Handlingsplan for læsning på Præstemarkskolen

Transkript

1 Handlingsplan for læsning på Præstemarkskolen RETUR TIL INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse: Indledning Præstemarkskolens grundlæggende betragtninger om læsning Læsning i indskolingen (Kærhus) Trinmål i indskolingen Evaluering i indskolingen Skole-/hjemsamarbejdet i indskolingen Overgangen mellem børnehave og indskolingen Overgangen mellem indskoling og mellemtrin Læsning på mellemtrinnet (Bakkehus) Mål for læsning i dansk på mellemtrinnet Læsning i fagene på mellemtrinnet Skole-/hjemsamarbejdet på mellemtrinnet Overgangen mellem mellemtrin og udskoling Læsning i udskolingen Mål for læsning i dansk og faglig læsning i udskolingen Skole-/hjemsamarbejdet i udskolingen Præstemarkskolens forebyggende indsats i forhold til læsning Hvem gør hvad på Præstemarkskolen Litteraturliste SIDE 1 AF 101!!

2 Indledning RETUR TIL INDHOLDSFORTEGNELSE Præstemarkskolens handlingsplan for læsning har sit udgangspunkt i Favrskov kommunes sprog- og læsepolitik, der som overordnet mål har, at unge ved grundskolens ophør har sikre kompetencer i læsning og skrivning, så de kan gennemføre en uddannelse og har mulighed for at deltage aktivt i samfundslivet. Præstemarkskolens handlingsplan er en del af implementeringen af den kommunale læse- og sprogpolitik og har til formål at Give en kort målsætning for læsning for de enkelte årgange. Beskrive Præstemarkskolens arbejde med læseundervisning herunder læsning i alle fag. evalueringsplan for læsning. særlige tiltag til fremme af læselyst og læsefærdighed samt indsats i forhold til elever i læsevanskeligheder, herunder også brug af it. samarbejde omkring læsning med forældrene. opgavefordeling blandt skolens aktører på læseområdet. overgange og sammenhænge samt SFO s arbejde med læsning. Præstemarkskolens overordnede målsætning for læsning er at eleverne skal blive gode læsere, der er i stand til at anvende læsning funktionelt på alle trin og i alle læringsprocesser. Elevernes læseresultater bør altid ligge over landsgennemsnittet i standardiserede læsetest. at eleverne udvikler læselyst og læseglæde gennem hele skoleforløbet. at der arbejdes målbevidst med læsning med udgangspunkt i skolens handlingsplan for læsning. at ansvaret for læsning og læseundervisning ligger hos alle teamets lærere. På Præstemarkskolen ligger ansvaret for elevernes læseudvikling hos alle lærere, og læsning er en del af alle boglige fag. Selv om det ikke decideret er en del af Fælles Mål for alle folkeskolens fag, er det praksis på Præstemarkskolen, at alle faglærere har fokus på læsning og afsætter tid til læseundervisning i eget fag. Handlingsplanen skal fungere som et dynamisk arbejdsredskab for alle lærerne, en hjælp og en rød tråd for læseundervisningen gennem alle skolens afdelinger og er blevet til i et samarbejde mellem skolens læsevejledere og ledelse og de enkelte afdelingers lærere i efteråret Handlingsplanen evalueres første gang juni SIDE 2 AF 101!!

3 Præstemarkskolens grundlæggende betragtninger om læsning Læsning vil sige at forstå skrevne meddelelser. Det er en aktiv meningssøgende proces, hvor læseren genskaber et forestillingsindhold på basis af en identifikation af tekstens ord og forhåndskendskab til tekstens begrebsverden. Læsefærdigheder og skrivefærdigheder er to sider af samme sag, og de udvikles sammen. Skrive-udviklingen er derfor også i nogen grad medtænkt, når der i handleplanen står læseudvikling eller læsefærdigheder. Den interaktive læsemodel Læsefærdighed udvikles i samspil mellem elevens forudsætninger, læselyst, læseerfaring og den undervisning, eleven deltager i. Læsefærdighed består af to hovedkomponenter, afkodning og læseforståelse. Afkodning er den færdighed, der sætter os i stand til at se, at krusedullerne på papiret repræsenterer bogstaver, at bogstaverne har hver sit navn og hver sin lyd, og hvis man sætter lydene sammen, opstår der ord. Afkodning er første led i læseudviklingen, men først, når man opnår en forståelse af det, man afkoder, kan man tale om, at man læser. God læsefærdighed drejer sig om mere og andet, hvilket kan illustreres i den interaktive læsemodel, hvor det anskueliggøres, hvilke områder, det er nødvendigt at arbejde med, hvis man skal opnå en god læsefærdighed. Alle enkeltdele har betydning og er altså områder, vi som undervisere skal tage højde for i læseundervisningen. Den interaktive læsemodel kan illustreres således: RETUR TIL INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 3 AF 101!!

4 Viden om verden Elevens viden om verden har betydning for elevens udbytte af at læse en tekst. Hvis elevens viden er stor, vil det blive lettere for eleven at læse og forstå indholdet af en ny tekst, idet elevens forhåndsviden vil blive aktiveret. Og omvendt, hvis elevens omverdensviden er lille, vil eleven få et meget lille udbytte af det læste, idet man ikke kan hæfte det læste op på allerede eksisterende viden. Viden om sprog Også sproglig viden og forståelse er vigtige delelementer i læseforståelse. Syntaks (tekstens opbygning), semantik (tekstens indholdsmæssige betydning) og pragmatik (enkeltords egentlige betydning) har indflydelse. Syntaks: Rækkefølgen af leddene i en sætning kan varieres, og det har betydning for indholdet f.eks. er drengen slår pigen ikke det samme som pigen slår drengen. Tekster kan indeholde mange indskudte sætninger, kan have lange sætninger eller mange passive vendinger og disse ting er vigtige at være opmærksomme på og tage højde for i læseundervisningen. Semantik: F.eks. elevernes evne til at kunne følge den røde tråd gennem en tekst. Pragmatik: Lange og svære ord, fremmedord eller ord der bruges i en anden sammenhæng end sædvanligt, har betydning for læsefærdigheden. Viden om tekster Genrebevidsthed har betydning for udbyttet af læsning, idet læseren så kan gennemskue teksttypen og derefter vælge læsemåde og læseforståelsesstrategier. Når en tekst starter med Der var engang, aktiveres et beredskab og en forhåndsviden, der gavner læsefærdigheden. Bogstav- lyd og ordkendskab Bogstav-lyd kendskab har direkte med afkodningsfærdigheder at gøre. Hvis læseren skal bruge meget energi på afkodningen, går det ud over læseforståelsen. Et stort ordkendskab og ordforråd giver større udbytte af læsningen, end hvis ordkendskab og ordforråd er begrænset. Hukommelse og metabevidsthed Læserens hukommelse for en tekst opdeles almindeligvis i en arbejdshukommelse og en langtidshukommelse. Arbejdshukommelsen bruges til at holde den røde tråd i en tekst, mens langtidshukommelsen bruges til at danne paralleller til tidligere læste tekster. Metabevidsthed er læserens opmærksomhed på egne tankeprocesser, bevidsthed om hvornår man forstår det, man læser og hvordan man ændrer strategi, hvis man IKKE forstår det læste. Læseudvikling Læseudvikling gennemløber en række faser, som alle læsere må igennem for at opnå en automatiseret læsning. Hvor længe læseren befinder sig i den enkelte fase er imidlertid individuelt, og faserne overlapper hinanden. Legelæsning Tidlig alfabetisk læsning Alfabetisk-fonemisk læsning Orografisk- morfemisk læsning Automatiseret læsning SIDE 4 AF 101!!

5 Se bilag 1 Retur 2 Se bilag 2 Læseforståelsesstrategier En læseforståelsesstrategi er en bevidst, målstyret handling, der kan udføres før, under eller efter læsningen af en tekst med henblik på forskellige elementer af læse-forståelsen. Det er vigtigt at benytte sig af og lære eleverne forskellige læseforståelsesstrategier allerede fra tidligt i læseudviklingsprocessen. Strategierne opdeles i 4 hovedkategorier: Hukommelsesstrategier bruges til at repetere dele af teksten for at huske den. Organisationsstrategier bruges til at skabe overblik. Elaboreringsstrategier bruges til at bearbejde den nye viden, så den integreres med elevernes baggrundsviden. Overvågningsstrategier bruges til at evaluere egen forståelse. Se bilag 3 LUS Præstemarkskolen benytter evaluerings- og planlægningsværktøjet LUS (LæseUdviklingsSkema) i arbejdet med den enkelte elevs læseudvikling. Børnene på skolen luses hvert år i forbindelse med udarbejdelse af elevplaner, til de når lustrin 15, almindeligvis ved overgangen til udskolingen. Se bilag 4 Retur 4 Vejledning i, hvordan man skelner mellem LUStrin lettal og lixtal RETUR TIL INDHOLDSFORTEGNELSE Se bilag 5 Om LUS generelt se bilag 6 Skrivning Læsning, skrivning og stavning er gensidigt forbundne processer. Der er derfor vigtigt, at der arbejdes med alle tre områder. Børns skriveudvikling gennemløber 5 faser, nemlig: Leg og skriv Skriv løs Skriv med idé Skriv med overblik Skriv avanceret Se bilag 7 Retur 7 Stavning Staveudviklingen kan beskrives i udviklingstrin, hvor rækkefølgen af de enkelte trin, er den samme for alle elever. Forskellen er, hvor hurtigt udviklingen foregår, og hvor langt eleven når. Hvert trin bygger på forudsætninger fra foregående trin. Se bilag 8 Se bilag 9 Retur 9 SIDE 5 AF 101!!

6 Læsning i indskolingen (Kærhus) RETUR TIL INDHOLDSFORTEGNELSE Barnets tidlige sproglige udvikling er af afgørende betydning for den senere læseudvikling. Børnene møder i skolen med forskellige forudsætninger for at lære at læse, men vi prioriterer at arbejde med at understøtte og udvikle den umiddelbare lyst, glæde og forventning om at lære at læse, som alle børn møder i skole med. I Kærhus arbejdes der hen mod trinmålene for læsning, 2. kl. Eleverne skal tilegne sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: anvende sikre og automatiserede færdigheder til afkodning af almindeligt brugte ord i alderssvarende tekster. læse sprogligt udviklende tekster og bruge enkle strategier til læseforståelse. genfortælle indholdet og udtrykke forståelse af det læste. læse fiktive og ikke-fiktive børnebøger af passende sværhedsgrad nogenlunde ubesværet og begynde at læse sig til viden i faglige tekster og på internet. søge forklaring på ukendte ord. opnå passende læsehastighed og præcision. udvikle begyndende læserutiner. læse med begyndende bevidsthed om udbyttet af det læste. finde og vælge bøger til egen læsning. læse lette norske og svenske ord og sætninger. I Kærhuset arbejder vi målbevidst med læsningen. Der arbejdes primært med fokus på afkodning og gode læsestrategier. Det er vigtigt, at eleverne præsenteres for mange forskellige læsestrategier. Til dette arbejde anvendes blandt andet læseuglerne. En god læsefærdighed består helt overordnet af to hovedkomponenter, nemlig afkodning og læseforståelse. Afkodning ses som altafgørende for en god læseudvikling. Det er vigtigt, at afkodningen sker hurtigt og sikkert. En sikker afkodning er en nødvendig forudsætning for læseforståelse. Så længe afkodningen er usikker, vil eleven ikke få nogen god selvstændig læseforståelse. Afkodningen handler om, at eleven skal have erfaringer med ords stavemåde, hvilke bogstaver der er i ordene, og hvordan forskellige bogstavkombinationer lyder. Samtidig med, at afkodningen skal foregå sikkert og hurtigt, er det også væsentligt, at den bliver automatiseret, dvs at eleven skal kunne koncentrere sig om det der læses, og ikke at der læses. Automatiseringen opnås gennem øvelse, og det er derfor vigtigt at hver enkelt elev får mulighed for at læse meget. Læseundervisningen foregår både i emnetimer og i ugens arbejde timer. Der er afsat læsetid i alle grupper 4 x om ugen. Her arbejdes med både stillelæsning og højtlæsning, hvor børnene læser i individuelt materiale, alt efter hvor langt de er kommet i læseprocessen. Vi har i alle grupper en stor samling bøger, både skønlitteratur og faglitteratur, ordnet efter sværhedgrad i forskellige kasser og farver. Børnene skifter sværhedsgrad efter aftale med læreren/pædagogen. Læseundervisningen i Kærhus tager udgangspunkt i, at der så vidt muligt skal læses enkeltvis med alle børn 4 dage om ugen. Læsningen kan være med en voksen, alternativt læser børnene højt i et makkersamarbejde eller i et samarbejde, hvor en øvet læser læser højt for en af de yngste. Den daglige træning og højtlæsning er uhyre vigtig! Ligeledes bygger læseundervisningen på, at børnene træner derhjemme 15 min hver dag. Forældrene introduceres ved skolestart i deres vigtige rolle bl.a. ved udleveringen af Kærhusets læsebrochure. SIDE 6 AF 101!!

7 Læseundervisning i Kærhuset er også: At læse og stave ord fra dagens kalender, stor-lille bog i forbindelse med morgensamling, bog-bånd, rim og remser, højtlæsning, læsespil både brætspil og computerspil, diverse computerprogrammer, boganmeldelser både mundtlige og skriftlige, hentediktater. Endelig er det vigtigt at huske mundtlighed i danskundervisning- herunder fortælling, arbejde med tekstarbejde, ordbogsarbejde og dramaarbejde. Læsekontrakter indgår også som en del af læsningen for de mellemste og ældste elever. Læsekontrakterne løber over forskellige perioder af året, ligesom mængden af læsestof tilpasses den enkelte elev. Læsning og skrivning Læsning og skrivning er to processer, der løber parallelt, og som løbende udvikles. Vi betragter læsning og skrivning som ligeværdige elementer i den samlede læse-udvikling. Børnene i Kærhuset bliver opfordret til at skrive, selvom de ikke har lært bogstaverne endnu. I løbet af året som yngst i Kærhuset forventes det, at børnene gradvist udvider deres sproglige kompetencer til at omfatte både tale- og skriftsprog. Til de ældste elever i Kærhuset bruger vi materialet Stav 2. Sprogstimulering i musik for de yngste En gang ugentlig har de 6-årige musik, 75 min - hvor der bl.a. også er fokus på sprogstimuleringen. Sproget udvikles bl.a. ved sansestimulering, og der har musikken en vigtig betydning. Musikundervisningen foregår i hold af børn. Vi arbejder med forskellige typer musik hurtige-langsomme, rock-klassisk, sanglege, rim og remser samt nye og gamle sange. Alt dette stimulerer og udvikler børnenes sprog og forståelsen af sprogets betydning. SFO s rolle Børnene i SFO har mulighed for at bruge forskellige sproglige udtryksformer bl.a vha bræt- og kortspil, let adgang til bøger, blade og tegneserier, fokus på musik og drama, højtlæsning, organiserede rollespil mm. Personalet i SFO underviser de 6-årige i skoletiden, så kendskabet til børnenes læsefaglige standpunkt og hermed også til de børn, der måske har brug for et ekstra lille skub er stort. SFO tilbyder lektielæsning hver dag kl , og her prioriteres især de børn, der har brug for lidt ekstra hjælp. SIDE 7 AF 101!!

8 Trinmål for de 6-årige Læsning Kan læse eget navn Kender den korrekte læseretning Kender bogstavernes navn, form og lyd Kan høre et ords begyndelseslyd Læser små tekster Lege, improvisere og eksperimentere med rim, rytme, sproglyde og ord Videreudvikle og nuancere ordforråd og begrebsforståelse LUS-punkt 6 bruger bogstavlyden, ofte det første bogstavs lyd for at afkode nye ord i teksten Skrivning Kan skrive sit eget navn Kan legeskrive til egne tegninger Forstår at skrift kan bruges til noget Trinmål for de 7-årige Læsning LUS-punkt 10 anvender og skifter mellem formålsbestemte strategier i en efterhånden funktionel læsning af enkelte tekster Læse alderssvarende tekster Arbejde med de 120 mest almindelige ord Udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Skrivning Skrive små tekster, som eleven selv kan gengive for andre evt. ved hjælp af børnestavning Her kan der arbejdes med : Skrive til en tegning Skrive huskesedler og ønskesedler Arbejde med sætningsdannelse SIDE 8 AF 101!!

9 Stavning Kunne anvende stavning svarende til trin 1 (sproglig opmærksom) gerne godt på vej mod trin 2 (lydret stavning) Hvad kan der arbejdes med: Skelne mellem vokaler og konsonanter Opdele lydrette ord i fonemer (enkelte lyde) og stavelser Finde, tilføje, og fjerne forlyd i lydrette ord Læse rim og remser Lege med sammensatte ord Tale om lange og korte ord snakke bagvendt Trinmål for de 8-årige Læsning Anvende sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af alm. brugte ord i alderssvarende tekster. Læse sprogligt udviklende tekster og bruge enkle læseforståelsesstrategier. Søge forklaring på ukendte ord. Genfortælle indholdet og udtrykke forståelse for det læste. Læsehastighed: Let børnelitteratur for aldersgruppen: 100 ord/min Udfordrende tekst: 6o ord/ min. LUS-punkt 12 læser selvstændigt en ukendt tekst af et vist omfang inden for egen erfaringsverden, læsning er endnu ikke flydende, afkodningen kræver fortsat opmærksomhed, læsningen går i stå under afkodningen af ukendte ord i den løbende tekst. Skrivning Skrive enkelte tekster om egne oplevelser, skrive ud fra fantasi, billeder, læste tekster i enkle fiktive genrer som historie og eventyr. Her kan der arbejdes med: Skrive huskesedler, breve og beskeder som andre kan læse Lære at opbygge en historie Lære om sætninger og punktum Få et begyndende genrekendskab SIDE 9 AF 101!!

10 Skrive dagbøger/logbøger Lade eleven skrive så meget som muligt Stavning Udnytte det fonematiske princip (stave lydret) = stavetrin 2 Være klar over, at der forekommer en del undtagelser fra den indlærte staveregel Her kan arbejdes med: Prikke vokale og opdele i stavelser Skrive lydret fx lydrette diktater Kende til forskellige ordklasser Arbejde med to konsonanter i forlyd Alfabetisering Evaluering i indskolingen Sprogvurderingerne Børnene i Kærhuset sprogvurderes i løbet af de første par måneder efter deres skolestart. Resultaterne bruges ved tilrettelæggelsen af undervisningen, således at den kan tage udgangspunkt i det enkelte barns sproglige kompetencer og forudsætninger med særligt fokus på de usikre skolestartere. Sprogvurderingen omfatter flg. områder: Sprogforståelse (KTI-test) Bogstavkendskab Fonemkendskab Ordkendskab Områderne er væsentlige, fordi de alle har en dokumenteret betydning for den senere skolefaglige udvikling generelt og for udviklingen af læsefærdigheder i særdeleshed. Forskning viser, at elever som klarer sig godt i læsningen i de første skoleår, også klarer sig godt i læsning i slutningen af deres skoleforløb. Tilsvarende gælder det, at de børn, der som regel klarer sig godt i den første læseindlæring, er de børn, der allerede i førskolealderen kender mange bogstaver. Undersøgelser peger desuden på betydningen af børnenes sproglige forudsætninger for at klare sig godt. Forskellige talesproglige færdigheder er næst efter børns skrift-og bogstavkendskab det, der bedst forudsiger børnenes læseudvikling. En vigtig færdighed i forudsigelsen af, hvor let børn får ved at lære at læse, er børnenes opmærksomhed på det talte sprog, og her især opmærksomheden på de enkelte lyde. Udover bogstavkendskab, opmærksomhed på sproglyde er også ordforrådets omfang en væsentlig indikator for læseudvikling. SIDE 10 AF 101!!

11 I Kærhuset anvender vi prøver fra materialet Læseevaluering på begyndertrinnet som er udarbejdet af Ina Borstrøm og Dorthe Klint Petersen. Det er prøverne Vokaler og Find billedet. Derudover afklares det, hvor mange bogstaver eleven kender samt kendskab til bogstavernes lyde, ligesom eleven laver en KTI-test. Resultaterne af sprogvurderingen indgår i elevplanen og uddybes yderligere ved en skole-hjemsamtale (hjemmebesøg). I Kærhus tages desuden følgende faste prøver/test: KTI - kontrolleret tegneprøve samt sprogvurdering. Prøven tages af pædagogerne i gruppen og er en prøve for de 6-årige. 1. gang: lige før første hjemmebesøg. 2. gang: umiddelbart før næste skole/hjem samtale (ca 3/4 år senere). Ansvarlig for prøven: Gruppepædagogen. KTI og sprogvurdering afvikles i de enkelte grupper læsevejlederne involveres i konferencen. KTI (kontrolleret tegneiagttagelse) for nye børn tages første gang inden første samtale / hjemmebesøg, hvor den tages med. Pædagogerne kan indbyrdes aftale at tage hinandens børn med til KTI prøven. Anden gang umiddelbart før næste skole / hjem samtale, hvor den kan tages med. Vejledningen til KTI prøven er i depotet i den grønne mappe, Samtaler KTI yngste. Sprogvurderingsprøven, som består af 4 dele laves ligeledes på alle nye børn før første hjemmebesøg. Enkeltprøverne er store bogstaver, små bogstaver, find vokaler og find billedet. Mappe med prøverne samt opgørelsesark udleveres til alle pædagoger ved start i Kærhus. OS 64 Prøven tages i slutningen af maj med de elever, som skal være ældste gruppe efter sommerferien. Ansvarlig for prøven: Kærhusets specialuv lærer/læsevejleder. OS 120 Prøven tages ligeledes i slutningen af maj med de elever, som skal i 3. klasse efter sommerferien. OS 120 tages i samarbejde med de modtagende 3. klasses lærere. Ansvarlig for prøven: Kærhusets special uv lærer/læsevejleder. ST 2 Prøven tages i slutningen af skoleåret med de elever, som skal i 3. klasse efter sommerferien. Ansvarlig for prøven: Kærhusets special uv lærer/læsevejleder. Klassekonferencer OS 64 og OS 120 behandles på et møde i starten af juni. OS 64: I mødet deltager klasselærerne, husets specialuv lærer, læsevejleder samt skoleledelsen. OS 120: I mødet deltager klasselærerne fra Kærhus, de kommende 3. klasse lærere, Kærhus og Bakkehus s specialuv lærer og læsevejledere fra Kær- og Bakkehus samt skoleledelsen. Alle prøver gemmes efter gennemgang i elevernes mapper på kontoret. I tilknytning til prøvemødet afholdes overleveringsmøde af specialundervisnings børn. I mødet deltager Kær- og Bakkehus specialundervisningslærere samt de afgivende klasselærere, de kommende klasselærere og skoleledelsen. Skoleledelsen indkalder til disse møder. SIDE 11 AF 101!!

12 Nationale test Kærhusets ældste børn deltager hvert efterår i de frivillige nationale test, således at eleverne er forberedt til den obligatoriske i test i foråret i læsning for 2. klasse. Forældrene orienteres om opfølgen på resultatet af de obligatoriske test i elevplanen og ved skole-/ hjemsamtalen i foråret. Skole-/hjemsamarbejde i indskolingen I Kærhuset prioriteres et tæt skole-hjemsamarbejde. Allerede på første skoledag introduceres forældrene for skolens læsebrochure. Pædagogen i den gruppe, hvor der modtages nyt barn, holder møde med forældrene, og fortæller blandt andet om skolens forventninger til forældrene i forhold til læsning. Vi forventer, at forældrene afsætter daglig tid til læsning/læseforberedende aktiviteter med barnet. Forældrene orienteres gennem elevplaner, skole-hjemsamtaler og på forældremøder om deres muligheder for at støtte deres barn i læseudviklingen samt vigtigheden af at afsætte tid til læsning i dagligdagen. I løbet af de første par måneder efter skolestart laves sprogvurdering og KTI-test af de 6-årige. Prøverne vises til forældrene ved hjemmebesøget. Der laves opfølgning på de børn, vi er bekymrede for. Resultaterne skrives løbende ind i elevplanen. Vi forventer, forældrene afsætter daglig tid til læsning med deres barn, ligesom vi afsætter tid og læser så ofte som muligt individuelt med børnene i gruppens læsetid. Vi bruger læselister til samarbejdet med forældrene, her er der mulighed for at kommunikere om elevens læsning, bøgernes sværhedsgrad mm. Elevplanen indgår som et vigtigt redskab i forhold til skole-hjemsamarbejdet. I elevplanen beskrives elevens LUS-punkt, de fremadrettede mål samt opfølgningen på de nationale test. Elevplanen danner udgangspunkt for skole-hjemsamtalen. Elever, som af forskellige grunde ikke kommer godt i gang med læsning, tilbydes individuelt læseløft. Læseløft er et intensivt forløb over 12 uger med 20 minutters læsetræning 4 dage om ugen. Læseløftet varetages af en specialundervisningslærer tilknyttet indskolingshuset. og elevernes klasselærere kan indstille eleverne til læseløft. Læseløftet forudsætter et meget tæt samarbejde med elevens forældre. Overgangen mellem børnehave og indskoling Præstemarkskolen har et tæt samarbejde med de afleverende børnehaver i form af mange årlige besøg i børnehaverne af de to pædagoger med ansvaret for overgangen, månedlige besøg af de kommende skolebørn, særlige fokusmøder i forbindelse med sprog- og talebørns skolestart mm. Børnehaverne udarbejder i forbindelse med skolestart i samarbejde med forældrene et overleveringsskema, - heraf fremgår også resultat af og evt. opfølgende indsats på sprogscreeningen i 3- års alderen. Indskolingens læsevejleder og børnehavernes 3 sprogvejledere mødes 2 x årligt for at evaluere og diskutere de 6-åriges sprogvurderinger (sidste halve års skolestartere), for at udveksle erfaringer, sparre, diskutere emner af fælles interesse mm. SIDE 12 AF 101!!

13 Overgang mellem indskoling (Kærhus) og mellemtrin (Bakkehus) Elevplaner, testresultater samt LUS Trin afleveres til modtagende team både skriftligt og ved et overleveringsmøde. Der er særligt fokus på og afholdes særskilte møder for børn, der har faglige udfordringer. Ved slutningen af Kærhus tiden er målet, at eleven er nået til LUS punkt 12 Den udforskende fase. Alle elever i Kærhus luses løbende, og resultaterne skrives ind i elevplanen. Læsehastighed: Ved overgangen til Bakkehus er koden nu knækket (for de fleste), men der bruges stadig megen energi på afkodningen. Den ubesværede læsning foregår i tekster, hvor 95 % af ordene læses umiddelbart. Mål ved Kærhus-afslutningen: Flydende læsning ord pr. min. Se mere materiale om begynderlæsning her: Bilag 10 Retur 10 Bilag 11 SIDE 13 AF 101!!

14 Læsning på mellemtrinnet (Bakkehus) I undervisningen på mellemtrinnet bygges videre på de læsevaner og -kompetencer, som eleverne har med fra Kærhus. Undervisningen på mellemtrinnet skal lede frem mod, at eleverne efter 6. klasse har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: beherske sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af kendte og nye ord i forskellige teksttyper. læse sprogligt udviklende tekster og bruge varierede læseforståelsesstrategier. søge forklaringer på ord og fagudtryk i trykte og elektroniske ordbøger. anvende forskellige læseteknikker (f.eks. skimme, nærlæse, punktlæse m.m.). udvikle læsehastighed og tilpasse læsemåde til genre og sværhedsgrad. fastholde hovedindholdet af det læste i skriftlig form. læse alderssvarende skøn- og faglitteratur og digitale tekster hurtigt og sikkert med god forståelse og indlevelse. læse sig til danskfaglig viden. læse med øget bevidsthed om eget udbytte af det læste. udvikle og vedligeholde hensigtsmæssige læserutiner og oparbejde læsekultur. søge skøn- og faglitteratur på bibliotek og internet til egen læsning og opgaveløsning. læse lette norske og svenske tekster. Når eleverne begynder på mellemtrinnet, forudsættes det, at afkodningen for langt de flestes vedkommende er mere eller mindre sikker. For at sikre en progressiv læseudvikling skal elevernes fokus nu flyttes til de øvrige elementer af den interaktive læsemodel først og fremmest skal eleverne udvikle en aktiv læseindstilling. For at have en aktiv læseindstilling og en god læseforståelse kræves det, at læseren har en god sprogforståelse, dvs. et godt ordforråd, en god syntaktisk forståelse og et godt kendskab til tekstbånd. Læserens viden om verden, viden om tekster og læserens aktive brug af sin viden har også stor betydning for læseforståelsen. Dertil kommer evnen til at kunne danne inferenser, dvs. at kunne læse mellem linjerne og evnen til at stoppe op i sin læsning i mødet med noget svært forståeligt. Mål for læsning i dansk - 3. klasse Målet med undervisningen i læsning er, at eleverne efter 3. klasse lever op til de mål, der er beskrevet i Fælles mål. De fælles mål uddybes og konkretiseres med følgende: Mål at elevernes lyst til og interesse for læsning og skrivning fortsat styrkes. at eleverne er bevidste om, at man skal læse dagligt for at udvikle sin læsning. at eleverne efterhånden udvikler en evne til at være kritiske og reflekterende i forhold til det, eleverne læser. at eleverne ved afslutningen af 3. klasse er nået til LUS-punkt 15 eleven læser flydende med god forståelse. at eleverne foretrækker stillelæsning, og læsehastigheden bør være ord i minuttet, eller højere. SIDE 14 AF 101!!

15 at eleverne læser bøger med en sværhedsgrad svarende til lix eller højere. at eleverne kan skrive sammenhængende tekster opbygget efter Hoved, krop og hale - modellen. At eleven får kendskab til sprogets opbygning(f.eks. hvad er en sætning? - syntaks). at eleverne forlader børnestavningen og ved hjælp af lydfølgeregler bliver klar over, at en række ord ikke kan staves korrekt udelukkende vha. det fonematiske princip (Stavetrin 3: Lydfølgeregler). at eleverne får kendskab til forskellige genrer. Typiske kendetegn for en læser på dette klassetrin: Læseren læser nu flydende med god forståelse. Læseren har et fundament af funktionelle læsestrategier og udvider sin læsning til også at omfatte bøger med et væsentligt større omfang end tidligere. Læseren foretrækker typisk stillelæsning. Læsehastigheden påvirkes af forforståelsen for teksten, interessen for tekstens indhold, elevens koncentrationsevne og læseformålet. Tiltag læsning 4-5 gange om ugen i klassen(á ca. 20 min. varighed). læreren læser med eleverne og forsøger at finde bøger af passende sværhedsgrad, så eleven kan læse ca. 90 % af ordene uden at stoppe op og på den måde arbejde med læsehastigheden. makkerlæsning -gruppelæsning. læsekontrakter f.eks. på ElevIntra. tre ugers læsekampagne i december med forskellig fokus. lærerens oplæsning (gode lyttevaner, lettere at læse oplæste, svære tekster, øger ordforrådet, giver bedre forforståelse, inspirerer til videre læsning). ugentlig biblioteksbesøg og anbefaling af læste bøger for hinanden i klassen. brug af Stav 3 med fokus på staveregler(lang og kort vokal, stumme bogstaver, forvekslingsvokaler, dobbelt konsonant) gerne suppleret med opgaver fra Når bogstaver mødes. brug af Ord der betyder noget med henblik på kendskab til de tre ordklasser(navneord, tillægsord og udsagnsord) samt kendskab til opbygningen af en sætning og brug af punktum, variation i ordvalg. arbejde med udvidelse af ordforråd herunder faste vendinger og udtryk/vendinger med overført betydning. arbejde med genrer herunder opbygning af en historie, f.eks. udfra Fra første linje arbejde med forfatterskab f.eks Ole Lund Kirkegaard. introduktion til stavekontrol og ti-fingersystem. inddragelse af IT kompenserende programmer for udvalgte elever (CD-ord). Materialer Stav 3, suppl. med opgaver fra Når bogstaver mødes, Dansklærerforeningen. Ord der betyder noget, Dansklærerforeningen (vi har klassesæt). Fra første linje, Dansklærerforeningen (evt.). Evaluering LUS (to gange om året). læserselvvurdering f.eks. i logbogen. RETUR TIL INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 15 AF 101!!

16 elevsamtale om elevens motivation for at læse. elevplaner. tæt samarbejde med forældrene om læsevaner. DVO dysleksiscreening (opfulgt af yderligere test, hvis resultatet af nonords-stavningen er mindre end 8 rigtige) i august-september. SL60 tages i maj. ST3 tages i maj. klassekonference om ST og SL-prøver. Mål for læsning i dansk - 4. klasse Mål at elevernes lyst til og interesse for læsning og skrivning fortsat styrkes. at elevenerne bliver bevidste om at forholde sig reflekterende og kritiske til det de læser (være aktive, bruge læseforståelsesstrategier). at eleverne er bevidste om, at man skal læse dagligt for at udvikle sin læsning. at eleverne ved afslutningen af 4. klasse er nået til LUS-punkt 16 dvs. at eleven læser flydende med god forståelse og kan læse en instruktion, en arbejdsbeskrivelse, en opskrift eller en matematikopgave i flere led og viser forståelse gennem handling. at eleverne foretrækker stillelæsning og læser ca. 150 ord i minuttet, eller højere. at eleverne læser bøger med en sværhedsgrad svarende til lix 20-25, eller højere. at eleverne kan skrive sammenhængende tekster opbygget efter hoved, krop og hale - modellen. at eleverne får et kendskab til sprogets opbygning (syntaks). at eleverne kan skrive både fiktive og ikke-fiktive tekster. at eleverne har forladt børnestavningen og ved hjælp af lydfølgeregler bliver klar over, at en del ord (de ikke-lydrette) ikke kan staves korrekt udelukkende vha. det fonematiske princip (Stavetrin 3: Lydfølgeregler). at eleverne stifter bekendskab med forskellige læseteknikker (overblikslæsning, punktlæsning, nærlæsning) og bliver bevidste om valget af læseteknik. at eleverne får kendskab til forskellige genrer. Tiltag læsning 4-5 gange om ugen i klassen(á ca. 20 min. varighed). læsekontrakter f.eks. på ElevIntra. tre ugers læsekampagne i december med forskellig fokus. lærerens oplæsning (gode lyttevaner, lettere at læse oplæste, svære tekster, øger ordforrådet, giver bedre forforståelse, inspirerer til videre læsning). ugentlig biblioteksbesøg og anbefaling af læste bøger for hinanden i klassen. fokus på staveregler (lang og kort vokal, stumme bogstaver, forvekslings-vokaler, dobbelt konsonant). kendskab til de tre ordklasser(navneord, tillægsord og udsagnsord) samt kendskab til opbygningen af en sætning og brug af punktum. arbejde med udvidelse af ordforråd herunder faste vendinger og brug af ordbog. arbejde med genrer, herunder opbygning af en historie, f.eks. udfra Fra første linje. inddragelse af IT kompenserende programmer for udvalgte elever (CD-ord). introduktion til stavekontrol og ti-fingersystem. SIDE 16 AF 101!!

17 Materialer Stav 4, suppl. med opgaver fra Når bogstaver mødes, Dansklærerforeningen. Ord der betyder noget, Dansklærerforeningen. Fra første linje, Dansklærerforeningen (evt.). Evaluering LUS (to gange om året for de elever der ikke er nået pkt. 15). løbende evaluering i f.eks. logbog. elevsamtale om elevens motivation for at læse. SL40 tages i maj. ST4 tages i maj. nationale test i dansk, læsning forår. klassekonference om ST- og SL-prøver og nationale test. Mål for læsning i dansk - 5. klasse Mål at elevernes lyst til og interesse for læsning og skrivning fortsat styrkes. at eleverne er bevidste om, at man skal læse dagligt for at udvikle sin læsning. at eleverne er bevidste om at forholde sig reflekterende og kritiske til det, de læser. at eleverne ved afslutningen af 5. klasse er nået til LUS-punkt 16 dvs. læser flydende med god forståelse og kan læse en instruktion, en arbejdsbeskrivelse, en opskrift eller en matematikopgave i flere led og viser forståelse gennem handling. at eleverne foretrækker stillelæsning, og læsehastigheden bør være ord i minuttet, eller højere. at eleverne læser bøger med en sværhedsgrad svarende til lix 15-20, eller højere. at eleverne kan afpasse læsemåde efter formål, genre og medie. at eleverne bruger forskellige læsemåder efter formålet (orienteringslæsning, skimming, nærlæsning og overblikslæsning). at eleverne kan bruge forskellige læseforståelsesstrategier(notatteknik). at eleverne har kendskab til sprogets opbygning (syntaks). at eleverne har kendskab til de tre ordklasser, deres bøjninger, sætningsop-bygning af forskellige led. at eleverne kan skrive både fiktive og ikke-fiktive tekster. at eleverne kan opbygge en historie, der følger spændingskurven og bevidst varierer sproget. at eleverne benytter det morfematiske princip om, at det samme morfem skrives på samme måde, hver gang det optræder uafhængigt af lydlige variationer. (Stavertrin 4: Morfemer). Tiltag læsning 4-5 gange om ugen i klassen (á ca. 20 min. varighed). læsekontrakter f.eks. på ElevIntra. læsekursus med udgangspunkt i Læs med! - læsemåder(skimme, nærlæse, orienteringslæse), samt referat og resumé. tre ugers læsekampagne i december med forskellig fokus. lærerens oplæsning (gode lyttevaner, lettere at læse oplæste, svære tekster, øger ordforrådet, SIDE 17 AF 101!!

18 giver bedre forforståelse, inspirerer til videre læsning). ugentlig biblioteksbesøg og anbefaling af læste bøger for hinanden i klassen. brug af Stav 5 med fokus på det morfematiske princip f.eks. suppleret med opgaver fra Når bogstaver mødes. stavekursus 3-4 uger niveaudelt. arbejde med udvidelse af ordforråd herunder faste vendinger og udtryk/vendinger med overført betydning. arbejde med genrer, herunder opbygning af en historie, f.eks. ud fra Fra første linje. forløb om den eventyrlige genre. forfatterskab. Materialer Ord bliver til sætninger, Dansklærerforeningen, klassesæt på skolen. Stav 5, suppleret med opgaver fra Når bogstaver mødes, Dansklærerforeningen. Fra første linje (evt.). Læs med Evaluering LUS (to gange om året) primært for de elever, der endnu ikke er nået til trin 15. læserselvvurdering f.eks. logbog. elevsamtale om elevens motivation for at læse. elevplaner. tæt samarbejde med forældrene om læsevaner. Læs5 tages i februar. ST5 tages i maj. klassekonference om læse- og staveprøver. Mål for læsning i dansk - 6. klasse Mål at elevernes lyst til og interesse for læsning og skrivning fortsat styrkes. at eleverne er bevidste om, at man skal læse dagligt for at udvikle sin læsning. at eleverne er bevidste om at forholde sig reflekterende og kritiske til det, de læser. at eleverne ved afslutningen af 6. klasse er nået til LUS-punkt 18a er i bogslugerfasen og læser med udbytte såvel skønlitterære bogserier i et større omfang som faglige tekster og kan anvende læsefærdigheden til forskellige formål. at eleverne foretrækker stillelæsning og læser med en hastighed på ord i minuttet, eller højere. at eleverne læser bøger med en sværhedsgrad svarende til lix 30-35, eller højere. at eleverne kan afpasse læsemåde efter formål, genre og medie. at eleverne bruger forskellige læsemåder efter formålet (orienteringslæsning, skimming, nærlæsning og overblikslæsning). at eleverne kan bruge forskellige læseforståelsesstrategier (notatteknik). at eleverne kan skrive både fiktive og ikke-fiktive tekster. at eleverne kan opbygge en historie, der følger spændingskurven og bevidst varierer sproget. at eleverne har kendskab til sprogets opbygning (syntaks). at eleverne har kendskab til de tre ordklasser, deres bøjninger, sætnings-opbygning af forskellige SIDE 18 AF 101!!

19 led, kendskab til hel- og ledsætninger. at eleverne benytter det morfematiske princip om, at det samme morfem skrives på samme måde, hver gang det optræder uafhængigt af lydlige variationer (Stavertrin 4: Morfemer). genrer: fantastiske fortællinger, robinsonade, avisen. forfatterskab: Louis Jensen (Bent Haller). Tiltag læsning 4-5 gange om ugen i klassen(á ca. 20 min. varighed). læsekontrakter f.eks. på ElevIntra. tre ugers læsekampagne i december med forskellig fokus. læsekursus med udgangspunkt i Læs med! læsemåder (skimme, nærlæse, orienteringslæse), samt referat og resumé, notatteknik, læsehastighed. lærerens oplæsning (gode lyttevaner, lettere at læse oplæste, svære tekster, øger ordforrådet, giver bedre forforståelse, inspirerer til videre læsning). ugentlig biblioteksbesøg og anbefaling af læste bøger for hinanden i klassen. brug af Stav 6 med fokus på udvikling af staveregler. brug af Min femte danskbog (evt.). brug af Ord bliver til sætninger med henblik på kendskab til de tre ordklasser, deres bøjninger, sætningsopbygning af forskellige led, kendskab til hel- og ledsætninger. arbejde med udvidelse af ordforråd herunder faste vendinger og udtryk/vendinger med overført betydning. arbejde med genrer, herunder opbygning af en historie, f.eks. ud fra Fra første linje. oplæg til novelleskrivning med Fortsæt historien. genrer: fantastiske fortællinger, robinsonade, avisen. forfatterskab: Louis Jensen (Bent Haller). Materialer Ord bliver til sætninger, Dansklærerforeningen, klassesæt på skolen. Stav 6, suppl. med opgaver fra Når bogstaver mødes, Dansklærerforeningen. Fra første linje (evt.). Fortsæt historien, oplæg til novelleskrivning, klassesæt på skolen. Læs med Evaluering LUS (to gange om året) - primært for de elever, der endnu ikke er nået til trin 15. elevsamtale om elevens motivation for at læse. elevplaner. tæt samarbejde med forældrene om læsevaner. TL1 tages i okt/nov. ST6 tages i maj. nationale test i dansk, læsning forår. klassekonference om ST- og SL-prøver og nationale test. SIDE 19 AF 101!!

20 Læsning i fagene på mellemtrinnet I dansk lægges grundlaget for, at eleverne udstyres med faglige læsestrategier, men den faglige læsning er et anliggende for alle lærere og et område, der ofte skal være på dagsordenen til klasseteammøder. (Fælles mål 2009) Efter 2. klassetrin skal undervisningen lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at begynde at læse sig til viden i faglige tekster. Af Fælles Mål for de enkelte fag fremgår det, hvilke mål faget har i forhold til læsning. Alle lærere skal undervise i at anvende de tekster og faglige begreber, som er typiske for deres fagområde. Den faglige læsning stiller krav om, at eleverne kan læse blandingstekster med forskellige former for tekst, illustrationer, grafer, diagrammer m.v. Læsning i fagene stiller derfor krav til undervisningen, som også skal omhandle forskellige læseteknikker. I skitseform kan arbejdet med den faglige læsning se sådan ud: Hvad er læseformålet? Hvad ved jeg i forvejen? Hvad skal jeg lære? Hvilken læsestrategi skal jeg anvende? Hvilken læseteknik skal jeg vælge? Er der fagord, jeg skal have forklaret? Hvordan er teksten opbygget/struktureret? Hvordan skal jeg holde rede på det, jeg læser? Har jeg fået det forventede udbytte af teksten? Tiltag Der arbejdes med før, under og efter læseaktiviteter (Brug meget tid på FØR læsning, ca. 40 %). Der læses forskellige teksttyper (berettende, beskrivende, instruerende, forklarende, diskuterende, argumenterende og forskellige blandinger), og eleverne øves i at læse og forstå tabeller, grafer, kort, faktabokse m.m. Læseforståelsesstrategierne og læseteknikker kan være: Logbogsskrivning. Billednotat (eleverne tegner eller finder billeder af det, de har tilegnet sig ved læsning af en tekst). Mindmaps/tankekort (eleven skal skabe overblik over sin eksisterende viden om bogens/ tekstens emne). Brainstorm. VØL-modellen (Hvad ved jeg, hvad ønsker jeg at vide mere om? Hvad har jeg lært?). Begrebskort (giver eleverne et hurtigt overblik over væsentlige informationer om et fagords betydning og funktion, og de hjælpes til at strukturere deres viden om ordbetydninger). To-kolonne-notat og fler-kolonne-notat (forskellige kolonner, hvor man før læsningen har besluttet, hvad man vil søge sin læsning mod f.eks. rækkefølgen af begivenheder undervejs noteres årstal og begivenhed). Venn-diagram (bruges hvis man skal sammenligne to ting giver overblik over forskelle og ligheder). SIDE 20 AF 101!!

21 Læsehuskeliste (skal gøre eleven aktiv i sin læsning ved at gøre sig overvejelser både før, under og efter læsning). Stikord, resumé og referat. Tidslinje. Procesnotat (Hvad ved jeg? Hvad skal jeg finde ud af? Hvordan kan jeg tegne opgaven? Hvad gør jeg? Udregn, Løsning). Skole-/hjemsamarbejdet på mellemtrinnet RETUR TIL INDHOLDSFORTEGNELSE På mellemtrinnet er forældresamarbejdet om læsning fortsat vigtigt. Forældrene gøres på det første forældremøde opmærksom på, at der fortsat skal arbejdes med læsning både på skolen og hjemme. Af brochuren Vi læser og staver i Bakkehus (udleveres til alle forældre ved overgangen til Bakkehus) fremgår det, at vi forventer, at deres børn læser hjemme hver dag enten alene eller sammen med en forælder. Læsningen skal med andre ord holdes ved lige også selvom koden er knækket. På forældremødet gøres forældrene også opmærksomme på, at der skal læses rigtig meget, for at læsehastigheden øges, hvilket er den største opgave på mellemtrinnet. En anden vigtig ting i forbindelse med læsning, er forståelse af det, deres børn læser. Forældrene opfordres til at stille spørgsmål til tekstens indhold, så de får en fornemmelse af udbyttet. Endelig er det vigtigt at gøre opmærksom på, at der i en travl hverdag med mange tilbud til børnene på mellemtrinnet, skal skabes frirum i løbet af dagen til læsning. Forældrene orienteres gennem elevplaner, skole-hjemsamtaler og på forældremøder om undervisningen i læsning og skrivning samt deres barns læseudvikling. På forældremødet i 4. klasse holder læsevejlederen et lille oplæg om læsning i fagene, som får en større plads i undervisningen i løbet af årene i Bakkehus. Bøgerne i de forskellige fag indeholder nu mere tekst, og man kan sige, at eleverne nu skal læse for at lære. At læse sig til læring kræver redskaber (notatteknikker), der sikrer udbyttet af faglige tekster. Elevplanen indgår som et vigtigt redskab i forbindelse med forældresamarbejdet. Heri beskrives elevens LUS-punkt, resultater af diagnostiske læse- og staveprøver samt den enkelte elevs læringsmål som opfølgning på de nationale test. Elevplanen danner udgangspunkt for skolehjemsamtalen. Forældrene opfordres til, f.eks. via Intra, at tage kontakt til læreren, hvis de oplever ændringer i forhold til elevens læseudvikling, manglende motivation for læsning, bøgers sværhedsgrad, læsehastighed m.m. SIDE 21 AF 101!!

22 Overgangen mellem mellemtrin (Bakkehus) og udskoling (Tofthus) Elevplaner, testresultater samt LUS Trin afleveres til modtagende team både skriftligt og ved et overleveringsmøde. Der er særligt fokus på og afholdes særskilte møder for børn, der har faglige udfordringer. LUS trin Ved slutningen af 6. klasse er eleven er nået til LUS punkt 18a. Kendetegn: Læser med udbytte såvel skønlitterære bogserier i et større omfang som faglige tekster, og kan anvende læsefærdigheden til forskellige formål. Alle elever Bakkehus luses løbende, og resultaterne skrives ind i elevplanen indtil eleverne er nået til trin 15. Derefter kun ved overgangen til udskolingen. Læsehastighed Læsehastigheden måles løbende ud fra alderssvarende tekster for elever, der følger den normale læsekurve. Mål for 6. klasse: ord pr. min. Læsehastigheden måles ved stillelæsning i en bog af passende sværhedsgrad i 3 min. Antal læste ord optælles og divideres med 3. Se mere om LUS i bilag 12 Retur 12 SIDE 22 AF 101!!

23 Læsning i udskolingen (Tofthus) I undervisningen i udskolingen bygges videre på de læsevaner og kompetencer, som eleverne har med fra Bakkehuset eller Korsholm Skole. Undervisningen i udskolingen skal lede frem mod, at eleverne efter 9. klassetrin har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at beherske sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af alle typer tekster. læse sprogligt udviklende tekster. bruge ordforklaring, opslagsværker, ordbøger og søgning på internet som et naturligt redskab til forståelse af ord og fagudtryk. anvende hensigtsmæssige læseteknikker. anvende skærmlæsning som læseteknik. anvende varierede læsemåder afhængig af genre og sværhedsgrad. fastholde det væsentlige af det læste i skriftlig form. læse skøn- og faglitteratur hurtigt og sikkert. læse sig til viden i fagbøger, aviser, opslagsværker og på internet. læse med høj bevidsthed om eget udbytte af det læste. fastholde hensigtsmæssige læserutiner med henblik på en langsigtet læsekultur. foretage målrettet og kritisk søgning af skøn- og faglitteratur på bibliotek og i digitale medier til egen læsning og opgaveløsning. læse kildekritisk. læse norske og svenske tekster. I udskolingen øges fokus på læsning og forståelse af informerende, faglitterære tekster. Kompleksiteten i de faglige tekster fordrer, at eleverne kan skelne mellem teksttyper, og der stilles dermed større krav til elevernes evne til at vælge hensigtsmæssige læsemetoder og læseforståelsesstrategier. Faglig læsning defineres som det at læse for at lære. Via læsning af sagprosatekster tilegner læseren sig ny viden. Læsning af faglige tekster stiller følgende krav til elevernes læsefærdigheder: læserens faglige ordkendskab. læserens genrekendskab. læserens kendskab til teksttyper. læserens evne til at aktivere relevant forhåndsviden om emnet og integrere ny med allerede eksisterende viden. læserens evne til at drage følgeslutninger. læserens metakognitive færdigheder (fx bevidsthed om læseformål og læseudbytte). læserens kendskab til særlige sproglige træk ved fagets tekster. læserens evne til at følge den røde tråd i teksterne. Faglig læsning i udskolingen Eleverne undervises i fagbøgernes indhold og opbygning. Eleverne undervises i fagets særlige sprogbrug. Eleverne skal præsenteres for og i samarbejde med læreren - kunne skelne mellem berettende, beskrivende, forklarende, instruerende og diskuterende teksttyper. SIDE 23 AF 101!!

24 Eleverne skal med hjælp fra læreren kunne anvende relevante notatteknikker set i forhold til teksttypen (nøgleord, referat, resume, understregning, overskrifter, procesnotater, mindmaps, V- Ø-L, to-kolonnenotater, tidslinje, trædiagram, årsag-følge). Eleverne forventes nu i højere og højere grad at kunne opstille læseformål mere selvstændigt det bør dog foregå i et vejledende samarbejde med læreren. Eleverne skal kunne skelne mellem definitioner og sætninger. Søge oplysninger i forskellige medier og kunne bearbejde disse oplysninger og vurdere deres kildeværdi. Mål for læsning i dansk - 7. klasse Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at RETUR TIL INDHOLDSFORTEGNELSE Mål læse sikkert og hurtigt med forståelse og indlevelse. bruge forskellige læsemåder afpasset efter formålet (orienteringslæsning, skimming, skærmlæsning, studielæsning, oplevelseslæsning). afpasse læsemåder efter formål, genre og medie. fastholde det væsentlige af det læste i mundtlig og skriftlig form. forholde sig analytisk og reflekteret til tekster fra forskelligartede medier. udnytte kendskab til forskellige genrers og teksters egenart og virkemidler til bevidst og sikker læsning. læse og forstå multimodale tekster. læse sikkert og med passende hastighed i både skønlitterær og faglig læsning. Ved afslutningen af 7. klasse bør elevernes læsehastighed ved læsning af skønlitterær tekst være 200 ord i minuttet, eller højere. have et læseniveau svarende til LUS-punkt 18a. anvende notatteknikker som Nøgleord, referat, resume, understregning, overskrifter, mindmaps, dobbeltnotater, V-Ø-L, matematiknotater, to-kolonnenotater, tidslinje, trædiagram læse norske og svenske tekster med forståelse. Tiltag Læsevejlederen informerer om læsning på et af forældremøderne i 7. klasse. Læsekursus (Læs på) inkl. introduktion til de forskellige læsestrategier, (skimming, hurtiglæsning, orienteringslæsning, studielæsning) notatteknikker, hastighedstræning. Undervisning i før-, under- og efterstrategier. Stave-/grammatikkursus (holddeling, evt. på hele årgangen). De valgte bøger bør nu have større kompleksitet. Eleverne skal læse meget, både som fælles romaner/litteratur i klassen og som selvvalgte frilæsningsbøger. (min. 4-6 romaner pr. år) Der læses ungdomsromaner i forskellige genrer. Teksterne skal give anledning til en levende miljø- og personskildring, hvorved personerne får karakterer, bl.a. gennem indre monologer. Teksterne skal give anledning til eftertanke; de skal læses analyserende og vurderende. Eleverne er ved at blive fortrolige med forskellige former for fortælleteknik. Der læses også tekster, som er uden for elevernes erfaringsverden og dermed fortolkningsmæssige rækkevidde, men som åbnes ved fælles klassediskussion. I en allerede læst tekst skal eleverne hurtigt få fat i tekstens indhold og struktur. SIDE 24 AF 101!!