A N A LYSE. Det inkluderende arbejdsmarked omfang, tendenser og sektorer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "A N A LYSE. Det inkluderende arbejdsmarked omfang, tendenser og sektorer"

Transkript

1 A N A LYSE Det inkluderende arbejdsmarked omfang, tendenser og sektorer I dette analysenotat beskrives udviklingen og omfanget af personer i særlige ordninger fleksjob, skånejob, seniorjob, jobrotation, løntilskud, virksomhedspraktik på de danske arbejdspladser med fokus på forskelle og ligheder mellem de forskellige sektorer. Analysens hovedkonklusioner Andelen af ansatte i særlige ordninger er størst i den kommunale sektor, hvor 7,5 procent af de ansatte er i særlige ordninger. Andelen er mere end dobbelt så høj som gennemsnittet i de øvrige sektorer. Den højere andel i særlige ordninger i kommunerne skyldes blandt andet, at seniorjob altid er kommunale. Men kommunerne har også inden for alle de øvrige særlige ordninger højere andele end gennemsnittet. Den 12. juni 2014 Ref LVT Dir 3512 Weidekampsgade 10 Postboks København S Tlf Fax Side 1/42 Andelen af ansatte i særlige ordninger er særlig høj blandt de årige mænd ansat i kommunerne. Blandt disse mænd er mere end hver femte ansat i særlige ordninger. Den høje andel skyldes især, at 13 procent af mændene er ansat i seniorjob. Inden for enkelte kommunale stillingskategorier er der særligt høje andele ansat i særlige ordninger. Det gælder ejendomsinspektørarbejde (33 procent), kontorarbejde (23 procent), rengøringsarbejde (23 procent) og manuelt anlægsarbejde (21 procent). Der er stor geografisk variation i omfanget af ansatte i særlige ordninger. Omfanget er generelt lavest i Hovedstadsområdet og i Nordsjælland og højest på Fyn, Syd- og Vestsjælland og i store dele af Jylland.

2 Indhold 1. Formål og indhold Datakilder og definitioner Ansatte i særlige ordninger Udviklingen i antallet af ansatte i særlige ordninger Omfanget af ansatte i særlige ordninger Køn og alders betydning for omfanget af ansatte i særlige ordninger Uddannelse og a-kasse blandt ansatte i særlige ordninger Stillingskategorier med særligt mange ansat i særlige ordninger Geografisk spredning i omfanget af ansatte i særlige ordninger Fleksjob Køn, alder og a-kasse blandt fleksjobbere Udviklingen i visitering til fleksjob Udviklingen i etableringen af fleksjob Anvendelsen af fastholdelsesfleksjob Sektorforskydninger ved etablering og genetablering af fleksjob Geografisk spredning i omfanget af personer i fleksjob Skånejob Køn, alder og sektor blandt personer i skånejob Geografisk spredning i omfanget af personer i skånejob Løntilskud Køn, alder, ydelse og sektor blandt personer i løntilskud Geografisk spredning i omfanget af personer i løntilskud Virksomhedspraktik Alder og sektor blandt personer i løntilskud Geografisk spredning i omfanget af personer i virksomhedspraktik Jobrotation Alder og sektor blandt personer i jobrotation Geografisk spredning i omfanget af personer i jobrotation Seniorjob Køn, uddannelse og sektor blandt personer i seniorjob

3 1. Formål og indhold Formålet med denne analyse er at beskrive de overordnede karakteristika for personer i særlige ordninger på de danske arbejdspladser, herunder med særligt fokus på forskelle og ligheder i omfanget af personer i særlige ordninger imellem de forskellige sektorer. I kapitel 3 belyses omfanget af personer i særlige ordninger. Derefter følger et kapitel for hver enkelt af de særlige ordninger. Rækkefølgen er som følger: Fleksjob til personer med nedsat arbejdsevne Skånejob til førtidspensionister Løntilskudsansættelser til styrkelse af faglige kvalifikationer mv. Virksomhedspraktik til arbejdsprøvning eller styrkelse af faglige kvalifikationer mv. Jobrotation til styrkelse af faglige kvalifikationer mv. Seniorjob til årige, der har opbrugt retten til a-dagpenge Der er viet særlig opmærksomhed til afsnittet om personer i fleksjob. Det skyldes, at ordningen er den største af de særlige ordninger samt at fleksjobområdet er under stor forandring i disse år. Senest med reformen af førtidspension og fleksjob, men også tidligere har der været et stort fokus på at begrænse tilgangen til fleksjob. 3

4 2. Datakilder og definitioner Der er foretaget følgende analyse- og datamæssige valg: Selvstændige indgår ikke i analysen Analysen er primært baseret på data om lønmodtagere via Danmarks Statistiks register for Beskæftigelse for lønmodtagere og om modtagelse af offentlige forsørgelsesydelser via Beskæftigelsesministeriets forløbsregister DREAM. En konsekvens af dette er, at selvstændige og medarbejdende ægtefæller ikke indgår i analysen, medmindre de har bibeskæftigelse som ansatte. Ligeledes indgår selvstændige i fleksjob ikke i opgørelserne, medmindre det er eksplicit nævnt. Oplysninger om seniorjob er fra november 2013, mens øvrige oplysninger generelt er fra november 2012 Hvor intet andet er angivet, er oplysningerne, bortset fra oplysninger om seniorjob, opgjort for november Oplysninger om seniorjob er konsekvent opgjort i december Oplysningerne om seniorjob er baseret på et udtræk fra KRL på individniveau fra august 2013, som er skaleret til niveauet i december 2013 jf. KRL. Opgørelser er for årige Alle opgørelser er, hvor intet andet er nævnt, for personer i alderen år på opgørelsestidspunktet. Der er niveauforskelle i opgørelserne, fordi virksomhedspraktikanter ikke er ansat på arbejdsstederne. Personer i virksomhedspraktik er i modsætning til alle de øvrige personer i særlige ordninger ikke ansatte på den virksomhed, hvor de arbejder. Som en konsekvens af dette er alle opgørelser, hvor virksomhedspraktik indgår, opgjort som procent af alle der arbejder på virksomheden, forstået som både lønmodtagere og personer i virksomhedspraktik. I opgørelser uden virksomhedspraktik er andelene opgjort i procent af lønmodtagere. Af hensyn til den sproglige fremstilling er personer i virksomhedspraktik omtalt som lønmodtagere og ansatte, selvom det ikke er korrekt. En konsekvens af dette er, at der er mindre niveauforskelle på andelen af ansatte i de forskellige ordninger, når det hhv. er opgjort i starten af indledende kapitel (inkl. virksomhedspraktik) og senere i analysen (ekskl. virksomhedspraktik). Årsagen til den forskellige metodik er, at det ikke har været muligt at finde oplysninger om, i hvilken sektor personerne er i virksomhedspraktik, fordi disse personer ikke modtager lønindkomst, og derfor ikke kan genfindes i 4

5 registeret for Beskæftigelse for lønmodtagere, der er den generelle kilde til analysens sektorinddeling. I stedet er anvendt aggregerede oplysninger fra Jobindsats.dk. Virksomhedspraktik og jobrotation er opgjort i fuldtidspersoner, mens andre ydelser er opgjort i berørte personer Jobindsats.dk er ligeledes kilden til opgørelser af jobrotation. Årsagen er, at DREAM, som er den generelle kilde til offentlig forsørgelse, ved analysens udarbejdelse mangler oplysninger om ca. hver tredje person i jobrotation. Da antallet af personer i jobrotation i november 2012 er forholdsvist begrænset (ca personer) er det valgt at skalere oplysningerne i DREAM til niveauet i Jobindsats.dk for november De opgørelser, som er fra november 2013, er fra jobindsats.dk og således ikke skaleret. En konsekvens af ovenstående er, at virksomhedspraktik og jobrotation er opgjort som fuldtidspersoner i måneden, mens de øvrige ydelser, som nævnt, er opgjort som berørte personer medio måneden. Tidligere sektor/arbejdssted er målt tilbage til 1995, men med forskellig metodik Eventuelt tidligere beskæftigelse er målt årligt (november) fra 1995 til 2007 og månedsvist fra 2008 og frem, hvilket betyder, at der er større sikkerhed for korrekt tidligere sektor/arbejdssted, når tidligere sektor er placeret i 2008 eller senere, fordi målepunkterne er placeret tættere (månedsvist) fra 2008 og frem. Tidligere sektor er såvidt det har været muligt fastholdt efter den nuværende sektororganisering, dvs. efter kommunalreformen. Ved opgørelser før 2008 er sektoren bestemt som den sektor, arbejdsstedet tilhører ved udgangen af På denne måde har langt størstedelen af arbejdsstederne kunnet sektorindplaceres efter den nuværende sektorstruktur. I de tilfælde hvor arbejdsstedet ikke eksisterer ved udgangen af 2012 er anvendt sektoroply s- ningen på det konkrete opgørelsestidspunkt. Grundskole inkluderer uoplyst uddannelse Grundskole inkluderer personer med uoplyst uddannelse og uden gennemført grundskole. LVU inkluderer forskeruddannelser. 5

6 Ansatte i særlige ordninger 3.1 Udviklingen i antallet af ansatte i særlige ordninger Antallet af personer, der deltager på arbejdspladserne via særlige ordninger, er steget kraftigt i løbet af de seneste 10 år. Fra 2004 til 2013 er antallet af ansatte i særlige ordninger steget fra godt til knap personer en stigning på 86 procent., jf. figur 3.1. Figur 3.1: Udviklingen i antallet i af ansatte i særlige ordninger, januar 2004 oktober Virksomhedspraktik Jobrotation Løntilskud Seniorjob Fleksjob Skånejob Kilde: KRL, Jobindsats.dk samt egne beregninger baseret på registerdata fra DST. Note: Der er tilsyneladende i DREAM et databrud i opgørelsen af skånejob ved indgangen til Det er især antallet af personer i fleksjob, som er øget i perioden - især fra 2004 til Derudover ses det, at antallet af personer i løntilskud i grove træk følger de økonomiske konjunkturer i perioden. Det ses samtidig, at anvendelsen af virksomhedspraktik er øget kraftigt i perioden siden Endelig ses det, at jobrotation og seniorjob er ordninger, der er øget kraftigt i størrelse i løbet af Omfanget af ansatte i særlige ordninger Antalsmæssigt er der flest ansatte i særlige ordninger i den private sektor ( personer) efterfulgt af den kommunale sektor ( personer), mens der er færre på de statslige arbejdspladser (6.000 personer) og i regionerne (3.000 personer). Derudover er der ca personer, som er ansat i offentlige virksomheder og forskellige former for non-profit institutioner mv. (kategorien øvrigt), jf. figur

7 Kommuner Regioner Stat Privat Øvrigt Gennemsnit Kommuner Regioner Stat Privat Øvrigt Figur 3.2: Antal ansatte i særlige ordninger fordelt efter sektor Antal (*1000 personer) 45, ,3 14,0 5,9 1,1 0,5 5,9 8,5 4,4 22,4 14,9 1,5 3,0 1,8 6,2 4,5 2,5 5,3 4,4 Virksomhedspraktik Jobrotation Løntilskud Seniorjob Fleksjob Skånejob Kilde: KRL, Jobindsats.dk samt egne beregninger baseret på registerdata fra DST. Note.: Tal for november Sektoren øvrigt dækker primært over non-profit institutioner rettet mod husholdninger (51 procent - eksempelvis fagforeninger, selvejende skoler, idrætsforeninger, museer) og af offentlige virksomheder (47 procent). Omfanget af ansatte i særlige ordninger er forholdsvist størst i den kommunale sektor, hvor 7,5 procent af de ansatte er i særlige ordninger. Andelen af ansatte i særlige ordninger i kommunerne er mere end dobbelt så høj som gennemsnittet i de øvrige sektorer (3,2 procent), og andelen er mere end tre gange så høj som i regionerne, der har den laveste andel, jf. figur 3.3. Figur 3.3: Andel ansatte i særlige ordninger 8% 7,5% 7% 1,2% 6% 0,2% 5% 1,8% 4,2% 4,1% 4% 0,9% 3,4% 3,2% 0,5% 0,9% 3% 2,4% 0,4% 0,1% 0,4% 1,0% 0,7% 0,3% 0,2% 2% 3,1% 0,5% 0,4% 3,4% 2,5% 1% 1,5% 1,6% 2,1% 0% 0,3% 0,1% 0,1% 0,2% 0,2% 0,2% Virksomhedspraktik Jobrotation Løntilskud Seniorjob Fleksjob Skånejob Kilde: KRL, Jobindsats.dk samt egne beregninger baseret på registerdata fra DST. Note.: Tal for november Den højere andel ansatte i særlige ordninger i kommunerne afspejler, dels at seniorjob altid er kommunale, dels at kommunerne også på de øvrige områ- 7

8 der har en højere andel personer i særlige ordninger. Dog er andelen af fleksjobansatte højest i sektoren Øvrigt. Derudover er den en række forskelle på fordelingen af ansatte i særlige ordninger imellem de forskellige sektorer. Det gælder eksempelvis at: Andelen af personer i virksomhedspraktik er lavere i regionerne og staten (0,3-0,4 procent) end i kommunerne og det private (1,0-1,2 procent) Andelen af personer i fleksjob er lavere i regionerne og det private (1,5-1,6 procent) end i staten og især kommunerne (hhv. 2,5 og 3,2 procent) Andelen af personer i skånejob er lavere i regionerne og staten (0,1 procent) end i kommunerne og det private (0,2-0,3 procent) 3.3 Køn og alders betydning for omfanget af ansatte i særlige ordninger Blandt både mænd og kvinder er andelen af lønmodtagere i særlige ordninger højest i kommunerne. Overrepræsentationen i kommunerne er mest udtalt blandt mænd, hvor 8,5 procent af de kommunale lønmodtagere er ansat i særlige ordninger. Andelen af mænd ansat i særlige ordninger er således mere end tre gange højere end gennemsnittet blandt mænd på tværs af sektorer (2,6 procent). Generelt er kvinder dog i højere grad ansat i særlige ordninger end mænd (3,7 procent ift. 2,6 procent), jf. tabel 3.1. Tabel 3.1: Andel lønmodtagere i særlige ordninger: køn og sektor. Kvinder Mænd I alt Antal Andel Antal Andel Antal Andel Kommuner ,3% ,5% ,0% Regioner ,0% 522 2,1% ,0% Stat ,8% ,3% ,0% Privat ,7% ,9% ,2% Øvrigt ,1% ,3% ,2% I alt ,7% ,6% ,2% Kilde: KRL samt egne beregninger baseret på registerdata fra DST. Note.: Tal for november Bemærk ekskl. personer i virksomhedspraktik og jobrotation. Den høje andel i særlige ordninger blandt kommunalt ansatte mænd afspejler blandt andet, at kønsfordelingen i kommunerne er skæv med langt flere kvinder end mænd (ca. ¾ kvinder). Derfor påvirkes andelen af mænd i særlige ordninger kraftigere, når kommunerne ansætter mænd i særlige ordninger - eksempelvis i seniorjob. Aldersmæssigt er andelen af lønmodtagere i særlige ordninger højere blandt ældre end blandt yngre. Andelen varierer fra 1,4 procent blandt de

9 årige til 6,8 procent blandt de årige. De årige bryder aldersmønsteret med en lavere andel end de årige (3,8 procent). Det afspejler formentlig primært, at mange i denne aldersgruppe er afgået til efterløn 1. Det overordnede aldersbetingede mønster i andelen af ansatte i særlige ordninger genfindes i alle sektorerne, jf. tabel 3.2. Tabel 3.2: Andelen lønmodtagere i særlige ordninger: alder og sektor. Kommuner Regioner Stat Privat Øvrigt I alt Alder år 3,6% 1,2% 1,0% 0,9% 1,5% 1,4% Alder år 4,0% 1,1% 1,8% 1,9% 2,8% 2,3% Alder år 5,3% 2,2% 3,4% 2,6% 4,2% 3,3% Alder år 6,3% 2,7% 4,4% 3,2% 5,7% 4,2% Alder år 13,2% 3,2% 5,2% 3,9% 7,1% 6,8% Alder år 5,6% 2,7% 3,7% 3,0% 5,2% 3,8% I alt 6,0% 2,0% 3,0% 2,2% 4,2% 3,2% Kilde: KRL samt egne beregninger baseret på registerdata fra DST. Note.: Tal for november Bemærk ekskl. personer i virksomhedspraktik og jobrotation. Andelen af ansatte i særlige ordninger er særlig høj blandt de årige mænd i kommunerne. Blandt disse mænd er mere end hver femte ansat i særlige ordninger, jf. tabel 3.3. Tabel 3.3: Andel lønmodtagere i særlige ordninger: køn, alder og sektor. Kommuner Regioner Stat Privat Øvrigt I alt Kvinder år 3,1% 1,1% 1,3% 0,6% 1,5% 1,3% Kvinder år 3,6% 1,0% 2,2% 2,4% 3,5% 2,7% Kvinder år 5,0% 2,2% 4,4% 3,7% 5,5% 4,1% Kvinder år 5,8% 2,8% 5,7% 4,4% 7,2% 5,1% Kvinder år 10,7% 3,3% 6,5% 5,1% 8,8% 7,6% Kvinder år 5,0% 2,5% 4,0% 3,5% 5,8% 4,2% Mænd år 4,9% 1,7% 0,9% 1,1% 1,4% 1,4% Mænd år 5,3% 1,6% 1,3% 1,6% 2,1% 1,9% Mænd år 6,8% 1,9% 2,3% 1,9% 2,9% 2,4% Mænd år 8,3% 2,4% 3,2% 2,6% 4,2% 3,3% Mænd år 21,2% 2,8% 4,2% 3,3% 5,7% 6,0% Mænd år 7,1% 3,4% 3,5% 2,7% 4,7% 3,6% Kilde: KRL samt egne beregninger baseret på registerdata fra DST. Note.: Tal for november Bemærk ekskl. personer i virksomhedspraktik og jobrotation. Den høje andel i særlige ordninger blandt årige mænd er blandt andet en følge af seniorjobordningen, der indtil videre har betydet, at ca mænd i alderen år har et seniorjob i kommunerne. Det svarer til, at hver ottende årige mand i kommunerne aktuelt er ansat i et seniorjob. 1 Iflg. Jobindsats.dk modtager ca personer efterløn svarende til ca. 30 procent af alle årige. 9

10 Kommuner Regioner Stat Privat Øvrigt I alt Kommuner Regioner Stat Privat Øvrigt I alt 3.4 Uddannelse og a-kasse blandt ansatte i særlige ordninger Der er forskel på uddannelsesniveauet mellem personer ansat i særlige ordninger og ordinært ansatte især inden for samme sektor. Forskellene i uddannelsesniveauet mellem personer i særlige ordninger og ordinært ansatte er størst i kommunerne, hvor 41 procent af personerne i særlige ordninger er ufaglærte mod 27 procent blandt de øvrige ansatte, svarende til en forskel på 15 procentpoint. I de øvrige sektorer varierer forskellene i andelen af ufaglærte mellem de to grupper mellem 6 og 10 procentpoint, jf. figur 3.4. Figur 3.4: Uddannelsesniveau blandt hhv. ansatte i særlige ordninger og ordinært ansatte 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Særlige ordninger Ordinært ansatte LVU MVU KVU Faglært Gymnasial Grundskole Kilde: KRL, Jobindsats.dk samt egne beregninger baseret på registerdata fra DST. Note: Tal for november Bemærk ekskl. personer i virksomhedspraktik og jobrotation. Det er desuden bemærkelsesværdigt, at andelen af ufaglærte blandt personer ansat i særlige ordninger i staten og regionerne er lavere end blandt ordinært ansatte generelt. Især i regionerne er uddannelsesniveauet forholdsvist højt blandt personer ansat i særlige ordninger. Uafhængigt af sektor er mønsteret, at des højere uddannelsesniveau des lavere andel i særlige ordninger. Denne sammenhæng gælder dog ikke for personer med gymnasiale uddannelser, hvilket formodentlig afspejler, at disse personer ofte arbejder i midlertidige ansættelser, studiejob mv., og således i mindre omfang er omfattet af særlige ordninger. Derudover har MVU erne en lidt højere andel ansat i særlige ordninger end KVU erne, jf. tabel

11 Tabel 3.4: Antal og andel ansatte i særlige ordninger: Uddannelse og sektor. Kommuner Regioner Stat Privat Øvrigt I alt Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Grundskole ,3% 538 4,7% ,6% ,1% ,7% ,8% Gymnasial ,7% 115 1,4% 262 1,4% ,0% 306 1,9% ,6% Faglært ,9% 849 2,9% ,1% ,4% ,1% ,5% KVU 755 8,9% 80 2,7% 437 2,3% ,4% 173 3,4% ,2% MVU ,3% 777 1,5% 813 3,1% ,5% 891 3,4% ,5% LVU 696 3,2% 164 0,8% 551 1,0% 653 0,7% 183 1,2% ,1% I alt ,0% ,0% ,0% ,2% ,2% ,2% Kilde: KRL samt egne beregninger baseret på registerdata fra DST. Note.: Tal for november Bemærk ekskl. personer i virksomhedspraktik og jobrotation. Forskelle i uddannelsesniveau kan være en medvirkende forklaring på den store variation i omfanget af ansatte i særlige ordninger på tværs af a- kasserne. Andelen af lønmodtagere i særlige ordninger varierer fra 5,6 procent i 3F til 1,2 procent for personer i a-kasserne for højtuddannede. Der er samtidig store forskelle inden for de enkelte a-kasser i forhold til andelen i særlige ordninger i de forskellige sektorer, jf. tabel 3.5. Tabel 3.5: Antal/Andel lønmodtagere i særlige ordninger: Sektor og a-kasse Kommuner Regioner Stat Privat Øvrigt I alt Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel 3F ,9% 246 6,4% 855 7,1% ,4% ,7% ,6% FOA ,9% 421 2,5% ,1% ,5% ,1% ,8% HK ,7% 351 2,9% 890 4,2% ,7% 610 4,5% ,0% "Pædagoger" ,5% 59 1,5% 76 11,3% 359 6,2% 263 8,7% ,8% "Håndværkere" ,8% 68 4,4% 310 6,5% ,1% 282 4,2% ,1% Selvstændige, tværfagl. mv ,3% 214 2,7% 723 3,1% ,9% 848 3,6% ,6% Lærere (DLA) ,3% 25 4,2% 117 2,9% 119 3,1% 273 2,2% ,4% "Funktionærer" ,3% 158 3,9% 504 2,0% ,4% 316 4,4% ,3% Sygeplejersker mfl. (DSA) 439 1,9% 526 1,1% 49 2,2% 216 2,2% 38 3,3% ,5% "Højtuddannede" ,2% 249 1,2% 888 1,3% ,7% 347 1,3% ,2% Ukendt/ingen a-kasse ,9% 187 3,3% 714 3,2% ,0% ,0% ,1% Gns. a-kasse medl ,7% ,9% ,9% ,1% 795 5,8% ,0% I alt ,0% ,0% ,0% ,2% ,2% ,2% Kilde: KRL samt egne beregninger baseret på registerdata fra DST. Note: Tal for november Bemærk ekskl. personer i virksomhedspraktik og jobrotation. Nuværende og tidligere a-kasse medlemmer efter seneste a-kasse-medlemskab. Pædagoger=BUPL og Socialpædagogernes. Håndværkere: Teknikernes, Byggefagenes, El-fagets, NNF og Metal. Højtuddannede: C3, Akademikernes, Magistrenes, Ledernes samt Journalistik, kommunikation mv. Selvstændige, tværfagl. mv.: DANA, ASE, Frie Funktionærers, Business Danmark, Kristelig, Min A-kasse og Det Faglige Hus. Funktionærer: FTF samt Funktionærer og servicefag. Der er en tendens til, at a-kasser, som hovedsageligt retter sig mod én primær sektor, har høje andele i særlige ordninger blandt ansatte i andre sektorer. Det gælder især i håndværker-a-kasserne, hvis medlemmer især arbejder i den private sektor. Håndværker-a-kasserne har således både i stat (7 procent), regioner (4 procent) og især i kommunerne (25 procent) en høj andel lønmodtagere i særlige ordninger, mens andelen er væsentlig lavere i det private (2 procent). Tilsvarende tendens ses om end i mindre omfang i FOA, hvis medlemmer primært er ansat i kommunerne. I FOA er der således en høj andel af ansatte i staten, som er ansat i særlige ordninger (26 11

12 Ledelse Fysioterapi mv. Sygeplejerske mv Lærer Chefsekretær Tandlæge/-pleje SOSU-institutioner Ingeniører mv. Socialrådgivere Pædagoger SOSU-plejehjem Køkken/kantine Pædagogmedhjælpere Manuelt anlægsarbejde Rengøring Almindeligt kontorarbejde Ejendomsinspektørarbejde procent). Der er ligeledes forholdsvis høje andele ansat i særlige ordninger blandt FOA-medlemmer i det private og i sektoren øvrigt, (hhv. 12 procent og 10 procent). I kommunerne arbejder 4 procent af de ansatte fra FOA i særlige ordninger. 3.5 Stillingskategorier med særligt mange ansat i særlige ordninger Omfanget af ansatte i særlige ordninger i kommunerne er særligt stort inden for enkelte stillingskategorier. Det gælder især indenfor ejendomsinspektørarbejde (herunder pedelarbejde), hvor hver tredje er ansat i særlige ordninger, jf. figur 3.5. Derudover er der ligeledes høje andele i særlige ordninger blandt ansatte inden for almindeligt kontorarbejde (23 procent), rengøringsarbejde (20 procent) og blandt personer ansat til manuelt anlægsarbejde (16 procent). Figur 3.5: Andel kommunalt ansatte i særlige ordninger: stillingskategorier Seniorjob Skånejob Løntilskud Fleksjob Kilde: KRL, Jobindsats.dk samt egne beregninger baseret på registerdata fra DST. Note: Tal for november Bemærk ekskl. personer i virksomhedspraktik og jobrotation. De udvalgte stillingskategorier dækker tilsammen 85 pct. af de kommunale job. Mindste kategori er ingeniører mv. med godt job. Personerne er indplaceret efter deres job og ikke deres uddannelse, dvs. socialrådgivere behøver ikke at være uddannet som socialrådgivere. Stillingerne inden for de fire særligt berørte stillingskategorier er karakteriseret ved, at de ikke nødvendigvis kræver et højt kompetenceniveau, og at arbejdet ofte kan skaleres så en lille arbejdstid eller en lav arbejdsintensitet kan udnyttes. Derudover er de fire særligt berørte stillingskategorier karakteriseret ved, at der ikke nødvendigvis er borgerkontakt i større omfang, hvilket ellers er et kendetegn ved størstedelen af de kommunale job. Andelen af ansatte på særlige ordninger inden for de fire særligt berørte stillingskategorier er langt højere i kommunerne end i de øvrige sektorer. 12

13 Kommuner (N=11.022) Regioner (N=64) Stat (N=1.220) Privat (N=8.006) Øvrigt (N=803) Kommuner (N=18.125) Regioner (N=2.828) Stat (N=15.211) Privat (N=38.831) Øvrigt (N=7.087) Kommuner (N=8.635) Regioner (N=233) Stat (N=318) Privat (N=11.797) Øvrigt (N=2.760) Kommuner (N=17.169) Regioner (N=4.537) Stat (N=2.741) Privat (N=35.673) Øvrigt (N=3.204) Det er oftest regionerne og den private sektor, som har de laveste andele, mens andelene i staten og sektoren øvrigt er mere gennemsnitlige, jf. figur 3.6. Figur 3.6: Andel i særlige ordninger blandt i de fire blandt sektorer Ejendomsinspektørarbejde Almindeligt kontorarbejde Manuelt arbejde inden for anlægssektoren Rengøring Kilde: KRL, Jobindsats.dk samt egne beregninger baseret på registerdata fra DST. Note: Bemærk ekskl. personer i virksomhedspraktik og jobrotation. N angiver det samlede antal beskæftigede inden for stillingskategorien. Ovenstående illustrerer, at kommunerne også har en højere andel ansat i særlige ordninger i forhold til de øvrige sektorer, når der tages hensyn til, hvilke stillingstyper der er i de forskellige sektorer. En forsigtig beregning 2 viser, at kommunernes rummelighed er ca. 40 procent højere end gennemsnittet, når der tages højde for, hvilke stillinger der er på det kommunale arbejdsmarked. Eller sagt på en anden måde: Kommunerne har ca flere ansat i særlige ordninger end den objektive andel tilskriver, når der tages udgangspunkt i stillingskategorierne. 2 Når beregningen er forsigtig, afspejler det, at detaljeringsgraden i stillingskategorierne er forholdsvis høj (ca. 800 forskellige kategorier). De mange kategorier betyder, at en del af stillingskategorierne er placeret inden for bestemte sektorer. Til eksempel er 11 af de 20 stillingskategorier med flest kommunalt ansatte kendetegnet ved, at mindst 80 procent af personerne i kategorien arbejder i den kommunale sektor. Laves beregningen i stedet med nogle bredere stillingskategorier (ca. 50 styk), hvor stillingskategorierne i højere grad går på tværs af sektorerne, er resultatet mere markant. I en sådan beregning er den kommunale andel i særlige ordninger ca. 70 procent højere end gennemsnittet, svarende til ca flere personer. 13

14 3.6 Geografisk spredning i omfanget af ansatte i særlige ordninger Der er stor variation i omfanget af ansatte i særlige ordninger i den kommunale sektor på tværs af de danske kommuner. Andelen af ansatte i særlige ordninger i kommunerne er generelt lavest i Hovedstadsområdet og i Nordsjælland og højest på Fyn, Syd- og Vestsjælland og i store dele af Jylland, jf. figur 3.7. Figur 3.7: Andel i særlige ordninger blandt kommunalt ansatte Kilde: KRL, Jobindsats.dk samt egne beregninger baseret på registerdata fra DST. Note: Tal for november Landsgennemsnit = 7,5 procent. 14

15 Der er en tendens til, at andelene i særlige ordninger følges ad på tværs af sektor. Kommuner med høje andele i særlige ordninger blandt kommunalt ansatte har således generelt også høje andele i fleksjob blandt ikkekommunalt ansatte. Det peger på, at de faktorer, der har betydning for omfanget af ansatte i særlige ordninger, påvirker i samme retning på tværs af sektorer. Figur 3.8: Andel i særlige ordninger blandt ikke-kommunalt ansatte Kilde: KRL, Jobindsats.dk samt egne beregninger baseret på registerdata fra DST. Note: Tal for november Landsgennemsnit = 3,2 procent. 15

16 4. Fleksjob 4.1 Køn, alder og a-kasse blandt fleksjobbere I gennemsnit er ca. én ud af hver 50 lønmodtagere ansat i fleksjob. Omfanget af ansatte i fleksjob er dog skævt fordelt imellem de forskellige sektorer. Groft sagt er det dobbelt så sandsynligt, at en tilfældig lønmodtager er ansat i fleksjob, hvis vedkommende arbejder i en kommune eller i øvrigt end hvis vedkommende arbejder i regionerne eller i det private, jf. tabel 4.1. Tabel 4.1: Antal i fleksjob og andel af lønmodtagere i fleksjob: Køn og sektor Kvinder Mænd I alt Antal Andel Antal Andel Antal Andel Kommuner ,0% ,2% ,1% Regioner ,5% 323 1,3% ,5% Stat ,2% ,9% ,5% Privat ,2% ,3% ,6% Øvrigt ,3% ,6% ,4% I alt ,6% ,6% ,1% Note: Tal for november Generelt er kvinder i højere grad ansat i fleksjob end mænd. I kommunerne er forholdet dog omvendt. Sandsynligheden for at være ansat i fleksjob er stigende med alderen, dog bryder de årige mønstret, formentlig fordi mange i denne aldersgruppe er overgået til efterløn. Aldersmønsteret genfindes på tværs af sektorer, jf. tabel 4.2. Tabel 4.2: Andel lønmodtagere i fleksjob: alder og sektor Kommuner Regioner Stat Privat Øvrigt I alt Alder år 0,3% 0,1% 0,2% 0,3% 0,4% 0,3% Alder år 1,6% 0,6% 1,1% 1,2% 2,0% 1,3% Alder år 3,6% 1,6% 2,9% 2,0% 3,6% 2,5% Alder år 4,7% 2,4% 4,1% 2,7% 5,0% 3,4% Alder år 5,3% 2,8% 4,8% 3,3% 6,5% 4,2% Alder år 4,4% 2,4% 3,5% 2,5% 4,6% 3,2% I alt 3,1% 1,5% 2,5% 1,6% 3,4% 2,1% Note: Tal for november

17 Andelen af lønmodtagere i fleksjob falder med højere uddannelsesniveau. Det gælder med få undtagelser på tværs af sektorer, jf. tabel 4.3. Tabel 4.3: Personer i fleksjob fordelt efter uddannelse og sektor. Kommuner Regioner Stat Privat Øvrigt I alt Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Grundskole ,9% 348 3,0% ,5% ,0% ,4% ,8% Gymnasial 440 1,1% 32 0,4% 203 1,1% 850 0,6% 222 1,4% ,8% Faglært ,8% 654 2,2% ,6% ,9% ,5% ,5% KVU 326 3,8% 53 1,8% 407 2,2% 915 1,1% 141 2,8% ,5% MVU ,1% 636 1,2% 529 2,0% ,0% 709 2,7% ,7% LVU 244 1,1% 102 0,5% 418 0,8% 414 0,4% 130 0,9% ,6% I alt ,1% ,5% ,5% ,6% ,4% ,1% Note: Tal for november Der er store forskelle på brugen af fleksjob på tværs af a-kasser og sektorer. Samlet set findes de største andele i a-kasserne 3F, FOA, HK og blandt pædagogerne. De største andele findes dog i a-kassernes sekundære sektorer. Det gælder eksempelvis blandt medlemmer af 3F og håndværker-akasserne ansat i det offentlige, samt blandt FOA-medlemmer ansat i det private og blandt pædagoger ansat i staten, jf. tabel 4.4. Tabel 4.4: Tidligere a-kasse-medlemskab blandt personer i fleksjob. Kommuner Regioner Stat Privat Øvrigt I alt Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel 3F ,7% 182 4,8% 757 6,3% ,6% 919 5,9% ,9% FOA ,3% 347 2,1% ,4% ,9% 452 9,0% ,3% HK ,7% 259 2,1% 812 3,8% ,2% 545 4,0% ,9% "Pædagoger" ,1% 56 1,4% 76 11,3% 305 5,3% 230 7,6% ,5% "Håndværkere" ,6% 56 3,6% 278 5,9% ,6% 247 3,7% ,2% Lærere (DLA) 960 1,7% 21 3,6% 110 2,7% 103 2,7% 241 2,0% ,9% "Funktionærer" 721 3,0% 125 3,0% 471 1,9% ,2% 284 3,9% ,7% Selvstændige, tværfagl. mv ,0% 121 1,5% 606 2,6% ,3% 706 3,0% ,6% Sygeplejersker mfl. (DSA) 341 1,5% 451 0,9% 49 2,2% 189 1,9% 32 2,8% ,3% "Højtuddannede" 318 1,0% 102 0,5% 484 0,7% 985 0,4% 169 0,7% ,5% Ukendt/ingen a-kasse ,5% 102 1,8% 562 2,5% ,7% ,4% ,3% Gns. a-kasse medl ,9% ,4% ,4% ,6% 559 4,1% ,0% I alt ,1% ,5% ,5% ,6% ,4% ,1% Note: Tal for november Pædagoger=BUPL og Socialpædagogernes. Håndværkere: Teknikernes, Byggefagenes, El-fagets, NNF og Metal. Højtuddannede:C3, Akademikernes, Magistrenes, Ledernes og Journalistik, kommunikation mv. Selvstændige, tværfagl. mv.: DANA, ASE, Frie Funktionærers, Business Danmark, Kristelig, Min A-kasse og Det Faglige Hus. Funktionærer: FTF samt Funktionærer og servicefag. 17

18 Udviklingen i visitering til fleksjob Færre personer visiteres til fleksjob. Fra 2005 til 2013 er antallet af personer visiteret til fleksjob mere end halveret fra over visiteringer årligt i 2005 til godt visiteringer i 2013, jf. figur 4.1. Figur 4.1: Antal personer visiteret til fleksjob årligt Kilde: Egne beregninger baseret på data fra Beskæftigelsesministeriets analyseregister DREAM. Note: Personerne er registeret som værende visiteret til fleksjob første gang de modtager enten fleksjob eller ledighedsydelse. Før 2013 forbliver fleksjobvisiterede kontanthjælpsmodtagere på deres hidtidige ydelse, mens de fra 2013 overgår til ledighedsydelse. Det betyder, at fleksjobvisiterede kontanthjælpsmodtagere før 2013 først og kun er medtalt før 2012, når de finder et fleksjob. Det reelle fald i antallet af visiteringer er formodentlig endnu kraftigere end præsenteret i figuren ovenfor. Baggrunden herfor er, at kontanthjælpsmodtagere visiteret til fleksjob før 2013 forblev kontanthjælpsmodtagere, mens de fra 2013 overgår til ledighedsydelse. Det betyder, at en del fleksjobvisiterede kontanthjælpsmodtagere rent administrativt er blevet overført fra kontanthjælp til ledighedsydelse i starten af Konkret er det sket for ca kontanthjælpsmodtagere i januar 2013, hvilket betyder, at det reelle antal visiteret til fleksjob i 2013 udgør ca personer. Der er samtidig en tendens til, at nye personer visiteret til fleksjob har en lidt svagere tidligere tilknytning til arbejdsmarkedet, før de visiteres til fleksjob. Fra 2003 til 2012 er selvforsørgelsesgraden i en femårig periode før visitering til fleksjob faldet fra ca. 50 procent til ca. 45 procent, jf. figur

19 % 50% 50% 50% 49% 47% 45% 46% 46% 46% 45% Figur 4.2: Selvforsørgelsesgrad fem år før visitering til fleksjob 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Kilde: Egne beregninger baseret på data fra Beskæftigelsesministeriets analyseregister DREAM Note: Personer visiteret til fleksjob jf. figur 4.1. I 2013 spiller ændringen vedrørende overgangen fra kontanthjælp til ledighedsydelse blandt visiterede kontanthjælpsmodtagere formentlig en større rolle. I 2013 er selvforsørgelsesgraden særlig lav (30 procent). Det kan blandt andet afspejle visiterede kontanthjælpsmodtageres overgang fra kontanthjælp til ledighedsydelse, jf. ovenstående, men det afspejler formodentligt også ændringer som følge af reformen af førtidspension og fleksjob. 4.3 Udviklingen i etableringen af fleksjob Udviklingen i antallet af etablerede fleksjob har i perioden 2007 til 2013 været domineret af to tendenser. Dels et fald i antallet af førstegangsfleksjob fra godt fleksjob årligt i 2007 til mindre end førstegangsfleksjob i Dels en stigning i antallet af flere-gangs-fleksjob (eller genetablerede fleksjob) fra knap flere-gangs-fleksjob i 2007 til mere end årligt i 2012 og 2013, jf. figur 4.3. Figur 4.3: Antal oprettede fleksjob årligt Flere-gangs-fleksjob Førstegangs-fleksjob 0 Kilde: Egne beregninger baseret på data fra Beskæftigelsesministeriets analyseregister DREAM. Note: Et flere-gangs-fleksjob er defineret som en ansættelse i fleksjob efter en periode på ledighedsydelse. Skift direkte fra et fleksjob til et andet fleksjob er ikke medtalt. 19

20 Stigningen i flere-gangs-fleksjob kan afspejle flere forhold. Eksempelvis er der i løbet af perioden kommet flere og flere personer ind i fleksjobordningen, hvilket i sig selv - alt andet lige - vil øge antallet personer, der mister deres fleksjob og derfor søger et nyt. Man kan tale om en modning af ordningen. Faldet i antallet af førstegangsfleksjob må antages, at afspejle faldet i tilkendelser til fleksjob jf. forrige afsnit. Samtidig kan afmatningen i økonomien efter finanskrisen også have haft indflydelse på virksomhedernes lyst og muligheder for at ansætte personer i fleksjob. Stigningen i antallet af fleregangs-fleksjob peger dog ikke på en generel afmatning i virksomhedernes vilje til at ansatte personer i fleksjob. Forskydningen fra førstegangsfleksjob til flere-gangs-fleksjob betyder, at andelen af førstegangsfleksjob er faldet fra 75 procent af alle etablerede fleksjob til 44 procent i perioden fra 2007 til Parallelt med faldet i antallet af første-gangs-fleksjob er der tegn på, at de nye fleksjobansatte er blevet svagere. Der er således en tendens til, at nye fleksjobansatte har en mindre og mindre tidligere tilknytning til arbejdsmarkedet. Fra 2003 til 2013 er den gennemsnitlige selvforsørgelsesgrad i den 5- årige periode før første fleksjob således faldet fra 54 procent til 28 procent, jf. figur 4.4. Figur 4.4: Selvforsørgelsesgrad fem år før første fleksjob 60% 54% 52% 50% 50% 47% 44% 42% 44% 43% 42% 40% 38% 30% 28% 20% 10% 0% Kilde: Egne beregninger baseret på data fra Beskæftigelsesministeriets analyseregister DREAM. Note: Første-gangs-fleksjob jf. figur 4.3. Nye fleksjob etableres i stadig stigende grad fra ledighedsydelse, fremfor eksempelvis sygedagpenge, kontanthjælp eller selvforsørgelse. I 2003 tilgik mindre end 20 procent fleksjob fra ledighedsydelse, mens det i 2013 er mere end 80 procent, jf. figur

21 Figur 4.5: Oprettede fleksjob fordelt efter status måneden før fleksjob 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 1% 3% 7% 4% 2% 3% 4% 3% 5% 3% 8% 6% 8% 8% 10% 8% 10% 11% 15% 8% 6% 13% 16% 15% 15% 12% 10% 8% 16% 18% 4% 21% 19% 10% 10% 11% 8% 6% 6% 20% 7% 21% 10% 9% 11% 7% 4% 21% 10% 9% 5% 9% 8% 4% 15% 5% 22% 10% 34% 9% 7% 13% 9% 7% 3% 30% 8% 12% 9% 11% 27% 7% 12% 23% 20% 9% 6% 9% 7% 24% 21% 7% 8% 26% 18% 22% 16% 18% 16% 20% 13% 8% 6% 7% 5% 5% 4% 3% Genansat efter ledighedsydelse i over 78 uger Genansat efter ledighedsydelse i uger Genansat efter ledighedsydelse i højst 27 uger (1.fleksjob) ledighedsydelse i over 78 uger (1.fleksjob) ledighedsydelse i uger uger (1.fleksjob) ledighedsydelse i højst 27 uger Anden off. forsørgelse Kontanthjæjlp (inkl. forrevalidering) Sygedagpenge Øvrig selvforsørgelse Lønmodtager Kilde: Egne beregninger baseret på data fra Beskæftigelsesministeriets analyseregister DREAM. Note: Første-gangs-fleksjob jf. figur 4.3. Af hensyn til sammenlignelighed over tid er alle førstegangsbeskæftigede i fleksjob, der oprindeligt er visiteret til fleksjob fra kontanthjælp, registreret som kommende fra kontanthjælp. Det afspejler at kontanthjælpsmodtagere først får ledighedsydelse ved tilkendelse til fleksjob fra 2013 og frem. Før 2008 kan beskæftigelse som lønmodtagere i DREAM ikke adskilles fra øvrig selvforsørgelse. Det er ikke kun genansættelser, som sker fra ledighedsydelse, det er også i stigende omfang første-gangs-fleksjob, som etableres fra ledighedsydelse. Samtidig kan det konstateres, at en større og større andel af de fleksjobvisiterede får fleksjob efter længerevarende forløb på ledighedsydelse. I 2013 er det således 44 procent af alle nyetablerede fleksjob, der sker fra ledighedsydelse af minimum ½ års varighed, og næsten hvert fjerde fleksjob sker fra ledighedsydelse af minimum 1½ års varighed. I 2003 havde kun en mindre andel længere forløb på ledighedsydelse før tilkendelse af fleksjob. 4.4 Anvendelsen af fastholdelsesfleksjob Andelen af fleksjobvisiterede i perioden 2008 til 2012, som ansættes på deres tidligere arbejdsplads de såkaldte fastholdelsesfleksjob er højest i regionerne (72 procent) og i staten (60 procent), og mindst i det private (42 procent). 21

22 Figur 4.6: Andel fastholdelsesfleksjob blandt førstegangsfleksjob, fordelt efter hvilken sektor fleksjobbet etableres i, % 60% 40% 50% 72% 60% 42% 40% 47% 20% 0% Kommuner Regioner Stat Privat Øvrigt Gennemsnit Note: Fastholdelsesfleksjob er defineret som et førstegangs-fleksjob, som etableres på den arbejdsplads, hvor personen senest har været ordinært ansat (dvs. løntilskudsansættelser er ikke medtalt). Anvendelsen af fastholdelsesfleksjob er faldet markant over de senere år. I 2008 og 2009 skete procent af de nye fleksjobansættelser på den visiteredes tidligere arbejdsplads. Denne andel er siden faldet støt til 37 procent i 2012, jf. figur 4.7. Da antallet af nye (førstegangs)fleksjob samtidig er faldet kraftigt, er der reelt tale om, at antallet af fastholdelsesfleksjob er faldet med ca. 70 procent i perioden fra 2008 til Figur 4.7: Andel fastholdelsesfleksjob blandt nye fleksjob 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 53% 54% 47% 41% 37% Note: Fastholdelsesfleksjob er defineret som et førstegangs-fleksjob, som etableres på den arbejdsplads, hvor personen senest har været ordinært ansat (dvs. løntilskudsansættelser er ikke medtalt). Reformen af førtidspension og fleksjob betyder alt andet lige, at antallet af fastholdelsesfleksjob fremadrettet må forventes at falde yderligere. Konkret betyder reformen, at ansatte med nedsat arbejdsevne fra starten af 2013 i første omgang skal søges fastholdt igennem tiltag i overenskomsternes sociale kapitler eller igennem andre særlige vilkår, før de eventuelt kan tildeles fleksjob på deres hidtidige arbejdsplads. Konkret kan tildeling af fleksjob først ske på hidtidig arbejdsplads efter mindst 12 måneders ansættelse under de sociale kapitler eller på særlige vilkår. 22

23 Kommuner Regioner Stat Privat Øvrigt Kommuner (N=6.565) Regioner (N=930) Stat (N=1.737) Privat (N=13.632) Øvrigt (N=1.792) I alt (N=24.656) 4.5 Sektorforskydninger ved etablering og genetablering af fleksjob De fleste personer, der visiteres til fleksjob, finder deres første fleksjob i den sektor, hvor de senest var ordinært ansat. I gennemsnit ansættes 74 procent af de nye fleksjobbere i deres hidtidige sektor. Denne tendens ses på tværs af sektorer, men er mest udtalt i det private, jf. figur 4.8. Figur 4.8: Fleksjobbere fordelt efter sektor før og i fleksjob. 100% 2% 1% 3% 2% 5% 90% 12% 26% 2% 80% 26% 44% 70% 3% 2% 57% 60% 83% 50% 78% 40% 59% 32% 30% 67% 6% 5% 20% 2% 2% 10% 8% 12% 12% 20% 27% 1% 2% 0% Tidligere sektor Øvrigt Privat Stat Regioner Kommuner Figur 4.9: Sektorfordeling hhv. før fleksjob og i fleksjob Sektor som fleksjobansat Kilde: Egne udtræk fra Danmarks Statistisk forskningsmiljø Note: Opgjort for personer, der har fundet deres første fleksjob i perioden februar 2008 august , og som har været ordinært beskæftiget på et tidspunkt i perioden fra januar 2008 og frem til starten i fleksjob. Personer med uoplyst branche aktuelt eller før fleksjob er ikke medtalt i opgørelsen. I og med at de fleste nye fleksjob etableres i den sektor, hvor personen senest har været ansat, er det ikke overraskende, at der generelt er en vis balance i forholdet mellem, hvilken sektor fleksjobbere kommer fra, og i hvilken sektor det første fleksjob oprettes, jf. figur 4.9. Sektor før fleksjob Fleksjobsektor Note: Opgjort for personer, der har fundet deres første fleksjob i perioden februar 2008 august 2013, og som har været ordinært beskæftiget på et tidspunkt i perioden fra januar 2008 og frem til start i fleksjob.. 23

24 Kommuner Regioner Stat Privat Andet Der er dog lidt flere nye fleksjobbere, som har baggrund i kommunerne, regionerne og i det private, end der er nye fleksjobbere, som får deres første fleksjob i samme sektorer. Det omvendte er tilfældet i den statslige sektor, hvor der oprettes lidt flere førstegangs-fleksjob, end der er nye fleksjobbere, som har statslig baggrund. Tilsvarende tendens ses i sektoren øvrigt. Det sker større bevægelser imellem sektorerne, når et fleksjob afsluttes og et nyt etableres, end når et fleksjob etableres for første gang. Når fleksjob genetableres er der således en tendens til, at de fleksjobvisiterede skifter væk fra den private sektor og over i de øvrige sektorer. Bevægelserne sker især fra det private og til kommunerne, jf. figur Figur 4.10: Sektorfordeling før og efter genetablering af fleksjob, Afsluttet fleksjob Genetableret fleksjob 0 Note: Opgjort for personer, der har genfundet et fleksjob i perioden Kun fleksjob med oplysninger om både sektor i det genetablerede og det tidligere fleksjob. 24

25 4.6 Geografisk spredning i omfanget af personer i fleksjob Andelen i fleksjob blandt kommunalt ansatte er lavest i Hovedstadsområdet og i Nordsjælland, mens de højeste andele findes i de jyske og fynske kommuner, jf. figur Figur 4.11: Andel i fleksjob blandt kommunalt ansatte Note: Tal for november Landsgennemsnit = 3,1 procent Blandt ikke-kommunalt ansatte tegner sig samme billede som for de kommunalt ansatte i fleksjob. De lave andele findes omkring København og Nordsjælland, mens de fleste kommuner med højere andele er placeret i Jylland eller på Fyn, jf. figur

26 Figur 4.12: Andel i fleksjob blandt ikke-kommunalt ansatte Note: Tal for november Landsgennemsnit = 1,8 procent 26

27 5. Skånejob 5.1 Køn, alder og sektor blandt personer i skånejob Der er ca personer ansat i skånejob. Det svarer til, at to procent af alle førtidspensionister er ansat i skånejob. Andelen i skånejob er højest blandt yngre førtidspensionister og blandt førtidspensionerede mænd, jf. tabel 5.1. Tabel 5.1: Antal førtidspensionister og andel i skånejob: køn og alder Kvinder Mænd I alt Antal Skånejob (%) Antal Skånejob (%) Antal Skånejob (%) år ,5% ,3% ,5% år ,4% ,3% ,4% år ,1% ,6% ,8% år ,4% ,0% ,7% år ,9% ,4% ,1% år ,4% ,9% ,6% I alt ,5% ,6% ,0% Note: Tal for november Ansatte i skånejob udgør cirka 0,2 procent af alle lønmodtagere. Andelen er højest i kommunerne, med 0,31 procent, og lavest i staten og regionerne med henholdsvis 0,10 og 0,09 procent, jf. tabel 5.2. Tabel 5.2: Andel lønmodtagere i skånejob: køn og sektor Kvinder Mænd I alt Antal Andel Antal Andel Antal Andel Kommuner 805 0,22% 704 0,63% ,31% Regioner 58 0,06% 53 0,22% 111 0,09% Stat 63 0,07% 114 0,12% 177 0,10% Privat 802 0,16% ,19% ,18% Øvrigt 144 0,23% 162 0,26% 306 0,24% I alt ,16% ,23% ,20% Note: Tal for november Andelen af lønmodtagere i skånejob er højere blandt mænd end kvinder. Kønsforskellen er særligt udtalt i kommuner og regioner, mens kønsforske l- len er væsentlig mindre i staten og mindst i det private/øvrigt, jf. tabel 5.3. Tabel 5.3: Andel lønmodtagere i skånejob: alder og sektor Kommuner Regioner Stat Privat Øvrigt I alt Alder år 0,17% 0,04% 0,05% 0,10% 0,12% 0,11% Alder år 0,29% 0,03% 0,07% 0,19% 0,20% 0,19% Alder år 0,38% 0,12% 0,17% 0,21% 0,24% 0,24% Alder år 0,33% 0,11% 0,08% 0,22% 0,35% 0,24% Alder år 0,32% 0,14% 0,09% 0,19% 0,26% 0,22% Alder år 0,37% 0,14% 0,09% 0,20% 0,35% 0,24% I alt 0,31% 0,09% 0,10% 0,18% 0,24% 0,20% Note: Tal for november

28 Aldersmæssigt er andelen af lønmodtagere i skånejob på nogenlunde samme niveau i aldersgrupperne over 40 år (0,22-0,25 procent), mens andelen er lavere blandt de yngre aldersgrupper (0,10-0,18 procent). I grove træk genfindes det generelle mønster i de enkelte sektorer. De forholdsvis ens andele på tværs af aldersgrupperne afspejler kombinationen af to modsatrettede forhold. For det første, at der er flest førtidspensionister blandt de ældre aldersgrupper og for det andet, at andelen af førtidspensionisterne, der har et skånejob, er højst blandt yngre aldersgrupper. Uddannelsesmæssigt er det især personer med grundskole som højeste uddannelsesniveau, der er ansat i skånejob. Det er mindst fem gange så sandsynligt, at en tilfældig grundskole -beskæftiget er ansat i skånejob, end at personer i andre uddannelsesgrupper er det, jf. tabel 5.4. Tabel 5.4: Antal og andel i skånejob: Uddannelse og sektor. Kommuner Regioner Stat Privat Øvrigt I alt Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Grundskole ,1% 47 0,4% 97 0,4% ,4% 185 0,7% ,6% Gymnasial 64 0,2% 8 0,1% 13 0,1% 81 0,1% 20 0,1% 186 0,1% Faglært 254 0,2% 24 0,1% 39 0,1% 507 0,1% 70 0,2% 894 0,1% KVU 20 0,2% 5 0,2% 9 0,0% 45 0,1% 8 0,2% 87 0,1% MVU 96 0,1% 22 0,0% 13 0,0% 62 0,0% 17 0,1% 210 0,1% LVU 14 0,1% 5 0,0% 6 0,0% 9 0,0% 6 0,0% 40 0,0% I alt ,3% 111 0,1% 177 0,1% ,2% 306 0,2% ,2% Note: Tal for november Det høje andel i skånejob blandt grundskoleuddannede afspejler især, at førtidspensionister og dermed kandidaterne til skånejob generelt har et lavt uddannelsesniveau. Derudover kan det fremhæves, at der i kommunerne og regionerne er en tendens til, at KVU ere har forholdsvis høje andele ansat i skånejob. I antal er der dog tale om få personer. 28

29 5.2 Geografisk spredning i omfanget af personer i skånejob Der er store variationer i andelen af ansatte i skånejob blandt de kommunalt ansatte på tværs af kommunerne. Størstedelen af kommunerne med høje andele er placeret i Vest- og Midtjylland, men derudover er der ikke umiddelbart noget klart geografisk mønster, jf. figur 5.1. Figur 5.1: Andel i skånejob blandt kommunalt ansatte Note: Tal for november Landsgennemsnit = 0,31 procent. 29

30 Blandt de ikke-kommunalt ansatte er der et tydeligere geografisk mønster i andelen af ansatte i skånejob end blandt de kommunalt ansatte. De høje andelen i skånejob findes således i Jylland og på Fyn, mens de lave andele findes på Sjælland generelt og i Hovedstadsområdet i særdeleshed. Figur 5.2: Andel i skånejob blandt ikke-kommunalt ansatte Note: Tal for november Landsgennemsnit = 0,18 procent. 30

31 6. Løntilskud 6.1 Køn, alder, ydelse og sektor blandt personer i løntilskud Mere end halvdelen af alle ansatte i løntilskud (52 procent) arbejder i den kommunale sektor. Løntilskudsansættelser er således forholdsmæssigt fire gange hyppigere i den kommunale sektor end i de øvrige sektorer. I kommunerne er 1,8 procent af lønmodtagerne ansat i løntilskudsstillinger, mens det i de øvrige sektorer er omkring eller under ½ procent af lønmodtagerne, jf. tabel 6.2. Tabel 6.2: Antal og andel lønmodtagere i løntilskud: Køn og sektor Kvinder Mænd I alt Antal Andel Antal Andel Antal Andel Kommuner ,4% ,8% ,8% Regioner 441 0,4% 146 0,6% 587 0,5% Stat 447 0,5% 343 0,3% 790 0,4% Privat ,4% ,4% ,4% Øvrigt 347 0,5% 290 0,5% 637 0,5% I alt ,8% ,7% ,7% Note: Tal for november Løntilskudsansættelser fylder mest blandt de yngste aldersgrupper. Det gælder især blandt de årige (1,0 procent) og i mindre grad blandt de årige (0,8 procent). I de øvrige aldersgrupper fylder løntilskudsansættelser mindre (0,4-0,6 procent). Det overordnede mønster går i grove træk igen i alle sektorer. Dog er den private sektor kendetegnet ved mindre forskelle mellem aldersgrupperne end de øvrige sektorer, jf. tabel 6.3. Tabel 6.3: Andel lønmodtagere i løntilskud: Alder og sektor Kommuner Regioner Stat Privat Øvrigt I alt Alder år 3,1% 1,1% 0,8% 0,5% 0,9% 1,0% Alder år 2,1% 0,5% 0,6% 0,5% 0,7% 0,8% Alder år 1,4% 0,4% 0,3% 0,4% 0,4% 0,6% Alder år 1,3% 0,3% 0,2% 0,3% 0,4% 0,6% Alder år 1,3% 0,2% 0,3% 0,4% 0,4% 0,6% Alder år 0,9% 0,2% 0,1% 0,3% 0,2% 0,4% I alt 1,8% 0,5% 0,4% 0,4% 0,5% 0,7% Note: Tal for november Generelt fylder løntilskudsansættelser mest blandt personer med grundskoleuddannelse (1,1 procent), mindre blandt faglærte (0,7 procent) og mindst blandt personer med videregående uddannelse (0,5 procent). I grove træk genfindes disse uddannelsesmønstre på tværs af de forskellige sektorer, dog er der en forholdsvis høj andel løntilskudsansatte blandt KVU- og LVU ere i kommunerne og blandt MVU ere i staten og det private, jf. tabel

32 Tabel 6.4: Antal og andel lønmodtagere i løntilskud: Uddannelse og sektor Kommuner Regioner Stat Privat Øvrigt I alt Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Grundskole ,6% 143 1,2% 177 0,7% ,6% 172 0,6% ,1% Gymnasial 803 2,1% 75 0,9% 46 0,3% 364 0,3% 64 0,4% ,6% Faglært ,8% 171 0,6% 148 0,4% ,4% 165 0,4% ,7% KVU 216 2,5% 22 0,7% 21 0,1% 236 0,3% 24 0,5% 519 0,4% MVU ,7% 119 0,2% 271 1,0% 527 0,4% 165 0,6% ,5% LVU 293 1,3% 57 0,3% 127 0,2% 230 0,2% 47 0,3% 754 0,4% I alt ,8% 587 0,5% 790 0,4% ,4% 637 0,5% ,7% Note: Tal for november Uddannelsesmønsteret hvor andelen af løntilskudsansatte falder med stigende uddannelsesniveau genfindes generelt i lønmodtagernes a- kassetilknytning. Andelen af lønmodtagere ansat i løntilskud er især højt både i antal og andele i kommunerne blandt medlemmer af 3F, a-kasser for selvstændige, tværfaglige mv. og medlemmer af håndværker-a-kasserne, jf. tabel 6.5. Tabel 6.5: Andel og antal lønmodtagere i løntilskud: Seneste a-kassemedlemskab. Kommuner Regioner Stat Privat Øvrigt I alt Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel 3F ,6% 56 1,5% 76 0,6% ,5% 82 0,5% ,0% FOA ,1% 60 0,4% 13 1,0% 121 1,0% 38 0,8% ,0% Selvstændige, tværfagl. mv ,0% 90 1,1% 107 0,5% ,5% 129 0,6% ,9% HK 784 2,1% 81 0,7% 65 0,3% 517 0,4% 39 0,3% ,7% "Håndværkere" 396 7,0% 12 0,8% 28 0,6% 533 0,4% 24 0,4% 997 0,6% "Pædagoger" 465 0,6% 3 0,1% 0 0,0% 36 0,6% 25 0,8% 531 0,6% "Højtuddannede" 718 2,3% 143 0,7% 404 0,6% 694 0,3% 171 0,7% ,5% Lærere (DLA) 270 0,5% 4 0,7% 7 0,2% 13 0,3% 29 0,2% 323 0,4% "Funktionærer" 335 1,4% 25 0,6% 28 0,1% 185 0,2% 22 0,3% 595 0,4% Sygeplejersker mfl. (DSA) 80 0,3% 68 0,1% 0 0,0% 15 0,2% 6 0,5% 170 0,2% Ukendt/ingen a-kasse ,1% 42 0,7% 56 0,3% 815 0,4% 565 0,5% ,8% Gns. a-kasse medl ,6% 542 0,5% 728 0,5% ,4% 71 0,5% ,7% I alt ,8% 584 0,5% 784 0,4% ,4% 636 0,5% ,7% Note: Tal for november Pædagoger=BUPL og Socialpædagogernes. Håndværkere: Teknikernes, Byggefagenes, El-fagets, NNF og Metal. Højtuddannede: C3, Akademikernes, Magistrenes, Ledernes og Journalistik, kommunikation mv. Selvstændige, tværfagl. mv.: DANA, ASE, Frie Funktionærers, Business Danmark, Kristelig, Min A-kasse og Det Faglige Hus. Funktionærer: FTF samt Funktionærer og servicefag. 32

33 6.2 Geografisk spredning i omfanget af personer i løntilskud Andelen i løntilskud blandt de kommunalt ansatte er forholdsvis lav i en stor del af de jyske kommuner, derudover er der ikke umiddelbart klare geografiske mønstre, derimod er der tale om, at kommuner, der både geografisk og rammevilkårsmæssigt ligger tæt på hinanden, kan have vidt forskellige andele af personer i løntilskud blandt de kommunalt ansatte. Figur 6.2: Andel i løntilskud blandt kommunalt ansatte Note: Tal for november Landsgennemsnit = 1,75 procent. 33

34 Andelen af ansatte i løntilskud i den ikke-kommunale sektor er generelt størst på den københavnske vestegn og på det øvrige Sjælland uden for Hovedstadsområdet, og lavest i de øvrige københavnske omegnskommuner og i en række jyske kommuner, jf. figur 6.3. Figur 6.3: Andel i løntilskud blandt ikke-kommunalt ansatte Note: Tal for november Landsgennemsnit = 0,43 procent. 34

35 7. Virksomhedspraktik 7.1 Alder og sektor blandt personer i løntilskud Omfanget af personer i virksomhedspraktik er ca. 3 gange større i kommunerne og det private end i regionerne og staten. Blandt personerne på de kommunale arbejdspladser er 1,1 procent i virksomhedspraktisk. I det private er andelen 0,9 procent, mens staten og de regionale arbejdsplaser ligger langt lavere med henholdsvis 0,4 og 0,3 procent i virksomhedspraktik, jf. tabel 7.1. Tabel 7.1: Andel på virksomhederne i virksomhedspraktik, december Kommuner Regioner Stat Privat I alt Alder år 2,2% 0,4% 0,5% 1,2% 1,2% Alder år 1,2% 0,3% 0,4% 1,1% 0,9% Alder år 1,0% 0,3% 0,4% 0,8% 0,7% Alder år 0,9% 0,3% 0,4% 0,8% 0,7% Alder år 0,8% 0,2% 0,3% 0,8% 0,7% Alder år 0,5% 0,1% 0,1% 0,4% 0,4% I alt 1,1% 0,3% 0,4% 0,9% 0,8% Kilde: Jobindsats.dk samt egne beregninger baseret på registerdata fra DST. Det ses desuden, at anvendelsen af virksomhedspraktik er faldende med højere alder. Dette aldersmønster genfindes i alle sektorer. 35

36 7.2 Geografisk spredning i omfanget af personer i virksomhedspraktik Andelen af personer i virksomhedspraktik blandt de kommunalt ansatte er generelt højest i Jylland og på Fyn, mens andelene er lavere på Sjælland, herunder især i Hovedstadsområdet og i Nordsjælland, jf. figur 7.1. Figur 7.1: Andel i virksomhedspraktik blandt kommunalt ansatte Kilde: Jobindsats.dk samt egne beregninger baseret på registerdata fra DST. Note: Tal for december Landsgennemsnit = 1,14 procent. 36

37 Andelen i virksomhedspraktik i de ikke-kommunale sektorer viser i grove træk samme geografiske mønster som i den kommunale sektor. Der er således forholdsvis høje andele i en række jyske kommuner, mens de laveste andele findes i og omkring Hovedstaden, jf. figur 7.2. Figur 7.2: Andel i virksomhedspraktik blandt ikke-kommunalt ansatte Kilde: Jobindsats.dk samt egne beregninger baseret på registerdata fra DST. Note: Tal for december Landsgennemsnit = 0,77 procent. 37

38 8. Jobrotation 8.1 Alder og sektor blandt personer i jobrotation Jobrotation er en ydelse i vækst. Fra november 2012 til november 2013 er antallet af personer i jobrotation steget fra knap personer til godt personer, jf. Jobindsats.dk. I november 2013 sker jobrotation især på de kommunale arbejdspladser, hvor 0,5 procent af de kommunalt ansatte er i jobrotation. Det er langt mere end i regionerne og det private, hvor 0,2 procent af de ansatte er i jobrotation. I staten er jobrotation, jf. Jobindsats.dk, et stort set ukendt fænomen, idet blot 32 personer er registeret som værende i jobrotation, svarende til blot 0,02 procent af de ansatte eller én ud af hver ca ansatte, jf. tabel 8.1. Tabel 8.1: Andel ansatte i jobrotation, december Kommuner Regioner Stat Privat I alt Alder år 0,8% 0,2% 0,0% 0,2% 0,3% Alder år 0,7% 0,2% 0,0% 0,2% 0,3% Alder år 0,5% 0,1% 0,0% 0,1% 0,2% Alder år 0,4% 0,2% 0,0% 0,2% 0,2% Alder år 0,4% 0,1% 0,0% 0,2% 0,2% Alder år 0,2% 0,0% 0,0% 0,1% 0,1% I alt 0,5% 0,2% 0,0% 0,2% 0,2% Kilde: Jobindsats.dk samt egne beregninger baseret på registerdata fra DST. 38

39 8.2 Geografisk spredning i omfanget af personer i jobrotation Anvendelsen af jobrotation i den kommunale sektor har størst omfang i de nordjyske kommuner og lavest omfang i Hovedstadsområdet, jf. figur 8.1. Figur 8.1: Andel i jobrotation blandt kommunalt ansatte, december 2013 Kilde: Jobindsats.dk samt egne beregninger baseret på registerdata fra DST. Note: Landsgennemsnit = 0,53 procent. Anvendelsen af jobrotation i de ikke-kommunale sektorer viser samme geografiske mønster som i den kommunale sektor. De højeste andele findes således i de nord- og midtjyske kommuner og de laveste andele i Hovedstadsområdet, jf. figur 8.2. Figur 8.2: Andel i jobrotation blandt ikke-kommunalt ansatte, december

40 Kilde: Jobindsats.dk samt egne beregninger baseret på registerdata fra DST. Note: Landsgennemsnit = 0,145 procent. 40

Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten

Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten I denne analyse ser vi nærmere på, hvilke grupper, der har opbrugt deres dagpengeret i de første to måneder af 2013. Ifølge tal fra Job-indsats.dk, var der

Læs mere

NOTAT. Orientering om ledigheden (pr. december 2014)

NOTAT. Orientering om ledigheden (pr. december 2014) NOTAT Orientering om ledigheden (pr. december 2014) Indledning Ledigheden opgøres af Danmarks Statistik og bearbejdes af Beskæftigelsesregionen og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Disse tal

Læs mere

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 16-11-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland November 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-2. kvartal 2015

Læs mere

NOTAT. Orientering om ledigheden i juni 2014

NOTAT. Orientering om ledigheden i juni 2014 NOTAT Orientering om ledigheden i juni 2014 Indledning Ledigheden opgøres af Danmarks Statistik og bearbejdes af Beskæftigelsesregionen og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Disse tal kan findes

Læs mere

Februar 2006. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn

Februar 2006. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn Februar 2006 1. Ledigheden i Ledighed i Ledigheden er faldet på ét års sigt igen i februar 2006. I gennemsnit var der i 38.643 ledige og aktiverede i februar 2006, jf. skema 2. Dermed er antallet af ledige

Læs mere

NOTAT. Orientering om ledigheden i september 2014

NOTAT. Orientering om ledigheden i september 2014 NOTAT Orientering om ledigheden i september 2014 Indledning Ledigheden opgøres af Danmarks Statistik og bearbejdes af Beskæftigelsesregionen og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Disse tal kan

Læs mere

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed

Læs mere

Kvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes

Kvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes Kvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes De seneste arbejdsløshedstal viser, at der var 13.300 bruttoarbejdsløse i Danmark, svarende til, procent af arbejdsstyrken. Prognoserne for det danske arbejdsmarked

Læs mere

Forventet restlevetid for 3F ere og udvalgte grupper

Forventet restlevetid for 3F ere og udvalgte grupper Forventet restlevetid for 3F ere og udvalgte grupper 3F ere har en forventet restlevetid som 6-årige, der er kortere end eksempelvis personer med en lang videregående uddannelse. Det betyder færre år på

Læs mere

Antal efterlønsmodtagere i Frederikshavn Kommune samt fremskrivning

Antal efterlønsmodtagere i Frederikshavn Kommune samt fremskrivning 4000 Antal efterlønsmodtagere i Frederikshavn Kommune samt fremskrivning 3500 3000 2500 2000 1500 1000 500 0 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Antal efterlønsmodtagere Fremskrivning frem

Læs mere

Rebild. Faktaark om langtidsledige

Rebild. Faktaark om langtidsledige Faktaark om langtidsledige Faktaark om langtidsledige i Kommune kommune har bedt mploy udarbejde et faktaark om langtidsledigheden i kommunen. Nedenfor præsenteres analysens hovedresultater. Herefter præsenteres

Læs mere

Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring

Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Økonomiske kriser har store konsekvenser for ufaglærte. Ikke nok med at rigtig mange mister deres arbejde, men som denne analyse viser, er det vanskeligt

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 19-01- 2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2015

Læs mere

3F s ledighed i februar 2012

3F s ledighed i februar 2012 3F s ledighed i februar 2012 Ledigheden stiger og det gør uddannelsesbehovet også I hovedpunkter viser notatet bl.a.: Bruttoledigheden (inkl. de aktiverede) for 3F s medlemmer steg med ca. 1.200 fuldtidspersoner

Læs mere

Arbejdsløshed ujævnt fordelt

Arbejdsløshed ujævnt fordelt Den økonomiske krise har bevirket en bred stigning i arbejdsløsheden. Det er dog ikke alle grupper og områder, der er ramt lige hårdt. Især mænd, unge, ansatte i byggeri og industri samt personer bosat

Læs mere

Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland

Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz Ledighedsprocent Ledighedsudvikling (sæsonkorrigeret) i Region Sjælland

Læs mere

Ledige i risikogruppen for at falde ud af dagpengesystemet

Ledige i risikogruppen for at falde ud af dagpengesystemet DI Den 28. november 2012 TQCH Ledige i risikogruppen for at falde ud af dagpengesystemet 1. halvår 2013 I dette notat beskrives gruppen af ledige, der er i risiko for at opbruge dagpengeretten i første

Læs mere

OVERORDNET VURDERING AF LEDIGHEDEN

OVERORDNET VURDERING AF LEDIGHEDEN Beskæftigelsesregion Midtjylland De nye ledighedstal for september Færre ledige i Midtjylland end for et år siden, men flere i aktivering OVERORDNET VURDERING AF LEDIGHEDEN Antal ledige faldt med 1749

Læs mere

Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte?

Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte? 29. april 216 Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte? Af Michael Drescher, Jesper Grunnet-Lauridsen, Thomas Thorsen og Laust Hvas Mortensen I 211 blev

Læs mere

Udvikling og resultater i tal

Udvikling og resultater i tal Udvikling og resultater i tal Ledigheden i Solrød Kommune var 3,3 % i juni 2014, svarende til 310 jobklare ledige. Hertil kommer, at Solrød Kommune havde 149 aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og

Læs mere

2009M10 2009M11 2009M12 2010M01 2010M02 2010M03 2010M04 2010M05 2010M06 2010M07 2010M08 2010M09 2010M10

2009M10 2009M11 2009M12 2010M01 2010M02 2010M03 2010M04 2010M05 2010M06 2010M07 2010M08 2010M09 2010M10 Ledigheden fordelt på køn i Midtjylland Mænd 13.37 14.13 14.848 18.691 19.179 18.57 15.767 13.499 12.632 11.579 11.374 1.974 1.79 Kvinder 8.85 8.839 8.942 1.516 9.631 9.217 8.829 8.471 8.686 8.629 8.855

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING. KVT. 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Resultatoversigt. Ballerup Kommune Januar 2013

Resultatoversigt. Ballerup Kommune Januar 2013 Dok.nr. 2013-23997 Resultatoversigt Ballerup Kommune Januar 2013 Indhold Tabel 1: De 4 ministermål Tabel 2: Antal ledige 1 og ledige i procent af arbejdsstyrken Tabel 3: Bruttoledige kontanthjælpsmodtagere,

Læs mere

Medlemsudvikling i a-kasserne

Medlemsudvikling i a-kasserne Medlemsudvikling i a-kasserne 4. kvartal 2012 CL/MKL 1 Udvikling i antal dagpengeforsikrede medlemmer Analyseoverblik: Denne rapport for medlemsudvikling til og med 4. kvartal 2012 adskiller sig fra de

Læs mere

1. Ledigheden i Storkøbenhavn. Skema 1 Gennemsnitlig antal ledige og aktiverede - faktisk og sæsonkorrigeret; Storkøbenhavn, november 2001 november

1. Ledigheden i Storkøbenhavn. Skema 1 Gennemsnitlig antal ledige og aktiverede - faktisk og sæsonkorrigeret; Storkøbenhavn, november 2001 november November 2005 1. Ledigheden i Ledighed i I november 2005 bestod det gennemsnitlige antal ledige og aktiverede i af 38.235 personer. Sammenlignet med november 2004 er det et fald på 13,6%. I den samme periode

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

2009M09 2009M10 2009M11 2009M12 2010M01 2010M02 2010M03 2010M04 2010M05 2010M06 2010M07 2010M08 2010M09

2009M09 2009M10 2009M11 2009M12 2010M01 2010M02 2010M03 2010M04 2010M05 2010M06 2010M07 2010M08 2010M09 Ledigheden fordelt på køn i Silkeborg Kommune Mænd 921 961 998 1.68 1.274 1.364 1.364 1.155 1.26 978 898 877 869 Kvinder 665 66 667 686 79 735 72 687 683 79 711 78 777 I alt 1.586 1.621 1.665 1.754 2.64

Læs mere

2009M10 2009M11 2009M12 2010M01 2010M02 2010M03 2010M04 2010M05 2010M06 2010M07 2010M08 2010M09 2010M10

2009M10 2009M11 2009M12 2010M01 2010M02 2010M03 2010M04 2010M05 2010M06 2010M07 2010M08 2010M09 2010M10 Ledigheden fordelt på køn i Silkeborg Kommune Mænd 961 998 1.68 1.274 1.364 1.364 1.155 1.26 978 898 877 869 851 Kvinder 66 667 686 79 735 72 687 683 79 711 78 777 75 I alt 1.621 1.665 1.754 2.64 2.99

Læs mere

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af private lønmodtagere med over eller års anciennitet på deres arbejdsplads er faldende. Tendensen til, at en mindre procentdel har samme arbejde

Læs mere

August 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn

August 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn August 2005 1. Ledigheden i Ledighed i I august 2005 var der i i gennemsnit 42.606 personer, som enten var ledige eller aktiverede. Det er 10,8% færre end i august 2004. Som følge af den faldende ledighed

Læs mere

Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser

Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser 212 Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Udviklingen i beskæftigelse og arbejdsstyrke 1. Udviklingen i antallet af beskæftigede lønmodtagere

Læs mere

Stadigt færre offentligt forsørgede

Stadigt færre offentligt forsørgede Fakta om økonomi 23. juni 2016 Ref.: Økonomi & Analyse, LO Stadigt færre offentligt forsørgede Tal for offentligt forsørgede for 1. kvartal 2016 viser, at den faldende tendens de senere år fortsætter.

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

Orientering om udvikling i bruttoledigheden (pr. september/oktober 2015)

Orientering om udvikling i bruttoledigheden (pr. september/oktober 2015) NOTAT Orientering om udvikling i bruttoledigheden (pr. september/oktober 2015) Indledning Ledigheden opgøres af Danmarks Statistik og bearbejdes af Beskæftigelsesregionen og Styrelsen for Arbejdsmarked

Læs mere

Lidt færre arbejdsløse giver håb om, at bunden er nået

Lidt færre arbejdsløse giver håb om, at bunden er nået Nye arbejdsløshedstal november 21 Lidt færre arbejdsløse giver håb om, at bunden er nået Bruttoledigheden faldt med 9 fuldtidspersoner fra oktober til november 21. Udviklingen giver håb om, at bunden på

Læs mere

STATUSOVERBLIK. Figurer og tabeller. Jobcenter Sorø. April 2014

STATUSOVERBLIK. Figurer og tabeller. Jobcenter Sorø. April 2014 STATUSOVERBLIK Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland 3. juni 214 Figurer og tabeller Jobcenter Sorø April 214 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Ny Østergade 7, 4 Roskilde Tlf. 7222 34 -

Læs mere

Kun 12 pct. af 44.200 ledige der har fået brev om akutberedskab er kommet i arbejde eller uddannelse

Kun 12 pct. af 44.200 ledige der har fået brev om akutberedskab er kommet i arbejde eller uddannelse 28. november 2012 MK Kun 12 pct. af 44.200 ledige der har fået brev om akutberedskab er kommet i arbejde eller uddannelse Fra januar 2013 og frem er der en betydelig del af de ledige dagpengemodtagere,

Læs mere

September 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn

September 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn September 2005 1. Ledigheden i Ledighed i I var der i september 2005 i gennemsnit 39.644 personer, som enten var ledige eller aktiverede. Det er 12,1% færre end i september 2004. I den sammen periode er

Læs mere

Det regionale arbejdsmarked med fokus på seniorerne. Oplæg v/palle Christiansen d. 12. april 2010 Regionsdirektør, Beskæftigelsesregion Midtjylland

Det regionale arbejdsmarked med fokus på seniorerne. Oplæg v/palle Christiansen d. 12. april 2010 Regionsdirektør, Beskæftigelsesregion Midtjylland Det regionale arbejdsmarked med fokus på seniorerne Oplæg v/palle Christiansen d. 12. april 2010 Regionsdirektør, Beskæftigelsesregion Midtjylland Disposition 1. Udviklingen på arbejdsmarkedet 2. Seniorer

Læs mere

Oktober 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn

Oktober 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn Oktober 2005 1. Ledigheden i Ledighed i I oktober 2005 var der i gennemsnit 39.189 personer, som enten var ledige eller aktiverede i. Det er 12,4% færre end i oktober 2004. I den samme periode er ledighedsprocenten

Læs mere

Orientering om udvikling i bruttoledigheden (pr. januar/februar 2016)

Orientering om udvikling i bruttoledigheden (pr. januar/februar 2016) NOTAT Orientering om udvikling i bruttoledigheden (pr. januar/februar 2016) Indledning Ledigheden opgøres af Danmarks Statistik og bearbejdes af Beskæftigelsesregionen og Styrelsen for Arbejdsmarked og

Læs mere

Medlemsudvikling i a-kasserne

Medlemsudvikling i a-kasserne Medlemsudvikling i a-kasserne December 2011 1 Udvikling i antal dagpengeforsikrede medlemmer Analyseoverblik: Efter en årrække med en tilbagegang i antallet af dagpengeforsikrede medlemmer, har der været

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE. OPFØLGNING 4 kvartal 2012

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE. OPFØLGNING 4 kvartal 2012 OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE OPFØLGNING 4 kvartal 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune 1 I denne rapport sættes der fokus på to væsentlige udfordringer for beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

Pressemeddelelse fra RAR Vestjylland

Pressemeddelelse fra RAR Vestjylland Pressemeddelelse fra RAR Vestjylland Ledigheden faldt med 657 fra april 2014-15. Det svarer til et fald på 8,2 %. Beskæftigelsen for lønmodtagerne i Vestjylland steg med 510 fra februar 2014-15. Den opadgående

Læs mere

Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen

Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 29. juni 2012 J.nr.: 2011-0007792 Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen af dagpengeperioden Baggrund Beskæftigelsesministeren

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere

Kommunenotat. Hedensted Kommune

Kommunenotat. Hedensted Kommune Kommunenotat Hedensted Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Hedensted Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

Medlemsudvikling i a-kasserne

Medlemsudvikling i a-kasserne Medlemsudvikling i a-kasserne 1. kvartal 2012 1 Udvikling i antal dagpengeforsikrede medlemmer Analyseoverblik: Efter en årrække med tilbagegang i antallet af dagpengeforsikrede medlemmer, har der været

Læs mere

Sundhed i de sociale klasser

Sundhed i de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel

Læs mere

Medlemsudvikling i a-kasserne

Medlemsudvikling i a-kasserne Medlemsudvikling i a-kasserne 3. kvartal 2012 1 Udvikling i antal dagpengeforsikrede medlemmer Analyseoverblik: Efter en årrække med tilbagegang i antallet af dagpengeforsikrede medlemmer, har der været

Læs mere

Hver tredje nyledig er på dagpenge et år efter

Hver tredje nyledig er på dagpenge et år efter Hver tredje nyledig er på dagpenge et år efter Ud af 152.000 nyledige dagpengemodtagere, der trådte ind i ledighedskøen fra oktober 2009 til september 2010, var 50 procent i lønmodtagerbeskæftigelse ét

Læs mere

Figurer og tabeller STATUSOVERBLIK. Jobcenter Bornholm. Juli Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. 24. september 2014

Figurer og tabeller STATUSOVERBLIK. Jobcenter Bornholm. Juli Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. 24. september 2014 STATUSOVERBLIK Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland 24. september 214 Figurer og tabeller Jobcenter Bornholm Juli 214 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Ny Østergade 7, 4 Roskilde Tlf.

Læs mere

Hver 8. pædagogisk ansat sygemeldes i længere tid

Hver 8. pædagogisk ansat sygemeldes i længere tid Hver. pædagogisk ansat 1 procent af det pædagogiske personale i offentlige dagtilbud såsom børnehaver og vuggestuer overgik til længerevarende sygdom sidste år. Det er en stigning på procent i forhold

Læs mere

Figurer og tabeller STATUSOVERBLIK. Jobcenter Ballerup. Juli Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. 24. september 2014

Figurer og tabeller STATUSOVERBLIK. Jobcenter Ballerup. Juli Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. 24. september 2014 STATUSOVERBLIK Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland 24. september 214 Figurer og tabeller Jobcenter Ballerup Juli 214 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Ny Østergade 7, 4 Roskilde Tlf.

Læs mere

Arbejdsmarkedet i RAR Hovedstaden og RAR Sjælland. Vejlederkonferencen den 7. december 2016 Gert Jørgensen

Arbejdsmarkedet i RAR Hovedstaden og RAR Sjælland. Vejlederkonferencen den 7. december 2016 Gert Jørgensen Arbejdsmarkedet i RAR Hovedstaden og RAR Sjælland Vejlederkonferencen den 7. december 2016 Gert Jørgensen Udvikling i befolkning i RAR- Hovedstaden og RAR- Sjælland, ultimo 2008 ultimo 2017, 16-64 årige

Læs mere

Kommunenotat. Skive Kommune

Kommunenotat. Skive Kommune Kommunenotat Skive Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Skive Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 2. kvartal 2015 VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 2. kvartal 2015 87 23 VI udvikler Redegørelsen sammenfatter oplysninger om de erhvervs- og beskæftigelsesmæssige

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 879 18,8 4,4 5,3 Kontanthjælpsmodtagere 285-1,7

Dagpengemodtagere 3) 879 18,8 4,4 5,3 Kontanthjælpsmodtagere 285-1,7 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Frederikssund Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, januar 2011 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Frederikssund

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 893 13,9 4,7 5,4 Kontanthjælpsmodtagere 283-10,2

Dagpengemodtagere 3) 893 13,9 4,7 5,4 Kontanthjælpsmodtagere 283-10,2 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Frederikssund Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, februar 2011 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Frederikssund

Læs mere

Status på ledighedslængde personer med risiko for at miste dagpengeretten

Status på ledighedslængde personer med risiko for at miste dagpengeretten Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 11. november 2011 J.nr. : Status på ledighedslængde personer med risiko for at miste dagpengeretten Beskæftigelsesregionen følger i øjeblikket omfanget af

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Medlemsudvikling i a-kasserne

Medlemsudvikling i a-kasserne Medlemsudvikling i a-kasserne 2. kvartal 2012 1 Udvikling i antal dagpengeforsikrede medlemmer Analyseoverblik: Efter en årrække med tilbagegang i antallet af dagpengeforsikrede medlemmer, har der været

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 19-04-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland April 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-4. kvartal 2015

Læs mere

Udviklingstendenser på det sjællandske arbejdsmarked

Udviklingstendenser på det sjællandske arbejdsmarked Arbejdsmarkedskontor Øst Marts 2015 Udviklingstendenser på det sjællandske arbejdsmarked Der er delvist positive udviklingstendenser på arbejdsmarkedet i Det Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR) Sjællands

Læs mere

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper.

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper. Vordingborg Vordingborg 30. april 2014 Resultatrevision 2013 for Jobcenter Vordingborg 1. Generelle betragtninger Jobcenter Vordingborg har i 2013 haft fokus på at stabilere indsatsen og fastholde resultaterne

Læs mere

Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Ringsted Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, december 2010

Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Ringsted Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, december 2010 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Ringsted Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, december 2010 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Ringsted Kommune

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus

Læs mere

Arbejdsløsheden bider sig fast inden for alle a-kasser

Arbejdsløsheden bider sig fast inden for alle a-kasser 1. maj 2009 af Specialkonsulent Erik Bjørsted og Chefanalytiker Frederik I. Pedersen (33 55 77 12 eller 28 42 42 72) Arbejdsløsheden bider sig fast inden for alle a-kasser Den økonomiske krise har for

Læs mere

Kommunenotat. Hedensted Kommune

Kommunenotat. Hedensted Kommune Kommunenotat Hedensted Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Hedensted Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Juli 7 Arbejdsløsheden i Århus Kommune,. 7 Den samlede ledighed i Århus Kommune er i juni 7 faldet med 1.9 personer i forhold til samme periode sidste

Læs mere

Resultat af ressourceforløb afsluttet i for personer under 40 år

Resultat af ressourceforløb afsluttet i for personer under 40 år Resultat af ressourceforløb afsluttet i 2013-2015 for personer under 40 år Af Kim Madsen Copyright 2016 analyze! Om analyze! analyze! er et privat konsulentfirma, der beskæftiger sig med praksisnær dokumentation

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge,. januar 8. januar UIndhold:U Ugens tema Ugens analyse HTUgens tendenserth HTal om konjunktur og arbejdsmarkedth Ugens tema:u Ledigheden steg i november til, pct., svarende

Læs mere

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb Nr. 16, 9. august 2012 Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb, side 1 Få viden om, hvem der modtager overførselsindkomst, side

Læs mere

Ledige medlemmers skift af a-kasse har et relativt begrænset omfang, idet disse blot udgjorde 1,3 pct. af det samlede antal a-kasseskift i 2009.

Ledige medlemmers skift af a-kasse har et relativt begrænset omfang, idet disse blot udgjorde 1,3 pct. af det samlede antal a-kasseskift i 2009. NOTAT 25. juni 2010 Ledige medlemmers skift af a-kasse J.nr. ADIR/1. kontor 1. Sammenfatning 948 ledige medlemmer skiftede a-kasse i 2009 Ledige medlemmers skift af a-kasse har et relativt begrænset omfang,

Læs mere

EU-borgere i Køge Kommune. Kortlægning af antal, udvikling og karakteristika

EU-borgere i Køge Kommune. Kortlægning af antal, udvikling og karakteristika 2 EU-borgere i Køge Kommune Kortlægning af antal, udvikling og karakteristika 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Udvikling i antallet af EU-borgere... 4 3. Karakteristika... 6 4. Arbejdskarakteristika...

Læs mere

unge er hverken i job eller i uddannelse

unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge under 3 år er hverken i job eller under uddannelse. Det svarer til hver sjette i unge dansker, når man ser på de seneste tal fra efteråret 15. Mere

Læs mere

Stigende arbejdsløshed for offentlige a-kasser

Stigende arbejdsløshed for offentlige a-kasser Stigende arbejdsløshed for offentlige a-kasser A-kasserne, der især er rettet mod den offentlige sektor, er begyndt at sætte sit præg på ledighedsstatistikken. Det sidste halve år er bruttoarbejdsløsheden

Læs mere

Nøgletal for 2. kvartal 2012

Nøgletal for 2. kvartal 2012 1. 2. Nøgletal for 2. kvartal Nøgletal KOMMENTARER TIL NØGLETAL. 3 1. ARBEJDSMARKEDET 4 1.1. LEDIGHED 4 1.1.1. LEDIGE I ODENSE KOMMUNE.... 4 1.1.2. LEDIGE PÅ FYN.... 4 1.1.3. ANTAL NETTOLEDIGE I 6-BYERNE..

Læs mere

Personer på særlig uddannelsesydelse

Personer på særlig uddannelsesydelse Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Nr. 17, 28. maj Personer på særlig uddannelsesydelse, side 1 Arbejdsmarkedsstatus efter opbrugt dagpengeret, side 3 Nyt på Jobindsats.dk, side 5 Nøgletal,

Læs mere

Medlemsudvikling i a-kasserne

Medlemsudvikling i a-kasserne Kilde: AK-Samvirkes egne Medlemsudvikling i a-kasserne 1. Kvartal 2015 Michel Klos 1 Kilde: AK-Samvirkes egne Indledning AK-Samvirke opgør hvert kvartal tal for den seneste medlemsudvikling i a-kasserne.

Læs mere

Kommunenotat. Randers Kommune

Kommunenotat. Randers Kommune Kommunenotat Randers Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Randers Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen

Læs mere

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Fyn. Bilag til pkt. 9.1

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Fyn. Bilag til pkt. 9.1 Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Fyn Bilag til pkt. 9.1 Juni 2015 1 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted) på Fyn Fig. 2. Udvikling i beskæftigelsen

Læs mere

Beskæftigelsespolitiske udfordringer i 2014. Faktaark for Rebild Kommune

Beskæftigelsespolitiske udfordringer i 2014. Faktaark for Rebild Kommune 213 Beskæftigelsespolitiske udfordringer i 214 Faktaark for Kommune Faktaark om de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune Beskæftigelsesregion har fået udarbejdet vedhæftede faktaark med henblik

Læs mere

Den typiske efterlønsmodtager er en almindelig arbejder

Den typiske efterlønsmodtager er en almindelig arbejder Højere tilbagetrækningsalder rammer de faglærte og ufaglærte Den typiske efterlønsmodtager er en almindelig arbejder I den offentlige debat taler man i øjeblikket om at fremrykke den højere pensionsalder,

Læs mere

AMK Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK Øst 06-09-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland September 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-1. kvartal

Læs mere

Kvartalsstatistik for 1. kvartal 2015

Kvartalsstatistik for 1. kvartal 2015 Kvartalsstatistik for 1. kvartal Rødovre Jobcenter 18-5- KVARTALSSTATISTIK FOR RØDOVRE JOBCENTER. 1. KVARTAL Indhold Indledning... 2 Resume.... 3 Udviklingen på arbejdsmarkedet... 6 Udvikling i antal kontaktforløb

Læs mere

Medlemsudvikling i a-kasserne

Medlemsudvikling i a-kasserne Medlemsudvikling i a-kasserne 3. Kvartal 2015 Michel Klos 1 Indledning AK-Samvirke opgør hvert kvartal tal for den seneste medlemsudvikling i a-kasserne. I september 2015 var der ca. 2.029.000 dagpengeforsikrede

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

ANALYSE AF FLEKSJOBORDNINGEN

ANALYSE AF FLEKSJOBORDNINGEN ANALYSE AF FLEKSJOBORDNINGEN 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING...3 1.1 Indledning...3 1.2 Sammenfatning af analysens resultater...3 2. UDVIKLINGEN I FLEKSJOBORDNINGEN...12 2.1. Udviklingen i brugen af ordningen...12

Læs mere

Hver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse

Hver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse Hver. ung er hverken i job eller under uddannelse Mere end 17. unge under 3 år var hverken i arbejde eller under uddannelse i slutningen af 1, og de 7. havde været inaktive i mindst måneder. Set i forhold

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Procent Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Arbejdsløsheden i Aarhus Kommune, juni 1 Det gennemsnitlige antal bruttoledige i pct. af arbejdsstyrken ligger for Aarhus Kommune på 5,7 %. Hele

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Lille fald i arbejdsløsheden

Lille fald i arbejdsløsheden Arbejdsløsheden i november Den 6. januar 2015 Lille fald i arbejdsløsheden Arbejdsløsheden faldt med 800 fuldtidspersoner fra oktober til november. Der er nu i alt 131.300 bruttoarbejdsløse, svarende til

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert

Læs mere