A N A LYSE. Det inkluderende arbejdsmarked omfang, tendenser og sektorer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "A N A LYSE. Det inkluderende arbejdsmarked omfang, tendenser og sektorer"

Transkript

1 A N A LYSE Det inkluderende arbejdsmarked omfang, tendenser og sektorer I dette analysenotat beskrives udviklingen og omfanget af personer i særlige ordninger fleksjob, skånejob, seniorjob, jobrotation, løntilskud, virksomhedspraktik på de danske arbejdspladser med fokus på forskelle og ligheder mellem de forskellige sektorer. Analysens hovedkonklusioner Andelen af ansatte i særlige ordninger er størst i den kommunale sektor, hvor 7,5 procent af de ansatte er i særlige ordninger. Andelen er mere end dobbelt så høj som gennemsnittet i de øvrige sektorer. Den højere andel i særlige ordninger i kommunerne skyldes blandt andet, at seniorjob altid er kommunale. Men kommunerne har også inden for alle de øvrige særlige ordninger højere andele end gennemsnittet. Den 12. juni 2014 Ref LVT Dir 3512 Weidekampsgade 10 Postboks København S Tlf Fax Side 1/42 Andelen af ansatte i særlige ordninger er særlig høj blandt de årige mænd ansat i kommunerne. Blandt disse mænd er mere end hver femte ansat i særlige ordninger. Den høje andel skyldes især, at 13 procent af mændene er ansat i seniorjob. Inden for enkelte kommunale stillingskategorier er der særligt høje andele ansat i særlige ordninger. Det gælder ejendomsinspektørarbejde (33 procent), kontorarbejde (23 procent), rengøringsarbejde (23 procent) og manuelt anlægsarbejde (21 procent). Der er stor geografisk variation i omfanget af ansatte i særlige ordninger. Omfanget er generelt lavest i Hovedstadsområdet og i Nordsjælland og højest på Fyn, Syd- og Vestsjælland og i store dele af Jylland.

2 Indhold 1. Formål og indhold Datakilder og definitioner Ansatte i særlige ordninger Udviklingen i antallet af ansatte i særlige ordninger Omfanget af ansatte i særlige ordninger Køn og alders betydning for omfanget af ansatte i særlige ordninger Uddannelse og a-kasse blandt ansatte i særlige ordninger Stillingskategorier med særligt mange ansat i særlige ordninger Geografisk spredning i omfanget af ansatte i særlige ordninger Fleksjob Køn, alder og a-kasse blandt fleksjobbere Udviklingen i visitering til fleksjob Udviklingen i etableringen af fleksjob Anvendelsen af fastholdelsesfleksjob Sektorforskydninger ved etablering og genetablering af fleksjob Geografisk spredning i omfanget af personer i fleksjob Skånejob Køn, alder og sektor blandt personer i skånejob Geografisk spredning i omfanget af personer i skånejob Løntilskud Køn, alder, ydelse og sektor blandt personer i løntilskud Geografisk spredning i omfanget af personer i løntilskud Virksomhedspraktik Alder og sektor blandt personer i løntilskud Geografisk spredning i omfanget af personer i virksomhedspraktik Jobrotation Alder og sektor blandt personer i jobrotation Geografisk spredning i omfanget af personer i jobrotation Seniorjob Køn, uddannelse og sektor blandt personer i seniorjob

3 1. Formål og indhold Formålet med denne analyse er at beskrive de overordnede karakteristika for personer i særlige ordninger på de danske arbejdspladser, herunder med særligt fokus på forskelle og ligheder i omfanget af personer i særlige ordninger imellem de forskellige sektorer. I kapitel 3 belyses omfanget af personer i særlige ordninger. Derefter følger et kapitel for hver enkelt af de særlige ordninger. Rækkefølgen er som følger: Fleksjob til personer med nedsat arbejdsevne Skånejob til førtidspensionister Løntilskudsansættelser til styrkelse af faglige kvalifikationer mv. Virksomhedspraktik til arbejdsprøvning eller styrkelse af faglige kvalifikationer mv. Jobrotation til styrkelse af faglige kvalifikationer mv. Seniorjob til årige, der har opbrugt retten til a-dagpenge Der er viet særlig opmærksomhed til afsnittet om personer i fleksjob. Det skyldes, at ordningen er den største af de særlige ordninger samt at fleksjobområdet er under stor forandring i disse år. Senest med reformen af førtidspension og fleksjob, men også tidligere har der været et stort fokus på at begrænse tilgangen til fleksjob. 3

4 2. Datakilder og definitioner Der er foretaget følgende analyse- og datamæssige valg: Selvstændige indgår ikke i analysen Analysen er primært baseret på data om lønmodtagere via Danmarks Statistiks register for Beskæftigelse for lønmodtagere og om modtagelse af offentlige forsørgelsesydelser via Beskæftigelsesministeriets forløbsregister DREAM. En konsekvens af dette er, at selvstændige og medarbejdende ægtefæller ikke indgår i analysen, medmindre de har bibeskæftigelse som ansatte. Ligeledes indgår selvstændige i fleksjob ikke i opgørelserne, medmindre det er eksplicit nævnt. Oplysninger om seniorjob er fra november 2013, mens øvrige oplysninger generelt er fra november 2012 Hvor intet andet er angivet, er oplysningerne, bortset fra oplysninger om seniorjob, opgjort for november Oplysninger om seniorjob er konsekvent opgjort i december Oplysningerne om seniorjob er baseret på et udtræk fra KRL på individniveau fra august 2013, som er skaleret til niveauet i december 2013 jf. KRL. Opgørelser er for årige Alle opgørelser er, hvor intet andet er nævnt, for personer i alderen år på opgørelsestidspunktet. Der er niveauforskelle i opgørelserne, fordi virksomhedspraktikanter ikke er ansat på arbejdsstederne. Personer i virksomhedspraktik er i modsætning til alle de øvrige personer i særlige ordninger ikke ansatte på den virksomhed, hvor de arbejder. Som en konsekvens af dette er alle opgørelser, hvor virksomhedspraktik indgår, opgjort som procent af alle der arbejder på virksomheden, forstået som både lønmodtagere og personer i virksomhedspraktik. I opgørelser uden virksomhedspraktik er andelene opgjort i procent af lønmodtagere. Af hensyn til den sproglige fremstilling er personer i virksomhedspraktik omtalt som lønmodtagere og ansatte, selvom det ikke er korrekt. En konsekvens af dette er, at der er mindre niveauforskelle på andelen af ansatte i de forskellige ordninger, når det hhv. er opgjort i starten af indledende kapitel (inkl. virksomhedspraktik) og senere i analysen (ekskl. virksomhedspraktik). Årsagen til den forskellige metodik er, at det ikke har været muligt at finde oplysninger om, i hvilken sektor personerne er i virksomhedspraktik, fordi disse personer ikke modtager lønindkomst, og derfor ikke kan genfindes i 4

5 registeret for Beskæftigelse for lønmodtagere, der er den generelle kilde til analysens sektorinddeling. I stedet er anvendt aggregerede oplysninger fra Jobindsats.dk. Virksomhedspraktik og jobrotation er opgjort i fuldtidspersoner, mens andre ydelser er opgjort i berørte personer Jobindsats.dk er ligeledes kilden til opgørelser af jobrotation. Årsagen er, at DREAM, som er den generelle kilde til offentlig forsørgelse, ved analysens udarbejdelse mangler oplysninger om ca. hver tredje person i jobrotation. Da antallet af personer i jobrotation i november 2012 er forholdsvist begrænset (ca personer) er det valgt at skalere oplysningerne i DREAM til niveauet i Jobindsats.dk for november De opgørelser, som er fra november 2013, er fra jobindsats.dk og således ikke skaleret. En konsekvens af ovenstående er, at virksomhedspraktik og jobrotation er opgjort som fuldtidspersoner i måneden, mens de øvrige ydelser, som nævnt, er opgjort som berørte personer medio måneden. Tidligere sektor/arbejdssted er målt tilbage til 1995, men med forskellig metodik Eventuelt tidligere beskæftigelse er målt årligt (november) fra 1995 til 2007 og månedsvist fra 2008 og frem, hvilket betyder, at der er større sikkerhed for korrekt tidligere sektor/arbejdssted, når tidligere sektor er placeret i 2008 eller senere, fordi målepunkterne er placeret tættere (månedsvist) fra 2008 og frem. Tidligere sektor er såvidt det har været muligt fastholdt efter den nuværende sektororganisering, dvs. efter kommunalreformen. Ved opgørelser før 2008 er sektoren bestemt som den sektor, arbejdsstedet tilhører ved udgangen af På denne måde har langt størstedelen af arbejdsstederne kunnet sektorindplaceres efter den nuværende sektorstruktur. I de tilfælde hvor arbejdsstedet ikke eksisterer ved udgangen af 2012 er anvendt sektoroply s- ningen på det konkrete opgørelsestidspunkt. Grundskole inkluderer uoplyst uddannelse Grundskole inkluderer personer med uoplyst uddannelse og uden gennemført grundskole. LVU inkluderer forskeruddannelser. 5

6 Ansatte i særlige ordninger 3.1 Udviklingen i antallet af ansatte i særlige ordninger Antallet af personer, der deltager på arbejdspladserne via særlige ordninger, er steget kraftigt i løbet af de seneste 10 år. Fra 2004 til 2013 er antallet af ansatte i særlige ordninger steget fra godt til knap personer en stigning på 86 procent., jf. figur 3.1. Figur 3.1: Udviklingen i antallet i af ansatte i særlige ordninger, januar 2004 oktober Virksomhedspraktik Jobrotation Løntilskud Seniorjob Fleksjob Skånejob Kilde: KRL, Jobindsats.dk samt egne beregninger baseret på registerdata fra DST. Note: Der er tilsyneladende i DREAM et databrud i opgørelsen af skånejob ved indgangen til Det er især antallet af personer i fleksjob, som er øget i perioden - især fra 2004 til Derudover ses det, at antallet af personer i løntilskud i grove træk følger de økonomiske konjunkturer i perioden. Det ses samtidig, at anvendelsen af virksomhedspraktik er øget kraftigt i perioden siden Endelig ses det, at jobrotation og seniorjob er ordninger, der er øget kraftigt i størrelse i løbet af Omfanget af ansatte i særlige ordninger Antalsmæssigt er der flest ansatte i særlige ordninger i den private sektor ( personer) efterfulgt af den kommunale sektor ( personer), mens der er færre på de statslige arbejdspladser (6.000 personer) og i regionerne (3.000 personer). Derudover er der ca personer, som er ansat i offentlige virksomheder og forskellige former for non-profit institutioner mv. (kategorien øvrigt), jf. figur

7 Kommuner Regioner Stat Privat Øvrigt Gennemsnit Kommuner Regioner Stat Privat Øvrigt Figur 3.2: Antal ansatte i særlige ordninger fordelt efter sektor Antal (*1000 personer) 45, ,3 14,0 5,9 1,1 0,5 5,9 8,5 4,4 22,4 14,9 1,5 3,0 1,8 6,2 4,5 2,5 5,3 4,4 Virksomhedspraktik Jobrotation Løntilskud Seniorjob Fleksjob Skånejob Kilde: KRL, Jobindsats.dk samt egne beregninger baseret på registerdata fra DST. Note.: Tal for november Sektoren øvrigt dækker primært over non-profit institutioner rettet mod husholdninger (51 procent - eksempelvis fagforeninger, selvejende skoler, idrætsforeninger, museer) og af offentlige virksomheder (47 procent). Omfanget af ansatte i særlige ordninger er forholdsvist størst i den kommunale sektor, hvor 7,5 procent af de ansatte er i særlige ordninger. Andelen af ansatte i særlige ordninger i kommunerne er mere end dobbelt så høj som gennemsnittet i de øvrige sektorer (3,2 procent), og andelen er mere end tre gange så høj som i regionerne, der har den laveste andel, jf. figur 3.3. Figur 3.3: Andel ansatte i særlige ordninger 8% 7,5% 7% 1,2% 6% 0,2% 5% 1,8% 4,2% 4,1% 4% 0,9% 3,4% 3,2% 0,5% 0,9% 3% 2,4% 0,4% 0,1% 0,4% 1,0% 0,7% 0,3% 0,2% 2% 3,1% 0,5% 0,4% 3,4% 2,5% 1% 1,5% 1,6% 2,1% 0% 0,3% 0,1% 0,1% 0,2% 0,2% 0,2% Virksomhedspraktik Jobrotation Løntilskud Seniorjob Fleksjob Skånejob Kilde: KRL, Jobindsats.dk samt egne beregninger baseret på registerdata fra DST. Note.: Tal for november Den højere andel ansatte i særlige ordninger i kommunerne afspejler, dels at seniorjob altid er kommunale, dels at kommunerne også på de øvrige områ- 7

8 der har en højere andel personer i særlige ordninger. Dog er andelen af fleksjobansatte højest i sektoren Øvrigt. Derudover er den en række forskelle på fordelingen af ansatte i særlige ordninger imellem de forskellige sektorer. Det gælder eksempelvis at: Andelen af personer i virksomhedspraktik er lavere i regionerne og staten (0,3-0,4 procent) end i kommunerne og det private (1,0-1,2 procent) Andelen af personer i fleksjob er lavere i regionerne og det private (1,5-1,6 procent) end i staten og især kommunerne (hhv. 2,5 og 3,2 procent) Andelen af personer i skånejob er lavere i regionerne og staten (0,1 procent) end i kommunerne og det private (0,2-0,3 procent) 3.3 Køn og alders betydning for omfanget af ansatte i særlige ordninger Blandt både mænd og kvinder er andelen af lønmodtagere i særlige ordninger højest i kommunerne. Overrepræsentationen i kommunerne er mest udtalt blandt mænd, hvor 8,5 procent af de kommunale lønmodtagere er ansat i særlige ordninger. Andelen af mænd ansat i særlige ordninger er således mere end tre gange højere end gennemsnittet blandt mænd på tværs af sektorer (2,6 procent). Generelt er kvinder dog i højere grad ansat i særlige ordninger end mænd (3,7 procent ift. 2,6 procent), jf. tabel 3.1. Tabel 3.1: Andel lønmodtagere i særlige ordninger: køn og sektor. Kvinder Mænd I alt Antal Andel Antal Andel Antal Andel Kommuner ,3% ,5% ,0% Regioner ,0% 522 2,1% ,0% Stat ,8% ,3% ,0% Privat ,7% ,9% ,2% Øvrigt ,1% ,3% ,2% I alt ,7% ,6% ,2% Kilde: KRL samt egne beregninger baseret på registerdata fra DST. Note.: Tal for november Bemærk ekskl. personer i virksomhedspraktik og jobrotation. Den høje andel i særlige ordninger blandt kommunalt ansatte mænd afspejler blandt andet, at kønsfordelingen i kommunerne er skæv med langt flere kvinder end mænd (ca. ¾ kvinder). Derfor påvirkes andelen af mænd i særlige ordninger kraftigere, når kommunerne ansætter mænd i særlige ordninger - eksempelvis i seniorjob. Aldersmæssigt er andelen af lønmodtagere i særlige ordninger højere blandt ældre end blandt yngre. Andelen varierer fra 1,4 procent blandt de

9 årige til 6,8 procent blandt de årige. De årige bryder aldersmønsteret med en lavere andel end de årige (3,8 procent). Det afspejler formentlig primært, at mange i denne aldersgruppe er afgået til efterløn 1. Det overordnede aldersbetingede mønster i andelen af ansatte i særlige ordninger genfindes i alle sektorerne, jf. tabel 3.2. Tabel 3.2: Andelen lønmodtagere i særlige ordninger: alder og sektor. Kommuner Regioner Stat Privat Øvrigt I alt Alder år 3,6% 1,2% 1,0% 0,9% 1,5% 1,4% Alder år 4,0% 1,1% 1,8% 1,9% 2,8% 2,3% Alder år 5,3% 2,2% 3,4% 2,6% 4,2% 3,3% Alder år 6,3% 2,7% 4,4% 3,2% 5,7% 4,2% Alder år 13,2% 3,2% 5,2% 3,9% 7,1% 6,8% Alder år 5,6% 2,7% 3,7% 3,0% 5,2% 3,8% I alt 6,0% 2,0% 3,0% 2,2% 4,2% 3,2% Kilde: KRL samt egne beregninger baseret på registerdata fra DST. Note.: Tal for november Bemærk ekskl. personer i virksomhedspraktik og jobrotation. Andelen af ansatte i særlige ordninger er særlig høj blandt de årige mænd i kommunerne. Blandt disse mænd er mere end hver femte ansat i særlige ordninger, jf. tabel 3.3. Tabel 3.3: Andel lønmodtagere i særlige ordninger: køn, alder og sektor. Kommuner Regioner Stat Privat Øvrigt I alt Kvinder år 3,1% 1,1% 1,3% 0,6% 1,5% 1,3% Kvinder år 3,6% 1,0% 2,2% 2,4% 3,5% 2,7% Kvinder år 5,0% 2,2% 4,4% 3,7% 5,5% 4,1% Kvinder år 5,8% 2,8% 5,7% 4,4% 7,2% 5,1% Kvinder år 10,7% 3,3% 6,5% 5,1% 8,8% 7,6% Kvinder år 5,0% 2,5% 4,0% 3,5% 5,8% 4,2% Mænd år 4,9% 1,7% 0,9% 1,1% 1,4% 1,4% Mænd år 5,3% 1,6% 1,3% 1,6% 2,1% 1,9% Mænd år 6,8% 1,9% 2,3% 1,9% 2,9% 2,4% Mænd år 8,3% 2,4% 3,2% 2,6% 4,2% 3,3% Mænd år 21,2% 2,8% 4,2% 3,3% 5,7% 6,0% Mænd år 7,1% 3,4% 3,5% 2,7% 4,7% 3,6% Kilde: KRL samt egne beregninger baseret på registerdata fra DST. Note.: Tal for november Bemærk ekskl. personer i virksomhedspraktik og jobrotation. Den høje andel i særlige ordninger blandt årige mænd er blandt andet en følge af seniorjobordningen, der indtil videre har betydet, at ca mænd i alderen år har et seniorjob i kommunerne. Det svarer til, at hver ottende årige mand i kommunerne aktuelt er ansat i et seniorjob. 1 Iflg. Jobindsats.dk modtager ca personer efterløn svarende til ca. 30 procent af alle årige. 9

10 Kommuner Regioner Stat Privat Øvrigt I alt Kommuner Regioner Stat Privat Øvrigt I alt 3.4 Uddannelse og a-kasse blandt ansatte i særlige ordninger Der er forskel på uddannelsesniveauet mellem personer ansat i særlige ordninger og ordinært ansatte især inden for samme sektor. Forskellene i uddannelsesniveauet mellem personer i særlige ordninger og ordinært ansatte er størst i kommunerne, hvor 41 procent af personerne i særlige ordninger er ufaglærte mod 27 procent blandt de øvrige ansatte, svarende til en forskel på 15 procentpoint. I de øvrige sektorer varierer forskellene i andelen af ufaglærte mellem de to grupper mellem 6 og 10 procentpoint, jf. figur 3.4. Figur 3.4: Uddannelsesniveau blandt hhv. ansatte i særlige ordninger og ordinært ansatte 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Særlige ordninger Ordinært ansatte LVU MVU KVU Faglært Gymnasial Grundskole Kilde: KRL, Jobindsats.dk samt egne beregninger baseret på registerdata fra DST. Note: Tal for november Bemærk ekskl. personer i virksomhedspraktik og jobrotation. Det er desuden bemærkelsesværdigt, at andelen af ufaglærte blandt personer ansat i særlige ordninger i staten og regionerne er lavere end blandt ordinært ansatte generelt. Især i regionerne er uddannelsesniveauet forholdsvist højt blandt personer ansat i særlige ordninger. Uafhængigt af sektor er mønsteret, at des højere uddannelsesniveau des lavere andel i særlige ordninger. Denne sammenhæng gælder dog ikke for personer med gymnasiale uddannelser, hvilket formodentlig afspejler, at disse personer ofte arbejder i midlertidige ansættelser, studiejob mv., og således i mindre omfang er omfattet af særlige ordninger. Derudover har MVU erne en lidt højere andel ansat i særlige ordninger end KVU erne, jf. tabel

11 Tabel 3.4: Antal og andel ansatte i særlige ordninger: Uddannelse og sektor. Kommuner Regioner Stat Privat Øvrigt I alt Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Grundskole ,3% 538 4,7% ,6% ,1% ,7% ,8% Gymnasial ,7% 115 1,4% 262 1,4% ,0% 306 1,9% ,6% Faglært ,9% 849 2,9% ,1% ,4% ,1% ,5% KVU 755 8,9% 80 2,7% 437 2,3% ,4% 173 3,4% ,2% MVU ,3% 777 1,5% 813 3,1% ,5% 891 3,4% ,5% LVU 696 3,2% 164 0,8% 551 1,0% 653 0,7% 183 1,2% ,1% I alt ,0% ,0% ,0% ,2% ,2% ,2% Kilde: KRL samt egne beregninger baseret på registerdata fra DST. Note.: Tal for november Bemærk ekskl. personer i virksomhedspraktik og jobrotation. Forskelle i uddannelsesniveau kan være en medvirkende forklaring på den store variation i omfanget af ansatte i særlige ordninger på tværs af a- kasserne. Andelen af lønmodtagere i særlige ordninger varierer fra 5,6 procent i 3F til 1,2 procent for personer i a-kasserne for højtuddannede. Der er samtidig store forskelle inden for de enkelte a-kasser i forhold til andelen i særlige ordninger i de forskellige sektorer, jf. tabel 3.5. Tabel 3.5: Antal/Andel lønmodtagere i særlige ordninger: Sektor og a-kasse Kommuner Regioner Stat Privat Øvrigt I alt Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel 3F ,9% 246 6,4% 855 7,1% ,4% ,7% ,6% FOA ,9% 421 2,5% ,1% ,5% ,1% ,8% HK ,7% 351 2,9% 890 4,2% ,7% 610 4,5% ,0% "Pædagoger" ,5% 59 1,5% 76 11,3% 359 6,2% 263 8,7% ,8% "Håndværkere" ,8% 68 4,4% 310 6,5% ,1% 282 4,2% ,1% Selvstændige, tværfagl. mv ,3% 214 2,7% 723 3,1% ,9% 848 3,6% ,6% Lærere (DLA) ,3% 25 4,2% 117 2,9% 119 3,1% 273 2,2% ,4% "Funktionærer" ,3% 158 3,9% 504 2,0% ,4% 316 4,4% ,3% Sygeplejersker mfl. (DSA) 439 1,9% 526 1,1% 49 2,2% 216 2,2% 38 3,3% ,5% "Højtuddannede" ,2% 249 1,2% 888 1,3% ,7% 347 1,3% ,2% Ukendt/ingen a-kasse ,9% 187 3,3% 714 3,2% ,0% ,0% ,1% Gns. a-kasse medl ,7% ,9% ,9% ,1% 795 5,8% ,0% I alt ,0% ,0% ,0% ,2% ,2% ,2% Kilde: KRL samt egne beregninger baseret på registerdata fra DST. Note: Tal for november Bemærk ekskl. personer i virksomhedspraktik og jobrotation. Nuværende og tidligere a-kasse medlemmer efter seneste a-kasse-medlemskab. Pædagoger=BUPL og Socialpædagogernes. Håndværkere: Teknikernes, Byggefagenes, El-fagets, NNF og Metal. Højtuddannede: C3, Akademikernes, Magistrenes, Ledernes samt Journalistik, kommunikation mv. Selvstændige, tværfagl. mv.: DANA, ASE, Frie Funktionærers, Business Danmark, Kristelig, Min A-kasse og Det Faglige Hus. Funktionærer: FTF samt Funktionærer og servicefag. Der er en tendens til, at a-kasser, som hovedsageligt retter sig mod én primær sektor, har høje andele i særlige ordninger blandt ansatte i andre sektorer. Det gælder især i håndværker-a-kasserne, hvis medlemmer især arbejder i den private sektor. Håndværker-a-kasserne har således både i stat (7 procent), regioner (4 procent) og især i kommunerne (25 procent) en høj andel lønmodtagere i særlige ordninger, mens andelen er væsentlig lavere i det private (2 procent). Tilsvarende tendens ses om end i mindre omfang i FOA, hvis medlemmer primært er ansat i kommunerne. I FOA er der således en høj andel af ansatte i staten, som er ansat i særlige ordninger (26 11

12 Ledelse Fysioterapi mv. Sygeplejerske mv Lærer Chefsekretær Tandlæge/-pleje SOSU-institutioner Ingeniører mv. Socialrådgivere Pædagoger SOSU-plejehjem Køkken/kantine Pædagogmedhjælpere Manuelt anlægsarbejde Rengøring Almindeligt kontorarbejde Ejendomsinspektørarbejde procent). Der er ligeledes forholdsvis høje andele ansat i særlige ordninger blandt FOA-medlemmer i det private og i sektoren øvrigt, (hhv. 12 procent og 10 procent). I kommunerne arbejder 4 procent af de ansatte fra FOA i særlige ordninger. 3.5 Stillingskategorier med særligt mange ansat i særlige ordninger Omfanget af ansatte i særlige ordninger i kommunerne er særligt stort inden for enkelte stillingskategorier. Det gælder især indenfor ejendomsinspektørarbejde (herunder pedelarbejde), hvor hver tredje er ansat i særlige ordninger, jf. figur 3.5. Derudover er der ligeledes høje andele i særlige ordninger blandt ansatte inden for almindeligt kontorarbejde (23 procent), rengøringsarbejde (20 procent) og blandt personer ansat til manuelt anlægsarbejde (16 procent). Figur 3.5: Andel kommunalt ansatte i særlige ordninger: stillingskategorier Seniorjob Skånejob Løntilskud Fleksjob Kilde: KRL, Jobindsats.dk samt egne beregninger baseret på registerdata fra DST. Note: Tal for november Bemærk ekskl. personer i virksomhedspraktik og jobrotation. De udvalgte stillingskategorier dækker tilsammen 85 pct. af de kommunale job. Mindste kategori er ingeniører mv. med godt job. Personerne er indplaceret efter deres job og ikke deres uddannelse, dvs. socialrådgivere behøver ikke at være uddannet som socialrådgivere. Stillingerne inden for de fire særligt berørte stillingskategorier er karakteriseret ved, at de ikke nødvendigvis kræver et højt kompetenceniveau, og at arbejdet ofte kan skaleres så en lille arbejdstid eller en lav arbejdsintensitet kan udnyttes. Derudover er de fire særligt berørte stillingskategorier karakteriseret ved, at der ikke nødvendigvis er borgerkontakt i større omfang, hvilket ellers er et kendetegn ved størstedelen af de kommunale job. Andelen af ansatte på særlige ordninger inden for de fire særligt berørte stillingskategorier er langt højere i kommunerne end i de øvrige sektorer. 12

13 Kommuner (N=11.022) Regioner (N=64) Stat (N=1.220) Privat (N=8.006) Øvrigt (N=803) Kommuner (N=18.125) Regioner (N=2.828) Stat (N=15.211) Privat (N=38.831) Øvrigt (N=7.087) Kommuner (N=8.635) Regioner (N=233) Stat (N=318) Privat (N=11.797) Øvrigt (N=2.760) Kommuner (N=17.169) Regioner (N=4.537) Stat (N=2.741) Privat (N=35.673) Øvrigt (N=3.204) Det er oftest regionerne og den private sektor, som har de laveste andele, mens andelene i staten og sektoren øvrigt er mere gennemsnitlige, jf. figur 3.6. Figur 3.6: Andel i særlige ordninger blandt i de fire blandt sektorer Ejendomsinspektørarbejde Almindeligt kontorarbejde Manuelt arbejde inden for anlægssektoren Rengøring Kilde: KRL, Jobindsats.dk samt egne beregninger baseret på registerdata fra DST. Note: Bemærk ekskl. personer i virksomhedspraktik og jobrotation. N angiver det samlede antal beskæftigede inden for stillingskategorien. Ovenstående illustrerer, at kommunerne også har en højere andel ansat i særlige ordninger i forhold til de øvrige sektorer, når der tages hensyn til, hvilke stillingstyper der er i de forskellige sektorer. En forsigtig beregning 2 viser, at kommunernes rummelighed er ca. 40 procent højere end gennemsnittet, når der tages højde for, hvilke stillinger der er på det kommunale arbejdsmarked. Eller sagt på en anden måde: Kommunerne har ca flere ansat i særlige ordninger end den objektive andel tilskriver, når der tages udgangspunkt i stillingskategorierne. 2 Når beregningen er forsigtig, afspejler det, at detaljeringsgraden i stillingskategorierne er forholdsvis høj (ca. 800 forskellige kategorier). De mange kategorier betyder, at en del af stillingskategorierne er placeret inden for bestemte sektorer. Til eksempel er 11 af de 20 stillingskategorier med flest kommunalt ansatte kendetegnet ved, at mindst 80 procent af personerne i kategorien arbejder i den kommunale sektor. Laves beregningen i stedet med nogle bredere stillingskategorier (ca. 50 styk), hvor stillingskategorierne i højere grad går på tværs af sektorerne, er resultatet mere markant. I en sådan beregning er den kommunale andel i særlige ordninger ca. 70 procent højere end gennemsnittet, svarende til ca flere personer. 13

14 3.6 Geografisk spredning i omfanget af ansatte i særlige ordninger Der er stor variation i omfanget af ansatte i særlige ordninger i den kommunale sektor på tværs af de danske kommuner. Andelen af ansatte i særlige ordninger i kommunerne er generelt lavest i Hovedstadsområdet og i Nordsjælland og højest på Fyn, Syd- og Vestsjælland og i store dele af Jylland, jf. figur 3.7. Figur 3.7: Andel i særlige ordninger blandt kommunalt ansatte Kilde: KRL, Jobindsats.dk samt egne beregninger baseret på registerdata fra DST. Note: Tal for november Landsgennemsnit = 7,5 procent. 14

15 Der er en tendens til, at andelene i særlige ordninger følges ad på tværs af sektor. Kommuner med høje andele i særlige ordninger blandt kommunalt ansatte har således generelt også høje andele i fleksjob blandt ikkekommunalt ansatte. Det peger på, at de faktorer, der har betydning for omfanget af ansatte i særlige ordninger, påvirker i samme retning på tværs af sektorer. Figur 3.8: Andel i særlige ordninger blandt ikke-kommunalt ansatte Kilde: KRL, Jobindsats.dk samt egne beregninger baseret på registerdata fra DST. Note: Tal for november Landsgennemsnit = 3,2 procent. 15

16 4. Fleksjob 4.1 Køn, alder og a-kasse blandt fleksjobbere I gennemsnit er ca. én ud af hver 50 lønmodtagere ansat i fleksjob. Omfanget af ansatte i fleksjob er dog skævt fordelt imellem de forskellige sektorer. Groft sagt er det dobbelt så sandsynligt, at en tilfældig lønmodtager er ansat i fleksjob, hvis vedkommende arbejder i en kommune eller i øvrigt end hvis vedkommende arbejder i regionerne eller i det private, jf. tabel 4.1. Tabel 4.1: Antal i fleksjob og andel af lønmodtagere i fleksjob: Køn og sektor Kvinder Mænd I alt Antal Andel Antal Andel Antal Andel Kommuner ,0% ,2% ,1% Regioner ,5% 323 1,3% ,5% Stat ,2% ,9% ,5% Privat ,2% ,3% ,6% Øvrigt ,3% ,6% ,4% I alt ,6% ,6% ,1% Note: Tal for november Generelt er kvinder i højere grad ansat i fleksjob end mænd. I kommunerne er forholdet dog omvendt. Sandsynligheden for at være ansat i fleksjob er stigende med alderen, dog bryder de årige mønstret, formentlig fordi mange i denne aldersgruppe er overgået til efterløn. Aldersmønsteret genfindes på tværs af sektorer, jf. tabel 4.2. Tabel 4.2: Andel lønmodtagere i fleksjob: alder og sektor Kommuner Regioner Stat Privat Øvrigt I alt Alder år 0,3% 0,1% 0,2% 0,3% 0,4% 0,3% Alder år 1,6% 0,6% 1,1% 1,2% 2,0% 1,3% Alder år 3,6% 1,6% 2,9% 2,0% 3,6% 2,5% Alder år 4,7% 2,4% 4,1% 2,7% 5,0% 3,4% Alder år 5,3% 2,8% 4,8% 3,3% 6,5% 4,2% Alder år 4,4% 2,4% 3,5% 2,5% 4,6% 3,2% I alt 3,1% 1,5% 2,5% 1,6% 3,4% 2,1% Note: Tal for november

17 Andelen af lønmodtagere i fleksjob falder med højere uddannelsesniveau. Det gælder med få undtagelser på tværs af sektorer, jf. tabel 4.3. Tabel 4.3: Personer i fleksjob fordelt efter uddannelse og sektor. Kommuner Regioner Stat Privat Øvrigt I alt Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Grundskole ,9% 348 3,0% ,5% ,0% ,4% ,8% Gymnasial 440 1,1% 32 0,4% 203 1,1% 850 0,6% 222 1,4% ,8% Faglært ,8% 654 2,2% ,6% ,9% ,5% ,5% KVU 326 3,8% 53 1,8% 407 2,2% 915 1,1% 141 2,8% ,5% MVU ,1% 636 1,2% 529 2,0% ,0% 709 2,7% ,7% LVU 244 1,1% 102 0,5% 418 0,8% 414 0,4% 130 0,9% ,6% I alt ,1% ,5% ,5% ,6% ,4% ,1% Note: Tal for november Der er store forskelle på brugen af fleksjob på tværs af a-kasser og sektorer. Samlet set findes de største andele i a-kasserne 3F, FOA, HK og blandt pædagogerne. De største andele findes dog i a-kassernes sekundære sektorer. Det gælder eksempelvis blandt medlemmer af 3F og håndværker-akasserne ansat i det offentlige, samt blandt FOA-medlemmer ansat i det private og blandt pædagoger ansat i staten, jf. tabel 4.4. Tabel 4.4: Tidligere a-kasse-medlemskab blandt personer i fleksjob. Kommuner Regioner Stat Privat Øvrigt I alt Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel 3F ,7% 182 4,8% 757 6,3% ,6% 919 5,9% ,9% FOA ,3% 347 2,1% ,4% ,9% 452 9,0% ,3% HK ,7% 259 2,1% 812 3,8% ,2% 545 4,0% ,9% "Pædagoger" ,1% 56 1,4% 76 11,3% 305 5,3% 230 7,6% ,5% "Håndværkere" ,6% 56 3,6% 278 5,9% ,6% 247 3,7% ,2% Lærere (DLA) 960 1,7% 21 3,6% 110 2,7% 103 2,7% 241 2,0% ,9% "Funktionærer" 721 3,0% 125 3,0% 471 1,9% ,2% 284 3,9% ,7% Selvstændige, tværfagl. mv ,0% 121 1,5% 606 2,6% ,3% 706 3,0% ,6% Sygeplejersker mfl. (DSA) 341 1,5% 451 0,9% 49 2,2% 189 1,9% 32 2,8% ,3% "Højtuddannede" 318 1,0% 102 0,5% 484 0,7% 985 0,4% 169 0,7% ,5% Ukendt/ingen a-kasse ,5% 102 1,8% 562 2,5% ,7% ,4% ,3% Gns. a-kasse medl ,9% ,4% ,4% ,6% 559 4,1% ,0% I alt ,1% ,5% ,5% ,6% ,4% ,1% Note: Tal for november Pædagoger=BUPL og Socialpædagogernes. Håndværkere: Teknikernes, Byggefagenes, El-fagets, NNF og Metal. Højtuddannede:C3, Akademikernes, Magistrenes, Ledernes og Journalistik, kommunikation mv. Selvstændige, tværfagl. mv.: DANA, ASE, Frie Funktionærers, Business Danmark, Kristelig, Min A-kasse og Det Faglige Hus. Funktionærer: FTF samt Funktionærer og servicefag. 17

18 Udviklingen i visitering til fleksjob Færre personer visiteres til fleksjob. Fra 2005 til 2013 er antallet af personer visiteret til fleksjob mere end halveret fra over visiteringer årligt i 2005 til godt visiteringer i 2013, jf. figur 4.1. Figur 4.1: Antal personer visiteret til fleksjob årligt Kilde: Egne beregninger baseret på data fra Beskæftigelsesministeriets analyseregister DREAM. Note: Personerne er registeret som værende visiteret til fleksjob første gang de modtager enten fleksjob eller ledighedsydelse. Før 2013 forbliver fleksjobvisiterede kontanthjælpsmodtagere på deres hidtidige ydelse, mens de fra 2013 overgår til ledighedsydelse. Det betyder, at fleksjobvisiterede kontanthjælpsmodtagere før 2013 først og kun er medtalt før 2012, når de finder et fleksjob. Det reelle fald i antallet af visiteringer er formodentlig endnu kraftigere end præsenteret i figuren ovenfor. Baggrunden herfor er, at kontanthjælpsmodtagere visiteret til fleksjob før 2013 forblev kontanthjælpsmodtagere, mens de fra 2013 overgår til ledighedsydelse. Det betyder, at en del fleksjobvisiterede kontanthjælpsmodtagere rent administrativt er blevet overført fra kontanthjælp til ledighedsydelse i starten af Konkret er det sket for ca kontanthjælpsmodtagere i januar 2013, hvilket betyder, at det reelle antal visiteret til fleksjob i 2013 udgør ca personer. Der er samtidig en tendens til, at nye personer visiteret til fleksjob har en lidt svagere tidligere tilknytning til arbejdsmarkedet, før de visiteres til fleksjob. Fra 2003 til 2012 er selvforsørgelsesgraden i en femårig periode før visitering til fleksjob faldet fra ca. 50 procent til ca. 45 procent, jf. figur

19 % 50% 50% 50% 49% 47% 45% 46% 46% 46% 45% Figur 4.2: Selvforsørgelsesgrad fem år før visitering til fleksjob 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Kilde: Egne beregninger baseret på data fra Beskæftigelsesministeriets analyseregister DREAM Note: Personer visiteret til fleksjob jf. figur 4.1. I 2013 spiller ændringen vedrørende overgangen fra kontanthjælp til ledighedsydelse blandt visiterede kontanthjælpsmodtagere formentlig en større rolle. I 2013 er selvforsørgelsesgraden særlig lav (30 procent). Det kan blandt andet afspejle visiterede kontanthjælpsmodtageres overgang fra kontanthjælp til ledighedsydelse, jf. ovenstående, men det afspejler formodentligt også ændringer som følge af reformen af førtidspension og fleksjob. 4.3 Udviklingen i etableringen af fleksjob Udviklingen i antallet af etablerede fleksjob har i perioden 2007 til 2013 været domineret af to tendenser. Dels et fald i antallet af førstegangsfleksjob fra godt fleksjob årligt i 2007 til mindre end førstegangsfleksjob i Dels en stigning i antallet af flere-gangs-fleksjob (eller genetablerede fleksjob) fra knap flere-gangs-fleksjob i 2007 til mere end årligt i 2012 og 2013, jf. figur 4.3. Figur 4.3: Antal oprettede fleksjob årligt Flere-gangs-fleksjob Førstegangs-fleksjob 0 Kilde: Egne beregninger baseret på data fra Beskæftigelsesministeriets analyseregister DREAM. Note: Et flere-gangs-fleksjob er defineret som en ansættelse i fleksjob efter en periode på ledighedsydelse. Skift direkte fra et fleksjob til et andet fleksjob er ikke medtalt. 19

20 Stigningen i flere-gangs-fleksjob kan afspejle flere forhold. Eksempelvis er der i løbet af perioden kommet flere og flere personer ind i fleksjobordningen, hvilket i sig selv - alt andet lige - vil øge antallet personer, der mister deres fleksjob og derfor søger et nyt. Man kan tale om en modning af ordningen. Faldet i antallet af førstegangsfleksjob må antages, at afspejle faldet i tilkendelser til fleksjob jf. forrige afsnit. Samtidig kan afmatningen i økonomien efter finanskrisen også have haft indflydelse på virksomhedernes lyst og muligheder for at ansætte personer i fleksjob. Stigningen i antallet af fleregangs-fleksjob peger dog ikke på en generel afmatning i virksomhedernes vilje til at ansatte personer i fleksjob. Forskydningen fra førstegangsfleksjob til flere-gangs-fleksjob betyder, at andelen af førstegangsfleksjob er faldet fra 75 procent af alle etablerede fleksjob til 44 procent i perioden fra 2007 til Parallelt med faldet i antallet af første-gangs-fleksjob er der tegn på, at de nye fleksjobansatte er blevet svagere. Der er således en tendens til, at nye fleksjobansatte har en mindre og mindre tidligere tilknytning til arbejdsmarkedet. Fra 2003 til 2013 er den gennemsnitlige selvforsørgelsesgrad i den 5- årige periode før første fleksjob således faldet fra 54 procent til 28 procent, jf. figur 4.4. Figur 4.4: Selvforsørgelsesgrad fem år før første fleksjob 60% 54% 52% 50% 50% 47% 44% 42% 44% 43% 42% 40% 38% 30% 28% 20% 10% 0% Kilde: Egne beregninger baseret på data fra Beskæftigelsesministeriets analyseregister DREAM. Note: Første-gangs-fleksjob jf. figur 4.3. Nye fleksjob etableres i stadig stigende grad fra ledighedsydelse, fremfor eksempelvis sygedagpenge, kontanthjælp eller selvforsørgelse. I 2003 tilgik mindre end 20 procent fleksjob fra ledighedsydelse, mens det i 2013 er mere end 80 procent, jf. figur

21 Figur 4.5: Oprettede fleksjob fordelt efter status måneden før fleksjob 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 1% 3% 7% 4% 2% 3% 4% 3% 5% 3% 8% 6% 8% 8% 10% 8% 10% 11% 15% 8% 6% 13% 16% 15% 15% 12% 10% 8% 16% 18% 4% 21% 19% 10% 10% 11% 8% 6% 6% 20% 7% 21% 10% 9% 11% 7% 4% 21% 10% 9% 5% 9% 8% 4% 15% 5% 22% 10% 34% 9% 7% 13% 9% 7% 3% 30% 8% 12% 9% 11% 27% 7% 12% 23% 20% 9% 6% 9% 7% 24% 21% 7% 8% 26% 18% 22% 16% 18% 16% 20% 13% 8% 6% 7% 5% 5% 4% 3% Genansat efter ledighedsydelse i over 78 uger Genansat efter ledighedsydelse i uger Genansat efter ledighedsydelse i højst 27 uger (1.fleksjob) ledighedsydelse i over 78 uger (1.fleksjob) ledighedsydelse i uger uger (1.fleksjob) ledighedsydelse i højst 27 uger Anden off. forsørgelse Kontanthjæjlp (inkl. forrevalidering) Sygedagpenge Øvrig selvforsørgelse Lønmodtager Kilde: Egne beregninger baseret på data fra Beskæftigelsesministeriets analyseregister DREAM. Note: Første-gangs-fleksjob jf. figur 4.3. Af hensyn til sammenlignelighed over tid er alle førstegangsbeskæftigede i fleksjob, der oprindeligt er visiteret til fleksjob fra kontanthjælp, registreret som kommende fra kontanthjælp. Det afspejler at kontanthjælpsmodtagere først får ledighedsydelse ved tilkendelse til fleksjob fra 2013 og frem. Før 2008 kan beskæftigelse som lønmodtagere i DREAM ikke adskilles fra øvrig selvforsørgelse. Det er ikke kun genansættelser, som sker fra ledighedsydelse, det er også i stigende omfang første-gangs-fleksjob, som etableres fra ledighedsydelse. Samtidig kan det konstateres, at en større og større andel af de fleksjobvisiterede får fleksjob efter længerevarende forløb på ledighedsydelse. I 2013 er det således 44 procent af alle nyetablerede fleksjob, der sker fra ledighedsydelse af minimum ½ års varighed, og næsten hvert fjerde fleksjob sker fra ledighedsydelse af minimum 1½ års varighed. I 2003 havde kun en mindre andel længere forløb på ledighedsydelse før tilkendelse af fleksjob. 4.4 Anvendelsen af fastholdelsesfleksjob Andelen af fleksjobvisiterede i perioden 2008 til 2012, som ansættes på deres tidligere arbejdsplads de såkaldte fastholdelsesfleksjob er højest i regionerne (72 procent) og i staten (60 procent), og mindst i det private (42 procent). 21

22 Figur 4.6: Andel fastholdelsesfleksjob blandt førstegangsfleksjob, fordelt efter hvilken sektor fleksjobbet etableres i, % 60% 40% 50% 72% 60% 42% 40% 47% 20% 0% Kommuner Regioner Stat Privat Øvrigt Gennemsnit Note: Fastholdelsesfleksjob er defineret som et førstegangs-fleksjob, som etableres på den arbejdsplads, hvor personen senest har været ordinært ansat (dvs. løntilskudsansættelser er ikke medtalt). Anvendelsen af fastholdelsesfleksjob er faldet markant over de senere år. I 2008 og 2009 skete procent af de nye fleksjobansættelser på den visiteredes tidligere arbejdsplads. Denne andel er siden faldet støt til 37 procent i 2012, jf. figur 4.7. Da antallet af nye (førstegangs)fleksjob samtidig er faldet kraftigt, er der reelt tale om, at antallet af fastholdelsesfleksjob er faldet med ca. 70 procent i perioden fra 2008 til Figur 4.7: Andel fastholdelsesfleksjob blandt nye fleksjob 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 53% 54% 47% 41% 37% Note: Fastholdelsesfleksjob er defineret som et førstegangs-fleksjob, som etableres på den arbejdsplads, hvor personen senest har været ordinært ansat (dvs. løntilskudsansættelser er ikke medtalt). Reformen af førtidspension og fleksjob betyder alt andet lige, at antallet af fastholdelsesfleksjob fremadrettet må forventes at falde yderligere. Konkret betyder reformen, at ansatte med nedsat arbejdsevne fra starten af 2013 i første omgang skal søges fastholdt igennem tiltag i overenskomsternes sociale kapitler eller igennem andre særlige vilkår, før de eventuelt kan tildeles fleksjob på deres hidtidige arbejdsplads. Konkret kan tildeling af fleksjob først ske på hidtidig arbejdsplads efter mindst 12 måneders ansættelse under de sociale kapitler eller på særlige vilkår. 22

23 Kommuner Regioner Stat Privat Øvrigt Kommuner (N=6.565) Regioner (N=930) Stat (N=1.737) Privat (N=13.632) Øvrigt (N=1.792) I alt (N=24.656) 4.5 Sektorforskydninger ved etablering og genetablering af fleksjob De fleste personer, der visiteres til fleksjob, finder deres første fleksjob i den sektor, hvor de senest var ordinært ansat. I gennemsnit ansættes 74 procent af de nye fleksjobbere i deres hidtidige sektor. Denne tendens ses på tværs af sektorer, men er mest udtalt i det private, jf. figur 4.8. Figur 4.8: Fleksjobbere fordelt efter sektor før og i fleksjob. 100% 2% 1% 3% 2% 5% 90% 12% 26% 2% 80% 26% 44% 70% 3% 2% 57% 60% 83% 50% 78% 40% 59% 32% 30% 67% 6% 5% 20% 2% 2% 10% 8% 12% 12% 20% 27% 1% 2% 0% Tidligere sektor Øvrigt Privat Stat Regioner Kommuner Figur 4.9: Sektorfordeling hhv. før fleksjob og i fleksjob Sektor som fleksjobansat Kilde: Egne udtræk fra Danmarks Statistisk forskningsmiljø Note: Opgjort for personer, der har fundet deres første fleksjob i perioden februar 2008 august , og som har været ordinært beskæftiget på et tidspunkt i perioden fra januar 2008 og frem til starten i fleksjob. Personer med uoplyst branche aktuelt eller før fleksjob er ikke medtalt i opgørelsen. I og med at de fleste nye fleksjob etableres i den sektor, hvor personen senest har været ansat, er det ikke overraskende, at der generelt er en vis balance i forholdet mellem, hvilken sektor fleksjobbere kommer fra, og i hvilken sektor det første fleksjob oprettes, jf. figur 4.9. Sektor før fleksjob Fleksjobsektor Note: Opgjort for personer, der har fundet deres første fleksjob i perioden februar 2008 august 2013, og som har været ordinært beskæftiget på et tidspunkt i perioden fra januar 2008 og frem til start i fleksjob.. 23

24 Kommuner Regioner Stat Privat Andet Der er dog lidt flere nye fleksjobbere, som har baggrund i kommunerne, regionerne og i det private, end der er nye fleksjobbere, som får deres første fleksjob i samme sektorer. Det omvendte er tilfældet i den statslige sektor, hvor der oprettes lidt flere førstegangs-fleksjob, end der er nye fleksjobbere, som har statslig baggrund. Tilsvarende tendens ses i sektoren øvrigt. Det sker større bevægelser imellem sektorerne, når et fleksjob afsluttes og et nyt etableres, end når et fleksjob etableres for første gang. Når fleksjob genetableres er der således en tendens til, at de fleksjobvisiterede skifter væk fra den private sektor og over i de øvrige sektorer. Bevægelserne sker især fra det private og til kommunerne, jf. figur Figur 4.10: Sektorfordeling før og efter genetablering af fleksjob, Afsluttet fleksjob Genetableret fleksjob 0 Note: Opgjort for personer, der har genfundet et fleksjob i perioden Kun fleksjob med oplysninger om både sektor i det genetablerede og det tidligere fleksjob. 24

25 4.6 Geografisk spredning i omfanget af personer i fleksjob Andelen i fleksjob blandt kommunalt ansatte er lavest i Hovedstadsområdet og i Nordsjælland, mens de højeste andele findes i de jyske og fynske kommuner, jf. figur Figur 4.11: Andel i fleksjob blandt kommunalt ansatte Note: Tal for november Landsgennemsnit = 3,1 procent Blandt ikke-kommunalt ansatte tegner sig samme billede som for de kommunalt ansatte i fleksjob. De lave andele findes omkring København og Nordsjælland, mens de fleste kommuner med højere andele er placeret i Jylland eller på Fyn, jf. figur

26 Figur 4.12: Andel i fleksjob blandt ikke-kommunalt ansatte Note: Tal for november Landsgennemsnit = 1,8 procent 26

27 5. Skånejob 5.1 Køn, alder og sektor blandt personer i skånejob Der er ca personer ansat i skånejob. Det svarer til, at to procent af alle førtidspensionister er ansat i skånejob. Andelen i skånejob er højest blandt yngre førtidspensionister og blandt førtidspensionerede mænd, jf. tabel 5.1. Tabel 5.1: Antal førtidspensionister og andel i skånejob: køn og alder Kvinder Mænd I alt Antal Skånejob (%) Antal Skånejob (%) Antal Skånejob (%) år ,5% ,3% ,5% år ,4% ,3% ,4% år ,1% ,6% ,8% år ,4% ,0% ,7% år ,9% ,4% ,1% år ,4% ,9% ,6% I alt ,5% ,6% ,0% Note: Tal for november Ansatte i skånejob udgør cirka 0,2 procent af alle lønmodtagere. Andelen er højest i kommunerne, med 0,31 procent, og lavest i staten og regionerne med henholdsvis 0,10 og 0,09 procent, jf. tabel 5.2. Tabel 5.2: Andel lønmodtagere i skånejob: køn og sektor Kvinder Mænd I alt Antal Andel Antal Andel Antal Andel Kommuner 805 0,22% 704 0,63% ,31% Regioner 58 0,06% 53 0,22% 111 0,09% Stat 63 0,07% 114 0,12% 177 0,10% Privat 802 0,16% ,19% ,18% Øvrigt 144 0,23% 162 0,26% 306 0,24% I alt ,16% ,23% ,20% Note: Tal for november Andelen af lønmodtagere i skånejob er højere blandt mænd end kvinder. Kønsforskellen er særligt udtalt i kommuner og regioner, mens kønsforske l- len er væsentlig mindre i staten og mindst i det private/øvrigt, jf. tabel 5.3. Tabel 5.3: Andel lønmodtagere i skånejob: alder og sektor Kommuner Regioner Stat Privat Øvrigt I alt Alder år 0,17% 0,04% 0,05% 0,10% 0,12% 0,11% Alder år 0,29% 0,03% 0,07% 0,19% 0,20% 0,19% Alder år 0,38% 0,12% 0,17% 0,21% 0,24% 0,24% Alder år 0,33% 0,11% 0,08% 0,22% 0,35% 0,24% Alder år 0,32% 0,14% 0,09% 0,19% 0,26% 0,22% Alder år 0,37% 0,14% 0,09% 0,20% 0,35% 0,24% I alt 0,31% 0,09% 0,10% 0,18% 0,24% 0,20% Note: Tal for november

28 Aldersmæssigt er andelen af lønmodtagere i skånejob på nogenlunde samme niveau i aldersgrupperne over 40 år (0,22-0,25 procent), mens andelen er lavere blandt de yngre aldersgrupper (0,10-0,18 procent). I grove træk genfindes det generelle mønster i de enkelte sektorer. De forholdsvis ens andele på tværs af aldersgrupperne afspejler kombinationen af to modsatrettede forhold. For det første, at der er flest førtidspensionister blandt de ældre aldersgrupper og for det andet, at andelen af førtidspensionisterne, der har et skånejob, er højst blandt yngre aldersgrupper. Uddannelsesmæssigt er det især personer med grundskole som højeste uddannelsesniveau, der er ansat i skånejob. Det er mindst fem gange så sandsynligt, at en tilfældig grundskole -beskæftiget er ansat i skånejob, end at personer i andre uddannelsesgrupper er det, jf. tabel 5.4. Tabel 5.4: Antal og andel i skånejob: Uddannelse og sektor. Kommuner Regioner Stat Privat Øvrigt I alt Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Grundskole ,1% 47 0,4% 97 0,4% ,4% 185 0,7% ,6% Gymnasial 64 0,2% 8 0,1% 13 0,1% 81 0,1% 20 0,1% 186 0,1% Faglært 254 0,2% 24 0,1% 39 0,1% 507 0,1% 70 0,2% 894 0,1% KVU 20 0,2% 5 0,2% 9 0,0% 45 0,1% 8 0,2% 87 0,1% MVU 96 0,1% 22 0,0% 13 0,0% 62 0,0% 17 0,1% 210 0,1% LVU 14 0,1% 5 0,0% 6 0,0% 9 0,0% 6 0,0% 40 0,0% I alt ,3% 111 0,1% 177 0,1% ,2% 306 0,2% ,2% Note: Tal for november Det høje andel i skånejob blandt grundskoleuddannede afspejler især, at førtidspensionister og dermed kandidaterne til skånejob generelt har et lavt uddannelsesniveau. Derudover kan det fremhæves, at der i kommunerne og regionerne er en tendens til, at KVU ere har forholdsvis høje andele ansat i skånejob. I antal er der dog tale om få personer. 28

29 5.2 Geografisk spredning i omfanget af personer i skånejob Der er store variationer i andelen af ansatte i skånejob blandt de kommunalt ansatte på tværs af kommunerne. Størstedelen af kommunerne med høje andele er placeret i Vest- og Midtjylland, men derudover er der ikke umiddelbart noget klart geografisk mønster, jf. figur 5.1. Figur 5.1: Andel i skånejob blandt kommunalt ansatte Note: Tal for november Landsgennemsnit = 0,31 procent. 29

30 Blandt de ikke-kommunalt ansatte er der et tydeligere geografisk mønster i andelen af ansatte i skånejob end blandt de kommunalt ansatte. De høje andelen i skånejob findes således i Jylland og på Fyn, mens de lave andele findes på Sjælland generelt og i Hovedstadsområdet i særdeleshed. Figur 5.2: Andel i skånejob blandt ikke-kommunalt ansatte Note: Tal for november Landsgennemsnit = 0,18 procent. 30

31 6. Løntilskud 6.1 Køn, alder, ydelse og sektor blandt personer i løntilskud Mere end halvdelen af alle ansatte i løntilskud (52 procent) arbejder i den kommunale sektor. Løntilskudsansættelser er således forholdsmæssigt fire gange hyppigere i den kommunale sektor end i de øvrige sektorer. I kommunerne er 1,8 procent af lønmodtagerne ansat i løntilskudsstillinger, mens det i de øvrige sektorer er omkring eller under ½ procent af lønmodtagerne, jf. tabel 6.2. Tabel 6.2: Antal og andel lønmodtagere i løntilskud: Køn og sektor Kvinder Mænd I alt Antal Andel Antal Andel Antal Andel Kommuner ,4% ,8% ,8% Regioner 441 0,4% 146 0,6% 587 0,5% Stat 447 0,5% 343 0,3% 790 0,4% Privat ,4% ,4% ,4% Øvrigt 347 0,5% 290 0,5% 637 0,5% I alt ,8% ,7% ,7% Note: Tal for november Løntilskudsansættelser fylder mest blandt de yngste aldersgrupper. Det gælder især blandt de årige (1,0 procent) og i mindre grad blandt de årige (0,8 procent). I de øvrige aldersgrupper fylder løntilskudsansættelser mindre (0,4-0,6 procent). Det overordnede mønster går i grove træk igen i alle sektorer. Dog er den private sektor kendetegnet ved mindre forskelle mellem aldersgrupperne end de øvrige sektorer, jf. tabel 6.3. Tabel 6.3: Andel lønmodtagere i løntilskud: Alder og sektor Kommuner Regioner Stat Privat Øvrigt I alt Alder år 3,1% 1,1% 0,8% 0,5% 0,9% 1,0% Alder år 2,1% 0,5% 0,6% 0,5% 0,7% 0,8% Alder år 1,4% 0,4% 0,3% 0,4% 0,4% 0,6% Alder år 1,3% 0,3% 0,2% 0,3% 0,4% 0,6% Alder år 1,3% 0,2% 0,3% 0,4% 0,4% 0,6% Alder år 0,9% 0,2% 0,1% 0,3% 0,2% 0,4% I alt 1,8% 0,5% 0,4% 0,4% 0,5% 0,7% Note: Tal for november Generelt fylder løntilskudsansættelser mest blandt personer med grundskoleuddannelse (1,1 procent), mindre blandt faglærte (0,7 procent) og mindst blandt personer med videregående uddannelse (0,5 procent). I grove træk genfindes disse uddannelsesmønstre på tværs af de forskellige sektorer, dog er der en forholdsvis høj andel løntilskudsansatte blandt KVU- og LVU ere i kommunerne og blandt MVU ere i staten og det private, jf. tabel

32 Tabel 6.4: Antal og andel lønmodtagere i løntilskud: Uddannelse og sektor Kommuner Regioner Stat Privat Øvrigt I alt Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Grundskole ,6% 143 1,2% 177 0,7% ,6% 172 0,6% ,1% Gymnasial 803 2,1% 75 0,9% 46 0,3% 364 0,3% 64 0,4% ,6% Faglært ,8% 171 0,6% 148 0,4% ,4% 165 0,4% ,7% KVU 216 2,5% 22 0,7% 21 0,1% 236 0,3% 24 0,5% 519 0,4% MVU ,7% 119 0,2% 271 1,0% 527 0,4% 165 0,6% ,5% LVU 293 1,3% 57 0,3% 127 0,2% 230 0,2% 47 0,3% 754 0,4% I alt ,8% 587 0,5% 790 0,4% ,4% 637 0,5% ,7% Note: Tal for november Uddannelsesmønsteret hvor andelen af løntilskudsansatte falder med stigende uddannelsesniveau genfindes generelt i lønmodtagernes a- kassetilknytning. Andelen af lønmodtagere ansat i løntilskud er især højt både i antal og andele i kommunerne blandt medlemmer af 3F, a-kasser for selvstændige, tværfaglige mv. og medlemmer af håndværker-a-kasserne, jf. tabel 6.5. Tabel 6.5: Andel og antal lønmodtagere i løntilskud: Seneste a-kassemedlemskab. Kommuner Regioner Stat Privat Øvrigt I alt Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel 3F ,6% 56 1,5% 76 0,6% ,5% 82 0,5% ,0% FOA ,1% 60 0,4% 13 1,0% 121 1,0% 38 0,8% ,0% Selvstændige, tværfagl. mv ,0% 90 1,1% 107 0,5% ,5% 129 0,6% ,9% HK 784 2,1% 81 0,7% 65 0,3% 517 0,4% 39 0,3% ,7% "Håndværkere" 396 7,0% 12 0,8% 28 0,6% 533 0,4% 24 0,4% 997 0,6% "Pædagoger" 465 0,6% 3 0,1% 0 0,0% 36 0,6% 25 0,8% 531 0,6% "Højtuddannede" 718 2,3% 143 0,7% 404 0,6% 694 0,3% 171 0,7% ,5% Lærere (DLA) 270 0,5% 4 0,7% 7 0,2% 13 0,3% 29 0,2% 323 0,4% "Funktionærer" 335 1,4% 25 0,6% 28 0,1% 185 0,2% 22 0,3% 595 0,4% Sygeplejersker mfl. (DSA) 80 0,3% 68 0,1% 0 0,0% 15 0,2% 6 0,5% 170 0,2% Ukendt/ingen a-kasse ,1% 42 0,7% 56 0,3% 815 0,4% 565 0,5% ,8% Gns. a-kasse medl ,6% 542 0,5% 728 0,5% ,4% 71 0,5% ,7% I alt ,8% 584 0,5% 784 0,4% ,4% 636 0,5% ,7% Note: Tal for november Pædagoger=BUPL og Socialpædagogernes. Håndværkere: Teknikernes, Byggefagenes, El-fagets, NNF og Metal. Højtuddannede: C3, Akademikernes, Magistrenes, Ledernes og Journalistik, kommunikation mv. Selvstændige, tværfagl. mv.: DANA, ASE, Frie Funktionærers, Business Danmark, Kristelig, Min A-kasse og Det Faglige Hus. Funktionærer: FTF samt Funktionærer og servicefag. 32

33 6.2 Geografisk spredning i omfanget af personer i løntilskud Andelen i løntilskud blandt de kommunalt ansatte er forholdsvis lav i en stor del af de jyske kommuner, derudover er der ikke umiddelbart klare geografiske mønstre, derimod er der tale om, at kommuner, der både geografisk og rammevilkårsmæssigt ligger tæt på hinanden, kan have vidt forskellige andele af personer i løntilskud blandt de kommunalt ansatte. Figur 6.2: Andel i løntilskud blandt kommunalt ansatte Note: Tal for november Landsgennemsnit = 1,75 procent. 33

34 Andelen af ansatte i løntilskud i den ikke-kommunale sektor er generelt størst på den københavnske vestegn og på det øvrige Sjælland uden for Hovedstadsområdet, og lavest i de øvrige københavnske omegnskommuner og i en række jyske kommuner, jf. figur 6.3. Figur 6.3: Andel i løntilskud blandt ikke-kommunalt ansatte Note: Tal for november Landsgennemsnit = 0,43 procent. 34

35 7. Virksomhedspraktik 7.1 Alder og sektor blandt personer i løntilskud Omfanget af personer i virksomhedspraktik er ca. 3 gange større i kommunerne og det private end i regionerne og staten. Blandt personerne på de kommunale arbejdspladser er 1,1 procent i virksomhedspraktisk. I det private er andelen 0,9 procent, mens staten og de regionale arbejdsplaser ligger langt lavere med henholdsvis 0,4 og 0,3 procent i virksomhedspraktik, jf. tabel 7.1. Tabel 7.1: Andel på virksomhederne i virksomhedspraktik, december Kommuner Regioner Stat Privat I alt Alder år 2,2% 0,4% 0,5% 1,2% 1,2% Alder år 1,2% 0,3% 0,4% 1,1% 0,9% Alder år 1,0% 0,3% 0,4% 0,8% 0,7% Alder år 0,9% 0,3% 0,4% 0,8% 0,7% Alder år 0,8% 0,2% 0,3% 0,8% 0,7% Alder år 0,5% 0,1% 0,1% 0,4% 0,4% I alt 1,1% 0,3% 0,4% 0,9% 0,8% Kilde: Jobindsats.dk samt egne beregninger baseret på registerdata fra DST. Det ses desuden, at anvendelsen af virksomhedspraktik er faldende med højere alder. Dette aldersmønster genfindes i alle sektorer. 35

36 7.2 Geografisk spredning i omfanget af personer i virksomhedspraktik Andelen af personer i virksomhedspraktik blandt de kommunalt ansatte er generelt højest i Jylland og på Fyn, mens andelene er lavere på Sjælland, herunder især i Hovedstadsområdet og i Nordsjælland, jf. figur 7.1. Figur 7.1: Andel i virksomhedspraktik blandt kommunalt ansatte Kilde: Jobindsats.dk samt egne beregninger baseret på registerdata fra DST. Note: Tal for december Landsgennemsnit = 1,14 procent. 36

37 Andelen i virksomhedspraktik i de ikke-kommunale sektorer viser i grove træk samme geografiske mønster som i den kommunale sektor. Der er således forholdsvis høje andele i en række jyske kommuner, mens de laveste andele findes i og omkring Hovedstaden, jf. figur 7.2. Figur 7.2: Andel i virksomhedspraktik blandt ikke-kommunalt ansatte Kilde: Jobindsats.dk samt egne beregninger baseret på registerdata fra DST. Note: Tal for december Landsgennemsnit = 0,77 procent. 37

38 8. Jobrotation 8.1 Alder og sektor blandt personer i jobrotation Jobrotation er en ydelse i vækst. Fra november 2012 til november 2013 er antallet af personer i jobrotation steget fra knap personer til godt personer, jf. Jobindsats.dk. I november 2013 sker jobrotation især på de kommunale arbejdspladser, hvor 0,5 procent af de kommunalt ansatte er i jobrotation. Det er langt mere end i regionerne og det private, hvor 0,2 procent af de ansatte er i jobrotation. I staten er jobrotation, jf. Jobindsats.dk, et stort set ukendt fænomen, idet blot 32 personer er registeret som værende i jobrotation, svarende til blot 0,02 procent af de ansatte eller én ud af hver ca ansatte, jf. tabel 8.1. Tabel 8.1: Andel ansatte i jobrotation, december Kommuner Regioner Stat Privat I alt Alder år 0,8% 0,2% 0,0% 0,2% 0,3% Alder år 0,7% 0,2% 0,0% 0,2% 0,3% Alder år 0,5% 0,1% 0,0% 0,1% 0,2% Alder år 0,4% 0,2% 0,0% 0,2% 0,2% Alder år 0,4% 0,1% 0,0% 0,2% 0,2% Alder år 0,2% 0,0% 0,0% 0,1% 0,1% I alt 0,5% 0,2% 0,0% 0,2% 0,2% Kilde: Jobindsats.dk samt egne beregninger baseret på registerdata fra DST. 38

39 8.2 Geografisk spredning i omfanget af personer i jobrotation Anvendelsen af jobrotation i den kommunale sektor har størst omfang i de nordjyske kommuner og lavest omfang i Hovedstadsområdet, jf. figur 8.1. Figur 8.1: Andel i jobrotation blandt kommunalt ansatte, december 2013 Kilde: Jobindsats.dk samt egne beregninger baseret på registerdata fra DST. Note: Landsgennemsnit = 0,53 procent. Anvendelsen af jobrotation i de ikke-kommunale sektorer viser samme geografiske mønster som i den kommunale sektor. De højeste andele findes således i de nord- og midtjyske kommuner og de laveste andele i Hovedstadsområdet, jf. figur 8.2. Figur 8.2: Andel i jobrotation blandt ikke-kommunalt ansatte, december

40 Kilde: Jobindsats.dk samt egne beregninger baseret på registerdata fra DST. Note: Landsgennemsnit = 0,145 procent. 40

Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten

Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten I denne analyse ser vi nærmere på, hvilke grupper, der har opbrugt deres dagpengeret i de første to måneder af 2013. Ifølge tal fra Job-indsats.dk, var der

Læs mere

NOTAT. Orientering om ledigheden (pr. december 2014)

NOTAT. Orientering om ledigheden (pr. december 2014) NOTAT Orientering om ledigheden (pr. december 2014) Indledning Ledigheden opgøres af Danmarks Statistik og bearbejdes af Beskæftigelsesregionen og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Disse tal

Læs mere

NOTAT. Orientering om ledigheden i juni 2014

NOTAT. Orientering om ledigheden i juni 2014 NOTAT Orientering om ledigheden i juni 2014 Indledning Ledigheden opgøres af Danmarks Statistik og bearbejdes af Beskæftigelsesregionen og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Disse tal kan findes

Læs mere

NOTAT. Orientering om ledigheden i september 2014

NOTAT. Orientering om ledigheden i september 2014 NOTAT Orientering om ledigheden i september 2014 Indledning Ledigheden opgøres af Danmarks Statistik og bearbejdes af Beskæftigelsesregionen og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Disse tal kan

Læs mere

2009M10 2009M11 2009M12 2010M01 2010M02 2010M03 2010M04 2010M05 2010M06 2010M07 2010M08 2010M09 2010M10

2009M10 2009M11 2009M12 2010M01 2010M02 2010M03 2010M04 2010M05 2010M06 2010M07 2010M08 2010M09 2010M10 Ledigheden fordelt på køn i Midtjylland Mænd 13.37 14.13 14.848 18.691 19.179 18.57 15.767 13.499 12.632 11.579 11.374 1.974 1.79 Kvinder 8.85 8.839 8.942 1.516 9.631 9.217 8.829 8.471 8.686 8.629 8.855

Læs mere

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed

Læs mere

3F s ledighed i februar 2012

3F s ledighed i februar 2012 3F s ledighed i februar 2012 Ledigheden stiger og det gør uddannelsesbehovet også I hovedpunkter viser notatet bl.a.: Bruttoledigheden (inkl. de aktiverede) for 3F s medlemmer steg med ca. 1.200 fuldtidspersoner

Læs mere

Arbejdsløshed ujævnt fordelt

Arbejdsløshed ujævnt fordelt Den økonomiske krise har bevirket en bred stigning i arbejdsløsheden. Det er dog ikke alle grupper og områder, der er ramt lige hårdt. Især mænd, unge, ansatte i byggeri og industri samt personer bosat

Læs mere

2009M09 2009M10 2009M11 2009M12 2010M01 2010M02 2010M03 2010M04 2010M05 2010M06 2010M07 2010M08 2010M09

2009M09 2009M10 2009M11 2009M12 2010M01 2010M02 2010M03 2010M04 2010M05 2010M06 2010M07 2010M08 2010M09 Ledigheden fordelt på køn i Silkeborg Kommune Mænd 921 961 998 1.68 1.274 1.364 1.364 1.155 1.26 978 898 877 869 Kvinder 665 66 667 686 79 735 72 687 683 79 711 78 777 I alt 1.586 1.621 1.665 1.754 2.64

Læs mere

2009M10 2009M11 2009M12 2010M01 2010M02 2010M03 2010M04 2010M05 2010M06 2010M07 2010M08 2010M09 2010M10

2009M10 2009M11 2009M12 2010M01 2010M02 2010M03 2010M04 2010M05 2010M06 2010M07 2010M08 2010M09 2010M10 Ledigheden fordelt på køn i Silkeborg Kommune Mænd 961 998 1.68 1.274 1.364 1.364 1.155 1.26 978 898 877 869 851 Kvinder 66 667 686 79 735 72 687 683 79 711 78 777 75 I alt 1.621 1.665 1.754 2.64 2.99

Læs mere

Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland

Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz Ledighedsprocent Ledighedsudvikling (sæsonkorrigeret) i Region Sjælland

Læs mere

Resultatoversigt. Ballerup Kommune Januar 2013

Resultatoversigt. Ballerup Kommune Januar 2013 Dok.nr. 2013-23997 Resultatoversigt Ballerup Kommune Januar 2013 Indhold Tabel 1: De 4 ministermål Tabel 2: Antal ledige 1 og ledige i procent af arbejdsstyrken Tabel 3: Bruttoledige kontanthjælpsmodtagere,

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

Antal efterlønsmodtagere i Frederikshavn Kommune samt fremskrivning

Antal efterlønsmodtagere i Frederikshavn Kommune samt fremskrivning 4000 Antal efterlønsmodtagere i Frederikshavn Kommune samt fremskrivning 3500 3000 2500 2000 1500 1000 500 0 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Antal efterlønsmodtagere Fremskrivning frem

Læs mere

Medlemsudvikling i a-kasserne

Medlemsudvikling i a-kasserne Medlemsudvikling i a-kasserne 4. kvartal 2012 CL/MKL 1 Udvikling i antal dagpengeforsikrede medlemmer Analyseoverblik: Denne rapport for medlemsudvikling til og med 4. kvartal 2012 adskiller sig fra de

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

Ledige i risikogruppen for at falde ud af dagpengesystemet

Ledige i risikogruppen for at falde ud af dagpengesystemet DI Den 28. november 2012 TQCH Ledige i risikogruppen for at falde ud af dagpengesystemet 1. halvår 2013 I dette notat beskrives gruppen af ledige, der er i risiko for at opbruge dagpengeretten i første

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

1. Ledigheden i Storkøbenhavn. Skema 1 Gennemsnitlig antal ledige og aktiverede - faktisk og sæsonkorrigeret; Storkøbenhavn, november 2001 november

1. Ledigheden i Storkøbenhavn. Skema 1 Gennemsnitlig antal ledige og aktiverede - faktisk og sæsonkorrigeret; Storkøbenhavn, november 2001 november November 2005 1. Ledigheden i Ledighed i I november 2005 bestod det gennemsnitlige antal ledige og aktiverede i af 38.235 personer. Sammenlignet med november 2004 er det et fald på 13,6%. I den samme periode

Læs mere

Pressemeddelelse fra RAR Vestjylland

Pressemeddelelse fra RAR Vestjylland Pressemeddelelse fra RAR Vestjylland Ledigheden faldt med 657 fra april 2014-15. Det svarer til et fald på 8,2 %. Beskæftigelsen for lønmodtagerne i Vestjylland steg med 510 fra februar 2014-15. Den opadgående

Læs mere

August 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn

August 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn August 2005 1. Ledigheden i Ledighed i I august 2005 var der i i gennemsnit 42.606 personer, som enten var ledige eller aktiverede. Det er 10,8% færre end i august 2004. Som følge af den faldende ledighed

Læs mere

Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen

Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 29. juni 2012 J.nr.: 2011-0007792 Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen af dagpengeperioden Baggrund Beskæftigelsesministeren

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Juli 7 Arbejdsløsheden i Århus Kommune,. 7 Den samlede ledighed i Århus Kommune er i juni 7 faldet med 1.9 personer i forhold til samme periode sidste

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 879 18,8 4,4 5,3 Kontanthjælpsmodtagere 285-1,7

Dagpengemodtagere 3) 879 18,8 4,4 5,3 Kontanthjælpsmodtagere 285-1,7 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Frederikssund Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, januar 2011 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Frederikssund

Læs mere

Medlemsudvikling i a-kasserne

Medlemsudvikling i a-kasserne Medlemsudvikling i a-kasserne December 2011 1 Udvikling i antal dagpengeforsikrede medlemmer Analyseoverblik: Efter en årrække med en tilbagegang i antallet af dagpengeforsikrede medlemmer, har der været

Læs mere

Lidt færre arbejdsløse giver håb om, at bunden er nået

Lidt færre arbejdsløse giver håb om, at bunden er nået Nye arbejdsløshedstal november 21 Lidt færre arbejdsløse giver håb om, at bunden er nået Bruttoledigheden faldt med 9 fuldtidspersoner fra oktober til november 21. Udviklingen giver håb om, at bunden på

Læs mere

ANALYSE AF FLEKSJOBORDNINGEN

ANALYSE AF FLEKSJOBORDNINGEN ANALYSE AF FLEKSJOBORDNINGEN 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING...3 1.1 Indledning...3 1.2 Sammenfatning af analysens resultater...3 2. UDVIKLINGEN I FLEKSJOBORDNINGEN...12 2.1. Udviklingen i brugen af ordningen...12

Læs mere

Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Ringsted Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, december 2010

Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Ringsted Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, december 2010 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Ringsted Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, december 2010 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Ringsted Kommune

Læs mere

Oktober 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn

Oktober 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn Oktober 2005 1. Ledigheden i Ledighed i I oktober 2005 var der i gennemsnit 39.189 personer, som enten var ledige eller aktiverede i. Det er 12,4% færre end i oktober 2004. I den samme periode er ledighedsprocenten

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere

Medlemsudvikling i a-kasserne

Medlemsudvikling i a-kasserne Medlemsudvikling i a-kasserne 1. kvartal 2012 1 Udvikling i antal dagpengeforsikrede medlemmer Analyseoverblik: Efter en årrække med tilbagegang i antallet af dagpengeforsikrede medlemmer, har der været

Læs mere

September 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn

September 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn September 2005 1. Ledigheden i Ledighed i I var der i september 2005 i gennemsnit 39.644 personer, som enten var ledige eller aktiverede. Det er 12,1% færre end i september 2004. I den sammen periode er

Læs mere

Kun 12 pct. af 44.200 ledige der har fået brev om akutberedskab er kommet i arbejde eller uddannelse

Kun 12 pct. af 44.200 ledige der har fået brev om akutberedskab er kommet i arbejde eller uddannelse 28. november 2012 MK Kun 12 pct. af 44.200 ledige der har fået brev om akutberedskab er kommet i arbejde eller uddannelse Fra januar 2013 og frem er der en betydelig del af de ledige dagpengemodtagere,

Læs mere

Nydanskere i Jobcenter Ringsted. Oktober 2008

Nydanskere i Jobcenter Ringsted. Oktober 2008 Nydanskere i Jobcenter Ringsted Oktober 8 Indholdsfortegnelse. Indledning.... Befolkningens sammensætning ud fra herkomst...3 3. Uddannelsesniveau...5 4. Tilknytning til arbejdsmarkedet...6 5. Ledighed...9

Læs mere

N O TAT. Sygefraværet i den offentlige sektor

N O TAT. Sygefraværet i den offentlige sektor N O TAT Sygefraværet i den offentlige sektor I dette analysenotat beskrives sygefraværet i den offentlige sektor i forhold til udvikling, mønstre, skævhed og geografiske forskelle. Der er fokus på forskelle

Læs mere

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb Nr. 16, 9. august 2012 Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb, side 1 Få viden om, hvem der modtager overførselsindkomst, side

Læs mere

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige?

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Efterløn Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Analysen viser, at det især er blandt ufaglærte og kvinder at en stor andel går på efterløn som 60 eller 61-årig. Derudover viser analysen, at der er

Læs mere

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Bytorvet 25 2620 Albertslund Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Resultatrevision 2013 Det fremgår af Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, at jobcentrene årligt skal

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 874-2,3 5,4 5,2 Kontanthjælpsmodtagere 303 5,6

Dagpengemodtagere 3) 874-2,3 5,4 5,2 Kontanthjælpsmodtagere 303 5,6 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Frederikssund Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, marts 2012 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Frederikssund

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 895 11,6 4,8 5,4 Kontanthjælpsmodtagere 287-13,0

Dagpengemodtagere 3) 895 11,6 4,8 5,4 Kontanthjælpsmodtagere 287-13,0 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Frederikssund Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, marts 2011 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Frederikssund

Læs mere

December 2014 Analyserapport. Fleksjob født med progression Analyse af drivere og barrierer for progression i små fleksjob

December 2014 Analyserapport. Fleksjob født med progression Analyse af drivere og barrierer for progression i små fleksjob December 2014 Analyserapport Fleksjob født med progression Analyse af drivere og barrierer for progression i små fleksjob Indholdsfortegnelse Resume af centrale resultater 3 1. Indledning 6 1.1. Baggrund

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Juni 2013 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Vordingborg Kommune har aktuelt 45.500

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 1.013-25,2 6,3 4,8 Kontanthjælpsmodtagere 638 34,0

Dagpengemodtagere 3) 1.013-25,2 6,3 4,8 Kontanthjælpsmodtagere 638 34,0 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Guldborgsund Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, december 2013 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Guldborgsund

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 809 0,1 6,1 6,1 Kontanthjælpsmodtagere 258 20,6

Dagpengemodtagere 3) 809 0,1 6,1 6,1 Kontanthjælpsmodtagere 258 20,6 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Ringsted Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, januar 2013 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Ringsted Kommune Bruttoledige

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 850 1,6 6,4 6,5 Kontanthjælpsmodtagere 228 3,6

Dagpengemodtagere 3) 850 1,6 6,4 6,5 Kontanthjælpsmodtagere 228 3,6 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Ringsted Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, marts 2012 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Ringsted Kommune Bruttoledige

Læs mere

Ligestillingsudvalget 2011-12 LIU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 49 Offentligt

Ligestillingsudvalget 2011-12 LIU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 49 Offentligt Ligestillingsudvalget 2011-12 LIU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 49 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg Christiansborg 1240 København K Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 664-15,1 5,9 5,0 Kontanthjælpsmodtagere 290 29,5

Dagpengemodtagere 3) 664-15,1 5,9 5,0 Kontanthjælpsmodtagere 290 29,5 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Ringsted Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, april 2013 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Ringsted Kommune Bruttoledige

Læs mere

Medlemsudvikling i a-kasserne

Medlemsudvikling i a-kasserne Kilde: AK-Samvirkes egne Medlemsudvikling i a-kasserne 1. Kvartal 2015 Michel Klos 1 Kilde: AK-Samvirkes egne Indledning AK-Samvirke opgør hvert kvartal tal for den seneste medlemsudvikling i a-kasserne.

Læs mere

Medlemsudvikling i a-kasserne

Medlemsudvikling i a-kasserne Medlemsudvikling i a-kasserne 4. Kvartal 2014 Michel Klos 1 Indledning AK-Samvirke opgør hvert kvartal tal for den seneste medlemsudvikling i a-kasserne. I december 2014 var der knap 2.018.000 dagpengeforsikrede

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 88.812-11,7 4,7 4,2 Kontanthjælpsmodtagere 38.034-18,8

Dagpengemodtagere 3) 88.812-11,7 4,7 4,2 Kontanthjælpsmodtagere 38.034-18,8 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Hele landet, fordelt på ydelsestype, køn og alder, juni 2014 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Hele landet Bruttoledige

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 602-1,5 4,3 4,3 Kontanthjælpsmodtagere 261-26,3

Dagpengemodtagere 3) 602-1,5 4,3 4,3 Kontanthjælpsmodtagere 261-26,3 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Bornholms Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, juni 2014 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Bornholms Kommune Bruttoledige

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 833 4,3 5,7 5,9 Kontanthjælpsmodtagere 282-25,6

Dagpengemodtagere 3) 833 4,3 5,7 5,9 Kontanthjælpsmodtagere 282-25,6 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Bornholms kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, november 2014 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Bornholms kommune

Læs mere

PRESSEMEDDELELSE Beskæftigelsesregion Midtjylland

PRESSEMEDDELELSE Beskæftigelsesregion Midtjylland PRESSEMEDDELELSE Beskæftigelsesregion Midtjylland 2. september 200 LEDIGHEDEN I MIDTJYLLAND UNDER % Med en ledighed på kun 2,%, er Midtjylland den eneste region i landet med en ledighed under % i august

Læs mere

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible Organisation for erhvervslivet 2. april 29 Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt Europas mest fleksible AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK Danmark er ramt af en økonomisk krise, der ikke

Læs mere

Ledighedstal for februar 2012

Ledighedstal for februar 2012 Ledighedstal for februar 212 Materialet indeholder en opgørelse af følgende: Udviklingen i ledigheden i Aarhus kommune, a-dagpenge Udviklingen i ledigheden i Aarhus kommune, jobklare kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

PRESSEMEDDELELSE Beskæftigelsesregion Midtjylland

PRESSEMEDDELELSE Beskæftigelsesregion Midtjylland PRESSEMEDDELELSE Beskæftigelsesregion Midtjylland 3. september 2 LAVESTE LEDIGHED I DANMARK Ledigheden er fortsat rekordlav i Midtjylland. Med kun.2 ledige i juli 2 er ledigheden nede på 2,%. Region Midtjylland

Læs mere

Kommunenotat. Lemvig Kommune

Kommunenotat. Lemvig Kommune Kommunenotat Lemvig Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Lemvig Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Februar 9 Arbejdsløsheden i Århus Kommune,. kvartal Faldet i ledigheden er ophørt og på vej opad. I december var ledigheden vokset med 1 personer svarende

Læs mere

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen...

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Fleksjob 3.1 Indledning og sammenfatning... side 71 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side 72 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... side 8 3.4 Løn og arbejdstid

Læs mere

Markant stigning i ledigheden blandt unge

Markant stigning i ledigheden blandt unge Markant stigning i ledigheden blandt unge I 2. kvartal 29 var næsten 6. unge under 3 år ramt af ledighed svarende til hver tolvte i arbejdsstyrken. Det er en stigning på over 2. personer i forhold til

Læs mere

Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget

Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget i ghettoerne I analysen belyses udviklingen i andelen af offentligt forsørgede og lønmodtagerandelen blandt 1-- beboere i ghettoer (boligområder på ghettolisten). Udviklingen

Læs mere

Antal forsikrede langtidsledige (brutto) samt langtidsledighedsprocent i Guldborgsund, fordelt på a-kassegrupper og a-kasser, april 2013

Antal forsikrede langtidsledige (brutto) samt langtidsledighedsprocent i Guldborgsund, fordelt på a-kassegrupper og a-kasser, april 2013 Langtidsledige (personer, der har været bruttoledige i mindst 80 pct. af tiden inden for det seneste år) i Guldborgsund Antal langtidsledige personer (brutto) samt langtidsledighedsprocent i Guldborgsund,

Læs mere

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos. Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 29. juni 2012 Fleksjobordningen er en af arbejdsmarkedets mest populære støtteordninger. Siden dens indførelse i 1998 er ordningen vokset

Læs mere

Medlemsudvikling i a-kasserne

Medlemsudvikling i a-kasserne Medlemsudvikling i a-kasserne 2. Kvartal 2014 Michel Klos 1 i antal dagpengeforsikrede medlemmer Analyseoverblik: Der var i juni 2014 2.016.300 dagpengeforsikrede a-kassemedlemmer (eksklusiv de kontingentfritagede).

Læs mere

Langtidsledige (personer, der har været bruttoledige i mindst 80 pct. af tiden inden for det seneste år) i Bornholm

Langtidsledige (personer, der har været bruttoledige i mindst 80 pct. af tiden inden for det seneste år) i Bornholm Langtidsledige (personer, der har været bruttoledige i mindst 80 pct. af tiden inden for det seneste år) i Bornholm Antal langtidsledige personer (brutto) samt langtidsledighedsprocent i Bornholm, fordelt

Læs mere

HØJ BESKÆFTIGELSE UDSKYDER TILBAGETRÆKNINGEN FRA

HØJ BESKÆFTIGELSE UDSKYDER TILBAGETRÆKNINGEN FRA 7. november 2008 HØJ BESKÆFTIGELSE UDSKYDER TILBAGETRÆKNINGEN FRA ARBEJDSMARKEDET Flere danskere over 60 år har udskudt tilbagetrækningen fra 2004 til 2007. Stigningen i arbejdsstyrken skyldes især, at

Læs mere

Beskæftigelsespolitiske udfordringer og beskæftigelsesindsatsen i Midtjylland. v. regionsdirektør Palle Christiansen

Beskæftigelsespolitiske udfordringer og beskæftigelsesindsatsen i Midtjylland. v. regionsdirektør Palle Christiansen Beskæftigelsespolitiske udfordringer og beskæftigelsesindsatsen i Midtjylland v. regionsdirektør Palle Christiansen Hovedproblemet på sigt 2 Indeks: 2009=100 2009 2012 2015 2018 2021 2024 2027 2030 2033

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Reform af førtidspension og fleksjob

Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob aftalens hovedpunkter. Reform af førtidspension og fleksjob aftale Regeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg August 2015 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten

Læs mere

Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge

Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge 23. juni 2012 Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge Analyseoverblik Regeringen har indgået en aftale med Enhedslisten om at forlænge dagpengeretten med op til et halvt år

Læs mere

Ledighedstal for november 2013

Ledighedstal for november 2013 Ledighedstal for november 213 Materialet indeholder en opgørelse af følgende: Udviklingen i ledigheden i Aarhus kommune, forsikrede Udviklingen i ledigheden i Aarhus kommune, ikke-forsikrede Udviklingen

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen i Randers Kommune

Beskæftigelsesindsatsen i Randers Kommune Beskæftigelsesregion Midtjylland Beskæftigelsesindsatsen i Kommune Oversigter med status for arbejdet med ministerens 3 mål for beskæftigelsesindsatsen i 7 og 8 samt indsatsen på sygedagpengeområdet Ministerens

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Oktober Arbejdsløsheden i Århus Kommune,. kvartal Ledigheden i Århus Kommune er på 1, % af arbejdsstyrken, hvilket er samme niveau som på landsplan (1,%).

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Analyse: Mange danskere i farezonen for at miste deres forsørgelsesgrundlag

Analyse: Mange danskere i farezonen for at miste deres forsørgelsesgrundlag 16. december 2010 Analyse: Mange danskere i farezonen for at miste deres forsørgelsesgrundlag 1.220 arbejdsløse danskere ville i september måned have mistet deres dagpengeret, hvis de nye regler for en

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Opfølgning på jobcentrets indsats

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK 1. halvår 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE STIGENDE BESKÆFTIGELSE FREM TIL 2015 3 Fremskrivning af samlet beskæftigelse i Østdanmark 3 Udviklingen i sektorer 3 FALDENDE

Læs mere

OPLYSNINGER OG STATISTIK

OPLYSNINGER OG STATISTIK OPLYSNINGER OG STATISTIK Efterløn og statistiske oplysninger Efterlønsordningen er et af de politiske temaer, som hyppigst debatteres. Debatten er ofte præget af mangelfulde oplysninger om efterlønsordningen

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe

Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe Ændring i forhold Ændring i forhold fuldtids til samme måned i til samme måned Ledigheds i i % Ledighed i alt 25.404-4.952-16,3%

Læs mere

N OTAT. Almene boliger beboersammensætning, sundhed og beskæftigelse

N OTAT. Almene boliger beboersammensætning, sundhed og beskæftigelse N OTAT Almene boliger beboersammensætning, sundhed og beskæftigelse I dette notat belyses beboersammensætningen i de særligt udsatte boligområder, øvrige almene boligområder og den resterende boligmasse.

Læs mere

Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe

Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe Ændring i forhold Ændring i forhold fuldtids til samme måned i til samme måned Ledigheds i i % Ledighed i alt 26.175-4.239-13,9%

Læs mere