Landsbypedel. Landdistrikternes Fællesråd

Transkript

1 Landsbypedel Landdistrikternes Fællesråd 2010

2 Indholdsfortegnelse Afsender...2 Sammendrag...3 Indledning...4 Det politiske opdrag...5 En funktion - ikke en person - der er lokalt forankret...6 Hvor stor er en landsby eller hvor lille...6 Økonomi og jura...6 Arbejdsopgaver i lokalsamfundet...7 Politiske ønsker om og ideer til opgaver der kan udliciteres/udflyttes...8 Processen i kommunen - i forvaltning og i det politiske system...8 Processen i lokalsamfundene...9 Organisationsformer i lokalområdet/landsbyen...9 Best practice...11 En række opsumeringer af arbejdet...12 Knaster...13 Anbefalinger...14 Fremadrettet...14 Afsender For pilotprojektet og rapporten er alene Landdistrikternes Fællesråd ansvarlig. Politiske holdninger og meninger står for Fællesrådets regning. Alle andre parter har løbende kunnet give deres mening til kende igennem arbejdsgruppen og styregruppen. Styregruppen Styregruppen har bestået af Steffen Damsgaard, Formand for Landdistrikternes Fællesråd Casper H. Borchmann, Fuldmægtig i Indenrigsministeriet Sille Marcussen Dall, KL Poul Christensen, 3 F Niels Bent Petersen & Kurt Bentsen, FOA Peter Holst, Projektleder i Landdistrikternes Hus Arbejdsgruppen Arbejdsgruppen har bestået af Anja Knudsen, Assens Kommune Claus Lindholt Mikkelsen, Varde Kommune Jacob Bay, Fanø Kommune Simon Simonsen, Vejen Kommune Anders Holm & Karina Kierkegaard Madsen, Lemvig Kommune Peter Holst, Landdistrikternes Hus 2

3 Sammendrag Pilotprojekt Landsbypedel har kørt i ét år med deltagelse af 5 kommuner. Målet var at undersøge forhindringer og muligheder for at lægge kommunale opgaver og servicefunktioner ud i lokalsamfundene, tæt på borgerne, og gerne lægge disse opgaver i borgernes hænder. Det er ikke en let opgave, og vi anbefaler, at man kører en række konkrete projekter i de kommende år. Problemerne, der skal overvindes, kan sammenfattes i: Vilje og evne i landsbyerne til at påtage sig opgaver, som man ikke har påtaget sig tidligere eller i mange år, Vilje og evne blandt politikere til at tænke nyt og fastholde beslutninger hvis de beslutter nye tiltag Vilje og evne hos forvaltningsmedarbejdere til at tænke ud af boksen, tænke sig selv, som dem der skal understøtte udvikling frem for at drive den, og tænke forvaltning som andet og mere end administration af store systemer. Landsbypedeller giver kommunerne en gylden mulighed. Vi anbefaler, at kommunerne giver deres landsbyer tilbuddet. Gevinsterne er flere: Der vil være penge at spare, administrationen af landdistrikterne kan lettes, og man vil få mere tilfredse borgere, der tager hånd om deres eget lokalsamfund og lokalsamfundets fremtid. Der er ingen omkostninger, ud over at der skal bruges timer til at starte landsbypedellerne op. Der er besparelsesmuligheder, fordi en række opgaver IKKE bliver løst billigst og bedst i stordrift. Borgernære løsninger er ikke bureaukratiske. En landsbypedelordning kan begynde i det små med, at kommunen lægger enkle og økonomisk uskadelige opgaver ud til lokalsamfundet. Det kan f.eks. handle om at passe de grønne områder. Man kan også sparke det i gang med et større projekt. Det kan være at starte amerikansk skolebuskørsel eller begynde et beskæftigelsesprojekt i landsbyen. I første tilfælde bliver landsbyen styrende, hvad angår kørsel af skolebørn, i det andet tilfælde bliver de udfarende i forhold til at aktivere ledige meningsfuldt. Administrationen og tilsynet af en landsbypedelordning er enkel. I tilfælde af udlicitering skal man beskrive kvalitetsniveauet sammen med dem, der skal udføre opgaven. Og de er de samme, som skal nyde godt af den service pedelfunktionen skal yde. 3

4 Indledning Med denne rapport forsøger vi at belyse de knaster, der skal ryddes af vejen for at man overalt, hvor man måtte ønske det, i de danske landdistrikter og i de kommuner hvor man har landdistrikter, kan indføre landsbypedelordninger, der er lokalt forankrede, og som kan bidrage til at overlevelseskampen i landsbyer og landdistrikter bliver lettere og kan rette sig mod fremtidens muligheder frem for fastholdelse af noget, der allerede er tabt. i funktionen, og nogle er ledige i fleksjob, i arbejdsprøvning, i aktivering. Andre er frivillige borgere. Vi skal se folk i denne funktion, som har uddannelsesmæssigt udgangspunkt i håndværk, i det sociale område, i pædagogikken, med akademisk baggrund, med kommunal ansættelse bag sig eller med en historie som selvstændig. Kort sagt dygtige mennesker der kan mere end deres fadervor, som kan varetage mere end en arbejdsfunktion. Ideelt skal disse, f.eks. 5 mennesker kunne tage sig af og pleje ældre og passe børn og unge, de skal kunne køre bus og havetraktor samt reparere samme, de skal kunne lave mad og være første mand/kvinde på pletten ved brand. Men hvorfor stoppe her: Hvorfor ikke tænke en stationsbypedel eller en købstadspedel? Vi kan også tale om at et område skal have et kvarterløft, så hvorfor ikke forestille os kvarterpedeller i købstæderne og i storbyerne. Der sker allerede noget her, ved vi. Rapporten vil pege på de sten, der måtte være på vejen og give løsningsforslag til organisationsform, indhold, ansættelse osv. Vi har forsøgt at tænke pedelfunktionen helt ud af de eksisterende bokse. De skal være socialt vågne og være optaget af at betjene og tjene deres medmennesker, og de skal være gode samtalepartnere for de ensomme. De skal kunne tage sig af de marginaliserede. De skal også kunne reparere og tilse landsbyernes netværk, åbne og lukke, sikre at folk får besked, at der i landsbyområdet bliver udøvet rettidig omhu. De skal kunne aktivere ledige på en forsvarlig måde, og de skal være netværkere. De skal være mennesker, der er på forkant. Det er vigtigt at påpege, at når vi skriver pedel, er det ikke tanken, at man skal se sin gamle skolepedel for dig. Man skal se en funktion båret af op til en håndfuld mennesker. Måske skal man også se at nogle af disse er fastansatte 4

5 Det politiske opdrag Det politiske opdrag var i korthed, citat: Pilotprojekt Landsbypedel Pilotprojektet har mange indgangsvinkler og mange delmål. De væsentligste målsætninger i projektet er i teksten undervejs. Overordnet har projektet til formål, at tilvejebringe viden og erfaringer i forhold til nye og alternative måder at tænke service i lokalsamfundet at imødekomme lokalsamfundenes individuelle behov for service generelt at synliggøre mulighederne for udførelse af specifikke arbejdsopgaver i Landsbyen, hvor der tages udgangspunkt i ressourceoptimering at afsøge muligheder og grænser for kommunal udlicitering i forhold til lokalsamfund at afklare lokalsamfundenes muligheder for ansættelse af personer som landsbypedeller. Juridisk og praktisk at afklare mulighederne for sådanne multi jobs i forhold til faglige grænser og regelsætning at udfordre vanetænkning på området og dermed synliggøre mulighederne for kombinationen mellem centralt styring og lokal indflydelse, ansvar og gennemførelse Endvidere skal projektet belyse de mange og forskelligartede muligheder, der er for at optimerer ressource forbrug i forhold til servicering af lokalsamfundene. Primært med en kommunal tilgang og forpligtigelser. Pilot projektet skal i tæt samarbejde med deltagende kommuner opstille budgetter og økonomiske modeller for landsbypedeller. Pilotprojektet skal opstille en række forslag til primære arbejdsopgaver for landsbypedellerne. Disse muligheder listes vel vidende, at forskelligheden og dermed opgaverne vil være meget forskellige fra lokalsamfund til lokalsamfund. Kommunerne, der gik med, forpligtede sig altså til at undersøge hvilke muligheder, der var for at lægge konkrete funktioner ud lokalt. De forpligtede sig også til, at aktivere lokalsamfund og forhøre sig her om deres ønsker til en pedelfunktion og deres muligheder for at varetage opgaver lokalt. Man har også forventet, at kommunerne undersøgte, hvilke muligheder og hvilke forhindringer der lå i en pedelfunktion. Kort sagt: Kommunernes opgave var at tydeliggøre: Hvad kan man lægge ud! og lokalt ville opgaven være at sige: Det og det vil vi gerne stå for eller have lagt ud. Der har også ligget en forventning om, at kommunerne undersøgte, hvilke opgaver man med fordel - for alle interessenter - kunne UDLICI- TERE til en gruppe af borgere, som har det tilfælles, at de bor i en landsby/sogn/landdistrikt. Kommunerne har erfaringer med at udlicitere opgaver til private erhvervsdrivende, men ingen erfaringer med udlicitering til kommunens egne borgere. Her er en del nytænkning at få afprøvet i næste fase. Mulighederne er belyst med denne rapport. En række kommuner viste interesse. 5 kommuner endte med at gå med og investerede hver kr i projektet. Der har ligget en forventning om, at disse kommuner POLITISK fulgte projektet til dørs. Det er sket i nogle kommuner, i andre ikke og i nogle først et stykke vej henne i processen. 4 kommuner har fulgt projektet til dørs det drejer sig om Fanø, Vejen, Varde og Assens, mens Lemvig kommune var med i første fase, men er blevet passiv deltager fra sommeren Her manglede man ressourcer og er i øvrigt i fuld gang med en centraliseringsproces, som ikke vil gøre det lettere at få en pedelfunktion i lokale områder. Pr. 1/11 har kommunen fundet en medarbejder, der varetager området, og der kan være en forhåbning om, at Lemvig tager udfordringen op og kommer med i fase 2. 5

6 En funktion - ikke én person der er lokalt forankret Fra begyndelsen af i arbejdsprocessen stod det klart, at vi skulle tænke i funktion og ikke i person. Det skal forstås sådan, at vi skulle fokusere på de opgaver, der skulle og kunne løses, og så først i anden omgang se på hvem der kunne påtage sig opgaverne og hvor mange. Det betyder at vi efter endt arbejde, forestiller os landsbyer eller grupper af landsbyer, som har defineret et funktionsindhold, som varetages af en eller flere personer, i forskellige roller og med forskellige opdrag. Vi forestiller os også, at pedelfunktionen skal have et tilholdssted. Det kan være et værksted, et kontor, rum på en offentlig institution. På sigt kunne vi forestille os, at funktionen holdt til i forbindelse med landsbyens multihus. Det er næppe velegnede tomme værkstedsbygninger mv. der mangler i landsbyerne. Vi forestiller os, at funktionen får et omfang, så mindst én person kan fuldtidsansættes, gerne flere. Vi kan ikke anbefale, at funktionen drives af personer under tilskudsordninger, som det tilsyneladende sker i XXX Kommune. Men til funktionen kan som nr. 3, 4, 5 etc. i ansættelsesrækkefølgen, ansættes personer under fleksordning. Dertil kommer at nogle af de udsatte og de skæve kunne få deres daglige gang på pedelværkstederne. Som frivilligt arbejdende borgere. Hvor stor er en landsby eller hvor lille? Vi har drøftet størrelsen på en landsby set i lyset af hvad der skal til for at en pedelfunktion kan fungere optimalt og for at den lokale følgegruppe/bestyrelse kan følge med og tage og føle ansvar for det der sker. Der er erfaringer fra øer, der godtgør at selv meget små enheder kan påtage sig at drive en pedelfunktion. Sønderho på Fanø har 300 indbyggere. I hvilket omfang de kommer til at påvirke driften, hvad angår opgaverne vil tiden vise. 6 Vi har drøftet og er vel nået frem til, at sognestørrelse er et god enhed. Vi forestiller os kirkebyen som centrum, og de 2-3 landsbyer og småbebyggelserne slutter op om pedelfunktionen. Omkring de 1000 indbyggere kan vise sig at være den optimale størrelse. Men størrelsen er ikke afgørende. Vi vil meget gerne se om landsbypedelfunktionen har en fremtid i en stationsby, ofte en af de gamle centerbyer før kommunesammenlægningen. De vil ofte være på en indbyggere. Økonomi og jura Det har fra første færd stået klart at dette projekt ikke måtte føre til øgede krav om bevillinger i kommunerne. Det har gået som en rød tråd gennem arbejdet, at udliciteringer skal være udgiftsneutrale. Gevinsten ligger i, at opgaver bedst løses tæt på borgerne og i samarbejde med borgerne. Dette øger borgerinddragelsen, og dermed lægges der timer i arbejdsopgaverne, som ikke ville komme ellers. Der er også økonomiske synergieffekter. Udliciteret aktivering, og på længere sigt udliciterede opgaver på det sociale område, bringer ellers passive hænder i arbejde. Det er nemlig ikke arbejdsopgaver, der mangler lokalt - eller ledige hænder - det er organisationsformer, der kan bringe dem sammen. De initiativer som beskrives er finansierede. I Varde er det opsigelsen af to ruter hos Sydtrafik, der skaber økonomi. I de andre modeller er det opgaver, som kommunen betaler til i forvejen, som blot placeres et andet sted. Hvad angår juraen, har vi bestræbt os for ikke at obstruere overenskomstsystemet med vore ideer og tanker. Der må ikke gå stillinger tabt, tværtimod håber vi, at pedelfunktionen hen ad vejen kan genere opgaver, som er indtægtsdækkede. DET kræver ganske vist, at pedelfunktionen er udliciteret, og at der ikke er tale om en kommunalt ansat, som er flyttet ud i landsbyen.

7 Men vi vil også gerne understrege at en række love stiller sig hindrende i vejen for de tanker som har været på bordet. Ikke mindst er der hindringer i loven om offentlig transport og trafik og i lovene om aktiveringsindsats. Men de synes ikke at være så store, at det har forhindret de konkrete projekter, som vi vil afprøve i de kommende år. Der er knaster i loven om offentlig transport, og en del muligheder går tabt, fordi man skelner mellem åben og lukket kørsel. Arbejdsopgaver i lokalsamfundet Opgaverne, som man ønsker løst i lokalsamfundene, er mangfoldige. Vi har spurgt og fået en række svar, som fordeler sig i to grupper. Der er de opgaver, som kommunen har en forpligtelse til at løse og som de også løser og så de opgaver som lokalsamfundene drømmer om at få løst. Når vi har fastholdt, at en landsbypedelordning skal være udgiftsneutral, så betyder det, at ordningerne skal skrues sammen, så kommunen kun betaler for det, de gør i forvejen, og som de er forpligtet til. Pedelordningen skal så vise sig i praksis at give rum, tid og økonomi til, at lokalsamfundet kan se en mulighed for, at de andre for dem presserende opgaver kan blive løst på sigt. Det kunne være tunge dele af foreningsarbejdet. Det vil give motivation. Det vil også betyde, at kommunalbestyrelsen kan få fred til at løse det, de er forpligtet til på en ordentlig måde, og lokalsamfundene kan nedtone kravene til kommunalbestyrelsen. Det bliver naturligvis ikke enden på alle problemer, men det vil se lysere ud for et konstruktivt samarbejde. Kommunale opgaver som kunne indgå i pedelfunktionen: Pedelfunktioner på skoler, plejehjem og andre kommunale institutioner Børnehave kørsel, rengøring, udearealer, regnskab Skoler amerikansk skolebuskørsel (se særskilt Varde modellen) Plejecenter rengøring, udeareal, regnskab, indkøb for de ældre, buskørsel, taxakørsel Pasning af offentlige arealer Madlavning og udbringning af samme til de ældre Kørsel for ældre/handicappede Oprensning af vandløb. Sikring af zoner omkring vandløb Andre miljøovervågningsopgaver. Aktivering af ledige Vinterforanstaltninger Vedligeholdelse af stisystem Simple trafikreguleringer Skiltning Storskraldsordning Undervisningsassistent på skoler mv. Løbende tilsyn med mini materiel gård. Lokal borgerservice Private opgaver som kunne indgå i pedelfunktionen (og som kunne være indtægtsdækkede) Pedelfunktion på kulturhuse, forsamlingshuse, selvejende institutioner, haller mv. Vedligeholdelse af landsbyens hjemmeside Kørsel for borgere i landsbyen Cykeludlejning til turister Kanoudlejning Hjælp til graveren på kirkegårdene Mad og måltider til borgere og gæster Pasning af udearealer for private virksomheder og borgere Vikarbureau Havemand for borgere Administration/udlejning mv. af forsamlingshus Sommerhuspedelordning Turistchef Besøgsven Parkeringsvagt Organisere motion/samvær for ældre Transport af børn til og fra fritidstilbud Regnskabsbistand til foreninger Delebilordning B & B Fremstilling fra eget værksted Postudbringning for PostDanmark 7

8 Opsyn med børn indtil mor og far kommer hjem Hjælp til spejdere mv. Almindelig forskønnelse af landsbyen bænke, flag, stiafmærkning Modtagelseskommité for nye tilflyttere, flygtninge mv. Arrangere events, ture for børn, familier, seniorer Arrangere ture for hele landsbyen, på cykel, til udlandet, i teateret Dokumentere landsbyen gennem foto, video, interviews Være projektholder på udstillinger, banko Tovholder til venskabsbyer Hjælp til borgere som ejer fredede bygninger Cykelsmedie Formidle frisk fisk, grøntsager eller storkøb Bilstarthjælp Lave en club 15 Man må forestille sig, at en fuldt udbygget landsbypedelfunktion, bygger på udliciterede opgaver fra kommunen, på opgaver man løser for lokalsamfundet og på opgaver man løser for det private erhvervsliv og borgerne privat. Det sidste mod kontant afregning. Konklusionen er, at landsbypedellen kan blive hele landsbyens centrum for løsning af praktiske og medmenneskelige opgaver, projektleder for landsbyens ideer og lokalsamfundets administrative centrum. Politiske ønsker om og ideer til opgaver der kan udliciteres/udflyttes Gennemgående har det politiske lag været mindre synligt end ønskeligt i denne proces. Politikerne har ikke meldt ud, hvad de kunne tænke sig lagt ud lokalt. Det har givet indtryk af, at politikerne har overladt til forvaltningerne at skabe indholdet. Og dermed politikken på området. Først i den sidste fase er politikerne kommet med i Vejen og Assens, men nu kommer de også. I Lemvig sker det formentlig også nu. På Fanø er det indtrykket, at der er nær forbindelse, som givetvis skyldes kommunens størrelse. I Varde har politikerne haft projektets bevågenhed, fordi det indbefattede mulige økonomiske gevinster og oplagte sprængfarlige emner, som nedlæggelse af busruter. Processen i Varde har været drevet af udviklingsafdelingen, men med god politisk opbakning. Rapporten må konkludere, at vi ikke har fået belyst, hvordan politikerne stiller sig til udviklingen af landdistrikterne, og om pedelfunktionen har en fremtid for dem. Vi ved ikke, hvad de kunne finde på at sige om udlicitering eller placering af kommunale opgaver lokalt. Lad os derfor se nærmere på processerne i kommunerne og i lokalsamfundene for at se hvad vi kan lære. Processen i kommunen i forvaltning og i det politiske system Hvordan processen skal være for at glide, er det afgørende spørgsmål for dem, der skal lære af det, vi har gjort og erfaret. Vi vil ikke beskrive processen i de enkelte kommuner, men uddrage det som synes at være centralt. For at processen skal glide, så skal det politiske niveau, når det har tager en beslutning om en pedelfunktion, se til, at man følger op på den forvaltningsmæssige proces. Det politiske niveau bør lægge tidsterminer ind og sørge for at de forvaltninger, der skal bidrage til projektet, rent faktisk gør dette, og gerne med entusiasme. Politikerne skal være i tæt parløb med forvaltningsområderne. Politikerne bør lave en følgegruppe, der kommitter sig til projektet. I 2 af de deltagende kommuner har man først nået denne forankring et stykke henne i processen. Det har givet lidt forsinkelser. Hvad fungerer som bremse? Veltrimmede driftsorganisationer er ikke altid de bedste til at lave forandringer. Derfor skal man have en 8

9 opmærksomhed på, at politiske ønsker om forandringer, kan blive sinket af forvaltningsmæssige ønsker om stabilitet og sikker drift. Vi har set et enkelt tilfælde, hvor politiske tiltag er gået i modstridende retning. Deltagelse i projekt Landsbypedel er et forsøg på at decentralisere, så serviceydelserne kommer tæt på borgerne, men har man samtidig en centraliseringsproces i gang i kommunen hvor man skal udlicitere på lange kontrakter, så går noget galt. Konklusionen er, at ønsket om en pedelfunktion skal være politisk, om end initiativet ikke behøver at komme fra politikerne. Det kan udmærket komme fra forvaltningerne. Men kommer initiativet fra lokalområderne, så er det afgørende, at det går via det politiske niveau. Processen i lokalsamfundene Vi har ikke kunnet konkludere, at initiativet SKAL komme fra lokalområderne. Men de skal med i processen. Uden deres accept, ingen succes, naturligvis. En ordentlig lokal organisation er en forudsætning. Uanset organisationsform lokalt (se nedenfor) har vi valgt at omtale den lokale organisering, uanset hvilken form den måtte have, som LOKALRÅDET. Det samler Landsbylaug, Fællesforeninger mv. i en betegnelse. Der er mange aktører og organisationer i lokalsamfundene. Udfordringen lokalt har været at skabe en organisation, hvor den ikke var til stede. En fremtid med en pedelfunktion lokalt, som under en eller anden form styres lokalt, kræver en central organisering. Det kan være en paraply over de allerede eksisterende foreninger og sammenslutninger, eller en organisering ved siden af de allerede eksisterende skabt fra centralt hold, som i Holbæk kommune. Størrelsen af landsbyen/lokalområdet bestemmer organisationsformen. I landsbyer op til kender alle de aktive hinanden. Det gør de ikke i et lokalområde med indbyggere. Jo større, jo mere snak om repræsentativitet. Helt konkret har vi erfaring fra én kommune, hvor processen i lokalsamfundet har fungeret optimalt, fordi man har en organisation og noget, man vil. Det er i Vejen kommune, i lokalsamfundene, Hovborg, Læborg, Lindknud bl.a. Der er andre lokalområder i Vejen kommune som kan selv, og som har vist interesse. I de andre kommuner frataget Lemvig, har processen været styret af initiativrige embedsmænd, som har skulle sælge ideerne i lokalsamfundene. Initiativer og drøftelser har ført til, at vi kan se, at en lille håndfuld modeller for organisationen i landsbyen og omkring landsbypedellen kan fremvises. Vi synes at alle landsbyer, der ønsker det, uanset organisationsform, skal kunne få en pedelfunktion, på det organisationsniveau, de ønsker og kan magte. Organisationsformer i lokalområdet/landsbyen Det har fra begyndelsen af arbejdet stået klart at vi ønskede at beskrive forskellige organisationsmodeller. Det har vi gjort på grundlag af konkrete erfaringer og modeller, der er i brug eller kommer i brug. Vi har også inddraget erfaringer fra Holbæk Kommune, som har haft projekter med en organisationsform, som kan kopieres af landsbyer og lokalsamfund. Her har man sammenlagt 40 års erfaring med foreningsdrevne projekter, hvis indhold et stykke hen ad vejen matcher de kommende pedellers arbejde. De to erhvervsdrivende projekter hedder Sidesporet og UDVEJ, henholdsvis med 25 år og 15 år på bagen. Begge projekter løser og har løst opgaver for kommunen og for private. Erhvervsdrivende forening Hovborg model Den mest vidtgående model lyder: Landsbyen organiserer sig i en Erhvervsdrivende forening, med bestyrelse, vedtægter og cvr. nummer. Foreningen ansætter og afskediger landsbypedellerne og står for produktudvikling. Man er 9

10 entreprenør for kommunen, men kan sagtens være det på en række andre områder. Man kan sælge ydelser ud af lokalsamfundet, man kan drive kro, bed & breakfast, værksteder. Man er i normal konkurrence med andre aktører på det frie marked. Denne model kræver en fast lokal organisering, hvor alle foreninger og uformelle borgergrupper føler sig trygge og mener sig repræsenteret i Lokalrådet. Lokalråd indgår driftsaftale m. erhvervsdrivende forening, der i forvejen har entrepriser for kommunen - Jyderup model. I Jyderup, (Holbæk Kommune) holder en forening (UDVEJ) til. Denne forening driver jobtræning på linje med andre 2. aktører på jobmarkedet. UDVEJ driver - med hjælp fra de ledige - for Vestsjællands Arbejdende Kunstværksteder - en værkstedsbygning og et refugium (Sølyst) for kunstnere fra hele verden. Fra værkstedet sælges ydelser til kunstnere, lokale erhvervsdrivende og borgere. Denne forening har tilbudt også at drive pedelfunktion i Jyderup. Man har i forvejen bygninger, værktøj, bil og de ledige kommer fra lokalområdet, ganske som de ansatte. Man kan i forvejen en række af arbejdsopgaverne, og man bor midt i byen med stor synlighed. Da Jyderup ikke tænker sig selv som en landsby (tidligere centerby), tænker de dog sig selv som lokalområde i Holbæk Kommune. Og de tænker sig placeret i landdistriktet. Kravene til organisationsformen her er mere komplekse. Måske kræver det et virkeligt repræsentativt demokrati, men indtil vi går i gang konkret, synes lokalrådet at kunne løse opgaven sammen med Erhvervsforeningen. Senere skal der nok vise sig sprækker, fordi mængden af opgaver i et så befolkningstæt område, er flere end pedelfunktionen kan løse. Der vil opstå kamp om at få løst opgaver. Pedelfunktionen kan komme til at stå midt i dette. Pedellen for sådan en er det ansættes i kommunen. Driften varetages af kommunen - Sønderho model Kommunen har fundet opgaver, der svarer til en fuld stilling. Arbejdets indhold defineres af lokalrådet og kommunen i fællesskab. Modellen opfylder kravet om at lægge kommunale ydelser tæt på borgerne og åbne for muligheder for at tilbyde løsninger af opgaver som lokalrådet definerer. De opgaver, kommunen har fundet er drøftet med Lokalrådet. Lokalrådet i Sønderho vil mestendels blive et forum, hvor man drøfter pedelfunktionen og de opgaver, der skal løses og så anmode om, at det sker. Ansættelsen af pedellen i kommunen kan skabe distance, men på den anden side er Fanø kommune og Sønderho så små enheder, at de store afstande mellem lokale ønsker og beslutning på rådhuset, er til at overse. Kommunen står for drift og ansættelse i samarbejde med den lokale skole. Model Varde. Pedelfunktionen lægges ind under skolen, skoleinspektøren bliver nærmeste leder. Ledelsesfunktionen varetages i et samarbejde mellem skolen og lokalrådet. Pedelfunktionen løser en række kørselsopgaver for kommune og skole. Amerikansk skolebuskørsel. De resterende timer (ca. 10 ugentlig) står til Lokalrådets disposition. Organisationsformen gør at kommunen har maksimalt styr på økonomi og funktionsindhold, bortset fra den del, som man overlader til lokalrådet at putte indhold i. Dette er endnu ikke defineret. Modellen har den styrke, at den ikke forudsætter, at man lokalt er specielt stærk og kan lægge arbejdstimer i at støtte pedelfunktionen. Alle kommuner, der har et initiativ som man vil køre centralt fra, kan bruge modellen, uanset hvor stærk den lokale organisering er. Ja man kan bruge modellen, hvis man ønsker at tilføre et stillestående lokalsamfund noget energi. 10

11 Best practice I lyset af opdraget, har vi valgt at beskrive en Best Practice for de lokalsamfund og kommuner, der vil fange an med en pedelfunktion. Der er 7 pinde i projektets målsætning, og undersøgelsesfasen har vist, hvor problemerne opstår. Derfor anbefaler vi flg. I lokalsamfundet eller i kommunen finder man frem til hvilken type opgave, man vil starte ud med i pedelfunktionen. Man kan vælge at begynde i et hjørne med en lille opgave som kan varetages af frivillige, eller man kan vælge at begynde med et stor opgave (bus, aktivering) som kommer til at virke som katalysator og omdrejningspunkt for hele pedelfunktionen. Lokalsamfundet skal i den sammenhæng gøre sig tanker om, hvor pedelfunktionen skal have til huse. Erfaring viser at meget bliver lettere, hvis man har et sted at holde til. Gammel skole, nedlagt værksted, på skolen, hos en landmand i hans stald, på den forfaldne kro, etc. Lokalsamfundet skal også gøre sig tanker om, hvorvidt de vil kunne skaffe finansiering til en bygning lokalt. Er der f.eks. mennesker, der er villige til at poste kr i tom bygning. F.eks. som anparter som det er sket i Næsbjerg i Varde Kommune. Herefter: Et lokalsamfund tager initiativet og henvender sig til kommunen. Eller en kommune tager initiativet og henvender sig lokalsamfundet. Kommunen har så også gjort sig tanker om den fysiske placering. I tilfælde af at initiativet kommer fra Lokalsamfundet, og der ikke allerede findes formelle aftalte kanaler, bør man henvende sig til politikerne SAMTIDIG med at man kontakter den embedsmand (HVIS en sådan findes i kommunen), som tager sig af kontakten til lokalsamfundene. Processen kan tage sin begyndelse med en politisk proces, hvor lokalsamfundet henvender sig til de politikere, der sidder i det relevante udvalg. Hvis embedsmanden samtidig tager initiativer i forvaltningen, så er man godt på vej. 11 Det kan for så vidt være en drøftelse i et relevant udvalg, der herefter fører til en vedtagelse i kommunalbestyrelsen. Det er en stor styrke, hvis kommunen har et stående landdistriktudvalg. Dette kan så også matche Folketingets Landdistriktudvalg. Den politiske forankring er HELT afgørende. Efter en beslutning forankres projektet nu i udvalget eller hos borgmesteren, som skal føre tilsyn med at de politiske beslutninger føres ud i livet. En tidshorisont lægges og milepæle sættes. Sideløbende forankres projektet i lokalsamfundet. Her er det afgørende for succes, at man har en organisering, som nyder fuld opbakning i lokalsamfundet. Man skal have en handlekraftig bestyrelse, der forstår betydningen af udlicitering. Kommunaldirektøren kommitter sig til projektet. Det må politikerne sørge for. Hvis kommunaldirektøren synes det er en dårlig idé kan meget gå galt. Han er nemlig den, der skal sikre, at fagdirektørerne går ind i projektet med velvillighed. Kommunens projektafdeling/udviklingsafdeling kan stå for arbejdet, eller man kan nedsætte et ad-hoc udvalg, som gives en række kompetencer af direktionen. Processen accelereres. Det er gift for et sådan projekt, hvis det tager for lang tid. Embedsmændene vil skulle undersøge alle muligheder, hvilket er betryggende, men de skal gives mulighed for at gøre det. Der skal altså være ledere på driftsniveau som kender betydningen af at lave arbejdet her og nu og grundigt. Med rettidig omhu. Løbende følger det politiske niveau processen. Det gør man ved, at have bestemt, at der er opfølgning hver gang, man mødes. På det lokale plan skal man sikre sig at organisationsformen svarer til det, man kan magte i lokalsamfundet. Man skal sikre sig opbakning fra så mange som muligt.

12 Lokalrådet skal definere opgaverne. Hvis man har valgt at gå langsomt i gang med små f.eks. grønne opgaver, skal man sikre, at det kommer på plads, hvem der udfører dem hvornår. Hvis man har valgt at starte op med en stor opgaver som omdrejningspunkt for flere opgaver, så skal man sikre, at man ved, hvordan man søger og finder de rette medarbejdere. Når opgaverne er defineret, skal kommunen og lokalrådet definere og blive enige om fremgangsmåde og kvalitetsniveau, og om hvordan man evaluerer, at niveauet er nået. Kontrolfunktionen foregår internt i landsbyen og behøver ikke at involvere kommunen. Man må blot aldrig glemme, hvad man blev enige om hvad angår kvalitet og styring. Der er ingen umiddelbar metode til at undgå glemsel, udover at lave 2 meter høje fotostater af aftalerne og sætte dem et synligt sted. En række opsummeringer af arbejdet Hvilke resultater har man nået hvad kan og vil man lægge ud? Resultaterne af processerne i kommunerne er at flg. opgaver er klar til at blive lagt ud i lokalsamfundene Kørsel af skolebørn (Amerikansk skolekørsel) Diverse grønne opgave Pedelfunktion på bibliotek, hal mv. Aktiveringsopgaver Opgaver som vil blive definer et af lokalsamfundene i Varde Kommune med frivilligt engagement. Men dette er nyt, og det at se frivillige engageret i egentlige forvaltningsmæssige opgaver skaber en vis skepsis. Love og regler skal jo overholdes Derfor er det vigtigt at der lægges en kvalitetsnorm ned i alle opgaver der uddelegeres til lokalsamfundene. Forvaltningerne skal have en mulighed for at tage opgaverne hjem igen, hvis kvalitetskravene ikke opfyldes Dialog med lokalsamfundene vil blive central i det fremtidige arbejde. Det er der ikke tradition for alle steder. I nogle kommuner er dialogen institutionaliseret. I andre er den ikke. At en dialog er institutionaliseret betyder, at begge parter synes det fungerer. Det er ikke nok, at kommunen synes, de har skabt en god kanal for dialog. Efter at Folketinget har besluttet at oprette et stående landdistriktudvalg, må man formode, at en del kommuner følger efter Vi mangler at spørge kommunerne, hvordan de kunne ønske sig organisationsformen omkring haller og andre halvoffentlige anlæg. Det vil være godt at få at vide, hvordan organisationen skal være, for at gøre det økonomisk mest tiltrækkende at lægge disse opgaver ind under pedelfunktionen Visse veje og gader vil kommunerne gerne afhænde, og pedelfunktionen kunne jo passende tage sig af dem Vi skal spørge i idrætsforeningerne, hvad af arbejdet man har vanskeligst ved at finde frivillige til. ER det opgaver foreningerne vil betale pedelfunktionen for at udføre? Vi mangler altså at se kommuner, der tør binde an med at lægge sociale opgaver ud lokalt. Det skal nu nok komme. Man er lidt forsigtige, indtil organisationsformen har vist sin holdbarhed. Det handler bl.a. om, hvorvidt lokalsamfundet har kræfter/ muskler til at engagere sig i processen over år. Det skal nok gå så længe området ikke tømmes for funktioner. Idrætsforeninger, biografforeninger kører jo upåklageligt 12

13 Knaster Politisk beslutningsproces og politisk skepsis. Der kan gå politik i alle forslag også i forslag om landsbypedeller Ting tager tid. De lokalsamfund som måtte ønske sig en pedelfunktion, skal have andet og mere at tage sig til end at vente på den politiske beslutningsproces, på forvaltningsområdernes behandlingstid og på deres egen indbyrdes uenighed. Alt dette tager lang tid, og ventetiden kan æde initiativer og virkelyst. Arbejder man lokalt sideløbende med Blomstrende Landsby er der andre opgaver at tage fat på. På den anden side, forhaster man sig, det sig være lokalt eller kommunalt, kan det forsinke processen yderligere Forvaltningsmæssig skepsis og vanetænkning. Forvaltninger vil og skal forsvare deres forvaltningsområde. Det er hvad de er sat i verden for økonomi på. MEN, den lokale transport skal nytænkes. Man må stille spørgsmålet: Hvordan ville vi lave vores fælles transport, hvis vi skulle starte fra bunden og få det til at løbe rundt? Lokalsamfund kan ønske at udføre opgaver, som de IKKE skal eller må udføre. Et enkelt sted nævnes noget med brandberedskab. Hvis landsbypedellen skal kunne yde andet og mere end alle andre borgere på dette felt, kræver det særlige kompetencer plus relationer til det eksisterende kommunale brandberedskab. Hvis de ønsker at lave gravearbejde, så skal de have det fulde kendskab til ledningsnet OG de forsikringer der gør, at en fejl ikke bliver fatal Ledige må kun løse de opgaver som kommunen ikke løser og vil løse. Det er helt centralt, at man ikke påtager sig i pedelfunktionen for at konkurrere med de ansatte i kommunen. Eller de ansatte i det private erhvervsliv. På ulige vilkår Størrelse på landdistriktet og muligheden for at holde økonomi i programmet. Diskussionen om hvor stor en landsby er, hvad vi skal kalde og stille op med de gamle centerbyer og de nuværende og nedlagte stationsbyer, pågår. Hvad der er en ideel størrelse må afgøres ud fra historie og lokale forhold. På småøerne kan der være økonomi til en pedelfunktion i et ganske lille lokalsamfund Lokalsamfund og samarbejde. Vil og kan man skabe overlevelse igennem et sådan program? Kun de lokalsamfund og landsbyer, der har viljen til at leve med hinanden og skabe en organisation med gensidig respekt, vil formentlig overleve Offentlig transport. Lovgivning der forhindrer blandet kørsel. Buskørsel som vi kender den i dag blev til i slutningen af 50 erne og begyndelsen af 60 erne. De regionale trafikselskaber har måske udspillet deres rolle, når man ser bort fra hovedruterne, som også de private kan køre med god 13

14 Anbefalinger Forsøgsordning for 5-7 lokalsamfund i 2-årig periode, med mulighed for justering. Konkrete forsøg med ordning og udlægning af opgaver. Indtil videre lyder det til at Fanø vil være med på dele af forsøgsindholdet, at Varde vil være med. Vejen og Assens tager stilling i overskuelig fremtid Vi kan anbefale, at man starter i det små, men hvis en landsby ønsker at slå et stort brød op, vil vi anbefale, at man lægger ud med et aktiveringsprojekt for ledige og hertil knytter en række mindre opgaver, som kommunen lægger ud. Den første lange tid af pedelfunktionens liv kan så gå med at sætte denne værkstedsbygning i stand. Men i øvrigt kan alle begyndelser anbefales, især hvis kommune og beboere får gennemdrøftet det med de eksperter, vi gerne skulle få på banen, når nu de første forsøgsprojekter løber af stablen. Man kan også gå i gang som Varde med kørsel, men det tager et år at opsige kontrakten med Trafikselskabet og man opsiger til den 1/10 hos Sydtrafik. Vi ønsker, at flere lokalsamfund og kommuner vil deltage i et 2-årigt forsøg. Der er allerede flere kontakter. Der er kontakt til Lemvig, til Frederikshavn og til Holbæk. Fremadrettet Vi ønsker, at mindst 5 landsbyer deltager i konkrete projekter i de næste 2 år. Vi anbefaler, at det bliver omkostningsfrit for kommunerne, hvis de melder sig til projektet inden udgangen af første kvartal. Vi ønsker at samle så mange erfaringer som muligt, fordi vi tror på landsbypedeller, som en meget vigtig brik i udviklingen af fremtidens landsbyer/landdistrikter. Vi ser deltagelse i Blomstrende Landsby som rammen i hvilken, man kan udvikle pedelfunktionen som redskabet til at udføre en række af de initiativer, som vil blive taget i fremtidens landsby. Vi bistår gerne med råd og vejledning til interesserede kommuner og landsbyer, med henblik på deltagelse i de næste par års projektarbejde. 14