Oplæg til Teknologi-Rådets konference om Sammenhæng mellem arbejdsliv og andet liv, 5. april 2005, Christiansborg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Oplæg til Teknologi-Rådets konference om Sammenhæng mellem arbejdsliv og andet liv, 5. april 2005, Christiansborg"

Transkript

1 Videnssamfundet, netværkssamfundet og den ny økonomi begrebernes betydning for fremtidens arbejdsliv Ann Westenholz Professor Institut for Organisation og Arbejdssociologi Copenhagen Business School Oplæg til Teknologi-Rådets konference om Sammenhæng mellem arbejdsliv og andet liv, 5. april 2005, Christiansborg Stereotyper om det gamle industrisamfund og det nye videnssamfund Det er nærmest en selvindlysende sandhed, at vi er på vej væk fra industrisamfundet og på vej ind i videnssamfundet. Der fortælles med stor overbevisning historier om dramatiske ændringer i arbejdslivet, hvis konsekvenser først nu er ved at gå op for os: livstidsansættelser erstattes af korte ansættelser, kontrakter og et liv som freelancer; det enkelte menneskes karriere er ved at blive grænseløs i modsætning til tidligere tiders bundne karriere; arbejdet handler i stigende grad om fleksibilitet og individuel networking i modsætning til gårsdagens formaliserede og bureaukratiske arbejdsorganisation; kollektive organisationsformer erstattes af individualitet og spredte midlertidige organisationer. Kort sagt argumenteres der for fremvæksten af en ny økonomi, hvor kravet til virksomhederne om at leve op til større fleksibilitet sætter sig igennem over for det enkelte menneske, så individet på markant vis møder kravet om øget fleksibilitet i modsætning til de gamle dage, hvor livet var meget nemmere at overskue. Myter om det nye videnssamfunds konsekvenser for den enkeltes arbejdsliv Hvis alt dette er sandt, hvad betyder det da for det enkelte menneske? Det er der betydelig uenighed om blandt samfundsforskere og -debattører. På den ene side mener nogle, at vi i disse år er vidne til udviklingen af en ny heroisk figur på arbejdsmarkedet, som kaldes den frie agent. De frie agenter er typisk højt uddannede professionelle, som sælger deres ekspertise til den højest bydende. Denne elitære arbejdskraft rejser fra virksomhed til virksomhed og høster frugterne af den stigende usikkerhed, som globaliseringen og den teknologiske udvikling stiller virksomhederne overfor. For disse frie agenter er den øgede usikkerhed forudsætningen for et vellønnet, spændende og selv-aktualiserende arbejde. Endelig er de blevet frie fra virksomhedernes snærende, bureaukratiske styring! 1

2 Andre ser imidlertid udviklingen med helt andre øjne. De argumenterer for, at vi står over for intet mindre end en social katastrofe. De anskuer arbejdsmarkedet som inddelt i en kerne og en periferi, hvor kernen består af alle dem, der har de gode jobs med langtidsansættelser, mens periferien består af det sekundære arbejdsmarked med lidet attraktive jobs, lavere lønninger, større jobusikkerhed og dårligere uddannelsesmuligheder. Det, som sker i øjeblikket, hævdes det, er, at flere og flere jobs fjernes fra kernen og presses over i periferien, hvilket ikke blot berører medarbejdernes livskvalitet, men også griber dybt ind i deres identitet. En tredje gruppe mener, at de konstante forandringer og umuligheden af at planlægge livet leder til desorientering hos individet, tabte identiteter og nedsmeltning af karakteren en term som stammer fra den amerikanske sociolog Richard Sennett. Identity in the Age of the New Economy Life in Temporary and Scattered Work Practices Jeg har sammen med en gruppe europæiske samfundsforskere undersøgt disse antagelser i en netop udgivet bog Identity in the Age of the New Economy Life in Temporary and Scattered Work Practices. Gennem historiske og etnografiske studier af arbejdslivet viser vi, hvor problematisk det kan være at lave et skarpt skel mellem arbejdslivet førhen og nu, idet mange af de træk nogle mener hører videnssamfundet til, også var at finde i fortiden og mange af de træk, der menes at tilhøre industrisamfundet, også er at finde i nutiden. I det næste vil jeg kort referere et par resultater af min egen undersøgelse af et spredt og midlertidigt arbejdsliv inden for IT-området. Her er nogle fastansatte, andre kontraktansatte eller freelancere. De har en arbejdspraksis, hvor de fysisk flytter sig meget og også arbejder sammen med folk, de ikke fysisk sidder sammen med. Fire store fortællinger om IT-medarbejderen På min vej gennem IT-arbejdsområdet er jeg stødt på fire store fortællinger, der på hver sin måde taler en professionel IT-medarbejder frem: Borgeren i virksomheden Den første fortælling taler ikke kun en identitet frem for IT-medarbejdere, men også for andre ansatte i virksomheder, og det er en fortælling, som er blevet formet og nuanceret især efter 2. Verdenskrig, hvor relationen mellem arbejdstager og arbejdsgiver markant har ændret sig fra at være et modsætningsforhold til i langt højere grad at være et forhold, hvor man er med i samme båd. Medarbejderne har fået et slags ejerskab til virksomheden, ikke nødvendigvis et økonomisk 2

3 ejerskab, men et ejerskab omkring viden og deltagelse i beslutningerne i virksomheden. Et ultimativt eksempel er de medarbejdervalgte i aktieselskabernes bestyrelser, som formelt indgår på lige linie med de kapitalvalgte medlemmer. Et andet vil være vidensmedarbejderne, der i den daglige produktion tager del i virksomhedens innovative beslutninger og er med til at sikre virksomhedens overlevelse. Fortællingen om den professionelle IT-medarbejder som en slags borger i virksomheden er ikke kun noget der skaber en slags klister i de fleksible virksomheder, men er også en fortælling, der forsøger at give mening til individernes liv. Den taler en identitet frem om, at man er virksomhedens mand eller kvinde. Det er her loyaliteten ligger. Den frie fugl I den anden fortælling tales en professionel identitet frem som en fri fugl, og ofte kobles denne karakter sammen med en tilværelse som freelancer eller korttidsansat i virksomheder. Den frie fugl forsøger for alt i verden at undgå at blive fedtet ind i virksomhedens politiske og bureaukratiske side, samtidig med at det er meget vigtigt for den frie fugl at maksimere indtjeningen ved at søge derhen, hvor prisen er størst på den vare, man kan levere som professionel. Loyaliteten ligger her over for personen selv og en eventuel familie. Projektmageren Den tredje fortælling taler en professionel karakter frem, som primært kobler sig på det umiddelbare projekt, som han/hun er en del af. Projektmageren er dybt forpligtet over for udviklingen af et godt produkt inden for projektteamets rammer, og det er over for teamet, at loyaliteten ligger. Projektmageren er ikke så optaget af, hvad der foregår i resten af virksomheden, og han/hun er heller ikke optaget af at gøre sig markedsbar - eller employable som det hedder på engelsk - for at kunne springe fra den ene virksomhed til den anden. Det, der optager og som former identiteten, er at få det konkrete projekt op ad stå på en rigtig fed måde. Open source græsroden For mig har den største overraskelse nok været at få fortalt historien om open source græsroden. Det er en fortælling, som taler en karakter frem, der på mange punkter ligner den, som også forskere iklædes. For en open source græsrod er det vigtigste at deltage i innovative processer, hvor informationer flyder åbent dvs. er tilgængelige for alle. Pengene er ikke alt, men derimod er ens omdømme, som én der kan lave en rigtig god kode, altafgørende. Det er det, man stræber efter at lave, og passionen for arbejdet og ens omdømme hos fagfæller i det åbne informationssamfund går hånd i hånd. Patenter og indelukning af informationer er derfor noget som man forsøger at forhindre ud fra devisen, at innovation foregår bedst og hurtigst i åbne 3

4 informationssystemer. Da jeg først stødte på denne fortælling, blev den knyttet til fritidslivet: det var noget, man gjorde, når man sad hjemme og ikke arbejdede for andre. Her lavede man alt det skægge og spændende, mens det mere kedelige arbejde blev foretaget i relation til arbejdet. Men senere fik jeg fortalt, at fortællingen om open source græsrødder også skulle være en gangbar fortælling om, hvad der foregår, når IT-medarbejdere arbejder og tjener penge. I alle fire fortællinger er der således forskellige fokuspunkter på, hvad det vil sige at være en professionel IT-medarbejder og der er også forskellige fokuspunkter på, hvem der er de fremmede i forhold til den identitet, som tales frem i hver fortælling. Det er værd at lægge mærke til, at lønarbejderen ikke er en identitet, som jeg i nævneværdig grad er stødt på. 2/3 af dem, vi har kontakt med, er medlem af en fagforening, men det betyder ikke, at identiteten som lønarbejder er en stærk fortælling inden for dette arbejdsområde, hvilket kan have væsentlige konsekvenser for fagforeningernes fremtidige virke. Men det kommer jeg ikke mere ind på her. Identiteter og arbejdspraksis En ting er at høre om disse fire fortællinger om identiteter i IT-arbejdslivet, noget andet er at erfare, om de omsætter sig i praksis. Det er her min erfaring, at i praksis trækker ITmedarbejderne på forskellig vis trækker på disse fortællinger, når de giver mening til det, der foregår i deres daglige arbejdspraksis. Alle fire fortællinger aktiveres ikke altid i enhver arbejdspraksis, men der er ofte to eller tre i spil. Det betyder, at der opstår sammenstød og brydninger om, hvordan man skal fortolke noget så almindeligt som: hvornår går man hjem, hvem deler man sin viden med, hvem søger man sin viden hos, hvem er en god programmør, hvem er en skidt samarbejdspartner, hvad er en rimelig aflønning for arbejdet osv. Alle mulige emner, som kan komme til debat, når mennesker med forskellige identiteter midlertidigt mødes for at løse en fælles opgave. Ved at trække på en af fortællingerne som fortolkningsskema vil nogle spørgsmål og svar fremstå som naturlige, mens andre svar vil opfattes som mærkelige og fremmede. Og det er gennem disse brydninger, at medarbejdernes identiteter formes. Og da der fortløbende stilles nye udfordringer der opstår nye brudflader bliver identiteter noget, som også fortløbende udvikles eller forhandles frem i relationen mellem IT-medarbejderne, som deltager i den konkrete arbejdspraksis. Vi har eksempler på, hvordan en borger i virksomheden udvikler sig til en projektmager, eller hvordan en open source græsrod optager elementer fra en borger i 4

5 virksomheden. Vi har også eksempler på, hvordan en medarbejder fastholdes i en identitet som f.eks. en fri fugl eller som borger i virksomheden. Pointen er at både i processer hvor identiteten udvikles, og i processer hvor den fastholdelse, gøres der et stykke arbejde for at forme identiteten. Nogle mener, at alt dette identitetsarbejde hører videnssamfundet til. Jeg vil argumentere for, at det sådan set er et meget mere alment fænomen, der hører alle tider til. Hvordan møder man den fremmede i arbejdspraksisen? Samspillet mellem de forskellige identiteter kan antage flere former afhængigt af, hvordan man oplever mødet med den fremmede, dvs. den eller dem der ikke ligner én selv, dem der ikke har den samme identitet som én selv. Fjenden Man kan betragte den fremmede som en fjende/konkurrent, som trænger ind på ens territorium. Konsekvensen kan være, at man forsøger at afsnøre den fremmedes mulighed for at lytte med og blive sat ind i projektets hemmeligheder. I sin yderste konsekvens kan det betyde, at man ikke vil samarbejde med andre, som ikke har samme identitet som én selv. Man lukker eventuelt helt af for at udføre arbejde, som kræver tilknytning af folk, som kommer udefra set i relation til den identitet, man selv abonnerer på. Den oversete Jeg har også oplevet, at den fremmede bliver overset. Det har været tilfældet, hvor en virksomhed har købt en dyr IT-medarbejder udefra, og når vedkommende tropper op på arbejdet, er der ingen der aner, hvad han/hun skal lave. Den udefrakommende IT-medarbejder må her gøre et stykke arbejde for overhovedet at blive set af de andre projektmedarbejdere og virksomheden. Turisten Men det er ikke i alle tilfælde, at den fremmede bliver betragtet som en fjende eller bliver overset. Ofte bliver den fremmede set på som en turist, der er på gennemrejse. Og som vi ved, kan turister have forskellig status. Turisten på rygsæktræk er ikke den mest velkomne turist. Han/hun får ikke de bedste redskaber til sit arbejde, bliver sommetider sat i rum uden vinduer osv., mens turisten, som bliver betragtet som en 1. klasses rejsende, får anderledes gode vilkår for udførelsen af sit arbejde. Det har vidtrækkende konsekvenser for projektarbejdet, hvordan mødet mellem forskelligartede identiteter formes. 5

6 Meningsarenaer hvor brudflader i praksis bearbejdes Det er i arbejdspraksisen, at brudflader produceres, og det er i arbejdspraksisen, at identiteter virker, men det er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at det udelukkende er der at meningen med, hvem man er, skabes. Mine erfaringer tyder på, at meningen med, hvem man er, og hvem man er ved at blive til, skabes på en arena - meningsarenaen, der dannes rundt om IT-medarbejderen, og som IT-medarbejderen også selv er med til at skabe. I meningsarenaen er der kontakter, som ITmedarbejderen trækker på, når dilemmaer opstår i den konkrete arbejdspraksis, og det er i meningsarenaen, at IT-medarbejderen finder de foreløbige svar på spørgsmålet: hvem er jeg? Og hvordan skal jeg/har jeg reageret i dette konkrete dilemma?. Meningsarenaen varierer for den enkelte IT-medarbejder afhængig af, om det er rent faglige spørgsmål, der er tale om, eller om det er bredere arbejdsrelaterede spørgsmål. Holder vi os til det sidste, nemlig de bredere arbejdsrelaterede spørgsmål, tegner der sig to typer af meningsarenaer: En snæver meningsarena, hvor IT-medarbejderen diskuterer med venner/ familiemedlemmer samt med medarbejdere, som arbejder i den virksomhed, hvor arbejdet udføres En bred meningsarena, hvor IT-medarbejderen diskuterer med dem der er nævnt ovenfor, men også med medarbejdere i andre virksomheder end der, hvor arbejdet udføres, og med andre i faglige foreninger Konklusion Så hvor fører det os hen? Det viser os, at begreber som videnssamfundet, netværkssamfundet og den ny økonomi er begreber, der på en stereotyp og abstrakt måde forsøger at beskrive, hvad der sker med den enkeltes arbejdsliv. Virkeligheden er langt mere nuanceret, og det gælder ikke kun for IT-arbejdere, men antagelig også for andre, som ikke har været med i min undersøgelse. Det har fået mig til at konkludere, at begreber som videnssamfund, netværkssamfund og den ny økonomi bør tages MINDRE alvorligt som gode og dækkende beskrivelser af nutiden i modsætning til en industriel fortid og MERE alvorligt som sociale tankemønstre/virkelighedsopfattelser, som mennesker kæmper om at iscenesætte i arbejdslivets konkrete praksis. De, der tror på de frie fugle, hylder fleksibiliteten og argumenterer for, at toget er kørt, hvis man ikke hopper på det i tide og det er snarere i går end i dag. De, der tror på marginaliseringer, leder efter mekanismer på arbejdsmarkedet, der beskytter individet mod 6

7 fleksibilitetens rovdrift. Og de, der hylder tesen om, at identiteten undermineres, argumenterer for, at der skal større stabilitet ind i tilværelsen. Når vi derfor som samfundsforskere, fagforeningsfolk, konsulenter, journalister eller hvad vi nu er, blander os i samfundsdebatten om sammenhængen mellem arbejdsliv og andet liv, så deltager vi i en social kamp om, hvordan virkeligheden ser ud og dermed også, hvordan den bør se ud. Vi deltager derimod alt for sjældent i en videnskabelig diskurs, der forsøger empirisk at beskrive det nuværende samfund. 7

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 DAGENS PROGRAM 08:30 09:30 Opsamling 09:30 09:45 Pause 09:45 10:45 Brik Å Teori:

Læs mere

BALANCE I LEDELSE TOPLEDERNETVÆRK

BALANCE I LEDELSE TOPLEDERNETVÆRK BALANCE I LEDELSE TOPLEDERNETVÆRK HELLEROSDAHLLUND.COM TOPLEDERNETVÆRK BALANCE I LEDELSE Vi skaber resultater gennem værktøjer til balanceret ledelse baseret på viden, forskning og næste bedste praksis.

Læs mere

Konsulent virksomheden Personalesundhed Indehaver Pia Løbner Jeppesen Behandling skal tage udgangspunkt i det hele menneske

Konsulent virksomheden Personalesundhed Indehaver Pia Løbner Jeppesen Behandling skal tage udgangspunkt i det hele menneske M a g a s i n e t f o r M e d a r b e j d e r n e s T r i v s e l, S u n d h e d o g V e l v æ r e ISSN: 1604-2875 Nr. 3 Marts 2007 Konsulent virksomheden Create You Indehavere Mika Heilmann og Charlotte

Læs mere

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen 15. april 2011 Rådgivende Sociologer ApS Kronprinsessegade 34 st 1306 København K cvr 30209346 bank 5032 120996-2 tlf 33 15 36 26 fax 33

Læs mere

Bettina Carlsen April 2011

Bettina Carlsen April 2011 Bettina Carlsen April 2011 FTFs Ungdomsundersøgelsen 2011 De studerendes forventninger til og oplevelse af uddannelsen, SLS og arbejdslivet Nærværende notat vil præsentere de deltagende sygeplejerskestuderendes

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense Invitation til konferencen VUC deler viden 2013 VUC Videnscenters første konference VUC deler viden 2013 viser resultater og deler viden om vigtige udviklingstendenser og projekter i og omkring VUC. Konferencen

Læs mere

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering?

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan Næs Gjerding, Department of Business and Management, Aalborg University Slide 1 LO-Aalborg 4. maj 2015 Velfærdsstat vs Velstandsstat Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan

Læs mere

Selvrealisering som selvrefleksion

Selvrealisering som selvrefleksion Selvrealisering som selvrefleksion Samfundets økonomiske udvikling, individualisering og sekulariseringen har skabt plads til den enkelte. Individet kan i dag selv bestemme sin egen livsvej. Ruten bliver

Læs mere

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah:

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah: SLIDE 1 SLIDE 2 Det grænseløse arbejde findes mange steder i vores arbejdsliv i dag og er på mange måder blevet en fastgroet del af den måde, vi organiserer vores arbejdsliv på. Når vi taler om det grænseløse

Læs mere

FRA ROLLETAGER TIL ROLLEMAGER

FRA ROLLETAGER TIL ROLLEMAGER FRA ROLLETAGER TIL ROLLEMAGER - et kursus i ledelse af fagprofessionelle Tanker bag I et videnssamfund er det at få videnspersoner til at spille godt sammen af fundamental betydning. For mange af de dagligdags

Læs mere

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis?

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis? Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion Hvad gør vi i praksis? Samtaleformer - mødeformer Fokus på enighed Fokus på forskellighed Mange historier Ingen (enkelt) historie kan indfange hele det levede

Læs mere

Et europæisk perspektiv på fremtidens kunnskapsentreprenør

Et europæisk perspektiv på fremtidens kunnskapsentreprenør Et europæisk perspektiv på fremtidens kunnskapsentreprenør Anne-Marie Dahl Fremtidsforsker, cand.scient.pol., sidefag i psykologi www.futuria.dk dahl@futuria.dk Hvis man havde spurgt kunderne hvad de ønskede

Læs mere

BORGER- PANEL. At blive selvstændig lokker økonomien skræmmer. Maj 2015

BORGER- PANEL. At blive selvstændig lokker økonomien skræmmer. Maj 2015 BORGER- PANEL Maj 2015 At blive selvstændig lokker økonomien skræmmer Iværksætterkultur. Interesse, livsstil og frihed er de største motivationsfaktorer for at blive selvstændig kun få starter egen virksomhed

Læs mere

NYHEDSBREV JUNI 2004

NYHEDSBREV JUNI 2004 NYHEDSBREV JUNI 2004 Kære læser! Så står sommerferien for døren. Næste nyhedsbrev udkommer derfor medio august, når de fleste af os er tilbage på arbejdet igen. Jeg håber, at I får brugt ferien på at læse

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Værdiskabelse i den almene boligsektor - et beboerperspektiv

Værdiskabelse i den almene boligsektor - et beboerperspektiv Værdiskabelse i den almene boligsektor - et beboerperspektiv Social housing & innovation Bæredygtighed i Byggeriet, 12. November, 2014 Ph.d. Stipendiat Anne Vorre Hansen Agenda Baggrund Bærende begreber

Læs mere

Notat vedrørende analyse af balance mellem arbejds- og familieliv

Notat vedrørende analyse af balance mellem arbejds- og familieliv Notat vedrørende analyse af balance mellem arbejds- og familieliv Hvorfor er det så svært for den moderne medarbejder at skabe balance mellem arbejds- og familieliv? Der nedsættes Familie- og Arbejdsmarkedskommissioner

Læs mere

JOBCENTER Sekretariatet. Dato: 06-05-2015. Kontaktperson: Ulla Kamp

JOBCENTER Sekretariatet. Dato: 06-05-2015. Kontaktperson: Ulla Kamp JOBCENTER Sekretariatet Dato: 06-05-2015 Kontaktperson: Ulla Kamp E-mail: uak@vejen.dk NOTAT Input til beskæftigelsesplanen 2016-19 Cases: Nyledig Stabil tilknytning til arbejdsmarked Egne ønsker God habil

Læs mere

Strategisk ledelse i det offentlige

Strategisk ledelse i det offentlige BKF Region Hovedstaden Strategisk ledelse i det offentlige Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, Institut for Statskundskab, og leder af Master of Public Management (MPM)

Læs mere

DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014

DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014 DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014 Dansk Sygeplejeråd er en fagforening med ambitioner. Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund. Vi vil være en stærk og dynamisk

Læs mere

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Justine Grønbæk Pors Jgp.lpf@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Center for Skoleledelse Copenhagen

Læs mere

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde er et tilbud til familier, der potentielt kan komme til at fungere tilfredsstillende ved hjælp af råd og vejledning, evt. kombineret med

Læs mere

DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab

DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab DM dit naturlige valg som cand.scient. DM er en fagforening for højtuddannede og mødestedet for 36.000 kandidater og studerende inden for

Læs mere

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne 4 5 Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Når en buschauffør begynder at bruge sin egen person bag rattet, skaber han

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Karriereafklaring. - En nødvendighed i det moderne arbejdsliv: Hvor skal vi hen, og hvilke skridt skal tages?

Karriereafklaring. - En nødvendighed i det moderne arbejdsliv: Hvor skal vi hen, og hvilke skridt skal tages? Karriereafklaring - En nødvendighed i det moderne arbejdsliv: Hvor skal vi hen, og hvilke skridt skal tages? Af Cecilie Cornett, Villa Venire A/S marts 2009 At undersøge sin tvivl sammen med andre Karriereafklaringen

Læs mere

Jesper Bo Jensen - profil

Jesper Bo Jensen - profil Jesper Bo Jensen - profil Fremtidsforsker Lic.scient.pol. Forfatter til en række artikler og bøger Direktør r og medstifter/ejer: Foredragsholder gennem mange år Tidligere forskningschef på Inst. for fremtidsforsker

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

It-chefernes dagsorden 2007

It-chefernes dagsorden 2007 Marts 2007 - nr. 1 It-chefernes dagsorden 2007 Baggrund: Resume: Hvert år i begyndelsen af året, gennemfører DANSK IT en undersøgelse af, hvad der står på it-chefernes dagsorden for det kommende år. Således

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Strategi & Ledelse Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største

Læs mere

Innovation og mennesker

Innovation og mennesker 1 Innovation og mennesker Det kan Cremans rådgivning gøre for innovation I en innovationsproces er der som regel masser af idéer og penge til at begynde med. Hos Creman er det vores erfaring, at det er

Læs mere

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel 2 Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 19 1. Indledning I dette kapitel forfølger vi det første spor i vores undersøgelse

Læs mere

Globalisering og det moderne samfund nye udfordringer for arbejdsmiljøreguleringen

Globalisering og det moderne samfund nye udfordringer for arbejdsmiljøreguleringen Globalisering og det moderne samfund nye udfordringer for arbejdsmiljøreguleringen Nordisk Arbejdstilsynskonference 2. juni 2008 Reykjavik Peter Hasle Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Udfordringerne

Læs mere

Uddannelse og professionel fodbold

Uddannelse og professionel fodbold Uddannelse og professionel fodbold Match eller mismatch? Emil Bekker Ousager, professionel fodboldspiller i OB Disposition Introduktion Personligt uddannelsesforløb og fodboldkarriere Et (subjektivt) øjebliksbillede

Læs mere

NETOB 14 Trends i Jobmarkedet 08.10.14. Hartmanns A/S TEL +45 7020 0383 www.hartmanns.dk

NETOB 14 Trends i Jobmarkedet 08.10.14. Hartmanns A/S TEL +45 7020 0383 www.hartmanns.dk NETOB 14 Trends i Jobmarkedet 08.10.14 Hartmanns A/S TEL +45 7020 0383 www.hartmanns.dk Side 1 De største ledelsesudfordringer i 2014/15? Ledelse af de unge, Tiltrækning og ledelse af talent, CSR (Social

Læs mere

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning Anmeldelse: Writing to Read - Evidence for How Writing Can Improve Reading Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent, Nationalt Videncenter for Læsning - Professionshøjskolerne Steve Graham og Michael

Læs mere

Outsourcing af maritime funktioner fra Danmark til udlandet muligheder og udfordringer

Outsourcing af maritime funktioner fra Danmark til udlandet muligheder og udfordringer Maritim Sikkerhed, Sundhed og Miljø, Hotel Nyborg Strand, 26.-27. august 2010 Outsourcing af maritime funktioner fra Danmark til udlandet muligheder og udfordringer Henrik Sornn-Friese Center for Shipping

Læs mere

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Netværk som løftestang til erhvervsudvikling MEA d. 23. maj 2013 Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Vækstudfordringer for Danmark - Demografisk pres Arbejdsstyrken reduceres de kommende

Læs mere

Er det ikke ligesom vi plejer eller.? Hverdagsrehabilitering

Er det ikke ligesom vi plejer eller.? Hverdagsrehabilitering Er det ikke ligesom vi plejer eller.? 19. November 2012 Hverdagsrehabilitering Resultatorienteret SundhedsPartner Agenda Kort intro Overskriften Mellemlederen i forandring og ledelse Hvorfor er det SÅ

Læs mere

INDFLYDELSE PÅ PRIVATE ARBEJDSPLADSER

INDFLYDELSE PÅ PRIVATE ARBEJDSPLADSER 1 06 DM Fagforening for højtuddannede INDFLYDELSE PÅ PRIVATE ARBEJDSPLADSER Ny lov om information og høring øger DM eres og akademikeres muligheder for formel indflydelse på deres private arbejdspladser.

Læs mere

Lige løn? - om ligelønseftersyn

Lige løn? - om ligelønseftersyn Lige løn? - om ligelønseftersyn Dansk Journalistforbund Faglig afdeling Februar 2015 Ligeløn er et lovkrav Kvinder og mænd har krav på samme løn, når de udfører samme arbejde eller arbejde, der har samme

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

MISBRUGSBEHANDLING. Hvem kan vi behandle? HVORDAN? >> BLIV STØRRE AGENT I EGET LIV PÅ GRANHØJEN NARRATIV

MISBRUGSBEHANDLING. Hvem kan vi behandle? HVORDAN? >> BLIV STØRRE AGENT I EGET LIV PÅ GRANHØJEN NARRATIV NARRATIV MISBRUGSBEHANDLING PÅ GRANHØJEN Hvem kan vi behandle? BLIV STØRRE AGENT I EGET LIV Mennesker, som har en psykiatrisk lidelse, har ofte også et misbrug af euforiserende stoffer. Ofte bruges misbruget

Læs mere

Personlig og faglig udvikling. Vejen til et bedre studie og karrierer forløb

Personlig og faglig udvikling. Vejen til et bedre studie og karrierer forløb Personlig og faglig udvikling Vejen til et bedre studie og karrierer forløb Program for MM3 Supervision på studiejournaler og portofolier Hvilke kompetencegab er identificeret? Hvordan fyldes kompetencegabet

Læs mere

TEMA Stress. Værktøj 9. Pauser! Pauser hvor vi lader op

TEMA Stress. Værktøj 9. Pauser! Pauser hvor vi lader op TEMA Stress Værktøj 9 Pauser! Pauser hvor vi lader op 1 Indhold Introduktion 1. Oplæg til drøftelse af pausepraksis Pausekultur som et godt værn mod stress 3 3 5 2. Instruktion til et lille pusterum i

Læs mere

Modul 2 - "Usability at work" Usability i organisationer. Vær tålmodig. Ledelsens opbakning. Synliggørelse. Effektive arbejdsrutiner

Modul 2 - Usability at work Usability i organisationer. Vær tålmodig. Ledelsens opbakning. Synliggørelse. Effektive arbejdsrutiner World Usability Day 2006 14. november, Århus Modul 2 - "Usability at work" Af Kristian Krämer I dette modul var overskriften Usability at work og det dækkede bl.a. over usability-folkets arbejdsvilkår

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Værdibaseret planlægning. Bauman og byen. Michael Hviid Jacobsen Associate Professor, Aalborg Universitet. Hensigten med oplægget

Værdibaseret planlægning. Bauman og byen. Michael Hviid Jacobsen Associate Professor, Aalborg Universitet. Hensigten med oplægget Værdibaseret planlægning Bauman og byen - om den flydende moderne metropol Michael Hviid Jacobsen Associate Professor, Aalborg Universitet Hensigten med oplægget Præsentere et kritisk sociologisk perspektiv

Læs mere

Refleksionskema Den dybere mening

Refleksionskema Den dybere mening Refleksionskema Den dybere mening - den forskel du vil være, i verden Der ligger en dybere uselvisk mening bag beslutninger og valg vi træffer, som alle er dybt manifesteret i den måde vi ser verden på,

Læs mere

Knokl hårdt og bliv fyret

Knokl hårdt og bliv fyret Knokl hårdt og bliv fyret Onsdag den 14. maj 2008, 0:01 Hårdt arbejde giver ikke automatisk succes. Læs om de fem områder, hvor du måske gør en kæmpe arbejdsindsats - uden reelt at blive belønnet for det.

Læs mere

Slip kontrollen, lad brugerne styre

Slip kontrollen, lad brugerne styre STOF nr. 21, 2013 Slip kontrollen, lad brugerne styre - I MotivationsHuset i Esbjerg er det brugerne, som styrer deres egen behandling. Det gør de ved at anvende Byggeklodsmodellen, der er en enkel måde

Læs mere

innovative engineering Effektiv ledelse 4 lederroller der definerer succesfulde ledere Aarhus Copenhagen Esbjerg Nürnberg - Hamburg

innovative engineering Effektiv ledelse 4 lederroller der definerer succesfulde ledere Aarhus Copenhagen Esbjerg Nürnberg - Hamburg Effektiv ledelse 4 lederroller der definerer succesfulde ledere MBA, MMT, Produktionsingeniør ICF Coach Prince2, IPMA, PM Agile, Belbin, Peopletools Iværksættervirksomhed Årets Danske Projektleder 2006

Læs mere

Slip kontrollen lad brugerne styre

Slip kontrollen lad brugerne styre selvbyg Slip kontrollen lad brugerne styre I MotivationsHuset i Esbjerg er det brugerne, som styrer deres egen behandling. Det gør de ved at anvende Byggeklodsmodellen, der er en enkel måde at sikre brugerindflydelse

Læs mere

Jobkvalitet og HR-praksis i danske callcentre. Ole H. Sørensen, Forsker

Jobkvalitet og HR-praksis i danske callcentre. Ole H. Sørensen, Forsker Jobkvalitet og HR-praksis i danske callcentre, Forsker Resultater fra GCC projektet: DK Verden Ens: Kønsfordeling, in/outbound, in-house/underleverandør, samtaletid Bedre: - løn, også relativt - indflydelse

Læs mere

Professionernes nye roller og arbejdsvilkår i nutidens coachende velfærdsstat

Professionernes nye roller og arbejdsvilkår i nutidens coachende velfærdsstat Professionernes nye roller og arbejdsvilkår i nutidens coachende velfærdsstat Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso), Institut for Organisation, Copenhagen Business School Mit afsæt: uddannelsesmæssigt,

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Htx

Læs mere

1. En del af en virksomhed I det tilfælde, hvor der kun overdrages en del af en virksomhed, finder virksomhedsoverdragelsesloven

1. En del af en virksomhed I det tilfælde, hvor der kun overdrages en del af en virksomhed, finder virksomhedsoverdragelsesloven N O TAT Udvælgelse af medarbejdere ved overdragelse af en del af en virksomhed Dette notat behandler spørgsmålet om, hvordan man udvælger medarbejdere, hvis der er tale om en overdragelse af en opgave,

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere

Samarbejdsmøder. Dorte Nissen. dn@inpraxis.dk

Samarbejdsmøder. Dorte Nissen. dn@inpraxis.dk Samarbejdsmøder som konflikthåndtering light Dorte Nissen dn@inpraxis.dk 1 Sig et par ord om dig selv fortæl evt. lidt om hvor du arbejder henne, og hvad der særligt optager dig Når du er kommet til denne

Læs mere

Strategi & Ledelse. Børsen Forum A/S, 2005. Børsen Ledelseshåndbøger. er Danmarks største og. stærkeste videns- og udviklingsklub.

Strategi & Ledelse. Børsen Forum A/S, 2005. Børsen Ledelseshåndbøger. er Danmarks største og. stærkeste videns- og udviklingsklub. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns- og udviklingsklub. Uanset hvilket område eller emne du beskæftiger dig med, får du her et komplet opslagsværk på print, cd-rom og Artikel

Læs mere

Sebastian Frederik Holleufer 2011 SA/m Samfundsfag A 3m 24 12/03/2014 Terminsprøve

Sebastian Frederik Holleufer 2011 SA/m Samfundsfag A 3m 24 12/03/2014 Terminsprøve Arbejde eller marginalisering? Fællesdel 1a) Denne opgave vil ud fra en liberalistisk grundholdning argumentere imod Christian Bøgh Kristensens syn på globaliseringens følger. Globalisering bliver defineret

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

DE KRÆVENDE UNGE? SAMTIDENS UNGE SOM UDFORDRING FOR ARBEJDSPLADSER OG FAGLIGE ORGANISATIONER

DE KRÆVENDE UNGE? SAMTIDENS UNGE SOM UDFORDRING FOR ARBEJDSPLADSER OG FAGLIGE ORGANISATIONER DS - NYBORG STRAND - 1. OKTOBER 2013 DE KRÆVENDE UNGE? SAMTIDENS UNGE SOM UDFORDRING FOR ARBEJDSPLADSER OG FAGLIGE ORGANISATIONER INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU) ER DE UNGE FOR KRÆVENDE? Min

Læs mere

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Nye tal viser, at både LO s a-kasser og fagforbund mister medlemmer, mens de ideologisk alternative vinder frem Analyse i Politiken 29. maj 2009 JESPER DUE og

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Temadag om ældrepolitikken Faaborg-Midtfyn Kommune De kommende udfordringer hvor er ældreplejen på vej hen?

Temadag om ældrepolitikken Faaborg-Midtfyn Kommune De kommende udfordringer hvor er ældreplejen på vej hen? Temadag om ældrepolitikken Faaborg-Midtfyn Kommune De kommende udfordringer hvor er ældreplejen på vej hen? Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, leder af MPM, Institut for

Læs mere

"I Danmark er jeg født"

I Danmark er jeg født "I Danmark er jeg født" Myten om den fejlslagne integration Medlemskonference Foreningen Center for Ungdomsforskning d. 1. november 2010 Festsalen Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Med denne konference

Læs mere

Tværgående ledelse på ældreområdet NEXT PRACTICE

Tværgående ledelse på ældreområdet NEXT PRACTICE Tværgående ledelse på ældreområdet NEXT PRACTICE Justine Grønbæk Pors, PhD Jgp.mpp@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Copenhagen Business School Udfordringer for velfærdsledere Stigende

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

Adecco er både Danmarks og verdens største samarbejdspartner på HR-løsninger!

Adecco er både Danmarks og verdens største samarbejdspartner på HR-løsninger! 2 er både Danmarks og verdens største samarbejdspartner på HR-løsninger! Det gør os til et naturligt omdrejningspunkt, når virksomheder og nye medarbejdere skal mødes om den fælles interesse at matche

Læs mere

Lige løn? - om ligelønseftersyn

Lige løn? - om ligelønseftersyn Lige løn? - om ligelønseftersyn Ligestillingsgruppen Oktober 2000 Ligeløn er et lovkrav Kvinder og mænd har krav på samme løn, når de udfører samme arbejde eller arbejde, der har samme værdi for arbejdsgiveren.

Læs mere

NAR OPLEVELSER MØDER ØKONOMI. Kreative virksomheder, brancher og steder. Mark Lorenzen,Tore Kristensen Lise Skov og Jesper Strandgaard Pedersen (red.

NAR OPLEVELSER MØDER ØKONOMI. Kreative virksomheder, brancher og steder. Mark Lorenzen,Tore Kristensen Lise Skov og Jesper Strandgaard Pedersen (red. NAR OPLEVELSER MØDER ØKONOMI Kreative virksomheder, brancher og steder Mark Lorenzen,Tore Kristensen Lise Skov og Jesper Strandgaard Pedersen (red.) Klim Indholdsfortegnelse Introduktion Kreativitet og

Læs mere

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Niels Warring Christian Helms Jørgensen (red.) Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Forskningsprojektet Arbejdsliv, læringsmiljøer og demokratisering Institut for

Læs mere

Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer

Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer, professor Startseminar: Samarbejde om forebyggelse - i en forandringstid Torsdag den 10. maj 2012 Den danske model på arbejdsmarkedet En lang tradition

Læs mere

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE 1 INTRO DE FØRSTE SKRIDT er en ny måde at drive a-kasse på. Fra at være a-kassen, der bestemmer, hvor, hvordan og hvornår den ledige skal være i kontakt med a-kassen,

Læs mere

4. NYE ORGANISATIONER

4. NYE ORGANISATIONER 4. NYE ORGANISATIONER MDI samarbejder med flere kommuner om udvikling af nye organiseringsformer, der respekterer og bibeholder selvejekulturen. Vores erfaringer er, at ledelsesforsøg lykkes de steder,

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

HVAD ER DER I JA? NATUR MILJØ VIDENSKAB TEKNIK

HVAD ER DER I JA? NATUR MILJØ VIDENSKAB TEKNIK HVAD ER DER I JA? NATUR MILJØ VIDENSKAB TEKNIK JA er det naturlige valg for mig, fordi det er en fagforening, hvor jeg møder faglige interessefæller. DORTHE BRINCK LILLELUND, JA-MEDLEM 2 Foto: Sarah Bender

Læs mere

Coaching om lytteniveauer og spørgsmålstyper

Coaching om lytteniveauer og spørgsmålstyper Coaching om lytteniveauer og spørgsmålstyper Mette Pryds, kursus for vejledere modul 2, Roskilde oktober 2012 Er det overhovedet noget nyt? Coaching Homer omtaler i Odysseen den kloge gamle mand, Mentor,

Læs mere

SPOT PÅ SPILLERAGENTER

SPOT PÅ SPILLERAGENTER SPOT PÅ SPILLERAGENTER Af Martin Bager & Lean Bach - bragt i Spillernyt, marts 2011 Agenter fylder mere og mere på den danske håndboldscene på godt og ondt. Martin Bager og Lean Bach er suppleanter i Håndbold

Læs mere

Er der virksomheder i skolens lokalsamfund, som kunne bruge skolen som samarbejdspartner? Hvad kan eleverne på skolen hjælpe andre med?

Er der virksomheder i skolens lokalsamfund, som kunne bruge skolen som samarbejdspartner? Hvad kan eleverne på skolen hjælpe andre med? Nævn 3 anledninger i løbet af skoleåret, hvor eleverne kan være medansvarlige og tage ejerskab. Hvad ville det kræve af lærerne på skolen? Hvad ville være anderledes end i dag? Er der virksomheder i skolens

Læs mere

Nærhed. Tillid. Troværdighed. Værdigrundlag. Hvidbjerg Bank lægger vægt på troværdighed, gensidig tillid og nærhed.

Nærhed. Tillid. Troværdighed. Værdigrundlag. Hvidbjerg Bank lægger vægt på troværdighed, gensidig tillid og nærhed. Værdigrundlag Nærhed Tillid Troværdighed Hvidbjerg Bank lægger vægt på troværdighed, gensidig tillid og nærhed. Dette gælder i forhold til kunder og i forhold til medarbejdere. Derfor er værdigrundlaget

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

Magistrenes A-kasse selvstændig virksomhed muligheder og begrænsninger

Magistrenes A-kasse selvstændig virksomhed muligheder og begrænsninger 3. september 2013 Bilag 3. MA har i dette notat samlet nogle konkrete lovgivningsmæssige uhensigtsmæssigheder i forhold til ledige, der ønsker at starte selvstændig virksomhed. Magistrenes A-kasse selvstændig

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Hvorfor jeg interesserer mig for og forsker i hospitaler

Hvorfor jeg interesserer mig for og forsker i hospitaler Samarbejde og bureaukrati på hospitaler: kan bureaukratisering styrke samarbejdet på tværs? Te m a d a g o m a k u t s y g e h u s e n e 1 2. m a j 2 0 1 5 THIM PRÆTORIUS Ph.d., Postdoc Institut for økonomi

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Vidensmedarbejdere i innovative processer

Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer af direktør og partner Jakob Rasmussen, jr@hovedkontoret.dk, HOVEDkontoret ApS 1. Indledning Fra hårdt til blødt samfund

Læs mere

Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres. Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School

Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres. Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School Fra velfærdsstat til velfærdssamfund Velfærdsmiks Velfærdspluralisme Big

Læs mere

ved Skanderborg Stilladsudd.: 2-årig (færdig i 1998) landsklubformand

ved Skanderborg Stilladsudd.: 2-årig (færdig i 1998) landsklubformand SIDE 9 MANDEN Navn: Bopæl: Voerladegård, ved Skanderborg Thorkil Jansen Alder: 39 Lokalklub: Start i branchen: Nuværende firma: Århus Februar 1996 i Mars Stilladser i Århus Mars Stilladser Stilladsudd.:

Læs mere

It s all about values

It s all about values Code Vores of etiske Conduct regelsæt It s all about values FORORD Nordzuckers værdier danner grundlaget for vores etiske regelsæt og udgør hjørnestenen i vores kultur. Mens værdierne kan guide os, når

Læs mere

Brug af et content management system i casebaseret sprog- og kommunikationsundervisning

Brug af et content management system i casebaseret sprog- og kommunikationsundervisning Brug af et content management system i casebaseret sprog- og kommunikationsundervisning Lill Ingstad Henrik Køhler Simonsen Copenhagen Business School Hvad går projektet ud på? En større caseopgave knyttet

Læs mere