Oplæg til Teknologi-Rådets konference om Sammenhæng mellem arbejdsliv og andet liv, 5. april 2005, Christiansborg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Oplæg til Teknologi-Rådets konference om Sammenhæng mellem arbejdsliv og andet liv, 5. april 2005, Christiansborg"

Transkript

1 Videnssamfundet, netværkssamfundet og den ny økonomi begrebernes betydning for fremtidens arbejdsliv Ann Westenholz Professor Institut for Organisation og Arbejdssociologi Copenhagen Business School Oplæg til Teknologi-Rådets konference om Sammenhæng mellem arbejdsliv og andet liv, 5. april 2005, Christiansborg Stereotyper om det gamle industrisamfund og det nye videnssamfund Det er nærmest en selvindlysende sandhed, at vi er på vej væk fra industrisamfundet og på vej ind i videnssamfundet. Der fortælles med stor overbevisning historier om dramatiske ændringer i arbejdslivet, hvis konsekvenser først nu er ved at gå op for os: livstidsansættelser erstattes af korte ansættelser, kontrakter og et liv som freelancer; det enkelte menneskes karriere er ved at blive grænseløs i modsætning til tidligere tiders bundne karriere; arbejdet handler i stigende grad om fleksibilitet og individuel networking i modsætning til gårsdagens formaliserede og bureaukratiske arbejdsorganisation; kollektive organisationsformer erstattes af individualitet og spredte midlertidige organisationer. Kort sagt argumenteres der for fremvæksten af en ny økonomi, hvor kravet til virksomhederne om at leve op til større fleksibilitet sætter sig igennem over for det enkelte menneske, så individet på markant vis møder kravet om øget fleksibilitet i modsætning til de gamle dage, hvor livet var meget nemmere at overskue. Myter om det nye videnssamfunds konsekvenser for den enkeltes arbejdsliv Hvis alt dette er sandt, hvad betyder det da for det enkelte menneske? Det er der betydelig uenighed om blandt samfundsforskere og -debattører. På den ene side mener nogle, at vi i disse år er vidne til udviklingen af en ny heroisk figur på arbejdsmarkedet, som kaldes den frie agent. De frie agenter er typisk højt uddannede professionelle, som sælger deres ekspertise til den højest bydende. Denne elitære arbejdskraft rejser fra virksomhed til virksomhed og høster frugterne af den stigende usikkerhed, som globaliseringen og den teknologiske udvikling stiller virksomhederne overfor. For disse frie agenter er den øgede usikkerhed forudsætningen for et vellønnet, spændende og selv-aktualiserende arbejde. Endelig er de blevet frie fra virksomhedernes snærende, bureaukratiske styring! 1

2 Andre ser imidlertid udviklingen med helt andre øjne. De argumenterer for, at vi står over for intet mindre end en social katastrofe. De anskuer arbejdsmarkedet som inddelt i en kerne og en periferi, hvor kernen består af alle dem, der har de gode jobs med langtidsansættelser, mens periferien består af det sekundære arbejdsmarked med lidet attraktive jobs, lavere lønninger, større jobusikkerhed og dårligere uddannelsesmuligheder. Det, som sker i øjeblikket, hævdes det, er, at flere og flere jobs fjernes fra kernen og presses over i periferien, hvilket ikke blot berører medarbejdernes livskvalitet, men også griber dybt ind i deres identitet. En tredje gruppe mener, at de konstante forandringer og umuligheden af at planlægge livet leder til desorientering hos individet, tabte identiteter og nedsmeltning af karakteren en term som stammer fra den amerikanske sociolog Richard Sennett. Identity in the Age of the New Economy Life in Temporary and Scattered Work Practices Jeg har sammen med en gruppe europæiske samfundsforskere undersøgt disse antagelser i en netop udgivet bog Identity in the Age of the New Economy Life in Temporary and Scattered Work Practices. Gennem historiske og etnografiske studier af arbejdslivet viser vi, hvor problematisk det kan være at lave et skarpt skel mellem arbejdslivet førhen og nu, idet mange af de træk nogle mener hører videnssamfundet til, også var at finde i fortiden og mange af de træk, der menes at tilhøre industrisamfundet, også er at finde i nutiden. I det næste vil jeg kort referere et par resultater af min egen undersøgelse af et spredt og midlertidigt arbejdsliv inden for IT-området. Her er nogle fastansatte, andre kontraktansatte eller freelancere. De har en arbejdspraksis, hvor de fysisk flytter sig meget og også arbejder sammen med folk, de ikke fysisk sidder sammen med. Fire store fortællinger om IT-medarbejderen På min vej gennem IT-arbejdsområdet er jeg stødt på fire store fortællinger, der på hver sin måde taler en professionel IT-medarbejder frem: Borgeren i virksomheden Den første fortælling taler ikke kun en identitet frem for IT-medarbejdere, men også for andre ansatte i virksomheder, og det er en fortælling, som er blevet formet og nuanceret især efter 2. Verdenskrig, hvor relationen mellem arbejdstager og arbejdsgiver markant har ændret sig fra at være et modsætningsforhold til i langt højere grad at være et forhold, hvor man er med i samme båd. Medarbejderne har fået et slags ejerskab til virksomheden, ikke nødvendigvis et økonomisk 2

3 ejerskab, men et ejerskab omkring viden og deltagelse i beslutningerne i virksomheden. Et ultimativt eksempel er de medarbejdervalgte i aktieselskabernes bestyrelser, som formelt indgår på lige linie med de kapitalvalgte medlemmer. Et andet vil være vidensmedarbejderne, der i den daglige produktion tager del i virksomhedens innovative beslutninger og er med til at sikre virksomhedens overlevelse. Fortællingen om den professionelle IT-medarbejder som en slags borger i virksomheden er ikke kun noget der skaber en slags klister i de fleksible virksomheder, men er også en fortælling, der forsøger at give mening til individernes liv. Den taler en identitet frem om, at man er virksomhedens mand eller kvinde. Det er her loyaliteten ligger. Den frie fugl I den anden fortælling tales en professionel identitet frem som en fri fugl, og ofte kobles denne karakter sammen med en tilværelse som freelancer eller korttidsansat i virksomheder. Den frie fugl forsøger for alt i verden at undgå at blive fedtet ind i virksomhedens politiske og bureaukratiske side, samtidig med at det er meget vigtigt for den frie fugl at maksimere indtjeningen ved at søge derhen, hvor prisen er størst på den vare, man kan levere som professionel. Loyaliteten ligger her over for personen selv og en eventuel familie. Projektmageren Den tredje fortælling taler en professionel karakter frem, som primært kobler sig på det umiddelbare projekt, som han/hun er en del af. Projektmageren er dybt forpligtet over for udviklingen af et godt produkt inden for projektteamets rammer, og det er over for teamet, at loyaliteten ligger. Projektmageren er ikke så optaget af, hvad der foregår i resten af virksomheden, og han/hun er heller ikke optaget af at gøre sig markedsbar - eller employable som det hedder på engelsk - for at kunne springe fra den ene virksomhed til den anden. Det, der optager og som former identiteten, er at få det konkrete projekt op ad stå på en rigtig fed måde. Open source græsroden For mig har den største overraskelse nok været at få fortalt historien om open source græsroden. Det er en fortælling, som taler en karakter frem, der på mange punkter ligner den, som også forskere iklædes. For en open source græsrod er det vigtigste at deltage i innovative processer, hvor informationer flyder åbent dvs. er tilgængelige for alle. Pengene er ikke alt, men derimod er ens omdømme, som én der kan lave en rigtig god kode, altafgørende. Det er det, man stræber efter at lave, og passionen for arbejdet og ens omdømme hos fagfæller i det åbne informationssamfund går hånd i hånd. Patenter og indelukning af informationer er derfor noget som man forsøger at forhindre ud fra devisen, at innovation foregår bedst og hurtigst i åbne 3

4 informationssystemer. Da jeg først stødte på denne fortælling, blev den knyttet til fritidslivet: det var noget, man gjorde, når man sad hjemme og ikke arbejdede for andre. Her lavede man alt det skægge og spændende, mens det mere kedelige arbejde blev foretaget i relation til arbejdet. Men senere fik jeg fortalt, at fortællingen om open source græsrødder også skulle være en gangbar fortælling om, hvad der foregår, når IT-medarbejdere arbejder og tjener penge. I alle fire fortællinger er der således forskellige fokuspunkter på, hvad det vil sige at være en professionel IT-medarbejder og der er også forskellige fokuspunkter på, hvem der er de fremmede i forhold til den identitet, som tales frem i hver fortælling. Det er værd at lægge mærke til, at lønarbejderen ikke er en identitet, som jeg i nævneværdig grad er stødt på. 2/3 af dem, vi har kontakt med, er medlem af en fagforening, men det betyder ikke, at identiteten som lønarbejder er en stærk fortælling inden for dette arbejdsområde, hvilket kan have væsentlige konsekvenser for fagforeningernes fremtidige virke. Men det kommer jeg ikke mere ind på her. Identiteter og arbejdspraksis En ting er at høre om disse fire fortællinger om identiteter i IT-arbejdslivet, noget andet er at erfare, om de omsætter sig i praksis. Det er her min erfaring, at i praksis trækker ITmedarbejderne på forskellig vis trækker på disse fortællinger, når de giver mening til det, der foregår i deres daglige arbejdspraksis. Alle fire fortællinger aktiveres ikke altid i enhver arbejdspraksis, men der er ofte to eller tre i spil. Det betyder, at der opstår sammenstød og brydninger om, hvordan man skal fortolke noget så almindeligt som: hvornår går man hjem, hvem deler man sin viden med, hvem søger man sin viden hos, hvem er en god programmør, hvem er en skidt samarbejdspartner, hvad er en rimelig aflønning for arbejdet osv. Alle mulige emner, som kan komme til debat, når mennesker med forskellige identiteter midlertidigt mødes for at løse en fælles opgave. Ved at trække på en af fortællingerne som fortolkningsskema vil nogle spørgsmål og svar fremstå som naturlige, mens andre svar vil opfattes som mærkelige og fremmede. Og det er gennem disse brydninger, at medarbejdernes identiteter formes. Og da der fortløbende stilles nye udfordringer der opstår nye brudflader bliver identiteter noget, som også fortløbende udvikles eller forhandles frem i relationen mellem IT-medarbejderne, som deltager i den konkrete arbejdspraksis. Vi har eksempler på, hvordan en borger i virksomheden udvikler sig til en projektmager, eller hvordan en open source græsrod optager elementer fra en borger i 4

5 virksomheden. Vi har også eksempler på, hvordan en medarbejder fastholdes i en identitet som f.eks. en fri fugl eller som borger i virksomheden. Pointen er at både i processer hvor identiteten udvikles, og i processer hvor den fastholdelse, gøres der et stykke arbejde for at forme identiteten. Nogle mener, at alt dette identitetsarbejde hører videnssamfundet til. Jeg vil argumentere for, at det sådan set er et meget mere alment fænomen, der hører alle tider til. Hvordan møder man den fremmede i arbejdspraksisen? Samspillet mellem de forskellige identiteter kan antage flere former afhængigt af, hvordan man oplever mødet med den fremmede, dvs. den eller dem der ikke ligner én selv, dem der ikke har den samme identitet som én selv. Fjenden Man kan betragte den fremmede som en fjende/konkurrent, som trænger ind på ens territorium. Konsekvensen kan være, at man forsøger at afsnøre den fremmedes mulighed for at lytte med og blive sat ind i projektets hemmeligheder. I sin yderste konsekvens kan det betyde, at man ikke vil samarbejde med andre, som ikke har samme identitet som én selv. Man lukker eventuelt helt af for at udføre arbejde, som kræver tilknytning af folk, som kommer udefra set i relation til den identitet, man selv abonnerer på. Den oversete Jeg har også oplevet, at den fremmede bliver overset. Det har været tilfældet, hvor en virksomhed har købt en dyr IT-medarbejder udefra, og når vedkommende tropper op på arbejdet, er der ingen der aner, hvad han/hun skal lave. Den udefrakommende IT-medarbejder må her gøre et stykke arbejde for overhovedet at blive set af de andre projektmedarbejdere og virksomheden. Turisten Men det er ikke i alle tilfælde, at den fremmede bliver betragtet som en fjende eller bliver overset. Ofte bliver den fremmede set på som en turist, der er på gennemrejse. Og som vi ved, kan turister have forskellig status. Turisten på rygsæktræk er ikke den mest velkomne turist. Han/hun får ikke de bedste redskaber til sit arbejde, bliver sommetider sat i rum uden vinduer osv., mens turisten, som bliver betragtet som en 1. klasses rejsende, får anderledes gode vilkår for udførelsen af sit arbejde. Det har vidtrækkende konsekvenser for projektarbejdet, hvordan mødet mellem forskelligartede identiteter formes. 5

6 Meningsarenaer hvor brudflader i praksis bearbejdes Det er i arbejdspraksisen, at brudflader produceres, og det er i arbejdspraksisen, at identiteter virker, men det er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at det udelukkende er der at meningen med, hvem man er, skabes. Mine erfaringer tyder på, at meningen med, hvem man er, og hvem man er ved at blive til, skabes på en arena - meningsarenaen, der dannes rundt om IT-medarbejderen, og som IT-medarbejderen også selv er med til at skabe. I meningsarenaen er der kontakter, som ITmedarbejderen trækker på, når dilemmaer opstår i den konkrete arbejdspraksis, og det er i meningsarenaen, at IT-medarbejderen finder de foreløbige svar på spørgsmålet: hvem er jeg? Og hvordan skal jeg/har jeg reageret i dette konkrete dilemma?. Meningsarenaen varierer for den enkelte IT-medarbejder afhængig af, om det er rent faglige spørgsmål, der er tale om, eller om det er bredere arbejdsrelaterede spørgsmål. Holder vi os til det sidste, nemlig de bredere arbejdsrelaterede spørgsmål, tegner der sig to typer af meningsarenaer: En snæver meningsarena, hvor IT-medarbejderen diskuterer med venner/ familiemedlemmer samt med medarbejdere, som arbejder i den virksomhed, hvor arbejdet udføres En bred meningsarena, hvor IT-medarbejderen diskuterer med dem der er nævnt ovenfor, men også med medarbejdere i andre virksomheder end der, hvor arbejdet udføres, og med andre i faglige foreninger Konklusion Så hvor fører det os hen? Det viser os, at begreber som videnssamfundet, netværkssamfundet og den ny økonomi er begreber, der på en stereotyp og abstrakt måde forsøger at beskrive, hvad der sker med den enkeltes arbejdsliv. Virkeligheden er langt mere nuanceret, og det gælder ikke kun for IT-arbejdere, men antagelig også for andre, som ikke har været med i min undersøgelse. Det har fået mig til at konkludere, at begreber som videnssamfund, netværkssamfund og den ny økonomi bør tages MINDRE alvorligt som gode og dækkende beskrivelser af nutiden i modsætning til en industriel fortid og MERE alvorligt som sociale tankemønstre/virkelighedsopfattelser, som mennesker kæmper om at iscenesætte i arbejdslivets konkrete praksis. De, der tror på de frie fugle, hylder fleksibiliteten og argumenterer for, at toget er kørt, hvis man ikke hopper på det i tide og det er snarere i går end i dag. De, der tror på marginaliseringer, leder efter mekanismer på arbejdsmarkedet, der beskytter individet mod 6

7 fleksibilitetens rovdrift. Og de, der hylder tesen om, at identiteten undermineres, argumenterer for, at der skal større stabilitet ind i tilværelsen. Når vi derfor som samfundsforskere, fagforeningsfolk, konsulenter, journalister eller hvad vi nu er, blander os i samfundsdebatten om sammenhængen mellem arbejdsliv og andet liv, så deltager vi i en social kamp om, hvordan virkeligheden ser ud og dermed også, hvordan den bør se ud. Vi deltager derimod alt for sjældent i en videnskabelig diskurs, der forsøger empirisk at beskrive det nuværende samfund. 7

Sådan tiltrækker virksomheder de mest eftertragtede medarbejdere

Sådan tiltrækker virksomheder de mest eftertragtede medarbejdere Sådan tiltrækker virksomheder de mest eftertragtede medarbejdere en undersøgelse af en high performers præferencer Undersøgelsens hovedkonklusioner Moment Professionals undersøgelse viser, at udviklingsmuligheder

Læs mere

Sådan tiltrækker virksomheder high performers

Sådan tiltrækker virksomheder high performers Sådan tiltrækker virksomheder high performers en undersøgelse af deres præferencer Undersøgelsens hovedkonklusioner Moment Professionals undersøgelse viser, at udviklingsmuligheder er det absolut vigtigste

Læs mere

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 DAGENS PROGRAM 08:30 09:30 Opsamling 09:30 09:45 Pause 09:45 10:45 Brik Å Teori:

Læs mere

BALANCE I LEDELSE TOPLEDERNETVÆRK

BALANCE I LEDELSE TOPLEDERNETVÆRK BALANCE I LEDELSE TOPLEDERNETVÆRK HELLEROSDAHLLUND.COM TOPLEDERNETVÆRK BALANCE I LEDELSE Vi skaber resultater gennem værktøjer til balanceret ledelse baseret på viden, forskning og næste bedste praksis.

Læs mere

Hvad kan parterne gøre for at skabe en bedre balance mellem arbejdsliv og andet liv?

Hvad kan parterne gøre for at skabe en bedre balance mellem arbejdsliv og andet liv? Sagsnr. 17.01-05-21 Ref. MLK/hbj Den 27. maj 2005 Hvad kan parterne gøre for at skabe en bedre balance mellem arbejdsliv og andet liv? Af LO-sekretær Marie-Louise Knuppert Teknologirådets konference den

Læs mere

Bettina Carlsen April 2011

Bettina Carlsen April 2011 Bettina Carlsen April 2011 FTFs Ungdomsundersøgelsen 2011 De studerendes forventninger til og oplevelse af uddannelsen, SLS og arbejdslivet Nærværende notat vil præsentere de deltagende sygeplejerskestuderendes

Læs mere

BORGER- PANEL. At blive selvstændig lokker økonomien skræmmer. Maj 2015

BORGER- PANEL. At blive selvstændig lokker økonomien skræmmer. Maj 2015 BORGER- PANEL Maj 2015 At blive selvstændig lokker økonomien skræmmer Iværksætterkultur. Interesse, livsstil og frihed er de største motivationsfaktorer for at blive selvstændig kun få starter egen virksomhed

Læs mere

Konsulent virksomheden Personalesundhed Indehaver Pia Løbner Jeppesen Behandling skal tage udgangspunkt i det hele menneske

Konsulent virksomheden Personalesundhed Indehaver Pia Løbner Jeppesen Behandling skal tage udgangspunkt i det hele menneske M a g a s i n e t f o r M e d a r b e j d e r n e s T r i v s e l, S u n d h e d o g V e l v æ r e ISSN: 1604-2875 Nr. 3 Marts 2007 Konsulent virksomheden Create You Indehavere Mika Heilmann og Charlotte

Læs mere

Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller. kinesisk ordsprog. EU og arbejdsmarkedet

Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller. kinesisk ordsprog. EU og arbejdsmarkedet Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller kinesisk ordsprog EU og arbejdsmarkedet Ole Christensen, socialdemokratisk europaparlamentariker, medlem af Parlamentets

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis?

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis? Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion Hvad gør vi i praksis? Samtaleformer - mødeformer Fokus på enighed Fokus på forskellighed Mange historier Ingen (enkelt) historie kan indfange hele det levede

Læs mere

NY ANALYSE: TÆT PÅ HVER 10. AKADEMIKER LEVER PÅ KANTEN AF DET ETABLEREDE ARBEJDSMARKED

NY ANALYSE: TÆT PÅ HVER 10. AKADEMIKER LEVER PÅ KANTEN AF DET ETABLEREDE ARBEJDSMARKED SEPTEMBER 2016 JOBMOTOR NY ANALYSE: TÆT PÅ HVER 10. AKADEMIKER LEVER PÅ KANTEN AF DET ETABLEREDE ARBEJDSMARKED Løsarbejdere, projektansatte med flere arbejdsgivere og freelancere er ikke længere et særsyn

Læs mere

klassetrin Vejledning til elev-nøglen.

klassetrin Vejledning til elev-nøglen. 6.- 10. klassetrin Vejledning til elev-nøglen. I denne vejledning vil du til nøglen Kollaboration finde følgende: Elev-nøgler forklaret i elevsprog. En uddybende forklaring og en vejledning til hvordan

Læs mere

Teknologihistorie. Historien bag FIA-metoden

Teknologihistorie. Historien bag FIA-metoden Historien bag FIA-metoden Baggrund: Drivkræfter i den videnskabelige proces Opfindermyten holder den? Det er stadig en udbredt opfattelse, at opfindere som typer er geniale og nogle gange sære og ensomme

Læs mere

Tværgående ledelse på ældreområdet NEXT PRACTICE

Tværgående ledelse på ældreområdet NEXT PRACTICE Tværgående ledelse på ældreområdet NEXT PRACTICE Justine Grønbæk Pors, PhD Jgp.mpp@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Copenhagen Business School Udfordringer for velfærdsledere Stigende

Læs mere

På vej mod en ny frivillighedspolitik? Temamøde i Vidensklubben Anders la Cour Copenhagen Business School

På vej mod en ny frivillighedspolitik? Temamøde i Vidensklubben Anders la Cour Copenhagen Business School På vej mod en ny frivillighedspolitik? Temamøde i Vidensklubben Anders la Cour Copenhagen Business School Temamøde den 7. november: Hvordan lærer man den offentlige sektor at innovere? Oplægget diskuterer

Læs mere

KOLLABORATION. Vejledning til elevnøgle, klasse

KOLLABORATION. Vejledning til elevnøgle, klasse Vejledning til elevnøgle, 6.-10. klasse I denne vejledning vil du finde følgende: Elevnøgler forklaret i elevsprog. Vejledning og uddybende forklaring til, hvordan man sammen med eleverne kan tale om,

Læs mere

FYRET FRA JOBBET HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KOMMER DU VIDERE?

FYRET FRA JOBBET HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KOMMER DU VIDERE? FYRET FRA JOBBET HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVORDAN KOMMER DU VIDERE? Jeg er blevet fyret! Jeg er blevet opsagt! Jeg er blevet afskediget! Det er ord, som er næsten

Læs mere

Information 19.05.2009 1. sektion Side 2 / 3 780 ord artikel-id: e18633d5 Ledende artikel: Mavepine

Information 19.05.2009 1. sektion Side 2 / 3 780 ord artikel-id: e18633d5 Ledende artikel: Mavepine Information 19.05.2009 1. sektion Side 2 / 3 780 ord artikel-id: e18633d5 Ledende artikel: Mavepine Børnene overlades i alt for høj grad til sig selv i daginstitutionerne. Min vurdering er, at det kommer

Læs mere

Samarbejdsmøder. Dorte Nissen. dn@inpraxis.dk

Samarbejdsmøder. Dorte Nissen. dn@inpraxis.dk Samarbejdsmøder som konflikthåndtering light Dorte Nissen dn@inpraxis.dk 1 Sig et par ord om dig selv fortæl evt. lidt om hvor du arbejder henne, og hvad der særligt optager dig Når du er kommet til denne

Læs mere

Skolen er alt for dårlig til at motivere de unge

Skolen er alt for dårlig til at motivere de unge DEBAT 16. AUG. 2015 KL. 14.32, Politiken Skolen er alt for dårlig til at motivere de unge Vi har helt misforstået, hvad der skal til for at lære de unge noget, siger lektor Mette Pless på baggrund af en

Læs mere

SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN

SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN PRÆSENTATION AF DE VIGTIGSTE POINTER FRA KONFERENCEN FOR LEDERE OG MELLEMLEDERE PÅ KOLDKÆRGÅRD TORSDAG DEN 15. MARTS 2016 2 Udgiver Socialpædagogerne Østjylland Oplag 300

Læs mere

Sherpa - her bygger vi håbet op igen

Sherpa - her bygger vi håbet op igen Sherpa - her bygger vi håbet op igen Nogle gange slår livet en kolbøtte Ved du hvad? Vi kan alle komme til at løbe for stærkt og sige ja til for meget! Og når vi står midt i det, med fri adgang til udvalgsrapporter,

Læs mere

Anne-Dorte Wæver UDVIKLINGSCOACHING & SPARRING

Anne-Dorte Wæver UDVIKLINGSCOACHING & SPARRING COACHING SOM DEL AF DET MODERNE LEDERSKAB Netværk 1 INDLEDNING HVEM ER JEG? Life- og business coaching Overgade i Odense + ude på virksomheder HVAD JEG VIL PRÆSENTERE 1: Kort om life- og business-coaching

Læs mere

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense Invitation til konferencen VUC deler viden 2013 VUC Videnscenters første konference VUC deler viden 2013 viser resultater og deler viden om vigtige udviklingstendenser og projekter i og omkring VUC. Konferencen

Læs mere

Målprogram for HK Kommunal Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016

Målprogram for HK Kommunal Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016 Målprogram for HK Kommunal 2016-2020 Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016 Målprogram som styringsredskab HK Kommunals målprogram understøtter de fælles mål,

Læs mere

Refleksionskema Den dybere mening

Refleksionskema Den dybere mening Refleksionskema Den dybere mening - den forskel du vil være, i verden Der ligger en dybere uselvisk mening bag beslutninger og valg vi træffer, som alle er dybt manifesteret i den måde vi ser verden på,

Læs mere

Smågruppe workshop om traditionerne

Smågruppe workshop om traditionerne Smågruppe workshop om traditionerne Traditionsbog-projekt - indsamling af bidrag fra mindre grupper Traditionsbog-projektet blev godkendt på Verdens Service Konferencen i 2012 som et tocyklus-projekt kørende

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med

Læs mere

Fremtidens medlemshvervning

Fremtidens medlemshvervning Fremtidens medlemshvervning De Samvirkende Menighedsplejer Nyborg Strand den 14. april 2012 Stig Fog Fundraising & Kommunikation Præsentation Stig Fog Cand. Scient. Soc. PR Indsamlingsleder Folkekirkens

Læs mere

SNAKKEN OM. børnene. Bonusbørn Sammenbragte. Forskelligheder. Udfordringer Kvaliteter. Rummelighed. Forståelse Fokus. sammenbragtfamilieraad.

SNAKKEN OM. børnene. Bonusbørn Sammenbragte. Forskelligheder. Udfordringer Kvaliteter. Rummelighed. Forståelse Fokus. sammenbragtfamilieraad. SNAKKEN OM børnene Bonusbørn Sammenbragte Forskelligheder Udfordringer Kvaliteter Rummelighed Forståelse Fokus Sådan taler I om udfordringerne omkring børnene Når man har valgt at leve sammen med et menneske,

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Råd til velfærd

F O A F A G O G A R B E J D E. Råd til velfærd F O A F A G O G A R B E J D E Råd til velfærd FOAs mål 2013-2016 Indhold FOAs mål 2013-2016 Vi har råd til velfærd..................... 2 Fælles om velfærd.................... 3 Faglig handlekraft....................

Læs mere

DGI byen den 03-11-2014

DGI byen den 03-11-2014 DGI byen den 03-11-2014 Hvad er IPS? Evidensbaseret viden om hvad der virker. Betydning af organiseringen. Udfordringer på vej mod arbejdsmarkedet, herunder åbenhed om egen psykiske lidelse. 1 IPS - Individuelt

Læs mere

Råd til velfærd F O A F A G O G A R B E J D E

Råd til velfærd F O A F A G O G A R B E J D E F O A F A G O G A R B E J D E VEDTAGET Råd til velfærd FOAs mål 2013-2016 Indhold FOAs mål 2013-2016 Vi har råd til velfærd..................... 4 Fælles om velfærd.................... 6 Faglig handlekraft....................

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering?

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan Næs Gjerding, Department of Business and Management, Aalborg University Slide 1 LO-Aalborg 4. maj 2015 Velfærdsstat vs Velstandsstat Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

*************************************************************

************************************************************* Sagsnr. Ref. Den 23. oktober 2003 +DQV-HQVHQVnEQLQJVWDOH YHG /2 VRUGLQ UHNRQJHVGHQRNWREHU ************************************************************* 'HWWDOWHRUGJ OGHU Velkommen til LO s kongres. Velkommen

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

CURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed

CURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Bidrag fra konferencen om VERSO oktober 2013 Niels Rosendal Jensen (red.) Danske abstracts Introduktion: Frivilligt arbejde, arbejdsløshed og en velfærdsstat

Læs mere

Et europæisk perspektiv på fremtidens kunnskapsentreprenør

Et europæisk perspektiv på fremtidens kunnskapsentreprenør Et europæisk perspektiv på fremtidens kunnskapsentreprenør Anne-Marie Dahl Fremtidsforsker, cand.scient.pol., sidefag i psykologi www.futuria.dk dahl@futuria.dk Hvis man havde spurgt kunderne hvad de ønskede

Læs mere

Brugen af sanktioner overfor unge kontanthjælpsmodtagere

Brugen af sanktioner overfor unge kontanthjælpsmodtagere Ungdomsarbejdsløshed Konference den 14. november 2012 Brugen af sanktioner overfor unge kontanthjælpsmodtagere Stella Mia Sieling Introduktion og indhold Præsentation to projekter Sanktioner i tal Hvem

Læs mere

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Justine Grønbæk Pors Jgp.lpf@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Center for Skoleledelse Copenhagen

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Er det ikke ligesom vi plejer eller.? Hverdagsrehabilitering

Er det ikke ligesom vi plejer eller.? Hverdagsrehabilitering Er det ikke ligesom vi plejer eller.? 19. November 2012 Hverdagsrehabilitering Resultatorienteret SundhedsPartner Agenda Kort intro Overskriften Mellemlederen i forandring og ledelse Hvorfor er det SÅ

Læs mere

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE 1 INTRO DE FØRSTE SKRIDT er en ny måde at drive a-kasse på. Fra at være a-kassen, der bestemmer, hvor, hvordan og hvornår den ledige skal være i kontakt med a-kassen,

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Bilag 3. Interview med Ole Christensen, d. 21.11.2013. Adam: I korte træk - hvad er din holdning dansk medlemskab i EU?

Bilag 3. Interview med Ole Christensen, d. 21.11.2013. Adam: I korte træk - hvad er din holdning dansk medlemskab i EU? Bilag 3 Interview med Ole Christensen, d. 21.11.2013 Adam: I korte træk - hvad er din holdning dansk medlemskab i EU? Ole: Jamen det har jeg en positiv holdning til. Altså de udfordringer vi står overfor

Læs mere

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde er et tilbud til familier, der potentielt kan komme til at fungere tilfredsstillende ved hjælp af råd og vejledning, evt. kombineret med

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Ledelseskompetencer. en integreret del af professionsfagligheden på Metropol. En pixi-udgave om hvad, hvorfor og hvordan

Ledelseskompetencer. en integreret del af professionsfagligheden på Metropol. En pixi-udgave om hvad, hvorfor og hvordan Ledelseskompetencer en integreret del af professionsfagligheden på Metropol En pixi-udgave om hvad, hvorfor og hvordan 2 Pagineringstekst Indledning Institut for Ledelse og Forvaltning har siden 2009 arbejdet

Læs mere

Ulrik Stylsvig Madsen

Ulrik Stylsvig Madsen Ulrik Stylsvig Madsen Arkitekt MAA Phd-studerende Center for Industriel Arkitektur Kunstakademiets Arkitektskole Center for Ledelse i Byggeriet Copenhagen Business School Erhvervsbyggeriets Arkitektur

Læs mere

Kvalitet i aktiveringsindsatsen

Kvalitet i aktiveringsindsatsen Kvalitet i aktiveringsindsatsen Konference for LBR og kommunale udvalg 16. november 2010 1 Disposition Formålet med analysen Baggrunden Metode og datagrundlag Foreløbige erfaringer 2 Formålet med analysen

Læs mere

SPOT PÅ SPILLERAGENTER

SPOT PÅ SPILLERAGENTER SPOT PÅ SPILLERAGENTER Af Martin Bager & Lean Bach - bragt i Spillernyt, marts 2011 Agenter fylder mere og mere på den danske håndboldscene på godt og ondt. Martin Bager og Lean Bach er suppleanter i Håndbold

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

It-chefernes dagsorden 2007

It-chefernes dagsorden 2007 Marts 2007 - nr. 1 It-chefernes dagsorden 2007 Baggrund: Resume: Hvert år i begyndelsen af året, gennemfører DANSK IT en undersøgelse af, hvad der står på it-chefernes dagsorden for det kommende år. Således

Læs mere

Under havet mødes alle øer.

Under havet mødes alle øer. Under havet mødes alle øer. En rejse i forståelse af og håndtering af konflikter mellem mennesker. af SSP konsulent i Furesø Kommune, Charlie Lywood. Antagelser om menneskernes adfærd. Vi er alle forbundet

Læs mere

PERSONALE- POLITIK. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm. GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm. POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.

PERSONALE- POLITIK. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm. GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm. POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm NEGATIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.25 pt POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.12 pt PERSONALE- POLITIK Om denne pjece Denne pjece

Læs mere

Brug din orlov! - der er nok til både far og mor!

Brug din orlov! - der er nok til både far og mor! Brug din orlov! - der er nok til både far og mor! 25 Brug din orlov - der er nok til både far og mor Udgivet af Minister for ligestilling Januar 2007 Distribution: Ligestillingsafdelingen Holmens Kanal

Læs mere

Tryghed på arbejdsmarkedet

Tryghed på arbejdsmarkedet August 2010 Tryghed på arbejdsmarkedet Resume Det danske arbejdsmarked er generelt karakteriseret ved en meget betydelig jobomsætning. Aktuelt påbegynder godt 560.000 personer årligt ny beskæftigelse.

Læs mere

En ny analyse fra REG LAB tegner en række opsigtsvækkende perspektiver for det danske fremstillingserhverv.

En ny analyse fra REG LAB tegner en række opsigtsvækkende perspektiver for det danske fremstillingserhverv. Pressemeddelelse Ny analyse: Fremtidens industri i Danmark En ny analyse fra REG LAB tegner en række opsigtsvækkende perspektiver for det danske fremstillingserhverv. Udflytningen af dansk produktion vil

Læs mere

Selvrealisering som selvrefleksion

Selvrealisering som selvrefleksion Selvrealisering som selvrefleksion Samfundets økonomiske udvikling, individualisering og sekulariseringen har skabt plads til den enkelte. Individet kan i dag selv bestemme sin egen livsvej. Ruten bliver

Læs mere

Salaam Filmfestival. Projektbeskrivelse for 2011-12

Salaam Filmfestival. Projektbeskrivelse for 2011-12 Salaam Filmfestival Projektbeskrivelse for 2011-12 Salaam Filmfestival er en landsdækkende, flerkulturel filmfestival for skoler og ungdomsuddannelser. Vi rejser rundt med film og oplæg for skoler og ungdomsuddannelser.

Læs mere

JOBCENTER Sekretariatet. Dato: 06-05-2015. Kontaktperson: Ulla Kamp

JOBCENTER Sekretariatet. Dato: 06-05-2015. Kontaktperson: Ulla Kamp JOBCENTER Sekretariatet Dato: 06-05-2015 Kontaktperson: Ulla Kamp E-mail: uak@vejen.dk NOTAT Input til beskæftigelsesplanen 2016-19 Cases: Nyledig Stabil tilknytning til arbejdsmarked Egne ønsker God habil

Læs mere

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Fremfærdsseminar D. 16. november 2015, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København Hvorfor al den snak om

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

At skabe en professionel ansvar og autonomi i velfærdsstaten

At skabe en professionel ansvar og autonomi i velfærdsstaten At skabe en professionel ansvar og autonomi i velfærdsstaten Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso), Institut for Organisation, Copenhagen Business School Mit afsæt: uddannelsesmæssigt, empirisk, metodisk

Læs mere

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har i samarbejde med jobportalen StepStone A/S taget temperaturen på vores arbejdspladser.

Læs mere

Coaching om lytteniveauer og spørgsmålstyper

Coaching om lytteniveauer og spørgsmålstyper Coaching om lytteniveauer og spørgsmålstyper Mette Pryds, kursus for vejledere modul 2, Roskilde oktober 2012 Er det overhovedet noget nyt? Coaching Homer omtaler i Odysseen den kloge gamle mand, Mentor,

Læs mere

Jesper Bo Jensen - profil

Jesper Bo Jensen - profil Jesper Bo Jensen - profil Fremtidsforsker Lic.scient.pol. Forfatter til en række artikler og bøger Direktør r og medstifter/ejer: Foredragsholder gennem mange år Tidligere forskningschef på Inst. for fremtidsforsker

Læs mere

det meningsfulde arbejdsliv

det meningsfulde arbejdsliv det meningsfulde arbejdsliv Redigeret af Cecilie Lynnerup Eriksen DET MENINGSFULDE ARBEJDSLIV a aarhus universitetsforlag Det meningsfulde arbejdsliv Forfatterne og Aarhus Universitetsforlag 2009 Omslag:

Læs mere

Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor?

Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor? Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor? Efter at have mødt mange medlemsvirksomheder af Danske Speditører på generalforsamlinger, lokalforeningsmøder og ved direkte besøg i de enkelte virksomheder,

Læs mere

Tiltræk og fasthold de rigtige medarbejdere

Tiltræk og fasthold de rigtige medarbejdere Tiltræk og fasthold de rigtige medarbejdere HR-konsulent Kirsten B. Nielsen DLBR-ledelsesrådgivning og LandboSyd Direkte nr. 7436 5113, Mobil nr. 61627724 Mail: kbn@landbosyd.dk Maslows behovspyramide

Læs mere

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet

Læs mere

Etnografisk langsommelighed Alexandra Instituttet 16. september 2008

Etnografisk langsommelighed Alexandra Instituttet 16. september 2008 Mening i arbejdslivet i BDO ScanRevision Etnografisk langsommelighed Alexandra Instituttet 16. september 2008 Ydelser BDO ScanRevision Revision Udarbejdelse af regnskaber Økonomisk rådgivning Skat Moms

Læs mere

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket.

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket. KLAUSUL: DET ER DET TALTE ORD, DER GÆLDER Tale til stormøde om efterløn den 2. februar 2011 i Odense Indledning Harald Børsting Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere.

Læs mere

Nytænkning og udvikling

Nytænkning og udvikling Køb bøgerne i dag Nytænkning og udvikling D. 10. nov. 2014 Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO giver dig redskaber og inspiration

Læs mere

BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER

BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN Alex Duong på 19 år går på Midtfyns Gymnasium, hvor der er en speciallinje for personer med diagnoser inden for autisme spektret.

Læs mere

Aspergers, ADHD & Pubertet - en sprængfyldt cocktail

Aspergers, ADHD & Pubertet - en sprængfyldt cocktail Aspergers, ADHD & Pubertet - en sprængfyldt cocktail Workshop v/ Resilience Annette Dam & Randi Lütkendahl SIKON 2010 Aspergers, ADHD & pubertet - en sprængfyldt cocktail Mange forældre oplever generelt,

Læs mere

Jeg tror, at efter- og videreuddannelse kommer til at spille en central rolle i moderne fagforeninger i de kommende år.

Jeg tror, at efter- og videreuddannelse kommer til at spille en central rolle i moderne fagforeninger i de kommende år. Jeg tror, at efter- og videreuddannelse kommer til at spille en central rolle i moderne fagforeninger i de kommende år. Jeg tør påstå, at medlemmernes udvikling i endnu højere grad end nu vil være omdrejningspunkt

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Knokl hårdt og bliv fyret

Knokl hårdt og bliv fyret Knokl hårdt og bliv fyret Onsdag den 14. maj 2008, 0:01 Hårdt arbejde giver ikke automatisk succes. Læs om de fem områder, hvor du måske gør en kæmpe arbejdsindsats - uden reelt at blive belønnet for det.

Læs mere

Danskerne tager arbejdet med på ferie resultat af undersøgelse

Danskerne tager arbejdet med på ferie resultat af undersøgelse Danskerne tager arbejdet med på ferie resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har gennemført en internetbaseret undersøgelse af, hvorvidt vi holder ferie

Læs mere

Klubbernes enestående mulighed Skolereformens nye roller, grænser og fællesskaber

Klubbernes enestående mulighed Skolereformens nye roller, grænser og fællesskaber Klubbernes enestående mulighed Skolereformens nye roller, grænser og fællesskaber Justine Grønbæk Pors, PhD Jgp.lpf@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Copenhagen Business School Innovativ

Læs mere

Politiske værksteder. - præsentation af arbejdet

Politiske værksteder. - præsentation af arbejdet Politiske værksteder - præsentation af arbejdet Hvad er de vigtigste ideer? Mødes oftere Lokale fællesskaber Det sociale kan godt være startskud Gør det let at være aktiv Hvordan er relationsopbygning

Læs mere

Frivillighed og velfærdssamfundet. Frivillige i bibliotekerne? Nivå Bibliotek 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School

Frivillighed og velfærdssamfundet. Frivillige i bibliotekerne? Nivå Bibliotek 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School Frivillighed og velfærdssamfundet Frivillige i bibliotekerne? Nivå Bibliotek 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School Frivillighed og velfærdssamfundet Frivillige i bibliotekerne? Nivå Bibliotek

Læs mere

Hvad sker der med myndighedsrollen i disse år? Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso) Copenhagen Business School

Hvad sker der med myndighedsrollen i disse år? Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso) Copenhagen Business School Hvad sker der med myndighedsrollen i disse år? Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso) Copenhagen Business School Mit afsæt: uddannelsesmæssigt, empirisk, metodisk og teoretisk Faglig baggrund: Antropolog

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

EN SKOLE I FORANDRING

EN SKOLE I FORANDRING EN SKOLE I FORANDRING INKLUSION, FORANDRINGSLEDELSE OG VISIONER FOR GRUNDSKOLENS FREMTID KONFERENCE 10.03.2014 ODENSE CONGRESS CENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK EN SKOLE

Læs mere

Lige løn? - om ligelønseftersyn

Lige løn? - om ligelønseftersyn Lige løn? - om ligelønseftersyn Dansk Journalistforbund Faglig afdeling Februar 2015 Ligeløn er et lovkrav Kvinder og mænd har krav på samme løn, når de udfører samme arbejde eller arbejde, der har samme

Læs mere

Nøglen til det succesfulde og fleksible arbejdsliv

Nøglen til det succesfulde og fleksible arbejdsliv Hovedartikel: Nøglen til det succesfulde og fleksible arbejdsliv 5 10 15 20 25 30 35 40 45 Problematikken ved distancearbejde løses ikke, så længe de såkaldte eksperter bliver ved med at lave generaliserende

Læs mere

GENERATION MÅLRETTET?

GENERATION MÅLRETTET? GENERATION MÅLRETTET? Om unges integration - eller mangel på samme - i uddannelse og arbejde KONFERENCE DEN 8. NOVEMBER 2011 GENERATION MÅLRETTET? Om unges integration - eller mangel på samme - i uddannelse

Læs mere

Amerikansk fodbold giver unge anderledes succesoplevelser

Amerikansk fodbold giver unge anderledes succesoplevelser Amerikansk fodbold giver unge anderledes succesoplevelser En forening får gennem skolesamarbejdet mulighed for at give børn og unge anderledes succesoplevelser. Foreningen introducerer amerikansk fodbold

Læs mere