Produktivitetseffekter af uddannelse og generelt uddannelsesløft

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Produktivitetseffekter af uddannelse og generelt uddannelsesløft"

Transkript

1

2

3 Produktivitetseffekter af uddannelse og generelt uddannelsesløft - En analyse på baggrund af en detaljeret uddannelsesopdeling april 2013 Udført for Djøf Henrik Barslund Fosse, seniorrådgiver Rasmus Højbjerg Jacobsen, analysechef Centre for Economic and Business Research (CEBR) Økonomisk Institut Copenhagen Business School Handelshøjskolen Porcelænshaven 16A, 1, DK-2000 Frederiksberg C (+45)

4 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Opgaven Indledning Analysen Data Metode... 7 Bibliografi

5 Opgaven CEBR har for Djøf udført en opgave, der har bestået i at få klarlagt produktivitetseffekter af uddannelse på et relativt højt detaljeniveau. Opgaven omfatter to dele: Den første del er en klarlægning af såkaldte egen- og fælleseffekter på 16 uddannelsesgrupper defineret ud fra fire uddannelseslængder og fire uddannelsesretninger. Beregningerne er udført på brancheniveau og inden for sektorerne privat fremstilling og privat service. Den anden del af opgaven omfatter en konsekvensberegning af at løfte Danmark op i OECD s top 5, når det gælder andel af personer på arbejdsmarkedet med en videregående uddannelse. CEBR har beregnet produktivitetseffekter inden for sektorerne privat fremstilling og privat service. Endelig har Djøf ønsket, at de samlede produktivitetsgevinster af et uddannelsesløft omsættes til populære størrelser i velfærdsdebatten. 3

6 1 Indledning Dette notat indeholder en beskrivelse af beregninger af uddannelseseffekter. Beregningerne tager udgangspunkt i allerede estimerede marginaleffekter og følger tidligere anvendte metoder. Notatet inddelt som følger: Kapitel 2 er et kort teknisk kapitel, der informerer om data samt kort opremser litteraturgrundlaget og de anvendte metoder til at beregne effekterne af uddannelse. 4

7 2 Analysen Dette kapitel er opdelt i to hovedafsnit, der gennemgår hhv. datakilderne og metoden til beregningen. 2.1 Data Vi anvender data fra to hovedkilder: Registerdata og nationalregnskabsdata, begge fra Danmarks Statistik. Begge datakilder tager udgangspunkt i data fra 2010, som på dette tidspunkt er det seneste tilgængelige år i registerstatistikken. Vi bruger herudover registerdata fra 2005 til at vurdere den empiriske udvikling i uddannelsessammensætningen over tid. Registerdata Registerstatistikken kan kortlægge befolkningens højest fuldførte uddannelsesniveau og arbejdsmarkedstilknytning. Vi ser på de beskæftigedes primære arbejdsplads for at tildele de beskæftigede en branchetilknytning. Dernæst kan vi beregne fordelingen af hovedbeskæftigede på 16+1 uddannelsesgrupper. De 16 af grupperne fremkommer ved at inddele uddannelser efter længde (erhvervsuddannelse, kort videregående uddannelse (KVU), mellemlang videregående uddannelse (LVU), lang videregående uddannelse (LVU)) og retning (samfund, humanistisk, teknisk, sundhed). Den 17. gruppe er ufaglærte. Brancheinddelingen følger 19-inddelingen fra dansk branchekode 2007 (DB07). På dette niveau fremtræder private fremstillingsvirksomheder som en selvstændig branche/sektor. Derudover defineres en privat servicesektor. Oversigt over brancherne og opdeling i privat service- og fremstillingsvirksomhed fremgår af TABEL

8 TABEL 2.1 BRANCHEOVERSIGT Branchekode Branchenavn Sektor A Landbrug, skovbrug og fiskeri B Råstofindvinding C Industri Fremstilling D Energiforsyning E Vandforsyning og renovation F Bygge og anlæg G Handel Service H Transport Service I Hoteller og restauranter Service J Information og kommunikation Service K Finansiering og forsikring Service L Ejendomshandel og udlejning Service M Videnservice Service Rejsebureauer, rengøring og anden N operationel service Service O Offentlig administration, forsvar og politi P Undervisning Q Sundhed og socialvæsen R Kultur og fritid Service S Andre serviceydelser mv. Service Anm.: Tabellen viser en oversigt over branche-19-inddelingen (jf. DB07) og inkluderingen af servicebrancher i en samlet servicesektor. Fremstilling er allerede omfattet af branche-19 koden C, som omhandler Industri (hvilket er fremstilling). Samlet set omtales de to til senere formål definerede sektorer privat fremstilling- og servicevirksomhed. Nationalregnskabsdata Analysens metode følger de oprindelig anvendte metoder fra Junge & Skaksen (2011) og Junge (2010). De benytter nationalregnskabsdata til at hente bruttoværditilvækst, lønsum og antal lønmodtagere. På baggrund af disse tal kan vi beregne værditilvækst per lønmodtager og gennemsnitlig løn per lønmodtager. Fordelen ved at anvende nationalregnskabsdata er, at man får Danmarks Statistiks senest reviderede tal og deres bud på samlet økonomisk aktivitet, hvorimod registerstatistikken ikke revideres, og opgørelsen af den samlede aktivitet afhænger af valgte kriterier. Vi er ikke afhængige af data på virksomhedsniveau i denne analyse, og derfor er det helt på sin plads at anvende nationalregnskabsdata. 6

9 2.2 Metode I dette afsnit behandler vi fem emner: 1) De anvendte effekter fra Junge & Skaksen (2011). 2) Tolkning af effekter 3) Beregning af egen- og fælleseffekter efter metode fra Junge (2010) 4) Beregning af totaleffekter efter Junge & Skaksen (2011) og disses anvendelse til konsekvensberegning af et uddannelsesløft. 5) Omregning af effekt af uddannelsesløft til interessante samfundsøkonomiske størrelser. De anvendte effekter Junge & Skaksen (2011) har for Dansk Industri gentaget beregninger fra Junge & Skaksen (2010), men med større detaljeringsgrad. Fra at dække blot effekterne af lange videregående uddannelser i analysen, udvider 2011-analysen detaljeringsgraden til at dække videregående uddannelser i særskilte grupper samt erhvervsuddannelser. De estimerede effekterne herfra er gengivet nedenfor i Error! Reference source not found.. For begge de opgjorte effekter gælder, at der er tendens til, at jo uddannelse, desto højere bliver effekten, om end der er undtagelser for særligt fælleseffekten. For nærmere beskrivelse af forudsætninger og udfordringer med valg af estimationsmetode til fælleseffekten, henvises til Junge & Skaksen (2010, 2011). Når vi beregner totaleffekten, anvender vi samtlige estimater, også de, der er statistisk insignifikante, fordi de er estimeret som en samlet størrelse, og udeladelse af visse estimater ville give en misvisende og selektiv fortolkning af totaleffekten på tværs af de forskellige uddannelsesretninger og -længder. Der findes kun to insignifikante effekter (kort vidr. TEK i fremstilling og faglært i service). CEBR har for Djøf kvantificeret egen- og fælleseffekterne til kroner og ørebeløb i en særskilt levering. 7

10 TABEL 2.2 UDDANNELSESEFFEKTER FRA JUNGE & SKAKSEN (2011) Egeneffekt Fremstilling Servicesektor Ufaglært Faglært referencegruppe 0,05 Kort videregående udd. 0,15 0,16 0,21 0,20 Mellemlang videregående udd. 0,21 0,43 0,14 0,41 Lang videregående udd. 0,58 0,53 0,31 0,56 Ufaglært referencegruppe Faglært 0,01 Kort videregående udd. 0,12 0,11 0,15 0,12 Mellemlang videregående udd. 0,18 0,29 0,08 0,30 Lang videregående udd. 0,44 0,36 0,21 0,41 Fælleseffekt Uddannelseslængde SUN TEK HUM SAMF Fremstilling Ufaglært referencegruppe Faglært 0,09 Kort videregående udd. -0,29 0,01 0,49 0,88 Mellemlang videregående udd. 0,35 0,39 0,46 0,35 Lang videregående udd. 2,91 0,86 0,31 2,00 Servicesektor Ufaglært referencegruppe Faglært 0,01 Kort videregående udd. 0,31 0,09 0,35 0,69 Mellemlang videregående udd. 0,69 0,63 0,14 0,87 Lang videregående udd. 0,76 0,14 0,40 0,93 Anm.: De viste fælleseffekter er virksomhedsgennemsnitlige TFP-effekter. For alle beregninger er referencegruppen ufaglærte. Der er ikke specificeret retning for faglærte, hvorfor der kun findes en samlet effekt. Tal med understregning indikerer insignifikante estimater. Kilde: Junge & Skaksen (2011) Tolkning af effekter Fra beregningerne kan man ikke konkludere, at et uddannelsesløft med et snuptag giver produktivitetsforbedringer. Effektberegningerne tager ikke højde for den kausale sammenhæng mellem produktivitet og uddannelse. I beregningerne nedenfor skal man tolke effekterne sådan, at et uddannelsesløft, som fører til højere uddannet arbejdsudbud, på sigt vil give muligheder for et produktivitetsløft, fordi forventningerne til, at arbejdsmarkedet opkvalificeres, skaber nye muligheder for virksomheder til at udvikle nye produkt- og forretningsgange i fremtiden. Det vil trække efterspørgslen på mere uddannet arbejdskraft op, og dermed udnyttes de tilgængelige arbejdskraftsresurser til fulde. Realisering af effekterne er således mulig. Beregning af egen- og fælleseffekter Fra Junge & Skaksen (2011) anvendes de i Error! Reference source not found. gengivne estimater. 8

11 Egeneffekten angiver den relative lønpræmie, som en given uddannelse i gennemsnit giver mere i løn sammenlignet med en gennemsnitlig ufaglært løn. For at kvantificere egeneffekten til et kroner og ørebeløb skal vi udregne den gennemsnitlige løn for en ufaglært,. Den beregnes i Junge (2010) efter formlen 1,, 1 hvor, er effekten for den videregående uddannelseslængde l og retning r,, er andelen, er den samlede effekt for erhvervsfaglige uddannelser med tilhørende andel for gruppen, og til sidst er andelen af ufaglærte. Når vi kender den gennemsnitlige løn for en ufaglært,, kan vi gange lønpræmien herpå og få egeneffekten for en given gruppe (r,l) i forhold til referencegruppen (ufaglærte): 1.,, Fælleseffekten angiver effekten af en uddannelsesgruppes generelle effekt på virksomhedernes produktivitet sammenlignet med referencegruppen, ufaglærte. Vi følger Junge (2010) og beregner først den gennemsnitlige værditilvækst per lønmodtager, _ _. Dernæst ganger vi estimatet for fælleseffekten,,, på: æ., _ _, For ydereligere detaljer, se appendiks A i Junge (2010). Konsekvensberegning af uddannelsesløft på 1%-points Konsekvensberegningen skal undersøge et løft af uddannelsesniveauet i den private sektor ved, at andelen med videregående uddannelse øges, jf. regeringens målsætning for uddannelsesniveauet i den private sektor. I denne sektion gennemgår vi beregningen for et uddannelsesløft for hele arbejdsmarkedet, som løfter andelen af ansatte med videregående uddannelse i alle brancher, private og offentlige, med 1 procentpoint. Vores forudsætning er, at hvis et uddannelsesløft løfter uddannelsesandelene i de enkelte brancher lige meget set 1 Bemærk, at der kun findes én egeneffekt og én fælleseffekt for gruppen af erhvervsfagligt uddannede, fordi effekten i Junge & Skaksen (2011) ikke er specificeret på retningen af uddannelserne. 9

12 forholdsmæssigt til branchernes størrelse, så er der ingen modsætning mellem at anskue et uddannelsesløft for hele arbejdsmarkedet eller blot dele af arbejdsmarkedet. Målet med øvelsen er at finde den procentuelle effekt på bruttoværditilvæksten. Den beregnes på følgende måde: % æ 1,, æ,, I ord, så angiver ovennævnte beregning summen af de enkelte bidrag til den procentuelle BVT-ændring fra uddannelsesgruppernes (l,r) tiltagende betydning og dermed større samlede egen- og fælleseffekter. Beregningens elementer er forklaret herunder: - er fremskrivningsfaktoren for den andel, som vedrører en given længde (l) for en uddannelse. Således angiver ( 1, ændringen i den pågældende andel, som bidrager til at opfylde den ønskede målsætning. Længere nede uddybes beregningen af fremskrivningsfaktoren. - Hver af andelsændringerne, ( 1,, ganges på totaleffekten,, æ,, for en given længde og retning. Egeneffekten,,, justeres med lønnens andel af BVT, fordi egeneffekten er målt i forhold til lønnen og ikke værditilvæksten. Hermed fås de marginale bidrag for hver af de betragtede uddannelseslængder og retninger. - Tilbage er blot at summe alle de marginale bidrag for at få den samlede procentuelle effekt på BVT og dermed også en kvantificering i kroner og øre af et uddannelsesløft. Fremskrivningsfaktoren,, er beregnet på to måder afhængig af tilvalg af ønske om indregning af empirisk udvikling: 1) Uden empirisk udvikling Hvis man ønsker at øge andelen af beskæftigede med videregående uddannelse med 1 procentpoint i en given del af økonomien (fx fremstilling eller privat service), så nedskrives andelene af faglærte og ufaglærte med hver 1/2 %-points. De tre videregående uddannelseslængder opskrives fladt på tværs af retning med 1/3%-points hver. Dermed øges andelen med videregående uddannelse med 1%-point, mens andelen af faglærte og ufaglærte sænkes med 1%-point, og totalen af 10

13 andelen er dermed uændrede 100% for den del af økonomien, man har ønsket at udføre eksperimentet på. 2) Med empirisk udvikling Hvis man ønsker at øge andelen af beskæftigede med videregående uddannelse med 1%-point i en given del af økonomien (fx fremstilling eller privat service), så nedskrives andelene af faglærte og ufaglærte med empiriske vægte. Fx tegner ufaglærte i fremstilling sig for hele faldet i andelene. Dvs. andelen af ufaglærte nedskrives med hele 1%-point, mens andelen af faglærte er uændret. 2 De tre videregående uddannelseslængders samlede, respektive andele opskrives med 1%-point under hensyntagen til den andelsårsag i udviklingen fra ( for videregående uddannelser, som en uddannelseslængde v har haft for den samlede stigning i andelen med videregående uddannelser. TABEL 2.3 viser, hvorledes justeringsfaktoren for de givne uddannelseslængder udregnes. Som eksempel var andelen med lang videregående uddannelse (LVU) i fremstillingssektoren i ,6 pct. Fra voksede andelen med 2,4%-points. Ud af de videregående uddannelsers samlede vækst svarede det til 56%. Dermed bliver LVU s andel i det samlede krav til 1%-points stigning i andelen 0,56%-points. Kravet til LVU bliver derfor en andel på 7,6%+1%-points 0,56=8,1%. Justeringsfaktoren er derfor (8,1/7,6) = 1,07. Sammenlignet med de øvrige justeringsfaktorer ser man tydligt, hvorfor det er vigtigt at tage hensyn til den empiriske udvikling. 2 Vægtene er mere jævnt fordelt i resten af brancherne. 11

14 TABEL 2.3 BEREGNING AF JUSTERINGSFAKTOR VED ET LØFT AF ANDELEN MED VIDEREGÅENDE UDDANNELSE PÅ 1%- POINT Ændring Vid. udd. andel af samlet Andel i ændring for vid. udd. Beregning af justeringsfaktor Uddannelseslængde Pct. points Kort videregående udd. 0,082 +0,8% 0,20 (0, ,01 0,2) / 0,082 = 1,024 Mellemlang videregående ud 0,075 +1,0% 0,24 (0, ,01 0,237) / 0,075 = 1,032 Lang videregående udd. 0,076 +2,4% 0,56 (0, ,01 0,563) / 0,076 = 1,074 Anm.: Tallene er for fremstillingssektoren. Nedjustering af den samlede andel for gruppen ufaglærte+faglærte er ligesom de videregående andele justeret for empirisk udvikling. Kilde: CEBR-beregninger på Danmarks Statistiks registerdata, Nedenfor i TABEL 2.4 er vist konsekvenserne for ændringer i andelene. Heraf ser vi, at andelen af ufaglærte+faglærte falder med 1%-point, mens de videregående uddannelser samlet stiger med 1%-points. Lange videregående uddannelser (LVU) øges forholdsmæssigt mest jf. deres empiriske udvikling tidligere dokumenteret i TABEL 2.3. Indenfor LVU vokser TEK mest i absolutte termer, hvilket skyldes, at andelen af LVU-TEK-uddannede er større end de øvrige uddannelsesretninger. TABEL 2.4 ÆNDRINGER I ANDELE OG BVT-EFFEKT VED ET UDDANNELSESLØFT PÅ 1%-POINT Ændringer i andele (%-points, med empirisk udvikling Samlet BVT-effekt (%) indregnet) Uddannelseslængde I alt SUN TEK HUM SAMF Med empiri Uden empiri Ufaglært+faglært 1,0% +0,0% 0,1% Kort videregående udd. +0,2% +0,0% +0,1% +0,0% +0,0% +0,1% +0,1% Mellemlang videregående udd. +0,2% +0,0% +0,2% +0,0% +0,0% +0,1% +0,2% Lang videregående udd. +0,6% +0,1% +0,3% +0,1% +0,2% +0,9% +0,6% I alt (lodret sum) 0,00% +0,1% +0,6% +0,1% +0,2% +1,1% +0,8% Anm.: Tallene er for fremstillingssektoren. Kilde: CEBR-beregninger på Danmarks Statistiks registerdata, Effekten på BVT af et uddannelsesløft på 1%-points anslås til at være tæt på 1%, ligesom Junge & Skaksen tidligere har anført. Bemærk, at der er markant lavere BVT-effekt, hvis den empiriske udvikling ikke indregnes, og det skyldes lavere vægt på BVT-bidrag fra LVU og dermed større vægt på lavere bidrag fra de øvrige uddannelseslængder. Det er ikke umiddelbart muligt at beregne en totaleffekt på den totale private sektors BVT. Det skyldes, at Junge og Skaksens beregninger er foretaget i to klynger, som ikke fuldt dækker den private sektor. Deres ene klynge er fremstilling og deres anden klynge er privat service inkl. bygge og anlæg. Vi har udvidet servicebegrebet til at dække flere servicesektorer, men der vil stadig være de primære erhverv, råstofindvinding og forsynings- og renovationsbrancherne, som der ikke kan estimeres på. Bruttoværditilvæksten indenfor Privat service inkl. bygge og anlæg 12

15 udgjorde tilsammen med fremstilling 907 mia. kr. i 2010 (Danmarks Statistik, NAT12). Inkluderer vi de primære erhverv, råstofindvinding og forsynings- og renovationsbrancherne var BVT 1028 mia. kr. Dvs. estimatet for privat service inkl. bygge og anlæg og fremstilling tegner billedet for 88 % af aktiviteten i den private sektor med privat service privat service inkl. bygge og anlæg (71%) som den dominerende størrelse. Man kan vælge at anvende en vægtning af serviceeffekterne på hele den private sektor ekskl. fremstilling og effekterne fra fremstilling. Resultatet er en relativ BVT-effekt for hele den private sektor, som er en anelse større end de relative BVT-effekter for privat service inkl. bygge og anlæg. Regeringens målsætning er ikke formuleret som et uddannelsesløft til hele arbejdsmarkedet (hvilket også omfatter offentlige sektorer), men kun det private arbejdsmarked. Den anvendte fremskrivningsmetode er imidlertid immun over for denne sondring. Det skyldes, at implementeringen af konsekvensberegningen på hele arbejdsmarkedet tillægges de enkelte sektorer i forhold til sektoren størrelse. Det vil sige, at beregningerne altid foretages på andele, der summer til 100% indenfor den afgrænsede sektor (fx fremstilling), som beregningen foretages på. Omregning af effekt til interessante samfundsøkonomiske størrelser Totaleffekten af et uddannelsesløft giver en procentuel BVT-vækst eller et merbeløb. Dette beløb kan omregnes til interessante, samfundsøkonomiske størrelser. Skattetrykket målt i forhold til BNP forventes at være 48,5 % (Økonomi- og indenrigsministeriet, 2012). Vi antager, at vi kan anvende dette skattetryk som den andel af den skabte økonomiske aktivitet i den private sektor, der omsættes til skatteindtægt for Danmark. Vi kan sætte denne potentielle skatteindtægt i forhold til den gennemsnitlige årsløn for en faggruppe, der har samfundsmæssig interesse. Således kan vi omregne til fx det antal folkeskolelærere, hvis løn kunne være dækket af nye skatteindtægter fra produktivitetseffekterne af et uddannelsesløft. I TABEL 2.5 nedenfor vises eksempler for omregning af totaleffekt for hele den private sektor ved et uddannelsesløft på 1%-points. Totaleffekten er 8.4 mia. 13

16 kr. (2012-kr), hvoraf 4,1 mia. kr. inddrives som skatter. De 4,1 mia. kr. svarer til lønsummen for gennemsnitlige folkeskolelærere ansat i kommunerne, eller 11% af samme lærerstab i (baseret på 2007-opgørelse af antal lærere fra Lønkommissionen). TABEL 2.5 OMREGNING AF TOTAL BVT-EFFEKT TIL SAMFUNDS- RELEVANTE STØRRELSER VED UDDANNELSESLØFT PÅ 1%-POINTS Antal Standardberegnet Måneds- ansatte i Faggruppe gruppen timeløn løn Årsløn points SOSU-hjælper og hjemmehjælper, kommune SOSU-assistent, kommune Politibetjent, staten Pædagog, kommune Sygeplejerske, region Folkeskolelærer, kommune Gymnasielærer, staten Forsker, staten Uddannelsesgevinst omregnet antal stillinger ved uddannelses-løft på 1% Relativt til antal ansatte i gruppen 0,21 0,48 1,27 0,18 0,28 0, , ,22 Anm.: Lønkommissionen beregner måneds- og årslønninger ved at gange den standardberegnede timesats med hhv. 160,33 og Alle tal er fra Beløb er opregnet til 2012 med gennemsnitslønindeks for stat, kommuner og regioner. Der findes indtil flere grupper indenfor hver af faggrupperne. Derfor er fx antal SOSU-hjælpere og hjemmehjælpere ikke udtryk for det totale antal ansatte, som udfører SOSU-hjælper-arbejde. Omregning af uddannelsesgevinst til antal stillinger er beregnet ved at dividere BVT-effekten i kr. med årslønnen for en given gruppe og gange med skattetrykket (48,5%). Kollonnen yderst til højre dividerer antal stillinger med antal ansatte i den givne gruppe. Tal større end 1 indikerer fuld finansiering af lønudgifter til gruppen. Kilde: Lønkommisionen; Økonomisk Redegørelse, Økonomi- og indenrigsministeriet, december 2012; Danmarks Statistik 14

17 Bibliografi Junge, Martin & Skaksen, Jan Rose (2010): Produktivitet og videregående uddannelse, 2010 Junge, Martin & Skaksen, Jan Rose (2011): Kvalificering af produktivitet og videregående uddannelse, september 2010 Junge, Martin (2010): Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser, oktober 2010 Lønkommissionen redegørelse, bind 1, Lønkommissionen maj 2010 Økonomisk redegørelse, Økonomi- og indenrigsministeriet, dec

18 Centre for Economic and Business Research Centre for Economic and Business Research (CEBR) er et uafhængigt forsknings- og analysecenter på Copenhagen Business School (CBS). CEBR blev etableret i 1999 i Erhvervsministeriets departement. I 2005 flyttede CEBR ud på CBS, hvor centret er en integreret men uafhængig enhed ved Økonomisk Institut. CEBR CENTRE FOR ECONOMIC AND BUSINESS RESEARCH EN DEL AF COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Centre for Economic and Business Research (CEBR) Copenhagen Business School Porcelaenshaven 16A DK-2000 Frederiksberg Tlf:

Produktivitetseffekter af uddannelse og generelt uddannelsesløft i den private sektor

Produktivitetseffekter af uddannelse og generelt uddannelsesløft i den private sektor Produktivitetseffekter af uddannelse og generelt uddannelsesløft i den private sektor - En analyse på baggrund af en detaljeret uddannelsesopdeling juni 2013 Udført i samarbejde mellem og CEBR Centre for

Læs mere

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser

Læs mere

Juni Flere højtuddannede i den private sektor øger produktivitet og vækst

Juni Flere højtuddannede i den private sektor øger produktivitet og vækst Juni 2013 Flere højtuddannede i den private sektor øger produktivitet og vækst Ref. KAB/OBL 11.06.2013 Dette faktaark viser resultaterne fra en analyse, der er offentliggjort i Djøfs analysebrev DeFacto

Læs mere

Udviklingen i beskæftigelsen i 2015 opdelt på uddannelsesniveau

Udviklingen i beskæftigelsen i 2015 opdelt på uddannelsesniveau Udviklingen i beskæftigelsen i 2015 opdelt på uddannelsesniveau Beskæftigelsen voksede med 29.000 i 2015 Akademikere står for over 1/3 af den samlede beskæftigelsesfremgang fra i 2015 (jf. figur 1) Akademikerne

Læs mere

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet

Læs mere

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 16-11-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland November 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-2. kvartal 2015

Læs mere

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft 54 pct. af danskerne mener, at udenlandsk arbejdskraft vil blive et problem for det danske arbejdsmarked og 59 pct., at den trykker lønnen. Særligt de erhvervsfaglige

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - 2014 Pr. 1. januar 2014 var der 180.550 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold til 1. januar

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2013 Pr. 1. januar 2013 var der 176.109 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del Bilag 243 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del Bilag 243 Offentligt Europaudvalget 2016-17 EUU Alm.del Bilag 243 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg lov@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K T +45 72 20 50 00 E bm@bm.dk www.bm.dk CVR

Læs mere

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2016 VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2016 87 23 VI udvikler Redegørelsen sammenfatter oplysninger om de erhvervs- og beskæftigelsesmæssige

Læs mere

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden. AMK Øst 19. juni 2015

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden. AMK Øst 19. juni 2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden AMK Øst 19. juni 2015 Juni 2015 1 Udvikling i beskæftigelsen og rekrutteringssituationen på arbejdsmarkedet Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigelsen for

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2012 Pr. 1. januar 2012 var der 175.528 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Indeks 2010=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - ultimo november 2014 Ultimo november 2014 var der 183.928 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus

Læs mere

Halvdelen af den danske jobfremgang

Halvdelen af den danske jobfremgang Halvdelen af den danske jobfremgang er deltidsjob Fra starten af 13 har der været fremgang på det danske arbejdsmarked. Målt i hoveder er lønmodtagerbeskæftigelsen steget markant mere end opgjort i fuldtidspersoner.

Læs mere

Udlændinge kommer os til undsætning og gør os rigere

Udlændinge kommer os til undsætning og gør os rigere Udlændinge kommer os til undsætning og gør os rigere AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Danmark er en lille åben økonomi, og vi profiterer i høj grad af den frie bevægelighed af varer, tjenester

Læs mere

Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK

Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK September 2013 Indholdsfortegnelse Introduktion 3 Identifikation af socialøkonomiske virksomheder 3 Forskellige typer af socialøkonomiske

Læs mere

Produktivitetsudviklingen

Produktivitetsudviklingen Den 22. juli 2014 KR Produktivitetsudviklingen Af Cheføkonom Klaus Rasmussen (kr@di.dk) Væksten i den danske produktivitet har siden 1995 været utilfredsstillende. Det har den også været i de senere år

Læs mere

AMK Øst Januar Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK Øst Januar Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK Øst Januar 2017 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland Januar 2017 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2016

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen 1. halvår Virksomhederne kan lettere rekruttere. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering 1.

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen 1. halvår Virksomhederne kan lettere rekruttere. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering 1. Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen 1. halvår 2009 Virksomhederne kan lettere rekruttere Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i 1. halvår af 2009. Forgæves rekrutteringer

Læs mere

STOR GEVINST VED 12 ÅRS RET OG PLIGT TIL UDDANNELSE

STOR GEVINST VED 12 ÅRS RET OG PLIGT TIL UDDANNELSE 11. august 8 Resumé: STOR GEVINST VED 12 ÅRS RET OG PLIGT TIL UDDANNELSE Investeringer i uddannelse vil give en stor gevinst for den enkelte, som får en uddannelse, for samfundet generelt og for de offentlige

Læs mere

Faktaark: Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor

Faktaark: Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor April 2016 Faktaark: Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor Indhold Faktaark: Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor...1 Indledning og metode...2 Beskæftigelsen i den private sektor...2 Akademikerbeskæftigelsen

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 20-06-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland Juni 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-4. kvartal 2015

Læs mere

Erhvervslivets produktivitetsudvikling

Erhvervslivets produktivitetsudvikling Den 9. januar Erhvervslivets produktivitetsudvikling Stor forskel på tværs af brancher Den gennemsnitlige årlige produktivitetsvækst i perioden 995- var samlet set,77 pct. i den private sektor mens den

Læs mere

Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse

Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse 24. maj 2013 ANALYSE Af Malene Lauridsen & Karina Ransby Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse Selv om beskæftigelsen generelt er faldet, er der i løbet af det seneste år

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Chefkonsulent i Djøf Kirstine Nærvig Petersen Tlf Mobil

Chefkonsulent i Djøf Kirstine Nærvig Petersen Tlf Mobil I denne analyse foretages en beregning af potentialet for større i de forskellige dele af landet idet der tages højde for de kommunale forskelle i erhvervsstrukturen. af Forskningschef Mikkel Baadsgaard

Læs mere

- Målgruppeanalyse af HAKL s målgrupper

- Målgruppeanalyse af HAKL s målgrupper 1 Sammenfatning AMU-systemet spiller en væsentlig rolle gennem udbud af efteruddannelse, for at udvikle og udbygge arbejdsmarkedsrelaterede kompetencer hos primært ufaglærte og faglærte på arbejdsmarkedet

Læs mere

AMK Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK Øst 06-09-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland September 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-1. kvartal

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Forår Virksomhederne finder lettere nye medarbejdere. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering forår 2010

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Forår Virksomhederne finder lettere nye medarbejdere. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering forår 2010 Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen Forår 2010 Virksomhederne finder lettere nye medarbejdere Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i foråret 2010. Forgæves rekrutteringer

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010 Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i efteråret 2010: Forgæves rekrutteringer

Læs mere

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020 1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER Randers Kommune - Visionsproces 2020 Viden, vækst og virksomheder Her beskrives en række udfordringer på arbejdsmarkeds- og erhvervsområdet Færre beskæftigede i industrien,

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Værdien af den første akademiker i små og mellemstore virksomheder

Værdien af den første akademiker i små og mellemstore virksomheder Januar 2017 Værdien af den første akademiker i små og mellemstore virksomheder Analysen viser at Virksomheder, der ansætter en akademiker, har en højere overlevelsesrate end sammenlignelige virksomheder,

Læs mere

Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen

Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen En af de helt store udfordringer, som dansk økonomi står overfor, er, at den teknologiske udvikling stiller stadig større krav til medarbejdernes kompetencer.

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Udenlandsk

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2014 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Faktaark: Iværksætternes fortrop

Faktaark: Iværksætternes fortrop Juni 2014 Faktaark: Iværksætternes fortrop Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvem der bliver iværksættere,

Læs mere

HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER

HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER Til Ingeniørforeningen i Danmark Dokumenttype Rapport Dato Februar, 2012 INGENIØRFORENINGEN I DANMARK HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER INGENIØRFORENINGEN I DANMARK HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 19-01- 2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2015

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2015 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen 2. halvår 2008. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2008

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen 2. halvår 2008. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2008 Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen 2. halvår 2008 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i 2. halvår af 2008. Undersøgelsens

Læs mere

Afviste ansøgere på videregående uddannelser. Martin Junge. Rasmus Højbjerg Jacobsen. Juli 2011

Afviste ansøgere på videregående uddannelser. Martin Junge. Rasmus Højbjerg Jacobsen. Juli 2011 Juli 2011 Afviste ansøgere på videregående uddannelser Martin Junge Rasmus Højbjerg Jacobsen Juli 2011 Afviste ansøgere på videregående uddannelser 8. juli 2011 Forfattere: Martin Junge, Seniorrådgiver,

Læs mere

Hvordan får 60pct. en videregående uddannelse? Af Martin Junge, DEA

Hvordan får 60pct. en videregående uddannelse? Af Martin Junge, DEA Hvordan får 60pct. en videregående uddannelse? Af Martin Junge, DEA Fremskrivning af uddannelsesniveau med før økonomisk krise antagelser 05.12.2012 Tænketanken DEA 3 scenarier: 1. 60 %-målsætningen opnås

Læs mere

AMK-Øst 19. januar 2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden

AMK-Øst 19. januar 2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden AMK-Øst 19. januar 2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted) 1.kv.2008 til 3. kvartal

Læs mere

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 2. kvartal VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 2. kvartal 87% 23% VI udvikler Redegørelsen sammenfatter oplysninger om de erhvervs- og beskæftigelsesmæssige udviklingstendenser

Læs mere

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Fyn. Bilag til pkt. 9.1

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Fyn. Bilag til pkt. 9.1 Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Fyn Bilag til pkt. 9.1 Juni 2015 1 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted) på Fyn Fig. 2. Udvikling i beskæftigelsen

Læs mere

Præstationsbonus. HR-analyse

Præstationsbonus. HR-analyse Præstationsbonus HR-analyse September 2014 Indhold 1. Executive Summary... 3 2. Om undersøgelsen... 4 3. Udbredelsen af præstationsbonus... 6 4. Udbetalt bonus... 9 5. Kriterier for præstationsbonus...

Læs mere

Danske virksomheder bruger ikke de officielle rekrutteringskanaler

Danske virksomheder bruger ikke de officielle rekrutteringskanaler Danske virksomheder bruger ikke de officielle rekrutteringskanaler Den seneste undersøgelse om rekrutteringer på det danske arbejdsmarked foretaget af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR)

Læs mere

Kvartalsnyt fra estatistik Oktober 2015

Kvartalsnyt fra estatistik Oktober 2015 16 kommuner har lagt finanskrisen bag sig I 16 ud af landets 98 kommuner er der i dag flere fuldtidsjob end i 2008. Det viser specialkørsler fra Danmarks Statistiks beskæftigelsesstatistikker, som estatistik

Læs mere

RAR Nordjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet

RAR Nordjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Nordjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet Nøgletal for Nordjylland opdaterett til mødet i RAR Nordjylland d. 24. august 215 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1 udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Forår Fortsat få rekrutteringsudfordringer på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Forår Fortsat få rekrutteringsudfordringer på det danske arbejdsmarked Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen Forår 2012 Fortsat få rekrutteringsudfordringer på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i foråret 2012.

Læs mere

Private og offentlige erhverv køber rådgivning i samme omfang

Private og offentlige erhverv køber rådgivning i samme omfang DI RÅDGIVERNE - ANALYSE September 2016 Private og offentlige erhverv køber rådgivning i samme omfang I både det offentliges indkøb og det private erhvervslivs indkøb, udgør rådgivning 12 pct. af deres

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Vestjylland

Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Vestjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Vestjylland September 2017 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er en vifte af

Læs mere

Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Østjylland

Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Østjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Østjylland Juni 2016 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er en vifte af ydelser

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2012.

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2012. Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2012 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i efteråret 2012: Undersøgelsens

Læs mere

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK September 212 Erhvervsstrukturen i Syddanmark Indledning Analysen om erhvervsstrukturen i Syddanmark giver et overblik over den aktuelle

Læs mere

RAR Vestjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet

RAR Vestjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Vestjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet Udvikling i Beskæftigelsen Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere Finanskrisen resulterede i et væsentligt fald i beskæftigelsen fra 2008 til

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 26-08-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm August 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere Beskæftigelsen på Bornholm målt som udviklingen

Læs mere

Job for personer over 60 år

Job for personer over 60 år Job for personer over 60 år Af Niels Henning Bjørn, NIHB @kl.dk Seniorerne over 60 år fortsætter i stigende grad på arbejdsmarkedet, men hvilke job er de beskæftiget i, og i hvor høj grad er seniorerne

Læs mere

Bornholms vækstbarometer

Bornholms vækstbarometer Bornholms vækstbarometer Udviklingen - + Finanskrisescenarium 2016 baseret på data fra SAMK / LINE modellen Bornholms Vækstforum Marts 2009 Indhold Indledning... 3 Forbehold... 3 Beskæftigelsen... 4 Ledighedstal...

Læs mere

Akademikeres værdi for samfundet

Akademikeres værdi for samfundet Den 14. april 2016 ks/bv/nh/ Akademikeres værdi for samfundet Produktivitet Figur 1 Uddannelse er en god forretning for den enkelte og samfundet Akademikere bidrager igennem hele deres liv med 14,5 mio.

Læs mere

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse 14. juni 2017 2017:9 Seks ud af ti i stabil beskæftigelse Af Pernille Stender Beskæftigelsesfrekvensen er en central indikator, når temperaturen på arbejdsmarkedet skal tages. Beskæftigelsesfrekvensen

Læs mere

Bygge og anlægsbranchen på Bornholm

Bygge og anlægsbranchen på Bornholm Bygge og anlægsbranchen på Bornholm 26. maj 2014 Formål med undersøgelse: At fremskaffe faktuel viden om sektoren Kort og godt hvordan står det til med bygge- og anlægsområdet på Bornholm? Hvorledes er

Læs mere

I nedenstående tabel er antallet af fuldtidspersoner omregnet til procent således, at der kan sammenlignes på tværs af kommunerne.

I nedenstående tabel er antallet af fuldtidspersoner omregnet til procent således, at der kan sammenlignes på tværs af kommunerne. Notat Vedrørende: Notat om Arbejdsmarked, Pendling og demografi Sagsnavn: Arbejdsmarked, Statistik og Analyser 2015 Sagsnummer: 15.20.00-G01-15-15 Skrevet af: Morten Fich og Troels Rasmussen E-mail: Morten.Brorson.Fich@randers.dk

Læs mere

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK April 2014 Erhvervsstrukturen i Syddanmark Indledning Analysen om erhvervsstrukturen i Syddanmark giver et overblik over den aktuelle erhvervs-

Læs mere

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet Der er meget at vinde ved at tage en uddannelse. Med uddannelse følger højere indkomst og bedre arbejdstilknytning, end hvis man forbliver

Læs mere

Lønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 2008=100 2013K1 2011K3 2012K1 2011K4 2012K2 2013K2 2012K3 2013K3 2012K4

Lønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 2008=100 2013K1 2011K3 2012K1 2011K4 2012K2 2013K2 2012K3 2013K3 2012K4 28K1 28K2 28K3 28K4 29K1 29K2 29K3 29K4 21K1 21K2 21K3 21K4 211K1 211K2 211K3 211K4 212K1 212K2 212K3 212K4 213K1 213K2 213K3 213K4 214K1 214K2 214K3 Notat Løn, indkomst og beskæftigelse i finanssektoren

Læs mere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Mangel på uddannet arbejdskraft Analyse udarbejdet i samarbejde med Dansk Metal Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Frem mod 22 forventes en stigende mangel på uddannet arbejdskraft.

Læs mere

FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST

FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST Organisation for erhvervslivet Juni 2010 FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST AF KONSULENT SARAH GADE HANSEN, DI, SGA@DI.DK Flere unge med en videregående uddannelse vil bidrage til at øge produktiviteten

Læs mere

Mange job med relativt få timer om ugen

Mange job med relativt få timer om ugen 11. oktober 2016 2016:17 Mange job med relativt få timer om ugen Af Thomas Thorsen, Jesper Grunnet-Lauridsen og Michael Drescher Fra 1. oktober 2016 betyder 225-timersreglen, at kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset d. 10.11.2016 Marie Møller Kjeldsen (DORS) Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset I notatet beskrives, hvordan Theil-indekset kan dekomponeres, og indekset anvendes til at dekomponere

Læs mere

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune Tal og trends 2011 Indhold Indledning....................................................... 3 Befolkning....................................................... 5 Befolkningsudvikling 2006-2010......................................

Læs mere

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012 Beskæftigelse i de sociale klasser i Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver arbejdsmarkedets sammensætning på brancher fordelt på de fem sociale

Læs mere

Produktivitetseffekter af flere innovative virksomheder

Produktivitetseffekter af flere innovative virksomheder Produktivitetseffekter af flere innovative virksomheder - Analyse af gevinster for virksomheder og samfundsøkonomi hvis Danmark når op i den europæiske top 5 hvad angår andelen af innovative virksomheder

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Arbejdsmarkedet i tal Odsherred Kommune

Arbejdsmarkedet i tal Odsherred Kommune Arbejdsmarkedet i tal Odsherred Kommune Erhvervsfrekvens Offentlig forsørgelse Aldersstruktur Etnisk struktur Uddannelsesstruktur Erhvervs- og beskæftigelsesstruktur og pendling Oktober 2010 Beskæftigelsesregion

Læs mere

Hvilke private virksomheder ansætter den første akademiker?

Hvilke private virksomheder ansætter den første akademiker? Hvilke private virksomheder ansætter den første akademiker? 1 Rapporten er udarbejdet i samarbejde med EPAC v/johan Kuhn, Jellebakken 1, 8240 Risskov, CVR-33927258 Redaktion: Claus Aastrup Seidelin, Cheføkonom

Læs mere

Produktivitet og velstand i Danmark. Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen

Produktivitet og velstand i Danmark. Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen Produktivitet og velstand i Danmark Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen VELSTAND: BNP pr. indbygger købekraftskorrigeret, 2008 Velstand og produktivitet Et lands velstand

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune

Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ny Næstved Kommune (Fladså, Holmegaard, Suså, Fuglebjerg og Næstved kommuner). Ny Næstved Kommune betegnes efterfølgende

Læs mere

Erhvervslivet på tværs

Erhvervslivet på tværs Virksomheder generelt Virksomhedernes udvikling Regnskaber Globalisering Virksomheder generelt De fleste arbejdssteder er små I Danmark er der knap 286.000 arbejdssteder. Næsten halvdelen af arbejdsstederne

Læs mere

Vækst og produktivitet på tværs af Danmark

Vækst og produktivitet på tværs af Danmark Vækst og produktivitet på tværs af Danmark Af Jonas Dan Petersen, JDPE@kl.dk Formålet med dette analysenotat er belyse den økonomiske vækst og produktivitet på tværs af landet i perioden 1995-2015 med

Læs mere

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik university of copenhagen Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik Publication date: 2014 Document Version Forlagets

Læs mere

I Danmark bliver 8% af mændene ledere, mens det kun gælder for 3,3% af kvinderne. Forskellen er således på 4,7 procentpoint.

I Danmark bliver 8% af mændene ledere, mens det kun gælder for 3,3% af kvinderne. Forskellen er således på 4,7 procentpoint. Marts 2017 Der er fortsat store forskelle på kvinder og mænds lederchancer Djøf har på baggrund af Danmarks Statistiks registre foretaget en analyse af kvinder og mænds sandsynlighed for at blive leder.

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Forår Fortsat få rekrutteringsudfordringer på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Forår Fortsat få rekrutteringsudfordringer på det danske arbejdsmarked Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen Forår 2011 Fortsat få rekrutteringsudfordringer på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i foråret 2011.

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

PRODUKTIVITET OG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE

PRODUKTIVITET OG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE PRODUKTIVITET OG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE Produktivitet og videregående uddannelse 24. marts 2010 Forfattere Martin Junge, Seniorøkonom, ph.d., CEBR Jan Rose Skaksen, Director, Professor, CEBR Projektleder

Læs mere

Udflytning af statslige arbejdspladser

Udflytning af statslige arbejdspladser Udflytning af statslige arbejdspladser Status, 1. kvartal 2017 Forfatter: Anders Hedetoft 16-06-2017 Center for Regional- og Turismeforskning Titel: Udflytning af statslige arbejdspladser Status, 1. kvartal

Læs mere

Lønudviklingen 3. kvartal 2008

Lønudviklingen 3. kvartal 2008 08-0998 - Poul 28.11.2008 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lønudviklingen 3. kvartal 2008 Der er nu oplysninger om lønudviklingen for 3. kvartal 2008. I den private sektor steg lønnen

Læs mere

Juni Analysekonsulent i Djøf Kathrine Marie Skou Brandt på Hovedresultaterne er:... 1

Juni Analysekonsulent i Djøf Kathrine Marie Skou Brandt på Hovedresultaterne er:... 1 Juni 213 Meget store forskelle i danske virksomheders evne til at skabe værdi Dette faktaark viser resultaterne fra en analyse, der er offentliggjort i Djøfs analysebrev DeFacto 12. juni 213.Se www.djoef.dk/defacto.

Læs mere

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen I denne analyse er udviklingen i startlønnen for nyuddannede akademikere undersøgt i gennem krisen. Samlet set er startlønnen for nyuddannede

Læs mere

Faglærte skaber de mest levedygtige virksomheder i Danmark

Faglærte skaber de mest levedygtige virksomheder i Danmark Faglærte skaber de mest levedygtige i Danmark Virksomheder skabt af faglærte har højere overlevelse end skabt af akademikere i 7 ud af 8 brancher. Det er altså ikke kun i nogen brancher som for eksempel

Læs mere