Indhold BAGGRUND 1 MÅLGRUPPE 1 FORM OG LÆNGDE 1 KOMPETENCE- OG RESSOURCEKRAV 2 INDHOLD 2 EMNER OG METODER 4

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indhold BAGGRUND 1 MÅLGRUPPE 1 FORM OG LÆNGDE 1 KOMPETENCE- OG RESSOURCEKRAV 2 INDHOLD 2 EMNER OG METODER 4"

Transkript

1 Indhold BAGGRUND 1 MÅLGRUPPE 1 FORM OG LÆNGDE 1 KOMPETENCE- OG RESSOURCEKRAV 2 INDHOLD 2 EMNER OG METODER 4 PSYKOEDUKATION 4 AT VÆRE GOD NOK 5 REGISTRERINGSSKEMA/LOGBOG 6 FORDELE-ULEMPE SKEMA 7 SKALERINGSMODELLER 7 BEVISFØRELSE 8 UNDGÅELSESADFÆRD 8 EKSPONERINGSØVELSE 9 BELØNNINGSMEKANISMER 9 SOCIAL FÆRDIGHEDSTRÆNING 9 DIAMANTEN 9 ALTERNATIVE TANKER 11 NEGATIV AUTOMATISKE TANKER (NAT) 11 OVERSIGT OVER METODER/EMNER 11

2 Kognitiv træning i aktiveringsindsatsen et inspirationskatalog Baggrund Væksthuset gennemførte i et udviklingsprojekt støttet af LBR-København, som havde til formål at undersøge, hvorvidt og hvordan brugen af kognitiv metode kunne benyttes som supplement til den øvrige aktiveringsindsats for borgere, der led af varierende grad af angst. Selve evalueringen af projektet kan findes på LBRs hjemmeside på Dette inspirationskatalog er derfor ikke en evaluering af projektet, men derimod en opsamling af de erfaringer og resultater, som vi mener, kan være til gavn for andre. Slutresultater m.m. kan derfor findes i evalueringen og ikke i dette katalog. Kataloget er dog blevet til på baggrund af projektets foreløbige gode erfaringer, hvor 7 af 11 er afsluttet til uddannelse, 2 til praktik, 1 er blevet raskmeldt og 1 er fastholdt i et aktiveringsforløb. Dette inspirationskatalog fokuserer primært på at vise deleffekter af de forskellige kognitive metoder samt, hvordan metoderne anvendes. Målgruppe I alt har 15 borgere gennemført hele forløbet. Der er kun foretaget slutmålinger på de 11 de resterende fire er enten sprunget fra forløbet før slut eller har ikke ønsket at deltage i en slutevaluering. Borgerne har været karakteriseret ved at have en form for angstproblematik, som har været begrænsende for deres evne til at deltage fuldt ud i aktiveringsindsatsen; fx at deltage i praktik, at have konflikter på arbejdsplads/praktiksted, at deltage i gruppeundervisning, at tage ordet i grupper, at tage offentlig transport, at påbegynde et studie m.m. Udvælgelsen er sket blandt borgere med angstlignende symptomer. En diagnose har derfor ikke været nødvendig. I løbet af projektet fandt vi ud af, at det var vigtigt at frasortere borgere, der var decideret behandlingskrævende; dvs. borgere med brug for hjælp fra psykiater, psykolog eller lign. Nedenfor beskrevne metoder kan altså ikke kurere angst men medvirke til, at personer, der lider af angst i moderat form, kan deltage i aktivering, opkvalificering, job og uddannelse. Det har også vist sig vigtigt, at deltagernes udfordringer i et vist omfang lignede hinanden. Deltagere med andre problemstillinger som fx depression, problemer med at kontrollere vrede m.m. er ligeledes sorteret fra, så grupperne blev så homogene som muligt. Form og længde Deltagerne har parallelt med øvrig aktiveringsindsats modtaget to timers kognitiv undervisning/træning om ugen i 10 uger i grupper á 3-5 personer. Det har vist sig, at længden er passende ift. at kunne flytte noget for deltagerne. Der har været gode effekter. Omvendt kunne træningen med fordel udvides til yderligere 10 gange, hvis der havde været tid og ressourcer måske kun hver anden uge for at forankre og vedligeholde forandringerne. Da mange af deltagerne i et vist omfang kan bruge de kognitive metoder med støtte fra en konsulent, men ikke helt på egen hånd, kunne man med fordel tilrettelægge et længere forløb. 1

3 Brugen af gruppeundervisning suppleret med to-tre individuelle møder har vist sig særlig effektfuld, fordi deltagerne indbyrdes har kunnet analysere hinandens udfordringer og har kunnet bidrage med alternative fortolkninger ofte i et meget praksisnært sprog, fordi de selv havde samme erfaringer. Ofte ramte deltagerne mere plet end konsulenten, når de skulle hjælpe hinanden til at sætte ord på følelser og tanker; som fx var det noget i denne dur, du oplevede eller måske føltes det sådan her. Desuden var der en meget stor gevinst ved, at deltagerne oplevede en form for normalisering af deres tilstand altså, at andre kan have det på samme måde, og at de ikke er alene med oplevelserne. Mange af deltagerne udtrykte stor lettelse og stort udbytte af denne erkendelse. Kompetence- og ressourcekrav Konsulenterne, som gennemførte undervisningen, har alle gennemgået et seks dages kursus under Kognitiv Terapicenter Århus. Konsulenterne mødtes desuden én gang om ugen i tre timer med projektlederen, som selv er autoriseret kognitiv psykolog og teamleder. På disse møder blev undervisningen forberedt, og konsulenterne modtog yderligere sparring på de konkrete forløb. Desuden blev en ekstern kognitiv supervisor tilknyttet projektlederen. Vurderingen er, at den løbende undervisning og sparring af konsulenterne har været absolut nødvendig for at gennemføre forløbene med høj kvalitet og skarpt fokus på beskæftigelsesrettet kognitiv træning. Desuden kræves det af konsulenterne, at de skal have et højt refleksionsniveau, grundig forståelse af den kognitive tilgang og en robust psyke - samt, at der afsættes tid til forberedelse og efterevaluering. To timers workshop med deltagerne kræver minimum to timers forberedelse og én times efterevaluering. Indhold De ti gange undervisning/workshop er blevet tilrettelagt løbende ift. deltagernes behov og udvikling. Fra starten var der dog et masterskema med de emner, som blev vurderet til at være væsentlige ift. målgruppen. Til inspiration ses her et bud på et sådan skema med indhold: 1. gang Form: Gruppe Formål med forløbet Lidt om deltagerne Psykoedukation: hvad er angst, og hvordan arbejder man med det. Hvad sker der i kroppen. 2. gang Form: Gruppe Psykoedukation: hvad er angst, og hvordan arbejder man med det. Hvad sker der i kroppen. Refleksion fra deltagerne hvad oplever de, hvad genkender de? Registreringsskema og skaleringsmodeller indsamling af beviser 3. gang Form: Gruppe Diamanten analyser af sammenhængen mellem følelser, tanker, adfærd og kroppen Introduktion til færdighedstræning 2

4 4. gang Form: Individuelt Planlægning og gennemførelse af færdighedstræning 5. gang Form: Gruppe Færdighedstræning opfølgning og læring fra træningen. Belønning hvordan belønner man sig selv, når man har gjort noget svært Brug af diamanten til videre analyse og forståelse 6. gang Form: Gruppe Introduktion til NAT negative automatiske tanker samt alternative forståelser Yderligere psykoedukation om angst, panikangst og normalisering af følelsen 7. gang Form: Individuelt Færdighedstræning planlægning og gennemførelse 8. gang Form: Gruppe Færdighedstræning opfølgning og læring fra træningen. Repetition ift. NAT Introduktion af Fordele-ulempe skema 9. gang Form: Individuelt 10. gang Færdighedstræning planlægning og gennemførelse Form: Gruppe Færdighedstræning opfølgning og læring fra træningen. Afrunding og læringsmål for den enkelte 3

5 Emner og metoder Nedenfor vil de metoder og emner, som blev benyttet, blive gennemgået. Det skal understreges, at det kræver en vis forståelse for - og viden om den kognitive tilgang for selv at benytte sig af metoderne og for at forstå beskrivelserne. Gennemgangen er derfor ikke en grundlæggende introduktion til den kognitive tilgang. Psykoedukation Undervisning om angst; herunder de fysiologiske og mentale processer. Forklaringer på hvad der sker i kroppen, hvor lang tid angst kan vare ved, at det ikke er livstruende, hvordan man kan håndtere det m.m. Undervisningen sigter på, at inddrage deltagernes oplevelser og sætte oplevelserne ind i en begrebslig ramme, der dels viser, at symptomerne er almene dvs. andre kan genkende dem og dels viser, at de kan antage mange former dvs. det er ikke sort/hvid. Eksempler på emner i undervisningen: Emne Angst fysiologisk set hvad sker der i kroppen? Hvor farligt er det? Er det en sygdom? Indhold Når man oplever et angstanfald, sker det ofte på baggrund af en ydre påvirkning, som man tolker som en trussel. Man mærker fx stærkt ubehag i sociale situationer med megen opmærksomhed. Ofte kan dog også blot tanken om ubehag eller fare sætte et angstanfald i gang. Således kan bare tanken om en kommende jobsamtale få sveden til at springe, ansigtet til at blegne og hjertet til at banke. Disse symptomer er instinktive og findes hos alle mennesker. Symptomerne har til hensigt at sætte os i stand til at mærke fare samt kunne flygte fra en potentiel trussel eller gå til angreb om nødvendigt. Når ansigtet blegner i forbindelse med angst, er det fordi, tankerne leder kroppen til at tro, at den er i en overlevelsessituation. Således pumpes blodet til kroppens vitale organer, der jo skal iltes optimalt, hvorved ansigtet i en kort periode bliver blodfattigt. Kropstemperaturen stiger i denne proces, hvilket kroppen regulerer ved at øge svedproduktionen. Nogle kan have en følelse af, at halsen snører sig sammen. Denne ubehagelige fornemmelse sker ved, at man bliver overfokuseret på at trække vejret grundigt af frygt for ikke at få luft nok. Jo mere man spænder i halsmuskulaturen, des mere anspændt bliver vejrtrækningen og des mere tilbøjelig bliver man til at hyperventilere. Hos den angste er de kropslige reaktioner på en oplevet faresituation særlig veludviklede. Populært kan man sige, at den angste har lært sig at reagere som et alt for sensibelt alarmsystem i et hus dvs. at gå i gang på selv en ubetydelig påvirkning. Angstsymptomer kan være stærkt ubehagelige, men er heldigvis ikke farlige. At blodet strømmer til kroppens vitale organer, og at kroppen regulerer sin temperatur, er ikke farligt. Tværtimod svarer det til det, der sker i kroppen, når man fx løber en tur. Nogle kan, i forbindelse med at blodet strømmer til de vitale organer, opleve, at det for et kort øjeblik sortner for øjnene og forveksle det med en besvimelse. Netop fordi blodet sluses derhen i kroppen, hvor der akut er mest brug for det, er sortnen for øjnene ikke farligt. Det varer kun ganske kort tid, og kroppens ræsonnement er, at blodet i den akutte situation gør bedst gavn i de vitale organer og godt - et kort øjeblik - kan undværes i synsfeltet. Kroppen har en forunderlig evne til at regulere sig selv. I denne sammenhæng betyder det, at angstsymptomerne altid vil klinge af efter maximalt 20 min (oftest vil et anfald være meget kortere). Det betyder, at man med sikkerhed kan vide, at et angstanfald ikke varer ved. Tidligere brugte man, i håndteringen af akutte angsttilfælde, at sætte en papirpose over hovedet på den angste for at reducere iltningen, hvis der var tendens til hyperventilation. I dag er man gået væk fra denne metode, da man nu ved, at overiltning aldrig sker under et angsttilfælde netop pga. kroppens evne til at regulere sig selv. Angst nævnes ofte i sammenhæng med andre psykiatriske sygdomme og lidelser som fx skizofreni og depression. Og angst er ganske rigtigt også tit en central del eller følgevirkning af disse lidelser. Angst i sig selv er dog ikke en sygdom, idet der blot er tale om forvrænget tankegang med en kropslig og følelsesmæssig reaktion til 4

6 følge. En ydre påvirkning tolkes typisk som faretruende, selvom den ikke eller kun i lille grad - er det, ligesom fx stærk hjertebanken ved angst ofte tolkes som tegn på hjerteanfald og dermed livsfare, selvom det jf. beskrivelsen ovenfor ikke reelt indebærer fare. Således er angst en tillært reaktionsform, der typisk - ikke altid - tager udgangspunkt i en eller flere tidligere ubehagelige hændelser, som er fortolket forkert, for kraftigt eller ikke er blevet bearbejdet og kommet ud af systemet. At angst er en tillært reaktionsform er en vigtig pointe, idet angsten hermed i princippet også kan aflæres. Med den rette hjælp, motivation og indsigt i sammenhængen mellem ydre påvirkninger, tanker, følelser, adfærd og kropslige reaktioner kan de fleste komme angsten til livs eller opnå en mærkbar reduktion af angstoplevelser. Tidsperioden herfor er individuel alt efter graden af angst. Hvad kan man gøre? Det er helt afgørende at få udfordret og forandret de forkerte, forvrængede tanker, der fører til angsten. Dette gøres ved at konfronteres med den eller de situationer, der vækker ubehag. Situationerne gennemleves i samarbejde med en vejleder eller terapeut det antal gange, det er nødvendigt. Dette kaldes eksponering. Her gælder det om at evaluere situationerne mere nuanceret, end man hidtil har gjort gennem dialoger og fx logbogsskrivning. Den angste er i udgangspunktet ofte præget af unuanceret, sort-hvid tankegang, når det gælder de angstudløsende situationer. Eksponeringsprocessen indeholder selvfølgelig en række teknikker og aspekter, som det her vil være for omfattende at komme ind på, men samlet set går den ud på at samle beviser ind for, at de situationer, man frygter, reelt ikke er (så) faretruende. Ved fx at gennemleve situationerne gentagelsesvist med en nuanceret evaluering vil der gradvist ske en tilvænning og udslukning af angstsymptomerne. Det er vigtigt, at den angste selv har indflydelse på planlægningen af eksponeringsprocessen, så man sikrer ejerskab, motivation og tilstrækkeligt mod. Eksponering er den eneste måde at komme angsten til livs på. Herudover findes der en række teknikker til at dæmpe symptomer ved akut optakt til angst. Disse går ud på at aflede opmærksomheden fra det angstfulde til noget mere neutralt. Man kan fx i et sådant tilfælde fokusere intenst på, hvor mange gule ting, der findes i det rum, man befinder sig i. Eller man kan tælle baglæns fra 100 ved at fratrække tallet 7. Regnestykket er så tilpas udfordrende, at man vil skulle bruge det meste af sin opmærksomhed på det. Herved reduceres opmærksomheden på det angstudløsende. Øvrige opmærksomheder Det er vigtigt at bemærke, at angst- og angstsymptomer dækker et bredt spektrum, lige fra milde symptomer (fx negativ vurdering af egen præstationsevne, svag forøget hjertebanken og let svedige håndflader) til egentlige angsttilfælde som beskrevet ovenfor, hvor man i en periode på maximalt 20 min. mister kontrollen over sine følelser og kropslige reaktioner. Det skal også understreges, at irrationel angst (dvs. den kropslige og følelsesmæssige reaktion på en oplevet trussel, der ikke er reel) ikke må forveksles med reel angst. Hvis der er tale om reelle trusler som fx overfald, vold og forfølgelse, reagerer kroppen med reel angst. Her skal ikke interveneres med kognitiv-adfærdsmæssig træning. Her skal truslen elimineres, for at angsten kan forsvinde. At være god nok En tilgang, hvor man sammen med deltagerne udforsker, hvad det vil sige at være god nok. Det handler om at slå huller i en dominerende fortælling med absolutte modpoler i form af succes vs. fiasko og i stedet skabe nuancerede fortællinger og forståelser af, hvad det vil sige at lykkes. Man kan både fokusere på at være god nok som person i det hele taget, og/eller man kan tage udgangspunkt i forskellige oplevede situationer på fx en arbejdsplads med spørgsmål som: - hvad en god nok indsats her? - hvad er en god nok kvalitet her? - hvad er en god nok relation i denne sammenhæng? Det handler i høj grad om at fjerne personens eget forventningspres om at være perfekt og i stedet sætte lavere standarder for, hvornår noget er godt nok. Opfølgning til dette kan være at 5

7 arbejde med hypoteser om, hvad andre tænker om indsatsen, kvaliteten, relationen osv. Endvidere kan man teste hypoteserne ved at spørge andre involverede. Registreringsskema/logbog Et skema eller en logbog, hvor deltageren noterer bestemte situationer ned i løbet af en uge. Det kan være privat eller i forbindelse med en praktik/et aktiveringsforløb. Det skal være situationer, som man efterfølgende vil analysere sammen med deltageren for, at han/hun bedre forstår reaktionerne og kan se alternative måder at forstå situationerne på. Deltageren kan fx nedskrive hver gang, han oplever angst. Han kan notere, hvad der skete lige før, han fik angst, hvor intensiv følelsen oplevedes (fx på en skala fra 1-10), hvordan han tacklede den, og hvor længe det varede. Den slags registrering har især til formål at gøre de efterfølgende analyser konkrete og nuancerede, så det ikke blot bliver en abstrakt analyse af angst generelt set, men altid tager udgangspunkt i konkrete situationer. Nedenfor er et eksempel på en registrering. Skema til registrering af oplevet angst Skriv kort i skemaet, hvornår du oplevede angsten, hvor meget den fyldte på en skala fra 1-10, hvad du lavede lige før, det skete, hvor lang tid det varede, og hvad du gjorde. Dag/ Tidspunkt Morgen Formiddag Middag Eftermiddag Aften Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag På vej til praktik i bussen Skala: 9 12 minutter Gik ud af bussen Skulle købe ind Skala: 6 4 minutter Ventede og gik i mindre supermarked Lå i sengen, skulle til samtale i aktivering 30 minutter Skala: 10 Meldte afbud Skulle spørge kollega om hjælp Skala: 7 15 minutter Opgav at spørge om hjælp. Forslag til opfølgende spørgsmål til skemaet: - hvad skete der, lige inden du fik angst? - hvad er forskellen på 6 og 9 på skalaen? - hvilke tanker fik du lige inden angsten? 6

8 - hvordan forstod du situationen? - var der andre måder at forstå situationen på? Ovenstående handler primært om at nuancere oplevelserne og på sigt at tilbyde andre fortolkninger og forståelser, som kan nedsætte oplevelsen af angst. Det handler også om at få noget konkret at tale om. Fordele-ulempe skema Analyse sammen med deltager af fordele og ulemper ved en forandring også kaldet ambivalensskemaet. Endnu en metode til at blive konkret og nuanceret. Bruges i de situationer, hvor deltageren udtrykker ambivalens altså, hvor der både er fordele og ulemper ved at skabe en forandring og ved ikke at gøre det. Kunsten er på den ene side at anerkende de udsagn, der taler imod forandring og på den anden side at forstørre udsagn, der taler for en forandring. Nedenstående eksempel handler om fordele og ulemper ved at deltage i et praktikforløb. Fordele-ulempe skema: Emne: Deltagelse i praktik At deltage (forandring) Ikke at deltage (status quo) Fordele Netværk noget at stå op til faglig læring Tryghed ro Ulemper risiko for angstanfald fiasko nederlag bliver ikke udfordret kommer ikke hjemmefra lærer ikke noget nyt Ved hjælp af skemaet kan man fx bede deltageren skalere, hvor vigtigt de enkelte punkter er fra 1-10 og hvor stor sandsynlighed, der er for, at det sker også fra Fx kan angsten for nederlag fylde 10 på en skala, men sandsynligheden for at det sker måske kun er på 3. Kunsten er i dialogen, at få deltageren til selv at finde argumenterne for den ønskede forandring dvs. at hælde meget på i de blå felter. Metoden fungerer bedst, når man skriver det ned, enten på papir eller tavle, fordi der netop skal fyldes på og det skal være noget, man kan kigge på og være fælles om, ligesom det kan være noget, man kan tage frem næste gang. Skaleringsmodeller Spørgsmål, hvor borgeren skal svare ud fra en skalering fx fra 1-10, 0-100%, ved hjælp af smileys - osv. Målet er at nuancere en oplevelse, forståelse eller følelse, så man kan tale om den. Altså at undgå sort-hvid tænkning. Når først man har skaleret, kan man tale om forskellene altså hvordan adskiller 3 sig fra 8 for deltageren. Forslag til emner, der kan skaleres: - hvor meget fyldte din angst i den situation? - hvor meget fyldte den bagefter? - hvor meget fylder den nu, hvor du tænker tilbage på den? - hvor nervøs er du for at møde op i morgen? - hvor vigtigt er det for dig? - hvor meget tror du på, at du kan? - hvor meget håber du på det? 7

9 Spørgsmålene kan stilles mundtligt eller endnu bedre udleveres. Fordelen er også, at man kan sammenligne svar over tid. Det kan fx se således ud: Hvordan har du det med at tage kontakt til personer, du ikke kender? 1 svarer til: det har jeg det meget dårligt med, og jeg prøver altid at undgå det 10 svarer til: det har jeg ingen problemer med overhovedet (sæt kryds/ring) Hvordan har du det med at køre i offentlig transport? 1 svarer til: det har jeg det meget dårligt med, og jeg prøver altid at undgå det 10 svarer til: det har jeg ingen problemer med overhovedet (sæt kryds/ring) Hvordan har du det med at kontrollere dine følelser, når du er sammen med andre? 1 svarer til: det synes jeg er meget svært, og det går ofte galt 10 svarer til: det har jeg ingen problemer med overhovedet, og det går rigtigt godt (sæt kryds/ring) Bevisførelse En tilgang, hvor målet er at udfordre deltagerens forståelse af en situation. Deltageren bliver bedt om at føre bevis for sin påstand. Det kan fx være, at deltageren oplever, at andre mennesker ikke kan lide ham, at de synes, han er uduelig, at de kigger mærkeligt på ham og tænker, han er underlig, at de er vrede på ham osv. Alt sammen antagelser, som ofte er forvrængninger af virkeligheden. Derfor opfordres deltageren til at bevise antagelserne, fx ved at skulle spørge de involverede. Ofte vil det allerede give en effekt blot at overveje, om der kunne være andre forståelser af situationen. Man kan bla. udfordre antagelserne ved at spørge deltaljeret ind til, hvordan deltageren kan være sikker, hvad han har set/hørt, om han selv ville reagere på samme måde, om han er tankelæser osv. Undgåelsesadfærd Dels at undervise i typisk undgåelsesadfærd (et emne under psykodedukation) og dels sammen med deltagerne at undersøge deres egen undgåelsesadfærd, som ofte kan være ubevidst. Antagelsen er, at deltagerne ofte vil søge at undgå situationer, der fremprovokerer angsten. Denne adfærd har dog den modsatte effekt af den ønskede. I stedet for at holde angsten væk bekræfter den angsten nemlig at der er noget at være angst for. Dvs. at det er en strategi, der 8

10 fodrer angsten frem for at fjerne den. Denne indsigt kan bruges ift. at få deltageren til at handle og eksponere sig for angsten for dermed at minimere den. Et eksempel kan være en person, der insisterer på at finde et arbejde/praktik, hvor han kan gå alene, fordi han ikke kan lide at være sammen med andre mennesker. Finder han så sådan et job/praktik, kan han blive bekræftet i, at han ikke kan med andre mennesker uden nogen sinde at prøve det af. Ved at holde sig på afstand af andre i praktikken, fastholdes bevisførelsen for, at det er farligt/angstprovokerende. Eksponeringsøvelse Træningsøvelser, hvor deltageren skal prøve ting af i virkeligheden og benytte sig af den indsigt og de metoder, som han/hun har lært i undervisningen. Det kan fx dreje sig om at turde tage ordet i en gruppe, at holde et oplæg, at tage bussen osv. Målet er, at deltageren høster enkeltstående erfaringer og prøver det af, som han/hun har angst for og får en oplevelse af, at man ikke dør af det, og at man med lidt øvelse kan dæmpe angsten; fx ved at tænke alternative tanker om situationen. Kræver god forberedelse og efterevaluering med deltagere. Belønningsmekanismer Gennem brug af belønninger at motivere deltagerne til at prøve ting fra undervisningen af. Dvs. at legalisere at vi alligevel i stor udstrækning benytter os af belønninger fx at købe tøj, at spise slik, at se fjernsyn osv. Ved at reflektere med deltagerne om, hvordan de kan belønne sig selv, finder man den gulerod, der fungerer for den enkelte. Social færdighedstræning Gennem praktisk afprøvning at træne de indsigter deltageren har fået gennem undervisningen. Det er vigtigt at forankre indsigterne i reel adfærdsændring for derigennem at skabe nye oplevelser og dermed ændrede fortolkninger og forståelser. Det kræver forberedelse og evaluering af træningen. En træning kan fx bestå i at tage kontakt til kolleger, at holde et oplæg i en gruppe, at stoppe sig selv inden et vredesudbrud, at kontakte arbejdsgivere (reelt, eller som rollespil) m.m. Hænger ofte sammen med evnen til at kunne analysere forholdet mellem følelser og tanker (se diamanten ). Forskellen mellem eksponering og social færdighedstræning er, at eksponering handler om enkeltstående erfaringer, som borgeren skal gøre sig, mens den sociale færdighedstræning handler om gentagelser og med tiden forandring og forankring af ændret adfærd, tanker og følelser. Diamanten En model, der bruges til at adskille følelser, tanker, adfærd og kropslig reaktion ifm. en begivenhed. Det er en analysemodel, der kan anvendes til en nuanceret forståelse af en oplevet situation og fortolkningen af denne. Modellen adskiller: - det faktisk skete - tankerne om det skete - følelserne i forbindelse med det skete - de kropslige reaktioner ifm. det skete - handlinger ifm. det skete 9

11 I skemaform ser modellen således ud: Analyse af problemepisode: At fåf indsigt i samspillet i det vedligeholdende system: Diamanten Udløsende begivenhed: Ydre faktorer (hvem, hvad, hvor, hvornår, hvor længe) Tanker eller billeder: Hvad gik der gennem hovedet på dig af tanker eller billeder, da det skete? Adfærd: Hvad gjorde du? Følelser: Hvad følte du? Fysiologiske symptomer: Hvordan reagerede din krop? (Uro, rysten, træthed, hjertebanken m.m.) Lånt fra Janne Hertz, Kognitiv Terapicenter, Århus Ved at adskille især følelser fra tanker opnår man, at deltageren bliver mere bevidst om alternative fortolkningsmuligheder af en given situation. Man trænger så at sige ind bagved følelserne fx angsten og undersøger, hvilke tanker og fortolkninger, der ligger til grund for den. Et eksempel kan være en person, der oplever angst ifm. pauser på arbejdspladsen. For personen opleves angsten som altdominerende, men ved at analysere, hvilke tanker der nærer angsten, kan man fx komme frem til, at personen tænker, at kollegerne ikke kan lide hende, at hun ikke dur til noget, at hun er bange for, at de skal opdage, at hun er dårlig til sit arbejde osv. Herefter arbejder man med at tilbyde alternative fortolkninger af situationen samt at give personen flere handlemuligheder i situationen (adfærd). Et eksempel på forskellige forståelser og følelser m.m. ifm. en begivenhed kan illustreres som nedenfor: Begivenhed Tanker Følelser Kropslig reaktion Jeg sætter mig ved et bord i pausen. Der er ikke andre, der sætter sig ved det bord De kan ikke lide mig, og det kan jeg godt forstå. Jeg er også for kedelig. De er nogle idioter, der ikke engang gider hjælpe en ny kollega De har noget vigtigt at snakke om. De kommer herover om lidt. Adfærd Ked af det Mathed Sidder passivt og siger ikke noget Vred Uro Skælder ud og konfronterer Ro Ro Siger hej, når de kommer forbi 10

12 Alternative tanker Et begreb, der bruges på tværs af øvrige modeller. Det handler om at vise, at en situation kan fortolkes på flere måder. Øvelsen går ud på at få deltageren gjort bevidst om, at vedkommendes fortolkning af en situation, ikke er den eneste mulige. Ved at indse at der kan være andre fortolkningsmuligheder, skaber man mulighed for, at deltageren kan opleve (føle) situationen anderledes og dermed handle anderledes. Et simpelt skema til analyse af alternative tanker kan se således ud: Begivenhed Tanke Alternative tanker Min chef spørger ikke til, hvordan jeg har det Han synes jeg er elendig og fyrer mig nok snart Han har travlt Jeg gør mit arbejde godt Han spørger heller ikke de andre Negativ automatiske tanker (NAT) En metode til at fange deltagerens automatiske tanker af negativ karakter. Man er især opmærksom på udsagn, der rummer ord som altid, aldrig, alle, ingen fx jeg sidder altid alene, alle kunder hader mig, ingen af mine kolleger taler med mig. Kunsten er at lokalisere NAT og udfordre dem; fx ved at indsamle beviser, ved at registrere osv. Herigennem får man nuanceret deltagerens forståelse af egen situation. Bruges oplagt sammen med alternative tanker for at vise, at NAT nogle gange ubevidst overtager deltagerens forståelser af situationer. Oversigt over metoder/emner Nedenfor følger en skematisk oversigt over metoder/emner. Emne/metode Hvordan Positive effekter hos deltager Psykoedukation At være god nok Registreringsskema Undervisning, der sigter på at give indblik i og fortståelse for en bestemt lidelse/sygdom. Information om lidelsen fra forskellige vinkler. Udforskning af antagelser om succes/fiasko og perfektionisme. Udlevering af ugeskema/logbog, hvor deltageren registrerer og skalerer sine oplevelser af angst (eller fx stress, vrede, nedtrykthed osv.). Efterfølgende bruges det - normalisering af lidelsen - oplevelse af, at man kan gøre noget ved det - handlemuligheder - lettelse - tør mere, fordi kravene ift. succes bliver lavere/mindre farlige - forstår at angsten ikke er enten/eller, men har niveauer og nuancer - bliver bedre til at forudsige, hvornår det sker og evt. at undgå det - bliver bedre til at tilbyde Eksempel En borger forstår, at angst er normalt og ikke farligt. Hun får lyst til at tale mere om det og derigennem åbner hun op for at prøve flere ting af, som fx eksponering og færdighedstræning. En borger indser, at hun selv har langt højere forventninger til sine præstatiner end arbejdsgiver og kollega har. Fx forventer de ikke, at hun også viser personlig omsorg for dem. Dette letter hende ift. at turde møde op og deltage i arbejdet. Borger registrerer sammenhænge, hvor angsten tager over. Skemaet bruges til at adskille, hvad hun kan få hjælp til i forløbet, og hvad hun må klare i anden sammenhæng. Registreringen 11

13 Fordele-ulempe skema Skaleringsmodeller Bevisførelse Undgåelsesadfærd Eksponeringsøvelser Belønningsmekanismer som udg. for dialog og refleksion Registrering på papir/tavle af fordele og ulemper ved forandring og status quo ift. en given proces fx at tage kontakt til en praktikvært, at tage ordet i en gruppe, at møde på trods af ubehag osv. Efterfølgende analyse udfra skemaet. Ved at bruge skaleringsmodeller fra fx 1-10 hjælper man borgeren med at nuancere sin forståelse af fx en angstoplevelse, et ønske, en forventning, en nervøsitet osv. At udfordre deltagerens forståelse og fortolkning af en situation ved at lade ham/hende føre bevis for påstanden At undervise i og analysere undgåelsesadfærd med deltagerne. Praktisk træning, hvor deltager sætter sig i angstfyldte situationer og forsøger at reagere/forstå det anderledes end tidligere. At legalisere og opfordre til små belønninger af sig selv, når man har rykket sig ift. fx at prøve eksponering el. lign. af. sig selv alternative forståelser af en situation - leverer selv argumenter for en forandring - får et reelt ønske om en forandring - får lettere ved at skabe forandringen - mindre sort/hvid tænkning flere nuancer - får øje på udvikling - kan sætte realistiske udviklingsmål op - får alternative forståelser af en situation - indser, at egen fortolkning ikke altid er den rigtige - får mod på at handle næste gang - kan stoppe sig selv inden en evt. undgåelsesadfærd - kan forsøge sig med eksponering i stedet - oplever at kunne ting, som han/hun ikke kunne før - oplever en større kontrol over tankerne - får indsamlet beviser for, at det ikke er så slemt som forventet - større motivation for at deltage - lettere og måske mere legende tilgang til at deltage viser hende også, at der er forskellige niveauer af intensitet i angstoplevelserne. Ved at få det op på en tavle indser borger, at der er langt flere argumenter for en forandring end der er for ikkeforandring. Til gengæld fylder argumenterne for ikkeforandring meget i hendes bevidsthed. Ved at skalere oplevet ubehag indser borger, at det også kan være en succes at rykke sig få tal på skalaen. Hun får mere mod på at prøve det af. Borger bliver mellem to møder bedt om at samle bevis for, at kunderne ser skævt til hende og ikke kan lide hende. Hun skal også samle bevis for, at kunderne reagerer anderledes overfor kolleger. Den manglende bevisførelse bruges efterfølgende til, at justere borgerens forståelser og fortolkninger af virkeligheden. En borger indser, at hun konstant melder sig syg for at undgå at møde fremmede mennesker og dermed opleve ubehag. Dette bekræfter hende i, at hun ikke kan møde andre mennesker. Andre deltagere i forløbet peger på dette, hvorefter borgeren får en god forståelse af, at det er det, der sker. En borger, der ikke tør tage med offentlig transport udsættes for gradvis eksponering i form af først billeder af busser, derefter at iagttage busser, dernæst at træde ind og ud af dem og til sidst at køre få stop med dem. Eksponeringen evalueres løbende for at samle bevis for, at det ikke er farligt og for at træne borgeren i at tænke i alternative tanker under eksponeringen. Inden praktiske øvelser aftales det med borgeren, hvad hun har mest lyst til at belønne sig selv med efter gennemført øvelse. I dette tilfælde en stor 12

14 pose slik. Social færdighedstræning Diamanten Alternative tanker Negative automatiske tanker Træning af sociale situationer med brug af de kognitive indsigter især om forholdet mellem følelser og tanker. Model til at adskille følelser, adfærd, tanker og kropslig reaktion ifm. en begivenhed. Bruges til at nuancere deltagerens forståelser af begivenheder samt til at hjælpe deltageren til at analysere egne tankemønstre og adfærd for derigennem at udvide vedkommendes fortolkningsmuligheder og handlemuligheder En model, hvor man sammen med borgeren undersøger alternative fortolkninger af en situation for derigennem at vise, at der kan være andre forståelser af en situation, end den deltageren har. Analysemetode, der bruges til at lokalisere situationer, hvor deltageren automatiske foretager en polariseret fortolkning af en situation fx ved brug af ordene alle, ingen, altid, aldrig. - forbedrede handlingskompetencer - nye erfaringer - forankring og vedligeholdelse af forandringer - mindre undgåelsesadfærd - forstår egne reaktionsmønstre - kan stoppe automatiske tanker - bedre selvevaluering og selvkontrol - ændret adfærd - stopper negative, forvrængede tanker - får flere handlemuligheder - bliver mere bevidst om sociale situationer - kan stoppe sine NAT - kan erstatte NAT med alternative tanker - får nuanceret forståelser af situationer Borger træner at ringe til arbejdsgiver og raskmelde sig på trods af ubehag. Sideløbende arbejdes der med fortolkninger af situationen og evaluering af reaktionerne. Efterhånden som hun oplever positive resultater, bestyrkes hun i, at den nye adfærd er fordelagtig for hende. Gennem brug af diamantmodellen forstår borgeren, hvad der er på spil, når hun udebliver fra samtale hos praktikvært, fordi hun er bange for, hvad han tænker om hende. Ved at bruge resten af gruppen som refleksionsgruppe indså borgeren, hvordan hendes forkerte fortolkninge af situationer gjorde, at hun handlede uhensigtsmæssig. Efterfølgende blev hun bedre i stand til at stoppe sine tanker, ændre fortolkninger og efterfølgende ændre adfærd. Ved at arbejde med alternative tanker omkring kundereaktioner, forstod borgeren, at kunder, der ikke smilede ikke nødvendigvis var sure på hende, men måske havde travlt, var kede af det eller andre muligheder. Dette løsnede op for, at borgeren kunne handle anderledes ift. kunderne. Borger udtrykker, at der aldrig er nogen, der vil tale med hende. Ved at få indsigt i NAT forstår borger, at hun er ved at udtrykke sig sort/hvid. Herefter bliver det nemmere fremover at stoppe NAT inden de overtager forståelser og fortolkninger af situationen. 13

15 Cases Nedenfor følger to cases. Casene er korte sammendrag af borgerens udvikling og de metoder, der er anvendt samt effekterne af disse. Casene er ikke udtømmende, men skal tjene som eksempler på, hvordan man kan arbejde med det kognitive parallelt med øvrig aktiveringsindsats. Alle borgere er anonymiseret, og enkelte fakta er ændret for at undgå genkendelse. Case 1 fastholdelse i revalideringsforløb Janne var ved starten af forløbet i gang med en virksomhedsrevalidering som servicemedarbejder i butik. Til første møde i det kognitive forløb havde hun netop haft 7 sygedage fra sin revalidering. Det var et tilbagevendende mønster, at når Janne sygemeldte sig pga. alm. sygdom, så blev hun efterfølgende nervøs for at vende tilbage til arbejdspladsen, fordi hun var bange for, hvad de tænkte om hende, hvilket resulterede i flere sygedage. Til første møde i gruppen blev der derfor arbejdet med alternative tanker om, hvad kolleger og chef kunne tænke om hende. Der blev fulgt op på dette ved, at hun umiddelbart efter undervisningen skulle ringe til arbejdsgiver og melde sig rask igen. Dette lykkedes. Registrering Den følgende gang blev Janne bedt om at udfylde et registreringsskema, hvor hun skulle notere, hver gang noget i hverdagen var svært for hende, samt hvor meget det fyldte på en skala fra Efterfølgende gennemgik konsulenten skemaet med hende og fik rammesat ift. hvilke af problemerne, som aktiveringsforløbet kunne hjælpe hende med. De kom frem til, at Jannes største barriere ift. at kunne fuldføre sit aktiveringsforløb var: - meget lavt selvværd ift.: - kunder - kolleger Herefter skulle Janne sætte procent på, hvor meget hun troede på sine tanker, og hvor meget hun troede på de alternative tanker. Herefter blev hun bedt om at registrere og føre bevis for sine tanker. Sammen bliver der undersøgt, hvordan beviser på at kunderne ikke kunne lide hende, ville se ud; fx himmelvendte øjne, smækken med dørene osv. På arbejdet skulle hun den næste uge registrere kundereaktioner. Det viste sig, at kunderne ikke reagerede, som hun havde forventet. Evalueringen den følgende gang handlede om, hvordan hun selv kunne arbejde med at aflive lignende myter. Desuden fortsatte det med, at hun skulle registrere, hvordan kunderne reagerede overfor andre kolleger. God nok Ift. kollegerne handlede det meget om, at hun aldrig syntes, at hun var god nok. Hun skulle derfor udfylde et skema med alle de roller, hun indtog i løbet af en hverdag; som fx veninde, kollega, ansat, kæreste, datter m.m. Dernæst skulle hun udfylde en kolonne med forventninger til sig selv i de roller. Efterfølgende analyserede hun sammen med gruppen en tredje kolonne, som handlede om, hvornår er man god nok. Her sås en stor diskrepans mellem hendes forventninger til sig selv og god nok -kategorien. Det sås også, at grundværdier som omsorgsfuldhed gik igen i alle rollerne. Dette førte til en analyse af, hvordan kravet om omsorgsfuldhed kunne være forskellig fra privatliv til fx arbejdsliv. Janne havde fx sagt til sin chef, at han bare kunne komme og tale med hende om det, hvis han havde brug for det ifm. noget stress. Ligeledes gav hun altid meget omsorg ifm. kollegers sygdom og blev efterfølgende skuffet, når hun ikke fik denne omsorg tilbage. Adfærdseksperiment Ovenstående blev fulgt op af et adfærdseksperiment, hvor Janne skulle prøve ikke at være omsorgsfuld på arbejdspladsen. Dette gav hende god respons og hjalp hende til at nuancere hendes rolle som medarbejder og til at afdramatisere hvilke krav, der er forbundet med det at være i arbejde. Huskekort I løbet af forløbet fik Janne endnu en periode med fravær. Sammen med konsulenten udarbejdede hun et huskekort med alternative tanker med indsigter fra den kognitive træning. Huskekortet skulle bruges, så hun kunne stoppe- og erstatte de negative automatiske tanker, som konstant kørte i hovedet på hende. Hun læste op på huskekortet om morgenen og det hjalp hende til stå op, møde på arbejdspladsen og komme i gang igen. Afslutning Da den kognitive træning sluttede, var Janne fortsat i sin revalidering, som efterfølgende blev forlænget med henblik på yderligere træning. Vurderingen er, at hun nu har nemmere ved selv at analysere og dermed handle ift. situationer hun oplever med kunder og kolleger. Hun har dog samtidig brug for en guide der kan hjælpe hende med forslag og analyser, da hun nemt falder tilbage i tidligere mønstre. 14

16 Case 2 etablering af praktik og uddannelse Baggrund Da Karina begyndte i det kognitive forløb, havde hun allerede været i et aktiveringsforløb i lidt over et år. Hun havde været i en intern praktik og dernæst i praktik i en butik, hvor hun ikke magtede at være. Hun oplevede det som et stort nederlag, at praktikken blev afbrudt. Sidenhen var hun til en praktiketableringssamtale i en børneinstitution, fordi hende ønske var at læse til pædagog. Efter denne samtale sagde praktikværten, at hun var nødt til at åbne mere op og selv vise initiativ, hvis hun ville have den slags praktikpladser. Det var på denne baggrund, at hun begyndte i det kognitive forløb. Hun havde stor angst ift. at forsøge en ny praktikplads og selv at søge. Hun var karakteriseret ved, at hun sagde ok til at prøve forskellige ting selv som at kontakte praktikvært men hun fik det aldrig gjort. Hun fik angst og vendte om og fik det efterfølgende dårligere. Psykoedukation Den første indsats for Karina bestod i en gruppeundervisning om angst. Denne undervisning havde stor effekt for Karina. Det virkede som en øjenåbner for hende, da hun ikke tidligere har gået til psykolog eller drøftet med nogen, hvad angst egentlig er. Det bidrog i høj grad til at afmystificere tilstanden. Det gav hende også en indsigt i, at angst primært er en forestilling og ikke funderet i noget reelt farligt. Dette gjorde Karina langt mere åben for at snakke om det, og det gav hende håb i forhold til, at tilstanden kunne ændres, og hun kunne se handlemuligheder. Diamantanalyse Karina fortalte om, hvad der sket når hun fx ikke mødte op til en samtale hos praktikvært, fordi hun var angst og havde forvrængede forventninger ift., hvad der ville ske, og hvad praktikværten tænkte og mente. Konsulenten satte hendes overvejelser ind i diamantmodellen og fik hjælp til analysen fra resten af gruppen. Denne tilgang gav Karina en forståelse for, hvorfor hun handlede, som hun gjorde. Hun kunne nu se, hvordan handlinger og tanker hænger sammen, og hvordan Negative Automatiske Tanker fik hende til at handle uhensigtsmæssigt. Fordele-ulempe analyse Brugen af fordele-ulempe skemaet på tavle bidrog til yderligere forståelse af hendes problem. Hun var i høj grad motiveret for forandringer og kunne se det uhensigtsmæssige i sin undgåelsesadfærd. Kædeanalyse Konsulenten gennemførte en kædeanalyse. Dette for at beskrive hvad der foregik når Karina mødte op hos en mulig praktikvært for at smide sit telenummer ind af brevsprækken frem for at banke på. Konsulenten og Karina analyserede forløbet de sidste 10 minutter, inden Karina vendte om. Dette gav hende en stor indsigt i, hvornår de negative tanker satte ind, samt at der var perioder, hvor de ikke var der. Det gav hende en tro på, at hun faktisk havde andre handlemuligheder, og at hun kunne forsøgt at tænke anderledes og handle i stedet. Negative automatiske tanker Indtil dette tidspunkt bestod indsatsen overfor Karina i at give hende forståelse for og indsigt i egne tanker og reaktionsmønstre. Næste skridt var at skabe en ændring i adfærden. Dette skete ved i gruppen at analysere de negative automatiske tanker, som hun beskrev og derigennem at foreslå alternative fortolkninger. Fx fortalte hun, at hun ikke turde ringe til praktikværter, fordi hun ikke ville forstyrre, og hun følte, at det var taberagtigt. Deltagerne på holdet foreslog andre fortolkninger som fx, at de er vant til at blive ringet op og at de gerne vil ringes op og hjælpe. Adfærdseksperiment Én fra holdet foreslog, at Karina skulle ringe til ham og træne en samtale. Karina gik derefter ned på gaden og ringede til deltageren og gennemførte samtalen. Derefter blev der arrangeret et rollespil med en anden konsulent som skulle spille praktikvært. Mødet skulle være ansigt til ansigt. Inden træningen havde Karina en samtale med den kognitive underviser, hvor hun for sig selv repeterede indsigterne og analyserede de negative tanker, hun fik lige inden samtalen. Derefter gennemførte hun samtalen. Praktiketablering På baggrund af ovenstående fremskridt fandt konsulenten en praktikplads indenfor børneområdet, hvor Karina skulle møde. Tidligere havde hun som nævnt altid bakket ud af den slags møder, men denne gang tog hun med og gennemførte en god samtale. Praktikken blev etableret og fortsætter nu frem til studiestart, hvor hun kan bruge praktikstedet som læreplads i forbindelse med uddannelsen. Væksthuset, September

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Tema Læring: Bevidsthed om egen reaktion et undervisningsforløb

Tema Læring: Bevidsthed om egen reaktion et undervisningsforløb Tema Læring: Bevidsthed om egen reaktion et undervisningsforløb Formål Formålet med forløbet er at sætte fokus på de unges identitet og selvværd. Mål: Målet med forløbet er, at eleverne skal blive bevidste

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Psykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG

Psykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG Psykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG UNDERVISNINGSFORLØB (Psykoedukation) - undervisning i den kognitive forståelse af egen psyke Modul 1: Lær din psyke at kende: dine tanker, følelser,

Læs mere

TIL GENNEMSYN. Introduktion til Positiv psykologi...17 Figur 1.6 Lykkefremmende faktorer...18

TIL GENNEMSYN. Introduktion til Positiv psykologi...17 Figur 1.6 Lykkefremmende faktorer...18 Indholdsfortegnelse Vores tilgang til tanker...6 Indledning...7 Baggrunden for materialet og begrebet Kognitiv pædagogik...8 Læreren/ pædagogen som samtalepartner...10 Dette materiale...10 Introduktion

Læs mere

Hvorfor overhovedet KAT? 20-01-2013. Program. KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI i almen praksis. Den kognitive model. Psykiske lidelser.

Hvorfor overhovedet KAT? 20-01-2013. Program. KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI i almen praksis. Den kognitive model. Psykiske lidelser. Program Teori Demonstrationer KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI i almen praksis Temadag for Hoved- og Introduktionsuddannelseslæger, 28. januar 2013. 08.30-09.45 Den kognitive model - Grundbegreber 09.45-10.00 Pause

Læs mere

Information om PSYKOTERAPI

Information om PSYKOTERAPI Til voksne Information om PSYKOTERAPI Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er psykoterapi? 03 Hvad er kognitiv terapi? 04 Hvem kan få kognitiv terapi? 04 Den kognitive diamant 06 Hvordan

Læs mere

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne

Læs mere

kognitiv center Misbrug

kognitiv center Misbrug Misbrug Kognitiv adfærdsterapi er en behandlingsform, der er baseret på forskning. Misbrug kan være mange ting: Alt fra overforbrug af alkohol, dagligt forbrug af amfetamin, extacy, hash, heroin m.m. Men

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Hvs I kan læe dnne sæntig uedn prbelemr, så er I måke sponane hmenetuikre

Hvs I kan læe dnne sæntig uedn prbelemr, så er I måke sponane hmenetuikre Spontane hermeneutikere Hvs I kan læe dnne sæntig uedn prbelemr, så er I måke sponane hmenetuikre Eksempler på spørgsmålstyper - 1 - Åbne lukkede spørgsmål Åbne spørgsmål bringer personen på banen, giver

Læs mere

PsykInfo Odense ANGST. Ved socialrådgiver Gitte Holm, læge Martin Markvardsen og sygeplejerske Ingrid Holst

PsykInfo Odense ANGST. Ved socialrådgiver Gitte Holm, læge Martin Markvardsen og sygeplejerske Ingrid Holst PsykInfo Odense ANGST Ved socialrådgiver Gitte Holm, læge Martin Markvardsen og sygeplejerske Ingrid Holst Program Velkomst og præsentation af aftenen Generelt om angst Den fysiologiske model af angst

Læs mere

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Fredericia Bibliotek 27.10.2014 Socialfobi Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Program Hvad er angst Angstens funktion Hvad er socialfobi Hvorfor får nogle mennesker socialfobi

Læs mere

Unge og uddannelse. Indsatser for de mest udsatte

Unge og uddannelse. Indsatser for de mest udsatte Unge og uddannelse Indsatser for de mest udsatte Hvilke unge? Kombination af flere forhold: Psykiske lidelser som fx ADHD, angst, aspergers, depression, stress, lavt selvværd, bipolare lidelser, problemer

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Rusmiddelcentret 01-01-2015

Rusmiddelcentret 01-01-2015 GLADSAXE KOMMUNE # Frifrahash - Når du vil videre i dit liv Rusmiddelcentret 01-01-2015 1 Indehold FASE 1 VELKOMMEN TIL... 3 SKEMA 1 IDENTIFIKATION AF PROBLEMOMRÅDET... 3 FASE 2 HVILKE OMRÅDE VIL DU FOKUSERE

Læs mere

Angst. Er en følelse

Angst. Er en følelse Angst Er en følelse 350.000 danskere lider af angst Indenfor 12 mdr. Livstid Panikangst 2,6% 4,5% Agorafobi 3,1% 6,1% Enkelfobi 11,1% 14,4% Socialfobi 7,9% 13,7% Generaliseret angst 1,9% 4,5% OCD 0,7%

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov

Læs mere

En kur mod sygefravær

En kur mod sygefravær En kur mod sygefravær - Er en kur mod usunde relationer på en arbejdsplads Pernille Steen Pedersen Institut for Ledelse, Politik og filosofi & PPclinic Lån & Spar & Alectia Det gode liv Indsatser: Sundhedstjek

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

Angst og angstbehandling

Angst og angstbehandling Angst og angstbehandling Psykiatrifonden 25. september 2013 Anders F. Løfting Psykolog Ambulatorium for angst og personlighedspsykiatri Team for angst- og tvangslidelser Dagsorden Jeg vil berøre tre overordnede

Læs mere

Eksamensangst 2014. 1.Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant

Eksamensangst 2014. 1.Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant Eksamensangst 2014 1.Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant Ressourceøvelse Hvad var du god til som barn? I børnehaven? I skolen? I frikvarteret? På sportspladsen?... Noter ned & hold fast.

Læs mere

FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE FORDELE

FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE FORDELE FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE Inklusion er ikke noget, nogen kan gøre alene. Det er en egenskab ved fællesskabet at være inkluderende, og der er store krav til inkluderende fællesskaber. Først og fremmest

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Kort samtale En transteoretisk model

Kort samtale En transteoretisk model Kort samtale En transteoretisk model Af psykolog: Anne Kimmer Jørgensen Anne.Kimmer@gmail.com, 26701416 Tre varianter Brief Advice Kort samtale Kan varetages af alt personale i f.eks sundhedscenter Udvidet

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Vejledning til opfølgning

Vejledning til opfølgning Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN Samtaleguiden 36 Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot

Læs mere

Muligheder med STRUKTUR

Muligheder med STRUKTUR Muligheder med STRUKTUR STRUKTUR Dette hæfte er til dig, der overvejer at bruge den mobile app STRUKTUR som støtteredskab til borgere med ADHDdiagnose eller lignende kognitive vanskeligheder. Samtaler

Læs mere

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Budskaberne: - Du skal videre med livet nu! - Jo værre du har det des mere vigtigt

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Angst-lidelser og angst-behandling

Angst-lidelser og angst-behandling Angst-lidelser og angst-behandling Kort om mig Ansat i Psykiatrien i Region Sjælland, Klinik for Lisisonpsykiatri Egen klinik i Roskilde Arbejdet siden 2003 som psykolog blandt andet med angst. Arbejdet

Læs mere

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien.

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Stress Hvad kan jeg selv gøre? I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Omstrukturering af fejlfortolkninger. 1) Træn din

Læs mere

Passion For Unge! Første kapitel!

Passion For Unge! Første kapitel! Passion For Unge Første kapitel Kasper Schram & Tobias Rank www.passionforunge.dk - passionforunge@gmail.com Hej og tak fordi at du tog imod første kapitel af vores bog, vi ville blive meget glade hvis

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM ANGST ANGST 1 PROGRAM Viden om: Hvad er angst? Den sygelige angst Hvor mange har angst i Danmark? Hvorfor får man angst? Film Paulinas historie

Læs mere

1. Samarbejdsaftale Markér. 2. Dit liv lige nu Markér. 3. Imellem ideal og virkelighed Markér

1. Samarbejdsaftale Markér. 2. Dit liv lige nu Markér. 3. Imellem ideal og virkelighed Markér 1a. Forløbspapir Arbejdspapirer, der er udfyldt (sæt /) og drøftet (sæt\) 1. Samarbejdsaftale Markér 1a. Invitation til samarbejde 1b. Aftaleark Problemlister Problemer, der arbejdes med nu Afslutningsaftale

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

Refleksionsark til personer med overvægt

Refleksionsark til personer med overvægt Refleksionsark til personer med overvægt Refleksionsark, der er udfyldt og drøftet 1a. Invitation til samarbejde 1b. Aftaleark Problemlister 1. Samarbejdsaftale marker Problemer, der arbejdes med nu Afslutningsaftale

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

DET BARE MAD - EN VEJ TIL STØRRE FRIHED OG INDRE MADRO MINI-WORKBOOK 2016 SOFIA MANNING & MAJA DAUSGAARD

DET BARE MAD - EN VEJ TIL STØRRE FRIHED OG INDRE MADRO MINI-WORKBOOK 2016 SOFIA MANNING & MAJA DAUSGAARD DET BARE MAD - EN VEJ TIL STØRRE FRIHED OG INDRE MADRO MINI-WORKBOOK KÆRE SKØNNE DU! Tak for din interesse til mig og kurset 'Det bare mad' vejen til større frihed og indre madro. En ting er at læse Sofias,

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

SPØRGESKEMA TIL ELEVER I KLASSE

SPØRGESKEMA TIL ELEVER I KLASSE SPØRGESKEMA TIL ELEVER I 8.-9.-KLASSE Markér på en skala fra 0-10, hvor 10 er den højeste score, hvorvidt sætningerne nedenfor kan bruges om dig. Hvor bange er du for at sige noget forkert i timerne? Hvor

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

Psykoedukation og Kognitiv Terapi ved Psykose

Psykoedukation og Kognitiv Terapi ved Psykose Psykoedukation og Kognitiv Terapi ved Psykose Jens Einar Jansen, psykolog i OPUS Rigshospitalet jens.einar.jansen@rh.regionh.dk Kristin Munch Ryg, psykolog i OPUS Bispebjerg kryg0001@bbh.regionh.dk Psykoedukation

Læs mere

MENTALISÉR DIN KOLLEGA

MENTALISÉR DIN KOLLEGA MENTALISÉR DIN KOLLEGA (inspireret af Bevington & Fuggle, 2012) Formålet med værktøjet er: Dels at skabe et fast rum til refleksion i hverdagen for at understøtte personalets evne til at mentalisere. Dels

Læs mere

Om metoden Kuren mod Stress

Om metoden Kuren mod Stress Om metoden Kuren mod Stress Kuren mod Stress bygger på 4 unikke trin, der tilsammen danner nøglen til endegyldigt at fjerne stress. Metoden er udviklet på baggrund af mere end 5000 samtaler og mere end

Læs mere

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching Elevcoaching Elevcoaching er en indsats, der i 4 år har været afprøvet i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem Plan T og elevernes skoler. Vi oplever, at elever der har været på Plan T, kan

Læs mere

Rollespil it support Instruktioner til mødeleder

Rollespil it support Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i grundmodulet. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Henriette og Jesper, som er i konflikt med hinanden.

Læs mere

Kropslige øvelser til at mestre angst

Kropslige øvelser til at mestre angst Fysioterapien 2015 Psykiatrisk Center Nordsjælland Psykiatrisk Center Nordsjælland Kropslige øvelser til at mestre angst Om pjecen I denne pjece kan du læse om, hvad der sker i kroppen, når du får angst,

Læs mere

Selvskadende unge er styret af negative tanker

Selvskadende unge er styret af negative tanker Selvskadende unge er styret af negative tanker Jeg har kontakt med en meget dygtig pige, der synger i kor. Under en prøve sagde et af de andre kormedlemmer til hende: Du synger forkert. Det mente hun ikke,

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

Overordnet rummer kriseplanen udforskning af to områder: Udforskning af de mentale tilstande i forbindelse med adfærden. Hvad ligger bag adfærden?

Overordnet rummer kriseplanen udforskning af to områder: Udforskning af de mentale tilstande i forbindelse med adfærden. Hvad ligger bag adfærden? Kriseplan (inspireret af Bateman & Fonagy, 2007, Rossouw, 2012) Sammen med barnet/den unge/den voksne laver den professionelle en kriseplan i forhold til en bestemt form for destruktiv eller selvdestruktiv

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Kilde: Mindfulness Mark Williams & Danny Penman At skifte perspektiv Du sidder på en bakketop

Læs mere

Symptomregistreringsskema (ugeskema)

Symptomregistreringsskema (ugeskema) Symptomregistreringsskema (ugeskema) På følgende skema bedes du notere for hver dag og tid på dagen, hvor generende dine symptomer er: Ingen smerte/ gener/følelser 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Værst tænkelige

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

Gratis e pixibog. Få mere glæde og. 5 steps til et positivt. Programmér din hjerne til at fokusere på det. coaching.dk

Gratis e pixibog. Få mere glæde og. 5 steps til et positivt. Programmér din hjerne til at fokusere på det.  coaching.dk Gratis e pixibog Få mere glæde og overskud i hverdagen 5 steps til et positivt mindset Programmér din hjerne til at fokusere på det positive Find glæden i hverdagen Hvad er det første, du tænker, når du

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Grib livet nye muligheder og nye veje! -Refleksionsark. Tilpasset udfra Vibeke Zoffmann ph.d Guidet Egen-Beslutning, 2004.

Grib livet nye muligheder og nye veje! -Refleksionsark. Tilpasset udfra Vibeke Zoffmann ph.d Guidet Egen-Beslutning, 2004. Grib livet nye muligheder og nye veje! -Refleksionsark. Tilpasset udfra Vibeke Zoffmann ph.d Guidet Egen-Beslutning, 2004. 1b. Forløbspapir Label: Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 1a. Invitation

Læs mere

Trin for Trin. Læseplan Bh./Bh.klasse. Empati. Trin for Trin

Trin for Trin. Læseplan Bh./Bh.klasse. Empati. Trin for Trin Læseplan Bh./Bh.klasse Empati Hvad er Følelser Flere følelser Samme eller forskellig Følelser ændrer sig Hvis så Ikke nu måske senere Uheld Hvad er retfærdigt Jeg bliver når Lytte Vise omsorg Mål Børnene

Læs mere

Vid at de arbejder i dig og at du hele tiden kan gå tilbage til dem, når du har lyst.

Vid at de arbejder i dig og at du hele tiden kan gå tilbage til dem, når du har lyst. Kald 4: Hvad er dit behov lige nu. Nu er det tid til at ligge ønskerne lidt væk. Vid at de arbejder i dig og at du hele tiden kan gå tilbage til dem, når du har lyst. Men i dag skal vi tale om dit behov.

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Inspiration til den gode mentor/mentee relation.

Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson Mentee er ansvarlig for

Læs mere

TEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK

TEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK TEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK Indhold Vi forebygger Som medarbejder Som gruppe Som leder Som ledelse Som organisation Hvad er stress Hvis det går galt hvad så? TEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK Trivsel hænger tæt

Læs mere

MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER

MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER 1/29/14 MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER ANNE BLOM CORLIN CAND.PSYCH.AUT. SOCIALSTYRELSENS KONFERENCE OM PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER NYBORG STRAND 6. FEBRUAR

Læs mere

Samtaleguiden TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

Samtaleguiden TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN Samtaleguiden Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot bruge

Læs mere

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune 1. Hvad var problemstillingen/udfordringen som I gerne ville gøre noget ved? (brændende platform) Begrundet i gode erfaringer fra tidligere

Læs mere

Kognitiv miljøterapi

Kognitiv miljøterapi Kognitiv miljøterapi Bente Borg, sygeplejerske, MCN, Klinisk kvalitetskoordinator bente.borg@regionh.dk Marina Nielsen, sygeplejerske, MCN, klinisk oversygeplejerske marina.nielsen@regionh.dk Psykiatrisk

Læs mere

Simon Bendfeldt sb@brainaware.dk www.brainaware.dk

Simon Bendfeldt sb@brainaware.dk www.brainaware.dk Simon Bendfeldt sb@brainaware.dk www.brainaware.dk Er din kaffe varm? Om automatreaktioner og følelsesmæssig regulering Det er de færreste af os, som tager en stor slurk af den kaffe, vi lige har hældt

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Marys historie. Klage fra en bitter patient

Marys historie. Klage fra en bitter patient Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en

Læs mere

Projekt. Aktive hurtigere tilbage!

Projekt. Aktive hurtigere tilbage! Projekt Aktive hurtigere tilbage! Mbs 26. august 2009 Projektet er landsdækkende og løber fra januar 2009 til september 2009. Alle borgere født i ulige år er omfattet af følgende aktiviteter: Ugentlig

Læs mere

Konflikthåndtering fra kaos til kontrol

Konflikthåndtering fra kaos til kontrol Konflikthåndtering fra kaos til kontrol Konflikthåndtering fra kaos til kontrol Få værktøjerne til effektivt at forebygge og løse konflikter med konceptet Have A Nice Conflict Få værktøjer til effektiv

Læs mere

ANGST VIDEN OG GODE RÅD

ANGST VIDEN OG GODE RÅD ANGST VIDEN OG GODE RÅD HVAD ER ANGST? Hvad er angst? Angst er en helt naturlig reaktion på noget, der føles farligt. De fleste af os kender til at føle ængstelse eller frygt, hvis vi fx skal til eksamen,

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

Projekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune

Projekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune Projekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune Beskrevet efter et år Det første halvår med fokus på oprettelse af hverdagsrehabiliteringsmål - og ugentlig

Læs mere

Bilag B Redegørelse for vores performance

Bilag B Redegørelse for vores performance Bilag B Redegørelse for vores performance Vores performance finder sted i en S-togskupé, hvor vi vil ændre på indretningen af rummet, så det inviterer passagererne til at indlede samtaler med hinanden.

Læs mere

1. december 2011 v. Britt Riber

1. december 2011 v. Britt Riber 1. december 2011 v. Britt Riber Dagens program Opfølgning på psykologikonferencerne Hensigtsmæssig interaktion med ængstelige patienter Psykologikonferencerne Øvelse: Tal sammen to og to. Vælg en fra en

Læs mere

ANGST OG OCD. Horsens 5. februar 2015. Kristian Kastorp autoriseret psykolog Ambulatorium for Angst og OCD Regionspsykiatrien Horsens krikas@rm.

ANGST OG OCD. Horsens 5. februar 2015. Kristian Kastorp autoriseret psykolog Ambulatorium for Angst og OCD Regionspsykiatrien Horsens krikas@rm. ANGST OG OCD Horsens 5. februar 2015 Kristian Kastorp autoriseret psykolog Ambulatorium for Angst og OCD Regionspsykiatrien Horsens krikas@rm.dk PsykInfo Midt Program Hvordan skal vi forstå angst? Angstlidelserne

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier:

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier: Den 19. januar 2015 Elevcoaching Elevcoaching er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har

Læs mere

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Den kort varige stress. Den langvarige stress

Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Den kort varige stress. Den langvarige stress Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom Den kort varige stress Normal og gavnlig. Skærper vores sanser. Handle hurtigt. Bagefter kan kroppen igen slappe af. Sætte gang i vores autonome

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere