Kriminalstatistikken for Grønland,

Transkript

1 Krim inalstatistik 2001:1 Kc:t:oalll!NW'locnri NM'/Io!J;U~ctC:f~oa~orn: GI~krld5 S1d~tlk.. Sldf!!.lb Gf~~nlcr.d Kriminalstatistikken for Grønland, Indholdsfortegnelse Kriminalstatistikken for Grønland, Indledning 1 Indhold og datagrundlag 2 Sådan læses tabellerne 2 Afgrænsning til fire afgørelsesformer 3 Kriminalretlige afgørelser - et samlet overblik 3 Kriminalretlige afgørelser fordelt på lovkategorier 5 Overtrædelser af kriminalloven fordelt efter forholdets arl 8 Kriminalretlige afgørelser fordelt på personer efter køn 11 Kriminalretlige afgørelser fordelt på personer efter alder 14 Kriminalretlige afgørelser fordelt på politidistrikter 16 Kriminalretlige afgørelser fordelt på afgørelsesformer 17 Kriminalretlige afgørelser fordelt på foranstaltningsformer 18 Detaljeretoversigt - kriminalretligeforhold og foranstaltninger 20 Recidivstatistik - kort om recidivister 25 Recidivister fordelt på aldersgrupper, love og foranstaltningsformer 25 Metode 32 Kriminalstatistikken udgivet af GS siden er Indledning Kriminalstatistik for Grønland er udgivet siden 1979: først af Danmarks Statistik og siden 1991 af Grønlands Statistik. Denne udgave af kriminalstatistikken omhandler samtlige kriminalretlige afgørelser truffet i perioden samt resultatet af en recidiv-analyse med afsæt i med revision i 2001 I foråret 2001 er der foretaget en revision af datagrundlaget og metoden i kriminalstatistikken1. Denne revision indebærer, at opgørelserne i nogle tilfælde kan variere fra tidligere udgivelser.samtidigindeholderstatistikken - somnoget nyt - en række tabellerom antallet af personer. Note 1:) Se afsnit bagest: Metode

2 Indhold og datagrundlag Afgørelsesblanketter fra Politimesteren i Nuuk Statistikken om kriminalretlige afgørelser er baseret på de afgørelsesblanketter, der løbende udfyldes i de enkelte politikredse og videresendes til Politimesteren i Nuuk. Hver afgørelse indeholder oplysninger om afgørelsesform, gerning s- og afgørelsesdato, forholdets art, samt udfald og foranstaltning. Kriminalretlige afgørelser træffes i henhold til fire love, jf. skema 1. Skema 1 De fire love, som kriminalretlige lovafsnit afgørelser træffes i henhold til, med benævnelse af Kriminalloven Politivedtægten Færdselsloven Særlovene Sæde lig hedsforbryd Voldsforbrydelser Formueforbrydelse Andre forbrydelser eiser Spirituskørsel Prom illekø rsel Øvrig færdselslov Lov om indførselsafgifter Brand- og bygningslove Lov om euforiserende stoffer Fiskeri- og fredningslave Øvrige særlove Afgørelsesstatistik om personer, sager og forhold Recidivstatistik om personer, der begår ny kriminalitet Denne udgave af statistikken om kriminalretlige afgørelser indeholder opgørelser om personer, sager og forhold. En sag defineres her ved at være en kriminalretlig afgørelse af et eller flere forhold begået af samme person. I enkelte tilfælde kan sagen også være ført mod en institution. Det skal bemærkes, at samme person eller institution kan optræde i flere sager i løbet af et år. Recidiv-analysen er en opgørelse over, hvor stor en andel af lovovertræderne, der begår ny kriminalitet. Denne del af statistikken præsenteres sidst i udgivelsen. Personer, der blev kendt skyldige i årene 1990, 1992 og 1994 følges 5 år frem og indgår som recidivister i det år, hvor de findes skyldige i deres første, efterfølgende overtrædelse. Recidivismens hyppighed belyses med fokus på tidligere straffede fordelt efter alder, kriminalitetsformer og tidligere foranstaltning. Sådan læses tabellerne Antallet af personer, sager og forhold optælles ved forskellige detaljeringsgrader. Den største detaljeringsgrad findes i tabel samt i tabellerne om recidivister. Her optælles antallet af personer, der har en afgørelse, i henhold til hver enkelt paragraf eller hvert afsnit under de fire love. I disse tabeller er den samlede total højere end i de øvrige, mindre detaljerede tabeller. Den højere total skyldes, at en person eller sag kan optræde med en afgørelse iht. mere end en lov eller paragraf. Skema 2 viser et eksempel på en sådan person, hvis sag indeholder forhold både i henhold til kriminalloven, færdselsloven og en særlov. Denne person og sag vil blive talt med flere gange i en detaljeret tabel, men kun en gang i en tabel, der ikke fordeler afgørelserne. Skema 2 Eksempel på en person, hvis sag berører flere love, paragraffer, afgørelses- og foranstaltningsformer Lov Lovafsnit Paragraf Afgørelsesform Foranstaltning Kriminalloven Formueforbrydelse Tyveri ( 72) Bøde Bøde Hæleri ( 78) Bøde Bøde Voldsforbrydelse Manddrab ( 57) Dom Anstalt Færdselsloven Promillekørsel Bøde Bøde og frakendelse af førerret Særlove Lov om euforise- Dom og bøde Bøde og anstalt rende stoffer De figurer og tabeller, der viser det faktiske antal personer og sager i alt med en afgørelse, findes i afsnittet: Kriminalretlige afgørelser - en samlet oversigt. Herefter er personer og sager fordelt på love, foranstaltningstyper og afgørelsesformer. I disse tabeller vil nogle personer og sager optræde flere gange. De totale summer vil dermed overstige dem i den samlede oversigt. Side 2 Kriminalstatistikkenfor Grønland

3 Afgrænsning til fire afgørelsesformer Medtagne og udeladte sager i kriminalstatistikken Statistikken omfatter fire ud af fem kriminalretlige afgørelsesformer: udenretsligt bødeforlæg, indenretslig bødevedtagelse, dom i kred<;rettenog dom i landsretten. De sager, der er udeladt fra statistikken, er sager afgjort ved sagshenlæggelse samt sager, hvor afgørelsen er uoplyst. Tabel l viser det antal sager, der er medtaget i datagrundlaget for kriminalstatistikken De udeladte sager vil alene indgå i et afsnit om fordelinger på afgørelsesformer. Tabel 1 Kriminalretlige sager, der er hhv. medtaget og udeladt i kriminalstatistikken, Sager med- Sager ude- Sager medtaget Sager udeladt taget ialt ladt ialt Bødeforlæg Bødevedtag Domsafsigelse Sagen henlagt Uoplyst Kriminalretlige afgørelser - et samlet overblik I gennemsnit har personer om året modtaget en afgørelse Dette svarer til 4,6 pct. af befolkningen over 15 år Det årlige antal personer, der har modtaget en kriminalretlig afgørelse, er i gennemsnit på i perioden Antallet var højest i 1990 med personer og lavest i 1996 med personer. I gennemsnit er der årligt truffet afgørelse i sager om forhold. Det højere antal sager og forhold end personer viser, at nogle personer har modtaget afgørelse i mere end en sag og et forhold, jf. tabel 2. I gennemsnit er hver person registreret for 2 forhold. Det årlige antal personer, der har modtaget en kriminalretlig afgørelse, udgør i gennemsnit en andel på 4,6 pet. af befolkningen over den kriminelle lavalder (15 år og derover). De personer, der er fundet skyldige, udgør en respektivandel på 4,6 pet. Det kan beregnes ud fra tabellen, at det årlige antal frikendte ikke overstiger 30 personer. Antallet af skyldige svarer i gennemsnit til, at fem ud af hundrede indbyggere over 15 år er noteret for et kriminalretligt forhold i perioden Raten varierer med det højeste niveau i og det laveste i , jf. tabel 3. Tal om kriminalretlige afgørelser fordelt på personer, sager og forhold kan aflæses nedenfor. Figur 1 Antal personer med en kriminalretlig afgørelse, o Kriminalstatistikken for Grønland Side 3

4 Figur 2 Antal kriminalretlige sager med en afgørelse, o Figur 3 Antal kriminalretlige forhold med en afgørelse, o Tabel 2 Antal personer, sager og forhold med en afgørelse, Personer Sager Forhold Sager pr. Person Forhold pr. Person ,1 2, ,1 2, ,1 2, ,1 1, ,1 1, ,1 1, ,1 2, ,1 2, ,2 2, ,1 1,7 Middel ,1 2,0 Side 4 Kriminalstatistikkenjor Grønland

5 Tabel 3 Antal personer med en afgørelse i pct. af befolkningen på 15 år og derover, Befolkning * 15 år+ Personer med en afgørelse Skyldige med en afgørelse Personer i pct. af befolkn. Skyldige i pct. af befolkn Middel Anm.: Indbyggertallene, der er lagt til grund i beregningerne ovenfor, er opgjort som middelfolketal. Middelfolketal angiver det gennemsnitlige antal indbyggere de pågældende år. 5,1 5,1 4,8 4,4 5,0 4,6 4,0 3,9 4,6 4,7 4,6 5,0 5,0 4,8 4,3 5,0 4,5 3,9 3,9 4,6 4,7 4,6 Kriminalretlige afgørelser fordelt på lovkategorier I gennemsnit har personer om året overtrådt kriminalloven Dette svarer til 3,2 pct. af befolkningen over 15 år De fleste sager og forhold vedrører overtrædelse af kriminalloven Et flertal af samtlige afgørelser i Grønland træffes i henhold til kriminalloven. Fra 1990 til 1999 er et gennemsnit på godt personer årligt fundet skyldige i at overtræde kriminalloven fulgt af knap 70 overtrædere af politivedtægten, 282 af færdselsloven og 397 af særlovene, jf. figur 4. Denne fordeling er præget af nogen variation fra år til år. Overtrædere af kriminalloven udgør i perioden den største andel af de skyldige med pet., fulgt af overtrædere af særlovene med pet., færdselsloven med pet. og politivedtægten med 3-4 pet., jf. figur 5. Det årlige antal personer, der er fundet skyldige i at overtræde kriminalloven, udgør i gennemsnit 3,2 pet. af befolkningen over den kriminelle lavalder (15 år og derover) i perioden Den respektive andel af befolkningen er 1 pet. under særlovene, 0,7 pet. under færdselsloven og 0,2 pet. under politivedtægten. Disse andele har varieret i begrænset omfang fra år til år, jf. tabel 5. Afgjorte sager og forhold er fordelt på de fire love efter samme mønster, som personerne. Godt to tredjedele vedrører kriminalloven. I perioden er der i gennemsnit truffet afgørelse under kriminalloven i sager om forhold om året, færdselsloven i 294 sager om 425 forhold, politivedtægten i 71 sager om 74 forhold, og særlovene i 427 sager om 518 forhold, jf. tabel 6-9. Tal om kriminalretlige afgørelser fordelt på lovkategorier kan aflæses nedenfor. Figur 4 Antal skyldige med en afgørelse fordelt iht. de fire love, D Kriminalloven. Politivedtægten D Færdselsloven D Særlovene Anm.: Nogle personer optræder under mere end en lov, jf. afsnittet: Sådan læses tabellerne. Kriminalstatistikken for Grønland Side 5

6 Figur 5 Skyldige personer med en afgørelse fordelt på de fire love, , pct. Pct i:i Kriminalloven D Politivedtæ~ten D Færdselsloven D Særlovene ~1~4~4~4~ ~ O Middel Anm.: Nogle personer optræder under mere end en lov, jf. afsnittet: Sådan læses tabellerne. Derfor bliver summen af and e len e højere end 100 pct. Tabel 4 Antal personer med en afgørelse truffet iht. de fire love, , fordelt efter afgøreisens udfald Kriminalloven Politivedtægten Færdselsloven Særlovene I alt Skyldi~ Frikendt I alt Skyldi~ Frikendt I alt Skyldi~ Frikendt I alt Middel Anm.: Nogle personer optræder under mere end en lov, jf. afsnittet: Sådan læses tabellerne. Skyldi~ Frikendt Tabel 5 Antal personer med en afgørelse truffet iht. de fire love i pct. af befolkningen (15 år og derover), Kriminalloven Politivedtægten Færdselsloven I alt Skyldi~ Frikendt I alt Skyldi~ Frikendt I alt Skyldi~ Frikendt ,4 3,4 0,1 0,2 0,2 0,8 0,8 0,1 1, ,6 3,6 0,1 0,2 0,2 0,0 0,7 0,7 0,0 1, ,1 3,1 0,1 0,2 0,2 0,0 0,8 0,7 0,0 1, ,1 3,1 0,1 0,2 0,2 0,0 0,5 0,5 0,0 0, ,4 3,4 0,1 0,2 0,2 0,0 0,7 0,7 0,0 1, ,1 3,1 0,1 0,2 0,2 0,0 0,7 0,6 0,0 1, ,9 2,8 0,1 0,2 0,2 0,0 0,5 0,5 0,0 0, ,7 2,7 0,1 0,1 0,1 0,0 0,7 0,7 0,0 0, ,1 3,0 0,1 0,1 0,1 0,0 0,7 0,7 0,0 1, ,2 3,1 0,1 0,2 0,2 0,0 0,8 0,8 0,0 0,9 Middel 3,2 3,1 0,1 0,2 0,2 0,0 0,7 0,7 0,0 1,0 Anm.: Nogle personer optræder under mere end en lov, jf. afsnittet: Sådan læses tabellerne. I alt Særlovene Skyldi~ Frikendt 1,1 1,0 1,2 0,8 1,1 1,0 0,8 0,8 1,1 0,9 1,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Side 6 Kriminalstatistikkenjor Grønland

7 Tabel 6 Antal sager med en afgørelse truffet iht. de fire love, De fire love i alt Kriminalloven Politivedtægten Færdselsloven Særlovene Middel Anm.: Nogle sager optræder under mere end en lov, jf. afsnittet: Sådan læses tabellerne. Tabel 7 Antal sager med en afgørelse truffet iht. de fire love, , fordeling i pct. De fire love i alt Kriminalloven Politivedtægten Færdselsloven Særlovene Middel Anm.: Nogle sager optræder under mere end en lov, jf. afsnittet: Sådan læses tabellerne Tabel B Antal forhold med en afgørelse truffet iht. de fire love, De fire love i alt Kriminalloven Politivedtægten Færdselsloven Særlovene Middel Tabel 9 Antal forhold med en afgørelse truffet iht. de fire love, , fordeling i pct. De fire love i alt Kriminalloven Politivedtægten Færdselsloven Særlovene Middel Kriminalstatistikken for Grønland Side 7

8 Overtrædelser af kriminalloven fordelt efter forholdets art Igennemsnijhar906pe~ soner om året begået en formueforbrydelse Formueforbrydelserne er i gennemsnit fordelt på sager om året omhandlede 34 pct. af samtlige forhold tyveri Den hyppigste overtrædelse af kriminalloven sker ved formueforbrydelser. Fra er et gennemsnit på 906 personer årligt fundet skyldige i denne type forbrydelse fulgt af 303 i voldsforbrydelser, 196 i andre forbrydelser og 70 i sædelighedsforbrydelser,jf. figur 6. Denne fordeling er præget af nogen variation fra år til år. Personer kendt skyldige i formueforbrydelser udgør fra den største andel af de skyldige med pet., fulgt af voldsforbrydere med pet., andre med 8-14 pet., og sædelighedsforbrydere med 3-4 pet., jf. figur 7 og tabel 10. Fordelingen af afgjorte sager og forhold på de fire typer af overtrædelser under kriminalloven følger samme mønster, som i fordelingen af personer, idet formueforbrydelse er den hyppigste. I perioden er der under sædelighedsforbrydelser truffet afgørelse i 74 sager om 122 forhold om året i gennemsnit, voldsforbrydelser i 319 sager om 385 forhold, formueforbrydelser i sager om forhold, og andre forbrydelser i 205 sager om 359 forhold, jf. tabel Tyveri er den type overtrædelse, der optræder med størst hyppighed blandt de kriminalretlige sager i perioden I 1999 omhandlede 34 pet. af samtlige forhold med afgørelsen skyldig tyveri fulgt af voldsforbrydelser med 13 pet. og overtrædelser af lov om euforiserende stoffer med 12 pet. Figur 8 viser en oversigt over de 10 hyppigste typer overtrædelser i 1999 og den respektive fordeling på de samme typer overtrædelser i En detaljeret oversigt over antal afgjorte forhold fordelt på love og paragraffer fra vises i tabel 31 og 32. Tal om overtrædelser af kriminalloven fordelt efter forholdets art kan aflæses nedenfor. Figur 6 Antal skyldige med en afgørelse iht. kriminallovens fire dele, , gennemsnit pr. år 70!]I Sædelighed D Formue.Vold D Andre Anm.: Nogle personer optræder under mere end en af kriminallovens fire dele, jf. afsnittet: Sådan læses tabellerne. Side 8 Kriminalstatistikkenjor Grønland

9 Figur 7 Skyldige med en afgørelse fordelt på kriminallovens fire dele, , pct. Pct. 90 D Sædelig hed. Vold D Formue D Andre Middel Anm.: Nogle personer optræder under mere end en af kriminallovens fire dele, jf. afsnittet: Sådan læses tabellerne. Derfor bliver summen af andelene højere end 100 pct. Tabel 1O Antal personer med en afgørelse iht. kriminallovens fire dele, , fordelt efter afgøreisens udfald Sædelighed Vold Formue Andre I alt Skyldige Frikendt I alt Skyldige Frikendt I alt Skyldige Frikendt I alt Skyldige Frikendt Middel Anm.: Nogle personer optræder under mere end en af kriminallovens fire dele og under begge udfald, jf. afsnittet: Sådan læses tabellerne. Tabel 11 Antal sager med en afgørelse iht. kriminallovens fire dele, De fire dele i alt Sædelighed Vold Formue Andre Middel Anm.: Nogle sager optræder under mere end en af kriminallovens fire dele, jf. afsnittet: Sådan læses tabellerne. Kriminalstatistikken for Grønland Side 9

10 Tabel 12 Antal sager med en afgørelse iht. kriminallovens fire dele, , fordeling i pct. De fire dele i alt Sædelighed Vold Formue Andre Middel Anm.: Nogle sager optræder under mere end en af kriminallovens fire dele, jf. afsnittet: Sådan læses tabellerne. Tabel 13 Antal forhold med en afgørelse iht. kriminallovens fire dele, De fire dele i alt Sædelighed Vold Formue Andre Middel Tabel 14 Antal forhold med en afgørelse iht. kriminallovens fire dele, , fordeling i pct. De fire dele i alt Sædelighed Vold Formue Andre Middel Figur 8 De 10 hyppigste typer af overtrædelser i 1999 og den respektive fordeling i 1990, i pct. af antal forhold i alt med afgørelsen skyldig Øvrige særlove D Bedrageri el. underslæb Dokumentmisbrug Spirituskørsel Brugstyveri Tingsbeskadigelse Færdselsloven Lov om euforiserende i øvrigt stoffer Vold Tyveri O O Pc!. Side 10 Kriminalstatistikkenjor Grønland

11 Kriminalretlige afgørelser fordelt på personer efter køn I gennemsnit udgør mænd 86 pct. af samtlige lovovertrædere Hovedparten af de kriminalretlige afgørelser er idømt mænd, mens kvinder udgør en mindre del af overtræderne. Ud af det antal personer, der i perioden blev fundet skyldige i et kriminalretligt forhold, var et årligt gennemsnit på personer mænd og 259 kvinder, jf. figur 9 og tabel 15. Dette svarer til en kønsfordeling på 86 pet. mænd og 14 pet. kvinder. Kvinderne udgør i gennemsnit den mindste andel blandt skyldige i en sædelighedsforbrydelse, jf. tabel 16. Tal om kriminalretlige afgørelser fordelt på personer efter køn kan aflæses nedenfor. Figur 9 Antal skyldige med en kriminalretlig afgørelse fordelt på køn, , gennemsnit pr. år D Mænd. Kvinder Kriminalstatistikken for Grønland Side 11

12 Tabel 15 Antal personer med en afgørelse fordelt på de fire love og kriminallovens fire dele efter køn, Middel M K M K M K M K M K M K M K M K M K M K M K I alt Skyldig Frikendt Kriminal- Ioven Skyldig Frikendt Sædelighed Skyldig Frikendt O Vold Skyldig Frikendt Formue Skyldig Frikendt Andre overtrædelser Skyldig Frikendt Politivedtægten Skyldig Frikendt O Færdselsloven Skyldig Frikendt O Særlovene Skyldig Frikendt Anm.: Nogle personer optræder under mere end en lov og mere end en af kriminallovens fire dele, jf. afsnittet: Sådan læses tabellerne Side 12 Kriminalstatistikkenjor Grønland

13 Tabel 16 Antal personer med en afgørelse fordelt på de fire love og kriminallovens fire dele efter køn, , pr. år i pct Middel M K M K M K M K M K M K M K M K M K M K M K I alt Skyldig Frikendt Kriminal- Ioven Skyldig Frikendt Sædelighed Skyldig Frikendt Vold Skyldig Frikendt Formue Skyldig Frikendt Andre overtrædelser Skyldig Frikendt Politivedtægten Skyldig Frikendt Færdselsloven Skyldig Frikendt Særlovene Skyldig Frikendt Anm.: Nogle personer optræder under mere end en lov og mere end en af kriminallovens fire dele, jf. afsnittet: Sådan læses tabellerne Kriminalstatistikken for Grønland Side 13

14 Kriminalretlige afgørelser fordelt på personer efter alder Lovovertrædere er mest hyppige blandt de årige Gennemsnitsalderen blandt lovovertrædere er steget fra 28 år til 31 år Antallet af skyldige personer med en afgørelse er fra faldet blandt personer fra år. Derimod er det respektive antal personer steget blandt befolkningen over 30 år. Denne udvikling kan aflæses af tabel Lovovertrædere optræder med størst hyppighed blandt den del af befolkningen, der er mellem 20 og 24 år. Fra er en årlig, gennemsnitlig andel af befolkningen i denne aldersgruppe på 8.2 pet. fundet skyldige. Denne andel har dog været en smule faldende i løbet af tiåret i lighed med tendensen blandt de årige, jf. tabel 21. Derimod er lovovertrædere blevet en smule mere hyppige blandt befolkningen over 30 år. Gennemsnitsalderen blandt skyldige personer med en afgørelse er steget blandt overtrædere af samtlige fire love og kriminallovens fire dele. I 1999 var skyldige med en afgørelse i gennemsnit 31 år, mod 28 år i Denne ændring skal ses i lyset af en stigende gennemsnitsalder blandt befolkningen i Grønland over 15 år. Gennemsnitsalderen var i 1999 højest blandt overtrædere af færdselsloven og særlovene på 34 år og lavest blandt overtrædere af kriminalloven på 30 år. Den største ændring er sket blandt sædelighedsforbrydere fra 30 år i 1990 til 37 år i 1999, jf. tabel Tal om kriminalretlige afgørelser fordelt på personer efter alder kan aflæses nedenfor. Tabel 17 Antal personer med en afgørelse fordelt på aldersgrupper, Aldersgrupper I alt år år år år 40 år Middel Tabel 18 Antal personer med en afgørelse fordelt på aldersgrupper, , pct. Aldersgrupper I alt år år år år 40 år Middel Side 14 Kriminalstatistikkenjor Grønland

15 Tabel 19 Antal skyldige personer med en afgørelse fordelt på aldersgrupper, Aldersgrupper I alt år år år år 40 år Middel Tabel 20 Antal skyldige personer med en afgørelse fordelt på aldersgrupper, , pct. I alt år Aldersgrupper år år år 40 år Middel Anm.: Det skal bemærkes, at fokus her er på de årige og i mindre grad de over 40. Kriminelle optræder erfaringsmæssigt mere hyppigt blandt de yngre dele af befolkningen end blandt de ældre. Derfor er det her valgt at benytte kortere aldersintervaller og dermed anlægge en højere detaljeringsgrad i opgørelsen over kriminaliteten blandt de unge end blandt de ældre. Det giver grund til at understrege, at såfremt kriminelle skulle være særligt hyppige inden for et kort aldersinterval blandt de ældre, f.eks år, vil dette ikke fremgå her. Kriminelle kan dermed være hyppigere inden for mere snævert afgrænsede aldersgrupper i aldersintervallerne år og 40 år +. Tabel 20 skal læses med dette forbehold in mente. Tabel 21 Skyldige personer som andel af befolkningen indenfor fem aldersgrupper, ,pct. Aldersgrupper I alt år år år år 40 år Middel Kriminalstatistikken for Grønland Side 15

16 Tabel 22 Gennemsnitsalder blandt skyldige personer med en afgørelse iht. de fire love, Skyldige i alt Kriminalloven Færdselsloven Politivedtægten Særlovene Befolkningen 15 år Middel Anm.: Nogle personer optræder under mere end en af de fire love, jf. afsnittet: Sådan læses tabellerne. Tabel 23 Gennemsnitsalder blandt skyldige personer med en afgørelse iht. kriminallovens fire dele, Kriminalloven i alt Sædelighed Vold Formue Andre overtræd. Befolkningen 15 år Middel Anm.: Nogle personer optræder under mere end en af kriminallovens fire dele, jf. afsnittet: Sådan læses tabellerne. Kriminalretlige afgørelser fordelt på politidistrikter 26 pct. af samtlige sager finder afgørelse i Nuuk politidistrikt Kriminalstatistikken indeholder endnu ikke oplysninger, der km vise fordelingen af kriminaliteten i GrønlMd. Tabel 24 nedenfor viser denned ikke kriminalitetens geografiske fordeling. Tabellen giver alene indtryk af i hvilke politidistrikter, de kriminalretlige sager finder afgørelse. Fra er en gennemsnitlig andel på 25 pet. af samtlige sager afgjort i Nuuk politidistrikt. Herefter følger Aasiaat, Sisimiut, Ilulissat og Qaqortoq politidistrikter med respektive andele på 8-9 pet.. Tal om kriminalretlige afgørelser fordelt på politidistrikter kan aflæses nedenfor. Tabel 24 Antal sager med en afgørelse fordelt på politidistrikter efter afgørelsessted, Middel Pc!. I alt Nanortalik Qaqortoq Narsaq Paamiut Nuuk Maniitsoq Sisimiut Aasiaat Qasigiannguit Ilulissat Qeqertarsuaq Uummannaq Upernavik Qaanaaq Ammassalik IlIoqqortoormiut Kangerlussuaq Uoplyst Anm.: Politidistrikternes geografiske udbredelse svarer ikke til afgrænsningen af landets kommuner. Dette fremgår af skema 3 i afsnittet: Metode. Side 16 Kriminalstatistikkenjor Grønland

17 Kriminalretlige afgørelser fordelt på afgørelsesformer I gennemsnit er 59 pct. af sagerne afgjort ved udenretlig bøde Udenretlig bøde er den hyppigste afgørelsesform fulgt af dom i kreds retten. Fra er 59 pet. af samtlige, afgjorte sager afgjort ved udenretlig bøde og 28 pet. ved dom i kredsretten. Domsafgørelse er i tiåret blevet mindre hyppig, mens bødeafgørelse er truffet med stigende hyppighed, jf. figur 10 og tabel 25. Domsafgørelser anvendes mere i sager under kriminalloven og færdselsloven end under politivedtægten og særlovene, hvor bøde anvendes i langt de fleste sager. Tal om kriminalretlige afgørelser fordelt på afgøre Ise sforme r kan aflæses nedenfor. Kriminalstatistikken for Grønland Side 17

18 Kriminalretlige afgørelser fordelt på foranstaltningsformer I gennemsnit er bøde anvendt som foranstaltning i 76 pct. af sagerne Antallet af tilbageholdelser er faldet fra 79 til 9 Antallet af ubetingede frakendelser af kørekort er faldet fra 168 til 98 Anbringelse i anstalt er i gennemsnit blevet afmålt til18 måneder Den foranstaltningsform, der idømmes med størst hyppighed, er bøde. Fra er bødeudstedt i 76 pet. af samtlige,afgjorte sager.herefterfølgerfrihedsstraf - betingetdom, dom til forsorgog dom til anstalt - med andelepå 3-5pet., og frakendelseaf kørekort,anden ret samt konfiskation med andele på 5-6 pet. af samtlige sager. Dom til anstalt i Danmark er kun anvendt i enkelte tilfælde, jf. tabel 26. Det understreges, at hver sag kan indeholde flere foranstaltninger. Tilbageholdelser er i gennemsnit foretaget i 32 afgjorte sager om året fra Antallet af sager med tilbageholdelser er faldet jævnt fra 79 i 1990 til 9 i Det antal dage, mistænkte er tilbageholdt, varierer i løbet af tiåret omkring et gennemsnit på 58 dage i hele perioden. Den største andel af tilbageholdelserne har fra i gennemsnit varet under 60 dage, jf. tabel 27. Ubetinget frakendelse af kørekort er i gennemsnit foranstaltet i 119 sager pr. år fra Antallet er faldet fra 168 sager i 1990 til 98 sager i Betinget frakendelse af kørekort er en mindre anvendt foranstaltning med 8 sager i 1999, jf. tabel 28 og 29. Ved ubetinget frakendelse er kørekortet i gennemsnit frakendt i 1-2 måneder i 36 pet. af de afgjorte sager og i en periode på 2-3 måneder i 27 pet. af sagerne. Frakendelse i over 3 måneder er sket i 20 pet. af sagerne. Frihedsstraf ved anbringelse i anstalt er idømt i 73 sager i gennemsni t om året fra Antallet har varieret i løbet af tiåret fra 102 sager med anbringelse i anstalt i 1990 til 56 i Frihedsstraffens varighed har i gennemsnit været på 18 måneder, igen med variation fra år til år. Fra er der i gennemsnit foranstaltet anstaltanbringelse i 1-5 måneder i 20 pet. af de afgjorte sager, 6 måneder i 18 pet. af sagerne, 7-12 måneder i 12 pet., og måneder i 15 pet.. I en mindre andel af sagerne er straffen afmålt til anbringelse i mere end 2 år, jf. tabel 30. Tal om kriminalretlige afgørelser fordelt på foranstaltningsformer kan aflæses nedenfor. Tabel 26 Antal sager med en afgørelse opgjort efter foranstaltninger (hovedformer), Middel Pct. Sager opgjort på foranst. i alt Skyldig uden foranstaltning O Bøde Betinget dom Forsorgsdom Anstalt i Grønland Anstalt i Danmark 1 1 O O Indlæggelse, hospital/ inst. i DK O Betinget dom m. børne /ungd.forsorg O Frakendelse af kørekort (bet./ubet.) Anden frakendelse og konfiskation Uoplyst foranstaltning O Anm.: Nogle sager indeholder mere end en foranstaltningsform, jf. afsnittet: Sådan læses tabellerne Side 18 Kriminalstatistikkenjor Grønland

19 Tabel 27 Antal afgjorte sager med tilbageholdelse fordelt på antal dage, samt sager med kriminalitet under igangværende foranstaltning, Middel Pct. Afgjorte sager m. tilbageholdelser Heraf antal sager fordelt på dage 1< < < < < < < O 1 120< < år O 1 Varighed uoplyst Tilbageholdelser m. oplyst varighed Tilbageholdelser, dage i alt Tilbageholdelser, dage i snit Kriminalitet begået u. foranstaltning Tabel 28 Antal betingede frakendelser af kørekort fordelt på frakendelsesperiode, Frakendelser i alt Heraf i <1 måned 1<2 mnd <3 mnd <8 mnd mnd. 1 Evigt Varighed uoplyst Måneder i snit Tabel 29 Antal ubetingede frakendelser af kørekort fordelt på frakendelsesperiode (antal måneder), Middel Pct. Frakendelser i alt Heraf i O <1 måned <2 mnd <3 mnd <8 mnd mnd Evigt 2 2 O O Varighed uoplyst Måneder i snit Kriminalstatistikken for Grønland Side 19

20 Tabel 30 Antal afgjorte sager med dom til anbringelse i anstalt fordelt på anbringelsesperiode, Middel Pct. Sager m. anbringelse Heraf anbringelse i <1 måned <6 mnd mnd <12 mnd <24 mnd <36 mnd <36 mnd Varighed uoplyst På ubestemt tid Måneder i snit Detaljeret oversigt - kriminalretlige forhold og foranstaltninger Tabeller til brug for aflæs- Tabel 31 og 32 viser en detaljeret oversigt over antal forhold med en afgørelse fordelt på de ning af mere detaljeret fire love og enkelte paragraffer. Tabel 33 viser, hvilke foranstaltninger, der er idømt i afgjorte information sager med kun et forhold. Denne tabel giver dermed et indblik i, hvordan forskellige typer af forhold straffes. De tre tabeller kan aflæses umiddelbart og kan anvendes til et mere detaljeret indblik. Tal om kriminalretlige forhold og foranstaltninger i detaljeret form kan aflæses nedenfor. Tabel 31 Antal forhold med en afgørelse fordelt på de fire love og enkelte pragraffer, , fortsættes Forhold i alt Kriminalloven Sædelighedsforbrydelser Blodskam Krænkelse af familie/husstand Voldtægt Kønslig udnyttelse Kønslig omgang m. børn Forførelse af unge u. 18 år Fortjeneste ved usædelighed Blufærdighedskrænkelse Voldsforbrydelser Manddrab Uagtsomt manddrab Vold Prisgivelse af menneskeliv Uforsvarlighed v. barnefødsel Udeladelse af hjælp v. barnefødsel 63 Uforsvarlig omgang med farlige genstande Formueforbrydelser Tyveri Ulovlig omgang m. hittegods Bedrageri el. underslæb Mandatsvig Skyldnersvig Åger 77 1 Hæleri Tingsbeskadigelse Brugstyveri Selvtægt Side 20 Kriminalstatistikkenjor Grønland

21 Tabel 31 (fortsat) Andre forbrydelser & Landsskadelig virksomhed Forbrydelser mod øv. statsforvalt Valgkrænkelse 15 1 Krænkelse af off. myndighed Bestikkelse 17 1 Krænkelse af retshåndhævelsen Krænkelse af valghemmelighed Ulovlig myndighedsudøv Misbrug af særligt beskyttet kendetegn Ulovlig alarmering Alkoholmisbrug Krænkelse af særligt værnet fred Undladelse af afværgelse af forbryd. 26 Bestikkelse ved udøv. af off. hverv Misbrug af off. myndighed Brud på tavshedspligt 29 2 Tjenesteforsømmelse Falsk forklaring Falsk erklæring falsk anklage ell. anmeldelse Pengeforfalskning Dokumentmisbrug Mærkefalskning Undertrykkelse af bevismidler Brandstiftelse Forstyreise af drift (nu ophævet paragraf 42) 3 Hasardspil Bigami 48 1 Dyrplageri Ulovlig tvang Frihedsberøvelse Fredskrænkelse Krænkelse af husfred Fremsættelse af trusler Æreskrænkelse Politivedtægten Færdselsloven Spirituskørsel Promillekørsel Færdselsloven i øvrigt Særlovene Lov om indførselsafgifter Brand- og bygningslovene Lov om euforiserende stoffer Fiskeri- og fredningslavene Øvrige særlove Kriminalstatistikken for Grønland Side 21

22 Tabel 32 Antal forhold med afgørelsen,skyldig' fordelt på de fire love og enkelte paragraffer, (fortsættes) Forhold i alt Kriminalloven Sædelighedsforbrydelser Blodskam Krænkelse af familie/husstand Voldtægt Kønslig udnyttelse Kønslig omgang m. børn Forførelse af unge u. 18 år Fortjeneste ved usædelighed Blufærdighedskrænkelse Voldsforbrydelser Manddrab Uagtsomt manddrab Vold Prisgivelse af menneskeliv Uforsvarlighed v. barnefødsel Udeladelse af hjælp v. barnefødsel 63 Uforsvarlig omgang med farlige genstande Formueforbrydelser Tyveri Ulovlig omgang m. hittegods Bedrageri el. underslæb Mandatsvig Skyldnersvig Åger 77 1 Hæleri Tingsbeskadigelse Brugstyveri Selvtægt Andre forbrydelser & Landsskadelig virksomhed Forbrydelser mod øv. statsforvalt Valgkrænkelse 15 1 Krænkelse af off. myndighed Bestikkelse 17 1 Krænkelse af retshåndhævelsen Krænkelse af valghemmelighed Ulovlig myndighedsudøv Misbrug af særligt beskyttet kendetegn Ulovlig alarmering Alkoholmisbrug Krænkelse af særligt værnet fred Undladelse af afværgelse af forbryd. 26 Bestikkelse ved udøv. af off. hverv 27 2 Misbrug af off. myndighed Brud på tavshedspligt 29 2 Tjenesteforsømmelse Falsk forklaring Falsk erklæring falsk anklage ell. anmeldelse Pengeforfalskning Dokumentmisbrug Mærkefalskning Undertrykkelse af bevis midler Brandstiftelse Forstyreise af drift (nu ophævet paragraf 42) 3 Hasardspil Side 22 Kriminalstatistikkenjor Grønland

23 Tabel 32 (fortsat) Bigami 48 1 Dyrplageri Ulovlig tvang Frihedsberøvelse Fredskrænkelse Krænkelse af husfred Fremsættelse af trusler Æreskrænkelse Politivedtægten Færdselsloven Spirituskørsel Prom illekø rsel Færdselsloven i øvrigt Særlovene Lov om indførselsafgifter Brand- og bygningslovene Lov om euforiserende stoffer Fiskeri- og fredningslavene Øvrige særlove Tabel 33 Antal afgjorte sager med kun eet enkelt forhold fordelt efter foranstaltningsform, (fortsættes) I all Skyldig uden Bøde Betinget Dom til Anstalt Anstalt Hospital/institu- Bet. dom m. børnel Frakendelse Anden frakendelse Uoplyst forforanstaltn. dom forsorg Grønland Danmark tion Danmark ungd. forsorg af kørekort og konfisk. anstaltning Forhold i all Kriminalloven Sædelighedsforbrydelser Blodskam Krænkelse af familie! husstand 50 O Voldtægt Kønslig udnyttelse Kønslig omgang m. børn Forførelse af unge u. 18 år 54 2 Fortjeneste ved usædelighed 55 O Blufærdighedskrænkelse Voldsforbrydelser Manddrab Uagtsomt manddrab Vold Prisgivelse af menneskeliv 61 3 Uforsvarlighed v. barnefødsel 62 O Udeladelse af hjælp v. barnefødsel 63 O Uforsvarlig omgang med farlige genstande Formueforbrydelser Tyveri Ulovlig omgang m. hittegods Bedrageri el. underslæb Mandatsvig Skyldnersvig Åger Hæleri Tingsbeskadigelse Brugstyveri Selvtægt Andre forbrydelser & Landsskadelig virksomhed 13 Forbrydelser mod øv. statsforvalt Kriminalstatistikken for Grønland Side 23

24 Tabel 33 (fortsat) I all Skyldig uden Bøde Betinget Domtil Anstalt Anstalt Hospital/institu- Bet. dom m. børnel Frakendelse Anden frakendelse Uoplyst forforanstaltn. dom forsorg Grønland Danmark tion Danmark ungd. forsorg af kørekort og konfisk. anstaltning Valgkrænkelse 15 Krænkelseaf off. myndighed Bestikkelse Krænkelseaf retshåndhævelsen 18 7 Krænkelse af valghemmelighed 20 Ulovlig myndighedsudøv. 21 O Misbrug af særligt beskyttet kendetegn Ulovlig alarmering Alkoholmisbrug Krænkelseaf særligt værnet fred 25 2 Undladelse af afværgelse af forbryd. 26 Bestikkelseved udøv. af off. hverv 27 O Misbrug af off. myndighed 28 O Brud på tavshedspligt 29 3 Tjenesteforsømmelse 30 3 Falsk forklaring 31 4 Falsk erklæring 32 3 falsk anklage eli. anmeldelse Pengeforfalskning Dokumentmisbrug Mærkefalskning Undertrykkelse af bevismidler Brandstiftelse Forstyreise af drift (nu ophævet paragraf 42) O Hasardspil Bigami Dyrplageri Ulovlig tvang Frihedsberøvelse 67 2 Fredskrænkelse Krænkelse af husfred Fremsættelse af trusler Æreskrænkelse Politivedlæglen Færdselsloven Spirituskørsel Promillekørsel O Færdselsloveni øvrigt Særlovene Lov om indførselsafgifter Brand- og bygningslovene Lovom euforiserendestoffer Fiskeri-og fredningslavene Øvrige særlove Side 24 Kriminalstatistikkenjor Grønland

25 Recidivstatistik - kort om recidivister Definitioner - generelle og specifikke recidivister efter 1-3 år og 4-5 år En recidivist eller genganger er en tidligere straffet person, der begår ny kriminalitet. En specifik recidivist defineres ved, at den ny kriminalitet er af samme art som den, der først blev begået. En generel recidivist er derimod en person, der genfindes under en hvilken som helst kategori af forbrydelser. I recidivstatistikken undersøges det, hvor stor en andel af de skyldige personer i et givet år, der i efterfølgende år igen kendes skyldige i en overtrædelse. Den efterfølgende periode, der sættes fokus på, strækker sig 1-3 år og 4-5 år efter det pågældende udgangsår. Personer med en straf ikendt i udgangsåret følges dermed over en femårs periode. Hver person indgår kun en gang for hver periode og medtælles som recidivist i det øjeblik, personen er kendt skyldig for sin første, efterfølgende overtrædelse. I denne statistik er udgangsårene 1990, 1992 og 1994, jf. tabel Recidivister fordelt på aldersgrupper, love og foranstaltn ingsformer Hver anden begik ny kriminalitet 1-5 år efter udgangsåret Over en tredjedel begik ny kriminalitet 1-3 år efter hvert udgangsår Recidivprocenten op til 50 pct. blandt de unge I alt 79 pct. af recidivisterne begik ny kriminalitet inden for 3 år Recidivister optræder hyppigst blandt overtrædere af kriminalloven Hvor stor en andel idømmes samme foranstaltning senere hen? Den generelle recidivprocent er i de tre femårsperioder, som opgørelsen omfatter, på i alt 49 pct.. Ud af samtlige skyldige personer med en afgørelse i udgangsårene 1990, 1992 og 1994 begik omtrent hver anden person dermed mindst en ny overtrædelse i de efterfølgende 5 år, jf. figur 11. Den anden halvdel begik derimod ikke ny kriminalitet i løbet af de første fem år. Den generelle recidivprocent er 1-3 år efter 1990 på 39 pct., 1992 på 39 pct. og 1994 på 37 pct. Over en tredjedel af de personer, der er dømt skyldige, har dermed modtaget afgørelse som skyldige i en eller flere nye forbrydelser i de efterfølgende 3 år. Recidivprocenten 4-5 år efter udgangsåret er lavere. Her er 9-11 pct. af overtræderne fra udgangsåret genfundet. Recidivprocenterne viser, at en del af kriminaliteten begås af de samme personer, jf. tabel 34. Recidivister er mest hyppige blandt de yngre aldersgrupper og mere sjældne blandt de ældre. De årige tegner sig for de højeste recidivprocenter efterfulgt af de årige og årige. Recidivprocenten for disse aldersgrupper er efter 1-3 år på pct. og efter 4-5 år på pct. Recidivprocenterne falder herefter i takt med stigende alder, jf. figur 12 og tabel 34. Et flertal af de personer, der er fulgt fra de tre udgangsår, modtog en afgørelse for deres første, efterfølgende kriminalitet efter 1-3 år. Dette gælder blandt alle aldersgrupper, dog lidt oftere blandt de unge i 20' erne. I alt 79 pct. af de recidivister, der er registreret i opgørelsen, ventede i mindre end 3 år med at begå ny kriminalitet, mens de øvrige 21 pct. først blev kendt skyldige i en ny overtrædelse efter 4-5 år, jf. figur 13. Denne forskel kan skyldes en lang række faktorer, herunder foranstaltningen i udgangsåret, f.eks. længden af en fængselsstraf, eller kriminalitetens art2. Overtrædere af kriminalloven begår hyppigere tilsvarende eller anden kriminalitet i efterfølgende år sammenlignet med personer, der er dømt skyldige under færdselsloven, politivedtægten og særlovene. Recidivprocenterne både blandt generelle og specifikke recidivister er højere end de samlede gennemsnit. Eksempelvis har en andel på pct. af de, der i udgangsåret blev kendt skyldige i tyveri, begået nyt tyveri efter 1-3 år. Recidivprocenterne varierer dog betydeligt blandt de forskellige typer afforbrydelser. Dette kan afslæses i detaljer i tabel Tabel viser recidivisterne fordelt efter den type af foranstaltning, der blev idømt den pågældende person i udgangsåret. Generelle recidivister er her de, der er idømt en hvilken som helst foranstaltning i efterfølgende år, mens specifikke recidivister igen er idømt en foranstaltning af samme type, som i udgangsåret. Eksempelvis er den generelle recidivprocent blandt anbragte i anstalt i Grønland pct. i de efterfølgende 1-3 år, mens den specifikke procent er langt mindre. En høj andel modtager dermed ny straf, mens den andel, som igen dømmes til anstalt, er mindre. Note 2): En person, der idømmes fængsel, vil kunne begå ny kriminalitet senere end en person, der idømmes bøde. En stigende hyppighed af lange fængselsstraffe og et fald i hyppigheden af bødestraffe vil dermed kunne påvirke recidivprocenten inden for henholdsvis 1-3 år og 4-5 år.kriminelle inden for nogle kriminalitetsformer kan dertil være mere hyppige recidivister end kriminelle inden for andre. F.eks. er tyveri end kriminalitetsform, der ofte begås gentagne gange. Sådanne mønstre i recidivismen kan aflæses i detaljeret form i de efterfølgende tabeller. Kriminalstatistikken for Grønland Side 25

26 Tal om recidivister fordelt efter aldersgrupper, love og foranstaltningsformer nedenfor. kan aflæses Figur 11 Samlet recidivprocent efter 1-5 år, udgangsårene 1990, 1992, 1994 Recidivister- ny kriminalitet 49% Ingen ny kriminalitet 51% Figur 12 Samlet recidivprocent efter 1-3 år og 4-5 år, udgangsårene 1990, 1992 og 1994, efter aldersgrupper Pc! D Recidiv 1-3 år _ Recidiv 4-5 år o I alt år år år år år år år år år 60 år + o Side 26 Kriminalstatistikkenjor Grønland

27 Tabel 1 Recidivister fordelt på aldersgrupper og udgangsår, 1990, 1992 og 1994, antal og pct år 4-5 år 1-3 år 4-5 år 1-3 år 4-5 år I alt Pct år Pct år Pct år Pct år Pct år Pct år Pct år Pct år Pct år Pct år Pct Figur 13 Andel af recidivisterne, der ventede hhv. 1-3 år og 4-5 år med at begå ny kriminalitet, udgangsårene 1990, 1992 og 1994, efter aldersgrupper i pct. Pc! D 1-3 år.4-5 år O I alt Alder i år O Kriminalstatistikken for Grønland Side 27

28 Tabel 2.1 Recidivister - generelle og specifikke -fordelt efter love og paragraffer, udgangsår 1990, antal og recidivpct år 4-5 år Generel recidiv Specifik recidiv Generel recidiv Specifik recidiv Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Recidivister i alt Kriminalloven Sædelighedsforbrydelse Blodskam Krænkelse af familie/husstand 50 Voldtægt Kønslig udnyttelse 52 Kønslig omgang m. børn Forførelse af unge u. 18 år 54 Fortjeneste ved usædelighed Blufærdighedskrænkelse Voldsforbrydelse Manddrab Uagtsomt manddrab 58 Vold Prisgivelse af menneskeliv 61 Uforsvarlig hed v. barnefødsel Udeladelse af hjælp v. barnefødsel 63 Uforsvarlig omgang med farlige genstande Formueforbrydelse Tyveri Ulovlig omgang m. hittegods Bedrageri el. underslæb Mandatsvig Skyldnersvig 76 Åger 77 Hæleri Tingsbeskadigelse Brugstyveri Selvtægt 81 Andre forbrydelser Landsskadelig virksomhed 13 Forbrydelser mod øv. statsforvalt. 14 Valgkrænkelse 15 Krænkelse af off. myndighed Bestikkelse 17 Krænkelse af retshåndhævelsen Krænkelse af valghemmelighed 20 Ulovlig myndighedsudøv Misbrug af særligt beskyttet kendetegn Ulovlig alarmering Alkoholmisbrug Krænkelse af særligt værnet fred Undladelse af afværgelse af forbryd Bestikkelse ved udøv. af off. hverv 27 Misbrug af off. myndighed 28 Brud på tavshedspligt 29 Tjenesteforsømmelse 30 Falsk forklaring 31 Falsk erklæring 32 falsk anklage eli. anmeldelse Pengeforfalskning 34 Dokumentmisbrug Mærkefalskning Undertrykkelse af bevismidler 38 Brandstiftelse Forstyreise af drift (nu ophævet genyaragraf 42) 100 Hasardspil 45 Bigami 48 Dyrplageri Ulovlig tvang Frihedsberøvelse Fredskrænkelse Krænkelse af husfred Fremsættelse af trusler Æreskrænkelse Politivedlæglen Færdselsloven Spirituskørsel Promillekørsel Færdselsloven i øvrigt Særlovene Heraf lov om euforiserende stoffer Side 28 Kriminalstatistikkenjor Grønland

29 Tabel 2.2 Recidivister - generelle og specifikke - fordelt efter love og paragraffer, udgangsår 1992, antal og recidivpct år 4-5 år Generel recidiv Specifik recidiv Generel recidiv Specifik recidiv Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Recidivister i alt Kriminalloven Sædelighedsforbrydelse Blodskam Krænkelse af familie/husstand 50 Voldtægt Kønslig udnyttelse Kønslig omgang m. børn Forførelse af unge u. 18 år 54 Fortjeneste ved usædelig hed Blufærdighedskrænkelse Voldsforbrydeise Manddrab Uagtsomt manddrab 58 Vold Prisgivelseaf menneskeliv 61 Uforsvarlighed v. barnefødsel 62 Udeladelse af hjælp v. barnefødsel 63 Uforsvarlig omgang med farlige genstande Formueforbrydelse Tyveri Ulovlig omgang m. hittegods Bedrageri el. underslæb Mandatsvig Skyldnersvig 76 Åger 77 Hæleri Tingsbeskadigelse Brugstyveri Selvtægt Andre forbrydelser Landsskadelig virksomhed 13 Forbrydelser mod øv. statsforvalt. 14 Valgkrænkelse 15 Krænkelse af off. myndighed Bestikkelse 17 Krænkelse af retshåndhævelsen 18 Krænkelse af valghemmelighed Ulovlig myndighedsudøv Misbrug af særligt beskyttet kendetegn 22 Ulovlig alarmering Alkoholmisbrug 24 Krænkelse af særligt værnet fred 25 Undladelse af afværgelse af forbryd. 26 Bestikkelse ved udøv. af off. hverv 27 Misbrug af off. myndighed 28 Brud på tavshedspligt 29 Tjenesteforsømmelse 30 Falsk forklaring Falsk erklæring 32 falsk anklage eli. anmeldelse Pengeforfalskning 34 Dokumentmisbrug Mærkefalskning 37 Undertrykkelse af bevis midler 38 Brandstiftelse Forstyreise af drift 40 (nu ophævet genyaragraf 42) Hasardspil 45 Bigami 48 Dyrplageri 65 Ulovlig tvang Frihedsberøvelse Fredskrænkelse 68 Krænkelse af husfred Fremsættelse af trusler Æreskrænkelse 71 Politivedlæglen Færdselsloven Spirituskørsel Promillekørsel 2 25 Færdselsloven i øvrigt Sær10vene Heraf lov om euforiserendestoffer Kriminalstatistikken for Grønland Side 29

30 Tabel 2.3 Recidivister - generelle og specifikke - fordelt efter love og paragraffer, udgangsår 1994, antal og recidivpct år 4-5 år Generel recidiv Specifikrecidiv Generel recidiv Specifik recidiv Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Recidivister i alt Kriminalloven Sædelighedsforbrydelse Blodskam Krænkelse af familie/husstand Voldtægt Kønslig udnyttelse 52 Kønslig omgang m. børn Forførelse af unge u. 18 år 54 Fortjeneste ved usædelig hed 55 Blufærdighedskrænkelse Voldsforbrydelse Manddrab Uagtsomt manddrab 58 Vold Prisgivelseaf menneskeliv 61 Uforsvarlig hed v. barnefødsel 62 Udeladelse af hjælp v. barnefødsel 63 Uforsvarlig omgang med farlige genstande Formueforbrydelse Tyveri Ulovlig omgang m. hittegods Bedrageri el. underslæb Mandatsvig 75 Skyldnersvig Åger 77 Hæleri Tingsbeskadigelse Brugstyveri Selvtægt 81 Andre forbrydelser Landsskadelig virksomhed Forbrydelser mod øv. statsforvalt Valgkrænkelse 15 Krænkelse af off. myndighed Bestikkelse 17 Krænkelse af retshåndhævelsen 18 Krænkelse af valghemmelighed Ulovlig myndighedsudøv Misbrug af særligt beskyttet kendetegn 22 Ulovlig alarmering Alkoholmisbrug 24 Krænkelse af særligt værnet fred Undladelse af afværgelse af forbryd. 26 Bestikkelse ved udøv. af off. hverv 27 Misbrug af off. myndighed 28 Brud på tavshedspligt 29 Tjenesteforsømmelse 30 Falsk forklaring 31 Falsk erklæring falsk anklage eli. anmeldelse Pengeforfalskning Dokumentmisbrug Mærkefalskning 37 Undertrykkelse af bevismidler 38 Brandstiftelse Forstyreise af drift 40 (nu ophævet genyaragraf 42) Hasardspil Bigami 48 Dyrplageri Ulovlig tvang Frihedsberøvelse Fredskrænkelse Krænkelse af husfred Fremsættelse af trusler Æreskrænkelse Politivedlæglen Færdselsloven Spirituskørsel Promillekørsel Færdselsloven i øvrigt Særlovene Heraf lov om euforiserendestoffer Side 30 Kriminalstatistikkenjor Grønland

31 Tabel 3.1 Recidivister - generelle og specifikke - fordelt efter foranstaltningsform, udgangsår 1990, antal og recidivpct år Generel recidiv Specifik recidiv Antal Pct. Antal Pct. 4-5 år Generel recidiv Specifik recidiv Antal Pct. Antal Pct. I alt Skyldig uden foranstaltning Bøde Betinget dom Dom til forsorg Anstalt m. forsorg Anstalt, Grønland Anstalt, Danmark Hospital el. institution, Danmark Betinget dom m. børne/ ungd. forsorg Ubetinget frakendelse af kørekort Betinget frakendelse af kørekort Frakendelse af anden ret Konfiskation Tabel 3.2 Recidivister - generelle og specifikke - fordelt efter foranstaltningsform, udgang sår 1992, antal og recidivpct år Generel recidiv Specifik recidiv Antal Pct. Antal Pct. 4-5 år Generel recidiv Specifik recidiv Antal Pct. Antal Pct. I alt Skyldig uden foranstaltning Bøde Betinget dom Dom til forsorg Anstalt m. forsorg Anstalt, Grønland Anstalt, Danmark Hospital el. institution, Danmark Betinget dom m. børne/ ungd. forsorg Ubetinget frakendelse af kørekort Betinget frakendelse af kørekort Frakendelse af anden ret Konfiskation Tabel 3.3 Recidivister - generelle og specifikke - fordelt efter foranstaltningsform, udgangsår 1994, antal og recidivpct år Generel recidiv Specifik recidiv Antal Pct. Antal Pct. 4-5 år Generel recidiv Specifik recidiv Antal Pct. Antal Pct. I alt Skyldig uden foranstaltning Bøde Betinget dom Dom til forsorg Anstalt m. forsorg Anstalt, Grønland Anstalt, Danmark Hospital el. institution, Danmark Betinget dom m. børne/ ungd. forsorg Ubetinget frakendelse af kørekort Betinget frakendelse af kørekort Frakendelse af anden ret Konfiskation Kriminalstatistikken for Grønland Side 31

32 Metode Datagrundlaget for kriminalstatistikken er revideret Data samles i et register, der omfatter samtlige afgørelser siden 1987 Særudtræk kan i nogle tilfælde udføres Politidistrikternes geografiske udbredelseikke det samme som kommuner Skema er data revideret som led i en generel revision af de statistikområder, der varetages af Grønlands Statistik. Ved revisionen er der foretaget korrektion af tidligere datasæt, herunder især fra sidst i 1980' erne og først i 1990' erne. Nærværende statistik indeholder af den årsag tal, der afviger fra tidligere udgivelser. Eventuelle spørgsmål til sådanne afvigelser kan afklares ved henvendelse til statistikkonsulenten på området, jf. referencen til kontaktperson nedenfor. Data til kriminalstatistikken indtastes løbende ved Grønlands Statistik. Data indhentes fra de afgørelsesblanketter, der udfyldes af politimyndigheden for hver kriminalretlige afgørelse. De indtastede data samles af Grønlands Statistik i et register, der omfatter samtlige kriminalretligeafgørelseri Grønlandsiden 1987.Brugenaf detteregisterer - somi de øvrigeregistre ved GS - underlagt registerloven. Dette indebærer, at personhenførbare oplysninger ikke videregives. Kriminalstatistikken udgives en gang årligt i form af en tiårsoversigt. Ønsker om særudtræk fra kriminalstatistik-registret kan drøftes med den ansvarlige statistikkonsulent på området og vil kunne imødekommes i det omfang, de forespurgte data eksisterer i kriminalstatistikregistret. I afsnittet om den geografiske fordeling af kriminalretlige afgørelser, er afgørelseme fordelt på politidisktrikter. Skema 3 viser en liste over politidistrikterne og deres geografiske udbredelse. Det skal bemærkes, at Grønlands Statistik ikke p.t. kan levere oplysninger om kriminalitetens geografiske fordeling i landet, men alene om i hvilke politidistrikter, sagerne finder afgørelse. Politidistrikterne i Grønland og deres geografiske udbredelse Politidistrikt Nanortalik Qaqortoq Narsaq Paamiut Nuuk Maniitsoq Kangerlussuaq Sisimiut Aasiaat Qeqertarsuaq Qasigiannguit Ilulissat Uummannaq Upernavik Pittufik TasiiIaq IlIoqqortoormiut Politidistriktets geografiske udbredelse Nanortalik kommune (ekskl. bygderne Alluitsup Paa og Ammassivik) Qaqortoq kommune (inkis. bygderne Alluitsup Paa og Ammassivik) Narsaq kommune Paamiut kommune og Iviittut kommune Nuuk kommune Maniitsoq kommune Kangerlussuaq lufthavn Sisimiut Kommune Aasiaat kommune og Kangaatsiaq kommune Qeqertarssuaq kommune (inkis. den del af Disko, der ikke indgår i Ilulissat politidistrikt) Qasigiannguit kommune Ilulissat kommune (inkis. den del af Disko, der ikke indgår i Qeqertarssuaq politidistrikt) Uummannaq kommune Upernavik kommune Qaannaq kommune og Pituffik basen Ammassalik kommune Illoqqortoormiut kommune Signatur forklaring: Oplysninger foreligger ikke Oplysninger for usikre til at angives eller diskretionshensyn Tal kan efter sagens natur ikke forekomme O Mindre end halvdelen af den anvendte enhed Nul Foreløbigt eller anslået tal Eventuel henvendelse: Jette Jensen jeje@gh.gl Kriminalstatistik 2001: l ISSN: , august 2001 Grønlands Statistik Postbox Nuuk Tlf,: Fax: stat@gh.gl