Tilsynsrapport Randers Kommune Center for specialundervisning for voksne

Transkript

1 INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Randers Kommune Tilsynsrapport Randers Kommune Center for specialundervisning for voksne (CSV) Anmeldt tilsyn Januar

2 Indholdsfortegnelse 1 samlede bemærkninger og anbefalinger Oplysninger grundlag Opfølgning på foregående tilsyn Opfølgning fra andre tilsyn Målgruppe, metode og resultater Faglige tilgange og metoder Dokumentation og resultater Beskæftigelse eller Aktivitets- og Samværstilbud Fuldt potentiale ift. Beskæftigelse eller Aktivitets- og Samvær/85 Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 6 Selvstændighed og relationer Sociale relationer og selvstændighed Medinddragelse og indflydelse Magtanvendelse og forebyggelse af overgreb Organisation og ledelse Ledelsens faglige kompetencer Den daglige drift samarbejde og kommunikation Kompetencer Kvalitets- og kompetenceudvikling Fysiske rammer Øvrige udfordringer Formål og metode Formål med tilsynet Metode varsling og tilrettelæggelse Aftalte definitioner på bemærkninger, anbefalinger og påbud Kontaktoplysninger Præsentation af BDO

3 1 samlede BDO har på vegne af Randers Kommune foretaget et anmeldt tilsyn på CSV- Aktivhuset. BDO er kommet frem til følgende på baggrund af analysen af det datamateriale, som er indsamlet gennem interviews og observationer. Det overordnede indtryk af CSV- Aktivhuset er, at der er tale om et velfungerende tilbud, der matcher målgruppens behov. Tilsynet vurderer, at der redegøres relevant for Aktivhusets pædagogiske referenceramme, som tager sit afsæt i den neuropædagogiske tilgang, hvor tilgangen er overvejende aktivitetsbaseret, og der arbejdes intensivt med relationen mellem brugere og medarbejdere. Tilsynet bemærker og anerkender, at viceleder og medarbejdere agerer professionelt og på en rolig og omsorgsfuld måde varetager en akut opstået situation, som berører hele målgruppen. Det er tilsynets, at der arbejdes ud fra de opstillede mål fra kommunernes 141 handleplan, men at Aktivhuset ikke har opstillet konkrete korte og langsigtede mål for den enkelte bruger. Tilsynet anbefaler derfor, at Aktivhuset opstiller mål for den enkelte brugers ophold i Aktivhuset. Tilsynet vurderer, at brugerne på Aktivhuset ikke er inddraget i udvælgelsen af mål for deres dagtilbud, hvorfor tilsynet anbefaler at brugerne inddrages i udvælgelsen af mål for deres dagbeskæftigelse. Det er tilsynets, at der ikke sker en kontinuerlig opfølgning på de individuelle planer på medarbejdermøder, hvor delmål og mål drøftes og justeres og dermed hele tiden sikrer den rette indsats med henblik på at skabe udvikling. Tilsynet anbefaler derfor, at de individuelle planer drøftes i et fastlagt interval på medarbejdermøderne i Aktivhuset. Tilsynet vurderer, at de individuelle planer er beskrevet i et fagligt og etisk korrekt sprog. Når det gælder samvær og aktiviteter er det tilsynets, at brugerens individuelle planer indeholder indsatsområder omkring brugerens aktiviteter i Aktivhuset. Tilsynet anbefaler, at Aktivhuset opstiller mål for den enkelte bruger i de individuelle planer når det gælder aktivitet og samvær. I forhold til sociale kompetencer og selvstændighed er det tilsynets, at der opstilles indsatsområder i den individuelle plan omkring sociale kompetencer og selvstændighed på det niveau, som matcher den enkelte. Tilsynet anbefaler, at Aktivhuset opstiller mål for den enkelte bruger i de individuelle planer når det gælder selvstændighed og relationer. Tilsynet vurderer, at der er gode formelle og uformelle muligheder for brugerindflydelse på Aktivhuset. Dette sker dels i hverdagen, hvor brugerne har indflydelse på beslutninger vedrørende dem selv, og dels via brugermøder Når det gælder magtanvendelser viser data fra interview med viceleder, at der ikke forekommer nogen magtanvendelser på Aktivhuset. Tilsynet anbefaler, at ledelsen indfører en systematisk drøftelse omkring procedurer og retningslinjer vedrørende magtanvendelser samt gråzonetilfælde på medarbejdermøder. Det er tilsynets, at viceleder besidder de kompetencer, der skal til for at opfylde medarbejderens og målgruppens behov. Viceleder modtager faglig supervision ca. hver anden måned ved en organisationspsykolog. Tilsynet bemærker og understøtter, at viceleder tilkendegiver, at når fusionen er en realitet, skal medarbejderne fremadrettet modtage supervision. Tilsynet har noteret sig, at medarbejderne oplever deres viceleder som meget kompetent og nærværende. Det er tilsynets, at Aktivhuset har en stabil medarbejdergruppe med et lavt sygefravær. Tilsynet vurderer, at der eksisterer en fastlagt mødestruktur, som giver mulighed for 2

4 faglige drøftelser og vidensdeling for medarbejderne på Aktivhuset og medarbejderne i helhed under CSV. Tilsynet bemærker og anerkender, at medarbejderne ser frem til den kommende fusion, som ifølge medarbejderne vil medvirke til øgede muligheder for både målgruppen og medarbejderne. Det er tilsynets, at medarbejderne på Aktivhuset overordnet har de nødvendige kompetencer til at varetage målgruppens behov. Medarbejdernes begrænsede kendskab til neuropædagogik kompenseres ved, at medarbejderne har mange års erfaring inden for det pædagogiske og sygeplejeagtige felt samtidig med, at medarbejderne har hjertet på rette sted. Medarbejderne er bevidste om, hvor i organisationen de kan indhente viden og erfaring i tvivlsspørgsmål. Endelig er det tilsynets, at de fysiske rammer er gode, og at de i høj grad er medvirkende til brugerens trivsel på tilbuddet samt tilgodeser brugere med særlige behov. 3

5 1.1 bemærkninger og anbefalinger Tilsynet giver anledning til følgende bemærkninger, anbefalinger og påbud: Bemærkninger 1. Tilsynet bemærker og anerkender, at viceleder og medarbejdere agerer meget professionelt og på en rolig og omsorgsfuld måde varetager en akut opstået situation, som berører hele målgruppen. Anbefalinger 1. Tilsynet anbefaler, at Aktivhuset opstiller mål for den enkelte bruger i de individuelle planer, når det gælder aktivitet og samvær. 2. Tilsynet anbefaler, at Aktivhuset opstiller mål for den enkelte bruger i de individuelle planer, når det gælder selvstændighed og relationer. 3. Tilsynet anbefaler at de individuelle planer drøftes i et fast interval på medarbejdermøderne i Aktivhuset. Alt for sikre at der sker den rette indsats for den ønskede udvikling og for at kunne justere på indsatsen, hvis opfølgningen viser at der er brug for dette. 4. Tilsynet anbefaler, at brugerne inddrages i udvælgelsen af mål for deres dagbeskæftigelse. 5. Tilsynet anbefaler, at ledelsen indfører en systematisk drøftelse omkring procedurer og retningslinjer vedrørende magtanvendelser samt gråzonetilfælde på medarbejdermøder. Anbefaling om påbud 2 Oplysninger Adresse Hjernecenter Randers Bakkevej Randers NV Leder Poul Erik Bloch og viceleder Marie Jänichen. poul.erik.bloch@randers.dk Tilbudstype og juridisk grundlag Tilbuddet er et selvejende/kommunalt dagtilbud Tilbuddets juridiske grundlag er SEL 104 Antal pladser Aktuelt er der 10 brugere. 4

6 Takst pr. døgn Ifølge tilbudsportalens oplysninger er prisen pr. døgn 344 kr. Målgruppebeskrivelse Tilbuddet retter sig til årige med en erhvervet hjerneskade. 5

7 Antal ansatte og personalesammensætning Personalegruppen består af 4 ansatte: En pædagogmedhjælper i flexjob. En medhjælper i mikroflexjob. En pædagog i job med løntilskud. En medarbejder i virksomhedspraktik. Dato og tidspunkt for tilsynsbesøg Den , kl Deltagere i interviews Ledelse: Viceleder Marie Jänichen. Medarbejdere: o Medarbejder, uddannet pædagog for 24 år siden, ansat i et halvt år - er i løntilskud og ansat indtil april o Medarbejder uddannet SOSU-hjælper, ansat i 1,5 år i mikroflexjob. Brugere: o Bruger, har været her i 3 måneder én dag om ugen, og fremover vil det være to dage om ugen. o Bruger, har været her i 7-8 år. o Bruger, har været her i 7-8 år. o Bruger, har været her i 4-5 år. o Bruger, har været her i 10 år. BDO blev vist rundt på stedet af: Marie Jänichen Tilsynsførende Heidi Pors Sørensen (Chefkonsulent, plejehjemsassistent, socialpædagog, supervisor og psykoterapeut) Rasmus Søland Jensen (Tilsynskonsulent) 6

8 3 grundlag 3.1 Opfølgning på foregående tilsyn Viceleder oplyser, at CSV består af Hjernecenter Randers og STU Randers, som ligger på to forskellige adresser. Hjernecenter Randers består af tre enheder som alle har samme målgruppe: Voksne med erhvervet hjerneskade. Undervisningen tager udgangspunkt i det hele menneske og der arbejdes ud fra en neuropædagogisk tankegang. Den kompenserende specialundervisning sigter mod, at den hjerneskadede udvikler evnen til at kommunikere, reflektere, træffe valg og handle, så der opnås størst mulig indsigt i og indflydelse på egne livsvilkår. En anden enhed er Sprog- og Talehuset, som også har borgere med fremskridende neurologiske sygdomme. I Sprog- og Talehuset er der ansat logopæder som arbejder med voksnes tale, sprog og kommunikationsvanskeligheder. Logopæder er uddannede indenfor humanistiske fag som f.eks. sprogvidenskab, psykolingvistik, sprogtilegnelse og psykologi samt sundhedsvidenskabelige fag som f.eks. anatomi, fysiologi, neurologi og sygdomslære. Den tredje enhed er Aktivhuset som er et 104 tilbud til 10 voksne borgere, som er senhjerneskadede. Poul Erik Bloch er leder for CSV og er fysisk placeret på STU afdelingen, som ligger i Gjerlev, og Marie Jänichen, som er viceleder, er fysisk placeret på hjernecenter i Randers. Viceleder fortæller, at Aktivhuset (tidligere Ståstedet) er et aktivitets- og samværstilbud for voksne borgere med erhvervet hjerneskade. Formålet med tilbuddet er at forbedre borgerens livskvalitet og støtte den enkelte i at skabe et meningsfuldt liv på egne præmisser. Der arbejdes med vedligeholdelse af kognitive og sociale færdigheder. Viceleder oplyser, at Aktivhuset kan huse 15 borgere, men på nuværende tidspunkt er der tilknyttet 10 borgere. Viceleder fortæller, at det er besluttet, at Aktivhuset skal sammenlægges med et andet 104 tilbud i Randers, som hedder Lene Bredahls Gade og som er et bo- og aktivitetstilbud for voksne med erhvervet hjerneskade. Fusionen skal ske i løbet af forår 2015; viceleder er endnu ikke orienteret om den endelige dato. Viceleder oplyser, at medarbejderne er orienteret om den kommende sammenlægning, men at målgruppen endnu ikke er orienteret, idet dato ikke kan meldes ud på nuværende tidspunkt. Viceleder er af den overbevisning, at fusionen vil have en positiv effekt på såvel målgruppen som medarbejderne. Borgerne vil gennem en fusion få bedre muligheder for at udvide deres sociale netværk, idet der bliver flere borgere i tilbuddet, og der vil kun tilbydes flere aktiviteter, idet der bliver flere medarbejdere. Ifølge viceleder vil medarbejderne få flere muligheder for at øge deres faglighed igennem samarbejdet med nye kollegaer og gennem kurser og efteruddannelser, idet de bliver flere medarbejdere og dermed har flere midler til kompetenceudvikling. Viceleder fortæller, at sidste efterår stoppede en medarbejder, som var uddannet ergoterapeut i Aktivhuset, og det blev besluttet, at grundet den fremtidige fusion og det lave borgerantal i Aktivhuset skulle der ikke ansættes en ny medarbejder i stillingen. Det oplyses, at der arbejdes ud fra den danske kvalitetsmodel, og disse standarder er ifølge viceleder indlagt i et årshjul for arbejdet på CSV i Randers. Endelige oplyser viceleder, at der ikke har været nogen formelle klager på 7

9 CSV. Tilsynet har ingen bemærkninger. 3.2 Opfølgning fra andre tilsyn Adspurgt om der har været tilsyn fra andre instanser, herunder Embedslæge, Arbejdstilsyn, Brandtilsyn eller Fødevaretilsyn, oplyser viceleder, at der har været besøg af Arbejdstilsynet, hvor der ingen anmærkninger var. Der er ikke Fødevaretilsyn på Aktivhuset, idet der bliver leveret mad udefra til de borgerere, som ønsker dette. Når det gælder brandtilsyn er der lavet aftale om, at de kommer jævnligt. Tilsynet har noteret sig ovenstående. 4 Målgruppe, metode og resultater. 4.1 Faglige tilgange og metoder. Viceleder oplyser, at formålet med tilbuddet i Aktivhuset er at forbedre brugerens livskvalitet og støtte den enkelte i at skabe et meningsfuldt liv på egne præmisser. Der arbejdes med vedligeholdelse af kognitive og sociale færdigheder. Der er tilknyttet 10 brugere til Aktivhuset, som har åbent tre dage om ugen fra kl til Brugerne har mulighed for at deltage i aktiviteter, tage del i fællesskabet i cafeen og benytte sig af træning i træningshuset, efter at de er blevet godkendt og informeret af en fysioterapeut. Ifølge viceleder er brugerne, som alle kommer fra Randers Kommune, i alderen fra 45-65, og flere af brugerne bor på plejecentre i kommunen. Viceleder fortæller, at den overordnede pædagogiske referenceramme tager afsæt i den neuropædagogiske tilgang, hvor tilgangen er aktivitetsbaseret, og der arbejdes intenst med relationen mellem brugere og medarbejdere. I relation til den rehabiliterende tilgang forklarer viceleder, at der altid tages udgangspunkt i den enkelte brugeres ressourcer og interesser, da disse er vigtige for, at det lykkes. Det er vigtigt at have for øje, at for en del af brugerne vedkommende er det overordnede mål at vedligeholde brugerens kompetencer. Det oplyses, at der er frivillige tilknyttet tilbuddet, som fx har anlagt en ny have, og der er en frivillig, en tidligere snedker, som to gange ugentligt sætter træaktiviteter i gang, som brugerne kan deltage i. Erfaringen er, at det er svært at motivere brugerne til noget, de ikke har lyst til, hvorfor det er vigtigt, at finde frem til brugerens interesser og derigennem finde frem til aktiviteter de har lyst til at beskæftige sig med. For enkelte brugere er det meget vigtigt for forståelsen af dagens indhold, at der skabes rammer, og derfor er der etableret en morgensamling hver morgen, hvor brugerne sammen med personalet beslutter sig for, hvad dagen skal indeholde af 8

10 aktiviteter. Bliver brugerne uenige eller i tvivl om dagens indhold, kan medarbejderne henvise til den ramme, der er opstillet for dagen, og dette har ifølge viceleder givet ro hos enkelte brugere, som tidligere blev i tvivl om dagens indhold. Medarbejderne fortæller, at aktiviteterne tilrettelægges ud fra brugernes interesser, og det er muligt at deltage i praktiske aktiviteter som havepasning, pasning af fugle og høns, madlavningshold og lignende. Derudover er der kreative værksteder, hvor der fx kan laves lykønskningskort og perlearbejde. Der spilles kort, brætspil og Wii, og der forefindes billard i kælderen, som flere brugere ynder at spille. Endelig er der ind imellem ture ud af huset fx har der været et besøg på en bondegård til stor glæde for målgruppen. Ifølge medarbejderne er der fokus på at skabe et godt socialt miljø, hvor der tages hensyn til brugernes egne forudsætninger, og hvor fundamentet for samværet bygger på tryghed, som er en forudsætning for, at brugerne åbner sig og fortæller om deres interesser og ønsker. Enkelte brugere kan have svært ved at etablere venskaber og netværk, hvilket betyder, at medarbejderne kan fungere som bindeled i starten og sidenhen trække sig, når brugerne har knyttet relationer og venskaber med hinanden. Ifølge medarbejderne har det stor betydning, at der er en overordnet struktur for dagens indhold, hvilket giver tryghed for brugerne. I forhold til den rehabiliterende tankegang handler det ifølge medarbejderne om at kunne se de små ting brugerne bidrager med i hverdagen, samt hvilke muligheder der er for at udvikle eller vedligeholde brugernes kompetencer. Fx er en bruger tiltagende dement, men hun bidrager stadigvæk med sit gode humør samt hendes opfordring til kontakt med de øvrige brugere. Under tilsynets besøg er der et interview med 5 brugere. Under interviewet får en bruger et epileptisk anfald, og en af de andre brugere henter medarbejderne. Medarbejderne kommer til; en medarbejder har fokus på de øvrige brugere, som bliver skræmte og kede af det, og medarbejder beroliger dem så godt hun kan. To medarbejdere er omkring den bruger som har det epileptiske anfald, og en medarbejder optager anfaldet på video, idet brugeren tidligere har givet tilsagn om dette, således at optagelserne kan bruges i medicinsk øjemed. Brugeren kommer til sig selv igen og forflyttes over i en sofa, hvor hun efter kort tid igen går i krampe. Tilsynet og de øvrige brugere går i et tilstødende lokale og der ringes 112 som ankommer efter kort tid og tager bruger med på hospitalet. Tilsynet observerer under denne seance viceleder og medarbejdere som meget nærværende med godt overblik, hvor viceleder og medarbejdere på en professionel, rolig og omsorgsfuld måde varetager den bruger der kramper og de øvrige brugeres behov. Tilsynet vurderer, at der redegøres relevant for Aktivhusets pædagogiske referenceramme, som tager sit afsæt i den neuropædagogiske tilgang, hvor tilgangen er meget aktivitetsbaseret, og der arbejdes meget i relationen mellem brugere og medarbejdere. Tilsynet bemærker og anerkender, at viceleder og medarbejdere agerer meget professionelt og på en rolig og omsorgsfuld måde varetager en akut opstået situation, som berører hele målgruppen. 9

11 4.2 Dokumentation og resultater Viceleder oplyser, at alle brugere har en individuel handleplan, hvor formålet med tilbuddet på Aktivitetshuset er bekrevet for den enkelte bruger. Aktivitetshuset modtager en 141 handleplan fra kommunen, og der eksisterer ifølge leder et godt samarbejde med sagsbehandlerne i kommunen. Viceleder oplyser, at der ikke opstilles langsigtede eller kortsigtede mål, men i stedet er der indsatsområder, som fx kan omhandle at styrke brugerens sociale færdigheder og vedligeholde brugerens kognitive funktioner. Det oplyses, at der afholdes statusmøder en gang årligt, hvor den individuelle handleplan evalueres. Viceleder fortæller, at hvis Aktivhuset skulle forblive som nu, ville hun ændre de individuelle handleplaner med det mål for øje at gøre de individuelle planer mere enkle og opstille enkelte klare mål, således at målet for tilbuddet blev tydeligt for både brugere og medarbejdere. Adspurgt oplyser medarbejderne, at de individuelle handleplaner ikke tages kontinuerligt op og drøftes på medarbejdermøder, samt at brugerne ikke er en del af udvælgelsen af mål for tilbuddet. Enkelte brugere deltager i statusmøderne og for andre brugere gælder det, at medarbejderne gennemgår handleplanen med brugerne. Adspurgt brugerne om de har været inddraget i mål for deres dagtilbud i Ativhuset erindrer ingen brugere at have været inddraget i dette. Tilsynet får fremvist to individuelle handleplaner, som Aktivhuset har udfærdiget ud fra kommunens 141 plan. I de individuelle handleplane er der et resume over en brugers funktionsbeskrivelse, kognitivt, mobilitet og socialt. Der er en beskrivelse af, hvilke aktiviteter bruger deltager i samt fysiske forhold. Endelig er der en evaluering af formålet med aktivitetstilbuddet på Aktivhuset og fremtid. De individuelle handleplaner er beskrevet i et fagligt og etisk korrekt sprog Det er tilsynets, at der arbejdes ud fra de opstillede 141 mål fra kommunen. Tilsynet konstaterer, at Aktivhuset ikke har opstillet konkrete korte og langsigtede mål for den enkelte bruger, hvorfor tilsynet anbefaler, at Aktivhuset opstiller mål for den enkelte brugers ophold i Aktivhuset. Tilsynet vurderer, at brugerne på Aktivhuset ikke er inddraget i udvælgelsen af mål for deres dagtilbud, hvorfor tilsynet anbefaler at brugerne inddrages i udvælgelsen af mål for deres dagbeskæftigelse. Der sker ikke en kontinuerlig opfølgning på brugernes individuelle handleplaner på medarbejdermøder, hvor delmål og mål løbende drøftes og justeres, og dermed hele tiden sikrer en udvikling, hvorfor tilsynet anbefaler, at de individuelle handleplaner løbende drøftes på medarbejdermøderne i Aktivhuset. Derudover vurderer tilsynet, at de individuelle handleplaner er beskrevet i et fagligt og etisk korrekt sprog. 10

12 5 Beskæftigelse eller Aktivitets- og Samværstilbud 5.1 Viceleder oplyser, at der er opsat indsatsområder for brugerne, som benytter Aktivhuset i forhold til aktivitet og samvær. Fælles er, at tilbuddet skal være meningsfuldt i forhold til den enkelte bruger. Medarbejderne fortæller, at et indsatsområde for en bruger kan være at skabe muligheder for kreative aktiviteter, således at brugeren kan udvikle sig på dette område. En bruger fortæller, at hun har benyttet tilbuddet i mange år og godt kunne tænke sig at prøve en aktivitet omkring stofmaling, hvorfor brugerne har sat dette på som punkt på næste brugermøde. En anden bruger fortæller, at han er meget glad for at spille billard og holder meget af at komme i Aktivhuset, fordi der altid er nogen at tale med. Brugerne fortæller, at han har været med til at male stakit i den ny tilrettelagte have, som frivillige sammen med brugerne har etableret sidste sommer og efterår. Vedkommende er ene mand i gruppen ved tilsynets besøg. Han fortæller, at det er rart, og får han for meget snak, kan han gå over i cafeen, hvor der er andre mænd til stede. Det er tilsynets, at brugerens individuelle handleplaner indeholder indsatsområder omkring brugerens aktiviteter i Aktivhuset. Tilsynet anbefaler, at Aktivhuset opstiller mål for den enkelte bruger i de individuelle planer når det gælder aktivitet og samvær. 6 Selvstændighed og relationer. 6.1 Sociale relationer og selvstændighed Viceleder oplyser, at der hos de fleste af brugerne er indsatsområder i 141 omkring socialisering og at øge graden af selvstændighed. Målet med den sociale indsats er at understøtte at brugerne i så høj grad som muligt indgår i sociale relationer og fælleskaber og derudover lever et selvstændigt liv i overensstemmelse med egne ønsker og behov. For enkelte brugeres vedkommende gælder det at de har et meget sparsomt netværk hvor Aktivhuset spiller en stor rolle for at disse brugere ikke bliver ensomme. Medarbejder oplyser, at de arbejder med sociale relationer og selvstændighed og kommer med konkrete eksempler såsom at det er vigtigt, at en bruger respekterer, at når en anden bruger taler, afbryder man ikke. Et andet eksempel kan være, at lære en bruger, at det er okay at sige fra over for for mange informationer på en gang, som har den effekt, at bruger kan blive utryg og bange. Det oplyses, at medarbejderne anvender de episoder der opstår i hverdagen, hvor brugerne fx kan blive uenige om hvilken beskæftigelse der skal foregå til fælles læring, således at brugerne får erfaring i hvordan uenigheder kan overvindes. 11

13 Medarbejder fortæller, at de drøfter indsatsområderne på medarbejdermøder og engang imellem dokumenterer i bosted, hvordan der arbejdes med områderne. Det er tilsynets, at der opstilles indsatsområder i de individuelle planer ift. sociale kompetencer og selvstændighed på det niveau, som matcher den enkelte bruger. Tilsynet anbefaler, at Aktivhuset opstiller mål for den enkelte bruger i de individuelle planer når det gælder selvstændighed og relationer. 6.2 Medinddragelse og indflydelse Medarbejderne fortæller, at der afholdes brugermøder hvert kvartal, hvor brugere, medarbejdere og viceleder deltager. Viceleder er ordstyrer, og der foreligger før mødet en dagsorden, som brugerne har udfyldt sammen med medarbejderne. Medarbejderne oplyser, at brugerne har stor indskydelse på, hvilke aktiviteter de ønsker at deltage i. Dagsprogrammet besluttes hver morgen, når brugerne er ankommet, og der er udfærdiget et program over alle aktiviteter, og hvilke brugere der deltager. Brugerne fortæller, at de er glade for deres dagtilbud, og at de generelt trives. Adspurgt om hvilke punkter brugerne kan opsætte på brugermødet, fortæller en bruger, at hun har et punkt omkring kommunikation, idet hun ønsker, at brugerne ikke afbryder hinanden så meget, når de taler sammen. En anden bruger fortæller, at hun har et ønske om at påbegynde stofmaling, og derfor har hun sat et punkt på omkring dette. Brugeren fremhæver, at det kunne være en ide at have et projekt over en periode, hvor alle brugerne beskæftiger sig med det samme. En tredje bruger har et ønske om at komme på udflugt noget oftere, lig det besøg brugerne havde på en bondegård sidste efterår. En fjerde bruger har et ønske om, at brugerne kan indtage en enkelt genstand til fester, idet bruger gerne ville have haft en enkelt øl til julefrokosten, som blev afholdt på stedet. En bruger fortæller, at hun er meget glad for at være tilbage efter juleferien, idet hun betragter de øvrige brugere som sin anden familie, som hun holder meget af. Adspurgt brugerne om de har været inddraget i mål for deres dagtilbud i Aktivhuset erindrer ingen brugere at have været inddraget i dette Adspurgt brugerne om noget kunne være bedre, så kan brugerne ikke komme på noget. De fortæller, at hvis de ønsker noget anderledes i hverdagen, så kan de gå til medarbejderne, som er venlige og lydhøre over for deres ønsker. Tilsynet vurderer, at der er gode formelle og uformelle muligheder for brugerindflydelse på Aktivhuset. Dette sker dels i hverdagen, hvor brugerne har indflydelse på beslutninger vedrørende dem selv og dels via brugermøder. 12

14 6.3 Magtanvendelse og forebyggelse af overgreb Viceleder oplyser, at der er procedurer og retningslinjer for magtanvendelse, men at der ikke forekommer magtanvendelser på Aktivhuset. Viceleder oplyser, at magtanvendelser og gråzoner drøftes ca. en gang om året på fællesmøderne. Viceleder tilkendegiver, at hvis der opstår magtanvendelser eller konflikter i gråzoner, vil medarbejderne komme til hende, og hun vil være medarbejderne hjælpsom. Der har enkelte gange opstået konflikter og ubalancer imellem brugerne, og viceleder oplyser, at dette fx har afstedkommet, at der hver morgen udfærdiges et dagsprogram, således at brugerne ved, hvad de skal have af forskellige aktiviteter og ikke behøver at diskuterer dette. Ifølge viceleder er det vigtigt, at medarbejderne er på forkant og hjælper brugerne med at udrede eventuelle misforståelser i kommunikationen. Adspurgt om det kunne være en ide at indlægge gråzonetilfælde i mødestrukturen, således at der sker en systematisk drøftelse omkring gråzoner, er viceleder imødekommende over for dette. Medarbejderne fortæller, at der ikke har været nogen form for magtanvendelser, og at de vil gå til deres viceleder, hvis der opstår en magtanvendelse, men at det ville være en god ide, at få det indlagt i mødestrukturen sammen med gråzoner, idet det vil give anledning til drøftelser i medarbejdergruppen. fra interview med viceleder viser, at der ikke forekommer nogen magtanvendelser på Aktivhuset. Tilsynet anbefaler, at ledelsen indfører en systematisk drøftelse omkring procedurer og retningslinjer vedrørende magtanvendelser samt gråzonetilfælde på medarbejdermøder. 13

15 7 Organisation og ledelse. 7.1 Ledelsens faglige kompetencer Viceleder oplyser, at hun er uddannet ergoterapeut og har en sundhedsfaglig kandidatuddannelse. Viceleder har været tilknyttet CSV i 1 år, først som leder af en projektgruppe med Hjernecentrets samarbejdsparter, og det sidste halve år som viceleder for CSV. Viceleder tilkendegiver, at der eksisterer et godt samarbejde i ledelsesgruppen, hvor leder mødes med sin leder en gang ugentlig til faglig sparring. Det er viceleders erfaring, at hun igennem sin ansættelse har opnået et stort og fagligt kompetent netværk i Randers Kommune, som hun kan trække på og fx drøfte farlige problematikker. Når det gælder supervision oplyser viceleder, at der kan tilbydes supervision ved behov til medarbejderne, og leder fremhæver, at det udelukkende skyldes den nærliggende fusion, at hun ikke har iværksat et tilbud om systematisk supervision til medarbejderne idet leder finder det meget gavnligt. Det er viceleders overbevisning, at når fusionen er en realitet, skal medarbejderne fremadrettet modtage supervision. Viceleder modtager faglig supervision ca. hver anden måned ved en organisationspsykolog. Medarbejderne fortæller omkring deres viceleder, at hun er meget kompetent, synlig og nærværende. Og medarbejderne tilkendegiver, at de er velinformerede, når det gælder informationer, der vedrører Aktivhuset og CSV som helhed. Det er tilsynets, at viceleder besidder de kompetencer, der skal til for at opfylde medarbejderens og målgruppens behov. Tilsynet vurderer, at viceleder modtager faglig supervision ca. hver anden måned ved en organisationspsykolog. Tilsynet bemærker og understøtter, at viceleder tilkendegiver, at når fusionen er en realitet, skal medarbejderne fremadrettet modtage supervision. Tilsynet har noteret sig, at medarbejderne oplever deres viceleder som meget kompetent og nærværende. 7.2 Den daglige drift samarbejde og kommunikation Viceleder tilkendegiver, at medarbejdergruppen er meget stabil med et lavt sygefravær. I tilfælde af sygdom anvendes kommunens sygefraværspolitik. Viceleder oplyser, at i tilfælde af sygdom dækker medarbejderne ind for hinanden, der er fx en medarbejder ansat i mikroflexjob, som arbejder i køkkenet, men som også har et indgående kendskab til målgruppen, som dækker ind ved sygdom. Viceleder oplyser, at når det gælder mødestruktur mødes medarbejderne i Aktivhuset en gang ugentlig med viceleder på et teammøde. På dette møde drøftes brugerne, arbejdsgange, informationer og planlægning af ugen. En gang om måneden er der et fællesmøde for alle medarbejdere ved Hjernecenter Randers. På disse møder er der orientering fra hvert teams, informationer fra ledelse, strategier og udviklingstiltag, procedurer og arbejdsmiljømæs- 14

16 sige emner drøftes, og der deles viden og erfaring fra kurser mellem medarbejderne. To gange årligt mødes alle medarbejdere under CSV, hvor der er information fra medarbejdere, ledelsens vidensdeling fra kurser, information om kommunale tiltag, arbejdsmiljømæssige emner og kvalitetsstandarder drøftes. Der afholdes der en gang årligt internat for alle medarbejderne under CSV, hvor der drøftes et fagligt emne ved en ekstern oplægsholder, og det sociale samspil mellem medarbejderne dyrkes. Medarbejderne tilkendegiver, at de trives, og at der eksisterer et godt arbejdsmiljø. Adspurgt til hvad de tænker om den kommende fusion, oplyser en medarbejder, at hun ser frem til den kommende fusion, idet det vil give målgruppen flere muligheder for at udbygge deres sociale liv, da der bliver flere brugere samme sted. Når det gælder medarbejderne, er medarbejder af den overbevisning, at det vil højne fagligheden, samt at idet medarbejdergruppen bliver større, er medarbejderne ikke så sårbare fx ved sygdom. Medarbejderne fremhæver, at der er et godt samarbejde mellem medarbejderne fra neuro-undervisning og medarbejderne fra logopædi, som ligger i tilknytning til Aktivhuset. Det er tilsynets, at Aktivhuset har en stabil medarbejdergruppe med et lavt sygefravær. Tilsynet vurderer, at der eksisterer en fastlagt mødestruktur som giver mulighed for faglige drøftelser og vidensdeling for medarbejderne på Aktivhuset og medarbejderne i helhed under CSV. Tilsynet bemærker og anerkender, at medarbejderne ser frem til den kommende fusion, som ifølge medarbejder vil medvirke til øgede muligheder for både målgruppen og medarbejderne. 15

17 8 Kompetencer 8.1 Kvalitets- og kompetenceudvikling Viceleder fortæller, at det er vigtigt, at der er en åben dialog imellem medarbejderne og viceleder. Viceleder fremhæver, at fx vedrørende den kommende fusion har det været af stor betydning, at der har eksisteret et højt informationsniveau til medarbejderne, således at de har kunnet føle sig trygge og velvidende om, hvor langt de har været i processen. Ved fusionen har der været et godt samarbejde, hvor ledelsen har vist retningen og haft et højt informationsniveau til personalet. Viceleder oplyser, at hun afholder MUS-samtaler med medarbejderne en gang årligt. Viceleder tilkendegiver, at der overordnet er god sammenhæng mellem de kompetencer personalet besidder og målgruppens behov. Viceleder fremhæver, at medarbejderens manglende kendskab til neuropædagogik kompenseres med, at medarbejderne har mange års erfaring inden for det pædagogiske og sygeplejeagtige felt samtidig med, at medarbejderne har hjertet på rette sted. Medarbejderne oplyser at de deltager i kurser og temadage, når de bliver udbudt og får på den måde tilføjet viden fx omkring neuropædagogik, men at de stadig har meget at lære om dette. Medarbejder fremhæver, at det gør det pædagogiske arbejde lettere, hvis man fx er velvidende om, at en skade i hjernen, der sidder et bestemt sted, kan fremkalde symptomer af en given art. Medarbejderne tilkendegiver, at de føler sig klædt på til målgruppen, og bliver de i tvivl omkring faglige problematikker og udfordringer, er de også bevidste om, hvilke kompetence / personer de kan kontakte i organisationen som helhed. Det er tilsynets, at medarbejderne på Aktivhuset overordnet har de nødvendige kompetencer til at varetage målgruppens behov. Det er endvidere også tilsynets, at medarbejdernes begrænsede kendskab til neuropædagogik kompenseres med, at medarbejderne har mange års erfaring inden for det pædagogiske og sygeplejeagtige felt samtidig med, at medarbejderne har hjertet på rette sted. Endelig er det tilsynets at medarbejderne er bevidste om, hvor i organisationen de kan indhente viden og erfaring i tvivlsspørgsmål. 16

18 9 Fysiske rammer. Hjernecenter Randers er beliggende på Bakkevej 1 i Randers Nord. Der er gode busforbindelser ca. 200 m. fra tilbuddet. Afstand til bymidte er ca. 3 km. Der er 3 store bygninger med gode faciliteter til de forskelligartede tilbud/ ydelser, der leveres på stedet. De fysiske rammer for Aktivhuset består af et stort fællesrum, hvor borgerne kan udføre forskellige kreative tiltag. Der er et mindre fællesrum, hvor brugerne kan trække sig tilbage til ved behov. I tilknytning til disse lokaler ligger der et træningscenter, som indeholder en del motionsrekvisitter, som brugere og medarbejdere kan benytte efter anvisning af fysioterapeuter. I kælderen er der et rum til billard, som brugerne spiller et par gange om ugen. Der er elevator på tilbuddet. I et nærliggende hus er der cafe og køkken, hvor brugerne indtager deres middagsmåltider sammen. Der er derudover grupperum og loftsrum i det gamle restaurerede hus, som fremtræder lyst og imødekommende. Overalt hvor tilsynet kommer, fremstår lokalerne funktionelle i deres indretning og med et tilfredsstillende rengøringsniveau. Der er fornyligt, ved frivilliges hjælp, anlagt en have med terrasse, fuglevoiler, hønsehus og gangstier, således at kørestolsbrugere kan komme rundt. Endelig er det tilsynets, at de fysiske rammer er gode, og at de i høj grad er medvirkende til brugerens trivsel på tilbuddet samt tilgodeser brugere med særlige behov. 10 Øvrige udfordringer Adspurgt om der eksisterer øvrige udfordringer end de allerede beskrevne, oplyser viceleder, at det gør der ikke. Tilsynet har ingen bemærkninger. 17

19 11 Formål og metode 11.1 Formål med tilsynet I henhold til Retssikkerhedslovens 16 og Servicelovens 148a er kommunalbestyrelsen forpligtet til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses, herunder at sikre kommunalbestyrelse, brugere og pårørende indsigt i den pædagogik, omsorg og trivsel, der leveres på det enkelte tilbud. Jf. lovgivningen er formålet med tilsynet: At påse at borgerne får den hjælp, de har ret til efter loven og efter de beslutninger, som kommunalbestyrelsen har truffet. At hjælpen er tilrettelagt og bliver udført på en faglig og økonomisk forsvarlig måde. At forebygge ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer. Tilsynene skal dermed bidrage til at sikre kvaliteten i tilbuddene, herunder at der er overensstemmelse mellem gældende lovgivning, tilbuddets beskrevne pædagogik og praksis. BDO s tilsyn er tilrettelagt med udgangspunkt i ovenstående lovgivning og retningslinjer på området, og omfatter tilsynet med de pædagogiske, organisatoriske og personalemæssige forhold på de enkelte tilbud. Tilsynet sætter fokus på hverdagslivet for beboere/brugere/borgere og således også på, hvordan hjælpen efter deres og de pårørendes opfattelse fungerer. De fysiske rammers egnethed i forhold til beboernes behov indgår ligeledes i tilsynet. Med udgangspunkt i omfattende erfaringer med at føre tilsyn på hhv. ældre- og det socialfaglige område har BDO udviklet koncepter for tilsynsområderne, som gør det muligt at lade kontrol og læring gå op i en højere enhed. BDO lægger vægt på, at den dokumentation, der indhentes i forbindelse med tilsynene, er anvendelig i det fremadrettede arbejde med kvalitets- og kompetenceudviklingen indenfor både ældreområdet og det socialfaglige område. Det økonomiske tilsyn dvs. tilsynet med forbrug, budget, kapacitetstilpasninger etc. indgår efter aftale med Randers Kommune ikke i BDO s tilsyn Metode BDO s tilsynskoncept kombinerer en række forskellige metoder til indsamling af viden, som alle tager afsæt i den anerkendende metode og en konstruktiv tilgang. Den anerkendende og værdsættende tilgang handler om at fokusere på og lade sig inspirere af dét, der virker på det enkelte tilbud. Dette indebærer, at man i fællesskab søger at identificere tilbuddets ressourcer, styrker og gode erfaringer. Metoden er særlig velegnet til det fremadrettede arbejde med henblik på at få overensstemmelse mellem borgernes og pårørendes ønsker og forventninger og medarbejdernes og ledelsens muligheder og rammer. Den anerkendende tilgang kan ses som det ene ben i tilsynskoncepterne, mens det andet ben er struktureret og stringent metodeanvendelse. Alle former for dataindsamling, som benyttes i tilsynet, har udgangspunkt i gennemarbejdede og afprøvede skabeloner. De anvendte metoder er henholdsvis kvalitative interviews, fokusgruppeinterviews, observation og gennemgang af dokumentation. Tilsynet giver et øjebliksbillede baseret på dialog, udsagn, observationer samt det foreliggende baggrundsmateriale. Tilsynet er derfor ikke nogen garanti for, at alle forhold på tilbuddet til enhver tid lever op til de lovgivningsmæssige krav og kommunalbestyrelsens forventninger. 18

20 11.3 varsling og tilrettelæggelse Leder af tilbuddet er orienteret om tilsynsbesøget ca. fire uger før gennemførelse. I den forbindelse orienteres leder af tilbuddet endvidere om BDO s metoder og hvordan tilsynsbesøget kan tilrettelægges. Overordnet har organiseringen af tilsynsbesøget set ud som følger: Rundvisning, hvor tilsynet ofte har haft mulighed for at tale med beboere/medarbejdere undervejs og/eller at observere det sociale liv Dialog med Ledelsen /ledelse Dialog med medarbejdere Dialog med beboere/brugere Evt. dialog med pårørende, hvor dette er planlagt af tilbuddet Til brug for forberedelsen af tilsynet har BDO indhentet materiale fra kommunen, herunder eventuelle kvalitetsstandarder, oplysninger fra kommunens hjemmeside, ligesom oplysninger fra Tilbudsportalen og tilbuddets egen hjemmeside har indgået i det konkrete tilsyn Aftalte definitioner på bemærkninger, anbefalinger og påbud Bemærkninger Bemærkninger gives, hvor der er forhold enten af positiv eller negativ art, men hvor det alene er vejledende for tilbuddet. Anbefalinger Anbefalinger gives, hvor der skal arbejdes videre med et givent punkt, eksempelvis hvis der ikke er udarbejdet politikker eller nødvendige retningslinjer. Anbefaling om påbud BDO kan anbefale kommunen at give stedet påbud, hvis der er tale om alvorlige forhold, eksempelvis hvis lovregler ikke er tilstrækkelig efterlevet, eller hvis der ikke er handlet på tidligere anbefalinger, og der ikke er særlige grunde hertil. 19

21 12 Kontaktoplysninger Ved behov for yderligere oplysninger kan henvendelse ske til HELEN HILARIO JØNSSON Senior Manager og forretningsansvarlig BDO Kommunernes Revision Godkendt revisionsaktieselskab Havneholmen 29 DK-1561 København V Tlf: Præsentation af BDO BDO er en uafhængig privat leverandør af rådgivning til de danske kommuner, herunder tilsyn med plejehjem og på socialområdet. BDO gennemfører i dag tilsyn på såvel ældreområdet som på det sociale område i en lang række kommuner over hele landet). På ældreområdet omfatter tilsynene plejehjem, hjemmepleje samt trænings- og rehabiliteringscentre. På det sociale område omfatter tilsynene både børne- og ungeområdet, handicap- og psykiatriområdet samt udsatteområdet, herunder herberger, misbrugs- og krisecentre. BDO s rådgivningsafdeling løser ud over tilsynsopgaver en lang række forskelligartede rådgivningsopgaver indenfor alle sektorer i den kommunale virksomhed. BDO s rådgivningsafdeling beskæftiger i dag godt 35 konsulenter med kompetencer, der dækker bredt både i forhold til de kommunale sektorområder og tværgående kompetencer, som fx økonomi, ledelse, evaluering mm. 20