Bofællesskabet Østre Boulevard

Transkript

1 INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Vesthimmerland Kommune Tilsynsrapport Vesthimmerland Kommune Bofællesskabet Østre Boulevard Uanmeldt tilsyn Juni

2 Forord Rapporten er opbygget således, at læseren på de første sider præsenteres for tilsynets samlede af tilbuddet samt udviklingspunkter, bemærkninger, anbefalinger og evt. anbefalinger om påbud. Herefter følger en række faktuelle oplysninger om tilsynsbesøget (herunder deltagere og tidspunkt) samt om det konkrete tilbud. Sidste del af rapporten indeholder de data, som tilsynet har indsamlet ved hhv. interviews og observationer og ved gennemgang af dokumentation. For hvert tema foretager de tilsynsførende en ud fra den indsamlede data og øvrige indtryk. Disse er ligger til grund for den samlede, der som nævnt optræder indledningsvist i rapporten. Bagest i rapporten findes en kort beskrivelse af formål og metode samt kontaktoplysninger til BDO. Tilsynet er altid udtryk for et øjebliksbillede og skal derfor vurderes ud fra dette. 1

3 Indholdsfortegnelse 1 samlede bemærkninger og anbefalinger Oplysninger grundlag Opfølgning på foregående tilsyn Fysiske rammer Den pædagogiske, omsorgs- og plejemæssige praksis Referenceramme, pædagogik og metode Pædagogisk plan Hverdagsliv Hverdag og aktiviteter Indflydelse Omgangsform og sprogbrug Tryghed og trivsel Organisatoriske og personalemæssige forhold Internt samarbejde og kommunikation Procedurer og retningslinjer Formål og metode Formål med tilsynet Metode varsling og tilrettelæggelse BDO s definition på bemærkninger og anbefalinger Kontaktoplysninger Præsentation af BDO

4 1 samlede BDO har på vegne af Vesthimmerland Kommune foretaget et uanmeldt tilsyn på Bofællesskabet Østre Boulevard. BDO er kommet frem til følgende på baggrund af analysen af det datamateriale, som er indsamlet gennem interviews og observationer. Det overordnede indtryk af Østre Boulevard er, at det er et velegnet tilbud, der matcher målgruppens behov. Der redegøres på relevant vis for den pædagogiske referenceramme og metode, hvor der arbejdes ud fra en neuropædagogisk tilgang. På baggrund af den enkelte borgers hjerneskade arbejdes der med pædagogiske metoder, der kan kompensere og bidrage til en positiv udvikling eller fastholdelse af vedkommendes kompetencer. Der arbejdes med at skabe struktur og forudsigelighed for borgerne ud fra deres individuelle behov. Det er tilsynets, at der arbejdes ud fra en anerkendende tilgang og kommunikation med fokus på relationsarbejde. Det er tilsynets, at de pædagogiske handleplaner bliver anvendt som et dynamisk, pædagogisk redskab, hvor mål og delmål løbende justeres på medarbejdermøder. Tilsynet vurderer, at mål/delmål tydeliggøres på strukturplan, og medarbejderne ser frem til, at mål/delmål popper op på Bostedsystemet, hvorfor tilsynet anbefaler, at der fortsat arbejdes frem mod denne målsætning. Endelig vurderer tilsynet, at den pædagogiske handleplan er skrevet i et etisk og ordentligt sprogbrug. Når det gælder hverdagen vurderer tilsynet, at borgerne har en aktiv hverdag, hvor enkelte borgere er i dagbeskæftigelse, der er tilpasset den enkeltes interesse og behov. Tilsynet konstaterer, at borgerne er meget glade for hverdagen både med hensyn til dagbeskæftigelse samt fritidsaktiviteter. Tilsynet vurderer, at borgerne sikres indflydelse på deres liv og hverdag gennem formaliseret beboermøde, den pædagogiske handleplan samt gennem en daglig dialog med medarbejderne. Borgerne oplever at have indflydelse og selvbestemmelse over de ting, som er vigtige. I forhold til sprogbrug og omgangsform vurderer tilsynet, at medarbejderne har fokus på at sikre respektfuldt sprogbrug og omgangsform til og med borgerne på Østre Boulevard. Det er tilsynets, at borgerne altid kan hente hjælp hos medarbejderne, hvis de selv ikke magter at løse interne uoverensstemmelser. Tilsynet vurderer, at borgernes tryghed og trivsel sikres gennem en struktureret hverdag med gentagelse og genkendelighed i hverdagens aktiviteter. Det er tilsynets, at det interne samarbejde er velfungerende, hvor medarbejderne er gode til at tackle ubalance og uenigheder. Derudover er medarbejdernes gode til at se hinandens forskelligheder som en fordel. Tilsynet noterer, at medarbejderne fremhæver fordelene ved at være en tværfaglig medarbejdergruppe, som er sammensat af sygeplejefagligt og pædagogisk medarbejdere. Tilsynet vurderer, at medarbejderne er bekendte med procedurer og retningslinjer for magtanvendelser. Medarbejderne drøfter gråzonetilfælde løbende på medarbejdermøder for derved at drage fælles læring og refleksion. Tilsynet vurderer, at medarbejderne er uddannet i medicinhåndtering. 3

5 Det er tilsynets, at det er længe siden, der har været foretaget brandøvelse samt gennemgang af evakueringsplaner, hvorfor tilsynet anbefaler, at Østre Boulevard sikrer, at dette sker med deltagelse medarbejdere og evt. borgere på bofællesskabet. Endelig vurderer tilsynet, at de fysiske rammer herunder fællesrummet og lejligheder er velegnet til målgruppen. Tilsynet bemærker, at medarbejderne ytrer et ønske om større personalefaciliteter samt et aktivitetsrum til kreative tiltag. Borgerne er tilfredse med boligerne. 4

6 1.1 bemærkninger og anbefalinger Tilsynet giver anledning til følgende bemærkninger, anbefalinger og påbud: Bemærkninger 1. Tilsynet bemærker, at medarbejderne ytrer et ønske om større personalefaciliteter, samt et aktivitetsrum til kreative tiltag. Anbefalinger 1. Tilsynet anbefaler, at der fortsat arbejdes frem mod målsætningen om, at mål/delmål popper op på bostedsystemet. 2. Tilsynet anbefaler, at Østre Boulevard sikrer, at dette sker med deltagelse medarbejdere og evt. borgere på bofællesskabet. Anbefaling om påbud Ingen anbefaling om påbud. 2 Oplysninger Adresse Østre Boulevard 25, 9600 Aars Leder Charlotte Ansel Tilbudstype og juridisk grundlag Tilbuddet er et kommunalt bofællesskab Tilbuddets juridiske grundlag er ABL 105, stk. 2 og 115 stk. 2 og 4. Antal pladser Bofællesskabet har 10 døgntilbudspladser med % 100 belægning En beboer bor her under 107 Takst pr. døgn Ifølge tilbudsportalens oplysninger er prisen pr. døgn kr. 1971,00 Målgruppebeskrivelse Målgruppen er senhjerneskadede borgere, som efter en individuel genoptræning er i stand til delvis at bo i eget hjem, dog med behov for daglig vejledning og støtte til at få dagligdagen til at hænge sammen. For tiden er målgruppen i aldersgruppen år. Tilbuddet henvender sig til borgere, der har en erhvervet hjerneskade som er opstået ved f.eks. apopleksi, følgevirkninger efter tumorer, følgevirkninger efter trafikulykker og demensudvikling. Antal ansatte og personalesammensætning Personalegruppen består af 17 ansatte, heraf otte pædagoger, to assistenter, tre social- og sundhedshjælpere og fire pædagogmedhjælpere. 5

7 Dato og tidspunkt for tilsynsbesøg , kl Deltagere i interviews Ledelse: Leder Charlotte Ansel deltog ikke under tilsynets besøg. Medarbejdere: En social- og sundhedsassistent, ansat i tre år En pædagog, ansat siden 1.maj 2013, er ansat i jobrotation En omsorgsmedhjælper, ansat i tre år Borgere: En borger, boet på stedet i 6 år. BDO blev vist rundt på stedet af: En medarbejder Tilsynsførende Heidi Pors Sørensen (Chefkonsulent, plejehjemsassistent, socialpædagog, supervisor og psykoterapeut) Nicoline Jørgensen (Tilsynskonsulent, stud. cand. scient. pol.) 3 grundlag 3.1 Opfølgning på foregående tilsyn Ved sidste uanmeldt tilsyn d. 30. oktober 2012 (foretaget af BDO) blev der ikke givet anbefalinger. Medarbejderne oplyser, at der siden sidste tilsyn er sket en organisationsændring i Aars tilbuddene. Dette har blandt andet bevirket, at Østre Boulevards leder også er blevet leder for Hobrovej og Dyrskuevej. Derudover beretter medarbejderne, at der har været nogen udskiftning i målgruppen, mens medarbejdergruppen er stabil. Adspurgt, om der har været nogen form for formelle klager, oplyses det, at det har der ikke. Tilsynet har noteret oplysningerne, og har ikke yderligere bemærkninger. 3.2 Fysiske rammer Bofællesskabet består af 10 lejligheder efter lov om almenboliger. Lejlighederne er med to værelser inklusive tekøkken, eget bad og toilet, egen terrasse samt et depotrum i tæt tilknytning til lejligheden. Derudover er der 6

8 fællesfaciliteter, som består af en fælles opholdsstue samt køkken og stor fælles terrasse. Der er tilknyttet kald til alle lejligheder. Desuden er der to mindre rum til personalet. Der er forskudt plan fra forgangen og til boligerne. Der er derfor en lift for kørestolsbrugere. Medarbejderne beretter, at det er et stort ønske med et større personalekontor, idet medarbejderne blandt andet må bruge køkken/alrummet til mødeaktiviteter osv. Derudover ytrer medarbejderne et ønske om et aktivitetsrum, hvor borgerne og medarbejderne kunne udføre forskellige kreative tiltag. På nuværende tidspunkt forefindes der ikke et lokale til dette, hvorfor de kreative tiltag foregår på gangen, hvilket betyder, at alt skal pakkes væk fra gang til gang og besværliggør de kreative tiltag. En borger fremviser sin lejlighed for tilsynet og giver udtryk for, at han er glad for sin lejlighed, som består af stue, soveværelse og badeværelse. Tilsynet observerer, at borgeren bor meget hjemligt og har mulighed for at dyrke sin store hobby med at samle nøgleringe, idet der er tre store opslagstavler fyldt med disse. Tilsynet vurderer, at de fysiske rammer herunder fællesrummet og lejligheder er velegnet til målgruppen. Tilsynet bemærker, at medarbejderne ytrer et ønske om større personalefaciliteter samt et aktivitetsrum til kreative tiltag. Borgerne er meget tilfredse med boligerne. 3.3 Den pædagogiske, omsorgs- og plejemæssige praksis Referenceramme, pædagogik og metode Ved sidste tilsyn i 2012 fortalte medarbejderne, at den overordnede pædagogiske referenceramme er sammensat af en struktureret, anerkendende og neuropædagogisk tilgang, hvor formålet er at tage udgangspunkt i borgernes kompetencer. Gennem en målrettet pædagogisk støtte fokuseres der på at udvikle nye og vedligeholde borgernes kompetencer. Ved dette tilsyn fortæller medarbejderne, at målgruppen er bred og kompleks, hvilket gør, at den individuelle tilgang er væsentlig. Neuropædagogik er særdeles anvendelig i forhold til målgruppen, hvor udgangspunktet er den enkelte borgers hjerneskade, hvor medarbejderne fokuserer på at vedligeholde og udvikle kompetencer. Medarbejderne fokuserer på borgerens ressourcer fremfor at finde ud af hvad de ikke kan. Igennem neuropædagogisk viden opnår medarbejderne en øget viden og kendskab til borgerens hjerneskade og hvilken effekt, denne skade har i forhold til vedkommendes adfærd. Denne viden er fundamental set i forhold til at forebygge effektudbrud hos borgerne. Medarbejderne beretter, at stedets værdigrundlag bygger på, at se borgerne som mennesker med færdigheder, behov og ønsker. Der er et overordnet humanistisk menneskesyn. I medarbejdernes arbejde tilstræbes det at give borgerne mulighed for at leve et så normalt liv som muligt med det handicap, den enkelte borger har. Der arbejdes med en anerkendende kommunikation og tilgang til borgerne med fokus på med- og selvbestemmelse, så vidt det kan lade sig gøre. Derudover arbejdes efter en fast struktur, som sikrer borgerne forudsigelighed i hverdagen. Til strukturen hører også medarbejdernes respekt for borgerens ønsker og behov, som skal overholdes for ikke at skabe uro og utilfredshed hos borgerne. Et eksempel på vigtigheden af, at strukturen overholdes, er, at en borger hver aften laver tavlen over hvilke medarbejder, der møder næste dag. Når tavlen er udført af borgeren, giver det ro og vedkommende går derefter i 7

9 egen lejlighed og senere i seng. Strukturen i hverdagen bliver tydeliggjort i forskellige variationer ud fra borgerens behov. En borger kan planlægge en uge af gange og nedskrive det i en kalender, mens andre borgere planlægger en dag af gangen i samråd med medarbejderne. Endelig beskriver medarbejderne, at der er fokus på relationsarbejde imellem borgerne og medarbejderne. Det er samtidig af stor betydning, at borgerne har ansvar for eget liv, således at medarbejderne ikke kommer til at tage over. Vedligeholdelse af kompetencer og udvikle nye færdigheder med udgangspunkt i relationen er også altid et fokusområde i det pædagogiske arbejde. Tilsynet vurderer, at medarbejderne redegør relevant for Østre Boulevards pædagogiske referenceramme, hvor der arbejdes ud fra en neuropædagogisk tilgang, hvor der på baggrund af den enkelte borgers hjerneskade arbejdes med pædagogiske metoder, der kan kompensere og bidrage til en positiv udvikling eller fastholdelse af den enkelte borgers kompetencer. Der arbejdes med at skabe struktur og forudsigelighed for borgerne ud fra deres individuelle behov. Det er tilsynets, at der arbejdes ud fra en anerkendende tilgang og kommunikation med fokus på relationsarbejde Pædagogisk plan Medarbejderne oplyser, at alle borgere har en pædagogisk handleplan, og der afholdes som udgangspunkt møde med sagsbehandler og pårørende ca. 1 gang om året. Medarbejderne redegør for, hvordan de arbejder med de pædagogiske handleplaner. Det er kontaktpersonen, som sammen med borgeren opstiller de mål, der skal arbejdes med. En medarbejder har ansvaret for at skriftliggøre handleplanerne for alle borgere ud fra det materiale kontaktpersonerne frembringer. Dette er et forsøg, som er ret nyt i organisationen. Formålet er blandt andet at ensrette handleplanerne i deres skriftlige udførelse. Alle medarbejdere ved hvilke mål, der arbejdes med hos de enkelte borgere. Et eksempel på et opsat mål er, at en borger skal blive bedre til at udtrykke egne behov verbalt. Det oplyses, at de drøfter de enkelte mål og delmål på medarbejdermøderne, hvor der altid er planer til drøftelse, således at alle borgere bliver gennemgået. De opsatte mål/delmål står beskrevet i den daglige strukturplan, og er derfor tydelige for medarbejderne i det daglige arbejde. Adspurgt, oplyser medarbejderne, at målsætningen er, at mål og delmål skal poppe op på Bostedsystemet for derved at tydeliggøre overfor medarbejderne, hvad der arbejdes hen imod. Tilsynet taler med en borger, som fortæller, at han har været med til at udfærdige sin pædagogiske handleplan. Borgeren fortæller, at han har en god indflydelse på de opsatte mål, og han giver udtryk for, at det er godt at have noget at arbejde hen imod. Borgeren beretter, at han deltager i handleplansmøderne, som bliver afholdt i hans lejlighed. Tilsynet får fremvist en pædagogisk handleplan og konstaterer, at der er en beskrivelse af livshistorie,, kompetenceområde, mål og delmål og indsats og resultat. Der forefindes datoer for påbegyndelse af de opsatte mål og datoer for ændring/afslutning af de opsatte mål. Det er tilsynets, at de pædagogiske handleplaner bliver anvendt som 8

10 et dynamisk, pædagogisk redskab, hvor mål og delmål løbende justeres på medarbejdermøder. Tilsynet vurderer, at mål/delmål tydeliggøres på strukturplan, og medarbejderne ser frem til, at mål/delmål popper op på Bostedsystemet, hvorfor tilsynet anbefaler, at der fortsat arbejdes frem mod denne målsætning. Endelig vurderer tilsynet, at den pædagogiske handleplan er skrevet i et etisk og ordentligt sprogbrug. 3.4 Hverdagsliv Hverdag og aktiviteter Enkelte borgere har en dagbeskæftigelse. En borger går i det nærliggende aktivitetshus, en anden borger er medhjælper i en børnehave. Medarbejderne fortæller, at enkelte borgere spiser morgenmad i deres lejlighed, mens de øvrige borgere spiser i fællesrummet. Der er fælles formiddagskaffe, hvor dagen planlægges med borgerne. Borgerne modtager fysioterapi og massage på stedet, og der kommer også ergoterapeuter træner med borgerne. En enkelt borger er tilknyttet fysioterapien i Ålestrup, hvorfor borgeren bliver kørt dertil og cykler ca. 15 km tilbage til Østre Boulevard som en del af hendes træning. Borgerne har daglige gøremål såsom rengøring, vaske tøj, tømme opvaskemaskine, moppe gulv, post og økonomi. De guides og støttes i det omfang, de har brug for det. I fritiden ser borgerne tv, går ture, hører musik, går til ridning og svømning. Derudover køres der mange ture på stedets sofacykel. Hver aften er fælles aftensmad i fællesrummet, hvor tre af borgerne skiftes til at lave mad sammen med medarbejderne. Der afholdes sommerfest og fødselsdage med deltagelse af pårørende og medarbejdere. I forhold til ferie er enkelte borgere med deres pårørende på ferie. Fire borgere har været på Skallerup Klit, og to borgere har været på Mallorca. Derudover arrangeres der enkeltdagsture f.eks. til Aalborg Zoo for de borgere, som ønsker dette, når der er ressourcer dertil. Medarbejderne fortæller, at det betyder meget for borgerne at få disse ferieoplevelser sammen, idet der er samtaleemner i lang tid både op til ferien og efterfølgende, hvor de snakker sammen om minderne fra ferieopholdet. En borger fortæller, at han selv bestemmer, hvad indholdet i hans dag skal bestå af. Han holder blandt andet meget af at være i egen lejlighed og se film. Han oplyser, at han har været på ferie på Mallorca to gange med en anden borger på stedet, hvilket har været en god oplevelse. Tilsynet vurderer, at borgerne har en aktiv hverdag, hvor enkelte borgere er i dagbeskæftigelse, der er tilpasset vedkommendes interesse og behov. Tilsynet konstaterer, at borgerne meget glade for hverdagen både med hensyn til dagbeskæftigelse samt fritidsaktiviteter Indflydelse Der afholdes beboermøde en gang om måneden, hvor der udarbejdes dagsorden samt skrives referat. Borgerne har mulighed for at fortælle en historie fra hverdagen og komme med forslag til husregler, aktiviteter osv. på møderne. For eksempel er der blevet indført en regel om, at hvis man forlader aftensbordet efter måltidet for at ryge, vender man ikke tilbage igen - for at 9

11 forstyrre mindst muligt under måltidet. Medarbejderne oplyser, at borgerne derudover er sikret indflydelse gennem udarbejdelse af den pædagogiske handleplan samt gennem daglig dialog og valgmuligheder. Borgeren fortæller, at han altid deltager i beboermøderne. Her tales der om kommende aktiviteter, og der fortælles en historie fra hver borger. Han tilkendegiver, at han har indflydelse og bestemmer det, som han selv ønsker. Tilsynet vurderer, at borgerne sikres indflydelse på deres liv og hverdag gennem formaliseret beboermøde, den pædagogiske handleplan samt gennem en daglig dialog med medarbejderne. Derudover er det tilsynets, at borgerne oplever at have indflydelse og selvbestemmelse over de ting, som er vigtige Omgangsform og sprogbrug Medarbejderne oplyser, at borgerne generelt har det godt sammen, og at der forefindes en god omgangsform og sprogbrug. Der kan dog enkelte gange opstå uoverensstemmelser mellem borgerne, typisk på grund af enkelte borgeres manglende sociale kompetencer som skyldes vedkommendes hjerneskade. I tilfælde af at borgerne ikke selv magter at klare skærene, støtter medarbejderne dem til at klare uenigheder og konflikter. Ofte anvender de humor i kommunikationen, da det er deres erfaring, at det ofte kan løse tilspidse situationer. Medarbejderne har fokus på at skabe nogle sociale relationer og sammenhænge, hvor borgerne kan være sammen. Det er tydeligt, at enkelte borgere er interesserede i hinanden, og her forsøger medarbejderne at være bindeled for relationen. Et eksempel kan være, at borgere ønsker at spille kort sammen, men ikke formår at spørge hinanden, om de skal spille. Enkelte borgere besøger også hinanden i hinandens lejligheder for blandt andet at se film. Adspurgt medarbejdernes sprogbrug og omgang med beboerne, så fortæller de, at det er deres oplevelse, at sprogbruget er godt, idet medarbejderne har stor respekt for den enkelte og anvender en anerkendende kommunikation. En borger fortæller, at som udgangspunkt taler borgerne ordentligt til hinanden, og hvis ting går skævt, henvender de sig til medarbejderne, som hjælper dem til at tale ordentligt og blive gode venner igen. Tilsynet vurderer, at medarbejderne har fokus på at sikre respektfuldt sprogbrug og omgangsform til og med borgerne på Østre Boulevard. Det er tilsynets, at borgerne altid kan hente hjælp hos medarbejderne, hvis de selv ikke magter at løse interne uoverensstemmelser Tryghed og trivsel Medarbejderne oplyser, at de gennem en struktureret hverdag med gentagelse, rutiner og genkendelighed i hverdagen får skabt rammerne for tryghed og trivsel for borgerne i hverdagen. Det oplyses, at medarbejderne forsøger at imødekomme borgerens ønsker så vidt muligt. F.eks. har en borger givet udtryk for, at han foretrækker nogle medarbejdere frem for andre til at hjælpe ham med personlig hygiejne, hvilket imødekommes så vidt muligt. Borgeren fortæller, at han er glad for at bo på stedet og sin kontaktperson, og 10

12 fremviser et stort Legoskib, som han har bygget sammen med kontaktpersonen. Borgeren beretter, at der stadig kommer en tidligere borger og besøger Østre Boulevard, selvom denne borger er flyttet i egen bolig. Den tidligere borger er i gang med at lave en handicapvenlig indgang til sit hus, så borgerne på Østre Boulevard kan komme og besøge ham. Tilsynet vurderer, at borgernes tryghed og trivsel sikres gennem en struktureret hverdag med gentagelse og genkendelighed i hverdagens aktiviteter. 3.5 Organisatoriske og personalemæssige forhold Internt samarbejde og kommunikation Medarbejderne oplever det interne samarbejde på stedet som godt og velfungerende, og at der er opnået en stor fælles faglig viden og erfaring om målgruppen. Medarbejderne fremhæver fordelene ved, at medarbejdergruppen er sammensat af sygeplejefaglige og pædagogiske medarbejdere, som kan supplere hinanden på bedste vis i samarbejdet. Medarbejderne oplyser, at idet deres leder har fået udvidet sit kompetenceområde til at varetage ledelse af flere organisationer, vil de ikke længere have hendes tilstedeværelse på fuld tid i deres enhed. Dette har blandt andet bevirket, at en medarbejder har fået ansvaret for vagtplanen, samt at leder ikke længere kan deltage i alle medarbejdermøderne på stedet. Medarbejderne oplyser, at informationsflowet fra leder er tilfredsstillende. Adspurgt, hvordan uenigheder eller konflikter løses, så fortæller medarbejderne, at man er gode til at tage tingene op, når de opstår og ellers bruges medarbejdermøderne til at drøfte disse. Er der behov for det, kan medarbejderne altid gå til deres leder for at få hjælp til at handle på ubalance og konflikter. Generelt oplever medarbejderne, at de er gode til at se en fordel i hinandens forskellighed, ligesom de er gode til at takle dem sammen. Der er en åben kultur, hvor medarbejderne er gode til at løse tingene løbende og på en respektfuld måde. En ny medarbejder fortæller, at hun er blevet modtaget i huset med åbne arme og stor imødekommenhed fra de øvrige medarbejdere. Medarbejderen fik to introduktionsdage som føl og fik udleveret en mappe med introduktion til Østre Boulevards værdigrundlag osv. Der afholdes medarbejdermøder hver 3. uge, hvor leder deltager, når det er muligt. Derudover afholdes der to pædagogiske dage for alle medarbejderne. Det oplyses, at der afholdes MUS en gang årligt. Medarbejderne kan altid få supervision, hvis behovet opstår. Endelig afholdes der kurser, hvor alle medarbejdere under Aars-tilbuddene er samlet. Sidste kursus omhandlede personalesamarbejde. Det er tilsynets, at det interne samarbejde er velfungerende, hvor medarbejderne er gode til at tackle ubalance og uenigheder, og hvor man ser hinandens forskelligheder som en fordel. Tilsynet noterer, at medarbejderne fremhæver fordelene ved at være en tværfaglig medarbejdergruppe, som er sammensat af sygeplejefaglige og pædagogiske medarbejdere. 11

13 3.5.2 Procedurer og retningslinjer Medarbejderne oplyser, at de har kendskab til procedurer og retningslinjer for magtanvendelser. Når de oplever at være i gråzonen i relation til magtanvendelser, så taler de om situationerne i overlap, og situationerne drøftes på medarbejdermøder. Medarbejderne fortæller, at de er uddannet i medicinhåndtering, og bekendt med retningslinjerne om medicinadministration. Medarbejderne registrerer, når medicin er givet og indberetter ved utilsigtede hændelser. Medarbejderne oplyser, at det er længe siden, at der har været afholdt brandøvelser og gennemgået evakueringsplaner for medarbejdere og borgere. Tilsynet vurderer, at medarbejderne er bekendte med procedurer og retningslinjer for magtanvendelser. Medarbejderne drøfter gråzonetilfælde løbende på medarbejdermøder for derved at drage fælles læring og refleksion. Tilsynet vurderer, at medarbejderne har kendskab til retningslinjer og procedurer for medicinhåndtering. Endelig vurderer tilsynet, at det er længe siden, at der har været foretaget brandøvelse samt gennemgang af evakueringsplaner, hvorfor tilsynet anbefaler, at Østre Boulevard sikrer, at dette sker med deltagelse medarbejdere og evt. borgere på bofællesskabet. 12

14 4 Formål og metode 4.1 Formål med tilsynet I henhold til Retssikkerhedslovens 16 og Servicelovens 148a er kommunalbestyrelsen forpligtet til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses, herunder at sikre kommunalbestyrelse, brugere og pårørende indsigt i den pædagogik, omsorg og trivsel, der leveres på det enkelte tilbud. Jf. lovgivningen er formålet med tilsynet: At påse at borgerne får den hjælp, de har ret til efter loven og efter de beslutninger, som kommunalbestyrelsen har truffet. At hjælpen er tilrettelagt og bliver udført på en faglig og økonomisk forsvarlig måde. At forebygge ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer. Tilsynene skal dermed bidrage til at sikre kvaliteten i tilbuddene, herunder at der er overensstemmelse mellem gældende lovgivning, tilbuddets beskrevne pædagogik og praksis. BDO s tilsyn er tilrettelagt med udgangspunkt i ovenstående lovgivning og retningslinjer på området, og omfatter tilsynet med de pædagogiske, organisatoriske og personalemæssige forhold på de enkelte tilbud. Tilsynet sætter fokus på hverdagslivet for beboere/brugere/borgere og således også på, hvordan hjælpen efter deres og de pårørendes opfattelse fungerer. De fysiske rammers egnethed i forhold til beboernes behov indgår ligeledes i tilsynet. Med udgangspunkt i omfattende erfaringer med at føre tilsyn på hhv. ældre- og det socialfaglige område har BDO udviklet koncepter for tilsynsområderne, som gør det muligt at lade kontrol og læring gå op i en højere enhed. BDO lægger vægt på, at den dokumentation, der indhentes i forbindelse med tilsynene, er anvendelig i det fremadrettede arbejde med kvalitets- og kompetenceudviklingen indenfor både ældreområdet og det socialfaglige område. Det økonomiske tilsyn dvs. tilsynet med forbrug, budget, kapacitetstilpasninger etc. indgår efter aftale med Vesthimmerlands Kommune ikke i BDO s tilsyn. 4.2 Metode BDO s tilsynskoncept kombinerer en række forskellige metoder til indsamling af viden, som alle tager afsæt i den anerkendende metode og en konstruktiv tilgang. Den anerkendende og værdsættende tilgang handler om at fokusere på og lade sig inspirere af dét, der virker på det enkelte tilbud. Dette indebærer, at man i fællesskab søger at identificere tilbuddets ressourcer, styrker og gode erfaringer. Metoden er særlig velegnet til det fremadrettede arbejde med henblik på at få overensstemmelse mellem borgernes og pårørendes ønsker og forventninger og medarbejdernes og ledelsens muligheder og rammer. Den anerkendende tilgang kan ses som det ene ben i tilsynskoncepterne, mens det andet ben er struktureret og stringent metodeanvendelse. Alle former for dataindsamling, som benyttes i tilsynet, har udgangspunkt i gennemarbejdede og afprøvede skabeloner. De anvendte metoder er henholdsvis kvalitative interviews, fokusgruppeinterviews, observation og gennemgang af dokumentation. Tilsynet giver et øjebliksbillede baseret på dialog, udsagn, observationer samt det foreliggende baggrundsmateriale. Tilsynet er derfor ikke nogen garanti for, at alle forhold på 13

15 tilbuddet til enhver tid lever op til de lovgivningsmæssige krav og kommunalbestyrelsens forventninger. 4.3 varsling og tilrettelæggelse Tilsynsforløbet besluttes og planlægges ud fra de omstændigheder, som er gældende for det tidspunkt, hvor det uanmeldte tilsyn foregår. Så vidt muligt foregår tilsynet på et tidspunkt hvor der er mulighed for dialog eller samvær med flere af beboerne/brugerne. Til brug for forberedelsen af tilsynet har BDO indhentet materiale fra kommunen, herunder eventuelle kvalitetsstandarder, oplysninger fra kommunens hjemmeside, ligesom oplysninger fra Tilbudsportalen og tilbuddets egen hjemmeside har indgået i det konkrete tilsyn. 4.4 BDO s definition på bemærkninger og anbefalinger Bemærkninger Bemærkninger gives, hvor tilsynet finder anledning til at fremhæve bestemte forhold. Det kan være forhold, som er i udvikling eller som tilbuddet og kommunen skal være opmærksomme på i tiden frem til det næste tilsyn. Bemærkninger kan have vejledende og/eller informerende karakter. Anbefalinger Anbefalinger gives, hvor der er tale om forhold, der kan forbedres og som tilbuddet derfor bør arbejde med. Tilbuddet forventes at forholde sig til anbefalingen, fx ved at tage stilling til hvornår og hvordan de vil tage hånd om den givne anbefaling. Såfremt der ikke handles på anbefalingen forventes det, at tilbuddet har taget stilling til, hvorfor anbefalingen ikke er fulgt op. Anbefaling om påbud BDO kan anbefale Vesthimmerlands Kommune at give påbud, hvor der er alvorlige forhold, som af en given grund fordrer hurtig/øjeblikkelig handling. Her forventes det, at det pågældende tilbud indenfor fire uger fremsender en redegørelse til kommunen om, hvordan de har taget hånd om problemet. 14

16 5 Kontaktoplysninger Ved behov for yderligere oplysninger kan henvendelse ske til HELEN HILARIO JØNSSON Senior Manager og forretningsansvarlig BDO Kommunernes Revision Godkendt revisionsaktieselskab Havneholmen 29 DK-1561 København V Tlf.: Præsentation af BDO BDO er en uafhængig privat leverandør af rådgivning til de danske kommuner, herunder tilsyn med plejehjem og på socialområdet. BDO gennemfører i dag tilsyn på såvel ældreområdet som på det sociale område i en lang række kommuner over hele landet). På ældreområdet omfatter tilsynene plejehjem, hjemmepleje samt trænings- og rehabiliteringscentre. På det sociale område omfatter tilsynene både børne- og ungeområdet, handicap- og psykiatriområdet samt udsatteområdet, herunder herberger, misbrugs- og krisecentre. BDO s rådgivningsafdeling løser ud over tilsynsopgaver en lang række forskelligartede rådgivningsopgaver indenfor alle sektorer i den kommunale virksomhed. BDO s rådgivningsafdeling beskæftiger i dag godt 35 konsulenter med kompetencer, der dækker bredt både i forhold til de kommunale sektorområder og tværgående kompetencer, som fx økonomi, ledelse, evaluering mm. 15