FORORD... 5 INDLEDNING - ARBEJDET MED AT UDFØRE AKKREDITERINGEN... 6 KAPITEL 1 - KRITERIUM 1 - BEHANDLINGSMODEL... 7

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FORORD... 5 INDLEDNING - ARBEJDET MED AT UDFØRE AKKREDITERINGEN... 6 KAPITEL 1 - KRITERIUM 1 - BEHANDLINGSMODEL... 7"

Transkript

1 Indholdsfortegnelse FORORD... 5 INDLEDNING - ARBEJDET MED AT UDFØRE AKKREDITERINGEN... 6 KAPITEL 1 - KRITERIUM 1 - BEHANDLINGSMODEL... 7 Behandlingsmodel Søbysøgård... 7 RAMMERNE FOR MISBRUGSBEHANDLINGEN PÅ SØBYSØGÅRD... 8 DROPUD S OPFATTELSE AF MISBRUG... 8 BEHANDLINGSMÆSSIGE MÅL... 9 ORGANISATORISKE MÅL... 9 DROPUD S TEORETISKE GRUNDLAG Kognitiv adfærdsterapi Motivationsmodellen SYSTEMISK LEDELSE OG LØSNINGSFOKUSERET METODE DEN SAMLEDE BEHANDLINGSMODEL BEHANDLINGSMODELLENS EVIDENS Evidens for den kognitive adfærdsterapi Motivationsarbejdet Løsningsfokuseret metode TILPASNING AF BEHANDLINGSMODELLEN TIL FÆNGSLETS RAMMER MULIGE FORBEDRINGER TIL BEHANDLINGSMODELLEN KAPITEL 2 - KRITERIUM 2 - MÅLGRUPPE OG DELTAGERGRUPPE MÅLGRUPPEN FOR MISBRUGSBEHANDLING VED DROPUD PÅ SØBYSØGÅRD KENDETEGN VED MÅLGRUPPEN VISITATIONSPROCEDUREN Information til de indsatte om behandlingen DELTAGERNES MOTIVATION HVEM ER IKKE I MÅLGRUPPEN SAMMENHÆNG MELLEM REEL DELTAGERGRUPPE OG DEN BESKREVNE MÅLGRUPPE MULIGE FORBEDRINGER KAPITEL 3 - KRITERIUM 3 - BEHANDLINGSMETODER OG MOTIVATIONSARBEJDE KOGNITIVE METODER Hensigtsmæssige/uhensigtsmæssige tanker Arbejdet med risikosituationer Stof- og psykoedukationen Idræt og sundhedsfokus BEHANDLINGENS FORM Indhold af første behandlingssamtale Fastlæggelse af behandlingsplanen LØSNINGSFOKUSERET METODE OG SYSTEMISK LEDELSE Kompetencebroen MOTIVATIONSARBEJDET Introduktion til behandlingen Klienternes motivation for at starte i behandling Opretholdelse af motivation gennem behandlingsforløbet Tiltag der støtter deltagere med særlig risiko for ophør i behandlingen METODERNES TILPASNING TIL FÆNGSLET

2 METODERNES TILPASNING TIL MÅLGRUPPEN PRAKTISERING AF BEHANDLINGSMETODERNE MULIGE FORBEDRINGER AF METODEN KAPITEL 4 - KRITERIUM 4 - VARIGHED, INTENSITET OG STRUKTUR OPTAGSPROCEDURE TIL BEHANDLINGEN LÆNGDEN AF ET BEHANDLINGSFORLØB TILRETTELÆGGELSEN AF BEHANDLINGEN Opdeling af behandlingen Indhold af første samtale Skemaer mm. der udfyldes i løbet af behandlingen Viderevisitation SKEMALÆGNINGEN AF BEHANDLINGEN Intensitet af de enkelte aktiviteter Gruppeaktiviteterne HVIS BEHANDLINGSFORLØBET IKKE GENNEMFØRES SOM PLANLAGT SANKTIONERING AF REGELBRUD Grund til udelukkelse eller bortvisning MULIGE FORBEDRINGER KAPITEL 5 - KRITERIUM 5 - ETIK DROPUD S VÆRDIGRUNDLAG Sundhedsbevidst Motivationsskabende Udviklingsorienteret Kærlig og glædesspredende Tillidsvækkende DROPUD ÅNDEN BEHANDLINGENS ETISKE GRUNDLAG Frivillighed/ufrivillighed Behandlingsrelationens asymmetri og klientens integritet SIKRINGEN AF DE ETISKE OVERVEJELSER KAPITEL 6 - KRITERIUM 6 - BEHANDLINGSFORLØB OG STRAFFULDBYRDELSE SAMMENHÆNG MELLEM BEHANDLING OG INDSÆTTELSE Efter behandlingens afslutning ROLLER OG ANSVARSFORDELING SAMARBEJDET MED RESTEN AF FÆNGSLET MULIGE FORBEDRINGER KAPITEL 7 - KRITERIUM 7 - PERSONALE PERSONALEGRUPPENS KVALIFIKATIONER Præsentation af de nuværende behandlere Rolle og ansvarsfordeling MØDEAKTIVITETER NYE MEDARBEJDERES OPLÆRING FAGLIG OPDATERING AF PERSONALET DET GODE ARBEJDSMILJØ HÅNDTERING AF KONFLIKTER KENDSKABET TIL DROPUD S BEHANDLING

3 KAPITEL 8 - KRITERIUM 8 - DOKUMENTATION OG KVALITETSSIKRING DOKUMENTATIONSREDSKABER BAGGRUNDSOPLYSNINGER DOKUMENTATION AF DELTAGERNES BEHANDLING MÅLING OG DOKUMENTATION AF DE ØNSKEDE FORANDRINGER HOS KLIENTERNE Kvalitet af den indsamlede data OPNÅELSE AF DE ORGANISATORISKE MÅL GENNEMFØRSELS- OG FRAFALDSANALYSE KLIENTINDFLYDELSE OPBEVARING AF DATA MULIGE FORBEDRINGER TIL DOKUMENTATIONEN LITTERATURLISTE BILAG TILBAGEVENDENDE EFFEKTMÅLING SØBYSØGÅRD BILAG DELTAGERGRUPPEN SAMMENHOLDT MED FÆNGSLETS INDSATTE GENERELT BILAG GENNEMFØRSELS- OG FRAFALDSANALYSE DROPUD PÅ SØBYSØGÅRD INDHOLDSFORTEGNELSE DEL 1: GENNEMFØRSELSRATE Gennemførselsrate og misbrugstyper Gennemførselsrate og alder Gennemførsel og domslængde Gennemførselsrate og etnicitet DEL 2: ÅRSAGER TIL AFBRUDTE FORLØB Årsag til afbrydelse og misbrugstype Årsager til afbrydelse og alder Årsager til afbrydelse og domslængde Årsager til afbrydelse og oprindelse OPSAMLING BILAG VISITATIONSSKEMA: BILAG INFORMATIONSBREV TIL INDSATTE PÅ STATSFÆNGSLET SØBYSØGÅRD BILAG FØRSTEGANGSSAMTALE BEHANDLINGSPLAN: BILAG UDFYLDT BEHANDLINGSPLAN BILAG CV SLETTET AF ANONYMITETSHENSYN BILAG

4 CV SLETTET AF ANONYMITETSHENSYN BILAG CV SLETTET AF ANONYMITETSHENSYN BILAG CV SLETTET AF ANONYMITETSHENSYN BILAG MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - FORBEREDELSESSKEMA BILAG DROPUD S POLITIK FOR KONFLIKT I PERSONALEGRUPPEN BILAG FORANDRINGSSKEMA SØBYSØGÅRD

5 Forord DropUd s misbrugsbehandling i statsfængslet på Søbysøgård modtog den fulde akkreditering i første ansøgningsrunde i november Panelet have få kommentarer og rettelser, som efterfølgende er skrevet ind i rapporten. Denne rapport er derfor 2. udgave af ansøgningen, men er ikke blevet væsentligt ændret. Visse passager er blevet omformuleret en smule, så flere nuancer fremstår eller så meningen fremgår tydeligere. Derudover har vi tilføjet en ny målsætning om, at 25 % af de aktivt misbrugende klienter skal være stof/alkohol ved udskrivningen. Arbejdet med akkrediteringen og selve akkrediteringsmødet var en fornøjelse at deltage i. DropUd s personale er enige om, at det har været en givtig proces, og at panelet havde mange gode spørgsmål og refleksioner, som vi vil tage med videre i vores daglige arbejde. Vi håber, at både os selv og andre vil få glæde af denne ansøgning fremover. God læselyst! Med venlig hilsen Mette, Ida, Vibe, Anne Mette, Carina, Karina og Annette

6 Indledning - Arbejdet med at udføre akkrediteringen Følgende er DropUd s ansøgning om akkreditering af behandlingstilbuddet på statsfængslet Søbysøgård på Fyn. Denne rapport er således skrevet med det formål at ansøge om akkreditering ved Direktoratet for Kriminalforsorgen. Derudover har processen også været med til at anskueliggøre og systematisere behandlingstilbuddet i sit hele. I arbejdet med akkrediteringen og denne ansøgning, blev der i personalegruppen afholdt seks møder af 2-4 timer, hvor hvert enkelt akkrediteringskriterium blev diskuteret og gennemarbejdet. Herefter blev de vedtagne beslutninger og fremgangsmåder skrevet til et sammenhængende kapitel af DropUd s kvalitetsmedarbejder. Kapitlet blev herefter gennemlæst og diskuteret af personalegruppen på en personaleweekend, for at sikre at den skrevne tekst afspejlede det, personalegruppen blev enige om. Ydermere har DropUd s udviklings- og kvalitetssikringsmedarbejder gennemsnitligt deltaget i tre ud af fire månedlige personalemøder. På disse møder har forskellige tiltag og diskussionspunkter ift. akkrediteringen været på dagsordenen. Denne arbejdsproces omkring akkrediteringen har sikret, at der i personalegruppen og i behandlingen er en fælles faglighed og homogenitet i alt fra behandlingsmetoder til dokumentationsredskaber. Den fælles involvering i akkrediteringen har derudover sørget for, at behandlerteamet sammen med ledelsen og udviklings- og kvalitetssikringsmedarbejderen har reflekteret over egen daglig praksis. DropUd har vurderet at denne fremgangsmåde har sikret det bedste udgangspunkt for det arbejde med kvalitet i behandlingen, som akkrediteringsprocessen forudsætter. Den samlede rapport er derudover blevet læst af afdelingsleder på fængslet Georg Ladegaard, som er kommet med sine kommentarer. Akkrediteringsrapporten er bygget op i otte kapitler omhandlende hver af Direktoratet for Kriminalforsorgens otte kriterier. Derudover er der et appendiks bestående af bilag. Ansøgningen kan dog læses separat. Akkrediteringsprocessen har fokus på kvalitet i udvikling, og derfor vil denne rapport også rumme overvejelser omkring de områder i behandlingen, der rummer plads til forbedringer og de udfordringer, som behandlerteamet gerne vil arbejde videre med. I det følgende vil klienter være betegnelse for de indsatte, der deltager i misbrugsbehandling hos DropUd. Indsatte vil være en generel betegnelse for alle indsatte på fængslet, og således ikke kun dem der er i behandling. DropUd Beskæftigelse og Behandling er en privat virksomhed der forestår behandlingen på statsfængslet Søbysøgård. DropUd har også andre andre aktiviteter i andet regi, men denne ansøgning handler specifikt om behandlingen på Søbysøgård. Misbrugsbehandlingen har til stede i en separat bygning kaldet Afdeling G, hvorfor både dette og DropUd vil betegne misbrugsbehandlingen på Søbysøgård. Behandlere eller personale vil betegne de ansatte i DropUd s misbrugsbehandling på Afdeling G. DropUd har i udfærdigelsen af denne rapport haft stor støtte i Projekt Over Murens redigerede akkrediteringsrapport fra

7 Kapitel 1 - Kriterium 1 - Behandlingsmodel I dette kapitel vil behandlingsmodellen for DropUd s misbrugsbehandling på Søbysøgård blive beskrevet. Udover at beskrive hvilken teori der ligger til grund for behandlingsmodellen, vil de grundlæggende mål for behandlingen blive beskrevet og derved opridses den forandringsmodel, DropUd arbejder efter. Nedenstående er en illustration af DropUd s behandlingsmodel på Søbysøgård. De forskellige punkter vil blive forklaret løbende igennem hele ansøgningen. Behandlingsmodel Søbysøgård Langsigtede mål (uden for behandlingens rammer) Ophør Reduktion Stabilisering Tilbagefaldsforebyggelse (TBF) Kortsigtede målsætninger (inden for behandlings rammer) Øge forståelsen for egen misbrugsadfærd Etablere og fastholde motivation Forebygge tilbagefald Forbedre sociale problemer og adfærd Forbedre sundhedstilstand Øge viden om misbrug og stoffer Effektmåling: Organisatoriske målsætninger Klientregistrering Fremmøderegistrering Behandlingsmæssige målsætninger Forandringsskema Behandlingsplan Teoretisk grundlag Kognitiv behandling Motiverende samtaler (MI) Systemisk ledelse og Løsningsfokuseret metode Metoder: NADA FORM Kognitiv metode Motivationssamtaler (MI) og kompetencebroen Socialtræning Motivationsscreening Ugentlige aktiviteter (1-3 pr/klient) Individuelle samtaler Gruppeaktiviteter Idræt Årlig ud-af-huset tur NADA Redskaber: Visitationsskema 1. gangssamtale Behandlingsplan Kontrakt Motivationsscreening Fordele/ulempeskema Forandringsskema Udskrivningsskema Undervisningsmateriale (stof- og psykoedukation) M.m. 7

8 Rammerne for misbrugsbehandlingen på Søbysøgård DropUd har siden 1. januar 2013 varetaget misbrugsbehandlingen på det åbne statsfængsel Søbysøgård. Behandlingen hører under behandlingsgarantien på de danske statsfængsler 1. Der er tale om ambulant misbrugsbehandling bestående af individuelle samtaler og gruppeaktiviteter, der foregår i en separat bygning, og som har navnet Afdeling G. Selve Søbysøgård har kun mandlige afsonere i aldersgruppen fra 18 år og opefter. Der er en bred etnisk sammensætning, og det er generelt en blandet gruppe af indsatte ift. alder, afsoningslængde og kriminalitet. DropUd har pga. behandlingsgarantien ikke et begrænset antal pladser i behandlingen, men har i gennemsnit klienter indskrevet af gangen, hvilket svarer til ca. en tredjedel af de indsatte. DropUd varetager misbrugsbehandlingen af alle indsatte på Søbysøgård som ønsker misbrugsbehandling, og rummer således alle typer af stof- og alkoholmisbrug. DropUd s opfattelse af misbrug Inden behandlingsmålene beskrives, kommer her en kort præsentation af DropUd s opfattelse af misbrug, da dette er vigtigt ift. forståelsen af, hvordan klienterne og deres misbrug gribes an i behandlingen. I DropUd arbejder vi med misbrug ud fra en overordnet forståelse af misbrugsproblematikken som værende et socialt og kognitivt betinget problem. Grundlæggende mener vi, at et misbrug kun kan få fodfæste, hvis det kan tilbyde opnåelse af noget eller undgåelse af noget, som grundlæggende er så ubehageligt, at det har præget hele den enkeltes tilværelse stort set siden ungdomsårene. Ofte udgør misbruget en løsning for klienten, som støtter ham igennem ensomhed, angst eller pinefulde tilstande, som vedkommende ikke kan tackle på anden vis (Søberg Hansen & Leth Thomsen 2014:64). Vi anser dog også misbrug for at være en livsproblematik der kan arbejdes med, og som på sigt helt eller delvist kan løses. Med denne opfattelse af misbrug består størstedelen af DropUd s arbejde med misbrugsproblematikker i; at arbejde med klienternes motivation for et liv uden stoffer/alkohol, at ændre klienternes tanke- og handlemønstre ift. misbruget og at arbejde med klienternes sociale problemer og færdigheder. I behandlingen arbejdes der således med at ændre de personlige mønstre, der igennem årene har bundfældet sig i de enkelte klienter, og som nu kognitivt set har dannet et fastlåst udsyn på tilværelsen, hvori et misbrug indgår som copingmekanisme i forhold til livets modstand og ubehag. På baggrund af dette, arbejder vi med misbrug ud fra en kognitiv forståelse af de bagvedliggende mønstre, kombineret med en motiverende og fremadrettet tilgang, hvorigennem det bliver muligt at se en tilværelse uden misbrug for sig. Hele DropUd s behandlingskoncept sigter altså mod at ændre de følelser, den adfærd, de tanker og de kropslige fornemmelser der fører til og fastholder klienterne i misbruget. Vi søger at tilbyde klienterne i behandling en helhedsorienteret indsats med fokus på en individuelt tilrettelagt intervention a med følgende ordlyd i straffuldbyrdelsesloven: En indsat har ret til vederlagsfri behandling mod stofmisbrug, medmindre vedkommende forventes løsladt inden for 3 måneder eller ikke skønnes egnet og motiveret til behandling. Stk. 2. Behandling mod stofmisbrug skal så vidt muligt iværksættes senest 14 dage efter, at den indsatte har fremsat begæring herom over for kriminalforsorgen. Kilde: 23/

9 Behandlingsmæssige mål I dette afsnit vil det blive beskrevet, hvad der ønskes opnået på kort sigt og på lang sigt for den enkelte klient i behandlingen. Behandlingsmålene er opdelt i de overordnede, langsigtede mål for behandlingen samt de mere kortsigtede mål. De langsigtede, overordnede mål for behandlingen er ophør, reduktion eller stabilisering af misbrug samt forebyggelse af recidiv til misbrug. Disse langsigtede mål er dog netop mål, der kan tage flere år at opnå, og som dermed i de fleste tilfælde ligger uden for behandlingens rammer. Behandlingen har derfor en række kortsigtede mål, som er målsætninger der anses som mulige at opnå inden for behandlingens rammer. De kortsigtede mål for behandlingen er: At øge klienternes motivation til at arbejde med deres misbrug At øge klienternes refleksion og viden om sundhed, stoffer og misbrug At arbejde med klienternes sociale kompetencer og problemer Her er det dog vigtigt at bemærke, at den konkrete målsætning for de enkelte klienter ikke altid er så klart formuleret og opdelt, eftersom klienterne er forskellige og derfor har forskellige behov. Ovenstående skal altså ses som de målsætninger, som de fleste forløb har til fælles, og som ifølge DropUd s opfattelse af misbrug og misbrugsbehandling er nødvendige for at komme ud af misbruget. Disse lang- og kortsigtede mål er de mål DropUd arbejder med i kombination med klienternes egne definerede mål for deres behandling, som bliver beskrevet i den individuelle behandlingsplan. Klienterne vil altid have indflydelse på, hvilke konkrete mål der bliver arbejdet med i behandlingen, så længe de kan ses som led i opnåelse af de kortsigtede og langsigtede mål. De kortsigtede målsætninger er fastsat i overensstemmelse med behandlingens teoretiske grundlag som er; kognitiv terapi, motiverende samtaler og systemisk ledelse og løsningsfokuseret metode. 2 De kortsigtede mål ses som afgørende for at opnå de langsigtede, jf. bl.a. afsnittet om kognitiv terapi s. 10 og frem. Der er altså tale om, at behandlingen sigter imod at give klienterne forudsætningerne for at arbejde med deres misbrug i form af; mere viden om misbrugets konsekvens, flere redskaber til løsning af sociale problemer og mere motivation for at arbejde med misbruget. Hvordan målene opnås og præcis hvilken forandring de skaber for klienterne vil de følgende afsnit forklare. Organisatoriske mål Ud over de lang- og kortsigtede mål har DropUd opstillet nogle organisatoriske målsætninger. De organisatoriske mål skal danne baggrund for årlige kvalitetssikringskonferencer mellem misbrugsbehandlerne og DropUd s udviklings- og kvalitetssikringsmedarbejder. Derudover skal de organisatoriske mål sikre, at kriminalforsorgen får den ydelse de betaler for, samt danne udgangspunkt for refleksioner over behandlingens struktur og rækkevidde. De organisatoriske målsætninger er: Mindst 75 % af de indskrevne klienter skal fremmøde i minimum 75 % af de aftalte forløb. 2 Læs mere om dette på s. 9 og s

10 Frafald grundet manglende motivation/vilje og efter eget ønske skal hver især være under 10 % af de afsluttede forløb % af forløbene skal være gennemførte 4 25 % af de aktivt misbrugende klienter skal have ophørt deres misbrug ved udskrivning De organisatoriske målsætninger er valgt idet de kan vise noget om behandlingens struktur og rækkevidde. Er fremmødet fx under 75 % skal vi undersøge, om de indsatte eksempelvis har brug for andre åbningstider 5. Er færre end 60 % af forløbene gennemførte skal vi måske overveje om kriterierne for om man har gennemført behandlingen er urealistiske, eller om der er mangler i behandlingspraksissen. Er der flere end 20 % der forlader behandlingen efter eget ønske eller pga. manglende motivation, skal vi iværksætte en undersøgelse af årsagerne hertil, osv. En oversigt over målsætninger, målepunkter, dokumentationsredskaber, hyppighed og succeskriterier findes i bilag 1 og vil også blive gennemgået i kapitel 8 på s. 54. DropUd s teoretiske grundlag I dette og følgende afsnit vil teorierne og metoderne bag DropUd s behandlingsmodel blive præsenteret. DropUd arbejder med den kognitive adfærdsterapi samt systemisk ledelse og løsningsfokuseret metode. I DropUd mener vi, at denne kombination af behandlingstilgange giver den bedste mulighed for at skabe forandring hos klienterne. Metoderne er ligeledes valgt på baggrund af deres evidens i behandlingssystemet, som vil blive præsenteret senere i kapitlet. Kognitiv adfærdsterapi I dette afsnit vil det blive præsenteret, hvordan den kognitive adfærdsterapi indgår i DropUd s behandlingsmodel, og skaber den teoretiske baggrund for den daglige behandling af klienterne. Misbrugsbehandling der udføres efter den kognitive adfærdsterapi tager udgangspunkt i to centrale antagelser (Søberg Hansen & Leth Thomsen 2014:58): 1. Misbrugsbehandlingen er præget af tilbagefald. Der er altid flere, som får tilbagefald efter endt behandling, end der er, som opnår varig afholdenhed. 2. Misbrugende mennesker i behandling er ambivalente med hensyn til forandring. De har grunde til at ønske forandring, men de har også grunde til at ønske at fortsætte deres misbrug, og der er altid udsving over tid imellem balancen mellem de to sider. Behandlingsmodellen DropUd arbejder med, tager hermed udgangspunkt i, at misbrug er præget af ambivalens og tilbagefald. Misbrugsbehandlingen skal hermed tilrettelægges, så den hjælper den behandlingssøgende med at afklare ambivalens og herefter træffe et valg om at ændre stofforbruget i en retning, hvor det gør mindst mulig skade. Ligeledes skal behandlingsmodellen tage hensyn til, at tilbagefald er meget almindeligt 3 Kriminalforsorgen har udfærdiget en liste af årsager til frafald som personalet forholder sig til. Den fulde liste kan ses på s. 53. Almindeligvis ville vi lave en målsætning for det samlede frafald, eksempelvis at det skulle være under 20 %. Men eftersom kun to af årsagerne til frafald kan relatere sig til DropUd s behandling, laver vi specifikke målsætninger for dette. De andre årsager, som løsladelse og overflytning til anden institution ligger uden for DropUd s kontrol, hvorfor vi ikke laver målsætninger for disse. 4 Et gennemført forløb registreret som sådan i det tilfælde, at klienten har opnået sine målsætninger for behandlingen, overvejende er fremmødt til de aftalte aktiviteter og idet behandlingsforløbet ikke har været afbrudt abrupt. 5 En sådan undersøgelse er netop blevet iværksat på trods af, at fremmødet på nuværende tidspunkt ikke er under 75 %

11 hos målgruppen, og således tilrettelægge en behandling, der hjælper klienterne til at undgå tilbagefald og støtter dem, når det sker (Søberg Hansen & Leth Thomsen 2014:60). Den kognitive diamant Grundlæggende er den kognitive adfærdsterapi bygget op omkring at følelser, adfærd, tanker og kropslige fornemmelser afhænger af hinanden og gensidigt påvirker hinanden. Der lægges vægt på, at tænkningen og adfærden har en stor betydning for følelseslivet og generelt for udviklingen af psykiske problemer og symptomer (Rosenberg et.al. 2012:23). Denne sammenhæng mellem Tanker, Følelser, Handlinger og Kropslige fornemmelser er billedgjort i den kognitive diamant (Rosenberg et.al. 2012:32): Alle berøringsflader mellem de fire forskellige domæner giver mulighed for en gensidig påvirkning. Således vil en ændring af tankegang påvirke oplevelsen af følelser og kropslige fornemmelser, såvel som en ændring i vores muligheder for at handle. Ligeledes vil en følelse eller kropslig fornemmelse typisk være afsæt for tanker og handlinger. Når der arbejdes på at løse en misbrugsproblematik, arbejdes der altså både med en ændring af adfærd samt den tilknyttede tankegang, følelse og kropslige fornemmelse. Det nedenstående diagram viser den kognitive forståelse af det bagvedliggende tankemæssige skelet for hvorledes progressioner fra udløsende stimuli, over den kognitive aktivering af antagelser og tanker, og via trang og lyst potentielt når til et fortsat brug af rusmidler: 11

12 Det illustreres hvordan der er en sammenhæng mellem tanker og trang til misbrug (Søberg Hansen & Leth Thomsen 2014:57). I DropUd arbejder vi med måder og muligheder for at bryde denne cirkel, således at et stop i den ellers tilsyneladende fremadskridende automatiske tankerække og efterfølgende adfærdsaktivering, bliver en ny attraktiv mulighed. I behandlingsmodellen er fokus således på, at de problemer der skal behandles, findes i adfærd og følelser i bestemte situationer, men at nøglen til løsningen findes i tankerne. Den kognitive misbrugsbehandling I den kognitive misbrugsbehandling tages der udgangspunkt i, at klienter, som ovenfor nævnt, er ambivalente om deres misbrug. Derfor er et vigtig led i problembestemmelsen, at man undersøger denne ambivalens og kortlægger hvad den behandlingssøgendes grunde er til at ville forandre forbruget, og hvad grundene til at fastholde forbruget er. Dette kan fx gøres ved en fordele/ulempe-analyse, hvor behandleren sammen med klienten arbejder på at klarlægge fordele og ulemper ved henholdsvis misbrug og ophør af misbrug (Rosenberg et.al. 2012:44, 65f.). Dernæst vil den kognitive misbrugsbehandling sætte ind forskellige steder i den kognitive diamant, afhængigt af den enkeltes problembestemmelse og behov. Hvis klienten fx er meget generet af fysiske abstinenser, vil man intervenere her og derfra arbejde på forandring i handling, tanker og følelser. Som al kognitiv behandling, er også den kognitive misbrugsbehandling særligt optaget af at skabe refleksion og bevidsthed om tanke- og handlemønstre, fordi den kognitive teori antager at en refleksion og bevidsthed er første skridt til forandring. Man vil derfor forsøge at bevidstgøre klienten om misbrugsadfærden fx igennem stofedukation, refleksionsøvelser og adfærdsregulering. Risikosituationer og tilbagefald Da tilbagefald ses som et vilkår ved den kognitive misbrugsbehandling, vil det i behandlingen blive kortlagt, hvornår der er risiko for tilbagefald eller særlig svær trang. Når disse risikosituationer er kortlagte, vil det jf. den kognitive diamant blive undersøgt, hvilke tanker klienter gør sig i de situationer, og hvorfor de udløser forbrug/misbrug. 12

13 For at udfordre de tanker, der udløser og fastholder den problematiske adfærd, vil klienten blive trænet i at undersøge sine tanker og sætte tankerne i sammenhæng med adfærden og herved arbejde på, at skabe mulighed for at ændre tankerne. Herefter sigtes der imod at udskifte disse tanker med tanker, der ikke fører til misbrug. I dette arbejde er der fokus på valg vs. vane, og på at identificere den enkeltes indre mønstre, så det tydeliggøres om det henholdsvis er vanerne eller den enkeltes valg der styrer tilværelsen i den nuværende livsførelse. Dette er illustreret i nedenstående model: Modellen er udarbejdet af DropUd. Den kognitive adfærdsterapi rammesætter misbrugsbehandlingen i DropUd med sine antagelser om tilbagefald og ambivalens, samt den kognitive diamants billede på sammenhængen mellem tanker, krop, følelser og handlinger. Et andet begreb fra den kognitive adfærdsterapi som udgør en af metoderne i DropUd s behandlingsmodel er motivationsmodellen, som vil blive præsenteret i følgende afsnit. Motivationsmodellen Et vigtigt begreb der benyttes i behandlingsmodellen fra den kognitive adfærdsterapi er motivationsmodellen. Ifølge motivationsmodellen inddeles klientens motivation for misbrugsophør eller forandring i seks faser, der omfatter hver sin grad af parathed til at ændre tanker og adfærd. Selvom misbrug og afhængighed udefra set er et problem, er misbrugsadfærden først og fremmest en løsning pga. rusens effekt for den misbrugende. Afhængighed kan forstås som en forstyrrelse i motivationssystemet, som former tanker og adfærd i retning af indtagelse af stoffer og alkohol. Dette understreger nødvendigheden af at rette fokus mod arbejdet med klientens motivation i kognitiv behandling af misbrug (Søberg Hansen & Leth Thomsen 2014:57). Her spiller teorien om det motiverende interview (herefter kaldet motiverende samtaler eller MI) en rolle for behandlingsmodellen, og i behandlingen tages der bl.a. udgangspunkt i Rollnick og Miller s (2003) definition, 13

14 der lyder: Det motiverende interview er en styret klient-centreret rådgivningsstil, som har til formål at frembringe adfærdsmæssige forandringer hos klienten, ved at hjælpe denne til at udforske og afklare ambivalens. (Rollnick&Miller 2003:50). Her er det vigtigt, at motivationen opstår hos klienten selv og ikke påtvinges af behandleren udefra. Motivationen skal opstå i klientens egne værdier og mål (Rollnick&Miller 2003:50f.). Det er således vigtigt, at behandleren ikke forsøger at overbevise og overtale klienten til misbrugsophør, men lader motivationen opstå hos klienten selv (Rollnick&Miller 2003:51). Motivationsteorien operationaliserer bl.a. en model for de forskellige faser i motivationsprocessen. Modellen kan illustreres som nedenstående: De seks faser er: - Før-overvejelse klienten overvejer ikke at stoppe misbruget. Misbruget opleves mere positivt end negativt - Overvejelse klienten opfatter misbruget positivt, men konsekvenserne tynger og ambivalensen spirer - Beslutning klienten beslutter at misbruget må ændres og har reelle ønsker herom - Handling klienten handler i overensstemmelse med personlige mål gennem afholdenhed eller reduktion - Vedligeholdelse klienten holder stabil pause fra rusmidlet og arbejder fortsat med at fastholde ændringen - Permanent ophør eller tilbagefald klienten stopper misbruget eller genoptager misbruget og går dermed tilbage til en af de tidligere faser (Søberg Hansen & Leth Thomsen 2014:60). Hvert af de forskellige stadier kræver, at behandlere griber klienten, misbruget og klientens motivation forskelligt an. Dette er illustreret i nedenstående model, som viser forandringscirklens faser og de tilsvarende primære indsatser: Stadie Klient reaktion/ ståsted Behandler indsats Før-overvejelses stadiet Ikke motiveret for at ændre adfærd. Kan ikke se problemet Dialog rusmiddelinformation og oplysning Være åben og nysgerrig over for klientens erfaringer Vise hvor man selv står 14

15 Overvejelses-stadiet Beslutnings-stadiet Undersøge ambivalens, fx ved at se på fordele og ulemper ved at blive ved/at stoppe Undersøge forbrugets omfang Støtte til at undersøge hvordan og hvornår der har været undtagelser Støtte til at opstille realistiske mål Dialog og opbakning Handlings-stadiet Begynder at ændre ved forbrug Styrke troen og bakke op Undersøge hvad der virker for brugeren Motiverende samtaler Beløn når det går godt Giv gode råd Begyndende erkendelse af, at rusmidlerne kan være et problem, men endnu ikke parat til at gøre noget ved det Tager en beslutning om at der skal ske en ændring, og begynder at forberede ændringen Vedligeholdelses-stadiet Tilbagefalds-stadiet Model udarbejdet af DropUd. Ønsker at fastholde ændringer Falder i vandet (tilbagefald) og har måske svært ved at komme op igen uden hjælp. Oplever måske tilbagefald som nederlag. Styrke troen og bakke op Støtte til at identificere risici for tilbagefald - og med at finde måder at undgå tilbagefald på Undersøge hvad der virker for brugeren og støt mere i det Motivere og støtte til at starte behandling på ny Støtte til at få vendt nederlag til motivation og mod på forandring Sikre læring fra tilbagefald god kilde til information om tilbageværende udfordringer og svagheder i beslutningsstrukturen Det er vigtigt ikke at se motivationsmodellen som en fastlåst lineær model. En klient kan bevæge sig frem og tilbage imellem faserne, ligesom tilbagefald er hyppigt forekommende. De fleste klienter vil således bevæge sig gennem cirklens faser flere gange (Søberg Hansen & Leth Thomsen 2014:64). Systemisk ledelse og løsningsfokuseret metode Endeligt tager en del af DropUd s behandlingsmodel afsæt i systemisk ledelse og den løsningsfokuserede metode. Disse to tilgange har et fremadrettet fokus på at udvikle mennesker, i dette tilfælde misbrugende mennesker, til at fokusere på udvikling (Hornstrup et.al 2009:13). Der er i metoderne et fokus på at omsætte tankeværktøjer til konkrete handleværktøjer, hvorfor metoderne er et godt supplement til den kognitive metode (Hornstrup et.al 2009:101). Begge kan klassificeres både som en teori og som en metode, hvorfor man kan læse mere i kapitel 3 om behandlingsmetoder og motivationsarbejde. Den løsningsfokuserede tilgang har som mål hurtigt at tage fat om udfordringer og forhindringer, og hele tiden holde fokus på løsninger og fremadrettethed. Den løsningsfokuserede tilgang sikrer et fokus på ressourcer frem for problemer og på hurtigt fremskridende forandringer for klienterne, hvilket er nødvendigt med en gennemsnitlig indskrivningsperiode på 99,7 dage. Et konkret eksempel på løsningsfokuseret metode kan læses i kapitel 3 om behandlingsmetoder og motivationsarbejde. Se fx s. 29. Systemisk teori rummer både narrativ terapi, socialkonstruktionistisk tilgang, anerkendende tilgang og klassisk systemteori. DropUd er inspireret af den overordnede idé om sproget som forandringsskabende redskab i samværet med klienterne. Vi bekender os derfor ikke specifikt til en af ovenstående, men er inspireret af metoder fra både anerkendende tilgang og narrativ terapi. 15

16 Indenfor systemisk ledelse er især sproget og det at stille spørgsmål en vigtig del af metoden (Hornstrup et.al 2009:59). Der lægges vægt på spørgsmålstyper som et vigtigt praksisredskab. Forskellige spørgsmålstyper giver mulighed for at belyse sagen fra forskellige vinkler og dermed skabe ny indsigt for de involverede (Hornstrup et.al 2009:59f.). Gennem spørgeteknikker udvides klientens forståelse af det komplekse system af handlinger, tolkninger og relationer, der udgør klientens udfordringer (Hornstrup et.al 2009:65). Et eksempel på spørgsmål kunne være: Er der eksempler på at det, som du ønsker, sker? Fortæl mere om de situationer? Hvad har du allerede gjort, som fungerer? Hvad kræver det af dig? Således hjælpes klienten til kontinuerligt progressionsog ressourcefokus. Den systemiske ledelse og den løsningsfokuserede metode søger således at fastholde et praktisk og fremadrettet fokus på fremskridt og positive tiltag. Ved løbende at fokusere på det gjorte og opnåede, samt de mulige ressourcer og kompetencer der kan bringes i spil, fastholdes en positiv og fremadrettet tilgang til problemstillingen, i dette tilfælde misbrug. Den samlede behandlingsmodel Ovenstående afsnit udgør tilsammen DropUd s teoretiske grundlag. Ved at kombinere den kognitive adfærdsterapi, motivationsmodellen og den systemiske ledelse og løsningsfokuserede metode, fås en behandlingsmodel, som fokuserer på fremadrettede adfærdsændringer og fornyet fokus på indre processer som arnestedet for beslutningsprocesser og handlinger. Med udgangspunkt i den enkelte klients motivation arbejdes der mod behandlingens langsigtede og kortsigtede mål. Opnåelse af de langsigtede mål (reduktion, stabilisering eller ophør af et misbrug, samt forebyggelse af recidiv til misbrug) kræver ifølge behandlingsmodellen: At klienterne har den nødvendige viden om konsekvenserne ved deres misbrug, at der opnås en motivation for forandring, og at der arbejdes med klienternes sociale kompetencer og problemer. Målsætningerne stemmer overens med de antagelser, der er i den kognitive terapi, altså at ændringer ét sted i den kognitive diamant giver ændringer i de andre af diamantens elementer. Når fokus er på at give viden om processerne bag og konsekvenserne af misbrug, er det for at skabe refleksion hos klienterne, intervenere i deres tankemønstre og derved ændre deres handlinger, følelser og kropslige fornemmelser. Når vi forsøger at motivere klienterne ved hjælp af en indsats målrettet den enkeltes stadie i motivationscirklen og igennem systemisk ledelse og løsningsfokuseret metode, er det for at sikre en vedvarende progression, og for at afklare den ambivalens der er forbundet med at arbejde med sit misbrug. Når vi fokuserer på at give klienterne sociale kompetencer og løse sociale problemer, er det fordi vi ser misbrug som noget, der grundlæggende løser et problem for klienten, og som derfor kræver, at der bliver arbejdet med de grundlæggende problemer, der har fået klienten til at misbruge stoffer eller alkohol. Herved ses sammenhængen mellem DropUd s forståelse af misbrug og vores teoretiske tilgang til behandlingen. Behandlingsmodellens evidens I dette afsnit præsenteres det, hvorfor disse behandlingsmetoder er valgt set ud fra et forskningsmæssigt og evidensbaseret perspektiv. Evidens for den kognitive adfærdsterapi Den kognitive adfærdsterapi bygger på en mængde af kliniske erfaringer, teorier og forskning og er erklæret udogmatisk og tilstræbt evidensbaseret både hvad angår teori om psykopatologi, terapiens virkningsmekanismer og effekt af denne (Rosenberg et. al. 2012:23). Kognitiv adfærdsterapi er på få årtier blevet den mest fremtrædende og internationalt anerkendte terapeutiske hovedretning (Rosenberg et. al. 2012:23). 16

17 I forhold til understøttende evidens for kognitiv adfærdsterapi læner vi os op af en artikel af Morten Hesse, som omtaler evidens for misbrugsbehandlingen (Hesse 2003). I en artikel fra 2008 konkluderes det ligeledes af en sammenfatning af en række studier af bl.a. kognitiv metodes effekt, at der findes evidens for nogen effekt af kognitiv adfærdsterapi i misbrugsbehandling (Dutra et.al 2008). Et studie af Magill & Ray fra 2009 viser ligeledes, at kognitiv adfærdsterapi ved misbrug har en beskeden, men statistisk signifikant bedre effekt end en lang række andre interventionsformer (Søberg Hansen & Leth Thomsen 2014:77). Undersøgelser med henholdsvis klienter i metadonbehandling og behandling for kokainmisbrug tyder på, at selvom kognitiv adfærdsterapi på kort sigt ikke havde bedre effekt end uspecifik rådgivning, så kom der god forsinket effekt. Dette sandsynligvis som et resultat af, at klienterne i terapien lærer nogle færdigheder, som de senere har glæde af (Hesse 2003, 46f.). Også Socialstyrelsen påpeger i en undersøgelse fra 2013, at kognitiv misbrugsbehandling er effektiv ift. at reducere stofmisbrug, og at det er en af de mest udbredte behandlingsmetoder i Danmark (Grünberger & Lauridsen 2013). Den kognitive adfærdsterapi er meget veldokumenteret som generel terapeutisk retning, men når evidens for den kognitive adfærdsterapi skal afdækkes, er det dog vigtigt at skelne mellem metoden i generel misbrugsbehandling og specifik for misbrugsbehandling i fængsler. Specifik evidens for effekten af kognitiv adfærdsterapi tilpasset brug i fængselsregi, findes der ikke nær så meget af. Dog er det værd at bemærke, at metoden inden for den danske misbrugsbehandling i de danske fængsler er en bred anerkendt metode, og at der således er flere af Kriminalforsorgens udbydere af misbrugsbehandling, der benytter den kognitive adfærdsterapi 6. Derudover er der forskning, der viser, at behandlingsprogrammer med kognitive elementer mindsker unges tilbagefald til kriminalitet i almindelighed og til grov kriminalitet i særdeleshed (Garrido 2007). Britta Kyvsgaard konkluderer i overensstemmelse hermed, i en artikel fra 2006, at evalueringer tyder på, at kognitive færdighedsprogrammer kan have en kriminalpræventiv effekt (Kyvsgaard 2006, s. 93). Motivationsarbejdet I forhold til underbygningen af motivationsmodellen og motivationsarbejdet, der inddrages i behandlingsmodellen, peger ovennævnte artikel af Morten Hesse på de positive effekter, der er ved at kombinere kognitiv adfærdsterapi med motiverende samtaler (MI) (Hesse 2003:46ff.). Han henviser til studier, der har fundet frem til, at 4 timers motiverende samtale i flere tilfælde kunne være lige så effektiv som 12 timers kognitiv terapi (Hesse 2003:46 og Cooney et al 1991). Kombinationen mellem kognitiv adfærdsterapi og motiverende samtaler giver hermed god mening. Kognitiv adfærdsterapi søger at styrke klientens evne til at tackle misbruget ved at understøtte evnen til at håndtere svære situationer og trang til stoffer, mens motiverende samtaler søger at styrke klientens motivation for at ændre sit misbrug (Søberg Hansen & Leth Thomsen 2014:53). Det er således en behandlingsform med en kortere interventionstid, og med samme gode resultater ift. misbrugsarbejdet. Med en kombination af den kognitive adfærdsterapi, den løsningsfokuserede metode og den motiverende samtale, mener vi, at vi i behandlingsarbejdet opnår en tilgang, som er både fleksibel ift. variationen i indskrivningslængden for klienterne, samt har tilstrækkeligt potentiale ift. at opnå ændringer i adfærd og livsstil. Løsningsfokuseret metode Den løsningsfokuserede metode er blevet omfattende evalueret, og de forskellige undersøgelser der belyser brugen af metoden viser, at det er en bred målgruppe, som profiterer af den løsningsfokuserede tilgang, især 6 Statsfængslet Horserød Projekt menneske, Statsfængslet Midtjylland Center for Socialt Udsatte, Statsfængslet Ringe Kriminalforsorgen, Statsfængslet Renbæk Sydgården, Statsfængslet Midtjylland Blå Kors, Statsfængslet Møgelkær Center for Socialt Udsatte og Københavns Fængsler Projekt Over Muren. Optalt på baggrund af oplysninger om akkrediterede steder på Kriminalforsorgens hjemmeside besøgt februar

18 inden for misbrugsbehandling og psykiatri. De forskellige undersøgelser der underbygger evidensen for den løsningsfokuserede metode, er samlet i en oversigt på European Brief Therapy Association s hjemmeside 7. Denne oversigt henviser til i alt 111 studier, der undersøger effekten af den løsningsfokuserede metode nærmere. I alt kan der herigennem henvises til 5000 sager med en succesrate på over 60 %. 8 I forhold til misbrugsbehandling specifikt findes der level-ii evidens 9 for den løsningsfokuserede metode. (Australian Psychological Society 2010: 70) Tilpasning af behandlingsmodellen til fængslets rammer At udføre misbrugsbehandling i et fængsel er naturligvis anderledes, end hvis det blev gjort uden for fængslets mure. Frihedsberøvelsen, miljøet og normerne, der eksisterer mellem de indsatte og i fængslet spiller en rolle for behandlingen (Løppenthin 2008/2009:9ff.). Som behandler er man ligeledes nødt til at begå sig i to verdener. På den ene side behandlingsverdenen, som bygger på tillid, empowerment og kommunikation, og på den anden side fængselsverdenen, der bygger på kontrol, straf og strenge hierarkiske strukturer (Kolind et.al 2008/2009:6). Selve behandlingstilgangen, som DropUd s behandlingsmodel bygger på, er i dens teoretiske udformning ikke blevet justeret for at passe ind i fængslets rammer. Det grundsyn vi har på mennesket, misbruget og forandringsskabelsen er ikke påvirket af, at behandlingen udføres i et fængsel. I forhold til selve den udførte behandling har det dog været nødvendigt at tilpasse metoderne efter det vilkår, at behandlingen foregår i et fængsel, ligesom at fængslets fysiske omgivelser har indflydelse på den udførte behandling. I den forbindelse har vi identificeret fire udfordringer. For det første er nogle af klienterne i behandling motiveret af disciplinære sanktioner frem for en oprigtig motivation (Kolind et.al 2008/2009:6). Motivationsarbejdet kommer derfor til at spille en endnu større rolle i behandlingen, og det sætter store krav til personalet. For det andet indeholdte DropUd s oprindelige behandlingskoncept flere gruppesessioner med terapeutisk indhold. Det blev dog hurtigt klart, at denne behandlingsform fungerede dårligt i Søbysøgårds rammer. Grupperne bygger på erfaringsudveksling mellem klienterne og deres evne til at dele ønsker, drømme og mål for fremtiden. Eftersom Afdeling G løbende modtager klienter fra alle fængslets afdelinger (og altså ikke har mulighed for målrettet rekruttering), må grupperne nødvendigvis være åbne for indtag, hvilket giver en ukontrollerbar gruppedynamik. Derudover følger de indsattes hierarki fra afdelingerne med over i behandlingssituationerne, og det bliver vigtigt bl.a. ikke at vise svaghed. En behandlingsform med gruppesessioner kræver ofte også, at deltagerne har en vis tillid til hinanden. Grundet de indsattes magthierarkier og udskiftningen i hvem der er i behandlingen, er det svært at opnå en tillid mellem deltagerne. Der er dog fællesaktiviteter på Afdeling G, så som idræt m.m., men de terapeutiske grupper er erstattet af individuelle samtaler. Læs mere om fællesaktiviteterne på s. 27. For det tredje er klienternes skriftlige kompetencer nogle gange så mangelfulde, at det sætter en begrænsning for arbejdsmetoderne. I stedet for at arbejde skriftligt med bestemte emner, tages emnerne derfor op mundtligt af behandlerne. På denne måde sikres det, at teknikkerne og refleksionsspørgsmål stadigvæk inddrages i fællesaktiviteterne / Level-II evidens betyder i denne sammenhæng studier med minimum en ordentligt designet, randomiseret, kontrolleret undersøgelse. (Australian Psychological Society 2010: 70) 18

19 For det fjerde gør fængslets rammer, at der er en usikkerhed omkring hvorvidt det kan lade sig gøre at afslutte et konkret behandlingsforløb. Nogle indsatte flyttes af disciplinære årsager fra den ene dag til den anden, uden mulighed for at der behandlingsmæssigt kan følges op på forløbet. Andre har en så kort dom, at de tidsmæssige grænser rammesætter et behandlingsforløb i højere grad end klientens motivation og potentiale. Her er det relevant at nævne, at en klient gennemsnitligt er indskrevet i behandlingen i 99,7 dage. Dette forhold peger på nødvendigheden af interventionsformer, der hurtigt giver resultater, hvilket bl.a. den systemiske ledelse, løsningsfokuseret metode og MI gør. (Australian Psychological Society 2010: 70) På den positive side er der det faktum, at behandlingen er centraliseret i organisatorisk og konkret forstand. Det betyder bl.a. at: Visitationsproceduren er enkel og hurtig (man skal igennem få mennesker før man er i behandling). Den fysiske afstand til behandlingsstedet er kort. Samarbejde med fængselspersonalet er nemt tilgængeligt. Hvis en klient udebliver fra en aftale, er det muligt for behandlere at opsøge vedkommende. Fængslet kan tilbyde nogle faste og strukturerede rammer, der for mange klienter gør tingene mindre kaotiske, og således støtter dem i deres behandling. Hvis behandlingen afbrydes efter klientens ønske, før han er færdigbehandlet, kan den til enhver tid optages igen i løbet af kort tid. Mulige forbedringer til behandlingsmodellen Som nævnt gør fængslets rammer, at det er en udfordring at udføre gruppebehandling, hvilket giver en udfordring de steder, hvor de valgte metoder lægger op til gruppebehandling. Her kunne det derfor være interessant at arbejde med at udforske mulighederne for, at indarbejde det udvidede gruppekoncept under andre former, der kommer uden om de udfordringer grupperne har på nuværende tidspunkt. Derudover var der på temadagen, hvor dette blev drøftet i personalegruppen, enighed om, at i og med at der kommer flere indsatte med psykiske lidelser i fængslet, ville det være spændende og brugbart at arbejde med, hvordan behandlingsmodellen bedst muligt favner disse problematikker. Dette kunne være mere undervisning af behandlerne i disse særlige udfordringer samt brush-ups på personalets ALF-mapper, som handler om arbejdet med mennesker med personlighedsforstyrrelser. Derudover skal alle behandlere på løsningsfokuseret metodekursus to dage i januar ved Peter Petrovics. Indtil da klarer vi os med intern undervisning ved DropUd s psykolog Mette Fonsø, der også har erfaring med løsningsfokuseret metode. 19

20 Kapitel 2 - Kriterium 2 - Målgruppe og deltagergruppe I dette kapitel vil målgruppen for DropUd s misbrugsbehandling på Søbysøgård blive nærmere beskrevet. Ud over en beskrivelse af selve målgruppen, vil det ligeledes blive beskrevet, hvem der ikke er i målgruppen, samt hvordan de enkelte indsatte bliver visiteret til behandlingen. Målgruppen for misbrugsbehandling ved DropUd på Søbysøgård Målgruppen for deltagelse i misbrugsbehandling på Søbysøgård er meget bred. Målgruppen består af indsatte, der har eller har haft et misbrug af alkohol, euforiserende stoffer, steroider, diverse pillemisbrug eller indsatte, som er i substitutionsbehandling. Således indbefatter DropUd s misbrugsbehandling alle typer af misbrug og misbrugsproblematikker der er stof- eller alkoholrelaterede. Afdelingen dækker behandlingsgarantien for alle indsatte på Søbysøgård. Målgruppen indbefatter indsatte, der ønsker helt at ophøre med deres misbrug, at reducere deres misbrug, at stabilisere deres misbrug eller indsatte, som ønsker hjælp til ikke at genoptage et gammelt misbrug. Med denne brede målgruppe er kriterierne for deltagelse i behandling ligeledes meget brede. Kriterierne for hvem der er egnet til at deltage i behandlingen begrænser sig således kun til, at den enkelte skal have eller have haft et stof- eller alkoholrelateret misbrug. Inden for denne målgruppe bliver alle indsatte, der ønsker behandling, indskrevet. Det er ikke et krav for deltagelse i behandling, at klienten på forhånd har gjort sig klart, om ønsket er helt afholdenhed, reduktion, stabilisering eller tilbagefaldsforebyggelse. Dette afklares under indskrivningen, og er et af de punkter i behandlingsplanen, som løbende justeres, da der under behandlingen kan opnås motivation for mere vidtgående mål end ved indskrivningstidspunktet. Kendetegn ved målgruppen Med den brede målgruppe for behandlingen er der en stor variation blandt de indsatte, der deltager i behandlingen, og det er derfor svært at komme med generelle udtalelser om særlige kendetegn ved klienterne ud over de overordnede registrerbare kategoritilhørsforhold. I nedenstående tabel er det muligt at se en overordnet fordeling af de indskrevne klienters alder, etnicitet, type af misbrug mm.* Misbrugstype Procent Domslængde Procent Alderskategori Procent Oprindelse Procent Alkohol 9,1 % 0-3 mdr. 5,1 % år 13,1 % Dansk 77,1 % Centralstimulerendmer 22,3 % 4-6 mdr. 31,4 % år 34,3 % Efterkom- 18,9 % Hash 45,7 % 7-12 mdr. 7,4 % år 30,9 % Indvandrer 4,0 % Opiater 11,4 % mdr. 28,6 % år 14,9 % Steroider 0,6 % Over 25 mdr. 26,9 % Over 50 år 6,9 % Substitutionsmedicin 10,9 % (Tom) 0,6 % Total 100 % Total 100 % Total 100 % Total 100 % *Datagrundlaget bygger på 175 klienter i perioden til

NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS

NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS STOF nr. 4, 2004 Misbrugsprofil NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS Misbrugsprofilen blandt de nytilkomne i behandlingssystemet er under drastisk forandring. Hvilke konsekvenser skal det

Læs mere

Projekt Over Muren. 2. kvartalsrapport 2014. August 2014

Projekt Over Muren. 2. kvartalsrapport 2014. August 2014 Projekt Over Muren 2. kvartalsrapport 2014 August 2014 Opsummering 2. kvartalsrapporten minder i store træk om foregående opgørelser af projektets behandlingsindsats. En lang række tidligere udviklingstendenser

Læs mere

Oversigt over akkrediterede behandlingstilbud

Oversigt over akkrediterede behandlingstilbud Oversigt over akkrediterede behandlingstilbud Misbrugsbehandling Statsfængslet ved Horserød Projekt menneske Behandlingstype: Stoffri behandling Målsætningsarbejde (SMART-modellen) Social færdighedstræning

Læs mere

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON PSYKIATRI Titel: Psykiatri Varighed: 24 dage AMU-UDDANNELSER 42685 Socialpsykiatri fagligt samarbejde (10 dage) Eller 40597: Recovery (10 dage) Eller 46835: Støtte ved kognitiv behandling (10 dage) Plus

Læs mere

Oversigt over akkrediterede behandlingstilbud

Oversigt over akkrediterede behandlingstilbud Oversigt over akkrediterede behandlingstilbud Stoffri behandling Statsfængslet ved Horserød Projekt menneske Behandlingstype: Stoffri behandling Målsætningsarbejde (SMART-modellen) Social færdighedstræning

Læs mere

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt Fokus på sundhed og livsstil er med til at forstærke menneskers ønske om og behov for forandring. Men hvad med motivationen? Den motiverende samtale har som metode i coaching dokumenteret effekt i forhold

Læs mere

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014.

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014. 1 1. Indledning... 3 2. Opgaver som udføres på rusmiddelområdet... 3 3. Målgruppe... 3 4. Overordnede mål for indsatsen... 3 5. Visitationsprocedure... 4 6. Behandlingstilbud... 4 7. Behandlingsgaranti...

Læs mere

Ungebehandlingen Sofiehuset

Ungebehandlingen Sofiehuset Ungebehandlingen Sofiehuset - Målgruppe, metode og behandlingskoncept Indhold 1 Værdigrundlag... 1 2 Målgruppebeskrivelse... 1 3 Metode og redskaber... 1 3.1 UngMap... 2 3.2 ASI... 2 3.3 Den Motiverende

Læs mere

Center for Social & Beskæftigelse

Center for Social & Beskæftigelse Center for Social & Beskæftigelse Kvalitetsstandard for rådgivning og stofmisbrugsbehandling Servicelovens 101 Stofmisbrugsbehandling er et gratis kommunalt tilbud til personer med et ønske om behandling

Læs mere

Kvalitetsstandard. Rusmiddelcenter Lolland Alkohol- og stofmisbrugsbehandling

Kvalitetsstandard. Rusmiddelcenter Lolland Alkohol- og stofmisbrugsbehandling Kvalitetsstandard Rusmiddelcenter Lolland Alkohol- og stofmisbrugsbehandling Indholdsfortegnelse 1. Lovgrundlag alkohol- og stofmisbrugsbehandlingsområdet... 3 2. Ydelser... 3 3. Målgruppen for alkohol-

Læs mere

Aktivgruppe 4 i Center for Misbrugsbehandling og Pleje

Aktivgruppe 4 i Center for Misbrugsbehandling og Pleje Aktivgruppe 4 i Center for Misbrugsbehandling og Pleje Velkommen til Aktivgruppe 4 og til et 12 ugers behandlingsprogram. Dette hæfte vil være din manual, og på de følgende sider vil du blive introduceret

Læs mere

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Februar 2014 1 1. Introduktion og formål Dette notat beskriver behandlingseffekten for klienter 25+, der har været i alkoholbehandling i Skanderborg

Læs mere

Kvalitetsstandard for ambulant behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101

Kvalitetsstandard for ambulant behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101 Kvalitetsstandard for ambulant behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101 Behandling af stofmisbrug - social behandling Lovgrundlag Hvilke former for social behandling kan Ishøj Kommune tilbyde

Læs mere

VELKOMMEN TIL ALKOHOLBEHANDLINGEN I KOLDING KOMMUNE

VELKOMMEN TIL ALKOHOLBEHANDLINGEN I KOLDING KOMMUNE VELKOMMEN TIL ALKOHOLBEHANDLINGEN I KOLDING KOMMUNE Rådgivning om behandling til borgere med alkoholproblemer Hvad kan vi tilbyde dig, der har et overforbrug eller misbrug af alkohol? I alkoholbehandlingen

Læs mere

Kravspecifikation. 1. Formål og baggrund. Kriminalforsorgen

Kravspecifikation. 1. Formål og baggrund. Kriminalforsorgen Kriminalforsorgen Kravspecifikation København, den 7-7-2011 Journalnr.: VRI 09-64-0004 AVH 09-64-0013 RIN 09-64-0007 REN 09-64-0003 KRA 09-64-0010 MID 09-64-0024 SDO 09-64-0006 HOR 09-63-0012 JYD 10-64-0005

Læs mere

Center for rusmiddel og forebyggelse

Center for rusmiddel og forebyggelse Center for rusmiddel og forebyggelse. Et fælles kommunalt driftstilbud.....i en tid med nærhed og selvforsyning som væsentlige principper for den kommunale tilbudsvifte. Grundforudsætninger i kunde leverandører

Læs mere

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler. Information om alkoholbehandling på Kærshovedgård

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler. Information om alkoholbehandling på Kærshovedgård Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler Information om alkoholbehandling på Kærshovedgård Et liv uden misbrug - en vej til kvalitet i livet Det kan

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Kriminalforsorgen Midtjylland/Vestjylland og Rusmiddelcenter Viborg, Viborg Kommune

Samarbejdsaftale mellem Kriminalforsorgen Midtjylland/Vestjylland og Rusmiddelcenter Viborg, Viborg Kommune Samarbejdsaftale mellem Kriminalforsorgen Midtjylland/Vestjylland og Rusmiddelcenter Viborg, Viborg Kommune Samarbejdsaftale mellem Kriminalforsorgen Midtjylland/Vestjylland og Rusmiddelcenter Viborg.

Læs mere

Godkendt af Voksen- og Plejeudvalget på møde den 24.11.2011 og af Kommunalbestyrelsen på møde den 13.12.2011. Acadre dok. 81087-12

Godkendt af Voksen- og Plejeudvalget på møde den 24.11.2011 og af Kommunalbestyrelsen på møde den 13.12.2011. Acadre dok. 81087-12 Kvalitetsstandard for Norddjurs kommunes tilbud om behandling af borgere over 18 år med stofmisbrug jvf. lov om Social Service 101 samt alkoholmisbrug jvf. Sundhedslovens 141 Godkendt af Voksen- og Plejeudvalget

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Behandlingscenter Svendborg, ungeafdelingen, Svendborg Kommune. Torsdag den 19. november 2009 fra kl. 09.00

Anmeldt tilsyn på Behandlingscenter Svendborg, ungeafdelingen, Svendborg Kommune. Torsdag den 19. november 2009 fra kl. 09.00 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Behandlingscenter Svendborg, ungeafdelingen, Svendborg Kommune Torsdag den 19. november 2009 fra kl. 09.00 Indledning Vi har på vegne af Svendborg Kommune aflagt tilsynsbesøg

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug for voksne borgere efter 101 i lov om social service.

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug for voksne borgere efter 101 i lov om social service. GENTOFTE KOMMUNE November 2012 Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug for voksne borgere efter 101 i lov om social service. Lovgrundlag: Servicelovens 101: Enhver borger har ret til ambulant

Læs mere

Kvalitetsstandard for Alkoholbehandling til borgere over 18 år efter Sundhedslovens 141

Kvalitetsstandard for Alkoholbehandling til borgere over 18 år efter Sundhedslovens 141 Kvalitetsstandard for Alkoholbehandling til borgere over 18 år efter Sundhedslovens 141 1. Lovgrundlag Sundhedslovens 141 kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri behandling til alkoholmisbrugere Stk.

Læs mere

Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge. Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101

Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge. Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101 Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101 2014 1 Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrugere

Læs mere

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug I Roskilde Kommune arbejder vi for en tidlig hjælp til borgere med begyndende misbrug, en tværgående misbrugsbehandling med synlige resultater samt

Læs mere

Intern undersøgelse af omfanget

Intern undersøgelse af omfanget Intern undersøgelse af omfanget 2014 af borgere med misbrug på de socialpsykiatriske botilbud i Københavns Kommune Drift og Udviklingskontor for Udsatte og Psykiatri Københavns Kommune, Socialforvaltningen

Læs mere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Døgnbehandling SYDGÅRDEN SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Dagbehandling Fra påvirket til ædru og clean Misbrug og afhængighed af stemningsændrende midler er en kombination af psykologiske,

Læs mere

Kvalitetsstandard for Rusmiddelcenter Skive

Kvalitetsstandard for Rusmiddelcenter Skive Januar 2015 Kvalitetsstandard for Rusmiddelcenter Skive Indledning Formålet med kvalitetsstandarden er at gøre det tydeligt, hvilke tilbud du kan få i Skive Kommune. Kvalitetsstandarden beskriver også

Læs mere

Kvalitetsstandarder for Alkoholbehandling, stofmisbrugsbehandling og substitutionsbehandling

Kvalitetsstandarder for Alkoholbehandling, stofmisbrugsbehandling og substitutionsbehandling Kvalitetsstandarder for Alkoholbehandling, stofmisbrugsbehandling og substitutionsbehandling Godkendt i Byrådet 29. august 2013 Kvalitetsstandarder Kontaktinformation Hvis du har behov for hjælp kan du

Læs mere

Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Vordingborg Kommune

Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Vordingborg Kommune Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Vordingborg Kommune Bekendtgørelse om kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug i medfør af 139 i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Kvalitetsstandard for misbrugsbehandling i Norddjurs Kommune

Kvalitetsstandard for misbrugsbehandling i Norddjurs Kommune Kvalitetsstandard for misbrugsbehandling i Norddjurs Kommune OKTOBER 2013 1 Indledning Denne kvalitetsstandard omfatter en beskrivelse af Norddjurs Kommunes serviceniveau for det ambulante behandlingstilbud

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning............................................ 6 2. Læsevejledning......................................... 14 3. Min egen historie.......................................

Læs mere

Udklip af kap. 44-46 i Vejledning om særlig støtte til voksne

Udklip af kap. 44-46 i Vejledning om særlig støtte til voksne Udklip af kap. 44-46 i Vejledning om særlig støtte til voksne (Vejledning nr. 5 til serviceloven) Kapitel 44 Kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug efter 101 i lov om social service Opbygning

Læs mere

Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere i Faxe Kommune Version 3

Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere i Faxe Kommune Version 3 Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere i Faxe Kommune Version 3 Lovgrundlag Det er kommunens pligt efter Lov om Social Service 101, at tilbyde behandling af stofmisbrug hos voksne borgere.

Læs mere

UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER

UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER Fælles om færdigheder Fra starten af 2016 udbyder Mindwork & Cektos i fællesskab specialiseringsmodulet i kognitiv adfærdsterapi. Vi forener

Læs mere

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M Specialambulatoriet Dagtilbud Opsøgende psykiatrisk team Psykiatrisk Center Sct.

Læs mere

Kvalitetsstandard for rusmiddelbehandling i Hedensted Kommune

Kvalitetsstandard for rusmiddelbehandling i Hedensted Kommune Kvalitetsstandard for rusmiddelbehandling i Hedensted Kommune Kvalitetsstandard for behandling af voksne borgere over 18 år med stofmisbrug baseret på Servicelovens 101, og alkoholmisbrug baseret på Sundhedslovens

Læs mere

Kvalitetsstandard for den sociale behandling for stofmisbrug i Silkeborg Kommune

Kvalitetsstandard for den sociale behandling for stofmisbrug i Silkeborg Kommune Kvalitetsstandard for den sociale behandling for stofmisbrug i Silkeborg Kommune I henhold til Socialministeriets Bekendtgørelse nr. 622 af 15. juni 2006. Opgaverne Den sociale behandling for stofmisbrug

Læs mere

Samarbejdsaftalens rammebeløb er baseret på nuværende lovgivning. Borgere i 110 tilbud eller personer i afgiftningsregi, er uden for denne aftale.

Samarbejdsaftalens rammebeløb er baseret på nuværende lovgivning. Borgere i 110 tilbud eller personer i afgiftningsregi, er uden for denne aftale. Samarbejdsaftale mellem Nordsjællands Misbrugscenter og Frederikssund Kommune om behandling af alkohol- og stofmisbrugere i Frederikssund Kommune gældende i 2015 Baggrund og formål Frederikssund Kommune

Læs mere

Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde

Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde T O P S H Ø J Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde T O P S H Ø J Familieinstitutionen Topshøj ApS. Topshøjvej 60. DK-4180 Sorø Tlf.: 57 83 12 21. topshoj@topshoj.dk.

Læs mere

Kvalitetsstandard for misbrugsbehandling i Norddjurs Kommune

Kvalitetsstandard for misbrugsbehandling i Norddjurs Kommune Kvalitetsstandard for misbrugsbehandling i Norddjurs Kommune September 2012 1 Indledning Denne kvalitetsstandard omfatter en beskrivelse af Norddjurs Kommunes serviceniveau for det ambulante behandlingstilbud

Læs mere

Saxogade 5 1662 København V www.exit-danmark.dk

Saxogade 5 1662 København V www.exit-danmark.dk Saxogade 5 1662 København V www.exit-danmark.dk Indhold Fra indsat til værdsat Exit kort fortalt Exits arbejdskultur Værdigrundlaget bag Exits arbejde Exits arbejdsmetoder Helhedsorienteret, målrettet

Læs mere

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk Projekt fra behandling til beskæftigelse 2 Psykiatrifonden 2013 indhold 1. RESUME Målgruppe 2. METODE Parallelindsats Overlappet: De tre samtaler

Læs mere

Ifølge Lov om Social service 101 er der garanti for behandling af stofmisbrug.

Ifølge Lov om Social service 101 er der garanti for behandling af stofmisbrug. 05.12.12 Kvalitetsstandard for rådgivning og misbrugsbehandling af borgere over 18 år. Lovgrundlag Det er kommunens pligt efter Lov om Social service 101at tilbyde behandling af Stofmisbrug hos borgere

Læs mere

1.Egen bolig/støtte i egen bolig

1.Egen bolig/støtte i egen bolig .Egen bolig/støtte i egen bolig Hvad vil vi? Hvad gør vi? Sikre borgere med særlige behov hjælp til at få og fastholde en bolig. Sikre en koordinerende og helhedsorienteret indsats for borgeren. Sørge

Læs mere

Resultater fra spørgeskemaundersøgelse blandt indsatte på behandlingsafdelinger i Kriminalforsorgen

Resultater fra spørgeskemaundersøgelse blandt indsatte på behandlingsafdelinger i Kriminalforsorgen Resultater fra spørgeskemaundersøgelse blandt indsatte på behandlingsafdelinger i Kriminalforsorgen Rapporten er udarbejdet af Susanne Clausen, Straffuldbyrdelseskontoret, Direktoratet for Kriminalforsorgen

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

Skrivelse om at holde rusmidlerne ude af behandlingsmiljøet

Skrivelse om at holde rusmidlerne ude af behandlingsmiljøet Skrivelse om at holde rusmidlerne ude af behandlingsmiljøet Til dig som vil i behandling på behandlingsafdelingen SØ i Statsfængslet i Nyborg Er du med på en helt ny deal? Disse linjer er skrevet til dig,

Læs mere

Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne

Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne - til gavn for hele familien I Lænke-ambulatorierne ønsker vi at yde en sammenhængende og helhedsorienteret indsats overfor personer med alkoholproblemer. Derfor

Læs mere

Årsmøde for Socialtilsyn 2015

Årsmøde for Socialtilsyn 2015 Årsmøde for Socialtilsyn 2015 Forebyggende arbejde og tidlig opsporing af overgreb på anbringelsessteder Radisson Blu Scandinavia Hotel, Aarhus 21 maj 2015 Program vedr. Socialstyrelsens konsulentbistand

Læs mere

Anmeldt tilsyn Behandlingscenter Svendborg, Voksenafdelingen, Svendborg Kommune. Tirsdag den 24. november 2009 fra kl. 08.30

Anmeldt tilsyn Behandlingscenter Svendborg, Voksenafdelingen, Svendborg Kommune. Tirsdag den 24. november 2009 fra kl. 08.30 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn Behandlingscenter Svendborg, Voksenafdelingen, Svendborg Kommune Tirsdag den 24. november 2009 fra kl. 08.30 Indledning Vi har på vegne af Svendborg Kommune aflagt tilsynsbesøg

Læs mere

+ RESURSE ApS. Ansøgning om LBR projekt. Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse

+ RESURSE ApS. Ansøgning om LBR projekt. Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse Ansøgning om LBR projekt Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse Formål Projektets overordnede ide og mål er at få afprøvet en virksomhedsrettet model der kan være medvirkende til

Læs mere

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 30. april 2013.

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 30. april 2013. 1 1. Indledning... 3 2. Opgaver som udføres på stofmisbrugsområdet... 3 3. Målgruppe... 3 4. Overordnede mål for indsatsen... 3 5. Visitationsprocedure... 4 6. Behandlingstilbud... 5 7. Behandlingsgaranti...

Læs mere

Kvalitetsstandard, Kvalitetsstandard, 141, alkoholmisbrug

Kvalitetsstandard, Kvalitetsstandard, 141, alkoholmisbrug Kvalitetsstandard, Kvalitetsstandard, 141, alkoholmisbrug Overskrift Lovgrundlag Indhold Sundhedslovens 141: Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri behandling til alkoholmisbrugere. Stk. 2. Alkoholbehandling

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Tilsynsrapport Socialtilsyn Hovedstaden

Tilsynsrapport Socialtilsyn Hovedstaden Tilsynsrapport Socialtilsyn Hovedstaden Tilsynstype: Regodkendelse Område: Sociale tilbud Praktiske oplysninger Tilsynsrapporten indeholder socialtilsynets bedømmelse og vurdering af om tilbuddet fortsat

Læs mere

MISBRUGSBEHANDLING. Hvem kan vi behandle? HVORDAN? >> BLIV STØRRE AGENT I EGET LIV PÅ GRANHØJEN NARRATIV

MISBRUGSBEHANDLING. Hvem kan vi behandle? HVORDAN? >> BLIV STØRRE AGENT I EGET LIV PÅ GRANHØJEN NARRATIV NARRATIV MISBRUGSBEHANDLING PÅ GRANHØJEN Hvem kan vi behandle? BLIV STØRRE AGENT I EGET LIV Mennesker, som har en psykiatrisk lidelse, har ofte også et misbrug af euforiserende stoffer. Ofte bruges misbruget

Læs mere

Nordre Strandvej 53 B, 3000 Helsingør Tel 20464441 trembacz@tdcadsl.dk www.trembacz.dk

Nordre Strandvej 53 B, 3000 Helsingør Tel 20464441 trembacz@tdcadsl.dk www.trembacz.dk trembacz.dk Cand. psych. Birgit Trembacz - Supervisor og specialist i psykoterapi samt forfattter Kursus i Par- og familieorienteret alkoholbehandling 28. maj til 25 september 2013 Nordsjællands Misbrugscenter

Læs mere

Kvalitetsstandard for stofmisbrug 2014

Kvalitetsstandard for stofmisbrug 2014 Kvalitetsstandard for stofmisbrug 2014 I Vesthimmerlands Kommune varetages opgaven for social stofmisbrugsbehandling af: Behandlerhuset Vest Anlægsvej 32 9600 Aars Tlf.: 99 66 77 90 E-mail: behandlerhusetvest@vesthimmerland.dk

Læs mere

Skive kommune vægter indsatsen i forhold til alkohol- og stofmisbrugsbehandling på følgende måde:

Skive kommune vægter indsatsen i forhold til alkohol- og stofmisbrugsbehandling på følgende måde: Skive Kommune Den 28. januar 2013 Servicedeklaration for forebyggelse og behandling af alkohol- og stofmisbrug. Indledning Ifølge loven skal en kommune beskrive sine tilbud på misbrugsområdet i en såkaldt

Læs mere

Kvalitetsstandard, 101, Behandling af stofmisbrug

Kvalitetsstandard, 101, Behandling af stofmisbrug Kvalitetsstandard, 101, Behandling af stofmisbrug Overskrift Lovgrundlag Indhold Servicelovens 101: Kommunalbestyrelsen skal tilbyde behandling af stofmisbrugere. Stk. 2. Tilbud efter stk. 1 skal iværksættes

Læs mere

Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik

Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 191478 Brevid. 1129124 Ref. STPE Dir. tlf. 46 31 77 14 Steentp@roskilde.dk Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik 29. oktober 2010 Dette notat

Læs mere

Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013

Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013 Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013 ARBEJDSPAPIR APRIL 2014 HVORDAN GÅR DET DE UNGE I MST? Resultater 2007-2013 Arbejdspapir april 2014 Specialkonsulent Simon Østergaard Møller simon.moeller@stab.rm.dk

Læs mere

RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1

RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1 RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1 Åben for alle Rusmidler Uhensigtsmæssigt forbrug RusmiddelRådgivning er et tilbud til borgere over 18 år, som søger ambulant behandling for at ændre på brugen af alkohol eller

Læs mere

Ministeren bedes kommentere henvendelse af 3. april 2004 fra Center for Narkotika Indsats, jf. L 175 bilag 4.

Ministeren bedes kommentere henvendelse af 3. april 2004 fra Center for Narkotika Indsats, jf. L 175 bilag 4. Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl. Retsudvalget (L 175 - bilag 9) (Offentligt) Besvarelse af spørgsmål nr. 3-11 af 13. og 16. april 2004 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende

Læs mere

Teglgårdshuset www.teglgaardshuset.dk

Teglgårdshuset www.teglgaardshuset.dk Dokumenttype Retningsgivende dokument vedr. kompetenceudvikling. Anvendelsesområde Medarbejdere og ledelse i organisationen Teglgårdshuset. Målgruppe Alle tværprofessionelle medarbejdere i Botilbuddet

Læs mere

13-03-2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 FORANDRING ELLER SKADESREDUKTION?

13-03-2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 FORANDRING ELLER SKADESREDUKTION? BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 Forandringsproces samt motivationssamtalen og/eller - Hvordan forholde sig til borgere med alkoholproblemer

Læs mere

OMKOSTNINGSANALYSE PROJEKT ANONYM AMBULANT STOFMIS- BRUGSBEHANDLING

OMKOSTNINGSANALYSE PROJEKT ANONYM AMBULANT STOFMIS- BRUGSBEHANDLING Socialudvalget 2012-13 SOU Alm.del Bilag 338 Offentligt Til Socialstyrelsen Dokumenttype Notat Dato Juni 2013 OMKOSTNINGSANALYSE PROJEKT ANONYM AMBULANT STOFMIS- BRUGSBEHANDLING OMKOSTNINGSANALYSE PROJEKT

Læs mere

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Sammenfatning af publikation fra : Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Charlotte Bredahl Jacobsen Katrine Schepelern Johansen Januar 2011 Hele publikationen kan downloades gratis fra DSI

Læs mere

Kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug i Vejen Kommune

Kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug i Vejen Kommune Kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug i Vejen Kommune Revideret 2013 Indledning I medfør af 139 i lov om social service er der den 15. juni 2006 blevet fastsat bekendtgørelse nr. 622

Læs mere

haft en traumatisk barndom og ungdom.

haft en traumatisk barndom og ungdom. 8 si brochureny:layout 1 06/03/14 14.43 Page 2 Helhedsorienteret misbrugsbehandling for psykisk og socialt udsatte mennesker Traumeterapi i KKUC er et ambulant psykodynamisk behandlingstilbud til voksne

Læs mere

Behandling af børn, unge og deres familier

Behandling af børn, unge og deres familier Behandling af børn, unge og deres familier Navlestrengen er ligesom en sikkerhedssele, så barnet ikke falder ud af moderen. Nu er der kommet et ozonhul i himmelen. Så er Guds gulv ikke længere helt tæt,

Læs mere

Tilbagefalds Forebyggende Rådgivning (RPC) AH-D321 Norge 2014 HOVEDTELEFON

Tilbagefalds Forebyggende Rådgivning (RPC) AH-D321 Norge 2014 HOVEDTELEFON Tilbagefalds Forebyggende Rådgivning (RPC) AH-D321 Norge 2014 HOVEDTELEFON 1 Kriterier for deltagelse i RPC 1. Problem relateret til misbrug af AoS 2. Stabil og fri af abstinenssymptomer 3. Genkender AoS

Læs mere

Lov om Social Service

Lov om Social Service Lov om Social Service 101. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde behandling af stofmisbrugere. Stk. 2. Tilbud efter stk. 1 skal iværksættes senest 14 dage efter henvendelsen til kommunen. Stk. 3. Socialministeren

Læs mere

Bevægelse ud fra deltagernes ønsker Hvordan fastholder jeg mine forandringer?

Bevægelse ud fra deltagernes ønsker Hvordan fastholder jeg mine forandringer? 11. MØDEGANG Bevægelse Bevægelse ud fra deltagernes ønsker Hvordan fastholder jeg mine forandringer? At få en god bevægelsesoplevelse ud fra deltagernes eget valg At den enkelte får opmærksomhed på muligheder

Læs mere

God, bedre, bedst Behandling September 2011

God, bedre, bedst Behandling September 2011 God, bedre, bedst Behandling September 2011 En spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt klienterne på Behandlingscenter Svendborg Baggrund og formål Spørgeskema undersøgelse er nr. 2 i rækken af undersøgelser,

Læs mere

Kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug

Kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug 21.11.2012 Kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug Kvalitetsstandarden Nedenstående indeholder en samlet information til borgerne om de ydelser, der tilbydes, hvis de ønsker behandling

Læs mere

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt.

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt. Unge og narko Generel info I de sidste 40 år har der været en del fokus på problemerne omkring hash. Mange kurser og konferencer har været afholdt, mange ord er blevet sagt og meget skrevet de sidste ord

Læs mere

Center for Misbrugsbehandling og Pleje Socialforvaltningen Københavns Kommune

Center for Misbrugsbehandling og Pleje Socialforvaltningen Københavns Kommune Center for Misbrugsbehandling og Pleje Socialforvaltningen Københavns Kommune Alkoholbehandlingen Alkoholenheden er et gratis ambulant tilbud til brugere og familier med alkoholproblemer. Alkoholenheden

Læs mere

Kognitiv uddannelse Misbrug: Forståelse og behandling

Kognitiv uddannelse Misbrug: Forståelse og behandling Kognitiv uddannelse Misbrug: Forståelse og behandling Sårbare team og familieambulatoriet, Skejby Sygehus 3. december 2012 Jens Wraa Laursen Cand. psych. aut., specialist i psykoterapi Psykologhuset Kognitivt

Læs mere

Ind i uddannelse og ud af misbrug

Ind i uddannelse og ud af misbrug Ind i uddannelse og ud af misbrug Et kursustilbud til dig der vil have inspiration og redskaber til arbejdet med unge, der har problemer med rusmidler. Kurset er tilrettet indsatser i de unges hverdagsliv.

Læs mere

Godkendelse af det private ambulante alkoholmisbrugssted Russtop (IVS)

Godkendelse af det private ambulante alkoholmisbrugssted Russtop (IVS) Godkendelse af det private ambulante alkoholmisbrugssted Russtop (IVS) Godkendelse Det private alkoholbehandlingssted Russtop godkendes hermed af Frederikssund Kommune til at drive alkoholbehandlingstilbud

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Tilsynsrapport Socialtilsyn Midt

Tilsynsrapport Socialtilsyn Midt Tilsynsrapport Socialtilsyn Midt Tilsynstype: Driftsorienteret tilsyn Område: Sociale tilbud Praktiske oplysninger Tilsynsrapporten indeholder socialtilsynets bedømmelse og vurdering af om tilbuddet fortsat

Læs mere

Version 1.0 November 2011. Indberetningen til Tilbudsportalen. Indberetning af ydelser på stofmisbrugsområdet

Version 1.0 November 2011. Indberetningen til Tilbudsportalen. Indberetning af ydelser på stofmisbrugsområdet Indberetningen til Tilbudsportalen Indberetning af ydelser på stofmisbrugsområdet INDHOLD 1. Indledning... 3 1.1. Hvornår overføres data fra Tilbudsportalen til Stofmisbrugsdatabasen?... 3 1.2 Særlige

Læs mere

Specialambulatoriet behandling af psykose og misbrug. Susanne Hagen, overlæge Specialambulatoriet, afdeling M.

Specialambulatoriet behandling af psykose og misbrug. Susanne Hagen, overlæge Specialambulatoriet, afdeling M. Specialambulatoriet behandling af psykose og misbrug Susanne Hagen, overlæge Specialambulatoriet, afdeling M. Organisation Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M - afdeling

Læs mere

Motivational Interviewing. Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt

Motivational Interviewing. Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt Motivational Interviewing Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt Velkommen Program for modul 2 Kl. 09.00 09.45: Velkommen Øvelse fra jeres praksis Diskrepans Kl. 09.45

Læs mere

Region Hovedstaden. Misbrugspolitik Juni 2008. Misbrugspolitik for. Region Hovedstaden. Region Hovedstaden. Euphorbia myrsinites

Region Hovedstaden. Misbrugspolitik Juni 2008. Misbrugspolitik for. Region Hovedstaden. Region Hovedstaden. Euphorbia myrsinites Misbrugspolitik Juni 2008 Misbrugspolitik for Euphorbia myrsinites Indledning Misbrugspolitikken tager afsæt i regionens fælles personalepolitik og ansvaret for at sikre: Hensynet til de ansattes tryghed

Læs mere

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser 14 Hvorfor et ledelsesgrundlag? Center for Akut- og Opsøgende Indsatser består af flere forskellige afdelinger, som opererer under forskellige paragraffer

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Social behandling af stofmisbrug

Social behandling af stofmisbrug September 2014 Center for Særlig Social Indsats Helsingør Kommunes Kvalitetsstandard for Lov om Social Service 101 og Sundhedslovens 141-142 Helsingør Rusmiddelcenter Godkendt af Socialudvalget 30. september

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET JUNI 2009 AMBULANT STOFBRUGSBEHANDLING I DE DANSKE FÆNGSLER - HVOR MEGET OG HVORDAN? ingsdag. Formidl

AARHUS UNIVERSITET JUNI 2009 AMBULANT STOFBRUGSBEHANDLING I DE DANSKE FÆNGSLER - HVOR MEGET OG HVORDAN? ingsdag. Formidl AMBULANT STOFBRUGSBEHANDLING I DE DANSKE FÆNGSLER - HVOR MEGET OG HVORDAN? ingsdag Formidl 1 CRF FORSKNING CRF stort forskningsprojekt: behandlere, indsatte, fængselsbetjente Se hjemmeside Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Det skal sidde i tapetet!

Det skal sidde i tapetet! Det skal sidde i tapetet! Kompetenceudvikling af medarbejdere på Børne- og ungeinstitutioner ift. rusmiddelhåndtering. Netværkskonference for cannabisbehandlere: Lund d. 12-13. oktober 2006 Unge-teamet

Læs mere

Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse

Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse Wattar Gruppen, Kognitivt Psykologcenter 2014 Side 1 af 7 WATTAR GRUPPEN... 1 KOGNITIVT PSYKOLOGCENTER... 1 1. NAVN... 3 2. INTRODUKTION... 3 2.1 UDDANNELSENS

Læs mere

Koordinerende indsatsplan

Koordinerende indsatsplan Bilag 1 Koordinerende indsatsplan Udarbejdes af behandlere sammen med borgeren/patienten 1. Stamoplysninger Udarbejdes af den koordinerende/initierende behandler inden det koordinerende møde Navn Cpr.

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

COACHING DYNAMICS COACH UDDANNELSEN FRA DECISION. Bliv uddannet i det bedste - af de bedste

COACHING DYNAMICS COACH UDDANNELSEN FRA DECISION. Bliv uddannet i det bedste - af de bedste COACHING DYNAMICS COACH UDDANNELSEN FRA DECISION Bliv uddannet i det bedste - af de bedste EARLY BIRD TILMELDING! Tilmeld dig SENEST d. 31. august og spar kr. 2.500 COACHING DYNAMICS UDDANNELSEN FRA DECISION

Læs mere