FORORD... 5 INDLEDNING - ARBEJDET MED AT UDFØRE AKKREDITERINGEN... 6 KAPITEL 1 - KRITERIUM 1 - BEHANDLINGSMODEL... 7

Transkript

1 Indholdsfortegnelse FORORD... 5 INDLEDNING - ARBEJDET MED AT UDFØRE AKKREDITERINGEN... 6 KAPITEL 1 - KRITERIUM 1 - BEHANDLINGSMODEL... 7 Behandlingsmodel Søbysøgård... 7 RAMMERNE FOR MISBRUGSBEHANDLINGEN PÅ SØBYSØGÅRD... 8 DROPUD S OPFATTELSE AF MISBRUG... 8 BEHANDLINGSMÆSSIGE MÅL... 9 ORGANISATORISKE MÅL... 9 DROPUD S TEORETISKE GRUNDLAG Kognitiv adfærdsterapi Motivationsmodellen SYSTEMISK LEDELSE OG LØSNINGSFOKUSERET METODE DEN SAMLEDE BEHANDLINGSMODEL BEHANDLINGSMODELLENS EVIDENS Evidens for den kognitive adfærdsterapi Motivationsarbejdet Løsningsfokuseret metode TILPASNING AF BEHANDLINGSMODELLEN TIL FÆNGSLETS RAMMER MULIGE FORBEDRINGER TIL BEHANDLINGSMODELLEN KAPITEL 2 - KRITERIUM 2 - MÅLGRUPPE OG DELTAGERGRUPPE MÅLGRUPPEN FOR MISBRUGSBEHANDLING VED DROPUD PÅ SØBYSØGÅRD KENDETEGN VED MÅLGRUPPEN VISITATIONSPROCEDUREN Information til de indsatte om behandlingen DELTAGERNES MOTIVATION HVEM ER IKKE I MÅLGRUPPEN SAMMENHÆNG MELLEM REEL DELTAGERGRUPPE OG DEN BESKREVNE MÅLGRUPPE MULIGE FORBEDRINGER KAPITEL 3 - KRITERIUM 3 - BEHANDLINGSMETODER OG MOTIVATIONSARBEJDE KOGNITIVE METODER Hensigtsmæssige/uhensigtsmæssige tanker Arbejdet med risikosituationer Stof- og psykoedukationen Idræt og sundhedsfokus BEHANDLINGENS FORM Indhold af første behandlingssamtale Fastlæggelse af behandlingsplanen LØSNINGSFOKUSERET METODE OG SYSTEMISK LEDELSE Kompetencebroen MOTIVATIONSARBEJDET Introduktion til behandlingen Klienternes motivation for at starte i behandling Opretholdelse af motivation gennem behandlingsforløbet Tiltag der støtter deltagere med særlig risiko for ophør i behandlingen METODERNES TILPASNING TIL FÆNGSLET

2 METODERNES TILPASNING TIL MÅLGRUPPEN PRAKTISERING AF BEHANDLINGSMETODERNE MULIGE FORBEDRINGER AF METODEN KAPITEL 4 - KRITERIUM 4 - VARIGHED, INTENSITET OG STRUKTUR OPTAGSPROCEDURE TIL BEHANDLINGEN LÆNGDEN AF ET BEHANDLINGSFORLØB TILRETTELÆGGELSEN AF BEHANDLINGEN Opdeling af behandlingen Indhold af første samtale Skemaer mm. der udfyldes i løbet af behandlingen Viderevisitation SKEMALÆGNINGEN AF BEHANDLINGEN Intensitet af de enkelte aktiviteter Gruppeaktiviteterne HVIS BEHANDLINGSFORLØBET IKKE GENNEMFØRES SOM PLANLAGT SANKTIONERING AF REGELBRUD Grund til udelukkelse eller bortvisning MULIGE FORBEDRINGER KAPITEL 5 - KRITERIUM 5 - ETIK DROPUD S VÆRDIGRUNDLAG Sundhedsbevidst Motivationsskabende Udviklingsorienteret Kærlig og glædesspredende Tillidsvækkende DROPUD ÅNDEN BEHANDLINGENS ETISKE GRUNDLAG Frivillighed/ufrivillighed Behandlingsrelationens asymmetri og klientens integritet SIKRINGEN AF DE ETISKE OVERVEJELSER KAPITEL 6 - KRITERIUM 6 - BEHANDLINGSFORLØB OG STRAFFULDBYRDELSE SAMMENHÆNG MELLEM BEHANDLING OG INDSÆTTELSE Efter behandlingens afslutning ROLLER OG ANSVARSFORDELING SAMARBEJDET MED RESTEN AF FÆNGSLET MULIGE FORBEDRINGER KAPITEL 7 - KRITERIUM 7 - PERSONALE PERSONALEGRUPPENS KVALIFIKATIONER Præsentation af de nuværende behandlere Rolle og ansvarsfordeling MØDEAKTIVITETER NYE MEDARBEJDERES OPLÆRING FAGLIG OPDATERING AF PERSONALET DET GODE ARBEJDSMILJØ HÅNDTERING AF KONFLIKTER KENDSKABET TIL DROPUD S BEHANDLING

3 KAPITEL 8 - KRITERIUM 8 - DOKUMENTATION OG KVALITETSSIKRING DOKUMENTATIONSREDSKABER BAGGRUNDSOPLYSNINGER DOKUMENTATION AF DELTAGERNES BEHANDLING MÅLING OG DOKUMENTATION AF DE ØNSKEDE FORANDRINGER HOS KLIENTERNE Kvalitet af den indsamlede data OPNÅELSE AF DE ORGANISATORISKE MÅL GENNEMFØRSELS- OG FRAFALDSANALYSE KLIENTINDFLYDELSE OPBEVARING AF DATA MULIGE FORBEDRINGER TIL DOKUMENTATIONEN LITTERATURLISTE BILAG TILBAGEVENDENDE EFFEKTMÅLING SØBYSØGÅRD BILAG DELTAGERGRUPPEN SAMMENHOLDT MED FÆNGSLETS INDSATTE GENERELT BILAG GENNEMFØRSELS- OG FRAFALDSANALYSE DROPUD PÅ SØBYSØGÅRD INDHOLDSFORTEGNELSE DEL 1: GENNEMFØRSELSRATE Gennemførselsrate og misbrugstyper Gennemførselsrate og alder Gennemførsel og domslængde Gennemførselsrate og etnicitet DEL 2: ÅRSAGER TIL AFBRUDTE FORLØB Årsag til afbrydelse og misbrugstype Årsager til afbrydelse og alder Årsager til afbrydelse og domslængde Årsager til afbrydelse og oprindelse OPSAMLING BILAG VISITATIONSSKEMA: BILAG INFORMATIONSBREV TIL INDSATTE PÅ STATSFÆNGSLET SØBYSØGÅRD BILAG FØRSTEGANGSSAMTALE BEHANDLINGSPLAN: BILAG UDFYLDT BEHANDLINGSPLAN BILAG CV SLETTET AF ANONYMITETSHENSYN BILAG

4 CV SLETTET AF ANONYMITETSHENSYN BILAG CV SLETTET AF ANONYMITETSHENSYN BILAG CV SLETTET AF ANONYMITETSHENSYN BILAG MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - FORBEREDELSESSKEMA BILAG DROPUD S POLITIK FOR KONFLIKT I PERSONALEGRUPPEN BILAG FORANDRINGSSKEMA SØBYSØGÅRD

5 Forord DropUd s misbrugsbehandling i statsfængslet på Søbysøgård modtog den fulde akkreditering i første ansøgningsrunde i november Panelet have få kommentarer og rettelser, som efterfølgende er skrevet ind i rapporten. Denne rapport er derfor 2. udgave af ansøgningen, men er ikke blevet væsentligt ændret. Visse passager er blevet omformuleret en smule, så flere nuancer fremstår eller så meningen fremgår tydeligere. Derudover har vi tilføjet en ny målsætning om, at 25 % af de aktivt misbrugende klienter skal være stof/alkohol ved udskrivningen. Arbejdet med akkrediteringen og selve akkrediteringsmødet var en fornøjelse at deltage i. DropUd s personale er enige om, at det har været en givtig proces, og at panelet havde mange gode spørgsmål og refleksioner, som vi vil tage med videre i vores daglige arbejde. Vi håber, at både os selv og andre vil få glæde af denne ansøgning fremover. God læselyst! Med venlig hilsen Mette, Ida, Vibe, Anne Mette, Carina, Karina og Annette

6 Indledning - Arbejdet med at udføre akkrediteringen Følgende er DropUd s ansøgning om akkreditering af behandlingstilbuddet på statsfængslet Søbysøgård på Fyn. Denne rapport er således skrevet med det formål at ansøge om akkreditering ved Direktoratet for Kriminalforsorgen. Derudover har processen også været med til at anskueliggøre og systematisere behandlingstilbuddet i sit hele. I arbejdet med akkrediteringen og denne ansøgning, blev der i personalegruppen afholdt seks møder af 2-4 timer, hvor hvert enkelt akkrediteringskriterium blev diskuteret og gennemarbejdet. Herefter blev de vedtagne beslutninger og fremgangsmåder skrevet til et sammenhængende kapitel af DropUd s kvalitetsmedarbejder. Kapitlet blev herefter gennemlæst og diskuteret af personalegruppen på en personaleweekend, for at sikre at den skrevne tekst afspejlede det, personalegruppen blev enige om. Ydermere har DropUd s udviklings- og kvalitetssikringsmedarbejder gennemsnitligt deltaget i tre ud af fire månedlige personalemøder. På disse møder har forskellige tiltag og diskussionspunkter ift. akkrediteringen været på dagsordenen. Denne arbejdsproces omkring akkrediteringen har sikret, at der i personalegruppen og i behandlingen er en fælles faglighed og homogenitet i alt fra behandlingsmetoder til dokumentationsredskaber. Den fælles involvering i akkrediteringen har derudover sørget for, at behandlerteamet sammen med ledelsen og udviklings- og kvalitetssikringsmedarbejderen har reflekteret over egen daglig praksis. DropUd har vurderet at denne fremgangsmåde har sikret det bedste udgangspunkt for det arbejde med kvalitet i behandlingen, som akkrediteringsprocessen forudsætter. Den samlede rapport er derudover blevet læst af afdelingsleder på fængslet Georg Ladegaard, som er kommet med sine kommentarer. Akkrediteringsrapporten er bygget op i otte kapitler omhandlende hver af Direktoratet for Kriminalforsorgens otte kriterier. Derudover er der et appendiks bestående af bilag. Ansøgningen kan dog læses separat. Akkrediteringsprocessen har fokus på kvalitet i udvikling, og derfor vil denne rapport også rumme overvejelser omkring de områder i behandlingen, der rummer plads til forbedringer og de udfordringer, som behandlerteamet gerne vil arbejde videre med. I det følgende vil klienter være betegnelse for de indsatte, der deltager i misbrugsbehandling hos DropUd. Indsatte vil være en generel betegnelse for alle indsatte på fængslet, og således ikke kun dem der er i behandling. DropUd Beskæftigelse og Behandling er en privat virksomhed der forestår behandlingen på statsfængslet Søbysøgård. DropUd har også andre andre aktiviteter i andet regi, men denne ansøgning handler specifikt om behandlingen på Søbysøgård. Misbrugsbehandlingen har til stede i en separat bygning kaldet Afdeling G, hvorfor både dette og DropUd vil betegne misbrugsbehandlingen på Søbysøgård. Behandlere eller personale vil betegne de ansatte i DropUd s misbrugsbehandling på Afdeling G. DropUd har i udfærdigelsen af denne rapport haft stor støtte i Projekt Over Murens redigerede akkrediteringsrapport fra

7 Kapitel 1 - Kriterium 1 - Behandlingsmodel I dette kapitel vil behandlingsmodellen for DropUd s misbrugsbehandling på Søbysøgård blive beskrevet. Udover at beskrive hvilken teori der ligger til grund for behandlingsmodellen, vil de grundlæggende mål for behandlingen blive beskrevet og derved opridses den forandringsmodel, DropUd arbejder efter. Nedenstående er en illustration af DropUd s behandlingsmodel på Søbysøgård. De forskellige punkter vil blive forklaret løbende igennem hele ansøgningen. Behandlingsmodel Søbysøgård Langsigtede mål (uden for behandlingens rammer) Ophør Reduktion Stabilisering Tilbagefaldsforebyggelse (TBF) Kortsigtede målsætninger (inden for behandlings rammer) Øge forståelsen for egen misbrugsadfærd Etablere og fastholde motivation Forebygge tilbagefald Forbedre sociale problemer og adfærd Forbedre sundhedstilstand Øge viden om misbrug og stoffer Effektmåling: Organisatoriske målsætninger Klientregistrering Fremmøderegistrering Behandlingsmæssige målsætninger Forandringsskema Behandlingsplan Teoretisk grundlag Kognitiv behandling Motiverende samtaler (MI) Systemisk ledelse og Løsningsfokuseret metode Metoder: NADA FORM Kognitiv metode Motivationssamtaler (MI) og kompetencebroen Socialtræning Motivationsscreening Ugentlige aktiviteter (1-3 pr/klient) Individuelle samtaler Gruppeaktiviteter Idræt Årlig ud-af-huset tur NADA Redskaber: Visitationsskema 1. gangssamtale Behandlingsplan Kontrakt Motivationsscreening Fordele/ulempeskema Forandringsskema Udskrivningsskema Undervisningsmateriale (stof- og psykoedukation) M.m. 7

8 Rammerne for misbrugsbehandlingen på Søbysøgård DropUd har siden 1. januar 2013 varetaget misbrugsbehandlingen på det åbne statsfængsel Søbysøgård. Behandlingen hører under behandlingsgarantien på de danske statsfængsler 1. Der er tale om ambulant misbrugsbehandling bestående af individuelle samtaler og gruppeaktiviteter, der foregår i en separat bygning, og som har navnet Afdeling G. Selve Søbysøgård har kun mandlige afsonere i aldersgruppen fra 18 år og opefter. Der er en bred etnisk sammensætning, og det er generelt en blandet gruppe af indsatte ift. alder, afsoningslængde og kriminalitet. DropUd har pga. behandlingsgarantien ikke et begrænset antal pladser i behandlingen, men har i gennemsnit klienter indskrevet af gangen, hvilket svarer til ca. en tredjedel af de indsatte. DropUd varetager misbrugsbehandlingen af alle indsatte på Søbysøgård som ønsker misbrugsbehandling, og rummer således alle typer af stof- og alkoholmisbrug. DropUd s opfattelse af misbrug Inden behandlingsmålene beskrives, kommer her en kort præsentation af DropUd s opfattelse af misbrug, da dette er vigtigt ift. forståelsen af, hvordan klienterne og deres misbrug gribes an i behandlingen. I DropUd arbejder vi med misbrug ud fra en overordnet forståelse af misbrugsproblematikken som værende et socialt og kognitivt betinget problem. Grundlæggende mener vi, at et misbrug kun kan få fodfæste, hvis det kan tilbyde opnåelse af noget eller undgåelse af noget, som grundlæggende er så ubehageligt, at det har præget hele den enkeltes tilværelse stort set siden ungdomsårene. Ofte udgør misbruget en løsning for klienten, som støtter ham igennem ensomhed, angst eller pinefulde tilstande, som vedkommende ikke kan tackle på anden vis (Søberg Hansen & Leth Thomsen 2014:64). Vi anser dog også misbrug for at være en livsproblematik der kan arbejdes med, og som på sigt helt eller delvist kan løses. Med denne opfattelse af misbrug består størstedelen af DropUd s arbejde med misbrugsproblematikker i; at arbejde med klienternes motivation for et liv uden stoffer/alkohol, at ændre klienternes tanke- og handlemønstre ift. misbruget og at arbejde med klienternes sociale problemer og færdigheder. I behandlingen arbejdes der således med at ændre de personlige mønstre, der igennem årene har bundfældet sig i de enkelte klienter, og som nu kognitivt set har dannet et fastlåst udsyn på tilværelsen, hvori et misbrug indgår som copingmekanisme i forhold til livets modstand og ubehag. På baggrund af dette, arbejder vi med misbrug ud fra en kognitiv forståelse af de bagvedliggende mønstre, kombineret med en motiverende og fremadrettet tilgang, hvorigennem det bliver muligt at se en tilværelse uden misbrug for sig. Hele DropUd s behandlingskoncept sigter altså mod at ændre de følelser, den adfærd, de tanker og de kropslige fornemmelser der fører til og fastholder klienterne i misbruget. Vi søger at tilbyde klienterne i behandling en helhedsorienteret indsats med fokus på en individuelt tilrettelagt intervention a med følgende ordlyd i straffuldbyrdelsesloven: En indsat har ret til vederlagsfri behandling mod stofmisbrug, medmindre vedkommende forventes løsladt inden for 3 måneder eller ikke skønnes egnet og motiveret til behandling. Stk. 2. Behandling mod stofmisbrug skal så vidt muligt iværksættes senest 14 dage efter, at den indsatte har fremsat begæring herom over for kriminalforsorgen. Kilde: 23/

9 Behandlingsmæssige mål I dette afsnit vil det blive beskrevet, hvad der ønskes opnået på kort sigt og på lang sigt for den enkelte klient i behandlingen. Behandlingsmålene er opdelt i de overordnede, langsigtede mål for behandlingen samt de mere kortsigtede mål. De langsigtede, overordnede mål for behandlingen er ophør, reduktion eller stabilisering af misbrug samt forebyggelse af recidiv til misbrug. Disse langsigtede mål er dog netop mål, der kan tage flere år at opnå, og som dermed i de fleste tilfælde ligger uden for behandlingens rammer. Behandlingen har derfor en række kortsigtede mål, som er målsætninger der anses som mulige at opnå inden for behandlingens rammer. De kortsigtede mål for behandlingen er: At øge klienternes motivation til at arbejde med deres misbrug At øge klienternes refleksion og viden om sundhed, stoffer og misbrug At arbejde med klienternes sociale kompetencer og problemer Her er det dog vigtigt at bemærke, at den konkrete målsætning for de enkelte klienter ikke altid er så klart formuleret og opdelt, eftersom klienterne er forskellige og derfor har forskellige behov. Ovenstående skal altså ses som de målsætninger, som de fleste forløb har til fælles, og som ifølge DropUd s opfattelse af misbrug og misbrugsbehandling er nødvendige for at komme ud af misbruget. Disse lang- og kortsigtede mål er de mål DropUd arbejder med i kombination med klienternes egne definerede mål for deres behandling, som bliver beskrevet i den individuelle behandlingsplan. Klienterne vil altid have indflydelse på, hvilke konkrete mål der bliver arbejdet med i behandlingen, så længe de kan ses som led i opnåelse af de kortsigtede og langsigtede mål. De kortsigtede målsætninger er fastsat i overensstemmelse med behandlingens teoretiske grundlag som er; kognitiv terapi, motiverende samtaler og systemisk ledelse og løsningsfokuseret metode. 2 De kortsigtede mål ses som afgørende for at opnå de langsigtede, jf. bl.a. afsnittet om kognitiv terapi s. 10 og frem. Der er altså tale om, at behandlingen sigter imod at give klienterne forudsætningerne for at arbejde med deres misbrug i form af; mere viden om misbrugets konsekvens, flere redskaber til løsning af sociale problemer og mere motivation for at arbejde med misbruget. Hvordan målene opnås og præcis hvilken forandring de skaber for klienterne vil de følgende afsnit forklare. Organisatoriske mål Ud over de lang- og kortsigtede mål har DropUd opstillet nogle organisatoriske målsætninger. De organisatoriske mål skal danne baggrund for årlige kvalitetssikringskonferencer mellem misbrugsbehandlerne og DropUd s udviklings- og kvalitetssikringsmedarbejder. Derudover skal de organisatoriske mål sikre, at kriminalforsorgen får den ydelse de betaler for, samt danne udgangspunkt for refleksioner over behandlingens struktur og rækkevidde. De organisatoriske målsætninger er: Mindst 75 % af de indskrevne klienter skal fremmøde i minimum 75 % af de aftalte forløb. 2 Læs mere om dette på s. 9 og s

10 Frafald grundet manglende motivation/vilje og efter eget ønske skal hver især være under 10 % af de afsluttede forløb % af forløbene skal være gennemførte 4 25 % af de aktivt misbrugende klienter skal have ophørt deres misbrug ved udskrivning De organisatoriske målsætninger er valgt idet de kan vise noget om behandlingens struktur og rækkevidde. Er fremmødet fx under 75 % skal vi undersøge, om de indsatte eksempelvis har brug for andre åbningstider 5. Er færre end 60 % af forløbene gennemførte skal vi måske overveje om kriterierne for om man har gennemført behandlingen er urealistiske, eller om der er mangler i behandlingspraksissen. Er der flere end 20 % der forlader behandlingen efter eget ønske eller pga. manglende motivation, skal vi iværksætte en undersøgelse af årsagerne hertil, osv. En oversigt over målsætninger, målepunkter, dokumentationsredskaber, hyppighed og succeskriterier findes i bilag 1 og vil også blive gennemgået i kapitel 8 på s. 54. DropUd s teoretiske grundlag I dette og følgende afsnit vil teorierne og metoderne bag DropUd s behandlingsmodel blive præsenteret. DropUd arbejder med den kognitive adfærdsterapi samt systemisk ledelse og løsningsfokuseret metode. I DropUd mener vi, at denne kombination af behandlingstilgange giver den bedste mulighed for at skabe forandring hos klienterne. Metoderne er ligeledes valgt på baggrund af deres evidens i behandlingssystemet, som vil blive præsenteret senere i kapitlet. Kognitiv adfærdsterapi I dette afsnit vil det blive præsenteret, hvordan den kognitive adfærdsterapi indgår i DropUd s behandlingsmodel, og skaber den teoretiske baggrund for den daglige behandling af klienterne. Misbrugsbehandling der udføres efter den kognitive adfærdsterapi tager udgangspunkt i to centrale antagelser (Søberg Hansen & Leth Thomsen 2014:58): 1. Misbrugsbehandlingen er præget af tilbagefald. Der er altid flere, som får tilbagefald efter endt behandling, end der er, som opnår varig afholdenhed. 2. Misbrugende mennesker i behandling er ambivalente med hensyn til forandring. De har grunde til at ønske forandring, men de har også grunde til at ønske at fortsætte deres misbrug, og der er altid udsving over tid imellem balancen mellem de to sider. Behandlingsmodellen DropUd arbejder med, tager hermed udgangspunkt i, at misbrug er præget af ambivalens og tilbagefald. Misbrugsbehandlingen skal hermed tilrettelægges, så den hjælper den behandlingssøgende med at afklare ambivalens og herefter træffe et valg om at ændre stofforbruget i en retning, hvor det gør mindst mulig skade. Ligeledes skal behandlingsmodellen tage hensyn til, at tilbagefald er meget almindeligt 3 Kriminalforsorgen har udfærdiget en liste af årsager til frafald som personalet forholder sig til. Den fulde liste kan ses på s. 53. Almindeligvis ville vi lave en målsætning for det samlede frafald, eksempelvis at det skulle være under 20 %. Men eftersom kun to af årsagerne til frafald kan relatere sig til DropUd s behandling, laver vi specifikke målsætninger for dette. De andre årsager, som løsladelse og overflytning til anden institution ligger uden for DropUd s kontrol, hvorfor vi ikke laver målsætninger for disse. 4 Et gennemført forløb registreret som sådan i det tilfælde, at klienten har opnået sine målsætninger for behandlingen, overvejende er fremmødt til de aftalte aktiviteter og idet behandlingsforløbet ikke har været afbrudt abrupt. 5 En sådan undersøgelse er netop blevet iværksat på trods af, at fremmødet på nuværende tidspunkt ikke er under 75 %

11 hos målgruppen, og således tilrettelægge en behandling, der hjælper klienterne til at undgå tilbagefald og støtter dem, når det sker (Søberg Hansen & Leth Thomsen 2014:60). Den kognitive diamant Grundlæggende er den kognitive adfærdsterapi bygget op omkring at følelser, adfærd, tanker og kropslige fornemmelser afhænger af hinanden og gensidigt påvirker hinanden. Der lægges vægt på, at tænkningen og adfærden har en stor betydning for følelseslivet og generelt for udviklingen af psykiske problemer og symptomer (Rosenberg et.al. 2012:23). Denne sammenhæng mellem Tanker, Følelser, Handlinger og Kropslige fornemmelser er billedgjort i den kognitive diamant (Rosenberg et.al. 2012:32): Alle berøringsflader mellem de fire forskellige domæner giver mulighed for en gensidig påvirkning. Således vil en ændring af tankegang påvirke oplevelsen af følelser og kropslige fornemmelser, såvel som en ændring i vores muligheder for at handle. Ligeledes vil en følelse eller kropslig fornemmelse typisk være afsæt for tanker og handlinger. Når der arbejdes på at løse en misbrugsproblematik, arbejdes der altså både med en ændring af adfærd samt den tilknyttede tankegang, følelse og kropslige fornemmelse. Det nedenstående diagram viser den kognitive forståelse af det bagvedliggende tankemæssige skelet for hvorledes progressioner fra udløsende stimuli, over den kognitive aktivering af antagelser og tanker, og via trang og lyst potentielt når til et fortsat brug af rusmidler: 11

12 Det illustreres hvordan der er en sammenhæng mellem tanker og trang til misbrug (Søberg Hansen & Leth Thomsen 2014:57). I DropUd arbejder vi med måder og muligheder for at bryde denne cirkel, således at et stop i den ellers tilsyneladende fremadskridende automatiske tankerække og efterfølgende adfærdsaktivering, bliver en ny attraktiv mulighed. I behandlingsmodellen er fokus således på, at de problemer der skal behandles, findes i adfærd og følelser i bestemte situationer, men at nøglen til løsningen findes i tankerne. Den kognitive misbrugsbehandling I den kognitive misbrugsbehandling tages der udgangspunkt i, at klienter, som ovenfor nævnt, er ambivalente om deres misbrug. Derfor er et vigtig led i problembestemmelsen, at man undersøger denne ambivalens og kortlægger hvad den behandlingssøgendes grunde er til at ville forandre forbruget, og hvad grundene til at fastholde forbruget er. Dette kan fx gøres ved en fordele/ulempe-analyse, hvor behandleren sammen med klienten arbejder på at klarlægge fordele og ulemper ved henholdsvis misbrug og ophør af misbrug (Rosenberg et.al. 2012:44, 65f.). Dernæst vil den kognitive misbrugsbehandling sætte ind forskellige steder i den kognitive diamant, afhængigt af den enkeltes problembestemmelse og behov. Hvis klienten fx er meget generet af fysiske abstinenser, vil man intervenere her og derfra arbejde på forandring i handling, tanker og følelser. Som al kognitiv behandling, er også den kognitive misbrugsbehandling særligt optaget af at skabe refleksion og bevidsthed om tanke- og handlemønstre, fordi den kognitive teori antager at en refleksion og bevidsthed er første skridt til forandring. Man vil derfor forsøge at bevidstgøre klienten om misbrugsadfærden fx igennem stofedukation, refleksionsøvelser og adfærdsregulering. Risikosituationer og tilbagefald Da tilbagefald ses som et vilkår ved den kognitive misbrugsbehandling, vil det i behandlingen blive kortlagt, hvornår der er risiko for tilbagefald eller særlig svær trang. Når disse risikosituationer er kortlagte, vil det jf. den kognitive diamant blive undersøgt, hvilke tanker klienter gør sig i de situationer, og hvorfor de udløser forbrug/misbrug. 12

13 For at udfordre de tanker, der udløser og fastholder den problematiske adfærd, vil klienten blive trænet i at undersøge sine tanker og sætte tankerne i sammenhæng med adfærden og herved arbejde på, at skabe mulighed for at ændre tankerne. Herefter sigtes der imod at udskifte disse tanker med tanker, der ikke fører til misbrug. I dette arbejde er der fokus på valg vs. vane, og på at identificere den enkeltes indre mønstre, så det tydeliggøres om det henholdsvis er vanerne eller den enkeltes valg der styrer tilværelsen i den nuværende livsførelse. Dette er illustreret i nedenstående model: Modellen er udarbejdet af DropUd. Den kognitive adfærdsterapi rammesætter misbrugsbehandlingen i DropUd med sine antagelser om tilbagefald og ambivalens, samt den kognitive diamants billede på sammenhængen mellem tanker, krop, følelser og handlinger. Et andet begreb fra den kognitive adfærdsterapi som udgør en af metoderne i DropUd s behandlingsmodel er motivationsmodellen, som vil blive præsenteret i følgende afsnit. Motivationsmodellen Et vigtigt begreb der benyttes i behandlingsmodellen fra den kognitive adfærdsterapi er motivationsmodellen. Ifølge motivationsmodellen inddeles klientens motivation for misbrugsophør eller forandring i seks faser, der omfatter hver sin grad af parathed til at ændre tanker og adfærd. Selvom misbrug og afhængighed udefra set er et problem, er misbrugsadfærden først og fremmest en løsning pga. rusens effekt for den misbrugende. Afhængighed kan forstås som en forstyrrelse i motivationssystemet, som former tanker og adfærd i retning af indtagelse af stoffer og alkohol. Dette understreger nødvendigheden af at rette fokus mod arbejdet med klientens motivation i kognitiv behandling af misbrug (Søberg Hansen & Leth Thomsen 2014:57). Her spiller teorien om det motiverende interview (herefter kaldet motiverende samtaler eller MI) en rolle for behandlingsmodellen, og i behandlingen tages der bl.a. udgangspunkt i Rollnick og Miller s (2003) definition, 13

14 der lyder: Det motiverende interview er en styret klient-centreret rådgivningsstil, som har til formål at frembringe adfærdsmæssige forandringer hos klienten, ved at hjælpe denne til at udforske og afklare ambivalens. (Rollnick&Miller 2003:50). Her er det vigtigt, at motivationen opstår hos klienten selv og ikke påtvinges af behandleren udefra. Motivationen skal opstå i klientens egne værdier og mål (Rollnick&Miller 2003:50f.). Det er således vigtigt, at behandleren ikke forsøger at overbevise og overtale klienten til misbrugsophør, men lader motivationen opstå hos klienten selv (Rollnick&Miller 2003:51). Motivationsteorien operationaliserer bl.a. en model for de forskellige faser i motivationsprocessen. Modellen kan illustreres som nedenstående: De seks faser er: - Før-overvejelse klienten overvejer ikke at stoppe misbruget. Misbruget opleves mere positivt end negativt - Overvejelse klienten opfatter misbruget positivt, men konsekvenserne tynger og ambivalensen spirer - Beslutning klienten beslutter at misbruget må ændres og har reelle ønsker herom - Handling klienten handler i overensstemmelse med personlige mål gennem afholdenhed eller reduktion - Vedligeholdelse klienten holder stabil pause fra rusmidlet og arbejder fortsat med at fastholde ændringen - Permanent ophør eller tilbagefald klienten stopper misbruget eller genoptager misbruget og går dermed tilbage til en af de tidligere faser (Søberg Hansen & Leth Thomsen 2014:60). Hvert af de forskellige stadier kræver, at behandlere griber klienten, misbruget og klientens motivation forskelligt an. Dette er illustreret i nedenstående model, som viser forandringscirklens faser og de tilsvarende primære indsatser: Stadie Klient reaktion/ ståsted Behandler indsats Før-overvejelses stadiet Ikke motiveret for at ændre adfærd. Kan ikke se problemet Dialog rusmiddelinformation og oplysning Være åben og nysgerrig over for klientens erfaringer Vise hvor man selv står 14

15 Overvejelses-stadiet Beslutnings-stadiet Undersøge ambivalens, fx ved at se på fordele og ulemper ved at blive ved/at stoppe Undersøge forbrugets omfang Støtte til at undersøge hvordan og hvornår der har været undtagelser Støtte til at opstille realistiske mål Dialog og opbakning Handlings-stadiet Begynder at ændre ved forbrug Styrke troen og bakke op Undersøge hvad der virker for brugeren Motiverende samtaler Beløn når det går godt Giv gode råd Begyndende erkendelse af, at rusmidlerne kan være et problem, men endnu ikke parat til at gøre noget ved det Tager en beslutning om at der skal ske en ændring, og begynder at forberede ændringen Vedligeholdelses-stadiet Tilbagefalds-stadiet Model udarbejdet af DropUd. Ønsker at fastholde ændringer Falder i vandet (tilbagefald) og har måske svært ved at komme op igen uden hjælp. Oplever måske tilbagefald som nederlag. Styrke troen og bakke op Støtte til at identificere risici for tilbagefald - og med at finde måder at undgå tilbagefald på Undersøge hvad der virker for brugeren og støt mere i det Motivere og støtte til at starte behandling på ny Støtte til at få vendt nederlag til motivation og mod på forandring Sikre læring fra tilbagefald god kilde til information om tilbageværende udfordringer og svagheder i beslutningsstrukturen Det er vigtigt ikke at se motivationsmodellen som en fastlåst lineær model. En klient kan bevæge sig frem og tilbage imellem faserne, ligesom tilbagefald er hyppigt forekommende. De fleste klienter vil således bevæge sig gennem cirklens faser flere gange (Søberg Hansen & Leth Thomsen 2014:64). Systemisk ledelse og løsningsfokuseret metode Endeligt tager en del af DropUd s behandlingsmodel afsæt i systemisk ledelse og den løsningsfokuserede metode. Disse to tilgange har et fremadrettet fokus på at udvikle mennesker, i dette tilfælde misbrugende mennesker, til at fokusere på udvikling (Hornstrup et.al 2009:13). Der er i metoderne et fokus på at omsætte tankeværktøjer til konkrete handleværktøjer, hvorfor metoderne er et godt supplement til den kognitive metode (Hornstrup et.al 2009:101). Begge kan klassificeres både som en teori og som en metode, hvorfor man kan læse mere i kapitel 3 om behandlingsmetoder og motivationsarbejde. Den løsningsfokuserede tilgang har som mål hurtigt at tage fat om udfordringer og forhindringer, og hele tiden holde fokus på løsninger og fremadrettethed. Den løsningsfokuserede tilgang sikrer et fokus på ressourcer frem for problemer og på hurtigt fremskridende forandringer for klienterne, hvilket er nødvendigt med en gennemsnitlig indskrivningsperiode på 99,7 dage. Et konkret eksempel på løsningsfokuseret metode kan læses i kapitel 3 om behandlingsmetoder og motivationsarbejde. Se fx s. 29. Systemisk teori rummer både narrativ terapi, socialkonstruktionistisk tilgang, anerkendende tilgang og klassisk systemteori. DropUd er inspireret af den overordnede idé om sproget som forandringsskabende redskab i samværet med klienterne. Vi bekender os derfor ikke specifikt til en af ovenstående, men er inspireret af metoder fra både anerkendende tilgang og narrativ terapi. 15

16 Indenfor systemisk ledelse er især sproget og det at stille spørgsmål en vigtig del af metoden (Hornstrup et.al 2009:59). Der lægges vægt på spørgsmålstyper som et vigtigt praksisredskab. Forskellige spørgsmålstyper giver mulighed for at belyse sagen fra forskellige vinkler og dermed skabe ny indsigt for de involverede (Hornstrup et.al 2009:59f.). Gennem spørgeteknikker udvides klientens forståelse af det komplekse system af handlinger, tolkninger og relationer, der udgør klientens udfordringer (Hornstrup et.al 2009:65). Et eksempel på spørgsmål kunne være: Er der eksempler på at det, som du ønsker, sker? Fortæl mere om de situationer? Hvad har du allerede gjort, som fungerer? Hvad kræver det af dig? Således hjælpes klienten til kontinuerligt progressionsog ressourcefokus. Den systemiske ledelse og den løsningsfokuserede metode søger således at fastholde et praktisk og fremadrettet fokus på fremskridt og positive tiltag. Ved løbende at fokusere på det gjorte og opnåede, samt de mulige ressourcer og kompetencer der kan bringes i spil, fastholdes en positiv og fremadrettet tilgang til problemstillingen, i dette tilfælde misbrug. Den samlede behandlingsmodel Ovenstående afsnit udgør tilsammen DropUd s teoretiske grundlag. Ved at kombinere den kognitive adfærdsterapi, motivationsmodellen og den systemiske ledelse og løsningsfokuserede metode, fås en behandlingsmodel, som fokuserer på fremadrettede adfærdsændringer og fornyet fokus på indre processer som arnestedet for beslutningsprocesser og handlinger. Med udgangspunkt i den enkelte klients motivation arbejdes der mod behandlingens langsigtede og kortsigtede mål. Opnåelse af de langsigtede mål (reduktion, stabilisering eller ophør af et misbrug, samt forebyggelse af recidiv til misbrug) kræver ifølge behandlingsmodellen: At klienterne har den nødvendige viden om konsekvenserne ved deres misbrug, at der opnås en motivation for forandring, og at der arbejdes med klienternes sociale kompetencer og problemer. Målsætningerne stemmer overens med de antagelser, der er i den kognitive terapi, altså at ændringer ét sted i den kognitive diamant giver ændringer i de andre af diamantens elementer. Når fokus er på at give viden om processerne bag og konsekvenserne af misbrug, er det for at skabe refleksion hos klienterne, intervenere i deres tankemønstre og derved ændre deres handlinger, følelser og kropslige fornemmelser. Når vi forsøger at motivere klienterne ved hjælp af en indsats målrettet den enkeltes stadie i motivationscirklen og igennem systemisk ledelse og løsningsfokuseret metode, er det for at sikre en vedvarende progression, og for at afklare den ambivalens der er forbundet med at arbejde med sit misbrug. Når vi fokuserer på at give klienterne sociale kompetencer og løse sociale problemer, er det fordi vi ser misbrug som noget, der grundlæggende løser et problem for klienten, og som derfor kræver, at der bliver arbejdet med de grundlæggende problemer, der har fået klienten til at misbruge stoffer eller alkohol. Herved ses sammenhængen mellem DropUd s forståelse af misbrug og vores teoretiske tilgang til behandlingen. Behandlingsmodellens evidens I dette afsnit præsenteres det, hvorfor disse behandlingsmetoder er valgt set ud fra et forskningsmæssigt og evidensbaseret perspektiv. Evidens for den kognitive adfærdsterapi Den kognitive adfærdsterapi bygger på en mængde af kliniske erfaringer, teorier og forskning og er erklæret udogmatisk og tilstræbt evidensbaseret både hvad angår teori om psykopatologi, terapiens virkningsmekanismer og effekt af denne (Rosenberg et. al. 2012:23). Kognitiv adfærdsterapi er på få årtier blevet den mest fremtrædende og internationalt anerkendte terapeutiske hovedretning (Rosenberg et. al. 2012:23). 16

17 I forhold til understøttende evidens for kognitiv adfærdsterapi læner vi os op af en artikel af Morten Hesse, som omtaler evidens for misbrugsbehandlingen (Hesse 2003). I en artikel fra 2008 konkluderes det ligeledes af en sammenfatning af en række studier af bl.a. kognitiv metodes effekt, at der findes evidens for nogen effekt af kognitiv adfærdsterapi i misbrugsbehandling (Dutra et.al 2008). Et studie af Magill & Ray fra 2009 viser ligeledes, at kognitiv adfærdsterapi ved misbrug har en beskeden, men statistisk signifikant bedre effekt end en lang række andre interventionsformer (Søberg Hansen & Leth Thomsen 2014:77). Undersøgelser med henholdsvis klienter i metadonbehandling og behandling for kokainmisbrug tyder på, at selvom kognitiv adfærdsterapi på kort sigt ikke havde bedre effekt end uspecifik rådgivning, så kom der god forsinket effekt. Dette sandsynligvis som et resultat af, at klienterne i terapien lærer nogle færdigheder, som de senere har glæde af (Hesse 2003, 46f.). Også Socialstyrelsen påpeger i en undersøgelse fra 2013, at kognitiv misbrugsbehandling er effektiv ift. at reducere stofmisbrug, og at det er en af de mest udbredte behandlingsmetoder i Danmark (Grünberger & Lauridsen 2013). Den kognitive adfærdsterapi er meget veldokumenteret som generel terapeutisk retning, men når evidens for den kognitive adfærdsterapi skal afdækkes, er det dog vigtigt at skelne mellem metoden i generel misbrugsbehandling og specifik for misbrugsbehandling i fængsler. Specifik evidens for effekten af kognitiv adfærdsterapi tilpasset brug i fængselsregi, findes der ikke nær så meget af. Dog er det værd at bemærke, at metoden inden for den danske misbrugsbehandling i de danske fængsler er en bred anerkendt metode, og at der således er flere af Kriminalforsorgens udbydere af misbrugsbehandling, der benytter den kognitive adfærdsterapi 6. Derudover er der forskning, der viser, at behandlingsprogrammer med kognitive elementer mindsker unges tilbagefald til kriminalitet i almindelighed og til grov kriminalitet i særdeleshed (Garrido 2007). Britta Kyvsgaard konkluderer i overensstemmelse hermed, i en artikel fra 2006, at evalueringer tyder på, at kognitive færdighedsprogrammer kan have en kriminalpræventiv effekt (Kyvsgaard 2006, s. 93). Motivationsarbejdet I forhold til underbygningen af motivationsmodellen og motivationsarbejdet, der inddrages i behandlingsmodellen, peger ovennævnte artikel af Morten Hesse på de positive effekter, der er ved at kombinere kognitiv adfærdsterapi med motiverende samtaler (MI) (Hesse 2003:46ff.). Han henviser til studier, der har fundet frem til, at 4 timers motiverende samtale i flere tilfælde kunne være lige så effektiv som 12 timers kognitiv terapi (Hesse 2003:46 og Cooney et al 1991). Kombinationen mellem kognitiv adfærdsterapi og motiverende samtaler giver hermed god mening. Kognitiv adfærdsterapi søger at styrke klientens evne til at tackle misbruget ved at understøtte evnen til at håndtere svære situationer og trang til stoffer, mens motiverende samtaler søger at styrke klientens motivation for at ændre sit misbrug (Søberg Hansen & Leth Thomsen 2014:53). Det er således en behandlingsform med en kortere interventionstid, og med samme gode resultater ift. misbrugsarbejdet. Med en kombination af den kognitive adfærdsterapi, den løsningsfokuserede metode og den motiverende samtale, mener vi, at vi i behandlingsarbejdet opnår en tilgang, som er både fleksibel ift. variationen i indskrivningslængden for klienterne, samt har tilstrækkeligt potentiale ift. at opnå ændringer i adfærd og livsstil. Løsningsfokuseret metode Den løsningsfokuserede metode er blevet omfattende evalueret, og de forskellige undersøgelser der belyser brugen af metoden viser, at det er en bred målgruppe, som profiterer af den løsningsfokuserede tilgang, især 6 Statsfængslet Horserød Projekt menneske, Statsfængslet Midtjylland Center for Socialt Udsatte, Statsfængslet Ringe Kriminalforsorgen, Statsfængslet Renbæk Sydgården, Statsfængslet Midtjylland Blå Kors, Statsfængslet Møgelkær Center for Socialt Udsatte og Københavns Fængsler Projekt Over Muren. Optalt på baggrund af oplysninger om akkrediterede steder på Kriminalforsorgens hjemmeside besøgt februar

18 inden for misbrugsbehandling og psykiatri. De forskellige undersøgelser der underbygger evidensen for den løsningsfokuserede metode, er samlet i en oversigt på European Brief Therapy Association s hjemmeside 7. Denne oversigt henviser til i alt 111 studier, der undersøger effekten af den løsningsfokuserede metode nærmere. I alt kan der herigennem henvises til 5000 sager med en succesrate på over 60 %. 8 I forhold til misbrugsbehandling specifikt findes der level-ii evidens 9 for den løsningsfokuserede metode. (Australian Psychological Society 2010: 70) Tilpasning af behandlingsmodellen til fængslets rammer At udføre misbrugsbehandling i et fængsel er naturligvis anderledes, end hvis det blev gjort uden for fængslets mure. Frihedsberøvelsen, miljøet og normerne, der eksisterer mellem de indsatte og i fængslet spiller en rolle for behandlingen (Løppenthin 2008/2009:9ff.). Som behandler er man ligeledes nødt til at begå sig i to verdener. På den ene side behandlingsverdenen, som bygger på tillid, empowerment og kommunikation, og på den anden side fængselsverdenen, der bygger på kontrol, straf og strenge hierarkiske strukturer (Kolind et.al 2008/2009:6). Selve behandlingstilgangen, som DropUd s behandlingsmodel bygger på, er i dens teoretiske udformning ikke blevet justeret for at passe ind i fængslets rammer. Det grundsyn vi har på mennesket, misbruget og forandringsskabelsen er ikke påvirket af, at behandlingen udføres i et fængsel. I forhold til selve den udførte behandling har det dog været nødvendigt at tilpasse metoderne efter det vilkår, at behandlingen foregår i et fængsel, ligesom at fængslets fysiske omgivelser har indflydelse på den udførte behandling. I den forbindelse har vi identificeret fire udfordringer. For det første er nogle af klienterne i behandling motiveret af disciplinære sanktioner frem for en oprigtig motivation (Kolind et.al 2008/2009:6). Motivationsarbejdet kommer derfor til at spille en endnu større rolle i behandlingen, og det sætter store krav til personalet. For det andet indeholdte DropUd s oprindelige behandlingskoncept flere gruppesessioner med terapeutisk indhold. Det blev dog hurtigt klart, at denne behandlingsform fungerede dårligt i Søbysøgårds rammer. Grupperne bygger på erfaringsudveksling mellem klienterne og deres evne til at dele ønsker, drømme og mål for fremtiden. Eftersom Afdeling G løbende modtager klienter fra alle fængslets afdelinger (og altså ikke har mulighed for målrettet rekruttering), må grupperne nødvendigvis være åbne for indtag, hvilket giver en ukontrollerbar gruppedynamik. Derudover følger de indsattes hierarki fra afdelingerne med over i behandlingssituationerne, og det bliver vigtigt bl.a. ikke at vise svaghed. En behandlingsform med gruppesessioner kræver ofte også, at deltagerne har en vis tillid til hinanden. Grundet de indsattes magthierarkier og udskiftningen i hvem der er i behandlingen, er det svært at opnå en tillid mellem deltagerne. Der er dog fællesaktiviteter på Afdeling G, så som idræt m.m., men de terapeutiske grupper er erstattet af individuelle samtaler. Læs mere om fællesaktiviteterne på s. 27. For det tredje er klienternes skriftlige kompetencer nogle gange så mangelfulde, at det sætter en begrænsning for arbejdsmetoderne. I stedet for at arbejde skriftligt med bestemte emner, tages emnerne derfor op mundtligt af behandlerne. På denne måde sikres det, at teknikkerne og refleksionsspørgsmål stadigvæk inddrages i fællesaktiviteterne / Level-II evidens betyder i denne sammenhæng studier med minimum en ordentligt designet, randomiseret, kontrolleret undersøgelse. (Australian Psychological Society 2010: 70) 18

19 For det fjerde gør fængslets rammer, at der er en usikkerhed omkring hvorvidt det kan lade sig gøre at afslutte et konkret behandlingsforløb. Nogle indsatte flyttes af disciplinære årsager fra den ene dag til den anden, uden mulighed for at der behandlingsmæssigt kan følges op på forløbet. Andre har en så kort dom, at de tidsmæssige grænser rammesætter et behandlingsforløb i højere grad end klientens motivation og potentiale. Her er det relevant at nævne, at en klient gennemsnitligt er indskrevet i behandlingen i 99,7 dage. Dette forhold peger på nødvendigheden af interventionsformer, der hurtigt giver resultater, hvilket bl.a. den systemiske ledelse, løsningsfokuseret metode og MI gør. (Australian Psychological Society 2010: 70) På den positive side er der det faktum, at behandlingen er centraliseret i organisatorisk og konkret forstand. Det betyder bl.a. at: Visitationsproceduren er enkel og hurtig (man skal igennem få mennesker før man er i behandling). Den fysiske afstand til behandlingsstedet er kort. Samarbejde med fængselspersonalet er nemt tilgængeligt. Hvis en klient udebliver fra en aftale, er det muligt for behandlere at opsøge vedkommende. Fængslet kan tilbyde nogle faste og strukturerede rammer, der for mange klienter gør tingene mindre kaotiske, og således støtter dem i deres behandling. Hvis behandlingen afbrydes efter klientens ønske, før han er færdigbehandlet, kan den til enhver tid optages igen i løbet af kort tid. Mulige forbedringer til behandlingsmodellen Som nævnt gør fængslets rammer, at det er en udfordring at udføre gruppebehandling, hvilket giver en udfordring de steder, hvor de valgte metoder lægger op til gruppebehandling. Her kunne det derfor være interessant at arbejde med at udforske mulighederne for, at indarbejde det udvidede gruppekoncept under andre former, der kommer uden om de udfordringer grupperne har på nuværende tidspunkt. Derudover var der på temadagen, hvor dette blev drøftet i personalegruppen, enighed om, at i og med at der kommer flere indsatte med psykiske lidelser i fængslet, ville det være spændende og brugbart at arbejde med, hvordan behandlingsmodellen bedst muligt favner disse problematikker. Dette kunne være mere undervisning af behandlerne i disse særlige udfordringer samt brush-ups på personalets ALF-mapper, som handler om arbejdet med mennesker med personlighedsforstyrrelser. Derudover skal alle behandlere på løsningsfokuseret metodekursus to dage i januar ved Peter Petrovics. Indtil da klarer vi os med intern undervisning ved DropUd s psykolog Mette Fonsø, der også har erfaring med løsningsfokuseret metode. 19

20 Kapitel 2 - Kriterium 2 - Målgruppe og deltagergruppe I dette kapitel vil målgruppen for DropUd s misbrugsbehandling på Søbysøgård blive nærmere beskrevet. Ud over en beskrivelse af selve målgruppen, vil det ligeledes blive beskrevet, hvem der ikke er i målgruppen, samt hvordan de enkelte indsatte bliver visiteret til behandlingen. Målgruppen for misbrugsbehandling ved DropUd på Søbysøgård Målgruppen for deltagelse i misbrugsbehandling på Søbysøgård er meget bred. Målgruppen består af indsatte, der har eller har haft et misbrug af alkohol, euforiserende stoffer, steroider, diverse pillemisbrug eller indsatte, som er i substitutionsbehandling. Således indbefatter DropUd s misbrugsbehandling alle typer af misbrug og misbrugsproblematikker der er stof- eller alkoholrelaterede. Afdelingen dækker behandlingsgarantien for alle indsatte på Søbysøgård. Målgruppen indbefatter indsatte, der ønsker helt at ophøre med deres misbrug, at reducere deres misbrug, at stabilisere deres misbrug eller indsatte, som ønsker hjælp til ikke at genoptage et gammelt misbrug. Med denne brede målgruppe er kriterierne for deltagelse i behandling ligeledes meget brede. Kriterierne for hvem der er egnet til at deltage i behandlingen begrænser sig således kun til, at den enkelte skal have eller have haft et stof- eller alkoholrelateret misbrug. Inden for denne målgruppe bliver alle indsatte, der ønsker behandling, indskrevet. Det er ikke et krav for deltagelse i behandling, at klienten på forhånd har gjort sig klart, om ønsket er helt afholdenhed, reduktion, stabilisering eller tilbagefaldsforebyggelse. Dette afklares under indskrivningen, og er et af de punkter i behandlingsplanen, som løbende justeres, da der under behandlingen kan opnås motivation for mere vidtgående mål end ved indskrivningstidspunktet. Kendetegn ved målgruppen Med den brede målgruppe for behandlingen er der en stor variation blandt de indsatte, der deltager i behandlingen, og det er derfor svært at komme med generelle udtalelser om særlige kendetegn ved klienterne ud over de overordnede registrerbare kategoritilhørsforhold. I nedenstående tabel er det muligt at se en overordnet fordeling af de indskrevne klienters alder, etnicitet, type af misbrug mm.* Misbrugstype Procent Domslængde Procent Alderskategori Procent Oprindelse Procent Alkohol 9,1 % 0-3 mdr. 5,1 % år 13,1 % Dansk 77,1 % Centralstimulerendmer 22,3 % 4-6 mdr. 31,4 % år 34,3 % Efterkom- 18,9 % Hash 45,7 % 7-12 mdr. 7,4 % år 30,9 % Indvandrer 4,0 % Opiater 11,4 % mdr. 28,6 % år 14,9 % Steroider 0,6 % Over 25 mdr. 26,9 % Over 50 år 6,9 % Substitutionsmedicin 10,9 % (Tom) 0,6 % Total 100 % Total 100 % Total 100 % Total 100 % *Datagrundlaget bygger på 175 klienter i perioden til