Indstilling Magistraten i Aarhus

Transkript

1 Indstilling Magistraten i Aarhus Til Aarhus Byråd Den 23. august 2013 Forslag til budget for 2014 til Resume Aarhus er en by i vækst, og det sætter sit præg på hele kommunen. Kommunen er desuden ligesom resten af landet på vej ud af den økonomiske krise. I de seneste udmeldinger fra regeringen og det økonomiske råd tegnes der et lidt lysere billede af såvel dansk som international økonomi på lidt længere sigt. Også selvom konjunkturudsigterne fortsat er præget af en vis usikkerhed. I Aarhus Kommune har byrådet løbende igangsat tiltag for at sikre, at økonomien har levet op til de af byrådet fastsatte mål og bevare en stabil økonomi. I de seneste mange år har der været råd til at afholde stigende udgifter på de områder, hvor befolkningsvæksten giver øget efterspørgsel efter servicetilbud. Fortsætter vi efter samme praksis vil det i den kommende budgetperiode betyde, at serviceudgifterne stiger med over 500 mio. kr. i alt. Kommunens gæld er nedbragt efter den plan, som byrådet har lagt. Og gennem hele krisen har et højt investeringsniveau i kommunen bidraget til et højt aktivitetsniveau i byen. Det høje investeringsniveau fortsætter også i I perioden 2014 til 2017 planlægges der nettoinvesteringer på det skattefinansierede område for over 2 mia. kr. i alt. Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling MBA-Budget og Regnskab 8100 Aarhus C Sagsnr. 13/ Journalnr. Sagsbeh. Troels Rottbøll Telefon Direkte telefon Fax tr@aarhus.dk Lixtal: 40 De økonomiske mål er nået gennem dygtig økonomistyring i afdelingerne samt evne til blandt ledere og medarbejdere at effektivisere i de enkelte institutioner. Effektiviseringer og en stram økonomistyring har medført en øget decentral opsparing, hvilket har medvirket til en forbedret likviditetssituation. Økonomistyringen og opsparingen er en medvirkende årsag til, at det foreslås at genindføre de frihedsgrader for forbrug af opsparing, som var gældende før stramningerne i Samtidig med tiltagene for at sikre opfyldelsen af de økonomiske mål, er der også sket en betydelig omprioritering i kommunen. Der er taget hånd om udfordringerne på række områder, herunder socialområdet.

2 Budgetforslaget indeholder på den baggrund en fuldt finansieret nulstilling af socialområdets gæld, som muliggør en ny start og fortsat udvikling af indsatserne på området. I budgetforslaget er der fundet finansiering til at løse en række store problemstillinger blandt andet vedr. stigende udgifter til BPA, og nedbringelse af ventelister for botilbud for voksne handicappede. I den videre budgetlægning bliver gennemførelsen og implementeringen af folkeskolereformen og initiativer på sundhedsområdet blandt de største temaer. I budgetforslaget er der afsat nye midler på begge områder, og byrådet skal drøfte, hvordan disse skal anvendes. Alt dette sker samtidig med at der er råd til at øge udgifterne til pasningstilbud, folkeskole, ældreomsorg og socialområdet i takt med befolkningstilvæksten. Hvis udgifterne på områderne med budgetmodeller øges i samme takt som i tidligere år indebærer det merudgifter på over 500 mio. kr. i budgetperioden. En by i vækst medfører merudgifter til service, men også merindtægter fra skatter, øget andel af statstilskud samt udgiftsbehovsudligning. Indtægterne er indeholdt i budgettet, mens udgifterne til service som følge af befolkningsudviklingen skal drøftes i den videre budgetlægning. Aarhus Kommune skal løbende effektivisere den kommunale drift, så der gives mest mulig service for pengene og gøres plads til nye initiativer. Øgede frihedsgrader for forbrug af opsparing giver en øget fleksibilitet i den decentrale økonomistyring. Fleksibiliteten kan være med til at gøre det muligt at sætte nye effektiviseringstiltag i gang. Regeringen og KL drøfter og fremlægger løbende effektiviseringsforslag som sammen med de muligheder, der ligger i en øget fleksibilitet, kan bruges som værktøjer i den løbende effektivisering af driften i kommunen. I budgetforslaget er der forudsat effektiviseringer svarende til 0,3 % af alle lønbudgetter i budgetperioden. Når de ovenfornævnte tiltag inkl. budgetmodellerne indregnes, er der i budgetperioden et råderum på 8 mio. kr. i årligt gennemsnit. Samtidigt er der et råderum på 215 mio. kr. til nye anlægsinvesteringer oven i de godt 2 mia. kr., der allerede er inde i budgettet. Rådmand Bünyamin Simsek tager forbehold for indstillingen. Rådmand Dorthe Laustsen tager forbehold for budgetteringen af aktivitetsbestemt medfinansiering og botilbud til voksne over 67 år med handicap. Side 2 af 10

3 Rådmand Marc Perera Christensen tager forbehold for magistratens budgetforslag, og knytter følgende kommentarer til forslaget: Det er ganske fornuftigt valgt at budgetlægge med 0-vækst i budgetperioden, hvilket er i overensstemmelse med KL s anbefaling. Til gengæld ser forslaget bort fra mange af KL s øvrige anbefalinger. Det medfører usikre forudsætninger, der samlet beløber sig til 435 mio. kr. i hele budgetperioden. Budgettet indeholder derudover en række mindreudgifter på det ikkestyrbare område. Hvis disse med troværdighed skal indregnes i finansieringen, må det betyde at styringen er så stærk at disse permanent kan overføres til det styrbare område. 2. Beslutningspunkter At 1) Byrådet godkender budgetforslaget for 2014 i overensstemmelse med det nedenstående. At 2) der på fællesmøderne mellem Magistraten og økonomiudvalget tages stilling til, om der skal budgetteres med statsgaranti eller med selvbudgettering af indkomstskatten og de generelle tilskud. At 3) der i budgetdrøftelserne tages stilling til de økonomiske konsekvenser af budgetmodellerne. At 4) de decentraliserede områder skal effektivisere svarende til 0,3 % af afdelingernes lønbudgetter. At 5) begrænsningerne på de decentrale enheders forbrug af opsparing fjernes som følge af en forbedret likviditetssituation At 6) der gennemføres gældssanering af det sociale område som beskrevet i indstillingen og uddybet i bilag 11 og at målet for den finansielle egenkapital korrigeres med 358 mio. kr. ultimo 2017 som følge af gældssaneringen af det sociale område. 3. Baggrund Fastsættelse af målet for de økonomiske nøgletal Af nøgletallene fremgår et overskud på den skattefinansierede del af driften. Gennemsnittet af dette driftsoverskud skal dække de gennemsnitlige anlægsudgifter på længere sigt. Det anlægsniveau som ønskes afholdt, er dermed måltallet for driftsoverskuddet. Dette måltal er opgjort til 426 mio. kr. i årligt gennemsnit. Byrådet har besluttet et fast niveau for den finansielle egenkapital inklusiv en løbende korrektion som følge af den byrådsbesluttede plan for gældsafvikling. Jævnfør det senere afsnit om afviklingen af social- Side 3 af 10

4 områdets gæld foreslås målet for den finansielle egenkapital ved udgangen af budgetperioden korrigeret med 358 mio. kr. Målet er herefter en finansiel egenkapital på mio. kr. ved udgangen af Udgangspunktet for de økonomiske nøgletal I februar indgik regeringen og KL en forståelse om regeringens konkurrenceevnepakke Vækstplan DK. Vækstplanen fastlagde rammerne for den kommunale økonomi i de kommende år. I juni indgik KL og regeringen den endelige aftale, der fastlægger kommunernes økonomi i I forlængelse af aftalen udsendte KL i juli en tilskudsmodel som beregner kommunernes udgifter og indtægter i perioden Tilskudsmodellen med korrektionerne beskrevet i afsnit 7 - danner udgangspunkt for de økonomiske nøgletal som præsenteres i afsnit 7. Analyser der fremsendes sammen med budgetforslaget Med budgetforslaget afrapporteres en række analyser, som byrådet har besluttet gennemført. Det drejer sig primært om analyser af en række ikke-styrbare områder og muligheden for at overføre disse til det styrbare område (bilag 7-9). Endvidere medsendes analyser af decentral opsparing og en analyse behandlet og besluttet i Direktørgruppen vedr. befordringsområdet. Konsekvenserne af sidstnævnte vil blive indarbejdet i forbindelse med reserveudmøntningen på 1. fællesmøde. 4. Den forventede effekt Effekten af budgetforslaget er: I forhold til måltallet, er der i perioden et årligt driftsoverskud på de skattefinansierede områder på 672 mio. kr. før budgetmodellerne indregnes og 581 mio. kr. efter budgetmodellerne indregnes. I forhold til målet for den finansielle egenkapital ved udgangen af 2017, er den finansielle egenkapital forbedret med 581 mio. kr. før budgetmodellerne indregnes og 31 mio. kr. efter budgetmodellerne indregnes. At der i perioden er et årligt råderum på 145 mio. kr. før budgetmodellerne indregnes, og 8 mio. kr. efter budgetmodellerne indregnes 1 Når der efterfølgende i indstillingen sammenlignes med måltallet for den Finansielle Egenkapital, er det inklusiv den gældsafvikling, der blev besluttet i budget 2012, samt den foreslåede korrektion vedr. afviklingen af gælden på socialområdet. Side 4 af 10

5 5. De planlagte ydelser De kommunale ydelser i 2014 er beskrevet i de budgetbemærkninger, som magistratsafdelingerne har udarbejdet. Budgetbemærkningerne findes på kommunens hjemmeside og H-drevet (Hotellet). I bilag 4 foreslås, at Aarhusmålene justeres og skrives ind i budgettets generelle bemærkninger. 6. Organisering af indsatsen I de kommende budgetdrøftelser mellem byrådets partier skal der tages nærmere stilling til en række emner. I relation til driften skal der tages stilling til hvordan de afsatte reserver vedr. folkeskolereformen, sundhedsvæsnet, befordring og den tværgående velfærdsteknologiske pulje skal udmøntes. Hertil kommer kommunens andel af det midlertidige tilskud på folkeskoleområdet, som forventes udmeldt i august. Beløbet er foreløbig ikke indarbejdet i budgettet. Ligeledes skal der tages stilling til, om der skal udarbejdes en byrådsindstilling om en mere aktiv placering af kommunens overskydende likviditet. På anlægssiden skal der tages stilling til hvordan råderummet på 215 mio. kr. til nye anlægsinvesteringer skal anvendes. 7. Konsekvenser for ressourcer De økonomiske nøgletal uden budgetmodeller Indholdet af og forudsætningerne for de økonomiske nøgletal beskrives i nedenstående og uddybes i bilag 1 og 2. Byrådet vedtog i budget 2012, at det først er i den politiske behandling af budgettet, at konsekvenserne af budgetmodeller skal behandles. Nøgletallene præsenteres både uden og med budgetmodellerne. Tabel 1: Nøgletal i budgetperioden UDEN budgetmodeller R 2012 KB 2013 B 2014 BO 2015 BO 2016 BO 2017 Overskud på skattefinansierede driftsområder Nettoudg. på skattefinansierede anlægsområder Resultat vedr. de skattefinansierede områder i alt - mio. kr. / løbende priser Finansiel egenkapital Side 5 af 10

6 Det gennemsnitlige overskud på de skattefinansierede driftsområder i perioden 2012 til 2017 er på 672 mio. kr., hvilket er over det fastsatte måltal. Samtidig er der et forholdsvist højt anlægsniveau i perioden. Det samlede resultat på de skattefinansierede drifts- og anlægsområder slår igennem i den finansielle egenkapital, der er mio. kr. med udgangen af En finansiel egenkapital på dette niveau er 581 mio. kr. bedre, end måltallet for den finansielle egenkapital. Hvad er indregnet i nøgletallene På indtægtssiden er det i nøgletallene indregnet, at det ekstraordinære tilskud til kommunerne fortsætter med 1,5 mia. kr. i årene På baggrund af de seneste opgørelser fra skat samt den historiske udvikling siden år 2000, er det vedr. skatteindtægterne forudsat, at udskrivningsgrundlaget i Aarhus Kommune årligt stiger med 0,4 % mere end på landsplan. For en nærmere beskrivelse af forudsætningerne på indtægtssiden henvises til bilag 1. I nøgletallene er Aarhus Kommunes andel af DUT-beløbet på 12 mio. kr. i 2014 og 24 mio. kr. i årene reserveret til implementeringen af folkeskolereformen. Herudover er der reserveret yderligere 10 mio. kr. i 2014 og 20 mio. kr. i de efterfølgende år til at imødekomme forventede merudgifter ved implementeringen af folkeskolereformen. Der er endnu ikke taget stilling til, hvordan pengene skal anvendes. Endvidere er der som følge af en revurdering af de ikke-styrbare områder i MBU indregnet mindreudgifter for 23 mio. kr. i 2014, 26 mio. kr. i 2015, 29 mio. kr. i 2016 og 32 mio. kr. i 2017 for en nærmere beskrivelse se bilag 1. Desuden er det ikke-styrbare budget til aktivitetsbestemt medfinansiering i MSO reduceret med 16 mio. kr. i hhv og Budgettet er herefter i alle år på niveau med den vurdering, der blev fremlagt i afdelingernes budgetforslag for Med regeringsaftalen følger 17 mio. kr. årligt til sundhedsområdet. De 17 mio. kr. er foreløbigt optaget på en reserve. Jævnfør regeringsaftalen forudsættes beløbet finansieret delvist af besparelser på befordringsområdet. Det er derfor forudsat, at Aarhus Kommune skal aflevere 5,8 mio. kr. årligt som følge af besparelser på befordringsområdet. Der forventes en årlig merindtægt på 12 mio. kr. som følge af forventningerne til den øgede merforrentning ved at kommunens overskydende likviditet placeres i aktivtyper, som på kort sigt er lidt mere risikobetonet, end tilfældet er i dag. Området er nærmere beskrevet i Side 6 af 10

7 bilag 1. Hvis byrådet godkender den beskrevne model, vil der blive udarbejdet en byrådsindstilling herom. Som følge af udtalelser fra Statsforvaltningen og afgørelser i Ankestyrelsen er der reserveret i gennemsnit 24 mio. kr. årligt til afvikling af ventelisten på botilbud for voksne handicappede, samt forventede merudgifter på området for Borgerstyret Personlig Assistance (BPA). Samtidig er den hidtidige reserve på 8,5 mio. kr. til BPA-ankesager vedr. betalingskommuner nulstillet som følge af en principafgørelse i Den Sociale Ankestyrelse, der giver Aarhus Kommune medhold. I nøgletallene er der reserveret 10 mio. kr. årligt til en evt. tværgående velfærdsteknologisk pulje. I nøgletallene er indregnet effekten af gældssanering af det sociale område, inkl. midler til at afdelingen kan gennemføre en ønsket investering i energirenovering af bygningsmassen. Se afsnit nedenfor. Det er forudsat, at der gennemføres generelle effektiviseringer på 0,3 % af lønsum på styrbare decentraliserede områder. Mindreudgiften udgør 26 mio. kr. i 2014 og 2015 og 27 mio. kr. i 2016 og Aarhus kommune har indgået en aftale med boligselskaberne om indfrielse af tilbagefaldsklausuler. Indtægten herfra er indregnet som et råderum til nye kvoter til alment byggeri og andre anlægsinvesteringer. Fra råderummet er trukket udgifterne til det boligsociale fællessekretariat. Råderummet er herefter på 215 mio. kr. Herudover er der indregnet en række mindre mer- og mindreudgifter blandet andet på reserven. Ændringerne er nærmere beskrevet i bilag 1 samt i budgetbemærkningerne til reserven. De økonomiske nøgletal med budgetmodeller Hvis konsekvenserne af budgetmodellerne lægges ind i budgettet, vil der skulle tilføres serviceområderne 129 mio. kr. i årligt gennemsnit i perioden Herefter vil nøgletallene se ud som i tabel 2. Side 7 af 10

8 Tabel 2: Nøgletal i budgetperioden MED budgetmodeller R 2012 KB 2013 B 2014 BO 2015 BO 2016 BO 2017 Overskud på skattefinansierede driftsområder Nettoudg. på skattefinansierede anlægsområder Resultat vedr. de skattefinansierede områder i alt - mio. kr. / løbende priser Finansiel egenkapital Det gennemsnitlige overskud på de skattefinansierede driftsområder vil herefter være 580 mio. kr., hvilket er over det fastsatte måltal på 426 mio. kr. Den finansielle egenkapital vil være mio. kr. ved udgangen af perioden, hvilket er 31 mio. kr. bedre end det mål, der er fastsat for denne. Resultatet betyder, at der i årligt gennemsnit er et råderum på 8 mio. kr. Hvis der ønskes igangsat nye initiativer i budgetperioden for mere end de 8 mio. kr. årligt, skal der findes finansiering hertil i den videre budgetlægning. Begrænsningerne på forbrug af opsparing fjernes Som følge af en stram likviditetssituation besluttede byrådet i 2011 at indføre begrænsninger på magistratsafdelingernes muligheder for at forbruge af den decentrale opsparing disse blev efterfølgende skærpet i 2012 ved behandlingen af regnskabet for Siden indførelsen af begrænsningerne er likviditetssituationen klart forbedret. Det skyldes ikke mindst en øget decentral opsparing, der udspringer af en dygtig økonomistyring og evne til blandt ledere og medarbejdere til at effektivisere i de enkelte institutioner. En nærmere beskrivelse og analyse af de decentrale områders opsparing fremgår af bilag 5. På baggrund af analysen og den forbedrede likviditetssituation foreslås det at genindføre de frihedsgrader for forbrug af opsparing, som var gældende før stramningerne i I forlængelse heraf indarbejder magistratsafdelingerne - i det endelige budget - de ønsker til forbrug af opsparing, som de har fremsendt i forbindelse med afdelingernes budgetforslag. Gældssanering af det sociale område Det blev i budgetforliget for 2013 aftalt, at der frem mod Budget 2014 skulle ske en vurdering af mulighederne for hel eller delvis gældssanering af det sociale område. En forudsætning for en eventuel gældssanering var, at der er økonomisk balance på det sociale område. Side 8 af 10

9 Gennem hårdt og vedholdende arbejde og målrettede prioriteringer, er det lykkedes at genskabe den økonomiske balance på det sociale område. På den baggrund, og for at muliggøre den fortsatte udvikling af det sociale område, gennemføres en gældssanering, således at socialforvaltningens gæld afvikles med Magistratens budgetforslag. Det er endvidere lykkedes Socialforvaltningen at nedbringe udgifterne til merudgiftsydelser for børn, unge og voksne med særlige behov med 6 mio. kr. årligt i forhold til det budget, der i øjeblikket er afsat i 2014 og frem. Området gøres styrbart fra og med budget Ligeledes kan der på initiativ af Sociale Forhold og Beskæftigelse gennemføres en styrket indsats i forhold til korrekt registrering af borgernes betalingskommune, som udløser merindtægter for kommunen i størrelsesorden 6 mio. kr. årligt (se bilag 12). De samlede mindreudgifter på ca. 12 mio. kr. årligt svarer til den kapitaliserede værdi af gældssaneringen på 406 mio. kr. - inkl. midler til at afdelingen kan gennemføre en ønsket investering i energirenovering af bygningsmassen. Gældssaneringen er dermed fuldt finansieret i budgetforslaget. Selv om gældssaneringen af det sociale område er fuldt finansieret i budgetperioden, påvirker ordningen den finansielle egenkapital. Derfor foreslås målet for den finansielle egenkapital ultimo 2017 korrigeret med 358 mio. kr. Jacob Bundsgaard / Niels Højberg Side 9 af 10

10 Bilag Bilag 1: Budgetforudsætninger, resultatopgørelsens poster og serviceudgifter i magistratens budgetforslag for Bilag 2: Ændringer i økonomien siden vedtagelsen af Budget Bilag 3: Oversigt over sager henvist til budgetdrøftelserne Bilag 4: Arbejdet med Mål for Aarhus i budgetprocessen Bilag 5: Analyse af reglerne for decentral opsparing i Aarhus Kommune Bilag 6A: Befordring Analyse og indstilling Bilag 6B: Slutrapport - Kort analyse af kommunal befordring i Aarhus Kommune Bilag 7: Analyse af det ikke-styrbare område seniorjob Bilag 8: Analyse af den styringsmæssige status af merudgiftsydelserne efter 41, 42 og 100 i den Sociale Servicelov Bilag 9: Status på analyse af ½ behandlingsmæssigt fripladstilskud med henblik på vurdering af de økonomiske styringsmuligheder på området Bilag 10: Gældssaneringsbehov på det sociale område Bilag 11: Business case Korrekt cpr.-registrering på det sociale område Skrivelser fra magistratsafdelingerne: Bilag 12: Følgebrev fra MSB Bilag 13: Notat fra MSB: Notat vedr. Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) Bilag 14: Følgebrev fra MTM Bilag 15: Finansiering af kloakering i kommunale kolonihaveområder Bilag 16: Følgebrev fra MSO Bilag 17: Notat fra MSO: Overdragelse af Kontakt- og ledsagerordning for døvblinde fra Magistratsafdeling for Sociale Forhold og Beskæftigelse til Magistratsafdeling for Sundhed og Omsorg Bilag 18: Følgebrev fra MKB Bilag 19: Følgebrev fra MBU Bilag 20: Følgeskrivelse fra MBU Bilag 21: Notat fra MBU: Notat vedr. Moderniseringsaftalen Bilag 22: Notat fra MBU: Forventede mindreudgifter på det ikke-styrbare område Bilag 23: Følgebrev fra BA Side 10 af 10

11 Bilag 1 Budgetforudsætninger, resultatopgørelsens poster og serviceudgifter i magistratens budgetforslag for I dette bilag gennemgås forudsætningerne for budgettet samt de enkelte poster i resultatopgørelsen mere grundigt. Det beskrives endvidere, hvordan serviceudgifterne i budgettet udvikler sig i forhold til den servicevækstramme for 2014, som KL har fastlagt. Herudover er de væsentligste bevillings- og økonomistyringsmæssige ændringer i budgettet beskrevet. Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Beskrivelserne i dette bilag af den økonomiske udvikling i budgetforslaget for sker ved at sammenligne med det vedtagne budget for Det vil sige, at fokus er på den økonomiske udvikling hen over årene i perioden MBA-Budget og Regnskab 8100 Aarhus C Der henvises til bilag 2 for en beskrivelse af ændringerne i de enkelte år i forhold til det, der var indeholdt i budgettet for Fokus i bilag 2 er således de ændringer, der er sket i de enkelte år, siden byrådet sidste gang blev forelagt økonomien i budgettet. 1. Budgetforudsætninger I dette afsnit er beskrevet de nye forudsætninger, der ligger til grund for nøgletallene i magistratens budgetforslag. I nøgletallene indgår det korrigerede budget for Korrigeret budget for 2013 er det vedtagne budget for 2013 ajourført med de tillægsbevillinger, der er magistratsgodkendt medio juni Endvidere er der korrigeret for konsekvenser af regnskab Det vil sige, at der er korrigeret for overførsler af overskud på de decentraliserede områder og af rådighedsbeløb m.v.. Der er desuden i overensstemmelse med hidtidig budgetpraksis foretaget en teknisk korrektion vedrørende forbruget af overskud på de decentraliserede områder, således at det samlede opsparede overskud er forudsat forbrugt i budgetperioden. Sagsnr. 13/ Journalnr. Sagsbeh. Troels Rottbøll Telefon Direkte telefon Fax tr@aarhus.dk Korrektioner til tilskudsmodellen I budgetforslaget er tilskuds- og udligningsbeløbene som udgangspunkt budgetteret på grundlag af KL s tilskudsmodel og med udgangspunkt i valg af statsgaranti. KL s tilskudsmodel er dog sammenholdt med Aarhus Kommunes egne skøn, der giver en række korrektioner af de generelle tilskud.

12 På overførselsområdet budgetteres der med en årlig underkompensation på 25 mio. kr. Tabet er dog fratrukket de forventede positive effekter af investeringsmodellerne på beskæftigelsesområdet. Se også afsnit 3.2. kl s tilskudsmodel skønnes at være for pessimistisk i overslagsårene, og der er derfor indlagt en forventning om et forhøjet balancetilskud for kommunerne under ét på 1,5 mia. kr. i overslagsårene. Dette niveau svarer til de antagelser, som KL havde i den tilskudsmodel, der var udsendt i foråret I indtægterne fra de generelle tilskud er indregnet et tilskud fra den sociale særtilskudspulje på 45 mio. kr. årligt. Og endeligt er det særlige tilskud til folkeskolereformen på 300 mio. kr. i 2014, 600 mio. kr. i 2015 og 2016 og 300 mio. kr. i 2017 endnu ikke indarbejdet i budgetforslaget. Aarhus Kommunes andel af tilskuddet forventes udmeldt ultimo august, således at det kan indgå i de videre budgetdrøftelser. Forudsætningerne vedr. udligning og generelle tilskud er nærmere beskrevet i afsnit 8. Renter I budgetforslaget er der optaget en reserve på 12 mio. kr. årligt som følge af forventningerne til den øgede merforrentning ved at kommunens overskydende likviditet placeres i lidt mere risikobetonet aktivtyper, end tilfældet er i dag. Ved at placere kommunens overskydende likviditet mere aktivt kan der over tid opnås en højere forrentning. Dette kan opnås ved at en mindre andel, for eksempel op til 20 %, af porteføljen placeres i aktivtyper, der på kort sigt er lidt mere risikobetonet end tilfældet er i dag. Hvis byrådet godkender forventningerne til merindtægterne på renterne, vil der blive udarbejdet en byrådsindstilling herom. Forudsætningerne vedr. renter er nærmere beskrevet i afsnit 6. Folkeskolen I forbindelse med vedtagelsen af folkeskolereform er der optaget en reservebeløb på 12 mio. kr. i 2014 og 24 mio. kr. i årene svarende til Aarhus kommunes andel af den permanente del af kompensationen herfor. Herudover er der reserveret 10 mio. kr. i 2014 og 20 mio. kr. i 2015 og frem til imødegåelse af merudgifter ved implementering af folkeskolereformen. Det lavere beløb i 2014 skyldes, at reformen først træder i kraft fra august Side 2 af 28

13 Udfasning af aldersreduktion for lærere Der er budgetteret med merudgifter på 5 mio. kr. i 2014 og 13 mio. kr. i efterfølgende år til finansiering af merudgifter som følge af ændrede arbejdstidsregler for folkeskolelærer der er over 60 år. Mindreudgifter til fripladser, søskenderabatter, undervisning af anbragte børn og tjenestemandspensioner I forbindelse med Regnskab 2012 blev der identificeret en række mindreudgifter på det ikke-styrbare område i MBU. I regnskabsbemærkningerne blev det foreslået, at konsekvenserne for de efterfølgende år skulle vurderes i samarbejde mellem MBU og Borgmesterens Afdeling frem mod magistratens budgetforslag. Dette ikke mindst i lyset af, at det er nødvendigt nøje at vurdere hvilke dele af mindreudgifterne, der allerede er indarbejdede i forbindelse med opdateringen af budgetmodellerne. Denne revurdering er gennemført og der er i samarbejde mellem MBU og Borgmesterens Afdeling foreslået mindreudgifter på 20 mio. kr. årligt fra 2014 og frem. Denne vurdering er beskrevet vedhæftede bilag 21. Denne revurdering har medført, at forventningen til udgifterne til tjenestemænd i den lukkede gruppe, der går på pension før det fyldte 63½ år, er reduceret med 5 mio. kr. årligt. Den vurdering bygger på udgifterne i Borgmesterens Afdeling har herudover vurderet budgettet ud fra antallet af aktive tjenestemænd, der i de kommende år har mulighed for at trække sig tilbage før det 63½ år. Da denne gruppe gradvist bliver mindre er forventningen til udgiftsbudgettet yderligere reduceret med 3 mio. kr. i 2014, 6 mio. kr. i 2015, 9 mio. kr. i 2016 og 12 mio. kr. i 2017 i forhold til det ovenfor beskrevne 2013 niveau. Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) Som følge af Ankestyrelsens afgørelse i en sag fra Horsens Kommune, vil en del af de forudsatte styringstiltag på området for BPA ikke kunne gennemføres som forventet i budgettet for Ved indgangen til 2014 er de forventede nettomerudgifter som følge heraf opgjort til 10 mio. kr. årligt. Herudover forventes der i forlængelse af Horsens-sagen en yderligere vækst. I Magistratens budgetforslag er der på den baggrund derfor reserveret 14 mio. kr. i 2014 stigende til 26 mio. kr. i 2017 til BPA. På BPA-området har der i budgettet for været optaget en reserve på 8,5 mio. kr. årligt vedrørende ankesager, hvor en række betalingskommuner har opsagt betalingsaftalen med Aarhus Kommune på grund af intern flytning i Aarhus Kommune. Den sociale Ankestyrelse har i en principafgørelse givet Aarhus Kommune medhold i, at Side 3 af 28

14 disse kommuner fortsat skal betale for BPA-ydelsen. På denne baggrund er reserven vedrørende BPA sager om intern flytning på 8,5 mio. kr. årligt i 2014 og frem nulstillet. Det kan oplyses, at der er anlagt retssag ved domstolene. Såfremt Aarhus Kommune taber her, vil der skulle findes fornyet finansiering til området. Forventningen er dog, at domstolene stadfæster praksis fra den Sociale Ankestyrelse. I forlængelse heraf kan det endvidere nævnes, at der løbende pågår en retsudvikling på området. Det retslige begreb medvirken kan således være under forandring. Der er ikke optaget reservebeløb til imødegåelse af eventuelle merudgifter for Aarhus Kommune som følge heraf, idet dette som udgangspunkt må forudsættes at være indeholdt i de midler der samlet set er afsat til BPA-området i budgetforslaget. Botilbud for voksne handicappede Med vedtagelsen af budgettet for blev der afsat drifts- og anlægsmidler til at afvikle ventelisten til botilbud for voksne med handicap. I forbindelse med bevillingen blev det forudsat, at en ventetid på op til tre år var acceptabel, når en borger var visiteret til et botilbud. Det blev derudover forudsat, at en andel af borgerne på ventelisten ville sige nej tak til et midlertidigt tilbud mod at få garanteret en plads i et af de nye tilbud (med længere ventetid til følge). Med Statsforvaltningens udtalelse i sagen og Byrådets efterfølgende beslutning om at anerkende Statsforvaltningens tolkning af gældende ret på området (byrådsbeslutning den 17. april 2013), stemmer forudsætningerne ikke længere overens med Socialforvaltningens faktiske udgifter på området. Ændringen indebærer en række merudgifter - såvel permanente som engangsudgifter som Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse og Borgmesterens Afdeling har vurderet i fællesskab. Til finansiering af merudgifterne i årene er der i budgetforslaget afsat en merudgiftsreserve på 16 mio. kr. i 2014, 15 mio. kr. i 2015 og 2016 samt 9 mio. kr. i Der er i den afsatte reserve alene taget højde for driftsudgifterne på området. For at sikre økonomisk balance i den fremadrettede overholdelse af ventelistegarantien vil der være behov for at sikre en vis egenforsyning via fortsat udbygning af pladser på det sociale område. Udbygningsbehovet indgår i drøftelserne om en ny anlægsplan i budgettet for Sundhedsområdet I regeringsaftalen er Regeringen og KL enige om at prioritere sundhedsområdet højt, og at sikre mest mulig sundhed for pengene. Der Side 4 af 28

15 er desuden enighed om, at styrke den forebyggende og sundhedsfremmende indsats i kommunerne med 300 mio. kr. årligt. På reserven optages Aarhus Kommunes andel heraf svarende til 17 mio. kr. Af regeringsaftalen fremgår det, at midlerne skal understøtte indsatsområderne i de fem nye sundhedsaftaler og anvendes med fokus på den patientrettede forebyggelse samt i forhold til patienter, der typisk har behandlingsforløb på tværs af sektorgrænser. Det afklares i den videre budgetlægning hvordan reserven udmøntes. Befordring I regeringsaftale forudsættes det at 100 mio. kr. ud af det samlede løft på 300 mio. kr. til sundhed skal findes i kommunerne via effektivisering af befordringsområdet. I budgetforslaget er Aarhus kommunes andel på 6 mio. kr. af den forudsatte besparelse på befordring er optaget på reserven. Høreapparater Med virkning fra 1. januar 2013 er finansierings- og bevillingsansvar for høreapparater overgået fra kommunerne til regionerne. I forbindelse med opgaveoverdragelsen er kommunernes bloktilskud reduceret tilsvarende regnskab 2011-niveau. Aarhus Kommunes budget til høreapparater er i perioden i gennemsnit 3,8 mio. kr. mindre end Aarhus Kommunes andel af det reducerede bloktilskud. Da det er et ikke-styrbart område, er der tale om et tab for Aarhus Kommune. Derfor optages der en merudgiftsreserve på differencen mellem DUT-beløbet og Aarhus Kommunes budget på området. Konkret er reserven på 4,6 mio. kr., 4,0 mio. kr., 3,6 mio. kr. og 3,2 mio. kr. i årene Afvikling af gæld på socialområdet I budgetforslaget er indregnet effekten af gældssanering af det sociale område, inkl. midler til at afdelingen kan gennemføre en ønsket investering i energirenovering af bygningsmassen. Samlet set har saneringen en værdi på 406 mio. kr. som kapitaliseres og finansieres via mindreudgifter på 12 mio. kr. årligt. Mindreudgifterne findes ved, at det er lykkedes Socialforvaltningen at nedbringe udgifterne til merudgiftsydelser for børn, unge og voksne med særlige behov med 6 mio. kr. årligt i forhold til det budget, der i øjeblikket er afsat i 2014 og frem. Ligeledes kan der på initiativ af Sociale Forhold og Beskæftigelse gennemføres en investeringsmodel vedr. en styrket indsats i forhold til korrekt registrering af borgernes betalingskommune, som forventes at udløse merindtægter for kommunen på gennemsnitligt 6 Side 5 af 28

16 mio. kr. årligt i budgetperioden (se bilag 12). Gældssaneringen er dermed fuldt finansieret i budgetforslaget. Atletion Som forudsat i de seneste forhandlinger med driftsherren på Atletion er det aftalt, at der ultimo 2013 skal foretages en forhandling omkring visse dele af aftalen. Med henblik på det forventede udbud af idrætsanlægget i 2020 er der afsat en reserve på 5 mio. kr. årligt til finansiering af nødvendige justeringer af driften m.v på hele idrætsanlægget. Disse justeringer vil bl.a. have det formål at sikre, at der i en udbudssituation er et afklaret ejerskab til nødvendigt udstyr og anlæg. Desuden sigtes der på, at skabe bedre vilkår for breddeidrætten. Samtidig skal der ske en optimering af den daglige brug og drift og vedligeholdelse, så den er i overensstemmelse med den aktuelle viden omkring den daglige drift, herunder idrættens brug af idrætsanlægget. Ændret fremskrivning af løn og anlæg Fremskrivningen af anlæg er sat ned i forbindelse med aftalen mellem Regering og KL i juni På den baggrund er der optaget en reserve på 3,5 mio. kr. i 2014, 3,4 mio. kr. i 2015, 1,7 mio. kr. i 2016 og 0,9 mio. kr. i 2017 (2014-priser). Mindreudgifterne vil blive fordelt i forbindelse med den endelige budgetvedtagelse. KL nedjusterede i juni 2013 lønskønnet for I forhold til KL s skøn fra marts 2013 er der tale om en nedjustering på samlet set 0,03 procentpoint. I Aarhus Kommune udgør ændringen ca. -2,6 mio. kr. årligt i 2014 og frem. Der er derfor optaget en reserve med henblik på senere udmøntning til afdelingerne. Tilbagekøbsklausuler og Det Boligsociale Fællessekretariat I budgetforslaget er der et råderum på 215 mio. kr. som følge af aftalen med boligorganisationerne om frikøb af tilbagefaldsklausuler. Beløbet svarer til indtægten fra salg af tilbagefaldsklausuler fraregnet bidrag til drift af Det Boligsociale Fællessekretariat. Der er optaget en reserve på 1,3 mio. kr. årligt til driften i perioden Forrentning af den fri egenkapital på varmeområdet På anlægsreserven er der i budgetforslaget optaget en merindtægtsreserve på 5,2 mio. kr. i Reserven vedrører forrentning af den fri egenkapital på varmeområdet. Reserven blev oprindeligt optaget i budgettet for 2012 til finansiering af klimatilpasning i Aarhus Midtby. Efterfølgende blev slusen i Aarhus Å forudsat takstfinansieret, idet reserven blev fastholdt som generel finansiering i budgettet for I forbindelse med indarbejdelsen af 2017 som nyt overslagsår blev Side 6 af 28

17 reserven ikke videreført. Dette er nu sket i Magistratens budgetforslag. Aktivitetsbestemt medfinansiering og velfærdsteknologisk pulje I bestræbelserne på at lægge det mest retvisende budget er det ikkestyrbare budget til aktivitetsbestemt medfinansiering revurderet i forbindelse med afdelingernes budget. Revurderingen gav anledning til at budgettet for 2014 blev reduceret med 20 mio. kr. De 10 mio. kr. af disse er for 2014 og frem er reserveret til eventuel oprettelse af en tværgående pulje til velfærdsteknologi. I oprindelige budget var der en vækst i budgettet på området på 16 mio. kr. i 2016 og Disse midler var en tilbageførsel af de 17 mio. kr., der blev givet i årene til indsats for ældre medicinske patienter, kronikere m.fl. og som også skulle nedbringe den aktivitetsbestemte medfinansiering. Det nye budgetniveau i 2014 er i afdelingernes budget forudsat uændret i alle årene i budgetperioden, hvorfor væksten på de 16 mio. kr. i 2016 og 2017 er neutraliseret. Effektiviseringer I budgetforslaget er indregnet effektiviseringer svarende til 0,3 % af alle lønbudgetter i budgetperioden. 0,3 % af lønbudgetterne svaret til ca. 26 mio. kr. i 2014 og 2015 og 27 mio. kr. i 2016 og Skat I 2012 skønnes væksten i udskrivningsgrundlaget i Aarhus at ligge 0,6 procentpoint over landsplan, mens det i 2013 skønnes at være på niveau med landsplan. Fra tillægges Aarhus 0,4 procentpoint årligt i forhold til KL s skøn for landsplan ud fra en forventning om en fortsat betydelig større stigning i befolkningstilvæksten i Aarhus end på landsplan. Historisk set har der i perioden været en gennemsnitlig mervækst på 0,5 %-point i udskrivningsgrundlaget i Aarhus i forhold til landsplan. I samme periode har den gennemsnitlige befolkningstilvækst i Aarhus ligeledes ligget ca. 0,5 %-point over landsplan. I budgetforslaget er der i 2014 budgetteret med valg af statsgaranti. Se også afsnit 9. På selskabsskatteområdet afregnes der i 2014 for indkomståret I 2014 budgetteres med, at Aarhus Kommune modtager et ekstraordinært stort beløb svarende til 9,4 % af de samlede kommunale selskabsskatter på landsplan. Beløbet i 2014 er ekstraordinært højt på grund af to store afregninger vedrørende tidligere år. Da de to store afregninger er påklaget, kan der være en risiko for, at Aarhus Kommune kan komme til at tilbagebetale en del af beløbet senere. Dette er dog ikke indregnet i budgettet. Side 7 af 28

18 Beskæftigelsesmæssig rehabilitering og BPA Overflytningen af opgaverne fra 2014 vedr. beskæftigelsesmæssig rehabilitering og BPA mellem Sociale Forhold og Beskæftigelse og Sundhed og Omsorg, er endnu ikke indarbejdet budgetforslaget. Det forventes at ske som led i den videre budgetlægning. 2. Resultatopgørelsen De præsenterede tal i den resterende del af dette bilag er fortrinsvis opgjort på baggrund af tabel 1b, der viser den økonomiske situation, som den ser ud inkl. konsekvenserne af budgetmodellerne. De økonomiske nøgletal uden budgetmodellerne fremgår af tabel 1a. Både tabel 1a og 1b indeholder alle de øvrige forudsætninger, der er beskrevet i indstillingen om magistratens budgetforslag. Side 8 af 28

19 Tabel 1a. Resultatopgørelse. Overskud og finansiel egenkapital (uden budgetmodeller; som tabel 1 magistratens budgetindstilling) Skattefinansierede nettoudgifter: R2012 B2013 KB2013 B2014 BO2015 BO2016 BO mio. kr. / løbende priser -- Drift, ekskl. hvile i sig selv -virksomheder,(2014-priser) Pris- og lønstigninger Renter Finansielle tilskud Skattefinansierede udgifter i alt Nettoindtægter: Tilskud og udligning Skatter Indtægter i alt Resultat (overskud) vedr. de skattefinansierede driftsområder i alt* Skattefinansierede nettoanlægsudgifter: Anlæg, ekskl. takstfinansierede områder (2014-priser) Pris- og lønstigninger De skattefinansierede anlægsområder i alt. Resultat (overskud) vedr. de skattefinansierede områder i alt* Finansiering Ændringer i mellemværende med takstfinansierede områder (2014-priser) Nettodriftsoverskud vedr. ældreboliger (2014-priser) Anlægsudg. til ældreboliger (90%)(2014-priser)** Pris- og lønstigninger Finansforskydninger Ændringer i den langfristede gæld Ændringer i kassebeholdning Finansiel egenkapital*** Minus angiver et underskud **De resterende 10 % i er en skattefinansieret anlægsudgift. ***En negativ finansiel egenkapital angives med et minus. Den finansielle egenkapital består af kassebeholdningen plus langfristede tilgodehavender fratrukket den skattefinansierede lang- og kortfristede gæld. For at gøre udviklingen i årene så realistisk som muligt er den finansielle egenkapital i disse år opgjort på baggrund af det korrigerede budget for KB 2013 er baseret på tillægsbevillinger medio juni 2013, herunder de bevillinger, der er tiltrådt ved regnskabsaflæggelsen for Side 9 af 28

20 Tabel 1b. Resultatopgørelse. Overskud og finansiel egenkapital (inklusiv budgetmodeller; som tabel 3 magistratens budgetindstilling) Skattefinansierede nettoudgifter: R2012 B2013 KB2013 B2014 BO2015 BO2016 BO mio. kr. / løbende priser -- Drift, ekskl. hvile i sig selv -virksomheder,(2014-priser) Pris- og lønstigninger Renter Finansielle tilskud Skattefinansierede udgifter i alt Nettoindtægter: Tilskud og udligning Skatter Indtægter i alt Resultat (overskud) vedr. de skattefinansierede driftsområder i alt* Skattefinansierede nettoanlægsudgifter: Anlæg, ekskl. takstfinansierede områder (2014-priser) Pris- og lønstigninger De skattefinansierede anlægsområder i alt. Resultat (overskud) vedr. de skattefinansierede områder i alt* Finansiering Ændringer i mellemværende med takstfinansierede områder (2014-priser) Nettodriftsoverskud vedr. ældreboliger (2014-priser) Anlægsudg. til ældreboliger (90%)(2014-priser)** Pris- og lønstigninger Finansforskydninger Ændringer i den langfristede gæld Ændringer i kassebeholdning Finansiel egenkapital*** Minus angiver et underskud **De resterende 10 % i er en skattefinansieret anlægsudgift. ***En negativ finansiel egenkapital angives med et minus. Den finansielle egenkapital består af kassebeholdningen plus langfristede tilgodehavender fratrukket den skattefinansierede lang- og kortfristede gæld. For at gøre udviklingen i årene så realistisk som muligt er den finansielle egenkapital i disse år opgjort på baggrund af det korrigerede budget for KB 2013 er baseret på tillægsbevillinger medio juni 2013, herunder de bevillinger, der er tiltrådt ved regnskabsaflæggelsen for Side 10 af 28

21 3. Skattefinansierede driftsudgifter De skattefinansierede driftsudgifter inklusiv budgetmodeller (tabel 1b) er på mio. kr. I 2015 stiger udgifterne med 88 mio. kr. og i 2016 og 2017 stiger driftsudgifterne med yderligere 48 og 56 mio. kr. Stigningen skyldes blandt andet skyldes udviklingen i budgetmodellerne. For en nærmere uddybning henvises til afsnit 3.1.b. I forbindelse med årets økonomiaftale mellem KL og Regeringen blev der - i lighed med de tidligere år - aftalt en maksimal ramme for kommunernes samlede udgifter på serviceområderne i I det følgende er de samlede skattefinansierede udgifter beskrevet, dels for udgifter omfattet af servicerammen (afsnit 3.1), og dels for udgifter vedrørende overførsler (afsnit 3.2). 3.1 Skattefinansierede serviceudgifter og vækstrammen for serviceudgifter Nedenfor er angivet udviklingen i henholdsvis vækstrammen og budgettet for serviceudgifterne for budget A. Rammen for serviceudgifterne i budget Rammen for serviceudgifterne for Aarhus Kommune i 2014 fremgår af tabel 2, og er opgjort til mio. kr. Rammen er beregnet på baggrund af budgetvejledningen fra KL. Tabel 2. Ramme for serviceudgifter i 2014 Mio. kr priser B 2014 Serviceudgifter i Korrektioner i regeringsaftalen 24 Lov og cirkulæreprogrammet -22 Ramme for serviceudgifter Udgangspunktet for beregningen af servicerammen er serviceudgifterne i budgettet for 2013 prisfremskrevet til 2014-niveau. Herefter korrigeres rammen for serviceudgifter som følger af indholdet af regeringsaftalen. Rammen for serviceudgifter på landsplan er korrigeres med: 94 mio. kr. som følge af, udfasningen af 60-årsreglen 300 mio. kr. til sundhedsområdet 204 mio. kr. til folkeskolen mio. kr. som besparelse på befordring - 68 mio. kr. som følge af skæv DUT Side 11 af 28

22 Samlet betyder det at servicerammen for Aarhus Kommune hæves med 24 mio. kr. Lov- og cirkulæreprogrammet sænker servicevækstrammen for Aarhus Kommune med 22 mio. kr. De budgetterede serviceudgifter i budgetforslaget for fremgår i tabel 3 under posten serviceudgifter i budgetforslaget. Tabel 3. Serviceudgifter i Mio. kr priser B 2014 BO 2015 BO 2016 BO 2017 Ramme for serviceudgifter Serviceudgifter i budgetforslaget * Ledig vækstrammen * Beløbet i 2014 er inkl. En reserve på 115 mio. kr. til yderligere forbrug af decentralt opsparet overskud. Som det fremgår af tabel 3 er serviceudgifterne i mio. kr. mindre end rammen for serviceudgifter. Det betyder, at kommunen lever op til den i regeringsaftalen aftalte vækstramme. Rammen for serviceudgifterne i overslagsårene er endnu ukendt. Som det fremgår af tabel 3 er serviceudgifterne i overslagsårene også væsentlig under niveauet for den nuværende servicevækstramme. Der henvises til tabel 4 for forklaringer på udviklingen i serviceudgifterne i budgetperioden. 3.1.B. Ændringer i serviceudgifterne i forhold til budget 2013 Kommunens samlede budgetterede serviceudgifter 1 udgør mio. kr. i 2014 jf. tabel 4, hvilket er 380 mio. kr. mindre end i En række af de væsentligste ændringer i serviceudgifterne i budgetperioden i forhold til budget 2013 er vist i tabel 4. 1 De i tabel 4 angivne serviceudgifter og de i tabel 5 angivne overførselsudgifter summer ikke til de samlede driftsudgifter i resultatopgørelsen. Differencen udgøres af rente og afdrag til ældreboliger. Der er derfor ikke en direkte sammenhæng til resultatopgørelsen. Side 12 af 28

23 Tabel 4. Væsentligste ændringer i de skattefinansierede serviceudgifter i forhold til budget 2013 B2013 B2014 BO2015 BO2016 BO2017 mio. kr. i 2014-priser Skattefinansierede serviceudgifter Vækst i forhold til Budgetmodeller i alt, heraf: Dagpasning Børnesundhed Skole og SFO Handicappede børn og unge Ældreområdet Socialforvaltningen Øgede udgifter til hjælpemidler Afledt vejdrift nye veje Reservation af ramme Budgetteret forbrug af opsparing Lovændringer m.v Konsekvenser af B Konsekvenser af B Konsekvenser af B Ingen/halv prisregulering Barselsudgifter partsaftalen -9-9 Pensionsstigninger Lærer i den lukkede gruppe Tværg. velfærdsteknologisk pulje Kulturhovedstad Botilbud voksne handicap Aarhus lufthavn Justering af drift på Atletion Finansiering af folkeskolereform Ikke-styrbare mindreudg. i MBU Folkeskolereform Udfasning af 60-års regel Effektivisering BPA Sundhed jf. regeringsaftalen Besparelser på befordring Merudgifter til høreapparater Side 13 af 28

24 Udgiftsvæksten i tabel 4 i de skattefinansierede serviceudgifter fra 2013 til 2014 og efterfølgende år skyldes en lang række forskellige ændringer. Da serviceudgifterne i tabel 3 er opgjort inkl. udgifterne på de områder, der er dækket af budgetmodellerne, indgår disse i tabel 4. Effekten af budgetmodellerne er alene indarbejdet teknisk, og der er hermed ikke taget stilling til konsekvenserne af budgetmodellerne. Dette vil først ske i den videre budgetlægning. I 2014 er der merudgifter på 32 mio. kr. på de områder, som er omfattet af budgetmodellerne, set i forhold til budget I årene 2015 til 2017 er dette beløb hhv. 89 mio. kr., 158 mio. kr. og 235 mio. kr. Serviceudgifterne til dagpasning stiger med 6 mio. kr. i 2014, 23 mio. kr. i 2015, 46 mio. kr. i 2016 og 74 mio. kr. i 2017 set i forhold til Stigningen skyldes den demografiske udvikling med et stigende børnetal. På skole- og SFOområdet er der mindreudgifter på 14, 12, 9 og 5 mio. kr. i årene 2014 til 1017 set i forhold til Faldet skyldes dels et fortsat fald i andel af tosprogede elever, og dels et fald i antallet af børn i skolealderen. Befolkningsudviklingen på børnesundhedsområdet medfører merudgifter på knap 1 mio. kr. i 2015 stigende til 3 mio. kr. i 2017 i forhold til budget På området vedr. handicappede børn og unge er der merudgifter på 1 mio. kr. i 2014 stigende til 9 mio. kr. i Merudgifterne er demografisk betinget. Som følge af befolkningsudviklingen på ældreområdet medfører budgetmodellen merudgifter i forhold til budget 2013 på henholdsvis 15 mio. kr., 30 mio. kr., 44 mio. kr. og 59 mio. kr. i årene I budget 2012 blev det besluttet at indføre en budgetmodel på socialområdet. Som følge af den demografiske udvikling er udgifterne på området 15 mio. kr. større i 2014 stigende til 59 mio. kr. i 2017 set i forhold til I budgetlægningen foretages der hvert år en realvækstfremskrivning af hjælpemiddelområdet på 2,5 %. Dette medfører en vækst på omkring 4 mio. kr. årligt på det styrbare område. Side 14 af 28

25 I budgettet foretages der hvert år en konkret vurdering af hvilke anlæg (veje, stier, fortove mv.), der er omfattet af budgetmodellen for afledt vejdrift. Driftsbudgettet for 2014 er som følge heraf øget med 1,7 mio. kr. Heraf er 1 mio. kr. afledt drift til første etape af Marselistunnelen. I budget 2013 blev det besluttet at reservere 282 mio. kr. i servicevækstrammen til yderligere forbrug af decentralt opsparet overskud. Som følge af nye regler udstukket af Økonomi- og Indenrigsministeriet er det fra og med budget 2014 alene muligt at budgettere med en generel reserve på op til 1 % at de samlede serviceudgifter. I budget 2014 er der optaget en reserve på 115 mio. kr. til yderligere forbrug af decentralt opsparet overskud. I budget 2013 gav byrådet magistratsafdelingerne lov til at forbruge 124 mio. kr. af deres decentrale opsparing. I indeværende budget har byrådet eksplicit tiltrådt forbrug af opsparing i 2014 på 4 mio. kr. hvilket betyder, at de budgetterede serviceudgifter i 2014 er 120 mio. kr. mindre end i Som følge af Lov og cirkulæreprogrammet falder serviceudgifterne med 30 mio. kr. i Beslutningerne i budgetforliget for medfører, at serviceudgifterne er 96, 78, 75 og 75 mio. kr. mindre i årene set i forhold til De væsentligste elementer heri er, at bufferen til uforudsete udgifter blev taget i anvendelse. Finansieringen af bufferen indebar reduktioner, der var 65 mio. kr. større i 2014 i forhold til I budgetforliget blev det endvidere besluttet, at gennemføre administrative besparelser på 25 mio. kr. årligt fra 2014 og frem. Budgetforliget for budget 2012 havde en profil der bevirker, at serviceudgifterne i 2014 og efterfølgende år er 16 mio. kr. mindre i 2014 og efterfølgende år, set i forhold til Besparelser i budget 2011 havde en stigende profil, hvilket bevirker, at serviceudgifterne er 20 mio. kr. mindre i 2014 og efterfølgende år set i forhold til Der forventes mindreudgifter som følge af byrådets beslutning om ikke at foretage prisfremskrivning vedrørende kommunens køb af varer og tjenesteydelser m.v. i 2014, 2015 og I 2017 er der forudsat en fremskrivning med halvdelen af den almindelige prisudvikling. Besparelsen er begrundet i de kommunale institutioners mulighed Side 15 af 28

26 for at skifte til varer med lav inflationsstigning samt mulighederne for at anvende de kommunale indkøbsaftaler. Afdelingernes budget og ramme til barselsudgifter er justeret som følge af årsopgørelsen i forbindelse med regnskab Dette medfører mindreudgifter på 15 mio. kr. i 2014 og overslagsårene. KL, regeringen og de faglige organisationer indgik i 2007 en trepartsaftale om styrket uddannelse, kompetenceudvikling med videre. Aftalen udløber i 2015, hvorfor serviceudgifterne i 2016 er 9 mio. kr. mindre end de foregående år. Væksten i de fremtidige pensionsudgifter vedrører ansatte tjenestemænd, der går på pension. Opsparingen til pensionen til lærerne i den lukkede gruppe betales af staten. Når lærerne i den lukkede gruppe går på pension, erstattes de af reglementsansatte lærere, hvor kommunen selv skal betale pensionsbidraget. Da MBU kompenseres hvilket giver en merudgift. I afdelingernes budget blev reserveret 10 mio. kr. til en tværgående pulje til velfærdsteknologi. Det blev samtidigt beskrevet, at det er byrådet som kan træffe beslutning om puljens anvendelse. I budgettet er der afsat 9, 19, 19 og 18 mio. kr. i årene 2014 til 2017 som tilskud til fonden vedr. Aarhus som europæisk kulturhovedstad. Tilskuddet er forudsat finansieret via salg af kommunale bygninger og arealer. Den 17. april 2013 besluttede byrådet at anerkende Statsforvaltningens tolkning af gældende ret på området vedr. botilbud for voksne handicappede. Beslutningen medfører en ændring af visiteringen til botilbudene. Ændringen indebærer en række merudgifter som Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse og Borgmesterens Afdeling har vurderet i fællesskab. På baggrund af denne vurdering er der reserveret 16 mio. kr. i 2014, 15 mio. kr. i 2015 og 2016 samt 9 mio. kr. i I budget 2013 blev der afsat 6 mio. kr. til en kapitaludvidelse i Aarhus Lufthavn A/S. Da bevillingen var etårig, er udgifterne i de efterfølgende år tilsvarende lavere. I budgetforslaget er der reserveret 5 mio. kr. årligt til justeringer af driften m.v på hele idrætsanlægget Atletion. Side 16 af 28

27 I forbindelse med vedtagelsen af folkeskolereform er der reserveret et beløb svarende til Aarhus kommunes andel af den permanente kompensation herfor. Reserven er på 12 mio. kr. i 2014 og 24 mio. kr. i de efterfølgende år. Herudover er der reserveret yderligere 10 mio. kr. i 2014 og 20 mio. kr. i de efterfølgende år til at imødekomme forventede merudgifter ved implementeringen af folkeskolereformen. I Regnskab 2012 blev der identificeret en række mindreudgifter på det ikke-styrbare område i MBU. Det blev foreslået, at konsekvenserne for de efterfølgende år blev vurderet i samarbejde mellem MBU og Borgmesterens Afdeling frem mod Magistratens budgetforslag. Revurderingen er gennemført og indebærer mindreudgifter på 23 mio. kr. i 2014, 26 mio. kr. i 2015, 29 mio. kr. i 2016 og 32 mio. kr. i Der er optaget en reserve på 5 mio. kr. i 2014 og 13 mio. kr. i efterfølgende år til finansiering af merudgifter som følge af de udfasningen af arbejdstidsregler for folkeskolelærer, der er over 60 år. I magistratens budgetindstilling er der indarbejdet et effektiviseringskrav på 0,3 % af lønsummen, hvilket mindsker serviceudgifterne med ca. 26 mio. kr. set i forhold til Ankestyrelsens afgørelse i sagen fra Horsens Kommune medfører, at en del af de forudsatte styringstiltag på området for BPA ikke kan gennemføres som forventet i budgettet for I Magistratens budgetforslag er der på den baggrund indarbejdet en merudgiftsreserve på 14 mio. kr. i 2014 stigende til 26 mio. kr. i 2017 til BPA. Samtidig er den hidtidige reserve på 8,5 mio. kr. til BPA-ankesager vedr. betalingskommuner nulstillet som følge af en principafgørelse i Den Sociale Ankestyrelse, der giver Aarhus Kommune medhold. I aftalen om kommunernes økonomi for 2014 er der afsat 300 mio. kr. årligt til at styrke den forebyggende og sundhedsfremmende indsats i kommunerne. Aarhus Kommunes andel heraf svarende til 17 mio. kr. årligt er optaget på reserven. Ud af det samlede løft på 300 mio. kr. til sundhed kommer de 200 mio. kr. fra staten. De resterende 100 mio. kr. skal findes i kommunerne via effektivisering af befordringsområdet. Aarhus kommunes andel på 6 mio. kr. af den forudsatte besparelse på befordring er optaget på reserven. Med virkning fra 1. januar 2013 er finansierings- og bevillingsansvar for høreapparater overgået fra kommunerne til regionerne. I forbindelse med opgaveoverdragelsen er kommunernes bloktilskud reduce- Side 17 af 28

28 ret tilsvarende regnskab 2011-niveau. Aarhus Kommunes budget til høreapparater er i perioden i gennemsnit 3,8 mio. kr. mindre end Aarhus Kommunes andel af det reducerede bloktilskud. Ud over de ovenstående forklaringer er der en lang række andre mer- og mindre udgifter samt forskydninger, som påvirker de samlede serviceudgifter. Der gøres desuden opmærksom på, at byrådet har henvist udgiftskrævende forslag fra magistratsafdelingerne til budgetdrøftelserne. I det vedlagte bilag 3 fremgår en oversigt over de indstillinger indeholdende merudgifter, der er henvist til budgetforhandlingerne. 3.2 Skattefinansierede overførselsudgifter Tabel 5. Udgifter til overførselsindkomster i forhold til budget 2013 Mio. kr., 2014-p/l B2013 MB2014 BO2015 BO2016 BO2017 Indkomstoverførsler m.v. * Vækst i forhold til B2013 * Overførselsudgifterne indeholder ikke udgifter til forsikrede ledige Udgifterne til overførselsindkomster (førtidspension, kontanthjælp, sygedagpenge, boligstøtte m.v.) falder med 66 mio. kr. fra 2013 til Herefter forventes de samlede udgifter stort set at holde sig i ro - dog med en forventet lille stigning til førtidspension og et lille fald i udgifterne til fleksjob. I budgettet er der ikke indregnet konjunktureffekter i overslagsårene. Faldet i overførslerne fra 2013 til 2014 skyldes først og fremmest indfasningen af førtidspensions- og fleksjobreformen, som forventes at medføre en markant lavere tilgang til førtidspension, idet en række borgere i stedet henvises til individuelle ressourceforløb, som skal hjælpe de mest sårbare og udsatte borgere videre i livet og ind på arbejdsmarkedet. Via en særlig indsats er målet således at få de svageste borgere i arbejde eller uddannelse i stedet for at give dem førtidspension. Udover et stort fald i udgifterne til førtidspension forventes reformen også at give lavere udgifter til fleksjob, idet det kommunale tilskud forventes at falde gradvist over de kommende år. Herudover er der i budgetforslaget indregnet en mindre stigning i udgifterne til kontanthjælp samt en stor stigning i udgifterne til senior- Side 18 af 28

29 job, bl.a. som følge af afkortningen af dagpengeperioden. Endeligt er der fortsat budgetteret med et refusionstab på ledighedsydelse, da det stadig er vanskeligt at skaffe fleksjobs. Som i de senere år er der foretaget en korrektion af de indtægter fra generelle tilskud, som kan henføres til udgiftsudviklingen på overførselsområdet, se afsnit 8 om udligning og generelle tilskud. Det skyldes, at Aarhus Kommunes udgiftsandel på overførselsområdet er større end den andel af bloktilskuddet, som kommunen modtager. Med indregning af korrektionen budgetteres der med en årlig underkompensation på 25 mio. kr. på overførselsområdet, dog justeret med virkningerne af investeringsmodellerne på beskæftigelsesområdet. Udgifterne til de forsikrede ledige udgør i budget mio. kr. Der er budgetteret med udgifter på samme niveau i overslagsårene. I forhold til budget 2013 er der tale om merudgifter på ca. 80 mio. kr., hvilket primært forklares af, at budget 2013 ser ud til at være budgetteret alt for lavt. Det forventes, at antallet af A-dagpengemodtagere i 2014 vil være under niveauet i 2012 og 2013, hvilket primært skyldes afkortningen af dagpengeperioden. Fra og med 2013 er der budgetteret med en årlig underkompensation på 31 mio. kr. på området for de forsikrede ledige, hvilket kan henføres til, at omlægningen af beskæftigelsestilskuddet ifølge Finansieringsudvalget koster Aarhus Kommune 31 mio. kr. årligt. I tabet er således ikke indregnet forventninger til ledighedsudviklingen, der kan medføre et større eller mindre tab end det budgetterede. 4. Pris- og lønforudsætninger I budgetforslaget er der fra budget 2013 til budget 2014 budgetteret med KL s skøn fra juni 2013 for pris- og lønstigninger på 1,3 %. Ved omregning af det faste prisniveau i 2014-priser til løbende priser (jf. tabel 1), er der indregnet en inflationsforventning på 1,7 % vedrørende driftsudgifter og -indtægter i hvert af overslagsårene 2015 til 2017, mens der for anlægsudgifter og indtægter er indregnet en inflationsforventning på 1,6 % i hvert af overslagsårene 2015 til Finansielle tilskud Kommunens udgifter til finansielle tilskud er budgetteret til 117 mio. kr. i De finansielle tilskud vedrører bl.a. indskud i Landsbyggefonden. Det kommunale grundkapitalindskud til alment boligbyggeri (herunder pleje- og ældreboliger) er pr. 1. juli fastsat til 10 %. Det er i budget- Side 19 af 28

30 forslaget forudsat, at de eksisterende kvoter til almene boliger i Teknik og Miljø opretholdes uændret. Under finansielle tilskud er der desuden budgetteret med en udgift til lån til betaling af ejendomsskatter for pensionister m.v. 6. Renter I KB 2013 forventes der at være en nettorenteudgift på 10,5 mio. kr. I budgetperioden 2014 til 2017 forventes der at være nettorenteindtægter på i alt 5,5 mio. kr. Nettorenteindtægterne er i hele budgetperioden beregnet ud fra en forudsætning om en rente af likvide aktiver på 0,5 % p.a. og en rente på 4 % p.a. for optagelsen af nye langfristede lån. Udviklingen i nettorenterne vedr. de skattefinansierede områder skal ses i sammenhæng med forbruget af likvide aktiver herunder forholdsvis store kasseændringer i 2013, 2015 og 2016 samt fuld udnyttelse af den kommunale låneramme. Finanskrisen og den generelle økonomiske udvikling i Danmark har medvirket til, at renteniveauet generelt er meget lavt. Det har kommunen især haft gavn af i forhold til de senere års låntagning, men det har samtidig også ramt renteindtægterne på kommunens indestående og den overskydende likviditet. Der er mulighed for at øge renteindtægterne. Ved at placere kommunens overskydende likviditet i flere aktivtyper kan der over tid gennemsnitligt opnås en højere forrentning. Dette kan opnås ved at en mindre andel, for eksempel op til 20 %, af porteføljen placeres i aktivtyper, der på kort sigt er lidt mere risikobetonede, end tilfældet er i dag. Det skal dog understreges, at der kan forekomme større udsving i værdien af de placerede midler i de enkelte år, når der placeres i eksempelvis aktier og kreditobligationer. Derfor skal en eventuel merforrentning ses over en længere tidshorisont. Kommuner har ifølge lovgivningen mulighed for at placere i andre aktivtyper, hvis det gøres via investeringsforeninger. En placering i andre aktivtyper som eksempelvis aktier og kreditobligationer vil samlet betyde en øget risiko i det enkelte år, men afstedkomme en forventning om en merforrentning på gennemsnitligt cirka 1 procentpoint, svarende til cirka 12 mio. kr. årligt. I budgetforslaget er der indarbejdet en indtægtsreserve på 12 mio. kr. årligt som følge af forventningerne til den øgede merforrentning ved Side 20 af 28

31 at kommunens overskydende likviditet placeres i aktivtyper, som på kort sigt er lidt mere risikobetonede, end tilfældet er i dag. Hvis byrådet godkender forventningerne til merindtægterne på renterne, vil der blive udarbejdet en byrådsindstilling herom. 7. Anlæg Der er budgetteret med nettoanlægsudgifter på 770 mio. kr. i årligt gennemsnit i årene 2012 til Der er således et højt anlægsniveau i budgetperioden. Blandt de væsentligste anlægsprojekter, der er budgetlagt i perioden, findes Letbanen, Marselistunnellen, Multimediehuset samt vedligeholdelse og genopretning af kommunale bygninger, veje og anlæg. Hertil kommer en lang række mindre projekter. Aarhus Kommune og Boligorganisationerne i Aarhus har indgået en aftale om frikøb af hjemfaldsklausuler, hvor boligorganisationerne betaler ca. 220 mio. kr. til Aarhus Kommune. Fra dette beløb går 5 mio. kr. til finansieringen af Det Boligsociale Fællessekretariat i budget perioden. Det resterende indtægtsbeløb på 215 mio. kr. er optaget på en reserve, der ikke er disponeret. For en nærmere uddybning af de optagne reservebeløb henvises til budgetbemærkningerne vedr. reserven. 8. Udligning og generelle tilskud Tabel 6. Udligning og generelle tilskud i forhold til budget 2013 Mio. kr., løbende priser B2013 MB2014 BO2015 BO2016 BO2017 Generelle tilskud Vækst i forhold til B Tilskuds- og udligningsbeløbene er som udgangspunkt budgetteret på grundlag af KL s tilskudsmodel og med udgangspunkt i valg af statsgaranti. KL s tilskudsmodel er dog sammenholdt med Aarhus Kommunes egne skøn, hvilket giver sig udslag i en række korrektioner af de generelle tilskud: I overensstemmelse med den hidtidige budgetpraksis er der vedrørende overførselsudgifterne i overslagsårene indlagt mindreindtægter, da det jævnfør kommunens egne skøn forventes, at udgiftsudviklingen på landsplan vil falde mere i budgetperioden end det, der er forudsat af KL. I korrektionen er indregnet en forventet underkompensation på 25 mio. kr. årligt på overførselsområdet - Side 21 af 28

32 dog fratrukket de forventede positive effekter af investeringsmodellerne på beskæftigelsesområdet. I tilskudsmodellens overslagsår har KL hverken medtaget en realvækst i serviceudgifterne eller et forhøjet balancetilskud. Samtidig er niveauet for anlægsudgifterne relativt lavt i overslagsårene. Samlet set skønnes disse antagelser at være for pessimistiske, og der er derfor indlagt en forventning om et forhøjet balancetilskud for kommunerne under ét på 1,5 mia. kr. i overslagsårene - svarende til ca. 88 mio. kr. årligt for Aarhus Kommune. Dette niveau svarer til de antagelser, som KL havde i den tilskudsmodel, der var udsendt i foråret Det svarer til den forudsætning, der tidligere har været i Aarhus Kommunes budget. Der er i indtægterne fra generelle tilskud indregnet et tilskud fra den sociale særtilskudspulje på 45 mio. kr. årligt. Dette svarer til niveauet på det tilskud, Aarhus Kommune modtog i I Aarhus Kommunes ansøgning er der dog søgt om indgåelse af et 3-årigt udviklingspartnerskab med et tilskud på 60 mio. kr. årligt. Et eventuelt tilskud forventes udmeldt af Økonomi- og Indenrigsministeriet senest ved udgangen af august måned. Et tilskud større end 45 mio. kr. vil forbedre kommunens økonomi. Endeligt er det særlige tilskud til folkeskolereformen på 300 mio. kr. i 2014, 600 mio. kr. i 2015 og 2016 og 300 mio. kr. i 2017 endnu ikke indarbejdet i budgetforslaget. Aarhus Kommunes andel forventes at være kendt ultimo august. De nævnte korrektioner indebærer budgetterede mer- og mindreindtægter for Aarhus Kommune som anført i tabel 7 nedenfor. Tabel 7. Budgetterede mer- og mindreindtægter som følge af korrektioner af generelle tilskud (+ = merindtægt) Mio. kr., løbende priser * 2017 Korrektion vedr. overførsler Korrektion vedr. balancetilskud Social særtilskudspulje Særligt tilskud - folkeskolereform Samlet budgetteret mer- /mindreindtægt * Indtægten i 2016 er inklusiv en forudsat efterregulering vedrørende Med ovenstående korrektioner falder kommunens nettoudgifter vedrørende tilskud og udligning fra mio. kr. i budget 2013 til mio. kr. i budget Faldet skyldes primært, at den samlede bloktilskudspulje til kommunerne er blevet mindre, bl.a. som følge af regeringens Vækstplan DK og en markant lavere forventning til den Side 22 af 28

33 kommunale pris- og lønfremskrivning. Endvidere forventes kommunens skatteindtægter at udvikle sig gunstigt. Dette modsvares dog delvist af, at kommunerne i 2014 modtager en styrket finansiering på 3 mia. kr. Faldet i indtægterne fra udligning og generelle tilskud mellem 2014 og overslagsårene skyldes primært en lavere bloktilskudspulje som følge af lavere anlægsudgifter, og at den styrkede finansiering i 2014 delvist falder væk. Derudover bidrager overførselskorrektionerne i overslagsårene til et markant lavere statstilskud i disse år, mens den forudsatte mervækst i udskrivningsgrundlaget i Aarhus mindsker tilskuddet fra landsudligningen betragteligt over årene. Indtægterne fra generelle tilskud i 2014 svarer stort set til det, der var forudsat i overslagsår 2014 i budget 2013, mens indtægterne i 2014 og 2015 er markant lavere. Indtægterne er således 2 mio. kr. lavere i 2014, men 432 mio. kr. lavere i 2015 og 772 mio. kr. lavere i Forklaringen på det markante fald i indtægterne fra generelle tilskud i 2015 og 2016 i forhold til forventningerne i budget 2013 er især konsekvenserne af de indarbejdede korrektioner vedr. overførsler, samt at den samlede bloktilskudspulje forudsættes lavere. Udover at dette mindsker statstilskuddet, betyder det lavere udgiftsbehov som følge af lavere enhedspriser. Sidstnævnte effekt modsvares dog delvist af, at skatterne forventes at udvikle sig mere positivt end ved budgetvedtagelsen for Det skal nævnes, at KL forventes at udsende en ny tilskudsmodel primo september 2013 som følge af nye skatteskøn. Omfanget af ændringerne i tilskudsmodellen er endnu ukendt, men det må forventes at medføre større eller mindre ændringer i kommunens samlede indtægter. 9. Skatter De samlede skatteindtægter i budgettet for 2014 forventes at udgøre 14,4 mia. kr., og forventes at stige til ca. 15,6 mia. kr. i Størstedelen af skatteindtægterne (omkring 86 %) kommer fra indkomstskat, ca. 9 % fra grundskyld, ca. 2 % fra dækningsafgift og ca. 3 % fra selskabsskat. Dertil kommer mindre beløb fra dødsboskat og forskerskat. Alle skatteområder beskrives nærmere i budgetbemærkningerne til hovedkonto 7 (renter, tilskud, udligning, skatter mv.) 9.1 Indkomstskat Væksten i udskrivningsgrundlaget i Aarhus fra 2010 til 2011 er opgjort til 2,3 %, hvilket er 0,2 procentpoint over væksten på landsplan. Side 23 af 28

34 Væksten fra 2011 til 2012 i Aarhus er ud fra de foreløbige opgørelser budgetteret til at ligge 0,6 procentpoint over landsplan. Da der i KL s skatte- og tilskudsmodel på nuværende tidspunkt er indarbejdet et skøn for landsplan på 2,0 %, budgetteres derfor med 2,6 % i Aarhus i Der forventes dog en opdateret version af KL s skatte- og tilskudsmodel primo september, hvor skønnet for 2012 forventes opjusteret, men dog udlignet af tilsvarende nedjustering i det/de efterfølgende år. Mervæksten i udskrivningsgrundlaget i Aarhus i 2012 forklares dels af en højere befolkningstilvækst end på landsplan, og dels af en lavere udnyttelse af fradragsberettigede pensionsordninger til indbetaling af efterlønsmidler. I 2013 forventes også større befolkningsvækst i Aarhus end på landsplan, men da Aarhus i 2013 ikke kan forvente et ligeså stort fald i de personlige fradrag (og dermed stigning i udskrivningsgrundlaget) pga. den lavere udnyttelse af de personlige fradrag end landsplan i 2012, skønnes væksten i udskrivningsgrundlaget i Aarhus at ligge på niveau med landsplan i Fra tillægges Aarhus 0,4 procentpoint årligt i forhold til KL s skøn for landsplan ud fra en forventning om en fortsat betydelig større stigning i befolkningstilvæksten i Aarhus end på landsplan. Staten har fra 1996 givet kommunerne mulighed for at modtage en garanti for væksten i udskrivningsgrundlaget. Den enkelte kommune skal beslutte, om man vil tage imod garantien, eller om man vil anvende selvbudgettering af udskrivningsgrundlaget. Statsgarantien indebærer, at en eventuel merstigning i de selvangivne indkomster tilfalder staten og ikke den pågældende kommune. Omvendt er risikoen ved at vælge selvbudgettering, at en eventuel lavere vækst end garanteret af staten skal finansieres af den kommune, der har valgt selvbudgettering. Valget mellem statsgaranti og selvbudgettering omfatter både væksten i udskrivningsgrundlaget og generelle tilskud. Byrådet skal i forbindelse med budgetvedtagelsen træffe beslutning om, hvorvidt der skal anvendes statsgaranti eller selvbudgettering i Foreløbigt tegner der sig ingen nævneværdig forskel på valg af selvbudgettering eller statsgaranti i Da der altid er usikkerhed om udviklingen i samfundsøkonomien over flere år. Og da Aarhus Kommunes økonomi også er afhængig af udviklingen i andre kommuner, er der i budgetforslaget foreløbigt forudsat valg af statsgaranti. Der budgetteres i alle år med en udskrivningsprocent på 24,4 %. Side 24 af 28

35 Af tabel 8 fremgår for perioden 2012 til 2017, hvad der er budgetteret med hhv. på udskrivningsgrundlag, vækstprocenter, skatteprocenter og dertilhørende forskudsbeløb af indkomstskatteprovenu: Tabel 8: Det budgetterede udskrivningsgrundlag, den forudsatte vækst i udskrivningsgrundlaget samt den forudsatte skatteprocent. B 2012* B 2013* B 2014* BO 2015 BO 2016 BO kr., løbende priser - Udskrivningsgrundlag Budgetteret vækst i udskrivningsgrundlaget ift. foregående år 2,6 % 6,3 % 3,7 % 3,6 % 2,9 % 2,7 % Vedtaget / forudsat skatteprocent 24,4 % 24,4 % 24,4 % 24,4 % 24,4 % 24,4 % Skatteprovenu * Udskrivningsgrundlaget i 2012, 2013 og 2014 er det statsgaranterede udskrivningsgrundlag, mens vækstprocenten i alle år er den procent, der anvendes ifm. budgetteringen af udskrivningsgrundlaget i overslagsårene. Det skal bemærkes, at KL forventes at revidere væksten i udskrivningsgrundlaget primo september på baggrund af Finansministeriets udgivelse af Økonomisk Redegørelse ultimo august. Der forventes en opjustering af væksten i 2012 og en ca. tilsvarende nedjustering i det/de efterfølgende år. Dette vil medføre en revurdering af de budgetterede beløb for indkomst skat i Aarhus Kommune herunder også en revurdering af forskellen mellem valg af selvbudgettering og statsgaranti. 9.2 Grundskyld og dækningsafgift Almindelige ejendomme vurderes 1. okt. i ulige år, mens erhvervsejendomme og offentlige ejendomme vurderes 1. okt. i lige år. Finansministeriet fastsætter hvert år et loft for, hvor meget den enkelte grundskyldspligtige grundværdi kan stige med. For 2014 er denne reguleringsprocent fastsat til 6,3 %. Ud fra de samlede grundværdier, der er registreret på nuværende tidspunkt, samt en erfaringsmæssig nedregulering af grundværdierne som følge af klager over vurderingerne, skønnes væksten fra 2013 til 2014 at blive 7,4 % for almindelige ejendomme og 5,2 % for ejendomme på produktionsjord i forhold til budget I overslagsårene tages der udgangspunkt i KL's skøn over væksten i grundværdierne på 6,0 % i 2015, 5,5 % i 2016 og 5,0 % i Grundskyldsprovenuet er budgetteret ud fra en grundskyldspromille på 24,58, for øvrige ejendomme, mens grundskyldsprovenuet fra Side 25 af 28

36 ejendomme på produktionsjord er budgetteret ud fra en grundskyldspromille på 7,2. De dækningsafgiftspligtige forskels- og grundværdier er vurderet i efteråret Vurderingen har medført et fald på hele 13,7 % i både forskelsværdierne for erhvervsejendomme og offentlige ejendomme fra budget 2013 til budget 2014, mens der kun har været et mindre fald i de statslige og offentlige grundværdier. Da vurderingen fra 2012 har effekt fra kalenderåret 2014, har dette betydet et stort fald i det budgetterede provenu fra dækningsafgift fra budget 2013 til budget I overslagsårene forudsættes det, at de dækningsafgiftspligtige forskels- og grundværdier følger den almindelige prisudvikling, dog under hensynstagen til, at de kun vurderes hvert andet år, hvorfor de fremskrives med dobbelttakst i lige år og ingen fremskrivning i ulige år. Der budgetteres i budgetperioden med en uændret dækningsafgift på 5,75 for erhvervsejendomme, mens dækningsafgiften af offentlige ejendommes forskelsværdier er fastsat til lovens maksimum på 8,75. Dækningsafgiften af offentlige ejendommes grundværdier og statens ejendommes grundværdier er lovmæssigt fastlagt til halvdelen af grundskyldspromillen, altså 12, Selskabsskat I 2014 afregnes for indkomståret 2011, og her modtager Aarhus Kommune et ekstraordinært stort beløb svarende til 9,4 % af de samlede kommunale selskabsskatter på landsplan. Beløbet i 2014 er ekstraordinært højt på grund af to store afregninger vedrørende tidligere år. Da afregningerne er påklaget, er der dog mulighed for at Aarhus Kommune kan komme til at tilbagebetale en del af beløbet senere. I overslagsårene budgetteres med en andel på 5,7 % af KL s skøn for de samlede kommunale selskabsskatter svarende til Aarhus Kommunes gennemsnitlige andel for de 5 foregående år Takstfinansierede drifts- og anlægsudgifter Der er et forholdsvist stort overskud på de takstfinansierede områder i de tre første år af budgetperioden, mens der er et underskud på 31 mio. kr. i Hvile i sig selv"-virksomhederne reducerer samlet set deres gæld til kommunen i budgetperioden med ca mio. kr. 11. Anlægsudgifter til ældreboliger I budgetforslaget er der afsat anlægsmidler til konkrete anlægsprojekter til ældreboliger på 381 mio. kr. i 2014 og 379 mio. kr. i Side 26 af 28

37 12. Balanceforskydninger Balanceforskydningerne er på mellem -350 mio. kr. og 490 mio. kr. i budgetperioden. Ændringen kan primært henføres til optagelse af byggekredit i Kommunekredit til dækning af alle udgifter i forbindelse med opførelse af almene ældre- og plejeboliger og tilhørende servicearealer. Byggekreditten optages, når Byrådet har godkendt anlægsbevilling til gennemførelse af byggeri. Herudover kan en lille andel af ændringerne henføres til passiver tilhørende fonds og legater, mellemværende med kirkerne og andre kommuner og regioner. 13. Nettolånoptagelse Nettolånoptagelsen (omfattende ældreboliger, hvile-i-sig-selv - området, samt de skattefinansieret område) udgør mio. kr. i perioden I dette tal indgår nettooptagelse af lån til ældreboliger. Nettolåneoptagelsen ekskl. ældreboliger er på i alt mio. kr. Set i relation til kommunens skattefinansieret gæld og den finansielle egenkapital er det dog udviklingen i nettolåntagningen på det skattefinansieret område, der er relevant. På det skattefinansieret område budgetteres der med en nettolånoptagelse på ca. 27 mio. kr. i budgetperioden under ét. Der er indarbejdet en fuld udnyttelse af lånemulighederne og dermed den størst mulige lånoptagelse af hensyn til at sikre en tilstrækkelig likviditet. Endvidere er der fremsendt låneansøgninger til Økonomi- & Indenrigsministeriet vedrørende følgende lånepuljer: Investeringer på kvalitetsfondsområderne Investeringer med dokumenteret effektiviseringspotentiale Puljen til det ordinære anlægsområde til anlægsaktiviteter Puljen til fremme af fagligt begrundede offentlige-private samarbejdsprojekter med effektiviseringsaspekter 14. Kassebeholdningen I budgetforslaget budgetteres der med et kasseforbrug i perioden på ca. 610 mio. kr. Forbruget af likvide aktiver er budgetteret med udgangspunkt i kendte beslutninger og forudsætninger. Med de budgetforbedringer, der er beskrevet i denne indstilling vil Økonomi- og Indenrigsministeriets krav til kommunernes gennemsnitlige kassebeholdning som hidtil være overholdt i budgetperioden. Side 27 af 28

38 Likviditetsudviklingen er dog fortsat faldende i hele budgetperioden. Givet den fortsatte faldende tendens i likviditeten, er der fortsat et behov for at have fokus på området, men presset på likviditeten er aftaget på baggrund af blandt andet mindreforbruget i Personale I tabel 9 fremgår det samlede budgetterede personaletal for Aarhus Kommune opgjort som det gennemsnitlige antal heltidsstillinger. Som det fremgår af tabellen, er der et mindre fald på 38 heltidsstillinger fra 2013 til Tabel 9: Gennemsnitlige antal heltidsstillinger B2013 B2014 BO2015 BO2016 BO2017 Total Det budgetterede antal heltidsstillinger stiger herefter med 182 stillinger i 2015 og yderligere med 109 og 175 stillinger i 2016 og Stigningen fra 2014 til 2015 skyldes fortrinsvis, at der budgetteres med flere ansatte i Socialafdelingen, Sundhed og Omsorg samt Børn og Unge. Stigningen fra 2015 til 2016 kan henføres til udviklingen i Børn og Unge, da der samtidig sker et fald i antallet af budgetterede heltidsstillinger i Sundhed og Omsorg. Udviklingen i de to magistratsafdelinger sker blandt andet som følge af udviklingen i befolkningstallet (budgetmodellerne). Side 28 af 28

39 BILAG 2 Den 23. august 2014 Ændringer i økonomien siden B Tabellen viser de væsentligste af de ændringer i økonomien, som er indarbejdet i budgetforslaget for , og altså siden Byrådet sidst har behandlet budgettet ved vedtagelsen af B For at sammenligne med sidste års budget er der taget udgangspunkt i nøgletallene inkl. konsekvenserne af budgetmodellerne. Årene er valgt, fordi 2016 er det sidste år, der både indgår i sidste års budget og i budgetforslaget for Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling MBA-Budget og Regnskab 8100 Aarhus C Sagsnr. 13/ Journalnr. Sagsbeh. Anne Knudsen Der er fokuseret på de største ændringer af økonomien. Der ses bort fra ændringer, der er dækket af budgetgaranti, balancetilskud el.lign., eller ændringer, der alene indebærer tidsforskydninger i afholdelsen af udgifter. Telefon Direkte telefon Fax Oversigt over ændringer af økonomien frem til og med mio. kr., 2014-priser - ak@aarhus.dk Før Ikke-styrbare udgifter er reduceret Budgetmodeller, ny prognose m.v Merkompensation på overførsler i R2012 (forudsat tab på 20 mio. kr.) 4. Aktivitetsbestemt medfinansiering Effektivisering Nye reservebeløb i budgetforslaget Nye skatteforudsætninger, AaK Ændrede forudsætninger bag balancetilskud Ekstraordinært balancetilskud i Ændringer i udgiftsbehovsudligning Beskæftigelsestilskuddet for Ændrede nettorenteudgifter Nyt lønskøn i I alt Gældsafvikling, MSB I alt, inkl. gældsafvikling =merudgift/mindreindtægt, -=mindreudgift/merindtægt

40 Den finansielle egenkapital ultimo 2016 er forbedret med 148 mio. kr. Gældsafviklingen på socialområdet forværrer imidlertid den finansielle egenkapital med netto 370 mio. kr. i perioden. Ændringen i den finansielle egenkapital er herefter en forværring på 222 mio. kr. Reduktionen kan i hovedtræk forklares med de ovennævnte ændringer, der giver en samlet forværring på 238 mio. kr. i perioden til og med Ændringen på 222 mio. kr. må ikke forveksles med det beløb, der skal til for at nå måltallet for den finansielle egenkapital. For det første har byrådet besluttet en fortsat gældsafvikling, som indregnes i måltallet for For det andet korrigeres måltallet for gældsafviklingen på socialområdet. For det tredje indebar sidste års budgetforlig en fremrykning af anlægsbeløb fra 2017 til 2016 altså en udgift i 2016, der nu skal modsvares af en forbedring i Udviklingen i den samlede økonomi i forhold til måltallet er gennemgået i selve indstillingen. Beskrivelse af ændringerne: 1. Ikke-styrbare merudgifter Udviklingen på de ikke-styrbare områder blev beskrevet i afdelingernes budgetforslag (bilag 3 i materialet om afdelingernes budget). De ikke-styrbare udgifter, der samtidig er dækket af budgetmodeller, er taget med under budgetmodellerne. Siden afdelingernes budget er der indarbejdet yderligere mindreudgifter på MBUs område. 2. Budgetmodeller Budgetændringer som følge af budgetmodeller er også beskrevet i materialet om afdelingernes budgetforslag. Beløbet dækker over de mindreudgifter, der følger af den seneste befolkningsprognose samt ændringer i efterspørgselsprocenter, og de vedrører derfor alene ændringer i forhold til forudsætningerne i overslagsårene i sidste års budget. Samlet set udgør merudgifterne til budgetmodeller i forhold til 2013 ca. 125 mio. kr. i årligt gennemsnit, hvis de indarbejdes med fuld virkning og på samme niveau som i Kompensation for udviklingen i udgifter til overførsler i 2012 Der er i sidste års budget forudsat en årligt underkompensation på 20 mio. kr. på de budgetgaranterede områder (indkomstoverførsler, der kompenseres for kommunerne under ét). AaK har imidlertid haft en gunstig udvikling i overførsler i forhold til landsgennemsnittet fra Det medfører en kompensation, der er 14 mio. kr. over

41 udviklingen i udgifter og altså 39 mio. kr. højere end forudsat i sidste års budget. 4. Aktivitetsbestemt medfinansiering I afdelingernes budget er der indarbejdet en mindreudgift på 20 mio. kr. på området. Beløbet er med i opsamlingen af de ikke-styrbare udgiftsområder. Udgifterne forudsættes imidlertid som udgangspunkt at ligge på samme niveau i hele perioden, hvorfor det foreslås at reducere budgettet med yderligere 16 mio. kr. i hvert af årene 2016 og 2017, hvor budgettet pt. er højere end i de foregående år. Budgetforudsætningerne svarer herefter til det forslag, der blev oplyst om på byrådskonferencen i maj måned. 5. Effektivisering Der er i budgetforslaget forudsat effektiviseringer svarende til 0,3 % af lønsummen på de styrbare decentraliserede områder. 6. Nye reservebeløb i budgetforslaget Der er i budgetforslaget optaget nye reservebeløb til hhv. folkeskolereform, BPA, botilbud til voksne handicappede, halkapacitet samt velfærdsteknologi. Beløbet til folkeskolereform er kun det beløb, der ligger udover kompensationen via DUT. 7. Nye skatteforudsætninger, AaK Beløbet dækker over flere ændringer af skatteindtægterne dog kun den del, der hvor udviklingen i Aarhus Kommune adskiller sig fra resten af landet, og dermed ikke modsvares af ændringer i balancetilskuddet. Det drejer sig om ekstraordinære indtægter fra selskabsskat, mervæksten i udskrivningsgrundlaget samt mindreindtægter fra dækningsafgiften af erhvervsejendomme. 8. Ændrede forudsætninger bag balancetilskud I forhold til B er der ikke længere indregnet en forventning om en realvækst i serviceudgifterne, og dermed i balancetilskuddet i overslagsårene. Omvendt er der forudsat et ekstraordinært tilskud på 1,5 mia. kr. pr. år i Samlet set giver det et lavere balancetilskud i end forudsat i sidste års budget. Balancetilskuddet er endvidere reduceret, fordi der forudsættes lavere anlægsudgifter i overslagsårene end i sidste års budget. 9. Ekstraordinært balancetilskud i 2014 Regeringsaftalen for 2014 indeholder et ekstraordinært balancetilskud i 2014 på 3 mia. kr. Beløbet udgør Aarhus Kommunes andel heraf. Tilskuddet er begrundet i et behov for styrkelse af kommunernes likviditet.

42 10. Ændringer i udgiftsbehovsudligning Der er væsentlige mindreindtægter fra landsudligningen, hvoraf en del modsvares af øgede skatteindtægter og dermed ikke er taget med i tabellen mens en anden del vedrører ændringer i udgiftsbehovsudligningen. Mindreindtægterne herfra skyldes dels lavere enhedsbeløb pr. indbygger, dels ændringer i befolkningen i Aarhus Kommune. Hele mindreindtægten er taget med i tabellen, selvom en del må forudsættes at blive modsvaret af mindreudgifter nettoeffekten kan imidlertid ikke beregnes. 11. Beskæftigelsestilskuddet for 2012 Kompensationen fra beskæftigelsestilskuddet giver et større tab i forhold til udgifterne i 2012 end forventet. Mertabet udgør 30 mio. kr., mens det samlede tab er på 94 mio. kr. 12. Ændrede nettorenteudgifter Forbedringen af renteindtægterne skyldes dels udviklingen i økonomien, dels forslaget om en mere aktiv placering af økonomien, som er nærmere beskrevet i budgetforslaget. 13. Nyt lønskøn i 2013 Der forventes en lavere lønudvikling i 2013 end forudsat. Det er aftalt mellem KL og regeringen, at der ikke sker en midtvejsregulering af bloktilskuddet i 2013, og mindreudgiften bliver dermed ikke afleveret til staten via bloktilskuddet. 14. Gældsafvikling, MSB Den foreslåede løsning omkring gældsafvikling på socialområdet er beskrevet i indstillingen og i særskilt bilag.

43 Bilag 3: Henviste sager Drift Mag. dato 13 22/ /8-26/ /9-2/9-13 Byr. dato 21/5-23/5-13 8/5-13 plan 1/7-14/8-13 MTM Skovrejsning /8-5/8-14/ /6-26/ /8-14/8-19/8-28/8-13 skæftigelsesindsats 19/8-28/ /8-14/8-1/8-13 Mag. Afd. BA Titel på indstilling 2014 Ændringer i styrelsesvedtægten MTM Offentlig fremlæggelse af støjhandlings- MSB BA BA MSB MSB MSB 2017 Styrket indsats på ungeområdet Styrkelse af borgernes retssikkerhed Styrkelse af Byrådets arbejdsvilkår samt IT-løsning for Byrådet Driftsfinansiering af Stofindtagelsesrum fra 2014 Sammenhæng mellem bostøtte og be- Videreførelse af Aarhus Kommunes Hjemløseplan MTM Aarhus Ø, drift og vedligeholdelse MTM Frivillighed i det grønne MTM Fastholdelse af økonomi til vejdrift 1000 kr kr kr kr * * * * ** MSO Serviceniveau MSO Nye fælles løsninger cafeer som samlende kraft I alt * Den offentlige høring har været gennemført henover sommeren og den endelige støjhandlingsplan er endnu ikke godkendt i byrådet. Trafik og Veje har den 21. august 2013 oplyst, at ovenstående beløb vil blive henvist til budgetdrøftelserne. ** Beløbet foreslås stigende i takt med færdiggørelsen således 5,2 mio. kr. i 2017 og 8,0 mio. kr. i 2020 og frem.

44 Anlæg Mag. dato Byr. dato Mag. Afd. 18/6-8/5- MTM /3-3/4- MTM /7-14/8- MTM /8-14/8- MTM Titel på indstilling kr kr kr kr. Betaling for kloakering af kommunalt ejede kolonihaver * * * * Midttrafiks tilslutning til Rej- sekortet ** Skovrejsning Kvoteplan for ( ) almene boliger *** 2013 til 2016 I alt * Byrådet besluttede den 8. maj 2013, at kloakeringen af de kommunalt ejede kolonihaver finansieres af Aarhus Kommune. Tilbagebetalingen fra kolonihaveejerne vil ske via forhøjelse af areallejen. Der henvises til bilag 14 for en nærmere beskrivelse. ** Byrådet har besluttet, at finansieringen af kommunens merudgifter til rejsekortet henvises til budgetlægningen for Beløbene dækker over både anlægs- og driftsudgifter, som de jf. indstillingen blev forventet i foråret *** I indstillingen foreslås forøgelsen af kvoten til ungdomsboliger i årene finansieret ved fremrykning af boligkvoter fra 2017 og årene herefter.

45 Bilag 4 Den 23. august 2013 Arbejdet med Mål for Aarhus i budgetprocessen Byrådet har vedtaget, at der skal arbejdes med nye overordnede mål. Udgangspunktet for arbejdet er de mål, byrådet allerede har vedtaget i budgettet for Indledningsvist skal det foreslås, at de nye overordnede mål benævnes Mål for Aarhus. Baggrunden er dels, at begrebet overordnede mål allerede anvendes om de mål for de enkelte magistratsafdelinger, som byrådet vedtager i budgettet. Dels at de nye mål er tværgående både på tværs af kommunale afdelinger og på tværs af kommunen og byen som helhed. Aarhusmålene skal fremover fastlægges i samarbejde med interesserede parter i byen og ejes af byrådet på hele byens vegne. Det er byrådet, der står på mål for dem og beslutter, om der skal tages nye initiativer for at nå dem. Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling MBA-Budget og Regnskab 8100 Aarhus C Sagsnr. 12/ Journalnr. Sagsbeh. Anne Knudsen De vedtagne Aarhusmål Byrådet har udpeget 5 Mål for Aarhus i budgetforliget for : flere indbyggere hvert år nye arbejdspladser hvert år 95 % af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse flere ældre/borgere med handicap om året skal være mere selvhjulpne i egen bolig ved brug af velfærdsteknologi fra 2015 Aarhus skal være CO2-neutral i 2030 Telefon Direkte telefon Fax ak@aarhus.dk Forslag til ændring Det foreslås, at målet om flere selvhjulpne borgere ændres til følgende: Antallet af arbejdspladser i velfærdsteknologiske virksomheder i Aarhus Kommune skal øges Det foreslås endvidere, at Borgmesterens Afdeling udarbejder et forslag til opgørelse af antallet af arbejdspladser på området. På den baggrund kan der i B2015 fastsættes konkrete måltal for udviklingen.

46 Indarbejdes i budgetbemærkningerne Fra og med budgettet for 2004 er de generelle budgetbemærkninger blevet indledt med en beskrivelse af den vision for Aarhus og de værdier for Aarhus Kommune, som Byrådet har vedtaget. Det foreslås, at Aarhusmålene skrives ind i budgettets generelle bemærkninger i forlængelse af visionen og værdierne. Udviklingen i målopfyldelsen vil være angivet under hvert mål. Et udkast til tekst kan ses i bilaget til dette notat. Forslag til opfølgning Det foreslås, at der følges op på målene i kommunens regnskab. Afrapporteringen på Aarhusmålene bør have en fremtrædende plads i regnskabsmaterialet, fx i Regnskabsredegørelsen eller i en ny særskilt publikation. Aarhusmålene er som hovedregel tværgående, og det foreslås derfor, at BA får til opgave at stå for afrapporteringen. Det er ikke den enkelte magistratsafdeling, der har ansvar for, at det enkelte Aarhusmål realiseres det er en opgave for hele kommunen/byen, og byrådet står i spidsen for, at det sker. Målene er indikatorer på, om udviklingen går i den ønskede retning. Det er således byrådet, der står til regnskab og sætter initiativer i gang, hvis målene ikke realiseres. Derfor bør afrapporteringen også få en central plads i byrådets drøftelser om regnskabsresultatet. Nye initiativer eller ændrede prioriteringer på baggrund af sådanne drøftelser i byrådet forventes fremover at blive et konkret tema i budgetprocessen. Fremtidig proces Byrådets drøftelser om Aarhusmålene vil naturligt indgå som en del af prioriteringsdiskussionerne i budgetlægningen. Det foreslås, at Aarhusmålene fremover indgår i drøftelserne i de politiske udvalg ligesom det er sket hen over foråret i år - og at der her arbejdes videre med en sammenkædning mellem Aarhusmål og mål/delmål for de enkelte områder. Aarhusmålene skal relateres til ROYE-modellen ligesom øvrige mål, således at de bliver en integreret del af den samlede målstyring i Aarhus Kommune. Alle udvalg har i løbet af foråret drøftet sammenhængen mellem Aarhusmålene og budgetmålene på den enkelte områder. Erfaringerne har været blandede, men der er generelt givet udtryk for, at det er yderst relevante diskussioner.

47 I de kommende år vil Aarhusmålene hvert år kunne drøftes i budgetprocessen. Byrådet har herudover besluttet, at der foretages en grundig revision én gang i hver byrådsperiode med inddragelse af interesserede parter i byen.

48 Bilag x.x: Den eksisterende tekst i de generelle budgetbemærkninger: 1. En vision for Aarhus Aarhus er stor nok til at være spændende og lille nok til at føle sig hjemme i. Aarhus er en levende og attraktiv by med mange uddannelses- og forskningsinstitutioner og et stærkt og dynamisk erhvervsliv. Byen og dens nære omgivelser giver mulighed for mangfoldige indtryk og oplevelser, fra den levende og interessante bykerne til de omkringliggende lokalsamfund og den smukke natur med skov og strand. Aarhus er et moderne pulserende bysamfund med aktive foreninger og et rigt fritids- og kulturliv, men er samtidig en by hvor historien er til at mærke og få øje på. Det er vores grundlag for at udvikle byen i en tid med hurtig teknologisk udvikling, større kulturel mangfoldighed og nye muligheder for samarbejde på tværs af traditionelle skel - både lokalt og internationalt. I udviklingen af byen skal vi sikre balance og bæredygtighed i bred forstand, så Aarhus forbliver en god by at bo og leve i. Visionen for Aarhus er: Aarhus - en god by for alle Byen med plads til at udfolde sig. Alle skal have mulighed for at tage ansvar for eget liv og udnytte egne evner. Vi skal i fællesskab hjælpe dem, der har brug for det. Der skal være plads til forskellighed og mangfoldighed. Integration skal være vores styrke. Aarhus - en by i bevægelse Byen med et stærkt og nyskabende erhvervs-, kultur-, og uddannelsesliv. Nye idéer skal dyrkes og prøves af i utraditionelle samarbejdsformer. Vi skal være forrest med udvikling og brug af ny teknologi. Vi skal orientere os internationalt og gøre os gældende blandt de bedste.

49 2. Aarhus Kommunes værdigrundlag I Aarhus Kommune har vi en vision for byen og kommunens virke, ligesom vi har opstillet en lang række mål for kommunens forskellige arbejdsområder. Visionen og målene er pejlemærker for udviklingen af Aarhus. Vi har også sat ord på de værdier, som vi prioriterer højest i Aarhus Kommune. Værdierne er overordnede og udtrykker det vi gerne vil stå for og kendes på i vores kontakt med borgere, virksomheder og andre interne og eksterne samarbejdspartnere. Der er tale om nogle ord og tanker, som vi alle kender og i vores daglige arbejde skal gøre vores bedste for at leve op til. På denne måde udgør værdierne leveregler for alle medarbejdere i Aarhus Kommune. Kommunens værdier er: Troværdighed - man skal kunne have tillid til os Vi står ved det vi gør, og man kan regne med det vi siger. Vi lægger stor vægt på kvalitet og ansvarlighed og tænker i helheder og sammenhænge. Vi møder borgerne og hinanden med åbenhed. Respekt - alle skal have en god og ordentlig behandling Vi sætter borgeren i centrum med fokus på både rettigheder og pligter. Vi har et særligt ansvar for at sikre rummelighed og give plads til forskellighed. Vi respekterer andre menneskers ret til egne livsværdier, meninger og erfaringer. Engagement - den enkeltes indsats gør en forskel og vi skal gøre det endnu bedre Vi engagerer os fagligt og personligt, og vi stræber efter at gøre en forskel. Vi arbejder målrettet og resultatorienteret og forsøger hele tiden at gøre det endnu bedre. Vi er fleksible og forandringsvillige og sætter pris på nye ideer og initiativer. Forslag til nyt afsnit: 3. Mål for Aarhus I Aarhus Kommune har vi nogle ambitiøse mål for byens udvikling. Byrådet udformer målene i samarbejde med borgere og virksomheder, og byrådet sørger for at sætte initiativer i gang, så vi kan nå vores mål.

50 Målene skal angive retningen for vores udviklingsinitiativer og skærpe fokus i vores indsatser. Resultaterne er indikatorer på, om udviklingen går i den retning vi ønsker. Målene for Aarhus omsættes blandt andet i de mål og indsatser, der er beskrevet i budgettet for kommunens forskellige arbejdsområder. Målene for Aarhus er: flere indbyggere hvert år frem til 2030 Opgjort i indbyggere ,8 310,8 314,9 318,4 321,9 325,4 328,9 332,4 335,9 339,4 342,9 4 4,1 3,5 3,5 3,5 3,5 3,5 3,5 3,5 3, nye arbejdspladser hvert år frem til 2030 Opgjort i arbejdspladser % af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse Profilmodellen: Andelen af elever, der inden for 25 år efter afsluttet 9. klasse forventes at have gennemført mindst en ungdomsuddannelse. Målsætningen gælder for årgang Tal for denne årgang foreligger i sommeren ,2 90,2 90, Antallet af arbejdspladser i velfærdsteknologiske virksomheder i Aarhus Kommune skal øges Aarhus skal være CO2-neutral i 2030 Tons CO2 pr. indbygger udgangspunkt er 7,6 i 2008, , : Resultat : Mål

51 Bilag 5 Analyse af reglerne for decentral opsparing i Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling August 2013

52 Indhold 1. Resumé Indledning Analysens ophav Organisering af analysen Beskrivelse af analysen Baggrund Overordnede udvikling i mer- og mindreforbrug Hvorfor decentralisering med mulighed for at spare op Regler og værktøjer Byrådsbesluttede regler for de decentraliserede områder Muligheder og kravene i forbindelse med gæld og opsparing Intern styring af og adfærd på de decentraliserede områder Udfordringer i forhold til nøgletal Opsparing og likviditet Udviklingen i de decentraliserede områders resultater Analyse af handlemuligheder Muligheden for at spare op og ned fjernes Muligheden for at spare op og ned begrænses Skævdelt model - grænsen for opsparing udvides Nuværende udsvingsgrænser for opsparing Negativ forrentning af opsparing Anbefaling Side 2 af 30

53 1. Resumé I forbindelse med vedtagelsen af det forventede regnskab for 2012 besluttede byrådet, at Borgmesterens Afdeling - med inddragelse af magistratsafdelingerne - skulle udarbejde en analyse af mulighederne for regulering af opsparingen på de decentraliserede områder. Baggrunden herfor var bl.a. forventningerne til et betydeligt mindreforbrug i Analysen afrapporteres med nærværende rapport. På det overordnede plan har de seneste års kommunaløkonomiske udvikling i Danmark været præget af to modsatrettede tendenser. Frem til 2011 var der typisk store budgetoverskridelser i de regnskaber kommunerne aflagde. Herefter har der i 2011 og 2012 været store mindreforbrug i kommunerne, set i forhold til det budgetterede niveau. Årsagen til udviklingen skal ses i snæver sammenhæng med Statens gradvise stramning af den økonomiske styring af kommunerne. I perioden har der således været en række statslige henstillinger om tilbageholdenhed i det kommunale forbrug i kombination med sanktioner eller trusler herom. Fra 2011 blev der indført en permanentgørelse af den såkaldte regnskabssanktion for serviceudgifterne, ligesom en betydelig del af sanktionen blev gjort individuel, hvor den ellers i udgangspunktet (Økonomiaftalen for 2011) havde været defineret som kollektiv for kommunerne under ét. I forlængelse af den statslige regulering blev de økonomiske styringsprincipper i Aarhus Kommune ændret primo Ændringerne indebar blandt andet indførelse af et princip om, at magistratsafdelingerne har ansvar for, at deres andel af den samlede serviceramme overholdes. Allerede i foråret 2011 blev de nye styringsprincipper aktiveret via den såkaldte opbremsningsindstilling, hvori sektorerne blev pålagt en tvungen opsparing. I forbindelse med behandlingen af regnskabet for 2011 blev der medio 2012 endvidere besluttet en række supplerende likviditetsmæssige styringsprincipper, som lagde yderligere begrænsninger på forbrug af decentral opsparing. Ud over ændringerne af styringsprincipperne, har de senere år også været præget af en gradvis indfasning af betydelige besparelser. I kombination med sanktionstrusler og de formelle begrænsninger på adgangen til forbrug af opsparing, vil det alt andet lige have en tendens til at forøge den decentrale opsparing. Med afsæt heri og en gennemgang af regler og værktøjer for decentral opsparing i kommunen samt et historisk tilbageblik ses der på, hvordan mulige ændringer kan: fremme sunde økonomiske incitamenter - så som mulighederne og incitamenterne til at planlægge hensigtsmæssigt og langsigtet påvirke likviditeten påvirke fleksibiliteten i opgavetilrettelæggelsen påvirke sikkerheden for at de bevilligede midler anvendes inden for serviceområdet i det år byrådet har bevilliget dem Side 3 af 30

54 Mulighederne for lave om i reglerne for opsparing og for anvendelse af opsparingen på de decentraliserede områder er på det teoretiske plan mange. Blandt andet kan grænserne for hvor meget der må spares op både sænkes, øges, helt fjernes eller forblive uændret i forhold til det nuværende niveau. I analysen gennemføres en vurdering af et udpluk af mulige ændringer af principperne. Det vurderes i den forbindelse, at der ikke er nogle af disse, som udgør et hensigtsmæssigt alternativ til en tilbagevenden til de hidtidige og velfungerende decentraliseringsprincipper. I tilknytning til udarbejdelsen af Magistratens budgetforslag for er der medio august gennemført en opdatering af likviditetsprognosen. Denne giver mulighed for at genindføre principperne for forbrug af decentral opsparing, som de så ud før indførelsen af begrænsninger herfor i 2011/2012. En sådan tilbagevenden anbefales, idet dette vurderes at være den mest hensigtsmæssige løsning, når de forskellige hensyn behandlet i analysen ses samlet. I sammenhæng med en sådan tilbagevenden overvejes det i analysen at nedsætte grænsen for hvor stort et underskud det er tilladt at have det enkelte år samt hvor stor en gæld der må akkumuleres i sektorerne. I givet fald med en tilknyttet skelnen mellem, om den pågældende sektor har positiv opsparing i udgangspunktet eller ej. Tilsvarende bør det i givet fald overvejes at korrigere udsvingsgrænserne for tidsforskydninger i eksternt finansierede projekter. Indenfor de enkelte magistratsafdelinger kan den ønskede effekt at minimere risikoen for betydelig gældsætning dog opnås uden en ændring af udsvingsgrænserne. Eksempelvis ved - som tilfældet er flere steder i dag - at der udarbejdes handleplaner for gældsafvikling, når delområder/institutioner overskrider internt fastsatte grænser for underskud/gæld. Da forventningerne til udviklingen i kommunens likviditet samtidigt ikke peger på et behov for en indskrænkning af de negative udsvingsgrænser, og en sådan ændring også kan have indbyggede uhensigtsmæssige konsekvenser, indeholder analysen derfor ikke en anbefaling heraf. 2. Indledning 2.1 Analysens ophav I forbindelse med behandlingen af det forventede regnskab for 2012, foreslog SF, at der blev igangsat en analyse af de decentrale sektorers muligheder for at spare op. Denne skulle blandt andet indeholde en beskrivelse af fordele og ulemper ved eventuelle ændringer, som i givet fald skal gennemføres på en måde, hvor pengene bliver på det pågældende område. Konkret blev det ønsket belyst om der kan indføres en nedtrapningsmodel, hvor det nuværende tilladte niveau af opsparing nedtrappes. Side 4 af 30

55 I forlængelse heraf besluttede byrådet i forbindelse med vedtagelsen af det forventede regnskab for 2012 den 16. januar at Borgmesterens Afdeling med inddragelse af magistratsafdelingerne udarbejder en analyse af mulighederne for regulering af opsparingen på de decentraliserede områder. Det blev herunder besluttet, at følgende forhold skulle inddrages i analysen: Grænserne for årlig opsparing og gældsættelse Grænserne for akkumuleret opsparing og gældsættelse Overførsel af opsparing til anlæg inden for samme område og betingelserne herfor for eksempel i form af afledte driftsbesparelser. Likviditetsmæssige begrænsninger for forbrug af opsparing. 2.2 Organisering af analysen Analysen er udarbejdet af Borgmesterens Afdeling. Økonomistyregruppen, hvor økonomicheferne fra magistratsafdelingerne er medlemmer, har fungeret som styregruppe for analysen. Det er dog alene Borgmesterens Afdeling der er ansvarlig for analysen endelige indhold og anbefalingerne heri. Arbejdsgruppen som har gennemført analysen består af medarbejdere fra Budget og Regnskab i Borgmesterens Afdeling. Som led i analysen er der gennemført interview af økonomicheferne i Sociale Forhold og Beskæftigelse (MSB), Sundhed og Omsorg (MSO) og Børn og Unge (MBU) for at få baggrundsviden om, hvordan der konkret arbejdes med decentral opsparing i afdelingerne. Som baggrund for analysen, har økonomicheferne for Teknik og Miljø (MTM) og Kultur og Borgerservice (MKB) endvidere fremsendt redegørelser for hvordan der arbejdes med decentral opsparing i deres magistratsafdelinger. 2.3 Beskrivelse af analysen Analysen indledes i afsnit 3 med en beskrivelse af de seneste års overordnede udvikling i mer- og mindreforbrug, samt baggrunden for indførslen af decentralisering og muligheden for at spare op. I afsnit 4.1 til 4.4 beskrives de gældende regler for decentralisering herunder opsparing. Det beskrives hvordan reglerne administreres i afdelingerne samt hvilke incitamenter de giver for blandt andet forbrugsadfærden. Incitamenternes og forbrugsadfærdens betydning for nøgletallene og likviditeten behandles i afsnit 4.5 og 4.6. I afsnit 5 beskrives hvordan den decentraliserede opsparing har udviklet sig over tid. I afsnit 6 beskrives hvordan reglerne for decentral opsparing eventuelt kan ændres og det analyseres hvilke fordele og ulemper der kan være forbundet hermed. Analysen tager udgangspunkt i hvordan mulige ændringer kan: Side 5 af 30

56 fremme sunde økonomiske incitamenter - så som mulighederne og incitamenterne til at planlægge hensigtsmæssigt og langsigtet påvirke likviditeten påvirke fleksibiliteten i opgavetilrettelæggelsen herunder mulighederne og incitamenterne til at planlægge hensigtsmæssigt og langsigtet påvirke sikkerheden for at de bevilligede midler anvendes inden for serviceområdet i det år byrådet har bevilliget dem I afsnit 7 sammenfattes fordele og ulemper og der gives anbefalinger til hvilke ændringer der med fordel kan gennemføres. 3. Baggrund 3.1. Overordnede udvikling i mer- og mindreforbrug På det overordnede plan har de seneste års kommunaløkonomiske udvikling i Danmark været præget af to modsatrettede tendenser. Frem til 2011 var der typisk store budgetoverskridelser i de regnskaber kommunerne aflagde. Som følge heraf strammede Staten gradvist den økonomiske styring af kommunerne. I perioden har der således været en række statslige henstillinger om tilbageholdenhed i det kommunale forbrug i kombination med sanktioner eller trusler herom. Sanktionsredskabet blev delvist anvendt i 2006, og var annonceret igen i 2008 og 2009 uden at blive anvendt. Hovedopskriften var konkrete indgreb i enkelte år og anvendelse af kollektive sanktioner blandt andet indførelsen af et betinget balancetilskud knyttet op på krav om overholdelse af de aftalte udgiftsniveauer. Med Finansloven for 2011 blev der indført en permanentgørelse af den såkaldte regnskabssanktion for serviceudgifterne, ligesom en betydelig del af sanktionen blev gjort individuel, hvor den ellers i udgangspunktet (Økonomiaftalen for 2011) havde været defineret som kollektiv for kommunerne under ét. I 2012 blev sanktionssystemet efterfølgende udmøntet i en ny Budgetlov. Loven indebærer indførelse af udgiftslofter, som omfatter en rullende 4-årig periode. For kommunernes vedkommende omfatter udgiftsloftet serviceudgifterne. Kommunernes budgetter og regnskaber skal hvert år holde sig indenfor det fastlagte loft. Loven åbner ikke mulighed for, at der kan overføres mer-/mindreforbrug mellem årene for kommunerne under ét. En overførselsadgang som ellers fortsat omtales som en mulighed i Økonomi- og Indenrigsministeriets Budget- og regnskabssystem for kommuner. Med budgetloven skal sådanne overførsler nu være neutrale for kommunerne under ét. Man kan dermed sige, at loven ikke understøtter decentralisering, som den kendes fra Aarhus Kommune, men derimod forbrug i året, hvor en bevilling er givet. I forlængelse af den statslige regulering blev de økonomiske styringsprincipper i Aarhus Kommune ændret primo Ændringerne indebar blandt andet indførelse af et princip Side 6 af 30

57 om, at magistratsafdelingerne har ansvar for, at deres andel af den samlede serviceramme overholdes. Allerede i foråret 2011 blev de nye styringsprincipper aktiveret via den såkaldte opbremsningsindstilling, da det på daværende tidspunkt blev vurderet, at kommunen ville overskride den udmeldte serviceramme for Som konsekvens heraf blev sektorerne pålagt en tvungen opsparing. I forbindelse med behandlingen af regnskabet for 2011 blev der medio 2012 endvidere besluttet en række supplerende likviditetsmæssige styringsprincipper. Hovedprincippet i disse var, at der generelt kun gives tilladelse til igangsættelse af projekter eller andre aktiviteter, som kræver forbrug af likviditet, hvis den pågældende magistratsafdeling selv som udgangspunkt indenfor samme regnskabsår - kan fremskaffe den fornødne likviditet enten ved midlertidige besparelser (ny opsparing/forøgelse af budgetteret opsparing) indtægter, eller lignende. Begrænsningen gælder også, hvis et nyt initiativ ønskes finansieret af et decentraliseret områdes opsparing. Årsagen er at denne likviditet allerede er disponeret som en del af den likviditet, der samlet set indgår i likviditetsprognosen. Herefter var følgende begrænsninger gældende for sektorernes forbrug af opsparing: Der er ikke automatisk bevillingsmæssig adgang til forbrug af opsparing på de decentraliserede områder i løbet af budgetåret. Forbrug af opsparing fordeles tværgående som led i budgetlægningen og under hensyntagen til de likviditetsmæssige muligheder. I tilfælde af at der opstår uforudsete muligheder for at fordele en forbrugsmulighed i løbet af budgetåret, vil der dog kunne afviges herfra som det eksempelvis blev foreslået i regnskabsindstillingen for Muligheden for forbrug af opsparing fordeles som udgangspunkt proportionalt ift. de decentraliserede områders opsparede overskud. Begrænsningerne gælder også ønsker om at finansiere anlægsinvesteringer ved brug af decentral opsparing. Et ikke-bevilget likviditetsforbrug indenfor en magistratsafdelings decentraliserede område(r) modsvares som udgangspunkt af en tilsvarende budgetreduktion (tvungen opsparing) i det efterfølgende år. De supplerende likviditetsmæssige styringsprincipper kan indebære nogle uhensigtsmæssige incitamenter decentralt. Det fremgik derfor også af regnskabsindstillingen for 2011, at restriktionerne bør udfases, så snart det er muligt, og at Borgmesterens Afdeling løbende vil vurdere muligheden herfor under hensyntagen til udviklingen i kommunens samlede likviditet. I forbindelse med behandlingen af regnskabet for 2012 er der besluttet en række lempelser gældende for Fra 2014 og frem gælder de supplerende likviditetsmæssige styringsprincipper dog fortsat. Indholdet af nærværende analyse skal også ses i lyset heraf. Ud over ændringerne af styringsprincipperne, har de senere år også været præget af en gradvis indfasning af betydelige besparelser. I kombination med sanktionstruslen og de Side 7 af 30

58 formelle begrænsninger på adgangen til forbrug af opsparing, vil det alt andet lige have en tendens til at forøge den decentrale opsparing. Dette har også medført at Byrådet de seneste år har besluttet at se bort fra grænsen for opsparing under henvisning til sanktionstruslen og begrænsningerne på forbrug. Når et område skal indfase besparelser, vil en indfasning af besparelser hurtigere end planlagt fra Byrådets side medføre en opsparing. Frygt for at overskride udmeldte rammer for serviceudgifterne giver endvidere et væsentligt incitament til at holde igen med udgifterne, så man ikke bliver ramt af sanktioner (forbruget søges holdt på den sikre side af budgetoverholdelse). Denne tendens er set alle de gange, der på landsplan har været sanktioner forbundet med overskridelse af rammerne for serviceudgifterne. Endelig vil restriktioner på forbrug af opsparing af likviditetsmæssige årsager typisk medføre, at områder, som egentlig ville have forbrugt opsparing holder igen, mens områder med ønske om opsparing fastholder disse ønsker. Et supplerende element, der herudover kan nævnes er, den generelle krise i samfundet og hvorledes denne italesættes både af centraladministrationen og landspolitisk. Den krisebevidsthed og usikkerhed som affødes heraf, kan meget vel føre til, at der decentralt holdes endnu mere igen med forbruget, og at man decentralt i det hele taget tager forskud på, at der også fremadrettet kan blive behov for at tilpasse driften yderligere. Hertil kommer, at der i en årrække har været stort fokus på effektiviseringer, som alt andet lige har gjort det muligt at levere samme service med lavere udgifter. Alle ovennævnte elementer vil yderligere medvirke til, at de decentraliserede områders forbrug vil tendere mod at blive mindre end det ellers ville have været. På landsplan er der således også set en betydelig opbremsning i forbruget i 2011 og Hvorfor decentralisering med mulighed for at spare op Den traditionelle form for økonomisk styring i kommunerne i Danmark var frem til starten af 1990 erne en simpel bevillingsstyring, hvor det væsentligste krav var, at tildelte bevillinger skulle overholdes. Var der mindreforbrug i forhold til en bevilling bortfaldt denne. Ved merforbrug kunne der teoretisk set opstå krav om besparelser på et senere tidspunkt. Men det var sjældent, at noget sådant blev håndhævet. Denne form for bevillingsstyring havde en række ulemper, hvoraf dem der oftest peges på er: Der var en tendens til den såkaldte benzinafbrænding da ikke-forbrugte midler bortfaldt ved årets udgang Det var besværligt at håndtere flerårige projekter, som ikke var anlæg Der var en tendens til merforbrug, da det var relativt risikofrit og fordi mindreforbrug ikke blev belønnet. Side 8 af 30

59 På baggrund af bl.a. ovennævnte erfaringer opstod ideen om mål- og rammestyring (decentralisering) som alternativ til bevillingsstyring. Dette styringsprincip blev gradvist indført på de styrbare områder i Aarhus Kommune fra ca og frem. Vurderingen var og er fortsat - at den daværende bevillingsstyring ikke var hensigtsmæssigt til sikring af en effektiv økonomisk styring og brug af bevilligede midler på den mest hensigtsmæssige måde. De problemer man ønskede at løse ved indførelse af decentralisering var primært præget af effektiviserings- og legitimitetshensyn, idet decentralisering bl.a. skulle sikre: Fokus på overholdelse af mål for et område suppleret med en mere fleksibel bevillingsoverholdelse til erstatning for den tidligere simple bevillingsoverholdelse. Mere decentral beslutningskompetence og øget ejerskab til den decentrale økonomi og udviklingen i denne mellem årene (herunder at merindtægter kunne bruges til finansiering af merudgifter). Fokus på rammer som udtryk for det gennemsnitlige niveau man politisk ønskede, at et område skulle ligge på, så man undgik kortsigtede diskussioner af et områdes konkrete økonomi. Mulighed for, at der f. eks. kan ske omprioriteringer indenfor de fastlagte rammer, hvis de fastlagte mål overholdes. Mulighed for udskydelse af forbrug eller for fremrykning af forbrug, hvis dette decentralt vurderes mest hensigtsmæssigt. I Aarhus Kommune sker der en opfølgning på økonomien sammen med opfølgningen på målopfyldelsen i forbindelse med aflæggelsen af årsregnskab. Overordnet vurderes det, at indførelse af decentraliseringsordninger med mulighed for opsparing har haft positiv indflydelse på målopfyldelsen, da de midler, som er stillet til rådighed for et område kan prioriteres mere langsigtet - både i relation til det at få mest muligt for pengene, og i relation til at sikre den bedst mulige målopfølgning. Et væsentligt element i indførelsen af decentralisering var endvidere en forventning om, at det ville blive muligt med en mere effektiv udnyttelse af bevillingerne, når et forbrug eller en aktivitet kunne placeres på det tidspunkt, som for den ansvarlige organisation blev fundet mest hensigtsmæssigt, og når der i højere grad var mulighed for at koble den decentrale faglighed direkte sammen med beslutninger med økonomiske konsekvenser. Hertil kom muligheden for formålsbestemt opsparing - f. eks. til anskaffelser, som måske kunne spare på driftsmidler efterfølgende. Endeligt var det vurderingen, at decentralisering giver mulighed for et højere serviceniveau end der ellers havde været mulighed for. Såvel objektivt som følge af en mere effektiv drift, og subjektivt som følge af at beslutningerne ligger tæt på de udførende led. Med afsæt i ovenstående, er der således i vedtaget en række spilleregler på de decentraliserede områder i Aarhus Kommune, som understøtter den overordnede økonomiske styring af de decentraliserede områder. Det drejer sig bl.a. om: Side 9 af 30

60 Overførselsafgang mellem årene så incitamentet til den såkaldte benzinafbrænding bortfalder. Nettobevillinger, lønsumsstyring og overførselsadgang mellem løn og øvrige udgifter Forrentning af opsparing/underskud. I Aarhus Kommune har forrentningen af opsparing dog været fastsat til 0 i en længere årrække. Grænser for årlig opsparing. Grænser for samlet opsparing. Samme grænser for opsparing og gældssætning. 4. Regler og værktøjer 4.1 Byrådsbesluttede regler for de decentraliserede områder Decentraliseringen i Aarhus Kommune består primært af mål- og rammestyring. Målstyring handler om effekt, indhold og kvalitet af de leverede ydelser, og rammestyringen beskriver de økonomiske rammer, som den decentraliserede enhed skal operere indenfor. Målstyring indebærer at der er fokus på resultater og målopfyldelse. Der opstilles overordnede mål og delmål for de decentraliserede sektorer. Byrådet giver med decentraliseringen og målstyringen afkald på den detaljerede styring af, hvordan de bevilgede ressourcer anvendes. En bevilling indeholder dog fortsat både et beløb og en beskrivelse af, hvad midlerne er afsat til. Der findes 26 decentraliseringsordninger i Aarhus Kommune. Decentraliseringsordningerne er alle vedtaget af byrådet. Decentraliseringsordningerne angiver spillereglerne for bl.a. størrelsen af overførselsadgangen også kaldet udsvingsgrænserne. Udsvingsgrænsen angiver dels hvor stort over- /underskud, der må være i et enkelt år, og dels hvor stort et akkumuleret over- /underskud en sektor må oppebære. Udsvingsgrænserne udregnes som udgangspunkt i forhold til sektorens størrelse angivet ved nettorammen. 24 af de 26 decentraliseringsordninger vedrører drift mens de to sidste vedrører anlæg der har en driftsmæssig karakter (KB-bevillinger) og derfor afsættes løbende. Udgangspunktet er at det inden for en decentraliseringsordning er muligt at have over- /underskud på maksimalt 10 % i et enkelt år, samt at have et akkumuleret over- /underskud på maksimalt 20 %. For de større decentraliseringsordninger på ældreområdet og børn og unge området er udsvingsgrænserne dog på henholdsvis 5 % (over- /underskud i det enkelte år) og 10 % (akkumuleret). Side 10 af 30

61 Over-/underskuddet i det enkelte år overføres til det følgende år. Reglen er, at opsparing ikke bliver forrentet, mens et underskud forrentes med kommunens korte interne rente som pt. er på 0,5 %. Overførsler godkendes via en indstilling til Byrådet. Det sker typisk i det forventede regnskab og ved regnskabsafslutningen. I den forbindelse har det været almindeligt forekommende, at afdelingerne søger om og får lov til at overføre et evt. overskud på et driftsområde til anvendelse som KB-bevilling eller omvendt. Opsparede driftsmidler kan ligeledes efter byrådsbeslutning indgå i finansieringen af nye anlægsbevillinger. Dette er på mange måder hensigtsmæssigt, da opsparing ikke kan finansiere varig drift, men i stedet bør anvendes på engangsinvesteringer. Hvis overskuddet i det enkelte år eller akkumuleret overskrider de fastsatte grænser er udgangspunktet, at det beløb der ligger ud over udsvingsgrænsen ikke får lov til at blive på området, men tilfalder kassen. I realiteten er noget sådant dog endnu ikke sket bl.a. på grund af sanktionstruslen og beslutningerne om begrænsninger på forbrug som har hindret anvendelse af opsparing (uddybes nedenfor i afsnit 4.2). Et væsentligt element i den decentrale økonomistyring er, at det regelgrundlag man arbejder under er stabilt. Det gælder både i relation til den direkte økonomi i form af de budgetter og rammer Byrådet vedtager i form af grænser for opsparing, forrentning af opsparing og muligheder for forbrug af opsparing. Det er generelt erfaringen at usikkerhed om de gældende regler kan medføre utilsigtet forbrug for eksempel, hvis der opstår frygt for, at opsparing kan blive inddraget eller mulighed for forbrug heraf kan blive udskudt. Som ovenfor nævnt er kommunens økonomiske styringsprincipper i løbet af de seneste to år blevet ændret i forlængelse af henholdsvis de statslige sanktionsmekanismer og vurderingerne af kommunens likviditet. Ændringerne indebar bl.a., at magistratsafdelingerne selv fik ansvaret for, at deres andel af kommunens samlede serviceramme blev overholdt. Hertil kom at evt. sanktioner overfor Aarhus Kommune for overskridelse af serviceudgiftsrammen ville blive fordelt på de områder der ikke overholdt de af Byrådet godkendte budgetter. Yderligere blev der indført et princip om, at frigivelse af opsparing til anvendelse kræver særlig politisk beslutning. Primært i forbindelse med Byrådets behandling af budgettet, idet der dog også ville kunne ske fordeling af opståede forbrugsmuligheder i anden forbindelse (eksempelvis i forbindelse med den politiske behandling af årsregnskabet). På de fleste områder blev det besluttet at decentralisere sanktionerne videre til institutionsniveau. Det betyder, at den enkelte institution ville få en økonomisk straf, hvis de i regnskabet ikke overholdte deres budget (for at en straf udløses kræver det dog, at ingen af følgende niveauer overholdt deres budgettet: 1) Alle landets kommuner under et 2) Aarhus Kommune og 3) Den magistratsafdeling som institutionen tilhører. Side 11 af 30

62 De beskrevne ændringer af spillereglerne på de decentraliserede områder har medført en betydelig tilbageholdenhed i relation til forbrug af opsparing i 2011 og på nogle områder i en grad, så det har medført øget opsparing. Dette er ikke overraskende. Indførelse af sanktioner ved merudgifter vil betyde, at man som ansvarligt decentraliseret område lægger et konservativt budget. I sin essens indebærer det blandt andet: Hvis en udgift med en vis sandsynlighed vil forekomme, så vil man afsætte hele beløbet for at være dækket ind. Hvis en indtægt med en vis sandsynlighed vil forekomme, så afsættes hele beløbet ikke, men derimod et beløb i underkanten. Hvis en indtægt er mere usikker afsættes den overhovedet ikke Summen af ovenstående vil alt andet lige betyde, at de decentrale områder vil have en tendens til mindreforbrug, når årsregnskabet skal gøres op. 4.2 Muligheder og kravene i forbindelse med gæld og opsparing I forbindelse med indførelsen af decentraliseringsordningerne i Aarhus Kommune blev der som ovenfor nævnt bl.a. fastlagt maksimale grænser for opsparing og oparbejdelse af gæld. I den periode decentraliseringsordningerne har været i kraft har der været enkelte tilfælde, hvor grænserne for opsparing har været overskredet. Der har ikke været tilfælde, hvor grænserne for gældssætning har været overskredet, men Socialforvaltningen har været tæt på en overskridelse i årene 2010 og Der har i perioden siden decentraliseringsordningernes indførelse været enkelte tilfælde, hvor gælden har nået et sådant omfang, at der har været behov for gældssanering. I disse tilfælde er det sket ved en evigtvarende reduktion af det pågældende områdes ramme (forbrugsmulighed) svarende til forrentning og afdrag på den oparbejdede gæld, hvilket dog også er sket i kombination med tilførsel af ressourcer fremadrettet. Erfaringerne viser, at det ofte kan være vanskeligt af anvende en opsparing med kort varsel, fordi en hensigtsmæssig anvendelse kræver tid og planlægning, hvis det/de projekter opsparingen er rettet imod skal realiseres på en hensigtsmæssig måde. Det hænger sammen med, at opsparing ofte anvendes til finansiering af udviklingsprojekter og mindre anlæg/renoveringer. Ligeledes er det naturligvis i sig selv umuligt at bruge opsparing, hvis ikke der budgetmæssigt gives mulighed for at forbruge opsparing i efterfølgende år. I princippet skulle en overskridelse af grænserne for opsparing medføre, at de overskydende midler blev inddraget til anden anvendelse. Der er i de opståede tilfælde sket en konkret vurdering af årsagerne hertil bl.a. med anvendelse af følgende vurderingskriterier: Side 12 af 30

63 I nogen tilfælde er overskydende opsparing overført til en reserve, som senere af Byrådet er udmøntet til projekter indenfor det pågældende område. I en række tilfælde har forsinkelser af større driftsprojekter medført risiko for overskridelse af det ansvarlige områdes grænser for opsparing. Sådanne projekter har ofte været eksternt finansieret f. eks. af staten. Da det ikke skønnes, at det vil være hensigtsmæssigt, at inddrage sådanne midler, har Byrådet vedtaget, at projektmidler generelt kan overføres uden det får indflydelse på opsparingen. I en række år har de førnævnte statslige rammer for serviceudgifterne kombineret med frygt for sanktioner medført betydelige opsparinger i de pågældende år. I sådanne tilfælde her Byrådet generelt tiltrådt, at der ikke sker inddragelse af opsparing hvis grænserne for opsparing overskrides. Restriktioner på de decentraliserede områders brug af opsparing har både i 2011 og 2012 i sig selv været et argument for en midlertidig suspension af den generelle regel om inddragelse af for megen opsparing. Der har med afsæt i ovenstående ikke været tilfælde, hvor opsparing er inddraget uden efterfølgende at være tilbageført til det pågældende område i en eller anden form. I en række tilfælde har Byrådet efter forslag fra en magistratsafdeling godkendt at opsparing overføres til anlæg eller til større projekter. En del af disse projekter vil efterfølgende medføre driftsbesparelser eller erstattet andre anlægsmidler, og dermed medføre en konsolidering af Aarhus Kommunes samlede økonomi. Muligheden for at overføre opsparing/overskud i det enkelte år til anlæg bør på den baggrund fastholdes. Som følge af de seneste års udfordringer på likviditetsområdet er en del af de foreslåede overførsler dog først godkendt, når det er blevet vurderet, at det har kunnet ske uden uhensigtsmæssige konsekvenser for den samlede likviditet. 4.3 Intern styring af og adfærd på de decentraliserede områder En decentraliseringsordning udstikker de økonomiske rammer for et forvaltningsområde på sektorniveau. Da en del af Aarhus Kommunes sektorer er meget store - for eksempel Børn og Unge, som dækker ca. 40 % af de decentraliserede områder - er der derfor behov for en række interne retningslinjer og principper for den økonomiske styring. Afdelingerne har derfor typisk opdelt sektoren i en række interne delrammer eller anden form for underopdeling (hovedresultatområde, institutionsniveau eller lignende). Disse delrammer håndteres forskelligt fra magistratsafdeling til magistratsafdeling, men delrammerne skal generelt hver især som minimum leve op til de samme krav, som den overordnede decentraliseringsordning skal leve op til. I en række tilfælde stilles der dog generelt strammere krav til delrammerne end til den overordnede ramme. I Aarhus Kommune kan iagttages følgende i relation til den interne styring af de decentraliserede områder, idet der som nævnt er forskelle på tværs af magistratsafdelingerne: Side 13 af 30

64 Den af Byrådet godkendte ramme opdeles typisk i delrammer eller på anden vis. Der foretages kun overførsel af eller udligning af opsparing mellem delrammerne efter nøje overvejelse om incitamentseffekten herved. Stop-go -økonomistyring søges undgået på forskellig vis via budgetlægningen en ansvarlig budgetlægning, hvor der ikke indarbejdes for høj grad af optimisme, vil alt andet lige have en tendens til at føre til overskud. Herudover kan der eksempelvis søges oparbejdet en buffer i form opsparing, så der kan ageres langsigtet i forhold til den økonomiske styring både på forvaltningsniveau og på institutionsniveauanvendes blandt andet som følge af erfaringer, som tilsiger at det at have et vist økonomisk råderum giver mulighed for at neutralisere eksterne påvirkninger (f.eks. indfasning af besparelser på en hensigtsmæssig måde) og ved igangsættelse af aktiviteter på det økonomisk og evt. organisatorisk mest hensigtsmæssige tidspunkt. På tværs af sektorerne er der forskelle i forhold til, hvilke restriktioner delrammerne/underenheder pålægges i forhold til muligheden for at lave underskud eller oparbejde gæld. Typisk har dette sammenhæng med størrelsen af de pågældende underenheder. Nogle steder må der oparbejdes gæld, mens der andre steder typisk de større delområder - ikke må ske oparbejdelse af gæld. Områder der har risiko for oparbejdelse af gæld følges typisk tæt af magistratsafdelingernes centrale økonomifunktioner. Opsparing må generelt kun bruges på projekter eller kortvarige ansættelser, så der undgås permanent afledt drift i forbindelse med forbrug af opsparing. En væsentlig del af opsparingen er på den ene eller anden måde bundet til projekter, som ofte kan være politisk besluttede. Det kan f.eks. være et udviklingsprojekt med henblik på en mere hensigtsmæssig opgaveløsning på sigt, en større anskaffelse, renovering af bygninger eller udendørsforhold o.l. Selvom der i princippet frit kan flyttes rundt på opsparingen internt under en decentraliseringsordning uden forelæggelse for Byrådet administreres der typisk på den måde, at der ikke sker overførsel af opsparing mellem delrammer. Det sker primært jf. afsnittet om incitamenter for at sikre incitamenter også på det helt decentrale niveau til god økonomistyring. Erfaringerne viser, at tvivl om hvem et opsparet beløb tilhører kan medføre uhensigtsmæssigt ad hoc forbrug af opsparing. Opdeling af de overordnede rammer i delrammer har stor betydning for de bindinger, der er på et områdes opsparing. På områder med mange institutioner er det typisk, at en del af de rammebelagte udgifter opfattes som tværgående og dermed administreres centralt eksempelvis efter drøftelse med de decentrale enheder, som bl.a. af hensyn til usikkerhed eller effektivitet måske ikke ønsker at få det pågældende budget lagt ud. Den øvrige del af udgifterne administreres under selvstændige delrammer af de tilknyttede institutioner. Denne opdeling betyder, at hver enkelt institution har selvstændige planer på det økonomiske område i relation til op- og nedsparring. Som ovenfor nævnt er der forskelle på tværs, men flere steder er det generelt reglen, at en institution helst ikke må oparbejde Side 14 af 30

65 gæld. Den enkelte institution vil derfor ofte være nødt til at have en vis positiv opsparing, hvis den skal have mulighed for udnyttelse af de muligheder der ligger i decentraliseringen. Hertil kommer at flere områder ønsker at operere med en reserve til uforudsete udgifter. Disse forhold herunder ønsket om en langsigtet ansvarlig økonomistyring uden stopgo - betyder, at der på institutionsniveau ofte vil blive søgt oparbejdet en betydelig opsparing inden man begynder at anvende denne. På områder med flere institutioner som f. eks. ældreområdet og børn- og ungeområdet vil der derfor kunne oparbejdes en ligevægtsopsparing, der grundet sektorernes størrelse og antal af institutioner beløbsmæssigt vil være betydelig - også selv om opsparingen med stor margin holdes indenfor de fastsatte udsvingsgrænser.. Det skal i den forbindelse fremhæves, at det generelt er magistratsafdelingernes vurdering, at det som tidligere nævnt er vigtigt med stabilitet omkring rammerne og retningslinjerne for de decentraliserede områder. Baggrunden herfor er en frygt for, at usikkerhed herom kan medføre uhensigtsmæssig adfærd på det økonomiske område. Som førnævnt vil usikkerhed om spillereglerne på et decentraliseret område kunne påvirke adfærden i økonomisk henseende f. eks på følgende områder: Forventninger om ændrede regler eller inddragelse af overskud kan påvirke adfærden, så der forbruges ekstraordinært, uden nævneværdig skelen til hvad der fås for pengene Manglende forbrugsmuligheder i efterfølgende år kan medføre forbrug sidst på året, uden skelen til om det der anskaffes mere hensigtsmæssigt kunne anskaffes på et senere tidspunkt. Det skal i relation hertil bemærkes, at en væsentlig den af den opsparing, som foretages under en decentraliseringsordning skønnes at være formålsbestemt. Den planlægges derfor disponeret på et senere tidspunkt til konkrete formål. Opsparingen fungerer også som en form for buffer, der kan opfange mere eller mindre tilfældige udsving i udgifterne (forsinkede regninger, engangsudgifter mv.), så driften ikke påvirkes heraf. Hvis det formål man sparer op til er af større omfang - f.eks. i form af et renoveringsprojekt eller en større anskaffelse - vil der gå nogle år inden det kan realiseres. Institutionernes adfærd vil derfor i høj grad være påvirket af, at men har tillid til, at opsparingen også på sigt kan disponeres af den pågældende institution. Opstår der som følge af en eller anden form for ekstern beslutning eller udmelding usikkerhed herom - f.eks. fordi der udtrykkes ønske om at disponere hele eller dele af en opsparing til anden side - kan det være et incitament til, at man decentralt anvender opsparingen til mere kortsigtede projekter i stedet. Side 15 af 30

66 4.4 Udfordringer i forhold til nøgletal I modsætning til traditionel bevillingsstyring, som giver en høj grad af budgetsikkerhed, betyder indførelse af decentraliseringsordninger med mål- og rammestyring en øget usikkerhed vedrørende det faktiske regnskabsresultat på kommuneniveau. Dette gør sig også gældende sidst i regnskabsåret. Baggrunden herfor, er den tilknyttede mulighed for at udskyde og fremrykke forbrug. Usikkerheden på kommuneniveau, er således snævert knyttet til optimal udnyttelse af de bevilligede midler på decentralt niveau. Baggrunden herfor er primært, at sektorerne indenfor de fastlagte rammer har ret til at udskyde eller fremrykke forbrug i betydeligt omfang. I nogle år sker der en ofte planlagt og formålsbestemt opsparing, mens der i andre år modsvarende forbruges af opsparingen. Erfaringerne i Aarhus Kommune viser, at usikkerheden let kan ligge i størrelsesordenen 100 mio. kr. eller mere. Et beløb som dog kun svarer til ca. 1 % af den samlede ramme. Set over tid er det således også vurderingen at de bevilligede midler forbruges. Den almindelige usikkerhed vedrørende forbruget i de enkelte år, er dog som førnævnt blevet forstærket i 2011 og frem af blandt andet ændringerne i de økonomiske styringsprincipper herunder begrænsningerne på forbrug af opsparing. Modsat har de store og til dels ikke-forudsagte underskud i Socialforvaltningen i 2009 og 2010 formindsket opsparingen i de foregående år. Udsvingene forstærkes af, at årene med underskud i Socialforvaltningen generelt ikke har været sammenfaldende med år med de nævnte incitamenter til opsparing. I Aarhus Kommune anvendes overskud og finansiel egenkapital som de væsentligste nøgletal på det skattefinansierede område. Som følge af adfærden på de decentraliserede områder kan det realiserede overskud variere meget fra år til år i forhold til det budgetterede, alt efter om der er ikkebudgetteret opsparing eller ikke-budgetteret forbrug af opsparing. Ved opgørelsen af den finansielle egenkapital korrigeres for de decentraliserede områders opsparing. Det sker på den måde, at det ved opgørelsen af den finansielle egenkapital forudsættes, at de decentraliserede områders samlede opsparing er forbrugt ultimo budgetperioden. Den finansielle egenkapital påvirkes derfor ikke af opsparing/forbrug af opsparing på de decentraliserede områder i budgetperioden. Side 16 af 30

67 4.5 Opsparing og likviditet Igennem en lang årrække har de decentraliserede områders samlede opsparing ligget omkring 300 mio. kr. jf. efterfølgende figur, som viser et glidende gennemsnit af opsparingen (over 5 år). I forbindelse med Byrådets godkendelse af regnskabet for 2012 blev der godkendt yderligere forbrug af opsparing i 2013 på ca. 150 mio. kr. Forventningerne til niveauet for de decentraliserede områders opsparing er indarbejdet i Aarhus Kommunes prognoser for udviklingen i likviditeten (jf. figuren nedenfor). Realiseres de forventede forbrug af opsparing forventes den samlede nettoopsparing at ligge tæt på nul ved udgangen af Den seneste prognose for udviklingen i Aarhus Kommunes likviditet over perioden 2012 til 2017 er vist efterfølgende. Side 17 af 30

68 En opdatering af likviditetsprognosen på baggrund af Magistratens budgetforslag viser, at der i starten af budgetperioden forventes et gradvist forbrug af likviditet. Fra medio 2016 og frem forventes herefter en gennemsnitlig minimumslikviditet omkring ca. 600 mio. kr. Det skal i den forbindelse bemærkes, at opgøres den forventede opsparing ekskl. Socialforvaltningen forventes en positiv opsparing på mellem 300 og 400 mio. kr. ultimo Hvis der sker forbrug heraf - ud over hvad der allerede er indarbejdet i ovennævnte prognose - vil det reducere niveauet for den forventede minimumslikviditet tilsvarende. Omvendt vil nettoopsparing i perioden have en tilsvarende positiv indflydelse på prognosen. 5. Udviklingen i de decentraliserede områders resultater På baggrund af Aarhus Kommunes og andre kommunes erfaringer med decentralisering kan det bl.a. konstateres, at områder, som er omfattet af en decentraliseringsordning, som hovedregel sjældent oparbejder gæld. Efter indførelsen af decentraliseringsordninger bliver der derfor typisk i løbet af få år opbygget en betydelig decentral nettoopsparing inden et område begynder at bruge af opsparingen. Efter en periode opstår der en form for ligevægt med nogenlunde balance mellem opsparing og forbrug af opsparing, når sektorerne og institutionerne betragtes under ét. I en kommune af Aarhus Kommunes størrelse vil denne ligevægt beløbsmæssigt indebære en betydelig gennemsnitlig akkumuleret opsparing, selvom den kun udgør en mindre andel af den samlede ramme. Den efterfølgende beskrivelse af udviklingen indenfor de decentraliserede områder skal ses i lyset heraf. Side 18 af 30

69 Opsparingen fordelt på decentraliserede områder ultimo 2012 er vist i efterfølgende tabel sammen med rammen og opsparingen i procent af rammen: Aarhus Kommune Opsparingsopgørelse 2012 Status Primo *) Overskud i inkl. forrentning Statuskorrektioner m.v. #) Status ultimo Ramme 2012 Opsparing i % af ramme kr. % _ 1.02 Socialforvaltningen, tilbud til familier og handicappede ,66% 1.41 Beskæftigelsesområdet, adm ,30% 1.42 Beskæftigelsesområdet, styrbare serviceudgifter ,17% 1.43 Beskæftigelsesområdet, styrbart budgetgaranteret ,87% 1.45 Styrbare udgifter danskundervisning ,00% 1.71 Administration, Sociale Forhold og Beskæftigelse ,07% 2.01 Administration, Teknik og Miljø ,91% 2.11 Arealudvikling Planlægning og byggeri ,06% 2.31 Trafik og veje, vejvæsen ,78% 2.32 Trafik og veje, kollektiv trafik ,28% 2.33 Trafik og veje, P-kontrol Natur og miljø, grønne områder ,54% 2.51 Ejendomsforvaltning ,97% 2.61 Redningsberedskab ,47% 2.71 Natur og vej service, drift Sundhed og Omsorg ,47% 3.32 Sundhed og Omsorg, K.B.- bevillinger ,00% 3.37 Sundhed styrbare udgifter ,24% 4.71 Kultur og Borgerservice ,00% 5.51 Børn og ungeområdet ,75% 5.53 Børn og ungeområdet, K.B.- bevillinger ,29% 9.31 Adm. m.v., Borgmesterens Afdeling ,19% 9.32 Lønhuset IT-pulje, K.B.-bevillinger Personalegoder I alt ,75% *) I forhold til regnskabet for 2011 er primosaldoen korrigeret for diverse overførsler til bl.a. anlæg. Opsparingen ved udgangen af 2012 er beregnet dels med baggrund i over- /underskuddet i løbet af året 2012, dels med udgangspunkt i en række justeringer af de decentraliserede områders rammer og opsparing. Rammerne og opsparingen justeres Side 19 af 30

70 hovedsagligt på baggrund af en række efterreguleringer vedrørende barsel, lønudviklingen, den befolkningsmæssige udvikling m.v. samt som følge af overførsler til anlæg og til efterfølgende år. Opgjort medio april 2013 har de decentraliserede områder opsparet netto 189,3 mio. kr. ultimo 2012 svarende til 1,7 % at den samlede ramme. Opsparingen indgår i kommunens kassebeholdning, som en styrkelse af likviditeten. Opsparingen er netto forøget med 4,8 mio. kr. i regnskabsåret 2012 som følge af nettoeffekten af overskud på en række områder og overførsel af opsparing til brug på f.eks. anlægsområdet. Opgjort brutto har der været et samlet overskud på 195,6 mio. kr. svarende til 1,8 % at den samlede ramme, der som nævnt modsvares af en række saldokorrektioner bl.a. vedrørende overførsel af opsparing til anlæg o.l. Det skal i den forbindelse gøres opmærksom på jævnfør beskrivelsen ovenfor om kommunens likviditet - at der ved vurderingen af likviditetsudviklingen gøres forudsætninger om opsparingen på de decentraliserede områder. En opsparing der afviger væsentligt fra disse forudsætninger kan få betydning for likviditetsplanlægningen. Opsparingen fordelt på institutioner er specificeret i bilag 9 til indstillingen om regnskabet for 2012 for henholdsvis Sundheds og Omsorgs samt Børn og Unges institutioner. På socialområdet er den oparbejdede gæld ikke fordelt på institutionsniveau, idet denne af Socialforvaltningen opfattes som sektorens fælles anliggende. Det fremgår af oversigten, at der er meget stor forskel på de enkelte decentraliseringsordningers størrelse. De mindste ordninger har rammer på under 5 mio. kr. mens den største (Børn og Unge) har en ramme på 4,2 mia. kr. Sidstnævnte område har med de gældende regler mulighed for en opsparing i et enkelt år på maksimalt 5 % og en samlet opsparing på 10 %. Det svarer beløbsmæssigt til henholdsvis 210 mio. kr. og 420 mio. kr. Side 20 af 30

71 De seneste års opsparing både som samlet opsparing og som opsparing i forhold til rammen er vist i figuren efterfølgende: Det fremgår af figuren, at den samlede opsparing her varieret meget over årene. Baggrunden herfor er bl.a.: Frem til var decentraliseringsordningerne under indfasning og der er skete en konsolidering af de decentraliserede områders økonomi - dels for at have en buffer til uforudsete udgifter, dels for at have midler til realisering af planlagte tiltag. Fra 2001 til 2004 faldt opsparingen kraftigt, som følge af væsentlige underskud på nogle af de store sektorområder. Årene 2006 til 2012 har været karakteriseret af flere af de førnævnte til dels modsatrettede tendenser: For det første har der været en række år med store overskud på nogle af de store sektorområder som følge af frygt for overskridelse af rammer for serviceudgifter udmeldt af regeringen. Dette vedrører primært 2006, 2011 og For det andet er der sket en betydelig overførsel af opsparing til anlægsområdet blandet andet set i lyset af byrådets vedtagelse af vækstpakker på anlægsområdet. Disse anlægsaktiviteter skulle der alternativt være fundet anden finansiering til (eksempelvis energirenovering, kabling på IT-området mv.) Endeligt har der i 2009 og 2010 været betydelige underskud indenfor socialforvaltningen, som kan forklare en stor del af faldet i nettoopsparingen fra 2009 til Ultimo 2012 havde socialforvaltningen en gæld til kommunekassen på 328 mio. kr. Årene 2011 og 2012 har været karakteriseret af en gradvis indfasning af betydelige besparelser. Side 21 af 30

72 Af likviditetsmæssige årsager har der herudover siden foråret 2012 (regnskab 2011) været lagt yderligere begrænsninger på de decentraliserede områders forbrug af opsparing. Som nævnt ovenfor, er det et væsentligt element i likviditetsstyringen i Aarhus Kommune at forudsige omfanget af udskydelse af udgifter på de decentraliserede områder. I den forbindelse skal fremhæves perioden 2007 til 2012, der har været karakteriseret af betydelige opsparinger i Sundhed og Omsorg og Børn og Unge i alle år dog indenfor de definerede udsvingsgrænser - mens Socialforvaltningen fra 2008 til 2010 har oparbejdet en betydelig gæld. Det fremgår af efterfølgende figur, at opsparingen indenfor Sundhed og Omsorg og Børn og Unge stort set modsvares af Socialforvaltningens gæld. Hvis det ikke havde været tilfældet, ville de store underskud i Socialforvaltningen alt andet lige have medført en større likviditetsmæssig udfordring end tilfældet har været. Årene siden indførelsen af decentraliseringsordningerne har været karakteriseret af perioder med betydelig opsparing, men alle de store decentraliserede områder har også været karakteriseret af perioder med hurtig nedsparring og evt. gældsættelse. I efterfølgende figurer er den akkumulerede opsparing vist dels for de væsentligste decentraliserede område, dels for de øvrige decentraliserede områder for perioden 1995 til 2012: Side 22 af 30

73 For de fleste områders vedkommende viser figurerne, at der generelt er positiv opsparing det meste af tiden samt, at niveauet for opsparing svinger omkring et positivt gennemsnit. Figurerne viser dog også, at der forekommer store forbrug af opsparing og evt. gældsættelse med et heraf følgende likviditetsforbrug. Hvis der ikke i samme perioder er områder, som har opsparing vil der skulle tages højde for sådanne situationer i likviditetsplanlægningen. Det fremgår af figurerne, at der er en række markante tilfælde, hvor der er sket nedsparing/gældsættelse. Det drejer sig om følgende perioder: Side 23 af 30

74 Perioden hvor de daværende forvaltninger, som nu indgår i Magistratsafdelingen for Børn og Unge, oparbejdede en markant gæld. Området blev efterfølgende gældssaneret, idet gælden blev konverteret til en varig rammereduktion. Perioden hvor Sundhed og Omsorg havde betydelige underskud der resulterede i en gæld, der efterfølgende gradvist via overskud er vendt til opsparing svarende til det tidligere niveau. Perioden hvor Socialområdet oparbejdede en markant gæld. Ved vurdering af de decentraliserede områders opsparing skal der som førnævnt gøres opmærksom på, at de seneste år har været påvirket af en række forhold som har påvirket adfærden på de decentraliserede områder primært i retning af, at der alt andet lige er oparbejdet en opsparing, som er større end den ville have været uden disse påvirkninger. Yderligere skal det nævnes at decentral opsparing alt andet lige øger kommunens muligheder for at øge renteindtægterne. Det skal dog bemærkes, at med det i øjeblikket gældende renteniveau, vil omfanget heraf alt andet lige være beskedent. 6. Analyse af handlemuligheder Mulighederne for lave om i reglerne for opsparing og for anvendelse af opsparingen på de decentraliserede områder er på det teoretiske plan mange. Bl.a. kan grænserne for hvor meget der må spares op både sænkes, øges, helt fjernes eller forblive uændret i forhold til det nuværende niveau. Afhængig af hvordan eventuelle ændringer foretages vil det have betydning for en lang række forhold. I dette afsnit beskrives en række muligheder for hvordan reglerne for decentral opsparing kan ændres. Det analyseres hvilke fordele og ulemper der er forbundet med ændringerne. Analysen tager udgangspunkt i hvordan ændringerne fremmer sunde økonomiske incitamenter, herunder hvordan mulige ændringer: Påvirker likviditeten. Påvirker fleksibiliteten i opgavetilrettelæggelsen herunder mulighederne og incitamenterne til at planlægge effektivt, hensigtsmæssigt og langsigtet. Påvirker graden af sikkerhed for, at de bevilligede midler anvendes inden for serviceområdet i det år byrådet har bevilliget dem. 6.1 Muligheden for at spare op og ned fjernes Den mest vidtgående ændring af mulighederne for at spare op vil være helt af fjerne mulighed herfor, og vende tilbage til tidligere tiders bevillingsstyring pr. år. Fordelene ved en sådan ændring begrænser sig til, at det herved sikres, at alle bevilligede midler bruges på serviceområdet i det år de er bevilliget. Dette hensyn vil blive yderligere styrket, hvis man samtidigt fjerner eller begrænser muligheden for i løbet af året at overføre midler til eksempelvis anlæg. Side 24 af 30

75 Ulemperne ved et sådan vidtgående indgreb vil dog langt overstige fordelene. Hvis der ikke er mulighed for at spare op, vil der lynhurtigt opstå en uhensigtsmæssig adfærd med tilbagevenden til tidligere tiders benzinafbrænding. Samtidig vil den akkumulerede opsparing pr. definition forsvinde med negative konsekvenser for likviditeten til følge. Der vil være overhængende risiko for overopfyldelse af mål ligesom fleksibiliteten i økonomistyringen og muligheden for langsigtet planlægning vil gå tabt. At fjerne mulighederne for at operere med opsparing, kan derfor på ingen måde anbefales. 6.2 Muligheden for at spare op og ned begrænses Et mindre vidtgående tiltag vil være at mindske grænsen for hvor meget der kan spares op i det enkelte år samt hvor meget der kan opspares akkumuleret. Tilsvarende kan grænsen for gældsætning mindskes. Eksempelvis kunne udsvingsgrænserne mindskes til det halve af det nuværende niveau. For så vidt underskud i det enkelte år, bør der dog her skelnes mellem om den pågældende sektor har en positiv opsparing i udgangspunktet, eller stifter yderligere gæld. For så vidt angår en begrænsning på hvor meget der kan spares op vil fordelene herved være en større sikkerhed for, at de bevilligede midler bruges på serviceområdet i det år de er bevilliget. En begrænsning af hvor meget der kan spares op indebærer også en rækker ulemper. Fleksibiliteten i økonomistyringen og mulighederne for en langsigtet planlægning vil blive ringere. Da grænserne for opsparing i det enkelte år sjældent udnyttes fuldt ud vil disse ulemper umiddelbart være begrænset. På den anden side vil viden om, at man samlet set nærmer sig en øvre grænse for opsparing kunne resultere i øget forbrug, som ikke nødvendigvis er planlagt eller hensigtsmæssig. Det er vanskeligt at afgøre om de nuværende grænser for opsparing er dem der indebærer det mest optimale grundlag for fleksibilitet og langsigtet planlægning. Da grænserne sjældent har været udnyttet fuldt ud synes fordelene ved at mindske mulighederne for at spare op at være begrænsede, når det kommer til behovet for fleksibilitet i et decentralt perspektiv. Hvis grænserne for opsparing sættes ned til eksempelvis det halve af hvad de er i dag, er der dog risiko for at den samlede akkumulerede opsparing alt andet lige bliver mindre med negative konsekvenser for likviditeten og kommunens renteindtægter. Begrænsningen vil kunne træde i kraft ved indgangen til et nyt budgetår for så vidt angår opsparing der fremkommer fremadrettet. I perioden op til tidspunktet hvor grænserne indsnævres kan der på det decentrale niveau opstå usikkerhed om man kan få lov til at beholde allerede opsparede midler. En eventuel afvikling af opsparing, der ligger ud over den nye grænse, bør derfor kunne ske gradvist. Dette vil sikre tid til at planlægge hvad opsparingen skal bruges til. Hvis ændringen ikke sker gradvist er der risiko for at opsparingen vil blive anvendt på en uhensigtsmæssig måde. Side 25 af 30

76 En gradvis afvikling af opsparingen der ligger ud over de nye grænser vil eksempelvis kunne ske over en treårig periode hvor 20 % af opsparingen skal afvikles det første år, 30 % det andet år og 50 % det sidste år. Dette vil give tid til at planlægge og gennemtænke de aktiviteter der sættes i gang. Et sådant tiltag vil selvfølgelig indebære, at den akkumulerede opsparing skal frigives. Den opsparing der frigives skal i givet fald adskilles fra den opsparing der generes fremadrettet. Det skyldes, at ændringen ellers vil betyde, at nogle institutioner vil blive frataget muligheden for at spare op, da de vil have en maksimal opsparing fra start. Administrativt vurderes en sådan opfølgning med skelnen mellem gammel og ny opsparing at være tung og teknisk udfordrende. Som nævnt er det også en mulighed at mindske grænsen for underskud/gæld for de decentraliserede områder både i det enkelte år og akkumuleret. Eksempelvis kunne grænserne for underskud/gæld halveres i forhold til det nuværende niveau. Dog således at sektorer altid må forbruge positiv opsparing op til den nuværende udsvingsgrænse for underskud det enkelte år. En begrænsning i muligheden for at stifte gæld behøver nødvendigvis ikke at være knyttet til en tilsvarende begrænsning i mulighederne for at spare op. En begrænsning i hvor stor gælden på de enkelte decentraliserede områder må være vil betyde, at mulighederne for at akkumulere en stor gæld bliver mindre. En indsnævring af udsvingsgrænsen vedr. gæld bør dog tage højde for afvigelser i forhold til eksternt finansierede projekter, hvor der ofte er tidsforskydning mellem årene. En løsning på denne problemstilling kunne være, at udsvingsgrænsen blev defineret som underskud/gæld korrigeret for ekstern finansiering. En fordel ved mindskelse af udsvingsgrænsen for underskud/gæld er, at områder der har begyndende problemer med at styre udgiftsudviklingen hurtigere vil blive synlig. De nødvendige styringstiltag for at bringe balance i økonomien på det konkrete område vil kunne blive iværksat på et tidligere tidspunkt, end det er tilfældet med de nuværende grænser for hvor stor gælden må være. Dermed mindskes risikoen for, at gælden inden for de tilladte grænser bliver så stor, at den vanskeligt kan afvikles igen, uden at der må tyes til gældssanering. Indenfor de enkelte magistratsafdelinger kan samme effekt dog opnås uden en ændring af udsvingsgrænserne. Eksempelvis ved som tilfældet er flere steder i dag at der udarbejdes handleplaner for gældsafvikling, når delområder/institutioner overskrider internt fastsatte grænser for underskud/gæld. Mulighederne for en fleksibel opgavetilrettelæggelse knytter sig fortrinsvis til mulighederne for at spare op. En begrænsning på mulighederne for at oppebære gæld, vil derfor ikke i nævneværdig grad have en negativ påvirkning på mulighederne for en fortsat fleksibel opgavetilrettelæggelse. Likviditeten vil blive forbedret i takt med at en begrænsning rent faktisk medfører, at gælden alt andet lige - bliver mindre end under de nuværende regler. Side 26 af 30

77 I forhold til hvorvidt pengene bruges på serviceområdet i det år de er bevilliget, vil en begrænsning af mulighederne for at spare op alt andet lige kunne have en positiv effekt. Ændringen vil endvidere kunne begrænse mulighederne for at der i det enkelte år bruges for mange penge. En afledt virkning af gældsætning er, at man på et senere tidspunkt nødvendigvis skal bruge mindre, når gælden skal afvikles. 6.3 Skævdelt model - grænsen for opsparing udvides I modsætning til at begrænse mulighederne for at spare op, er det også muligt at gå den anden vej og udvide mulighederne for hvor meget der må spares op i det enkelte år og akkumuleret, og kombinere dette med uændrede eller indsnævrede grænser for gældsætning. Fordelen og ulemperne herved vil umiddelbart være de modsatte af hvad en begrænsning i adgangen til opsparing vil indebære. I et rent økonomisk perspektiv, kan der være et stærkt signal i en sådan skævdeling af udsvingsgrænserne. Dog er vurderingen at yderligere fordele i form af øget fleksibilitet og mulighed for langsigtet planlægning vil være begrænset, da det i forvejen er sjældent eller aldrig at de nuværende grænser for opsparing udnyttes fuldt ud. En skævdelt model bør derfor i givet fald laves på en måde, hvor de nuværende grænser for oparbejdelse af opsparing fastholdes, mens der sker indsnævring af grænserne for gældsætning. Som ovenfor beskrevet bør det i givet fald ske på en måde, hvor der skelnes mellem adgangen til at lave underskud det enkelte år afhængigt af om den pågældende sektor rent faktisk forbruger af en oparbejdet opsparing, eller i forvejen har en negativ opsparing (gæld). 6.4 Nuværende udsvingsgrænser for opsparing Det er vanskeligt at fastslå at de nuværende regler herunder grænserne for hvor meget der må spares op på en hver måde er de mest optimale. Et væsentligt argument for at fastholde de nuværende grænser er at stabilitet vil bidrage til en fortsat tro på, at opsparing kan være fornuftig. En tiltro der vurderes at være svækket de seneste år, hvor der ikke har været automatisk adgang til at forbruge opsparingen da det kun har været mulig efter forudgående godkendelse fra byrådet. Hvis der holdes fast i de nuværende grænser for opsparing, samtidig med at der sker hel eller gradvis frigivelse af den opsparing der ikke har været automatisk adgang til at bruge de senere år, vil det give gunstige betingelser for en hensigtsmæssig forbrugsadfærd. Grundlæggende er det dog ikke hensigtsmæssigt, at fordeling af opsparing sker for et år af gangen særligt hvis adgangen først gives et stykke inde i budgetåret. En tilbagevenden til de oprindeligt gældende principper for forbrug af opsparing vil give de bedste betingelser for hensigtsmæssig forbrugsadfærd og fjerne den usikkerhed, som begrænsningerne på forbrug har givet decentralt. Hvis en fuldstændig afskaffelse af begrænsningerne ikke er mulig, bør der i stedet åbnes mulighed for, at forbrug af opsparing i højere grad kan fordeles over flere år i budgetperioden. Side 27 af 30

78 Vurderingen af i hvilket omfang det er muligt at genindføre principperne fra før begrænsningerne i 2011 og 2012, er snævert koblet til forventningerne til udviklingen i kommunens likviditet. For 2013 er der i forbindelse med behandlingen af regnskabet for 2012 besluttet en normalisering af principperne, idet et eventuelt overskud i sektorerne automatisk vil kunne overføres til forbrug i budgettet for de efterfølgende år. På baggrund af den seneste likviditetsprognose - baseret på Magistratens budgetforslag vurderes det, at der er mulighed for i fuldt omfang at vende tilbage til de normale decentraliseringsprincipper (fuld frigivelse af både ny og gammel opsparing). Hvis der træffes politisk beslutning herom, kan det i sammenhæng hermed overvejes om der på den ene eller anden måde samtidigt bør ske indsnævring af adgangen til at oparbejde akkumuleret gæld jf. afsnittet ovenfor. 6.5 Negativ forrentning af opsparing Der er ikke kun de nuværende grænser for hvor meget der må spares op der har betydning for adfærden. Det er også muligt at foretage ændringer på andre områder, der giver incitament til at ændre adfærd. Eksempelvis vil der kunne indføres en negativ forrentning af såvel positiv som negativ opsparing. Dette kunne gælde for enten den opsparing som genereres i det enkelte regnskabsår, den akkumulerede opsparing eller begge. Dette vil alt andet lige give incitament til at begrænse opsparingen både i det enkelte år og samlet set. I et økonomisk perspektiv vurderes en sådan løsning problematisk af flere årsager, men hvis noget sådant overvejes indført, så bør en sådan forrentning kun indføres fremadrettet og ikke gældende for eksisterende opsparing, da der i de senere år kun har været adgang til at bruge denne efter at byrådet har godkendt det. Side 28 af 30

79 7. Anbefaling Pointerne i afsnit er samlet i nedenstående tabel. De angivne fordele og ulemper i de rene modeller skal ses i forhold til situationen under de nuværende regler. Der er i sammenfatningen af pointerne kun medtaget en vurdering i forhold til det konkrete spørgsmål eksempelvis om ændringen incitamentsmæssigt vil betyde, at der i større eller mindre grad vil blive brugt penge på serviceområdet i det enkelte år. Mulighed for at op- og nedspare fjernes Mulighed for at spare op begrænses Mulighed for underskud/gældsætning begrænses Udsvingsgrænser fastholdes Udsvingsgrænser øges Forrentning af positiv og negativ opsparing Fleksibilitet og langsigtet planlægning Pengene bruges på serviceområdet i det enkelte år Konsekvenser for likviditeten Stærkt forringet Sikret Stærkt forringet Benzinafbrænding likviditetssituation Forringet fleksibilitet Forbedret Forringet likvidi- og planlægning tetssituation Mindre fleksibilitet Uændret Kort sigt forbedret likviditetssituation. Sikret Sikret i noget omfang Uændret Begrænset forbedring Usikkert mulig forringelse Usikkert Fortsat mulighed Forbedret Forringet sfa. lavere for fleksibilitet opsparing og pres på likviditeten På baggrund af de beskrevne fordele og ulemper ved at ændre på reglerne for mulighederne for at spare op og ned er vurderingen, at det ikke umiddelbart vil være fordelagtigt at ændre på grænsen for hvor meget der må spares op i det enkelte år og akkumuleret. Generelt ønskes der i størst mulig grad - en tilbagevenden til de hidtidige og velfungerende decentraliseringsprincipper. I sammenhæng med en sådan tilbagevenden i form af opblødning eller afskaffelse af restriktionerne på forbrug af opsparing fra 2014 og frem, kan det som følge af likviditetsstyringen overvejes at nedsætte grænsen for hvor stort et underskud det er tilladt at have det enkelte år samt hvor stor en gæld der må akkumuleres. Hvis de store sektorer opbygger en akkumuleret gæld der nærmer sig udsvingsgrænsen på 10 %, vil der være tale om så store beløb at det kan komme til at lægge et betydeligt pres på likviditeten. I de tilfælde hvor gælden måtte nærme sig 10 % vil det være ganske vanskeligt at iværksætte den nødvendige opbremsning. Opbremsninger skal dels standse den ubalance der er årsag til gældsætningen, men dels også være så stor at den sikrer et overskud der kan være med til at afvikle gælden indenfor en overskuelig tidshorisont. Side 29 af 30

80 Ved en eventuel afskaffelse af restriktionerne på forbrug af opsparing (jf. nedenfor), kunne en sådan ændring være, at grænserne for, hvor stort underskuddet må være i det enkelte år blev sat ned til 2,5 % for de store sektorer (sektor 1.02 Socialforvaltningen, 3.31 Sundhed og omsorg og 5.51 Børn og Unge) og 5 % for de øvrige afdelinger. Samtidig skulle grænsen for den maksimale gæld nedsættes tilsvarende til 5 % for de store sektorer og 10 % for de øvrige sektorer. I tilknytning hertil kunne der indføres en skelnen mellem om den pågældende sektor havde en positiv opsparing i udgangspunktet eller ej. Eksempelvis på en måde, hvor det altid var tilladt at forbruge positiv opsparing, dog maksimalt svarende til den hidtidige udsvingsgrænse for underskud det enkelte år. Magistratens budgetforslag for er udarbejdet i sammenhæng med den afsluttende redaktion af nærværende analyse (medio august). Som omtalt ovenfor vurderes det på baggrund af en opdatering af likviditetsprognosen, at der er mulighed for at genindføre principperne for forbrug af decentral opsparing, som de så ud før indførelsen af begrænsninger herfor i 2011/2012. En sådan tilbagevenden anbefales, idet dette vurderes at være den mest hensigtsmæssige løsning, når de forskellige hensyn behandlet i analysen ses samlet. Side 30 af 30

81 Bilag 6A Til: Byrådet Fra: Bjarne Høyer Andresen, Thor Davidsen, Preben Andersen og Peter Pedersen Den 15. august 2013 Befordring analyse og indstilling Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Der er efter behandling og beslutning i Direktørgruppen 20/ gennemført en mindre analyse med bistand fra ekstern konsulent (A2) vedr. befordring af borgere i Aarhus Kommune. Analysen tog afsæt i en opgørelse af udgiftsudviklingen de seneste 5 år, som blev udarbejdet på baggrund af en analyse Deloitte havde lavet for Finansministeriet. Analyse af befordring af borgere i Aarhus Kommune er vedlagt. MBA-Budget og Regnskab 8100 Aarhus C I den sidste fase af analysen er der samtidig indgået aftale om kommunernes økonomi for 2014, hvor der er forudsat faldende udgifter på befordringsområdet. Økonomiaftalen giver et behov for at undersøge mulighederne for ændringer, der om nødvendigt også kan indebære tilpasninger af serviceniveauet. Analysen viser, at der samlet set har været en udgiftsudvikling med en stigende profil i perioden, men at der på en række af områderne siden 2010 også har været faldende forbrug. Stigningen på 26 mio kr. over den analyserede periode (fra 124,7 mio. kr. i 2007 til 150,5 mio. kr. i 2012) kan primært henføres til en stigning i udgifter til befordring af tosprogede på knap 12 mio. kr. som følge af anvendelse af lov 594 (nu 5 stk. 8), befordring til specialundervisning af børn på 7 mio. kr. som følge af en tilsvarende stigning i antal henviste børn samt knap 7 mio. kr. som følge af ophævelse af afgiftsfritagelse på rutekørsel i Herudover er der effekter af en generel effektivisering i vognmandsbranchen (mere brændstoføkonomiske køretøjer, bedre IT-styringssystemer mv.), en generel effekt af konjukturerne efter finanskrisen, flere biler på vejene og andelen af indvandrere og efterkommere er steget som påvirker udgiftsniveauet i forskellige retninger, men som det ikke er muligt at sætte tal på. Der er igennem de senere års budgetaftaler afleveret besparelser for et tocifret mio. beløb, hvilket faldet i udgiftsniveau fra 2010 (167 mio. kr.) til 2012 (150 mio. kr.) også vidner om. Sagsnr. 12/ Journalnr. Sagsbeh. Jakob Haarup Jørgensen Telefon Direkte telefon Fax jhj@aarhus.dk

82 Der er enighed om, at muligheder for at foretage effektiviseringer, som vil kunne reducere udgifterne yderligere skal undersøges nærmere. Som eksempel er der i analysen peget på følgende: Tværgående koordineret udbud I 2014 Afskaffelse af taxakort-ordning Øget revisitation, og øget brug af engangsbevillinger (kortere periode) Øget anvendelse af kvalitetstandard og vejledning til medarbejdere Samling af visitation og budgetansvar Anvende åben flextur fremfor taxa hvor muligt og relevant Nærmere opfølgning på enkelte kørsler herunder turpris Øget brug af mindre busser (f.ex. 19 og 23 personers) Flytning af transport fra lukkede ruter til buskort, evt telebus Intensiveret træning til buskort som erstatning for taxa Indhente erfaringer fra andre kommuners visitation til skolekørsel herunder farlig skolevej og samarbejde I fht skolevejsanalyser Sikre højest mulig samkørselsgrad Aktivt introducere godtgørelse/ydelse fremfor befordring Praksis og ydelsesniveauer I andre kommuner følges tættere Mindre justering af mødetider for at øge mulighed for kædekørsel Indtænkning og optimering I forhold til egen vognpark Vurdering af muligheder for øget egenbetaling Øget fakturakontrol og opfølgning samt krav til leverandøroplysninger Overvejelser om organisering af opgaven Opfølgning I forhold til forgæves kørsel Øget fokus på priser og benchmark I forhold til andre kommuner Tværgående er der mulighed for på den korte bane at lave en indsats med øget systematisk fakturakontrol, hvilket erfaringer fra A2 viser muligvis kan reducerer udgifterne. Det undersøges om der er mulighed for på den korte bane at arbejde for bedre koordinering af kørslen inden for de eksisterende aftaler og ved hjælp af nye logistikværktøjer som Aarhus Taxa bl.a. har fremhævet mulighederne for. Der kan tænkes andre fælles indsatser. Samlet vurderes der at være muligheder, som skal undersøges nærmere som led i arbejdet for at reducere udgifterne. Det er også vigtigt at understrege, at det i en række tilfælde vil opleves som en reduktion af serviceniveauet, som selvsagt er en politisk prioritering. Det vil særligt gælde for de mere lovbundne områder hvor eksempelvis turantal og administration i trafikselskabet er givet som det gælder for individuel handicaptransport. Den fælles proces, hvor BA har tovholderfunktionen kan munde ud i en række ideer til servicejusteringer. Af hensyn til den samlede styring på tværs i kommunen i forhold til udbud (herunder optimering af kørselsdøgn, vognløb) mv. vil det være hensigtsmæssigt med koordination på tværs af magistratsafdelinger-

83 ne. Særligt koordinering af rutekørsel ligesom der skal ses på mulighed for at sammentænke rutekørsel og variabel kørsel, så der samlet kan indkøbes med størst mulig belægning på enkelte vogne, idet erfaringer viser, at det giver de laveste priser. Indstilling På baggrund af analysen og en efterfølgende drøftelse indstilles det, at 1. Der igangsættes et arbejde frem mod et fælles koordineret udbud i Til det formål etableres indledende et projekt med økonomidirektøren i Borgmesterens Afdeling som projektejer, en fuldtids projektleder forankret i Fælles Service i BA samt projektmedarbejdere fra hver af afdelingerne MSB, MSO, MBU og MTM. Ressourceindsatsen fra afdelingerne vil afhænge af de konkrete opgaver og beskrives i en projektbeskrivelse/business case. BA s indsats omfatter projektleder i 1-1½ år samt midler til evt. ekstern bistand. Indsatsen evalueres ved at sammenholde ressourceforbrug og de realiserede gevinster. Udover fælles udbud i 2014 sættes der fokus på en intensiveret systematisk tværgående fakturakontrol, samt forsøg med bedre koordinering af kørslen indenfor eksisterende aftaler m.v. Disse indsatser vil bidrage med viden frem mod det fælles udbud i Som led i forberedelse af udbuddet vil det blive vurderet, om der hensigtsmæssigt kan etableres en fælles koordinerende kørselsfunktion. Såfremt det findes hensigtsmæssigt, vil den udover indkøbsopgaven også kunne stå for den mere regelstyrede visitation. Det er dog ikke afklaret endnu. 2. Afdelingerne arbejder videre med effektiviseringer (jf. de beskrevne muligheder i analysen) som vurderes mulige at gennemføre, som led i forberedelse af en mere tværgående og koordineret indsats og fælles udbud i Den fælles proces, hvor BA har tovholderfunktionen kan munde ud i en række ideer til servicejusteringer. 3. Som grundlag for det fælles udbud skal gennemføres en præcis og detaljeret kortlægning af et fuldt kørselsdøgn i kommunen. Herunder vurderes om det giver mening at udbyde fast rutekørsel og variabel kørsel i samme udbud. 4. Det skal undersøges, om der ved øget inddragelse af skolevejsanalysen og de her anvendte kriterier kan ske en reduktion af udgifterne til befordring samtidig med at trafiksikkerheden fastholdes. Det skal bemærkes, at mange ruter kører som en kombination af farlig skolevej og afstand det er altså ikke sikkert, at ændringer af farlig skolevej i sig selv vil give de store reduktioner. 5. De økonomiske konsekvenser af aftalen mellem KL og Regeringen finansieres med udgangspunkt i en model som aftales i forbindelse med Budget BA finansierer projektleder og øvrige projektomkostninger indenfor rammen afsat til fælles indkøb. Fordeling af den

84 med regeringsaftalen forudsatte kommunale finansiering i 2014 på 100 mio. kr. foreslås at tage udgangspunkt i det gennemsnitlige forbrug på personbefordring i perioden fordelt på MSB, MSO og MBU. Det giver en fordeling på MSB 9,5%, MSO 27,8%, og MBU 53,2%. Endelig friholdes 41 kørslen (9,5%), da det er ikke-styrbart og overførselsområde og det ikke har indgået i Deloittes analyse. Børn og Unge har ved budgetforlig 2011, 2012 og 2013 afleveret midler på befordringsområdet svarende til ca. 11,5 mio. kr. sfa. udbud, sammenlægninger af ruter og ændret svømmekørsel. Det giver følgende fordeling: Aftale om kommunernes økonomi for 2014, befordring Finansiering/ mio kr. Alle kommuner 100 Aarhus Kommune 5,8 -MSB 0,55 -MSO 1,61 -MBU 3,09-41 andel (kassen) 0,55 Der er enighed om, at der skal sikres de rette incitamenter i det fremadrettede arbejde, og evt. fremtidig udmøntning derfor ikke skal kædes sammen med fremtidig forbrugsudvikling.

85 Bilag 6B Slutrapport Kort analyse af kommunal befordring i Aarhus Kommune Version 3.0 Effektiv forandring

86 SLUTRAPPORT Kort analyse af kommunal befordring af borgere i Aarhus Kommune Indhold 1. Projektet Baggrund Målsætninger Organisering Overblik Mulige servicejusteringer og effektiviseringsområder Læge- og speciallægekørsel, MSO Genoptræning, MSO Individuel handicapkørsel, MSO Skolekørsel, MBU Almindelige skolekørsel Midlertidig syge/tilskadekomne mv Befordring af tosprogede Svømme og idrætskørsel + øvrige Specialundervisning børn, MBU Socialområdet, Børn/unge med handicap Særlige dagtilbud, MBU Merudgiftsydelser, SEL 41, MSB Socialområdet voksne handicap, MSB Dagcenterkørsel, MSO Hjælpemidler, MSO A-2 A/S Telefon CVR Øst Linde Allé 5A DK-2850 Nærum Vest Vesterballevej Fredericia Norge Drammensvejen 123 NO-0213 Oslo Side 2 af 39

87 3.10. Beskæftigelsestilbud og aktivering for ikke-forsikrede Tværgående temaer Fakturering Koordinering i forbindelse med udbud Organisering Forgæves kørsel Godtgørelse Kommunens egne biler Priser Perspektivering og videre proces Tiltag omkring serviceniveau, visitation, planlægning, m.v.: Effektivisering eller reduceret serviceniveau og afledte effekter Konkrete muligheder og den videre proces Bilag Kvalitetsstandard og vejledning Udviklingen i genoptræning Fakturakontrol Kontrakter med udløb Illustration af et kørselsdøgn Oversigt over egne biler Oversigt over modtaget materiale Kommissorium Kontrakter i udbud/ikke udbud A-2 A/S Telefon CVR Øst Linde Allé 5A DK-2850 Nærum Vest Vesterballevej Fredericia Norge Drammensvejen 123 NO-0213 Oslo Side 3 af 39

88 1. Projektet 1.1. Baggrund Denne mindre analyse er udarbejdet i et samarbejde mellem firmaet A2 A/S og en arbejdsgruppe og en styregruppen med repræsentanter fra Aarhus Kommune (jf. afsnit om organisering). I tilknytning til analysen er der udarbejdet en indstilling med anbefalinger til det videre arbejde mm. I aftalen mellem KL og Regeringen fra juni 2012, anførte en analyse, at udgifter til befordringsordninger i kommunerne kan reduceres med 430 mio. kr. årligt. Yderligere fremgår det, at de skønnede gevinster følger af lavere kørselspriser via mere effektive udbud, samt at kørslen kan tilrettelægges og planlægges bedre i trafikselskaberne. Endelig indgik det i aftalen, at der skal gennemføres en analyse af de konkrete muligheder for at indhøste effektiviseringsgevinsterne. I analysen skal indgå en model hvor trafikselskaberne overtager ansvar for udbud og planlægning mens kommunerne beholder budget og visitationsansvar. Samtidig skal analysen afdække behov og muligheder for lokale løsninger. Der blev på den baggrund gennemført en kortlægning af udviklingen i udgifter til befordringsordninger i Aarhus Kommune i perioden , som efterfølgende er opdateret med udgiftstal for Udgifterne er i faste priser steget fra 124,8 mio. kr. i 2007 til 167,2 mio. kr. i 2010 og faldet til 154,1 mio. kr. i 2011 og 150,2 mio. kr. i Udgiftsudviklingen fordelt på ordninger ses i tabellen i afsnit 2. Stigningen på 26 mio kr. over den analyserede periode kan primært henføres til en stigning i udgifter til befordring af tosprogede på knap 12 mio kr som følge af anvendelse af lov 594 (nu 5 stk. 8), befordring til specialundervisning af børn på 7 mio kr som følge af en tilsvarende stigning i antal henviste børn samt knap 7 mio kr som følge af ophævelse af afgiftsfritagelse på rutekørsel i Herudover er der effekter af en generel effektivisering i vognmandsbranchen (mere brændstoføkonomiske køretøjer, bedre IT-styringssystemer mv) samt en generel effekt af konjukturerne efter finanskrisen, flere biler på vejene og andelen af indvandrere og efterkommere er steget som påvirker udgiftsniveauet i forskellige retninger, men som det ikke er muligt at sætte tal på. KL har i januar 2013 udgivet publikationerne Kommunal befordring, En kortlægning af praksis samt Kommunal befordring, Effektiviseringskatalog. Disse kan findes på linket: Det fremgår af Aftale om kommunernes økonomi for 2014 (13. Juni 2013, side 17), at Gevinsterne forbundet med omlægningen frigøres frem mod I 2014 skønnes en samlet gevinst på 100 mio. kr. stigende til 430 mio. kr. i I 2014 medgår de frigjorte midler til en prioritering af den forebyggende og sundhedsfremmende indsats i kommunerne. Der er ikke herudover taget stilling til prioriteringen af de frigjorte midler. Der følges op i forbindelse med de årlige drøftelser om kommunernes økonomi. Det fremgår ikke af aftalen at brug af trafikselskaberne bliver obligatorisk eller der på anden måde er bindinger på kommunernes administration af området fremover. Det er som på andre områder op til den enkelte kommune om, og i givet fald hvorledes aftalen udmøntes. Det fremgår videre af notat fra KL, at besparelsen på befordringsområdet vedrører serviceudgifter. A-2 A/S kort analyse af kommunal befordring af borgere i Aarhus Kommune Side 4 af 39

89 Af den oprindelige aftale og det efterfølgende udarbejdede effektiviseringskatalog fra KL kan man få det indtryk, at der alene kan hentes de forudsatte effektiviseringer gennem lavere kørselspriser og bedre planlægning, der ikke berører serviceniveauet. Det fremgår af effektiviseringskataloget, at en lang række af de anbefalede muligheder for udgiftsreduktioner vil berøre serviceniveauet. Effektiviseringskatalogets muligheder er i korte træk gennemgået senere i rapporten. Nogle effektiviseringer og opstramninger på visitation mv. er allerede igangsat uafhængigt af det videre forløb, som beskrevet under de enkelte kørselstyper i afsnit 3. Det har været fremført, som væsentligt, at eventuelle effektiviseringer og udgiftsreduktioner forbliver i afdelingerne uafhængigt af, hvordan aftalen med regeringen om befordring finansieres. Priserne på området er meget konjukturafhængige. Rationalet bag mere centralisering er, at det kan sikre en mere ensartet visitation og bedre koordinering. Omvendt kan det på nogle områder være en fordel at fastholde det decentrale budgetansvar ligesom visitationen på disse områder med fordel kan ses sammen med den primære service til borgerne. Direktørgruppen har 20/ behandlet oplæg vedrørende befordringsområdet og herunder tiltrådt udarbejdelse af nærværende korte analyse. Det skete på baggrund af en kortlægning af udgiftsudviklingen, som blev bestilt af og behandlet i økonomistyregruppen, september Kommissorium for analysen er vedlagt som bilag 8. Der er tidligere (2003) gennemført en befordringsanalyse med bistand fra Rambøll. Det var før strukturreformen, ligesom der er sket meget teknologisk (GPS baserede IT værktøjer til flådestyring mv.) hvorfor information og anbefalinger kun er inddraget som baggrundsinformation. Arbejdsgruppen har også hentet inspiration ved deltagelse i KL temamøde, møde med Aarhus Taxa, kontakt til andre kommuner mv Målsætninger Nærværende korte analyse skal bidrage til, at komme tættere på konkrete kørselspriser, aftaler, visitationsomfang og serviceniveau i sammenligning med andre kommuner på enkelte områder og set i forhold til Aarhus Kommunes geografi osv. Samtidig skal det bidrage til at forberede Aarhus Kommune på alternative scenarier. Der er et ønske om, at analysen klart viser, hvilke muligheder for udgiftsreduktioner, der kan opnås ved justering af serviceniveau, og hvilke der kan opnås gennem effektiviseringer. Det har vist sig vanskeligt at sikre en sådan klar skelnen, hvilke er uddybende beskrevet senere i rapporten. Som mulige alternative scenarier kan der overvejes en samling af budget, administration og visitation centralt i kommunen eller fastholdelse af den nuværende decentrale styring med mere tværgående koordinering og en række varianter imellem disse yderpunkter. Den umiddelbare vurdering heraf er, at hvis personbefordringen i givet fald samles bør opgaven varetages samlet ét sted i kommunen, evt. i sammenhæng med de øvrige tværgående hjælpefunktioner. Der vil blive set på fordele og ulemper ved forskellige organisatoriske løsninger. A-2 A/S kort analyse af kommunal befordring af borgere i Aarhus Kommune Side 5 af 39

90 1.3. Organisering Arbejdsgruppe: Søren Degn-Pedersen (MSB), Karsten Haugaard (MSO), Ib Bremshøj (MBU), Henrik Larsen (MBU), Søren Hyre-Fenneberg (A-2), Rasmus Lund Jensen (A-2), Jakob Haarup Jørgensen (BA) Styregruppe: Bjarne Høyer Andresen (MSB), Thor Davidsen (MSO), Preben Andersen (MBU), Søren Hyre- Fenneberg (A-2), Cuno Christensen (A-2), Peter Pedersen (BA, formand), Jakob Haarup Jørgensen (ref.) A-2 A/S kort analyse af kommunal befordring af borgere i Aarhus Kommune Side 6 af 39

91 2. Overblik Nedenstående tabel viser udgiftsudviklingen for hver enkelt kørselstype. Udviklingen er nærmere kommenteret nedenfor og kørselstyperne er uddybende beskrevet i afsnit 3. I overskriften på hver kørselstype er indikeret, hvilken magistratsafdeling, som er ansvarlig (MSB= Sociale forhold og Beskæftigelse, MSO= Sundhed og Omsorg, MBU=Børn og Unge). Udgifter fordelt på befordringsordninger , Aarhus Kommune Nettoudgifter i mio. kr., 2012 priser Befordringsordning Lægekørsel, MSO 0,63 1,39 1,92 2,13 2,32 5,20 Genoptræning, MSO 1,20 0,96 1,45 1,73 1,67 2,40 individuel handicapkørsel, MSO 30,37 30,03 31,09 37,99 32,64 25,15 Skolekørsel, MBU 26,74 37,37 49,97 46,38 39,62 40,99 Alm. Skolekørsel 19,05 22,20 26,78 23,74 21,39 21,61 Midlertid. Syge/tilskadekomne mv. 0,27 0,47 0,61 0,65 0,59 0,50 Anden befordr. Skoleområdet 7,43 14,69 22,58 21,99 17,64 18,88 Heraf Befordring af tosprogede 3,80 11,51 19,62 17,57 14,42 15,41 Svømme og idrætskørsel 2,56 2,58 2,19 3,60 2,66 2,97 -Øvrige 1,08 0,61 0,76 0,80 0,56 0,50 Specialunderv.børn, MBU * 32,66 33,56 32,81 36,18 37,90 39,25 Socialomr. Børn/unge handicap 15,63 14,36 18,04 19,24 18,45 17,71 Særlige dagtilbud, MBU 2,20 2,31 3,67 4,17 3,13 3,59 Merudgiftsydelser, MSB SEL 41 13,43 12,05 14,37 15,07 15,33 14,12 Socialområdet voksne handicap, MSB * 5,60 6,22 6,43 5,68 5,56 Varigt nedsat funktionsevne, MSO 0,89 1,21 0,83 0,74 0 Udgår Dagcenterkørsel, MSO * 7,53 7,29 6,97 6,85 6,60 5,58 Hjælpemidler, MSO 0,01 0,06 0,04 0,07 0,05 0,02 Beskæft.og aktive., ikke-forsikr. 9,10 8,88 8,49 9,42 9,20 8,62 83 LAB * * * * * 7,09 82 LAB * * * * * 1,54 Ialt 124,76 140,69 157,83 167,15 152,14 150,48 A-2 A/S kort analyse af kommunal befordring af borgere i Aarhus Kommune Side 7 af 39

92 *) Mangler data eller særlig bem. Den tidligere udarbejde forbrugsoversigt viste udgifter i årets priser på 114,9 mio. kr. i 2007 stigende til 170,4 mio. kr. i Der er foretaget en omregning til faste priser ved at bruge fremskrivningen fra Børn og Unges kontrakter, hvilket de første to år er KL s pris og løn index og fra 2010 trafikselskabernes omkostningsindex, Konkret er fremskrivningen : 3,3%, : 4,5%, : 1,8%, : 3,8% og : 1,5%. Herudover er de to områder med statsrefusion omregnet til nettoudgifter dvs., der er fratrukket 50% fra 41 kørslen og 40% fra udgifterne til befordring til beskæftigede og aktiverede. Det skal bemærkes, at der i ovenstående ikke er foretaget korrektion for ophævelse af afgiftsfritagelse for rutekørsel som kommunerne i 2009 er blevet DUT-kompenseret for. KL anførte i budgetvbeejledningen at ændringen gav anledning til en ekstraordinær stigning for store køretøjer på 9,8 pct. Konkret for de 3 afdelinger med borgerbefordring (ex. MTM) udgjorde den forventede merudgift MSB: 0,8 mio., MSO 2,2 mio. og MBU 3,3 mio.kr. svarende til en samlet merudgift på 6,8 mio. kr. omregnet til 2012 priser. Forbrugsudviklingen viser generelt en vækst over perioden. De væsentligste årsager til denne vækst er beskrevet ovenfor. Væksten fra 124,8 mio. kr. i 2007 til 167,2 mio. kr. i 2010 er på 42,5 mio. kr. i 2012 priser. Væksten er på nogle områder mere markant end på andre områder. Samlet er der et fald fra 167,2 mio. i 2010 til 150,5 mio. i Der gengives som udgangspunkt ikke budgettal, idet hovedparten af områderne er styrbare områder indenfor afdelingernes samlede rammer. Ved skift fra ikke-styrbar er budgettal oplyst. Der er som bilag 9 vedlagt en tabel, der viser hvilke kørselsområdet, som har været konkurrenceudsat. Det skal særligt bemærkes, at opgørelse netop starter det år, hvor befordring af tosprogede startes op og man alene sprogscreener skolestartere vil udgifterne i 2008 indeholde udgifter til befordring af en årgang mere end 2007 osv. Strukturreformen skulle implementeres og det har på mange områder givet forskydninger mellem årerne, da mange kommuner specielt i de første år ikke altid fik fremsendt regninger rettidigt. Også implementering af OPUS gav problemer med at sende regninger til andre kommuner og betaler regninger fra andre kommuner. Der kan argumenteres for at se bort fra befordring af tosprogede, idet den har oplevet en stor vækst som følge af beslutning om lukning af Nordgaardsskolen og Frydenlundskolen, sprogscreening og befordring jf. byrådsbeslutning fra Da denne befordring er en del af en politisk prioritering, synes det ikke at være udtryk for en stigende udgiftsudvikling som følge af almindelig visitation mv. Der har således været forventning om øgede udgifter til befordring af tosprogede i forbindelse med tidligere nævnte byrådsbeslutninger. Det samme kan i et vist omfang siges om specialundervisning, hvor der er afsat flere ressourcer fra Byrådet til at imødekomme pres, og dermed også implicit flere kørselsudgifter for såvel skolekørsel for børn i specialundervisning som for merudgiftsydelse til kørslen på socialområdet. Antal elever i specialtilbud er steget med 22% i perioden. Der har i nogle kommuner været et faldende forbrug pga. en målrettet og koordineret indsats. Som eksempel fremhæves Varde Kommune ofte, hvor det gennem et koordineret udbud og andre tiltag A-2 A/S kort analyse af kommunal befordring af borgere i Aarhus Kommune Side 8 af 39

93 herunder også servicejusteringer i 2012 er lykkedes at nedbringe de årlige udgifter fra 41,5 til 26,5 mio. kr. (33 %). Man har set det samme billede i andre kommuner, hvor man har gjort en ekstraordinær indsats, lavet fælles kørselskontorer mv. Som eksempel kan nævnes Aalborg kommune, hvor man har lavet et fælles kørselskontor og i periode reduceret udgifterne med ca. 7%. I Randers har man også lavet fælles kontor og i 2012 udbudt kørsel på tværs af områder med bedre service og lavere (fra 5% op til 20%) udgifter til følge. Tages udgangspunkt i 2012 udgiftsniveauet på 150,5 mio. kr. og den jf. regeringsaftalen aftalte reduktion på 430 mio. kr. fra 2017 (24,5 mio. kr. i Aarhus) skal udgifterne reduceres til ca. 126 mio. kr. Tages der derimod udgangspunkt i 2009 som er udgangspunkt i Deloitte rapporten, og reduceres med Aarhus Kommunes forholdsmæssige andel skal udgifterne reduceres til ca. 133 mio. kr. I forhold til Aarhus Kommune skal det bemærkes, at det ikke vil være retvisende at sammenligne med udgifterne på landsplan og Aarhus Kommunes forholdsmæssige andel heraf. Det skyldes, at byens geografiske tæthed gør, at befordringsudgifterne alt andet lige vil være mindre, dels som følge at lavere omkostning pr. tur, dels som følge af færre visiterede (for de ordninger hvor afstandskriterier indgår i lovgrundlag som f.eks. befordring til skole, speciallæge, genoptræning mv.). I modsat retning trækker, at der er større trafiktæthed og byen har relativt flere socialt udsatte og tosprogede. end mange andre kommuner. Deloittes analyse er baseret på 2009 tal (tabel side 24) og i forhold til det lå Aarhus Kommune med 157,8 mio. kr. tæt på landsandelen (5,7% af 2,8 mia.=159,6 mio. kr.) i Mulige servicejusteringer og effektiviseringsområder I nedenstående er de enkelt kørselstyper nærmere beskrevet og udgiftudvikling såvel som muligheder for servicejusteringer og effektiveseringer vurderet. Generelt er det vanskeligt at lave en klar og entydig sondring mellem effektivisering og justeret/reduceret serviceniveau. Der kan argumenteres for at serviceniveau skal vurderes ud fra borgernes tilfredshed (effekten) og ikke ud fra pris eller kvantitet. Det er ikke ligegyldigt hvornår og hvordan man måler denne tilfredshed, og mange borgere vil i forbindelse med et skifte opleve det som en servicenedgang, mens de måske efter en periode vil udtrykke samme tilfredshed. Som eksempel vil nogle forældre betragte rehabilitering og inklusion af specialklassebørn til at klare buskort sammen med andre børn som en forbedring (og dermed effektivisering), mens andre vil se det som en reduceret service der bl.a. kan medføre øget fravær i forhold til solokørsel I taxa. Dette er baggrunden for, at der ikke er skelnet så klart som det ellers var ønsket/målsætningen. Opdelingen (E=effektivisering, S=servicejustering) skal derfor tages med dette forbehold Læge- og speciallægekørsel, MSO Gives i henhold til Sundhedsloven 170 og Bekendtgørelse nr A-2 A/S kort analyse af kommunal befordring af borgere i Aarhus Kommune Side 9 af 39

94 Udgiftsudviklingen viser en vækst fra 0,6 mio. kr. i 2007 til 5,2 mio. kr. i Som led i Byrådets mål om at spare på administration blev der indført taxakort. Det har imidlertid vist sig at medføre nemmere adgang til befordring til læge og speciallæge og en deraf følgende stigende udgift til befordring. Det vurderes primært at være indførelsen af taxakort, der har forårsaget væksten fra Området er styrbart indenfor Sundhed og Omsorgs samlede ramme. Det er decentrale borgerkonsulenter, som visiterer. Budgetansvaret ligger hos visitation centralt. I Sundhed og Omsorg har en arbejdsgruppe været nedsat for nærmere at klarlægge årsager til udgiftsstigningen og komme med konkrete anbefalinger for at sænke udgiftsniveauet. Forslagene indebærer afskaffelse af taxa-kort ordningen, strammere bevillingspraksis / øget revisitation, samt indførelse af ny praksis for kørsel med prøver. Med en øget administrativ indsats forventes udgifterne at falde igen i Området har ikke været konkurrenceudsat grundet juridisk tvivl om lovligheden i at afgrænse borgernes brug af leverandør. Denne tvivl er nu afklaret. Lovens bestemmelse om godtgørelse udelukker ikke udbud, idet kommunen kan vælge at give godtgørelse som alternativ til valg af kommunens ordning. Udgangspunktet hos mange kommuner og alle dem A-2 har arbejdet for er anvendelse offentlig transport. Såfremt man ikke er i stand til at tage offentlig transport udfordres man på om man kan finde et alternativ. Til dette får man godtgørelse svarende til statens lave kmtakst. Endelig kan man blive visiteret til kommunens tilbud. Hvis der er nogle i den sidstnævnte gruppe, der ikke vil med kommunens leverandør, må de gerne finde alternativer, men fortsat med godtgørelse svarende til statens lave km-sats. Erfaringer fra andre kommuner viser, at borgerne typisk ikke stiller spørgsmålstegn ved kommunens tilbud. I forhold til fremtidig valg af model synes det nødvendigt at konkurrenceudsætte det (evt. via Midttrafik) og indføre et kommunalt tilbud/ordning. Konkurrenceudsættelse er praksis i mange kommuner og godtgørelse (jf. gældende bekendtgørelse) gives svarende til befordringsudgiften med det efter forholdene billigste forsvarlige befordringsmiddel. Det billigst forsvarlige befordringsmiddel vurderes at være den ordning kommunen tilbyder. Der er muligt at overveje, om man i helt særlige tilfælde kunne dispensere og give godtgørelse af borgers udgifter til egenbestilt taxa (solokørsel). I det kommunale tilbud kan Aarhus Kommune forvente at hente en gevinst ved at koordinere samkørsel. I forhold til den nuværende solo taxakørsel vil det opleves som en serviceforringelse, men det vil være på niveau med lægekørsel i andre kommuner. Det vil desuden være på niveau med det Midttrafik leverer, når de varetage denne type kørsel. Udgiftsniveauet i forhold til andre kommuner lå lavt i Der er enighed om at undersøge om udgiftsniveauet kan nedbringes bl.a. ved følgende tiltag: afskaffelse af taxakort-ordning (meget afgørende styringsmulighed), S godtgørelse efter billigst mulige transport eller statens lave km takst, S kommunalt transporttilbud - udbyde kørslen, E justeret bevillingspraksis / øget revisitation, S anvende åben flextur anvende kvalitetsstandard og vejledning til medarbejderne (forslag til indhold fremgår af bilag 1, E A-2 A/S kort analyse af kommunal befordring af borgere i Aarhus Kommune Side 10 af 39

95 give engangsbevilling med henblik på efterfølgende at vurdere mere præcist f.eks. ved brug af gangtest og tilsvarende, S centralisering af visitation alternativt decentralt budgetansvar, E+S centralisering styrker fagligheden og sikrer ensartethed i visitationen, 3.2. Genoptræning, MSO Gives i henhold til sundhedslovens 172 og Bekendtgørelse nr Udgiftsudviklingen viser en vækst fra 1,2 til 2,4 mio. kr., hvilket er en vækst på 100%. Det samlede antal ture i 2012 skønnes til ca , hvilket giver en gennemsnitlig pris pr. tur på ca. 198 kr. Det fremgår af lov og bekendtgørelse, at personkredsen med ret til befordring eller befordringsgodtgørelse er personer, som modtager social pension eller, hvis tilstand gør det nødvendigt. En person, som ikke er pensionist, har ret til befordring eller befordringsgodtgørelse, hvis vedkommendes tilstand udelukker befordring med offentlige transportmidler, eller hvis afstanden mellem personens bopæl og genoptræningsstedet overstiger 50 km. Det er desuden en betingelse, at personen i forbindelse med udskrivning fra sygehus, har fået en genoptræningsplan med fra sygehuset efter endt behandling dér. Det fremgår af bekendtgørelsen, at hvis genoptræningsstedet derimod er valgt efter reglerne om patienternes frie valg på genoptræningsområdet, er der en begrænset ret til befordringsgodtgørelse. Bopælskommunen er da alene forpligtet til at yde befordringsgodtgørelse svarende til det patienten ville have været berettiget til, hvis vedkommende var behandlet på det behandlingssted, som kommunen eller regionen (specialiseret, ambulant genoptræning) ville have henvist til efter sine visitationskriterier. Dette gælder uanset, om det valgte behandlingssted ligger i eller uden for kommunen/regionen. Den absolutte fordeling af antal ture i 2012 på genoptræningssteder er ca.: lokalcentre (1200), Ortopædkirurgisk genoptræningscenter (4300), Neurocenteret (4100), private fysioterapeuter (900), Sygehuse (2600), hvor de tre førstnævnte er kommunale. En del af væksten kan være forårsaget af flere genoptræningsplaner fra , men en vurdering af udvikling i antal genoptræningsplaner i perioden sammenlignet med udgiftsvæksten (1,7-2,4 mio. kr.) viser ikke nogen entydig sammenhæng. Væksten i befordring til genoptræning er i øvrigt meget ujævnt fordelt med en markant vækst på befordring til genoptræning på lokalcenter, mens væksten i antal genoptræningsplaner hertil er relativt mindre. Der er ikke nogen kontrol på, om de personer, der befordres udover genoptræning også deltager i andre tilbud på lokalcenteret (aktivitetstilbud. alm. træning mv.). Hvis det er tilfældet, aflaster denne befordring den almindelig befordring, som finansieres af lokalcentrene (dagcenterkørslen), og hvor til der er egenbetaling. For øvrige områder er væksten i antal genoptræningsplaner: Sygehuse (-9,2%), Ortopædkirurgisk center (-0,2%), Aarhus Neurocenter (-0,9%) og privatpraktiserende fysioterapeuter (-8%), mens væksten i udgift til befordring til disse genoptræningssteder er hhv. 186,8%, 55,6%, 28,9% og A-2 A/S kort analyse af kommunal befordring af borgere i Aarhus Kommune Side 11 af 39

96 32,1%. Oversigt over udvikling i antal genoptræningsplaner samt udvikling i kørsel til genoptræning fordelt på genoptræningssteder er vedlagt som bilag 2. Midttrafik varetager befordringen og stordriftsfordele ved samkørsel og udbud bør derfor være høstet. Decentralt placerede terapeuter med kendskab til funktionsniveau visiterer til kørsel. Det er visitation centralt der har budgetansvar. Der er udformet skriftlige retningslinjer for visitation af kørsel (niveau og omfang). For både pensionister og ikke-pensionister er det en forudsætning for udbetaling af befordringsgodtgørelse, at udgiften med det efter forholdene billigste forsvarlige befordringsmiddel overstiger et vist beløb. For pensionister er beløbet fastsat til 25 kr., og for andre er beløbet fastsat til 60 kr. Befordringsgodtgørelse ydes jf. bekendtgørelse med et beløb svarende til befordringsudgiften med det efter forholdene billigste forsvarlige befordringsmiddel. Der er enighed om at undersøge om udgiftsniveauet kan nedbringes bl.a. ved følgende tiltag: justeret bevillingspraksis / øget revisitation, S fokus på hvor tæt på genoptæningsforløbets ophør borgeren går fra leveret kørsel til egentransport (typisk offentlig trafik), S anvende åben flextur, S centralisering af visitation alternativt decentralt budgetansvar, E,S nærmere opfølgning på enkelte kørsler herunder turpris. Den gennemsnitlige turpris på 198 kr. ligger på et niveau der gør det relevant at undersøge nærmere. Det kræver en beregning på km-pris, for at afdække om det er prisen, som er høj eller om det er kørselsmønstret, der er anderledes, E Individuel handicapkørsel, MSO Gives i henhold til Lov om trafikselskaber 11. Udgiftsniveauet steg fra 30,4 til 38 mio. kr. fra 2007 til 2010 og er i 2012 faldet til 25,2 mio. kr. Området er styrbart. Udgiftsfaldet fra 2011 til 2012 tilskrives især indførelsen af øget egenbetaling og bedre udbud. Den i budget 2012 forudsatte besparelse herved var 3 mio kr. årligt fra 2012 og frem. Budgettet var på 35,4 mio. kr. og i budget 2013 er forudsat en yderligere reduktion på 4 mio. kr. årligt. Den realiserede besparelse fra 2011 til 2012 var ca. 7 mio. kr. og dermed større end forudsat i B2012. Midttrafik har i deres budget forudsat et fald fra 2012 til 2013 på yderligere ca. 3 mio. kr. (+ administrationsandel), i alt ca. 4 mio. kr. Midttrafik varetager opgaven (lovbestemt) og stordriftsfordele ved samkørsel og udbud bør derfor være høstet. Byrådet har besluttet at foretage en serviceharmonisering fra 2012, så egenbetaling bliver som i de andre kommuner i Region Midt (forøget egenbetaling). Der tilbydes stadig 125 enkeltture årligt (lovkrav og service i øvrige kommuner er 104 ture). Ordningen var tidligere samlet i central visitation og er nu udlagt decentralt til borgerkonsulenter (samme personalegruppe som den centrale visitation). Alle bevillinger, som ikke er blevet brugt, er i løbet af 2012 blevet revurderet og der er udformet skriftlig vejledning. Der er mange, som er A-2 A/S kort analyse af kommunal befordring af borgere i Aarhus Kommune Side 12 af 39

97 visiteret ud af ordningen i løbet af 2012, bl.a. en del som har bevilliget handicapbil. Det forventes at få effekt på forbrug i Der er enighed om at undersøge om udgiftsniveauet kan nedbringes bl.a. ved følgende tiltag: Justeret bevillingspraksis / øget revisitation. Det er sket i 2012 for de bevillinger som ikke er brugt, men det vil være oplagt at gøre for alle bevillinger, S Reducere antallet af enkeltture til lovens mindstekrav på 104 enkeltture pr. år. Det skal dog bemærkes, at med udgangspunkt i februar 2013 som stikprøve (det er ikke vurderet om stikprøven er repræsentativ) er det under 15% af de borgere, som har benyttet tilbuddet i februar 2013, der ved simpel fremskrivning til et helt år vil komme over 104 enkeltture på et år. S 3.4. Skolekørsel, MBU Befordringen til og fra skole i Aarhus Kommune er fastlagt i folkeskolelovens paragraf 26 samt paragraf 5 stk. 7 og 8 ift. de tosprogede elever. Udgiftsudviklingen har vist en stigning fra 27,2 mio. Kr. i 2007 til 50,8 mio. i 2009 faldende til 41 mio. i 2012, men her er særligt stigningen for tosprogskørslen den forklarende faktor. MBUs genudbud i 2010 af buskørslen betød, at der blev indregnet en besparelse på 6,2 mio. kr. og i B2012 er vedtaget yderligere besparelser på 2,6 mio. kr. ved sammenlægning af busruter. Med B2013 er der sat fokus på reduktion i udgifterne til svømmekørsel på 0,8 mio. kr. I alt reduktioner for 9,6 mio. kr. svarende til 20% i fht Almindelige skolekørsel Den almindelige skolekørsel omfatter elever, der kører i skolebus, får buskort eller bliver kørt i taxa som følge af, at de lever op til afstandskriteriet eller har farlig skolevej. Begge dele er lovbundne i folkeskolelovens 26 stk. 1. Udgiftsudviklingen viste relativt store stigninger fra (fra 19,2 til 27,6 mio. Kr.), men herefter et fald til 22,2 og 21,6 mio. i 2011 og Området er styrbart område i Børn og Unge. Der er 1270 børn omfattet af befordring og herudover ca som får buskort inklusiv modtageklasser og kun fra august 2012 til april Hovedparten af befordringen leveres i lukkede busruter. Der er indeholdt udgifter til buskort til normalundervisning (1,6 mio. Kr.), 10. Klasse (1,1 mio. Kr.) og modtageklasser (0,8 mio. Kr.). Visitationen ligger bl.a. på skolen og budgetansvaret hos Økonomi. Kørslen har været udbudt flere gange. Samlet set for befordringsopgaven er der ikke eksplicit besluttet retningslinjer i byrådet i forhold til serviceniveauet, men i forbindelse med budgetforlig, udbud, forespørgsler o.l. har der været drøftelser og truffet beslutninger, som er med til at fastsætte serviceniveauet og påvirke omfanget af kørslen. Eksempler herpå er sammenlægning af busruter med budgetforlig 2012, Børneby Ellekær, anvendelsen af mulighederne i Lov 594 for henvisning af tosprogede til anden skole end distriktsskolen, maksimal transport tid på 60 minutter mm. Kategoriseringen af en vej som værende farlig skolevej foretages i Børn og Unge med udgangspunkt i nedenstående fire kriterier, der definerer hvornår en skolevej ikke er trafikfarlig: 1) den er forsynet med fortov, A-2 A/S kort analyse af kommunal befordring af borgere i Aarhus Kommune Side 13 af 39

98 2) og/eller der er cykelsti, 3) de farligste vejkryds er lysregulerede, eller 4) der forefindes afmærkede fodgængerfelter Børn og Unge visiterer elever til buskort, hvor det er muligt at benytte de offentlige busruter, både når elever visiteres som følge af kriteriet om trafikfarlig skolevej og afstandskriteriet. Hvor det ikke er muligt at benytte de offentlige busruter, primært i landdistrikerne i kommunen, visiteres til de lukkede busruter. Der vil være begrænsede besparelser ved afklassificering af veje som værende trafikfarlige, hvis det fortsat vil være nødvendigt med en lukket busrute til at køre elever som følge af afstandskriteriet. Afregningen for de lukkede busruter er efter tidsforbrug og ikke antal elever som køres. Vurderingen er, at langt hovedparten af den alm. skolekørsel i Aarhus bevilliges på baggrund af farlig skolevej, idet afstandskriteriet i en så geografisk tæt kommune som Aarhus ofte ikke er relevant. For Mårslet Skole er fordelingen af elever visiteret til befordring efter de to visiteringskriterier undersøgt. I klasse er 10 ud af 13 af elever som er visiteret til befordring, visiteret som følge af afstandskriteriet idet de har mere end 2,5 km. til skole. For 4. klasse og op er eleverne, som er visiteret til befordring alene visiteret som følge af farlig skolevej (20 i Klasse og 12 i Klasse) idet ingen af eleverne i denne aldersgruppe lever op til afstandskriteriet (4.-6. kl.: 6 km., kl.: 7 km., 10. kl.: 9 km.). En sammenligning med erfaringstal fra andre kommuner (Aalborg, Odense, København samt gennemsnit for alle landets kommuner) indikerer, at Aarhus Kommune ligger relativt højt på visiteringen til alm. skolekørsel og dermed i Aarhus særligt farlig skolevej. Eksempelvis har Aalborg Kommune samlede udgifter til farlig skolevej på kr. årligt. og hertil udgifter til buskort på 3,5 mio. kr. Man har ingen lukkede busruter. Det giver samlede udgifter på 4,3 mio. kr. til almindelig skolekørsel. Istedet for lukkede busruter køres med åbne ruter (bl.a. telebus) og der skal derfor tillægges den afledte udgift, der via tilskud til kollektiv trafik opstår her. Den ansvarlige for telebusser i NT vurderer, at ca. 2,5 mio. kr. af buskortudgifterne i Aalborg relaterer sig til telebuskørsel og at den reelle udgift er et sted i mellem det gennemsnitlige tilskud på 50% (altså dobbelte af buskortudgiften) og et tilskud svarende til at buskortudgiften skal tredobbeles. Det giver udgifter i Aalborg på 8,8 mio. kr. (1+2,5*3+0,8). Hvis der indføres mere brug af buskort forudsætter det, at der er plads til skolebørnene i de eksisterende busser. Dette kan være en udfordring på visse ruter i morgenmyldretiden i Aarhus. Set i forhold til antal elever i folkeskolen (ikke privatskoler mv.) skulle Aalborgs udgifter give udgifter i Aarhus Kommune på ca. 13,0 mio. kr. I Odense kommune er den samlede udgift til skolebusser 7,4 mio. kr. (lukkede ruter) og hertil skal lægges kr. til buskort. I alt en udgift på 7,9 mio. kr. I forhold til antal elever i folkeskolen svarer det til at udgiften I Aarhus skulle være 12,8 mio. kr. (er 21,6 mio. kr.). Det skal tilføjes at Odense i Deloittes rapport blev beskrevet som en af de kommuner, som visiterede mest rundhåndet i forhold til farlig skolevej, idet denne kategorisering blev anvendt blot der var et vejkryds. De har i Odense oplyst, at der arbejdes på en opstramning af visiteringen, som forventes iværksat om ½ år. I Københavns Kommune er den samlede udgift til almindelig skolekørsel 12,7 mio. kr. I de 12,7 mio. kr. er dog indregnet befordring af to-sprogede, som er langt den største del af denne udgift. Vurderingen er, at kun omkring 1 mio. kr. er til almindelig befordring og resten er målrettet til to-sprogede. I forhold til antal elever i folkeskolen svarer det til at udgiften I Aarhus skulle være ca kr. (er 21,6 mio. kr.). Det skal nævnes at sammenligning med København A-2 A/S kort analyse af kommunal befordring af borgere i Aarhus Kommune Side 14 af 39

99 skal tages med det forbehold, at byens tæthed formentlig betyder, at man har cykelsti eller fortorv langs de fleste veje. Der er primært tale om en buskortordning. Farlig skolevej besigtiges af Københavns politi. Det er ofte på baggrund af henvendelser fra forældre og skolebestyrelser. Befolkningstæthed gør, at der sjældent visiteres som følge af afstandsbestemmelse. Det kan i øvrigt nævnes, at Københavns Kommune har udgifter til befordring af specialskole/-klasse børn på ca. 24 mio. kr. I forhold til samlet antal elever i grundskolen skulle det give udgifter i Aarhus på 17,6 mio. kr. (udgiften er 39,3 mio. kr.). Af 6-by nøgletal fremgår det, at Aarhus ligger mere på niveau med Esbjerg og Randers. Fra 6 by rapporten. Forbrug på I R2012 Aarhus Odense Aalborg Esbjerg Randers København Kr. pr årige Befordring af elever Der er enighed om at undersøge om udgiftsniveauet kan nedbringes bl.a. ved følgende tiltag: Undersøge muligheden for flytning af en større del af skolekørslen fra lukkede busruter til buskort. E, S Ovenstående kan evt. understøttes af, at man ligesom for tosprogede indføre retningslinje om, at fra 5. kl. får eleverne buskort, hvis de har behov for befordring. Dette er alene en mulighed hvis de offentlige busruter løser behovet uden der er farlig vej til bussen. Potentialet afhænger af, hvorvidt de lukkede busruter fortsat er nødvendige. S Øget brug af mindre busser (12 og 19 personers) i det omfang man fortsætter med lukkede ruter. E I samarbejde med MTM undersøge om skolevejsanalysen med de her anførte krirterier med fordel kan indgå i visiteringen til kørsel Skolereformen med indførelse af heldagsskole vil evt. få konsekvenser for behov for antal hjemkørsler om eftermiddagen, men det er for tidligt at vurdere Midlertidig syge/tilskadekomne mv. Udgiftsudviklingen er gået fra 0,27 mio. kr. i 2007 til 0,5 mio. kr i Der er tale om en relativt set stor vækst på næste 100%, men absolut set er den begrænset (0,2 mio. Kr.). Området er fra 2012 gjort styrbart sammen med specialområdet (3.5). Området har fra 2009 været kørt af Midttrafik. Antal elever omfattet har været konstant i intervallet pr. skoleår. Der synes ikke at være nogen tydelig sammenhæng mellem antal ture og udgiften. Den gennemsnitlige turpris var i 2012 ca. 186 kr. År Udgift 0,23 0,42 0,57 0,62 0,58 0,50 A-2 A/S kort analyse af kommunal befordring af borgere i Aarhus Kommune Side 15 af 39

100 Antal ture Hvis der er en høj grad af solokørsler, er det relativt dyrere at benytte Midttrafik fremfor taxa, men der er ikke aktuelt kendskab til antal solokørsler. Spørgsmålet bør undersøges nærmere ved at Midttrafik forespørges. Der er enighed om at undersøge om udgiftsniveauet kan nedbringes ved følgende: Sikre at samkørselsgraden er højest mulig, E,S Befordring af tosprogede Befordringen af tosprogede elever sker efter 5 i folkeskoleloven stk. 7 og 8 (tidligere L 594) samt byrådsbeslutning fra Udgiftsudviklingen gik fra 3,8 mio. Kr i 2007 til 19,6 mio. Kr. i 2009 og er herefter faldet til 15,4 mio. Kr i Befordring af tosprogede har oplevet en stor vækst som følge af beslutning om lukning af Nordgaardsskolen og Frydenlundskolen, sprogscreening og befordring jf. byrådsbeslutning fra Idet denne befordring er en del af en politisk prioritering, kan den ikke siges at indgå i en generelt udgiftsudvikling som følge af almindelig visitation mv. Der har således været forventning om øgede udgifter til befordring af tosprogede i fbm. tidligere nævnte byrådsbeslutninger. Området har (som alle andre områder i MBU) været udbudt. Økonomiafdelingen har tovholder funktion og budgettet til befordringsopgaven med involvering af de relevante afdelinger i forhold til visitering af elever, sprogvurdering o.lign., mens skolerne er ansvarlige for ansøgninger om befordring i samarbejde med forældrene. Retningslinjer for kørslen er vedtaget i byrådet: Elever til og med 4. klasse køres i lukkede busruter Fra 5. klasse får eleverne buskort Andelen af tosprogede elever med et ikke uvæsentligt behov for dansk som andetsprog må ikke overstige 20 % pr. klassetrin på de enkelte skoler Udgiftsopbremsningen skyldes bl.a. det seneste udbud af kørslen i Af andre tiltag kan nævnes Børneby Ellekær, som søger at forbedre børnenes muligheder for at bestå sprogtesten og dermed mindske antallet af elever, der skal befordres på baggrund af sprogscreeningen. Indsatsen er bl.a. finansieret ved forventede mindreudgifter til kørsel. Langt hovedparten af eleverne vil være berettiget til befordring pga. afstandskriteriet, fordi de istedet for distriktsskolen henvises til en skole længere væk. Der er enighed om at undersøge om udgiftsniveauet kan nedbringes ved følgende: I endnu højere grad at visitere til buskort fremfor lukkede busruter. E, S A-2 A/S kort analyse af kommunal befordring af borgere i Aarhus Kommune Side 16 af 39

101 3.4.4 Svømme og idrætskørsel + øvrige Der er ikke noget lovgrundlag for svømme og idrætskørslen. Udgiftsudviklingen har vist en stigning fra 2,6 mio. kr. i 2007 til 4,0 mio. i 2010 og var i ,0 mio. kr. Der er med B2013 vedtaget besparelser på 0,8 mio. kr. på området. Kørslen er såkaldt kan-kørsel, og tilbydes de skoler, som ikke har adgang til svømmehal eller idrætsfaciliteter i fornødent omfang. Det er skolerne selv, der bestiller og Økonomi centralt, der betaler. Øvrig kørsel omfatter kørsel til talepædagog mv. Er ikke vurderet nærmere. Der er enighed om at undersøge om udgiftsniveauet kan nedbringes ved følgende: Området indgår i senere samlet udbud, hvor der sikres lavere timepriser på svømmekørsel bl.a. ved at denne så vidt muligt benyttes i perioder med lav belægning på anvendte busser. Stor belægning på svømmehaller begrænser dog muligheden Specialundervisning børn, MBU Gives efter folkeskolelovens 26. Udgiftsudviklingen har vist en ret konstant vækst fra 32,2 mio. kr. i 2007 til 39,3 mio. Kr. i Der har i samme periode været en stigning i antallet af elever i specialtilbud på 22% svarende til udgiftsstigningen. Området er fra 2012 gjort styrbart. Der er sket besparelser ved udbud og ved overgang fra taxa til busser på specialskolerne. Børn i målgruppen befordres til skole af Børn og Unge med henvisning til reglerne i folkeskoleloven, mens befordring om eftermiddagen fra SFO og aktivitetstilbud leveres af Sociale forhold og Beskæftigelse efter bestemmelser i Serviceloven 41. Kørsel mellem skole og SFO bevilliges efter folkeskoleloven. Børn, der køres direkte hjem fra skole, står Børn og Unge for. Visitationen ligger hos PPR og Specialpædagogik. Budgetansvar hos Økonomi i Børn og Unge. Det overvejes at ligge budgetansvar hos PPR. Ved vurdering af budgetansvar skal ses på alle aktører, der har mulighed for at påvirke pris planlægning/udbud, visitation og daglig træning. Med visiteringen til et specialundervisningstilbud (transport til og fra specialskoler samt specialklasser) vurderer psykolog fra PPR og Specialpædagogik i samarbejde med skolen, hvorvidt eleven skal befordres med taxa eller om befordringen kan løses med et buskort. Som udgangspunkt befordres elever fra klasse med taxa. Der er generelt tale om svage elever, som visiteres til specialklasse på grund af psykiske eller fysiske vanskeligheder, indlæringsproblemer eller lignende. Elever der visiteres til et specialundervisningstilbud uden for distriktsskolen tilbydes også befordring efter folkeskolelovens paragraf 26. Hvis eleven går i SFO i tilknytning til tilbuddet vil kørslen herfra være dækket af 41 i Serviceloven (finansieriet i MSB) såfremt eleven er vurderet tilhørende målgruppen for børn med betydeligt og varigt nedsat funktionsevne af MSB. Visiteringen til specialundervisning kombineres med en årlig vurdering af elevens behov for befordring (buskort eller taxakørsel). Der er registreret kørsel af elever i skoleåret 2012/2013. Tallet dækker over antal elever der har eller har været visiteret til kørsel i skoleåret 2012/13 til og med maj Det vil sige at en elev tæller med selvom vedkommende kun har været omfattet i en kortere periode og ved skift i løbet af skoleåret kan tælle med i både taxa og buskort etc. De elever er fordelt med 546 på taxa, A-2 A/S kort analyse af kommunal befordring af borgere i Aarhus Kommune Side 17 af 39

102 359 med buskort og 369 i minibus til specialskolerne. Der køres til 2 specialskoler, Kaløvigskolen og 24 værtsskoler med forskellige typer af specialklasser. Ved skolestrukturreformen blev drøftet pejlemærker for fremtidige ændringer af værtsskolestruktur, hvor værtsskolerne på sigt skal have mellem 5-10 specialklasser, samt så vidt muligt ligge i elevernes lokalområder. Indfasningen af denne struktur kombineret med faldende elevtal i specialklasser kan over en årrække medføre et faldende antal værtsskoler. Der køres i minibusser til specialskolerne (Stensager og Langager), og det kunne måske i højere grad blive alternativ til taxakørsel til specialklasserne i takt med samling på færre værtsskoler. En indsats er intensiveret i 2012, for at arbejde med træning af børn til buskort jf. erfaringer fra Viborg m.fl. De lukkede busser kører kun til og fra skole undtaget er dog tosprogede, hvor man også køre fra SFO. Der er udarbejdet en opgørelse af fordelingen på befordringstype (taxa, lukket bus, buskort) på tværs af årgang. Den viser bl.a., at andelen af taxabevillinger til de ældste elever (5.-9. Klasse) i specialklasser er lavere end andelen for de yngre klasser og dermed faldende med alder, mens antallet af buskort er stigende med klassetrin. Der kan ikke siges noget om skift fra taxa til bus, da der ikke er analyseret på personniveau. Dette er dog et område der bør analyseres nærmere ligesom det bør undersøges, om ikke det er muligt at nedbringe antal taxabevillinger i de ældste klasser. Sammen med en fremtidig relativ flytning fra specialområdet til normalområdet vil ovenstående alt andet lige bidrage til udgiftsreduktioner. Der er enighed om at undersøge om udgiftsniveauet kan nedbringes ved følgende: Intensivere træning til buskort og i endnu højere grad at visitere til buskort fremfor taxa for specialskolebørn uden at det går ud over fremmødet. S Mere samkørsel ved justeret styring i forhold til forældre og andres forventning om solokørsel og fast navngiven chauffør, Der er normalvis faglige grunde til fast chauffør og solokørsel. Derudover er der i dag, allerede fokus på samkørsel, men det bør vurderes om det kan ske i endnu højere grad end i dage,s I højere grad aktivt introducere muligheden for godtgørelse, hvis forældrene selv transporterer deres børn til/fra skole. E,S 3.6. Socialområdet, Børn/unge med handicap Særlige dagtilbud, MBU Lovgrundlaget for særlige dagtilbud er servicelovens 32. Her fremgår det, at kommunerne skal sørge for særlige dagtilbud til børn, der på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har et særligt behov for støtte. Lovgrundlag for befordring er ikke afklaret, men det er ikke 41 og heller ikke folkeskoleloven og konteres derfor som en del af tilbuddet. Udgiftsudviklingen har gået fra 2,2 mio. i 2008 til 4,2 mio. i 2010, men faldt til 3,1 i 2011 for så igen at stige til 3,6 i Det er PPR, der visiterer og økonomi, der har budgetansvaret. Der er 49 børn/unge omfattet af ordningen og dermed er gennemsnitsprisen ca kr. pr. barn. Der er tale om de børn på 0-6 år, som har de aller største vanskeligheder. Børnene skal ofte transporteres langt i taxa til de få særlige dagtilbud. A-2 A/S kort analyse af kommunal befordring af borgere i Aarhus Kommune Side 18 af 39

103 Befordringen med taxa er omfattet af Børn og Unges kontrakt og har dermed været konkurrenceudsat. Der er enighed om at undersøge om udgiftsniveauet kan nedbringes ved følgende: Der kan arbejdes for mere samkørsel og kædekørsel (via mindre justering i mødetider) selvom der allerede er en del samkørsel, S, E Merudgiftsydelser, SEL 41, MSB Lovgrundlag er Servicelovens 41 og tilhørende bekendtgørelse (nr 810 af 19/7 2012). Kommunalbestyrelse skal yde dækning af nødvendige merudgifter ved forsørgelse i hjemmet af et barn under 18 år med betydelige og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Befordring indgår som et af de områder, hvor der kan ydes tilskud. Det gælder befordring af barnet/den unge til dagtilbud, uddannelse, behandling og fritid. Ydelsen efter serviceloven er subsidiær til befordringsydelser efter andre bestemmelser (folkeskoleloven, sundhedsloven mv.). Dette betyder, at de samme børn befordres til skole af Børn og Unge med henvisning til reglerne i folkeskoleloven, mens befordring om eftermiddagen fra SFO og aktivitetstilbud leveres af Sociale forhold og Beskæftigelse efter disse bestemmelser. Børn, der køres direkte hjem fra skole står Børn og Unge for, ligesom kørsel mellem skole og SFO bevilliges efter folkeskoleloven. Visitation til dele af området er afhængig af Børn og Unge, da de står for visiteringen til specialklasser og specialskoler, men der forudsættes samtidig en målgruppeafklaring (til 41) fra MSB. Sociale forhold og Beskæftigelse har mulighed for at påvirke indhold (f.eks. taxa eller bus) og organisering (f.eks. graden af samkørsel) af kørslen indenfor rammerne af servicelovens 41. Området er et ikke-styrbart overførselsområde med 50 % i statsrefusion. Det er nettoudgiften som er opgjort til godt 14,1 mio. kr. i 2012, og dette vedrører alene befordringsdelen af merudgiftsydelserne. Udgiften er vokset fra 13,4 mio. kr til 15,3 mio. kr. i 2011 og herefter faldet til 14,1 mio. kr. i Der er 791 børn/unge omfattet af ordningen, og dermed er den gennemsnitlige nettoudgift pr. barn i ordningen ca kr. og dette er ekskl. kørslen til skole. Området har ikke været konkurrenceudsat, idet det ligesom for lægekørsel har været opfattelsen at fordi borgerne har ret til godtgørelse (i form af merudgiftsydelse), så kan man ikke bestemme hvilken leverandør de skal benytte og heller ikke nægte godtgørelse af merudgiften. Det betyder at kommunens udgift er standardtaksten for taxa-kørsel. Borgmesterens Afdeling vurderer, at området ligesom for lægekørsel skal konkurrenceudsættes (pga. udbudspligt) såfremt det vælges, at fortsætte med leveret kørsel på området og godtgørelse kan så gives efter statens regler eller svarende til niveau i det kommunale tilbud. Rigsrevisionen har i en beretning (Beretning til Statsrevisorerne om statens overførsler til kommuner og regioner i 2011 merudgiftsydelser og tabt arbejdsfortjeneste på det sociale område, november 2012) forholdt sig til spørgsmål om leverede ydelser under 41. Ministeriet har oplyst (side 10), at der ikke kan ske afregning direkte mellem en leverandør og kommunen. Det er altså tvivlsomt, om det er lovmedholdeligt at fortsætte den hidtidige praksis. Det er denne udmelding, der er baggrund for, at Odense, København, og en række andre kommuner nu er ved at omlægge til ydelser til forældrene i stedet. Der kan på den baggrund A-2 A/S kort analyse af kommunal befordring af borgere i Aarhus Kommune Side 19 af 39

104 overvejes at undersøge mulighederne for og kravene til en omlægning fra leveret befordring til en ydelse til forældrene herunder evt. muligheder for udgiftsreduktion ved omlægningen. Effekt af praksisændringer i øvrige kommuner kendes endnu ikke. Det er Handicapcenter for Børn der visiterer 41. Serviceniveauet er beskrevet i Bestillerplanen, nov som findes på kommunens hjemmeside Familier-Brn-og-Unge.pdf. I visitationen afklares det først, om forældrene selv har mulighed for at transportere. Såfremt forældrende kan dette, kompenseres de med statens lave km takst. Derudover afklares det, om tilbuddet ligger i lokalområdet. Grænsen for, hvad der defineres som lokaleområdet, er 3-4 km. ud fra en vurdering af, hvad gennemsnittet er for øvrige børn. Såfremt tilbuddet ligger i lokaleområdet indgår man ikke i målgruppen for udgiftsgodtgørelse. Hovedparten af de visiterede børn og unge modtager en taxabevilling til transport. Som hovedregel anføres det i bevillingen, at der i videst mulige omfang ønskes samkørsel. Der er dog mulighed for, at forældrene selv kan bestemme, hvornår de ønsker barnet hjem, hvilket mindsker flexibiliteten og øger antallet af solokørsler. Dertil kommer eksempler, hvor forældre har ønsket navngiven chauffør af hensyn til barnets behov. Der foreligger ikke et overblik over antallet af forgæves kørsler eller samkørselsgrad. Det er opfattelsen, at relativt mange af kørslerne er solokørsler.har en familie fået bevilliget handicapbil tildeles som udgangspunkt ikke også taxabevilling. Forældrene har ret til at vælge at få merudgiftsydelser udbetalt i stedet for at modtage leveret kørsel. Det er dog langt hovedparten, som vælger at lade kommunen administrere kørslen. Det fremgår af lov og bekendtgørelsen at Dækning af merudgifter ved forsørgelse ydes som et fleksibelt standardiseret tillæg Der udarbejdes en oversigt som grundlag for udmåling af merudgiftsydelsen. Det fremgår i øvrigt af bekendtgørelsen at Sigtet med ydelsen er at give modtageren mulighed for selv at tilrettelægge, hvordan behovet bedst kan dækkes. Samtidig med, at dette område vurderes som en del af befordringsområdet indgår det ligeledes i en analyse af styrbarhed (forår 2013). Når der har været ønske om, at det samtidig skal ses i sammenhæng med de øvrige merudgiftsydelser, så skyldes det, at hvis man eksempelvis ikke yder leveret kørsel for et handicappet barn, men i stedet kompensere forældrene (statens lave km takst) så kan det i visse tilfælde give afledte merudgifter til tabt arbejdsfortjeneste for forældrene. Eventuel mulighed for nedbringelse af udgifterne: Det kan overvejes, at man frem for leveret kørsel i stedet skal udbetale forældrene merudgiftsydelser, sådan som det fremgår af lov og bekendtgørelse, E,S Praksis herunder ydelsesniveauer i flere kommuner bør afdækkes før overgang til udbetaling af ydelser i stedet for leveret kørsel, E,S Det kan overvejes nærmere, at der kan arbejdes yderligere med træning til brug af kollektiv transport, hvormed nogle flere elever kan klare sig med buskort. E,S Hvis ikke ovenstående vælges kan området konkurrenceudsættes, så der som led heri sikres mere samkørsel. E, herunder 1. Undlade at give frit valg af hjemtransporttid, men i stedet have faste vognløb sådan som det i dag sker på specialskolerne. S 2. Mere samkørsel ved justeret styring i fht. forældres forventning om solokørsel og fast navngiven chauffør, E, S A-2 A/S kort analyse af kommunal befordring af borgere i Aarhus Kommune Side 20 af 39

105 3.7. Socialområdet voksne handicap, MSB Handicap-kørslen til den beskyttede beskæftigelse er en serviceudgift, der gives efter servicelovens 103, Bekendtgørelse om aflønning og befordringsudgifter m.v. i beskyttet beskæftigelse, særligt tilrettelagte beskæftigelsesforløb og aktivitets- og samværstilbud 483/2011. Af bekendtgørelsens 2 fremgår: Stk. 1. Personer, der udfører lønnet arbejde i beskyttet beskæftigelse, skal selv afholde udgiften til daglig befordring til og fra virksomheden inden for en afstand af 10 kilometer fra virksomheden. Nødvendige befordringsudgifter derudover skal afholdes af kommunen. Kommunen skal kun afholde de nødvendige udgifter, der ligger inden for den billigste befordringsmulighed. Stk. 2. Udgiften til befordring for den enkelte borger kan ikke overstige 30 pct. af vedkommendes indtjening ved den beskyttede beskæftigelse efter fradrag af skat. Udgiftsudviklingen viste en stigning fra 5 til 6 mio. kr. fra , men er faldet til 5,6 mio. kr. Der er heri ikke indregnet udgiften til aktivitetscentrenes egen befordring af borgere. Opgaven konkurrenceudsættes hvert 3. år efter EU s udbudsregler. Det seneste blev foretaget i sommeren En række aktivitetscentre står desuden delvist for enkelte ruter. Der er som udgangspunkt tale om samtransport med udgangspunkt i forudbestemte ruter. Der vil derfor være ventetid og vejtid for den enkelte borger afhængig af bopæl. Der er ikke et politisk fastsat serviceniveau. Der foretages ikke separat visitation til kørsel på 103. Kørslen er en del af pakken, når man er visiteret til et 103 tilbud eller brugeren kan være selvtransporterende. Organiseringen er central i form af rutebeskrivelser, der er beskrevet i det samlede udbud af kørsel. Aktivitetscentrene driver og organiserer den daglige drift. Ruterne er udbudt i pakker med flere ruter. Der er en økonomisk ramme indenfor hver pakke. Såfremt der skal oprettes eller nedlægges ruter sker dette i form af omprioriteringer indenfor rammen. Der er et stærkt incitament på aktivitetscentrene til at holde udgifterne lavt, idet udgiften afholdes af institutionens samlede budget. Det betyder at tilbuddene foranstalter kørsel, der hvor det er billigere end køb. Aarhus Kommune driver to aktivitets- og samværstilbud for voksne handicappede efter Servicelovens 104 Soras samvær og Klub Nord/ Cafe Fredrik. Brugerne er selvtransporterende til disse tilbud, og der afholdes på denne baggrund ikke udgifter til transport. Eventuel mulighed for nedbringelse af udgifterne: Sikring af, at kommunen alene betaler nødvendige udgifter ud over 10 km hver vej og da til billigste befordringsmulighed (denne korte analyse har ikke givet mulighed for en vurdering af den faktiske håndtering i dag), S Sikre mere samkørsel. E,S Koordinering af kørsel og mødetider på tværs af andre områder mhp. at sikre så effektiv ruteløb/kædekørsel som muligt. A-2 A/S kort analyse af kommunal befordring af borgere i Aarhus Kommune Side 21 af 39

106 3.8. Dagcenterkørsel, MSO Befordring til aktivitet på lokalcentrene gives i henhold til serviceloven 79. Udgiftsudviklingen er ikke præcist kortlagt, men det aktuelle udgiftsniveau til kørsel, som afregnes med leverandører ligger på ca. 5,58 mio. kr. Der er tale om en kan ordning, dvs. kommunen behøver ikke at stille denne befordring til rådighed og kan varierer graden af egenbetaling. Administration og visitation er udlagt til lokalcentrene. Opgaven har ikke været konkurrenceudsat og der foreligger ingen skriftlige retningslinjer. Ordningen finansieres af lokalcentrenes egne budgetter. i en tidligere analyse (Rambøll rapport fra 2003) blev udgiften anslået til samlet ca. 6-7 mio. kr. Kørsel planlægges og bestilles decentralt på lokalcentrene, samkørselsgraden er i forvejen høj (50-90%). Udover den af leverandørerne bestilte kørsel har nogle lokalcentre også egne busser. Der er enighed om at undersøge om udgifterne på forskellig vis kan nedbringes. Den nuværende egenbetaling på 44 kr t/r kan overvejes hævet med baggrund i praksis og erfaringer i andre kommuner. S Kørslen håndteres decentralt på det enkelte center. Det kan overvejes, at man ser transporten under et for at vurdere om samkørsel på tværs af centrene er muligt og effektivt. E 3.9. Hjælpemidler, MSO Med et udgiftsniveau på kr. pr. år kan Aarhus Kommune med større gevinst fokusere på andre områder Beskæftigelsestilbud og aktivering for ikkeforsikrede Lovgrundlag er Lov om aktiv beskæftigelsesindsats Kontanthjælpsmodtagere som deltager i visse tilbud (vejledning, opkvalificering og virksomhedspraktik) kan efter jobcenterets vurdering få udbetalt op til 1000 kr. om måneden i hel eller delvis godtgørelse til anslåede udgifter ved at deltage i tilbuddet. Reglerne i 82 beskriver, at målgruppen har ret til befordringsgodtgørelse over 24 km., mens reglerne i 83 beskriver, at der kan udbetales hel eller delvis godtgørelse af anslåede udgifter til at deltage i tilbud herunder dækning af befordring under 24 km. Kommunen fastsætter nærmere retningslinjer for udbetaling af godtgørelsen. Kommunen giver information til kommunens borgere om indholdet af retningslinjerne. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om at beløbet på 1000 kr. kan hæves til 1500 kr. Området er omfattet af delvis budgetgaranti, da de indgår i udgifter under rådighedsloftet og hvor der i gennemsnit opnås statsrefusion på 40%. Der er tale om overførselsudgifter, der fra 2013 er gjort styrbart i Aarhus Kommune. Det fremgår af retningslinjer fra JobcenterAarhus, at man kan søge om godtgørelse, hvis man kun får kontanthjælp, men ikke hvis man får beskæftigelsestillæg. Der kan dog søges om supplerende A-2 A/S kort analyse af kommunal befordring af borgere i Aarhus Kommune Side 22 af 39

107 godtgørelse til buskort og arbejdstøj, hvis man har så store udgifter, at de ikke dækkes af beskæftigelsestillægget. Godtgørelsen gives til buskort, men kan ikke gives, hvis man bor i gå afstand fra aktiveringsstedet. Det er sagsbehandleren, der skønner, hvad gå afstand er. Godtgørelsen er skattepligtig. Derfor udbetales et beløb, der kan dække de pågældende udgifter og skatten. Efter loven må der maksimalt udbetales 1000 kr. om måneden. Det fremgår af Deloitte rapporten (side 102) at: Kommunerne skal ifølge lovgivningen foretage en konkret vurdering af om kontant- og starthjælpsmodtagerne har udgifter til befordring i forbindelse med deltagelse i aktiviteten. Kommunebesøgene har dog afdækket, at kommunerne bortset fra Odense Kommune og Randers Kommune har den administrative praksis på området, at de udbetaler en fast godtgørelse på fx eller kr. til samtlige kontant- og starthjælpsmodtagere, som bl.a. ydes til dækning af udgifter til befordring. De undersøgte kommuner ligger på en udgift på mellem 36 og 79 kr. pr. indbygger, mens Randers og Odense har en udgift på omkring 1 kr. pr. indbygger. I Aarhus er udgiften samlet på netto 8,6 mio. kr. (fordelt med 1,5 mio. på 82 og 7,1 mio. på 83) svarende til en bruttoudgift på ca. 50 kr. pr. indbygger. Ved henvendelse til Odense og Randers er det blevet oplyst, at man her følger lovtekstens 82 bestemmelse, hvoraf det fremgår, at målgruppen har ret til befordringsgodtgørelse, når den daglige transport mellem bopæl og stedet, hvor tilbuddet eller uddannelsen gennemføres, og retur er mere end 24 km. Godtgørelsen pr. dag kan alene udbetales for de kilometer, der ligger ud over de første 24 km. Aarhus Kommunes praksis er, at man giver borgerne godtgørelse på typisk mellem 500 og 1000 kr. Godtgørelsen er skattepligtig. Reelt vides det ikke, hvor meget af udgiften tll godtgørelse, der omsættes i buskort. Beskæftigelsesforvaltningen undersøger pt. muligheder for justering af praksis og visitation. Eventuel mulighed for nedbringelse af udgifterne Praksis med udbetaling af mellem 500 og 1000 kr. kan fraviges og istedet kan der i højere grad, som i Odense og Randers antages, at der ikke er merudgifter med transport til og fra aktiveringssted, idet det indenfor 12 km kan nås til fods eller på cykel. S, E Herudover kan man sørge for så vidt muligt at undgå aktivering længere væk en 24 km. pr. dag fra borgers bopæl. E Såfremt det er muligt i stedet for godtgørelse at give målgruppen leveret kørsel i form af buskort til Midttrafik kan den samlede udgift erstattes af en udgift til buskort. Det vil dog formentlig være en skattepligtig ydelse, hvormed borger skal kompenseres for udgiften til skat, og det er ikke afklaret om det er lovmedholdeligt Tværgående temaer Udover observationer rettet mod de enkelte kørselstyper har analysen afdækket en række tværgående forhold, hvor der er indikationer på, at Aarhus Kommune bør analysere nærmere, om A-2 A/S kort analyse af kommunal befordring af borgere i Aarhus Kommune Side 23 af 39

108 der ligger et muligt potentiale for at effektivisere og servicejustere den kommunale borgerbefordring Fakturering Denne korte analyse har ikke omfattet en egentlig gennemgang af de faktisk udførte kontroller i Aarhus Kommune. Men det på diverse møder nævnte tyder på, at fakturakontrol primært handler om, at kontrollere de cpr-nr, som optræder på faktura, og hvor der er tale om samme kørsel fra måned til måned, om prisen er som på forrige faktura under hensyntagen til evt. helligdage og tilsvarende. Ud fra A-2 erfaringer fra en række kommuner (se eksempler herunder) vurderes det, at der ligger et besparelsespotentiale i, at etablere en systematisk kontrolproces (f.eks. baseret på rullende stikprøver, som sikrer at hele området kontrolleres over et halvt til et helt år), hvor faktura kontrolleres for: Befordrede borgere (er de visiteret og til hvad?), km pris, rute km, formål, serviceniveau, årlig prisregulering jf. kontrakt mv. Et eksempel på fakturakontrol er illustreret i bilag 3. En væsentlig forudsætning for at kommunen kan gennemføre en meningsfuld kontrol er naturligvis, at de nødvendige oplysninger fremgår af fakturamaterialet. Her kan det konstateres, at det ikke er alle kommunens leverandører, som leverer fyldestgørende faktura. Det er således nødvendigt i de kommende udbud, at kommunen får præciseret hvilke informationer, der skal fremgå af faktura. På kort sigt kan overvejes, at kommunen tager kontakt til de nuværende leverandører for at få materiale evt. for en repræsentativ måned, som kan udgøre en relevant stikprøve som kan anvendes til en analyse. A-2 har ikke udarbejdet en egentlig business cases på den ekstra indsats, der skal til set i forhold til besparelsespotentialet, men i konkrete projekter har A-2 været med til at finde adskillige hundredetusinder ved blot en eller få dages indsats. I Middelfart Kommune brugte A-2 en halv dag på kontrol af kørsel til en specialskole. A-2 fandt overfakturering på ca. 6% svarende til omkring kr. på årsbasis. I Esbjerg Kommune kontrolleredes rutekilometer på specialkørsel og konstaterede, at vognmanden afregnede den længste version af en given rute uagtet, at det ikke var den variant, der kørtes hver dag. I begge tilfælde tog kommunen kontakt til vognmanden og der blev strammet op. Det er således vores vurdering, at blot ved at systematisere fakturakontrollen, kan man nå langt med de eksisterende ressourcer. Indsatsen er ren effektivisering Koordinering i forbindelse med udbud Koordinering af kørsel i forbindelse med udbud, hvor flere borgere befordres sammen, enten indenfor et kørselsområde eller på tværs, er sket i varierende grad i Aarhus Kommune, på rutekørsel og den del af den variable kørsel, som ikke varetages af Midttrafik. Det samme gælder koordinering indenfor rutekørslen af vognløb, således en given bil kører til flere formål henover dagen. Der sker koordinering indenfor de enkelte kørselstyper, men ikke kædekørsel henover dagen, hvor de sammen vogne udnyttes fuld tid over hele dagen. Det er den form for optimering, som virkelig kan give store besparelser jf. erfaringerne fra bl.a. Varde. Flere andre kommuner har lavet koordineret udbud med dette formål seneste Horsens Kommunen, som har udbudt kørslen A-2 A/S kort analyse af kommunal befordring af borgere i Aarhus Kommune Side 24 af 39

109 baseret på x antal minibusser mv., som dækker det samlede kørselsbehov i hele kørselsdøgnet. Resultatet af udbuddet er endnu ikke kendt. Også i Randers Kommune har man lavet et samlet udbud på al fast kørsel fordelt på en række delaftaler med indbyggede incitamenter til vognmanden til at udnytte sin vognpark optimalt over dagen. I Randers forventer man at spare fra 5% op til 20% svarende til mellem 1,5 og 7 mio. kr. årligt. Oversigten i bilag 4, viser hvornår eksisterende kørselskontrakter udløber eller kan opsiges til. Af oversigten ses, at der er stort sammenfald i udløbstidspunkt særligt, hvis man forlænger enkelte aftaler med op til et år. Kommunen har således mulighed for at lave udbud i 2014, som netop udnytter mulighederne for at koordinere på tværs af kørselstyper og hen over dagen. Uanset om kørslen skal udbydes af Midttrafik eller af kommunen, kan overvejes at kommunen laver en kortlægning af hvilken kørsel, især rutekørsel, der med fordel kan koordineres. Det skal ses som en del af forarbejdet i forbindelse med et stort samlet kørselsudbud. Det er A-2s erfaring, at trafikselskaberne ikke tilbyder denne del. Trafikselskaberne udbyder rutekørslen som kommunerne beder om og forudsætter, at markedskræfterne sikrer den optimale løsning. Som illustration er kørslen over dagen på skoleområdet skitseret i bilag 5. Heraf ses, at der er overlap på flere kørsler, hvilket udelukker kædekørsel, det vil sige kørsel af flere ruter med den samme bil. Det betyder, at ved at flytte på mødetider og dermed ruter, kan vognmanden levere kørslen med færre biler, som til gengæld udnyttes bedre. I praksis ligger den store gevinst måske ikke i at flytte på mødetider internt på skoleområdet, men måske mere i at planlægge en effektiv skolekørsel og på baggrund heraf tilpasse mødetider på dagcentre, genoptræning mv., således at den samlede kørsel kan ske med samme vognpark. Flytning af ringetider på skolerne, hvor det er muligt, skulle mere være for at samme busrute kan betjene flere skoler. Bedre udnyttelse af bilerne giver lavere priser. Forud for næste udbudsrunde skal den samlede kørsel kortlægges på samme måde. En sådan kortlægning viser typisk et potentiale ved at tilpasse mødetider med henblik på, at kommunens befordringsbehov kan løses med færre vogne og dermed til en lavere udgift. Samtidig med dette bør der laves en markedsundersøgelse, som bl.a. indbefatter en dialog med vognmændene. Der vil også inden det tidspunkt kunne være et overblik over hvad konsekvensen er af øvrige servicejusteringer og effektiviseringer. Denne indsats er primært effektivisering Organisering Hovedparten af de opgaver, som knytter sig til håndtering af den kommunale borgerbefordring sker på et organisatorisk niveau under Magistratniveau, herunder helt ned på institutionsniveau i Aarhus Kommune. Fordelen ved en decentral model er, at man er tæt på borgeren, mens ulempen er, at man dels er involveret i en grad, som gør det vanskeligt at fastholde en stram, ensrettet visitationspraksis og dels, at man ikke får koncentreret og styrket det faglige niveau. Hertil kommer, at koordinering af kørsel på tværs af kørselstyper lettes, når de håndteres samme sted i organisationen. Der findes en lang række måder kørselshåndteringen kan organiseres på. Herunder er vist tre arketyper gående fra den meget centrale model til den fuldt decentrale model. For hver typer er angivet mulige fordele og ulemper. Analysen har ikke givet svar på hvilken model, der er bedst i Aarhus Kommune, men henset til anbefalingerne vedrørende koordination på tværs for maksimal udnyttelse af vognene, styrkelse af den faglige viden på befordringsområdet mv. indikerer at en vis central koordinering og styring A-2 A/S kort analyse af kommunal befordring af borgere i Aarhus Kommune Side 25 af 39

110 under alle omstændigheder vil være at foretrække. Anbefalingen her går på centralisering af de administrative opgaver som f.eks. gennemførelse af udbud, kontrol af faktura, håndtering af driftproblemer med vognmænd mv. Visitation løses i de fleste tilfælde bedst i sammenhæng med den ydelse, der køres til/fra, typisk tæt på borgeren. Eksempelvis vil det være terapeuten, der visiterer til genoptræning, skoleafdelingen til skolekørsel osv. I KL kørselssurvey i efteråret 2012 svarede 19 kommuner, at de har et kørselskontor, men kørselskontor er dog ikke defineret i undersøgelsen. Ud fra A-2 kendskab til de fleste af disse kommuner vurderes begrebet kørselskontor at spænde vidt. Det gør det svært entydigt at opstille fordele og ulemper også fordi det ikke er undersøgt i denne analyse. Inden kommunen lægger sig endelig fast på en organisationsmodel foreslås, at man bruger et stort fælles 2014-udbud som en slags pilotopgave til at afteste en centralt styret model Forgæves kørsel Specielt på de variable kørselstyper, f.eks. lægekørsel, brækket ben kørsel mv., kan man med fordel analysere omfanget af kørsel til en borger, som ikke skal med alligevel, men hvor kommunen skal betale for den forgæves kørsel. Analysen skal afdække, hvor mange ture det drejer sig om og den økonomiske konsekvens. Viser det sig at udgøre en stor udgiftspost i kommunen, bør der udarbejdes retningslinjer for, hvorledes omfanget kan nedbringes. A-2 A/S kort analyse af kommunal befordring af borgere i Aarhus Kommune Side 26 af 39