Regeringen fortsætter skæv energibeskatning med NOx-afgiften
|
|
- Rune Kristensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 8. december 2011 Regeringen fortsætter skæv energibeskatning med NOx-afgiften 1. Indledning og sammenfatning Energiafgifter er et populært skatteobjekt. Bare indenfor de seneste år er forhøjelser af energiafgifterne i tre forskellige sammenhænge brugt som finansieringskilde. Først udgjorde energiafgifterne et væsentligt finansieringselement i VK-regeringens skattereform fra Det var især energiafgifterne på husholdningernes el- og varmeforbrug og erhvervslivets energiafgifter, som blev hævet for at få råd til at lempe skatten på arbejdsindkomst. For nyligt lancerede den nye S-SF-R regeringen et ambitiøst klimaudspil, hvilket kun skal hilses velkommen. Også her er det stigende afgifter på både husholdningernes og erhvervslivets forbrug af el og varme, som bruges som finansieringskilde. Seneste skud på stammen, hvor afgifter på husholdningernes og erhvervslivets skal agere finansieringsgrundlag, er Finanslovens femdobling af afgiften på energisektorens og erhvervslivets NOx-emission, som i praksis også er en afgift på husholdningernes og erhvervslivets el- og varmeforbrug. Der kan være god mening i at øge energiafgifterne, men det bør gøres med omtanke, og ikke alene som det synes at være tilfældet med det formål at øge skatteprovenuet. Transportsektoren undtages konsekvent Det er et fællestræk ved de tre energiafgiftsforhøjelser, at de konsekvent friholder transportsektoren. Det er problematisk af flere grunde. For det første fordi transportsektorens miljøbelastning på flere områder er hovedproblemet. Det gælder f.eks. både i forhold til CO2-emissionen (hvor transporten udgør den største del af den ikke-kvote belagte sektors udledning) og NOx-emissionen. For det andet er der stor forskel på sammensætningen af høj- og lavindkomstfamiliernes energiforbrug. Mens lavindkomstfamilierne bruger en relativt stor andel af budgettet på el og varme, bruger højindkomstfamilierne relativt mange penge på benzin og diesel. Den ensidige stigning i afgifterne på el og varme, mens benzin og diesel gang på gang friholdes, har således væsentlige negative fordelingspolitiske effekter.
2 Endeligt betyder friholdelse af transportsektoren en relativ hård beskatning af erhvervslivets energiforbrug til procesenergi og rumvarme, hvilket påvirker omkostningsniveauet negativt. Brændeovne fremmes til skade for miljøet Et andet væsentligt problem ved de tre afgiftsforhøjelser er, at de entydigt øger incitamenterne til at bruge brændeovne, hvilket uundgåeligt vil betyde en yderligere stigning i udbredelsen af denne stærkt miljøskadelige varmeform. Da brændeovne især anvendes i parcel- og sommerhuse, er det samtidig især højindkomstfamilierne, som bruger denne varmekilde. Nedenfor uddybes problemerne med NOx-afgiftsforslaget, og der præsenteres to alternative finansieringsmodeller, som breder finansieringen ud til også at inddrage transportsektoren og brændeovnene. 2. NOx-afgiften Regeringen har foreslået, at NOx-afgiften øges fra 5 kr./kg til 25 kr./kg. Det vil indbringe staten 600 mio. kr. årligt. Ser man bort fra provenuet, er der ikke mange andre argumenter for afgiften. Den gavner ikke miljøet og rammer (endnu engang) lavindkomstfamilierne og erhvervslivet. Det er således de samme grupper, som bærer byrden ved regeringens VE-finansieringsmodel, der består af en kombination af en afgift på el (PSO) og varme. NOx-afgiften er i praksis også en afgift på el og varme. 3. Miljøeffekter Argumentet for at forhøje NOx-afgiften er hensynet til miljø og sundhed. NOxemissionen er imidlertid et grænseoverskridende forureningsproblem som reguleres på EU-niveau ved at de enkelte medlemslande får tildelt et maksimalt loft for udledningen. Danmark har levet op til sin forpligtigelse frem mod 2010, og afventer stadig udmeldingen om NOx-loftet frem mod 2020 (forventes udmeldt i løbet af ét år eller to). Det fremtidige NOx-mål er således endnu ikke kendt. Så med mindre øvelsen primært handler om at skaffe provenu til statskassen, er det selvmodsigende at påbegynde reguleringen får man kender målsætningen. Dertil kommer, at den massive indfasning af vindenergi i elproduktionen frem mod 2020 i sig selv vil reducere NOx-emissionen fra denne sektor markant. NOx-afgiften på denne sektors emissioner er således i en hvis forstand udtryk for dobbeltregulering. Den fælles regulering på EU-plan afspejler også, at der kan være stor forskel på i hvilket land NOx en udledes og hvor den lander. For et lille land som Danmark, er det således kun en brøkdel (4-5 pct.) af NOx-emissionen, der ender 2
3 indenfor Danmarks grænser. Den nuværende nationale NOx-afgift på 5 kr./kg og er netop fastsat på baggrund af de nationale skadesomkostninger ved den nationale emission fra kraftvarmeproduktion og tung industri. Boks 1: Hvor stor bør en isoleret dansk NOx-afgift på kraftværker være? Samfundsøkonomisk hensigtsmæssig isoleret dansk beskatning af NOx, udledt fra danske kraftværker, bør overordnet afspejle to forhold. For det første bør afgiften som grundpricip afspejle den samlede samfundsøkonomiske skadesvirkning, hverken mere eller mindre. Afgiften bør således afspejle skadesvirkningen ved at udlede 1 kg NOx. Sættes afgiften højere end dette niveau, betyder det blot at energiproduktion som bidrager med en positiv samfundsøkonomisk nettoværdi, ikke bliver foretaget. For det andet bør afgiften tage hensyn til at elproduktion er konkurrenceudsat, hvilket betyder at den praktiske udformning af en isoleret dansk beskatning, hensigtsmæssigt kan være lavere end den samlede skadesvirkning. Hvis beskatning af elproduktion blot betyder, at elproduktionen foretages i andre i naboområder med tilsvarende udledning af NOx og skadesvirkning, har afgiften i et samlet perspektiv ingen mening. I et isoleret dansk perspektiv, med en isoleret dansk afgift, bør størrelsen på afgiften afhænge af skadesvirkningen lokaliseret i Danmark. Hvis, på den ene side, hele skaden afholdes i Danmark, vil en optimal dansk skat svare til skadesvirkningen. På den anden side, hvis hele skaden afholdes udenfor Danmark, har Danmark ingen gevinst af en isoleret afgift. På den anden side, hvis hele skaden afholdes i Danmark, vil en optimal dansk skat svare til skadesvirkningen. Studier af problemstillingen viser således, at kun fire pct. af de danske NOx-emissioner ender i Danmark. Det må derfor betegnes som en dårlig idé, at forhøje den nuværende NOx-afgift på kraftvameproduktion. (se: Norwegian Meteorological Institute: Transboundary air pollution by main pollutants (S, N, O3) and PM). Kilde: Copenhagen Economics Transportsektoren er undtaget for NOx-afgiften til trods for, at denne sektor i dag er den store NOx-synder. Som det fremgår af figur 1, kan faldet i stor udstrækning henføres til kraftvarmesektoren, som især siden midten af 90 erne har reduceret NOx-emissionen markant. Mens transport- og elsektoren for 20 år siden havde nogenlunde den samme NOx-emission er elsektorens NOxemission i dag under halvdelen af transportsektorens. Samtidig er emissionen fra transportsektoren, der ofte sker i storbyerne, mere sundhedsskadelig end emissionen fra energisektoren. NOx-afgiften er blot seneste led i rækken af en række forhøjelser af afgiften på el og varme. Først kom skattereformen fra 2010, som øger afgifterne på el og brændsel med 15 pct. og samtidig genindfører indekseringen af energiafgifterne. 3
4 NOx emission, 1000 ton Figur 1: NOx-emission i Danmark Total Transport El og varme produktion Ikke industriel forbrænding Fremstillingsvirksomhed & bygge/anlæg Off-shore Raffinaderier Øvrige sektorer Dernæst kom de netop annoncerede stigninger i afgiften på el og varme til finansiering af regeringens klimastrategi. Og nu altså NOx-afgiften. Alle afgiftspakker har været kendetegnet ved at friholde benzin- og dieselafgifterne, ligesom opvarmning ved hjælp af brændeovne fortsat ikke er pålagt afgifter. Dermed øges afgiftssubsidieringen af brændeovne, hvilket forstærker incitamentet til at anvende de meget miljøbelastende og sundhedsskadelige brændeovne. Som det fremgår af tabel 1, er der i dag ca brændeovne og større brændekedler i Danmark. Tabel 1. Antal brændeovne og deres energiforbrug Antal GJ/stk Brændeovne i beboede huse Brændeovne i sommerhuse Brændekedler i boliger Kilde: Energistyrelsen og egne beregninger Forbruget af brændsel til brændeovne er mere end fordoblet gennem det seneste årti, og der skønnes i dag at være ca brændeovne og brændekedler i Danmark. Hele 94 pct. af den partikelforurening, der stammer fra husholdningernes fyringsanlæg kommer fra brændeovne- og kedler. Som det ses af tabel 2, er brændeovne slet ikke pålagt energiafgift, mens husstande, som anvender olie, naturgas eller el typisk beskattes med kr. årligt. Denne udvikling er hverken miljø- eller provenumæssig holdbar. 4
5 Tabel 2. Energiafgifter til alternative former for boligopvarmning Nyt oliefyr Nyt gasfyr Elvarme Varmepumpe Brændeovn Energiafgift 69 kr./gj 69 kr./gj 185 kr./gj 185 kr./gj 0 kr./gj Årlig afgift kr kr kr kr. 0 kr. Kilde: Skatteministeriet 4. NOx-afgiften rammer lavindkomstfamilier og erhvervsliv NOx-afgiften vil især betyde højere priser for el- og fjernvarmekunderne. Det er især lavindkomstgrupperne, som anvender el og fjernvarme, mens de højere indkomstgrupper især anvender individuel naturgas, oliefyring eller brændeovne. Også benzin og diesel er en energiform, som højindkomstfamilierne bruger væsentligt mere end lavindkomstfamilierne. I figur 2 er angivet, hvor stor en del af NOx-afgiften som rammer husholdningernes forskellige energiarter. Fjernvarmen og individuel varme fra olie eller naturgas betaler hver ca. 20 pct. af NOx-afgiften, mens husholdningernes elregning betaler ca. 10 pct. af NOx-afgiften. Samlet betaler husholdningerne således ca. 50 pct. af NOx-afgiften, mens erhvervslivet betaler den anden halvdel. Figur 2. Energiudgiftsposternes andel af samlet forbrug (lavindkomst = 100) Kilde: Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelse og CONCITO. Indkomst i kroner. 5
6 De to energiposter, som vejer tungest i højindkomstfamiliernes energiforbrug i forhold til hos lavindkomstfamilierne benzin/diesel og brændeovne er helt fritaget for NOx-afgiften, til trods for at persontransporten er den store NOxsynder, mens brændeovnene er den store synder ift. partikelforurening i lokalområderne. 5. Alternative afgiftsmodeller I tabel 3 er vist tre alternative afgiftsmodeller. Model A er regeringens afgiftsmodel, som kun omfatter NOx, og øger den nuværende afgift på 5 kr./kg. til 25 kr./kg, dvs. en 5-dobling. Model B omfatter også de miljøskadelige brændeovne. De almindelige brændeovne pålægges hver en årlig afgift 300 kr. pr. ovn, som opkræves i forbindelse med det årlige lovpligtige gennemsyn af en skorstensfejer. De store brændekedler pålægges hver en afgift på kr., da brændselsforbruget typisk er fire gange større på disse ovne end de almindelige brændeovne. Afgiftsbelastningen på brændeovne vil fortsat være væsentlig mindre end for andre opvarmningsformer, jf. tabel 2 ovenfor. NOx-afgiften bliver i denne model 10 kr./kg., dvs. det dobbelte af den nuværende. Model C også inddrager også benzinafgiften, som forhøjes med 8 øre/liter. I denne model sænkes afgiften for de små brændeovne til 150 kr. pr ovn pr. år. Afgiften på brændekedler sænkes til 600 kr. årligt. Tabel 3. Alternative miljøafgiftsmodeller for provenu på 600 mill. kr. Model A (NOx) Model B (NOx + Brændeovne) Model C NOx 600(25 kr./kg) 250 (10 kr./kg) 250 (10 kr./kg) Brændeovne 0 350(300 kr. pr. ovn) 150(150 kr. pr. ovn) Benzin (8 øre pr. liter) (NOx + Brændeovne + Benzin) Efter CONCITOs vurdering vil de sidste to afgiftsmodeller både være bedre for miljøet og samtidig belaste højindkomstgrupperne relativt hårdest i modsætning til den rene NOx-afgift, som rammer lavindkomstfamilierne hårdest. Samtidig belastes erhvervslivet væsentlig mindre end i regeringens rene NOxmodel. 6
Regeringen fortsætter skæv energibeskatning med NOx-afgiften
Notat Udarbejdet af CONCITO i samarbejde med Dansk Energi Dok. ansvarlig: JKO/FCL Sekretær: Sagsnr: 99/360 Doknr: 50 09-12-2011 Regeringen fortsætter skæv energibeskatning med NOx-afgiften Regeringens
Læs mereVurdering af PSO-betalingen for husholdninger og erhvervsvirksomheder ved blå- og rød bloks klimaplaner sammenlignet med en bred PSO
Vurdering af PSO-betalingen for husholdninger og erhvervsvirksomheder ved blå- og rød bloks klimaplaner sammenlignet med en bred PSO 1. Indledning PSO-afgiften blev indført i forbindelse med aftale om
Læs mereGeografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi
N O T AT Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi Initiativerne samt finansieringsmodellen fra Vores energi vil give gevinster såvel som udgifter
Læs mereÆndrede regler og satser ved afgiftsrationalisering.
Notat 12. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Afgiftsrationaliseringen består af to elementer. Forhøjelse af CO2 afgift til kvoteprisen, der i 2008-12 p.t.
Læs mereBilligere energi, bedre miljø - grøn omlægning af energiafgifterne
Billigere energi, bedre miljø - grøn omlægning af energiafgifterne 13. april 2012 RAPPORT Der vil være betydelige klimamæssige gevinster i en mere hensigtsmæssig udformning af de høje danske energiafgifter.
Læs mereSammenhæng mellem udgifter og finansiering i Energistrategi 2050
N O T AT 22. juni 2011 J.nr. Ref. CA/ALB/JVA/LBT Klima og energiøkonomi Sammenhæng mellem udgifter og finansiering i Energistrategi 2050 Det er et centralt element i regeringens strategi, at alle initiativer
Læs mereAfgiftsændringer og gartnerne.
Notat 14. januar 2008 J.nr. 2007-101-0010 Afgiftsændringer og gartnerne. 1. Væksthusgartnerne bruger ca. 1 pct. af det samlede brændselsforbrug i Danmark og knap 1 pct. af elforbruget. Der overvejes indført
Læs mereBelastning af erhverv og industri fra finansieringen af Vores energi med billiggørelser
N O T AT 29. februar 2012 J.nr. 3401/1001-4027 Ref. Belastning af erhverv og industri fra finansieringen af Vores energi med billiggørelser Der er fremlagt en række billiggørelser, der mindsker finansieringsbehovet
Læs mereSammenligning mellem fjernvarmeprisen baseret på hhv. brændselsprisforudsætningerne 2017 og 2018
2-11-218 Sammenligning mellem fjernvarmeprisen baseret på hhv. brændselsprisforudsætningerne 217 og 218 Ea Energianalyse har i november 218 opdateret de samfundsøkonomiske fjernvarmepriser for hovedstadsområdet
Læs mereVæsentlig mere end en milliard
Væsentlig mere end en milliard Indledning Dette program beskriver en radikal omlægning af det danske skattesystem, der i langt højere grad tilgodeser arbejde, mens boliger og miljø beskattes yderligere.
Læs mereKlimaet har ingen gavn af højere elafgifter
Organisation for erhvervslivet August 29 Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK, chefkonsulent kristian koktvedgaard, KKO@di.dk og Cheføkonom Klaus Rasmussen,
Læs mereDansk Energis vækstpakke
Dansk Energis vækstpakke Danmarks evne til at skabe fornyet vækst og arbejdspladser skal reetableres. Danmark har tabt betydelige markedsandele siden 1995, svarende til et tab i eksportmængder på godt
Læs mereTil Folketinget - Skatteudvalget
Skatteudvalget 2011-12 L 32, endeligt svar på spørgsmål 32 Offentligt J.nr. 2011-231-0051 Dato: 12. December 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget L 32 - Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af
Læs mereTabel 1 viser mindreprovenuet og det samfundsøkonomiske tab (alt sammen i 2018-niveau og mia. kr.).
Denne analyse er en konsekvensberegning af Radikale Venstres forslag om at fremme grønne biler ved at stoppe salget af benzin- og dieselbiler efter 2025 og frem til da øge afgiftsrabatterne med 1 mia.kr.
Læs mereHermed sendes svar på spørgsmål nr. 42 af 29. oktober (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær(DF).
Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 42 Offentligt J.nr. 13-5667485 Den 26. november 2013 TilFolketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 42 af 29. oktober (alm.
Læs mereDanske virksomhederne vil gerne spare på energiforbruget. Men de internationale vilkår skal være lige det er de ikke, viser ny analyse fra Deloitte
DI Den 13. september 21 Danske virksomhederne vil gerne spare på energiforbruget. Men de internationale vilkår skal være lige det er de ikke, viser ny analyse fra Deloitte Industrien skaber mere og mere
Læs mereAfgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald
Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 82 Offentligt Notat 10. december 2010 J.nr. 2010-500-0002 Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald I dette notat beskrives
Læs mereGrønne afgifter. Indholdsforbtegnelse:
Grønne afgifter Indholdsforbtegnelse: Grønne afgifter... 2 Struktur... 2 Refusion af afgifter... 3 Måling af elvarme... 4 Overskudsvarme... 4 Afgiftsbelægning af genbrugsvarme... 4 Regler for afgiftsbelægning...
Læs mereENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION
ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7
Læs mereLavere skat på arbejde. aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti. 3. september 2007
Lavere skat på arbejde aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti 3. september 2007 1 Lavere skat på arbejde aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative
Læs mereAnalyse 6. februar 2012
6. februar 2012 De konkrete målsætninger for skattereformen kræver reelt en markant nedsættelse af topskatten I Kraka sidder vi og tænker lidt over skattereformen. Den første udfordring man støder på er
Læs mereDet grønne afgiftstryk forværrer krisen
December 2012 Det grønne afgiftstryk forværrer krisen AF KONSULENT INGEBORG ØRBECH, INOE@DI.DK OG CHEFKONSULENT KATHRINE LANGE, KALA@DI.DK På trods af et faldende energiforbrug og et svækket erhvervsliv
Læs mereAfgifts- & tilskudsanalysen på energiområdet. EPRN 17. juni Niels Kleis Frederiksen Skatteministeriet
Afgifts- & tilskudsanalysen på energiområdet EPRN 17. juni 2016 Niels Kleis Frederiksen Skatteministeriet Analyserne Aftalt som led i Energiaftale 2012 Består af 7 delanalyser: 1. Beskrivelse af afgifter
Læs mereHermed sendes svar på spørgsmål nr. 513 af 27. februar 2015 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA).
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 552 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 513 Offentligt 25. marts 2015 J.nr. 15-0740260 Til Folketinget
Læs mereFordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden
Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Konference om omstillinger i den dieseldrevne, professionelle transport Christiansborg, 27. maj 2008 Asger Myken, DONG Energy asgmy@dongenergy.dk 1 Disposition
Læs mereB 91 - Forslag til folketingsbeslutning om en mere retfærdig og miljøvenlig
Skatteudvalget B 91 - på Spørgsmål 3 Offentligt J.nr. 2007-511-0087 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget B 91 - Forslag til folketingsbeslutning om en mere retfærdig og miljøvenlig bilbeskatning. Hermed
Læs mereKlimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer
Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 7221 8800 Fax 7221 8888 nfr@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk N O T A T J.nr. 20707- Dato 9. september 2013 Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift
Læs mereHermed sendes svar på spørgsmål nr. 321 af 14. marts 2019 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Joachim B. Olsen (LA).
Skatteudvalget 2018-19 SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 321 Offentligt 5. april 2019 J.nr. 2019-2710 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 321 af 14. marts 2019 (alm.
Læs mereDe rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010
De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010 I 2010 bliver der givet over 50 mia. kr. i skattelettelser som følge af de skattepakker, regeringen har gennemført i perioden fra 2001-2010.
Læs mereMænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 2001
Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 001 VK-regeringen har i flere omgange gennemført skattelettelser. Det betyder, at der i 010 blev givet skattelettelser for over 50 mia. kr. Skattelettelserne
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 552 Offentligt
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 552 Offentligt 21. september 2016 J.nr. 16-0865578 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 552 af 7. juli 2016 (alm.
Læs mereForhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter
Notat J.nr. 12-0173525 Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Miljø, Energi og Motor 1. Beskrivelse af virkemidlet Formålet med virkemidlet er at tilskyndelse til en ændret transportadfærd,
Læs mereHvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne)
Analyse 2. juli 2012 Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan regeringens skatteudspil påvirker
Læs mereAfgifter på energi i EU
Europaudvalget 211-12 EUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 45 Offentligt Notat 9. maj 212 J.nr. 212-238-34 Afgifter på energi i EU I dette notat gives en redegørelse over de forskellige modeller og
Læs mereVirkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag.
Notat 25. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. 1 De senere års ændringer har i almindelighed ført til et styrket incitament til samproduktion,
Læs mereFAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO 2 UDLEDNING FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED
Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato September, 2011 FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO 2 UDLEDNING 2008-2010 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO2 UDLEDNING 2008-2010 FOR KOMMUNEN
Læs mereHvordan når vi vores 2030 mål og hvilken rolle spiller biogas? Skandinaviens Biogaskonference 2017 Skive, 8. november 2017
Hvordan når vi vores 2030 mål og hvilken rolle spiller biogas? Skandinaviens Biogaskonference 2017 Skive, 8. november 2017 Agenda Danmarks klimamål udenfor kvotesektoren 2021-2030 Energi og transportsektorens
Læs mereBaggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening
Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske
Læs mereBUD PÅ FREMTIDENS AFGIFTSSTRUKTUR PÅVIRKNING AF VALG AF ENERGIKILDER. Af chefkonsulent John Tang
BUD PÅ FREMTIDENS AFGIFTSSTRUKTUR PÅVIRKNING AF VALG AF ENERGIKILDER Af chefkonsulent John Tang FJERNVARMENS FREMTID Konkurrenceevne varmepris: FJERNVARMENS FREMTID Konkurrenceevne varmepris: 5 værker
Læs mereHermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 127 af 22. november 2018 (alm. del). Karsten Lauritzen / Kristina Astrup Blomquist
Skatteudvalget 2018-19 SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 127 Offentligt 4. marts 2019 J.nr. 2018-8050. Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 127 af 22. november
Læs mereCO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 2015
CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 215 Dato: 2-8-216 NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 952 Skørping Tel. +45 9682 4 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8 Århus C Tel. +45 9682
Læs mereJens Holger Helbo Hansen Skatteministeriet. Hvad bliver reglerne for overskudsvarme? Odense 5. September 2018
Jens Holger Helbo Hansen Skatteministeriet Hvad bliver reglerne for overskudsvarme? Odense 5. September 2018 Den nye energiaftale af 29. juni 2018 Med afskaffelse af PSO-afgiften og en varig lempelse af
Læs mereAfgifts- og tilskudsanalyse. Danmarks vindmølleforening Risø 1. november 2014 Jens Holger Helbo Hansen
Afgifts- og tilskudsanalyse Danmarks vindmølleforening Risø 1. november 2014 Jens Holger Helbo Hansen Energiaftale 2012: Med henblik på at vurdere behovet for justeringer undersøges det eksisterende tilskuds-
Læs mereSkatteudvalget SAU alm. del - Bilag 117 Offentligt
Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 117 Offentligt Notat om skat, Ældre Sagen januar 2009 Skal skattereformen være grå eller grøn? Det skal være attraktivt at yde en ekstra indsats på arbejdsmarkedet,
Læs mereOpfølgningg på Klimaplanen
2013 Opfølgningg på Klimaplanen Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Marts 2013 Introduktion Næstved Kommune har i 2013 udarbejdet en ny CO 2 kortlægning over den geografiske kommune. Samtidig er
Læs mereFORDELINGSEFFEKTER AF VK SKATTELETTELSE
. august af Jonas Schytz Juul direkte tlf. Resumé: FORDELINGSEFFEKTER AF VK SKATTELETTELSE Regeringens skatteforslag giver skattelettelser til de rigeste på næsten. kr., mens de fattigste ti procent får
Læs mereVARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor
VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030
Læs mereKonkurrenceforholdet mellem individuelle opvarmningsteknologier. Hvilken effekt har elvarmeafgiften?
Konkurrenceforholdet mellem individuelle opvarmningsteknologier Hvilken effekt har elvarmeafgiften? Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn
Læs mereAfgiftslempelse for gas til tung transport
Notat J.nr. 12-073525 Miljø, Energi og Motor Afgiftslempelse for gas til tung transport 1. Beskrivelse af virkemidlet Tung transport drevet med komprimeret naturgas (CNG) er typisk dyrere i anskaffelse
Læs mereAnm.: Ovenstående tabel bygger på beregninger med en grænse på 100.000 kr. En grænse på 125.000 kr. vil gøre fordelingen endnu mere skæv.
Sagsnr. 08-185 Ref. Skatteteknisk arbejdsgruppe Den 7. november 2008 %LODJ'HHQNHOWHILQDQVLHULQJVIRUVODJ 8GVNULYQLQJVJUXQGODJHW IRU EHWDOLQJ DI PHOOHPVNDW KDUPRQLVHUHV WLO UHJOHUQHIRUEHWDOLQJDIWRSVNDW Under
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 405 Offentligt
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 405 Offentligt 17. februar 2015 J.nr. 15-0190055 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 405 af 20. januar 2015
Læs mereStatens indtægter fra selskabsskatter
Statens indtægter fra selskabsskatter De åbne skattelister for selskabers selskabskat offentliggøres nu for tredje år i træk. I den forbindelse offentliggør Skatteministeriet en række nøgletal omkring
Læs mereCO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012
CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune 2011-2012 November 2013 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Svendborg Kommune
Læs mereBesvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007)
Notat 28. juni 2007 J.nr. Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007) 1.Kan det bekræftes at den gaspris, de små værker betaler, er betydeligt højere end spotprisen på naturgas
Læs mereNotat om helbredsvirkninger mv. ved mindre udledning af NOx fra dansk område som følge af forhøjelse af NOx afgiften med 19,8 kr.
Skatteudvalget 2011-12 L 32, endeligt svar på spørgsmål 4 Offentligt Notat J.nr. 2011-231-0051 Notat om helbredsvirkninger mv. ved mindre udledning af NOx fra dansk område som følge af forhøjelse af NOx
Læs mereFordelingseffekter af S-SF skatteudspil
Fordelingseffekter af S-SF skatteudspil I analysen korrigeres Finansministeriets fordelingsberegninger af S-SF s skatteudspil Fair Forandring på de områder, hvor der er væsentlige forskelle mellem AE s
Læs mereBliv CO 2 -venlig og spar op til 18 kroner om dagen
12. august 2009 Bliv CO 2 -venlig og spar op til 18 kroner om dagen Den gennemsnitlige husstand i Danmark bruger omkring 26.000 kroner om året på energi. Alene opvarmning af hjemmet koster i omegnen af
Læs mereSkatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 172 Offentligt. Departementet J.nr
Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 172 Offentligt Departementet 21-9-25 J.nr. 25-318-411 Afgifternes fordelingsmæssige virkninger i forhold til husholdningernes samlede forbrug
Læs mereIndirekte skatter. Seminar om skattesystemet m.v. for Folketingets Skatteudvalg den 17. januar Lene Skov Henningsen
Skatteudvalget 2011-12 (Omtryk - 10/02/2012 - Vedlagt plancher) SAU alm. del Bilag 122 Offentligt Indirekte skatter Seminar om skattesystemet m.v. for Folketingets Skatteudvalg den 17. januar 2012 Lene
Læs mereErhvervslivets energiforbrug
Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer
Læs mereEt energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi
Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle Jesper Koch, Dansk Energi MERE VEDVARENDE ENERGI ENERGIEFFEKTIVITET EL BLIVER CENTRAL ENERGIBÆRER 2011 Der findes vel realistisk set ikke en
Læs mereEKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER
15. november 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722/30291107 EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER Skatteministeriet vurderer i sit seneste skøn, at medarbejderobligationer i alt giver et
Læs mereNotat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt Notat 17. november 2011 GRØN OLIEFYRING Forbud mod oliefyring vil forhindre grøn oliefyring Regeringen har foreslået, at oliefyr
Læs mereNy stigning i den danske fattigdom
Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af
Læs mereAfgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015
Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-
Læs mereMiljøproblemer ved brændefyring
Miljøproblemer ved brændefyring Kåre Press-Kristensen Det Økologiske Råd kpk@env.dtu.dk Forureningsdata fra brændefyring Partikelforurening (g PM2,5 pr. GJ) 900 600 300 0 Ældre brændeovn Partikelforurening
Læs mereOliefyr var tidligere den mest udbredte opvarmningsform i Danmark, men siden 1970 erne er antallet af oliefyr gået tilbage.
19. marts 2015 Oliefyr i Danmark Oliefyr var tidligere den mest udbredte opvarmningsform i Danmark, men siden 1970 erne er antallet af oliefyr gået tilbage. Tilbagegangen af oliefyr er sket i takt med,
Læs mereStatus for energiselskabernes energispareindsats 2010
N O T AT 6. juni 2011 J.nr. 2601/1244-0008 Ref. FG/JTJ Energieffektivisering Status for energiselskabernes energispareindsats 2010 Net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og
Læs mereCO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 2014
CO 2 opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 2014 Dato: 28082015 NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Århus C Tel.
Læs mereSkattereformen øger rådighedsbeløbet
en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til
Læs mereNOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen
Læs mereAfgifter og tilskud til energi Dansk energi konference 6. april Jens Holger Helbo Hansen Skatteministeriet
Afgifter og tilskud til energi Dansk energi konference 6. april 2016 Jens Holger Helbo Hansen Skatteministeriet Beregnet afgiftssats på energi. Provenu delt med forbrug af energi Euro per tons of Olieækvivalent
Læs mereCO 2 -regnskab Kolding Kommune 2018
CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2018 Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune som virksomhed i 2018 I det følgende er der udarbejdet en samlet opgørelse over de væsentligste kilder til CO 2
Læs mereKommissionen har den 15. april 2011 fremsat forslag om revision af energibeskatningsdirektivet,
Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0169 Bilag 1 Offentligt Notat 22.juni 2011 J.nr. 2009-241-0021 Grundnotat Om Forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2003/96/EF om omstrukturering af EF-bestemmelserne
Læs mereBornholms Forsyning. Projektforslag for ophævelse af tilslutnings- og forblivelsespligten i Lobbæk fjernvarmenet.
Bornholms Forsyning Projektforslag for ophævelse af tilslutnings- og forblivelsespligten i Lobbæk fjernvarmenet. Februar 2011 2 af 7 0 Indledning Nærværende projektforslag omhandler ophævelse af tilslutnings-
Læs mereForsyningssikkerhedsafgift koster forbrugerne over en halv milliard kr. mere end nødvendigt
Af analysechef Otto Brøns-Petersen Direkte telefon +45 20 92 84 80 11. december 2013 Forsyningssikkerhedsafgift koster forbrugerne over en halv milliard kr. mere end nødvendigt Notatet viser, at regeringens
Læs mereEr Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015
Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret
Læs mereProgressiv arveafgift kan give 2 mia. kr. til lavere skat på arbejde
Progressiv arveafgift kan give En markant sænkning af skatten på arbejde i en skattereform kræver finansieringselementer. En mulig finansieringskilde til at lette skatten på arbejde er at indføre en progressiv
Læs mereGrønt Regnskab Fredericia Kommune som geografisk område
1 Grønt Regnskab 215 Fredericia Kommune som geografisk område Indholdsfortegnelse Indledning 3 Sammenfatning... 3 1. Elforbrug... 4 2. Varmeforbrug... 6 3. Transport... 8 4. Samlet energiforbrug... 1 5.
Læs mereGas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark
Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark Gas i transportsektoren Et nyt marked derfor vigtigt. Potentielt stort energiforbruget til
Læs mereHusholdningernes energiforbrug og - produktion
Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :
Læs mereAnalyse af beskatningsmodeller for lastbiler til understøttelse af Grøn Roadmap 2030
19-11-2015 Anders Kofoed-Wiuff Arbejdspapir Analyse af beskatningsmodeller for lastbiler til understøttelse af Grøn Roadmap 2030 Dette notat beskriver principper for beskatning af lastbiltransport og kommer
Læs mereStatus for energiselskabernes energispareindsats 2017
Status for energiselskabernes energispareindsats 2017 Kontor/afdeling Center for Systemanalyse, Energieffektivitet og Global Rådgivning Dato 2. juli 2018 J.nr. 2018 12210 AKHO/TKJ Net- og distributionsselskaberne
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 669 Offentligt
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 669 Offentligt 5. februar 2018 J.nr. 2017-7004 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 669 af 2. oktober 2017 (alm.
Læs mereEuropaudvalget 2009 KOM (2009) 0593 Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0593 Bilag 1 Offentligt G R UNDNO T AT 9. december 2009 J.nr. 2505/1232-0004 Ref. LHO/svf Forslag til forordning om fastsættelse af præstationsnormer for nye lette erhvervskøretøjer
Læs mereHVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen
HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den
Læs merePrincipper for og potentiale ved en reform af energiafgifterne
Principper for og potentiale ved en reform af energiafgifterne 13. april 2012 BAGGRUNDSRAPPORT Denne rapport er en uddybede baggrundsrapport til CONCITO-rapporten Billigere energi, bedre miljø grøn omlægning
Læs mereKommunale dækningsafgifter stiger mere end skattestoppet
Kommunale dækningsafgifter stiger mere end skattestoppet tillader Sammenfatning Gennem de seneste år er der for den kommunale dækningsafgift opkrævet mere i forhold til udviklingen i beskatningsgrundlaget.
Læs mere2014 monitoreringsrapport
2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret
Læs mereTil Folketinget - Skatteudvalget
Skatteudvalget 2011-12 L 32, endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt J.nr. 2011-231-0051 7. december 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget L 32 - Forslag til lov om ændring af lov om afgift af kvælstofoxider,
Læs mereConcito. Gas til det danske transportmarked E.ON / NATURGAS FYN
Concito Gas til det danske transportmarked E.ON / NATURGAS FYN Mulighed for at øge Danmarks selvforsyning på energiområdet Permanente danske grønne arbejdspladser Danske virksomheder har ekspertise og
Læs mereKlima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. august
Læs mereRegeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste
Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste I 2010 bliver der givet over 50 mia. kr. i skattelettelser, som følge af de skattepakker regeringen har gennemført i perioden fra
Læs mereKlimaplan del 1 - Resumé
Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen
Læs mereBeskrivelse af model for forsyningssikkerhedsafgiften
Notat J.nr. 13-0076486 Dato: 9. august 2013 Beskrivelse af model for forsyningssikkerhedsafgiften 1. Indledning Regeringen (Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre,
Læs mereAnalyse. Finansiering af boligskattelettelse igennem rentefradrag: Synd for de unge? 3. marts Af Regitze Wandsøe og Philip Henriks
Analyse 3. marts 2017 Finansiering af boligskattelettelse igennem rentefradrag: Synd for de unge? Af Regitze Wandsøe og Philip Henriks Hvem kommer til at betale, hvis rentefradraget skal finansiere lavere
Læs mereEnergiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed
Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed Energiregnskabet er for 5. gang blevet til i samarbejde med Region Midtjylland. Alle andre kommuner i regionen har fået lignende
Læs mereAftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige
Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 115 Offentligt Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige energispareindsats Mål for energibesparelser i perioden 2006 2013 Årligt energisparemål på
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 453 Offentligt
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 453 Offentligt 8. juni 2016 J.nr. 16-0633906 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 453 af 11. maj 2016 (alm. del).
Læs mereHvordan hjælper forsyningsstrategien på fjernvarmens grønne omstilling?
Hvordan hjælper forsyningsstrategien på fjernvarmens grønne omstilling? Temadag om varmepumper, 29. september 2016 v/ Marie Hindhede, kontorchef, Energistyrelsen Energistyrelsen 30. september 2016 Side
Læs mere