Færdig skole- og dagtilbudspolitik

Transkript

1 Drejebog Baggrund Børne- og ungdomsudvalget har på sit møde den 25. juni 2014 vedtaget en procesplan for udarbejdelse af Norddjurs Kommunes skole- og dagtilbudspolitik. Processen inddeles i to faser: 1) Fastlæggelse af politikkens hovedemner og målgrupper 2) Formulering af indhold i politikken Nærværende dokument indeholder en drejebog for, hvad de to faser konkret skal indeholde, og hvordan de skal afvikles. Sidst i dokumentet er der en samlet tids- og procesplan for udarbejdelsen af politikken. Sammenhængen mellem de to faser Forløbet gennem de to faser kan billedligt talt ses som en tragt. Processen i fase 1 starter meget bredt og giver mulighed for, at alle borgere i Norddjurs Kommune kan komme med deres input til politikken uden nogen begrænsninger. Herefter indsnævres tragten efterhånden ned gennem fase 1 og fase 2. Det betyder, at der ned igennem faserne inddrages færre og færre interessenter, ligesom der lægges flere og flere rammer ind for, hvad der skal tales om i forbindelse med udarbejdelsen af skole- og dagtilbudspolitikken. Færdig skole- og dagtilbudspolitik Organisering I forbindelse med udarbejdelsen af politikken nedsættes der en styregruppe, der har det overordnede ansvar for udarbejdelsen af politikken. I styregruppen deltager: Anders Blæsbjerg Baun, sekretariatschef (tovholder) Finn Nørskov Mikkelsen, skole- og dagtilbudschef Lars Birger Sørensen, skoleleder på Auning skole Bente Have, leder i Område Grenaa Lene Ravn Holst, afdelingsleder i skole- og dagtilbudsafdelingen Mette Lubek Petersen, udviklingskonsulent i skole- og dagtilbudsafdelingen To medarbejderrepræsentanter fra skole- og dagtilbudsområdet. 1

2 Fase 1: Fastlæggelse af hovedemner og målgrupper I det følgende gennemgås aktiviteterne i fase 1. Fase 1 består af i alt fire trin. Formålet med fase 1 er som nævnt at få afdækket mulige emner til skole- og dagtilbudspolitikken. Den konkrete og præcise forståelse af indholdet i disse emner er ikke det primære formål i denne fase den del varetages i fase 2. Trin 1 Der laves en bred opstart, hvor alle med interesse for skole- og dagtilbudsområdet i Norddjurs Kommune kan byde ind. Inddragelsen sker på mange forskellige platforme, ligesom det sikres at de forskellige inddragelsesaktiviteter er målrettet mange forskellige interessentgrupper. I denne første del af fase 1 må man ytre sig om (næsten) alt, der vedrører den kommende skole- og dagtilbudspolitik. Der lægges således ikke nogen begrænsninger på hvilke emner, man kan tage op f.eks. inklusion eller fysiske rammer man kan byde ind med alt, hvad man mener, der skal indgå i en skole- og dagtilbudspolitik. Aktiviteter Målgruppe Børn, unge og forældre Aktivitet Kulturel sondering (Cultural probes) Kulturelle sonderinger giver mulighed for at få adgang til interessentens værdier, følelser eller oplevelser i små glimt, der indfanges i billeder eller tekst produceret på baggrund af på forhånd definerede opgaver. Kulturelle sonderinger kan bruges til at skabe en stemning omkring en ydelse/et servicetilbud og til at udgøre det konkrete, fysiske bevis på interessenternes inddragelse i projektet. Kulturelle sonderinger i billeder/video (Del 1): 1. For større skolebørn: Tag et billede af det sted på din skole, hvor du synes, det er hyggeligt at være. Upload på Instagram med hashtag: #skolenorddjurs. 2. For børnehavebørn: Pædagogerne beder hvert barn om at udpege det sted i børnehaven, hvor der er allerdejligst eller allersjovest at være. Tag et billede/video af det sted og gem det under barnets navn og alder, f.eks. Ida, 5 år. Send fotosamlingen til skole- og dagtilbudsafdelingen. Kulturelle sonderinger i tekst (Del 2): 1. For skoleelever: F.eks. postkort med små opgaver, f.eks.: Færdiggør sætningen Jeg lærer mest, når eller Det bedste ved min skole er 2. For en gruppe af forældre, der udpeges og inviteres til at deltage: Sms-postkort ét om ugen i fire uger. F.eks. en sms, der lyder: Svar på denne sms. Færdiggør sætningen: Det bedste ved mit barns skole er... Kulturelle sonderinger kan få indflydelse både på slutproduktet og på kommunikationen omkring og formidlingen af politikken. F.eks. kan skole- og dagtilbudspolitikken opsættes grafisk med billeder og citater fra ovenstående, eller der kan produceres plakater med titlen Mit yndlingssted med iøjnefaldende collager af billeder og citater, som hænges op i skolerog i dagtilbud med henvisning til, hvor man kan læse den nye skole- og dagtilbudspolitik. På den måde bringes selv de helt små børns stemmer ind i projektet, og formidlingen og udbredelsen af kendskabet til politikken efterfølgende hjælpes på vej af gode billeder og citater fra den verden, den udspringer af og dermed gøres identifikationen med og relationen til politikken væsentlig tydeligere for interessenterne. 2

3 Forældre Generel information Der udarbejdes et nyhedsbrev om den forestående politikformulering. Nyhedsbrevet distribueres via intranet i skoler og dagtilbud. I nyhedsbrevet gøres der opmærksom på, hvor man kan henvende sig, hvis man gerne vil bidrage til debatten om skole- og dagtilbudspolitikken. Ligeledes vil der løbende gennem de to faser blive udsendt nyhedsbreve omkring processen. Kampagne Der udskrives en konkurrence blandt forældrene. For at vinde skal man beskrive i tekst og/eller billeder sin drøm for fremtidens dagtilbud eller skole. Præmien skal være af en vis kaliber, så forældrene får lyst til at byde ind. Bedsteforældre Borgere i almindelighed Postkort Der udarbejdes postkort med fortrykte spørgsmål til bedsteforældre à la: Hvad synes du er vigtigst at opleve, når du henter dit barnebarn i børnehaven/skolen? Postkortene bliver leveret til bedsteforældrene via børnene, ligesom det også er børnene, der leverer postkortene tilbage til børnehaven/skolen, hvor de afleveres i en særlig postkasse. Generel information Vi annoncerer om den forestående politikformulering på kommunens hjemmeside og på facebook. Quick polls og blog Der kan arbejdes med quick polls mange steder i lokalsamfundet: i børnehaven, i skolen, i den lokale brugs, i sportshallen. Ligeledes kan de være både analoge og digitale. Analoge quick polls: I den lokale brugs opstilles f.eks. to baljer og et spørgsmål omkring emner for en skole- og dagtilbudspolitik à la: Læg mønten i den røde balje, hvis du mener læg mønten i den blå balje, hvis du mener Digitale quick polls: Som ved de analoge polls kan de opstilles mange forskellige steder i lokalsamfundet det kræver blot f.eks. en tablet, hvorpå borgerne kan give deres mening til kende. Alternativt til brug af tablet kunne man også lave sms-afstemninger. Blog: Bloggen kan både være synlig forskellige steder i lokalsamfundet f.eks. på en skærm i skolen men kan også nøjes med at være synlig online. Bloggen er stedet, hvor man kan skrive sin mening om relevante emner til en skole- og dagtilbudspolitik, ligesom man kan komme i dialog med andre borgere omkring dette emne. Skole- og dagtilbudsafdelingen har i forbindelse med kompetenceudviklingsforløbet omkring Synlig læring gode erfaringer med at bruge SMS afstemninger og blog. Faktaoplysninger Til anvendelse for den skitserede proces udarbejdes en række faktaoplysninger for skole- og dagtilbudsområdet. Det kan f.eks. være oplysninger om børnetal, antal medarbejdere, karaktergennemsnit, sprogvurderinger, organisering og fysiske rammer. Faktaoplysningerne vil igennem hele processen kunne fungere som grundlag for de involverede personer og interesserede generelt. Oplysningerne skal således være offentligt tilgængelige igennem hele processen. 3

4 Materialet fra de forskellige interessenter og medier samles i styregruppen, der sorterer de forhåbentlig mange input i en række dækkende kategorier. Trin 2 På dette trin afholdes tre møder, hvor alle med interesse for skole- og dagtilbudsområdet kan deltage. På møderne skal der være en eller flere oplægsholdere, der giver forskellige bud på relevante emner i en skole- og dagtilbudspolitik. Oplægsholderne kan enten være personer med en særlig viden inden for skole- og dagtilbudsområdet - forsker eller lignende - eller personer med en skæv indgangsvinkel forstået på den måde, at de ikke nødvendigvis skal have deres vanlige gang på skole- og dagtilbudsområdet. Eksempelvis kunne det være en fremtidsforsker eller en samfundsdebattør. Oplægsholderne skal f.eks. give et bud på: Hvad det er for et samfund vores skoler og dagtilbud skal passe til? Hvad er det for evner vores børn skal have, når de forlader skolen? Hvad er skoler og dagtilbuds vigtigste roller i samfundet? Hvordan kan folkeskoler og dagtilbud indrettes og udformes, så de er attraktive og inspirerende for børn og unge? Hvordan kan aktiviteter i folkeskoler og dagtilbud tilrettelægges, så de giver optimal læring og trivsel for børn og unge. I forlængelse af eller undervejs i oplæggene skal der være gruppedrøftelser omkring relevante emner til politikken. Et formål med de tre møder er således, at deltagerne gives mulighed for at give input til hvilke emner, skole- og dagtilbudspolitikken skal indeholde. Outputtet fra gruppedrøftelserne samles i styregruppen, der sorterer de forhåbentlig mange input i en række dækkende kategorier. Som en del af møderne skal der også indgå materiale fra trin 1. Det kan f.eks. være en væg med postkort fra bedsteforældrene eller en række skærme, der viser de film/billeder, som børnene har lavet i dagtilbud og skoler. Trin 3 På dette trin snævres tragten en anelse ind, da det er en række udvalgte interessenter, som deltager på dette trin. Disse interessenter er: Det fælles elevråd Alle område-, børneby- og skolebestyrelser Udvalgte repræsentanter for dagplejere, pædagoger og andet pædagogisk/psykologisk personale samt lærere Alle aftaleholdere i dagtilbud og skoler Udvalgte repræsentanter fra andre dele af den kommunale organisation f.eks. UngNorddjurs og myndighedsafdelingen Udvalgte interessenter fra ungdomsuddannelserne Udvalgte interessenter fra fritids- og foreningslivet Udvalgte interessenter fra erhvervslivet Udvalgte interessenter fra handicap- og integrationsområdet. 4

5 Med afsæt i det materiale, der er kommet ud af henholdsvis trin 1 og trin 2, stilles der på dette trin en konkret opgave til disse interessenter. Opgaven indeholder to elementer: De forskellige interessentgrupper skal drøfte og eventuelt supplere de emner, der allerede er kommet frem i processen i trin 1 og 2 De forskellige interessentgrupper skal drøfte og give deres input til hvilken sortering og prioritering, der skal være i de emner, der allerede er kommet frem i processen i trin 1 og 2. Styregruppen udarbejder en skabelon for drøftelserne, som de forskellige input noteres i. Alt materialet samles i styregruppen, der sorterer de forhåbentlig mange input i en række dækkende kategorier. Trin 4 På dette trin systematiserer styregruppen alle input fra trin 1-3. Herefter udarbejder styregruppen et forslag til emner for politikken, der fremlægges for børne- og ungdomsudvalget, økonomiudvalget og kommunalbestyrelsen. Fase 1 afsluttes således med en politisk stillingtagen til hvilke emner, skole- og dagtilbudspolitikken skal omhandle. 5

6 Fase 2: Formulering af indholdet i politikken I det følgende gennemgås fase 2, der består af i alt tre trin. Formålet med fase 2 er at få konkretiseret og præciseret indholdet i de emner, der er besluttet i fase 1. Trin 1 På dette trin igangsættes en række fokusgruppeinterviews med udvalgte interessenter. Disse interessenter er et koncentrat af de interessenter, der indgik i trin 3 i fase 1: Udvalgte medlemmer fra det fælles elevråd Udvalgte forældrerepræsentanter fra område-, børneby- og skolebestyrelser Udvalgte repræsentanter for dagplejere, pædagoger og andet pædagogisk/psykologisk personale samt lærere Udvalgte aftaleholdere i dagtilbud og skoler Udvalgte repræsentanter fra andre dele af den kommunale organisation f.eks. UngNorddjurs og myndighedsafdelingen Udvalgte interessenter fra ungdomsuddannelserne Udvalgte interessenter fra fritids- og foreningslivet Udvalgte interessenter fra erhvervslivet Udvalgte interessenter fra handicap- og integrationsområdet. Formålet med fokusgruppeinterviewene er at få de forskellige interessentgruppers bud på, hvad hovedindholdet i skole- og dagtilbudspolitikken skal være. Fokusgruppeinterviewene gennemføres ud fra en fast spørgeguide, hvor det primære formål er at få en mere nuanceret afdækning af indholdet inden for politikkens forskellige emner. Interviewene foretages af konsulenter fra skole- og dagtilbudsafdelingen. Outputtet fra interviewene samles i styregruppen. Trin 2 Med afsæt i outputtet fra trin 1 udarbejder styregruppen et materiale, der samler de udvalgte emner og den konkrete forståelse heraf. Materialet udgør grundlaget for de drøftelser, der skal foregå i trin 3. Trin 3 Fase 2 afsluttes med et døgnseminar, hvor forslaget til den endelige skole- og dagtilbudspolitik formuleres. Deltagerne i døgnseminaret er: Børne- og ungdomsudvalget Borgmesteren Kenneth Koed-Nielsen, velfærdsdirektør Finn Nørskov Mikkelsen, skole- og dagtilbudschef Bente Have, leder af Område Grenaa Lars Birger Sørensen, skoleleder på Auning skole Forældrerepræsentant Elevrepræsentant To medarbejderrepræsentanter. På døgnseminaret skal deltagerne drøfte og skærpe det materiale, der er fremkommet igennem de to faser. Der skal altså ske en sidste filtrering af materialet, således at hovedindholdet i det endelige forslag til en skole- og dagtilbudspolitik ligger færdigt, når døgnseminaret er slut. 6

7 Efterfølgende udarbejder styregruppen det endelige forslag til skole- og dagtilbudspolitikken. Forslaget til skole- og dagtilbudspolitik sendes til høring hos interessentgrupperne forud for den politiske behandling af politikken i børne- og ungdomsudvalget, økonomiudvalget og kommunalbestyrelsen. 7

8 Samlet tids- og procesplan Fase Trin Emne Tid Fase 1 1 Bred opstart med forskellige digitale kampagner målrettet alle Marts 2015 interessenter 2 Tre møder målrettet alle interessenter April Drøftelser i det fælles elevråd, bestyrelser, medarbejdergrupper, ledere, ungdomsuddannelser, fritids- og foreningslivet samt erhvervslivet 4 Styregruppen samler alle input fra fase 1 og forelægger dette for børne- og ungdomsudvalget, økonomiudvalget og kommunalbestyrelsen Maj 2015 Juni-august 2015 Fase 2 1 Fokusgruppeinterview med udvalgte interessentgrupper September Styregruppen samler alt materiale til forberedelse til døgnseminar Oktober Døgnseminar November 2015 Styregruppen udarbejder det endelige forslag til skole- og dagtilbudspolitik Novemberdecember 2015 Forslaget til skole- og dagtilbudspolitik sendes til høring, hvorefter der foretages den endelige politiske behandling af politikken Januar-marts