Kommunikation ved korttidskontakt. FS SASMO 30. oktober 2018
|
|
- Frederik Lindholm
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kommunikation ved korttidskontakt FS SASMO 30. oktober 2018
2 Program - indhold Hvilke udfordringer er der i den korte kontakt? Hvad skal patienten opleve i den korte kontakt? Ledetråde I måske kan gøre brug af? Calgary Cambridge Guiden en model og teori Kommunikative færdigheder i praksis Samtaler med flere parter Kommunikationskultur
3 UDFORDRINGER VED DEN KORTE KONTAKT
4 Udfordringer Hvilke udfordringer oplever du i den korte kontakt med patienter og pårørende i hverdagen? Fortæl sidemanden om dine udfordringer
5 Udfordringer ved den korte kontakt Fokus er på en eller få, meget afgrænsede opgaver Patienten får måske ikke indfriet sine forventninger Kort tid til at opbygge en god relation Kort tid til at orientere sig om problemet Bestemt afsat tid til rådighed Ammentorp, Bassett, Dinesen og Lau. Den gode patientsamtale Munksgaard
6 Kommunikative færdigheder der bruges med særlig intensitet i den korte kontakt Tydeliggøre tidsrammen, fokusere opgaven og styre samtalen Dosere og ikke overdosere mængden af information Skabe en form for relation med patienten og de pårørende og finde ind til deres individuelle behov Få svar på om målet med vejledningen/informationen er nået Ammentorp, Bassett, Dinesen og Lau Den gode patientsamtale. Munksgaard
7 Patientens/de pårørendes oplevelse Hvad ønsker du/i, at patienten skal sige til andre om mødet med dig (afdelingen) Del dine tanker med sidemanden
8 Hvad skal patienten opleve i mødet? At få løst sit problem/talt om sine bekymringer/problemer At blive taget alvorligt At føle sig hørt og set At være medinddraget At have tillid til sygeplejersken, det tværfaglige team og sundhedsvæsenet Andre ting? Hvad skal der til, for at patienten får en god oplevelse?
9 4 ledetråde som I måske kan bruge...
10 Forventningsafstemning 1. Det, vi forventer, præger det, vi oplever Patientens oplevelse - sammenholdt med hans forventning = hans grad af tilfredshed Oplevelser er med til at afgøre, om patienter/pårørende taler positivt eller negativt om hospitalet Afslutningen på samtalen er afgørende for begyndelsen på den næste samtale Petersen, Helle Det kommunikerende hospital. Børsen. 1. udg. 1. oplag.
11 Hjælpekunstens sygeplejens væsen At man, naar det i Sandhed skal lykkes Een at føre et Menneske hen til et bestemt Sted, først og fremmest maa passe paa at finde ham der, hvor han er, og begynde der. Kierkegaard 1859
12 Grundlæggende holdninger Medinddragelse af patienten er en selvfølge Patienten har svarene Sygeplejersken udviser empati Patientens perspektiv inddrages Relationen mellem patient/pårørende og sygeplejerske er væsentlig/afgørende for empowerment og compliance Bente Bassett med inspiration fra Jørgen Svenstrup, Empowermind
13 At kunne lytte 4. Niveau 1: Indre lytning Lytter med udgangspunkt i sig selv Niveau 2: Fokuseret lytning Fokuserer på den, der fortæller Niveau 3: Global lytning Bruger alle sanser og lytter til mere end ordene Gjerde S Coaching hvad, hvorfor, hvordan. Forlaget Samfundslitteratur. 1. udgave 6. oplag.
14 Indre lytning - eksempel Indre lytning - Lytter med udgangspunkt i sig selv Minder os om vores egen historie, og vi venter ivrigt på at kunne fortælle den. Andre gange ser vi på os selv og spørger, hvad ville jeg have gjort i den situation. Stiller spørgsmål men samler kun information til gavn for os selv. Elementer, der ikke passer ind i det billede, vi allerede har dannet os, bliver overhørt. Hører kun det vi ønsker at høre. Patient: Pyh, hvor er jeg nervøs, og jeg har jeg sovet SÅ dårligt i nat. Sygeplejerske: Jeg ved lige, hvordan du har det. Jeg sov også elendigt dengang, jeg skulle opereres. Jeg trak vejret dybt og tænkte på noget andet det hjalp. Gjerde S Coaching hvad, hvorfor, hvordan. Forlaget Samfundslitteratur. 1. udgave 6. oplag.
15 Indre lytning - øvelse Gå sammen to og to Den ene fortæller om en ferie, hun/han har haft Den anden lytter lokalt
16 Hvad opdagede I?
17 Lytteniveauer - eksempler Fokuseret lytning fokuserer på den, der fortæller Patient: Sygeplejerske: Jeg har glædet mig til det her, men jeg har også frygtet det. Du har glædet dig, men også frygtet operationen? Det vil jeg gerne høre mere om. Fulde fokus ligger på den der fortæller historien. Lægger kun mærke til den, der fortæller. Mere fordomsfri lytning, ikke længere nysgerrige på egne vegne, men på den andens. Lytter uden for vores egne mentale modeller og hører historien med et barns nysgerrighed. Vi hører ordene uden at evaluere spejler tilbage til udøver. Gjerde S Coaching hvad, hvorfor, hvordan. Forlaget Samfundslitteratur. 1. udgave 6. oplag.
18 Fokuseret lytning - øvelse Gå sammen to og to Den ene fortæller om noget, hun/han gerne vil ændre på noget der er vigtigt for hende/ham Den anden lytter fokuseret
19 Fokuseret lytning Hvad opdagede I? Hvad var anderledes end ved første øvelse?
20 Global lytning Lytter uden vores mentale modeller og lytter til mere end ordene. Bruger alle sanser. Udover empati lever vi os mere ind i det usagte, i følelserne, kropssproget og tonefaldet. Udfordringer: Bevidst ville bruge flere sanser. Sæt ord på det vi hører/fornemmer. Opfange effekten af vores tilbagemelding og bruge det i det videre arbejde. Patient (sukker): Åh, hvor er det dejligt, at jeg fik en tid. Nu kan jeg da endelig få besked om, hvad der er galt med mig. Sygeplejerske: Jeg kan høre, at du er glad for at have fået en tid, men jeg synes også, at du sukker? Gjerde S Coaching hvad, hvorfor, hvordan. Forlaget Samfundslitteratur. 1. udgave 6. oplag.
21 Sygeplejerskens færdigheder, kompetencer og etik FS SASMO - KOMPETENCEKORT
22 Sygeplejerskens færdigheder Planlægger modtagelse af patienten ved at indhente patientrelaterede data og oplysninger, patientjournal, vejledning, procedurer, instrukser og evt. anden litteratur Skaber gennem verbal og nonverbal kommunikation et miljø af tryghed, tillid for patienten Udviser professionel adfærd Sikrer korrekt identifikation Sikrer patienten er korrekt forberedt til operation Kompetencekort Udarbejdet af SASMO, rev. Feb. 2017
23 Sygeplejerskens færdigheder Identificerer operationspatientens behov for sygepleje Medinddrager pårørende i det omfang det er muligt og relevant Sikrer at hygiejniske retningslinjer overholdes Samarbejder i tværfaglige teams om modtagelse af patienten Kompetencekort Udarbejdet af SASMO, rev. Feb. 2017
24 Sygeplejerskens kompetencer Reflekterer over egne overvejelser ved modtagelse af operationspatienter Reflekterer over teamets samarbejde omkring modtagelse af operationspatienter Handlinger? Kompetencekort Udarbejdet af SASMO, rev. Feb. 2017
25 Etik i forruden og bagruden Etik i forruden Hvad bør jeg/vi (ikke) gøre, hvis det sker? Etik i situationen Hvad bør jeg/vi (ikke) gøre lige nu? Etik i bagruden Hvad burde jeg/vi (ikke) have gjort? Hvordan gør I det? Kompetencekort Udarbejdet af SASMO, rev. Feb. 2017
26 God kommunikation Hvad siger patienterne og medarbejderne?
27 God kommunikation Patienterne: God kommunikation er når I: Er åbne og villige til at gå i dialog Aktivt opfordrer til at stille spørgsmål Giver jer god tid Præsenterer jer selv og dem I har med Er venlige og imødekommende Taler direkte til patienten Ser patienten Kommunikerer ligeværdigt Er nærværende Medarbejderne: God kommunikation kræver at vi: Aflæser patienten og møder ham, hvor han er Sikrer at patienten er tryg Ser patienten som et helt menneske Har et godt kropssprog Kommunikerer på patientens præmisser Viser patienterne, at vi har god tid til dem Kombinerer og afstemmer mundtlig og skriftlig information Petersen, Helle Det kommunikerende hospital. Børsen. 1. udg. 1. oplag.
28 Refleksion - spørgsmål
29 Kommunikation med fokus på færdigheder og kompetencer fra kompetencekort CALGARY CAMBRIDGE GUIDEN
30 Styrker ved Calgary-Cambridge guide Struktur, som giver overblik, fokus og retning Effektiv taler om/fokuserer på det, der er vigtigst både for patienten og for sygeplejersken Beskrevne kommunikative færdigheder Evidensbaseret Relationen til patienten er afgørende og kendetegnes ved: Nærvær i samtalen Medinddragelse af patienten
31 Calgary-Cambridge Guide Indlede samtalen Skabe struktur Indhente information Undersøge Opbygge en relation Formidle information Lægge en plan Afslutte Ammentorp, Bassett, Dinesen og Lau Den gode patientsamtale Silverman J et al. Skills for Communication with Patients. 2013
32 Calgary-Cambridge Guide Indlede samtalen Skabe struktur Indhente information Undersøge Opbygge og udvikle en relation Formidle information Lægge en plan Afslutte Silverman J et al. Skills for Communication with Patients 3. udgave.oxford: Radcliffe Publishing; 2013
33 Færdigheder ifølge kompetencekort Skaber gennem verbal og nonverbal kommunikation et miljø af tryghed, tillid for patienten Medinddrager pårørende i det omfang, det er muligt og relevant Uddrag af Kompetencekort Udarbejdet af SASMO, rev. Feb. 2017
34 Opbygge og udvikle en relation verbalt og nonverbalt Anvende passende nonverbal adfærd Øjenkontakt, ansigtsudtryk, placering, kropsholdning og stemmeføring Udvikle kontakten Acceptere patientens synspunkter og følelser på en ikke dømmende måde Vise empati, åbent anerkende og vise forståelse for patientens synspunkter og følelser Involvere og medinddrage patienten Dele overvejelser og tanker med patienten Begrunde spørgsmål/undersøgelser Ammentorp, Bassett, Dinesen og Lau. Den gode patientsamtale Munksgaard Silverman J et al. Skills for Communication with Patients. 2. udgave.oxford. Radcliffe Publishing;2013
35 Passende nonverbal adfærd Hvem afgør, hvad der er passende? Hvad gør man, hvis man er i tvivl? Hvad gør I i hverdagen ift patienter og pårørende?
36 Passende nonverbal adfærd Giver hånd, når man hilser Øjenkontakt Ansigtet i de rette folder Smiler Nikker Alvorlig Lægger en hånd på skulderen/knæet Tager patientens hånd lægger sin hånd på patientens holder i hånden Andre måder?
37 Opbygge og udvikle en relation verbalt og nonverbalt Udvikle kontakten Acceptere patientens synspunkter og følelser på en ikke dømmende måde Vise empati, åbent anerkende og vise forståelse for patientens synspunkter og følelser Ammentorp, Bassett, Dinesen og Lau. Den gode patientsamtale Munksgaard Silverman J et al. Skills for Communication with Patients. 2. udgave.oxford. Radcliffe Publishing;2013
38 Udvikle kontakten Lægge ansigtet i de rette folder neutralt udtryk Udvise empati sætte sig i patientens sted I behøver ikke være enige Vær nysgerrig vis interesse både verbalt og nonverbalt
39 Opbygge og udvikle en relation verbalt og nonverbalt Involvere og medinddrage patienten Dele overvejelser og tanker med patienten Begrunde spørgsmål/undersøgelser Ammentorp, Bassett, Dinesen og Lau. Den gode patientsamtale Munksgaard Silverman J et al. Skills for Communication with Patients. 2. udgave.oxford. Radcliffe Publishing;2013
40 Deler tanker og overvejelser og komme med kvalificerede gæt Jeg ved fra andre patienter med..., at de ikke altid fortæller deres nærmeste og heller ikke læger og sygeplejersker, hvordan de egentligt har det. Jeg tænker på, om det også gælder for dig? Pause Selv om man godt ved, at man burde tabe sig inden operationen, kan det synes uoverskueligt at komme i gang. Er det nogle tanker du også gør dig? Pause Jeg kan se i journalen, at du har haft en dårlig oplevelse ifm en tidligere operation. Så jeg tænker, om du er nervøs for denne operation? Pause
41 Hvilke verbale og nonverbale færdigheder bruger I/kan I bruge for at indfri nedenstående? Skaber gennem verbal og nonverbal kommunikation et miljø af tryghed, tillid for patienten Identificerer operationspatientens behov for sygepleje Medinddrager pårørende i det omfang, det er muligt og relevant Uddrag af Kompetencekort Udarbejdet af SASMO, rev. Feb. 2017
42 Calgary-Cambridge Guide Indlede samtalen Skabe struktur Indhente information Undersøge Opbygge en relation Formidle information Lægge en plan Afslutte Silverman J et al. Skills for Communication with Patients 2. udgave.oxford: Radcliffe Publishing; 2005
43 Struktur i samtalen Strukturen: Tydeliggør samtalens formål Skaber klarhed over, hvad der skal nås Skaber transparens ift, hvor i samtalen man er Synliggørelse af strukturen Forhandle fælles dagsorden Opsummere efter et afgrænset emne Markere emneskift og begrund dem Ammentorp, Bassett, Dinesen og Lau. Den gode patientsamtale Munksgaard
44 Færdigheder der bruges med intensitet ved den korte kontakt Når du skaber struktur Afgrænse samtalen til det aftalte og henvise andre problemer til en anden samtale eller person på en anerkendende og empatisk måde Ammentorp, Bassett, Dinesen og Lau. Den gode patientsamtale. 2016, Munksgaard
45 Henvise til andre problemer/samtale/person Patient: Jeg tænker virkelig meget på, hvordan jeg skal klare mit arbejde efter operationen. Hvor længe skal jeg være sygemeldt og kommer jeg nogensinde til at kunne løbe igen? Sygeplejerske: Ja, der er mange alvorlige tanker ifm et sygdomsforløb. Hvem kan du tale med om det? Vil det være en hjælp, hvis jeg skriver i journalen/beder en kollega være opmærksom...?
46 Anerkendende og empatisk måde - eksempler Jeg kan forstå, at det er meget vigtigt for dig at..., men... Det må have været en barsk periode for dig at komme igennem...føler du dig klar til at... Det må være hårdt at have smerter fra... Vi kan tage os af..., Jeg synes, at du skal tale med... om det. Hvad tænker du om det? Nonverbal kommunikation Tonefald - stemmeføring
47 Calgary-Cambridge Guide Indlede samtalen Skabe struktur Indhente information Undersøge Opbygge en relation Formidle information Lægge en plan Afslutte Silverman J et al. Skills for Communication with Patients 3. udgave CRC Press
48 Forbereder og indleder samtalen - skaber kontakt Hilse på patienten Præsentere sig selv og forklarer sin rolle Vise interesse, respekt og omsorg Silverman J et al. Skills for Communication with Patients 2. udgave CRC Press
49 Sygeplejerskens færdigheder - kompetencekort Forberedelse: Planlægger modtagelse af patienten ved at indhente patientrelaterede data og oplysninger, patientjournal, vejledning, procedurer, instrukser og evt. anden litteratur Skaber gennem verbal og nonverbal kommunikation et miljø af tryghed, tillid for patienten Udviser professionel adfærd Sikrer korrekt identifikation Sikrer at patienten er korrekt forberedt til operation Kompetencekort Udarbejdet af SASMO, rev. Feb. 2017
50 Indleder samtalen og forhandler fælles dagsorden Afklare/identificere problemer, som patienten ønsker taget op i samtalen/konsultationen/i relation til opgaven Spørge åbent og direkte Lytte opmærksomt uden at afbryde eller ændre fokus Bekræfte/opsummere problemerne. Screene for yderligere problemer Inddrage sygeplejerskens punkter og prioritere dagsorden i fællesskab Ammentorp, Bassett, Dinesen og Lau. Den gode patientsamtale Munksgaard Silverman J et al. Skills for Communication with Patients 2. udgave.oxford. Radcliffe Publishing;2013
51 Færdigheder der bruges med intensitet ved den korte kontakt Når du indleder samtalen Præsentere dig og forklare din rolle og fokuserede opgave Hjælpe med at prioritere ønsker til den fælles dagsorden, så I ender med at have et tydeligt fokus Fortælle hvor lang tid du har til rådighed, når relevant Ammentorp, Bassett, Dinesen og Lau. Den gode patientsamtale. 2016, Munksgaard
52 Indlede samtalen og forklare sin rolle Pia Andersen, 47 år, som for 4 uger siden har sprunget sin akillessene kommer i ambulatoriet til kontrol. Du er på stuen sammen med en læge. Hvordan forklarer du patienten din og lægens rolle? Hvordan finder du patientens dagsorden afklarer hans forventninger? Hvordan viser du interesse, nærvær og empati - nonverbalt Vend dig mod sidemanden, sig og gør præcist som du vil gøre i praksis. Fortæl den anden hvad der fungerede godt som Pia.
53 Mulige formuleringer til din rolle Jeg er sygeplejerske og vil fortælle dig, 1) hvordan du tager støvlen af og passer foden om, 2) hvilke forholdsregler du skal tage i hverdagen de næste 4 uger, og 3) så vil jeg også fortælle om genoptræningsforløbet nu og når du har fået støvlen af. Jeg er sygeplejerske med speciale i sprungne akillessener og mig kan du spørge om... Jeg er sygeplejerske og min opgave er primært/mest at fortælle om... At sikre at... At vise hvordan...
54 Mulige spørgsmål til patientens dagsorden Hvad vil du gerne have løst/taget op nu/spurgt om i forbindelse med operationen? Hvad er det vigtigste for dig i forhold til operation af din hånd? Hvad er det allervigtigste for dig at få talt om/løst i dag? Jeg ved, at du kommer, fordi du har smerter i din ryg. Hvad håber du, der skal ske i dag? Vil du ikke fortælle mig, hvad du skal opereres for? Jeg har selvfølgelig læst din journal, men vil gerne være sikker på at vi er enige om, hvad der skal foregå i dag, så vil du ikke fortælle mig, hvad du regner med, at der skal ske? Screening: Er der andre ting, du gerne vil tale om? Er det andet du tænker på/er bekymret for ift operation, udskrivelse?
55 Jeres dagsorden Jeg vil gerne høre, hvad du har gjort dig af overvejelser/hvad du ved om fordele og ulemper ved operation/genoptræning/udskrivelse. Jeg har også nogle spørgsmål, jeg gerne vil stille dig ifm din akillesseneruptur. Jeg vil gerne have, at vi taler om, hvordan du skal holde øje med operationssåret. Jeg kunne godt tænke mig at høre, hvordan du klarer dig, når du kommer hjem. Jeg vil gerne høre, hvordan du har det lige nu (smerter, svimmelhed, utilpashed, andet).
56 Færdigheder der bruges med intensitet ved den korte kontakt Fokusér på de(t) problemer, du kan løse (rolle, forventninger) Henvise de problemer/emner, der ikke hører til dine opgaver eller som du/i ikke kan nå at løse/tage op Patientens vigtigste problemer prioriteres Fokus på løsninger og muligheder
57 Henvise problemer/emner Spl. opsummerer: Så det du kunne tænke dig er at tale om smertestillende medicin og din udskrivelse efter operationen er det rigtigt? Pt. Ja, det vil jeg meget gerne. Spl. Det er virkelig træls at have ondt. Og både det og udskrivelse vil du komme til at tale med min kollega Kirsten om, når vi har talt sammen. Jeg kan svare på spørgsmål i relation til selve operationen. Pt. Fint, så ved jeg det.
58 Forhandle fælles dagsorden 53 årig mand kommer i ambulatoriet på mistanke om menisklæsion Spl. Vil du fortælle mig, hvorfor du kommer her i dag? Pt. ja, jeg kommer fordi, jeg har problemer med mine knæ, jeg har længe haft ondt, når jeg løber, men nu har jeg også ondt, når jeg går. Desuden har jeg også frygtelige smerter i mine fingerled, så det håber jeg også at få undersøgt. Øvelse. Du skal anerkende patientens problem, skabe struktur i samtalen, summere op og henvise patienten til egen læge.
59 Forhandle fælles dagsorden Spl. Det må være anstrengende at have ondt i sine led. Og du har problemer med smerter i dine knæ, både når du går og løber det kan vi tage os af her. Undersøgelse for ledsmerter foregår på en anden afdeling. Så da skal du tale med din egen læge for eventuelt at få en henvisning. Pt. Ok, det vil jeg gøre så. Spl. Fint. Hvis vi lige vender tilbage til dit knæ, så sagde lægen, at din menisk er flosset, og at I har aftalt, at du vil prøve om et træningsprogram kan hjælpe. Så nu vil jeg vise dig de øvelser, du skal lave. Og derefter finder vi en ny tid for at se, hvordan det har hjulpet. Hvordan lyder det?
60 Refleksion - spørgsmål
61 Calgary-Cambridge Guide Indlede samtalen Skabe struktur Indhente information Undersøge Opbygge en relation Formidle information Lægge en plan Afslutte Silverman J et al. Skills for Communication with Patients 2. udgave.oxford: Radcliffe Publishing; 2013
62 Undersøge og uddybe problemerne Opfordre patienten til at fortælle med egne ord om problemerne i relation til fokusproblemet/emnet/opgaven Spørgeteknik- skifter mellem åbne og lukkede spørgsmål Lytte opmærksomt uden at afbryde Opmuntre patienten til at uddybe Opfange verbale og nonverbale hentydninger Anvende et let forståeligt sprog Ammentorp, Bassett, Dinesen og Lau. Den gode patientsamtale Munksgaard Silverman J et al. Skills for Communication with Patients. 2. udgave.oxford. Radcliffe Publishing;2013
63 Yderligere forståelse af patientens perspektiv Spørge til patientens tanker og forestillinger patientens bekymringer patientens forventninger hvilken betydning problemet har for patientens liv Opmuntre patienten til at udtrykke følelser og tanker
64 Patientens perspektiv - mulige formuleringer Idéer forestillinger Hvad tror du, der skal ske? Har du selv nogle idéer? Du har helt tydeligt, gjort dig nogle tanker. Det vil hjælpe mig at vide, hvad du selv har tænkt, det kan være. Bekymringer Er der noget, du er specielt bekymret for? Hvad var den værste ting, du troede det var? Hvad tænker du, at det kan være? Forventninger Hvad håber du på, at vi kan gøre? Hvad tænker du, er den bedste måde at håndtere det på? Hvordan kan jeg bedst hjælpe dig med at håndtere det?
65 Spørge til patientens tanker, forestillinger og bekymringer Morten Mortensen er tømrer, 45 år, er opereret ambulant for kuskefinger på højre hånd. Da sygeplejersken giver Morten en tid til fjernelse af tråde, siger han: Jeg håber godt nok ikke, at jeg skal opereres igen. Opfang Mortens hentydning og finde ud af, hvad han tænker, forestiller sig, bekymrer sig om? Brainstorm med sidemanden om gode sætninger til at spørge til at opfange Mortens hentydning og spørge til hans tanker, forestillinger og bekymringer.
66 Spørge til patientens tanker, forestillinger og bekymringer Hvad tænker du, om det at skulle hjem operes igen på et senere tidspunkt? Hvad betyder det for dig at have kuskefingre? Hvad ved du om sygdommen? Hvad tænker du/i om det, at skulle være sygemeldt? Hvordan har du det med alt det her? Hvilke tanker/bekymringer/forestillinger gør du dig ift operationen?
67 Verbale og non-verbale hentydninger Der er noget, der er vigtigt for patienten Opfang og reagér på hentydningen Antag aldrig, at du ved, hvad det handler om Aldrig handle på tolkninger Hvis du kommer med et kvalificeret gæt tjek at du har gættet rigtigt Det er aldrig for sent at reagere på en hentydning Ammentorp, Bassett, Dinesen og Lau. Den gode patientsamtale Munksgaard Silverman J et al. Skills for Communication with Patients. 2. udgave.oxford. Radcliffe Publishing;2013
68 Opfange verbale og nonverbale hentydninger Gentagelse: Oprevet skuffet vred lettet... Der skulle have været gjort noget... Opfange og tjekke verbale hentydninger Du sagde, at du var bange for, at du ikke kan ligge stille så længe operationen varer. Hvad tænkte du på der? Du nævnte, at et af dine venners børn også har brækket albuen, og at hun har ondt altid. Er du også bekymret for, at din søn får mén? Opfange og tjekke non-verbale hentydninger Jeg fornemmer, at du lidt chokeret over, at du skal træne intenst det næste halve år. Er det rigtigt? Har jeg ret, når jeg tænker, at du ikke har lyst til at blive opereret? Du sukker?
69 Særlige færdigheder i den korte kontakt Når du indhenter information Kun spørge ind til den prioriterede opgave/problem Skifte mellem fokuserede åbne og lukkede spørgsmål Ammentorp, Bassett, Dinesen og Lau. Den gode patientsamtale. 2016, Munksgaard
70 Fokuserede åbne spørgsmål Jeg kan forstå, at du har stærke smerter i venstre arm, så hvordan skal du sidde, for at du kan holde ud at sidde stille i 1 time? Hvilke problemer oplever du med dit højre knæ, når du går? Hvad er du allermest bekymret for ifm din datters brækkede albue? Ammentorp, Bassett, Dinesen og Lau. Den gode patientsamtale. 2016, Munksgaard
71 Calgary-Cambridge Guide Indlede samtalen Skabe struktur Indhente information Undersøge Opbygge en relation Formidle information Lægge en plan Afslutte Silverman J et al. Skills for Communication with Patients 2. udgave.oxford: Radcliffe Publishing; 2005
72 Tilpasse informationen hvad siger patienterne? Samtale skaber tryghed under operationen Der blev fortalt undervejs; alt hvad der skete, vi lavede pjat og hyggede. Jeg følte mig meget tryg Rigtig godt, blev informeret, og så var det rart, at hun (lægen) fortalte om, hvad hun gjorde, og hvad der skulle ske. Iben Sjerslev, Spedialeansvarlig sygeplejerske for optopædkirurgien. Dagkirurgien Regionshospitalet Horsens. FS SASMO oktober 2018
73 Tilpasse informationen Finde ud af hvad patienten ved ønsker at vide Informere lidt ad gangen timing Tjekke forståelse Ønsker patienten supplerende information? Undgå præmatur trøst Ammentorp, Bassett, Dinesen og Lau Den gode patientsamtale. Munksgaard Silverman J et al. Skills for Communication with Patients. 2. udgave.oxford. Radcliffe Publishing;2013
74 Hvad ved patienten - spørgsmål, I måske kan bruge Jeg vil gerne sikre mig, at du/i får det at vide, som du har mest brug for og at du/i får talt om det, der er vigtigst for dig/det der bekymrer dig mest, så... Vil du/i ikke fortælle mig, hvad du/i ved om din sygdom/operation? Vil du ikke lige fortælle mig, hvad du har fået at vide om din sygdom/operation/behandling/genoptræning/udskrivelse/mv Hvad har din læge fortalt dig? Hvad tænker du/i om det, at du får mén af operationen? Hvordan har du det med alt det her? Hvad ved du om, hvad du selv kan gøre for at få det bedst mulige resultat af operationen? Rigtig mange har været på nettet for at læse om operationen. Har du læst noget om operationen? Kender du nogen, der har haft...har fortalt...
75 Hvad ved patienten - egne formuleringer Hvordan vil du spørge til patientens viden? Brainstorm sammen med side manden. Hvad fungerede godt for dig/jer?
76 Hvad ønsker patienten at vide? Læge: Vil du gerne have information om undersøgelsesresultaterne, eller er du kun interesseret i at tale om, hvad næste skridt er? Patient: Jeg vil gerne vide, hvad undersøgelserne har vist. Læge: Ok. Er du også interesseret i at se skanningsbillederne? Patient: Jah, det tror jeg. Jo, det vil jeg gerne. Læge: Først skal vi finde ud af, om du kan tåle at blive opereret. Hvis du kan tåle at blive opereret, tror jeg, at knuden kan fjernes helt, men jeg er ikke 100% sikker. Patient: Hvordan foregår den operation der? Ammentorp, Bassett, Dinesen og Lau Den gode patientsamtale. Munksgaard
77 Støt, at patienten husker informationen Opdele informationen i logiske sekvenser Tydeliggøre sekvenser og emneskift Gentage og opsummere Bruge præcist og let forståeligt sprog Bruge evt også anden informationskilde Bede patienten opsummere sin forståelse af informationen Ammentorp, Bassett, Dinesen og Lau. Den gode patientsamtale Munksgaard Silverman J et al. Skills for Communication with Patients. 2. udgave.oxford. Radcliffe Publishing;2013
78 Arbejd mod en fælles forståelse -patientens perspektiv indarbejdes Relatere forklaringer til patientens sygdomsopfattelse Opmuntre patienten til at deltage aktivt i samtalen Opfange og reagere på hentydninger Spørge til patientens antagelser, reaktioner og følelser Ammentorp, Bassett, Dinesen og Lau. Den gode patientsamtale Munksgaard Silverman J et al. Skills for Communication with Patients. 2. udgave.oxford. Radcliffe Publishing;2013
79 Gentagelse fremmer forståelsen Modtageren ejer budskabet, hvor budskabet er konklusionen, der laves af modtageren, når han eller hun har modtaget din kommunikation. Det, patienten hører og forstår, er det reelle budskab Det er en god idé, når lægen beder mig gentage, hvad han har sagt. Så er man sikker på, at man har forstået det rigtigt. Citat fra patient Petersen, Helle Det kommunikerende hospital. Børsen. 1. udg. 1. oplag. s:
80 Formulering, I måske kan bruge Nu har jeg fortalt rigtig mange ting, og jeg ved fra andre patienter, at det kan være svært at huske det hele. Så vil du ikke fortælle mig, hvad du har fået ud af det, jeg har sagt. Jeg vil gerne være sikker på, at jeg har fortalt dig det hele, så vil du ikke lige sige, hvad du har fået med dig? Spørgsmål inspireret af Calgary-Cambridge Guide og Coaching
81 Jeres egne formuleringer Brainstorm med side manden om mulige formuleringer til at tjekke patientens forståelse. Er der eventuelle barrierer/forbehold for at gøre dette? Spørgsmål inspireret af Calgary-Cambridge Guide og Coaching
82 Planlægning - en fælles beslutning Fortælle om dine overvejelser Komme med forslag frem for anvisninger Opstille valgmuligheder Få patienten til at fortælle om sine overvejelser Finde en gensidig acceptabel plan Spørge til bekymringer/overvejelser i forhold til planen? Ammentorp, Bassett, Dinesen og Lau. Den gode patientsamtale Munksgaard Silverman J et al. Skills for Communication with Patients. 2. udgave.oxford. Radcliffe Publishing;2013
83 Calgary-Cambridge Guide Indlede samtalen Skabe struktur Indhente information Undersøge Opbygge en relation Formidle information Lægge en plan Afslutte Silverman J et al. Skills for Communication with Patients 3. udgave.oxford: Radcliffe Publishing; 2013
84 Date Date Afsluttende opsummering Klargøre næste skridt for patienten og for sygeplejersken Aftale sikkerhedsnet hvis noget går galt En kort opsummering af patienten Afsluttende tjek har vi glemt noget? Ammentorp, Bassett, Dinesen og Lau. Den gode patientsamtale Munksgaard Silverman J et al. Skills for Communication with Patients. 2. udgave.oxford. Radcliffe Publishing;2013
85 Særlige færdigheder i den korte kontakt Når du afslutter samtalen Afslutte med en kort og fokuseret opsummering af det aftalte af patienten Ammentorp, Bassett, Dinesen og Lau. Den gode patientsamtale. 2016, Munksgaard
86 Kommunikation med pårørende SAMTALER MED FLERE PARTER
87 Modtage information Give information Rådgive og hjælpe Yde omsorg, behandle De pårørendes roller Være offer Den pårørendes sygdom er et vilkår
88 De pårørendes følelser Adskiller sig ikke fra patienternes Er ikke nødvendigvis synkrone med patientens Skal mødes på samme måde som patientens Med nysgerrighed og empati Bekymring og omsorg er centrale elementer
89 Hvorfor inddrage de pårørende? En tryg og velinformeret pårørende har betydning for det gode og sikre patientforløb. Samarbejde med de pårørende Linda Bech Ørving
90 Hvorfor inddrage de pårørende? For at støtte patientens coping For at øge patientens compliance Fordi det er et familieanliggende
91 Færdigheder, der især er brug for Afsætte ekstra tid Indrette dig, så du kan se alle Afklare deltagernes roller Aftale rammerne for samtalen Inkludere alle deltageres dagsorden i den fælles, prioriterede dagsorden Undersøge både patientens og den pårørendes perspektiv Undersøge, hvordan den pårørende kan støtte patienten (hvis relevant), eller hvordan de kan støtte hinanden Inddrage både patientens og de pårørendes behov, når der indheentes og formidles information Tjekke til slut, om patienten og den pårørende har mere Ammentorp, Bassett, Dinesen og Lau. Den gode patient samtale. 2016
92 Refleksion - spørgsmål
93 Gode afleveringer forventningsstyring KULTUR I AFDELINGEN
94 Forventningsstyring og gode afleveringer Patientens oplevelse med sygehuset er med til at afgøre, hvilke forventninger patienten møder medarbejderne med i næste led. Hvilken vej følger jeres patienter typisk? Indkaldelsesbrev mv. Velkomstpjece Receptionen Venteværelse i sengeafsnit/ambulatoriet/operationsgangen Man hentes af sygeplejerske/social-og sundhedsass. Man møder en læge Man oplever stuegang/ambulant besøg Petersen, Helle Det kommunikerende hospital. Børsen. 1. udg. 1. oplag.
95 Gode afleveringer Det handler igen om at lave en god aflevering til den næste kollega, så han eller hun har mulighed for at møde patienten der, hvor han eller hun er. Citat Læge Så man kan tage udgangspunkt i de forventninger, patienten sidder med, hvis hun tidligere har fået at vide, at det formentlig ikke er noget slemt. Petersen, Helle Det kommunikerende hospital. Børsen. 1. udg. 1. oplag. Citat Læge
96 En - Ikke god aflevering Patient ringer til en afdeling og taler med sekretæren. Patientens dagsorden er, at hun gerne vil have fjernet en skrue i sit skulderled og have en ambulant tid for at tale med en læge. Sekretæren siger, at hun godt kan lægge en besked til en læge, men at hun ikke ved, om han ser den i dag, i morgen, om en uge eller om han i det hele taget ser beskeden, og selv om han ser den, om han så svarer.
97 Udfordringer i at lave gode afleveringer Den gode velkomst Det skal virke som om de har ventet på mig som om de kender mig, selvom de selvfølgelig ikke gør det Forventningsstyring en god aflevering Vi har nogle af Danmarks allerbedste læger her, og det er en af dem, Michael Nielsen, der skal operere dig. Petersen, Helle Det kommunikerende hospital. Børsen. 1. udg. 1. oplag.
98 Udfordringer i at lave gode afleveringer Kommunikation i journalen Patientens tillid til afdelingen er lav, da der er efterladt en skrue i højre skulderled, hvilket har givet smerter og forsinket genoptræningen. Jeg har lovet, at skruen fjernes, og at operationen foretages af... Gentagelse fremmer forståelsen Det er en god idé, når lægen/sygeplejersken beder mig gentage, hvad han/hun har sagt. Så man er sikker på, at man har forstået det rigtigt. Petersen, Helle Det kommunikerende hospital. Børsen. 1. udg. 1. oplag.
99 Elementerne i GOD KOMMUNIKATIONSKULTUR
100 Elementerne i god kommunikationskultur Klare retningslinjer som alle kender og følger Italesættelse man taler dagligt om kommunikation Feedback på tværs af faglige og hierakiske skel Metakommunikation man taler om måden at kommunikere på Petersen, Helle Det kommunikerende hospital. Børsen. 1. udg. 1. oplag.
101 Generelle råd i forbindelse med at give feedback læring og udvikling Aftale fokus for læring og feedback Være opmærksom på at give feedback til gavn for modtageren Give feedback på adfærd ikke på personlighed Starte anerkendende med flere ting, der virker godt Beskrive, hvad du har hørt og set Være specifik frem for generel Give 2-3 fremadrettede og målrettede forslag, som: Er rettet mod det læringsfokus, modtageren har valgt Er rettet mod noget, der er muligt at ændre Ammentorp, Bassett, Dinesen og Lau. Den gode patient samtale. 2016
102 Generelle råd i forbindelse med at modtage feedback - læring Lytte til det sagte Spørge uddybende til det, du ikke forstår Overveje de givne forslag Kvittere for modtagelsen og fortælle: Hvilke tanker har det sat i gang? Hvilke overvejelser har du? Hvad vælger du at gøre? Ammentorp, Bassett, Dinesen og Lau. Den gode patient samtale. 2016
103 Refleksion - spørgsmål
104 Opsummering
105 Særlige kommunikative færdigheder i den korte kontakt - opsummering Indlede samtalen Præsentere dig, forklare din rolle og fokuserede opgave Fortælle hvor lang tid, du har til rådighed (når relevant) Hjælpe med at prioritere ønsker til fælles dagsorden, så I får et tydeligt fokus Skabe og udvikle en relation Vise empati Være imødekommende, venlig og vise vilje og interesse i at hjælpe Når du indhenter information Kun spørge ind til den prioriterede opgave/problem Skifte mellem fokuserede åbne spørgsmål og lukkede Ammentorp, Bassett, Dinesen og Lau. Den gode patientsamtale. 2016, Munksgaard
106 Særlige færdigheder i den korte kontakt - opsummering Når du skaber struktur Afgrænse samtalen til det aftalte og henvise andre problemer til en anden samtale eller person på en anerkendende og empatisk måde Når du afslutter samtalen Aflsutte med en kort og fokuseret opsummering af det aftalte - af patienten Ammentorp, Bassett, Dinesen og Lau. Den gode patientsamtale. 2016, Munksgaard
107 The heart of compassion
108 TAK FOR I DAG
Kommunikation ved korttidskontakt. Faglig Sammenslutning af Ortopædkirurgiske Sygeplejersker 15. maj 2018
Kommunikation ved korttidskontakt Faglig Sammenslutning af Ortopædkirurgiske Sygeplejersker 15. maj 2018 Program - indhold Ledetråde i samtalen Calgary Cambridge Guiden Udfordringer i den korte kontakt
Læs mereCalgary-Cambridge Guide
Indlede samtalen Forberedelse 1. Lægge den forrige opgave væk 2. Fokusere opmærksomheden på og forberede sig til denne konsultation Skabe initial kontakt 3. Hilse på patienten; sikre sig patientens navn
Læs mereDen gode patientsamtale
Den gode patientsamtale Temadag for statsautoriserede fodterapeuter Fredag den 2. februar 2018 1 v/diabeteskoordinator Fyn Program Velkomst og præsentation Calgary Cambridge samtalens struktur Kort introduktion
Læs merePatienten i centrum. DSDK årsmøde Hindsgavl den 8. April 2017
Patienten i centrum DSDK årsmøde Hindsgavl den 8. April 2017 Jette Ammentorp, professor og forskningsleder Sygehus Lillebælt / IRS Syddansk Universitet 1 Patienten i centrum? DSDK årsmøde Hindsgavl den
Læs mereDel 2: Rammer for en professionel samtale med en patient
Del 2: Rammer fr en prfessinel samtale med en patient Indlede samtalen, identificering af prblem, fælles mål 3 LEDE OG SKABE STRUKTUR 1 Indhente infrmatin, DATAINDSAMLE, udfrske, få patientens perspektiv
Læs mereALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL
C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,
Læs mereKommunikationskursus
Kommunikationskursus Kursets formål: At øge kursisternes bevidsthed om psykologiske, sociale og kulturelle faktorers betydning for kommunikation mellem læge og patient/pårørende At forbedre kursisternes
Læs mereTemadag Fredag d. 12. oktober http://odont.au.dk/uddannelse/undervisningi-psykologi-paa-odontologi/ V. Britt Riber Opsamling fra sidst Ønsker for undervisning Repetition af stress og stresshåndtering Kommunikation
Læs mereGuide til den gode dialogsamtale
Guide til den gode dialogsamtale En klagesang er til for at høres, ikke en stil som skal rettes - Benny Andersen Hvorfor tilbud om dialogsamtale? En patient/pårørende har indgivet en skriftlig klage til
Læs mere13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn
13-18 ÅR STØTTE ALDERSSVARENDE info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn 13-18 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række spørgsmål sig, både om ens eget liv og livssituation
Læs merePraksisnær konflikthåndtering - med udsatte unge UNG I AARHUS
Praksisnær konflikthåndtering - med udsatte unge UNG I AARHUS 2. Modul d. 12. oktober 2017 Dagens program 09.00 - - 12.00 Nedtrappende kommunikation: Verbal og nonverbal - at se bagom adfærden Øvelse i
Læs mereGiv feedback. Dette er et værktøj for dig, som vil. Dette værktøj indeholder. Herunder et arbejdspapir, der indeholder.
Giv feedback Dette er et værktøj for dig, som vil skabe målrettet læring hos din medarbejder blive mere tydelig i din ledelseskommunikation gøre dit lederskab mere synligt og nærværende arbejde med feedback
Læs mereTal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation
7 Tal med patienten Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Hvorfor er kommunikation vigtig?... 4 Målet med samtalen... 5 Hvordan er samtalen bygget op?... 6 Samtalens redskaber...
Læs mere13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn
13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereHvad er coaching? - og hvad er coaching ikke
Hvad er coaching? - og hvad er coaching ikke Giv en mand en fisk, og han bliver mæt én dag. Lær ham at fiske, og han kan klare sig selv hele livet Kun Fu Tze Coaching - definitionen Coaching er at hjælpe
Læs mere280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen
280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1 Feedback DANMARK Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 2 Feedback - hvordan, hvad, hvornår? Feedback kan defineres som konstruktiv kritik. Ingen kan
Læs merePAS PÅ DIG SELV. Hvad er selvomsorg?
PAS PÅ DIG SELV Uddannelse i selvomsorg og kollegial omsorg for Bydelsmødre Wattar Gruppen Kognitivt Psykologcenter Center for Socialt Ansvar Hvad er selvomsorg? Når du er god ved dine tanker: så stiller
Læs mereSpørgsmål og svar om inddragelse af pårørende
Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.
Læs mereHvad kan den kliniske vejleder se efter ved den praktiske del af intern prøve modul 12 sygeplejerskeuddannelsen?
Sygeplejerskeuddannelsen del af intern prøve rskeuddannelsen? Hensigten med materialet er at inspirere til vurdering af studerende i, i forhold til læringsudbyttet. Materialet beskriver tegn, som den kliniske
Læs mereCoaching af elever i forhold til større skriftlige opgaver
Coaching af elever i forhold til større skriftlige opgaver Hvordan kan vi sikre os at store skriftlige opgaver kan blive elevernes projekter, samtidig med at eleverne får en professionel vejledning? Hanne
Læs mereCoaching om lytteniveauer og spørgsmålstyper
Coaching om lytteniveauer og spørgsmålstyper Mette Pryds, kursus for vejledere modul 2, Roskilde oktober 2012 Er det overhovedet noget nyt? Coaching Homer omtaler i Odysseen den kloge gamle mand, Mentor,
Læs mereSparringsværktøj Kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med
Sparringsværktøj Kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med Dette sparringsværktøj er en guide til, hvordan I kan arbejde med kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med. Spilleregler
Læs mereDer er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:
Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson og ansvarlig for at der
Læs mereDAG 4. Kommunikation
DAG 4 Kommunikation Formålet med dagen: At blive klogere på, hvad kommunikation er At bliver klogere på, hvad det vil sige at være en god lytter At blive inspireret til forskellige måder at stille spørgsmål
Læs mereSamskabende kommunikation. Når specialisten gerne vil ud over rampen med sin specialviden
Samskabende kommunikation Når specialisten gerne vil ud over rampen med sin specialviden Hvordan kommer specialisten ud over rampen med sin ekspertviden? Workshoppen tager udgangspunkt i at vores ekspertviden
Læs mere6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL
ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereBørnehavens værdigrundlag og metoder
Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt
Læs mereBordkort til at fremme den positive forældredialog på skoler
Bordkort til at fremme den positive forældredialog på skoler - Med fokus på den lyttende og undersøgende dialog Oplever I på jeres skole, at medarbejderne bruger meget tid på kommunikation til og med forældre
Læs mereSlide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning
Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad
Læs mereSamtaler i udvikling. Både ledere og medarbejdere sætter pris på at selve samtalen finder sted, men ikke altid den måde, den finder sted på.
Samtaler i udvikling Dette er et uddrag fra bogen Samtaler i udvikling. Kapitlet giver en praktisk anvisning til samtaler med medarbejdere og teams, hvor der anvendes løsningsfokuserede spørgsmål og inspiration
Læs mereBliv verdens bedste kommunikator
Bliv verdens bedste kommunikator Vane 1: Kend dig selv 2 3 Begrænsende overbevisninger Jeg lærer det aldrig Jeg er en dårlig kommunikator og sådan er det bare Folk lytter ikke, når jeg siger noget Jeg
Læs mereSimulationsøvelse. til fælles beslutningstagning. Forberede simulationstræningen. Gennemføre simulationstræningen
Simulationsøvelse til fælles beslutningstagning Simulationsøvelse i fælles beslutningstagning anvendes til at træne sundhedsprofessionelle i at anvende i metoden. Øvelsen tager som regel udgangspunkt i
Læs mereløbende fremme og udvikle kvaliteten, patientsikkerheden og det faglige niveau
Patienttilfredshedsundersøgelse på Hejmdal Privathospital 2017 Nærværende patientundersøgelse er fra året 2017, hvor patienter og pårørende er blevet tilbudt at deltage via vores hjemmeside samt med spørgeskemaer
Læs merePATIENTOPLEVET KVALITET 2013
Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 59 Svarprocent: 45% PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? 5 måneders
Læs mereEt godt omdømme begynder indefra
Et godt omdømme begynder indefra Regionshospitalet Regionshospitalet Betydning den vurdering af dom nogen eller resultat noget, af? fx en person eller en institution, som er udbredt i befolkningen eller
Læs mereTal om løn med din medarbejder EN GUIDE TIL LØNSAMTALER FOR DIG SOM ER LEDER I STATEN
Tal om løn med din medarbejder EN GUIDE TIL LØNSAMTALER FOR DIG SOM ER LEDER I STATEN Dialog om løn betaler sig At udmønte individuel løn handler ikke kun om at fordele kroner og øre. Du skal også skabe
Læs merePraktikvejledere ved Socialrådgiveruddannelsen
Gør tanke til handling VIA University College Praktikvejledere ved Socialrådgiveruddannelsen 1 Indholdet i dag Retningslinjer for læringssamtaler Hvad er supervision Opskrift på supervision Spørgsmålstyper
Læs mereEn god behandling begynder med en god dialog
En god behandling begynder med en god dialog En god behandling begynder med en god dialog De fleste af os kender den situation, hvor vi efter en samtale med lægen kommer i tanke om alt det, vi ikke fik
Læs mereVurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad.
Vurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad. Samtalens rammer og indhold I hvor stor grad fik du afklaret samtalens rammer (formål,
Læs mereVelkommen til Dag 2. Fysisk aktivitet hjælper os på vej. Forflytningsvejleder oktober 2015 Sopu Hillerød. Måder vi arbejder på:
Velkommen til Dag 2 Forflytningsvejleder oktober 2015 Sopu Hillerød Fysisk aktivitet hjælper os på vej. Forskning viser en stor sammenhæng mellem fysisk aktivitet og læring uanset alder Aktiviteterne skal
Læs mereEn god behandling begynder med en god dialog
En god behandling begynder med en god dialog På www.hejsundhedsvæsen.dk kan du finde flere eksempler på, hvad du kan spørge om. Du kan også finde inspiration, videoer, redskaber og gode råd fra fra læger,
Læs mereBørnepanel Styrket Indsats november 2016
Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Indhold Introduktion og læsevejledning... 1 Samarbejde mellem skole og døgntilbud... 2 Inklusion i fællesskaber udenfor systemet... 2 Relationsarbejdet mellem barn
Læs mereErfaringer med dialogsamtaler ved klager
Erfaringer med dialogsamtaler ved klager En interviewundersøgelse blandt patienter og personale - kort fortalt Introduktion Undersøgelsen af dialogsamtaler ved klager er en interviewundersøgelse af patienters
Læs mereFrontmedarbejderen. Indhold Definition på service Definition på relationsskabende kommunikation Redskaber til service og relationsskabende dialog
Indhold Definition på service Definition på relationsskabende kommunikation Redskaber til service og relationsskabende dialog Det du gir` får du selv! 1 Definition på service Service er det vi "pakker"
Læs mereVejledning til opfølgning
Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM
Læs merePROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes
Anerkendende kommunikation og Spørgsmålstyper Undervisning i DSR. den 6 oktober 2011 Udviklingskonsulent/ projektleder Anette Nielson Arbejdsmarkedsafdelingen I Region Hovedstaden nson@glo.regionh.dk Mobil
Læs mereHverdagsbekymringer.
Hverdagsbekymringer Hverdagsbekymringer For os kunne de måske se sådan ud: Bare min mand nu ikke bliver syg på ferien. Hvad gør vi så? Jeg er bekymret for mit barn. Bare han nu husker at tage sin medicin.
Læs mereFRI FOR MOBBERI. MOD (Børneord for mod er modig) Ved mod forstår vi: Turde sige fra og stop. Byde sig til. Stå ved det man føler
FRI FOR MOBBERI I børnehuset Skovdalen har vi fokus på børns samspil og fællesskab. Mary Fonden og Red Barnet har udviklet et antimobbe program. Programmet bygger på at mobning blandt børn er de voksnes
Læs mereHurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager
Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt
Læs mereDen gode dialog. En guide til personalet
Den gode dialog En guide til personalet Region Nordjylland ønsker, at dialogens form og indhold medvirker til at genoprette patienternes og de pårørendes tillid til sundhedsvæsenet samt sikrer læring på
Læs mereVEJLEDNING I DEESKALERING
VEJLEDNING I DEESKALERING Indhold Vejledning i deeskalering 5. Udgave, April 2016 Region Sjælland Psykiatrisk Forskningsenhed Lene Lauge Berring, sygeplejerske, cand.cur. lelb@regionsjaelland.dk Illustrationer
Læs mereSamarbejde Værdier for personalet i Dybbølsten Børnehave: Det er værdifuldt at vi samarbejder
amarbejde Værdier for personalet i ybbølsten ørnehave: et er værdifuldt at vi samarbejder viser gensidig respekt accepterer forskelligheder barnet får kendskab til forskellige væremåder og mennesker argumenterer
Læs mereAnerkendelse. Vi møder barnet for det de er, frem for det de kan, har med eller har på.
Anerkendelse I forhold til Børn Vi bruger trivselslinealen, tras, trasmo, sprogvurdering, SMTTE, mindmapping som metode for at møde barnet med et trivsels- og læringsperspektiv. Vi skal være nysgerrige
Læs mereVelkommen til 2. undervisningsdag
Velkommen til 2. undervisningsdag Tættere på elevers læring Et kompetenceudviklingsforløb for skoleledere i Kolding/Haderslev Fredag d. 20. marts 2014 https://ucc.dk/konsulentydelser/ledelse/skolelederforeningentaettere-paa-elevernes-laering
Læs mereHurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager
Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt og ligeværdighed.
Læs mereTræning i kommunikation og konflikthåndtering i Akutafdelingen
Formål Træning i kommunikation og konflikthåndtering i Akutafdelingen Når vi skilles, har I Hørt om grundlæggende vilkår for kommunikation Fået præsenteret forståelser af konflikt og håndtering af samme
Læs mereDet brændende spørgsmål
Det brændende spørgsmål Hvordan har vi trænet personalet på Kolding Sygehus, P3 i en dyb, rummelig og nærværende kommunikation med patienter, pårørende og kollegaer? Med det formål, at patienten, de pårørende
Læs mereInspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG
Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE
Læs mereFeedback, anerkendende kommunikation og den nødvendige samtale
Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Feedback, anerkendende kommunikation
Læs mereVurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad.
Vurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad. Samtalens rammer og indhold I hvor stor grad fik du afklaret samtalens rammer (formål,
Læs mereSådan gennemfører du en god ansættelsessamtale
Sådan gennemfører du en god ansættelsessamtale 27.09.13 En komplet guide til dig, der skal holde ansættelsessamtale. Ved at bruge spørgerammer sikrer du dig, at du får afklaret ansøgerens kompetencer og
Læs mereEvaluering af klinikophold med fokus på hjertelidelser for MedIS og medicinstuderende på 1. semester til
Evaluering af klinikophold med fokus på hjertelidelser for MedIS og medicinstuderende på 1. semester 10.12. 2013 til 13.12. 2013. Antal tilbagemeldinger: 157 ud af 183 mulige 1: Oplevede du, at personalet
Læs mereMentor ordning elev til elev
Mentor ordning elev til elev Hvad er en mentor og en mentee? Mentor er en elev på 2. og 3. år Mentor betyder sparringspartner. En elev, som gerne vil vejlede, dele sin viden og give gode råd til en medelev/mentee.
Læs mereVane 1: Kend dig selv
1 Vane 1: Kend dig selv 2 Selvindsigt er nøglen til kommunikativ kompetence 4 Begrænsende overbevisninger Jeg lærer det aldrig Jeg er en dårlig kommunikator og sådan er det bare Folk lytter ikke, når jeg
Læs mereI patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual
Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,
Læs mereTal om Trivsel. genvej Til Trivsel
Tal om Trivsel genvej Til Trivsel og motivation er i g de hvad sk ber Til at opdage mistrivsel? mistrivsel? Mistrivsel kan være svær at få øje på, når medarbejderne ikke selv henvender sig og fortæller
Læs mereRefleksionsspil for sundhedsprofessionelle
Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle Velkommen til refleksionsspillet om patienters værdige og respektfulde møde med sundhedsvæsenet. Fokus i spillet er, at få en konstruktiv dialog om hvordan sundhedsprofessionelle
Læs mereFokus på det der virker
Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi
Læs mereVelkommen dag 3. Teammøde
Velkommen dag 3 Dagens program indeholder oplæg og drøftelser om Etiske overvejelser Kommunikation Teammøde Sæt Jer sammen med Jeres team og drøft de, for jer vigtigste pointer fra i går Hvad har I brug
Læs mereNår du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn
ner er Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn Når en forælder bliver alvorligt syg, bliver hele familien påvirket. Dette gælder også børnene, som i perioder kan have brug
Læs mereVejledere Greve Skolevæsen
Vejledere Greve Skolevæsen Hold 3 Mosede, Strand, Holmeager, Tune Om vejledningskompetence 2 18. januar 2016 https://ucc.dk/konsulentydelser/ledelse/skoleledelse/ materialer-til-forloeb/greve-kommune Den
Læs mereØVELSER OM TILLID. Det kan ændres, og O2 kan hjælpe ændringerne på vej!
ØVELSER OM TILLID ØVELSER OM TILLID Tillid er afgørende i forholdet til andre mennesker - det er tilliden, der er med til at skabe en god hverdag, hvor samarbejdet og kunden er i centrum. Alligevel er
Læs mereElisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen
Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen KURSETS FORMÅL er at styrke dig i at bruge dig selv bedst muligt, når du kommunikerer på din arbejdsplads. Med nærvær og effektivitet. Du arbejder med din
Læs mereVelkommen til 2. undervisningsdag
Velkommen til 2. undervisningsdag Tættere på elevers læring Et kompetenceudviklingsforløb for skoleledere i Glostrup/Albertslund Torsdag d. 22. januar 2014 https://ucc.dk/konsulentydelser/ledelse/skolelederforeningentaettere-paa-elevernes-laering
Læs mereHvis din hest er død - så stå af
Roller Individuel øvelse 1. Hvilke roller har du på arbejdet? Jeg er den: 2. Hvilken rolle er du mest træt af, og hvorfor? 3. Er der roller, du føler, du er blevet påduttet af andre? 4. Hvilke roller sætter
Læs merePATIENTOPLEVET KVALITET 2013
Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 74 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 57% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?
Læs mereVærdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.
Værdigrundlag I vores pædagogiske arbejde må fundamentet være et fælles værdigrundlag, et sæt af værdier som vi sammen har diskuteret, formuleret og derfor alle kan stå inde for. Det er værdier, som vi
Læs mereLighed i sundhed Den styrkende samtale empowerment i kommunikationen Jordemoderforeningens medlemsmøde, Nyborg, 7. oktober 2013
Lighed i sundhed Den styrkende samtale empowerment i kommunikationen Jordemoderforeningens medlemsmøde, Nyborg, 7. oktober 2013 Underviser: Annegrethe Nielsen, cand.mag., ph.d., underviser ved jordemoderuddannelsen,
Læs mereOMMUNIKATIONS. OLITIK Bispebjerg Hospital
OMMUNIKATIONS OLITIK Bispebjerg Hospital B I S P E B J E R GH O S P I T A L 1 K O M M U N I K A T I O N S P O L I T I K 2005 OMMUNIKATIONS OLITIK 3 Forord 4 Generelle principper for kommunikation på Bispebjerg
Læs mereRÅDGIVNING. Gode råd om den vanskelige samtale
RÅDGIVNING Gode råd om den vanskelige samtale Indhold Hvad er en vanskelig samtale? 3 Hvorfor afholde den vanskelige samtale? 4 Hvorfor bliver samtalen vanskelig? 4 Forberedelse af den vanskelige samtale
Læs mereKommunikation dialog og svære samtaler
Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan
Læs mereAt være pårørende til en kræftpatient
Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler At være pårørende til en kræftpatient Line Lund, Ph.D., cand.scient.san.publ. Mogens Grønvold, MD, Ph.D., DrMedSci Lone Ross Nylandsted, MD, Ph.D. Program Baggrund
Læs mereIntroduktion til refleksionskort
Hospitaler Introduktion til refleksionskort VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet Hvorfor skal man inddrage brugerne? Patienters og pårørendes viden om sygdom, hverdagsliv og behandlingsforløb
Læs mereEvaluering af klinikophold med fokus på respirationslidelser for MedIS og medicinstuderende på 1. semester til
Evaluering af klinikophold med fokus på respirationslidelser for MedIS og medicinstuderende på 1. semester 26.11. 2013 til 29.11. 2013. Antal tilbagemeldinger: 177 ud af 185 mulige 1: Havde du problemer
Læs mereHvor var det nu vi kom fra?
Hvor var det nu vi kom fra? Korte møder: Sidste gang arbejdede vi med den professionelle samtale samtalens faser og spørgeteknik. Hvilke refleksioner har det givet dig efterfølgende? Har du anvendt nogen
Læs mereEvaluering af klinikophold med fokus på infektioner for medicinstuderende og MedIS på 5. semester til
Evaluering af klinikophold med fokus på infektioner for medicinstuderende og MedIS på 5. semester 15.09.17 til 21.09.17 Antal tilbagemeldinger: 150 ud af 165 mulige 1: Oplevede du, at personalet i klinikken
Læs mereMarte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.
Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan
Læs mereBørnesyn og nyttig viden om pædagogik
Børnesyn og nyttig viden om pædagogik I Daginstitution Langmark (Uddybelse af folderen kan læses i den pædagogiske læreplan) Udarbejdet 2017 Børnesyn i Langmark Alle børn i daginstitution Langmark skal
Læs mereFå en dialog om din klage
Få en dialog om din klage Patienter og personale overvejende positive, viser undersøgelser af det nye tilbud om en samtale Af Karen Stage Fritsen og Line Holm Jensen Siden 1. januar 2011 har patienter,
Læs mereDet, jeg hører dig sige, er Er det rigtigt forstået, at Vi har nu været omkring de her emner, og der, hvor vi står nu, er
I Netwerks lærervejledning kan du læse om forberedelse, refleksioner og tilgange til den første indledende samtale med en elev. Dette dokument er et supplement til lærervejledningen, og giver dig nogle
Læs mereCOACHING. SD Supervision, Coaching, Mentorskab. Elsebet Gjetting Cand.comm. 8. september 2015
COACHING SD Supervision, Coaching, Mentorskab Elsebet Gjetting Cand.comm. 8. september 2015 Dagens mål er at nå Hvad er coaching? Menneskesyn & Holdninger & Principper Udvalgte metoder? o GROW-modellen,
Læs mereVelkommen. Observationer som kvalitetsudvikling" Udviklingsforløb i Hørsholm Kommune
Velkommen Observationer som kvalitetsudvikling" Udviklingsforløb i Hørsholm Kommune https://ucc.dk/konsulentydelser/skraeddersyedeforloeb/materialer-til-forloeb/hoersholm-kommune/ Den gode undervisning
Læs mereDer er 3 niveauer for lytning:
Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.
Læs mereBilag 1 - Aktivitetsbarometret
Bilag 1 - Aktivitetsbarometret Bilag 2: Vejledning til observatører i brug af Aktivitetsbarometret Bilag 4 - Supplerende vejledning til kodning af patientdeltagelse Patienten stiller spørgsmål om sin
Læs mereSpilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:
Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder
Læs mereDarum skole 12. august. Kommunikation - og en coachende tilgang. Lære om - og træne kommunikation, der gør en forskel
Darum skole 12. august Kommunikation - og en coachende tilgang Lære om - og træne kommunikation, der gør en forskel Charlotte Christensen Selvstændig: CC-lotus.dk Proceskonsulent & underviser Mastercoach,
Læs mereDagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper
Læs mereDONORBARN I SKOLE. Inspiration til forældre. Storkklinik og European Sperm Bank
DONORBARN I SKOLE Inspiration til forældre KÆRE FORÆLDER Vi ønsker med dette materiale at give inspiration til dig, som har et donorbarn, der starter i skole. Mangfoldigheden i familier med donorbørn er
Læs mereDet pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.
Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Arbejdsgrundlaget består af fem afsnit: Indledning, Leg og venskaber, Indflydelse, rammer og regler, Medarbejdernes betydning/rolle og Forældresamarbejde
Læs mereALBERG & THYGESEN COACHUDDANNELSEN. K a l u n d b o r g K o m m u n e
ALBERG & THYGESEN COACHUDDANNELSEN K a l u n d b o r g K o m m u n e 2 0 1 5 Undervisningen TEORI + COACHING I PRAKSIS REFLEKSION EGEN TILSTAND KONSTRUKTIV FEEDBACK Definitionen Coaching er en udforskende
Læs mere