Pædagoguddannelsen Peter Sabroe. Navn: Cristina M. Rønfeldt. Prøve nr. 07E-5-DKK43. Fag: DKK. Hold: 07E1A. Sidder i alt: 13.

Transkript

1 Pædagoguddannelsen Peter Sabroe Navn: Cristina M. Rønfeldt Prøve nr. 07E-5-DKK43 Fag: DKK : 07E1A Sidder i alt: 13 Anslag: Dato:

2 07E-5-DKK-43 07E1A Side 2 af DKK Pædagoguddannelsen Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2 Som kræver et mål med denne opgave 3 3 Og en metode 4 4. Kultur, kan det defineres? 4 5. Børnekultur eller børns kultur? Forskelle! Børnekulturbegrebet Børns kultur 7 6. Æstetikken skal forklares 7 Med sine underpunkter: 6.1. Æstetiske læreprocesser Æstetisk virksomhed 9 7. Kort beskrivelse af festugen på Peter Sabroe Hvad er målet med festugen på Peter Sabroe Teori og empirisk forklaring Oplæg til mundtlig eksamen Litteraturliste 13 2

3 07E-5-DKK-43 07E1A Side 3 af DKK Pædagoguddannelsen 1. Indledning. Peter Sabroe seminariet har en lang historie bag sig(siden 1991) som medskaber af festuge projekter. I tæt samarbejde med den officielle Århus Festuge samt andre samarbejdspartnere fra byen, (f.eks. Teko skolen og Tekniske skole), skaber studerende fra 4-5 semester, en sammenhængende projekt som en kultur oplevelse for sine borgere. I år har studerende været medskaber i festuprojektet med forskellige arrangementer inden for det overordnet tema, "Fremtiden er nær". Den æstetiske læreproces, som efter min mening er der centrale formål med festugen, har noget egentlig formål i uddannelsessystemet? Er det overhovedet tale om en læreproces eller er det blot æstetiske aktiviteter? Kan vi bruge begrebet til noget i et didaktisk og pædagogisk perspektiv? I denne opgave vil der blive set på nogle af DKK s kompetencemål: - planlægge, udføre, dokumentere og evaluere pædagogiske og æstetiske processer hos børn. CKF: Æstetiske læreprocessers dannelsesmæssige og kulturelle betydning. 2. Mål Derfor vil jeg nærmere undersøge: Hvad er meningen med festugen og dens æstetiske udtryk. 3

4 07E-5-DKK-43 07E1A Side 4 af DKK Pædagoguddannelsen 3. Metode. Jeg har i denne opgave valgt at forholde mig til begrebet æstetisk læreproces igennem den æstetiske virksomhed, som det er fremført i bogen; Æstetik og læring grundbog om æstetiske læreprocesser, af Austring & Sørensen, 2006 For at belyse kultur begrebet, vil jeg bruge Eva Gulløv s definition sammenlignet med et citat fra Kultur kurser.dk Eftersom vi studerende, igennem den æstetiske virksomhed har skabt et kultur for børn, vil jeg beskrive hvad børnekultur er, og her vil jeg bruge bogen Børnekultur; Hvilke børn? Hvilke kultur? set med Jan Kampmanns optik. Beth Junker beskæftigelse indenfor børnekulturel forskning giver meget detaljerede definition af hvad børns kultur er samt Gitte Ballings formidlings af begrebet i pjecen: Fortælling mellem børnekultur og børns kultur. Æstetik begrebet, ud over Bennyé Austring og Merete Sørensen s definition på hvad æstetik er, vil jeg også belyse emnet set med Sussane Ringsted og Jesper Froda s optik. I underpunktet æstetik virksomhed, der vil være relevant for denne begrebsbeskrivelse at bruge Malcom Ross s teori om impuls som er estetisk virksomheds drivkraft. Til sidst, under den empiriske del, for at komme tættere på svaret af mit mål, vil jeg bruge studieordningen, samt nogle artikler samling af lektor på PSS Ole Bjørn. 4. Kultur; Kan defineres? Kulturbegrebet kan pege fremad mod dannelsens resultat: det kultiverede menneske. Men det kan også vise bagud, tilbage mod rødder og identitet. Her er en citat som kan definere kulturen på 4 linier! Kultur handler om de betingelser, man vokser op under men det handler også om, hvem man selv synes man er, og om hvordan man bliver mødt af andre mennesker. Kultur er alt det, vi lærer igennem 4

5 07E-5-DKK-43 07E1A Side 5 af DKK Pædagoguddannelsen opdragelse og socialisering men også det, der gør, at vi kan forholde os kritisk til det kulturelle fællesskab, vi er en del af. Det er sådan, ny kultur og nye kulturer opstår. 1 Men en teoretisk og antropologisk belysning af hvad blandt andet kultur er, giver Eva Gulløv (mag. scient. og ph.d. i antropologi, f. 1967) Kultur er ikke noget givet eller entydigt, men noget der konstrueres, vedligeholdes, reproduceres eller fornægtes, og der er disse sociale processer, hvori viden og betydning skabes eller overføres, som er kulturanalysernes genstandsfelt. ( Tufte, Kampmann &, Hassel 2003; 37) Dvs. at både mennesker og kulturer er hele tiden under udvikling, og derfor er det vigtigt at pointere, at kultur ikke er en statisk og uforanderlig størrelse. Der findes mange definitioner om kultur, de ovnegivne beskrivelser er kun en lille udpluk og derfor kulturbegrebet i en forståelsesramme som beskrives som the whole way of life skal altså ses i et hverdagslivsperspektiv. Kulturbegrebet er altså et subjektivt begreb, som i sin grundsubstans er kontekstbestemt i forhold til det omgivne samfund og den givne historiske periode. 5. Børnekultur eller børns kultur! 5.1. Børnekultur hvordan kan det defineres? Børnekultur er en særlig optik til at indfange det der sker mellem børn og samfund, mellem børn og voksne og imellem børn. Børnekultur bestemmes almindeligvis som tre forskellige, men sammenhængende områder ifølge Jan Kampmann (professor i barndomsforskning f. 1954): Kultur for børn: dannelse som mål og bygger på et enhedskulturelt syn. De referer til kendte kulturinstitutioner og produkter. F.eks. kommercielle tilbud (tv, video, computerspil) eller børnelitteratur og teater

6 07E-5-DKK-43 07E1A Side 6 af DKK Pædagoguddannelsen Kultur med børn: voksne og børn involveres og inddrages i udøvelsen af kulturelle handlinger ud fra en fælles interesse og motivation.(f.eks. teater, musik, sport) Kultur af børn: den konstante proces og udtryksformer børn overfører og nyskaber i deres egne netværk, uden indblanding fra voksne. (f.eks. rollelege, fortællinger, kropslige udtryk) (Tufte, Kampmann &, Hassel 2001: 53) Hvert område er et selvstændigt område, men samtidig er der en gennemgående relation mellem de 3 områder, de voksne. Børnekulturbegrebet åbner for det æstetiskes betydning i børns kultur i hverdagen Børns kultur. Børns kultur eller børns egen kultur, er hele kulturens centralnerve. Der er de kulturelle udtryk som opstå børn imellem uden indblanding fra voksne. Det kan være selvopfundne lege, fortællinger, sange, mm. som opstå spontant og ligger uden for en formålsorienteret optik. Denne form for kultur stilles lige med legekultur begrebet. Som sagt, legen opstå spontant, dvs. at legekulturen udspiller sig oftest uden for de voksnes projekter og formidles børn imellem. (Balling 2006; 44-45) Beth Juncker (lektor i børnekultur f. 1947) skrev om børns kultur: Børns kultur dækker over det blik og de udtryksformer de tager i brug i hverdagen for at skabe mening her og nu. Der kommer mening og betydning, men sjældent produkter ud af de processer, børn sætter gang i. (Junker ) Dvs. at det væsentligt aspekt ved børns kultur er at den er ikke produktafhængig, men situationsafhængig. Selve processen og det der skete, mens det blev til. Processer der skaber mening og betydning, viden i æstetisk-symbolsk form. 6

7 07E-5-DKK-43 07E1A Side 7 af DKK Pædagoguddannelsen Dette bliver bekræftet og beskrevet af Gitte Balling (Ph.d.-stipendiat f. 1966) under en anden form: Legekulturen afhænger fundamentalt af børnenes deltagelse og udøvelse og berør på deres tilegnelse af færdigheder mht. udtryksformer, æstetiske teknikker, organisationsformer, iscenesættelse og performance (Balling 2006; 46) 6. Hvad er æstetik? De pædagogiske aspekter som opdragelse, udvikling, socialisation og dannelse vil altid være grundvilkår i pædagogisk arbejde, men det er essentielt, at man går æstetisk til værks med æstetisk arbejde. En definition på æstetik findes i dansk ordbog: Det at noget er udformet så det er smukt og behageligt for sanserne. Det filosofiske studium af det skønne i kunst og natur. (Politikens danskordbog 2000) Men Bennyé Austring & Merete Sørensen give en teoretisk bud på en nutidig definition af æstetik begrebet: Æstetik er en sanselig symbolsk form, der rummer en fortolkning af os selv og verden, og som kan kommunikerer fra, til og om følelser. (Austring & Sørensen 2006; 68) Ud fra denne definition, anvender æstetikken sanselige symbolske former til at fortolke vores oplevelser og kommunikere om os selv og verden. Men hvem kan definere hvad, som smukt? Her i 2009 er der stor forskel på hvad nogle mennesker syntes er smukt, skønt eller æstetisk. Hvis der ses nærmere på det faglig tale hvad der bliver skrevet om æstetik, menes der at det gamle græske æstetik begreb, ikke er det samme i dag. I den gamle græske filosofi betød ordet æstetik den kundskab, man får gennem sanser og følelser, der betød læren om det skønne. (ibid. s.12) Efter som begrebet i dag også rummer det ulækre, modbydelige og hæslige, er æstetik ikke kun det skønne, men også det uharmoniske og konfliktfyldte. I dag et det kunstens 7

8 07E-5-DKK-43 07E1A Side 8 af DKK Pædagoguddannelsen relation til virkeligheden, der stadigvæk er en oplevelse der involverer sanserne. (Ringsted & Froda: 17) Æstetik i det daglige tale er karakteristik for: Det skønne og harmoniske Smag (hverdagsæstetik) Erkendelse gennem sanserne (Austring & Sørensen 2006; 44) I forbindelse med festugeprojektet og de æstetiske udtryk der ligger bag konceptet, vil der blive undersøgt begreberne så som æstetiske læreprocesser og æstetisk virksomhed Æstetiske læreprocesser. Begreber som æstetisk oplevelse, æstetisk dannelse, æstetisk virksomhed og æstetisk kommunikation er blot et lille udvalg af de begreber man finder under det moderne hovedbegreb æstetisk læreproces. Forskellige teoretikere har en fælles kvalificeret bud på en definition af en æstetiske læreproces i den senmorderne tid: En æstetisk læreproces er en læringsmåde, hvorved man via æstetisk mediering omsætter sine indtryk af verden til æstetisk formudtryk for herigennem at kunne reflektere og kommunikere om sig selv og verden.(ibid. s.107) Den æstetiske læreproces er netop karakteriseret ved, at hele vores vidensbank åbnes, bearbejdes og udtrykkes igennem æstetisk virksomhed, der netop taler til og igennem følelserne. Når æstetiske læreprocesser igangsættes kan dette skema overskueligere den æstetiske læreproces. Grundmodel for igangsættelse af æstetiske læreprocesser (ibid. s.179) 1.Impuls Her indsamles eller skabes indtryk af en art, der Empirisk læring kan motivere deltagerne til at udtrykke sig. 2. Optakt Her skabes at fælles fokus, en stemthed, som udgangspunkt for den skabende proces. 3. Eksperiment I denne fase øves der og laves skitser og foreløbige formudtryk. 4. Udveksling Midtvejs fremlægges skitserne internt i gruppen til Æstetisk læring 8

9 07E-5-DKK-43 07E1A Side 9 af DKK Pædagoguddannelsen gensidig inspiration. 5. Fordybelse Her skabes efterhånden de færdige produkter i en fokuseret medieringsproces. 6. Præsentation Produkterne præsenteres for og kommunikerer med et eksternt publikum. 7. Evaluering Til sidst udtrykker deltagerne sig æstetisk og Diskursiv læring /eller diskursivt om proces og produkt. De tre læringsmåder skal ses som lige essentielle for den menneskelige socialisering, hvor vi bevæger os fra den empiriske til den æstetiske og til slut til den diskursive. De kan virke i ren form hver for sig, men de vil oftest gensidigt supplere hinanden. 1. Den empiriske læringsmåde (det kropslig og direkte sanselige erfarede). Denne læringsmåde udvikles igennem det direkte sansede møde med verden. 2. Den æstetiske læringsmåde (indtryk til medierede udtryk). Under denne læringsmåde anvendes æstetisk-symbolsk form til at bearbejde og kommunikere om vores oplevelse af verden. 3. Den diskursive læringsmåde (det analytiske). Her anvendes diskursiv symbol- dannelse som fortolknings- og formidlingsredskab.(ibid.s.84-86) 6.2. Æstetisk virksomhed Igennem æstetisk virksomhed eller æstetisk produktion kan vi kommunikere via personlige æstetiske udtryk, der er sanselig og taler fra følelser til følelser.(ibid. S.69) Dvs. at æstetisk virksomhed baseres på sanser, oplevelser og følelser, og involverer aktørerne personligt. En interessant model af den æstetiske virksomhed, bliver tegnet af dramapædagog Malcom Ross. Han påstå at drivkraften til den æstetiske virksomhed er impulsen. Men for at impulsen kan udtrykkes/ bearbejdes, skal de følgende elementer være til stede: legen (som central for æstetisk virksomhed) sanserne (som grundlæggende for følelsesmæssige indtryk) fantasi/ indre billeder (personlige betydningsfulde følelser) media (æstetiske udtryk) håndværksmæssig kunnen (med det kan man beherske media) 9

10 07E-5-DKK-43 07E1A Side 10 af DKK Pædagoguddannelsen Han fremhæver, at følelsesintelligensen primært bliver udviklet gennem æstetisk virksomhed, fordi man her har mulighed for at udtrykke og bearbejde sine følelser samt spejle dem i andres reaktioner. (Ringsted & Froda 2001: 20-21) Kort sagt om det æstetiske virksomhed er, at udtrykke følelser og tanker via forskellige udtryksformer, har stort betydning for evnen til at forstå sig selv, andre og omverden. 7. Peter Sabroe s fetsuge. I år bliver Peter Sabroe Seminariet (PSS) igen et festugested for børn, og kaster sig ud i Festugen som børnekulturel aktør med et bud på årets tema - Om lidt er det fremtid. De ca. 250 aktører skaber fire forskellige tolkninger gennem teater, musik, dans, leg, stump, scenografi, kostumer og elektroniske udtryksformer. Midt i festugen afvikles fire forskellige børneevents. Børn og barnlige forældre, børnehaver, dagplejere, SFO er og skoleklasser som deltager i forestillingerne og det er gratis. Aldersgruppen var 3-12 år. Ud af de fire teaterstykke som bliver skabt under det overordnet tema, blev jeg medskaber af Skrot Op stykket som foregik i hallen. Skrot Op tema handlede om affald og genbrug i børnehøjde, og der blev fremstillet i et fremtidigt perspektiv for 6-9 årige. 8. Hvad er målet med festugen og dets æstetiske udtryksformer? Efter en grundig research omkring festugen og dets mål, så stå der i studieordningen bl.a.: -inden for et givet tema, tid og sted medvirker i præsentationen af og sætter sine spor i en kulturproduktion, -selvstændigt og i samarbejde med andre gennem indøvelse, oplevelse og erfaring erhverver sig arbejdsmetoder og færdigheder i afviklingen af kulturproduktioner i pædagogisk arbejde,..- undervejs og i efterfølgende studieperioder reflekterer over festugeprojektets særlige læringsformer af æstetisk og organisatorisk karakter og sammenholder dem med andre typer af læring i studiet. De må være noget mere end det! 10

11 07E-5-DKK-43 07E1A Side 11 af DKK Pædagoguddannelsen Som en samling af artiklerne, henvist som kilder, materialer som har fået midt i Festugens proces fra seminariets underviser og min egen erfaring med dette projekt, kom jeg til følgende konklusion: Ud over at projektet rent socialt ryster årgangene godt sammen, får de studerende også respekt for hinandens forskellighed. Både den store indsats og den lille detalje bliver vigtig i helheden. Vi lærer om at være afhængige af hinanden. For at stykket kan fungere, er der udover skuespillerne en hel masse mere usynlige roller, som er uundværlige. Ole Bjørn, lektor på PSS, udtaler sig i en artikel om mål med disse kultur- og festuprojekter: 1. At bruge det studerendes erfaring og kompetencer til et æstetisk produkt. 2. At de studerende får et kendskab til og deltager i organiseringen af et projekt, så de får viden og erfaringer, der kan overføres til andre større eller mindre projekter. 3. At de studerende kommunikerer med en bestemt målgruppe direkte eller indirekte, og derved får det pædagogiske aspekt og viden om netop den målgruppes tanker, ønsker og fantasi Teori og empirisk forklaring For studerende som aktører er festugen en dobbelt læreproces; 1. opfører en kreativ forestilling, hvor manuskriptet bliver skrevet og formet undervejs, 2. bliver klogere på selve processen, og egne udvikling. (Drama & Teater 06/2008: 19) Igennem disse æstetiske læreprocesser i undervisningen, som foregår i et sammenspil med en udvalgt målgruppe der fører til refleksion og handling. Det er en vigtig pointe indenfor pædagogisk fag i arbejdet med mennesker. Denne type undervisning, kalder Ole Bjørn for Virkelighedsnær undervisning

12 07E-5-DKK-43 07E1A Side 12 af DKK Pædagoguddannelsen Men hoved pointen i opførelsen af drama stykket på seminariet var at synliggør børn og unges kultur og lave noget med og for dem i festugen. Den kommende pædagog, efter så en omfattende og måske enestående projekt af denne størrelse i ens liv, må forstå hvilken betydning det har, at både det æstetiske og det pædagogiske er til stede. Hvad skal højest prioriteres, processen eller produktet!? Kunstneriske oplevelser (æstetiske læreproces), lagrer sig som følelser og intuitive instinkter, der fører til refleksioner med krop, sanser og intellekt. Såvel de pædagogiske som de kunstneriske oplevelser giver mulighed for indlevelse og fordybelse i andres og eget liv. 4 Med disse evner i bagagen, kan vi opnå empati og tilstedeværelse i nuet. Disse kompetencer er en absolut forudsætning i det pædagogiske arbejde. Festuge forløb, ud over det æstetiske og undervisnings del, har også et praktisk sigte, som træner de studerende i at tænke anderledes i dagligdagen. Udvikler evnen til at fortælle historier her og nu med eller for de børn der er i institutionen, improvisere sig ud af en konflikt, stå frem på et forældremøde, arrangere en fest. F.eks. den spontane pædagog kan være kreativ og reagere hurtigt i en leg eller aktivitet for at improvisere. Ud over det, i denne proces er de studerende i et læringsrum, hvor de formidler anvendelse af udtryk inden for aktivitets- og kulturfaglighedens æstetiske muligheder. Enhver forestilling er singulær, den kan ikke som film spilles igen og igen. Dette her og nu, dette obligatoriske nærvær i tid og rum gør performance enestående som multiæstetisk kunstart. 5 Derfor er teaterarbejdet også en øvelse i at være lydhør. På scenen får skuespillerne hele tiden kommentarer fra børnene, og for at samspillet skal fungere, kræver det, at skuespillerne hurtigt og spontant kan reagere

13 07E-5-DKK-43 07E1A Side 13 af DKK Pædagoguddannelsen 10. Oplæg til mundtlig eksamen. Igennem denne opgave har jeg belyst kulturelle og æstetiske perspektiver i forhold til festugeprojektet. Der er kun ridset en lille og overfladiske teoretisk belysning at den kan næppe hænge sammen. Med afsæt i disse æstetiske (æstetisk virksomhed og læreprocesser) og kulturelle (kultur for, med og af børn) begreber, vil jeg får de sidste brikker på plads til dette lille puslespil til den mundtlige redegørelse. 11. Litteraturliste: Pjecer Balling, Gitte 2006 Fortælling mellem børnekultur og børns kultur. Fortælling som formidlingsform for 3-6 årige. Udgivet af Børnekulturens Netværk & Center for Kulturpolitiske Studier. Drama & Teater i undervisningen udgivet i juni 2008, Danmarks Dramalærerforening Bøger Politikens Forlag (2000) Politikens Danskordbog 1.udgave, 1.oplag Ringsted Suzanne og Froda Jesper (2001) Plant et værksted Grundbog om æstetisk-skabende virksomhed Hans Reitzels Forlag 2. udgave. Tufte Birgitte, Kampmann Jan, Hassel Monica (2003) Børnekultur Et begreb i bevægelse Akademisk forlag 1. udgave, 1. oplag. Tufte Birgitte, Kampmann Jan, Junker Beth (2001) Børnekultur; Hvilke børn? Og hvis kultur? Akademisk forlag 1. udgave D. Austring Bennyé & Sørensen Merete (2006) Æstetik og læring - grundbog om æstetiske læreprocesser Hans Reitzels Forlag 1. udgave, 1. oplag. Juncker Beth(1998) Når Barndom bliver kultur om børnekulturel æstetik. Forlaget Forum, 1. udgave, 1. oplag. 13

14 07E-5-DKK-43 07E1A Side 14 af DKK Pædagoguddannelsen Online dokument 1. KULTURKURSER.dk er et samarbejde mellem Københavns Universitet, Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene og Nationalmuseet, artikel fundet d Kulturprojekter i Pædagoguddannelsen, forfatter Ole Bjørn, lektor i Drama & Teater. Dokument fundet d