1. Ledelsesinformation i det fælles kvalitetssystem Fra uddannelserne til direktion og bestyrelse

Transkript

1 Notat Afdeling/enhed Ledelsessekretariatet Oprettelsesdato 23-okt-2013 Udarbejdet af OLSJ Journalnummer Dokumentnavn Ledelsesinformation i det fælles kvalitetssystem.docx Dokumentnummer 1. Ledelsesinformation i det fælles kvalitetssystem Fra uddannelserne til direktion og bestyrelse Professionshøjskolens topledelse skal have et overordnet kendskab til uddannelserne/afdelingernes kvalitet. Det har to funktioner: for det første er ledelsen som ansvarlig nødt til at være sikker på, at kvaliteten er tilfredsstillende. For det andet giver denne viden om uddannelserne indsigt i uddannelserne og dermed input til eventuelle le nye tiltag. Ledelsesinformationen produceres i form af et sæt kvantitative og kvalitative nøgleindikatorer. Bagved ligger følgende tankegang om et flow fra den studerende ansøger om opta- gelse, til hun virker i professionen: Figur 1 Input Proces Output Outcome Antal og andel 1. prioritets ansøgninger* De studerendes vurdering af uddannelsen Kvalitet af bacheloropgaver* Aftagervurdering af dimittender Gennemsnitlig adgangskvotient * Gennemførelse Samarbejde om vidensaktiviteter Dimittenders oplevelse af uddannelsen Inddragelse af de studerende Implementering af studieaktivi- tets-modellen Medarbejdere med phdkompetencer* Medarbejdernes produktion af vidensprodukter* Indikatorer markeret med * sammenlignes med resultater fra udbudssteder udenfor UCL. Lyserød = opgøres af ledelsessekretariatet. side 1/7

2 Blå = allerede i det fælles kvalitetssystem/dfk Grøn = skal indflettes i DFK Rød = 1 2 års implementeringshorisont og derefter indflettes i DFK Ledelsessekretariatet samler årligt resultaterne af indikatorerne, og studierektorerne drøfter dem med direktionen. Drøftelsen kvalificeres af en sammenligning af udvalgte resultater med tilsvarende uddannelser fra andre professionshøjskoler. På denne måde kan det belyses, om UCL-resultater er en del af nationale bevægelser. Uddannelsernes resultater samles i en opgørelse til bestyrelsen, som desuden hvert år modtager en dybere præsentation af to uddannelser/chefområder i en fire årig cyklus. Modellens begrænsninger Indikatorerne giver væsentlig viden om uddannelserne. Grundideen i udvælgelsen er, at hvis det går godt på disse områder, så fungerer mange bagvedliggende processer også godt. Indikatorerne ses som tegn på kvalitet. Uddannelsernes virkelighed er selvfølgelig meget mere kompleks end indikatorerne umiddelbart angiver: hvad giver egentlig kvalitet, og hvordan kan man registrere den? Kvalitet forstås som en ønsket tilstand nogle mål. Det er klart, at hvis man bedre vil forstå resulta- terne, så skal man dykke ned i uddannelsernes øvrige dokumentation. Studierektorerne og uddannelsescheferne har denne indsigt. I det følgende beskrives de udvalgte indikatorer. Input Antal og andel 1. prioritets ansøgninger Det antages, at uddannelsernes markedsandel er et tegn på deres popularitet. Antallet af 1. prioritetsansøgninger og deres relative andel på landsplan opgøres primo august for alle uddannelser af ledelsessekretariatet. Data hentes fra Den Koordinerede Tilmelding. Gennemsnitlig adgangskvotient De studerendes karakterer fra deres adgangsgivende uddannelse er et udtryk for deres teoretiske forudsætninger for at tage en videregående uddannelse. Høje karakterer giver ikke nødvendigvis en bedre læring, men det antages, at det er medvirkende. Uddannelsernes nes gennemsnitlige adgangskvotienter for kvote 1 optagede opgøres af ledelsessekreta- riatet for hvert udbudssted ud fra data fra SIS. Proces De studerendes vurdering af deres uddannelse De studerende er på den ene side brugere af uddannelsernes tilbud. På den anden side er side 2/7

3 de i høj grad medskabere af tilbuddenes kvalitet og egen læring. Det er vigtigt for læringen, at de studerende oplever: Der er et godt studiemiljø Undervisernes facilitering af læreprocesser fungerer hensigtsmæssigt Det fysiske miljø er sikkert og inspirerende At de er medskabere af deres studieaktiviteter Disse forhold klarlægges i forbindelse med Stud_Puls-undersøgelsen. Stud_Puls opgøres i omvendt tilfredshed. Det er oplevelse af personlig belastning på områderne. Høj gennemsnitsscore score er således manges oplevelse af stor belastning og dermed utilfredshed og omvendt. Når Stud_Puls implementeringen er godt på vej indlægges fælles spørgsmål om, hvordan de bruger deres undervisningstid ud fra studieaktivitetsmodellen. Gennemførelse Der er typisk et betydeligt frafald på en uddannelses 1. og 2. semester. Derefter bør frafald (afbrud) være begrænset. I forhold til alle de oprindelig optagne (pr det oprindelige år) opgør Ledelsessekretariatet hvert år i september for hvert udbudssted: a) andelen af studerende, der færdiggjorde uddannelsen på normeret tid, og b) andelen der fortsat er indskrevne. De fortsat indskrevne er de oprindeligt ind- skrevne fratrukket dimittender og frafaldne. Metoden er fra akkrediteringskriterierne. Inddragelse af de studerende De studerende inddrages i beslutninger om deres uddannelse, der involverer dem som gruppe. Medindflydelse giver medejerskab og engagement i uddannelsen og ruster til at tage medansvar i en fremtidig ansættelse i professionen. Via det fælles kvalitetssystem har uddannelsen en procedure for involvering af studerende. Mindst hvert 3. år evalueres proceduren med de studerende og eventuelle handletiltag implementeres. Implementering af studieaktivitetsmodellen Modellen lægger op til, at de studerende i høj grad er medskabere af deres læring. Undervi- serne faciliterer læreprocesser. Implementering af modellen vurderes således: 2012: pædagoguddannelsens aktiviteter er beskrevet ud fra modellen og offentliguddannelsernes læringsforløb er beskrevet og planlagt ud fra modellens gjort 2013: alle kategorier for aktiviteter side 3/7

4 Kvalitetsområde 5 i det fælles kvalitetssystem samler op på skiftende fokusområder. Grunduddannelsesteamet arbejder på en model til monitorering af fremdrift ft i implementering. Det kan overvejes i forbindelse med Stud_Puls at undersøge, om de studerende bruger en væsentlig del af deres studietid på aktiviteter a) de selv eller andre studerende har initieret og b) aktiviteter initieret af underviseren men uden hendes tilstedeværelse. Medarbejdere med ph.d. kompetencer Medarbejdernes kompetencer er centrale for, at de studerendes læring rettes mere mod vidensproduktion. Det fremmes ved at flere undervisere har ph.d. kompetencer. Ledelsessekretariatet indhenter fra personaleafdelingen antal medarbejdere med fuldført og igangværende ph.d. forløb. Medarbejdernes produktion af vidensprodukter Det er vigtigt, at undervisningen er baseret på undervisernes nye viden om forskning og udvikling både om professionerne og professionsuddannelserne. Den viden får under- viserne bedst ved selv at deltage i vidensskabende processer. Ledelsessekretariatet opgør antal årlige skriftlige vidensprodukter oprettet i UC-viden. Det forventes, Uddannelsesministeriet og sektoren aftaler, at for 2013 fordeles produkterne på skriftlige produkter og forsknings & udviklingsprojekter. Output Kvalitet af bacheloropgaver Bacheloropgaven er de studerendes svendestykke og et tegn på, hvad den studerende har fået ud af det samlede læringsforløb. Det må forventes, at studerende, der tager af- sæt i en aftale med professionen, klarer sig bedre. a)gennemsnittet af karakterer fra årets bacheloreksamener opgøres af uddannelserne og sam- menlignes med de foregående år og b) Andel af opgaver med en problemstilling som tager afsæt i en konkret aftale mellem den studerende og en offentlig eller privat virksomhed opgøres og sammenlignes med de foregående år. I udviklingskontrakten har UCL som ambition, at 80 % af de studerende i gennemsnit på tværs af uddannelserne har sådan en aftale. b) afventer national udvikling af UC Viden. side 4/7

5 Uddannelsernes samarbejder om vidensaktiviteter Samarbejdet skaber synergi mellem opgaveområderne grunduddannelse, vidensproduker grundlæggende et tion og videreuddannelse. Et samarbejde i denne sammenhæng frivilligt konkret samarbejde mellem to eller flere interessenter med fokus på organisato- risk læring. Det er såvel organisatorisk forankret som konkret udmøntet i løsning af ker- neopgaver for alle interessenter. Et samarbejde er som minimum en aftale med konkreerfølgende er helt eller delvist opfyldt. Aftalen kobler mellem mindst to af de tre opgaveområder og er indgået på te mål, der efterfølgende ledelsesniveau. Uddannelserne opgør deres konkrete samarbejder om vidensaktiviteter som en del af afrapporte- ringen i det fælles kvalitetssystem. Outcome Dimittenders oplevelse af uddannelsen Dimittenderne har et tilbageskuende blik på uddannelsen, som de holder op mod deres virkelighed i professionen: er det de rette kompetencer, jeg har? Dimittendernes vurde- ring af uddannelsen er en kilde til udvikling af uddannelsen. Via det fælles kvalitetssystem indsamler uddannelserne mindst hvert 3. år viden om dimittendernes vurdering af uddannelsens relevans. Når der er foretaget undersøgelse redegør uddannelsen for hovedlinjerne i dimittendernes svar, uddannelsens vurdering heraf og eventuelle handletiltag. Aftagervurdering af dimittender Aftagerne ansætter dimittenderne. På den måde er de brugere af uddannelsen og i kraft heraf er dimittendernes daglige ledere en kilde til viden om, hvorvidt dimittendernes kompetencer er i overensstemmelse med professionens behov. side 5/7

6 Strategi 2020 siger, at uddannelserne årligt undersøger aftagernes vurdering af om dimittender- ne: Behersker nyeste generelle relevante teknologier og vurderer og anvender relevante vel- færdsteknologier. Standard er, at 100 % af aftagerne er enige i udsagnet Har viden, færdigheder og kompetencer til at udvikle, udvælge og implementere ny teknologi. Standard er, at 75 % af aftagerne er enige i udsagnet Har viden, færdigheder og kompetencer indenfor borgerdeltagelse og policyforståelse. Stan- dard er, at 75 % af aftagerne er enige i udsagnet Har viden, færdigheder og kompetencer til at arbejde tværprofessionelt. Standard er, at 90 % af aftagerne er enige i udsagnet Kan medvirke i udvikling af innovative løsninger. Standard er, at 75 % af aftagerne er enige i udsagnet side 6/7

7 Implementering i faser Størstedelen af indikatorerne kan opgøres i forbindelse med afrapporteringen på det fælles kvalitetssystem for 2012 som afleveres cirka Grundlæggende im- plementeres ledelsesinformationssystemet i faser: Figur 2: Fase Fase Fase 3 201? Antal kvote 1 ansøgninger De studerendes vurdering af deres uddannelse Aftagervurdering af dimittender Gennemsnitlig adgangskvotient Andel studerende der består 2. praktik Frafald Implementering af studieaktivitetsmodellen Inddragelse af de studerende (hvert 3. år) Medarbejdere med Ph.d. kompetencer Partnerskaber med eksterne Medarbejderes produktion af vidensprodukter Kvalitet af bachelorprojekter del A Kvalitet af bachelorprojekter del B Dimittenders oplevelse af uddannelsen (hvert 3. år) Indikatorerne i fase 2 og 3 skal løbende implementeres i det fælles kvalitetssystem. side 7/7