Information og idébog til kontaktforældre

Transkript

1 Information og idébog til kontaktforældre Dybkærskolen Arendalsvej Silkeborg

2 Dybkærskolens principper for kontaktforældres arbejde Procedure ved valg: Kontaktforældre vælges for et skoleår ad gangen. Valget foregår i forbindelse med forældremødet før efterårsferien. Der vælges mindst 2 kontaktforældre i hver klasse. Der bør tilstræbes en løbende udskiftning af kontaktforældre kontaktforældre bør normalt kun genvælges 1 eller 2 gange i træk. Dette har til formål, at flere af klassens forældre inddrages aktivt i arbejdet, og at der kommer nye ideer og nye kræfter ind i kontaktforældregruppen. Arbejdsområdet: Kontaktforældres opgave er at være bindeled mellem klassens forældre og skole/skolebestyrelse. Kontaktforældrene opfordres til at lave klassearrangementer af hensyn til klassens og forældrenes sammenhold. Kontaktforældre kan være behjælpelige med forberedelse og afholdelse af forældremøder. Blandt forældrene vælges en referent, og referat udsendes til alle klassens forældre. Kontaktforældre kan tage initiativ til at indkalde til klasseforældremøde. Klasselæreren er ved afholdelse af møder behjælpelig med udsendelse af indbydelse, dagsorden og reservering af lokale, ligesom klasselæreren deltager i mødet, evt. sammen med andre relevante lærere. Dette aftales med kontaktforældrene. Skolebestyrelsen indkalder én gang årligt kontaktforældrene til møde. Mødet afholdes i november, og her orienterer skolebestyrelsen om emner af almen interesse. Kontaktforældrene kan formidle emner til diskussion i skolebestyrelsen/fra skolebestyrelsen til diskussion blandt forældrene. Vedtaget 14. juni 2012 Skolebestyrelsen ved Dybkærskolen Side 2

3 Kontaktforældrenes bud på Det gode Forældremøde Overbygningens forældre: Få så mange som muligt til at møde op ved at kræve tilmelding. Efter mødet opringning til dem, der ikke mødte op. Forældrene skal præsenteres Holdning omkring alkohol og SMS-problematik diskuteres Der skal lægges op til diskussion af relevante emner, hvor der bliver afkrævet nogle svar/holdninger fra forældrene. Agenda: Signalværdi i at overholde tiden tid til diskussion - færre punkter - styring vha. tovholder Relevante emner: Sociale /trivselsemner vægtes højere end årsplaner. Alderssvarende emner som Hvordan inddrages børn ved planlægning af blå mandag, når de nu skal opdrages til demokrati og medindflydelse?. Punkter fra forældrene og kontaktforældrene Dagsorden skal give er reelt indtryk af, hvad der skal snakkes om. Man skal sidde, så man kan se hinanden i øjnene. Praktiske opgaver til forældrene: referent- ost & rødvin. Mellemgruppens forældre: Forældreopbakning via aktiv deltagelse fx som forældreinput til debat eller stillingtagen Mødet skal være aktuelt og nærværende Spørge eleverne inden mødet om, hvad der rører sig i klassen Tid til at snakke sammen som forældre. Årsplaner udleveres frem for gennemgang på selve mødet det giver plads til at komme i dybden med temaerne. Hvis der er problemer med fremmøde evt medbring børnene til TV/DVD i tilstødende lokaler Noget nyt med hjem, fx matematikundervisning Som forældre er der behov for at høre om, hvordan det går med klassen socialt, og hvad der arbejdes med her og nu og i den næste korte tid Indskolingens forældre: Faglighed - hvor ligger eleverne? Trivsel : Værdidiskussioner og gruppeopgaver om konfliktsituationer Gode historier: Hvad er godt? Socialt: Hvor ligger eleverne? Forældrene imellem giver respons med respekt Læreren samler troperne alle skal med! Åben debat retningslinier/regler du kan stå indenfor afslut med at finde løsningsforslag Indflydelse på dagsordenen Gruppediskussioner Altid mødereferat og opfølgning på beslutninger Kontaktforældrene - et fast punkt på dagsordenen Opbakning og hjælp til fremmøde /November 2007 Side 3

4 Gode ideer fra kontaktforældre til arbejdet på trinene Indskoling: Tur i skøjtehal med mødrene. Tur med fædrene til bowling. Biograftur. Der opfordres til hjælp i forbindelse med transport af børn til diverse arrangementer evt. ved hjælp af afkrydsningsskema. De nye kontaktforældre vil gerne rundt og se på besøgsmuligheder, f.eks. hjemkundskabslokalet, Fritidsgården og Klubben. Kontaktforældre er altid velkomne til at henvende sig for at se lokalite-terne. Husk at være i god tid, hvis man gerne vil booke. Der ønskes holdningsdebatter i forbindelse med forældremøder. Hvis nogle børn ikke deltager i specielle arrangementer, foreslås det at klasselærerne kontaktes med henblik på at få et råd om hvordan den praktiske gennemførelse af det aktuelle arrangement bedst kan tilrettelægges. Diætist har været inviteret i en klasse for at kreere menu til hverdagsmad stor succes. Forældre opfordres til at fremkomme med deres forslag til gode besøgssteder mm. Mellemtrin: Overnatninger på Fritidsgården og Klubben. Fødselsdage. Arrangement sammen med Gødvadskolen for 3. årgang gentages på 4. årgang, bl.a. som forberedelse til sammenlægningen af klasserne på 6. årgang. Kontakten mellem forældrene er vigtig for det fremtidige fællesskab om børnene, f.eks. i forbindel-se med fester og fælles retningslinjer / aftaler, når børnene kommer i de store klasser. Ide: I forbindelse med et arrangement fik forældrene til opgave at komme med opskrifter og varer, hvorefter de fik til opgave at bruge andres opskrifter stor succes. Godt når der er arrangementer med opgaver til deltagerne på kryds og tværs. Side 4

5 Overbygning: Igen - rigtig vigtigt, at der i de mindre klasser er skabt en god kontakt i forældrekredsen, da det er en stor støtte, når forældrene skal arbejde sammen i de nye klasser fra 7. klasse. Det støtter forældresamarbejdet og trivslen meget i de sammenbragte klasser. Fælles aftaler på forældremøderne er vigtige. Man behøver ikke være helt enige om alting, men drøftelse af problematikker med f.eks. alkohol, gå hjem-tider osv. er godt. Stor forskel på mængden af arrangementer ofte sommer- og julearrangementer. Blå mandag. Udflugter. Kanoture med overnatning. Julefrokost med start i skolekøkkenet. Menige forældre kan udmærket tage del i planlægning af arrangementer. Side 5

6 Kontaktforældrenes idébank til sociale arrangementer Forslag til forældrebaserede sociale arrangementer fra 0. 2.kl. Grillarrangement Orienteringsløb Spejderhytte m. overnatning for børnene. Forældrene deltager i mad og hygge Prøvetimer judoklub/div. Sportsgrene Julehygge Fernisering i forbindelse med temauger. Herunder forældrekaffe. Julefrokost i SFO en. Alle medbringer eget mad eller en fælles ret. Film til børnene, slik, kaffe og fælles hygge. Sov med fiskene evt. AQUA eller Kattegat Centeret ZOO evt. Jyllands Park Zoo GPS-tracking - Geocaching Sammenskudsgilde i klubben Sov med far Biograftur Sov på skolen. 3-5 forældre deltager. Fælles madlavning på skolen. Forslag til forældrebaserede sociale arrangementer fra 3. 6.kl. Bowling Skøjtehal evt. disko TV-køkken: Medbring indkøb til en ret + opskrift. Bland folk og lav maden sammen i grupper. Husk at booke skolekøkken og evt. gymnastiksal til børnene. Søndergårds Have + grill (medbring mad) Overnatning på Fritidsgården Eventyrløb: Omskriv et eventyr, lav poster og læs/løs opgaverne undervejs. Fællesarrangement med Gødvad Skolen (4. 6.kl.) Mødrearrangement med børn/fædrearrangement med børn Zoo evt. Ålborg (skoletjenesten/dagsarrangement) Sov med hajerne i Grenå Kanotur Biograf Julebanko Lotteri Svømmehal Labyrinthia ved Rodelund Side 6

7 Forslag til forældrebaserede sociale arrangementer fra kl. Mødrearrangement/fædrearrangement Forældremadlavning: Medbring en pose med mad + opskrift Wellness, sminke, Badstuen Hostrupsgade DGI-byen Herning Skøjtehallen Ikast Svømmehal Alm. fællesspisning, hvor alle medbringer en ret. Workshop: maleri, sminke, lav en film. Side 7

8 Forslag til emner, der kan drøftes på forældremøder Indskolingen - Børnehaveklassen Hvordan indskoler vi på Dybkærskolen. Dybkærskolens værdigrundlag. Hvad skal mit barn lære hvad er læring? 1. Hvilke ideer ligger til grund for arbejdet i børnehaveklassen? Klare mål for børnehaveklassen (Undervisningsministeriet) Samarbejdet mellem Dybkærskolens undervisningsdel og fritidsdelen Myretuen 2. Generelle opdragelsesmæssige spørgsmål Kost og sundhed Social trivsel Fra børnehavebarn til skolebarn. Udfordringer og muligheder Trin for Trin systemet social træning som en del af Dybkærskolens undervisning Aftaler vedrørende fødselsdage. Hvordan i skolen og hvordan derhjemme? Alle piger eller alle drenge eller alle børn i klassen, gavepris m.m.. 3. Børn og trafik hvordan kommer mit barn sikkert i skole? - Trafikundervisning og trafiktræning. I skolen og derhjemme. 4. Dybkærskolens tandlæge- og lægeordning. Sundhedsplejerskens rolle. 5. Andet? Indskolingen 1. til 3. klasse 1. Den faglige indlæring Hvilke mål ligger der for den faglige undervisning på Dybkærskolen? Hvilke planer har lærerne med den kommende periodes undervisning? Hvad er underisningsdifferentiering? 2. Lektier og lektielæsning 3. Hvordan sikrer vi et godt socialt klima i klassen? Hvad gør skolen og hvordan kan forældrene støtte? - Trin for trin i klasse. Mål og indhold - Kammeratskab og forebyggelse af mobning Side 8

9 4. Generelle opdragelsesmæssige spørgsmål Kost og sundhed Børns udviklingstrin socialt og fagligt hvordan støtter og udfordrer vi uden at presse for hårdt eller overbeskytte? Sengetider og fjernsyn/video/computere Børn i trafikken. Til fods og på cykel 5. Dybkærskolens specialcenter Hvornår kan der være behov for ekstra støtte i skolen og derhjemme Faglig støtte og støtte af sociale kompetancer 6. Andet? Mellemtrinnet 4. til 6. klasse Flere af emnerne fra indskolingen vil stadig være aktuelle på mellemtrinnet. F. eks. mål og formål med den faglige indlæring i fagene, lektielæsning, forebyggelse af mobning, kost og sundhed med mere. Herudover kan følgende emner have relevans: Tema. At være barn på vej til at blive ung. 1. Førpubertet og pubertet Seksualundervisning 2. Kammeratskab og forebyggelse af mobning 3. Pligter hvordan takles det derhjemme og i skolen? 4. Skole, Politi og Socialforvaltningens samarbejde i daglig tale SSP 5. Lommepenge Sengetider- regler for at måtte være ude Arbejdsvaner og (selv)disciplin Glemsomhed, konsekvenser 6. Kostvaner motion sundhed alkohol rygning 7. Arrangementer med elever fra samme årgang på Gødvadskolen? 8. Andet? Side 9

10 Overbygningen klasse Flere af emnerne fra sidste periode vil også være aktuelle her f. eks. mål og formål med den faglige indlæring i fagene, lektielæsning, forebyggelse af mobning, kost og sundhed med mere. Herudover kan følgende have relevans: Tema: at være ung i en tid med mange muligheder og valg og på vej mod en ungdomsuddannelse Det er meget vigtigt at forældrene i de nye 7. klasser får aftaler vedrørende alkohol, holdninger til at gå i byen i weekenden, komme-hjem-tider, holdninger til alkohol, rygning osv. Vi har erfaring for, at det senere kan give problemer, hvis man ikke i 7. klasse får drøftet disse holdninger, så man er enige og ved, hvor man har hinanden. Så bliver det også nemmere at ringe og snakke med hinanden om forskellige problemer hen ad vejen. Relevante emner/temaer: 1. Elevens individuelle uddannelsesplanen hvordan udformes den og hvad er formålet? 2. Skolevejledning og skolevejlederens rolle. Erhvervsorientering og erhvervspraktik. 3. Valg af ungdomsuddannelse hvad er mulighederne? Hvilke krav stilles der? 4. SSP kriminalitetsforebyggelse Alkohol og rusmidler 5. Elevernes forhold til spiritus - hvordan takles det derhjemme? Fælles regler? 6. Fest med og uden forældre? Sengetider, regler for at måtte være ude, hvornår skal man komme hjem? 7. Arbejdsvaner, disciplin, forsømmelser, hvordan kan skole og forældre støtte hinanden? 8. Lektielæsning og studieteknik 9. Pubertetsproblemer hvordan håndteres det? Side 10

11 10. Elevers erhvervsarbejde hvad er reglerne? Hvordan passes det ind, så både skole, fritid og job tilgodeses? 11. Folkeskolens afgangsprøver Aftaler om Blå Mandag. Fællestur? Side 11

12 Dybkærskolens kommunikationspolitik vedr. elektronisk kommunikation Baggrund: I takt med den øgede anvendelse af IT, som det dominerende informations og kommunikationsmiddel til forældre, elever, medarbejdere, eksterne samarbejdspartnere og kommune ønsker vi at formalisere og professionalisere vores kommunikations politik Fokus på skole-hjem Dybkærskolen ønsker på alle niveauer at leve op til sit værdigrundlag og sine principper og dermed ønsket om at være en skole med et højt fagligt niveau, hvor både elever, forældre og medarbejdere trives. Dybkærskolen anser kommunikationspolitikken for at være en vigtig brik i skolens virke. Dybkærskolen er en professionel uddannelsesinstitution og en stor arbejdsplads, hvor det er vigtigt, at der findes klare retningslinjer, der dels sikrer, at skolen er åben og dialogorienteret og samtidig sikrer rimelige arbejdsvilkår for alle medarbejdere. Kommunikationsplatformen er SkoleIntra (Forældre Personale - ElevIntra). Alle medarbejdere forudsættes at orientere sig i Personale og Forældreintra på alle hverdage og altid i forbindelse med møder og lignende. Forældre, andre samarbejdspartnere og offentligheden skal kunne informere sig via Dybkærskolens hjemmeside, som løbende opdateres. Alle forældre er forpligtet til at holde sig løbende orienteret på ForældreIntra, hvor man på sine børns klassesider skal kunne finde oplysninger om klassens aktiviteter, skemaer, melde sig til forældremøder, skole/hjemsamtaler modtage informationer m.m. Dybkærskolen har således ansvaret for, at de relevante informationer kan findes på klassernes ForældreIntra forældrene har ansvaret for at holde sig orienteret. Dette medfører, at der sjældent sendes informationssedler hjem, med mindre andet er aftalt. Dybkærskolens informationsniveau skal være så tilpas højt, at skolens forældre vil kunne finde de relevante oplysninger og ellers via SkoleIntra stille spørgsmål m.m. til lærere/lærerteam/ledelse. Forældre bør som udgangspunkt ikke frit ringe til lærere eller pædagoger i deres fritid. Der vil naturligvis være undtagelser, hvor alvorlige meddelelser eller samtaler, gør det nødvendigt at kontakte en lærer telefonisk. Side 12

13 Grundprincipper for Dybkærskolens kommunikationspolitik: Tydelighed vil sige at både forældre og medarbejdere informeres præcist om, hvad der forventes af begge parter. Fx: hvornår man skal svare, hvornår det er andre, der skal svare, hvor hurtigt man kan forvente svar. Dette giver medarbejderen tid og mulighed for at tale med sine teampartnere. og evt. med ledelsen. På den måde får forældrene en bedre kvalitet og medarbejderen højere tilfredshed med sit arbejde. Åbenhed betyder, at Dybkærskolen altid i et omfang går forældrene i møde. Dybkærskolens medarbejdere har i første omgang en spørgende og ikke konstaterende tilgang. Det er vigtigt at tage udgangspunkt i anerkendelse som ikke nødvendigvis er det samme som, at man erklærer sig enig. Ingen forældre må blive overraskede over ubehagelige nyheder om deres barn til en skole-hjemsamtale. Er der noget skolen finder alvorligt, bør hjemmet naturligvis informeres med det samme. Når forældre skal kontakte Dybkærskolen, er det vigtigt, at man altid kontakter den lærer eller pædagog, der har svaret/forklaringen på det, man ønsker at tale om. Dvs.: er der problemer i idræt, henvender man sig naturligvis til idrætslæreren og ikke til klasselæreren, afdelingslederen, skolelederen, skolechefen osv. Alle, der måtte blive kontaktet i modstrid med ovenstående, bør henvise til kommandovejen. Der vil altid kunne opstå sager, hvor ledelsen skal ind, men det bliver primært skolens egen vurdering. Til gengæld indebærer Dybkærskolens kommunikationspolitik, at alle skolens lærere er tilgængelige via mail på SkoleIntra. Åbenhed er ikke, at man drøfter andre forældre eller børn med forældre. Sikkerhed er, at man overvejer, hvad man skriver til hvem. Der er need to know og nice to know. Man skal afgive eller modtage viden, fordi det er faktuelt og vigtigt for de implicerede - ikke fordi man er nysgerrig eller indigneret. Man skal være meget varsom med at videresende modtagne mails. Se venligst bilaget 10 gode råd til bedre s. Side 13

14 Konkrete regler og retningslinjer sådan gør vi: Når man regelsætter og konkretiserer, kan tingene forekomme tunge og ufleksible. På nogle områder kan man ikke regelsætte og må følge intentionen i ovenstående og Dybkærskolens værdigrundlag. Der vil komme personlige afvejninger i forhold til ovenstående, men dette vil være undtagelser, da alle forventes at følge skolens politik på området. Derfor: 1. Kommunikationen mellem skole og hjem sker via SkoleIntra (Forældre- Personale-ElevItntra). Efter den første elektroniske kommunikation kan evt. aftales telefonsamtale eller møde. 2. Dybkærskolens medarbejdere anvender ikke deres private mailadresse til kommunikation med forældre. For at skabe et tydeligt og enstrenget system anvendes kun SkoleIntra. 3. Hvis forældre i al almindelighed med daglige ærinder gerne vil i kontakt med en lærer, skrives til læreren i SkoleIntra. Læreren svarer inden for max. 2 dage - enten med det endelige svar, en oplysning om, at der svares inden for få dage eller med en opfordring om, at forældrene ringer på angivet tidspunkt. 4. Medarbejderen taler evt. med sit team og/eller andre relevante personer, inden der svares. 5. Hvis man skønner, at det tager mere end 2 dage at give et rimeligt og uddybende svar, skriver man og forklarer, at mailen er modtaget, og at man svarer inden for en bestemt tidshorisont. Denne deadline overholdes eller forlænges inden den er udløbet. 6. Ledelsen orienteres, hvis det skønnes nødvendigt. 7. Medarbejderen tjekker sin SkoleIntra postkasse på alle hverdage og lader den som udgangspunkt være lukket i weekenden og i ferier. 8. Dybkærskolen (ledelse og medarbejdere) sikrer, at der på Forældreintra findes alle relevante oplysninger. Skolen informerer om initiativer, ændringer m.m., der gælder hele skolen, Det enkelte lærerteam om klassens arbejde via regelmæssige skriftlige informationer, hvor der informeres om alle klassens fag ekskursioner, skemaændringer hen over året, klassens adfærd o. lign. Her og nu betyder det: At klassernes forældre vil kunne kontakte alle deres barns lærere via SkoleIntra At dialogen sker med de direkte implicerede, og at der er tid til at tale emner og sager igennem med det team, der til dagligt arbejder med barnet At der stadig vil blive afholdt møder, når det skønnes nødvendigt. Intentionen er ikke nødvendigvis færre møder. At Dybkærskolens ledelse og medarbejdere sikrer et så højt informationsniveau som muligt. Side 14

15 10 gode råd til bedre s 1. Vær kort og præcis. Skriv hvad du forventer af reaktion på din mail. Er den til godkendelse, orientering, venter du svar, hvornår, deadline, osv. Skriv formålet i emnefeltet. 2. Vær situationsbevidst. Indret sprog og indhold efter typen af . Se boksen nedenfor. 3. Vær social med måde. Al mail behøver ikke være professionel og så højtidelig. Men find den rigtige balance. 5 typer s 4. Undgå genbrug. Genbrug ikke en gammel mail ved at besvare den med et andet emne. Så svarer emne og indhold ikke til hinanden, så det bliver svært at finde den igen. 5. Spar på cc. Send kun cc til dem, der har behov for det, og brug kun distributionslister, hvis det vedrører alle på listen. Brug aldrig BC (Blind Copy) 6. Brug emnefeltet. Skriv korte beskeder i emnefeltet, så behøver modtageren ikke åbne din mail. Takt og tone 7. Brug samme tone i dit svar, som afsenderen har brugt til dig. Det er høfligt og øger forståelsen. 8. Frygten for misforståelse anses af de fleste som ens største ulempe. Er du bange for at blive misforstået, så ring i stedet! 9. En gang til. s er ikke hurtigere, end at du har tid til at læse teksten en gang til, så du fanger trykfejl og sikrer dig mod misforståelser. Dybkærskolens image 1. Spørgsmål må formuleres præcist, så du undgår misforståelser. Beskriv sammenhæng, tidsfrist og hvor detaljeret svar, du ønsker. 2. Svar altid hurtigst muligt. Eller send straks en mail, der bekræfter modtagelsen og hvornår, du forventer at have et svar. Overhold fristen! 3. For info. Hvis en mail blot skal orientere dig og ikke kræver et svar, så lad være. 4. Tak. Er det høfligt, at du siger tak, så send en takk , men kun en. Vi har en tendens til at devaluere vore taksigelser med tak, tak, mange tak, tusind tak. 5. Sig undskyld i en mail for en faktisk fejl eller en bommert. Men har du såret nogen, så er det næppe det rigtige medie 10. branding Dybkærskolen bør se sine s som branding og have retningslinjer for udseende, sprog, tone, svartider, osv. Silkeborg kommune har en kommunikationspolitik se den på Zoomin under personale og politikker. Side 15