Pædagogiske inspirationsdage 2017

Transkript

1 Pædagogiske inspirationsdage 2017 Hvordan kan TR arbejde med kollegaernes faglighed? Trepartsaftalerne, VEU og de tillidsvalgte mv.

2 Trepart I om integration og den tillidsvalgtes rolle

3 Trepartsaftale om arbejdsmarkedsintegration Ny tilgang i den arbejdsmarkedsrettede integration Arbejdsmarkedet er den bedste og mest direkte vej til god integration Virksomheden/arbejdspladsen skal være omdrejningspunktet for en hurtig integrationsindsats Danskundervisningen indgår i den virksomhedsrettede indsats.

4 Trepartsaftale om arbejdsmarkedsintegration 1. Øget beskæftigelsesfokus i integrationsindsatsen Overgangen fra asyl til boligplacering styrkes for at sikre en: Bedre anvendelse af medbragte kompetencer fra hjemlandet Boligplacering, hvor der er jobmuligheder. Ny lovgivning vedtaget med henblik på at sikre: At flygtninge som udgangspunkt er jobparate At flygtninge hurtigere kommer ud på en virksomhed 2 uger. Danskundervisningen mere virksomhedsrettet. Der lægges vægt på de mundtlige danskfærdigheder.

5 Trepartsaftale om arbejdsmarkedsintegration 2. Bedre rammer for virksomheder til at ansætte flygtninge Jobrettet kompetenceafklaring Der skal udvikles et nyt kompetenceafklaringsværktøj, som bedre screener flygtninges kompetencer. Bedre udnyttelse af AMU-branchepakker Jobcentrene skal have større kendskab til AMU-kurser som kan anvendes i en integrationsindsats. Integrationsgrunduddannelsen, IGU Skal udbredes som et supplement til øvrige integrationsværktøjer.

6

7 IGU er et toårigt uddannelsesforløb, fordelt med 84 ugers praktik på en arbejdsplads og 20 ugers individuelt tilrettelagt undervisning, som kan fordeles i små blokke gennem uddannelsen. Et IGU-forløb er en direkte ansættelse mellem flygtningen og virksomheden, som sammen planlægger det toårige uddannelsesforløb. Undervisningsdelen skal omfatte AMU-kurser med henblik på at sikre opkvalificering af flygtningenes faglige kompetencer. IGU-eleven skal være mellem 18 og 40 år og have boet i Danmark i mindre end fem år.

8 En IGU elev følger i praktikperioderne de satser, som er gældende for EGU og aftalt i de kollektive overenskomster. Det betyder, at elevens løn og ansættelsesforhold følger det, der gælder for det pågældende faglige område. I de 20 uger med undervisning får eleven integrationsydelse fra kommunen. En privat virksomhed kan samlet set modtage en bonus fra staten på kr. De første kr. udbetales når IGU aftalen er registreret og godkendt og de sidste kr. udbetales når eleven har modtaget sit uddannelsesbevis.

9 Eksempel: Syriske flygtninges typiske indplacering på Danskuddannelse DANSKFORUDSÆTNINGER Danskudd. 3 Danskudd. 1 Danskudd. 2 NIVEAUER Danskuddannelse 1. Analfabeter Ikke latinsk alfabetiserede Kort skolebaggrund Danskuddannelse 2. Ca. 7-9 års skolebaggrund fra hjemland Kendskab til det latinske alfabet Danskuddannelse 3. Gymnasialt niveau fra hjemlandet Evt. videregående eller afbrudt uddannelse Latinsk alfabetiserede

10 Ledelsen skal informere medarbejderne ved ansættelse af en IGU elev, men TR har ikke vetoret ved oprettelse af IGU forløb i virksomheden. Ligesom i mange andre spørgsmål er der mulighed for at præge og forhandle en aftale om gode rammer for IGU-forløb på plads med virksomheden. Der er vigtigt, at man tager snakken med kollegaerne på arbejdspladsen og hvorfor det kan være godt at gå proaktivt ind i en aftale om IGU. TR kan på den måde være på forkant og sikre, at IGU-forløbet er på ordentlige vilkår, uden fortrængning af ordinære jobs og med jobperspektiv for IGU eleven. Det er vigtigt at inddrage kollegaerne i processen, så de føler ejerskab og positivt kan være med til at løfte indsatsen med IGU-eleverne i dagligdagen. Alt kan forhandles - også løn og andre goder Ligesom det er muligt at forhandle lokalaftaler på en lang række områder, er det også muligt at forhandle lokalaftaler vedrørende IGU-forløb i virksomhederne. Det kan fx være et tillæg til IGU-lønnen samt at sikre sig, at eleven også omfattes af andre lokale goder, som er gældende i virksomheden.

11 Det er vigtigt, at TR inden lokalaftalen indgås, sikrer sig at IGU-forløbet har et reelt beskæftigelsesperspektiv indenfor den pågældende branche eller fagområde, således at eleven kommer ud med gode muligheder til ordinære ansættelsesvilkår efter gennemført forløb. Det er hensigtsmæssigt at lave aftaler om mentorordninger og sprogmakkere til IGU-eleven. Det er det dels for at sikre, at der er kollegaer, der vil være med til at tage ansvar for elevens læringsforløb, og dels for at sikre sig, at eleven også får lært fagudtryk på dansk til brug i dagligdagen. Som en del af målet om at integrere flere flygtningene på arbejdsmarked er det vigtigt, at flygtninge også lærer om fordelene og relevansen af at være med i det faglige fællesskab. Derfor er det en god ide tage eleven med i fagforeningen og få en snak om fagforeningen og den danske arbejdsmarkedsmodel. Det er kommende kollegaer og vi har brug for dem i fællesskabet.

12 Uddannelsesbaggrund og erhvervserfaring fra hjemlandet, gode skolekundskaber Kursisterne skal udgøre den bedre halvdel af DU 2 eller være DU 3 ere og gerne være godt i gang med Danskuddannelsen Samarbejde med sprogcentre om rekruttering og match Individuel vurdering af kursistens mulighed for at gennemføre forløbet IGU en skal have et realistisk beskæftigelsesperspektiv Motivation Profilen for IGU forløbet skal være tydelig

13 Forløb hvordan? Hele hold på større virksomheder, fx ISS modellen. Giver mulighed for at oprette hold, tilrettelagt med udgangspunkt i kursisternes behov. Brancheklynger, hvor flere fx bygge- og anlægs, service- eller jern- og metalvirksomheder samarbejder med afsæt i ensartede kvalifikationskrav, på områder med arbejdskraftefterspørgsel. Branchepakker, kan fungere som introduktion i kombination med virksomhedspraktik, eller være del af IGU forløbet rettet mod specifikke jobfunktioner.

14 Vi skal sikre mest mulig uddannelse til IGU eleven AMU har et helt program for tosprogede, der kan kobles til alle FKB er og give intro til arbejdsmarkedet + AMU sikkerhedskurser. Dansk gennem hele forløbet - kursisterne har ret til at gennemføre Danskuddannelse, det er vigtigt for at de kan fungere sprogligt og afgørende for at opnå permanent opholdstilladelse eller statsborgerskab Der skal tænkes nyt i forhold til hvordan vi bedst muligt understøtter IGU elevens faglige og sproglige progression Der skal være en personlig mentor/sprogmakker på arbejdspladsen IKV og RKV mod AMU eller Eud mål Muligheder efter IGU forløbet evt. bruge puljen til uddannelsesløft, voksenlærlingeordning o.a. som ledig i a-kasse.

15 Trepart II Uddannelse i beskæftigelsesindsatsen

16

17 Uddannelse og opkvalificering i beskæftigelsesindsatsen

18 Uddannelse og opkvalificering i beskæftigelsesindsatsen Beskæftigelsespolitik Udbudsorienteret Neoklassisk: Arbejdskraft en vare hvis søgeadfærd påvirkes af incitamenter Det skal kunne betale sig at arbejde Vejledning og opkvalificering Virksomhedspraktik Uddannelse og opkvalificering Jobrotation og efteruddannelse Efterspørgselsorienteret Keynes+: Uddannelse og kvalificering skal sikre medlemmets kompetencer og at virksomhederne kan få den arbejdskraft de efterspørger Beskæftigelsessikring Arbejdsmarkedspolitik

19 Uddannelse og opkvalificering i beskæftigelsesindsatsen Trepart II og uddannelsesordningerne: Seks ugers jobrettet uddannelse Pulje til Uddannelsesløft Pulje til Opkvalificeringsjob Voksenlærlingeordningen Regional uddannelsespulje

20 Uddannelse og opkvalificering i beskæftigelsesindsatsen Trepart II og uddannelsesordningerne: Et mere fleksibelt uddannelsesløft: Der indføres fra 1. marts 2017 til 31. december 2019 en midlertidig ordning om erhvervsuddannelse inden for fag med mangel på arbejdskraft. Dagpengemodtagere, der i perioden påbegynder tilbud om uddannelsesløft inden for disse fag, får 100 pct. af deres hidtidige dagpengesats. Bedre mulighed for ledige faglærtes adgang til voksenlærlingeordningen: Ledige faglærte får adgang til voksenlærlingeordningen, hvis erhvervsuddannelsen er inden for områder med mangel på arbejdskraft efter seks måneders ledighed, mod hidtil 12 måneder. Mere fleksibel ordning med seks ugers jobrettet uddannelse: Ledige i målgruppen kan kombinere kurser inden for bestemte erhvervsgrupper, og der indføres fem ugers karensperiode.

21 Uddannelse og opkvalificering i beskæftigelsesindsatsen Der skal samarbejdes og koordineres: Styrket samarbejde mellem a-kasser, jobcentre og VEU-Centerskoler om: Bedre synliggørelse skolernes kursusudbud: 6 ugers-jobrettet, regional pulje, uddannelseslært mv. Fælles indkøb mellem jobcentre, rettet mod mangelområder Opbygge lokale/regionale strukturer for samarbejdet: Kompetent arbejdskraft til Greater Copenhagen (LO i samarbejde med Hovedstadens og Nordsjællands Rekrutteringsservice) Uddannelsesløft (flere faglærte) RESTART (samarbejde om ledige og beskæftigede) VEU, faglærte og det dobbelte uddannelsesløft (skoler, parter og virksomheder) Regionalt partssamarbejde om arbejdsmarkedsrettet integration

22 Uddannelse og opkvalificering i beskæftigelsesindsatsen Der skal samarbejdes og koordineres: Fokus på uddannelse fra første samtale Skabe bedre overblik over mulighederne i og udenfor jobplanen Hvordan kan vi arbejde med logistikken, dvs. skabe sammenhæng mellem de forskellige uddannelsesmuligheder for ledige, så de kvalificeres bedst muligt indenfor den to årige dagpengeperiode?

23 Status på VEU og Trepart III

24 Hvad er VEU Der skelnes overordnet mellem tre typer af offentligt finansieret VEU: Almen VEU, som omfatter forberedende voksenundervisning (FVU), almen voksenuddannelse (avu), hf-enkeltfag, ordblindeundervisning (OBU). Erhvervsrettet VEU, som vedrører arbejdsmarkedsuddannelse (AMU) og åben uddannelse/enkeltfag på erhvervsuddannelsesniveau. Videregående VEU, som er akademiuddannelser, diplomuddannelser, masteruddannelser, anden åben uddannelse på videregående niveau.

25

26 Udviklingen på VEU området

27 Økonomi og rettigheder bag VEU Statslige taxametre + deltagerbetaling (undtaget er FVU, OBU og EPOS AMU) VEU godtgørelse (arbejdsgivere medfinansierer via AUB) og statens voksenuddannelsesstøtte Kompetencefonde (parterne) To ugers ret til efteruddannelse i de fleste OK Der er masser af uforbrugte midler både i fondene og i staten

28 Hvad skyldes faldet i AMU aktiviteten? Andelen af ufaglærte og faglærte personer i arbejdsstyrken er faldet med 11 pct. fra 2006 til VEU-godtgørelsen til virksomheder/deltager blev bl.a. reduceret i 2011 og der blev indført fuld deltagerbetaling for personer med videregående uddannelser. Løbende beskæring af takster (salami) AMU-aktiviteten er relativ konjunkturfølsom. Det afspejles blandt andet i udviklingen umiddelbart efter finanskrisen, hvor AMU-aktiviteten steg markant, hvorefter den faldt igen. Øget brug af privat VEU og fx leverandørkurser Manglende match mellem udbud og efterspørgsel Uoverskuelighed i kursusudbuddet - mere end kurser

29 Ekspertudvalget anbefalinger Et sammenhængende voksen-, efter- og videreuddannelsessystem: Én indgang til voksen-, efter- og videreuddannelse Øget brug af realkompetencevurderinger Nationalt analyse- og overvågningssystem Kompetenceforsyning til erhvervsklynger (kompetenceklynger) Partnerskaber for voksen-, efter- og videreuddannelse Øget fleksibilitet i digital afvikling og tilrettelæggelse Løft i de basale kompetencer Øget fokus på voksen-, efter- og videreuddannelse via personlig uddannelseskonto

30 Ekspertudvalget anbefalinger En stærk og målrettet erhvervsrettet voksen-, efter- og videreuddannelsesindsats: Målretning af det offentligt finansierede udbud og øget fleksibilitet Udprøvning og dokumentation af læringsudbytte i voksen-, efterog videreuddannelsessystemet Ændret udbudsstyring af AMU Enklere udbetaling af godtgørelse

31 Ekspertudvalget anbefalinger Modernisering af partsstyring: Nye rolle til partnerne: Udvikling af prøver og test Motivation, vejledning og kommunikation Personlig uddannelseskonto Virksomhedsforlagte kollektive screeninger af (manglende) basale kompetencer Et større efterspørgselsstyret kursusmarked

32 LO sigtelinjer i Trepart III Et revideret VEU systems skal sikre, at alle voksne får mulighed for, og ret til at tilegne sig kompetencer, som matcher den hastige udvikling, som arbejdsmarkedet undergår Tættere samarbejde mellem VEU-udbydere på tværs af niveauer: Der skal sikres større sammenhæng og tættere samarbejde mellem udbyderne af FVU til og med diplomniveau på tværs af niveauer 1) Overskueligt, enkelt og med let adgang Det fremtidige VEU-system skal være overskueligt, enkelt og med let adgang. Derfor skal der skabes et bedre overblik og tilgængelighed i det samlede VEUudbud. Anerkendelse af uformelle kompetencer, fx arbejdspladslæring mv. Det offentlige skal sikre alle på arbejdsmarkedet gode grundlæggende færdigheder Det offentlige sikre grundlaget for, at alle på arbejdsmarkedet har gode grundlæggende færdigheder og sikre betingelser for horisontal job- og kompetenceudvikling samt forudsætninger for øget aktivitet på det dobbelte uddannelsesløft. For at understøtte denne udvikling aftales måltal. Et særligt fokus på de lavest uddannede. 1) almen, AMU, akademi og diplom

33 LO sigtelinjer i Trepart III Styrkelse af partstyret i VEU I det fremtidige VEU-system skal partstyringen styrkes, således at der løbende sikres en tæt kobling mellem VEU-udbuddet fra FVU til og med diplom og arbejdsmarkedets efterspørgsel efter VEU. Samarbejdet mellem uddannelsesinstitutionerne og arbejdsmarkedets parter skal styrkes og løftes på mange niveauer Nyt voksenvejledningssystem En effektiv voksenvejledning på tværs, der skaber bedre sammenhæng mellem de enkelte vejledningstilbud og en styrket målretning af det enkelte tilbud Styrkede drifts- og godtgørelsesvilkår VEU-godtgørelsen og statens voksenuddannelsesstøtte skal erstattes af et forenklet og godtgørelsessystem med bedre kompensation. LO vil arbejde for, at der bliver skabt en model for finansiering, som på sigt sikrer tilstrækkelig finansiering til løbende VEU for alle lønmodtagere.