LOKALPLAN BOLIGOMRÅDE, VIVALDISVEJ VEST FREJLEV

Transkript

1 LOKALPLAN BOLIGOMRÅDE, VIVALDISVEJ VEST FREJLEV AALBORG KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING AUGUST 2003

2 Nærmere oplysninger Aalborg Kommune, Teknisk Forvaltning, Stigsborg Brygge 5, Postboks 765, 9400 Nørresundby Tlf Forsidebilledet viser lokalplanområdet set nordfra mod jordbrugsparcellerne på Brahmsvej, august 2002.

3 Indholdsfortegnelse Vejledning Hvad er en lokalplan?...5 Redegørelse Lokalplanens baggrund og formål...7 Lokalplanområdet...7 Lokalplanområdets omgivelser...8 Lokalplanens indhold...8 Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning...9 Tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder...11 Servitutter...11 Lokalplanbestemmelser Indledning Formål Område og zonestatus Arealanvendelse Udstykning Bebyggelsens placering og omfang Bebyggelsens udseende Ubebyggede arealer Veje, stier og parkering Tekniske anlæg Miljø Grundejerforening Betingelser for, at ny bebyggelse må tages i brug Lokalplan og byplanvedtægt Servitutter Retsvirkninger...18 Vedtagelse...19 Tinglysning...20 Bilag Støj fra trafik, Bilag C *...21 Parkeringsnormer, Bilag F...23 * Bilagene stammer fra kommuneplanen. I lokalplanen er de medtaget i relevante uddrag. Matrikelkort... Bilag 1 Arealanvendelse, åben-lav bebyggelse... Bilag 2 Arealanvendelse, tæt-lav bebyggelse... Bilag 3 Aalborg Kommune

4

5 Vejledning Hvad er en lokalplan? Lokalplaner skal styre den fremtidige udvikling i et område og give borgerne og byrådet mulighed for at vurdere konkrete tiltag i sammenhæng med planlægningen som helhed. I en lokalplan fastlægger byrådet bestemmelser for, hvordan arealer, nye bygninger, beplantning, veje, stier osv. skal placeres og udformes inden for et bestemt område. Lokalplanen består af: Redegørelsen, hvor baggrunden og formålet med lokalplanen beskrives, og der fortælles om lokalplanens indhold. Herudover redegøres der bl.a. også for de miljømæssige forhold, om hvordan lokalplanen forholder sig til anden planlægning, og om gennemførelse af lokalplanen kræver tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder. Planbestemmelserne, der er de bindende bestemmelser for områdets fremtidige anvendelse. Illustrationer samt tekst skrevet i kursiv har til formål at forklare og illustrere planbestemmelserne og er således ikke bindende. Bilag: Matrikelkort, der viser afgrænsningen af området i forhold til skel. Arealanvendelseskort, der viser, hvordan området er disponeret. Kortet hænger nøje sammen med lokalplanbestemmelserne og er bindende. Øvrige bilag. Lokalplanen indeholder herudover følgende bilag: Støj fra trafik og Parkeringsnormer, som uddyber eller illustrerer lokalplanbestemmelserne. Hvornår laves der lokalplan? Planloven bestemmer, at byrådet har pligt til at lave lokalplan, før der gennemføres større udstykninger eller større bygge- og anlægsarbejder, herunder nedrivning af byggeri. Endvidere når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse, eller når der skal overføres arealer fra landzone til byzone. Lokalplanforslaget Når byrådet har udarbejdet et forslag til lokalplan offentliggøres det i mindst 8 uger. I den periode har borgerne lejlighed til at komme med bemærkninger, indsigelser eller forslag til ændringer. Når offentlighedsperioden er slut vurderer byrådet, i hvilken udstrækning man vil imødekomme eventuelle indsigelser og ændringsforslag. Herefter vedtages planen endeligt. Hvis byrådet, på baggrund af de indkomne indsigelser eller efter eget ønske, vil foretage så omfattende ændringer, at der reelt er tale om et nyt planforslag, starter proceduren forfra med offentliggørelse af et nyt lokalplanforslag. Den endelige lokalplan Når byrådet har vedtaget lokalplanen endeligt og bekendtgjort den i avisen, er den bindende for de ejendomme, der ligger inden for lokalplanens område. Det betyder, at der ikke må etableres forhold i strid med planens bestemmelser. Lovlig eksisterende bebyggelse eller lovlig anvendelse, som er etableret før lokalplanforslaget blev offentliggjort, kan fortsætte som hidtil, selvom det er i strid med lokalplanen - også efter ejerskifte. Lokalplanen medfører ikke pligt til at gennemføre de bebyggelser eller anlæg, der er beskrevet i planen. Retsvirkninger Lokalplanens retsvirkninger er nærmere beskrevet i afsnittet Retsvirkninger i lokalplanen. Kommuneplantillæg 6-2 Lokalplanen er ikke i overensstemmelse med de gældende kommuneplanrammer. Derfor ændres de eksisterende kommuneplanrammer i et tillæg til kommuneplanen. Tillægget har været offentliggjort samtidig med lokalplanen og med samme indsigelsesfrist. Kommuneplantillægget findes i et særskilt hæfte. Byrådet har ret til på ethvert tidspunkt at beslutte at udarbejde et lokalplanforslag. Aalborg Kommune 5

6

7 Redegørelse Ny Nibevej jordbrugsparceller Frejlev Skole Brahmsvej vej Vivaldisvej børnehave idræt Smetanasvej Vivaldisvej hal kirke skole Nibe vej Lokalplanområdets afgrænsning. Luftfoto optaget Lokalplanens baggrund og formål Lokalplanområdet Lokalplanen er udarbejdet for at sikre, at der kan opføres yderligere boligbebyggelse i den nordlige del af Frejlev. Lokalplanen giver mulighed for at opføre såvel åben-lav som tæt-lav bebyggelse. Lokalplanområdet er vist på luftfoto ovenfor. Det omfatter et forholdsvis fladt landbrugsareal på ca m2. Hovedparten af området er i landzone. Når byrådet vedtager lokalplanen endeligt overføres det til byzone. August

8 Redegørelse Lokalplanområdets omgivelser Lokalplanområdets omgivelser ses på luftfoto side 7. Mod nord, mellem Brahmsvej og Ny Nibevej, er der jordbrugsparceller. Mod øst er der nye boligområder i form af både tætlav og åben-lav bebyggelse. Endvidere er der en nyindrettet børnehave. Mod syd er der ældre parcelhuskvarterer. Mod vest ligger Frejlev Skole, idrætshal og idrætsanlæg. Lokalplanens indhold Lokalplanområdet er opdelt i 3 delområder: A (nord for Vivaldisvej), B (syd for Vivaldisvej) og C (Vivaldisvej og stien c-d), se Bilag 1, 2 og 3. Vejadgang til delområderne skal ske fra Vivaldisvej. Inden for delområde A og B kan opføres enten åbenlav bebyggelse (parcelhuse) eller tæt-lav bebyggelse (dobbelthuse, rækkehuse, kædehuse o.lign.). Det skønnes, at hele lokalplanområdet kan rumme mellem 40 og 80 boliger afhængig af, om det er parcelhuse eller tæt-lav byggeri. De aktuelle planer for delområde A nord for Vivaldisvej er en tæt-lav bebyggelse i form af 20 dobbelthuse (40 boliger) samt et fælleshus. Skitsen til bebyggelsesplanen er vist på side 9. Frejlev Kirke ligger 300 m sydøst for lokalplanområdet. 8 August 2003

9 Redegørelse Bebyggelsen kan opføres i max. 1½ etage med en bygningshøjde på indtil 8,50 m. Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 25 for parcelhuse og 35 for tæt-lav byggeri. Bebyggelsens ydervægge skal som hovedregel opføres i teglsten (evt. pudset eller vandskuret) eller i træ. Til træhuse må ikke anvendes runde bjælker og/ eller krydsede hjørnekonstruktioner. Tage på beboelsesbygninger skal som hovedregel udføres med en taghældning på mellem 20 og 45 o. Tagmaterialet skal i al væsentlighed være tagsten af tegl eller beton, skifer, eternitskifer, zink eller tagpap på trekantlister. Lokalplanen sikrer, at der udlægges arealer til fælles opholdsareal for områdets beboere. Endvidere anlægges der relevante stiforbindelser til naboområderne. Her skal specielt nævnes den øst-vestgående % % ODQG]RQH ) 1 Vivaldisvej Skitse til bebyggelseplan for delområde A. sti (stien c-d-e-f på Bilag 2 og 3). Denne sti forbinder boligområderne mod øst med Frejlev Skolevej og bliver en direkte og trafiksikker adgang til bl.a. skolen og idrætsfaciliteterne. Herudover etableres der en stiforbindelse til Smetanasvej (stien e-g på Bilag 2 og 3). % % For at bevare de eksisterende landskabelige træk fastholdes principperne med nord-sydgående beplantningsbælter, på samme måde, som de er etableret i boligområderne østfor. % % 2 % /RNDOSODQ 1\WUDPPHRPUnGH% 1\WUDPPHRPUnGH1RJ% Illustration. Afgrænsning af lokalplan og kommuneplantillæg nr Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning Regionplanen Lokalplanen er i overensstemmelse med regionplanen. Kommuneplanen Lokalplanen ligger inden for den gældende kommuneplans rammeområde B4, Frejlev. August

10 Redegørelse Kommunen har haft et revideret kommuneplanforslag for Frejlev til høring. Her har området, der er en sammensmeltning af flere rammeområder i den nordlige del af Frejlev, fået betegnelsen 6.3.B5, Vivaldisvej. Kommuneplantillægget er ikke endeligt vedtaget i byrådet. Det bliver i stedet erstattet af et nyt og opdateret kommuneplantillæg (nr. 6-2), som har været offentliggjort samtidig med nærværende lokalplan, men i et særskilt hæfte. Lokalplan Området, hvor stien til Smetanasvej (stien e-g, se Bilag 2) ligger, er også omfattet af lokalplan (delområde V). Med byrådets endelige vedtagelse af lokalplan ophæves lokalplan , for det område, der er omfattet af lokalplan Bolig- og befolkningsprognose I Aalborg Kommunes boligprognose for forventes, at der i Frejlev opføres ca. 150 boliger. Lokalplanområdet kan skønsmæssigt rumme mellem 40 og 80 boliger afhængig af, om det bliver parcelhuse eller tæt-lav bebyggelse. Skole og institutioner Der er følgende muligheder for børnepasning, skolegang og service i Frejlev: De 0-3-årige passes af dagplejemødre. Herefter kan børnene optages på en af børnehaverne: - Kolloparken 74 (50 børn) - Spiloppen, Svenstrupvej 33 (60 børn) - Børnehaven Vivaldisvej 95 (40 børn) Skolemæssigt hører området til Frejlev Skole, Frejlev Skolevej 7. Skolen har ca. 450 elever fordelt på børnehaveklasse og klasse samt specialklasser. Endvidere er der skolefritidsordning (DUS). For ældre mennesker er der mulighed for madudbringning, hjemmehjælp mv. Alle pensionister kan endvidere benytte sig af aktivitetscentret Kastaniegården, Svinget 7. Kollektiv trafik Frejlev betjenes i dag af 3 regionale buslinier, der kører ad Nibevej med stoppested 3 steder i byen. Buslinierne forbinder Aalborg med hhv. Nibe, Løgstør og Hvalpsund. Miljøforhold Opvarmning Bebyggelsen skal tilsluttes et kollektivt varmeforsyningsanlæg efter Aalborg Kommunes anvisning. Grundvand Lokalplanområdet er i regionplanen udpeget som et område med særlige drikkevandsinteresser. Derfor skal det forhindres, at grundvandet forurenes. Det kan fx ske gennem frivillige aftaler med de berørte grundejere, så det sikres, at der ikke anvendes gift til bekæmpelse af ukrudt, skadedyr mv. I 1997 blev Frejlev udpeget til at være Nordjyllands første giftfri by. Det er et projekt, hvor kommunen opfordrer alle borgerne i byen til frivilligt at stoppe brugen af sprøjtegifte. Projektet har naturlig sammenhæng med den indsats der sker i Drastrupområdet, for at sikre rent drikkevand i fremtiden. Her beskyttes grundvandet med nye skovområder, der samtidig giver borgerne rekreative oplevelser og udviklingsmuligheder for dyre- og plantelivet. Kloakering Lokalplanområdet er ikke omfattet af kommunens spildevandsplan. Spildevandsplanen skal derfor revideres. Området skal separatkloakeres. Fra delområde A skal separat spildevand ledes mod nord til den eksisterende private spildevandsledning 10 August 2003

11 Redegørelse i Brahmsvej, hvorfra det ledes videre til offentlig ledning og rensning på Aalborg Renseanlæg Vest. Separat overfladevand fra delområde A skal forsinkes inden for lokalplanens område ved etablering af forsinkelsesbassin (fortrinsvis rørbassin), inden afledning til den eksisterende private overfladevandsledning i Brahmsvej, hvorfra det ledes videre til offentlig ledning med udledning til Hasseris Å. Fra delområde B og C skal separat spildevand ledes mod vest til den eksisterende ledning i Frejlev Skolevej, hvorfra det ledes videre til rensning på Aalborg Renseanlæg Vest. Separat overfladevand fra delområde B og C skal forsinkes inden for lokalplanens område ved etablering af forsinkelsesbassin (fortrinsvis rørbassin), inden afledning til den eksisterende ledning i Frejlev Skolevej, der udleder vandet til Hasseris Å. Jordforurening Der er ikke kendskab til, at der inden for lokalplanområdet er deponeret affald eller er sket forurening af jorden. Hvis der i forbindelse med bygge-og anlægsarbejder konstateres tegn på jordforurening, skal arbejdet standses og kommunens tekniske forvaltning underrettes. Amtsrådet vurderer, om der skal fastsættes vilkår for det videre arbejde. Der henvises til miljøbeskyttelseslovens 21 og jordforureningslovens 71. Renovation Renovation skal opsamles i henhold til Aalborg Kommunes affaldsregulativ, se internetadressen: Ved projektering skal der tages hensyn til adgang, sortering og opbevaring af affald. Trafikstøj Der må ikke anlægges arealer til støjfølsomme formål (som f.eks. opholdsarealer), hvor trafikstøjen fra Ny Nibevej overstiger 55 db(a). Samtidig skal sikres, at støjen indendørs i sove- og opholdsrum ikke overstiger 30 db(a), jfr. Bilag C "Støj fra trafik", side 21. Tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder Der kan ikke uden samtykke fra politiet gives tilladelse til udførelse af vejanlæg m.m., der kan have væsentlig betydning for færdslens sikkerhed og afvikling (se Færdselslovens 100). Hovedparten af området ligger i landzone og er omfattet af landbrugspligt (se Bilag 1, Matrikelkort). Der må derfor ikke foretages ændringer af eksisterende forhold før Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har godkendt, at landbrugspligten ophæves. Ophævelsen af landbrugspligten sker i forbindelse med Kort- og Matrikelstyrelsens godkendelse af udstykningen. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri kan i forbindelse med ophævelsen af landbrugspligten stille betingelser i medfør af landbrugsloven vedrørende jordens drift og/eller afhændelse af ejendommens øvrige jorder til sammenlægning med anden landbrugsejendom. Servitutter Ejere og bygherrer må selv sikre sig overblik over tinglyste servitutter, der har betydning for bygge- og anlægsarbejder. Man skal være opmærksom på, at ikke alle rør, kabler eller ledninger er tinglyst. Derfor bør relevante forsyningsselskaber høres, forinden jordarbejder påbegyndes. Det kan fx dreje sig om elkabler, telefon-, tele- og TV-kabler, vandledninger, fjernvarmeledninger, gasledninger og spildevandsledninger. Kommunen kan være behjælpelig med at oplyse, hvilke forsyningsselskaber, der dækker det pågældende område. August

12

13 Planbestemmelser Matr.nr. 1a m.fl Frejlev By, Frejlev AALBORG KOMMUNE, Teknisk Forvaltning, By & Miljø Plan-Byg Forstæder og Opland Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby Tlf ) 5( - /( / 1,%(9(- 9,9$/',69(- ( 9( - 9, 9 $ - $ ( 7 9 ( 6 0 $ 6 1 / ', 6 9 ( - 1,%(9(- 1<1,%(9(- %5$+069(- 0nO P Lokalplanområdets afgrænsning, mål 1:6.000 Indledning Lokalplanens bestemmelser er bindende og tinglyses på de ejendomme, der omfattes af lokalplanen. Tekst i kursiv har til formål at forklare og illustrere lokalplanbestemmelserne. Tekst skrevet i kursiv er altså ikke lokalplanbestemmelser og er således ikke bindende. August

14 Planbestemmelser 1. Formål Lokalplanens formål er at sikre; 1.1 at området kan anvendes til boligformål med tilhørende fællesanlæg til brug for beboerne, 1.2 at ny bebyggelse inden for delområde A og B opføres enten som tæt-lav bebyggelse (dobbelthuse, rækkehuse o. lign.) eller som åben-lav bebyggelse (parcelhuse). Bebyggelsesformen skal være ens inden for det enkelte delområde, 1.3 at der etableres beplantningsbælter langs lokalplanområdets østlige og vestlige afgrænsning, som vist på Bilag 2 og 3, 1.4 at der sikres en stiforbindelse fra Frejlev Skolevej og østpå til forbindelse med eksisterende sti (stiforbindelsen er benævnt c-d-e-f på Bilag 2 og 3), samt en stiforbindelse til Smetanasvej (benævnt e-g på Bilag 2 og 3), 1.5 at den del af lokalplanområdet, der er i landzone overføres til byzone. 2. Område og zonestatus 2.1 Matrikeloversigt Lokalplanens område er vist på Bilag 1. Lokalplanen omfatter følgende matrikelnumre: Frejlev by, Frejlev del af matr. nr. 1a, del af matr. nr. 5d og del af matr. nr. 8aq, samt alle parceller, der efter den udstykkes fra de nævnte ejendomme inden for lokalplanens område. 2.2 Opdeling i delområder Lokalplanområdet er opdelt i delområde A, B og C, se Bilag 1, 2 og Zoneforhold Som det fremgår af Bilag 1 ligger hovedparten af lokalplanområdet i landzone. Med bekendtgørelsen af den endeligt vedtagne lokalplan overføres landzonearealet til byzone. Det drejer sig om følgende arealer: Delområde A: Frejlev By, Frejlev: - matr. nr. 1a: ca m 2 Delområde B: Frejlev By, Frejlev: - matr. nr. 1a: ca m 2 Delområde C: Frejlev By, Frejlev: - (vejen a-b) matr. nr. 1a: ca m 2 - (stien c-d): matr. nr. 5d: ca. 440 m 2 3. Arealanvendelse 3.1 Anvendelse, delområde A Boliger (enten åben-lav eller tæt-lav) Rekreative formål Tekniske anlæg # # Kun tekniske anlæg til områdets lokale forsyning, såsom små transformere mv. Anvendelsen omfatter også bygninger og anlæg som fælleshus, skure til affaldssortering (miljøstation), garager/carporte mv. samt vejadgang, stier, beplantning mv. 14 August 2003

15 Planbestemmelser 3.2 Anvendelse, delområde B Boliger (enten åben-lav eller tæt-lav) Rekreative formål Tekniske anlæg # # Kun tekniske anlæg til områdets lokale forsyning, såsom små transformere mv. Anvendelsen omfatter også bygninger og anlæg som fælleshus, skure til affaldssortering (miljøstation), garager/carporte mv. samt vejadgang, stier, beplantning mv. 3.3 Anvendelse, delområde C Tekniske anlæg # # Området må kun anvendes til vej og sti, se pkt. 8.1 og 8.3. Etager (øvrig bebyggelse) max. 1 # Højde max. 8,50 m. Tagetagen må opføres med trempel på max. 1,50 m's højde. # Ved øvrig bebyggelse forstås garager, carporte, skure, små transformere, miljøstation og lign. 5.2 Bebyggelsens placering, delområde A og B Åben-lav bebyggelse må kun opføres inden for byggelinien langs Brahmsvej, som vist på Bilag 2. Tæt-lav bebyggelse må kun opføres inden for byggelinierne vist på Bilag 3. Al bebyggelse skal endvidere placeres i en afstand af min. 1,50 m fra de nord-sydgående beplantningsbælter nævnt i pkt. 7.5 og vist på Bilag nr. 2 og Udstykning 4.1 Udstykning, åben-lav bebyggelse Til åben-lav bebyggelse (parcelhuse), må der ikke udstykkes grunde under 700 m 2. Udstykning til åben-lav bebyggelse skal ske som vist i princippet på Bilag Udstykning, tæt-lav bebyggelse Til tæt-lav bebyggelse (dvs. dobbelthuse, rækkehuse, kædehuse og lign.), må der ikke udstykkes grunde under 200 m 2 for hver boligenhed. Tæt-lav bebyggelse skal etableres udfra de principper, der er vist på Bilag Bebyggelsens placering og omfang 5.1 Delområde A og B Bebyggelsesprocent (åben-lav) max. 25 Bebyggelsesprocent (tæt-lav) max. 35 Etager (boliger og fælleshus) max. 1½ 6. Bebyggelsens udseende 6.1. Facader, delområde A og B Facader på beboelsesbygninger skal udføres som blank murværk i tegl eller som murværk, der er vandskuret eller pudset. Pudset eller vandskuret murværk skal kalkes/males i afdæmpede farver, der er indbyrdes afstemt. Facader kan endvidere opføres i træ under forudsætning af, at der ikke anvendes runde bjælker og/eller krydsede hjørnekonstruktioner. Delpartier på facader kan udføres i andre materialer. Facader på fælleshuse og øvrige bygninger såsom skure til affaldssortering (miljøstation), garager/ carporte mv. skal udføres i materialer, der harmonerer med beboelsesbygningernes Tage, delområde A og B Tage på beboelsesbygninger, på fælleshuse og øvrige bygninger såsom skure til affaldssortering (miljøstation), garager/carporte mv. skal i alt overvejende grad udføres med en hældning på min. 20 o og August

16 Planbestemmelser max. 45 o. Der må kun anvendes tagsten af tegl eller beton, skifer, eternitskifer, zink eller tagpap på trekantlister. Delpartier på tage kan udføres i andre materialer. 7. Ubebyggede arealer 7.1 Terrænregulering, delområde A og B Efter færdiggjort byggemodning og opførelse af bebyggelse må terrænreguleringer ikke finde sted nærmere skel end 1,00 m. Herudover må der ikke foretages terrænreguleringer på mere end +/- 0,50 m uden tilladelse fra Aalborg Kommune. 7.2 Byudstyr, delområde A, B og C Byudstyr som gadelamper, bænke, affaldscontainere mv. skal udformes og opstilles på en måde, så der opnås et godt helhedsindtryk. Legeredskaber og lign. på fælles opholdsarealer må ikke virke skæmmende. 7.3 Opholdsareal, delområde A og B Der skal udlægges fælles opholdsareal i både delområde A og delområde B, således: - Til tæt-lav bebyggelse min. 10% af delområdets grundareal. - Til åben-lav bebyggelse min. 5% af delområdets grundareal. De fælles opholdsarealer skal anlægges som ét eller flere større områder centralt placeret i forhold til boligbebyggelsen, til fælleshus eller til stierne, som vist i princippet på Bilag 2 og 3. "Restarealer" på under 100 m 2 kan ikke medregnes som opholdsareal. 7.4 Belægning delområde A, B og C Fortove, stier, opholds-legeområder, P-båse samt befæstet opholdsdareal ved fx fælleshus, skal hver for sig udføres med ensartet materialevalg, der afspejler og afgrænser de respektive arealers funktion og udføres, så der opnås en god helhedsvirkning. 7.5 Beplantning, delområde A, B og C Der skal sikres areal til beplantningsbælter på min. 6 m's bredde langs den østlige og den vestlige afgrænsning af lokalplanområdet, jf. Bilag 2 og 3. Ved beplantning skal vælges arter, som naturligt hører til på egnen. Fordelingen skal være: - ca. 10% højtvoksende træer - ca. 15% mellemhøje træer - ca. 25% ammetræer - ca. 50% buske. Eventuelle hegn omkring haver skal være i form af hække. Ved tæt-lav bebyggelse må dog opstilles faste hegn omkring terrasser og i skel langs boligernes indgangsfacader under forudsætning af, at der er tale om lave "luftige" hegn, som materiale- og farvemæssigt er ens i hele bebyggelsen. Beplantning langs Vivaldisvej og Brahmsvej, langs stier og opholds-legeområder og på de fælles opholdsarealer skal udføres, så der opnås en god helhedsvirkning. Langs veje plantes allétræer, hvor der er tilstrækkelige vækstmuligheder. 7.6 Udendørs oplag, delområde A og B Udendørs oplag må kun finde sted bag hegnede arealer i direkte tilknytning til bebyggelsen. 8. Veje, stier og parkering 8.1 Vivaldisvej (delområde C) Vejadgang til delområde A og B skal ske som vist i princippet på Bilag 2 og 3 via en forlængelse af Vivaldisvej (vejstrækningen a-b). Vejen udlægges i en bredde på 12 m. Den eksisterende trafiksanering på Vivaldisvej forventes ført videre på den nye vejstrækning a-b. 16 August 2003

17 Planbestemmelser 8.2 Veje i delområde A og B Veje inden for delområde A og B udlægges i bredder på min. 9 m. Delstrækninger kan udlægges i bredder på min. 7 m, efter godkendelse af Aalborg Kommune. 8.3 Stier i delområde A, B og C Stien c-d-e-f og stien e-g udlægges i bredder på 4 m, med en placering som vist i princippet på Bilag 2 og 3. Herudover skal der etableres relevante stiforbindelser til naboområderne. Stiforbindelser til Brahmsvej og til stien c-d-e-f udlægges i bredder på 4 m, som vist i princippet på Bilag 2 og Parkering, delområde A og B De vejledende normer for parkering fremgår af Bilag F: "Parkeringsnormer", side Tekniske anlæg 9.1 Kloakering Ny bebyggelse skal separatkloakeres. 9.2 Fjernvarme Ny bebyggelse skal tilsluttes fjernvarme. 9.3 Ledninger og kabler El-ledninger, telefon- og TV-kabler og lign. skal fremføres under terræn. 9.4 Antenneanlæg Der må ikke opsættes individuelle antenneanlæg, som er synlige fra veje, stier og rekreative arealer. 10. Miljø 10.1 Trafikstøj fra Ny Nibevej Der må ikke anlægges arealer til støjfølsomme formål (som f.eks. opholdsarealer), hvor trafikstøjen fra Ny Nibevej overstiger 55 db(a). Samtidig skal sikres, at støjen indendørs i sove- og opholdsrum ikke overstiger 30 db(a), jfr. Bilag C "Støj fra trafik", side Grundejerforening I en lokalplan kan fastsættes bestemmelser om medlemspligt af en grundejerforening i forbindelse med haveboligområder. Drejer det sig om andelsboliger eller lejeboliger kan en lokalplan ikke stille tilsvarende krav om medlemspligt, men beboerne kan selvfølgelig selv oprette en sådan. Ofte løses de fælles opgaver i disse tilfælde i en andelsboligforening eller af et boligselskab. Nedenstående bestemmelser gælder for haveboligområder Oprettelse og medlemspligt Der skal oprettes en grundejerforening med medlemspligt for samtlige grundejere inden for lokalplanområdet Vedtægter Grundejerforeningens vedtægter skal godkendes af Aalborg Kommune Vedligeholdelsesforpligtelser Grundejerforeningens skal varetage grundejernes fælles opgaver som ren- og vedligeholdelse af veje og stier (herunder vintervedligeholdelse) samt vedligeholdelse af fælles bebyggelser og anlæg m.m. inden for lokalplanens område Foreningens størrelse Grundejerforeningens skal, efter krav fra Aalborg Kommune, optage medlemmer fra tilgrænsende områder, sammenslutte sig med en eller flere bestående grundejerforeninger for tilgrænsende områder eller opdele foreningen i to eller flere selvstændige foreninger. August

18 Planbestemmelser 12. Betingelser for, at ny bebyggelse må tages i brug 12.1 Delområde A og B Ny bebyggelse inden for delområde A og B må ikke uden Aalborg kommunes tilladelse tages i brug før: - Vivaldisvej (vejen a-b) er anlagt, jf. pkt Der er anlagt stier i overensstemmelse med pkt Der er anlagt parkering i overensstemmelse med pkt Beplantning og anlæg af fællesarealer mv. er udført i overensstemmelse med pkt. 7.2, 7.3, 7.4 og Bebyggelsen er tilsluttet et kollektivt varmeforsyningsanlæg efter kommunens anvisning, jf. pkt Lokalplan Med vedtagelsen af lokalplan ophæves lokalplan , Boligområde m.m., Frejlev Nord, vedtaget af Aalborg Byråd d. 22. juni 1998, for det område, der er omfattet af lokalplan Den del af lokalplan der ophæves, ligger inden for delområde V. Det drejer sig om stien til Smetanasvej (stien e-g se Bilag 2 i nærværende lokalplan). 14. Servitutter Ingen servitutter aflyses. 15. Retsvirkninger 15.1 Når lokalplanen er endeligt vedtaget og offentligt bekendtgjort, må ejendomme, der er omfattet af planen, kun udstykkes, bebygges eller anvendes i overensstemmelse med planen Den nuværende lovlige anvendelse af ejendomme i lokalplanområdet kan fortsætte som hidtil Lokalplanen medfører ikke i sig selv, at anlæg mv., som er indeholdt i planen, skal etableres Byrådet kan meddele dispensationer, der ikke er i strid med planens principper Skønnes en ansøgning om dispensation at berøre naboer, skal der foretages en naboorientering, før dispensationen kan gives Nyt byggeri, anlæg og ændret anvendelse, som er i strid med planens principper, kan kun etableres ved udarbejdelse af en ny lokalplan Når det er nødvendigt for at virkeliggøre lokalplanen, kan byrådet ekspropriere Hvis en ejendom, som er udlagt til offentlige formål, ikke kan bruges på en økonomisk rimelig måde, kan ejeren under visse forudsætninger kræve, at kommunen overtager den. 18 August 2003

19 Planbestemmelser Vedtagelse er endeligt vedtaget af Aalborg Byråd den Henning G. Jensen borgmester kommunaldirektør Lokalplanen er offentligt bekendtgjort den fra hvilken dato planens retsvirkninger indtræder. Lars Teglgaard arkitekt m.a.a. August

20 Tinglysning 20 August 2003

21 Tinglysning August

22

23 Støj fra trafik: Bilag C Støj fra vejtrafik Støjen fra vejtrafik afhænger af antallet af biler, disses hastighed og andelen af tunge køretøjer. Ved registrering af vejtrafikstøj anvendes en gennemsnitsværdi af støjens variation i et døgn. Under normale omstændigheder skal årsdøgntrafikken være på mellem og biler, før støjniveauet overstiger de 55 db(a), der er grænsen for støjfølsomme formål, fx boliger. Eksisterende og planlagte veje Arealer langs eksisterende og planlagte veje må ikke anvendes til støjfølsomme formål, hvor trafikstøjen overstiger de grænseværdier, der er angivet i Skema 1. Nye veje og varige trafikomlægninger Ved anlæg af nye veje og ved varige trafikomlægninger, som giver øget trafik på eksisterende veje, skal følgende støjniveauer søges overholdt på arealer udlagt til støjfølsomme formål: Nuværende udendørs vejtrafikstøjniveau: Fremtidigt udendørs vejtrafikstøjniveau: under 55 db(a) max. 55 db(a) db(a) max. 65 db(a) over 65 db(a) max. nuværende niveau Anvendelse Udendørs Indendørs støjniveau støjniveau Rekreative områder i det åbne land: - sommerhusområder 50 db(a) 30 db(a) - grønne områder og campingpladser 50 db(a) Rekreative områder i/nær byområder: - bydelsparker, kolonihaver, nyttehaver og turistcampingpladser 55 db(a) Boligområder: - boligbebyggelse 55 db(a) 30 db(a) - daginstitutioner mv. 55 db(a) 35 db(a) - opholdsarealer 55 db(a) Offentlige formål - hospitaler 55 db(a) 30 db(a) - uddannelsesinstitutioner mv. 55 db(a) 35 db(a) Liberale erhverv mv. - hoteller 60 db(a) 30 db(a) - kontorer mv. 60 db(a) 35 db(a) Skema 1: Grænseværdier for vejtrafikstøj. Vejledninger For uddybning af reglerne for trafikstøj henvises der til de til enhver tid gældende vejledninger fra Miljøstyrelsen om trafikstøj, pt.: Nr. 3/1984, Trafikstøj i boligområder. August

24

25 Parkeringsnormer: Bilag F P På den enkelte ejendom skal der udlægges tilstrækkeligt parkeringsareal til brug for ejenommens anvendelse efter følgende vejledende P-normer: BEBYGGELSENS ART P-NORMER: Vestbyen P-NORMER: Den øvrige del af Aalborg midtby kommunen Ø-gadekvarteret Nørresundby midtby Boligbyggeri: Boliger ½ P-plads pr. bolig Fritliggende enfamiliehuse Rækkehuse, dobbelthuse og lign. Etagehuse 2 P-pladser pr. hus 1½ P-plads pr. hus/lejlighed. P-pladser kan etableres i fælles P-anlæg 1½ P-plads pr. bolig Ungdomsboliger, kollegier, enkeltværelser 1 P-plads pr. 4 boligenheder 1 P-plads pr. 4 boligenheder Plejehjem, ældreboliger m.v. Såfremt indretning og benyttelse kan sidestilles med almindelige boliger, er det de almindelige krav til boliger, der er gældende. I andre tilfælde beregnes 1 P-plads for hver fjerde bolig samt de nødvendige pladser til personale og gæster. Erhvervsbyggeri: Kontor-, fabriks- og værkstedsbygninger 1 P-plads pr. 100 m 2 1 P-plads pr. 50 m 2 etageareal (excl. garageareal) Lagerbygninger 1 P-plads pr. 100 m 2 1 P-plads pr. 100 m 2 Servicestationer 10 P-pladser 10 P-pladser Hoteller 1 P-plads pr. 4 værelser 1 P-plads pr. 2 værelser Restaurationer og lignende 1 P-plads pr. 20 siddepladser 1 P-plads pr. 10 siddepladser Supermarkeder/discountbutikker/større 1 P-plads pr. 25 m 2 salgsareal samt 1 P-plads pr. 25 m 2 salgsareal samt udvalgsvarebutikker 1 P-plads pr. 50 m 2 bruttoetageareal iøvrigt 1 P-plads pr. 50m 2 bruttoetageareal iøvrigt Øvrige butikker 1 P-plads pr. 100 m 2 1 P-plads pr. 50 m 2 Andre erhvervsejendomme: Fastsættes efter byrådets individuelle vurdering af antal ansatte samt kunder. Blandet bolig og erhverv: Fastsættes som summen af kravet til de enkelte funktioner. Andet byggeri: Teatre, biografer og lign. 1 P-plads pr. 8 siddepladser 1 P-plads pr. 8 siddepladser Idrætshaller 1 P-plads pr. 10 personer som hallen må 1 P-plads pr. 10 personer som hallen må rumme rumme (dog mindst 20 pladser) Sportsanlæg 1 P-plads pr. 5 siddepladser 1 P-plads pr. 5 siddepladser Sygehuse 1 P-.plads pr. 125 m 2 etageareal 1 P-plads pr. 125 m 2 etageareal Skoler 1 P-plads pr. 2 ansatte samt 1 P-plads pr. 2 ansatte samt 1 P-plads pr. 8 elever over 18 år 1 P-plads pr. 4 elever over 18 år Daginstitutioner 2 P-pladser pr. 20 normerede pladser 4 P-pladser pr. 20 normerede pladser Såfremt en type byggeri, der ikke er nævnt i listen, ønskes opført, fastsætter byrådet i hvert enkelt tilfælde kravet til antal parkeringspladser under hensyntagen til den konkrete anvendelse. August

26

27 Smetanasvej 7.53m 1bb 1ba 1aø 1aæ 1az 1ay 1ax 1av 1au 1at 1as 1ar Brahmsvej Matrikelkort: Bilag 1 2df 2de 2dd 2cv 2br 2cu 2r 7a 5d 3.00m 2dg 2dc 2cx 2do 2ct Delområde A 1be 2dm 2dh 2db 2cy 2cs 2dq 2a 2eb 1a 2di 2dk 2da 2cø 2cz 2cæ 2cr 2cq 2ec 2eg 2ee Delområde C 1a Vivaldisvej 2bq 2ed 2ef 2cp 2ch 2cg 2bø 12.00m Delområde C Delområde B 1bf 1bd 3.00m 2co 2dl 2cn 2cm 2ci 2ck 2cl 2cf 2ce 2cd 2ca 2cb 2dp 2dn 2cc Verdisvej 2bs 2ak 2bp 2aø 2bi 2bk 2bl 2dt 2bh 2bg 2ba 7as 4.00m 7ai Frejlev Skolevej 7.53m 5fd 5fc 5fb 5fe 5ff 5fg 5fk 5fi 5fh 5es 5ex 5ey vej 9ac 9as 9at Mozartsvej 9l 5fa 5eø 5eæ 5ez 8ag 5et 5ev 5eu 8ae Offenbachsvej 9ai 9bn 8ah 8ai 8ak Wagnersvej 8æ 8ac 8ab 8aa 9ak 9al 8am 8t Delnr. 2 af 8aq 8al 8s 4.00m Delnr. 3 af 8aq 8ø Delnr. 4 Delnr. 1 af 8aq Delnr. 5 Delnr. 6 8an Delnr. 7 Delnr. 8 8ao "m" 8af 8z 8y 1ø 1ah 1ai 1ak 1al 1aa Schubertsvej 2t 2s 1ac 1ab Schubertsvej 2z 1ad 2æ 1af 1ae 2ø 1ag 1aq 14h 14b Ejerlav: Frejlev By, Frejlev 2x 2v 2u 2ac 2ab 2af 2o 2aa 16k 16c 15d 2y 2ad 32d 2ai 2l 2ag Kirkegård 2ah 3.00m aæ 0 m 2aq AALBORG KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING DATO: dr SIGNATURER: LOKALPLANGRÆNSE DELOMRÅDEGRÆNSE AREAL, DER OVERFØRES TIL BYZONE 2az 2ar MÅL 1:2000 2bb 2ds 2ay 2as

28 SCHUBERTSVEJ FREJLEV SKOLEVEJ ,0 m beplantningsbælte B 5 4 FREJLEV SKOLEVEJ WAGNERSVEJ SCHUBERTSVEJ VERDISVEJ VIVALDISTIEN ,0 m beplantningsbælte SMETANASVEJ BRAHMSVEJ VIVALDISVEJ VIVALDISVEJ SIGNATURER: MÅL 1:2000 LOKALPLANGRÆNSE VEJ (pkt. 8.1 og 8.2) M AALBORG KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING DATO: DELOMRÅDEGRÆNSE BRAHMSSTIEN Arealanvendelse, åben-lav bebyggelse: Bilag 2 Lokalplan- og delområdegrænser følger matrikelskel. Skels nøjagtige placering kan kun fastslås ved opmåling. SVINGET VERDISVEJ a 3.0 m 9.0 m Delområde C 3.0 m 3.0 m 9.0 m 3.0 m b c d 4.0 m 4.0 m e f Delområde C VEJADGANG (pkt. 8.1) STI (pkt. 8.3) BEPLANTNINGSBÆLTE (pkt. 7.5) FÆLLES OPHOLDSAREAL (pkt. 7.3) 6,0 m beplantningsbælte 4.0 m 4.0 m 9.0 m Delområde B 9.0 m 12.0 m 6,0 m beplantningsbælte 9.0 m Delområde A g BYGGELINIE (pkt. 5.2) 4.0 m 5,0 m byggelinie

29 SCHUBERTSVEJ FREJLEV SKOLEVEJ ,0 m beplantningsbælte SMETANASVEJ 4.0 m sti B 5 4 FREJLEV SKOLEVEJ WAGNERSVEJ SCHUBERTSVEJ VERDISVEJ VIVALDISTIEN ,0 m beplantningsbælte BRAHMSVEJ VIVALDISVEJ VIVALDISVEJ SIGNATURER: MÅL 1:2000 LOKALPLANGRÆNSE BYGGELINIE (pkt. 5.2) VEJ (pkt. 8.1 og 8.2) M AALBORG KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING DATO: DELOMRÅDEGRÆNSE BRAHMSSTIEN Arealanvendelse, tæt-lav bebyggelse: Bilag 3 Lokalplan- og delområdegrænser følger matrikelskel. Skels nøjagtige placering kan kun fastslås ved opmåling. SVINGET VERDISVEJ 5,0 m byggelinie a Delområde A 2,5 m byggelinie Delområde C 2,5 m byggelinie b Delområde C c d 2,5 m byggelinie Delområde B 3,0 m byggelinie 2,5 m byggelinie VEJADGANG (pkt. 8.1) STI (pkt. 8.3) STIFORBINDELSE (pkt. 8.3) BEPLANTNINGSBÆLTE (pkt. 7.5) FÆLLES OPHOLDSAREAL (pkt. 7.3) 6,0 m beplantningsbælte 4.0 m e g f 6,0 m beplantningsbælte 12 m 6,0 m beplantningsbælte

30

31 Oversigtskort ,%(9(- 1<1,%(9(- ) 5( - /( , 9 $ / (9 ( - / ', 6 9 ( - 1,%(9(- 0nO 6 9 ( P ( - 07, Lokalplanskabelon Aalborg Kommune