Juni 2012 BILAG 1 Trafik i Aarhus Resume af den offentlige høring i januar 2012

Transkript

1 Juni 2012 BILAG 1 Trafik i Aarhus Resume af den offentlige høring i januar 2012 Byrådet har tidligere fået en foreløbig opsamling fra debatten. Denne blev fremsendt til Byrådet som en orientering inden anlægskonferencen i starten af februar. I nærværende bilag er opsamlingen på den offentlige høring i perioden januar 2012 suppleret med baggrund i det samlede debatmateriale. Offentlig debat Aktiviteterne i debatperioden har omfattet: Et offentligt møde den 10. januar 2012 på Rådhuset En konference den 16. januar 2012 i KPMG-huset Et informations- og debatforum på Adgangen til er lukket med debatperiodens udløb den 27. januar, men det er fortsat muligt hér, at læse synspunkter og kommentarer. Under menuen Baggrund på hjemmesiden ligger endvidere en række skriftlige indlæg, som er fremsendt særskilt. Offentligt møde 10. januar 2012 Der var ca. 50 fremmødte. Synspunkter fra de fremmødte er kort resumeret i nogle hovedgrupper nedenfor. Undersøgelsens grundlag og principper Holder udredningens forudsætning om en forøgelse af trafikken på 60%? Det vil være ødelæggende for byen. Trafikudviklingen bør belyses i relative tal frem for absolutte tal. Det vil give et mere retvisende billede. Der bør ses på rejsetider frem for trafiktal. Det er vigtigt at tale om visionerne, og ikke drukne i tal. Er Kattegatforbindelsen tænkt ind? Der bør gennemføres flere undersøgelser, herunder af hvad en bedre kollektiv trafik kan betyde for kapaciteten på vejnettet. Der er behov for at tænke endnu længere ud i fremtiden. Der ønskes demografiske modeller der viser hvor folk kommer fra, og hvor de skal til. Planlægning Hvorfor trækkes ideen om en Vestbanegård frem igen? Langt hovedparten af de rejsende på Hovedbanen har mål eller udgangspunkt centralt i Aarhus. En Vestbanegård har nok ikke interesse for Aarhusianerne. For de der bor i omegnsbyerne f.eks. Lystrup kan det give god mening af tage motorvejen til en Vestbanegård. Vil det ikke være bedre at placere arbejdspladserne udenfor byområdet frem for i City og på Havnen.

2 Prioritering mellem trafikarter Aarhus bør være mere bilfri og have bedre forhold for cyklister. Hvorfor er roadpricing og betalingsring ikke med i denne udredning? Det er rigtigt at fremme cyklismen i Midtbyen. Nødvendigt at benytte både pisk og gulerod. Det at tilfredsstille transportbehovet er vigtigere end rejsetiden. Der bør ses mere på delebiler og elbiler. Kollektiv trafik Forbedringer på Grenåbanen har ført til flere passagerer - der er gode muligheder for fortsat udvikling af Grenåbanen. Lystrup vil give flere brugere til letbanen, hvis den var mere centralt placeret i byen. Der bør være 2 spor på Grenåbanen. Letbaner er fint, men der bør også ses på muligheden for at benytte de billigere sporvogne. Det at byen vokser, må betyde et bedre forretningsgrundlag for den kollektive trafik. Det må også tale til letbanens/sporvognenes fordel, at udgifter til udbygning af veje kan spares. Er muligheden for at etablere en letbane gennem busgaden opgivet? Cykeltrafik Cykeltaxa tilbyder miljørigtig transport i byen. Foreslår at cykeltaxa/ pakketransport støttes. Spørger til om bycykelsystemet ikke skal udvikles. Biltrafik På Silkeborgvej efterlyser nærmere om mulighederne for at benytte 2+1 veje. På Silkeborgvej sker der ikke nogen forbedringer, selvom der er naboområder med mange boliger. Der bør fokus på vejens negative påvirkning af naboerne. Er udbygning af Ravnsbjergvej og ramper til Aarhus Syd motorvejen besluttet? Dette projekt vil kraftigt berøre tilgrænsende boligområder. Godstrafik Omhandler udredning forhold omkring godstransport i byen? Undrer sig over at det offentlige (Aarhus Kommune) ikke benytter cykelbudene. Konference 16. januar 2012 Der var ca. 100 fremmødte. Synspunkterne fra de fremmødte er resumeret i nogle hovedgrupper nedenfor. Slides fra konferenceindlæggene kan ses på Undersøgelsens grundlag og principper Hvad sker der, når der er indbyggere eller 1 mio.? Mere velstand giver flere biler, det kan ikke stoppes - og der er behov for at biltrafikken kan afvikles. Side 2 af 10

3 Planlægning Planlægningen i Aarhus hænger sammen med planlægningen i omegnskommunerne. En opfordring til samarbejde om helhedsplaner. Tænk også på investeringerne uden for Aarhus Kommune Viborgvej bør udvides, E45 bør udvides, Kattegatforbindelsen kan lette presset for andre investeringer. Synes ikke der er sammenhæng mellem ambitionerne om udbygning på havnen, og ordentlige vejforbindelser. Dette gælder hellere det nye Skejby Sygehus. Den nord-/sydgående trafik i Aarhus er et problem. Prioritering mellem trafikarterne: Løsningerne må være fra både det ene og det andet scenarie. En vækst i antal studiepladser og studerende forudsætter at der tænkes transport på de studerendes præmisser. Det betyder god kollektiv transport, men også gode muligheder for at parkere i kanten af byen, så man kan slippe for at betale p-afgift i byen. Det vil være en god ide at skabe sammenhæng mellem Musikhusparken og Rådhusparken det vil være med til at drosle biltrafikken ned. Ved City Vest kan der være pendlerparkering og herfra god offentlig transport. Kollektiv trafik Kan færgetransport (evt. fra Mols og Samsø) indgå i løsninger? Passagerer accepterer helst ikke omstigninger. Det betyder noget for planer og muligheder. En opfordring til at alle benytter deres indflydelse til at få den videre udbygning af Aarhus Letbane ind i Regeringens transportpolitik. Værkmestergade er ikke kun en forbindelse til centrum, den skal også ses i sammenhæng med Vestre Ringgade, og den kan aflaste Søndre Ringgade. Hvilken rolle skal Frederiks Alle og Silkeborgvej gennem Åbyhøj have der bør være kollektiv trafik/letbane. Godstrafik Luk ikke Havnegade for tung trafik, der er meget jord der skal flyttes fra Nordhavn til Sydhavn. Fremsendte skriftlige indlæg Der er særskilt fremsendt 14 skriftlige indlæg. Disse er tilgængelige på Indlæggene omfatter i korte træk synspunkter vedr.: Fremme af Bering-Beder vejen. Bedre vilkår for delebiler Ønske om at udbygning af Ravnsbjergvej og ramper til motorvejen ikke nyder fremme, og at eksisterende anlæg støjafskærmes Mulighederne for at etablere ramper fra Ravnsbjervej til Aarhus Syd Motorvejen Side 3 af 10

4 Ønske om en mere direkte forbindelse mellem Skejby Sygehus og E45 fra Viborgvej. Bedre fremkommelighed på Oddervej og Chr. X s Vej samt flere afgange på Odderbanen Forbedring af jernbanen mellem Aarhus og Aalborg bør indgå som løsning Trafikinfrastruktur i tilknytning til nyt byområde ved Malling Forslag om ny vej i nordsiden af Banegraven Ønske om forbedring af trafikinfrastrukturen. Infrastrukturens samspil med det overordnede vejnet og omliggende kommuners planer. Den kollektive trafiks muligheder for at være et alternativ til bilen og det aktuelle tafikpres. Rapportens tidsperspektiv og principper Indlæg på hjemmesiden Der foreligger godt 100 indlæg af meget forskellig karakter og kommentarer til disse (se Synspunkterne er i forkortet form vist nedenfor og søgt fordelt på nogle hovedgrupper. Undersøgelsens grundlag og princippeer Med et indbyggertal på i 2030, vil Aarhus Kommune have en befolkningstæthed på 800 (Københavns Kommune har i dag en befolkningstæthed på 7.250). Derfor påstår jeg, at byens trafikinfrastruktur allerede er forberedt til de såkaldte store udfordringer. Transporten står for en fjerdedel af CO2 udslippet i DK. Hvis Aarhus har en målsætning om at blive CO2 neutral i 2030, er en forøgelse af biltrafikken på op mod 60% vel ikke forenelig hermed. En offentlig debat, kalder man det, men reelt er det kun ganske få, som er blevet orienterede om debattens eksistens. Debatten foregår på en offentlig hjemmeside. Det sikrer at alle har mulighed for at deltage. Planlægning Byg boliger der hvor letbanen kommer i 1. Etape og vent med at udvikle de usikre områder til 2. Etape er finansieret. Flyt Aarhus Universitet og læresteder uden for ring 2. Det vil reducere bytrafikken. Aarhus Kommune kan ikke løse problemet alene. Det skal tænkes sammen med omegnskommunerne og bedre koordinering med Region Midtjylland. Når Kattegatforbindelsen kommer så burde man allerede være klar til at forbinde den med E45 samt anlægge en ny havnetunnel langs bugten der bliver forbundet med Djurslandsmotorvejen ude omkring Lystrup/Egå. Byg en ny hovedbanegård (med højhastighedstog via Kattegatforbindelsen til Købehnavn) og et stort P-hus vest for byen, tæt på motorvejen. Byg en letbane fra centrum og der ud, lad den fortsætte ligeud til Silkeborg. Etablering af en vestbanegård ved Årslev, er den eneste måde man kan løse den Side 4 af 10

5 massive vækst i trafikken fra vest. Tænk på at 80% af passagererne på hovedbanen skal til Aarhus. Det vil være en forringelse for disse at skulle skifte. En station ved Årslev bør have masser af p-pladser, gratis parkering og tog direkte til byen det er billigere end at udvide Silkeborgvej og bedre for miljøet. En banegård i Centrum skaber liv. P-huse ved Viby station og i Skanderborg kan være attraktivt for bilister. Man kan bevare banegården i City for tog til byen og en vestbanegård til de tog der skal forbi Aarhus. Alle tog skal ind over Aarhus til gavn for byen og borgernes mobilitet. Det vil være oplagt at genåbne Brabrand station. At der skal ledes op mod biler ind gennem den nye og kostbare Helhedsplan for Gellerup i 2030, vil betyde at al snak om den sammenhængende bypark i Gellerupområdet vil blive ødelagt. Byg i stedet en overdækning af det korte stykke af Edwin Rahrsvej. Tirstrup lufthavn har spillet fallit. Vi må have en ny og fremtidssikret løsning på lufthavnssituationen i Aarhus. Svaret er meget enkelt: Thomasminde. Den skal være letbane betjent. Kom videre med City-airportplanerne på Østhavnen med en shuttlebus til banegården. Sats på Billund lufthavn nedlæg den i Tirstrup. Aarhus Lufthavn kan også optimeres med bedre forbindelser. Ja Aarhus vokser. Og ja vi bliver flere indbyggere. Det er godt og derfor har vi østjyder snart fortjent vores egen internationale lufthavn. Tirstrup lufthavn er og bliver en midlertidig løsning. I Aarhus er man begejstrede for at bevare "fingerplanen". Et princip i fingerplanen var dog, at fingerne/indfaldvejene skulle bæres af kollektiv trafik slet ikke af biltrafik. Grenåbanen og Kystvejen graves ned således at der er uhindret adgang til havneområdet. Overdæk banegraven mellem M.P. Bruuns Gade og Frederiks Alle. Udvid Banegården på den anden side af MPB-gade. Vi skal tænke i flere niveauer. Det er forkert at kalde byens nye 'trafik regulering' langs havnefronten for det hvide snit på byen, der forbliver jo trods alt ét spor i hver retning tilbage. En transit havnetunnel til biler og tog er rigtig fristende løsning. Gør det nemmere at pendle fra Aarhus til andre byer - også for de mange, der bor i forstæderne. Lige nu skal man ind omkring centrum for at komme ud igen - og det betyder, at bilen bliver førstevalget. Blød op for, at vi kun har ét trafikalt knudepunkt: Banegården og Park Allé. Prioritering mellem trafikarterne Cykelstier overalt i det centrale Aarhus er påkrævet. Dette bør kombineres med Park & Ride for bilpendlere, ligesom cykelparkeringsfaciliteterne ved banegården Side 5 af 10

6 skal udvides. Giv busserne en fordel i myldretid specielt om morgenen hvor mødetid er meget væsentlig. Prioriter helt klart kollektiv- og cykelscenariet, dvs. udbygning med skinnebåren kollektiv trafik og brug både "gulerod og pisk" for at få folk til at fravælge bilen til fx korte ture. Suppler med P + R anlæg og lad P- billetten fungere som billet til sporvognen. Opkræv parkeringsafgift også i forbindelse med rekreative arealer fx nord og syd for byen. Sats på letbaner og cykler. Vær ikke bange for at folk vælger byen fra, selvom det er dyrt at parkere eller kræver et skift til en sporvogn. Hvis byen er attraktiv nok at komme til, skal Aarhus nok klare sig i konkurrencen fra nabobyerne. Det skal være dyrt at eje bil i centrum af byen. Det er her at folk har bedst adgang til offentlig trafik og derfor også her der skal satses på at få bilerne væk. Det vil hjælpe meget på cykelmotivationen, hvis cykelforholdene ikke hele tiden ofres for udvidelsen til bilister. Tag udbygningen ved Åhavevej. Jeg mener helt bestemt, at den kollektive trafik/transport skal styrkes. Lav en pendlerstation ved Viborgvej/Motorvejen. Et stort parkeringshus med indkøbsmuligheder og spisning til og fra arbejde. Når der laves nyt kvarter (Aarhus N) skal man tænke i trafik fra starten. Plads til privatbiler i midtbyen (handel). Kombiner ordentlige forhold for de svage trafikanter (cyklister/fodgængere) med kollektiv trafik. Man vil gerne gøre det godt for alle med god fremkommelighed for alle trafikanter. Det er dog nødvendigt at prioritere den kollektive trafik, ellers bliver køerne bare endnu værre. Prioriter Cykelhandlingsplanen frem for bygning af dyre veje. Kun let trafik i midtbyen (der ikke smadrer belægningen og som forurener mindre). - El-bils infrastruktur - Bedre vilkår for cyklister - Bedre kollektiv trafik (som letbane) - Færre parkeringspladser. P-huse ved by-udkanten. Aarhus er ved at drukne i trafik og parallel parkerede biler, en betalingsring og en satsning på offentlig trafik og cyklisme er det eneste der kan forhindre Aarhus i at blive et helvede at færdes i. Aarhus er en succesfuld handelsby, og det giver biltrafik. Sørg for korridorer mod flere p-huse centralt placeret. MEN beskyt disse veje med støj-værn. En gennemførelse af planerne om letbanen er nødvendig. For bilisterne syntes det nødvendigt at udvide svingbanerne de steder hvor drejende bilister blokerer den ligeud kørende trafik. Hverdagen er jo allerede påvirket af larm fra biler, busser og lastbiler. Selv om elog hybridbiler med deres mindre støj, om mange år, vil blive hverdag, så ændrer det jo ikke på trængslen i byen. Derfor må kommunen vise vejen og indrette byen primært for kollektiv trafik og cykler. Og ikke mindst gå i front med Side 6 af 10

7 alternative drivmidler, dvs. primært elektricitet. Bilerne ud af byen. Aarhus er for lille til at håndtere de store mængder af biler. Byg nogle store p-huse udenfor centrum. Gør den kollektive trafik attraktiv således det er muligt for folk i yderområderne at benytte den på alle tider af døgnet. Privatbilisme er allerede i dag dyrt og besværligt, men populært. Fordi det er hurtigt, effektivt og underbygger den personlige frihed. Man gør ikke den kollektive trafik mere attraktiv ved blot at forringe vilkårene for bilisterne. Det kollektive scenarie må være det eneste rigtige at vælge, hvis Aarhus skal være kendt som en by der tager begrebet PROGESS alvorligt. Konkrete forslag: Det skal være hurtigere og billigere end i dag at tage bussen, men bilisterne skal også have bedre forhold. Privatbilismen og kollektiv trafik er ikke gensidig udelukkende, men de komplementerer hinanden. Man kunne arbejde med mere fleksible samkørselsordninger, så det kunne være lettere for en gruppe mennesker med nærtliggende arbejdspladser og bopæle at koordinere brugen af et antal biler. Betalingsring vil begrænse bil kørsel samt etablering af park and ride zoner ligesom i Oxford hvor man fra dag til dag igennem oprettelse af bilfri zoner og park og ride muligheder kunne næste uden omkostninger holde bymidten bilfri. Aarhus skal i dag begynde at forbedre sig på fremtidens infrastruktur. Robotbilerne er her allerede, og de vil med tiden overtage al biltrafik, fordi de er ultra effektivt, renere og langt mere trafiksikre. Skal alle udfordringer i oplægget tilgodeses? 1. Fordoble udvidelsen af Marselis Boulevard ved at skrotte Tunnelen, og lav Udbygningen. 2. Skrot Letbanen, der kun transporterer 7600 siddende passagerer/døgn. 3. Sats på nytænkning, ved at etablere RUF i hele Aarhus. Kollektiv trafik Komfort i byens busser er vigtig for at man har lyst til at bruge busserne. Letbanen bliver en fantastisk gevinst for Aarhus. Sæt turbo på udvidelsen af letbanenettet og andre ting der forbedrer den samlede infrastruktur i hele Østjylland. Se generelt hele Østjylland som Storaarhus og lav løsninger der forbedre infrastrukturen i hele regionen. Det er vigtigt at etablere letbane langs ringforbindelserne så det bliver lettere at komme nord-syd. Bussen er hurtigere end letbanen og billigere. Et ønske at busparken bliver moderniseret til støjsvage og miljøvenlige busser. Trolleybussen (den der får strøm fra luftledning som en sporvogn) er fuldstændig glemt i diskussionen om fremtidens trafik. Letbanen skal, i forhold til busserne, hurtigt bringe folk fra periferi til centrum. I en by måles rejsen ikke i kilometer men i rejsetid. Lad letbanerne følge de store indfaldsveje og byg stationer med busstop og parkeringsmuligheder et par steder langs hver rute. Hvad med at erstatte de nuværende store busser, der ofte er halvtomme eller Side 7 af 10

8 overfyldte med langt flere mindre busser i halv størrelse af de nuværende. Når letbanen er på plads bør Grenåbanen stoppe i Lystrup. Derved får vi togene væk fra havneområdet, og en mere fri adgang til de nye arealer og en mere gnidningsfri trafik ved havnen. Busser er den vigtigste del af trafikken. Men burde gør det billigere at benytte busserne, så folk lader bilen stå derhjemme. Gør offentlig transport gratis. Det burde ikke kunne betale sig at tage bilen! Letbanens 2. etape bør gå fra Lisbjerg til Hinnerup. Fordelen herved er, at letbanen kobles på jernbanenettet nordfra fra Randers og Viborg. Busserne skal være billigere. Vi får ikke flere folk til at tage bussen før den er billigere (eller bilen bliver dyrere (betalingsring/højere afgifter)). Busruterne skal samtidig være mere direkte mod byen. Grenåbanen bør forblive indhegnet af hensyn til fodgængerne og godstogene til Grenå letbanen til Skejby. Havnegade bør indsnævres til tre spor af hensyn rutebilerne og 888 til København. Grenåbanen fungerer fint med de nye tog og kan ikke erstattes af letbanen, men letbanen kan være et supplement. Ved etablering af en regional jernbane mellem Aarhus og Silkeborg samt etablering af en ny stor koncert/festivalplads i Eskelunden, kan man bygge en ny station ved Eskelunden, som skal servicere denne nye koncertplads. Cykeltrafik Aarhus er jo en stærkt kuperet by, hvilket både har sin charme og udfordring. Måske man kan fremme cyklisme i Aarhus, hvis man indfører cykel-elevatorer, som i Norge Vinteren er vel et kritisk tidspunkt på året, fordi mange dropper cyklen. Hvis man sørgede for konsekvent og ordentlig saltning af cykelstier mv., tror jeg at mange flere ville turde cykle selv i snevejr. Sats på flere cykelstier adskilt fra bilisterne, f.eks. som i Mejlgade. Udvid de separate cykelstier til områder omkring Aarhus, f.eks. med en "ekspresvej" til Lystrup. I San Francisco har de både sporvogne (over og under jorden) og busser. Pga. denne bys kuperede terræn kan man tage cyklen med bussen. Fokus på vilkårene for cyklister. Isolerede cykelstier, som ikke laves i tilknytning til store veje. Cykeltunneler under store veje. Cykelstier i naturskønne områder. Fradrag for daglig cykelbrug. "Cykeltog" fra omliggende byer. Luk hullerne i cykelstinettet. Fx cykelsti på Vester Allé og Brabrandstien under Ringgaden ved Søren Frichs Vej. Optimér lyskryds til cyklister og lav flere steder hvor man kan køre til højre for rødt. Aarhus er en by med mange studerende, og mange studerende cykler. Derfor er det oplagt at prioritere cyklisternes forhold. Lad os starte med cykelsti i Bruunsgade, der må man ofte cykle med livet mellem hænderne. Side 8 af 10

9 Husk at lave cykelsti langs med Letbanen fra Skejby sygehus og op mod Lisbjerg. Cykelstier på alle veje i det centrale Aarhus vil gøre en stor forskel. Biltrafik Ringgaden mangler en forbindelse til Oddervej. Jeg vil foreslå at man binder Ringgaden og Strandvejen/Oddervej sammen, så man på en let og naturlig måde kan køre via Dalgas Avenue, Marselis Boulevard og Joh. Baunes Plads til Ringgaden. Beder-Beringvejen er vigtig så kan trafikken fra de sydlige dele af kommunen komme udenom det centrale Aarhus. Randersvej skal udvides til 6 spor på stykket fra afkørslen ved Ikea og frem til krydset ved Brendstrupgårdsvej. Der er i grundscenariet forudsat en ny etablering af til og frakørsel til Aarhus Syd Motorvejen ved Ravnsbjergvej/Ormslevvej. Dette bevirker at Ravnsbjergvej skal udbygges fra 2 til 4 vejbaner på strækningen fra Skanderborgvej til motorvejsbroen ved Bøgeskov Høvej / Ormslevvej. Ravnsbjergvej ligger i et etableret boligområde, med Grøfthøjparken som nærmeste nabo. Udbygningen vil øge trafikbelastningen betragteligt. Etablering af ramper mellem Ravnsbjergvej/Ormslevvej og Aarhus Syd Motorvejen. Allerede nu, er der et voldsomt behov for at få etableret til- og afkørselsramper mellem Ormslevvej og Aarhus Syd Motorvejen. Det kan løse trafikproblemerne på Viby Torv, give Stavtrup bedre adgang til Midtbyen via Marselis Boulevard og gøre det mere attraktivt for folk i Stavtrup og Viby at benytte motorvejen som Ringforbindelse. Ideen om ramper ved Ravnsbjergvej bør tages ud af planerne. Det vil betyde støj og øget trafikbelastning i Stavtrup. Den øgede trafik på Aarhus Syd Motorvejen medfører mere støj i de boligområder, der ligger i nærheden af motorvejsstrækningen. Det kan undre at Aarhus Kommune etablerer nye boligområder i støjbelastede områder uden at udføre støjafskærmning. God ide at udvide Silkeborgvej og Viborgvej, da de allerede er meget belastede. Der skal gøres mere for at sikre beboelsesområderne i Åbyhøj mod hurtigt kørende trafik. Skrot en tunnel under Marselis Boulevard, og tag den billigere løsning med afskærmning. Brug milliarden på den kollektive trafik og på at forbedre forhold for cyklister. Nedsænk de store veje, Skanderborgvej, Silkeborgvej og Viborgvej, og undgå støjgener fra den øgede trafik. Der er stor forskel på Silkeborgvej og Viborgvej udenfor Ringvejen. Silkeborgvej gennemskærer et lokalsamfund med mange boliger. Kom i gang med Marselis Tunnelen - fire-sporet helt til Østhavnen, med afkørsel til Oddervej/Strandvejen. Før trafikken udenom Strandvejen via en 6-sporet boulevard (Sydhavnsgade), som en barriere langs industrihavnen og Centrum. Dertil bygges store parkeringshuse på Mellemarmen. Side 9 af 10

10 Chr. X s Vej fra Tranbjerg mod Slet. Ret vejen ud som der var i det oprindelige forslag som blev fremsat i midt 90 erne og før den bag om Slet. Lav den til 4 sporet. Drop dermed lokalplan 882 om forlægning af Sletvej rundt om Slet. Og lad os der bor op ad Chr. X s Vej ved Tranbjerg få støjværn. Har i overvejet carpool lanes - som findes mange steder i USA? Her må man kun køre hvis man er mere end 2 i bilen. Hvad med fleksible midterrabatter (3 baner ind og 1 bane ud af byen om morgen og modsat om aftenen). Sørg også for at det bliver meget lettere at komme fra Syd til Nord og modsat i Aarhus. Lav motorvej hele vejen til Viborg. Så Aarhus er forbundet med motorvej til alle de større byer i Midtjylland. Etabler flere gratis/billige parkeringspladser, både i centrum og i nærheden af den kollektive trafik ved byens indfaldsveje. Antallet af sideveje med direkte forbindelse til Ringvejen skal begrænses, så trafikken på Ringvejen glider bedre. Alle de store vejes trafiklys skal harmoniseres, så bilisterne kan køre på grøn. Skilte skal orientere bilisterne om den optimale hastighed for at få grøn bølge. Lastbiler skal ikke kunne køre i byen (zone 1+2) i myldretiden. Sammenkobbel Ølstedvej/Randersvej ved Forbrændingen sammen med Lisbjerg Parkvej Industri kvarteret Lisbjerg. Det vil give færre lastbiler der ligger og flakker rundt ved Ikea rundkørslerne. Godstrafik Det er for dårligt, at man har anlagt et transportcenter ved Årslev i udkanten af Aarhus, uden at der er blevet anlagt spor til godstog. Banedanmark og Aarhus kommune står for at vedligeholde stationerne i Aarhus. F.eks. rangerer Torsøvej station helt nede i bunden af hvad der bør være på en station. Side 10 af 10