AKTIV HELE DAGEN. Et projekt om fællesskab, sundhed og samarbejde. Projektbeskrivelse

Transkript

1 AKTIV HELE DAGEN Et projekt om fællesskab, sundhed og samarbejde Projektbeskrivelse

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse... 2 Introduktion til projektet... 3 Resume... 4 Vision... 4 Sund hele livet... 4 En plads i fællesskabet... 4 Baggrund... 4 Skolereform og den åbne skole... 4 Nyhedsværdien... 6 Formål... 7 Motivation af ikke-foreningsaktive børn og unge... 7 Samarbejde mellem skole, foreninger og andre aktører... 7 Mål... 8 Primær målgruppe... 9 Sekundær målgruppe... 9 Målgruppens størrelse Afvikling af projeketet Organisering Partnerskabet Synliggørelse af partnerskabet Kompetencer Projektledelse Proces Projektperiode Projektindhold og aktiviteter Udviklingsdag Økonomi Side 2

3 Finansiering Evaluering og afslutning af projektet Projektets undersøgelser i forhold til målgrupper Dokumentation Forankring af projekt Vidensdeling Uddybende materiale Bilag Relevante hjemmesider Bilag 1: Organisationsdiagram Bilag 2: Evaluering af Aktiv Ferie Evaluering Introduktion Projektets aktiviteter Projektets resultater Projektets virkning Læring og inspiration fra projektet Bilag 3: projektlederens CV Lene Kirstine Hougaard Resumé Erhvervserfaring Uddannelse og kurser Personligt Anbefalinger Bilag Idéer og samarbejdspartnere INTRODUKTION TIL PROJEKTET Side 3

4 RESUME VISION Mariagerfjord Kommune vil med dette projekt undersøge og udvikle børns og unges tilknytning til foreningslivet for på denne måde at bidrage til øget folkesundhed. Vi ønsker således med projektet at gøre flere børn foreningsaktive og udvikle en model for et bedre og mere effektivt samarbejde mellem skole, forening og andre aktører. SUND HELE LIVET Et sundt og positivt forhold til motion og bevægelse grundlægges i barndommen. Ved at sætte yderligere fokus på samarbejdet mellem skole og forening og gøre en ekstra indsats ift. ikke-foreningsaktive børn kan vi i højere grad medvirke til at skabe de gode idrætsoplevelser, der er så afgørende for en vedvarende aktiv livsstil som voksen og dermed et mere fysisk sundt liv. Ved at være opsøgende og opfølgende før og efter vores aktiviteter rammer vi et område, der hidtil ikke har været dyrket. På den måde får vi mulighed for at differentiere aktiviteter og efterfølgende støtte op med nye aktiviteter eller dialog, som kan være med til at give børn og unge det sidste skub imod et aktivt liv. Udover et fysisk sundt liv vil deltagelse i de fællesskaber, som idrætten naturligt skaber, også sikre et sundere mentalt og socialt liv. For første gang siden 1964 viser IDANs undersøgelse af danskernes motionsvaner fra 2016, at færre, både børn og voksne, dyrker motion nu end i Ved at lave en større indsats før og efter skole/foreningsaktiviteter adskiller dette projekt sig fra lignende koncepter. Målet med denne ekstra indsats er at nedbryde de barrierer, der måtte være for idrætsdeltagelse, samt skabe ny inspiration og bevægelsesglæde. EN PLADS I FÆLLESSKABET Den danske foreningsmodel og tanke er om noget kernen i mange af de fællesskaber, vi ser i samfundet i dag. Vi ønsker med dette projekt at gøre en ekstra indsats for at målrette og følge op på vores aktiviteter, så flere ikke-foreningsaktive børn og unge får mulighed for og lyst til at deltage i de gode fællesskaber, vi ved, der opstår i landets idrætsforeninger. Alle børn har ret til en plads i fællesskabet, og med aktivitetstilbud, som målrettes og differentieres, så alle kan være med, og med et stærkere bånd mellem skole og forening, er det muligt at give langt flere børn en oplevelse af at høre til og have en plads i fællesskabet i foreningerne. BAGGRUND SKOLEREFORM OG DEN ÅBNE SKOLE Vi har studeret flere eksempler på den åbne skole og ønsker at gå en lidt anden vej, da vi har oplevet, at mange forløb reelt set mangler den effekt, der er lagt op til. Nogle initiativer sætter Side 4

5 kun fokus på at skabe kontakt med et enkeltstående arrangement, andre kun på enkelte elever. Som vi ser det, er arrangementet kun en mindre del af et samlet forløb. Derfor vil vi udvikle en model, hvor der sættes større fokus på forberedelsen og efterbehandlingen af et forløb for at opnå større effekt. Det er en stor udfordring at inspirere, motivere og fastholde børn og unge i idrætslivet. Især efter skolereformen er det mange steder problematiseret, at børn efter en lang skoledag ikke har lyst og overskud til at deltage i foreningslivet. Derudover har IDANs analyse af danskernes motions- og sportsvaner fra 2016 som nævnt vist, at for første gang siden man startede med at måle i 1964, knækker den ellers stabilt opadgående kurve. For både børn og voksne gælder det, at færre dyrker motion end ved sidste måling i Samtidig ses stadig et frafald af unge, når de når teenagealderen 1. Skolereformen har indtil nu betydet en stor forandring for personalet i institutionerne. De skal forholde sig til flere nye elementer, herunder mere bevægelse og en mere åben skole. Netop de to elementer åbner op for, at foreninger i lokalområdet får mulighed for at vise deres tilbud, men i en helt ny sammenhæng. Vores erfaringer viser, at såfremt skole og lokale interessenter skal høste frugterne af tanken om den åbne skole, er der behov for samarbejde, struktur, forventningsafstemning og koordination. Med et mere fast etableret samarbejde kan vi skabe bedre rammer og betingelser for samarbejdet mellem skoler og lokalt foreningsliv og i forlængelse heraf få flere glade, motiverede og idrætsaktive børn, som kan vokse op med de muligheder og goder, det beviseligt medfører. Udfordringen er at få de to verdener til at mødes og forstå hinanden. Lærerne og pædagogerne er pressede på mange fronter for at få skoledagen til at hænge sammen, og derfor er det nødvendigt, at tilbud i forbindelse med den åbne skole understøtter deres hverdag og mål, så det ikke bare bliver et ekstra frikvarter. Omvendt er foreningerne pressede på drift og udvikling og skal, hvis de er interesserede i den åbne skole, have støtte til at tilpasse deres aktiviteter, så de passer til en skoleklasse, hvor der ikke nødvendigvis er lige stor motivation hos alle. Vores tese er, at hvis de kan lykkes med at forstå skolen og skabe et tilbud, der giver mening for elever og lærere, vil de også kunne åbne elevernes øjne for foreningslivet. Med skolereformen fra 2014 bliver skolerne forpligtet til at åbne sig mod lokalsamfundet for i højere grad at indgå i samarbejder med det lokale idræts-, kultur- og foreningsliv, herunder de kommunale musik- og kulturskoler, ungdomsskoler og det lokale erhvervsliv 2. Som allerede beskrevet er det vores tese, at dette skaber gode muligheder for, at skolen og aktører i lokalsamfundet kan bidrage til at løse hinandens kerneopgaver endnu bedre, end Lov nr af 26/12/2013 Side 5

6 det er tilfældet i forvejen. Derudover kan elevers forskellige læringsstile i højere grad tilgodeses og ikke-foreningsaktive børn kan få en tryg og god præsentation af foreningernes tilbud, og dermed nedbryde forhåbentlig nogle af de første barrierer, der måtte være for at deltage aktivt efter skoletid. Tanken om projektet udspringer fra et arrangement, hvor frivillige fra Hobro Cykelklub har lavet et cykelevent for tre skoler i Hobro for udvalgte årgange. Holdet af frivillige tog selv kontakt til skolerne, og lavede anderledes cykelaktiviteter for alle eleverne. På dagen blev der tilbudt aktiviteter, som tog højde for elevernes forskellige niveau og evner på cykel, så alle fik en god oplevelse. Efterfølgende var der mulighed for gratis at deltage i nogle af foreningens cykeltræninger. Det benyttede nogle af eleverne. Til dette event deltog desuden frivillige pensionister fra arrangørernes eget netværk. Den ekstra hjælp var med til at få dagen til at glide problemfrit. Tilbagemeldingerne fra arrangementet var, at der her ligger en stor frivillig ressource, som kan bidrage til fremtidige arrangementer også. På baggrund af dette arrangement har andre foreninger udtrykt ønske om at lave eller deltage i lignende aktiviteter. Dette vil både DGI og Mariagerfjord Kommune gerne støtte op om. Med udgangspunkt i ovenstående arrangement vil vi gerne gøre mødet mellem lokal aktør og skole nemmere og med en mere grundig optakt og opfølgning. NYHEDSVÆRDIEN Samarbejde om eks. idrætsdage mellem skole og forening er set før. Nyhedsværdien i dette projekt ligger i det arbejde, der skal laves før og efter arrangementerne. Med en bedre forståelse af mål mellem parterne og et opsøgende og opfølgende arbejde ift. ikke-foreningsaktive børn forventer vi at kunne være en afgørende forskel ift. at påbegynde en fritidsaktivitet. Der er således tilsyneladende langt fra et enkeltarrangement i skolen til en fast plads på eks. det lokale håndboldhold, men vores indsats bliver vejen forhåbentligt kortere og lettere. Side 6

7 FORMÅL MOTIVATION AF IKKE-FORENINGSAKTIVE BØRN OG UNGE Projektet sigter først og fremmest mod at inspirere, motivere og fastholde flere foreningsaktive børn og unge i Mariagerfjord Kommune. Hermed understøtter projektet visionen Bevæg dig for livet. 3 Der er en stigende ulighed ift. bevægelse og sundhed blandt børn og unge i Danmark. De aktive er meget aktive, mens den inaktive gruppe er mere inaktiv end tidligere. Vi vil gerne understøtte indsatsen med at opleve bevægelsesglæde allerede fra en tidlig alder. Det, mener vi, er med til at mindske uligheden. Samtidig vil vi gøre en indsats for, at unge fastholdes i at være motiverede for bevægelse. Derfor er et stort fokus i projektet de børn og unge, der ikke i dag er aktive i deres fritid eller som er i risikozonen for at opgive deres idræt. Her mener vi, at et kvalitetstilbud med den rigtige før- og efterbehandling kan være en øjenåbner og bidrage til at nedbryde de barrierer, der måtte være for denne målgruppe. Her har Mariagerfjord Kommune rigtig gode erfaringer som breddeidrætskommune og specifikt med projektet Aktiv Ferie, ligesom opbakningen fra DGI, Trygfonden og aktører fra det lokale foreningsliv gør det muligt søsætte projektet og iværksætte et struktureret samarbejde mellem skole, foreningsliv og andre aktører. Med den rigtige før- og efterbehandling mener vi, at vi i højere grad vil opsøge, undersøge og lytte til, hvad der kunne være interessant, og hvordan aktiviteterne skal tilpasses. Efterfølgende skal der være mere fokus på at følge op på arrangementer i både skoler og foreninger, så muligheden for at nå de ikke-foreningsaktive på længere sigt øges. Det kunne eksempelvis være med opsøgende arbejde hos skole el. familie, efterfølgende tilpassede tilbud i foreninger og lignende. Sideløbende følges der op på, hvor mange børn, der ikke er foreningsaktive, og projektledelsen forpligter sig på at undersøge hvilke aktiviteter, der kunne være interessante for denne målgruppe, og hvad der i øvrigt begrænser gruppen i forhold til at være en aktiv del i det lokale foreningsliv. SAMARBEJDE MELLEM SKOLE, FORENINGER OG ANDRE AKTØRER Helt afgørende for projektets succes er samarbejdet mellem skole, foreninger og andre aktører. Vores erfaring er, at de alle gerne vil samarbejdet, men at samarbejdet i praksis ofte viser sig svært, fordi de involverede har ganske lidt kendskab til og forståelse for de øvrige parter. Vi vil med dette projekt udbrede viden om og forståelse for de forskelligheder, som karakteriserer de involverede parter, så samarbejdet fremover kan glide lettere. 3 Bevæg dig for livet er en stor fælles vision mellem DGI og DIF. Læs mere her: Side 7

8 Det gode samarbejde vil være til gavn for alle involverede: både børn, unge, frivillige, lærere og alle andre, der berøres af projektet. Og forhåbentlig vil de gode oplevelser gøre flere børn og unge foreningsaktive. Ved at få besøg eller besøge foreningen eller andre aktører har man eks. allerede mødt træneren, set hvor klubhuset ligger og mærket stemningen. Dette er forhåbentlig med til at nedbryde nogle af de barrierer, der kan forhindre deltagelse. Det opfølgende samarbejde mellem i dette tilfælde skole og forening vil fokusere på andre barrierer, der må være for målgruppen. MÅL Projektets målsætninger - At flere børn og unge deltager i foreningslivet - At børn og unge i kommunen oplever flere og bedre dage med den åbne skole - At der skabes mere bevægelse i skoledagen - At flere forskellige idrætsgrene præsenteres for børn og unge - At kommunens skoler, foreninger og andre aktører får øje på mulighederne i forbindelse med den åbne skole - At andre kommuner og andre interessenter får mulighed for at lære af vores erfaringer Succeskriterier - X antal flere foreningsaktive i alderen 6-18 år i år 2020* - Alle børn i grundskolen (på både folke-, fri- og privatskoler) skal have haft mulighed for at deltage i en aktivitet i forbindelse med projektet - Alle lærere i kommunen skal have haft mulighed for at møde lokale foreninger og kende til deres tilbud - Alle skoler i kommunen skal fra 2020 have planlagt mindst to aktiviteter om året, der direkte involverer foreningslivet - Deltagende skoler og foreninger skal i en kvalitativ evaluering give udtryk for, at de har oplevet opkvalificering af tilbuddene til den åbne skole - Der er udarbejdet en strategi/model for efterfølgende forankring i skole, forening og kommune - Projektets resultater skal fremlægges på mindst en relevant konference samt uddybes og deles i en både skriftlig og elektronisk rapport *Da en af projektlederens opgaver er at lave en start-måling på antallet af foreningsaktive børn og unge i kommunen, vil dette mål først blive fastsat efterfølgende, da det vil give et mere realistisk billede. Side 8

9 PRIMÆR MÅLGRUPPE Den primære målgruppe for projektet er børn og unge i Mariagerfjord Kommune. Ved aktivt at gå ind i skolen, som rummer både foreningsaktive og ikke-foreningsaktive børn og unge, bliver det muligt at præsentere fritidstilbud for alle - også dem, som ikke selv aktivt opsøger det. Med kvalitet og struktur i tilbuddene kan vi skabe en god idrætsoplevelse for alle, hvilket kan være et springbræt til at deltage i andre aktiviteter. Børn har en naturlig lyst til at bevæge sig, men med forkert eller ingen tilgang til bevægelse forsvinder motivationen. Ved at forberede foreningerne på, hvordan de kan lave motiverende tilbud til alle, vil vi forsøge at motivere så mange som muligt i en tidlig alder. For den ældre del af målgruppen, de unge, gælder det, at nogen måske falder fra, fordi de ikke har mødt det rette tilbud. Især i mindre byer kan fritidsmulighederne være begrænsede. Derfor vil vi gerne i skolen præsentere dem for idrætter i nærområdet, de ellers ikke ville møde: Vi vil eksempelvis støtte foreninger fra én by til også at besøge skoler i nabobyerne. For begge målgrupper gælder det, at der vil være et særligt fokus på ikke-foreningsaktive, så de fra starten af deres idrætsliv bliver præsenteret for gode tilbud og oplever bevægelsesglæde. SEKUNDÆR MÅLGRUPPE Den sekundære målgruppe er hhv. de frivillige i foreningerne, andre aktører og lærere og pædagoger i skolen. De frivillige i foreningerne og øvrige aktører skal støttes i at udvikle tilbud, som passer ind i de mål og rammer, lærere og pædagoger har. Eks. kan et besøg fra en fodboldklub understøtte fælles mål for idræt i 7. klasse. For at gøre tilbuddene attraktive for skolerne, skal foreningerne støttes i at gentænke det, de kommer med ift. skolernes mål og det faktum, at alle typer børn er til stede - og ikke som normalt i foreningen, hvor de, der kommer, selv har valgt det. Personalet i folkeskolen skal på den anden side støttes i deres arbejde med at gøre eleverne klar til foreningsbesøg og samle op efterfølgende. Det kunne eks. være ved at snakke med elever før og efter og orientere forældre, så også de har mulighed for at bakke op om børnene, hvis de er motiverede for at besøge foreningerne efterfølgende. Endelig har både foreninger, skoler og andre aktører brug for hjælp og sparring til at forstå hinandens verden og de muligheder og begrænsninger, der er knyttet hertil, ligesom de har brug for koordination og vejledning til sammen at tænke nye tanker om undervisningsforløb, der udspringer af en fælles tematik, men som kan udfoldes på forskellig vis afhængig af aktørerne i det enkelte forløb. Side 9

10 MÅLGRUPPENS STØRRELSE Målgruppen omfatter skoler, foreninger og andre aktører i hele Mariagerfjord Kommune, som tæller: 11 folkeskoler og 5 fri- og privatskoler (ca elever) 116 idrætsforeninger 17 spejderkorps Diverse relevante offentlige institutioner, private erhvervsdrivende og andre aktører Målet er at komme i kontakt med skoler og foreninger i hele kommunen, men projektlederen vil naturligt skulle prioritere nogle frem for andre for at opnå bedst mulige resultater i projektperioden. Denne prioritering kan eks. være i forhold til størrelse på skoler eller antal af foreninger i området. AFVIKLING AF PROJEKETET ORGANISERING PARTNERSKABET Projektet er et partnerskab mellem lokale foreninger, Trygfonden, DGI og Mariagerfjord Kommune. Projektlederen, Lene Kirstine Hougaard, er tilknyttet Kommunen under Kultur og fritid. DGI har ekspertise med udvikling af tilbud og forståelse af foreningslivet, mens kommunen har lokalkendskabet og netværket til skoler og borgere. Mariagerfjord Kommune har desuden allerede vist succes med deres projekt Aktiv ferie 4, og dette projekt vil bygge videre på erfaringerne derfra, hvor de har formået at motivere ikke-foreningsaktive børn og unge til at deltage i foreningslivet. Både DGI og Mariagerfjord Kommune byder ind med ressourcer og viden, som projektlederen kan benytte sig af undervejs. SYNLIGGØRELSE AF PARTNERSKABET Alle tre samarbejdspartnere vil blive omtalt på hjemmeside, i præsentationer o.l. samt i den generelle kommunikation om projektet, ligesom alle tre logoer vil blive anvendt, når der kommunikeres om projektet. 4 Se bilag 2 Side 10

11 KOMPETENCER DGI har mange års erfaring med at skabe gode idrætstilbud og udvikling i foreningslivet. Kombineret med flere års fokus på skolen og arbejde med at skabe mere bevægelse har DGI erfaringen, kapaciteten og netværket til at være partner i projektet. Endelig har DGI med projektet Sundhed, læring og trivsel i Farsø i Vesthimmerlands Kommune opnået særligt værdifuld erfaring, da de her netop nu er i gang med en del af projektet, hvor foreninger præsenteres i skolerne. Med kommunen som den anden partner har vi desuden en medspiller med stærkt lokalt kendskab og samtidig mulighederne for at operere på flere niveauer fra konkret arbejde på gulvet til skoleledelser og forvaltninger. Som breddeidrætskommune har Mariagerfjord også projekterfaring og har netop haft succes med deres projekt Aktiv Ferie 5, hvor der kan trækkes direkte værdifulde paralleller til dette projekt. Derudover bidrager projektet også til Bevæg dig for livet -visionen, hvor DGI, DIF og Dansk Skoleidræt er gået sammen om at sikre, at flere danskere dyrker motion og deltager i foreningslivet. Herfra kan også trækkes værdifulde erfaringer til arbejdet at udvikle samarbejdet mellem skole og forening. PROJEKTLEDELSE Projektets ledelse består af en projektleder og en styregruppe: Lene Kirstine Hougaard 6 Projektleder og foreningskonsulent, Mariagerfjord Kommune Joan Kamstrup Fagchef for Kultur og Fritid, Mariagerfjord Kommune Mads Pedersen Idrætskonsulent for skole og foreninger, DGI Nordjylland Niels Sørensen Idræts- og fritidskonsulent, Mariagerfjord Kommune Det er styregruppens ansvar, at projektet lykkes, og gruppen mødes mindst 4 gange årligt, så der sikres sparring med projektlederen om tidsplan, ressourcer, løbende udfordringer m.m. Ansvaret for projektet ligger i dagligdagen hos projektlederen, som er ansat af Mariagerfjord Kommune og DGI Nordjylland. Det primære udgangspunkt er i kommunen, men en dag om ugen arbejdes der fra DGI Nordjylland i Aalborg, hvor det vil være muligt at sparre med andre ansatte i lignende stillinger. Ansvaret for gennemførsel af aktiviteter ligger hos projektlederen i samarbejde med kommunen. DGI Nordjylland fungerer som sparringspartner ift. projektets delområder. Endelig er det et mål for projektlederen at etablere en netværksgruppe, som kan støtte udbredelsen af projektet hos skoler, foreninger og andre aktører og bidrage til at udvikle og af- 5 Se bilag 2 6 Lene Kirstine Hougaard er ansat i en projektperiode på tre år med opstart 1/ Hun har en baggrund som skolelærer og har desuden været foreningsaktiv hele sit liv. Hendes CV findes som bilag 3. Side 11

12 vikle undervisningsforløb. Denne netværksgruppe kunne eks. bestå af udvalgte lærere i skolen og bærende kræfter fra foreningslivet samt repræsentanter fra haller eller andre relevante aktører. Se i øvrigt organisationsdiagrammet i bilag 1 for yderligere overblik. PROCES PROJEKTPERIODE Projektet løber i perioden 1/ / er delt op i fire faser. Forår 2017: Fase 1 DGI og Mariagerfjord Kommune har forberedt projektet og organisationen. Der er holdt møder med skoleforvaltningen og enkelte foreninger, så kommende aktører er orienterede om projektet og kan komme med relevante input. Projektlederen er ansat per 1/ Efterår 2017 og 2018: Fase 2 Dette er den indledende og afprøvende fase. Projektet skal italesættes overfor foreninger og skoler, og øvrige aktører skal inddrages direkte i samarbejdet. Der iværksættes en grundig undersøgelse af børns og unges engagement i foreningslivet, ligesom allerede eksisterende projekter relateret til den åbne skole beskrives og kortlægges. På baggrund af undersøgelserne skydes samarbejdet mellem foreninger og skole i gang, og eksemplariske undervisningsforløb skabes, beskrives, testes og evalueres. Forår 2019: Fase 3 I denne fase rulles projektet yderligere ud. De indledende erfaringer deles med kommunens øvrige skoler, foreninger og andre aktører, og et decideret idékatalog udbydes, så flere kan involveres direkte. Efterår 2019 og forår 2020: Fase 4 Fokus i projektets sidste fase er at lave en strategi til at forankre projektet. Der laves desuden er slutevaluering, som skal konkludere kvantitativt, om måltallene er opnået, samt kvalitativt evaluere, om en evt. stigning i medlemstal i foreningerne kan tilskrives projektets tilbud. Herudover laves modelbeskrivelse til gavn for andre kommuner el. relevante interessenter. Endelig fremlægges projektets resultater i relevante sammenhænge lokalt, regionalt og evt. nationalt. Side 12

13 PROJEKTINDHOLD OG AKTIVITETER - Samarbejde mellem skole, foreninger og andre aktører skal udvikles og udbredes - Børns og unges engagement i foreningslivet skal undersøges og evalueres - Netværk til udvikling, udbredelse og afvikling af aktiviteter skal etableres - Eksemplariske forløb skal skabes, afprøves og evalueres - Idékatalog til inspiration skal udvikles og synliggøres 7 - Skoler skal understøttes i at implementere projektet - Frivilliggruppe skal engageres til at udbrede og understøtte projektet - En model for samarbejde mellem skole og forening, som kan overføres til andre kommuner, skal udvikles og udbredes - Løbende status på antal af foreningsaktive børn samt almen evaluering af projektet - Løbende opdatering og vedligehold af projektbeskrivelse på kommunens hjemmeside - Løbende regnskabsføring af projektets udgifter - Trygfonden og evt. andre sponsorer skal løbende holdes orienteret om projektets udvikling UDVIKLINGSDAG Projektets første store aktivitet var en udviklingsdag i december Her var 50 lærere, frivillige og andre med interesse for projektet samlet for at idéudvikle projektforløbet 8, så det får det lokale tilsnit, der er nødvendigt, for at idéerne kan omsættes til handling. Følgende idéer er taget med videre: Unge i front Der arbejdes pt på at lave en samlet kommunal løsning Ældre i front Idéudvikling med DGI i pipeline Netværk Satellitforeninger Hal, Ungdomsskole og SFO som samarbejdspartnere og brobyggere Events som døråbner En række events er i planlægningsfasen Færdige undervisningspakker med fokus på forløb Testforløb afprøves Videns- og kompetencedeling LOOP er fortsat under udvikling Fritidskaravaner 7 Kommunens lærings- og oplevelsesportal, LOOP, anvendes til udbredelse. Den kan findes på 8 Se bilag 4 for samlet overblik over idéer. Side 13

14 På baggrund af udviklingsdagen i december 2017 har styregruppen besluttet at inddele den overordnede 2. fase med fokus på afprøvning i tre underordnede faser. Det var tydeligt, at foreningerne og skolerne i kommunen kun i meget ringe grad har erfaringer med at samarbejde, og derfor synes særligt det gode møde mellem lærere, frivillige og børn at være afgørende. I forlængelse heraf ser styregruppen event som en løsningsmodel, hvor det gode møde etableres, hvorefter et mere formaliseret samarbejde med længerevarende undervisningsforløb kan udvikles. Følgende konkrete forløb er gennemført eller i pipeline: 1. fase Fokus: Det gode møde mellem fritidsliv og skole. Metode: Udvikling af events. 2. fase Fokus: Etablere samarbejde mellem fritidsliv og skole. Metode: Udvikling af længerevarende undervisningsforløb. 3. fase Fokus: Forankring af samarbejde mellem fritidsliv og skole. Metode: Udvikling af årshjul med opgave- og ansvarsfordeling. Fritidsfestival i Hadsund. Uge Hadsund Skole. Skole-OL i Hadsund. Forår Hadsund Skole, Assens Skole, Havbakkeskolen Hadsund Roklub: Forløb om roning. Forår Hadsund Skole, Assens Skole, Havbakkeskolen Aktiv fredag i Mariagerfjord Landsbyklynge. August/september Hvilsom Friskole, Mariagerfjord Idrætsskole, Klejtrup Skole. Evt. børnehaver, dagplejer, Onsild Idrætsefterskole og Klejtrup Efterskole. Fritidsfestival i Hobro. Efterår Bymarkskolen, Rosendalskolen, Hobro Friskole, Søndre Skole, Valsgård Skole Side 14

15 ØKONOMI FINANSIERING TrygFonden har bevilget kr. (inkl. moms) Herudover er der en medfinansiering fra hhv. DGI og Mariagerfjord Kommune. Det forventes, at skolerne i Mariagerfjord Kommune bidrager ved selv at finansiere arrangementer mellem skole og forening. Endelig ansøges Sparekassen Hobro Fonden om medfinansiering i forbindelse med konkrete arrangementer. EVALUERING OG AFSLUTNING AF PROJEKTET PROJEKTETS UNDERSØGELSER I FORHOLD TIL MÅLGRUPPER Det er nødvendigt løbende at undersøge og evaluere på projektet i forskellige sammenhænge. Der skal som minimum laves tre forskellige undersøgelser undervejs: Start- og slutmåling af børns og unges tilknytning til foreningslivet Start- og slutmåling af lærernes oplevelse af tilbuddene til den åbne skole og samarbejdet med foreningerne Evaluering af skolernes og foreningernes oplevelser og erfaringer med projektet. Dette gøres ved hjælp af udvalgte nøglepersoner. Målingerne vil være en kombination af både kvalitativ og kvantitativ evaluering ift. succeskriterierne. Alle målinger laves internt, og ansvaret ligger hos projektlederen. DOKUMENTATION Resultatet dokumenteres slutteligt i en evalueringsrapport, hvor strategien for efterfølgende forankring og præsentation i andre kommuner også præsenteres. I dokumentationen lægges der vægt på både resultater og processen undervejs. Herunder skitseres det, hvordan samarbejde mellem de forskellige aktører med fordel kan gribes an i fremtiden. FORANKRING AF PROJEKT Det er målet, at projektet efterfølgende forankres hos Mariagergjord Kommune. Undervejs i forløbet udvikles en model for, hvordan samarbejdet mellem skole og foreninger kan struktureres fremadrettet. Med en vision om struktureret og øget samarbejde og flere foreningsaktive børn forankres projektet desuden i skoler og foreninger, som på baggrund af projektet vil være kommet tættere på hinanden og fået idéer til, hvordan samarbejdet kan bruges konstruktivt. Side 15

16 VIDENSDELING Projektbeskrivelse m.m. vil ligge tilgængeligt på kommunens hjemmeside i hele projektperioden, ligesom den løbende udvikling kan følges her. Konkrete undervisningsforløb og idéer deles med skoler, foreninger og andre aktører på kommunens nye platform, LOOP. 9 Idéer og erfaringer bæres desuden løbende ud til flere og flere skoler og foreninger i kommunen af projektlederen, ligesom projektlederen vil deltage i relevante work shops, konferencer, messer og lignende på tværs af kommuner. Via DGI Nordjylland deles erfaringerne fra projektet med andre DGI-landsdele, så det på sigt kan bruges i andre dele af landet. Endelig fremlægges projektets resultater på en konference lokalt eller nationalt, ligesom de uddybes og deles i en skriftlig og elektronisk rapport. Det er projektlederens opgave at finde en egnet konference samt dele rapporten med relevante interessenter. UDDYBENDE MATERIALE BILAG Bilag 1: Organisationsdiagram Bilag 2: Resume af evalueringsrapport af Aktiv Ferie Bilag 3: Projektlederens CV RELEVANTE HJEMMESIDER Kommunens hjemmeside DGI s hjemmeside Trygfondens hjemmeside Kommunens oplevelses- og læringsportal Kommunalt breddeidrætsprojekt 9 Side 16

17 BILAG 1: ORGANISATIONSDIAGRAM DGI Nordjylland Mariagerfjord Kommune Trygfonden AKTIV HELE DAGEN Styregruppe Projektleder Netværksgruppe Skoler Foreninger Andre aktører Side 17

18 BILAG 2: EVALUERING AF AKTIV FERIE EVALUERING INTRODUKTION Projektet Aktiv Ferie blev gennemført i Mariagerfjord Kommune i samarbejde med primært kommunens frivillige idrætsforeninger. Hobro Julemærkehjem, sundhedsplejersker, DGI og lokale fitnesscentre har også været samarbejdspartnere. Projektet var en videreudvikling og styrkelse af et eksisterende gratis tilbud målrettet forenings- og idrætsuvante børn samt børn, der ikke kommer på ferie med deres mor og far. Det eksisterende tilbud havde børn i 3. til 6. klasse som målgruppe. Baggrunden for projektet var, at kommunens målinger viste, at hvert fjerde barn i Mariagerfjord Kommune var overvægtig, og at der er en tendens til, at overvægt hos børn i udskolingen fortsætter ind i voksenlivet. For at mindske kommunens overvægtsproblemer fokuserede projektet på idrætsforeningsuvante på folkeskolens mellemtrin og udskoling, da der i denne gruppe var et stort forenings- og idrætsfrafald. Projektets overordnede formål var at mindske antallet af forenings- og idrætsuvante, herunder børn med overvægtsproblemer på folkeskolens mellemtrin og i udskolingen. Mariagerfjord Kommune refererer i projektets interne evalueringsrapport 10 til, at undersøgelser har vist, at det kan være svært for foreningsuvante børn at komme ind i en forening. Samtidig pegede kommunen på, at kommunens foreninger generelt ønskede at modtage og inkludere børnene, men at der manglede et bindeled mellem børnene og foreningerne. Projektet havde tre hovedmål: At opnå et større kendskab til overvægtige børns præferencer for deltagelse i foreningslivet At skabe et bindeled mellem de foreningsuvante børn og foreningerne At øge andelen af forenings- og idrætsuvante og herunder overvægtige børn i kommunens idrætsforeninger På det konkrete niveau havde projektet fem mål: At skabe kendskab til foreningsliv og idræt for foreningsuvante og overvægtige børn At nedbryde barrierer for børn, der har svært ved at deltage i foreningsaktiviteter At muliggøre idrætslivet for økonomisk ressourcesvage familier At skabe en relation mellem forvaltningerne Kultur og Fritid, Sundhed og Træning, skolelærerne samt frivillige foreningsledere At sluse børnene ud til en forening og fastholde dem i nye idrætsvaner, blandt andet ved hjælp af en mentorordning og sociale frivillige kræfter 10 Mariagerfjord Kommune, Aktiv ferie en bro mellem unge og foreningslivet, Evalueringsrapport, 2016 Side 18

19 PROJEKTETS AKTIVITETER Projektet planlagde at gennemføre en række aktiviteter: For det første var der tale om to aktiviteter, der havde til formål at afdække målgruppens behov og motivation, og tilrettelægge hvorledes tilbuddet kunne markedsføres over for målgruppen: Undersøgelse af overvægtige børns behov PR-indsats for at få kontakt med alle børn i kommunen For det andet var der tre aktiviteter, der havde til formål at lette indslusningen af de foreningsuvante børn i foreningerne: Lederforum for at udvikle foreningerne Afvikling af aktiv ferie i uge 7 og 42 Mentorordning for at fastholde nye medlemmer ved opstart i foreningerne PROJEKTETS RESULTATER Projektet gennemførte i høj grad de planlagte aktiviteter og lykkedes i høj grad med de konkrete resultater, der var sat som mål: Den gennemførte indledende undersøgelse bidrog med væsentlige erfaringer om overvægtige børns præferencer for deltagelse i idrætsforeningerne til gavn for det videre arbejde med Aktiv Ferie og i kommunens foreningsliv3 Der blev gennemført en omfattende PR-indsats, som medførte at 96 % af kommunens børn og unge fik kendskab til projektet. Indsatsen var dyr og tidskrævende, men resultatet af indsatsen var meget tilfredsstillende Der blev i projektperioden afviklet syv lederfora, hvor der blev skabt netværk, samarbejde og ny viden og praksis hos de frivillige i de deltagende foreninger. Der var tilfredshed blandt foreningslederne med de syv fora, men fremmødet var svingende de enkelte arrangementer imellem. De deltagende foreninger var primært større foreninger, hvor de mindre foreninger manglende overskud og ressourcer til at deltage Som en del af lederforum blev forskelligt udstyr til aktivering af idrætsuvante børn indkøbt og præsenteret for gruppen. Udstyret blev samlet i en trailer, som foreningerne gratis kunne låne. Foreningerne tog godt imod dette tiltag Aktiv ferie blev afviklet i uge 7 og 42 i både 2015 og 2016 Side 19

20 Projektet aktiverede en tung målgruppe af henholdsvis piger, foreningsinaktive og teenagere. 23,5 % af de deltagende idrætsforeninger fik flere medlemmer gennem projektet 11, 17,5 % af de deltagende teenagerne startede til en ny idræt, og 20 % af de deltagende teenagere blev mere aktive (målt fire måneder efter deltagelsen i projektet). Andelen af deltagende foreningsinaktive i de forskellige ferieuger var henholdsvis mellem 23 % og 36 %, mens andelen af deltagende teenagere var mellem og ca. 50 % og ca. 25 % Projektet aktiverede gennem gratis idrætstilbud samlet ca til 1800 børn i 45 idrætsforeninger i fem ferieuger i 2015 og At tilbuddet var gratis nedbrudte barriererne for børn, der ellers ville have svært ved at deltage i foreningsaktiviteterne Der blev skabt en relation mellem forvaltningerne Kultur og Fritid og Sundhed og Træning og gennem de syv afholdte lederfora til de frivillige foreningsledere. Projektet lykkedes dog ikke med at skabe en relation til skolelærerne og få deres bistand i projektet På følgende områder lykkedes det ikke at skabe de ønskede konkrete resultater: Der var ikke sammenhæng, mellem hvilke foreninger der benyttede lederforum, og hvilke der har meldt sig på Aktiv Ferie eller indgået aktivt i mentorarbejdet I forhold til rekruttering af børn og unge til tilbuddene i foreningerne i ferieugerne viste projektets resultater, at det var en udfordring at rekruttere de ældre teenagere (8. og 9. klasse elever) Mentorordningen gav ikke de forventede resultater. Selvom mange foreninger blev præsenteret for ordningen, var der kun to foreninger, hvor frivillige ønskede at være mentorer. På grund af de manglende resultater med mentorordningen faldt bindeleddet mellem ferieaktiviteterne og fastholdelsen af målgruppen i foreningslivet bort repræsentative foreninger ud af i alt ca. 120 foreninger i kommunen har svaret på spørgsmålet, hvorfor resultatet er behæftet med en stor usikkerhed. 12 Der er ikke tale om et unikt antal, da der kan være gengangere blandt de deltagende børn. 23 forskellige foreninger har deltaget i projektet. Side 20

21 PROJEKTETS VIRKNING Som det beskrives nedenfor, så kan projektets datamateriale ikke afdække, hvorvidt projektet øgede idrætsdeltagelsen hos de foreningsinaktive og herunder de overvægtige børn. Det er derfor uvist, hvorvidt projektet har bidraget til at opfylde det overordnede formål om at mindske antallet af forenings- og idrætsuvante, herunder børn med overvægtsproblemer. Gennem den indledende undersøgelse af de overvægtige børns præferencer og den interne evalueringsrapport fik kommunen (og idrætsforeningerne) en række erfaringer med, hvordan der skal arbejdes med målgruppen. Projektet har vist, at konceptet omkring Aktiv Ferie formåede at tiltrække en del af målgruppen til idrætsforeningerne, men det skete ikke gennem mentorordningen, som var tænkt som det primære bindeled mellem de foreningsuvante børn og foreningerne. Projektet er (indtil videre) forankret i 2017, hvor kommunen har afsat midler til at videreføre projektet i de to ferieuger. Projektet vil blive tænkt sammen med et andet breddeidrætsprojekt, som har som mål at skabe nye aktivitetsformer i kommunens idrætshaller, og hvor foreningsuvante skal introduceres til og tilknyttes hallerne gennem udvidede idrætstilbud. Samtidig har kommunen gennem projektet fået en nyttig viden om, hvordan foreningerne tager imod et kommunalt breddeidrætsprojekt, og herunder hvad tilbuddet skal indeholde, og hvordan tilbuddet skal præsenteres for at få foreningernes opbakning til projektet. Det er kommunens forventning, at denne viden vil være nyttig i en række kommende projekter på breddeidrætsområdet. I forhold til det overordnede formål med Idræt for Alle var der følgende virkninger: Flere aktive borgere Projektet arbejdede med en målgruppe, der har en høj andel af idrætsuvante og foreningsinaktive, og kommunen undersøgte i opstarten og løbende i projektet, hvilke grupper der tilmeldte sig projektet. Resultaterne viser som tidligere nævnt, at 23,5 % af de deltagende idrætsforeninger fik flere medlemmer, 17,5 % af teenagerne startede til en ny idræt, og 20 % af de deltagende teenagere blev mere aktive. Datamaterialet kan dog ikke afdække, hvorvidt projektet øgede idrætsdeltagelsen hos de foreningsinaktive og herunder de overvægtige børn. Hobro Julemærkehjem, der hjælper overvægtige børn og unge, har gjort brug af projektets tilbud og herigennem har en stor gruppe overvægtige børn haft glæde af tilbuddet. Der foreligger ikke en viden om, hvorvidt det var kommunens egne overvægtige børn, der benyttede sig af tilbuddet gennem julemærkehjemmet. Kommunen vurderer selv, at projektet har tiltrukket idrætsuvante målgrupper, men at det er uvist, om det skyldes, at der var tale om et gratis tilbud. Med andre ord er det uvist, hvorvidt de idrætsuvante og foreningsinaktive Side 21

22 grupper vil fortsætte i foreningerne gennem en længere periode, når der skal betales fuldt kontingent. Et tilbud til skolebørn om at være aktive i deres ferier og afprøve nye idrætsgrene er et velkendt tilbud i en række danske kommuner. Der, hvor projektet har tænkt nyt, er videreudviklingen af det eksisterende tilbud med et særligt fokus på de inaktive og overvægtige børn. Desuden er det relativt få sammenlignelige kommuner, der inden for idræts- og fritidsområdet selv har gennemført en større undersøgelse af de lokale overvægtige børns behov og præferencer, inden et udviklingstiltag iværksættes. Det er også relativt få sammenlignelige kommuner, som har gennemført en så omfattende og vellykket (men også ressourcekrævende) PR-indsats for et nyt udviklingstiltag på idræts- og fritidsområdet. LÆRING OG INSPIRATION FRA PROJEKTET De deltagende foreninger var positive over for de gennemførte aktiviteter og anså Aktiv Ferie som en oplevelse, hvor eventuelle forskelle mellem børnene nedbrydes, og hvorigennem fællesskaber opstår. Det var dog kommunens oplevelse fra projektet, at de frivillige i idrætsforeningerne generelt ikke var motiveret af eller interesseret i at løfte en frivillig social indsats. De frivillige brænder i stedet for deres idræt, for at gøre andre interesserede heri og tiltrække nye medlemmer til deres forening. Den frivillige indsats må gerne resultere i en social indsats, men som et biprodukt af en allerede eksisterende indsats. At sætte fokus på den sociale indsats som det centrale formål vil ikke fremelske engagement og interesse hos de frivillige i kommunens idrætsliv. Det er givet også derfor, at mentorordningen ikke gav de resultater, som var forventet, hvor især rekrutteringen af mentorer var meget vanskelig. Gennem interview med 12 foreningsledere har kommunen afdækket, at foreningerne oplevede ikke at være blevet hørt af kommunen grundet måden tiltaget blev implementeret på - enten fordi foreningerne synes at det var dårlig idé, eller fordi de ikke følte sig anerkendt for den indsats, de gjorde i forvejen. På grund af foreningernes manglende interesse for at deltage i mentorordningen valgte kommunen en ny og mere praksisnær model ved at producere en video omkring vigtigheden af at tage godt imod nye medlemmer i foreningerne. Videoen blev positivt modtaget af foreningerne. De institutioner, der virkede som ambassadører for projektet, fungerede ikke planlagt som de primære formidlere af tilbuddene til målgruppen, men deres indsats kan have været understøttende for PR-indsatsen. Ved lignende projekter kan folkeskolelærere med deres nærhed og kendskab til det enkelte barn i højere grad inddrages som ambassadører, men skolernes travlhed med eller prioritering af implementeringen af skolereformen fra skoleåret 2014/2015 var en udfordring for projektet. Kommunens interne evalueringsrapport har en række informationer og anbefalinger, der kan være nyttige ved iværksættelse af lignende projekter i andre kommuner. Side 22

23 BILAG 3: PROJEKTLEDERENS CV LENE KIRSTINE HOUGAARD RESUMÉ Med en barndom og ungdom som konkurrencesvømmer og derefter næsten 20 år som under-viser i idrætsforeninger over hele landet tør jeg godt at sige, at jeg har DGI og foreningsarbejdet i blodet. Endvidere har jeg været en central del af udviklingen af DGI s projekt Svømmekaravanen, og i dag driver jeg en lille idrætsforening, som jeg selv har stiftet. Ved siden af mit foreningsliv har jeg arbejdet som skolelærer i en årrække på både folke-, privatog efterskoler samt været tilknyttet sundhedsbranchen og folkeoplysningsforbundene på forskellig vis, hvilket giver mig et unikt indblik i samspillet mellem kommunale, private og selvejende institutioner samt de muligheder og udfordringer, der er netop her. ERHVERVSERFARING LÆRERSTILLINGER Randers Realskole, Randers Søndermarkskolen, Randers Kommune Bernstorffsminde Efterskole, Fyn Søndermarksskolen, Frederiksberg Kommune Undervisning i dansk, idræt, svømning, sundhed og hjemkundskab Udvikling af og ansvar for diverse projekter, herunder skolefester, idrætsarrangementer, foredrag, studieture, revyer m.m. Samarbejde med kommune, foreninger og virksomheder Klasselærer og kontaktlærer for elever i udskolingen Afvikling af individuelle samtaler, forældremøder og personalemøder FORENINGSARBEJDE RandersIdræt.dk Randers gymnastiske Forening Faaborg Svømmeklub Kvik Kastrup Svømmeklub DGI Storkøbenhavn Randers Svømmeklub Neptun Udvikling, opstart og ledelse af idrætsforening Konsulentarbejde for svømmeafdeling i større idrætsforening Tovholder ved DGI s idrætsskoler Side 23

24 Koordinering af undervisningstilbud og kurser Rekruttering af medarbejdere Undervisning på instruktørkurser inden for svømning og foreningskendskab Svømmeundervisning for børn, unge og voksne på alle niveauer PROJEKTER OG FRIVILLIGT ARBEJDE Randers Ungdomsskole Bestyrelsesarbejde i diverse idrætsforeninger og institutioner 2008 Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI) Koordinering af Red Barnets landsindsamling 2001 Frivilligt arbejde på Humanas skoler på Borneo Planlægning, salg og afvikling af studieture til udlandet Udvikling og koordinering af DGI s Svømmekaravane Produktbeskrivelse i skriftligt materiale og på hjemmeside Afvikling af inspirationsbesøg og kurser i svømmeklubber, svømmehaller og på skoler Samarbejde med kommune og skoler Rekruttering af medarbejdere Formidling af kultur, accept og forståelse Varierende undervisning under vanskelige forhold SPROG OG KOMMUNIKATION FOF, Randers Syddansk Universitet, Odense Korrekturlæsning i skriftligt materiale og på hjemmeside Undervisning i dansk grammatik på universitetsniveau Undervisning i litteratur og sundhed på højskole SUNDHED Byens Fitness, Randers Fitness Syd, Faaborg FOF, Fredericia 2005 FOF, København Fitness.dk, København Equinox Fitness, Valby Ansvar og daglig ledelse som souschef Undervisning på diverse hold og personlig træning programlægning Side 24

25 Aquaspinning, vandaerobic og pilates for voksne Specialhensyntagende vandgymnastik for ældre og syge ØVRIGE STILLINGER DGI-byen, København Restaurant Hellas, Randers Scan Ski rejser, Randers Grand teatret, Randers Teamledelse ved events og firmaarrangementer Forberedende undervisning af politibetjente (livredning og sikkerhed) Opsøgende salg Administrativt kontorarbejde UDDANNELSE OG KURSER Diverse kurser inden for undervisning, dansk sprog og litteratur 2013 BA i dansk og litteraturvidenskab fra Syddansk Universitet, Odense 2003 HGS fra Randers Handelsskole Diverse kurser og uddannelse inden for fitness og sundhed Diverse kurser og uddannelser inden for DGI Svømning 2001 Student fra Randers Statsskole 1998 Folkeskolens afgangsprøve fra Randers Realskole Sprog, kommunikation, litteratur Svømning, vandidræt, foreningsudvikling, elitesport, livredning Anatomi, fysiologi, træning, kost, programlægning, spinning, pilates Side 25

26 PERSONLIGT Jeg er 35 år, bosiddende i Randers og mor til tre skønne børn: Liv er 15 år, Toke er 10 og Siri er 7. Ved siden af mit arbejde og mit familieliv holder jeg af at leve et aktivt liv med masser af motion og foreningsarbejde. Når jeg slapper af, foregår det ofte i hyggeligt selskab med gode venner og grillmad i haven eller med en god bog eller film i sofaen. PERSONLIGE EGENSKABER Ansvarlig Jeg holder af at træffe beslutninger og står gerne på mål for dem bagefter. Jeg kan lide at prøve idéer af, men ved også, at med de gode idéer følger stort ansvar, som mine omgivelser med rette kan forvente, jeg påtager mig. Engageret Jeg brænder altid for mine opgaver, og jeg nyder at gøre en ekstra indsats, så tingene lykkes bedre end forventet. Og jeg involverer mig altid personligt i de mennesker, jeg omgås. Det betyder, at jeg ofte tager både arbejde, elever og kolleger med mig hjem både i konkret og overført betydning. Selvstændig Jeg har stort overblik, men samtidig sans for detaljer. Det betyder, at jeg er god til at løse opgaver alene. Jeg sætter pris på godt samarbejde, men mine tanker og handlinger er ikke negativt bundet af råd og vejleding. Positiv Jeg er glad, smilende og imødekommende. Jeg holder af at få nye opgaver og møde nye mennesker og jeg tror på, at alle mennesker som udgangspunkt gør, hvad de kan i en given situation. Kritisk Jeg er dygtig til at forudse udfordringer og dermed komme dem i møde, ligesom jeg gerne stiller spørgsmål og giver konstruktiv feedback i situationer, hvor jeg oplever, at kolleger, ledelse eller andre overser problemstillinger. DIVERSE Jeg er i besiddelse af kørekort i kategori B og har selvfølgelig en ren straffeattest. Side 26

27 ANBEFALINGER Al opstart af nye projekter kræver en ekstra indsats fra involverede personer, og her viste Lene et stort engagement, tog selvstændige initiativer til at udvikle og forankre projektet og udviste stor faglig kompetence. Lene har et smittende humør, er en glad og positiv pige og formår med sine mange plussider at fange folks opmærksomhed og dermed også få folk med på idéen. Jørgen Krebs, DGI Lene har på alle områder og i alle jobfunktioner udført sine opgaver med engagement, dygtighed og godt humør. Lene har været meget vellidt af gæster, elever og kolleger. Poul Henning Jørgensen, DGI-byen Lene er en pligtopfyldende lærer, som er vellidt af både lærere og elever. Hun forstår at omgås de store elever med en forståelse, der gør, at hun nemt takler også de lidt sværere elever. Blandt kollegerne er Lene vellidt for sit gode humør, sin ansvarsbevidsthed og ligefremme væremåde. Christian Schlegel, Søndermarkskolen I Svømmeklubben KVIK har vi været særdeles tilfredse med at have Lene ansat. Vi betragter hende som både fagligt og pædagogisk højt kvalificeret, og hun har udført sine opgaver hos os med punktlighed og ansvarlighed. Det har kort sagt været en fornøjelse at have Lene ansat, og hun får hermed vores varmeste anbefalinger til nogen form for pædagogisk eller svømmefagligt arbejde. Ricki Clausen, Svømmeklubben KVIK Vi har været meget glade for at have Lene som kollega. Hun faldt hurtigt ind i flokken og fornemmede, hvad der skulle til for at fungere på en efterskole. Lene er dygtig fagligt og god til at takle eleverne. Dertil kommer hendes smilende væsen, der er afsmittende på omgivelserne. Inge Amelung, Bernstorffsminde Efterskole Af hjertet tak for din omsorg, væremåde og forståelse for Stine og hendes situation. Du har givet både hende og mig så meget af dig, din erfaring og din tid. Det har båret frugt, som vil vare længe. Maxi, mor til Stine, tidligere elev på Randers Realskole Kære Lene. Jeg ved, du har skrevet, at jeg er meget modig, men ærligt talt er det ligeså meget din fortjeneste som min egen. Måske ved du det ikke, men du var en stor del af det, der bar mig igennem en hård periode i mit liv, og det er jeg virkelig glad for. Tak! Thea, tidligere elev på Randers Realskole Side 27

28 BILAG 4 IDÉER OG SAMARBEJDSPARTNERE Idéer til samarbejde Hvem kan bidrage med hvad? Ungdomskolen Brobygger Unge i front Idrætsforeninger Fritidsfestivaller Idrætsdage Undervisningsforløb i idræt SFO Satellitforeninger Har tid til besøg Idrætshaller Lokal brobygger Kan skabe synlighed Aktivitetsmedarbejder Kommunen Initiativtager Koordinator Idéudvikler Økonomisk og politisk opbakning Ældre Ældre i front Ældre-database Unge Unge i front Legepatrulje, kickstarter, gamebooster Mentorordning Øvrige idéer Idéer til netværk og kommunikation Øremærket økonomi Nyhedsbrev til nøglepersoner Idékatalog Facebookgruppe til at dele gode idéer Henteordning Frivillige idrætsvenner Tydelig rolle- og opgavefordeling Færdige undervisningsforløb til foreninger og til skoler (eks. om foreningsliv og frivillighed) Møder hvert kvartal arrangereret og afviklet af kommunen Side 28 Karavaner Foreninger på forældremøder (måske via unge i front ) og/eller skolebestyrelsesmøder Besøg at stjerner som del af undervisningsforløb Deleordning redskaber Vidensdeling mellem lærere og frivillige Kurser for hinanden Fælles aktivitetsudvikling Messe Website -> Idébank