Projektbilag. Gladsaxe kommune Børne- og kulturforvaltningen Center for udvikling og dokumentation maj 2005
|
|
- Kristian Lindegaard
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Gladsaxe kommune Børne- og kulturforvaltningen Center for udvikling og dokumentation maj 2005 Projektbilag DAP projekt Dokumentation af pædagogiske læreplaner Børne observationsmetode Børns læringsmål / erfaringer Metodeudvikling Pædagogisk dokumentation og evaluering. Udarbejdet af Pædagogisk konsulent Niels Erslev og Ekstern konsulent Karin Vilien.
2 indhold. Indledningsvis side 3 En pædagogisk udviklingshistorie i Gladsaxe Kommune Pædagogisk dokumentation en faglig udfordring Projektets baggrund side 5 Målgruppe Projektets formål side 5 Projektets temaer side 6 Og pædagogiske antagelser Læringsmål i børnehøjde Børnepædagogisk praksis, om Didaktik Voksenpædagogisk praksis Ledelse, struktur og organisation Metodeudvikling side 9 Børneobservationsmetode Portefølje Projektarbejde i børnehøjde side 9 Evaluering side 10 Tidsperspektiv, centrale aktiviteter, resurser og projektorganisation. 1 Side 11 1 Der er udarbejdet en Projektbeskrivelse: Dokumentation af pædagogiske læreplaner, som redegør mere detaljeret for projektets tidsforløb, aktiviteter, handleplaner succeskriterier, interessenter, risikovurdering, projektets milepæle, personaleresurser og økonomi, ansvarsforhold og organisatorisk ramme.
3 DAP Dokumentation Af Pædagogiske læreplaner Indledningsvis. Udviklingsprojektet som bliver beskrevet kan ses i forlængelse af en pædagogisk udviklingshistorie på daginstitutionsområdet, som den har fundet sted i Gladsaxe kommune gennem en årrække, og Lov om Pædagogiske læreplaner, som trådte i kraft august Siden 1993 er der, med udgangspunkt i pædagogisk udviklingsarbejde som er gennemført i institutionerne, sket en udvikling som bl.a. medførte at Gladsaxe Byråd i 2000 besluttede Målsætning for daginstitution og dagpleje i Gladsaxe, som en overordnet pædagogiks læreplan for det lokale årsplanarbejde eller læreplanarbejde i den enkelte institution. Målsætningen fastlægger bl.a. overordnede forventninger til, hvilke grundlæggende erfaringer / kompetencer børnene skal lære sig og udvikle inden de begynder i skole, samt hvilket indhold institutionerne skal prioritere i tilrettelæggelsen af det pædagogiske arbejde. I forlængelse af dette er der samme år udarbejdet to vejledningshæfter, Tanker bag en plan, som introducerer den pædagogiske tænkning, og det barne - og læringssyn, der ligger bag planen. Det andet hæfte Fra plan til praksis, beskriver muligheder for at omsætte målsætningerne til pædagogisk praksis, og peger bl.a. på Årsplanen, som institutionens væsentlige arbejds- og styringsredskab. I løbet af 2003 bliver der på baggrund af ovenstående introduceret et fælles årsplankoncept, som en fælles ramme for årsplanarbejdet i daginstitution, dagpleje og klub i Gladsaxe Kommune. Igennem dette flerårige udviklingsforløb har nøglebegreberne været didaktisk tænkning, projektorganiserede forløb, prioritering og systematisk evaluering, og der har været en tydelig samklang mellem erfaringerne fra pædagogisk udviklingsarbejde i de enkelte institutioner og de fælles både politiske og forvaltningsmæssige initiativer på daginstitutionsområdet. Målsætningen for daginstitution og dagpleje i Gladsaxe aktualiserer et vigtigt budskab: Det sociale samspil om et indhold er det vigtigste at arbejde med i daginstitutionen. Kravet om kvalitet i det sociale samspil gælder uafbrudt og i alle sammenhænge og indholdet i dette er svært at forudbestemme, - bygger det på gensidighed og en anerkendende grundholdning bliver det skabt undervejs. I 2003 bliver det første forløb gennemført i en række institutioner med udgangspunkt i den centrale betydning kvaliteten af kommunikationen mellem voksne og børn har for selvoplevelse, selvværd og selvudvikling for at skabe grobund for børns læringspotentialer at udvikle og fastholde en anerkendende grundholdning i det levede liv i daginstitutionen. 2 Igennem udviklingsarbejdet og forventningen om at arbejde med læreplaner, blev det stadig mere tydeligt, at en forudsætning for at kunne håndtere en børnepædagogisk praksis er en systematisk tilrettelagt voksenpædagogisk praksis, således at det pædagogiske arbejde i børnehøjde, med baggrund i pædagogisk dokumentation bliver genstand for pædagogisk refleksion i voksenhøjde: Børnene skulle have mulighed for 2 Jf. Pædagogisk arbejde på vej i anerkendende retning - et metodehæfte, Gladsaxe 2004
4 at lære og undre sig, og en forudsætning for dette ser ud til at være en voksenpædagogisk praksis, hvor de voksne, - pædagogerne, undrer sig og lærer. Pædagogisk dokumentation - en faglig udfordring. Erfaringerne fra disse forandrings- og udviklingsprocesser peger også på den faglige udfordring det er, at få udviklet og konstrueret håndterbare dokumentationsmetoder, der kan sikre en kontinuerlig pædagogisk dokumentation, med karakter af evaluering. Pædagogisk dokumentation som et udtryk for anvendelse af metoder, som via refleksion fører til læring. 3 Ved at dokumentere sin praksis kan pædagogen gang på gang få hjælp til at besvare spørgsmålet: Hvor er jeg nu? Derigennem kan pædagogen følge sin egen læreproces, såvel som hun gennem dokumentationen også kan få øje på barnets læreprocesser. Den pædagogiske dokumentation skaber informationer om læring i børnehøjde, såvel som voksenhøjde. Dette peger på betydningen af at etablere et refleksionsrum i både børne - og voksenhøjde, som peger på en projektorienteret proces i det pædagogiske arbejde, f.eks. formuleret som projektarbejde i børnehøjde. 4 Betydningen af det kollektive refleksionsarbejde i personalegruppen bliver uddybet i det pædagogiske udviklingsarbejde Pædagogisk arbejde på vej i anerkendende retning som pågår i flere institutioner i Gladsaxe. 5 Processer der henter stor inspiration fra bl.a. den forskning om betydningen af en anerkendende grundholdning i pædagogisk arbejde som Berit Bae har gennemført 6, - der bygger på at se den anden som autoritet i forhold til egen oplevelse. Arbejdsprocesser der forudsætter pædagogens refleksionsrum, som grundlag for nye handlemuligheder. Pædagogisk dokumentation kan få evalueringskarakter, hvis evaluering operationelt defineres som en syntese af en beskrivelse, som reflekteres i lyset af et formuleret værdigrundlag. 7 For at dokumentationen kan fungere som en evaluering må den bygge på begrundede målsætninger man har drøftet og besluttet langsigtet såvel som kortsigtet, som de f.eks. fremgår af institutionens årsplanarbejde (pædagogiske læreplan) og den enkelte pædagogs pædagogiske planlægning og målsætning for daginstitution og dagpleje i Gladsaxe Kommune. Loven om pædagogiske læreplaner, med forventninger om, at den enkelte institution kan udarbejde mål for børns læring og formulere hvordan institutionen dokumenterer og følger op på, om den pædagogiske proces leder frem mod de opstillede mål, aktualiserer netop behovet for at gøre erfaringer med pædagogisk dokumentation baseret på målsætninger for børns læring. Ovenstående opsummering af den pædagogiske udviklingshistorie på daginstitutionsområdet i Gladsaxe kommune fortæller om det foreliggende projekt, som et nyt kapitel i en pågående udviklingsproces og forandringsarbejde. Projektets baggrund kan opsummeres som nedenstående. 3 Pædagogisk dokumentation formidlet af Taguchi (Dokumentation som pædagogisk refleksion, Dafolo 2000) bliver beskrevet som et arbejdsfællesskab, som bygger på fælles refleksioner, børn imellem, pædagoger imellem og også mellem forældre og institution.(s.17) 4 Se Fra Plan til Praksis, omsætningsdel for målsætning for daginstitution og dagpleje i Gladsaxe, Gladsaxe 2000, side Pædagogisk arbejde på ej i anerkendende retning et metodehæfte, Gladsaxe, F.eks. Bae; På vej i anerkendende retning. Social kritik 88/03 og Det interessante i det almindelige, Oslo pædagogisk forum.96 7 Jf. Stig Brostrøm & Thorleif Frøkjær, Lærings- og praksisfortællinger. En pædagogisk dokumentations og evalueringsmetode, DPU 2004
5 Projektets baggrund. Projektet udspringer af; lov om Pædagogiske læreplaner (Lov 224 af 31.marts om ændring af lov om social service), hvori det forventes af den enkelte institution kan opstille / udarbejde begrundede og konkrete læringsmål indenfor hver af de 6 temaer, dels for alderen 1/2 21/2 år og gruppen 3 6 år. en beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget med henblik på at udfolde den nuværende kommunale målsætning (læreplan) således at den matcher forventningerne i loven. Målsætning for Daginstitution og dagpleje i Gladsaxe (den kommunale læreplan) i et ønske om at udvikle en, i praksis håndterbar, børneobservationsmetode der bygger på et resurse- og værdisyn, og det barne- og læringssyn som ligger bag Gladsaxe kommunes målsætning. en forventning om, at det pædagogiske arbejde i den enkelte institution er begrundet i didaktisk tænkning i relation til den nødvendige struktur og organisering, og et ønske om at kunne følge det enkelte barns oplevelses -, lære - og erfaringsproces. et ønske og beslutning om i en voksenpædagogisk praksis i daginstitutionen, at udvikle pædagogiske professionskompetencer med vægt på didaktisk planlægnings - og refleksionskompetence. Projektets målgruppe Projektets direkte målgruppe er de deltagende 4-5 daginstitutioner, og i den sammenhæng retter projektet sig mod: Det børnepædagogiske: Børnene og kvaliteten af deres ophold, og læringsmiljøet i den enkelte daginstitution. I forhold til praksis en voksenpædagogisk praksis; Den enkelte daginstitution, ledelserne, pædagogerne og medhjælperne - med et metodekritisk syn. I forhold til forældrebestyrelsen i de 5 daginstitutioner med henblik på dens muligheder for at beslutte principper have indsigt og indgå i dialog ved udfoldelse og implementering af valgte metoder. I forhold til styring / forvaltning: BKF, BUU og Gladsaxe byråd, med henblik på dokumentation og evaluering i.f.t. mål og rammer Projektets formål. Ifølge loven om pædagogiske læreplaner;..skal den pædagogiske læreplan indeholde mål for, hvilke kompetencer og erfaringer den pædagogiske læringsproces skal give børn mulighed for at tilegne sig. Det skal endvidere fremgå, hvilke overvejelser om læringsmål, metoder og aktiviteter, der er i forhold til børn med særlige behov Målene ( ) skal udarbejdes under hensyntagen til lokale forhold såsom dagtilbuddets geografiske placering, fysiske muligheder, børnegruppens sammensætning (alder, køn, handicap, sociale og kulturelle baggrunde samt sproglige forudsætninger m.v. ) herunder aldersgrupperne ½ - 3år og fra 3 år og til den alder hvor børnene begynder i skole. 8 8 Kilde: bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner,
6 Med ovenstående forventninger fra loven, sammenholdt med Gladsaxe kommunes målsætning, bliver projektet planlagt som laboratorieprojekt et eksperimentarium. Forstået, som et forsøg og en undersøgelse der tilrettelægges i 4-5 daginstitutioner, med henblik på, gennem udviklingsarbejde i en kontinuerlig proces, at søge og skaffe viden og erfaringer med at organisere det daglige liv og en pædagogisk praksis med det formål: At kunne følge det enkelte barns læring og udvikling, i et pædagogisk tilrettelagt læringsmiljø og det levede liv i daginstitutionen, på en sådan måde at det griber an til barnets interesser, udvikler nye interesser og kan styrke en pædagogisk intention om læring. At udvikle en pædagogisk observationsmetode, som kan håndteres i praksis med udgangspunkt i politiske besluttede lærings og erfaringsmål for aldersgruppen ½ - 2 år og fra 3 til barnet begynder i skole. At konkretisere de politiske mål som en kontinuerlig og integreret proces der tager afsæt i den nuværende målsætning for daginstitution og dagpleje. At kunne styrke og konkretisere pædagogernes / institutionens muligheder for at organisere det daglige arbejde med muligheder for didaktisk planlægning og refleksion på baggrund af pædagogisk dokumentation. Projektets temaer - for at udfolde projektets formål Projektet er funderet på en række pædagogiske grundantagelser vedrørende udarbejdelse af læringsmål for børn, en børnepædagogisk praksis, en voksenpædagogisk praksis og ledelse, struktur og organisation. Disse antagelser er udgangspunkt for den metodeudvikling, som projektet er rettet i mod. Nedenstående bliver der kort redegjort for disse antagelser. Lærings - og erfaringsmål i børnehøjde Loven om Pædagogiske læreplaner, Lovens bekendtgørelse, beskriver følgende forventninger; - Målene ( ) skal udarbejdes under hensyntagen til lokale forhold såsom dagtilbuddets geografiske placering, fysiske muligheder, børnegruppens sammensætning (alder, køn, handicap, sociale og kulturelle baggrunde samt sproglige forudsætninger m.v.) herunder aldersgrupperne ½ - 2år og fra 3 år og til den alder hvor børnene begynder i skole. Med dette udgangspunkt og Målsætning for daginstitution og dagpleje i Gladsaxe ) det fælles årsplankoncept og den enkelte institutions årsplanarbejde, er det projektets opgave gennem et tilrettelagt pædagogisk udviklingsarbejde at formulere mål for børnenes læring med henblik på forelæggelse og politisk beslutning, som et tillæg til den nuværende målsætning (kommunale læreplan). Konkretiseret i forhold til projektets udviklingsproces betyder det, at:
7 der udarbejdes mål og hensigter for læring og udvikling for børnene, dels som mere overordnede mål i den kommunale læreplan og mere konkrete mål i den enkelte institution. Mål, som det forventes at pædagogerne planlægger og evaluerer i forhold til. Det forventes at børnene ved overgang fra vuggestue / dagpleje til børnehave og fra børnehaven til skole har haft muligheder for at få oplevelser og erfaringer med og erhvervet sig viden i forhold til de opstillede mål. Det forventes at arbejdet med udarbejdelse af lærings- og erfaringsmål vil ske indenfor følgende ramme: Målene skal knytte an til Gladsaxe kommunes læreplan dels til de 5 grundlæggende kompetenceområder og dels til de mål som er formuleret under hvert af de fem områder Målene beskrives så de fremstår med stigende progression, sådan at barnets læring og udvikling henimod målene kan beskrives ud fra udvalgte eksempler, fortællinger hentet fra praksis. Målene bliver formuleret så de kan observeres, fortælles og beskrives konkret - systematisk og metodisk. Børnepædagogisk praksis - Didaktik Tilrettelagt pædagogisk arbejde som har afsæt i pædagogiske læreplaner forudsætter at pædagogerne har et både teoretisk og praktisk kendskab til didaktik. De didaktiske overvejelser, dvs. målformuleringer, overvejelser over indhold og aktiviteter, metodevalg, pædagogisk dokumentation, evaluering og planlægning af det næste skridt, er pædagogens arbejdsredskab i forhold til planlægning af indholdet i det daglige arbejde. For projektet betyder det, at; ved tilrettelæggelse af det pædagogiske arbejde med børnene, forudsættes der en udviklingsforståelse der bygger på, at børn ses som medskaber af viden og kultur. Det betyder, at børn og voksne i nær relation med hinanden er fælles om at arbejde med et indhold, som er meningsfuldt for begge og hvor børn har medansvar og indflydelse på form og indhold. de didaktiske overvejelser skal føre til konkret planlægning, metodevalg og vurdering af hvad der er den relevante pædagogiske dokumentationsmetode. evalueringerne og den pædagogiske dokumentation retter sig mod de almene pædagogiske processer. De samme arbejdsredskaber skal bruges, når der er tale om vurderinger af, om det enkelte barn lærer og udvikler sig generelt og når der er tale om, at pædagogen skal holde sig orienteret i forhold til om barnet lærer og udvikler sig i forhold til de opstillede lærings- og udviklingsmål. didaktik vil indgå med vægt i den tilrettelagte undervisning af pædagogerne i forbindelse med projektet. Vurdering af i hvilket omfang pædagogen anvender didaktisk tænkning i sin planlægning vil indgå i den praktiskpædagogiske vejledning. Voksenpædagogisk praksis Det at udvikle og håndtere det børnepædagogiske arbejde på grundlag af didaktisk tænkning, med planlægningsdimensionen som det centrale, er uvant, nyt og en ud-
8 fordring for pædagoger og institutioner, - det forudsætter en tydelig voksenpædagogisk praksis, med tid til og mulighed for pædagogens planlægning og refleksion. Den forandringsproces med udgangspunkt og fokus i praksis, som ligger eksplicit i projektet vil i nogen udstrækning betyde, at hele institutionen kommer i spil og vil bl.a. fordre udvikling af ledelse af institutionens voksenpædagogiske praksis. En udvikling, bl.a. med udgangspunkt i professionskompetencer, der kendetegner en pædagogisk virksomhed: Praksiskompetence; at kunne indgå i et aktivt liv med børnene og udforme og meste en pædagogisk praksis. didaktiskkompetence; at være i stand til at kunne beskrive og begrunde sine pædagogiske handlinger. refleksionskompetence, ved hjælp at teoretiske tilgange kan analysere, reflektere og vurdere egen praksis. En proces der tydeliggør pædagogen med konkret ansvar for sin egen og sit teams faglige udvikling med fokus på den helt konkrete praksis i den aktuelle institution. Ledelse, struktur og organisation Det kræver tid at planlægge, dokumentere og evaluere sit arbejde, det fordrer ro og uforstyrrethed at arbejde koncentreret med børnene, og tid til at sikre at processerne kan gøres til genstand for refleksion og evaluering. For projektet betyder det bl.a.: For at pædagogerne kan komme til at arbejde med og ud fra deres didaktiske overvejelser, og i ro og uforstyrrethed, vil det kræve en omlægning af dagsrytmen, en tydelighed i grundstrukturen, samarbejdsstrukturen blandt medarbejderne, nye mødestrukturer og kulturer og en nyvurdering af ansvarsfordelingen i forhold til pædagogisk planlægning og andre mere rutineprægede opgaver. Dette er som udgangspunkt en ledelsesopgave dvs. ledelsen som ansvarlig for de voksenpædagogiske læreprocesser og for at der foretages systematisk planlægning og evaluering. Vejledning og konsultation i forhold til dette centrale omdrejningspunkt vil indgå sideløbende med projektets udviklingsproces. Viden og erfaring fra sådanne struktur og organisationsforandringer eksisterer allerede i Gladsaxe kommune. Ledelserne fra en række daginstitutioner har deltaget i særligt tilrettelagte udviklingsforløb med henblik på at ændre planlægnings og evalueringskulturen i institutionen. De årlige ledelseskurser på Sølyst har i seneste år fokuseret på ledelsens arbejde og ansvar for en voksenpædagogiks praksis. Der er også samlet erfaringer fra institutioner, som over en længere periode har omlagt arbejdspladskulturen med henblik på at skabe ro og uforstyrrethed i det pædagogiske arbejde, og sikre nærhed, kontinuitet og tid til fordybelse i børnearbejdet.
9 Projektets Metodeudvikling Loven om pædagogiske læreplaner, forventer; - Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan dagtilbuddet dokumenterer og følger op på, om den pædagogiske læreproces leder frem mod de opstillede mål. 9 Børneobservations- metode Med dette udgangspunkt og det fælles årsplankoncept i Gladsaxe kommune er det projektets opgave, at forsøge og eksperimentere med at konstruere pædagogiske metoder, der sætter den enkelte pædagog i stand til at dokumentere og evaluere den konkrete pædagogiske indsats, såvel i planlagte pædagogiske forløb og aktiviteter, som i uformelle aktiviteter i det levede liv i institutionen. Det betyder for projektet at - Der skal udvikles et pædagogisk observationsredskab som sætter pædagogen i stand til at indsamle og systematisk skitftliggøre sine observationer. - Metodeudviklingen skal forsøge at indarbejde muligheden for en fokuseret observation med udgangspunkt og reference til de grundlæggende kompetencer som de er formuleret i den kommunale læreplan og institutionens årsplan, - Pædagogiske Basisplan - Metoden: Hvad der skal observeres, hvordan observationerne foretages, hvornår og på hvilken måde observationerne skrives ned, samt vurderingen, analysen og fortolkninger, skal være overskuelige og enkle i formen. - Observationer foretages i forbindelse med det daglige arbejde med børnene. Børn observeres i forbindelse med det levede liv i institutionen og ikke som særligt tilrettelagte situationer. - Det skal tilstræbes at observationerne kan komme til udtryk som fortællinger fra praksis, eksempelvis i form af praksisfortællinger og læringshistorier Portofolio (Portefølje..) Portofolio er en indsamlingsmetode af børnearbejder. Der oprettes en portofolio (mappe, kasse, skuffe ) til hvert barn. Børnenes arbejde opbevares i institutionen med henblik på at inddrage disse arbejder i vurderingen af barnets udvikling og læring og som led i pædagogisk dokumentation: Arbejderne vurderes af den voksne alene, og børnene inddrages i vurderingerne gennem samtale om indholdet. Dette lader sig gøre for de ældste børns vedkommende. I hvilket omfang dette lader sig gøre med yngre børn vil bero på pædagogens konkrete vurdering. Indholdet i porteføljen kan være en variation af tegninger, tegninger med kommentarer fra barnet som de voksne har skrevet ned, materialer, båndoptagelser, fotografier af børnenes konstruktioner eller tredimensionelle arbejder. Vurdering af børnenes arbejder fokuserer på barnets stærke sider. Pædagogen tager udgangspunkt i det barnet demonstrerer gennem arbejdet, at det kan, og de intentioner barnet kan give udtryk for, at det har. Vurderingen af børnenes arbejder kan være afsæt til den videre planlægning. Hensigten er, at 9 Kilde: Bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner.
10 pædagogen får en så varieret viden om barnet, at det bidrager til vurdering af barnets læring og udbytte af opholdet i institutionen. Projektarbejde, - i børnehøjde. - logbogen som pædagogens arbejdsredskab Et pædagogisk forløb kan beskrives som projektarbejde i børnehøjde, der inddrager børnenes indfald, interesser, børns spor og viden i både planlægning, forløb og pædagogisk dokumentation og evaluering. Det pædagogiske arbejde bliver tilrettelagt ud fra en forståelse af den hele proces, der løber gennem tre faser; Forestillinger, oplevelser / følelser af noget, som fører handlinger med sig gennem relationerne, indhold, aktiviteter og som bliver vurderet / erfaret giver forståelse, gennem at bearbejde, fordøje og reflektere. 10 : Som en del af projektet er det forventningen at institutionens organisation / struktur gør det muligt at arbejde projektorienteret, f.eks. beskrevet som projektarbejde i børnehøjde At projektarbejdet bliver planlagt som i projektarbejde i såvel børne- som voksehøjde, samt at der bliver arbejdet med en planlægnings / læringslogbog i disse forløb. Evaluering af projektet Projektets dokumentation og evaluering af proces og resultat vil på den ene side have karakter af en effektmåling i forhold om børnenes får en mere lærerig, spændende og interessant liv og hverdag i institutionen karakteriseret af nærvær, kontinuitet og tid til fordybelse, og på en anden side en dokumentation og evaluering af den pædagogiske arbejds- og udviklingsproces i den enkelte institution: Denne proces vil hente sine informationer fra pædagogernes logbogsarbejde og den pædagogiske dokumentation gennem observationerne, praksisfortællinger og børnenes egne arbejder og fortællinger. Hver af de deltagende institutioner forventes at udarbejde deres egen, både projekt og evalueringsplan, og en afsluttende opsummerende dokumentations- og evalueringsrapport. Procesevalueringen med fokus på udarbejdelse af læringsmål og metodekonstruktion tilrettelægges gennem den løbende konsultation i de enkelte institutioner. Undervejs tilrettelægges en procesevaluering (statusdage / undervisning med tematiseringer) med henblik på at vurdere, hvordan udviklingsarbejdet bevæger sig i retning mod projektets formål. Ovenstående fire punkter vil være grundlag for de konkrete evalueringsmetoder, som bliver udarbejdet og taget i brug. 10 Se tanker bag en plan side Gladsaxe Kender vi Sneglen? Gladsaxe 2003 og Kastanjer, Gladsaxe 2001
11 Tidsperspektiv og centrale aktiviteter og Resurser og projektorganisation. 11 Projektets bliver tilrettelagt i en række faser dels målrettet de 5 deltagende institutioner (laboratorieprojektet) og dels målrettet projektets formål. I forhold til projektets fælles formål er forventningerne følgende: Nødvendige metoder er beskrevet i ufærdigt udkast og til rådighed for de deltagende institutioner. (oktober 2005). Læringsmål / erfaringsmål for børn ½ - 2 og 3 - skolestart kan forelægges til politisk behandling i forbindelse med en revision af den nuværende målsætning. (maj 2007). Høring i forældrebestyrelserne / institutionerne er gennemført (december 2007.) Dokumentationen fra projektarbejdet er udarbejdet i et vejledningshæfte (September 2007) Institutionernes årsplaner (læreplaner) kan dokumentere arbejdet med børnenes læringsmål (2009) Organisation og resurser Der vil indgå to pædagogiske konsulenter i projektet, som fordeler koordinering / styring af projektet mellem sig den ene som projektleder. Projektets udgangspunkt og ambition er, at alle institutionens pædagoger vil være deltagende og omfattet af projektet. Denne ambition skal ses i lyset af konkrete lokale forhold og forandringsprocessens forløb. Det kan f.eks. betyde at processen afgrænses til en mindre del af institutionen i første omgang. Der vil indgå 5 institutioner i projektet. Hver institution deltager i projektets arbejdsgruppe med institutionens leder, og institutionen etablerer en projektorganisation med en projektgruppe der arbejder med den lokale proces i den pågældende institution. Der tilknyttes en ekstern konsulent til projektet, hvis opgave bliver at undervise, at indgå som vejleder / coach, dels i samvirke med interne konsulenter og dels de deltagende institutioner, at udarbejde begrundede oplæg til metodeudvikling og læringsmål for børnene, medvirke i den proces - og resultatmæssige evalueringsproces, samt medvirke til at forfatte det efterfølgende vejledningshæfte og uddannelsesplan for de øvrige institutioner.. Projektet gennemføres indenfor den eksisterende ramme hvor fælles projektaktiviteter finansieres over den centrale kursusudviklingspulje og vikarudgifter for deltagelse på kursusdagene finansieres af den enkelte institution, over budgetårene 2005, 2006 og Ansvarsforhold Projektets ejer er Gladsaxe Kommune, Børne- og kulturforvaltningen ved daginstitutionschef Margit Gleerup. 11 Der er udarbejdet en Projektbeskrivelse: Dokumentation af pædagogiske læreplaner, som redegør mere detaljeret for projektets tidsforløb, aktiviteter, handleplaner succeskriterier, interessenter, en risikovurdering, projektets milepæle, personaleresurser og økonomi, ansvarsforhold og organisatorisk ramme
12 Projektets leder er pædagogisk konsulent Niels Erslev, med et konsulentteam bestående af intern konsulent Annette Quist Jeppesen og ekstern konsulent Karin Vilien, samt ledende pædagogisk konsulent Ditte Iversen, souschef i center for dokumentation og udvikling, BKF, Gladsaxe. For de deltagende institutioner er lederen projektets ejer og projektledelsen være institutionens leder. Organisatorisk ramme Projektet etablerer en arbejdsgruppe, en styregruppe, en projektgruppe i hver af de fem institutioner og et konsulentteam: Arbejdsgruppen opgave er med projektlederen, at sikre og støtte projektets gennemførelse og fremdrift indenfor de tidsmæssige og faglige rammer der er fastlagt og derigennem sikre at projektet arbejder i retning af de opstillede mål. Arbejdsgruppen skal sikre, at der sker en løbende information om projektets forløb til medarbejdere, politisk niveau, styregruppe og andre interessenter. Arbejdsgruppen rådgiver, beslutter og indstiller projektets anbefalinger til konsulentgruppe, daginstitutionschefen / projektets styregruppe Styregruppen foretager under ledelse af Daginstitutionschefen det endelige valg af anbefalinger i forhold til politisk niveau og forvaltningsniveau. Og har det overordnede ansvar for projektets gennemførelse indenfor de faglige og tidsmæssige rammer, det er fastlagt Institutionens projektgruppe har til opgave, under ledelse af institutionens leder, at sikre og støtte projektets gennemførelse og fremdrift indenfor de tidsmæssige og faglige rammer der er fastlagt og derigennem sikre at projektet i pågældende institution arbejder i retning af de opstillede mål. Projektgruppen skal sikre, at der sker en løbende information om projektets forløb til øvrige medarbejdere, arbejdsgruppen, forældrebestyrelsen og andre interessenter, som f.eks. de 13 daginstitutionsteam i Gladsaxe. Projektgruppen beslutter og indstiller institutionens anbefalinger til konsulentgruppen og projektets fælles arbejdsgruppe. Konsulentteamets opgave er; at være omkring og inde i alle aspekter af projektets liv og fremdrift med opgaver som, at koordinere, styre og leder det fælles projekt, lave oplæg til metodekonstruktion, læringsmål og tage initiativer til nødvendige delforsøg og eksperimenter. Tilrettelægge uddannelsesplan og tage initiativer til nye tematiseringer, samt forberede mere teoretiske oplæg. Konsulenterne forbereder og indholdsbestemmer arbejdet i arbejdsgruppen og sikrer oplæg til projektets styregruppe. I gruppen koordineres og opsamles erfaringer og status fra gennemførte konsultationer.
DAP projekt
DAP projekt 2005-2007 Børne-observationsmetode Børns læringsmål / erfaringer Metodeudvikling Pædagogisk dokumentation og evaluering Udarbejdet af pædagogisk konsulent Niels Erslev og ekstern konsulent
Læs mereDOKUMENTATION AF PÆDAGOGISKE LÆREPLANER (DAP). EN STATUS 2010
BUU 16.03.2010, Punkt 47, bilag 1 Gladsaxe kommune Børne- og Kulturforvaltningen. Dagtilbud Baggrundsnotat Marts 2010 DOKUMENTATION AF PÆDAGOGISKE LÆREPLANER (DAP). EN STATUS 2010 Børne- og Undervisningsudvalget
Læs mereOplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. 1. Indledning til det samlede materiale. 10. oktober 2007. Materialet vil bestå af:
Svendborg Kommune Rådhuset Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 45 10 Fax. 6325 1319 bu@svendborg.dk www.svendborg.dk Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. Materialet vil bestå
Læs mereProcesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan
- til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan Til at understøtte arbejdet med at realisere det pædagogiske grundlag og den styrkede pædagogiske læreplan i dagtilbuddene i Aarhus Kommune Indledning
Læs merePædagogisk Læreplan. Teori del
Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5
Læs mereHolstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.
HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mere1. Indledning. Tegn på læring 2 Pædagogiske læreplaner
Tegn på læring 2 1. Indledning I august 2004 trådte lovgivningen om de pædagogiske læreplaner i kraft. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets arbejde med mål for læring. Den skal indeholde
Læs mereVælg det rigtige evalueringsredskab
www.eva.dk Vælg det rigtige evalueringsredskab Kvalitet i dagplejen - Landskonference 2018 FOA d. 29. maj 2018. En styrket pædagogisk læreplan høringsudkast (oktober 2017) Med evalueringskultur i dagtilbuddet
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mereTilsynsrapport for Mørkøv Børnehus Ringstedvej Mørkøv. Tilsyn foretaget
Tilsynsrapport for Mørkøv Børnehus Ringstedvej 43 4440 Mørkøv Tilsyn foretaget 23.05.2016 Tilsyn foretaget af Deltagere ved tilsynet Pædagogisk Udviklingskonsulent Rikke Nyvang Mail: rikny@holb.dk Tlf:
Læs mereTilsyn med Gladsaxe Kommunes dagtilbud (områdeinstitutioner og selvejende institutioner)
Tilsyn med Gladsaxe Kommunes dagtilbud (områdeinstitutioner og selvejende institutioner) Indledning Nedenfor gennemgås hvilke lovgivningskrav, der er til det pædagogiske tilsyn samt de principper og rammer
Læs mere1. Indledning. 2. Et fælles handlerum ønske om retning og rammer. Politiske mål om helhed og sammenhæng og glidende overgange.
1. Indledning. Indskolingen i Gladsaxe kommune er baseret på samarbejde mellem lærere og pædagoger i den samordnede indskoling. Dette er tiltrådt af Byrådet i 1988. Den i aftalen beskrevne praksis har
Læs mereGENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet
GENTOFTE KOMMUNE GRØNNEBAKKEN VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING Hjernen&Hjertet GENTOFTE GENTOFTE KOMMUNES KOMMUNES FÆLLES FÆLLES PÆDAGOGISKE PÆDAGOGISKE
Læs mereOrganiseringen af tilsyn i Vesthimmerlands Kommune
1 Organiseringen af tilsyn i Vesthimmerlands Kommune I Vesthimmerlands Kommune føres pædagogisk og økonomisk tilsyn med alle daginstitutioner uagtet om disse er kommunale institutioner, puljeordninger
Læs mereFaglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT
NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en
Læs mereBørn og Unge i Furesø Kommune
Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø
Læs mereOrganisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale
Organisering af et godt læringsmiljø Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Gode dagtilbud med et læringsmiljø af høj kvalitet er afgørende for børns trivsel, udvikling og læring. Et
Læs mereGuide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning
Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning Når en skoles medarbejdere skal udvikle læringsmålstyret undervisning, har ledelsen stor betydning. Det gælder især den del af ledelsen,
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs merePædagogisk tilsyn 2018 i dagtilbud i Randers kommune. Bilag
Pædagogisk tilsyn 2018 i dagtilbud i Randers kommune Bilag Indholdsfortegnelse Bilag 1 Samlet tilsynsrapport 2018 for dagtilbud i RK 2 Side Bilag 2 9 - punktsplanen 20 Bilag 3 Iagttagelsesopgave 22 1 Bilag
Læs mereDen Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune
Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,
Læs mereInspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde
KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale fundament
Læs mereVirksomhedsplan for dagtilbud i Rudersdal kommune. Marts 2011
Virksomhedsplan for dagtilbud i Rudersdal kommune. Marts 2011 1 Indledning: Virksomhedsplanen (VP)er et redskab for institutionerne til at omsætte og dokumenter mål og indsatsområder. Institutionslederen
Læs mereForsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
Læs mereHoldningsnotat - Folkeskolen
Holdningsnotat - Folkeskolen På alle niveauer har der været arbejdet hårdt for Skolereformens start, og nu står vi overfor at samle op på erfaringerne fra år 1. Centralt for omkring folkeskolen står stadig,
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. Se hjemmeside. Se hjemmeside. Se hjemmeside
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mereDigital dialog og understøttelse af læring i skole og dagtilbud. Den 1. september 2015
Digital dialog og understøttelse af læring i skole og dagtilbud KL Den 1. september 2015 Dagsorden Hvorfor DAG-intra? Meget kort gennemgang af systemet Kommunikation Komme/gå Foto plancher (DAP) Fordele
Læs mereKvalitetsstandard for dagtilbudsområdet
2014 Kvalitetsstandard for dagtilbudsområdet Sags-id: 28.00.00-P20-6-13 Inden for følgende områder: o Læringsmiljøer o Inklusion o Tidlig forebyggende indsats o Overgang fra dagpleje til daginstitution
Læs mereINKLUSIONSSTRATEGI. Børnefællesskaber i dagtilbud
INKLUSIONSSTRATEGI Børnefællesskaber i dagtilbud INDLEDNING Dagtilbuds inklusionsstrategi stiller gennem 6 temaer skarpt på, hvordan dagtilbud og alle dagtilbuds medarbejdere kan skabe de bedst mulige
Læs mereFaglige kvalitetsoplysninger> Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud
1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvem er målgruppen 3 Redskabets anvendelsesmuligheder... 4 Fordele ved at anvende Temperaturmålingen 5 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af Temperaturmålingen 5
Læs merePædagogiske læringsmiljøer, evalueringskultur. der skaber en meningsfuld
Pædagogiske læringsmiljøer, der skaber en meningsfuld evalueringskultur Peter Rod, partner, Blichfeldt & Rod og Charlotte Wiitanen, dagtilbudsleder, Lyngby-Taarbæk Kommune Evalueringskultur Loven siger:
Læs mereKvalitetsstandard for dagtilbudsområdet
2014 Kvalitetsstandard for dagtilbudsområdet Sags-id: 28.00.00-P20-6-13 Inden for følgende områder: o Læringsmiljøer o Inklusion o Tidlig forebyggende indsats o Overgang fra dagpleje til daginstitution
Læs mereNatur og naturfænomener i dagtilbud
Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.
Læs mere2. Værdigrundlaget og den professionelle indsats Det fælles værdigrundlag for arbejdet med børn og unge i Gladsaxe Kommune er:
Gladsaxe Kommune Familieafdelingen august 2006 Sammenhængende børnepolitik i Gladsaxe kommune 1. Indledning Gladsaxe Kommunes Sammenhængende børnepolitik 2007-2009 skal sikre sammenhæng i overgangene mellem
Læs mereTILSYN Tilsynsnotat. Dagplejen
TILSYN 2019 Tilsynsnotat Dagplejen 1. FAKTUELLE OPLYSNINGER Anmeldt tilsyn Institution: DAGPLEJEN Antal dagplejere: 140 Dato for tilsynet: 22/1 2019 Deltagere i tilsynsbesøget: Fra dagplejen: 3 gagplejepædagoger,
Læs mereRamme for Tilsyn 2010 Bh. Rømersvej September
Dagtilbudsområdet Ramme for Tilsyn 2010 Bh. Rømersvej September Udfyldes af institutionen Tilsynets tilføjelser Evaluering læreplanstemaer Hvilke erfaringer gjorde I jer med evalueringen af læreplanstemaerne?
Læs mereStyrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef
Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger Anne Kjær Olsen, uddannelseschef Oplæg BUPL Storkøbenhavn 26. oktober 2017 Det pædagogiske grundlag og den nye læreplan i highlights Læringsmål Læringsmiljø
Læs mereTilsynsrapport for Pilehytten Hovedgaden 74 Svinninge. Tilsyn foretaget
Tilsynsrapport for Pilehytten Hovedgaden 74 Svinninge Tilsyn foretaget 23.10.2015 Tilsyn foretaget af Deltagere ved tilsynet Pædagogisk Udviklingskonsulent Rikke Nyvang Mail: rikny@holb.dk Tlf: 72369949
Læs mereUddannelsesplan for Børnenes hus Lærkereden
Uddannelsesplan for Børnenes hus Lærkereden Beskrivelse af praktikstedet Institutionens navn: Adresse: Børnenes hus Lærkereden L.P. Houmøllersvej 19, 9900 Frederikshavn Telefon nr.: 40 42 30 23 E-mail:
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mere- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune
Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert
Læs mereGuide til arbejdet med pædagogiske læreplaner og børnemiljøvurdering på dagtilbudsområdet
Guide til arbejdet med pædagogiske læreplaner og børnemiljøvurdering på dagtilbudsområdet Udarbejdet februar 2014 0 INDLEDNING Denne pjece er udarbejdet med henblik på at støtte og inspirere Kalundborg
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015
Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring
Læs mereForord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre.
Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune Juli Forord Kvaliteten er høj og ambitionerne er store på dagtilbudsområdet i Norddjurs Kommune. Det er de, fordi vi ved, at kvalitet i dagtilbuddene er
Læs mere3 DAGES KURSUS FOR DEN DAGLIGE PÆDAGO-
3 DAGES KURSUS FOR DEN DAGLIGE PÆDAGO- GISKE LEDELSE FAGLIGE LEDERE Den styrkede pædagogiske læreplan Kompetenceløft på dagtilbudsområdet Version 2018.04.08 Formålene med kompetenceudviklingen er samlet
Læs mereTilsynsrapport for Elverbo Ledegårdsvej Svinninge. Tilsyn foretaget
Tilsynsrapport for Elverbo Ledegårdsvej 15 4520 Svinninge Tilsyn foretaget 28.10.2015 Tilsyn foretaget af Deltagere ved tilsynet Pædagogisk Udviklingskonsulent Rikke Nyvang Mail: rikny@holb.dk Tlf: 72369949
Læs mereForord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre.
Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune Juli Forord Kvaliteten er høj og ambitionerne er store på dagtilbudsområdet i Norddjurs Kommune. Det er de, fordi vi ved, at kvalitet i dagtilbuddene er
Læs mereDagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området
Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...
Læs mereProjektbeskrivelse. Undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2 årige børn
Projektbeskrivelse Undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2 årige børn Som led i Danmarks Evalueringsinstituts handlingsplan for 2014, gennemfører EVA en undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2
Læs mereI udviklingsprogrammet kommer de deltagende dagtilbud til at arbejde med følgende kerneelementer:
2 Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet, Center for Børnesprog ved Syddansk Universitet og Rambøll Management Consulting (konsortiet) har fået midler fra Socialstyrelsen til sammen
Læs mereProjektarbejde med børn i daginstitutionen
Projektarbejde med børn i daginstitutionen Fra fascination til fordybelse Af Alice Kjær Indhold Forord................................................................... 5 Indledning..............................................................
Læs mereKommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle
Kommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle Center for dagtilbud Bente Jørgensen bente@slagelse.dk 13. august 2010 1. Udfordringen Den Sammenhængende Børne
Læs mereInspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde
KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale grundlag
Læs merePraktikdokument 1. praktik
Praktikdokument 1. praktik Efterår 2013 Matilde Clemmensen Studerendes navn Hold I13 Efterår 2013 1 Praktikdokument 15, stk.1. Den studerende udarbejder forud for hver praktikperiode et praktikdokument.
Læs mereUddannelsesplan for praktikstuderende på Køge Lille Skole
En skole for livet Uddannelsesplan for praktikstuderende på Køge Lille Skole Uddannelsesplanen giver en kort beskrivelse af, hvordan vi på KLS arbejder med at uddanne den lærerstuderende. Se BEK nr 593
Læs mereBilag 7. Idékatalog for anvendelsessporet - dagtilbud
Bilag 7 Idékatalog for anvendelsessporet - dagtilbud Det følgende er et idékatalog bestående af forslag til tiltag, som ville kunne styrke forudsætningerne for en øget faglig progression og trivsel hos
Læs mereFormålet med mødet i aften
FORLØBSSKEMA TIL ARBEJDET MED PÆDAGOGISKE LÆREPLANER I HOLBÆK KOMMUNE Formålet med mødet i aften At de to forskellige formål som læreplanen har står tydeligt frem for alle At vi som fagcenter giver mulighed
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs merePædagogisk handleplanfor 0-6 års dagtilbud. Hillerød kommune 2018
Pædagogisk handleplanfor 0-6 års dagtilbud Hillerød kommune 2018 Indhold 1.0. Indledning... 2 1.1. Dagtilbudsloven... 3 1.2. Politiske mål.... 4 1.3. Børnesyn... 5 2.0. Vores pædagogiske teoretiske fundament...
Læs mereKvalitetsstandard for dagtilbudsområdet
Kvalitetsstandard for dagtilbudsområdet Indhold Kvalitetsstandard for dagtilbudsområdet 4 Læringsmiljøer 6 Kvalitetsstandard for dagtilbud September 2014 Fagsekretariatet Dagtilbud-Børn Faaborg-Midtfyn
Læs mereGrønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk
Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Leder: Jørgen Madsen Institutionsbeskrivelse: Vi er en spændende, aldersintegreret
Læs merePÆDAGOGISK GRUNDLAG FOR DAGINSTITUTIONER
SKABELON PÆDAGOGISK GRUNDLAG FOR DAGINSTITUTIONER Byggeri - en særlig mulighed for nytænkning af den pædagogiske praksis Når en daginstitution skal udvides eller ombygges, opstår der en særlig mulighed
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mereTilsynsnotat Kernehuset børnehave og vuggestue
Tilsynsnotat Kernehuset børnehave og vuggestue Faaborg-Midtfyn Kommune skal ifølge lovgivningen føre tilsyn i kommunens dagtilbud og dagpleje. Tilsynsforpligtelsen retter sig både mod det indholdsmæssige
Læs mereFaglig ledelse. Kristine Schroll Dagtilbudsleder Aarhus Kommune
Faglig ledelse Kristine Schroll Dagtilbuds Aarhus Kommune Fagligt grundlag Dagtilbuds loven Børn og Unge politikken Kerneopgaven: At fremme børns trivsel, læring, udvikling og dannelse Den pædagogi ske
Læs mereNy pædagoguddannelse
Ny pædagoguddannelse Generel introduktion til den ny uddannelse Generel introduktion til praktikstedernes nye opgaver 2007 loven Formål m.v. 1. Formålet med uddannelsen til pædagog er, at den studerende
Læs mereKom godt i gang med DAP Pædagoger
Kom godt i gang med DAP Pædagoger DAP Dokumentation Af Pædagogiske læreplaner gladsaxe.dk Personlige og sociale kompetencer Udvikle sproget og kommunikative færdigheder Stifte bekendtskab med og tilegne
Læs mere13-09-2011. Sprogpakkens 6-dages kursus. Introduktion og præsentation 1. dag. Introduktion og præsentation. Velkomst. Sprogpakkens 6- dages kursus
Sprogpakkens 6-dages kursus Introduktion og præsentation 1. dag 1 Introduktion og præsentation Velkomst Præsentation af deltagerne Praktiske informationer om kurset Evaluering Sprogpakkens baggrund 6-dages
Læs mereDetailplan skema Trin 3 med undersøgelse, dokumentation og evaluering
Detailplan skema Trin 3 med undersøgelse, dokumentation og evaluering Eventuelt overordnet ramme for hele året: Aldersgruppe og antal børn: Deltagende voksne: Tidsramme: Tema: naturen og naturfænomener,
Læs merePædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...
Retningslinjer for praktikuddannelsen Pædagogisk assistentuddannelse - PAU Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning
Læs merePræsentation af Dorthe Filtenborg Sørensen
Præsentation af Dorthe Filtenborg Sørensen Dorthe Filtenborg Sørensen, f. 1968, uddannet pædagog. Har igennem en lang årrække arbejdet med Norditaliensk pædagogik overført til dansk pædagogisk praksis,
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE 2. udgave - Pædagoguddannelsen A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 Praktikbeskrivelsen består af 2 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode, herunder studerendes læringsmål
Læs mereFra børnehavebarn til skolebarn
Fra børnehavebarn til skolebarn - Mål og principper for den gode overgang fra dagtilbud til skole Et skriv til dig, der er med til at sende børnehavebørn afsted i skole og dig, der tager imod nye skolebørn
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mereBUPL Sydjyllands politik for god pædagogfaglig ledelse. Side 1 af 7
God institutionsledelse er professionsfaglig ledelse " fra pædagogisk ledelse til pædagogfaglig ledelse" BUPL Sydjylland vil med denne politik sætte pædagogfaglig ledelse på dagsordenen som det politiske
Læs mereDen studerendes plan for 3. praktik, inkl. udtalelse Rev
Den studerendes plan for 3. praktik, inkl. udtalelse Rev. 05.05.16 Praktiksted Praktikvejleder Studerende Praktikansvarlig underviser 3. praktikperiode Skole- og fritidspædagogik Pædagoger med denne specialisering
Læs mereLyngby-Taarbæk Kommune, Center for Uddannelse og Pædagogik. Retningslinjer for pædagogisk tilsyn med dagtilbud Side 1 af 11
Lyngby-Taarbæk Kommune, Center for Uddannelse og Pædagogik Retningslinjer for pædagogisk tilsyn med dagtilbud 2019 Side 1 af 11 Indhold Retningslinjer for pædagogisk tilsyn med daginstitutioner...3 Retsgrundlaget
Læs mereUddannelsesplan for lærerstuderende
Uddannelsesplan for lærerstuderende Nysted Skole NYSTED SKOLE 18. april 2017 Skrevet af: mkha Uddannelsesplan for lærerstuderende Nysted Skole Uddannelsesplanen skal give en kort beskrivelse af, hvordan
Læs mereNyhedsbrev - september 2010
Nyhedsbrev - september 2010 Faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud Projektet om faglige kvalitetsoplysninger har til formål at tilbyde et katalog af redskaber, som medarbejdere og ledere i dagtilbud
Læs mereBaggrund Udfordringen i Albertslund Kommune
Baggrund I dag har vi arrangeret børnenes liv sådan, at de befinder sig en stor del af tiden i institutioner og skoler sammen med andre børn og på den måde udgør børnene fundamentale betingelser for hinandens
Læs mereGuide til arbejdet med pejlemærket om forældrepartnerskab/ forældresamarbejde
Guide til arbejdet med pejlemærket om forældrepartnerskab/ forældresamarbejde KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Kære ledere og personale I 2012 arbejdede det pædagogiske kvalitetsudvalg
Læs mereDet åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer
Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...
Læs mereLP konference maj 2015 Sammen er vi forskellen
LP konference maj 2015 Sammen er vi forskellen Fra politisk vision til pædagogisk praksis Morsø kommune Kulturændring dagtilbud Mosaikken LP kommissoriet LP kick off Daginstitutionslederens rolle og ansvar
Læs mereKvalitetsstandard for Sprogvurdering og sprogstimulering på dagtilbudsområdet 2012
Kvalitetsstandard for Sprogvurdering og sprogstimulering på dagtilbudsområdet 2012 Marts 2012 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Lovgivning...3 3. Formålet med indsatsen...3 4. Målgruppen...3
Læs mereUdviklingskontrakt 2018 for Landsbyordningen Ejer Bavnehøj
Udviklingskontrakt 2018 for Landsbyordningen Ejer Bavnehøj I udviklingskontrakten fremgår det, hvilke udviklingsmål vi skal arbejde med i årets løb. ene viser både, hvordan vi bidrager til realiseringen
Læs mereFælles - om en god skolestart
Fælles - om en god skolestart 1 Indledning Denne pjece henvender sig primært til de professionelle i dagtilbud og BFO/skole, der arbejder med børns skolestart. Der ud over henvender pjecen sig også til
Læs mereMOSEBO OG PILEBO BØRNEHAVER.
SOLRØD KOMMUNE Årsplan 2018 MOSEBO OG PILEBO BØRNEHAVER. DE SMÅ BØRNEHAVER, HVOR ALLE KENDE ALLE 1. Indledning - Mosebo og Pilebo er to små 40 børns børnehaver der beliggende tæt ved Solrød station (Mosevej
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mereDåstrup Skoles uddannelsesplan for Praktikken på niveau 1, 2 og 3
Dåstrup Skoles uddannelsesplan for Praktikken på niveau 1, 2 og 3 Uddannelsesplanen giver en kort beskrivelse af, hvordan Dåstrup Skole arbejder med at uddanne den lærerstuderende. Se BEK nr 231 af 08/03/2013:
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereKvalitetsrapport Dagplejen Delrapport
Kvalitetsrapport Dagplejen 2017-2018 Delrapport 1 Indhold 1. Forord... 3 1.1 Kvalitetsmåling på dagtilbudsområdet... 3 1.2 Målsætninger og opfølgning... 3 1.3 Opfølgning på kvalitetsrapporten... 5 2. Resultater
Læs mereFÆLLES OM EN GOD SKOLESTART
FÆLLES OM EN GOD SKOLESTART FÆLLES OM EN GOD START 3 INDLEDNING Denne pjece henvender sig primært til de professionelle i dagtilbud og BFO/skole, der arbejder med børns skolestart. Derudover henvender
Læs mereD.I.I. Grøften - Skovbørnehaven Grøftekanten - D.I.I. Anemonen - D.I.I. Skovkanten Dagplejen i Viby - LANDINSTITUTITONEN 2-KLØVEREN INDSATSOMRÅDER
1 2 Sprog 2-kløveren Status og Sammenhæng I forbindelse med kvalitetsrapporten og samtalen var en af de aftalte udviklingspunkter for dagtilbuddet Vestergård: Sprog: Øget fokus på sproget 0-3 års området.
Læs mereDIGITALISERINGSSTRATEGI
DIGITALISERINGSSTRATEGI 2 INDHOLD 4 INDLEDNING 5 Fokusområder i digitaliseringsstrategien 5 Visionen for digitaliseringsstrategien 6 UDVIKLING AF BØRN OG UNGES DIGITALE KOMPETENCER 6 Målene for udviklingen
Læs merePå nuværende tidspunkt er det kun det ene tværgående overordnede læringsmål, der er formuleret.
Input til dialogmøde med Undervisnings- og skoleudvalget. Det nye i den styrkede læreplan er, at der nu laves et fælles sprog og retning for arbejdet i dagtilbud 0 6 år. Det skal være tydeligt, hvad der
Læs merePRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden.
INST.NR: BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET: Institutionens navn. Adresse. Postnr. og by. Tlf.nr. Mail-adresse. Hjemmeside. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden. Organisationen for voksne
Læs merePÆDAGOGISK PLAN. Vejledning til udarbejdelse af Pædagogisk Plan. Dagtilbudsområdet
PÆDAGOGISK PLAN Vejledning til udarbejdelse af Dagtilbudsområdet 2013 Indholdsfortegnelse 1. H V A D? 3 2. H V O R F O R? Politik for Dagtilbud Politiske mål på dagtilbudsområdet 4 6 3. H V O R D A N?
Læs mereNy skole Nye skoledage
Skoleledelsesforløb 2013 KL og COK har i samarbejde med kommunale chefer og skoleledere tilrettelagt og udviklet et 3-dages udviklingsforløb for landets skoleledelser med henblik på at understøtte implementeringen
Læs mereFrederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune
Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer
Læs mere