Visitation af børn og unge til specialundervisning på interne skoler - WWW udgave. Redaktion: Grundskolecenteret, Specialkonsulent Kristoffer Gjerding

Transkript

1 1

2 Visitation af børn og unge til specialundervisning på interne skoler - WWW udgave Redaktion: Grundskolecenteret, Specialkonsulent Kristoffer Gjerding Fotos: Katrine Kaarøe Publikationen kan ikke bestilles i trykt form. Der henvises i stedet til Onlineversionen 1. udgave, oktober 2015 ISBN: (WWW) Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling,

3 Indhold Indledning... 4 Vejlednings- og inspirationsmaterialets opbygning Visitation - Dialog og samarbejde mellem den anbringende kommune og beliggenhedskommunen Dialog mellem kommunerne om skoleplacering af anbragte børn og unge Beskrivelse af krav i folkeskoleloven Re-visitation Behov for justering af forventninger og skoletilbud Re-visitation Beskrivelse af krav i folkeskoleloven Høje forventninger til den skolefaglige udvikling hos alle anbragte børn og unge Høje forventninger til undervisningen for anbragte børn og unge Høje forventninger til inklusion af anbragte børn og unge Støtte til skolefaglig udvikling hos anbragte børn og unge i serviceloven Den skolefaglige udvikling hos anbragte børn og unge sådan understøtter serviceloven Værktøjskasse med case eksempler Case: Beliggenhedskommunens muligheder for at blive rettidigt inddraget Case: Anbringende kommunens indflydelse på valget af skoletilbud Case: Løbende dialog mellem anbringelsessted og PPR Case: Kortvarige, skoleforberedende forløb for anbragte elever, der udviser undervisningsparathed Gode råd til at kvalificere dialogen om anbragte børns undervisningstilbud Case: Samarbejde mellem almen- og specialundervisning om at styrke undervisning og inklusion Case: Decentrale visitationsudvalg styrker anbragte børn og unges tilknytning til almenområdet Case: Ledelsen kan støtte op om sagsbehandlernes prioritering af den skolefaglige udvikling for anbragte børn og unge...19 Bilag 1. Organiseringen af visitationsprocesser og visitationsudvalg...20 Fordeling af kvalifikationer og beslutningskompetencer i visitationsudvalg...22 Bilag 2. Procedurer for henvisning til et undervisningstilbud af anbragte børn og unge i Aarhus Kommune...24 Bilag 3. Skolestatus for elever, der henvises til specialundervisning i Ålborg Kommune

4 Indledning Dette vejlednings- og inspirationsmateriale om god visitationspraksis skal sikre, at den skolefaglige udvikling prioriteres højt hos børn og unge, der skal anbringes. Materialet skal støtte ledere, der indgår i visitationsprocesser, i denne prioritering. Det skal ske ved at opridse kravene til visitationspraksis samt ved at inspirere lederne gennem case eksempler fra udvalgte kommuner. Materialet er henvendt til de ledere fra det sociale og skolefaglige område, der har kompetencen til at træffe afgørelser om anbringelse og undervisning for børn og unge. Det omhandler anbringelser på døgninstitutioner eller opholdssteder og henvisninger til specialundervisning i interne skoler på disse anbringelsessteder eller i dagbehandlingstilbud. En intern skole er et undervisningstilbud på et dagbehandlingstilbud eller et anbringelsessted, der er oprettet eller godkendt efter lov om Social Service. Undervisningstilbuddet er oprettet efter overenskomst med den kommune, kommune, hvor anbringelsesstedet er beliggende (beliggenhedskommunen). Undervisningen her er omfattet af Lov om folkeskolen, Bekendtgørelse om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i folkeskolen samt Bekendtgørelse om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder. Faktaboks Materialet skal give lederne inspiration til at videreudvikle de kommunale visitationsprocesser, så det sikres, at anbragte børn og unge får et skoletilbud, der tilgodeser deres undervisningsmæssige behov og matcher deres faglige og sociale kompetencer. Det er væsentligt for anbragte børn og unge, at deres skoletilbud så vidt muligt fastholdes i forbindelse med en anbringelse, hvis det kan imødekomme deres undervisningsmæssige behov og er praktisk muligt. Det skyldes bl.a., at børn og unge almindeligvis orienterer sig mod at deltage i fællesskaber med andre børn og unge, hvilket kan være udfordrende på grund af de mange brud og skift, som anbragte børn og unge oplever 1. Desuden er det væsentligt, at visitationen medtænker skoletilbuddet, når der foretages en anbringelse. Således bør det overvejes, om et anbringelsessted er beliggende i rimelig geografisk afstand til et undervisningstilbud indenfor almenområdet, der kan opfylde barnets behov. Det kan for eksempel være en folkeskole. Materialet skal understøtte, at anbragte børn og unge tilbydes kvalificeret undervisningen i et skoletilbud så tæt på almenområdet som muligt og med blik for at understøtte kontinuitet og sammenhæng. Denne proces kræver et godt samarbejde mellem det sociale og det skolefaglige område. Det fordrer blandt andet en kvalificeret visitation og en kvalificeret løbende re-visitation af eleverne i forhold til deres undervisningsmæssige behov. 4

5 Vejlednings og inspirationsmaterialet skal ses i sammenhæng med materialet om god tilsynspraksis og medvirke til, at anbragte børn og unge på intern skoler modtager det bedst mulige skoletilbud. Baggrunden er blandt andet, at en undersøgelse fra 2012 viser, at undervisningen på interne skoler på anbringelsessteder ikke i tilstrækkelig grad giver eleverne de nødvendige forudsætninger for at gennemføre en ungdomsuddannelse 2. Det står i kontrast til svenske registerstudier 3, der påviser, at den mest afgørende forudsætning for, at anbragte børn og unge klarer sig i livet er, at de klarer sig godt uddannelsesmæssigt. Ved en ændring af folkeskoleloven i 2012 har kommunerne fået mulighed for mere fleksibelt at kunne tilrettelægge inkluderende læringsmiljøer. Samtidig har en ændring i Bekendtgørelsen om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder givet den anbringende kommune større indflydelse på skoletilbud med henblik på at begrænse anvendelsen af interne skoler mest muligt. Således skal den anbringende kommune inddrages, hvis anbragte børn og unge skal have tilbud om specialundervisning. Samtidig er der indført krav om, at de interne skoler skal have mindst ti elever, og at undervisningen på interne skoler skal planlægges af en uddannet lærer 4. Det skal styrke undervisningen på de interne skoler og give eleverne bedre forudsætninger for at gennemføre en ungdomsuddannelse 5. Dette materiale er et led i et satspuljeprojekt, som Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling gennemfører 6 for at styrke kvaliteten af undervisningen for anbragte børn og unge. I samme projekt gennemføres i skoleårene partnerskaber mellem kommuner, interne skoler og folkeskoler. Partnerskaberne skal styrke undervisningen i interne skoler og understøtte udslusningen af elever fra interne skoler til folkeskoler og ungdomsuddannelser. 5

6 Vejlednings- og inspirationsmaterialets opbygning I materialets tre første afsnit præsenteres udvalgte områder i folkeskoleloven. Det er områder der understøtter, at anbragte børn og unges skolefaglige udvikling prioriteres i visitationsprocesserne. I afsnit 4 gives eksempler på, hvordan serviceloven understøtter, at skolefaglig udvikling skal prioriteres i visitationsprocesserne. Disse udvalgte dele af lovgivningen styrker fokus på en række områder, som ifølge nogle kommuner kan være udfordrende 7. De udvalgte punkter er ikke udtømmende. Hvert afsnit indeholder et fokusområde: Fokusområde Se mere i: 1. Styrke dialogen og samarbejdet mellem kommunerne om Jf. 3-7 skoleplacering af børn og unge, der anbringes udenfor deres bopælskommune. 2. Styrke den løbende evaluering og re-visitation af det undervisningsmæssige behov og progressionen for anbragte børn eller unge 3. Understøtte, at anbragte børn og unge så vidt muligt skoleplaceres inden for almenområdet. Understøtte, at der stilles høje og realistiske forventninger til undervisningen af de anbragte børn. 4. Styrke fokus på rettidig og fyldestgørende skoleplacering hos de socialrådgivere og ledere, der er ansvarlige for anbringelsen af et barn eller en ung. Jf. 8 Jf. bemærkningerne om intention om øget inklusion Jf. bemærkningerne om mål og indsatsområder Jf. bemærkningerne Jf. 50, 140, Jf. bemærkningerne Jf. bilag 1. I afsnit 5 præsenteres en række cases fra nogle af de kommuner, der har givet inspiration til materialet. Eksemplerne giver inspiration, på baggrund af, hvordan kommunerne har håndteret udfordringer med for eksempel at sikre dialog og samarbejde mellem to kommuner, når de skal skoleplacere et barn eller en ung med behov for specialundervisning. Materialet er dynamisk, og der kan løbende blive tilføjet og fjernet eksempler, efterhånden som kommunerne giver feedback på anvendeligheden af eksemplerne. Bilag 1 giver eksempler på, hvor forskelligt visitationsprocesser kan organiseres. 6

7 1. Visitation - Dialog og samarbejde mellem den anbringende kommune og beliggenhedskommunen Det er en kompleks sag, når et barn skal anbringes og henvises til en intern skole i en anden kommune end den, barnet oprindeligt bor i. Nedenfor illustreres den rolle- og opgavefordeling, der indgår i en visitationsproces. Opgaverne skal udføres fyldestgørende og rettidigt, hvis de to kommuner skal sikre en succesfuld skoleplacering. Det er væsentligt, at den anbringende kommune og beliggenhedskommunen arbejder sammen om skoleplacering af anbragte børn og unge. Ved at samarbejde kan man begrænse segregeringen af disse elever, og man kan give dem et undervisningstilbud, der gør dem i stand til at tage en 9.-klasseprøve. Derved øges sandsynligheden for, at de kan tage en ungdomsuddannelse. 7

8 Skoleplaceringen bør foretages under hensyntagen til den forventede varighed af anbringelsen samt elevens kognitive formåen, således at meget kortvarige anbringelser på interne skoler undtagelsesvis kan ske, hvis eleven kan møde tilstrækkelige faglige udfordringer i skoletilbuddet. I så fald er det vigtigt, at den interne skole fastholder kontakten til den folkeskole, som eleven kommer fra. Derved kan eleven så vidt muligt følge undervisningsforløbet i folkeskolen, og det gøres lettere for eleven at vende tilbage. Kommunerne bør tilstræbe, at de børn, som er anbragt uden for hjemmet, i størst muligt omfang tilbydes undervisning i den almindelige folkeskole. Hvis børn anbringes i en anden kommune, bør brugen af interne skoler reduceres mest muligt, og der bør løbende følges op på brugen. Det er kun hvis børnene har så store vanskeligheder, at det vil være mest hensigtsmæssigt at undervise dem i deres anbringelsessted, at de kan henvises til specialundervisning på anbringelsesstedet 8. Faktaboks 1.1. Dialog mellem kommunerne om skoleplacering af anbragte børn og unge Beskrivelse af krav i folkeskoleloven Det er beliggenhedskommunen, der træffer beslutning om henvisning af en elev til et skoletilbud - det vil sige specialpædagogisk bistand - på et dagbehandlingstilbud eller et anbringelsessted. Før barnet bliver anbragt, skal den anbringende kommune inddrage beliggenhedskommunen for at etablere en faglig dialog om barnets skoletilbud. Blandt andet skal der tages stilling til, om beliggenhedskommunen kan tilbyde et skoletilbud, der opfylder barnets behov, eller om anbringelseskommunen skal overveje at flytte barnet til en anden kommune. Hvis det er en akut anbringelse, skal denne beslutning tages senest ved anbringelsestidspunktet, og der må højest gå tre uger, inden eleven får et skoletilbud. Se case om beliggenhedskommunens muligheder for rettidig inddragelse Beliggenhedskommunen skal underrette den anbringende kommune, hvis anbragte børn og unge skal henvises til specialpædagogisk bistand på dagbehandlingstilbuddet eller anbringelsesstedet. Beliggenhedskommunen skal redegøre for, hvorfor eleven ikke kan henvises til et undervisningstilbud i folkeskolen. Se case om anbringende kommunens indflydelse på valg af skoletilbud Hvis der ikke kan opnås enighed mellem de to kommuner om at henvise eleven til specialpædagogisk bistand på anbringelsesstedet, må eleven henvises til et undervisningstilbud i folkeskolen. Det kan for eksempel være et undervisningstilbud i en specialklasse eller på en specialskole. Dette skal sikre, at beliggenhedskommunen ikke henviser til mere vidtgående specialundervisning, end den anbringende kommune vurderer nødvendigt. 8

9 Hvis eleven skal henvises til et undervisningstilbud i folkeskolen skal kommunalbestyrelsen i beliggenhedskommunen inddrage den anbringende kommune (i praksis uddelegeres kompetencen oftest til skolemyndigheder og PPR). Dette skal medvirke til, at der etableres en faglig dialog om elevens undervisningstilbud i folkeskolen. Det er beliggenhedskommunen, der træffer beslutningen om elevens undervisningstilbud i folkeskolen. Henvisning til specialpædagogisk bistand i et dagbehandlingstilbud eller på et anbringelsessted sker på baggrund af en pædagogisk-psykologisk vurdering (herefter benævnt PPV). Forældrenes og elevens ønske med hensyn til skoleplacering skal så vidt muligt følges, og forældrene skal orienteres skriftligt om iværksættelse af socialpædagogisk bistand. 2. Re-visitation Behov for justering af forventninger og skoletilbud Re-visitationen af specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand på interne skoler er væsentlig. Der er behov for løbende at vurdere, om undervisningen skaber den planlagte progression hos eleven, og om indsatsen skal justeres eller skoleplaceringen ændres Re-visitation Beskrivelse af krav i folkeskoleloven Beliggenhedskommunen skal følge udviklingen hos de elever, der modtager specialpædagogisk bistand i et dagbehandlingstilbud eller på et anbringelsessted. Beliggenhedskommunen skal mindst én gang om året tage stilling til, om den specialpædagogiske bistand til den pågældende elev i anbringelsesstedet skal fortsættes eller ændres, eller om eleven skal henvises til et undervisningstilbud i folkeskolen. Det kan også være en henvisning til et undervisningstilbud i en specialskole eller en specialklasse. Denne beslutning tages efter forhandling med den anbringende kommune og dagbehandlingstilbuddet eller anbringelsesstedet. I den sammenhæng er det væsentligt, at re-visitationen også fokuserer på graden af skolefaglig progression hos den enkelte elev. Samtidig er det også socialrådgiverens opgave i sit tilsyn med barnet at se på skoleforhold, og det kan også omfatte den skolefaglige progression hos den enkelte elev. Se case om dialog mellem anbringelsessted og PPR Beslutningen om re-visitation skal træffes på grundlag af en PPV og efter samråd med eleven og forældrene. Elevens synspunkter skal tillægges passende vægt, sådan at man tager hensyn til elevens alder og modenhed. Se case om kortvarige, skoleforberedende forløb for anbragte elever, der udviser undervisningsparathed 9

10 3. Høje forventninger til den skolefaglige udvikling hos alle anbragte børn og unge Eleverne får det største faglige udbytte af undervisningen, når de mødes med høje forventninger. Forskning viser, at lave forventninger fra anbringelsesstedet, skolen og myndighederne er en væsentlig årsag til, at anbragte børn og unge får dårlige resultater 10. Det er væsentligt, at visitationsprocesserne understøtter høje og realistiske forventninger 11 til den undervisning, som man giver anbragte børn og unge. Anbragte børn og unge skal skolemæssigt også placeres så tæt på almenområdet som muligt og modtage specialundervisning, der er så lidt indgribende som muligt. Dette kræver, at der er høje forventninger til, at eleven kan profitere af undervisningen indenfor almenområdet. 3.1 Høje forventninger til undervisningen for anbragte børn og unge Det er vigtigt, at et skoletilbud på et anbringelsessted har det nødvendige faglige indhold og den nødvendige kvalitet, så det matcher det undervisningsmæssige behov hos barnet eller den unge. Visitationsudvalget skal sikre dette i samarbejde med udvalgte fagfolk. Beliggenhedskommunen har ansvaret for at sikre, at anbringelsesstedet efterlever lovkravene. Visitationsudvalget skal således være opmærksomt på, at der skal være indgået en overenskomst om undervisning, før der kan tilbydes specialundervisning på anbringelsesstedet. Overenskomsten skal indgås mellem anbringelsesstedet og beliggenhedskommunen, som anbringelsesstedet er fysisk placeret i 12. Henvisning af en elev til specialpædagogisk bistand i et privat, selvejende eller regionalt dagbehandlingstilbud eller anbringelsessted kan kun ske, hvis institutionen og kommunalbestyrelsen i beliggenhedskommunen på forhånd har indgået en overenskomst om undervisningens omfang, indhold og tilrettelæggelse. Overenskomsten skal mindst omfatte følgende elementer: 1) Time- og læseplaner. 2) Personalets kvalifikationer. Det skal fremgå, hvilke kvalifikationer personalet har for at varetage den specialpædagogiske bistand i dagbehandlingstilbuddet eller på anbringelsesstedet. 3) Tilsynsfunktionen og dens indhold. 4) Den pædagogisk-psykologiske betjening. 5) Budget for undervisningen og aflæggelse af regnskab. 6) Registrering og indberetning til kommunalbestyrelsen af magtanvendelse over for elever. 7) Opsigelsesvarsel for overenskomsten. Faktaboks 10

11 Det er et krav, at en intern skole skal være normeret til mindst 10 elever ved skoleårets begyndelse for at kunne oprettes, og det forventede gennemsnitlige elevtal for hele skoleåret skal være på mindst 10 elever. Den person, der skal organisere og tilrettelægge undervisningen på en intern skole, skal være uddannet folkeskolelærer eller have en tilsvarende uddannelse. Dette skal styrke fagligheden i de interne skoler, gøre eleverne mere uddannelsesparate og give dem forudsætninger for at kunne tage en ungdomsuddannelse. (Se mere i vejlednings- og inspirationsmaterialet om god tilsynspraksis om elevplaner og uddannelsesparathed på side ) De interne skoler skal samtidig efterleve kravene i folkeskoleloven 13, og det skal visitationsudvalget og de tilsynsførende myndigheder være opmærksomme på (Læs mere om tilsynets indhold her link til tilsynsmaterialet: Hvad skal tilsynet omfatte? ). Det gælder blandt andet kravene til minimumstimetal og undervisningstid, undervisning i fuld fagrække og deltagelse i nationale test og 9. klasseprøver. Se case: Gode råd om at kvalificere dialogen om anbragte børn og unges undervisningstilbud Generelt er det vigtigt, at undervisningen på de interne skoler har så høj kvalitet, at det enkelte barn eller den enkelte unge får opfyldt sit undervisningsmæssige behov og møder tilpas høje faglige udfordringer, idet mange har et stort fagligt efterslæb, der skal indhentes. (Læs mere om kvaliteten af undervisningens kvalitet i vejlednings- og inspirationsmaterialet om god tilsynspraksis afsnit 1.1) De høje forventninger til undervisningen af anbragte børn og unge understøttes af folkeskolereformen fra Et af formålene med reformen er at understøtte, at skolerne kan skabe et inkluderende læringsmiljø og løfte niveauet hos de elever, som ikke klarer sig godt nok i dag. Det skal understøttes af to politiske mål om at udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan og om at mindske betydningen af svag social baggrund samtidig med, at elevernes trivsel styrkes 14. Målene skal blandt andet nås ved at skabe en længere og mere varieret skoledag. Det sikrer på den ene side eleverne mere undervisning i dansk og matematik og får engelsk fra første klasse. Samtidig indføres for eksempel 45 minutters bevægelse om dagen, åben skole og understøttende undervisning, der kan medvirke til at differentiere og variere undervisningen. Målene skal desuden nås ved at øge kompetenceudviklingen af det undervisende personale, hvilket har betydet, at der mange steder undervises der for eksempel i styrket klasserumsledelse samt i, hvordan undervisningen kan understøttes af tydelige mål for elevernes læring. (Læs mere om læringsmål i vejlednings- og inspirationsmaterialet om god tilsynsspraksis side 14). Endelig nås målene ved at der opstilles klare mål for folkeskolens udvikling. Folkeskolereformens mål om, at alle elever skal blive så dygtige, som de kan, gælder også elever med særlige behov 15. Derfor gælder det også for de anbragte børn og unge uanset om de er placeret i en intern skole, specialskole eller folkeskole. Se case om samarbejde mellem almen- og specialområdet om at styrke undervisning og inklusion 11

12 Folkeskoleloven gælder også for interne skoler, der skal leve op til samme krav til undervisningen som de kommunale folkeskoler. Derfor skal der stilles samme høje forventninger til de anbragte børn og unge, der modtager undervisning i interne skoler på anbringelsessteder. 3.2 Høje forventninger til inklusion af anbragte børn og unge Når myndighederne på skole- og socialområdet har høje forventninger til, at det anbragte barn eller den anbragte unge kan håndtere og profitere af undervisning tæt på almenområdet, kan der i en række tilfælde findes løsninger mellem almen- og specialområdet. Det er vigtigt at undersøge, om man kan finde et alternativ inden for almenområdet, inden man lægger sig fast på, at de undervisningsmæssige behov for et barn eller en ung bedst kan varetages med specialundervisning på en intern skole. Det kan eventuelt ske kombineret med at man tilbyder den unge et intensivt læringsforløb. Barnet eller den unge kan muligvis også fastholde en delvis tilknytning til almenområdet, selv om det går i en intern skole. En delvis tilknytning kræver dog tæt dialog med den anbringende kommune om finansieringen af skoletilbuddets forskellige dele. Samtidig skal der være en klar plan for, hvordan et samarbejde mellem den interne skole og almenområdets skoletilbud udformes. Det er væsentligt, at eksempelvis PPR-funktionen eller specialundervisningskonsulenter inddrages i disse overvejelser og beslutninger for at sikre, at samarbejdet bliver succesfuldt. Se case: Decentrale visitationsudvalg styrker anbragte børn og unges tilknytning til almenområdet Kravet om, at anbringelseskommunen altid skal underrettes, hvis en beliggenhedskommune ønsker at henvise et anbragt barn eller ung til et andet tilbud (for eksempel specialundervisning på en intern skole), understøtter myndighedernes høje forventninger til skoleplaceringen for anbragte børn og unge. Ved en ændring af folkeskoleloven i 2012 er specialundervisning desuden blevet afgrænset til at være undervisning i specialskoler og specialklasser og undervisning i den almindelige klasse, hvor eleven før støtte i mindst 9 ugentlige timer. Lovændringen skal understøtte et inkluderende læringsmiljø og har givet kommunerne mulighed for større fleksibilitet i forbindelse med at tilrettelægge undervisningen og støtten til elever med et støttebehov på under 9 ugentlige timer. Det er i forarbejderne til lovgivningen forudsat, at kommunerne - for i videst mulig omfang at understøtte at elevers udvikling og læring finder sted i den almindelige undervisninganvender undervisningsdifferentiering og holddannelse. Der kan også efter kommunens afgørelse anvendes tolærerordninger og undervisningsassistenter, som både kan hjælpe den enkelte elev og klassen som helhed. 12

13 4. Støtte til skolefaglig udvikling hos anbragte børn og unge i serviceloven Det er udelukkende børn og unge, der er anbragt på et anbringelsessted, som kan henvises til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i interne skoler på anbringelsessteder. Derfor har den sagsbehandler, der beskriver grundlaget for en anbringelse samt sagsbehandlerens leder, en stor indflydelse på skoleplacering af anbragte børn og unge. Sagsbehandlerne har for eksempel indflydelse på, hvornår i beslutningsforløbet de undervisningsmæssige behov beskrives 16, og i hvilket omfang de beskrives. Derfor er der behov for et tæt samarbejde med skoleafdelingen om de undervisningsmæssige behov for barnet eller den unge. På det sociale område er der gennem længere tid blevet sat fokus på at styrke undervisningen for udsatte og ikke mindst anbragte børn og unge. I Barnets Reform fra 2011 blev der formuleret fem konkrete opmærksomhedspunkter i servicelovens formålsbestemmelser, og skoleforhold er et af dem. Det er således et centralt formål med den særlige støtte til børn og unge, at man understøtter barnet eller den unges skolegang og muligheder for at gennemføre en uddannelse Den skolefaglige udvikling hos anbragte børn og unge sådan understøtter serviceloven Skolegang skal altid være i fokus i indsatsen for børn og unge med behov for særlig støtte. Der skal være fokus på skolegang, når der iværksættes en børnefaglig undersøgelse af barnets forhold efter 50; det skal indgå i den handleplan, der skal opstilles for barnet, jf. 140; og skolegang skal være et fokuspunkt i det løbende personrettede tilsyn, som anbringende kommune skal føre, jf Det skal sikres, at barnets eller den unges skolefremmøde er stabilt, at han eller hun får lektiehjælp, og at der generelt gives støtte til barnet eller den unge. Endvidere er det vigtigt at undgå, at barnet eller den unge får lange perioder, hvor det af forskellige årsager for eksempel på grund af flytning til et nyt anbringelsessted ikke går i skole 17. Se case: Ledelsen kan støtte op om sagsbehandlernes prioritering af den skolefaglige udvikling hos anbragte børn og unge Skolegang er også et centralt fokuspunkt i det driftsorienterede tilsyn, som udføres af de fem kommunalt forankrede socialtilsyn, der dækker hver deres region. Socialtilsynet skal i vurderingen af et anbringelsessteds kvalitet blandt andet have fokus på, om anbringelsesstedet understøtter, at børnene og de unge får en fagligt og socialt god skolegang. Socialtilsynet skal desuden vurdere, om anbringelsesstedet støtter børnene og de unge i at udnytte deres fulde potentiale for uddannelse og beskæftigelse. Blandt andet skal tilsynet vurdere, om de anbragte børn og unge gennemfører grundskolen og har et stabilt fremmøde. 13

14 5. Værktøjskasse med case eksempler Dette vejlednings- og inspirationsmateriale om god visitationspraksis bygger blandt andet på interviews med visitationsansvarlige i en række kommuner. Lidt flere end 20 % af kommunerne har deltaget. Flere kommuner og en enkelt ikke-kommunal aktør 18 har givet deres bud på løsninger af kommunernes udfordringer i forbindelse med visitationer. Her følger udvalgte case eksempler til inspiration for andre kommuner Case: Beliggenhedskommunens muligheder for at blive rettidigt inddraget Visitationsudvalget i den anbringende kommune organiseres sådan, at udvalget involverer de relevante fagpersoner i beliggenhedskommunen inden der træffes en afgørelse om anbringelse, og man begynder på en detaljeret planlægning og behandlingsplan. For private eller selvejende anbringelsessteder gælder det særlige, at beliggenhedskommunen ikke automatisk får kendskab til anbringelsen tidligt i en visitationsproces. Derfor er det særligt væsentligt, at den anbringende kommune og ledelsen på anbringelsesstedet er opmærksomme på, at det altid er beliggenhedskommunen, der skal henvise børn til interne skoler i en anden kommune. Den anbringende kommune kan ikke gøre det. Dette kræver en klar kommunikation om rollefordelingen. Inspiration Aarhus Kommunes PPR har udviklet en procedure for, hvordan kommunen får den bedst mulige (rettidige) dialog med den anbringende kommune om undervisning af et barn eller en ung, der anbringes i Aarhus Kommune. Proceduren består af to dele. Den første del er en vejledning om de lovgivningsmæssige krav om undervisning af anbragte børn og unge i kommunen. Den anden del er et indstillingsmateriale. Med det materiale kan den anbringende kommune tilvejebringe de nødvendige oplysninger til Aarhus Kommune. Det er de oplysninger, som Aarhus Kommunes PPR skal bruge for at træffe en afgørelse om henvisning til et undervisningstilbud 19 (se bilag 2). Vejledningsmaterialet er omdelt til de interne skoler beliggende i Aarhus kommune, så de kan vise det til den anbringende kommune, hvis henvendelsen til anbringelsesstedet undtagelsesvist er den første kontakt med Aarhus Kommune. For at smidiggøre fremtidige anbringelser og henvisninger til undervisningstilbud gør kommunens PPR desuden et stort arbejde for at oplyse de mulige anbringende kommuner om proceduren. 14

15 5.2. Case: Anbringende kommunens indflydelse på valget af skoletilbud Det er en fordel at indrette visitationsprocedurerne i en beliggenhedskommune sådan, at de tidligt og effektivt inddrager den anbringende kommunes skolemyndigheder og PPR i en faglig dialog om et skoletilbud til de anbragte børn og unge. Dermed undgår man en tidskrævende og besværlig proces med at indhente supplerende dokumentation om det undervisningsmæssige behov for et barn eller en ung 20. Den anbringende kommune kan øge sin indflydelse på skoleplacering af et barn eller en ung ved tidligt at gå i dialog med beliggenhedskommunen om skoleplaceringen. Når man overvejer en anbringelse af et barn eller en ung med store undervisningsmæssige udfordringer, er der særligt stort behov for hurtigt at indlede en dialog med PPR og skolemyndighederne i beliggenhedskommunen. Med denne dialog øges sandsynligheden for at finde et skoletilbud, der matcher barnets eller den unges behov. Samtidig kan man undersøge, om dette skoletilbud har ledige pladser. Sådan kan man undgå, at man anbringer et barn eller en ung uden fra anbringelsens start at kunne tilbyde det rette skoletilbud 21. Det er en væsentlig forudsætning, at den anbringende kommune beskriver barnet eller den unges faglige niveau så nøjagtigt som muligt, og at beskrivelsen har fokus på den forventede progression. Inspiration Aalborg Kommune anvender en manual for kvalitet i anbringelsen af børn og unge (KABU). Manualen beskriver blandt andet forvaltningernes rollefordeling. Det fremgår tydeligt af manualen, at der skal være identificeret et skoletilbud inden en anbringelse kan ske. Desuden indeholder manualen et skema, der beskriver barnets eller den unges skolestatus. Skemaet understøtter den fyldestgørende beskrivelse af barnets eller den unges skoleforløb, der skal ske i forbindelse med en anbringelse. (se KABU manual og skolestatusskema i bilag 3) Case: Løbende dialog mellem anbringelsessted og PPR Den anbringende kommune og beliggenhedskommunen bør overveje, hvordan den årlige revurdering af elevens undervisningsbehov og progression gennemføres fyldestgørende. Anbringelsesstedet er en uundværlig sparringspartner i denne re-visitation. Der er behov for tæt samarbejde og dialog mellem beliggenhedskommunens PPR og anbringelsesstedet. Der kan være udfordringer med, når anbringelsessteder er for selvstændige i evalueringen af elevens progression og fremadrettede undervisningsbehov. For eksempel befinder anbringelsesstederne sig i et dilemma. De skal sikre at flest mulig elever udsluses til almenområdet og samtidig sikre den daglige drift. 15

16 Inspiration: PPR i Aalborg Kommune har nedsat en Task force, der sammen med sagsbehandlerne en gang om året deltager i re-visitationsmøder omkring børn og unge, der er henvist til interne skoler i anbringelsessteder udenfor kommunen. Formålet er blandt andet at følge op på progressionen i elevernes skolefaglige udvikling. Task force n skal sikre, at skoletilbuddene på de interne skoler fortsat står mål med elevernes undervisningsmæssige behov, og det skal ske sådan, at dette arbejde understøtter beliggenhedskommunens tilsyn med undervisningen. Ønsket er at sikre, at de anbragte børn altid har et tilbud, der matcher deres undervisningsmæssige behov. Under re-visitationsmøderne lægges der særlig vægt på, at eleverne skal modtage undervisning i hele fagrækken og deltage i 9.- og 10.-klassesprøver Case: Kortvarige, skoleforberedende forløb for anbragte elever, der udviser undervisningsparathed Re-visitationen skal sikre, at alle elever løbende placeres i skoletilbud, der understøtter deres behov. Det kan blandt andet gøres ved at være forberedt på at hjælpe elever tilbage til undervisning i almenområdet, når de er blevet mere undervisningsparate. Mange anbragte børn og unge har oplevet flere skolemæssige nederlag, fordi de ikke er fagligt alderssvarende og har flere afbræk i deres skoleforløb. Det kan imidlertid være svært at vende tilbage til folkeskolen, fordi der er opstået så store faglige niveauforskelle til de jævnaldrende kammerater i almenområdet. Eleverne skal derfor støttes til i et eller flere fag - at nå op på et fagligt niveau, der ligger så tæt på deres jævnaldrendes som muligt 22. Beliggenhedskommunen og den anbringende kommune 23 kan sammen planlægge korte intensive læringsforløb ( turboforløb ) for en anbragt elev på en intern skole, hvis dette forløb imødekommer elevens nuværende skolebehov. I intensive læringsforløb arbejdes der i en afgrænset periode med fokus på både faglige, sociale og personlige kompetencer. Intensive læringsforløb kan fx have form af: ekstraundervisning (tutoring) i grupper eller alene coaching- eller mentorstøtte udvidet brug af gruppeinddeling efter fagligt niveau eksterne forløb fx camps uden for skolen Forskning viser, at skoleindsatser generelt virker bedst, når turboindsatsen er veldefineret, tidsmæssigt afgrænset, målstyret og når der monitoreres og gives feedback til dels elever dels lærere 24. Turboforløbene kan arrangeres på folkeskolen, indenfor almenområdets specialundervisning eller på en intern skole. 16

17 Inspiration Programmet Lær for Livet har siden 2013 tilbudt learning camps for anbragte børn og unge i alderen år 25. I to uger i sommerferien og på 3-4 opfølgningsdage i efteråret og i foråret får børnene et fagligt turboforløb. Desuden får de en faglig mentor og et weekendophold en gang om året i fem år efter den camp, de har deltaget i. Formålet er blandt andet at undersøge, hvor meget denne målgruppe kan profitere af en indsats, hvor der udelukkende er fokus på læring og ikke er fokus på behandling. De foreløbige resultater viser, at de deltagende børn og unge er i stand til at gennemgå en stor, faglig udvikling på meget kort tid 26. I 2014 deltog omkring 100 børn, og de havde i gennemsnit en faglig progression på 86 % af et læringsår i matematik, 65 % af et læringsår i læsning og 69 % af et læringsår i stavning Gode råd til at kvalificere dialogen om anbragte børns undervisningstilbud For at få en basis for en god og kvalificeret dialog om skoleplacering af et barn eller en ung har ledelsen i den anbringende kommune behov for fyldestgørende oplysninger om de anbringelsessteder, hvor en elev har mulighed for at få specialundervisning. Det kan være nødvendigt at vurdere, om de skoletilbud, der er tilgængelige, matcher elevens behov for undervisning. Den anbringende kommune kan derfor bede om at se anbringelsesstedets overenskomst med beliggenhedskommunen om undervisning og tilsynsrapporterne fra de lovpligtige tilsyn med anbringelsesstedets undervisning. Det kan også undersøges, om anbringelsesstedet indgår i kommunens kvalitetsrapporter for folkeskolen. Med disse oplysninger kan den anbringende kommune søge viden om den interne skoles kvalitet og afklare, om en intern skole lever op til de lovmæssige krav om en normering på minimum 10 elever 27 og en undervisning planlagt af læreruddannet personale samt de krav i folkeskoleloven, der omhandler minimumstimetal og undervisningstid, fuld fagrække og afholdelse af nationale test og 9. klasseprøver. Den anbringende kommune kan også orientere sig på tilbudsportalen eller anbringelsesstedets hjemmeside for der at søge, oplysninger om det skolefaglige tilbud på anbringelsesstedet Case: Samarbejde mellem almen- og specialundervisning om at styrke undervisning og inklusion Ledere i visitationsudvalg og visitationsprocesser kan overveje, hvordan special- og almenområdet kan samarbejde og dele viden. Dette samarbejde og denne videndeling skal styrke såvel specialundervisningen som samarbejdet om inklusion af eleverne fra de interne skoler. Det er væsentligt, at kommunerne understøtter, at de mindre undervisningsmiljøer på de interne skoler får ny viden om fagenes indhold. De kan også støtte, at specialundervisningen og almenundervisningen arbejder sammen om inklusion af anbragte børn og unge i folkeskolen og om gradvist eller fuldstændig udslusning af eleverne fra interne skoler til undervisning i almenområdet. 17

18 Inspiration Københavns Kommunes Børne- og Ungeforvaltning og Socialforvaltning har stillet en række betingelser for køb af pladser på dagbehandlingstilbud. Betingelserne skal styrke undervisningen på de interne skoler. En af betingelserne er, at dagbehandlingstilbuddet indgår partnerskab med en lokal folkeskole 28. Dette partnerskab skal dels styrke kvaliteten af undervisningen og dels understøtte rammerne for delvis eller fuldstændig udslusning af eleverne fra den interne skole til en folkeskole eller en ungdomsuddannelse. Visitationsudvalget kan overveje, at anbringelsessteder med intern skole skal beskrive, hvordan de forsøger at samarbejde med folkeskolen og ungdomsuddannelser om at styrke undervisningen. Blandt andet skal de skabe de bedst mulige betingelser for udslusning, så eleverne får en lettere vej tilbage til almenområdet Case: Decentrale visitationsudvalg styrker anbragte børn og unges tilknytning til almenområdet Det er væsentligt, at specialundervisning i segregerede skoletilbud begrænses mest muligt, og at anbragte børn og unge placeres så tæt på almenområdet som muligt. Ledere i visitationsudvalg og visitationsprocesser kan overveje, om man kan udvikle lokale undervisningstilbud til en eller flere elever i normalområdet. Det skal være tilbud, der kan bruges, når eleverne skal anbringes eller re-visiteres fra et anbringelsessted. Inspiration Holbæk Kommune har udviklet en decentral visitation for at udvikle lokale løsninger, der kan begrænse segregering af elever. Distriktsskolelederen er ansvarlig for visitationen og dermed for den visiterede indsats. Desuden har han ansvar for økonomi til specialundervisning og anden socialpædagogisk bistand for samtlige elever fra eget skoledistrikt. Modellen skal give skolelederen et større økonomisk råderum til at tænke i alternativer til segregering. Det sker med udgangspunkt i skolelederens sin viden om elevernes behov og distriktets ressourcer. Har enkelte elever særlige behov, får skolelederen mulighed for - i dialog med PPR - at udvikle nye undervisningstilbud inden for almenområdet. Dermed kan man undgå, at disse elever segregeres til specialundervisning uden for almenområdets regi. Der kan kun udvikles nye specialundervisningstilbud i et samarbejde med PPR fra Holbæk Kommune, og dermed sikres kvaliteten af de nye skoletilbud. Er det et tværgående undervisningstilbud, kan de øvrige distriktsledere i Holbæk Kommune også indgå i samarbejdet om udviklingen. 18

19 5.8. Case: Ledelsen kan støtte op om sagsbehandlernes prioritering af den skolefaglige udvikling for anbragte børn og unge Sagsbehandlerne er afgørende for, at af de skolefaglige behov for børn og unge prioriteres højt i udredning, i planlægning og i tilsyn med anbringelsessager 29. En sagsbehandler skal sikre, at barnets skoleforhold reelt er kortlagt, når en anbringelse sker. Ledelsen af myndighedsniveauet på det sociale område kan med fordel understøtte, at de undervisningsmæssige behov prioriteres i sagsfremstillingen. Det vil betyde, at børn og unge, når de anbringes, enten fastholdes i et skoletilbud eller hurtigt henvises til et tilbud, der matcher deres undervisningsmæssige behov. Samtidig skal der samarbejdes med PPR i både den anbringende kommune og beliggenhedskommunen, så man kan sikre rettidig og fyldestgørende re-visitation til skoletilbud, når et barn enten skifter anbringelsessted eller hjemgives. Inspiration I Aalborg Kommune holdes der en gang om året et fælles arrangement for myndighedsrådgivere og PPR-medarbejdere. På arrangementet sættes der fokus på betydningen af skolefaglig udvikling hos anbragte børn og unge. Der er blandt andet bidrag fra den nyeste forskning på området. Dette er en strategisk ledelsesmæssig indsats for at motivere afdelingslederne til at lægge stor vægt på, at sagsbehandlernes beskrivelser af undervisningsmæssige behov bliver fyldestgørende. Derved får visitationsudvalget det bedst mulige grundlag for at henvise til et skoletilbud i forbindelse med en anbringelse af et barn eller en ung. 19

20 Bilag 1. Organiseringen af visitationsprocesser og visitationsudvalg Kommunernes visitationsprocesser og visitationsudvalg har meget forskellige funktioner, og de er organiseret meget forskelligt. I de kommunale visitationsprocesser træffes afgørelser inden for to forskellige myndighedsområder: - Afgørelser om foranstaltninger for børn og unge. - Henvisning af elever til specialundervisning. I nogle kommuner foregår visitationen ved, at afgørelser træffes af en person med kompetence til det, så der ikke indgår et egentligt udvalg. En undersøgelse af visitationsprocesser opstiller tre forenklede modeller for, hvordan kommunerne organiserer visitationen til anbragte børns undervisning (SFI 2008): En integreret visitationsmodel. Et visitationsudvalg træffer afgørelser om både anbringelse og henvisning til skoletilbud Repræsentanter for skoleforvaltningen indgår i visitationsudvalget, typisk med en PPR-chef, en skolechef og/eller en distriktsskoleleder. Specialundervisning hører også til disse afgørelser. En opsplittet visitationsmodel. Afgørelsen om anbringelse træffes i et visitationsudvalg under socialforvaltningen, og afgørelsen om henvisning til skoletilbud, hvilket også omfatter specialundervisning, træffes i et visitationsudvalg under skoleforvaltningen. Visitation i en specialiseret organisering af børneområdet med en afdeling for normalområdet og en afdeling for specialområdet. Et visitationsudvalg for specialområdet visiterer til anbringelser på anbringelsessteder og henviser til specialundervisning i et segregeret skoletilbud. Det kan være en intern skole. På socialområdet kan visitationsudvalg yderligere underopdeles, således at ét udvalg træffer afgørelsen om arten af en foranstaltning, for eksempel en anbringelse, og et andet udvalg træffer afgørelse om, hvilken konkret foranstaltning, barnet visiteres til, for eksempel et anbringelsessted med en særlig specialpædagogisk metode. På skoleområdet opdeler nogle kommuner deres visitationsudvalg således, at ét visitationsudvalg træffer afgørelser om skoletilbud for kommunens egne elever, og et andet visitationsudvalg træffer afgørelser om skoletilbud for de elever, der er anbragt fra andre kommuner. I det visitationsudvalg, der træffer beslutninger om egne elever, kan distriktsskolelederen indgå og tildeles ansvar for økonomien til specialundervisning til elever i eget distrikt eller for en del af økonomien. 20

21 Der er både fordele og ulemper ved de forskellige måder at organisere visitationsprocessen på: Fordele og ulemper ved de forskellige organiseringsformer Fordele ved modellen Ulemper ved modellen Integreret model Opsplittet model Specialiseret model Opdelt ud fra karakter af afgørelse, for eksempel 1. anbringelse 2. hvilket anbringelsessted Opdelt ud fra om det er kommunens egne børn eller andre kommuners børn Når afgørelserne om skole og anbringelse træffes under ét, øges sandsynligheden for, at barnets skolefaglige behov inddrages inden afgørelsen om eksempelvis anbringelsessted. Muliggør potentielt to selvstændige beslutninger, der hver især afgøres ud fra henholdsvis barnets sociale og skolefaglige behov. De mindre udvalg har specialiset viden og kan indkaldes mere fleksibelt. Sandsynligheden øges for, at de skolefaglige behov inddrages inden afgørelsen om anbringelsessted. Når der ikke peges direkte på et bestemt anbringelsessted kan det blive lettere, at styre økonomien, således, at flest mulige børn får det bedste tilbud.. Tilfører potentielt større viden om barnets behov og kan føre til en højere grad af inklusion gennem lokale løsninger og større økonomisk ansvarlighed. Der kan være silotænkning med forskellige dagsordner. Udvalgets skoleansvarlige har brug for både indflydelse, økonomisk beslutningskompetence og faglig indsigt. Afgørelsen om skolefaglige behov kan tages for sent, så den bliver underordnet eller påvirket af en afgørelse om foranstaltning. Fordelen ved specialisering bortfalder, når et barn i en forebyggende foranstaltning skal i vidtgående specialundervisning, eller hvis et barn anbringes, men skal i skole inden for almenområdet. Det kan forsinke processen at opdele beslutningerne i flere udvalg. Kræver mere end økonomisk motivation at modvirke segregering. Hvis segregeringsniveauet fastholdes, risikerer man, at specialundervisningstilbuddene bliver fordelt ud fra distrikternes økonomi fremfor ud fra børnenes undervisningsbehov. Mange kommuner kombinerer elementerne fra de ovenstående modeller blandt andet fordi ansvarsområderne uddelegeres til kommunale forvaltninger, der kan være sammensat på mange forskellige måder. Organiseringen er derfor betinget af den enkelte kommunes særlige kendetegn. Eksempelvis er PPR oftest placeret i skoleforvaltningen, men i nogle kommuner placeres PPR i socialforvaltningen og i andre som en stabsenhed. Det stiller forskellige krav til effektiv og rettidig inddragelse af PPR i visitationsprocesserne. 21

22 Fordeling af kvalifikationer og beslutningskompetencer i visitationsudvalg Det er meget forskelligt, hvor meget de kommunale visitationsprocesser og visitationsudvalg inddrager kompetencer til henholdsvis at foretage økonomiske beslutninger og til at sikre social- og skolefaglig viden. Snævert sammensat udvalg: Fokus på kompetence til at træffe økonomiske valg I nogle kommuner er visitationsudvalget sammensat snævert af få personer, der oftest har kompetence til at træffe afgørelser om den økonomiske side af anbringelser og skoletilbud. Det begrænsede antal af deltagere betyder, at man kan være fleksibel med at holde møder. Når der er færre personer, kan man mødes med kortere varsel, og der kommer færre afbud. Effektiviteten øges, fordi der er økonomisk beslutningskompetence til stede, og det gør det lettere at træffe beslutninger. Disse udvalg inddrager typisk de relevante socialrådgivere, PPR og skoleledere efter behov, når der er overvejelser omkring anbringelse og mulig specialundervisning. Udfordringer ved snævert sammensatte udvalg For et snævert visitationsudvalg der er snævert sammensat af ledelsespersoner med kompetence til at træffe afgørelse om økonomien til anbringelser, er det væsentligt, at udvalget har nøjagtig og fyldestgørende dokumentation for beslutningerne. Det kræver, at beskrivelsen af barnets undervisningsmæssige behov fra fagpersoner som lærere, pædagoger, psykologer og talepædagoger er omsat præcist i handleplaner og PPV. Det gælder særligt i udvalg, hvor personer med specifik faglig indsigt kun indgår i begrænset omfang. Bredt sammensat udvalg: Fokus på faglig indsigt i sagerne Andre kommuner har visitationsudvalg, der er bredt sammensat med flere faglige kompetencer. Det er ofte kompetencer fra forskellige kommunale forvaltninger. Det kan for eksempel være socialrådgivere, PPR-psykologer, socialfaglige konsulenter, distriktsskoleledere eller kommunale interne skoleledere, der sammen vurderer, om elevens behov kan imødekommes i et givent skoletilbud. Fagpersonerne kan få stor indflydelse på, hvilken type foranstaltning og skoletilbud, der visiteres til. Det understøtter et nuanceret syn på sagerne som grundlag for at træffe de beslutninger, der opfylder barnets eller den unges behov under hensyntagen til tilbuddets kvalitet og kommunens serviceniveau. Det gælder både anbringelsessted og undervisningstilbud. Samtidig bliver de centrale fagpersoner inddraget, så de får mulighed for at dele hinandens perspektiver Udfordringer ved bredt sammensatte udvalg For bredt sammensatte udvalg er det væsentligt, at ledelsen styrer processerne sådan, at børnenes sociale og skolefaglige behov ikke entydigt bliver rettet mod bestemte foranstaltninger og skoletilbud. En samlet vurdering af behov og økonomi sikrer, at flest mulige børn får de bedst mulige tilbud inden for rammerne. Samtidig skal udvalgene 22

23 organiseres sådan, at de er fleksible med både mødefrekvens og beslutningskompetence, så der ikke går for lang tid fra en indstilling til anbringelse, til at der træffes en afgørelse om skoletilbud. Sammenhæng mellem økonomisk ansvar og beslutningskompetence Det kan variere, hvor meget den forvaltning, der har ansvaret for økonomien på skoleområdet, høres, inden der træffes en afgørelse om den skolemæssige placering. Det gælder ikke mindst i opsplittede visitationsmodeller. En beslutning om en bestemt anbringelse kan være taget i socialforvaltningen, og beslutningen kan give barn, familie og andre klare forventninger om et bestemt anbringelsessted, inden skoleforvaltningen får forelagt sagen. Det bør sikres, at elevens undervisningsmæssige behov anskues uafhængigt af, om der er planlagt en anbringelse. Der skal dog også gøres overvejelser om de sociale behov i skoletilbuddet for barnet eller den unge. Hvis der er mange afgørelser om omfattende og omkostningsfuld specialundervisning i en bestemt periode, kan det presse kommunens samlede budget til specialundervisning. I værste fald overskrides budgettet, medmindre omfanget af specialundervisning nedjusteres for andre elever. For at sikre rette tilbud til alle børn og unge kan kommunerne forsøge at samle beslutningskompetencen og ansvaret for økonomien i ét og samme udvalg. Dermed får de ansvarlige for økonomien mulighed for at sikre, at den skolefaglige udvikling for barnet eller den unge er medtænkt i anbringelsen. På den måde kan man give de bedst mulige skoletilbud til flest mulige anbragte børn og unge inden for en fastlagt økonomisk ramme. Samtidig skal de økonomisk ansvarlige for både behandling og skoletilbud være i stand til at træffe afgørelser om deres ansvarsområde, uden at der er skabt et unødigt stort og urealistisk forventningspres fra fagfolk, forældre og børn. 23