Historieundervisning og sproglig udvikling

Transkript

1 Historieundervisning og sproglig udvikling NoFa 6 konference maj 2017 Leon Dalgas Jensen, lektor, ph.d., Professionshøjskolen UCC

2 Et udviklingsprojekt gennemført i et samarbejde mellem forsker og folkeskolelærer i historie Projektmål: Udvikle en historiedidaktik med fokus på sproglig udvikling i den almindelige fagundervisning Hypoteser: Den sproglige og faglige udvikling beriger hinanden Eleverne opnår et større fagligt læringsudbytte, hvis der også sættes fokus på den sproglige udvikling Elevernes sproglige udvikling fremmes i en autentisk kommunikation i undervisningen i fagene Produkt: Et detaljeret beskrevet og didaktisk begrundet undervisningsforløb i faget historie på sluttrinnet i folkeskolen skabt på baggrund af afprøvning

3 Et udviklingsprojekt gennemført i et samarbejde mellem forsker og folkeskolelærer i historie Metode: Forsker og lærer planlægger i fællesskab et undervisningsforløb i en 7. klasse med udgangspunkt i en kompetenceorienteret historiedidaktik med fokus på historiebrug teorier om sproglig udvikling og stilladsering af sproglig udvikling Undervisningsforløbet gennemføres med observation forskeren som ikke-deltagende observatør og læreren som deltagende observatør Analysen baseres på observationsdata, læremidler m.v. og elevprodukter og reflekterende samtaler mellem forsker og lærer

4 Et forløb i 7. klasse om Grundloven af 1849 Læringsintentionen med forløbet Eleverne kan mundtligt og skriftligt forklare, hvordan udviklingen frem til Grundloven af 1849 ændrede det danske samfund. Eleverne kan anvende Grundloven af 1849 til at beskrive de forandringer, der fandt sted i de politiske ideer og i styreformen i Danmark i begyndelsen af 1800-tallet.

5 Teksttyperne

6 5 teksttyper historisk fremstilling rummer typisk alle fem Berettende tekst Beskrivende tekst Forklarende tekst Argumenterende tekst Instruerende tekst

7 5 teksttyper historisk fremstilling rummer typisk alle fem Berettende tekst Beskrivende tekst Begivenheder på tidslinje Først skete der det, at Siden fulgte Da de ankom til og det førte til Forklarende tekst Argumenterende tekst Instruerende tekst

8 5 teksttyper historisk fremstilling rummer typisk alle fem Berettende tekst Beskrivende tekst Forklarende tekst Fx miljøbeskrivelse, personbeskrivelse Ofte sammenvævet med tolkning Det var en autoritær styreform En revolution var brudt ud Argumenterende tekst Instruerende tekst

9 5 teksttyper historisk fremstilling rummer typisk alle fem Berettende tekst Beskrivende tekst Forklarende tekst Argumenterende tekst Instruerende tekst Frederik den 7. bøjede sig for demonstranternes krav om en forfatning, dels fordi han var bange for, at københavnerne ellers ville gøre oprør, og dels fordi han var enig med dem I Frankrig havde folket opnået Folket i Danmark ville også... ; Begivenhederne i Paris bredte sig til ; Begivenhederne endte med og førte til ; Baggrunden for I 1848 var der oprør både i Paris, Berlin og Wien mod dem, der havde magten. I København samledes tusindvis af mennesker til demonstration ved Christiansborg Slot den 21. marts Demonstrationslederne overrakte den danske konge et brev, hvori de krævede en forfatning, hvor kongen delte magten med en folkevalgt forsamling. Kongen, Frederik 7., valgte at bøje sig for kravet.

10 5 teksttyper historisk fremstilling rummer typisk alle fem Berettende tekst Beskrivende tekst Forklarende tekst Argumenterende tekst Instruerende tekst Fx kan der argumenteres med belæg i kilder Det ved vi fra fund af våben i området Eller med hvad der er sandsynligt ud fra anden kendt viden Befolkningstallet steg sandsynligvis i perioden som følge af mere effektive produktionsmetoder i landbruget Der kan også argumenteres med logik, fx Når der er arbejdsdeling i et samfund, er det nødvendigt, at der er handelsmænd, der kan bringe varerne derhen, hvor der er brug for dem.

11 5 teksttyper historisk fremstilling rummer typisk alle fem Berettende tekst Beskrivende tekst Forklarende tekst Argumenterende tekst Instruerende tekst Instruerende tekst optræder i HISTORIEBOGEN når opgaver til elevernes videre arbejde præsenteres og når fagets metoder skal introduceres Men instruerende tekst optræder også i KILDERNE, når der er tale om lovtekster, direktiver, forordninger m.v. Som i dette forløb, hvor GRUNDLOVEN AF 1849 er en central kilde.

12 7. Klasses historiebog rummer samtlige teksttyper vævet ind i hinanden Vi kan se eksempler på, at elever læser uden at forstå, og ikke reagerer på situationen, men blot accepterer, at sådan er det bare

13 Den klassiske HISTORIEBOG rummer ofte en kombination af fremstilling og kilder I gymnasieskolens bøger også ofte flere konkurrerende fremstillinger Denne 7. klasse anvendte en HISTORIEBOG, som systematisk kombinerer sammenhængende historisk fremstilling kilder skabt i den tid, som fremstillingen beretter om og beskriver

14 Fremstilling og kilder Kilder som rester, spor, levn fra fortidig menneskelig virksomhed, som foreligger for os nu Vi kan foretage slutninger fra disse rester, spor og levn til den menneskelige virksomhed, som har skabt dem, og den tid, de er skabt i Historiske fremstillinger som sammenhængende beretninger, fortolkninger og forklaringer byggende på kilder og teori Vi kan sammenligne og kritisk vurdere forskellige fremstillinger og selv skabe fremstillinger

15 Knytte fremstilling og kilder til den tid de er skabt i Fremstillinger som sammenhængende beretning, fortolkning og forklaring Historiske fremstillinger bliver til kilder til forståelse af en bestemt tids historiebrug, når de ses i sammenhæng med den tid og det sted, de er skabt i Historisk fremstilling fra 1888 Historisk fremstilling fra 1936 Fremstilling i elevernes HISTORIEBOG Tid 1849 nutid Grundloven af 1849 Kilder fra perioden i elevernes HISTORIEBOG Kilder som rester, spor, levn fra den tid vi undersøger

16 Hvis 7. klasse eleverne skal kunne lære ved at læse HISTORIE 7, skal eleverne forstå forskellen mellem fremstilling og kilder hvordan bogens fremstilling bygger på kilderne hvordan både fremstilling og kilder er knyttet til tid og sted at en fremstilling kan være en kilde til historiebrug

17 Grundloven af hvordan kan du se hvilken teksttype det er? Tekstens titel og opdelingen i paragraffer

18 Grundloven af hvordan kan du se hvilken teksttype det er? Tekstens opdeling i afsnit, der samler paragraffer om bestemte sagsforhold under samme romertal. Tekstens fremsættende, foreskrivende og konstaterende form. Den er ikke argumenterende eller diskuterende.

19 Grundloven af hvordan kan du se hvilken teksttype det er? Teksten er opremsende med punktopstilling inden punktum. Læreren understreger verberne kan og skal i teksten, og kommer med bud på hvordan det viser, at teksten er anvisende og påbydende:

20 Grundloven af Læreren sammenfatter om teksttypen Den angiver, hvordan tingene skal foregå, og hvilke regler der skal gælde Det er en instruerende tekst Den rummer forbud, påbud og anvisninger Det som skal ske og ikke skal ske; det som kan ske og ikke kan ske En lov beskriver ikke faktiske forhold og beretter ikke om begivenheder. Den forklarer ikke og argumenterer ikke.

21 Vores erfaring Historieundervisning stiller store krav til elevernes forståelse af teksttyper Den dybe stilladsering af elevernes forståelse af teksttypen støttede alle elever i deres læsning også de elever som faktisk havde ret god forståelse af, hvad en lov er

22 Kildetyper som teksttyper klassificere ud fra funktion Grundloven af 1849 institutionel offentlig normativ fremtidsrettet programmatisk

23 Begreber De for faget historie vigtige fagbegreber, som går igen i forskellige forløb (fx historiebrug, brud og kontinuitet ) De begreber som er vigtige i almen dannelse (fx demokrati, indfødsret ) De for det specifikke emne særlige begreber, som de sjældent vil møde igen (fx fruentimmere, kongens civilliste

24 Opnå fagsprog Aktivering af elevernes mundtlige hverdagssprog Læreren præsenterer fagsprog Læreren skaber bro til fagsprog - fx gennem visualisering Eleverne bruger fagsproget tale, lytte, skrive, læse Læreren giver eleverne feedback på fagsproglig præcision

25 Brud modellen brud er en forandring, der ændrer retningen på udviklingen Beskriver en forandring Brud Før brud Efter brud Tid

26 Brud modellen Viser at brud er en forandring, der har årsager og virkninger Forklare og fortolke forandringen Årsager Virkninger Brud Tid

27 Brud modellen Grundloven af 1849 som en forandring, der har årsager og virkninger Årsager Grundloven af 1849 Virkninger Tid 1849

28 Brud modellen Grundloven af 1849 som en forandring, der har årsager og virkninger Årsager Grundloven af 1849 Virkninger Tid 1849

29 Brud modellen Grundloven af 1849 som en forandring, der har årsager og virkninger Årsager Grundloven af 1849 Virkninger Tid 1849

30 Finde forklaringer og se forskel på dem - en stilladsering

31 Historisk forandring fremstilles ofte som en proces med brud og kontinuitet Fagbegreb: PERIODISERING Brud Kontinuitet Ny kontinuitet Tid

32 Nu kan eleverne stille spørgsmålet: Hvordan periodiserer fremstillingen? Hvordan begrunder fremstillingen periodiseringen? Brud Kontinuitet Autoritære styreformer Ny kontinuitet Demokratiske styreformer Tid

33 Historiebrugskompetence rummer også at kunne opdage og vurdere periodisering at kunne periodisere selv - begrundet Brud Kontinuitet Ny kontinuitet Tid

34 Eksemplet med begrebet indfødsret Eleverne blev opdelt i grupper, der arbejdede med hvert sit element i Grundloven af 1849 En af grupperne fik emnet: Indfødsret og religionsfrihed Eleverne bliver bedt om selv at udforme læseformålet ud fra emnet De får at vide, at de skal præsentere hvad de når frem til for de andre

35 Utilstrækkeligt stilladsering af elevernes forståelse af begrebet indfødsret Da gruppen præsenterer for klassen kan de ikke forklare ordets betydning og staver det også forkert inføsel Vi opdagede at HISTORIEBOGEN flere steder anvendte begrebet indfødsret, men at det ikke var forklaret noget sted i bogen Det havde vi ikke været opmærksomme på LÆS MED ELEVERNES ØJNE Begrebet er vigtigt for forståelsen, idet valgretten er knyttet til indfødsretten, kun personer med indfødsret kan være embedsmænd og at udlændinge kun kan erhverve indfødsret ved lov FØDT FØDT IND I LANDET INDFØDT RETTIGHEDER SOM INDFØDT

36 Hvad vi lærte af projektet

37 Historiefaglige kompetencer og sproglig udvikling hænger uløseligt sammen Historieundervisning kan danne en autentisk og meningsfuld ramme om elevens sproglige udvikling Historieundervisning kan stille meget store krav til elevernes sproglige færdigheder I historiefaget er der særlige tekster og et særligt sprog, som det er vigtigt at lære for at kunne lære gennem de tekster og det sprog

38 Tydelighed om de historiefaglige læringsmål og de sproglige læringsmål understøtter elevernes læring Tydelighed om de aktiviteter, der rummer sproglige færdigheder Det receptive aspekt: at lytte og læse Det produktive aspekt: at samtale og skrive Tydelighed om: Historiefagets teksttyper og begreber Historiefagets læseforståelsesstrategier og skrivestrategier Tydelighed om: Den historiefaglige læringsintention

39 De sproglige udfordringer ved teksterne HISTORIEBOGEN er en meget kompleks tekst, og for at kunne lære gennem at læse den, og anvende den sammen med kilder, skal eleverne kunne identificere de mange teksttyper og de forskellige tekstformål skelne mellem fremstilling og kilder Mange tekster i faget historie, ikke mindst kildetekster, er så sprogligt udfordrende, at eleverne ikke kan læse dem med forståelse på egen hånd

40 Nogle svar på de sproglige udfordringer ved teksterne Læreren skal læse teksterne op og forklare indholdet mundtligt med hverdagssprog og skabe bro til fagsprog Læreren skal præsentere vigtige fagbegreber Stilladsere efterfølgende elevernes detaljerede læsning Udfordre eleverne videre med lytte, læse, tale og skriveopgaver Give feedback ikke kun på det historiefaglige men også sproglige

41 Didaktisk skal læreren overveje ikke kun forløbets historiefaglige udfordringer, men også de sproglige udfordringer 1. Hvad karakteriserer de tekster og det sprog, som eleverne skal bruge i undervisningsforløbet 2. Hvilke sproglige færdigheder har eleverne allerede i forhold hertil 3. Hvilke sproglige færdigheder (lytte, læse, tale, skrive) har de brug for at lære i forløbet? 4. Hvilke aktiviteter vil kunne understøtte elevernes udvikling af sproglige færdigheder?

42 Tydelige mål for både den sproglige og historiefaglige læring og indholdsvalg og valg af aktiviteter, der knytter det sproglige til den historiefaglige læringsintention stilladserer alle elevers læring I særlig grad støttes de elever, der opstår sprogvanskeligheder for der opstår koncentrationsvanskeligheder for Den sproglige opmærksomhed, som en sådan undervisning skaber, bliver stadig vigtigere som følge af medialiseringen af kultur og samfund

43 Referencer Christensen, M. V. (red.) (2016): Genrepædagogik og andre veje I læse- og skriveundervisningen. København: Hans Reitzels Forlag. Gibbons, P. (2015): Scaffolding language scaffolding learning, Teaching English Language Learners in the Mainstream Classroom. Portsmouth, NH: Heinemann (Second edition) Jensen, L.D. (2014): Medialisering og læremidler i kulturfag, s i Cursiv, Nr. 13 Johansson, B. og A. S. Ring (2015): Lad sproget bære Genrepædagogik i praksis. København: Akademisk Forlag (2. udgave) Knudsen, S. K. og L. Wulff (red.) (2017) Kom ind i sproget. Flersprogede elever i fagundervisningen. København: Akademisk Forlag

44 Kontakt Leon Dalgas Jensen, lektor, ph.d. Professionshøjskolen UCC mobil: