Forslag til målgruppe for ungeenheden og organisatoriske enheder i ungeenheden og ungeindsatsen

Transkript

1 Forslag til målgruppe for ungeenheden og organisatoriske enheder i ungeenheden og ungeindsatsen Revideret den 5. juli 2018

2 Forslag til målgruppe for ungeenheden og organisatoriske enheder i ungeenheden og ungeindsatsen Baggrund Unge- og Kulturudvalget har den 15. marts 2018 godkendt projektbeskrivelsen for Etablering af en model for en ungeindsats i Billund Kommune. Forud for godkendelsen er den behandlet af direktionen og MED-Hovedudvalget. Projektet er et af de fire projekter, der indgår i programmet: Den borgervendte organisation, der er godkendt af Byrådet den 6. februar Formålet med projektet Målet med projektet er at etablere en ungeindsats med en ungeenhed, så de unge med særlige behov i Billund Kommune oplever: at der er én indgang til det kommunale at der er sammenhæng og kontinuitet i den kommunale indsats, der tager afsæt i professionelle relationer og en fælles tilgang til den unge at indsatserne tager afsæt i deres behov og de defineres i en samskabende proces Hvad forstår vi ved hhv. ungeenhed og ungeindsats? I projektet sondrer vi mellem en ungeenhed og en ungeindsats. Ungeenheden er en organisatorisk enhed med funktioner, der er tæt forbundne og relevante i forbindelse med unge, der har særlige behov. Særlige behov definerer vi ud fra et uddannelses-, beskæftigelses- og trivselsperspektiv. Enheden vil blive organiseret under områdechefen for Unge og Familier og får ét samlet budget. Ungeindsatsen dækker over et bredere samarbejde om og med unge og kan betragtes som en samarbejdsmodel for de, der er relevante i forbindelse med indsatser for unge. De organisatoriske enheder, der indgår i ungeindsatsen vil fortsat være organiseret i deres linjeorganisation, men der er behov for at styrke samarbejdet. Figur 1: Den borgervendte organisation Ungeindsatsen Ungeenhed UnUnge 2

3 Forslag til målgruppe for ungeenheden og organisatoriske enheder i ungeenheden og ungeindsatsen Cirklerne for ungeenheden og ungeindsatsen er stiplede for at illustrere, at det er væsentligt med en dynamik og at der hele tiden skal være fokus på de unges potentialer og muligheder og ikke at placere dem i kasser. Projektets leverancer I projektbeskrivelsen er projektets leverancer beskrevet. Forslaget til målgruppe og organisatoriske enheder i ungeenheden er en del af den første leverance i fase 1. Leverancer fase 1 (frem til oktober 2018) 1. Et forslag til en model for en ungeindsats, der er helhedsorienteret, sammenhængende og tværfaglig. Samarbejdet skal sker på tværs af de kommunale faglige afdelinger i den kommunale organisation. Samarbejdsmodellen for arbejdet på ungeområdet skal tage afsæt i erfaringerne med den koordinerede ungeindsats. Forslaget skal indeholde et forslag til indhold (målgruppe), organisering af en ungeenhed for unge fra år med særlige behov, opgaveløsning (rolleafklaring, snitflader og afgrænsning) og en tidsplan for etablering af ungeenheden med afsæt i Aftale om bedre veje til uddannelse og job. Elementerne i forslaget skal være baseret på samskabelse og tværfaglighed. 2. Afdækning af behovet for indsatser for at skabe en fælles tilgang til de unge og til ungeindsatsen samt vidensdeling mellem fagpersonerne. Afdækningen skal tage afsæt i de allerede iværksatte kompetenceforløb i hhv. Arbejdsmarkedsafdelingen (et fælles uddannelsesforløb om kommunikation i hele Arbejdsmarkedsafdelingen) og Familie og Forebyggelse (opkvalificering af medarbejdere indenfor bl.a. kommunikation, værdiskabende møder og samtaler samt vanskelige samtaler). 3. En overordnet implementeringsplan for det der ikke løses som en del af det overordnede program for den borgervendte organisation. Leverancer fase 2 (2019): 1. En plan for indretning af Billund Kommunes tilbudsvifte til unge mellem 15 og 30 år, så den er sammenhængende, koordineret og kendt. 2. Plan for det videre arbejde med evidens og dokumentation ud fra arbejdsgruppens anbefalinger. Det kan være i forhold til, hvordan sikres dokumentation af og en data- og forskningsinformeret tilgang til indsatser på ungeområdet samt vidensdeling for at sikre helhed og sammenhæng i den unges forløb. Det er helt centralt for det videre arbejde i projektet at få afklaret målgruppen for ungeenheden og den organisatoriske opdeling, derfor er det taget ud som et særskilt forslag, som behandles i MED-systemet, Det Kommunale Handicapråd, Unge- og Kulturudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet. Proces Projektet bygger videre på erfaringerne fra det i 2013 iværksatte arbejde med den koordinerede ungeindsats, der består af hhv. en optimeret ungeindsats samt en målrettet og opsøgende ungeindsats. Ved den optimerede ungeindsats er målgruppen indsatsklare unge, der har behov for støtte i flere afdelinger, mens målgruppen ved den målrettede og 3

4 Forslag til målgruppe for ungeenheden og organisatoriske enheder i ungeenheden og ungeindsatsen opsøgende ungeindsats ofte findes blandt gruppen af midlertidigt passive unge, som har behov for støtte til bedre at mestre deres liv. Projektet er organiseret med en styre- og en projektgruppe, ressourcepersoner og en referencegruppe med repræsentanter fra øvrige interessenter primært eksterne. Projektets ejer er børne- og ungedirektør, Thomas Reintoft, mens projektleder er chefkonsulent, Hanne Damholdt. For at få flest mulige perspektiver på, hvad der er en hensigtsmæssig målgruppe for ungeenheden, har vi inddraget dem, der til dagligt arbejder med unge eller både arbejder med unge og borgere over 30 år. De har i høj grad et kendskab til de udfordringer, der findes i dag i forhold til at skabe sammenhæng i de unges liv. De har samtidig også erfaringer med, hvad de ser, der er nødvendigt for at kunne skabe et bæredygtigt fagligt arbejdsmiljø. De har således et billede af, hvad der skal til for, at vi kan gøre det endnu bedre end i dag for de unge, som det hele drejer sig om. Medarbejderne er blevet inddraget via: Workshops hhv. den 24. april og den 11. juni, hvor de har kvalificeret forslag til målgruppe for ungeenheden og senest også forslag til hvilke organisatoriske enheder, ungeenheden skal bestå af. Dialogmøder mellem Thomas Reintoft (projektejer), Hanne Damholdt (projektleder) og afdelinger/teams fra april til juni. På baggrund af alle inputtene har projektgruppen udarbejdet et forslag til målgruppe for og organisatoriske enheder i ungeenheden. Forslaget er behandlet af styregruppen den 3. juli 2018, og har afstedkommet dette forslag. Hvad siger loven i forhold til målgruppe og organisering? Den 29. maj vedtog alle Folketingets partier lov 201: Lov om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. Af loven fremgår mht. målgruppe, at Målgruppen for ungeindsatsen er unge under 25 år indtil den unge har gennemført en ungdomsuddannelse og/eller har opnået fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Af loven fremgår mht. organisering, funktioner og opgavevaretagelse, at kommunen bl.a. beslutter, hvordan den kommunale ungeindsats skal organiseres. har ansvaret for, at der sker en koordinering af den samlede ungeindsats i den enkelte kommune på tværs af uddannelses-, beskæftigelses- og socialindsatsen. Kommunen får en række redskaber til at løfte ansvaret, herunder kompetence til at målgruppevurdere til den nye Forberedende Grunduddannelse (FGU). Som led heri har kommunen ansvaret for den unges uddannelsesplan og -pålæg. 4

5 Forslag til målgruppe for ungeenheden og organisatoriske enheder i ungeenheden og ungeindsatsen i samarbejde med den unge skal udarbejde en uddannelsesplan med henblik på at den unge bliver forankret i uddannelse eller opnår fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Skal varetage opgaver og funktioner vedrørende uddannelses- og erhvervsvejledning i grundskolen og 10. klasse, herunder introduktionskurser i 8. klasse, uddannelsesparathedsvurderinger og brobygning. Kravet om, at kommunens uddannelsesvejledning skal ske i regi af Ungdommens Uddannelsesvejledning, fjernes. skal koordinere opsøgende funktioner i forhold til virksomhedspraktik, herunder koordinering med virksomhedspraktik. skal varetage opsøgende og opfølgende indsats til unge under 25 år, som hverken er i gang med eller har fuldført mindst en ungdomsuddannelse, herunder unge, der har afsluttet forberedende grunduddannelse. Skal varetage Jobcentrenes opgaver i forhold til unge under 25 år, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. Skal etablere en kontaktpersonordning for unge, som har behov herfor. Hvad har direktionen og børne- og ungedirektøren formuleret i forhold til målgruppen? I Billund Kommune er udgangspunktet jf. direktionens oplæg om den borgervendte organisation, at målgruppen er unge fra 15 til 30 år, men med afsæt i de unges livsfaser. Begrundelsen er bl.a., at arbejdsmarkedslovgivningen er indrettet, så man er ung, til man er 30 år. Uddannelsespålæg i hht. kontanthjælpsreformen er udvidet fra unge under 25 år til unge under 30 år. Udmeldingen fra direktionen er: Vi ønsker i Billund Kommune at tage udgangspunkt i borgernes livsfaser de skifter ikke ved 15 år eller ved 30 år! Målet med at samle ungeområdet er at sikre, at flest muligt får en kompetencegivende uddannelse det skal være vores ledetråd! Vi vil gerne skabe sammenhæng på ungeområdet kun flytte opgaver, der kan bidrage til at skabe bedre sammenhæng i opgaveløsningen Uanset hvilken organisatorisk opdeling vi laver, skal vi samarbejde mere med hinanden vi kan ikke løse alt med den rigtige struktur. Børne- og ungedirektøren har præciseret, at det i praksis betyder, at: Vi derfor skal have samlet de myndighedsfunktioner, der knytter sig til ungemålgruppen i Unge og Familie Vi skal som udgangspunkt kun samle de institutioner og tilbud i Unge og Familie, hvor størstedelen af institutionens opgaver omhandler ungemålgruppen. 5

6 Forslag til målgruppe for ungeenheden og organisatoriske enheder i ungeenheden og ungeindsatsen Der kan være enkelte funktioner i nuværende institutioner eller tilbud, der med fordel kan flyttes til Unge og Familie Forslag til målgruppe for ungeenheden Figur 2: En del af præciseringen af, hvem der er målgruppe for ungeenheden kan i en overgangsperiode være at beskrive, hvilke unge der ikke er en del af målgruppen. Figur 3: 6

7 Forslag til målgruppe for ungenheden og organisatoriske enheder i ungeenheden og ungeindsatsen Forslag til målgruppe for ungeenheden Tabel 1: Målgruppe for ungeenheden Under 18 år Unge der ved uddannelsesparathedsvurderingen i 8. klasse vurderes ikke at være uddannelsesparate og har brug for en koordineret og faglig viden Antal unge: unge Argumenter for målgruppen i ungeenheden Skaber øget fokus på forebyggelse i forhold til målgruppen. Øger sandsynligheden for at den unge færdiggør 9. klasse. Skaber bedre mulighed for samarbejde om fx praktik. Styrker videndeling på tværs. Ulemper Dilemmaer og håndtering af dilemmaer Mangler parathedsgørende forløb. UU og Ungdomsskolen evt. byde ind med at gøre de unge parate på det personlige og sociale plan. Der er behov for at arbejdet med Lovgrundlag i forhold til 50 undersøgelser ved tildeling af støttekontaktperson gøres smidigere. Unge med fysiske og/eller psykiske lidelser der har udfordringer i forhold til skole uddannelse (SP hjælp udenfor skoletiden) Antal unge: ca. 30 Mange unge i målgruppen har diagnoser og har udfordringer i forhold til skolegang og socialt og har ofte behov for flere indsatser. Ved at målgruppen er en del af ungeenheden vil det være lettere at skabe sammenhænge i den unges liv. 7

8 Forslag til målgruppe for ungenheden og organisatoriske enheder i ungeenheden og ungeindsatsen Målgruppe for Argumenter for Ulemper Dilemmaer og håndtering ungeenheden målgruppen i ungeenheden af dilemmaer Under 18 år Unge der er udfordret af andre ting end det boglige ( har ondt i livet, har højt fravær i skolen, unge der eksempelvis er udfordret ved misbrug, angst, ensomhed, isolation og kriminalitet) Antal unge: ca. 50 En samling af kompetencer i ungeenheden vil skabe mulighed for at yde hjælp til de unge, der har størst behov. De unge har behov for en indgang samt en hurtig og struktureret plan og en koordineret indsats. Fastholde de unge i uddannelse. Fokus på en tidlig indsats (problemer opstår allerede i års alderen). Økonomisk langsigtet besparelse på udgifter til offentlig forsørgelse. Det er helt centralt, at de unge i målgruppen bliver spottet tidligt og bliver visiteret i forhold til den unges behov. Skolen skal tidlig på banen og den unge skal ikke være en sag i Familieafdelingen for at få hjælp. Der mangler et misbrugsbehandlingstilbud til unge under 18 år. 8

9 Forslag til målgruppe for ungenheden og organisatoriske enheder i ungeenheden og ungeindsatsen Målgruppe for Argumenter for Ulemper Dilemmaer og håndtering ungeenheden målgruppen i ungeenheden af dilemmaer Under 18 år Unge med en omsiggribende fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse Antal unge: 24 Beskæftigelsespotentialet afgøres ved den unges 18. år og det skal ske via myndighedsfunktionen i ungeenheden. Ved at gruppen af unge er en del af ungeenheden, vil det i højere grad være muligt at sikre sammenhæng i den unges liv, da ungeenheden vil have viden og kompetencer indenfor både 15 til 18 års området og for unge over 18 år. Der vil være fokus på beskæftigelse, at støtte de unge i at blive mere selvforsørgende og selvhjulpne. 9

10 Forslag til målgruppe for ungenheden og organisatoriske enheder i ungeenheden og ungeindsatsen Målgruppe for ungeenheden Over 18 år Unge uden en ungdomsuddannelse, på uddannelseshjælp, revalidender og unge der er vurderet øvrig uddannelsesparate eller aktivitetsparate Antal unge: 150 Argumenter for målgruppen i ungeenheden De unge i gruppen har behov for en koordineret og sammenhængende indsats. Ved samling af viden indenfor SEL (Serviceloven) og LAB (Lov om aktiv beskæftigelsesindsats) lovgivningen vil det være muligt i højere grad at tilgodese de unges behov og sikre sammenhænge - lukke gabet. Ulemper Forskel i den unges økonomi fra uddannelsesparat til aktivitetsparat. Dilemmaer og håndtering af dilemmaer Det er væsentligt med en præcis visitation og samtidig løbende at fokusere på udviklingen i de unges potentialer, så den unge ikke fastlåses i ungeenheden, men kan komme ind og ud af ungeenheden. Dette kan fx være ved skift fra øvrig uddannelsesparat til åbenlys uddannelsesparat samt fra aktivitetsparat til jobparat. Unge som er i et ressourceforløb og kommer fra uddannelseshjælp eller er uden uddannelse og har været på sygedagpenge Antal unge: 30 Gruppen af unge har behov for en koordineret, sammenhængende og tværfaglig indsats. Sikre at viden oparbejdet i ressourceforløbet forbliver tæt på den unge. Der skal ske en færdigbehandling af den unges sag i ungeenheden og en afklaring af, hvad der skal ske videre. Uanset organisering mangler der ressourcer til myndighed og indsatser ved ressourceforløb. Det er en overset gruppe. Der er behov for et tæt samarbejde mellem dem, der arbejder med unge i ressourceforløb og dem der arbejder med borgere over 30 år i ressourceforløb for at sikre en fælles tilgang til ressourceforløb for borgere over og under 30 år. 10

11 Forslag til målgruppe for ungenheden og organisatoriske enheder i ungeenheden og ungeindsatsen Målgruppe for ungeenheden Over 18 år Unge der er i uddannelse eller beskæftigede med en uddannelse, men som har brug for hjælp til fastholdelse af dette (har ondt i livet, har højt fravær på uddannelsen, unge der eksempelvis er udfordret ved misbrug, angst, ensomhed, isolation og kriminalitet). Argumenter for målgruppen i ungeenheden Der er behov for en koordineret, sammenhængende og intensiv forebyggende indsats, så de enten fastholdes i uddannelse eller kan klare at komme i beskæftigelse igen. Ulemper Dilemmaer og håndtering af dilemmaer Flere lovgivninger. Det er en udfordring på struktureret vis at få opsporet årsager. Antal unge: Ca. 30 Unge mellem 18 og 24 år der anvises en startbolig. Startboligerne er en særlig type ungdomsbolig, som har det formål at sikre unge med forskellige grader af udfordringer en god start på voksenlivet i egen bolig. Der er tilknyttet en særlig voksenkontakt i form af en social vicevært (en hånd i ryggen). Der er behov for en forebyggende og sammenhængende indsats for denne gruppe af unge. De unge i startboligerne har ofte behov for mere end en indsats, også i forhold til, hvad de skal bagefter. Antal unge: 10 11

12 Forslag til målgruppe for ungenheden og organisatoriske enheder i ungeenheden og ungeindsatsen Målgruppe for ungeenheden Under og over 18 år Unge i STU forløb med eller uden bo-del inkl. førtidspensionister Antal unge: 34 STU-elever: 26 af eleverne er bevilliget en bo-del under STU-forløbet 8 af eleverne er hjemmeboende under STU-forløbet 3 af eleverne er bevilliget førtidspension i forbindelse med, at de er fyldt 18 år) Argumenter for målgruppen i ungeenheden Unge i STU forløb har behov for en koordineret og sammenhængende indsats, når STU forløbet afsluttes. Samle vurderingsfasen i ungeenheden: Skal den unge i STU, noget andet, i botilbud, skal den unge have førtidspension? Dette vil styrke koordineringen af det, der foregår fra de unge er fra 16 til 18 år. Ulemper Risiko for at der skabes nye snitflader. Dilemmaer og håndtering af dilemmaer Billund Kommune mangler et sammenhængende STU og botilbud. Etablere eget STU sted i Billund Kommune med både bo-del og undervisningsdel i forhold til, at de unge bliver i lokalområdet, samt sikre en helhedsorienteret indsats for de unge efter STU en. Tallene med antal unge er pr. 1. juli 2018 Der er overlap mellem de forskellige målgrupper. 12

13 Forslag til målgruppe for ungeenheden og organisatoriske enheder i ungeenheden og ungeindsatsen Forslag til organisatoriske enheder i ungeenheden Ungeteamet i Beskæftigelse SSP (samarbejde mellem Skole, Sociale myndigheder og Politi) Ungeteamet i Familieindsatsen Myndighedsfunktioner fra flere teams: o Myndighed fra Ungeteamet i Beskæftigelse i relation til LAB i hht. målgruppen o Myndighed fra Familieafdelingen i forhold til SEL o Myndighed fra Voksenstøtte i forhold til SEL UU Billund herunder indstilling til STU forløb Børne- og ungedirektøren foreslår en model for organisering af UU Billund, der indebærer følgende: UU Billund forbliver et samlet team, der ikke opdeles i en ungedel og en grundskoledel UU-teamet bliver et blandt flere teams i ungeenheden under Unge og Familie UU-teamet skal fortsat være fysisk lokaliseret i campus-miljøet tæt på ungdomsuddannelserne, uanset hvor den øvrige del af ungeenheden lokaliseres UU Billund har to kerneopgaver: Vejledning i grundskolen Vejledning til unge UU vejledningen i grundskolen i Billund Kommune er i dag velfungerende på almenområdet. Forslaget indebærer ingen ændringer i vejledningen i grundskolen. En analyse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) viser, at: Ikke-uddannelsesparate elever oplever at blive ladt i stikken. I en pressemeddelelse om analyser udtaler en chefkonsulent fra EVA: Det er alt for mange elever, som ikke oplever at få den støtte eller vejledning, som bør følge i halen på en negativ uddannelsesparathedsvurdering. Som vurderingen fungerer nu, er der for mange elever, der oplever at stå alene med deres udfordringer, 1. Den viden, som UU har i forbindelse med bl.a. uddannelsesparathedsvurderingerne, vil kunne skabe en øget fokus på forebyggelse i Ungeenheden. Det særlige fokus på ungeindsatsen ønskes understøttet af UU. Samtidig er der signaler fra Christiansborg om, at UU skal være tættere knyttet til ungeindsatsen. 1 Analysen bygger på en landsdækkende undersøgelse i foråret Spørgeskemaundersøgelsen er foretaget blandt 588 unge i 9. klasse, der selv har angivet, at de blev erklæret ikke-uddannelsesparate i 8. klasse. 13

14 Forslag til målgruppe for ungeenheden og organisatoriske enheder i ungeenheden og ungeindsatsen En af ledetrådene for Ungeenheden skal være uddannelse. Dette fokus forventes at blive styrket ved at organisere UU Billund som en del af Ungeenheden. Det er vigtigt, at UU samtidig bibeholder sit tætte samarbejde med folkeskoleområdet. Lige nu arbejdes med, at UU Billund fortsat er en selvstændig enhed i ungeenheden og at den fortsat har mulighed for dialog med skolechefen. Da Billund Kommune er omfattet af enhedsforvaltning og Ungeenheden og folkeskoleområdet er indenfor samme forvaltning, er der ingen ændringer i mulighederne for udveksling af data mellem UU og folkeskolerne. Ved fortsat fysisk placering af UU i Campusområdet og ved bibeholdelse af navnet UU Billund vil de unge på almenområdet ikke opleve en forskel ved deres samarbejde med UU Billund. Forslag til organisatoriske enheder i ungeindsatsen PPS (Pædagogisk Psykologisk Sundhedsfaglig Rådgivning) Familieindsatsen Nærbehandlingen Myndighed fra Voksenstøtte i forhold til SEL (hjælpemidler, bil og bolig) Ungbo (målgruppen for Ungbo er 108 tilbud, men Ungbo fungerer i dag som et 107 tilbud) Beskæftigelse (herunder Integration) Familieafdelingen Voksenstøtte Ungdomsskolen Sundhedsstaben Vejledere (Huset) der arbejder med SEL 85, hvor der er fokus på beskæftigelse Der arbejdes særskilt med den fremtidige organisering af integrationsområdet. På nuværende tidspunkt er der et integrationsteam i Beskæftigelse og et integrationsteam i Familieindsatsen, hvor de to medarbejdere er knyttet til hhv. børneteamet og ungeteamet. Den nedsatte integrationsstyregruppe arbejder videre med den fremtidige organisering af integrationsområdet. Forslaget indeholder udelukkende kommunale organisatoriske enheder og ikke eksterne samarbejdspartnere. 14

15 Forslag til målgruppe for ungeenheden og organisatoriske enheder i ungeenheden og ungeindsatsen Generelle kommentarer til forslaget til organisatoriske enheder i ungeenheden og ungeindsatsen Udgangspunktet for forslaget er, at de organisatoriske enheder, der i dag arbejder med de opgaver, der er tilknyttet målgruppen for ungeenheden, samles i ungeenheden. Målet er at skabe bedre sammenhæng i de unges liv og opnå bedre koordinering og synergieffekter i opgaveløsningen. Samtidig er det væsentligt, at der ikke skabes nye snitflader, som gør det vanskeligere at sikre sammenhænge i de unges liv sammenhæng mellem de unges livsfaser. Et opmærksomhedspunkt er at sikre den faglige bæredygtighed ved opgaveløsningen i den nye ungeenhed. Dette er specielt en udfordring på områder, hvor der er få personer, der varetager specialiserede og komplicerede sagsforløb, som bygger på et tungt lovgrundlag. Det kræver stor opmærksomhed i det videre arbejde med opgaveløsning og samarbejdsmodel at imødekomme udfordringen med at sikre faglig bæredygtighed, udveksling af viden samt ikke mindst sikre en ensartethed i forhold til hvilke værdier, principper, der skal ligge til grund for arbejdet med myndighedsopgaver. Samtidig er det væsentligt at der efter fastlæggelse af organisering gives plads til justeringer, så eventuelle uhensigtsmæssigheder kan imødekommes. Det videre forløb for forslaget til målgruppe for ungeenheden og organisatoriske enheder i ungeenheden Forslaget til målgruppe for ungeenheden og organisatoriske enheder i ungeenheden skal: behandles i direktionen den 1. august 2018 drøftes uformelt i Unge- og Kulturudvalget den 9. august 2018 i høring i område MED møder og personalemøder med MED status og Det Kommunale Handicapråd fra den 6. august til den 17. august 2018 Et revideret forslag behandles derefter i: Unge- og Kulturudvalget den 30. august sammen med høringssvarene Økonomiudvalget den 11. september Byrådet den 18. september 2018 Derudover er sagen på Voksenudvalgets møde den 3. september og mødet i Børneudvalget den 4. september til orientering. 15

16 Forslag til målgruppe for ungeenheden og organisatoriske enheder i ungeenheden og ungeindsatsen Det videre arbejde i projektet med samarbejdsmodel og opgaveløsning Indtil nu har fokus i projektet mest været på, hvordan vi kan organisere os mere hensigtsmæssigt for at styrke samarbejdsrelationerne om og med unge med særlige behov. Vi kan ikke alene gennem organisatoriske greb sikre en helhedsorienteret, sammenhængende og tværfaglig indsats for de unge, men det kan være med til at gøre det lettere. Nærhed har betydning for mulighederne for samarbejde, men det gør det ikke alene. Det er vigtigt, at vi får en god model for, hvordan samarbejdet skal foregå og en fælles forståelse for samarbejdet. Samarbejdsmodellen skal omfatte både ungeenheden og ungeindsatsen og det vil være hensigtsmæssigt, hvis grundelementerne i den er de samme som ved tværgående borgerforløb. Et projekt der er ligeledes er besluttet af Byrådet den 6. februar 2018 som en del af den borgervendte organisation. En del af samarbejdet er at få afklaret, hvad vi mener med én indgang for de unge til det kommunale. Det er ligeledes vigtigt at få afklaret, hvad vi mener med én kontaktpersonordning for den unge. Det er alt sammen forhold, der i processen er kommet forskellige bud på, og som projektgruppen vil komme med et forslag til med afsæt i målgruppen for og organisatoriske enheder i ungeenheden og ungeindsatsen. Områdechefen for Unge og Familie indgår i det videre arbejde med forslag til opgaveløsning og samarbejdsmodel for ungeindsatsen. Arbejdet koordineres med arbejdet med samarbejdsmodel i forbindelse med tværgående borgerforløb. Børne- og ungedirektøren og områdechefen for Unge og Familie vil sideløbende arbejde med organiseringen af Unge og Familie herunder den foreslåede ungeenhed. 16