Feldballe Frie Børnehus

Transkript

1 PÆDAGOGISK TILSYN Syddjurs kommunes dagtilbud Feldballe Frie Børnehus Tilsynsførende: Anette Fisker FiskerAntropologi Anette Fisker, cand.pæd. ant. - konsulent FiskerAntropologi Kantorparken 15, 8240 Risskov anette@fiskerantropologi.dk CVR:

2 TILSYNSRAPPORT [ ] INDHOLD DATAOPLYSNINGER OM FELDBALLE FRIE BØRNEHUS KVALITETEN AF DET PÆDAGOGISKE MILJØ KIDS SIDEN SIDSTE PÆDAGOGISKE TILSYN (2017) INSTITUTIONENS EGEN BESKRIVELSE AF ET INKLUDEREDENE LÆRINGSMILJØ ARBEJDET MED DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN HER OG NU INSTITUTIONENS EVALUERINGSKULTUR FORÆLDRESAMARBEJDE ARBEJDET MED SYDDJURS KOMMUNES POLITIKKER TILSYNETS ANBEFALEDE UDVIKLINGSFOKUS 2

3 DATAOPLYSNINGER: Institutionens navn: Feldballe Frie Børnehus Kontaktoplysninger: Kejlstrupvej 7, 8410 Rønde, Ledelse: Aftaleholder: Skoleleder René Jakobsen, daglig leder Mette Holm Michelsen, leder har også timer på Feldballe Friskole (80/20) Institutionstype: Integreret institution 0-6 år Aktuelle børnetal: pr. 17/9 2018: 22 børnehavebørn & 12 vuggestuebørn - normering Antal børn i udsatte positioner: 3 børn med samlet bevilling 16,5 timer Antal medarbejdere: 8: 4 pædagoger incl. leder (118 t);2 pædagogmedhjælpere (64 t): 1 pædagogisk assistent (30 t), 1 tilkaldevikar (pt. en pædagog) & leders pædagogtimer med børn Bestyrelsessammensætning: Forældreråd: valgt 21/ medlemmer & 2 suppleanter, daglig leder og 1 medarbejderrepræsentant. MUS & GRUS: Fremadrettet fra efterår 2018 derefter 1 gang årligt. Forår 2018 afholdt ny leder fra august 2018 uformelle samtaler med hver enkelt medarbejder, om deres rolle i børnehuset, deres opfattelse af den nye situation (fra kommunal til privat institution) og deres behov og ønsker for fremtiden. Forældretilfredshedsundersøgelse: 2015 der arbejdes på at lave en ny sommeren 2019, når de nye pædagogiske tiltag er implementeret og afprøvet og skal evalueres. Dato tilsynsbesøg: 19/9 & 20/ Dato tilsynsmøde: 24 / Tilsynsmødets deltagere: ( aftaleholder), Skoleleder René Jakobsen, daglig leder Mette Holm Michelsen (daglig leder/ pædagog), Rikke Larsen (pædagog børnehave), Majbritt Gysting (pædagog vuggestue) Trine Andreasen (forældrebestyrelsesrepræsentant, formand), Kenneth E. Pedersen (børn & læring), Anette Fisker (tilsynsførende konsulent) 3

4 KVALITETEN AF DET PÆDAGOGISKE MILJØ KIDS Fysiske omgivelser Børnehave: Der er en kulturforandringsproces i gang, som også indbefatter børnehuset fysiske omgivelser, både inde og ude. Det er hensigten, at de fysiske omgivelser skal indrettes som et pædagogisk miljø, der lever op til dagtilbudsloven i et trygt, tillidsfuldt, omsorgsfuldt nærværende pædagogisk miljø. Hvor, der sammen med skolen skabes en rød tråd fra vuggestue til og med 9. klasse. Førskolebørn er fra i år en gruppe, der fra august, i et tæt samarbejde mellem børnehave og skole, orienterer sig mod skolen gennem aldersvarende aktiviteter og i et aldersvarende børnehavemiljø. For mellemste og yngste børnehavebørn, bliver der med ældste-børnenes aktiviteter udenfor matriklen, plads til at skabe et miljø for dem. Dette er i idéfasen. For vuggestuebørn ditto. Udnyttelsen af de fysiske rammer, bliver med en anden struktur jf. børnegruppers aktiviteter og børnegruppers årshjul dermed forbedret. Ved tilsynsbesøget er børnehaven funktionsopdelt, de 2 største rum fungerer også som grupperum for 2 aldersintegrerede børnegrupper. I børnehavens rum, er der kreativt værksted, legeting og spil i en reolvæg i det ene grupperum og der er gulvplads. De lave børneborde og stole flyttes rundt efter børnenes ønsker om leg. I det andet rum er der køkken med bordplads, hvor børnene står sammen med en voksen, som står et niveau nede i køkkenet, når der fx skæres æbler til saft. Der er mindre gulvplads i dette rum til leg og legeting og et børnebord, der kan deles i mindre borde. Der er fra begge rum dør ud til legepladsen. Mellemrummet er et mindre rum med skabe med legeting og materialer. Mellemrummet har dør til vuggestue og børnehave. Det er ved tilsynet indrettet som legested med dukker og rollelege, bl.a. er der en mobil teaterscene. Der er et bredt udvalg af legesager til tematiske lege, fantasy, klodser, maskiner, de er tilgængelige og sorteret, så børn kan finde dem, hvis de vil lege med dem. Garderoben er rummelig og der er plads til at lege her også. Jeg oplever nogle børn, som leger uforstyrret i mellemrummet og i garderoberummet. Børnehavens legeplads er en naturlegeplads med gynger og et flisebelagt areal langs huset. Der er gode muligheder for børnene til at lege uforstyrret og med høj aktivitet, for at slappe af og bevæge sig. Legepladsen vil i efteråret 2018 blive opgraderet. Forældrerådet er i gang med at undersøge, hvad de vil forandre, planlægge og at arrangere legepladsarbejdsdagen. 4

5 Vuggestue: I vuggestuen er rummet inddelt med reoler. Vuggestuerummet er lille i forholdet til antallet af børn. Der er arrangeret legemiljøer mellem rumdelere/reoler. Der er en madras hvor børn og voksne kan være sammen. Der er løse tæpper på gulvlegearealerne. Der er 3 borde, det ene er et væghængt klapbord. På reolerne er der legetøj, som børnene selv kan nå. Noget legetøj er tilgængeligt og synligt for børn. På væggene hænger billeder af børn og deres familier, ark med billeder og tekster om ture vuggestuen har været på. Der er udgang til vuggestuelegepladsen fra vuggestuerummet. Og vuggestuen har separat garderobe med indgang udefra. I denne garderobe er der puslepladser. Vuggestuelegepladsen er indhegnet med et lavt stakit, som kan fjernes delvist. Der er fliser og sandkasse på legepladsen og et overdækket skur. Der er flytbare borde/bænke. Vuggestuebørn benytter også børnehavens legeplads. Vuggestuegruppen tager på formiddagstur flere gange om ugen til fx får og ny legeplads på Friland, på besøg hjemme hos familier bondegårdsbesøg fx Relationer Kulturforandringsprocessen indbefatter det pædagogiske arbejde med relationer. Pædagogerne er sammen med børnene, hvor de er og om det de er optagede af. De er nysgerrige på børnenes intentioner. De møder børnene relationelt, så de lærer: at begå sig socialt, forklare sig, klare konflikter og hente hjælp, modtage trøst, være en særlig person, lege med hinanden og deltage i fællesskabet. Pædagogen fra specialpædagogisk team, der kommer i huset 16,5 timer ugentlig bidrager med inspiration og sparring i sin tilstedeværelse. Faste medarbejdere afsluttede juni 2017 ICDP- modul 1. Der er planlagt vedligehold af ICDP fagligheden i form af lokalt arrangeret dagskursus for husets fastansatte, med underviseren i modul 1. Der er fokus på, at alle medarbejdere bliver skarpe på at bruge den erhvervede ICDP faglighed. Leg og aktivitet Kulturforandringsprocessen indbefatter området leg og aktivitet. Organisering af børnegrupper tilrettes i samarbejde med Friskolen hvor barnet kan fortsætte sin skolegang til og med 9. klasse Førskolebørn er pr. 1/ Skolestartere Tyvstartere i perioden august - april, 2 hele dage om ugen med en pædagog/faglærer fra Friskolen og en pædagog fra børnehaven. De har aktiviteter 5

6 uden for børnehusets matrikel. Den ene dag er omdrejningspunktet natur og den anden dag er det musik. Tyvstarterne er typisk i skoven, i den omkringliggende natur, på Friland, på skolen eller andre planlagte steder. Der er ugeplan over aktiviteter i børnehaven og med udgangspunkt i den, er der tilrettelagt med plads til børns frie leg inde og ude. På tyvstarterturen oplever jeg, at er der fri leg og læringsaktivitet på gåturen og i fælleshaven på Friland. Om eftermiddagen, er der fri leg i børnehaven inde eller ude. Personalet bestemmer hvor børnene må være. Der er daglige fællessamlinger, hvor børnene lærer at lytte til hinanden og at turde sige noget foran andre børn. Her skal børnene række hånden op og vente på tur. Sang og sanglege er en del af samlingen. Der er morgensamling 1 gang om ugen på friskolen sammen med den daglige leder/ pædagog, Mette. Vuggestuebørnene og dens voksne går samlet i én gruppe på tur ud i naturen, til Friland, til købmand eller andre steder tæt på Om morgenen er der leg på gulvet og om eftermiddagen. Vuggestuebørnene følges ad gennem dagen. Børnene er ikke fordelt i mindre grupper sammen med en voksen i afsatte tidsrum i løbet af dagen. De er sammen i garderoben, ude, spiser sammen og er på gulvet i vuggestuen sammen. De voksne læser bøger, synger og leger med børnene. Vuggestuen deltager i børnehavens emneforløb, hvor de 6 læreplanstemaer indgår, når personalet vurderer, at det giver mening. Socio-emotionel udvikling Kulturforandringsprocessen indbefatter det pædagogiske arbejde med børnenes socio-emotionelle udvikling. Pædagogerne støtter børnenes socio-emotionelle udvikling, ved at rumme deres følelser, hjælpe dem med at sætte ord på deres følelser, er i ansigt-til-ansigt kontakt med barnet, er sammen med barnet om et fælles tredje og er sammen med barnet om at lære det at udtrykke følelser med ord og krop. Pædagogerne er sammen med barnet om at lære det at lege samt at deltage i det sociale fællesskab. De er nysgerrige på barnets intention og hjælper børn med at forstå hinanden. Der er en forskel i de ansattes kompetencer. Da alle voksne, er en del af det pædagogiske miljø, er det hensigtsmæssigt, at alle voksne har den fornødne viden om områderne relationsarbejde, barnets socio- emotionelle udvikling og barnets selvudvikling. ICDP- metoden, som alle fastansatte er uddannet i med modul 1, understøtter i store træk disse 3 områder. Der er planlagt udvikling af den samlede ICDP-faglighed i børnehuset. Deltagelse og indflydelse Kulturforandringsprocessen omfatter udvikling af den pædagogiske faglighed omkring børns muligheder for deltagelse og indflydelse og barnets perspektiv. Jeg oplever at børnene har indflydelse og deltagelsesmuligheder indenfor den voksenbestemte ramme, det være sig i forhold 6

7 til indhold af aktiviteter og lege. Børn lærer/ oplever, at have indflydelse på en situation, ved at gøre ting selv /deltage. Fx tage tøj på. Derfor handler det om, at der er en dagsform, struktur (gruppeinddeling antal voksne/antal børn børns forskellige fordringer ) fysisk indretning, der giver plads til børns deltagelsesmuligheder og dermed indflydelse OG voksnes viden om vigtigheden og prioriteringen af samme. Børnene lærer at deltage og have indflydelse blandt andet i de daglige samlinger og når voksne tager udgangspunkt i børnenes perspektiv. Kritisk tænkning og erfaringsdannelse I både vuggestue og børnehave arbejdes med emner af ca. 2 måneders varighed, der følger skolens 4 skemaperioder parallelt. I perioden indgår alle læreplanstemaerne i form af strukturerede aktiviteter med udgangspunkt i emnet. I dagligdagen er børnene i børnehaven i små læringsgrupper, hvor fokus kan være sproglig, udvikling, motorisk udvikling og personlig/social udvikling. Disse læringsgrupper sammensættes ud fra personalets faglige vurderinger og eller andre faggruppers. I børnehavens daglige samlinger indgår læreplanstemaer og børnene har stor indflydelse og taletid i det store fællesskab. Børnene spiser i aldersopdelte grupper og her er der fx tid til lege og højtlæsning. I vuggestuen er der dagligt rundkreds med sang eller dans efter formiddagsmaden. De 6 læreplanstemaer er i vuggestuen fordelt på ugens dage, så der i løbet af en uge tages udgangspunkt i: den personlige og sociale udvikling. Fx tur ud, fx til fårene og legepladsen på Friland eller lege og sanglege; kreative aktiviteter der pirrer børns nysgerrighed og sanser: at tegne, male, lege med modellervoks, perler og sandkasseleg ; motorisk udvikling: der leges på gulv og madras, kravle-leg, kolbøtter, tunnelleg og eller ude-aktiviteter på legepladsen ; børns sproglige udvikling fx via dialogisk læsning som en fast aktivitet. Alle 6 læreplanstemaer indgår endvidere løbende og hver dag. SMTTE modellen anvendes til evaluering. Selvudvikling Det pædagogiske arbejde med barnets selvudvikling (jf. KIDS) består i at pædagogen: - tilbyder barnet et intenst ansigt-til-ansigt samspil, afpasset i forhold til barnet. 7

8 - indlever sig i barnets følelser og oplevelser. - er sammen med barnet om at udtrykke i ord det, som barnet mærker og oplever. - interagerer med barnet om at fortælle historier om dets liv på en positiv måde. - spejler barnet positivt, så barnet kan se sig selv som en positiv person i den voksnes mimik, gestus, sprog og kropsholdning. ICDP- metoden er konkret med anvisninger, til den voksnes arbejde og ageren overfor barnet, med henblik på at understøtte barnets selvudvikling. Hele personalegruppen har gennemført ICDPmodul 1 i 2017, og kender det faglige indhold. Et forankringsarbejde af metoden er i gang. Sprog og kommunikation Fordelingen af børn i mindre grupper giver børn gode betingelser for at udvikle sproget. Der er en god fordeling i børnehaven. I vuggestuen følges alle børn og voksne ad henover dagen. Der er daglig samling hvor sanglege, rim/ remser indgår ligesom dannelse. Dialogisk læsning er en ugentlig aktivitet i vuggestuen. Dialogisk læsning er introduceret til forældre og der lånes bøger på biblioteket til formålet. Personalet er bevidste omkring at sætte sprog på handlinger og snakke om, hvad der sker og oplevelser der er spontane og planlagte. Sproget understøttes visuelt med fotos, opslag i huset om ture og oplevelser. Det varierede indhold jf. ugeplan og årsplan og den fysiske indretning understøtter barnets sproglige udvikling ved, at der er mange fællesoplevelser i pædagogiske miljø at snakke om. Der er sprogstimuleringsmaterialer og aktiviteter med kommunikation der indgår løbende. Den styrkede pædagogiske læreplans fremhævede fokus på et bredt læringssyn og hermed på barnets interesser og perspektiv, ansporer den voksne til at have fokus på, at skabe betingelserne for barnets sproglige udvikling; at skabe et pædagogisk læringsmiljø, der understøtter og at evaluere sin egen indsats og ageren. Opmærksomhed Generelt mødes børnene af opmærksomme voksne, der guider børnene, er imødekommende og er fordybet sammen med børnene i længere tid, ligesom de skærmer børns leg fra forstyrrelse fra andre børn og arbejder pædagogiske med at lære børn at fastholde fokus. Mødeplanen følger en struktur, der er under forandring. På tilsynsmødet talte vi om nogle specifikke tiltag. 8

9 SIDEN SIDSTE PÆDAGOGISKE TILSYN (marts 2017) I August 2017 var der virksomhedsoverdragelse fra Syddjurs Kommune til Feldballe Friskole. D. 1. august 2018 ansattes den daglige leder. Børnehuset har indtil 1. August 2018 fungeret med daglig ledelse af 2 gulv- pædagoger, i hvert fald siden sidste tilsyn. Børnehusets personale er pr. juni 2017 uddannet i ICDP modul 1. I vinteren igangsattes et pædagogisk udviklingsarbejde med deltagere fra den samlede personalegruppe for børnehus og skole. Der har været orienterende arbejdsmøder med forældre i foråret 2018, og månedlige personalemøder i børnehuset med konkret pædagogisk udviklingsarbejde på dagsorden, herunder også arbejdet med læreplaner. Der er valgt forældreråd for børnehuset og samarbejde om forældrerollen i den frie daginstitution og skole er sat i gang. Der har været tilbudt supervision af pædagogisk leder om systemisk tænkning og arbejdet med handleplaner. Der blev afholdt pædagogiske dage i februar 2018, om styrkebasereret pædagogik ved Styrke akademiet. Der er holdt fælles tværfaglige møder for en gruppe lærere og pædagoger, om planlægning af konkrete tiltag i samarbejdet omkring barnets overgang fra børnehus til friskole, for skoleåret Der er blevet arbejdet med overgangssamarbejdet mellem hjem og vuggestue, fra vuggestue til børnehave og fra børnehave til skole. Der er gang i en kulturforandringsproces, hvor børnehusets og skolens værdigrundlag mødes og bliver fælles, for det hele børneliv i børnehuset og på Feldballe Friskole. INSTITUTIONENS EGEN BESKRIVELSE AF ET INKLUDEREDENE LÆRINGSMILJØ Vi forfølger børnenes spor/det de er optaget af. Vi lader dem spille ud og være medspillere. Fx dagens fotograf; finde forårstegn. Dagens fotograf på tur hvordan har den enkelte oplevet dagen/turen/aktiviteten. Vi lader børnene fortælle deres oplevelser af tur nedskriver deres ord. Vores pædagogiske praksis er en blanding af planlagte aktiviteter/temaer og spontanitet, så der er plads til at følge børnenes spor/idéer og påfund, eller det der rører sig i samfundet lokalt og nationalt. Fx kongelige begivenheder, fodbold VM, vejarbejde med kæmpe maskiner på Ebeltoftvej, aktiviteter på skolen fx optrædener, sidste skoledag Vi arbejder ud fra, at læring og udvikling sker i en vekslen mellem planlagte aktiviteter, spontant opståede situationer, leg, kreative aktiviteter og rutinesituationer i hverdagspraksis. Børns læring og udvikling sker både under de organiserede pædagogiske aktiviteter, i legen og gennem de daglige situationer, fx måden de bliver modtaget på, at tage tøj på, at få skiftet ble og spise frokost. Derfor er det vigtigt, at vi er bevidste om måden vi møder/ser/er sammen med børnene på og de rammer vi stiller op både for 9

10 de daglige rutiner og pædagogiske aktiviteter og leg. Vi tænker både i små og store grupper til aktiviteter og leg, vi tænker i, hvordan vi bruger institutionens rum, inde som ude, vi tænker på hvem af børnene der er gode for hinanden, vi tænker på børnenes kompetencer ift. at profilere det enkelte barn, vi tænker kemi mellem barn/voksen. Vi tænker og arbejder med RUMMELIGHED og plads til FORSKELLIGHED. Vi blander børn på tværs af alder, så store kan være gode rollemodeller for de små, hjælpe hinanden. Vi har også aldersopdelte grupper, så vi bedre kan målrette aktiviteten det aktuelle udviklingstrin. DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN HER OG NU Det er essentielt ifølge lederen, at det grundlæggende arbejde omkring den styrkede pædagogiske læreplan foregår i personalefælleskabet og at forældrerådet medinddrages. Der er lagt en plan for dette arbejde: Personalemøde: Gennemgang af den styrkede pædagogiske læreplan og plansen for arbejdet med den. Opdeling i mindre arbejdsgrupper og med arbejdsplan. Forældrerådsmøde: Inddragelse af forældreråd 1. runde Personalemøde: Første opsamling af arbejdsgrupper og opstart 2. runde. Forældrerådsmøde: 2. runde. Personalemøde: 2. opsamling fra arbejdsgrupper og afrunding. Leder sammenskriver og færdigredigerer det samlede materiale. Det hele lægges på hjemmesiden og tilgængeliggøres for offentligheden når det er klar til det. Evalueringen af selve de enkelte emneforløb foregår pt. ud fra SMTTE- modellen med områderne inklusion og børneperspektiv = SMITTEBE EVALUERINGSKULTUR SMITTEBE modellen bruges. 10

11 Børns trivsel og mestring evaluereres, på sigt, med Evalueringsark udarbejdet af Feldballe Friskole, der bliver tilpasset Feldballe Frie Børnehus. Evalueringsark er overgangspapir ligesom TOPI er det for de kommunale institutioner, blot med andre egne lokale parametre. Inspiration hentes fra emu.dk ligesom evalueringsredskaber hentes der. FORÆLDRESAMARBEJDE Forældrerådet er valgt på et forældremøde d. 21/ og består af 4 medlemmer og 2 suppleanter. Der afholdes forældremøde ca. hver anden måned sammen med daglig leder og en medarbejderrepræsentant. Pt. er forældrerådet i gang med at arbejde med forældre-engagement, ejerskab og visioner, med baggrund i forandringen fra kommunalt til frit børnehus. Dette arbejde vægtes her i starten højt, inden de påbegynder samarbejdet med personalet om den styrkede pædagogiske læreplan. Forældrerådet inddrages senere i udarbejdelse, evaluering og opfølgning. Der afholdes forældresamtale 2-3 måneder efter barnets opstart i vuggestuen. Herefter mindst 1 gang årligt. I børnehaven afholdes der ligeledes en opstartssamtale efter 3 måneder, herefter midtvejs og 1 afsluttende førskolesamtale for Tyvstartere. Herudover kan børnehuset og forældre ved særlige bekymringer/udfordringer få tid til ekstra samtale. Forældrenes og børnehusets samarbejde er omdrejningspunktet for Feldballe Frie Børnehus og Feldballe Friskoles virke. Der arbejdes med at inddrage forældrene, hvor det er muligt og hvor det er hensigtsmæssigt. Den daglige kommunikation vægtes højt, både i tid og nærvær, når børn afleveres og afhentes. Det er vigtigt for børnehuset at forældrene føler sig trygge. Har afleveringen været svær, får forældrene altid at vide, at de gerne må ringe og høre hvordan barnet har det. Børnehuset er til en hver tid åbent, så forældre kan deltage i hverdagslivet der. Forældre der har lyst til at komme i børnehuset og vise interessante ting eller lave aktiviteter gør det (hundehvalpe, kaninunger, pindsvin, kreative aktiviteter, mindre workshops ). Forældrene inddrages også til praktisk hjælp, som at bage boller, køre affald væk, småreparationer Børn fra børnehuset tager endvidere på besøg i hjem, hvor de bliver inviteret til det fx i haven, i stalden, på marken, i en privat skov, til en anledning Forældrene forpligter sig i den frie institution til at deltage i arbejdslørdage 2 gange årligt, hvor skole og børnehus vedligeholdes og opgraderes af forældrehænder. Forældre arrangerer fællesspisninger, afslutningsfesten og den traditionelle overnatning for de ældste børn Tyvstarterne før de begynder i tidlig SFO som Startere. 11

12 Forældrene inddrages og anmodes om samtykke ved tiltag, der vedrører deres børn. (Persondataforordningen) Forældre har mulighed for at bidrage i børnehusets forældrerådsarbejde og stille op til skolebestyrelsesvalg. Det gode og nære forældresamarbejde er vigtigt for Feldballe Frie Børnehus, for i samarbejde at kunne støtte op om barnets udvikling og hverdag. En af de ting, der er med til at etablere denne positive tillidsfulde kontakt, er opstartssamtalen efter 2-3 måneder. Og senere de efterfølgende samtaler. At børnehusets medarbejdere er åbne for ris, ros og spørgsmål. At der altid kan findes tid til en snak. At børnehusets medarbejdere er ærlige og positive, og kan tale om alt i forhold til barnet. Personalet skiftes til, at have åbne- og lukkevagter for at give forælderen mulighed for at møde personalet som har mest med barnet at gøre. Børnehuset kommunikerer på tavler i vuggestue og børnehave og udenfor ved husets indgang, hvor alle forældre kommer forbi. Feldballe Friskole og Børnehus har en facebookside hvor hverdagen i Børnehuset dokumenteres i billeder og historier. Hver måned udkommer HusNyt, hvor lederen udsender et tilbageblik over månedens gang og et fremtidsoverblik med datoer og informationer. Endvidere bruges G-mail system fælles med Friskolen. Forældremøder afholdes 2 gange årligt et stort samlet for hele børnehuset og mindst et, der er mere målrettet med sit indhold, for de aldersopdelte grupper og med plads til forældrerådets dagsorden. Samarbejde med PPR afholdes som kommunale institutioners samarbejde. Der er mulighed for tværfaglige møder om et barns trivsel og udvikling. Børnehuset kan formidle kontakten til socialfaglige rådgivere. ARBEJDET MED SYDDJURS KOMMUNES POLITIKKER Rambøll Sprogvurdering For de 3-årige gennemføres og der udarbejdes handleplaner. Sprogvurderinger anvendes i forældresamtaler. Et samarbejde med skolens læsevejleder er i gang om, at finde en form for de 5 årige, med fokus på at målrette den fælles indsats mellem børnehave, indskoling og forældre. 12

13 Rambøll TOPI Feldballe Friskole har et evalueringsark, hvor børnenes trivsel evalueres på en række parametre, differentieret for årgangene, men med fælles værdisæt som baggrund. Evalueringsarket tilpasses, så det kan anvendes til børnehusbørnene og bruges som overgangspapir ligesom TOPI, blot med andre parametre. Evalueringsmaterialet vil i dets udformning komme til at efterleve Feldballe Friskole og Børnehus værdisæt side om side med den styrkede pædagogiske læreplans mål. Overgange/ Klar til læring Evalueringsarket er en pendant til Klar til Læring. På tilsynsmødet henvistes til syddjurs.dk og Klar til læring materialet der, og opfordring til at bruge det. Evalueringsarket er et redskab til registrering af børns mestringsgrad på en række områder, som Feldballe Friskole finder essentielle for barnets skoleparathed. Evalueringsarket anvendes systematisk. ICDP Alle fastansatte har ICDP modul 1 afsluttet juni ICDP kursus opfølgning er aftalt med underviseren på modul 1. TILSYNETS ANBEFALEDE UDVIKLINGSFOKUS Feldballe Frie Børnehus er godt i gang med en kulturforandringsproces fra en kommunal institution til en privat institution. Det er essentielt for ledelsen, at alle involverede inddrages i denne proces. Som denne rapport viser, er dette sket siden overdragelsen i august 2017 og den videre proces er planlagt og formidlet til de involvererede. På tilsynsmødet talte vi om kvalitetsudvikling af det pædagogiske miljø, ud fra KIDS- vurderingen, der er dette tilsyns omdrejningspunkt - og nogle muligheder til forbedring af kvaliteten af det pædagogiske miljø. Ledelsen har allerede givet udsagn om forbedrende tiltag, der er undervejs i forlængelse af tilsynets anbefalinger. 13