En opgave om Næstved Kommunes fælles værdi og arbejdsgrundlag for arbejdet med de 0-18 årige

Transkript

1 En opgave om Næstved Kommunes fælles værdi og arbejdsgrundlag for arbejdet med de 0-18 årige Navn: Helle Amby Hansen Klasse: A05 Praktik: Øvelsespraktik Sted: Centerafdelingen ved Nøddeskovskolen Side 1

2 Indholdsfortegnelse Indledning Side 1 Problemformulering. Side 1 Metode. Side 1 Institutionsbeskrivelse. Side 2 Anvendte metoder på Centerafdelingen.. Side 3 Howard Gardner.. Side 4 Næstved Kommune. Side 4 De syv intelligenser. Side 4 Kort beskrivelse af Søren Side 6 Arbejdet med Sørens syv intelligenser. Side 6 Delkonklusion.. Side 7 Mindre pædagogisk forløb... Side 8 Konklusion Side 8 Handleforslag... Side 8 Side 2

3 Indledning I Næstved Kommune arbejdes der med et fælles værdi- og arbejdsgrundlag som alle børn fra 0 til 18 år i dagtilbud, SFO er og skoler er indbefattet af. Jeg synes derfor det kunne være spændende at undersøge, hvad Centerafdelingen ved Nøddeskovskolen gør for at leve op til dette grundlag. Som ny studerende satte jeg i starten ikke spørgsmålstegn ved de arbejdsmetoder som f.eks. benyttes i gymnastiktimerne. Da jeg læste om Næstved Kommunes fælles værdi- og arbejdsgrundlag var der mange ting fra det pædagogiske arbejde, som begyndte at give mening. Det var derfor en stærk motivation, der drev mig videre til at skrive om netop denne metode. Problemformulering Hvad gør Centerafdelingen ved Nøddeskovskolen for at indfri Næstved Kommunes fælles værdi- og arbejdsgrundlag for arbejdet med børn med særlige behov? Metode Som nævnt i min indledning og problemformulering arbejdes der på Centerafdelingen med Næstved Kommunes fælles værdi- og arbejdsgrundlag. Jeg har derfor inden jeg gik i gang med opgaven anskaffet mig denne pjece og sat mig ind i metoden. Det egentlige grundlag bygger på Howard Gardners syv intelligenser, og jeg har af den årsag læst om hans teorier. For at undersøge, hvordan der arbejdes med metoden på stedet vil jeg observere arbejdsgangen på én udvalgt dreng for på den måde at belyse, hvad der bliver gjort for at nå rundt om alle hans syv intelligenser. I et mindre pædagogisk forløb vil jeg selv arbejdede med denne dreng og forsøge at styrke én af hans syv intelligenser. Side 3

4 Institutionsbeskrivelse Centerafdelingen ved Nøddeskovskolen er en Amtskommunal foranstaltning, som drives af Næstved Kommune for Storstrøms Amt. På centerafdelingen forefindes både skole og SFO. Alle elever har et stærkt begrænset indlæringspotentiale. Der er pt. indskrevet 67 børn i skolen, hvor 29 af dem også benytter SFO en. På centerafdelingen spænder børnenes forskellighed meget bredt. Der er bl.a. børn med; - tale/sprog handicap - bevægehandicap - multihandicap (mange af disse er uden forstående sprog) - autismemediagnose Eleverne er delt op i mindre grupper, som tilgodeser hvert enkelt barns mulighed for at lære og udvikle sig bedst tænkeligt. Jeg arbejdede i skolen tre dage om ugen, mens jeg var tilknyttet SFO en hver dag. Jeg beskæftigede mig med de samme børn hver dag. To af skolebørnene benyttede dog ikke SFO en, men til gengæld kom der fire børn fra andre klasser ind i SFO en. Alt i alt var der otte børn i skoledelen, alle drenge, mens der i SFO en var ti børn, otte drenge og to piger. Min børnegruppe bestod af børn fra 7-14 år. De fleste havde ikke en egentlig diagnose, men det var børn med; - epelipsi - autismemediagnose - forskellige problematikker såsom: Motoriske problemer, mangel på sprogforståelse, sociale problemer, en meget udadrettede/aktiv adfærd, koncentrationsproblemer, indlæringsvanskeligheder og manglende empati. De fleste af børnene har ikke en egentlig diagnose, da det ikke har været muligt for lægerne at stille en sådant én. Børnenes indlæring er meget forskellig, nogle bedre end andres. De kan hurtigt glemme en praktisk besked eller glemme, at de lige er blevet skældt ud og derfor fortsætte den dårlige adfærd. Mange af børnene har også svært ved at forstå alt for lange og komplicerede sætninger, og man må derfor tale enkelt og forståeligt. Mange ord er man nødt til at vise visuelt, da deres sprogforståelse ikke er alderssvarende. Børnenes generelle intellektuel svarer højest til et børnehavebarn. Side 4

5 De fleste af børnene kører med specialbusser. De kommer ind kl. otte om morgenen og bliver hentet igen enten kl. halv fire eller halv fem om eftermiddagen. Enkelte af børnene, særligt de børn, der bor i Næstved, bliver dog bragt og hentet af deres forældre. Personalegruppen på centerafdelingen består af en leder, en souschef, lærere, pædagoger, medhjælpere, en fysioterapeut, en psykolog og en talepædagog. Kilder: Centerafdelingen. (En pjece med nyttige informationer til forældre m.m.) Virksomhedsplan for Nøddeskovskolen. Anvendte metoder på Centerafdelingen På baggrund af de mange forskellige børn, der befinder sig på Centerafdelingen, arbejdes der med flere pædagogiske metoder. For at udvikle de børn med talehandicap arbejdes der bl.a. med tegn til tale og pecs. Desuden bruges der metoder som TEACCH og adfærdsmodifikation. Tegn til tale og pecs er metoder til at styrke børnenes kommunikation. I min klasse har alle børnene et forholdsvis godt ordforråd og der arbejdes derfor kun med TEACCH og adfærdsmodifikation. TEACCH benyttes i de fleste tilfælde af autister, men de fleste hjerneskadede børn kan også have brug for denne pædagogiske metode. TEACCH benyttes via billeder og fotos. Hver morgen sættes der billeder op af dagens aktiviteter på hver af børnenes små opslagstavler. De har herved en overskuelig dag, hvor de ikke behøver at koncentrere sig om hvad der senere skal ske. Det giver barnet en følelse af gentagelse af rutiner, overskuelighed, tryghed og kontinuitet i hverdagen. Adfærdsmodifikation er et belønningssystem, hvor de ønskede færdigheder trænes. Denne træning tager udgangspunkt af gentagelse på gentagelse. Et eksempel kunne være, at alle børnene får til opgave at sidde stille på deres respektive stole i fem minutter. Overholder de dette får de hver en vingummi og man taler derfor om en positiv forstærkning. Et andet eksempel kunne være en dreng, der udviste en dårlig adfærd på legepladsen. Han ville herved f.eks. få fem minutter i skammekrogen. Dette kalder vi time-out. Et æggeur bliver stillet og barnet forstår signalet når uret ringer. I de fleste tilfælde er time-out for barnets egen skyld, da det virker beroligende, men det er også en metode til at vise barnet den rigtige adfærd. Kilder: Centerafdelingen. (En pjece med nyttige informationer til forældre m.m.) Side 5

6 Howard Gardner Howard Gardner, født 1943, er amerikansk psykolog og professor i pædagogik ved Harvard Graduate School of Education. Gardner udgav i 1983 sit hovedværk; Frames Of Mind. Denne bog ændrende mange folks fortolkning af den menneskelige intelligens. Gardner brød nemlig med den gamle forestilling om, at mennesket kun har én intelligens. I Frames Of Mind introducerede Gardner en teori der sagde, at alle mennesker har en multi-intelligens opdelt i syv kategorier. Denne teori blev i første omgang brugt i hundredvis af amerikanske skoler, men senere hen har den formeret sig og mange skoler/institutioner i Danmark bruger teorien den dag i dag. Kilder: Den nye psykologihåndbog Psykologisk pædagogisk ordbog Næstved Kommune Næstved Kommune er bare én af de mange kommuner, der har taget Howard Gardners teori til sig. Alle offentlige institutioner i Næstved Kommune er forpligtet til at arbejde ud fra det fælles værdi- og arbejdsgrundlag som bygger på Howard Gardners teori om de syv intelligenser. I kommunens børne- og unge politik står der bl.a. at medarbejderne skal skabe grundlag for lærings- og udviklingsmuligheder, så børn og unge kan blive til hele mennesker. I Næstved Kommune arbejdes der med at alle børn og unge er forskellige. Herved menes at alle børn og unge har deres egen læringskanaler, og at alle pædagogiske medarbejdere må arbejde med det hele menneske forstået som alle sanser og udviklingsområder. I Næstved Kommune kalder man disse udviklingsområder for: Det sproglige, det logiskmatematiske, det kropslige, det visuelle-rummelige, det musiske, det sociale og det personlige indre. Kilder: Fælles værdi- og arbejdsgrundlag (En pjece udgivet af Næstved kommune) De syv intelligenser Gardner fremskaffede en metode til at kortlægge menneskets brede vifte af evner, ved at operere med syv kategorier, som han vælger at kalde intelligenser. De syv intelligenser kalder han for: Sproglige intelligens, logisk-matematisk intelligens, krops-kinæstetisk intelligens, spatial intelligens, musikalsk intelligens, interpersonel intelligens og intrapersonel intelligens. Jeg vil lave en redegørelse for hver af de syv intelligenser. Side 6

7 Sproglig intelligens: Evnen til at bruge både ord og sprog effektivt samtidigt med hurtig at forstå andre sprog og udtrykke sig retorisk og poetisk. Forfattere, journalister og sælgere er bl.a. nogle af dem der specialiserer sig i denne intelligens. Logisk-matematisk intelligens: Evnen til at bruge tal effektivt, til at tænke logisk og til at se og genkende mønstre. Videnskabsfolk har en god logisk-matematisk intelligens, da de ræsonnerer, tænker i tal og leder efter mønstre og forbindelser. Krops-kinæstetisk intelligens: Evnen til at bruge hele kroppen, eller dele af den, til at løse problemer, lave noget eller skabe noget samt være i stand til at opleve verden fysisk og sanseligt. Mange atleter tilhører selvfølgelig denne kategori, men også skuespillere, håndværkere og kirurger har brug for deres krops-kinæstetiske intelligens. Spatial intelligens (det visuelle rummelige): Evnen til at orienterer sig i både åbne og lukkede rum samt gengive figurer i andre farver og former. Guider, skulptører, og arkitekter besidder denne intelligens. Musikalsk intelligens: Evnen til at tænke musikalsk, høre mønstre og kompositioner. Man er god til at skelne musiknumre, synge eller spille på instrumenter. Musikere hører naturligvis under denne kategori, mens musikelskere og musikanmeldere dog også sagtens kan besidde en stor musikalsk intelligens. Interpersonel intelligens (det sociale): Evnen til at forstå andre mennesker. Herunder at opfatte sindsstemninger og følelser. Man har et godt selvværd og man kan aktivt indgå i fællesskaber. Den enkelte påtager sig et naturligt ansvar for egne handlinger og medansvar overfor hele fællesskabet. Intrapersonel intelligens (det indre personlige): Evnen til at forstå sig selv samt besidde en god selvdisciplin og selvværd. Man må have kendskab til egne holdninger og følelser. Udviklingen af det intrapersonelle er en væsentlig forudsætning for en optimal udvikling af de andre intelligenser. Kilder: Mange intelligenser i klasseværelset. De mange intelligensers pædagogik Side 7

8 Kort beskrivelse af Søren Gennem mit arbejde med opgaven har jeg observeret en dreng, som jeg arbejder med hver dag. For at beskytte drengens identitet har jeg ændret hans navn og kalder ham derved for Søren. Søren er ni år gammel. Han er født i Næstved og bor der med sine forældre og ældre bror. Søren er født med klumpfødder i fyrretyvende uge efter en normal graviditet. Han var normalvægtig ved fødslen og viste ingen tegn på iltmangel. Udadtil ligner han en helt normal dreng. Søren er altid i godt humør og ser positivt på de fleste ting. Han har ikke fået sat en egentlig diagnose, men betegnes som lettere mentalt retarderet. Søren har problemer med at holde koncentrationen. Han har en lille hukommelsesspændevidde og sprogforståelsesproblemer. Sørens udvikling anslås til at ligge mellem to et halv til fem år. Arbejdet med Sørens syv intelligenser Sproglig intelligens: Søren går til talepædagog én gang om ugen. Her lærer han at udtale ord tydeligt bl.a. ved hjælp af billedlotteri. Derudover bruger Søren også sproget i alt andet han laver på skolen og i SFO en. Begge steder bliver der sat ord på rigtig mange ting og her lærer han også nye ord efterhånden som han bliver introduceret for noget nyt. Logisk-matematisk intelligens: Søren har matematik på skoleskemaet én gang ugentligt. Her øver han tallene 1-9. Han fortæller hvad tallene hedder og skriver dem selv ved først at skrive ovenpå de allerede skrevne tal. Derudover øver Søren sig også i plus opgaver. Han tæller fx fire æbler i et felt og tre æbler i en andet felt og lægger dem derefter sammen. Krops-kinæstetisk intelligens: Denne intelligens er højt repræsenteret på Sørens daglige skema. I skolen har han idræt, drama og cykling en gang om ugen. I SFO en er han også tit med en voksen på cykeltur eller med resten af børnene i gymnastikhallen. Derudover er han hver dag på legepladsen, hvor han bl.a. cykler og spiller fodbold. Spatial intelligens (det visuelle rummelige): Søren har natur/teknik en gang om ugen i skolen. Her foregår meget af tiden udenfor. Der bliver f.eks. samlet blomster og blade ind, for bagefter at studere deres navne og her bliver der især talt om blomsternes farver. I SFO en bliver der tit spillet billedlotteri, hvor Søren øver sig i at huske farver og figurer. Side 8

9 Musikalsk intelligens: Søren er både vant til musik i skolen og SFO en. Hver fredag efter frokost har han musik i skolen sammen med det meste af Centerskolen. Her bliver der sunget sange og der bliver klappet til rytmer. I SFO en er der også musik en gang ugentligt. Det er igen sammen med resten af Centerskolen. Her bliver der sunget, danset, øvet rim/remser m.m. Interpersonel intelligens (det sociale): Idet Søren omgås af op til ni andre børn er han tvunget til at indgå i fællesskaber. I skolen deltager han med mindst et andet barn i de forskellige fag og i SFO en leger han ofte med andre børn både indenfor og på legepladsen. Intrapersonel intelligens (det indre personlige): I skolen starter Søren hver dag med en række opgaver han skal løse helt selvstændigt. Her er han tvunget til selv at lave tingene og dermed til at tænke selvstændigt. Derudover har han i skolen klassenstime en gang om ugen. Her opfordres han til at komme med nye idéer og derved tænke over hvilke ændringer han ønsker. I SFO en bliver Søren spurgt om, hvad han har lyst til at lege med, og han må derfor ligeledes selv tænke. Delkonklusion Søren er som alle andre mennesker bedre til nogen ting end andre og der er derved også ting han sætter højere pris på end andre. Han er f.eks. ikke særlig glad for at sidde stille på en stol og regne matematikopgaver. Søren holder mest af at bruge sin krop, så når han dyrker idræt eller bare får lov til at løbe omkring på legepladsen, er han virkeligt i sit rette element. Søren kan ofte være meget urolig fordi han føler sig rastløs. Det kan især være når han længe har siddet stille og koncentreret sig. Her er det meget vigtigt for Søren at få brugt sin krop for på den måde, at gøre ham rolig. Jeg føler, at Søren sagtens kan indgå i fællesskaber, og han kan godt lide at lege med andre. Han har dog en ringe forståelse for andre mennesker og det kan derfor godt føre til konflikter i hans samspil med andre børn. Søren har haft perioder, hvor han slog de andre børn når der opstod konflikter. Nu opfordres Søren til at kontakte en voksen hvis problemet opstår og det er han rigtig god til. Side 9

10 Mindre pædagogisk forløb Jeg oplever ofte Søren bruge sin krops-kinæstetiske intelligens i form af leg på legepladsen eller sport i det hele taget. Det er da også Sørens stærkeste side, og jeg havde derfor lyst til at styrke en af hans svagere intelligenser såsom den sproglige intelligens og den interpersonelle intelligens. Søren og jeg arbejdede derfor med et sprogligt og et socialtforløb. Det første forløb, det sproglige, var et forløb jeg valgte. Søren og jeg satte os ned og malede. Her talte vi om mange ting, bl.a. om hvordan dagen var gået, og hvad der senere skulle ske. Vi talte også om mange andre ting, vigtigst for mig var det bare at holde en samtale i gang. I det andet forløb var mit krav at forløbet skulle være socialt, og jeg opfordrede derfor Søren til selv at vælge, hvad vi skulle lege med. Søren valgte biler og vi satte os derfor ned på gulvet og legede sammen. Vi talte meget sammen under legen, og jeg fastholdte Søren i at lege med mig, og ikke tale og lege med sig selv. Søren var glad for begge forløb og jeg fik opfyldt mine intentioner om at styrke hans sproglige og interpersonelle intelligens. Konklusion Gennem mit arbejde på Centerafdelingen har jeg arbejdet med mange forskellige børn med særlige behov. Mest har jeg dog arbejdet med Søren, da han har været fokus i min opgave. Jeg valgte kun at skrive om Søren for på den måde at være sikker på at nå rundt om alle hans syv intelligenser. Sørens skoleskema er indbefattet af alle Howard Gartners syv intelligenser og i SFO en arbejdes der også meget bredt med Søren for at styrke alle hans kompetencer. Gennem mit arbejde på Centerafdelingen har jeg været til en del stue-, personale- og afdelingsmøder. Her har jeg oplevet, at personalet løbende taler om Næstved Kommunes fælles værdi- og arbejdsgrundlag og særligt på stuemøderne bliver der talt om hvordan der pt. arbejdes med børnenes syv intelligenser. Jeg nåede hele vejen rundt om Sørens syv intelligenser og jeg må konkludere, at Centerafdelingen ved Nøddeskovskolen arbejder meget målrettet for at indfri Næstved Kommunes fælles værdi- og arbejdsgrundlag for arbejdet med børn med særlige behov. Handleforslag Søren har ofte problemer med at indgå konstruktivt i fællesskaber med de andre børn. Jeg kunne derfor godt ønske for Søren, at han blev tvunget til at lege mere med de andre børn bl.a. i form af nogle fastsatte sociale lege, for på den måde at styrke hans interpersonelle intelligens. Side 10

11 Bilag Reformeret version Til forældre; Jeg skal skrive en mindre opgave om min praktik, og herunder har jeg valgt at arbejde med. Opgaven kommer til at handle om Næstveds fælles værdi- og arbejdsgrundlag for arbejdet med børn med særlige behov. Denne metode bygger i korte træk på at komme rundt om det hele menneske. Der arbejdes med en teoretiker ved navn Howard Gardner. Hans teori bygger på syv intelligenser, og disse intelligenser skal alle institutioner i Næstved Kommune arbejde med. Jeg vil derfor observere, hvad centerafdelingen gør for at nå rundt om alle intelligenser. Derudover vil jeg selv, i et forløb med, prøve at styrke nogen af hans kompetencer. Igennem hele min opgave vil jeg anonymisere og derved f.eks. kalde ham for Søren, så ingen ved hvem observationen omhandler. For at kunne observere og skrive om vil jeg derfor meget gerne have jeres underskrift. Med venlig hilsen Helle. Side 11

12 Litteraturliste Andersen, Linda et al. (2002): Sammenligninger af TEACCH og anvendt adfærdsanalyse (ABA). Lokaliseret d på: Armstrong, Thomas (2002): Mange intelligenser i klasseværelset. Adlandia. 171 sider. Brørup, Mogens (red.) (2001): Den nye psykologihåndbog. 2.udg. Gyldendals Bogklubber. Side Centerafdelingen. (En pjece med nyttige informationer til forældre m.m.) Fælles Værdi- og arbejdsgrundlag. For arbejdet med de 0-18 årige. (En pjece udgivet af Næstved Kommune. Børne og kulturforvaltningen 2004) Side 1-24 Gardner, Howard (1998): De mange intelligensers pædagogik. Gyldendal Undervisning. Side Hansen, Mogens (red.) (2003): Psykologisk pædagogisk ordbog. 14 udg. Gyldendal. Side 156. Haracopos, Demetrious. ABA kontra TEACCH - om muligheder og begrænsninger ved ABA. Lokaliseret d på: Virksomhedsplan for Nøddeskovskolen. Lokaliseret d på: Wagner, Preben et al. (1991): Adfærdsmodifikation. 2. udg. E.I.B.A. 200 sider. Side 12