KL-projekt, En helhedsorienteret ungeindsats - indledende forståelsesramme

Transkript

1 Job og Arbejdsmarked Notat Til: Udvalget for Beskæftigelse, Erhverv og Turisme samt Udvalget for Familie og Børn Sagsnr.: 2009/14568 Dato: Sag: Sagsbehandler: KL-projekt, En helhedsorienteret ungeindsats - indledende forståelsesramme Martin Kristensen Arbejdsmarkedskonsulent Udvalget for Beskæftigelse, Erhverv og Turisme og Udvalget for Familie og Børn besluttede på møderne i september 2010 at Halsnæs Kommune deltager i KL s projekt En helhedsorienteret ungeindsats. I notatet præsenteres den indledende forståelsesramme som forberedelse til det politiske seminar i Kommunernes Landsforening den 10. og 11. marts Dokumentet skal således ses som de første fornemmelser for de problematikker som projektet skal arbejde med. Senere på året leverer Kommunernes Landsforening en såkaldt nulpunktsanalyse som, kombineret med debatterne på det politiske seminar i marts, vil danne grundlag for en mere konkret drøftelse af indholdet i ungehandleplanen. Disse drøftelser vil senere munde ud i et dokument som præsenterer de vedtagne mål og indsatser. Projektet søger at styrke den helhedsorienterede ungeindsats i kommunerne, så de unge oplever en mere sammenhængende indsats, der hjælper dem trygt gennem ungdomslivet og ind i voksentilværelsen. Det overordnede mål er, at flere unge får forudsætningerne for at blive selvforsørgende, demokratisk deltagende samfundsborgere. Projektet har følgende tre delmål: Flere unge skal have en ungdomsuddannelse. Færre unge skal være på offentlig forsørgelse. Færre unge under 30 år skal tilkendes førtidspension. I det følgende præsenteres en foreløbig afgrænsning af målgruppen, en karakteristik af den del af målgruppen, der kan betegnes som sårbare unge, en beskrivelse af datagrundlaget samt en række foreløbige og ikke-udtømmende forslag til temaer i ungehandleplanen. 1. Foreløbig afgrænsning af målgruppen I Halsnæs Kommune kan det være relevant at brede ungehandleplanens målgruppe lidt ud, så den omfatter de unge fra lidt før de skal vælge ungdomsuddannelse til et stykke tid efter de unge normalt har valgt ungdomsuddannelse. Det kan allerede ved overgangen mellem 6. og 7. klasse være relevant at stille skarpt på, hvordan vi mest effektivt støtter den unge i at

2 vælge et liv med selvforsørgelse og uddannelse efter folkeskolen. På det arbejdsmarkedspolitiske område er man ifølge lovgivningen unge indtil det fyldte 25. år. I Halsnæs Kommune er det imidlertid besluttet, at den beskæftigelsesrettede ungeindsats omfatter borgere helt op til de fylder 30 år., hvorfor det giver mening at lade det være ungehandleplanen øvre aldersgrænse. 2. Kvalitativt datagrundlag 2.1 Karakteristik af målgruppen sårbare unge Mange af de unge i Halsnæs Kommune klarer sig igennem skole- og ungdomslivet inden for de traditionelle rammer og systemer. I forlængelse af projektets delmål er det imidlertid gruppen af sårbare unge der påkalder sig mest fokus. Hvordan får vi flere i uddannelse og færre på offentlig forsørgelse? Der er en række forhold, der påvirker hvor mange af kommunens unge der gennemfører en ungdomsuddannelse. En erfaringsbaserede brainstorm peger på følgende karakteristik af de sårbare unge: Intellektuelle udfordringer. Oplevelsen af at kravene i undervisningen er for høje i forhold til den enkelte unges evner. Fysiologiske udfordringer. Ordblinde eller funktionelle analfabeter. Frygt for nye nederlag. Oplevelsen af mange nederlag igennem skoletiden og hvilket for den unge til at søge at undgå nye nederlag på uddannelsesinstitutioner efter folkeskolen. Svag uddannelseskultur. En stor andel af kommunens unge er præget af forældrenes holdning til uddannelse, som for nogle år siden ikke var ligeså efterspurgt som på det aktuelle og fremtidige arbejdsmarked. Manglende ressourcer i hjemmet og vanskelige familieforhold. Overgangsproblematikker. Risiko for frafald ved skift af lærere, skole og/eller skolekammerater. Generelle teenageproblematikker for eksempel mangel på søvn, intet eller for lidt morgenmad, dårlig trivsel, euforiserende midler. Unge mødre. Kastebold i systemet. Oplevelsen af ikke at blive hørt, oplevelsen af manglende kontakt til et begrænset antal voksne i det offentlige. Negativ italesættelse af unge med særlige udfordringer. Kulturelle forhold er vigtige i forholdet mellem forældre og børn, men også afgørende mellem fagprofessionelle og børn samt deres kammerater. Unge med ondt i livet. Side 2 af 12

3 2.2 Kompetenceløft for ledige ufaglærte i Halsnæs Kommune - Identifikation af barrierer og muligheder Karakteristikken styrkes af det brugerdrevne innovationsprojekt der er gennemført under Projekt Udvikling med Udsigt som etablerede en erhvervsskole i Hundested. Her blev 26 unge interviewet om hvad det var der gjorde, at de ikke kom i gang med en ungdomsuddannelse før de gjorde. Citaterne i det følgende er fra det vedlagte bilag Kompetenceløft for ledige ufaglærte i Halsnæs Kommune - Identifikation af barrierer og muligheder. Interviewene identificerede tre kernepunkter blandt respondenterne: Udækkede basale behov (se bilagets side 14-16) For mange af respondenternes vedkommende har barndommen været præget af forskellige former for svigt af forældre, der ikke har haft styr på deres eget liv, og derfor heller ikke har kunnet give deres børn de fornødne rammer. Derfor har respondenterne ikke fået dækket deres basale menneskelige behov for sikkerhed, tryghed, stabilitet og omsorg. Og det kæmper de stadig med. Min mors kæreste forsøgte at voldtage mig da jeg var 10 år, og jeg forsøgte at begå selvmord da jeg var 11 år Den bedste jul var da jeg var 13 år. Det var første gang, jeg fik gaver juleaften. Det havde jeg aldrig nogensinde prøvet. Indlæringsvanskeligheder (se bilagets side 25-26) En del af respondenterne nævner, at de lider af hukommelsessvigt og koncentrationsbesvær og det er måske blandt andet en af konsekvenserne af den permanente stresstilstand, de har været i og for nogles vedkommende stadig befinder sig i. Nogle af respondenterne prøver også bevidst at fortrænge ubehagelige ting ved at forsøge at glemme dem. Jeg har altid følt, at jeg ikke kunne finde ud af det. Hele skoleforløbet. Der var ikke noget, jeg var god til, eller kunne lide. Jeg hadede at gå i skole. Der var ikke noget værre. Jeg sad og ventede på at få fri. Jeg husker ikke så godt mere. Jeg kan læse en busplan, lukke den sammen, så går der to minutter, så kan jeg ikke huske, hvornår den går. Svage dialogiske kompetencer (se bilagets side 33-35) Et gennemgående træk i respondenternes familier er, at forældrene er lavt uddannede eller ufaglærte. Desuden er der en del førtidspensionister blandt forældrene. Skolegang, Side 3 af 12

4 uddannelse og/eller fritidsinteresser såsom sport og musik har ikke været temaer, der blev drøftet særlig ofte eller tilskyndet til i de fleste af hjemmene, hvor dagligdagen har været fyldt op af mere kortsigtede problemstillinger. Da jeg var 17 blev jeg uvenner med min far. Jeg ved ikke helt hvorfor, men han bad mig bare om at flytte. Så det gjorde jeg. Jeg tror ikke på, at nogen fra kommunen kan hjælpe mig. De har jo aldrig hjulpet mig før, så hvorfor skulle de gøre det nu? 3. Kvantitativt datagrundlag 3.1 Hvad er de 18-årige i gang med? Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) har adgang til data om hvad alle unge fra en bestemt årgang er i gang med. Datagrundlaget er under udvidelse og nedenstående tabel 1 viser hvad Halsnæs Kommunes 18-årige var i gang med i september De fleste unge er i gang med at uddanne sig og det er derfor relevant at kigge nærmere på frafaldsfrekvenserne da en del unge ikke gennemfører de uddannelser de starter på. De data har det imidlertid ikke været muligt at fremskaffe til dette notat. Tabel 1. Halsnæs Kommune, status for 18-årige pr. 4. februar 2011 (kilde: Ungdommens Uddannelsesvejledning). Note: en del af de afsluttede forløb på Erhvervsuddannelserne er kun grundforløbet og altså ikke en hel ungdomsuddannelse. Manglende data Afbrudt Afsluttet I gang Tilmeldt Total skoleår 1 1 Andre ungdomsuddannelser Erhvervsuddannelser Forberedende og udviklende aktiviteter Grundskolen Gymnasiale uddannelser Midlertidige aktiviteter Manglende data 2 Total Side 4 af 12

5 3.2 KL s Nulpunktsanalyse Som en del af samarbejdet med Kommunernes Landsforening udarbejdes en nulpunktsanalyse der viser niveauerne for projektets delmål. Tanken er, at Halsnæs Kommune på den måde har mulighed for tæt at følge effekterne af de iværksatte indsatser. På nuværende tidspunkt kan datagrundlaget for delmålene ud over ovenstående statistik beskrives ved hjælp af tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsen (jobindsats.dk) og Undervisningsministeriet. Delmål 1. Flere unge skal have en ungdomsuddannelse. Den største udfordring i forhold til at måle hvor stor en andel af en kommunes borgere der har en ungdomsuddannelse, er at Danmarks unge flytter på tværs af kommunegrænserne. Det fremgår af nedenstående profilfigur 1 at 60,3 procent af en årgang unge i Halsnæs Kommune havde en ungdomsuddannelse fem år efter 9. klasse i 2008 (den største grønne cirkel i midten). En del unge afslutter imidlertid en ungdomsuddannelse senere end fem år efter 9. klasse. Profilfigur 2 er derfor mere interessant i forhold til at se på gennemførsel af ungdomsuddannelse. Den viser andelen af borgere med en ungdomsuddannelse 25 år efter 9. klasse er højere nemlig76,5 procent. Side 5 af 12

6 Profilfigur 1. Uddannelsesniveau i Halsnæs Kommune 5 år efter 9. klasse. De to profilfigurer er interessante og viser vigtige overførsler mellem forskellige dele af uddannelsessystemet. De skal dog tages med forbehold, når de som her er lavet for en enkelt kommune. Problemet består i, at der udelukkende måles på de personer, der er bosat i kommunen. Undersøgelserne følger altså ikke den unikke unge (CPR-nummer) fra vedkommende forlader 9. klasse og livet igennem. Tallene er et øjebliksbillede på hvor mange borgere i den relevante aldersgruppe, der har et givent uddannelsesniveau. Det er et problem da cirka halvdelen af de unge forlader Halsnæs kommune når de er mellem 16 og 23 år, blandt andet for at få en uddannelse. Side 6 af 12

7 Profilfigur 2. Uddannelsesniveauer i Halsnæs Kommune 25 år efter 9. klasse (kilde: Undervisningsministeriet). Figur 1. Folketal i Halsnæs Kommune (kilde: Danmarks Statistik). En indikator på denne fraflytning ses i nedenstående figur 3, hvor der i 2010 var cirka 408 unge på 16 år, men kun små 200 unge på 23 år. Årgangenes variation i antal personer skyldes i begrænset udstrækning forskelle i årgangenes størrelser. Størstedelen skyldes sandsynligvis, at de unge fraflytter Halsnæs Kommune for at uddanne sig eller arbejde uden for kommunen. Udflytningstendensen betyder, at når der måles på uddannelsesniveau 5 år efter 9. klasse vil andelen af borgere uden en ungdomsuddannelse være højere i kommuner som Halsnæs, der ikke har samme uddannelsestilbud, som for eksempel de større uddannelsesbyer. Omvendt vil det relative uddannelsesniveau i uddannelsesbyerne være højere fordi mange unge fra landkommunerne studerer og arbejder her. Selv efter 25 år kan det være at den del af de oprindelige unge halsnæsborgere der gennemførte lange uddannelser ikke er vendt tilbage til kommunen, men i stedet har valgt at bosætte sig andre steder i landet hvor der er bedre jobmuligheder for højtuddannet arbejdskraft. Omvendt inkluderer statistikken også her borgere som er vokset op i andre kommuner og først senere er flyttet til Halsnæs Kommune. Side 7 af 12

8 Figur 3. Befolkningssammensætningen i Halsnæs Kommune. Konklusionen er at det ikke er muligt at danne sig et fuldstændigt billede af hvordan det på langt sigt går med Halsnæs Kommunes unge i forhold til uddannelsesniveauer. Det er altså ikke muligt statistisk at følge den enkelte Halsnæsborger fra vedkommende forlader 9. klasse og eksempelvis fem eller 25 år frem. De to ovenstående profilfigurer er derfor interessante, men giver mest mening når de bruges til at illustrere udviklinger på landsbasis, hvor problemet med flytninger ud og ind af det undersøgte geografiske område er langt mindre, på trods af at der også her er fejlkilder, idet der også er bevægelser ind og ud af Danmark. Hvis KL-ungepartnerskabet resulterer i at flere unge i Halsnæs Kommune i fremtiden gennemfører en ungdomsuddannelse kunne man forestille sig at det kom til udtryk ved at antallet af 23-årige blev endnu lavere end i figur 3. Årsagen er at en del af de ekstra unge sandsynligvis ville fraflytte kommunen for at tage deres ungdoms- og eventuelle efterfølgende uddannelser uden for kommunen med mindre strategien bliver at tiltrække flere ungdomsuddannelser til området. Delmål 2. Færre unge skal være på offentlig forsørgelse. Af nedenstående tabel 2 ses det at en større andel af unge er på sociale ydelser i Halsnæs Kommune end i landet som helhed. Andelen af unge på kontanthjælp var i Halsnæs Kommune Side 8 af 12

9 6,9 procent i forhold til landsgennemsnittet på 4,5 procent. Tilsvarende gør sig gældende for unge på arbejdsløshedsdagpenge. Delmål 3. Færre unge under 30 år skal tilkendes førtidspension. Halsnæs Kommune har relativt flere unge på førtidspension end landsgennemsnittet. Tabel 2. Andel af unge (16-29 år) på sociale ydelser, gennemsnitlig antal fuldtidspersoner i perioden januar november/december 2010 (kilde: Jobindsats.dk og Danmarks Statistik). Halsnæs Kommune Hele landet Social ydelse Antal personer Andel af alle unge (3.686 personer) Antal personer Andel af alle unge ( personer) Kontanthjælp 254 6,9 % ,5 % Arbejdsløshedsdagpenge 110 3,0 % ,7 % Førtidspension 61 1,7 % ,1 % I alt på de tre ydelser ,5 % ,4 % 3.3 Analyse af årige uden igangværende uddannelse Rambøll har i samarbejde med Arbejdsmarkedsstyrelsen netop offentliggjort resultaterne af en række analyser af årige i Østdanmark, som ikke er i gang med en uddannelse. Formålet er at give viden om målgruppen, som kan understøtte jobcentres og Ungdommens Uddannelsesvejledningscentres tilrettelæggelse af indsatsen for målgruppen med henblik på forebygge, at de unge møder op i jobcentret og søger kontanthjælp, når de fylder 18 år. Definition af unge uden uddannelse Unge uden uddannelse omfatter i denne rapport unge, som ikke er i gang med eller som er tilmeldt eller har afsluttet en ungdomsuddannelse, kompetencegivende eller videregående uddannelse. En ungdomsuddannelse kan bestå af almengymnasiale, erhvervsgymnasiale og erhvervsfaglige uddannelser. SAMMENFATNING af Rambøll rapporten: 50 pct. af årige uden igangværende uddannelse overgår til kontanthjælp, når de bliver 18 år årige, som ikke kommer i gang med en uddannelse efter grundskolen, har stor sandsynlighed for at overgå til kontanthjælp som 18-årige. Et tilbageblik på tre år viser, at 50 pct. af de daværende årige, som ikke var i gang med uddannelse, overgik til kontanthjælp i deres 18. år. De unge, som overgår til kontanthjælp, forbliver på ydelsen i en Side 9 af 12

10 relativ lang periode. Hver tredje af de unge, som får kontanthjælp som 18-årig, får ydelsen i mere end et halvt år. Store regionale og kommunale forskelle Der er regionale og kommunale forskelle, hvad angår andelen som overgår til kontanthjælp. I Region Sjælland er der flere årige uden igangværende uddannelse, som får kontanthjælp som 18-årig (55 pct.) end i Region Hovedstaden (47 pct.). Det kan til dels skyldes forskelle i uddannelsesmuligheder og forskelle i de unges karakteristika. På tværs af kommunerne varierer andelen fra 23 pct. som ender på kontanthjælp (i Hørsholm) til 63 pct. i Vordingborg. En række udkantskommunerne har særligt store udfordringer med andele mellem pct. af de unge uden uddannelse, som overgår til kontanthjælp, mens der i de nordsjællandske kommuner er færre unge uden igangværende uddannelse, som kommer på kontanthjælp. I Halsnæs Kommune er 66% af de unge uden uddannelse overgået til kontanthjælp. Nogle unge har særlig stor risiko for at blive ledige som 18-årig Nogle unge har større sandsynlighed for at overgå til kontanthjælp som 18-årig end andre. Det drejer sig om unge med følgende karakteristika: Unge mænd (større risiko for at overgå til kontanthjælp end unge kvinder) Unge med ikke-vestlig baggrund (større risiko end etniske danskere) Unge som har lavere karakterer i grundskolen end gennemsnittet Unge som er flyttet hjemmefra som årige Unge som bor hos enlige forældre (i modsætning til unge, hvis forældre er gift og bor sammen) Unge, hvis forældre modtager offentlig forsørgelse, herunder særligt modtagere af førtidspension og kontanthjælp Unge, hvis forældre ikke har en videregående uddannelse En kombination af ovenstående karakteristika øger sandsynligheden for at overgå til kontanthjælp som 18-årig yderligere. Kommunen vil have kendskab til en række af de unge i risikozonen og dermed mulighed for at iværksætte tidlig screening og tidlig indsats. 8 pct. af de unge årige er ikke i gang med en uddannelse 8 pct. af alle årige i Østdanmark var ikke i gang med uddannelse i januar Det svarer til unge. Andelen har ændret sig en smule over årene. I 2010 var andelen på 8 pct., hvilket er ca. 1 procentpoint lavere end de forudgående år. Af gruppen uden igangværende uddannelse var kun en meget begrænset andel (ca. 3 pct.) i job. De resterende er som udgangspunkt omfattet af lovens bestemmelser vedrørende en aktiv indsats overfor årige, såfremt de ikke er i gang med anden aktivitet (jf. Bekendtgørelse om pligt til uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet, BEK nr. 872 af 07/07/2010). En stor del af de unge årige i januar 2010 har karakteristika, som gør, at de må vurderes at være i risiko for at overgå til offentlig forsørgelse, når de fylder 18 år, såfremt der ikke sættes ind med en ekstra indsats. I Halsnæs Kommune var 8,8 procent af de årige ikke i gang med en uddannelse i januar Det svarer til 97 unge. Side 10 af 12

11 4. Indsatser På baggrund af målgruppens udfordringer kunne foreløbige ikke-udtømmende forslag til temaer i ungehandleplanen være: Fokus på overgange Der er rigtig mange horisontale såvel som vertikale overgange i den unges liv. Overgange i skolen (skift i skoletrin, lærerskift etc.), overgange fra skole til SFO, overgang fra skole til uddannelse eller arbejdsmarked, overgang fra ung til voksen (eks. overdragelse af familiesag til arbejdsmarkedssag). Der er i ungehandleplanen brug for at sætte fokus på, hvordan vi håndterer disse overgange internt og i samarbejdet med eksterne samarbejdspartnere. Der er brug for at sætte fokus på de strukturelle, videns- og datamæssige udfordringer. Begrænsning af frafald De fleste unge starter på et tidspunkt på en ungdomsuddannelse men det er ikke alle der gennemfører. Det er derfor interessant at undersøge mulighederne for at mindske frafaldet fra uddannelserne. Der er mange redskaber til at støtte og vejlede unge, for eksempel lektiecafeer, SMS-løsninger og mere udbredt kendskab til hvad der forventes på den enkelte ungdomsuddannelse. Mentorordninger Der er en lang række mentorordninger til rådighed i de eksisterende systemer. Projektet skal skabe overblik over de eksisterende mentorordninger samt at vidensdele så alle aktører kender mulighederne. Projektgruppen har i den sammenhæng drøftet behovet for at se på mulighederne for at lave 360 o indsats omkring de svage unge og en eventuel videreudvikling af Den røde tråd som den kendes fra børneområdet. Fokus er på den tidlige indsats for hvem, hvornår og hvordan? Mulighederne for at etablere en form for sociale mentorer har været drøftet. Der kan i den sammenhæng hentes inspiration fra for eksempel Middelfart Kommune. Tværgående kommunikation og vidensdeling Der er et udbredt behov for vidensdeling, om hvilke muligheder der allerede eksisterer i forhold til de unge, hvordan de kan aktiveres af de relevante fagprofessionelle og hvem er egentlig relevante samarbejdspartnere i forhold til målgruppen. Det er projektgruppens umiddelbare fornemmelse, at vi har mange fagligt solide og relevante fragmenter i ungeindsatsen, men ikke et samlet overblik, der sætter os i stand til at udnytte mulighederne optimalt. Der skal skabes overblik over eksisterende redskaber, indsatser, relevante samarbejdspartnere samt andre projekter af betydning for arbejdet med målgruppen. Det kan overvejes at etablere et Unge-forum med regelmæssig mødefrekvens med henblik på vidensdeling. Det kan også overvejes om der skal laves en egentlig kommunikationsstrategi på ungeområdet. Eksempelvis ligger den viden der er relevant for den unge og for den fagprofessionelle vidensdeling i relation til målgruppen, spredt på Halsnæs Kommunes hjemmeside. Side 11 af 12

12 Halsnæsmodellen Det kan overvejes at videreudvikle Halsnæsmodellen (vejledning om bekymringsbørn til fagfolk der arbejder med børn og unge) i forhold til målgruppen for Ungehandleplanen. Tanken er at stå på et kendt redskab og videreudvikle det til at sikre helhedsorienteringen i arbejdet med de unge. Der peges endvidere på behovet for at indarbejde de erfaringer, som arbejdet med Halsnæsmodellen hidtil har ført med sig, i selve modellen. Der kan for eksempel være potentiale i at udbygge modellen med en præcis beskrivelse af hvem der er sagsholder så der altid er en primær person med sagsansvaret. Nærværende projekt kunne være en god anledning til at revitalisere Halsnæsmodellen. Der kan i den sammenhæng hentes inspiration fra for eksempel Guldborgsund Kommunes samarbejdsmodel vedr. udsatte børn og unge. Tilbud til ikke-uddannelsesparate unge I forlængelse af de nye ungepakker og kravet om vurdering af uddannelsesparathed er der brug for en dialog om hvilke tilbud der kan/skal rejses til de unge som vurderes til at være ikke-uddannelsesparate. Baggrundsviden: Kompetenceløft for ledige ufaglærte i Halsnæs Kommune - Identifikation af barrierer og muligheder, 48 sider. Side 12 af 12