Strategi for læring Daginstitution Søndermark

Transkript

1 Strategi for læring Daginstitution Søndermark Sct. Georgshjemmets vuggestue Børnehaven Åkanden Udarbejdet 2013

2 Indhold Vision for børns læring... 3 Overordnede mål... 3 Hvad siger loven... 4 Børnemiljø... 4 Indsatsområder i Horsens Kommune... 5 Pædagogisk tilgang... 6 Læringssyn... 7 Læringsgrundlag... 7 Lokalt for Daginstitution Søndermark Indledning Arbejdsmetode Udvidet SMTTE- skabelon Evalueringsskema

3 Fælles for Horsens kommune Vision for børns læring Vi vil have et dagtilbud hvor børns lyst og motivation til at lære og til at indgå i sociale fællesskaber udfoldes optimalt af professionelle medarbejdere, der kontinuerligt anvender ny og reflekteret viden om læring, samt om differentierede og dynamiske læringsmetoder og læringsmiljøer. Overordnede mål, som skal skabe retning for indsatserne på dagtilbudsområdet 1. At børn i dagtilbud opnår almen dannelse og færdigheder til brug i nuet, gennem deres opvækst, og som senere gør dem i stand til at blive en del af et fremtidigt uddannelses- og arbejdsmarked. Målet er at give børnene en fundamental robusthed i forhold til at blive aktive og ansvarlige medborgere i et demokratisk og bæredygtigt samfund. 2. At børn i dagtilbud dels gennem tilrettelagte aktiviteter, dels gennem børnenes egne initiativer udvikler nysgerrighed og forståelse. At dagtilbuddet i særlig grad eksperimenterer med og udforsker natur og udemiljø som læringsarena for børnene. 3. At børn i dagtilbud mødes med læringsmetoder, der inddrager ny teknologi for at tilgodese et bredt spekter af muligheder for læring. En digital kultur i dagtilbuddet medvirker til at styrke børns teknologiske kompetencer og dannelse samt børns kreative brug af medier. 4. At børn i dagtilbud mødes af stadig dygtigere professionelle, der er bevidste og systematiske i organiseringen af læringsmiljøet samt kan anvende og udvikle flere forskellige læringsmetoder. 5. At ledelsen skaber rammer for pædagogisk udvikling, der sætter dagtilbud i stand til at bruge ny og reflekteret viden til udvikling af børns læring og inkludering i fællesskaber. 6. At effekten af børns læring og trivsel øges gennem professionel og tydelig ledelse, der tør gå nye veje. 7. At forældre og dagtilbud indgår i et målrettet samarbejde om at skabe læring og trivsel for alle børn 3

4 Hvad siger loven Dagtilbudsloven stiller krav om, at alle dagtilbud, offentlige såvel som private, skal udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og aldersgruppen fra 3 år til barnets skolestart. En læreplan, der giver rum for leg, læring og udvikling og som tager højde for børnegruppens sammensætning. For dagplejen udarbejdes en pædagogisk læreplan, der gælder for alle dagplejehjem, og legestuegrupper. (Efterfølgende bruges det samlede begreb, dagtilbud.) Læreplanen skal beskrive dagtilbuddets mål for børns læring inden for følgende seks temaer: Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglige kompetencer Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Læreplanen skal endvidere tage højde for Relevante pædagogiske metoder, aktiviteter og eventuelle mål, der opstilles og iværksættes i forhold til arbejdet med inklusion og børn i udsatte positioner. Herunder hvordan der tages højde for børnegruppens forskellighed. Indsatsområder besluttet i Børne- og Skoleudvalget skal indarbejdes, ligesom de fire værdier, Helhed, Resultat, Respekt og Kvalitet skal være mærkbare. Børnemiljø Det er et krav i dagtilbudsloven, at børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, der fremmer deres trivsel, sundhed, læring og udvikling. Børnemiljøarbejdet skal: Ses som en del af og integreres i det pædagogiske arbejde, hvor det er relevant. Vurderes i et børneperspektiv med hensyntagen til børnenes alder og modenhed. 4

5 Indsatsområder i Horsens Kommune Inklusion Inklusion er et fagligt perspektiv i bestræbelserne på at skabe et inkluderende lærings- og udviklingsmiljø, hvor alle mennesker har ret til at være aktive deltagere. Alle er født inde og fokusområdet i inklusion er fællesskabet. At der skabes rammer for differentierede fællesskaber i hverdagen, hvor det enkelte barn kan bidrage og deltage aktivt. Det sociale samspil er ikke kun befordrende, men en forudsætning for udvikling og læring. At arbejde inkluderende er et grundlæggende menneskesyn ikke bare en metode. Forskningen( Bent Madsen, Bjørg Kjær mfl.) siger om fællesskabets betydning for børns udvikling og trivsel Fællesskaber har stor betydning for børns trivsel, udvikling og læring. Selvværd og læringslyst kommer af at deltage, bidrage og øve indflydelse i fællesskaber. Børn lærer, når de deltager i sociale sammenhænge, inddrages i fælles aktiviteter, bidrager i fællesskabet og opnår indflydelse på det, der er en del af deres livsbetingelser og udviklingsmuligheder. Derfor er det vigtigt, at have øje for barnets / børnegruppens motivation og engagement som afgørende faktorer for læringen. De voksne skal derfor være opmærksomme på barnets interesser og ressourcer samt det sociale samspil og læringsmiljøet i dagtilbuddet. Udelivspolitik Dagtilbud i Horsens Kommune skal gennem ophold i naturen i nærområderne fremme børns læring og udvikling af kompetencer gennem oplevelser og leg. Dagtilbuddene skal tilrettelægge pædagogiske aktiviteter, der giver børn mulighed for fordybelse, udforskning og erfaring i naturen. I Horsens Kommune færdes alle børn i dagtilbud i natur- og udelivs faciliteter i dagtilbuddets nærområde hver dag. Alle børn skal have fortrolighed med og respekt for naturen. I Horsens Kommune udvikler børn deres sanser, relationer og koncentration gennem udeliv, samt får læring om livsforhold gennem udforskning af naturen i nærområderne. Sprogpolitik Horsens Kommunes vision med den sprogpolitiske handleplan er, at alle børn udvikler fleksible sproglige og skriftsproglige færdigheder. At børn i dagtilbud har optimal mulighed for at udvikle et nuanceret ord kendskab som forudsætning for læring. At pædagoger og lærere samarbejder omkring børnenes overgange mellem de forskellige dagtilbud og skoleformer. At alle pædagoger og lærere opnår grundlæggende viden om, hvordan sproglige og skriftsproglige kompetencer udvikles, og dermed tager medansvar for børnenes sproglige og skriftsproglige udvikling i samarbejde med forældrene. Dokumentation og evaluering 5

6 Af loven fremgår det, at lederen er ansvarlig for at: Udarbejde og offentliggøre den pædagogiske læreplan. Den pædagogiske læreplan evalueres minimum hvert andet år. Der arbejdes løbende med at udvikle gode og brugbare evalueringsredskaber. Hvert dagtilbud arbejder lokalt med meningsfyldte evalueringsværktøjer, der understøtter fagligheden og læringssynet. Pædagogisk tilgang Inklusion Fra moderne læringsteori ved vi, at deltagelse i leg, samvær og aktiviteter er afgørende for udvikling og læring. Med fokus på barnets ressourcer og handlekompetencer, og ved vejledt deltagelse, vil vi sikre at der i den pædagogiske praksis skabes muligheder og fjernes barrierer for børns deltagelse i fællesskaber, herunder leg, samvær og aktiviteter. Alle pædagoger og medhjælpere og dagplejere har i løbet af taget uddannelse i inklusion. De professionelle er rollemodeller for børnene. De professionelle har kompetencer, så de kan give børnene udfordringer afstemt til deres alderstrin og handlekompetencer. De organiserer sig, så hver enkelt bruger sin faglighed og sikrer trivsel og udviklings/læringsforløb for børnene. Ressource syn Den seneste dagtilbudsforskning, og den nyeste udviklingspsykologi viser et gennemgående resultat. Det er grundlæggende for børns udvikling af en positiv identitet med selvværd og selvtillid samt udvikling af empati og forståelse for andre, at de mødes med et ressource syn. Det betyder, at de professionelle voksne der er omkring barnet, møder barnet anerkendende og arbejder bevidst på, at møde barnet på dets hensigter. At de professionelle er opmærksomme på konteksten, og kommunikationen med og om de enkelte børn. At vi gennem historiefortællingen er med til at skabe virkeligheden. Børns relationer Fra Bente Jensens forskning ved vi, at en pædagogisk praksis med fokus på barnets ressourcer og potentialer er det, der skal til for at gøre en forskel. Fra Pernille Hvid, Bent Madsen m.f. ved vi, at det vigtigste set fra et børneperspektiv handler om, at føle sig som en del af fællesskabet. Derfor er det vigtigt, at det pædagogiske personale skaber rammer for børnenes relationer i differentierede fællesskaber. Legen som læringsrum Vi har stor respekt for, at legen er barnets dominerende virksomhed. Den pædagogiske opgave i forhold til børns leg handler især om at værne om børns muligheder og betingelser for at lege, tilbyde inspiration og støtte når der er brug for det, og være bevidste om, at tilbyde et inspirerende og udfordrende fysisk, psykisk og æstetisk legemiljø. Samarbejdet med forældrene Nyere forskning ( Edward Melhuish) viser at forældrene har en signifikant betydning for børns læring. Vi vægter derfor samarbejdet med forældrene højt, og vi inddrager dem som aktive for, og accept af, at alle børn er noget særligt, og at vi alle har et ansvar for fællesskabets børn. 6

7 Sammenhæng i barnets liv Alle skal opleve en faglig og kvalitativ kontinuitet og sammenhæng i de kommunale tilbud, fra sundhedsplejen til dagtilbud og skole. I et samarbejde sikrer vi gode overgange for børnene. Det er beskrevet lokalt i hvert distrikt hvordan der arbejdes med gode overgange. Læringssyn Læring kan defineres som en proces, der resulterer i adfærds-, holdnings- eller værdiændring i et menneske. (Hermansen 1996). Dvs. børn har lært noget, når de kan noget, de ikke kunne tidligere, når de har fået ny viden, eller når de har fået flere handlemuligheder, og kan forstå deres verden på nye måder. I Horsens kommune har vi et dynamisk læringssyn der bærer præg af at læring kan foregå på mange måder. Fx gennem leg, gennem selv at erfare, gennem oplevelser, ved tilfældigheder, gennem samtale med andre, gennem deltagelse i det almindelige hverdagsliv og gennem at blive undervist. Forudsætningen for at der kan foregå læring er, at barnet trives. Læringsgrundlag Forskning (jvf. bl.a. Ole Henrik Hansen) viser at en struktureret tilgang til at arbejde med læring har en gavnlig effekt. Hvert dagtilbud skal beskrive deres læringsgrundlag indeholdende: En klar pædagogisk målsætning Beskrivelse af en pædagogisk praksis, der er målsat, reflekteret og veltilrettelagt En aktiv pædagogisk læreplan, som er dynamisk og meningsgivende En evalueringskultur, der bygger på systematik og på at skabe udvikling af den pædagogiske praksis. 3 forhold der har betydning for læring: (iflg. Steen Larsen, den ultimative formel 1998.) Barnet skal være aktivt, fordi man lærer noget, når man arbejder selv. Fra passiv til aktiv læring(bente Jensen). Barnet lærer noget, når det er engageret og følelsesmæssig optaget af noget. Barnet befinder sig i en flow-tilstand (Hans Henrik Knoop) Det, der skal læres, skal være tilpasset til det, som barnet kan i forvejen NUZO (Vygotsky) I dagtilbuddet, vil der typisk være følgende læringsmiljø: Planlagte pædagogiske aktiviteter; fx samling, ture ud af huset, tema og emneperioder, fælleslege m.m. Hverdagsrutiner; fx spisning, garderobe, modtagelse af børn, sovebørn, badeværelsesrutiner m.m. Børnekulturen i det enkelte dagtilbud, fx børns egne lege, sprogbrug m.m. Det faglige Personalets rolle i en læreproces er: At tilrettelægge positive læreprocesser på et reflekteret, videns- og evidensbaseret grundlag. 7

8 At være lyttende, afventende og positive i barn/voksenrelationen. At anvende et ressourcesyn med den hensigt at hjælpe børnene til at positionere sig i fællesskaberne. At eksperimentere. At gå i børnenes fodspor ved at fange det, der optager børnene og herigennem gøre dem foretagsomme og nysgerrige. Skal følge børnenes spor. At være bevidste om arbejdet med læringsrummet, at læring foregår igennem leg og i samspillet, at læring foregår, når de voksne læringsmæssigt går foran, går ved siden af, går bagved barnet. At guide og bekræfte børnenes handlinger, at være anerkendende og skubbe på i nærmeste udviklingszone (NUZO) 8

9 Overordnede læringsmål Alsidige personlige udvikling En positiv selvforståelse med selvværd og selvtillid. Viden, fantasi og kreativitet, initiativ. Kompetence til at forstå og håndtere følelser. Sociale kompetencer At møde andre anerkendende og respektfuldt. At udvikle kompetencer til at indgå i og bidrage til forpligtende fællesskaber. At udvikler kompetencer til at etablere, indgå i og vedligeholde venskaber. Sproglig udvikling At udvikle sprog og skriftsprog gennem nærværende kommunikative voksne. At udvikle sprog gennem leg og samvær At have lyst til og mod på at bruge sproget og skriftsproget kreativt og eksperimenterende i dialogen og kontakten med omverdenen. Krop og bevægelse At udvikler glæde ved at eksperimentere med og bruge kroppen. At videreudvikle motoriske færdigheder i leg og tilrettelagte aktiviteter. At have fokus på fysiske sundhed, hygiejne og bevægelse. Natur og naturfænomener At udvikler glæde ved at færdes i, udforske, sanse og lege i naturen. At være nysgerrige på og få læring om livsforhold i naturen. At opnå selvtillid og koncentrationsevne. At udvikler respekt for naturen. Kulturelle udtryksformer og værdier At børnene eksperimenterer med, øver sig i og afprøver sig selv i forhold til et bredt spekter af kulturelle udtryksformer, såsom musik, drama og kreative processer. At udvikle respekt og forståelse for forskelligheder, levevis og familieformer. 9

10 Lokalt for Daginstitution Søndermark Indledning Daginstitution Søndermark består af Børnehaven Åkanden, 90 årsbørn, som er fordelt i 2 huse og Sct. Georgshjemmets vuggestue, 45 årsbørn. Vi modtager børn i alderen 0 6 år. Institutionen er placeret i et område med villakvarter og alment og socialt boligbyggeri. Vi modtager hovedsaligt børn fra området, men vi har også børn fra resten af Horsens by. Med udgangspunkt i Horsens Kommunes 4 værdier: helhed, resultat, respekt og kvalitet, har vi sat ord på, hvad ordene betyder for os i vores arbejde med børn og familier i Søndermark Helhed: Fællesskab, rød tråd, struktur, kontinuitet Resultat: Positiv omtale, ansvarlighed Respekt: Rummelighed, tillid, anerkendelse, etik Kvalitet: Faglighed, kommunikation, udvikling, livsglæde Vores pædagogiske læreplan afspejler et udsnit af vores arbejde og kan ikke rumme alt hvad vi laver. Den er et aktivt værktøj til udvikling af vores pædagogiske arbejdsmetoder. Et værktøj hvor SMTTE modellen bliver brugt som standartmodel i alle temaer. Metoderne og den pædagogiske handlingspraksis er konkrete og afspejler så vidt muligt hverdagens rutiner. Hver gruppe skal arbejde med, og internt evaluere på alle 6 læringsmål over en periode på 2 år. Grupperne beslutter, hvordan og hvornår hvert læringsmål passer ind i børnegruppens udviklingsniveau, planlægning, årstidsrytme mm. Der arbejdes typisk med flere læringsmål på en gang. Der udarbejdes undervejs evaluering for hvert læringsmål til i brug i grupperne. Formålet er at have fokus på, hvad der virker, og hvad vi herigennem er lykkedes med, og hvad der ikke virker, og vi derfor skal holde op med eller ændre på. Grundlag for arbejdet i Daginstitution Søndermark I Daginstitution Søndermark arbejder vi med og er bevidste omkring anerkendende pædagogik. Via dette understøtter vi børnene i deres undersøgelser af verden i trygge omgivelser. Vores mål er at møde børnene som ligeværdige individer, som er værdifulde for vort fællesskab. Vi arbejder med vejledt deltagelse. Det vil vi gøre gennem hverdagspraksis f.eks. ud fra planlagte aktiviteter, leg og dagligdagens rutiner. Vi arbejder ud fra et ressourcesyn og fortæller den gode historie om og til barnet. NUZO er en pædagogisk metode, som går ud på at støtte barnet i dets kommende (nærmeste) udvikling. Via denne teori vil vi følge børnenes spor og vi opmuntrer, støtter og udfordrer dem, så de får modet og troen på egen kunnen, værd og evner. Daginstitution Søndermarks menneskesyn Vi mener, at ethvert menneske er værdifuldt, er noget unikt, har ret til at være som det er, har krav på respekt og på at være sig. At alle har ret til at være en del af et fællesskab. At barnet fra fødslen er et socialt og kompetent individ. At den voksne altid har ansvaret for kvaliteten i samspillet med barnet. Daginstitution Søndermarks nøgleord At vi har respekt for den enkelte, så barnet føler sig værdsat, respekteret og får opbygget selvværd. 10

11 At barnet kan indgå i samspil og relationer til andre, da det er i fællesskabet, de sociale kompetencer udvikles. Det er i disse fællesskaber, der er plads til, at barnet giver udtryk for, hvad det gerne vil og har lyst til, men også lærer at forstå og respektere andres behov. At personalet sørger for et optimalt stimulerende socialt rum og trygge rammer, da den måde betydningsfulde voksne forholder sig til barnets initiativer og handlinger på, har betydning for udviklingen af barnets sociale kompetencer og alsidige personlige udvikling. At personalet er nærværende og tilgængelige og indgår som en del af aktiviteten, både som styrende og på sidelinjen i det der hedder vejledt deltagelse. At personalet sætter ord på barnets og egne handlinger, og er vejledende i konfliktløsning, så ingen bliver taber. At personalet bruger personlig og anerkendende kommunikation i kontakten med børnene. At vi har fokus på de fysiske rum og rammer, så indretningen og opdelingen af børnene i små grupper(efter alder, køn, udviklingstrin osv.) giver grobund for sociale erfaringer og mulighed for at danne differentierede fællesskaber. Det er vigtigt, at personalet er gode rollemodeller for: Anerkendende relationer, da de er grundlaget for forståelse af sig selv og omverdenen. Empati og indlevelse. Glæde, da glæden understøtter følelsen af at vokse og kunne være åben og positiv og anerkendende. Tryghed, så barnet oplever at være respekteret og accepteret som sig selv i fællesskabet og tør udfolde sig på egne præmisser indenfor rammerne af selvforvaltning og omverdenens regelsæt. Personalet skal reagere positivt på barnets initiativer, så det føler sig set og betydningsfuldt. Personalet skal kunne sætte ord på fælles oplevelser, så barnets opmærksomhed og koncentration styrkes. Arbejdsmetode Personale og ledelse har gennemarbejdet lokale definitioner, tiltag og metoder og derefter forelagt læreplanen i forældrebestyrelsen. Hver gruppe udarbejder mål og metoder for en 6 8 ugers periode. Der arbejdes med at målsætte læring i dagligdagen. F. eks definere læringsmål i forbindelse med frokostmåltidet, beskrivelse af tiltag, tegn og dokumentation. Når der arbejdes tematisk vil der typisk blive arbejdet med flere læringsmål på en gang. Der evalueres efter den aftalte periode og der kan sættes nye læringsmål for børnegruppen eller fortsætte arbejdet med de læringsmål man er i gang med afhængig af evalueringen. Hver gruppe er ansvarlig for at der arbejdes med alle overordnede mål i løbet af en periode på 2 år. Grupperne afleverer SMTTE-skemaer til ledelsen og ledelsesteamet samler den dokumentationen der vil danne baggrund for Daginstitution Søndermark officielle evaluering til forældrebestyrelsen og i forhold til en kvalitetsrapport. 11

12 Hvad er Alsidig personlig udvikling og hvordan vil vi arbejde med Definition Barnet er på vej til at udvikle en identitet: hvem er jeg og hvad kan jeg?. Barnet undersøger nysgerrigt, hvad der sker omkring det, og viser, at det vil ses som det menneske, det er. Barnets personlighed kommer til udtryk bl.a., når det handler i forskellige sammenhænge. Barnet øver sig i at forstå sig selv, søger anerkendelse og spejler sig i omgivelserne og ved at tilkendegive, hvad det kan lide og ikke kan lide. Barnet mærker, hvad det har lyst til og sætter grænser for at passe på sig selv. Mål En positiv selvforståelse med selvværd og selvtillid. Viden, fantasi, kreativitet og initiativ. Kompetence til at forstå og håndtere følelser. Sammenhæng Det er vigtigt at have et højt selvværd, dette gør, at børnene vil sig selv og andre. Det kræver, at det enkelte barn føler sig set, hørt og forstået. Ved at styrke børnenes selvtillid støtter vi børnene i, at turde prøve nye udfordringer der svarer til deres nærmeste udviklingszone, og derved drager de erfaringer der gør det muligt at mestre nye udfordringer. For at begå sig, er det vigtigt, at have en robusthed til at sige til og fra, samt møde og tackle nye udfordringer. Tiltag/metoder Se/finde barnets potentiale Hvem er jeg hvem er de andre Fokus på barnets selvværd/selvtillid Hjælpe barnet med at sige til/fra Identitetsdannelse Respektere barnets behov/ønsker Arbejde med nærmeste udviklingszone Sætte ord på barnets følesles/behov/ønsker Udvikle selvstændighed Opmuntre støøte anerkendende Selvhjulpethed: af- og påklædning, dække bord til sig selv og andre Sende videre under spisning Arbejde med navne og navnekort Arbejde med følelser, Trin-for-trin-metoden, gøre opmsærksom på hvordan andre børn ser ud, når de er kede af det, vrede osv. Spørge barnet, hvad det har lyst til i dag/lige nu Være hjælper/have en hjælper 12

13 Hvad er Sociale kompetencer og hvordan vil vi arbejde med det? det? Definition Barnet øver sig i sociale kompetencer som samarbejde/samspil, at indgå i relationer og at løse konflikter, når barnet snakker og leger med andre børn og voksne. I fællesskaber mærker barnet, hvad det betyder at være sammen med andre, og lærer at tage og få et socialt ansvar. Barnet benytter sig både af kropssprog og det talte sprog. Identitet og sociale kompetencer udvikles, når barnet kan spejle sig i andre, efterligne andre og modtage og give respons i meningsfulde og inkluderende fællesskaber. Mål At møde andre anerkendende og respektfuldt. At udvikle kompetencer til at indgå i og bidrage til forpligtende fællesskaber. At udvikler kompetencer til at etablere, indgå i og vedligeholde venskaber. Sammenhæng De sociale kompetencer har indflydelse på den måde børnene møder omverdenen på, og den måde omverdenen møder børnene. Der er ligeledes afgørende at børnene har en oplevelse af, at de selv og alle andre børn i institutionen er en del af et fællesskab stort eller lille. Vi tror på, at man udvikler sig i og igennem relation og spejling i andre. Det er vigtigt, at børnene samarbejder og dermed øver sig i at udvise tolerance og respekt overfor hinanden. Tiltag/metoder Udvikle empati Udvikle hjælpsomhed Lære at vente på tur Opleve glæde ved at være deltager i fællesskabet Give udtryk for egne grænser og behov og repsektere andres Udvikle venskaber Respektere hinandens forskellighed Sætte ord på barnets følelser og andre børn udtryk (se han ser glad ud) Gøre opmærksom på gode rolle modeller Være bevidst om pædagogens rolle: gå ved siden af, gå foran, gå bagved Barnet inddrages i daglige gøremål Plads til små fællesskaber med mulighed for at udfolde sig Opfordre barnet til at hjælpe andre og selv bede andre om hjælp Pægagogisk bagdør NUZO 13

14 Hvad er sproglig udvikling og hvordan vil vi arbejde med det? Definition Et veludviklet sprog er en vigtig forudsætning for hele barnets udvikling. Når barnet kommunikerer med lyd, mimik og ord, er det typisk i kontakt med andre, og det gør sproget til en vigtig del af de sociale kompetencer. Barnet tænker og reflektere ved hjælp af sprog og udvikler et bevidst forhold til sin omverden. Sproget er med til at sætte viden i system og medvirker samtidig til at skabe grundlag for erkendelser og overvejelser. Det meningsfulde sprog er til stede, når barnet også kan bruge sproget til at beskrive en situation hvor fx genstanden er uden for synsvidde. Mål At udvikle sprog og skriftsprog gennem nærværende kommunikative voksne. At udvikle sprog gennem leg og samvær At have lyst til og mod på at bruge sproget og skriftsproget kreativt og eksperimenterende i dialogen og kontakten med omverdenen. Sammenhæng Gennem sprogets mangfoldigheder får børnene mulighed for at gøre sig forståelige og blive forstået. Selvværd og selvtillid styrkes i takt med at sproget mestres. Sproget og de mange andre udtryksformer giver barnet mulighed for at begå sig i sociale sammenhænge, indgå i fællesskabet og skabe relationer. Gennem sproget lærer børnene at forstå sig selv og omverdenen. Tiltag/metoder Dialogisk læsning Tegn til tale Rim og remser Øve stemmelyde, Ordlyde/bogstavlyde Lege med skriftsprog Historiefortælling, livshistorier Sang, musik, rytme Huske rækkefølge Morgensamling Indrette lokalerne så de sprogudviklende, sprogudviklende miljø med tal, bogstaver, billleder m.m. Bruge IT, Ipads Aktiviteter tilpasset målgruppen Differentierede fællleskaber Ordkort, Navnekort Italesætte handlinger og følelser Guide forældre 14

15 Hvad er krop og bevægelse og hvordan vil vi arbejde med det? Definition Kroppens motorik og sanser gør det muligt for barnet at tilegne sig erfaring, viden og kommunikation. Gennem aktivitet og sanser får barnet erfaringer og viden, som danner fundament for både trivsel, læring og udvikling. Dermed skabes grundlaget for at være sund og robust. Barnet lærer og udvikler sig i særlig grad på det motoriske og på det sanse- og bevægelsesmæssige område, når det er fysisk aktivt og opmærksomt øver sig i at koordinere sine bevægelser. Mål At udvikler glæde ved at eksperimentere med og bruge kroppen. At videreudvikle motoriske færdigheder i leg og tilrettelagte aktiviteter. At have fokus på fysiske sundhed, hygiejne og bevægelse. Sammenhæng Det der er sanset gennem kroppen lagres og glemmes ikke. Børnene skal og kan selv, hver gang børnene gør noget selv får de en succesoplevelse. Fysisk aktivitet gør læring lettere. Når børnene indgår i bevægelseslege, oplever de sig som en del af et fællesskab. Det at bevæge sig giver energi og overskud, større mulighed for trivsel og herigennem indlæring. Igennem at være fysisk aktive får børnene en god kropsforståelse. Gode vaner med motion og høj puls skaber grobund for et godt børneliv. Tiltag/metoder Barnet udvikler sanser og grudmotorik Barnet trænes i krydsmønstre Barnet udfordrer sin krop på mnage forskllige måder og i forskllige miljøer Barnet får grundlagt bevægelsesglæde tidligt i livet Bevidst arbejde med de primære sanser: taktil, muskel-led og balance med f. eks. Terapibolde Grundlæggende positiv fokus på bevæglse fra fødslen Kroppen er udgangspunkt for al udvikling og ksla inddrages i alle læreplanstemaer Fysisk flytbare redskaber opfordrer til sysik aktivitet og udfoldelse Lovligt at lege med kontorstolene Indretning der opfordrer til fysisk aktivitet Legitimere barnets vovestykker, f. eks. Klatre i træer Alt det barnet selv kan, skal det have lov til ellers tager vi noget fra dem Gøre barnet selvhjulpen Personalet indgår i barnets lege, så barnet udfordres fysisk Gåture Bruge skolens gymnsatiksal og hallen Sangelege/mortorik på stuen 15

16 Informere forældrene på hjemmebesøg om vigtigheden af krop og bevægelse Hver dag skal alle have høj puls Bevidsthed om kroppen og kroppens funktioner 16

17 Hvad er natur og naturfænomener og hvordan vil vi arbejde med det? Definition Når barnet færdes ude i naturen får det mange muligheder at lege, fordybe sig og eksperimentere. Naturen er en oplagt ramme om udforskning af elementerne ild, vand, jord og luft og giver mange muligheder for at stimulere barns kropslige udfordringer og dets sanser og pirre dets nysgerrighed. Barnet oplever de skiftende årstider og lærer om dyr og planter. Mål At udvikler glæde ved at færdes i, udforske, sanse og lege i naturen. At være nysgerrige på og få læring om livsforhold i naturen. At opnå selvtillid og koncentrationsevne. At udvikler respekt for naturen. Sammenhæng Stort set alle aktiviteter kan foregå i uderummet. Uderummet og naturen byder på unikke muligheder for at kunne fordybe sig og eksperimentere. Sanser og krop stimuleres, og der kan eksperimenteres med både krop, sjæl og sanser, på rigtig mange måder i uderummet. Vi er medansvarlige for, at børnene tilegner sig respekt for og viden om naturen og miljøet. Tiltag/metoder Se på krible-krable dyr: mariehøns, myrer, snegle m.m Bruge sanserne i naturen, mærke årstiderne: komme ud i al slags vejr, se solen skinner, tage sne med ind Gøre barnet opmærksom på blade der vokser og falder af Respekt for naturen, ikke ødelægge, bruge spraldespande Respekt for dyr, ikke røre fremmede hunde, ikke træde på smådyr Så, plante frø, blomster og se dem gro Se/finde insekter undersøge dem Ture til dyrskue, cirkus, stranden, skoven, dyreforretninger Bruge leksikon både bogform og på nettet 17

18 Hvad er kulturelle udtryksformer og hvordan vil vi arbejde med det? Definition Børnene skaber ofte deres egen kultur i fællesskabet med andre børn fx med rytmisk lyd, pjat, lege, sange, tegninger, rim og remser, gåder og vittigheder. Jeres børn leger med lyde og bevægelser på forskellige måder. Børnene hjælper også hinanden med at besvare spørgsmål som fx hvordan er man venner og uvenner? eller hvad er rigtigt og forkert?. Når børn møder voksenkulturer fx kunst, musik eller teater udvikles og inspireres børnene Mål At børnene eksperimenterer med, øver sig i og afprøver sig selv i forhold til et bredt spekter af kulturelle udtryksformer, såsom musik, drama og kreative processer. At udvikle respekt og forståelse for forskelligheder, levevis og familieformer. Sammenhæng For at opleve glæden ved kulturen, skal børnene præsenteres for et bredt udbud. Gennem traditioner får børnene en forståelse for det samfund de er en del af. De normer og spilleregler børnene præsenteres for, er med til at danne dem, at inkludere dem og giver dem mulighed for at kunne begå sig. Tiltag/metoder Kendskab til traditioner: fejre jul, påske osv. fejre fødselsdage, gå i kirke Kendskab til forskellige familestrukturer og kulturer: livshistorier, familiers dagligdag. Barnet skal have billede med af familien Præsenteres for og bruge IT og Tablets, fotografering, video og stilbilleder Mulighed for at være skabere Kendskab til kulturelle forællinger, f. eks. H.C Andersen Opføre skuespil Bearbejdning af forskellige materialer: f. eks modellervoks, perler, maling Udtrykke sig gennem msuik, drama, udkladning Tage fotos af børnene og bruge dem i kreative processer Optage videoer og tale sammen om dem Ture til biblioteket Vedligholde kulturen: synge gamle sange, eventyr osv. 18

19 Udvidet SMTTE- skabelon Overordnet tema: Hvilket overordnet tema peger læringsmålet på? Sæt kryds. Lokal sammenhæng: Hvorfor har vi valgt at arbejde med netop dette læringsmål set i forhold til vores børnegruppe? Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle udtryksformer Vores læringsmål er: Her beskrives de lokale læringsmål for perioden kan være de overordnede læringsmål. Tiltag: Hvilke pædagogiske tiltag vil vi anvende? Hvilken teori arbejdes der med i forhold til læringsmålene? Hvordan er inklusion, ressourcesyn og anerkendelse indtænkt i tiltagene? Hvordan indtænkes aktiv læring hos børnene? Hvilket fysisk læringsmiljø skal understøtte målet? Hvordan organisere og strukturere personalet sig? Hvad er børnenes rolle og hvordan indtænkes børnenes egne spor? Hvilke fokusord vil vi have i perioden? 19

20 Hvordan vil vi inddrage forældrene? Tegn: Hvilke tegn forventer vi at se, når der er sket læring hos børnene? Dokumentation Kvalitativ: Hvilke kvalitative dokumentationsformer vil vi anvende? Fx praksisfortællinger, observationer, foto, video Kvantitativ: Hvilken kvantitativ dokumentationsform vil vi anvende? Fx optælling af om de har lært fokusordene. Dokumentationen bruges til evalueringen. Evaluering: Hvornår skal der evalueres? 20

21 Evalueringsskema Voksenperspektiv Holdt vi de aftaler vi havde lavet med hinanden? Hvordan udfyldte vi vores roller og ansvar? Hvordan lykkedes de fællesskaber/grupperinger vi havde lavet med børnene? Hvordan lykkedes de tiltag vi har afprøvet? Hvilke tegn så vi? Hvilke tegn så vi ifht. Inklusion og ressourcesyn både børn og voksne Hvordan lykkedes de fællesskaber/grupperinger vi havde lavet med børnene? Hvordan vil vi bruge det i andre sammenhænge? Hvordan fik vi inddraget forældrene? Hvad vil vi ændre på? Hvordan vil vi ændre det? Hvordan vil vi fastholde en ændring? Hvordan stimulerede I via jeres tiltag fællesskabsrettede aktiviteter? Hvilken betydning har jeres tiltag haft for jeres læring og udvikling og hvorfor? Andre ting i har fået øje på? Hvad var vores styrke? 21

22 Børneperspektiv Hvordan blev børnene bragt i situationer der fremmede deres trivsel? Hvordan vil i fastholde det? Fulgte i børnenes spor? Hvordan fik børnene nye muligheder som de ikke havde før? Hvilke tegn så vi? Hvordan vil i arbejde videre med at skabe de muligheder for børnene? Hvordan var børnene forberedt på aktiviteten? Hvordan blev aktiv læring praktiseret? Kendte børnene deres roller og ansvar og hvordan kom det til udtryk? Hvordan blev børnenes adfærd ændret ved jeres tiltag? Hvordan stimulerede jeres tiltag børnenes selvværd og sociale kompetencer? Har i inddraget børnene i evalueringen af jeres tiltag? Hvordan? fx gennem børneinterview: Hvad var det sjoveste? Bedste? Hvad har du lært? Hvad kunne du også have gjort? Har du fået nye venner? mm. Tegninger? 22

23 Overordnet Hvilket forhold er kommet til at betyder mere i jeres professionelle liv? Hvad har I først og fremmest fået ud af evalueringen? Peger det mod nye mål? 23