Pædagogisk Læreplan for Daginstitution Langmark

Transkript

1 2012 Pædagogisk Læreplan for Daginstitution Langmark Børnehaven Flintebakke Vuggestuen Flintebakken Børnehuset Rytterkilden

2 Indholdsfortegnelse Indhold Indholdsfortegnelse... 2 Vision for børns læring... 3 I Langmark ønsker vi:... 3 Hvad siger loven... 3 Børnemiljø... 4 Fokus i Horsens Kommune... 5 Pædagogisk tilgang... 6 Læringssyn... 7 Læringsgrundlag... 7 Overordnede læringsmål... 9 Indledning Arbejdsmetode Hvad er Sociale kompetencer og hvordan vil vi arbejde med det? Hvad er Alsidig personlig udvikling og hvordan vil vi arbejde med det? Hvad er sproglig udvikling og hvordan vil vi arbejde med det? Hvad er krop og bevægelse og hvordan vil vi arbejde med det? Hvad er natur og naturfænomener og hvordan vil vi arbejde med det? Hvad er kulturelle udtryksformer og hvordan vil vi arbejde med det? Udvidet SMTTE- skabelon Evalueringsskema:

3 Fælles for Horsens kommune Vision for børns læring Vi vil have et dagtilbud hvor børns lyst og motivation til at lære og til at indgå i sociale fællesskaber udfoldes optimalt af professionelle medarbejdere, der kontinuerligt anvender ny og reflekteret viden om læring, samt om differentierede og dynamiske læringsmetoder og læringsmiljøer. I Langmark ønsker vi: 1. At dagtilbuddets børn konstant udfordres tilpas i forhold til deres alder og kompetencer med henblik på at udvikle deres almene dannelse, viden og kunnen. 2. At der er sammenhæng mellem den pædagogiske praksis og læring. At arbejdet med læring i dagtilbuddet sker på baggrund af en dynamisk læreplan, som er videns- og evidensbaseret og kommer til udtryk i en reflekteret pædagogisk praksis. 3. At dagtilbuddet i samarbejde med de enkelte forældrebestyrelser har udviklet en strategi for, hvordan det enkelte dagtilbud arbejder med forældreinddragelse som en metode til at understøtte det enkelte barns læring og udvikling. 4. At dagtilbuddet har udviklet en evalueringskultur, der bygger på systematik og videndeling, med henblik på at udvikle den pædagogiske praksis. Hvad siger loven Dagtilbudsloven stiller krav om, at alle dagtilbud, offentlige såvel som private, skal udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og aldersgruppen fra 3 år til barnets skolestart. En læreplan, der giver rum for leg, læring og udvikling og som tager højde for børnegruppens sammensætning. For dagplejen udarbejdes en pædagogisk læreplan, der gælder for alle dagplejehjem, og legestuegrupper. (Efterfølgende bruges det samlede begreb, dagtilbud.) Læreplanen skal beskrive dagtilbuddets mål for børns læring inden for følgende seks temaer: Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglige kompetencer Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier 3

4 Læreplanen skal endvidere tage højde for Relevante pædagogiske metoder, aktiviteter og eventuelle mål, der opstilles og iværksættes i forhold til arbejdet med inklusion. Herunder hvordan der tages højde for børnegruppens forskellighed. Indsatsområder besluttet i Børne- og Skoleudvalget skal indarbejdes, ligesom de fire værdier, Helhed, Resultat, Respekt og Kvalitet skal være mærkbare. Børnemiljø Det er et krav i dagtilbudsloven, at børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, der fremmer deres trivsel, sundhed, læring og udvikling. Børnemiljøarbejdet skal: Ses som en del af og integreres i det pædagogiske arbejde, hvor det er relevant. Vurderes i et børneperspektiv med hensyntagen til børnenes alder og modenhed. Vi hjælper hinanden med at finde former og farver i bogen. Vi er alle sammen med til at kigge på det store billede. Der er rigtig god tid til at kigge på alt det vi finder når vi er på tur. I dag leder vi efter snegle. Hvor mon de bor. Puha det kan være svært at lære noget nyt. Jan og Alma guider og støtter. 4

5 Fokus i Horsens Kommune Inklusion Inklusion er et fagligt perspektiv i bestræbelserne på at skabe et inkluderende lærings- og udviklingsmiljø, hvor alle mennesker har ret til at være aktive deltagere. Alle er født inde og fokusområdet i inklusion er fællesskabet. At der skabes rammer for differentierede fællesskaber i hverdagen, hvor det enkelte barn kan bidrage og deltage aktivt. Det sociale samspil er ikke kun befordrende, men en forudsætning for udvikling og læring. At arbejde inkluderende er et grundlæggende menneskesyn ikke bare en metode. Forskningen( Bent Madsen, Bjørk Kjær mfl.) siger om fællesskabets betydning for børns udvikling og trivsel Fællesskaber har stor betydning for børns trivsel, udvikling og læring. Selvværd og læringslyst kommer af at deltage, bidrage og øve indflydelse i fællesskaber. Børn lærer, når de deltager i sociale sammenhænge, inddrages i fælles aktiviteter, bidrager i fællesskabet og opnår indflydelse på det, der er en del af deres livsbetingelser og udviklingsmuligheder. Derfor er det vigtigt, at have øje for barnets / børnegruppens motivation og engagement som afgørende faktorer for læringen. De voksne skal derfor være opmærksomme på barnets interesser og ressourcer samt det sociale samspil og læringsmiljøet i dagtilbuddet. Udelivspolitikken Dagtilbud i Horsens Kommune skal gennem ophold i naturen i nærområderne fremme børns læring og udvikling af kompetencer gennem oplevelser og leg. Dagtilbuddene skal tilrettelægge pædagogiske aktiviteter, der giver børn mulighed for fordybelse, udforskning og erfaring i naturen. I Horsens Kommune færdes alle børn i dagtilbud i natur- og udelivs faciliteter i dagtilbuddets nærområde hver dag. Alle børn skal have fortrolighed med og respekt for naturen. I Horsens Kommune udvikler børn deres sanser, relationer og koncentration gennem udeliv, samt får læring om livsforhold gennem udforskning af naturen i nærområderne. Sprog Horsens Kommunes vision med den sprogpolitiske handleplan er, at alle børn udvikler fleksible sproglige og skriftsproglige færdigheder. At børn i dagtilbud har optimal mulighed for at udvikle et nuanceret ord kendskab som forudsætning for læring. At pædagoger og lærere samarbejder omkring børnenes overgange mellem de forskellige dagtilbud og skoleformer. At alle pædagoger og lærere opnår grundlæggende viden om, hvordan sproglige og skriftsproglige kompetencer udvikles, og dermed tager medansvar for børnenes sproglige og skriftsproglige udvikling i samarbejde med forældrene. 5

6 Dokumentation og evaluering Af loven fremgår det, at lederen er ansvarlig for at: Udarbejde og offentliggøre den pædagogiske læreplan. Den pædagogiske læreplan evalueres minimum hvert andet år. Der arbejdes løbende med at udvikle gode og brugbare evalueringsredskaber. Hver dagtilbud arbejder lokalt med meningsfyldte evalueringsværktøjer, der understøtter fagligheden og læringssynet. Pædagogisk tilgang Inklusion Fra moderne læringsteori ved vi, at deltagelse i leg, samvær og aktiviteter er afgørende for udvikling og læring. Med fokus på barnets ressourcer og handlekompetencer, og ved vejledt deltagelse, vil vi sikre at der i den pædagogiske praksis skabes muligheder og fjernes barrierer for børns deltagelse i fællesskaber, herunder leg, samvær og aktiviteter. Alle pædagoger og medhjælpere og dagplejere har i løbet af taget uddannelse i inklusion. De professionelle er rollemodeller for børnene. De professionelle har kompetencer, så de kan give børnene udfordringer afstemt til deres alderstrin og handlekompetencer. De organiserer sig, så hver enkelt bruger sin faglighed og sikrer trivsel og udviklings/læringsforløb for børnene. Ressource syn Den seneste dagtilbudsforskning, og den nyeste udviklingspsykologi viser et gennemgående resultat. Det er grundlæggende for børns udvikling af en positiv identitet med selvværd og selvtillid samt udvikling af empati og forståelse for andre, at de mødes med et ressource syn. Det betyder, at de professionelle voksne der er omkring barnet, møder barnet anerkendende og arbejder bevidst på, at møde barnet på dets hensigter. At de professionelle er opmærksomme på konteksten, og kommunikationen med og om de enkelte børn. At vi gennem historiefortællingen er med til at skabe virkeligheden. Børns relationer Fra Bente Jensens forskning ved vi, at en pædagogisk praksis med fokus på barnets ressourcer og potentialer er det, der skal til for at gøre en forskel. Fra Pernille Hvid, Bent Madsen m.f. ved vi, at det vigtigste set fra et børneperspektiv handler om, at føle sig som en del af fællesskabet. Derfor er det vigtigt, at det pædagogiske personale skaber rammer for børnenes relationer i differentierede fællesskaber. Legen som læringsrum Vi har stor respekt for, at legen er barnets dominerende virksomhed. Den pædagogiske opgave i forhold til børns leg handler især om at værne om børns muligheder og betingelser for at lege, tilbyde inspiration og støtte når der er brug for det, og være bevidste om, at tilbyde et inspirerende og udfordrende fysisk, psykisk og æstetisk legemiljø. 6

7 Samarbejdet med forældrene Nyere forskning (sir. Edward Melhuish) viser at forældrene har en signifikant betydning for børns læring. Vi vægter derfor samarbejdet med forældrene højt, og vi inddrager dem som aktive samarbejdspartnere i forhold til børnenes trivsel, udvikling og læring. Vi arbejder med forståelse for, og accept af, at alle børn er noget særligt, og at vi alle har et ansvar for fællesskabets børn. Sammenhæng i barnets liv Alle skal opleve en faglig og kvalitativ kontinuitet og sammenhæng i de kommunale tilbud, fra sundhedsplejen til dagtilbud og skole. I et samarbejde sikrer vi gode overgange for børnene. Det er beskrevet lokalt i hvert distrikt hvordan der arbejdes med gode overgange. Læringssyn Læring kan defineres som en proces, der resulterer i adfærds-, holdnings- eller værdiændring i et menneske. (Hermansen 1996). Dvs. børn har lært noget, når de kan noget, de ikke kunne tidligere, når de har fået ny viden, eller når de har fået flere handlemuligheder, og kan forstå deres verden på nye måder. I Horsens kommune har vi et dynamisk læringssyn der bærer præg af at læring kan foregå på mange måder. Fx gennem leg, gennem selv at erfare, gennem oplevelser, ved tilfældigheder, gennem samtale med andre, gennem deltagelse i det almindelige hverdagsliv og gennem at blive undervist. Forudsætningen for at der kan foregå læring er, at barnet trives. Læringsgrundlag Forskning (jvf. bl.a. Ole Henrik Hansen) viser at en struktureret tilgang til at arbejde med læring har en gavnlig effekt. Hvert dagtilbud skal beskrive deres eget læringsgrundlag. 3 forhold der har betydning for læring: (iflg. Steen Larsen, den ultimative formel 1998.) Barnets skal være aktiv, fordi man lærer noget, når man arbejder selv. Fra passiv til aktiv læring(bente Jensen). Barnet lærer noget, når det er engageret og følelsesmæssig optaget af noget. Barnet befinder sig i en flow-tilstand (Hans Henrik Knoop) Det, der skal læres, skal være tilpasset til det, som barnet kan i forvejen. NUZO(vigotsky) I dagtilbuddet, vil der typisk være følgende læringsmiljø: Planlagte pædagogiske aktiviteter; fx samling, ture ud af huset, tema og emneperioder, fælleslege m.m. Hverdagsrutiner; fx spisning, garderobe, modtagelse af børn, sovebørn, badeværelsesrutiner m.m. Børnekulturen i det enkelte dagtilbud, fx børns egne lege, sprogbrug m.m. 7

8 Det faglige Personalets rolle i en læreproces er: At tilrettelægger positive læreprocesser på et reflekteret, videns- og evidensbaseret grundlag. At være lyttende, afventende og positive i barn/voksenrelationen. At anvende et ressourcesyn med den hensigt at hjælpe børnene til at positionere sig i fællesskaberne. At eksperimentere. At gå i børnenes fodspor ved at fange det, der optager børnene og herigennem gøre dem foretagsomme og nysgerrige. Kan følge børnenes spor. At være bevidste om arbejdet med læringsrummet, at læring foregår igennem leg og i samspillet, at læring foregår, når de voksne læringsmæssigt går foran, går ved siden af, går bagved barnet. At guider og bekræfter børnenes handlinger, er anerkendende og skubber på i nærmeste udviklingszone.(nuzo) To drenge fra vuggestuen, er i gang med at samarbejde om at fylde sand i den røde spand med den blå skovl. Hvor meget sand kan der mon være? Storbørnsgruppen fra vuggestuen har tema om natur. Hvad gemmer træstammen når den vendes rundt? Lone og Camilla guider og undersøger sammen med børnene. Et af periodens fokusord er bænkebidder, mon den gennem sig her? Vuggestuen har tema om motorisk udfoldelse. Gitte guider og støtter og går foran. Børnene knokler på og har det sjovt mens de udfordre deres kunnen på en regnvåd Der arbejdes i differentierede grupper. Helle og Ann guider børnene, der når de er klar samarbejder om puslespillet. Der samtales om former, farver og motiv. 8

9 Overordnede læringsmål Sociale kompetencer. At møde andre anerkendende og respektfuldt. At udvikle kompetencer til at indgå i og bidrage til forpligtende fællesskaber. At udvikler kompetencer til at etablere, indgå i og vedligeholde venskaber. Alsidige personlige udvikling. En positiv selvforståelse med selvværd og selvtillid. Viden, fantasi og kreativitet, initiativ. Kompetence til at forstå og håndtere følelser. Sproglig udvikling. At udvikle sprog og skriftsprog gennem nærværende kommunikative voksne. At udvikle sprog gennem leg og samvær At have lyst til og mod på at bruge sproget og skriftsproget kreativt og eksperimenterende i dialogen og kontakten med omverdenen. Krop og bevægelse At udvikler glæde ved at eksperimentere med og bruge kroppen. At videreudvikle motoriske færdigheder i leg og tilrettelagte aktiviteter. At have fokus på fysiske sundhed, hygiejne og bevægelse. Natur og naturfænomener At udvikler glæde ved at færdes i, udforske, sanse og lege i naturen. At være nysgerrige på og få læring om livsforhold i naturen. At opnå selvtillid og koncentrationsevne. At udvikler respekt for naturen. Kulturelle udtryksformer og værdier At børnene eksperimenterer med, øver sig i og afprøver sig selv i forhold til et bredt spekter af kulturelle udtryksformer, såsom musik, drama og kreative processer. At udvikle respekt og forståelse for forskelligheder, levevis og familieformer. 9

10 Lokalt for Daginstitution Langmark Indledning Vi har en intention om at 4. udgave af Daginstitution Langmarks pædagogiske læreplan skal fremstå som et virksomt og dynamisk dokument, der giver menings i det pædagogiske arbejde og udviklingen af det pædagogiske arbejde. Den lokale læreplan er bygget op på den måde at vi har defineret hvad hvert af de 6 temaer betyder for os. Herefter er læringsmålene beskrevet samt i hvilken sammenhæng vi ser målene. Efter hvert mål er der beskrevet en række tiltag der afspejler hvordan vi arbejder i Langmark og som skal inspirerer til hvilke pædagogiske tiltag der retter sig mod læringsmålene. Arbejdsmetode Alle team i Langmark vil i en periode af ca. 2-6 uger målsætte sig i forhold til arbejdet med læringsmål, pædagogiske tiltag, tegn og dokumentation i børnegruppen. Læringsmålene kan være de overordnede læringsmål eller egne konkrete mål. Læringsmålet vil afspejle periodens fokus og børnegruppens behov i den givne periode. Når der arbejdes tematisk vil der typisk blive arbejdet med flere læringsmål på en gang. Der evalueres efter den aftalte periode og der kan sættes nye læringsmål for børnegruppen eller fortsætte arbejdet med de læringsmål man er i gang med afhængig af evalueringen. På side20-21 er beskrevet en skabelon en udvidet SMTTE, som hver enkelt team arbejder med, når de målsætter sig. På side er der beskrevet en evalueringsskabelon for hvordan der evalueres på om målene er nået og hvad det har givet personalet af ny viden og muligheder. Vi arbejder løbende med at kvalificere vores skabeloner og vores evalueringsværktøj så det giver bedst muligt mening og størst mulig effekt for børnenes læring, udvikling og trivsel. Hver team inddrager og informerer forældrene om periodens mål enten via børneintra, opslag eller andet. Hver team er ansvarlig for at der arbejdes med alle overordnede mål i løbet af en periode på 2 år. Teamene afleverer SMTTE-skabelon til ledelsen og ledelsen vil ca. hver 2. måned deltage i et teammøde hvor der evalueres på periodens mål. Ledelsesteamet samler dokumentationen og det vil danne baggrund for Langmarks officielle evaluering til forældrebestyrelsen og i forhold til en kvalitetsrapport. 10

11 Hvad er Sociale kompetencer og hvordan vil vi arbejde med det? Definition Barnet øver sig i sociale kompetencer som samarbejde/samspil, at indgå i relationer og at løse konflikter, når barnet snakker og leger med andre børn og voksne. I fællesskaber mærker barnet, hvad det betyder at være sammen med andre, og lærer at tage og få et socialt ansvar. Barnet benytter sig både af kropssprog og det talte sprog. Identitet og sociale kompetencer udvikles, når barnet kan spejle sig i andre, efterligne andre og modtage og give respons i meningsfulde og inkluderende fællesskaber. Mål At møde andre anerkendende og respektfuldt. At udvikle kompetencer til at indgå i og bidrage til forpligtende fællesskaber. At udvikler kompetencer til at etablere, indgå i og vedligeholde venskaber. Sammenhæng De sociale kompetencer har indflydelse på den måde børnene møder omverdenen på, og den måde omverdenen møder børnene. Der er ligeledes afgørende at børnene har en oplevelse af, at de selv og alle andre børn i institutionen er en del af et fællesskab stort eller lille. Vi tror på, at man udvikler sig i og igennem relation og spejling i andre. Det er vigtigt, at børnene samarbejder og dermed øver sig i at udvise tolerance og respekt overfor hinanden. Tiltag Vi vil arbejde med differentierede fællesskaber med udgangspunkt i børnenes nærmeste udviklingszone. Vi vil gøre det ved at strukturere og organisere børnene så de får optimal læring i de grupper, de indgå i. Vi vil hjælpe børnene til at indgå i fællesskaber, så de får oplevelsen af at være betydningsfuld. Vi vil gøre det ved bl.a. vejledt deltagelse hvor vi følger børnenes spor. Vi vil opmuntre til hjælpsomhed blandt børnene. Vi vil gøre det ved at opfordre børnene til at hjælpe hinanden fx via hjælpevenner, garderobevenner mm. Og omkring vores hverdagsrutiner fx dække bord sammen og aktiviteter hvor de skal samarbejde. Vi vil guide børnene i konflikter ved at hjælpe dem med at afkode og sætte ord på egne og andres følelser og give dem plads til at forklare sig (og sine handlinger). Vi vil være undersøgende i forhold til om den pædagogiske praksis skaber unødvendige konflikter. Vi forholder os til, om det kræver ændring af praksis. Vi vil gøre brug af metoden pædagogisk bagdør, således alle har mulighed for at deltage i de strukturerede aktiviteter. Vi vil hjælpe børnene med at indgå i relationer, som kan give mulighed for at der opstår venskaber. Vi vil inddrage forældrene, så de har mulighed for at støtte op om relationerne. 11

12 Gennem dialog og ved at sætte fokus på det børnene er optagede af. Vi vil tale med dem om hverdagen i institutionen, få dem til at sætte ord på det der er godt, og det de gerne vil have anderledes. Vi vil arbejde med organisering, struktur og genkendelighed. Vi vil give hverdagsrutiner mere tid og opmærksomhed i vores pædagogiske overvejelser. Der samarbejdes om at lægge puslespil. Det kræver koncentration, tålmodighed, at vente på at makkeren er færdig. Der tales om former, farver og motiv. Helle guider og samtaler med børnene om former og farver og motiv inden de selv går i gang. Der samarbejdes om at trille bolden op af bakken. Det styrker koncentrationsevnen, samarbejdet, børnenes motorik og der samtales om begreber som trille, op, ned mm. Det er sjovt og det er hårdt men de andre hepper på toppen af bakken. Børnene spiser med kniv og gaffel, de øver sig i at hælde op, sende videre og vente på tur. Fællessang med storbørnsgruppen. Lene er rollemodel og børnene er aktive i sanglegen hvor der indgår fakter, kropsdele, og motorik. 12

13 Hvad er Alsidig personlig udvikling og hvordan vil vi arbejde med det? Definition Barnet er på vej til at udvikle en identitet: hvem er jeg og hvad kan jeg?. Barnet undersøger nysgerrigt, hvad der sker omkring det, og viser, at det vil ses som det menneske, det er. Barnets personlighed kommer til udtryk bl.a., når det handler i forskellige sammenhænge. Barnet øver sig i at forstå sig selv, søger anerkendelse og spejler sig i omgivelserne og ved at tilkendegive, hvad det kan lide og ikke kan lide. Mål En positiv selvforståelse med selvværd og selvtillid. Viden, fantasi, kreativitet og initiativ. Kompetence til at forstå og håndtere følelser. Sammenhæng Det er vigtigt at have et højt selvværd, dette gør at børnene vil sig selv og andre. Det kræver, at det enkelte barn føler sig set, hørt og forstået. Ved at styrke børnenes selvtillid støtter vi børnene i, at turde prøve nye udfordringer der svarer til deres nærmeste udviklingszone, og derved drager de erfaringer der gør det muligt at mestre nye udfordringer. For at begå sig, er det vigtigt, at have en robusthed til at sige til og fra, samt møde og tackle nye udfordringer. Tiltag Vi vil hjælpe børnene til at indgå i relationer. Ved at tage udgangspunkt i hverdagsrutiner og fællesaktiviteter. Vi vil ud fra principperne om anerkendende pædagogik møde børnene med respekt, og stræbe efter at optræde som gode rollemodeller for børnene i dagligdagen. Vi vil arbejde med vejledt deltagelse. Det vil vi gøre gennem hverdagspraksis f.eks. udfra planlagte aktiviteter, leg og dagligdagens rutiner. Vi vil være anerkendende i samværet med børnene. Vi kan bruge forskellige metoder bl.a. trin for trin, nuzo, pædagogisk bagdør (se endvidere i bogen 40 veje til bedre trivsel for børn i dagtilbud, dcum / Dansk Center for Undervisningsmiljø en metodehåndbog.) Vi vil tage barnets perspektiv og hjælpe med at italesætte dets følelser og behov. Vi vil arbejde ud fra et ressourcesyn og fortælle den gode historie om og til barnet. Vi vil være nærværende og fordybe os sammen med børnene og give dem ro og opmærksomhed. Vi vil tale positivt om både børn og voksne og opfordre forældrene til at gøre det samme. 13

14 Hvad er sproglig udvikling og hvordan vil vi arbejde med det? Definition Et veludviklet sprog er en vigtig forudsætning for hele barnets udvikling. Når barnet kommunikerer med lyd, mimik og ord, er det typisk i kontakt med andre, og det gør sproget til en vigtig del af de sociale kompetencer. Barnet tænker og reflektere ved hjælp af sprog og udvikler et bevidst forhold til sin omverden. Sproget er med til at sætte viden i system og medvirker samtidig til at skabe grundlag for erkendelser og overvejelser. Det meningsfulde sprog er til stede, når barnet også kan bruge sproget til at beskrive en situation hvor fx genstanden er uden for synsvidde. Mål At udvikle sprog og skriftsprog gennem nærværende kommunikative voksne. At udvikle sprog gennem leg og samvær At have lyst til og mod på at bruge sproget og skriftsproget kreativt og eksperimenterende i dialogen og kontakten med omverdenen. Sammenhæng Gennem sprogets mangfoldigheder får børnene mulighed for at gøre sig forståelige og blive forstået. Selvværd og selvtillid styrkes i takt med at sproget mestres. Sproget og de mange andre udtryksformer giver barnet mulighed for at begå sig i sociale sammenhænge, indgå i fællesskabet og skabe relationer. Gennem sproget lærer børnene at forstå sig selv og omverdenen. Tiltag De voksne sætter ord på det de gør, og hjælper børnene til at finde de ord de evt. mangler, bruger voksensproget. De voksne taler med børnene og er opmærksom på den gode udviklende dialog Rim og remser Dialogisk oplæsning Sætter skrifts sprog på det der giver mening, navn på stol og kasser mm. Arbejde med fortællebrikker Sange og sanglege med fagter Arbejde i differentierede sproggrupper Støtte børnene i at samtale Styrke ordforrådet ved at bruge nuancer og synonymer i sproget. Fokus på de mellem og højfrekvente ord. Sproglæringskuffert med bog og rekvisitter. Bogposer til hjemlån. Præsenterer det skriftssproglige hvor det giver mening. 14

15 Støtte børnene i at skrive fortællinger. Spille skuespil, stå frem i grupper. Vi inddrager forældrene så meget som muligt, lytter til hvad de gør derhjemme, og støtter dem der hvor de har behov for vejledning. Fx ordkort, bøger og spil til hjemlån. Vi vil i aktiviteter, ved spisning og når det i øvrigt er muligt, være bevidste om den voksnes placering, så det er børnene der er i fokus. Vi vil arbejde med fokusord i alle vores tilrettelagte læringsmål. Vi vil henvise til forældrefolderen sproglig opmærksom på hjemmesiden, samt til sprogpakken.dk. Vi vil anvende den sprogpolitiske handleplan som inspiration. Vi er i gang med et tema om kost og mad. Børnene finder bøger om emnet, de deltager aktivt i at udvælge spændende bøger om emnet. Børnene læser og finder billeder og det tema vi er i gang med. De er nysgerrig og optaget af projektet. Vi søger også informationer på computer og andre medier. Børnene laver i fællesskab et billede der er relevant for temaet kost og mad. De snakker om det der sker og hvad der skal være med på tegningen. Birgitte guider og vejleder børnene. Børnene er på tur til bageriet i Bilka. Her ser de hvordan brød bages i et stort bageri og får en snak om beklædning, store ovne mm. Efterfølgende smagte de på brødet. 15

16 Hvad er krop og bevægelse og hvordan vil vi arbejde med det? Definition Kroppens motorik og sanser gør det muligt for barnet at tilegne sig erfaring, viden og kommunikation. Gennem aktivitet og sanser får barnet erfaringer og viden, som danner fundament for både trivsel, læring og udvikling. Dermed skabes grundlaget for at være sund og robust. Barnet lærer og udvikler sig i særlig grad på det motoriske og på det sanse- og bevægelsesmæssige område, når det er fysisk aktivt og opmærksomt øver sig i at koordinere sine bevægelser. Mål At udvikler glæde ved at eksperimentere med og bruge kroppen. At videreudvikle motoriske færdigheder i leg og tilrettelagte aktiviteter. At have fokus på fysiske sundhed, hygiejne og bevægelse. Sammenhæng Det der er sanset gennem kroppen lagres og glemmes ikke. Børnene skal og kan selv, hver gang børnene gør noget selv får de en succesoplevelse. Fysisk aktivitet gør læring lettere. Når børnene indgår i bevægelseslege, oplever de sig som en del af et fællesskab. Det at bevæge sig giver energi og overskud, større mulighed for trivsel og herigennem indlæring. Igennem at være fysisk aktive får børnene en god kropsforståelse. Gode vaner med motion og høj puls skaber grobund for Tiltag Vi vil tilrettelægge læringsmiljøer for børnene der sikre at de kan udfolde sig kropsligt i alle sammenhænge i hverdagen Vi vil guide og støtte børns kropslige udfoldelser ude og inde Vi vil planlægge fysiske aktiviteter ude og inde i egne lokaler og ved brug af bla. Sundparkhallen, skolens gymnastiksal, VIA s muligheder og vores lokalmiljø Vi vil arbejde med fokus på sundhed, tale om sund mad ved måltiderne mm. Vi vil arbejde med kroppen og kroppens funktioner. Vi vil arbejde med at udforske og undersøge nærmiljøet gennem kropslig formåen. Vi vil dagligt lege bevægelseslege. Fx på ture, legepladsen, ved samling. Vi vil introducere og lege månedens leg. Vi vil være gode rollemodeller; som bruger rummet omkring os, er nærværende, og som møder børnene hvor de er og følge deres spor Vi vil efterstræbe, at alle oplever fællesskabsfølelse. Dette udvikler deres selvværd, selvfølelse, sociale- og sproglige kompetencer og sansebearbejdning. 16

17 Hvad er natur og naturfænomener og hvordan vil vi arbejde med det? Definition Når barnet færdes ude i naturen får det mange muligheder at lege, fordybe sig og eksperimentere. Naturen er en oplagt ramme om udforskning af elementerne ild, vand, jord og luft og giver mange muligheder for at stimulere barns kropslige udfordringer og dets sanser og pirre dets nysgerrighed. Barnet oplever de skiftende årstider og lærer om dyr og planter. Mål At udvikler glæde ved at færdes i, udforske, sanse og lege i naturen. At være nysgerrige på og få læring om livsforhold i naturen. At opnå selvtillid og koncentrationsevne. At udvikler respekt for naturen. Sammenhæng Stort set alle aktiviteter kan foregå i uderummet. Uderummet og naturen byder på unikke muligheder for at kunne fordybe sig og eksperimentere. Sanser og krop stimuleres, og der kan eksperimenteres med både krop, sjæl og sanser, på rigtig mange måder i uderummet. Vi er medansvarlige for, at børnene tilegner sig respekt for og viden om naturen og miljøet. Tiltag Vi vil arbejde med at skabe læringsmiljøer ude og inde så børn kan udforske og undersøge naturen Vi vil arbejde med årstiderne Vi vil eksperimentere med naturens materialer Vi vil undersøge livet i naturen Vi vil vi arbejde med ture ud af huset, og på legepladsen i både store og små grupper. Vi vil understøtte børnenes nysgerrighed efter at forstå og undersøge naturen, finde insekter, lytte til fuglestemmer m.m. Vi vil snakke om hvad vi finder, ser, hører, lugter, mærker og kan smage på i naturen. Vi vil følge børnenes spor for herved at gøre dem nysgerrige og motiverede. Eventuelt fortsætte med nærmere fordybelse og undersøgelse (via opslagsbøger og internet). Vi vil planlægge og strukturere forløb, og være anerkendende i vores samvær med børnene så vi fremme fordybelse, trivsel og den gode oplevelse. Vi vil være bevidste om vores egen rolle (foran, ved siden af, bagved). Samtidig vil vi fokusere på spontan eller planlagt videndeling. Viden kan besiddes på forhånd, men kan også erhverves sammen med børnene. Vi vil have det sjovt, og på den måde fremme børnenes glæde ved naturen. Vi vil være positive overfor oplevelser i uderummet. Uanset vind og vejr. Vi vil have og tage tid til at udforske og eksperimentere. 17

18 Vi vil fungere som rollemodeller, og udvise interesse og nysgerrighed i uderummet. Både verbalt og kropsligt. Vi samarbejder med hinanden om at hente vand til bålet. Vi henter vand fordi det slukker Ild hvis der skulle ske noget. Vi samarbejde hinanden med hinanden om at bære bålristen ind i bålhytten så bålet kan blive klar til suppe. Vi snitter grøntsager til bålsuppen, Det kræver stor koncentration. Vi snakker om de forskellige grøntsager der kommer i suppen, former og farver og hvilken smag det har, surt, sødt, salt mm. På tur til Fugletårnet ved Nørrestrand. Der var 7 svaner i dag. Vi snakker om hvor svanerne bor, hvilke dyr og fugle der ellers bor ved Nørrestrand mm. Vi spiser madpakker efter turen til Fugletårnet. 18

19 Hvad er kulturelle udtryksformer og hvordan vil vi arbejde med det? Definition Børnene skaber ofte deres egen kultur i fællesskabet med andre børn fx med rytmisk lyd, pjat, lege, sange, tegninger, rim og remser, gåder og vittigheder. Jeres børn leger med lyde og bevægelser på forskellige måder. Børnene hjælper også hinanden med at besvare spørgsmål som fx hvordan er man venner og uvenner? eller hvad er rigtigt og forkert?. Når børn møder voksenkulturer fx kunst, musik eller teater udvikles og inspireres børnene Mål At børnene eksperimenterer med, øver sig i og afprøver sig selv i forhold til et bredt spekter af kulturelle udtryksformer, såsom musik, drama og kreative processer. At udvikle respekt og forståelse for forskelligheder, levevis og familieformer. Sammenhæng For at opleve glæden ved kulturen, skal børnene præsenteres for et bredt udbud. Gennem traditioner får børnene en forståelse for det samfund de er en del af. De normer og spilleregler børnene præsenteres for, er med til at danne dem, at inkludere dem og giver dem mulighed for at kunne begå sig. Tiltag Vi vil lære børnene vores lands traditioner, ved at fortælle dem om hvorfor vi fejrer fastelavn, jul, påske m.m. Vi vil lære børnene om andre kulturer ved at have fokus på forskellige traditioner, mad, flag m.m. Vi vil tilbyde børnene adgang til p.c og andre elektroniske medier Vi vil tilbyde børnene pædagogiske aktiviteter, hvor de får kendskab til mange forskellige materialer: ler, papir stof, udklædning, maling m.m. Vi vil have fokus på, hvor vi hænger billeder og anden inspiration for børnene, det skal være for børnene. Vi vil have fokus på det æstetiske børnemiljø. Vi vil lave musik, teater, kunstudstillinger og andre tiltag der kan fremme børns muligheder for udtryksformer Vi vil lave aktiviteter der understøtter samarbejde mellem børn fx fælles maleri, billeder hvor alle kan byde ind med noget til det fælles Børnene i Aios gruppe er i gang med et musikforløb. Alle har et instrument og skal bidrage til det fælles rytme nr. som børnene spiller. Det er sjovt og børnene er med til at vælge instrumenter. De venter på tur og opmuntrer hinanden og de er aktive i læringen. 19

20 Udvidet SMTTE- skabelon Overordnet tema: Hvilket overordnet tema peger læringsmålet på? Sæt kryds. Lokal sammenhæng: Hvorfor har vi valgt at arbejde med netop dette læringsmål set i forhold til vores børnegruppe? Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle udtryksformer Vores læringsmål er: Her beskrives de lokale læringsmål for perioden kan være de overordnede læringsmål. Tiltag: Hvilke pædagogiske tiltag vil vi anvende? Hvilken teori arbejdes der med i forhold til læringsmålene? Hvordan er inklusion, ressourcesyn og anerkendelse indtænkt i tiltagene? Hvordan indtænkes aktiv læring hos børnene? Hvilket fysisk læringsmiljø skal understøtte målet? Hvordan organisere og strukturere personalet sig? Hvad er børnenes rolle og hvordan indtænkes børnenes egne spor? Hvilke fokusord vil vi have i perioden? Hvordan vil vi inddrage forældrene? 20

21 Tegn: Hvilke tegn forventer vi at se, når der er sket læring hos børnene? Dokumentation Kvalitativ: Hvilke kvalitative dokumentationsformer vil vi anvende? Fx praksisfortællinger, observationer, foto, video Kvantitativ: Hvilken kvantitativ dokumentationsform vil vi anvende? Fx optælling af om de har lært fokusordene. Dokumentationen bruges til evalueringen. Evaluering: Hvornår skal der evalueres? 21

22 Evalueringsskema: Voksenperspektiv: Holdt vi de aftaler vi havde lavet med hinanden? Hvordan udfyldte vi vores roller og ansvar? Hvordan lykkedes de tiltag vi har afprøvet? Hvilke tegn så vi? Hvilke tegn så vi ifht. Inklusion og ressourcesyn både børn og voksne Hvordan lykkedes de fællesskaber/grupperinger vi havde lavet med børnene? Hvordan vil vi bruge det i andre sammenhænge? Hvordan fik vi inddraget forældrene? Hvad vil vi ændre på? Hvordan vil vi ændre det? Hvordan vil vi fastholde en ændring? Hvilken betydning har jeres tiltag haft for jeres læring og udvikling og hvorfor? Andre ting i har fået øje på? Hvad var vores styrke? 22

23 Børneperspektiv: Hvordan blev børnene bragt i situationer der fremmede deres trivsel? Hvordan vil i fastholde det? Fulgte i børnenes spor? Hvordan fik børnene nye muligheder som de ikke havde før? Hvilke tegn så vi? Hvordan vil i arbejde videre med at skabe de muligheder for børnene? Hvordan var børnene forberedt på aktiviteten? Hvordan blev aktiv læring praktiseret? Kendte børnene deres roller og ansvar og hvordan kom det til udtryk? Hvordan stimulerede jeres tiltag børnenes selvværd og sociale kompetencer? Har i inddraget børnene i evalueringen af jeres tiltag? Hvordan? fx gennem børneinterview: Hvad var det sjoveste? Bedste? Hvad har du lært? Hvad kunne du også have gjort? Har du fået nye venner? mm. Tegninger? Overordnet: Hvad har I først og fremmest fået ud af evalueringen? Peger det mod nye mål? 23