Pædagogisk læreplan. Daginstitution Nim. Daginstitution Nim. Nim Skole og Børnehus

Transkript

1 2014 Pædagogisk læreplan Daginstitution Nim Daginstitution Nim Nim Skole og Børnehus

2 Indholdsfortegnelse Strategi for læring på dagtilbudsområdet...3 Vision... 3 Overordnede mål, som skal skabe retning for indsatserne på dagtilbudsområdet.3 Hvad siger loven...3 Børnemiljø... 4 Indsatsområder i Horsens Kommune....5 Pædagogisk tilgang... 7 Læringssyn. 8 Det lokale læreplansarbejde i Nim Børnehus Hvad er sociale kompetencer og hvordan vil vi arbejde med det?...12 Hvad er alsidig personlig udvikling og hvordan vil vi arbejde med det?...14 Hvad er sproglig udvikling og hvordan vil vi arbejde med det?...16 Hvad er krop og bevægelse og hvordan vil vi arbejde med det?...17 Hvad er natur og naturfænomener og hvordan vil vi arbejde med det?...19 Hvad er kulturelle udtryksformer og hvordan vil vi arbejde med det?...20 Udvidet SMTTE- skabelon...22 Evalueringsskema 23 Overordnet evaluering 26 2

3 Fælles for Horsens kommune Strategi for læring på dagtilbudsområdet Vision Et dagtilbud, hvor børns lyst og motivation til at lære og til at indgå i sociale fællesskaber udfoldes optimalt af professionelle medarbejdere, der kontinuerligt anvender ny og reflekteret viden om læring samt om differentierede og dynamiske læringsmetoder og -miljøer. Overordnede mål, som skal skabe retning for indsatserne på dagtilbudsområdet 1. At børn i dagtilbud opnår almen dannelse og færdigheder til brug i nuet, gennem deres opvækst, og som senere gør dem i stand til at blive en del af et fremtidigt uddannelsesog arbejdsmarked. Målet er at give børnene en fundamental robusthed i forhold til at blive aktive og ansvarlige medborgere i et demokratisk og bæredygtigt samfund. 2. At børn i dagtilbud dels gennem tilrettelagte aktiviteter, dels gennem børnenes egne initiativer udvikler nysgerrighed og forståelse. At dagtilbuddet i særlig grad eksperimenterer med og udforsker natur og udemiljø som læringsarena for børnene. 3. At børn i dagtilbud mødes med læringsmetoder, der inddrager ny teknologi for at tilgodese et bredt spekter af muligheder for læring. En digital kultur i dagtilbuddet medvirker til at styrke børns teknologiske kompetencer og dannelse samt børns kreative brug af medier. 4. At børn i dagtilbud mødes af stadig dygtigere professionelle, der er bevidste og systematiske i organiseringen af læringsmiljøet samt kan anvende og udvikle flere forskellige læringsmetoder. 5. At ledelsen skaber rammer for pædagogisk udvikling, der sætter dagtilbud i stand til at bruge ny og reflekteret viden til udvikling af børns læring og inkludering i fællesskaber. 6. At effekten af børns læring og trivsel øges gennem professionel og tydelig ledelse, der tør gå nye veje. 7. At forældre og dagtilbud indgår i et målrettet samarbejde om at skabe læring og trivsel for alle børn i dagtilbud samt optimerer kommunikationen om kvalitet i læring mellem dagtilbud og forældre. Forældre er en ressource og tager medansvar for børns læring og sociale fællesskaber i dagtilbud. 8. At dagtilbuddet har en evalueringskultur, der bygger på systematik og videndeling med henblik på at højne kvaliteten. 3

4 9. At børn møder et dagtilbud, der bygger på og udstråler omtanke og faglig ambition, giver plads til leg og inspirerer til læring ved at overskride den organisatoriske, fysiske og faglige ramme. Hvad siger loven? Dagtilbudsloven stiller krav om, at alle dagtilbud, offentlige såvel som private, skal udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og aldersgruppen fra 3 år til barnets skolestart. En læreplan, der giver rum for leg, læring og udvikling og som tager højde for børnegruppens sammensætning. For dagplejen udarbejdes en pædagogisk læreplan, der gælder for alle dagplejehjem, og legestuegrupper. (Efterfølgende bruges det samlede begreb dagtilbud) Læreplanen skal beskrive dagtilbuddets mål for børns læring inden for følgende seks temaer: Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglige kompetencer Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Læreplanen skal endvidere tage højde for relevante pædagogiske metoder, aktiviteter og eventuelle mål, der opstilles og iværksættes i forhold til arbejdet med inklusion. Herunder hvordan der tages højde for børnegruppens forskellighed. Indsatsområder besluttet i Børne- og Skoleudvalget skal indarbejdes, ligesom de fire værdier, Helhed, Resultat, Respekt og Kvalitet skal være mærkbare. Børnemiljø Det er et krav i dagtilbudsloven, at børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, der fremmer deres trivsel, sundhed, læring og udvikling. Børnemiljøarbejdet skal ses som en del af og integreres i det pædagogiske arbejde, hvor det er relevant og vurderes i et børneperspektiv med hensyntagen til børnenes alder og modenhed. 4

5 Indsatsområder i Horsens Kommune Inklusion Inklusion er et fagligt perspektiv i bestræbelserne på at skabe et inkluderende lærings- og udviklingsmiljø, hvor alle mennesker har ret til at være aktive deltagere. Alle er født inde og fokusområdet i inklusion er fællesskabet. At der skabes rammer for differentierede fællesskaber i hverdagen, hvor det enkelte barn kan bidrage og deltage aktivt. Det sociale samspil er ikke kun befordrende, men en forudsætning for udvikling og læring. At arbejde inkluderende er et grundlæggende menneskesyn ikke bare en metode. Forskningen (Bent Madsen, Bente Jensen, Bjørg Kjær m.fl.) siger om fællesskabets betydning for børns udvikling og trivsel: Fællesskaber har stor betydning for børns trivsel, udvikling og læring. Selvværd og læringslyst kommer af at deltage, bidrage og øve indflydelse i fællesskaber. Børn lærer, når de deltager i sociale sammenhænge, inddrages i fælles aktiviteter, bidrager i fællesskabet og opnår indflydelse på det, der er en del af deres livsbetingelser og udviklingsmuligheder. Derfor er det vigtigt, at have øje for barnets / børnegruppens motivation og engagement som afgørende faktorer for læringen. De voksne skal derfor være opmærksomme på barnets interesser og ressourcer samt det sociale samspil og læringsmiljøet i dagtilbuddet. Udelivspolitik Dagtilbud i Horsens Kommune skal gennem ophold i naturen i nærområderne fremme børns læring og udvikling af kompetencer gennem oplevelser og leg. Dagtilbuddene skal tilrettelægge pædagogiske aktiviteter, der giver børn mulighed for fordybelse, udforskning og erfaring i naturen. I Horsens Kommune færdes alle børn i dagtilbud i natur- og udelivsfaciliteter i dagtilbuddets nærområde hver dag. Alle børn skal have fortrolighed med og respekt for naturen. I Horsens Kommune udvikler børn deres sanser, relationer og koncentration gennem udeliv, samt får læring om livsforhold gennem udforskning af naturen i nærområderne. Sprogpolitik Horsens Kommunes vision med den sprogpolitiske handleplan er, at alle børn udvikler fleksible sproglige og skriftsproglige færdigheder. At børn i dagtilbud har optimal mulighed for at udvikle et nuanceret ord kendskab som forudsætning for læring. 5

6 At pædagoger og lærere samarbejder omkring børnenes overgange mellem de forskellige dagtilbud og skoleformer. At alle pædagoger og lærere opnår grundlæggende viden om, hvordan sproglige og skriftsproglige kompetencer udvikles, og dermed tager medansvar for børnenes sproglige og skriftsproglige udvikling i samarbejde med forældrene. Dokumentation og evaluering Af loven fremgår det, at lederen er ansvarlig for at udarbejde og offentliggøre den pædagogiske læreplan. Den pædagogiske læreplan evalueres minimum hvert andet år. Der arbejdes løbende med at udvikle gode og brugbare evalueringsredskaber. Hver dagtilbud arbejder lokalt med meningsfyldte evalueringsværktøjer, der understøtter fagligheden og læringssynet. 6

7 Pædagogisk tilgang Inklusion Fra moderne læringsteori ved vi, at deltagelse i leg, samvær og aktiviteter er afgørende for udvikling og læring. Med fokus på barnets ressourcer og handlekompetencer, og ved vejledt deltagelse, vil vi sikre at der i den pædagogiske praksis skabes muligheder og fjernes barrierer for børns deltagelse i fællesskaber, herunder leg, samvær og aktiviteter. Alle pædagoger og medhjælpere og dagplejere har i løbet af taget uddannelse i social inklusion. De professionelle er rollemodeller for børnene. De professionelle har kompetencer, så de kan give børnene udfordringer afstemt til deres alderstrin og handlekompetencer. De organiserer sig, så hver enkelt bruger sin faglighed og sikrer trivsel og udviklings/læringsforløb for børnene. Ressourcesyn Den seneste dagtilbudsforskning, og den nyeste udviklingspsykologi viser et gennemgående resultat. Det er grundlæggende for børns udvikling af en positiv identitet med selvværd og selvtillid samt udvikling af empati og forståelse for andre, at de mødes med et ressource syn. Det betyder, at de professionelle voksne der er omkring barnet, møder barnet anerkendende og arbejder bevidst på, at møde barnet på dets hensigter. At de professionelle er opmærksomme på konteksten, og kommunikationen med og om de enkelte børn. At vi gennem historiefortællingen er med til at skabe virkeligheden. Børns relationer Fra Bente Jensens forskning ved vi, at en pædagogisk praksis med fokus på barnets ressourcer og potentialer er det, der skal til for at gøre en forskel. Fra Pernille Hvid, Bent Madsen m.f. ved vi, at det vigtigste set fra et børneperspektiv handler om, at føle sig som en del af fællesskabet. Derfor er det vigtigt, at det pædagogiske personale skaber rammer for børnenes relationer i differentierede fællesskaber. Legen som læringsrum Vi har stor respekt for, at legen er barnets dominerende virksomhed. Den pædagogiske opgave i forhold til børns leg handler især om at værne om børns muligheder og betingelser for at lege, tilbyde inspiration og støtte når der er brug for det, og være bevidste om, at tilbyde et inspirerende og udfordrende fysisk, psykisk og æstetisk legemiljø. 7

8 Samarbejdet med forældrene Nyere forskning (Sir Edward Melhuish) viser at forældrene har signifikant betydning for børns læring. Vi vægter derfor samarbejdet med forældrene højt, og vi inddrager dem som aktive samarbejdspartnere i forhold til børnenes trivsel, udvikling og læring. Vi arbejder med forståelse for, og accept af, at alle børn er noget særligt, og at vi alle har et ansvar for fællesskabets børn. Der arbejdes lokalt med inddragelse af forældre i forhold til læring. Sammenhæng i barnets liv Alle skal opleve en faglig og kvalitativ kontinuitet og sammenhæng i de kommunale tilbud, fra sundhedsplejen til dagtilbud og skole. I et samarbejde sikrer vi gode overgange for børnene. Det er beskrevet lokalt i hvert enkelt distrikt, hvordan man arbejder med gode overgange. Læringssyn Læring kan defineres som en proces, der resulterer i adfærds-, holdnings- eller værdiændring i et menneske. (Hermansen 1996). Dvs. børn har lært noget, når de kan noget, de ikke kunne tidligere, når de har fået ny viden, eller når de har fået flere handlemuligheder, og kan forstå deres verden på nye måder. I Horsens kommune har vi et dynamisk læringssyn der bærer præg af at læring kan foregå på mange måder. Fx gennem leg, gennem selv at erfare, gennem oplevelser, ved tilfældigheder, gennem samtale med andre, gennem deltagelse i det almindelige hverdagsliv og gennem at blive undervist. Forudsætningen for at der kan foregå læring er, at barnet trives. Læringsgrundlag Forskning (jvf. bl.a. Ole Henrik Hansen) viser, at en struktureret tilgang til at arbejde med læring har en gavnlig effekt. Hvert dagtilbud skal beskrive deres læringsgrundlag indeholdende: En klar pædagogisk målsætning Beskrivelse af en pædagogisk praksis, der er målsat, reflekteret og veltilrettelagt En aktiv pædagogisk læreplan, som er dynamisk og meningsgivende En evalueringskultur, der bygger på systematik og på at skabe udvikling af den pædagogiske praksis. 8

9 3 forhold der har betydning for læring: (iflg. Steen Larsen, Den ultimative formel 1998.) Barnets skal være aktiv, fordi man lærer noget, når man arbejder selv. Fra passiv til aktiv læring (Bente Jensen). Barnet lærer noget, når det er engageret og følelsesmæssig optaget af noget. Barnet befinder sig i en flow-tilstand (Hans Henrik Knoop) Det, der skal læres, skal være tilpasset til det, som barnet kan i forvejen. NUZO (vigotsky) I dagtilbuddet, vil der typisk være følgende læringsmiljø: Planlagte pædagogiske aktiviteter; fx samling, ture ud af huset, tema og emneperioder, fælleslege m.m. Hverdagsrutiner; fx spisning, garderobe, modtagelse af børn, sovebørn, badeværelsesrutiner m.m. Børnekulturen i det enkelte dagtilbud, fx børns egne lege, sprogbrug m.m. Det faglige personales rolle i en læreproces er: At tilrettelægge positive læreprocesser på et reflekteret, videns- og evidensbaseret grundlag. At være lyttende, afventende og positive i barn/voksenrelationen. At anvende et ressourcesyn med den hensigt at hjælpe børnene til at positionere sig i fællesskaberne. At eksperimentere. At gå i børnenes fodspor ved at fange det, der optager børnene og herigennem gøre dem foretagsomme og nysgerrige. Kan følge børnenes spor. At være bevidste om arbejdet med læringsrummet, at læring foregår igennem leg og i samspillet, at læring foregår, når de voksne læringsmæssigt går foran, går ved siden af, går bagved barnet. At guide og bekræfte børnenes handlinger, at anerkendende og skubbe på i nærmeste udviklingszone.(nuzo) 9

10 Lokalt for daginstitution Nim Nim Skole og Børnehus har som samdriftsordning særlige muligheder for at lave en sammenhængende indsats, hvor opgaven er et kontinuerligt læringsforløb for børn mellem 0 og 13 år. I den forbindelse har vi igangsat et udviklingsforløb med tværfaglige Rød tråd grupper. Grupperne skal ud fra en fælles tilgang til udvikling og læring arbejde med forskellige temaer, hvor vi vil understøtte sammenhæng og progression i børnenes læring. Der er dannet arbejdsgrupper med deltagere fra skole, Børnehus og ledelse. Gruppernes opgave er, at sørge for at der bliver arbejdet med matematik, sprog og motorik i Nim Børnehus, så børnegrupperne får udviklet deres handlekompetencer og får en målbar større viden. Dette vil vi dokumentere gennem evalueringer i 0. klasse. Denne læring skal foregå med en legende og udfordrende tilgang, hvor børnenes nysgerrighed og glæde ved læring stimuleres. I vil vi i vores læreplansarbejde derfor have særligt fokus på, hvordan vi i hverdagens rutiner kan arbejde pædagogisk med sprog, matematik og motorik. Samtidig vil vi fortsætte med at udnytte de gode muligheder vi har for at arbejde med natur og udeliv og dermed fastholde vores status som Grønne Spirer. Friluftsrådet modtager årligt dokumentation for, at vi arbejder med relevante naturprojekter. I forlængelse af dette modtager vi vores Grønne Spireflag. Vores madordning med eget produktionskøkken giver mulighed for løbende at arbejde med en måltidspædagogik, der er i overensstemmelse med læreplansarbejdet. Vi er bevidste om, at alle læreplanstemaer altid skal være i spil. Men vi har valgt, at lave et årshjul, hvor vi sikrer, at vi kommer omkring og dokumenterer arbejdet med de enkelte læreplanstemaer. Vi bruger den udvidede SMTTE-model (se side 22), når vi beskriver og evaluerer læreplansarbejdet. Den skal være med til at sikre at vi arbejder systematisk efter aftalte mål og metoder og får lavet en konstruktiv fremadrettet evaluering. De forskellige teams vil ud fra de fælles overordnede mål og tiltag planlægge, gennemføre og evaluere egne tiltag. På personalemøder vil vi regelmæssigt gennemgå evalueringerne, så vi vidensdeler og lærer af hinandens erfaringer. Læreplansarbejdet vil ind imellem blive udmøntet i fælles projekter. I vinterperioden vil vi lave et fælles VIDA eksperiment, der særligt understøtter de personlige og sociale kompetencer. I foråret vil vi lave et Grønne Spireprojekt og alle have fokus på natur og udeliv. Det er intensionen, at denne læreplan skal bruges som et dynamisk arbejdsredskab i udviklingen af den daglige pædagogiske praksis, der skal være med til at sikre at vi arbejder mod de fælles mål. 10

11 For at sikre oplevelse af mening og ejerskab til mål og metoder, er læreplanen blevet til i en proces, hvor medarbejderne har været aktive og har haft indflydelse på udformningen af den lokale del. Tre gange årligt afleverer medarbejderne skriftlig dokumentation til ledelsen med evaluering af en periodes mål. Ledelsen samler dokumentationen, der skal danne baggrund for den officielle evaluering til bestyrelsen. Endeligt er læreplanen blevet godkendt af fællesbestyrelsen på bestyrelsesmøde den 12. november

12 Læreplanstemaer i årshjul Sensommer/efterår. August - november Sociale kompetencer Kulturelle udtryksformer og værdier Vinter. December marts Personlige kompetencer Sproglig udvikling Forår/sommer. April juli Krop og bevægelse Natur og udeliv Hvad er sociale kompetencer og hvordan vil vi arbejde med dem? Definition Barnet øver sig i sociale kompetencer, når det kommunikerer og færdes i et samspil med andre, og det øger hele tiden sine evner til at samarbejde, lege og håndtere de sociale spilleregler. Barnet opbygger og styrker sine sociale kompetencer i samspil med andre, når det nysgerrigt udforsker fællesskabet. Barnet tilegner sig spilleregler for samvær, lege og aktiviteter og er selv med til at skabe reglerne som en del af samværet. I venskaber mærker barnet, hvad det betyder at være sammen med andre, og barnet lærer at tage et socialt ansvar. For at gøre sig forståelig i sociale sammenhænge benytter barnet sig både af kropssprog og det talte sprog. Identitet og sociale kompetencer bliver skabt, når barnet er i sociale sammenhænge, hvor det kan spejle sig, efterligne andre og modtage og give respons i forholdet til andre mennesker. Sammenhæng Der stilles i dag stigende krav til børnene om at kunne færdes i mange forskellige miljøer og indgå i mange sociale sammenhænge, samtidig er der en øget fokusering på barnet som individ. 12

13 Børn skal i dag kunne tage personlige valg, der er socialt afstemte. Det betyder, at de skal indgå i relationer til andre og tage hensyn til andre samtidig med at de sætter personlige grænser og markerer sig selv. Mål De overordnede mål i Horsens kommune er, at den pædagogiske praksis og børnemiljøet giver mulighed for at børnene udvikler handlekompetencer i forhold til: At møde andre anerkendende og respektfuldt. At udvikle kompetencer til at indgå i og bidrage til forpligtende fællesskaber. At udvikle kompetencer til at etablere, indgå i og vedligeholde venskaber.. Lokale læringsmål At børnene lærer at sætte ord på tanker og følelser. At børnene lærer at tage hensyn til andre. At børnene lærer at være åbne og ærlige. At vi udviser omsorg for hinanden og hjælper hinanden. At børnene både er selvstændige og inkluderende. At børnene indgår i sociale relationer gennem leg. At børnene lærer at respektere andres grænser og forskelligheder. At børnene lærer at vente på tur. At børnene danner venskaber. Tiltag Vi vil i hverdagen arbejde med social inklusion og sociale kompetencer via vejledt deltagelse og differentierede fællesskaber. Vi arbejder ud fra en anerkendende tilgang, hvor vi møder børnene med respekt for deres følelser samt sætter ord på disse. Gennem den anerkendende tilgang støtter vi samtidig barnet i at udvikle empati. Vi vil styrke børnenes sociale kompetencer og legerelationer i hverdagen. Vi tager udgangspunkt i det sociale perspektiv til samling og aktiviteter. Vi vil støtte barnet i at udvikle og vedligeholde venskaber. Vi vil ud fra vores faglige og pædagogiske indsigt hjælpe og vejlede forældrene til at lave legeaftaler. Vi vil være i dialog med forældrene om deres medansvar for at alle børn inkluderes i fællesskabet. Vi hjælper barnet med at sætte ord på og forholde sig til egne og andres følelser, handlinger. 13

14 Vi hjælper barnet til at sige til og fra i konfliktsituationer samt viser barnet konstruktive handlemuligheder. Vi arbejder med differentierede praksisfællesskaber ud fra barnets NUZO (barnets nærmeste udviklingszone), hvor vi sammensætter børnegrupper i forhold til alder, køn og sociale færdigheder, således at barnet får mulighed for at afprøve sig selv i forskellige roller. Vi vil igangsætte sociale bevægelsesaktiviteter for at styrke og udvikle både det store fællesskab samt de differentierede fællesskaber. Via sociale bevægelsesaktiviteter styrker vi også barnets evne til at indgå i sociale relationer. Vi er bevidste om, at vi er rollemodeller for barnet. Vi vil aktivt arbejde med, hvordan vi som voksne indgår i sociale relationer. Vi vil se konflikter som en naturlig del af barnets udvikling af sociale kompetencer. Vi markerer som voksne, hvad der er acceptabelt og ikke acceptabelt i det sociale fællesskab. Vi lærer barnet sociale spilleregler som at dele, give plads til andre og vente på tur. Vi vil tale positivt om børn og voksne og opfordre forældrene til at gøre det samme. Hvad er alsidig personlig udvikling, og hvordan vil vi arbejde med det? Definition Barnets personlige udvikling er en dannelsesproces, hvor det afprøver og udvikler sin identitet, mens det øver sig i at forstå sig selv. Barnet søger anerkendelse, spejler sig i omgivelserne og tester sig selv ved at tilkendegive, hvad det kan lide og ikke kan lide. Barnet mærker, hvad det har godt af, og passer på sig selv ved at sætte grænser og sige til og fra. Barnet er på vej til, at udvikle sin identitet: Hvem er jeg og hvad kan jeg? det undersøger nysgerrigt, hvad der sker omkring det, og viser, at det vil ses som det menneske, det er. Barnets personlige kompetencer udvikles gennem læringsprocesser, hvor barnet i fællesskabet føler sig anerkendt og respekteret for den person det er. Barnets personlige kompetence indebærer evnen til at kende, acceptere og håndtere egne tilstande og følelser, hvilket er medvirkende til at udvikle selvværd. Sammenhæng Børnene skal kunne agere i en foranderlig verden. De får brug for, at kunne træffe selvstændige valg. Det kræver selvværd og tillid til omverdenen. Det er vigtigt, at vi, gennem tilpassede udfordringer, der svarer til børnenes nærmeste udviklingszone, støtter dem i at udvikle selvtillid og tro på, at de kan mestre nye udfordringer. 14

15 For at begå sig, er det vigtigt at have en robusthed til at sige til og fra, samt møde og tackle nye udfordringer. Mål De overordnede mål i Horsens kommune er, at den pædagogiske praksis og børnemiljøet giver mulighed for, at børnene udvikler handlekompetencer i forhold til: En positiv selvforståelse med selvværd og selvtillid. Viden, fantasi og kreativitet, initiativ. Kompetence til at forstå og håndtere følelser. Robusthed til at modstå forandringer. Lokale læringsmål At børnene er bevidste om egen læring, og ser sig som personer, der løbende lærer nyt. At børnene er bevidste om, at de selv er en vigtig del af fællesskabet. At børnene kan sige til og fra. At børnene bliver selvhjulpne. At børnene bliver bevidst om hvem de er og om egne grænser. At børnene får mod til at turde prøve nyt og gøre ting, der udvikler dem. At børnene bliver bevidste om egne ressourcer. Tiltag Vi vil være anerkendende og vise respekt i samværet med børnene Vi vil arbejde med vejledt deltagelse i leg, planlagte aktiviteter og i dagligdagens rutiner. Vi vil hjælpe barnet med at italesætte dets følelser og behov, og dermed hjælpe det til at opnå forståelse for, hvem det er i forhold til omverdenen. Vi vil ud fra et ressourcesyn fortælle den gode historie om og til barnet og dermed styrke dets tro på egen formåen. Vi vil være i dialog med forældrene og samarbejde om at se barnets ressourcer og få en fælles forståelse for den ressourceorienterede tilgang dette både i dagligdagen, til forældresamtaler og til møder. Vi vil være tydelige og nærværende og fordybe os sammen med børnene Vi vil vejlede børnene, når de i hverdagen møder udfordringer f.eks. i form af krav Vi vil støtte barnet i at føle ansvarlighed og respekt overfor sig selv og andre samt overfor sine omgivelser. 15

16 Hvad er sproglig udvikling, og hvordan vil vi arbejde med det? Definition Barnet bruger sproget i alle livets gerninger, såvel krops som talesprog. Sproget bruges til at kommunikerer med andre, til at vise og danne forståelse for følelser, og til at danne relationer med andre. Ligeledes bruger barnet sproget til at forholde sig til omverdenen. Sproget er med til at sætte barnets viden i system og skaber samtidig mulighed for erkendelse og overvejelse. Derfor er sprog en vigtig forudsætning for hele barnets udvikling. Sammenhæng Vi er bevidste om, at der er sammenhæng mellem børnenes talesproglige kompetencer i børnehaven og deres senere læse- og skrive kompetencer i skolen. Derfor har vi i Børnehuset fokus på både de verbale og skriftsproglige kompetencer for alle børnene. Vi er opmærksomme på at børnene tilegner sig sprog i alle livets gerninger og derfor har behov for gode sproglige læringsmiljøer hele tiden. Vi er opmærksomme på, at det er i dialog med andre, at børn tilegner sig sprog, og vi sikrer i vores hverdag, at alle børn har mulighed for at komme i dialog om noget, de har interesse for. Vi arbejder i hele børnehaven aktivt med skriftsprog og i førskolegruppen også mere målrettet med bogstavkendskab. Børnehaven screener alle 3 og 5-årige børn. Resultaterne af disse bruges aktivt ved overlevering mellem børnehave og skole. Mål De overordnede mål i Horsens kommune er, at den pædagogiske praksis og børnemiljøet giver mulighed for, at børnene udvikler handlekompetencer i forhold til: At udvikle sprog og skriftsprog gennem nærværende kommunikative voksne. At udvikle sprog gennem leg og samvær. At have lyst til og mod på at bruge sproget og skriftsproget kreativt og eksperimenterende i dialogen og kontakten med omverdenen. Lokale læringsmål At børnene bibeholder deres glæde og interesse for at bruge sproget i alle sammenhænge. At børnene har grundlæggende færdigheder i forhold til talesprog. Eksempelvis at tale, lytte, spørge og vente. At børnene har kendskab til grundlæggende skriftsproglige færdigheder. Eksempelvis bogstaver, læseretning, (førskole) store og små bogstaver. 16

17 At børnene aktivt bruger deres sprog i mange forskellige aktiviteter. Tiltag Rød tråd gruppen (tværfaglig gruppe med personale fra skole og Børnehus)udarbejder et idékatalog til Børnehuset. Der laves sprogkufferter til forskellige udviklingsniveauer med ideer til leg og sprog, som børnene på skift får med hjem. Dette giver forældrene mulighed for at understøtte deres børns sproglige udvikling. Vi arbejder med dialogisk læsning med forskellige fokuspunkter. Eksempelvis at børnene skal tilegne sig nye ord, eller at børnene skal øve sig i at fortælle en historie. Vi arbejder med skriftsprog. Eksempelvis, hvor børnene legeskriver, hvad de har tegnet. Vi bruger bordkort/navnekort i børnehaven for at styrke børnenes bogstavkendskab. Børnene har adgang til materialer, de kan benytte i forhold til at udforske skriftsproget. Der arbejdes bevidst med højfrekvente og mellemfrekvente ord. Vi inddrager børnene i planlægning af aktiviteter og taler derved om aktiviteten både før under og efter. Vi opfordrer børnene til at kigge i/legelæse bøger eksempelvis til samling. Vi benytter digitale medier til at lege med skriftsproget. Vi arbejder med rim og remser og leger med sproget i hverdagen. Vi opfordrer børnene til at bruge deres sprog i konfliktsituationer og støtter dem, hvis det er svært. Vi opfordrer børnene til dialog om deres oplevelser og er lyttende og nærværende, når børnene fortæller os noget. Vi skaber rammerne for et inspirerende sprogmiljø for alle børn. Hvad er krop og bevægelse, og hvordan vil vi arbejde med det? Definition Krop og bevægelse handler om sansestimulering, kropsbevidsthed, fysisk aktivitet, sundhed, ernæring og hygiejne. Sammenhæng Lysten til at bevæge sig grundlægges i den tidlige barndom og er vigtig for børns videre udvikling og sundhed. Aktive voksne giver aktive børn. Fysisk aktivitet gør læring lettere. Når børnene indgår i bevægelseslege, oplever de sig som en del af et fællesskab. At bevæge sig giver energi og overskud og dermed bedre trivsel og indlæringsparathed. 17

18 Hvis kroppens sanser ikke fungerer optimalt, kan indlæring og udvikling af sociale kompetencer forstyrres. Derfor er det vigtigt at de voksne omkring børnene danner et optimalt sansemotorisk miljø, hvor kroppens sanser stimuleres og udfordres konstant. Dette er i høj grad medvirkende til, at udvikle en positiv selvopfattelse og dermed videreudvikle børnenes handlekompetencer. Det sunde måltid i børnehaven og pædagogikken omkring det er med til at skabe madglæde og styrke børnenes forståelse for kostens betydning for kroppen. Mål De overordnede mål i Horsens kommune er, at den pædagogiske praksis og børnemiljøet giver mulighed for, at børnene udvikler handlekompetencer i forhold til: At udvikler glæde ved at eksperimentere med og bruge kroppen. At videreudvikle motoriske færdigheder i leg og tilrettelagte aktiviteter. At have fokus på fysiske sundhed, hygiejne og bevægelse. Lokale mål At børnene oplever glæde ved egen krop og ved at være i bevægelse. At fremme børnenes kropsbevidsthed, så de kender kroppens benævnelser og funktioner. At styrke børnenes motoriske færdigheder gennem sansning, bevægelse og leg. At styrke børnenes sundhed med fokus på bevægelse, ernæring og hygiejne. At vi skaber plads og tid til fysisk udfoldelse både ude og inde. At vi understøtter børnenes naturlige lyst til bevægelse. Tiltag Vi vil give børnene fysiske udfordringer og oplevelser i forhold til barnets udviklingsniveau. Vi vil sætte ord på alle kroppens dele gennem leg sang og tale. Vi vil i leg og aktiviteter fremme de tre primære sanser. Føle-, labyrint- og muskel/ledsansen. Samtidig vil vi styrke de ydre sanser: smage, dufte, høre og se. Vi vil opfordre barnet til selvhjulpethed, at gøre det selv fx ved af- og påklædning, at bruge gaffel (og kniv) og at hjælpe med at rydde op. Ved at gøre selvhjulpethed til en integreret del af hverdagen, støttes barnets forståelse for kroppen og dens muligheder. Vi vil være i dialog med børnene om kost. (Kostpolitikken) Vi vil lære børnene om hygiejne ved håndsvask, toiletbesøg, og bordmanerer/skik. Vi vil lade os inspirere til mere motorisk udviklende rum i samarbejde med kommunens ergoterapeut. Vi vil give børnene mulighed for at udfolde sig motorisk og kropsligt på barnets præmisser inde som ude. Vi vil opfordre forældrene til at tumle og være i bevægelse sammen med deres børn. 18

19 Vi vil opfordre forældrene til at bruge legepladsens muligheder i fritiden. Hvad er natur og naturfænomener, og hvordan vil vi arbejde med det? Definition Når barnet færdes i naturen, får det mulighed for at lege, fordybe sig og eksperimentere. Der er gode muligheder for motoriske udfordringer og for sansemæssige indtryk. Naturen giver gode muligheder for at udforske elementerne ild, vand jord og luft. Barnet oplever de skiftende årstider og kan lære om dyr og planter og naturens cyklus. Sammenhæng Stort set alle aktiviteter kan foregå i uderummet og i naturen. Når børn leger og færdes i naturen får fantasien og samværet med andre spillerum. Børnene udfordres på mange planer både kropsligt og mentalt. Vi er medansvarlige for at børnene tilegner sig respekt for og viden om naturen og miljøet. I Nim har vi let adgang til natur med skov og sø. Vi har en stor naturlegeplads med mange muligheder og mulighed for at bruge den nærved liggende spejderhytte. Naturen spiller en væsentlig rolle i vores hverdag. Mål De overordnede mål i Horsens kommune er, at den pædagogiske praksis og børnemiljøet giver mulighed for, at børnene udvikler handlekompetencer i forhold til: At udvikler glæde ved at færdes i, udforske, sanse og lege i naturen. At være nysgerrige på og få læring om livsforhold i naturen. At opnå selvtillid og koncentrationsevne. At udvikler respekt for naturen. Lokale mål At børnene får forståelse for naturens skrøbelighed og deres medansvar for at passe på den. At børnene kender og værdsætter naturen i lokalområdet At børnene får erfaringer med naturens materialer, planter og dyr At børnene er tilpasse med at være ude i forskelligt vejr og lærer at udnytte årstidernes forskellige muligheder. 19

20 Tiltag Vi vil bruge nærmiljøet til vores ture og udforske skov og sø. Vi er ude i al slags vejr, så børnene oplever de forskellige vejrforhold og de skiftende årstider. Vi vil dele vores glæde ved og viden om naturen med børnene. Dette både ved samlinger, på legepladsen og på ture. Vi vil være nærværende, give tid til at undres over naturens forunderlighed. Vi vil give mulighed og tid til at være undersøgende og finde svar. Vi vil gøre brug af det inspirationsmateriale vi som Grønne Spirer løbende modtager fra Friluftsrådet. Vi vil bruge naturens materialer til kreative aktiviteter og udsmykning af børnehaven. Hvad er kulturelle udtryksformer, og hvordan vil vi arbejde med dem? Definition Kultur er udtryk for menneskers forståelse af og tilgang til verden. Kultur er meget bredt. Det handler om det vi gør, vores vaner, traditioner, hvordan vi klæder os, hvad vi spiser, hvordan vi bor, hvordan vi fester, litteratur, musik, billedkunst, dans, sport o.m.a. Vi bliver ofte opmærksomme på vores egen kultur når vi møder andre kulturer. Kulturen er konstant under forandring, både fordi kultur opstår og gror gennem nyskabelse og kreativitet og fordi, mødet med andre kulturer afføder noget nyt. Gennem oplevelse af kunst og kultur kan børn få inspiration til selv at lege, omforme og eksperimentere med de udtryk, de møder. Sammenhæng Nim Børnehus er en aktiv del af det lille velfungerende lokalsamfund, som børnene er bekendte med og færdes i. Samtidig er de en del af en globaliseret verden, hvor det er vigtigt, at de bliver åbne overfor, har kendskab til og får et nuanceret syn på om en stedse mere multikulturel verden. Gennem mødet forskellige udtryksformer både kunstnerisk, kulturelt, ved at stifte bekendtskab med forskellige måder at leve på og andre værdier - kan børn udfoldes til hele, nysgerrige og tolerante mennesker, der har forståelse for, at verden er mangfoldig, og at menneskers sprog, vaner og levevilkår kan være vidt forskellige. 20

21 Mål De overordnede mål i Horsens kommune er, at den pædagogiske praksis og børnemiljøet skal give mulighed for, at børnene udvikler handlekompetencer i forhold til: At børnene eksperimenterer med, øver sig i og afprøver sig selv i forhold til et bredt spekter af kulturelle udtryksformer, såsom musik, drama og kreative processer. At udvikle respekt og forståelse for forskelligheder, levevis og familieformer. Lokale læringsmål At børnene får indsigt i egne og andres kulturer og traditioner. At vi gennem kreativ læring understøtter og udvikler børnenes skabelsesprocesser At børnene har kendskab til varierede materialer og redskaber, som kan give oplevelser og bidrage til skabende aktiviteter At børnene gennem oplevelser med kunst og kultur får inspiration til at lege, og eksperimentere. Tiltag Vi er opmærksomme på, at vi er rollemodeller i fht. at lære børnene at have respekt for hinandens forskelligheder, levevis og familieformer. Vi respekterer barnets kunstneriske frembringelser, vi prioriterer både proces og produkt. Vi vil skabe rammer, der giver barnet mulighed for forskellige sanseoplevelser. Vi vil holde vores egne fester og traditioner med udgangspunkt i den aktuelle børnegruppe. Vi udstiller barnets tegninger, malerier m.m. som pynt i vuggestue og børnehave. Vi udsmykker med indsamlede ting fra naturen som repræsenterer årstiderne. Vi synger sammen med børnene og præsenterer dem f for mange slags børnesange musik og instrumenter. Vi leger og synger bevægelsessange. Vi fejrer de traditionelle danske fester og højtider. Vi vil sørge for at børnene får kendskab og afprøver forskellige materialer og teknikker. Vi vil lave udstillinger rundt omkring i huset, evt. også udenfor huset Vi vil lave projekter, emneforløb med børnene. Vi vil gøre brug af de muligheder der er for kulturelle oplevelser i nærmiljøet Vi vil være opmærksomme på forskelligheden i forældregruppen og indrager gerne forældre, der har kendskab til nye udtryksformer. 21

22 Udvidet SMTTE- model Vi bruger denne SMTTE- model i læreplansarbejdet. Den er med til at sikre, at vi arbejder mod de fastlagte mål, bruger de aftalte metoder, får evalueret og drager læring på flere niveauer af vores arbejde. Temaet: 1.Sociale 2.Personlig 3.Natur. kompetencer udvikling 4.Krop og 5.Kultur 6.Sprog bevægelse Lokalt sammenhæng: Hvorfor har vi valgt at arbejde med netop dette lærings mål, set i forhold til vores børnegruppe? Vores lærings mål er: Her beskrives de lokale lærings mål for perioden. Tiltag: Hvilke pædagogiske tiltag vil vi anvende? Hvilken teori arbejdes der med i forhold til lærings målene? Hvordan er inklusion, ressourcesyn og anerkendelse indtænkt i tiltagene? Hvordan indtænkes aktiv læring hos børnene? Hvilket fysisk læringsmiljø skal understøtte målet? Hvordan organisere og strukturere personalet sig? Hvad er børnenes rolle og hvordan indtænkes børnenes egne spor? Hvilke fokus ord vil vi have i perioden? Hvordan inddrager vi forældrene Tegn: Hvilke tegn forventer vi at se, når der er sket 22

23 læring hos børnene? Dokumentation; Kvalitiativt, foto, praksisfortællinger observationer, video. Kvantitativt, optælling af eks. fokusord har de lært dem? Evaluering; Hvornår skal der evalueres? Evalueringsskema Voksenperspektiv: Holdt vi de aftaler vi havde lavet med hinanden? Hvordan udfyldte vi vores roller og ansvar? Hvordan lykkedes de fællesskaber/grupperinger vi havde lavet med børnene? Hvordan lykkedes de tiltag vi har afprøvet? Hvad betyder det for vores fremtidige arbejde? Hvordan vil vi bruge det i andre sammenhænge? Hvad vil vi ændre på? Hvordan vil vi ændre det? Hvordan vil vi fastholde en ændring? 23

24 Hvordan stimulerede vi via vores tiltag fællesskabsrettede aktiviteter? Hvilken betydning har VIDA eksperimentet haft for vores læring og udvikling og hvorfor? Andre ting vi har fået øje på? Børneperspektiv: Hvordan blev børnene bragt i situationer der fremmede deres trivsel? Hvordan vil vi fastholde det? Hvordan fik børnene nye muligheder som de ikke havde før? Hvordan vil vi arbejde videre med at skabe de muligheder for børnene? Hvordan var børnene forberedt på aktiviteten? Kendte børnene deres roller og ansvar og hvordan kom det til udtryk? Hvordan blev børnenes adfærd ændret ved vores tiltag? Hvordan stimulerede vores tiltag børnenes selvværd og sociale kompetencer? Har vi inddraget børnene i evalueringen af vores tiltag? Hvordan? fx gennem børneinterview: 24

25 Hvad var det sjoveste? Bedste? Hvad har du lært? Hvad kunne du også have gjort? Har du fået nye venner? mm. Tegninger? Overordnet: Hvilket forhold er kommet til at betyder mere vores professionelle liv? Hvad har vi først og fremmest fået ud af evalueringen? 25