Godkendt klinisk undervisningssted Fredensborg Kommune 5. semester

Transkript

1 Godkendt klinisk undervisningssted Fredensborg Kommune 5. semester Redegørelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland Marts 2017 Uddannelsesleder Merete Brædder Navn på det kliniske undervisningssted Fredensborg kommune, Egevangen 3B, 2980 Kokkedal Fredensborg kommunes hjemmepleje og plejecentre: Lystholm inkl. Rehabiliteringsafsnittet, Lystholm 20, 3480 Fredensborg Benediktehjemmet, Bennediktevej 30, 3480 Fredensborg Øresundshjemmet, Øresundsvej 52, 3050 Humlebæk Mergeltoften, Mergeltoften 8, 2990 Nivå Egelunden, Egedalsvænge 17, 2980 Kokkedal Fredensborg kommune har fire bysamfund; Fredensborg, Humlebæk, Nivå og Kokkedal. Fredensborg by har to plejecentre og en hjemmepleje: På rehabiliterings afdeling Pilebo, som er placeret på plejecenter Lystholm er der klinisk vejleder og sygeplejersker ansat. På plejecenter Lystholm er der ansat sygeplejersker og til efteråret vil en af sygeplejerskerne erhverve 1/6 diplom i klinisk vejledning. På Benediktehjemmet, som er kommunens Demensplejehjem, er Fredensborg by s hjemmeplejeteam placeret. I Fredensborg by s hjemmepleje er der klinisk vejleder og sygeplejersker ansat. Humlebæk by har et plejecenter og et hjemmeplejeteam. På plejecenteret er der sygeplejerske ansat og i hjemmeplejen er der to kliniske vejledere og sygeplejersker ansat. Nivå by har et plejecenter og et hjemmeplejeteam. På plejecenteret er der to sygeplejersker ansat, hvoraf den ene til efteråret vil erhverve 1/6 diplom i klinisk vejledning. I hjemmeplejen er der klinisk vejleder og sygeplejersker ansat. Kokkedal by har et plejecenter og et hjemmeplejeteam. På plejecenteret er der sygeplejersker ansat og i hjemmeplejen er der en klinisk vejleder og sygeplejersker ansat, hvoraf den ene sygeplejerske til efteråret vil erhverve 1/6 diplom i klinisk vejledning. Hvem har det ledelsesmæssige ansvar for det område der søges godkendelse til? Navn: Hans Bækvang Stilling: Ældre og Handicapchef adresse: Hbaek@fredensborg.dk Hvem har det uddannelsesmæssige ansvar for det område der søges godkendelse til?: Navn: Maj-Britt Andreasen Stilling: Uddannelseskonsulent adresse: Mand@fredensborg.dk

2 Anfør de kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer og kompetencer 1 : Minimum 1/6 diplomuddannelse inden for vejledning og pædagogik. Flere af de kliniske vejledere har enten en fuld diplomuddannelse eller flere moduler på diplomniveau. 2 Koordinerende kliniske vejledere med hhv. 1) fuld sundhedsfaglig diplom og 2) fuld diplom i pædagogik, samt Sygeplejefaglig diplom med speciale i uddannelse og undervisning. Solid viden om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje. Klinisk kompetent inden for almen og kompleks sygepleje i primærområdet, sikrer at den kliniske undervisning foregår på et højt fagligt niveau i et udviklende studie- og læringsmiljø. Kompetent til at til søge viden i sygeplejefaglig litteratur og relevante forskningsartikler. Kompetent til at formidle og forklare sygeplejefaglig viden og problemstillinger i forhold til den enkelte borger. God og tydelig rollemodel for sygeplejen og sygeplejerskeprofessionen. Den kliniske vejleder har ansvar for 1-3 studerende ad gangen på det enkelte kliniksted. Den kliniske undervisning varetages sammen med fagligt relevante kollegaer og de koordinerende kliniske vejledere. Den kliniske vejledning bygger på før-, under- og eftervejledning i/om borger situationer svarende til semesterets centrale elementer, for at de spl.studerende opnår læringsudbytterne. Anfør de pædagogiske og sygeplejefaglige kvalifikationer for de sygeplejersker den kliniske vejleder evt. uddelegerer elementer af den kliniske undervisning til: Sårpleje inkl. telemedicin. Akut/intensiv-, Neurologisk-, Palliation-, Medicinsk-, Kirurgiskområdet. Inkontinens, Hjerte-kredskøbs og COLD. Motiverende Samtale, TOBS (tidlig opsporing af begyndende sygdom), IV kursus, TASKforce pneumoni. Rehabilitering diplom modul, Sundhedsfremme og forebyggelses diplom modul, Mentor coach, Supervision og vejlednings diplom modul, Sårpleje diplom modul, Kommunikations diplom modul, Diabetes diplom modul, Fuld sundhedsfaglig diplom, Fuld diplom i pædagogik, Fuld Sygeplejefaglig diplom med speciale i uddannelse og undervisning, Fuld diplom i Erhvervspædagogik, Bachelor i pædagogik. Anfør antal timer den kliniske vejleder har i gennemsnit pr. uge til den daglige kliniske vejledning sammen med den studerende: Vi har etableret et nyt team bestående af 1 uddannelseskonsulent, 2 overordnede koordinerende kliniske vejledere. Herudover er der daglige kliniske vejledere lokalt fordelt på plejecentrene og hjemmeplejen. Indenfor teamet varetages og udvikles den kliniske praksis og læringsmulighederne i forhold til den enkelte studerendes niveau på enten plejecentrene eller hjemmeplejen i Fredensborg kommune. De to overordnede koordinerende kliniske vejledere har begge 28 timer ugentligt fortrinsvis til klinisk vejledning i forhold til sygepleje studerende og uddannelsen. De 2 koordinerende kliniske vejledere har kontakten til undervisere på professionshøjskolen. De deltager i 1 Minimumskravet for godkendelse er en sygeplejeuddannelse og mindst en 1/6 diplomuddannelse. Side 2 af 8

3 relevate temadage i forbindelse med sygeplejestudiet og undervisningstilbud fra sygeplejeskolen eller andre interessenter. I deres funktion varetager de at afholde introduktionsdag, for nye studerende, samt undervisning i div. relevante emner, herunder introduktion til medicin logbog, klinisk beslutningstagen og sygeplejeprocessen. Desuden står de for indledende studiesamtaler, midtvejssamtaler, og afsluttende samtaler. De faciliterer endvidere til fælles refleksion, fælles bearbejdning af medicin logbog og vejledning til forudsætningsgivende studieaktivitet. De daglige kliniske vejledere vil fortrinsvis stå for den daglige før-, under- og efter refleksion i forbindelse med de daglige sygepleje opgaver som er studierelevant for den studerende. De vil deltage i indledende, midtvejs og afsluttende studiesamtaler. Desuden deltager de i reflekssionspanelet til fremlæggelsen af den forudsætningsgivende studieaktivitet. De sygeplejestuderende vil blive koblet på det undervisnings program, der er for kommunens øvrige ansatte, hvor det har relevans. Der bliver i gennemsnit brugt 5-7 timer pr. uge pr. studerende til før-, under- og eftervejledning, studiesamtaler, refleksion og undervisnings. Den studerende tilstræber, at have har daglig kontakt med klinisk vejleder eller sygeplejerske, i forbindelse med borgerforløb i klinikken. Der er fokus på progression gennem hele klinikperioden. Der vil i hele klinikperioden være mulighed for før-, under- og eftervejledning, samt bed-side learning. Der kan ved særlige behov aftales ekstra vejledningstid, dog kun efter aftale med gruppeleder og uddannelseskonsulent. Anfør antal timer i gennemsnit pr. semester som den kliniske vejleder har til rådighed i samarbejdet med den/de tilknyttede underviser(e) og uddannelsesinstitutionen: Vi har etableret et nyt team i Fredensborg kommune bestående af en uddannelseskonsulent og to overordnede koordinerende kliniske vejledere, som begge har 28 timer pr. uge til klinisk vejledning. Herudover er der daglige kliniske vejledere fordelt lokalt på plejecentrene og hjemmeplejen. Der bliver i gennemsnit brugt 5-7 timer pr. uge pr. studerende. Anfør det kliniske undervisningssteds sygeplejefaglige-, tværsektorielle- og tværprofessionelle samarbejdspartnere: Sygeplejerskerne samarbejder dagligt med SSH og SSA. Derudover afholdes ugentlige tværfaglige teammøder, hvor udsatte borgeres situation gennemgås sammen med Sygeplejersker, SSH, SSA, Diætist, Demens koordinator, Ergoterapeuter og Fysioterapeuter. De kliniske undervisningssteder har tæt samarbejde med praktiserende læger, øjenlæger og omsorgstandpleje i deres lokalområde. Alkohol og rusteam, forløbskoordinatorer indenfor COLD, Hjerte-Kredsløb, Diabetes. Derudover er der tæt samarbejde via telemedicin på sår, hvor samarbejdsparterne er Bispebjerg hospital, Herlev hospital og Hillerød hospital. Derudover er der tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde mellem ambulatorier, kommunikationscenter, palliativt team, gerontopsykiatri og forbyggende konsulenter. Side 3 af 8

4 Generel studieplan Redegørelse for de sygeplejefaglige- og uddannelsesmæssige forhold Semester Angiv hvilket semester der søges godkendelse til: 5. Semester Sygeplejefaglige- og uddannelsesmæssige forhold (Beskriv nedenstående i forhold til det pågældende semester) Redegør for autentiske typiske patient/borgersituationer: Hjemmesygeplejen yder sygepleje til borgere i alle aldre, dog flest ældre. Borgersammensætningen i kommunen er forskellige i de enkelte bysamfund, afhængig af boligmassen. Nogle bysamfund har store områder med almennyttige boliger og en del borgere med anden etnisk baggrund end dansk. Sygeplejersken samarbejder med borgeren og resten af hjemmeplejeteamet om sygepleje-forløb, hvor sygeplejersken har både den koordinerende rolle og tovholder-rollen i forhold til borgerens situation. Sygeplejen på plejecentrene koordineres af sygeplejersker og varetages af enten sygeplejersker eller SSA. Den studerende vil fortrinsvis tilknyttes et hjemmepleje team, primært for ældre borgere med fysisk eller psykisk nedsatte funktionsevner på grund af enten naturlig aldring, kroniske sygdomme eller ulykker. Der er fokus på borgeren og pårørende i akutte og kritiske pleje- og behandlingsforløb. De centrale elementer er interventioner knyttet til klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab, i samspil med borgere, pårørende og andre fagprofessionelle. Den studerende opnår forståelse for og reflekterer over borgernes og pårørendes oplevelser, reaktioner og handlinger i forbindelse med akut og kritisk sygdom og forestående død. Fokus for den studerende mht. Sygdomslære vil være akut koronart syndrom, atrieflimren, hjerteinsufficiens, lungeemboli, sepsis og chok, nefrologi (proteinuri og nyresten, urinretension og prostata), COLD i terminal fase, væsketerapi til akut syge og døende, delerium hos alvorligt syge og døende, palliation. Og dér hvor den studerende kan inddrage folkesundhedsvidenskab, vil den sundhedsfremmende og forebyggende tankegang skulle inddrages. Det tilstræbes at den studerende deltager 2-3 dage sammen med akut sygeplejersken. Akut funktionen understøtter tidligopsporing og indsats hos borgere med akut opstået sygdom eller forværring af kronisk sygdom. Målet er at være proaktiv og forebygge unødige indlæggelser og genindlæggelser. Akutfunktionen er et supplement og tæt samarbejdspartner med den øvrige hjemmesygepleje. Den studerende kan træne sit kliniske blik og faglige skøn. Der vil være mulighed for at træne at score den akut dårlige borger efter TOBS og evt. ved smertepatienter benytte VAS-score. Den studerende vil da skulle kommunikere det videre til relevante samarbejdspartnere ved hjælp af sikker kommunikationform ISBAR. Den studerende skal i hele denne proces medtænke sygeplejeprocessen. Når den studerende er i hjemmeplejegruppen eller på plejecenteret vil den studerende på sigt være tovholder på den daglige triagering og det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde på udvalgte borgere. Side 4 af 8

5 De studerende vil desuden blive introduceret til kommunens velfærdsteknologi og kommunikationsredskaber. Plejemedarbejdere og trænende terapeuter arbejder alle i det fælles omsorgssystem. Den studerende vil få kendskab til hvordan medarbejderne med borgerkontakt arbejder med PDA og/eller tablet, i forbindelse med dokumentation og diverse scoringer af borgerne. Omsorgssystemet er koblet til fælles sprog 2 (i 2018 fælles sprog 3), som er en snitflade til sundhedsplatformen via kommunikationsaftalen. Omsorgssystemet er derudover koblet til det fælles medicin kort (FMK). Sygeplejersker og SSA erne kommunikerer digitalt med praktiserende læger, speciallæger og apotek via omsorgs systemet. Sygeplejerskerne arbejder med telemedicin via sårportalen, hvor der samarbejdes om borgernes sårpleje med Herlev, Hillerød eller Bispebjerg hospital. De studerende vil blive inddraget i den digitale kommunikation, til udvalgte borger forløb, hvor det har relevans. Den studerende vil stifte bekendt med sikker kommunikations form ISBAR. Den studerende trænes ved enhver henvendelse tværsektorielt eller tværprofessionelt, at benytte sikkerkommunikationsform ISBAR. De studerendes sygepleje vil som udgangspunkt bygge på kommunens digitale IT redskab med praktiske procedurer i sygeplejen (PPS). Pro.medicin.dk vil ligeledes være et af de daglige arbejdsredskaber de studerende aktivt bruger, i forbindelse med at deres borgere skal have hjælp til medicin administration og/eller indtag. Den studerende skal have særlig fokus på polyfarmaci til den ældre borger. Den studerende skal også sætte sig ind i kommunens rammedeligation og evt. rammeordinationer. Praktikportalen vil være en aktiv del af de studerende klinikforløb. De studerende vil her uploade deres relevante papirer inden de starter i klinikken, og under klinikforløbet vil deres refleksioner og medicin logbog løbende skulle lægges op på praktikportalen. Praktikportalens fællesdialogforum vil desuden blive brugt til relevant skriftligt materiale, som skal deles med alle studerende i klinikforløbet. Den studerende skal være opsøgende i kommunens tilbud, dvs. andre kommunale tilbud end hjemmeplejen eller plejecenterne. Disse tilbud kunne være forløbsprogrammer, demenskoordinatorer, aktivitetscentre (Dagcenter og daghjem), ældre- og handicapråd O.S.V. Den forudsætningsgivende studieaktivitet i klinikken i primær tager udgangspunkt i en klinisk situation til borgere i akutte og kritiske situationer eller potentielt kritiske situationer. Den afholdes inden for de sidste 14 dage af klinikken. Studieaktiviteten retter sig mod klinisk beslutningstagen i forhold til kliniske metoder og interventioner i pleje og behandling af borgere. Eksempel på kliniske metoder som tager udgangspunkt for interventioner: Kliniske retningslinjer f.eks. Praktiske procedurer i sygepleje (PPS) TOBS, TO+ og Triagering Smerteværktøjer - f.eks. VAS Sikker kommunikation ISBAR Aktiviteten består af et skriftligt produkt og en mundtlig fremlæggelse. I den skriftlige praksisbeskrivelse argumenteres og reflekteres over den valgte metode. Den studerende forholder sig kritisk til metoden, dens betydning for den kliniske beslutningstagen og hvordan metoden kan bidrage til en øget kvalitet og patientsikkerhed. Praksisbeskrivelse skal være af omfang 2-3 sider svarende til anslag incl. Mellemrum. Den studerende inddrager relevant praksis-, udviklings- og forsknings baseret litteratur. Side 5 af 8

6 Den studerende vil inden udarbejdelsen af den skriftlige opgave modtage fælles vejledning. Det skriftlige oplæg uploades 3 hverdage inden det mundtlige oplæg og den fælles refleksion, som foregår mellem med studerende, koordinerende kliniske vejledere samt evt. daglig klinisk vejleder og underviser. Den studerende har max 10 min. til sit mundtlige oplæg og efter følgende 15 min til hver studerende til fælles refleksion. Der kan med fordel indrages forsknings relevant litteratur i oplægget. Der vil blive givet individuelt mundtlig tilbagemelding. For at kunne gå op til eksamen ved semesterets afslutning skal alle 4 forudsætningsgivende studieaktiviteter være godkendt. Redegør for om patient/borgersituationer er medicinske og/eller kirurgiske forløb: De studerende vil primært møde borgere i medicinske forløb, da hovedvægten af borgerne i hjemmeplejen har mange medicinske udfordringer. Kirurgiske forløb ses hyppigere end tidligere pga. accelererende patientforløb og vi ser en stigning i sygepleje efter kirurgiske indgreb. Denne sygepleje kan være sårpleje efter spaltning af cikatrise, skylning af absces, sårpleje efter amputationer og større kirurgiske sårrevisioner. Sygepleje og observationer efter øjenoperationer eller evt. ny anlagt stomi eller PEG-sonde eller TOP kateter. Redegør for hvordan studerende har mulighed for at arbejde med de centrale elementer, der er rettet mod at den studerende kan opnå semestrets samlede læringsudbytte. 2 (max 2000 tegn inkl. mellemrum) Den studerende vil have fokus på sygepleje til borgere i kritiske situationer. Der vil være særlig fokus på borgerers og pårørendes oplevelser, reaktioner, vilkår og handlinger i forbindelse med akut og kritisk sygdom samt eventuel forestående død. Fokus retter sig mod klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab i akutte og kritiske plejeog og behandlingsforløb i samspil med patienter og borgere, pårørende og andre fagprofessionelle. Fokus er ligeledes på sundhedsprofessioners forskellige bidrag til at fremme kvalitet, kontinuitet og tværprofessionelt samarbejde om borger- og patientforløb. De centraleelementer: Interventioner knyttet til klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab, i samspil med borgere, pårørende og andre fagprofessionelle. Fokus på oplevelser, reaktioner, vilkår og handlinger i forbindelse med akut og kritisk sygdom og forestående død. Fokus er ligeledes på sundhedsprofessioners forskellige bidrag til at fremme kvalitet, kontinuitet og tværprofessionelt samarbejde om borger- og patientforløb. Den studerende vil blive fast tilknyttet en hjemmepleje gruppe eller en udvalgt gruppe af borgere på plejecenter. Derudover tilstræbes det at den studerende deltager 2-3 dage med sygeplejersken i akutfunktionen i kommunen. 2 Du finder fokusområde for klinisk undervisning i den respektive semesterbeskrivelse. Side 6 af 8

7 Redegør for hvordan de studerende har mulighed for at arbejde med de forudsætningsgivende studieaktiviteter i forbindelse med klinisk undervisning (max 1000 tegn inkl. mellemrum): Den forudsætningsgivende studieaktivitet afholdes inden for klinikforløbets sidste 14 dage. Studieaktiviteten retter sig mod klinisk beslutningstagen, i forhold til kliniske metoder og interventioner i pleje og behandling af borgere i akutte og kritiske situationer eller potentielt kritiske situationer. Eksempel på kliniske metoder som tager udgangspunkt for interventioner: Kliniske retningslinjer, f.eks. Praktiske Procedurer i Sygepleje (PPS) TOBS, TO+ og Triagering Smerteværktøjer - f.eks. VAS Sikkser kommunikation ISBAR Aktiviteten består af et skriftligt produkt og en mundtlig fremlæggelse. I den skriftlige praksisbeskrivelse argumenteres og reflekteres over den valgte metode. Den studerende forholder sig kritisk til metoden, dens betydning for den kliniske beslutningstagen og hvordan metoden kan bidrage tilen øget kvalitet og patientsikkerhed. Praksisbeskrivelse skal være af omfang 2-3 sider svarende til anslag incl. mellemrum. Den studerende inddrager relevant praksis-, udviklings- og forsknings baseret litteratur. Den studerende vil inden udarbejdelsen af den skriftlige opgave modtage fælles vejledning. Det skriftlige oplæg uploades 3 hverdage inden det mundtlige oplæg og fælles refleksion, som foregår mellem medstuderende, koordinerende kliniske vejledere samt evt. daglig klinisk vejleder og underviser. Der vil blive givet individuelt mundtlig tilbagemelding. Redegør for samarbejdsformer mellem den kliniske vejleder og den studerende (max 200 tegn inkl. mellemrum): Klinikforløbet vil tage udgangspunkt i den studerendes individuelle studieplan, som løbende opdateres. De studerende og de kliniske vejledere arbejder ud fra princippet før-, under- og eftervejledning, samt bedside-learning. Der er fokus på både mundtlig og skriftlig refleksion, individuelt og i grupper. Refleksionen tager udgangspunkt i port-folio arbejdet. Redegør for hvordan den studerendes individuelle studieplan kontinuerligt inddrages i klinisk undervisning (max 200 tegn inkl. mellemrum): Den studerende udarbejder den individuelle studieplan som et ugeskema, hvor den valgte kliniske metode, som tager udgangspunkt for interventionen vil præge deres klinikforløb. Planen vil være synlig i afd. og inddrages dagligt i før- og eftervejledningen. De centraleelementer: Interventioner knyttet til klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab, i samspil med borgere, pårørende og andre fagprofessionelle. Side 7 af 8

8 Fokus på oplevelser, reaktioner, vilkår og handlinger i forbindelse med akut og kritisk sygdom og forestående død. Fokus er ligeledes på sundhedsprofessioners forskellige bidrag til at fremme kvalitet, kontinuitet og tværprofessionelt samarbejde om borger- og patientforløb. Evaluering og kvalitetsudvikling Redegørelse for hvordan evalueringer 3 indgår i kvalitetssikring af klinisk undervisning, fx drøftelser med ledelsen og andet: De kliniske vejledere og de koordinerende kliniske vejledere har en fælles mundtlig evaluering med den enkelte studerende, som tager udgangspunkt i et skriftligt oplæg fra den studerende over deres klinik forløb. Alle evalueringer indsamles og drøftes på kommunens fælles klinisk vejledermøde som afholdes 3 gange om året. Formålet er at sikre, at vi efterlever de gældende godkendelseskriterier i Fredensborg kommune. Udarbejdet af Dato Navn Titel Tlf. Mailadresse Stina Kirstein Koordinerende klinisk vejleder stik@fredensborg.dk Maj-Britt Andreasen Uddannelseskonsulent mand@fredensborg.dk Hvis der opstår spørgsmål og behov for vejledning, er I velkomne til at kontakte os på nedenstående tlf.nr. / mail. Ansøgning sendes til Kirsten Pilemann Vestergaard Uddannelsesfaglig leder Sygeplejerskeuddannelsen UCC Nord kive@ucc.dk Tlf Her tænkes på alle former for evaluering af klinisk undervisning, herunder evalueringer udsendt fra UDEVA og fra uddannelsesinstitutionen. Side 8 af 8