Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes

Transkript

1 GODKENDELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED DETTE DOKUMENTET BESTÅR AF: 1. GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING 2. GENEREL KLINISK STUDIEPLAN TIL MODUL 12 GENERELLE KRITERIER FOR GODKENDELSE TIL KLINISKE UNDERVISNINGSSTEDER 1 Et klinisk undervisningssted er et ledelsesmæssigt afgrænset område inden for sundhedsområdet eller det sociale område, der af uddannelsesinstitutionen er godkendt som undervisningssted for sygeplejestuderende. Ledelsen på det kliniske undervisningssted er ansvarlig for at sikre rammer og vilkår, som et godkendt klinisk undervisningssted skal leve op til. Godkendelsen af et klinisk undervisningssted gælder for tre år og godkendelsen er skriftlig. Godkendelsen varetages på de tre uddannelsesinstitutioners vegne af den Kliniske Koordinationsenhed (KKE). Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, skal ledelsen af det kliniske undervisningssted orientere den Kliniske Koordinationsenhed herom. Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, kan uddannelsesinstitutionen trække en godkendelse tilbage. Endvidere kan en godkendelse undtagelsesvis meddeles betinget med henblik på, at det kliniske undervisningssted inden for en nærmere afgrænset periode skal indfri godkendelseskravene. Godkendelsesdokumentet er godkendt i RKU d. 21. november Revideret den Jf. Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje, afsnit 7: Kriterier for godkendelse af klinisk undervisningssteder. 1

2 GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING REDEGØRELSE AF ORGANISATORISKE OG LEDELSESMÆSSIGE FORHOLD Organisatoriske grundlag, rammer og vilkår Betegnelse for det kliniske undervisningssted: (indsæt eventuelt link til hjemmeside) Halsnæs Kommune: Halsnæs Kommunes Hjemmesygepleje; Hundested Plejecenter, afdeling Halsnæs; Frederiksværk Plejecenter, afdeling Arresøparken; Arresø Plejecenter, Hvem har det ledelsesmæssige ansvar?: Navn: Navn: Birgit Gundorph-Malling Stilling: Sundhedschef i Halsnæs Kommune adresse:bigm@halsnaes.dk Hvem har det uddannelsesmæssige ansvar for det område der søges godkendelse til?: Navn:Maj-Britt Parsberg Oryé Stilling:Uddannelseskonsulent adresse:mabpo@halsnaes.dk Redegør for de kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer og kompetencer 2 : Alle kliniske vejledere i Halsnæs Kommune har diplommodulet i klinisk vejledning, og de kliniske vejledere besidder deslige andre diplommoduler i såvel pædagogiske som i sundhedsfaglige moduler: Leder af læringsunit i hjemmesygeplejen har en diplomuddannelse i pædagogik og formidling, samt en master i psykologi. Derudover besidder hun sygeplejefaglige kompetencer indenfor lungemedicin, palliation og intensiv pleje m.m. I Læringsunit har den kliniske vejleder også andre diplom-moduler i eksempelvis videnskabsteori, kommunikation, ledelse og ikke mindst klinisk vejledning. Den kliniske vejleder på et plejecenter, har mange års erfaring som sygeplejerske ud over diplom i klinisk vejledning. Redegør for samarbejdet mellem den uddannelsesansvarlige, den koordinerende kliniske vejleder og den daglige kliniske vejleder: Den uddannelsesansvarlige samarbejder med kliniske vejledere vedr. tilrettelæggelsen og afviklingen af de sygeplejerskestuderendes uddannelsesforløb i Halsnæs Kommune. Den uddannelsesansvarlige indkalder til kvartalsvise netværksmøder for kliniske vejledere med henblik på erfarings- og vidensdeling, samt drøftelse af nye uddannelsestiltag. Dette med henblik på at kvalitetsudvikle de kliniske vejlederes kompetencer samt de studerendes forløb, og sikre en vis ensartethed. De kliniske vejledere varetager såvel den kliniske undervisning, afholder studiesamtaler samt intern prøveafholdelse m.m. De kliniske vejledere i Nord-Sjælland afholder fælles møder to gange årligt med henblik på vidensdeling og drøftelse af eksisterende og nye tiltag m.m. Derudover er Halsnæs Kommune i gang med at opstarte en studieunit for henholdsvis hjemmesygeplejen og plejecenterne. Redegør for hvor mange timer i gennemsnit pr. uge 3 den kliniske vejleder har til rådighed til planlægning af det kliniske forløb og samarbejdet med den tilknyttede underviser: Den kliniske vejleder anvender i begyndelsen af forløbet flere timer på tilrettelæggelse og planlægning, end sidst i forløbet. Dette gradueres og afhænger deslige af forløbet. I gennemsnit har den kliniske vejleder mellem 4 til 7 timer per uge til rådighed til det kliniske forløb. Redegør for hvor mange timer i gennemsnit pr. uge 4 den kliniske vejleder har til rådighed sammen med den studerende: Dette gradueres og afhænger ligeledes af den studerendes kompetencer. Som udgangspunkt står den kliniske vejleder til rådighed hele tiden. Udover de fastlagte studiesamtaler har klinisk vejleder og 2 Minimumskravet for godkendelse er en sygeplejeuddannelse og en 1/6 diplomuddannelse. 3 Intentionen med denne oplysning er at opgaver og ressourcer er i rimeligt forhold til hinanden. 4 Intentionen med denne oplysning er at opgaver og ressourcer er i rimeligt forhold til hinanden. 2

3 studerende mellem 1-3 timer til refleksionssamtaler eller opfølgning. I forhold til den kliniske undervisning er det meget afhængigt af såvel den studerendes kompetencer som af borgersituationens kompleksistet samt opgavens afgrænsning, hvorvidt der er brug for sidemands-læring eller den studerende udfører en given opgaven med stigende selvstændighed. Redegør for pædagogiske og faglige kvalifikationer for de sygeplejersker den kliniske vejleder evt. uddelegerer den kliniske undervisning til: Uddelegeres en opgave til en anden sygeplejerske i forhold til den kliniske undervisning, er det til sygeplejersker som besidder erfaring og har lyst til at vejlede og videregive informationer. Det kan være indenfor en bestemt borgersituation, et forløb eller et givent område, hvor sygeplejersken besidder faglige kompetencer som den studerende kan have nytte af. Uddelegering af klinisk undervisning kan også være til sygeplejersker eller andre personaler, som er specialister på et givent område, eksempelvis sårspecialist, demenskoordinator eller lign. Redegør for ansvarsfordeling mellem den uddannelsesansvarlige, den koordinerende kliniske vejleder og den daglige kliniske vejleder i forhold til klinisk undervisning og vejledning/bedømmelse ved intern prøve, herunder deltagelse i studiesamtaler, fastlagt studieaktivitet, ansvar for inddragelse af den studerendes studieplan og Portfolio, herunder Logbog i medicinhåndtering: Den uddannelsesansvarlige har det overordnede ansvar for sygeplejerskestuderendes klinikforløb i Halsnæs Kommune. Denne er i dialog med enhederne når nye studerende skal begynde deres klinik vedrørende selve tilrettelæggelsen af forløbet. Den kliniske vejleder har ansvaret for at sikre den kliniske uddannelse af studerende, på baggrund af sygeplejefaglige og pædagogiske overvejelser, og i forhold til modulbeskrivelsen og selve rammerne og retningslinjerne for klinisk undervisning. Herunder sikre at de sygeplejerskestuderende modtager vejledning, at studiesamtaler og fastlagt studieaktivitet afholdes m.m. Den kliniske vejleder er i tæt dialog med de studerende, og fra begyndelsen lægges der en individuel studieplan for forløbet, samt gennemgås aktivitetsmodellen ift. den individuelle studieplan. Studieplanen justeres løbende, og desuden aftaler den studerende og kliniske vejleder hvilke fokusområder der skal arbejdes med. Ved en af studiesamtalerne eller ved den fastlagte studieaktivitet deltager underviser fra Sygeplejerskeuddannelsen UCC. Ved studiesamtalerne drøftes såvel borgerforløb, læringsudbytter, studieaktivitetsmodellen, portfolio samt logbog i medicinhåndtering. Tværfaglige og tværsektorielle forhold Redegør for de tværfaglige samarbejdsmuligheder, ressourcepersoner, personalegrupper og eksterne institutioner der samarbejdes med: Borgere i eget hjem (dette også værende borgere på plejecentre) møder mange forskellige personalegrupper, hvilket den studerende vil få indblik i. Det være sig f.eks. social- og sundhedshjælpere eller social- og sundhedsassistenter. Af andre samarbejdspartnere kan nævnes: borgerens praktiserende læge, visitationen, træning- og aktivitetsteam, forebyggelsesteam, farmakonom, hospitaler såfremt den enkelte er tilknyttet/henvist til dette, aktivitetstilbud (dagscentre), voksenstøtten og distriktspsykiatrien, palliative team, alkohol- og rusmiddelteam, frivillige i foreningslivet med flere. Eksempelvis hospitaler/ambulatorier, distriktspsykiatri/social psykiatri, primær/hospital, psykiatri/hospital, privatpraktiserende læger, sundhedscentre mm.. REDEGØRELSE AF SYGEPLEJEFAGLIGE FORHOLD Borger/patientsituationer og forløb Redegør for typiske borger/patientsituationer og forløb indenfor området, der danner det faglige grundlag for, at studerende kan udvikle kompetencer i relation til læringsudbyttet: Idet flere og flere sygeplejeopgaver varetages i primær sektor på baggrund af udviklingen af det nære sundhedsvæsen, vil den sygeplejerskestuderende møde mange borgere der har behov for omfattende behandling og pleje. Den studerende kan tilegne sig kompetencer indenfor medicinsk og kirurgisk sygepleje. Langt de fleste læringstilbud retter sig mod medicinske sygeplejeopgaver hos kronisk syge 3

4 borgere i forskellige stadier, samt borgere der skal udredes eller rehabiliteres. Den studerende kan møde borgere med forholdsvis enkle sygdoms stadier, samt borgere med meget komplekse sygdomsmæssige problemstillinger. Der kan også tilbydes kirurgiske sygeplejeopgaver i forhold til ny udskrevne borgere, postoperative borgere, eller f.eks. observation og pleje af sår. Sygepleje til terminale borgere og deltagelse i forløbsprogrammer, vil også være muligheder den studerende kan få indsigt i. Den studerende får mulighed for sammen med den kliniske vejleder at anvende metoder, procedurer og redskaber til administration af medicin til udvalgte borgere, herunder hvis muligt at dosere borgerens medicin, samt dokumentation af dette. I de forskellige borgerforløb får den studerende mulighed for at begrunde og anvende kliniske metoder til observation, vurdering og intervention i forhold til borgere med kroniske sygdomme, eksempelvis KOL, hjerteinsufficiens, demens med mere. REDEGØRELSE AF UDDANNELSESMÆSSIGE FORHOLD Samarbejdsformer og læringsmuligheder 1. Redegør for tilrettelæggelsen af den kliniske undervisning og vilkårene for den studerendes deltagelse (max 200 tegn inkl. mellemrum): (Gerne med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellen) Den kliniske undervisning tilrettelægges således, at den studerende med stigende selvstændighed varetager sygeplejeinterventioner til den enkelte borger, efter en introduktion. Den kliniske vejleder vurdere hver enkeltes studerendes kompetencer, og sikre at den studerende vil modtage før- under og eftervejledning. Den studerende vil dermed få mulighed for at træne de instrumentale sygeplejehandlinger, samt arbejde ud fra sygeplejeprocessen i forhold til observation, behov, mål, handling, evaluering og ikke mindst dokumentation. Den studerende vil kunne søge vejledning hos den kliniske vejleder som hos andre samarbejdspartnere på selve driftsenheden under hele forløbet. Der vil blive taget udgangspunkt i den studerendes individuelle studieplan samt i studieaktivitetsmodellen for modullet, med henblik på at sikre en sammenhæng mellem de faglige som læringsmæssige kompetencer udvikles. 2. Redegør for samarbejdsformer/muligheder mellem den kliniske vejleder og den studerende (max 200 tegn inkl. mellemrum): Den enkelte sygeplejerskestuderende er tilknyttet en klinisk vejleder, og skal kunne søge vejledning hos denne. Eksempelvis vil den studerende modtage før-, under og eftervejledning i forhold til en given borgersituation, med henblik på at facilitere læreprocesser, således den studerende arbejder målrettet med opnåelse af modulets læringsudbytte. Det aftales løbende hvilke fokusområder den studerende ønsker at arbejde med såvel teoretisk som i praksis hos borgerne. Der vil være mulighed for at de studerende og kliniske vejledere samarbejder på tværs af driftsenhederne, og eksempelvis afholder grupperefleksion eller afholder fælles undervisning. 3. Redegør for hvordan den studerendes studiemetoder inddrages i læringsmulighederne (max 200 tegn inkl. mellemrum): (Fx Portfolio og den individuelle studieplan) Ud fra den studerende/kliniske vejleders valg af borgerforløb, samt drøftelse af fokusområder i forhold til læringsudbytterne, sikres et minimum af refleksion over for eksempel forskellige levevilkår og opfattelser af sygdom og lidelse, sygeplejefaglige problemstillinger og sygeplejeinterventioner. Den studerende kan her anvende flere forskellige studiemetoder, afhængig af fokusområdet og borgerforløbet. Eksempelvis vil læringskontrakt, mindmap, logbog eller praksisbeskrivelse være muligheder. Dette ud fra den studerendes foretrukne læringsstil samt ud fra selve fokusområdets omfang og selve borgerforløbet. Dette drøftes ved studiesamtalerne og justeres løbende i den individuelle studieplan. 4. Redegør for andre tiltag, der kan understøtte den studerendes faglige læring og udvikling, herunder eventuelle krav/forventninger til den studerende (max 200 tegn inkl. mellemrum): Det forventes at den studerende tager selvstændigt initiativ, og er opsøgende samt sikre at den individuelle studieplan overholdes eller justeres løbende. Det er yderst vigtigt at den studerende oplyser hvad denne forventer at klinikken og af klinisk vejleder med henblik på et optimalt klinikforløb. Hvis den studerende oplever f.eks. manglende vejledning, forventes det at vedkommende gør klinikken opmærksom på dette. 5. Redegør for hvilke sygepleje- og sundhedsfaglige forsknings- og udviklingsaktiviteter den studerende har mulighed for at forholde sig til, få indblik i eller deltage i (max 200 tegn inkl. 4

5 mellemrum): Den studerende vil få mulighed for at opøve erfaring i at udvælge og anvende praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden om sundhedsfremmende, forebyggende, behandlende, lindrende og rehabiliterende virksomhed. Der foregår løbende udviklingsaktiviteter i både hjemmesygeplejen som på plejecentrene i Halsnæs Kommune. Bland andet beskæftiger to udviklingskonsulenter sig med demens, Kol, kræft, diabetes og andre forløbsprogrammer. Den studerende anbefales at kontakte disse, med henblik på at få kendskab til Halsnæs Kommunes udviklingstiltag. Derudover kan den studerende få mulighed for at stifte bekendtskab med eksempelvis et sub-akutprojekt der er med Frederikssund hospital, få indblik i patientsikkerhed eller internetbaseret sygeplejekonsultationer, som er nye udviklingstiltag i kommunen. GENEREL STUDIEPLAN TIL MODUL 12 Generel studieplan Den generelle studieplan skal give den studerende mulighed for at udarbejde den individuelle studieplan. Redegør for hvordan det er muligt at opnå modulets læringsudbytte 5 og modulets fast- og planlagte studieaktivitet: Med udgangspunkt i modul 12 læringsudbytter og beskrivelsen af de komplekse borgerforløb, beskrives de sygeplejefaglige handlinger og metoder, som grundlag for den studerendes individuelle studieplan. I Halsnæs Kommune vil det ud fra læringsudbytterne for modul 12 være muligt at opnå en selvstændig professionsudøvelse. Der vil være fokus på den enkelte borger eller grupper af borgere med komplekse, akutte og kroniske sygdommen samt disse borgeres netværk. Der vil være fokus på sygeplejerskens koordinerende og ledende funktioner, herunder dokumentation, evaluering og kvalitetsudvikling. I Halsnæs Kommune vil den studerende med udgangspunkt i læringsudbytterne for modul 12 kunne tilegne sig følgende sygeplejefaglige kvalifikationer: At søge, sortere, tilegne sig og vurdere praksis- udviklings og forskningsbaseret viden med relevans for professionsområdet. Dette værende eksempelvis at opsøge viden om Halsnæs Kommunes udviklingsprojekter, herunder samarbejde med udviklingskonsulenterne, at forholde sig kritisk til disse projekter samt søge i databaser i forhold til forskningsbaseret viden med en kritisk forholden sig til projekter. Der vil være mulighed for at deltage i udviklingsprojekter sammen med de projektansvarlige. At anvende udvalgte analysemetoder ud fra forskellige perspektiver i bearbejdning af generelle og specifikke sygeplejefaglige problemstilling. Den studerende vil kunne tilegne sig viden om sygeplejefaglig vurdering, herunder anvende dokumentationssystemet Avaleo samt udfører sygeplejehandlinger/interventioner ud fra de kliniske retningslinjer. Ligeledes vil den studerende opnå mulighed for at udvikle holdninger, der viser at den studerende kan forholde sig kritisk til såvel metoderne som de sygeplejefaglige problemstillinger. At anvende specialiserede dataindsamlingsmetoder knyttet til sygeplejeprofessionen og analysere empiriske data ud fra forskellige teoretiske perspektiver. Dette værende ud fra dokumentationssystemet Avaleo, samt ud fra den enkelte borgers situation, at den studerende viser teoretisk viden og færdigheder, samt forholder sig til disse. Den studerende kan med afsæt i den aktuelle kliniske praksis udføre en kvalitativ og/eller kvantitativ dataindsamling, til brug i den interne prøve. At inddrage kliniske retningslinjer, udvikling- og forskningsarbejde i tilrettelæggelse af pleje og behandling. Som anført i første punkt, at den studerende såvel opsøger som anvender de gældende retningslinjer og tager aktiv del i det i gang værende udviklings- og forskningsarbejde, og ligeledes forholder sig kritisk til dette. Samtidigt at den studerende evt. fremkommer med ideer til nye udviklingstiltag, evt. i samråd med klinisk sygeplejespecialist. At lede sygepleje herunder prioritere, koordinere og delegere sygepleje inden for givne rammer og medvirke til at sikre sammenhængende patientforløb og patientsikkerhed i samarbejde på tværs af sektorer og institutioner. Den studerende vil opnå indblik i visitationsmyndigheden, samt opnå viden om sundhedsloven og serviceloven i forhold til delegering af sygepleje. Den studerende vil opnå 5 Hvis det enkelte kliniske undervisningssted ikke kan udfolde modulets læringsudbytte kan der samarbejdes med andre afdelinger/sektorer i forhold til at opnå modulets læringsudbytte. 5

6 mulighed for at lede, prioritere og uddelegere opgaver til andre såvel interne som eksterne samarbejdspartnere. At samarbejde med patienter og pårørende med respekt for menneskers forskellige værdier, opfattelser og reaktioner i forbindelse med sundhed, sygdom og sygepleje som grundlag for udførelse af professionel omsorg. Her vil den sygeplejerskestuderende opnå viden og færdigheder vedr. de etiske beslutninger og retningslinjer der forelægger, samt dokumentere vurderinger og handlinger der evt. afviger fra professionel virksomhed. Derudover at den studerende arbejder ud fra borgernes autonomiprincip og med respekt for borgerens selvbestemmelsesret. At redegøre for muligheder og barrierer knyttet til kvalitets- og udviklingsarbejde. Den studerende får mulighed for at fordybe og deltage i at kvalitetssikre på kvalitets- og udviklingsarbejde, i samarbejde med de projektansvarlige. At beherske gældende dokumentationspraksis, administrative procedurer samt forholde sig kritisk til kvaliteten af den udførte sygepleje. Den studerende får mulighed for at søge i, anvende og udvikle Avaleo, udfører undersøgelser samt medvirke ved ordits af kvaliteten af dokumentationen af sygepleje. At deltage i implementering af resultater fra udviklings- og forskningsarbejde i sygeplejevirksomhed. Den studerende har mulighed for at tilegne sig viden om de igangværende udviklingarbejder m.m., samt deltage i implementeringen og ydremere knytte det op til egne resultater af undersøgelse i forbindelse med intern prøve. Studieaktivitet på modul 12 er afholdelse af sygepleje fagligt forum, hvor formålet er at den studerende udarbejder et skriftligt oplæg til deltagerne i forummet, og debattere en sygeplejefaglig problemstilling. Redegør for hvilke elementer fra Logbog i medicinhåndtering, der er mulighed for at deltage i på modulet: Logbog i medicinhåndtering er med til at understøtte den studerendes læring og opøve viden, færdigheder og kompetencer i medicinhåndtering. Med udgangspunkt i dokumentationsdelen af Logbogen gennemgår og drøfter klinisk vejleder og sygeplejerskestuderende de mål og handlinger der skal iværksættes. Dette på baggrund af statusarket. Den sygeplejerskestuderende kan få opgaver i relation til hele medicineringsprocessen, forudsat vejledning og oplæring, og det vil foregå under den kliniske vejleders ansvarsområde, og derfor i samarbejde med denne. Den studerende har mulighed for at samarbejde med en farmakonom ansat i Halsnæs Kommune, samt andre medicinansvarlige ud over den kliniske vejleder. Det er også muligt at samarbejde på tværs af enhederne i Halsnæs Kommune, såfremt den sygeplejerskestuderende og de klinisk vejledere kan se, at målopfyldelsen kan være muligt ved eksempelvis et studiebesøg på en anden enhed, end den som den studerende er tilknyttet. Redegør for læringsmulighederne indenfor medicinsk 6 og kirurgisk sygepleje 7 : I samarbejde med borger, pårørende og evt. tværfaglige samarbejdspartnere skal den studerende udfører fagligt begrundet sygepleje. Den studerende skal udvise respekt for borgeren og de pårørendes forskellige værdier og opfattelser af og reaktioner på sundhed og sygdom. Den studerende skal bidrage til en kontinuitet i sygepleje- og behandlingsforløb og samarbejde på tværs af faggrupper og sektorer. Den studerende skal inddrage kliniske retningslinjer, udviklings- og forskningsarbejde i tilrettelæggelsen af sygeplejen. Den studerende vil få mulighed for at følge borgeren på tværs af sektorer f.eks. hospital, egen læge/konsultationssygeplejerske- eller inden for kommunen fra eget hjem/hospital til rehabiliteringsafdeling og fra rehabiliteringsafdelingen til eget hjem eller til et plejecenter. Der er mulighed for at aftale studiedage hos kommunens sygeplejersker med specialist og eller nøglefunktioner, f.eks. kontinenssygeplejersken, sygeplejerske som er sårspecialist, demenskonsulent, palliationssygeplejerske m. fl. Med respekt for den enkeltes borgers værdier, kultur med mere, skal den studerende kunne kommunikere sine budskaber og vejledning baseret på en sundhedspædagogisk metode, samt forholde sig kritisk til 6 Medicinsk sygepleje forstås som: Der skal være patientforløb indenfor medicinsk sygepleje. Der skal være en klinisk sygeplejeske med relevant kompetence, der kan vejlede den studerende indenfor medicinsk sygepleje. 7 Se medsendt bilag til inspiration: Organisatoriske og læringsmæssige rammer for opnåelse af kompetencer i kirurgisk sygepleje afkortet forløb. 6

7 metoden. Den studerende skal kunne anlægge et borgerperspektiv i analyse af professionsfaglige problemstillinger, samt identificere mulige dilemmaer og magtrelationer i udøvelsen af professionen. Den studerende skal kunne beherske administrative procedurer og almindelig dokumentationspraksis, samt forholde sig kritisk til kvaliteten af den udførte sygepleje. Den studerende skal kunne anvende et tydeligt fagsprog ved formidling og argumentation af sygeplejefaglige iagttagelser, kundskaber, analyser, vurderinger og interventioner både på skrift og mundtligt. Den studerende skal kunne anvende IT i sin virksomhed som sygeplejerske. I Halsnæs Kommune anvendes Uniq som elektronisk borgerjournal. Den studerende skal selvstændigt kunne oprette fokusområder og udføre både intern og ekstern kommunikation i journalen. Den studerende skal kunne formidle til borgerne, pårørende, kolleger, praktiserende læge, gerontopsykiatrisk afdeling eller konsulent, fysioterapeut og ergoterapeut. Der vil være mulighed for at deltage i tværfaglige konferencer sammen med den enkelte borger på f.eks. de midlertidige døgnpladser. Det er en central opgave for sygeplejerskerne i Halsnæs Kommune at rådgive, undervise og vejlede borgerne og deres pårørende, således borgeren kan træffe beslutninger på baggrund af et højt informationsniveau. Vigtigt er også at formidle sundhedsfaglig viden om sundhed og sygdom, samt at rådgive og vejlede generelt i den kliniske praksis til elever, studerende og sundhedsprofessionelle kolleger- Den studerende skal kunne prioritere, koordinere og delegere sygepleje, og medvirke til at sikre sammenhængende borgerforløb og patientsikkerhed. Den studerende skal kunne redegøre for sundhedsvæsnets organisation og ansvarsfordeling mellem sektorer, afdelinger og aktører. Den studerende skal kunne forstå og reflektere over professionsudøvelsen ud fra organisatoriske og administrative rammer samt samfundsmæssige vilkår med inddragelse af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. Den studerende skal indgå i plejegruppen med ledelsesfokus/funktionen som gruppeleder. Den studerende vil kunne få mulighed for at deltage i ledelse på flere niveauer ved f.eks. at følges med en områdeleder/daglig leder eller plejecenterleder/leder af hjemmesygeplejen. Den studerende vil kunne efter aftale med en sygeplejerske i visitationen få et indblik i dennes arbejde samt deltage som observatør på møder med forskellige steder i organisationen alt efter relevans for den studerendes fokus. Sygeplejerskerne leder, planlægger og koordinerer forløbene hos borgere med komplekse og fagligt krævende forløb. Sygeplejersken planlægger og dokumenterer borgernes sygepleje- og behandlingsplan, sikrer kvaliteten og yder faglig sparring til andre faggrupper. Den studerende skal beskrive sygeplejefaglige problemstillinger samt vurdere, analysere og fortolke problemstillingerne ud fra national og international viden. Den studerende skal anvende dataindsamlingsmetoderne knyttet til sygeplejeprofessionen, og analysere empiriske data ud fra forskellige teoretiske perspektiver. Den studerende skal deltage i implementeringen af resultater fra udviklings- og forskningsarbejde samt udføre kvalitets- og udviklingsarbejde inden for sygeplejen og deltage i forskningsarbejde. Den studerende skal kunne redegøre for de muligheder og barrierer der knytter sig til dette arbejde. Der vil være mulighed for, at den studerende kan komme med ideer til udviklingstiltag på det enkelte undervisningssted og i samarbejde med den kliniske vejleder afprøve/implementere disse. Der vil være mulighed for under vejledning at deltage i eksisterende udviklings- og forskningsarbejde. Den sygeplejerskestuderende vil møde borgere, der har komplekse behov, specialiserede behov, er i kritisk fase og fagligt krævende forløb. Dette kan være borgere med akutte og uafklarede sundhedsproblemer, ny visiterede borgere med behov for medicinsk eller kirurgisk sygepleje, dødende borgere, borgere med konkurrerende sygdomssymptomer og borgere med en ustabil kronisk sygdom. Dette er borgerforløb som den studerende vil kunne opnå læringsmuligheder til. Evaluering og kvalitetsudvikling Redegør for hvordan evalueringer 8 indgår i en fortsat kvalitetssikring af klinisk undervisning, fx drøftelser med ledelsen og andet: Ved afsluttende studiesamtale afleverer den sygeplejestuderende en skriftlig evaluering af klinikforløbet, som danner baggrund for den afsluttende samtale. Denne evaluering bringes videre til stedets ledelse samt til den uddannelsesansvarlige. I netværksgruppen for kliniske vejledere som afholdes at den 8 Her tænkes på alle former for evaluering af klinisk undervisning, herunder evalueringer udsendt fra UDEVA og fra uddannelsesinstitutionen. 7

8 uddannelsesansvarlige drøftes de studerendes oplevelser/evalueringer med henblik på at kvalitetsudvikle klinikken til de kommende studerende. Udarbejdet af Dato: 2015 Navn (e): Maj-Britt Parsberg Orye Titel (er): Uddannelseskonsulent adresse (r): Tlf.: Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, skal ledelsen af det kliniske undervisningssted orientere den kliniske koordinationsenhed herom. 8