Godkendelse af klinisk undervisningssted Fredensborg kommune

Transkript

1 Godkendelse af klinisk undervisningssted Fredensborg kommune Redegørelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland Marts 2017 Uddannelsesleder Merete Brædder Navn på det kliniske undervisningssted: Fredensborg kommune, Egevangen 3B, 2980 Kokkedal Fredensborg kommunes hjemmepleje plejecentre: Lystholm inkl. Rehabiliteringsafsnittet, Lystholm 20, 3480 Fredensborg Benediktehjemmet, Bennediktevej 30, 3480 Fredensborg Øresundshjemmet, Øresundsvej 52, 3050 Humlebæk Mergeltoften, Mergeltoften 8, 2990 Nivå Egelunden, Egedalsvænge 17, 2980 Kokkedal Fredensborg kommune har fire bysamfund; Fredensborg, Humlebæk, Nivå og Kokkedal. Fredensborg by har to plejecentre og en hjemmepleje: På rehabiliterings afdeling Pilebo, som er placeret på plejecenter Lystholm, er der klinisk vejleder og sygeplejersker ansat. På plejecenter Lystholm er der ansat sygeplejersker og til efteråret vil en af sygeplejerskerne erhverve 1/6 diplom i klinisk vejledning. På Benediktehjemmet, som er kommunens Demensplejehjem, er Fredensborg by s hjemmeplejeteam placeret. I Fredensborg by s hjemmepleje er der klinisk vejleder og sygeplejersker ansat. Humlebæk by har et plejecenter og et hjemmeplejeteam. På plejecenteret er der sygeplejerske ansat og i hjemmeplejen er der to kliniske vejledere og sygeplejersker ansat. Nivå by har et plejecenter og et hjemmeplejeteam. På plejecenteret er der to sygeplejersker ansat, hvoraf den ene til efteråret vil erhverve 1/6 diplom i klinisk vejledning. I hjemmeplejen er der klinisk vejleder og sygeplejersker ansat. Kokkedal by har et plejecenter og et hjemmeplejeteam. På plejecenteret er der sygeplejersker ansat og i hjemmeplejen er der en klinisk vejleder og sygeplejersker ansat, hvoraf den ene sygeplejerske til efteråret vil erhverve 1/6 diplom i klinisk vejledning. Hvem har det ledelsesmæssige ansvar for det område, der søges godkendelse til? Navn: Hans Bækvang Stilling: Ældre og Handicapchef adresse: Hbaek@fredensborg.dk Hvem har det uddannelsesmæssige ansvar for det område, der søges godkendelse til? Navn: Maj-Britt Andreasen Stilling: Uddannelseskonsulent adresse: Mand@fredensborg.dk

2 Anfør de kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer og kompetencer 1 : For nuværende er følgende kompetencer til rådighed: Minimum 1/6 diplomuddannelse inden for vejledning og pædagogik. Flere af de kliniske vejledere har enten en fuld diplomuddannelse eller flere moduler på diplomniveau. 2 Koordinerende kliniske vejledere som har hhv. 1) fuldt sundhedsfagligt diplom eller 2) fuldt diplom i pædagogik, samt et sygeplejefagligt diplom med speciale i uddannelse og undervisning. Solid viden om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje. Klinisk kompetent inden for almen og kompleks sygepleje i primærområdet, sikrer at den kliniske undervisning foregår på et højt fagligt niveau i et udviklende studie- og læringsmiljø. Kompetent til at til søge viden i sygeplejefaglig litteratur og relevante forskningsartikler. Kompetent til at formidle og forklare sygeplejefaglig viden og problemstillinger i forhold til den enkelte borger. God og tydelig rollemodel for sygeplejen og sygeplejerskeprofessionen. Den kliniske vejleder har ansvar for 1-3 studerende ad gangen på det enkelte kliniksted. Den kliniske undervisning varetages sammen med fagligt relevante kollegaer og de koordinerende kliniske vejledere. Den kliniske vejledning bygger på før-, under- og eftervejledning i/om borger situationer svarende til semesterets centrale elementer, for at de spl.studerende opnår læringsudbytterne. Anfør de pædagogiske og sygeplejefaglige kvalifikationer for de sygeplejersker den kliniske vejleder evt. uddelegerer elementer af den kliniske undervisning til: Sårpleje incl. telemedicin. Akut/intensiv-, Neurologisk-, Palliation-, Medicinsk-, Kirurgiskområdet. Inkontinens, Hjerte-kredskøbs og COLD. Motiverende Samtale, TOBS (tidlig opsporing af begyndende sygdom), IV kursus, TASKforce pneumoni. Rehabilitering diplom modul, Sundhedsfremme og forebyggelses diplom modul, Mentor coach, Supervision og vejlednings diplom modul, Sårpleje diplom modul, Kommunikations diplom modul, Diabetes diplom modul, Fuld diplom i Erhvervspædagogik, Fuld sundhedsfaglig diplom, Fuld diplom i pædagogik, Fuld Sygeplejefaglig diplom med speciale i uddannelse og undervisning, Bachelor i pædagogik. Anfør antal timer den kliniske vejleder har i gennemsnit pr. uge til den daglige kliniske vejledning sammen med den studerende: Vi har etableret et nyt team bestående af 1 uddannelseskonsulent, 2 overordnede koordinerende kliniske vejledere. Herudover er der daglige kliniske vejledere lokalt fordelt på plejecentrene og hjemmeplejen. Indenfor teamet varetages og udvikles den kliniske praksis og læringsmulighederne i forhold til den enkelte studerendes niveau på enten plejecentrene eller hjemmeplejen i Fredensborg kommune. 1 Minimumskravet for godkendelse er en sygeplejeuddannelse og mindst en 1/6 diplomuddannelse. Side 2 af 7

3 De to overordnede koordinerende kliniske vejledere har begge 28 timer ugentligt fortrinsvis til klinisk vejledning i forhold til sygepleje studerende og uddannelsen. De 2 koordinerende kliniske vejledere har kontakten til undervisere på professionshøjskolen. De deltager i relevate temadage i forbindelse med sygeplejestudiet og undervisningstilbud fra sygeplejeskolen eller andre intressenter. I deres funktion varetager de at afholde introduktionsdag for nye studerende, samt undervisning i div. relevante emner herunder introduktion til medicin logbog, klinisk beslutningstagen, sygeplejeprocessen. Desuden står de for indledende studiesamtaler, midtvejssamtaler og afsluttende samtaler. De faciliterer endvidere til fælles refleksion, fælles bearbejdning af medicin logbog og vejledning til forudsætningsgivende studieaktivitet. De daglige kliniske vejledere vil fortrinsvis stå for den daglige før-, under- og efter refleksion i forbindelse med de daglige sygepleje opgaver, som er studierelevant for den studerende. De vil deltage i indledende, midtvejs og afsluttende studiesamtaler. Desuden deltager de i refleksionspanelet til fremlæggelsen af den forudsætningsgivende studieaktivitet. De sygeplejestuderende vil blive koblet på undervisningsprogrammet for kommunens øvrige ansatte, hvor det har relevans. Der bliver i gennemsnit brugt 5-7 timer pr. uge pr. studerende til før-, under- og eftervejledning, studiesamtaler, refleksion og undervisning. Den studerende tilstræber, at have daglig kontakt med klinisk vejleder eller sygeplejerske i forbindelse med borgerforløb i klinikken. Der er fokus på progression gennem hele klinikperioden. Der vil i hele klinikperioden være mulighed for før-, under- og eftervejledning, samt bed-side learning. Der kan ved særlige behov aftales ekstra vejledningstid, dog kun efter aftale med gruppeleder og uddannelseskonsulent. Anfør antal timer i gennemsnit pr. semester som den kliniske vejleder har til rådighed i samarbejdet med den/de tilknyttede underviser(e) og uddannelsesinstitutionen: Vi har etableret et nyt team i Fredensborg kommune bestående af en uddannelseskonsulent og to overordnede koordinerende kliniske vejledere, som begge har 28 timer pr. uge til klinisk vejledning. Herudover er der daglige kliniske vejledere fordelt lokalt på plejecentrene og hjemmeplejen. Der bliver i gennemsnit brugt 5-7 timer pr. uge pr. studerende. Anfør det kliniske undervisningssteds sygeplejefaglige-, tværsektorielle- og tværprofessionelle samarbejdspartnere: Sygeplejerskerne samarbejder dagligt med SSH og SSA. Derudover afholdes ugentlige tværfaglige teammøder, hvor udsatte borgeres situation gennemgås sammen med Sygeplejersker, SSH, SSA, Diætist, Demens koordinator, Ergoterapeuter og Fysioterapeuter. De kliniske undervisningssteder har tæt samarbejde med praktiserende læger, øjenlæger og omsorgstandpleje i deres lokalområde. Alkohol og rusteam, forløbskoordinatorer indenfor COLD, Hjerte-Kredsløb, Diabetes. Derudover er der tæt samarbejde via telemedicin på sår, hvor samarbejdsparterne er Bispebjerg hospital, Herlev hospital og Hillerød hospital. Derudover er der tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde mellem ambulatorier, kommunikationscenter, palliativt team, gerontopsykiatri og forbyggende konsulenter. Side 3 af 7

4 Generel studieplan Redegørelse for de sygeplejefaglige- og uddannelsesmæssige forhold Semester Angiv hvilket semester der søges godkendelse til: 2. semester Sygeplejefaglige- og uddannelsesmæssige forhold (Beskriv nedenstående i forhold til det pågældende semester) Redegør for autentiske, typiske patient/borgersituationer: Hjemmesygeplejen yder sygepleje til borgere i alle aldre, dog flest ældre. Borgersammensætningen i kommunen er forskellige i de enkelte bysamfund, afhængig af boligmassen. Nogle bysamfund har store områder med almennyttige boliger og en del borgere med anden etnisk baggrund end dansk. Sygeplejersken samarbejder med borgeren og resten af hjemmeplejeteamet om sygeplejeforløb, hvor sygeplejersken har både den koordinerende rolle og tovholder-rollen i forhold til borgerens situation. Sygeplejen på plejecentrene koordineres af sygeplejersker og varetages af enten sygeplejersker eller SSA. Sygeplejestuderende på 2. semester vil fortrinsvis blive tilknyttet det plejecenter, hvor de har afsluttet deres klinik forløb i 1. semester. I enkelte tilfælde vil den studerende komme i klinik i hjemmeplejen. Deres fokus vil være på klinisk beslutningstagen i udvalgte stabile og udvalgte komplekse pleje- og behandlingsforløb. De studerende vil i samspil med klinisk vejleder og SSA på boenheden eller klinisk vejleder i hjemmeplejen vurdere borgerens sundhedsudfordringer. Det vil sige anvende og reflektere over forebyggelse, sundhedsfremme og palliation. I samråd med enten klinisk vejleder eller SSA iværksættes relevante sygeplejeinterventioner med den rehabiliterende tankegang med særlig fokus på borgere med neurologiske sygdomme og deres pårørende. De studerende inddrages i den daglige triagering og det tværfaglige samarbejde. De studerende vil desuden blive introduceret til kommunens velfærdsteknologi og kommunikationsredskaber. Plejemedarbejdere og trænende terapeuter arbejder alle i det fælles omsorgssystem. Alle, som har borgerkontakt, arbejder med PDA og/eller tablet i forbindelse med dokumentation og diverse scoringer af borgerne. Omsorgssystemet er koblet til fælles sprog 2 (i 2018 fælles sprog 3), som er en snitflade til sundhedsplatformen via kommunikationsaftalen. Omsorgssystemet er derudover koblet til det fælles medicin kort (FMK). Sygeplejersker og SSA erne kommunikerer digitalt med praktiserende læger, speciallæger og apotek via omsorgssystemet. Sygeplejerskerne arbejder med telemedicin via sårportalen, hvor der samarbejdes om borgernes sårpleje med Herlev-, Hillerød- og Bispebjerg Hospital. De studerende vil blive introduceret til kommunens digitale IT redskaber vedr. praktiske procedurer i sygeplejen (PPS), samt til vores arbejdsrutiner, hvor det er en naturlig del af hverdagen at arbejde ud fra procedurer. Side 4 af 7

5 Pro.medicin.dk vil ligeledes være et af de daglige arbejdsredskaber, de studerende aktivt bruger, i forbindelse med de borgere der skal have hjælp til medicin administration og/eller indtag. Praktikportalen vil være en aktiv del af de studerendes klinikforløb. De studerende vil her uploade deres relevante papirer, inden de starter i klinikken mht. deres refleksioner og medicin logbog. Praktiportalens fælles dialogforum vil desuden blive brugt til placering af div. relevant skriftligt materiale, som skal deles mellem alle studerende i klinikforløbet. Redegør for om patient/borgersituationer er medicinske og/eller kirurgiske forløb: De studerende vil primært møde borgere i medicinske forløb, da hovedvægten af borgerne på plejecentrene og i hjemmeplejen har mange medicinske udfordringer. Kirurgiske forløb ses hyppigere end tidligere pga. accelererende patientforløb og vi ser en stigning i sygepleje efter kirurgiske indgreb. Denne sygepleje kan være sårpleje efter spaltning af cikatrise, skylning af absces, sårpleje efter amputationer og større kirurgiske sårrevisioner. Sygepleje og observationer efter øjenoperationer eller evt. ny anlagt stomi eller PEG-sonde eller TOP kateter. Redegør for hvordan studerende har mulighed for at arbejde med de centrale elementer, der er rettet mod, at den studerende kan opnå semestrets samlede læringsudbytte. 2 (Max tegn inkl. mellemrum). Alle studerende vil på introdagen blive introduceret til sygeplejerskens kliniske beslutningstagen, som er opdelt i det sygeplejefaglige skøn og sygeplejeprocessen. Det sygeplejefaglige skøn tager udgangspunkt i Mary Scheel s teori. Skønnet ses som en kognitiv og sensitiv tilgang til borgeren, med krav om at handle etisk korrekt. Kari Martinsen s teori om fagligt skøn inddrages som anden relevant teoretiker. Klinik forløbet i 2. semester tager udgangspunkt i de centrale elementer for perioden. Kliniske vejledere vil i samarbejder med studerende udvælge 1-2 borger-forløb med særlig fokus på borgere med neurologiske sygdomme. Desuden vil de modtage undervisning i forflytninger og lære om ergonomiske principper. I klinikforløbet vil de studerende gennemføre et tværsektorielt forløb. Vi samarbejder med Gynækologisk afd., Onkologisk afd. og Akut Modtagelsen på Hillerød Hospital. Forløbet er på 2 dage i henholdsvis primær og sekundær sektor. Fokus vil være på borgeres/patienters medicin og håndtering af denne, samt oplevelser og reaktioner ved sundhedsudfordringer og sygdom. Forløbet afsluttes med en fælles refleksion over sundhedsudfordringer og sygdomsopfattelser, samt inddragelse af medicin logbogs-refleksionsproces og model. De studerende inddrages i den akutte og stabile sygepleje, der ydes til henholdsvis borgerne i boenheden eller i eget hjem. De vil have særlig fokus på dokumentation til deres borgere og evt. deltage i indflytningssamtale med borgere på boenhed. 2 Du finder fokusområde for klinisk undervisning i den respektive semesterbeskrivelse. Side 5 af 7

6 De studerende varetager medicin til deres borgere i stabile forløb, efter at klinisk vejleder har sikret sig, at den studerende kan redegøre for medicin håndteringen via sin medicin logbog. De studerende introduceres til TOBS (Tidlig opsporing af begyndende sygdom) og arbejder med dette. Desuden vil de indgå i enhedens tværfaglige team og deltage i de daglige triagerings- eller MOP-møder (Mål og plan møder). De medinddrages i det tværprofessionelle samarbejde mellem plejecenterlægen / almen praktiserende læge og sygeplejersken. Redegør for hvordan de studerende har mulighed for at arbejde med de forudsætningsgivende studieaktiviteter i forbindelse med klinisk undervisning. (Max tegn inkl. mellemrum). De studerende vil blive fælles introduceret til den forudsætningsgivende studie aktivitet. Seancen vil være oplæg og workshop. Oplæget introducerer begrebet disposition. På den efterfølgende workshop vil de koordinerende kliniske vejledere faciliteter de studerende til at kunne udarbejde forslag til interventioner med udgangspunkt i de centrale elementer. Data kan indsamles i omsorgssystemet og/eller via den motiverende samtale med borgeren, samt ifm. den daglige kontakt, som den studerende har med sin borger, med det tværfaglige samarbejde og med andre relevante samarbejdspartnere. Endvidere indhentes relevant faglitteratur. Redegør for samarbejdsformer mellem den kliniske vejleder og den studerende. (Max. 200 tegn inkl. mellemrum). Klinikforløbet vil tage udgangspunkt i den studerendes individuelle studieplan, som løbende opdateres. De studerende og de kliniske vejledere arbejder ud fra princippet før-, under- og eftervejledning, samt bedside-learning. Der er fokus på både mundtlig og skriftlig refleksion, individuelt og i grupper. Refleksionen tager udgangspunkt i port-folio arbejdet. Redegør for hvordan den studerendes individuelle studieplan kontinuerligt inddrages i klinisk undervisning. (Max. 200 tegn inkl. mellemrum). Den studerende udarbejder den individuelle studieplan som et ugeskema. Planen vil tage udgangspunkt i deltema 1: Hvor der er fokus på sygepleje for og med borgere med neurologiske sygdomme og deres pårørende. Desuden vil de 9 centrale elementer præge deres klinik forløb. Centrale elementer i perioden kan være: - Etiske værdier i sygepleje. - Sociale og kulturelle perspektiver på borgerens/patientens/pårørendes oplevelser og reaktioner ved sundhedsudfordringer og sygdom. - Sygepleje i forhold til aktivitet, mobilitet og immobilitet samt træthed, søvn og hvile - ernæring, væske, udskillelse af affaldsstoffer- kvalme/opkastning smerter kropspleje/velvære hygiejne. - Anvendelse af kliniske metoder (observation, systematisk samtale og screening). Side 6 af 7

7 - Farmakologi og udvalgt medicinhåndtering logbog i medicinhåndtering. - Ergonomi. - Forebyggelse og sundhedsfremme rehabilitering. - Udvalgt informations-, kommunikations- og velfærdsteknologi. - Tværprofessionelt samarbejde og forløb på tværs af sektorer. Den individuelle studieplan vil være synlig i afdelingen og inddrages løbende i de daglige før- og eftervejledninger. Evaluering og kvalitetsudvikling Redegørelse for hvordan evalueringer 3 indgår i kvalitetssikring af klinisk undervisning, fx drøftelser med ledelsen og andet: De kliniske vejledere og de koordinerende kliniske vejledere har en fælles mundtlig evaluering med den enkelte studerende, som tager udgangspunkt i et skriftligt oplæg fra den studerende over deres klinik forløb. Alle evalueringer indsamles og drøftes på kommunens fælles klinisk vejledermøde, som afholdes 3 gange om året. Formålet er at sikre, at vi efterlever de gældende godkendelseskriterier i Fredensborg kommune. Udarbejdet af Dato Navn Titel Tlf. Mailadresse Stina Kirstein Koordinerende klinisk vejleder stik@fredensborg.dk Maj-Britt Andreasen Uddannelseskonsulent mand@fredensborg.dk Hvis I har spørgsmål og/ eller behov for vejledning, er I velkomne til at kontakte os på ovenstående tlf.nr. eller mailadresser. Ansøgning sendes til Kirsten Pilemann Vestergaard Uddannelsesfaglig leder Sygeplejerskeuddannelsen UCC Nord kive@ucc.dk Tlf Her tænkes på alle former for evaluering af klinisk undervisning, herunder evalueringer udsendt fra UDEVA og fra uddannelsesinstitutionen. Side 7 af 7