Produktionsøkonomi 2007 Planteavl

Transkript

1 Produktionsøkonomi 2007 Planteavl

2 PRODUKTIONSØKONOMI PLANTEAVL 2007 FORFATTERE: Der er anført forfatternavne ved hvert afsnit i pjecen. Hvor ikke andet er anført, er forfattere ansat ved Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret. REDAKTØRER: Pjecen er redigeret af Jacob Winther Nymand, Jakob Vesterlund Olsen og Erik Maegaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret. LAYOUT: Konsulent Finn D. Aalestrup, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret. FOTOS: Fotos brugt i publikationen er taget af medarbejdere på Landscentret samt af Jens Tønnesen, Dansk Landbrugs Medier. Foto på forsiden er taget af Jens Tønnesen, Dansk Landbrugs Medier. TRYK: UDGIVER: Scanprint a/s Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Udkærsvej Århus N Tlf Fax

3 Forord Formålet med denne pjece er at præsentere resultater af betydning for produktionsøkonomien i planteproduktionen. Der er især sat fokus på salgsafgrøder. Analyserne er lavet på baggrund af produktionsgrensregnskaber og årsrapporter indberettet til Landscentrets Økonomidatabase. I analyseafsnittet har vi endvidere fokus på forskellige benchmarking-metoder, der kan anvendes til analyse af regnskabet på den enkelte bedrift. I år er analyseafsnittet udvidet med mulighed for at benchmarke sig på maskinomkostninger. I temaerne behandles aktuelle emner, som planteavlere og deres rådgivere kan bruge som inspiration og støtte, når der arbejdes med at udvikle og effektivisere planteproduktionen. Temaerne behandler følgende emner: Kernemajs til svin Der er stigende interesse for at dyrke majs til modenhed. I temaet belyses de økonomiske overvejelser. Miljøregulering for planteavleren Miljøregulering har stor betydning for husdyrproducenterne, men vil også påvirke økonomien i planteproduktionen. Stordrift i planteavlen Bedrifterne bliver større, men har de store bedrifter bedre produktionsøkonomi? Pjecen er udarbejdet af medarbejdere ved produktionsøkonomiteamet på Landscentret, Planteproduktion med indspil fra fagmedarbejdere på Planteproduktion og øvrige samarbejdspartnere Redaktionen er sluttet den 9. juli Skejby, juli 2007 Erik Maegaard Lovende udsigter for økologisk planteproduktion Der er kraftigt stigning i den økologiske efterspørgsel, men hvordan vil økonomien se ud for producenten? 3

4 Indholdsfortegnelse Forord 3 Sammendrag... 6 Dækningsbidrag - udvalgte afgrøder... 8 Vinterhvede... 8 Øvrige kornafgrøder Vinterraps Frøafgrøder Forventninger til 2007 og Forudsætninger Specialanalyser Dækningsbidrag - salgsafgrøder Maskinomkostninger på planteavlsbrug Økonomien i økologiske planteavlsbrug Totaløkonomien i planteavl Definition af driftsresultat Indtjening i Opdeling efter bedriftsstørrelse Investerings- og finansieringsbehov Benchmarking i planteavlen Sammenligning indenfor eget rådgivningscenter Sammenligning med landmænd fra hele landet Sammenligning med resultater fra enkeltlandmænd Udbytte Lovende udsigter for økologisk planteproduktion... TEMA 26 Økonomien i fem års tilbageblik Økonomien de kommende fem år Holder de økologiske priser? Stor sandsynlighed for at prognosen holder Økologi - hvad betyder det for driften?

5 Kernemajs til svin... TEMA 34 Anvendelse af kolbemajs og kernemajs Scenarieberegninger Modelejendom Lageromkostninger Håndteringsomkostninger Dyrkningssikkerhed og risiko for fusarium Belastning i dyrkningssæsonen Sammendrag Miljøregulering for planteavleren... TEMA 40 Tiltag til opfyldelse af fosforkrav Tiltag til opfyldelse af nitratkrav i forbindelse med overfladevand Tiltag til opfyldelse af nitratkrav i forbindelse med grundvand Økonomi ved ændring af sædskifte Brug af efterafgrøder Reduktion af kvælstoftilførslen Hvad skal man være opmærksom på, inden man laver forpagtnings- og gylleaftaler? Hvordan påvirker nitratklasserne jordprisen? Effekt på jordprisen, når tiltag finder anvendelse Sammendrag Stordrift i planteavlen - er det vejen til bedre økonomi?... TEMA 46 Hvad siger regnskaberne? Maskiner og arbejdskraft Driftsledelse og andre forhold Konklusion Ti års udvikling i planteavl Uændret areal Stigning i dækningsbidraget Kapacitetsomkostningerne stiger Finansieringsomkostningerne stiger igen Driftsresultat over middel Økonomien i udvalgte afgrøder

6 Sammendrag Driftsresultatet for 2006 steg til kr., og med udsigt til gode afregningspriser for 2007 er der igen optimisme i planteavlen efter nogle år med meget lave afregningspriser og dermed lav indtjening. I dette års pjece er sat fokus på aktuelle emner, som er interessante at få belyst økonomisk. Temaerne i dette års pjece er: Lovende udsigter for økologisk planteavl. Miljøregulering for planteavleren. Kernemajs til svin. Stordrift i planteavlen blev et rimelig godt år for planteavleren. Afregningspriserne steg i slutningen af året, men var i løbet af året ikke særligt høje. Brændstofomkostningerne er på et højt niveau, og udgør en stor post i de samlede kapacitetsomkostninger, mens finansieringsomkostningerne i regnskabsåret 2006 ikke er steget væsentligt. Disse forventes at stige markant i regnskabsåret Der er fortsat stor spredning i dækningsbidraget pr. hektar mellem bedrifter, men som gennemsnit har der været en svag stigning i kornafgrøderne, mens der i vinterrapsen er oplevet en kraftig udbytte- og prisstigning med stigende dækningsbidrag som følge. Egenkapitalen på planteavlsbedrifterne er steget kraftigt fra primo 2006 til ultimo 2006, primært fordi den offentlige vurdering er steget meget i store dele af landet. Benchmarking i planteavlen I forbindelse med markkampagnen Markbrug Mod nye Mål, er der sat fokus på økonomien i planteavlen. En af mulighederne for at sætte fokus på økonomien er ved benchmarking. Der er tre forskellige muligheder for at blive sammenlignet med andre bedrifter indenfor planteavlen. Afsnittet om benchmarking i planteavlen giver et overblik over fordele og ulemper ved de tre forskellige benchmarking-produkter. Lovende udsigter for økologisk planteavl Efterspørgslen efter økologiske produkter er stærkt stigende, og det kan derfor være interessant at lægge om til økologisk planteavl. I temaet er der lavet en prognose, som baserer sig på regnskaberne fra de økologiske planteavlere de seneste 5 år. Prognosen viser, at driftsresultaterne for de økologiske planteavlere tegner væsentligt bedre end resultaterne for de konventionelle planteavlere, med mindre priserne på de økologiske produkter falder meget i forhold til de konventionelle priser. Miljøregulering for planteavleren Loven om miljøregulering, som primært gælder for husdyrbrug, har også afledte effekter for planteavleren, som temaet forsøger at give et overblik over. Der indgår også vurderinger af, hvilken effekt miljøreguleringen vil have på jordpriserne. I områder, hvor tilførslen af fosfor ikke må overstige bortførslen af fosfor, er det primært inde i stalden, at der kan laves tiltag. I de områder, hvor nitratudledningen er blevet begrænset, er der muligheder for at iværksætte tiltag, som kan reducere de negative effekter af lovgivningen 6

7 Kernemajs til svin I takt med de stigende temperaturer og forædlingen af nye majssorter er det interessant at se på majs til modenhed, høstet som kernemajs. Kernemajs kan indgå i foderblandingen til svin, som erstatning for hvede. Beregningerne i temaet viser, at der på bundlinien er den samme økonomi i at dyrke kernemajs som i at dyrke byg. Konklusionen er meget afhængig af hvilket udbytte man forventer at kunne høste i byg og i majs. Stordrift i planteavlen I dette tema sættes fokus på de størrelsesøkonomiske fordele i planteavlen. Der er både nogle muligheder og trusler ved at udvide planteavlsarealet. Udvidelser kan både ske ved jordkøb, forpagtninger eller ved maskinsamarbejder/driftsfællesskaber. I temaet analyseres årsrapporter fra Landscentrets Økonomdatabase for at komme med et bud på de størrelsesøkonomiske fordele i praksis. 7

8 Dækningsbidrag - udvalgte afgrøder AF JAKOB VESTERLUND OLSEN 2006 har været et år med stigende priser på planteprodukterne. Priserne er steget som følge af små lagre på verdensmarkedet. Forventningen til 2007 høsten er, at priserne vil falde, men vejrforholdene henover sommeren har stor indflydelse på prisdannelsen på ny høst Dækningsbidraget er steget mest for vinterraps, som følge af stigende afregningspriser på 14 procent i 2006 i forhold til For kornafgrøderne er priserne ligeledes steget, men ikke helt i samme omfang. Dækningsbidraget i frøafgrøderne er faldet en smule i forhold til 2005, men ligger stadig på niveau med kornafgrøderne. Tabel 1 viser udviklingen i dækningsbidraget i syv forskellige salgsafgrøder i regnskabsårene 2004 til 2006, samt en prognose over udviklingen i dækningsbidraget for 2007 og Resultaterne kommer fra Landscentrets database over produktionsgrensregnskaber. Forventningerne til 2007 og 2008 er stort set uændrede i forhold til 2006, men med en tendens til stigende dækningsbidrag i 2007, og et let fald i Ændringen i dækningsbidragene i prognosen skyldes primært forventningerne til salgsprisniveauet for afgrøderne. Sektion for Økonomi, Statistik og Analyse i Dansk Landbrug har leveret prognosen for salgspriserne. Foderkorn forventes at koste mellem 83 og 90 kr. pr. hkg i sidste halvdel af 2007, mens det forventes at falde til kr. pr. hkg i sidste halvår af Priserne er udtryk for de gennemsnitlige fakturerede priser til landmanden, dvs. en nettopris. Forventningerne baserer sig på, at de meget små lagre på verdensmarkedet gør, at høstens størrelse er mere afgørende for prisudviklingen end den tidligere har været. Med forventninger om normalhøst giver det forventninger til ligevægtspriser på foderbyg og foderhvede på mellem 80 og 90 kr. pr. hkg. Fra regnskabsåret 2004 er den produktionsafhængige støtte blevet afkoblet og gjort produktionsuafhængig, derfor er dækningsbidraget i tabel 1 vist uden hektarstøtten i Vinterhvede Bruttoudbyttet for vinterhvede er steget fra 2005 til 2006 på grund af stigende afregningspriser. Afregningspriserne for regnskabsåret 2006 er steget med 9 kr. pr. hkg. Det er primært den nye høst, som er blevet afregnet til bedre priser, eller bogført i status til en højere pris end i regnskabsåret Udsæds- og planteværnsomkostningerne er faldet for vinterhvede, så stykomkostningerne samlet set er faldet med godt 100 kr. pr. hektar fra 2005 til Faldet i udsæds- og planteværnsomkostninger skyldes faldende priser på kemikalier og såsæd i forhold til året før. Figur 1. Spredning i bruttoudbytte og dækningsbidraget for vinterhvede, 2006 Kr. pr. ha Gruppe Bruttoudbytte Dækningsbidrag I figur 1 er spredningen for dækningsbidraget vist. Figuren viser, at der er stor spredning i, hvor gode økonomiske resultater der er i dyrkningen af vinterhvede 8

9 Tabel 1. Fem års udvikling i dækningsbidraget for syv forskellige salgsafgrøder, konventionelle bedrifter. År ,2) ) ) Vinterhvede Hkg pr. ha Kr. pr. hkg 3) Bruttoudbytte pr. ha Stykomkostninger pr. ha Dækningsbidrag pr. ha Vårbyg Hkg pr. ha Kr. pr. hkg 3) Bruttoudbytte pr. ha Stykomkostninger pr. ha Dækningsbidrag pr. ha Vinterbyg Hkg pr. ha Kr. pr. hkg 3) Bruttoudbytte pr. ha Stykomkostninger pr. ha Dækningsbidrag pr. ha Vinterrug Hkg pr. ha Kr. pr. hkg 3) Bruttoudbytte pr. ha Stykomkostninger pr. ha Dækningsbidrag pr. ha Vinterraps Hkg pr. ha Kr. pr. hkg 3) Bruttoudbytte pr. ha Stykomkostninger pr. ha Dækningsbidrag pr. ha Alm. rajgræs til frø Hkg pr. ha Kr. pr. hkg 3) Bruttoudbytte pr. ha Stykomkostninger pr. ha Dækningsbidrag pr. ha Rødsvingel Hkg pr. ha Kr. pr. hkg 3) Bruttoudbytte pr. ha Stykomkostninger pr. ha Dækningsbidrag pr. ha ) Tallene fra er baseret på produktionsregnskaberne i økonomidatabasen på Landscentret. 2) 2004-tal er ændret i forhold til sidste års pjece. Kilden til udbytteopgørelsen er ændret fra Danmarks Statistik til produkitonsgrensregnskabsdatabasen. Dækningsbidragene fra 2004 er eksl. hektarstøtte. 3) Den anførte pris er for det eksternt omsatte. Dækningsbidraget er beregnet på baggrund af både det internt og eksternt omsatte. 9

10 Den bedste gruppe har et dækningsbidrag som er over dobbelt så stort som den ringeste gruppe. Det er primært forskellen i bruttoudbyttet, som kan ses i dækningsbidraget, mens der også er en tydelig tendens til, at den bedste gruppe har lavere stykomkostninger pr. hektar. Der er en forskel fra den bedste gruppe til den ringeste gruppe på næsten 600 kr. pr. hektar, som primært skal findes i handelsgødning og planteværn. Det er altså de hvededyrkere, som har den laveste omkostning til planteværn, som har det højeste dækningsbidrag. Øvrige kornafgrøder Der har også for de øvrige kornafgrøder været et stigende dækningsbidrag fra 2005 til For både vinterbyg og vårbyg er det en kombination af stigende dækningsbidrag og faldende stykomkostninger, mens det for vinterrugen er stigende bruttoudbytte og uændrede stykomkostninger. Der har været et fald i udbytterne for vinterbyg og vårbyg, hvilket i høsten 2006 skyldes vejrforholdene i vækstsæsonen primært en kraftig tørkeperiode først på sommeren, men for vårbyggens vedkommende også et drilagtigt forår, der flere steder resulterede i en dårlig etablering af vårsæden. For rugen har der derimod været et højere udbytte i 2006 end i Vær i øvrigt opmærksom på, at priser og mængder ikke umiddelbart kan ganges sammen til bruttoudbyttet. Der kan både være indtægter fra halm, og derudover er dækningsbidraget beregnet på både det internt omsatte og det eksternt omsatte korn, mens priserne kun er opgivet for det eksternt omsattte korn. Vinterraps Økonomien i vinterraps i regnskabsåret 2006 har været meget bedre end i Både priser og udbytter er væsentlig bedre end i Dækningsbidraget for 2006 er for vinterraps i gennemsnit kr. pr. hektar i Det gode resultat skyldes sandsynligvis, at 2006 var et godt rapsår uden nævneværdige problemer med sygdomme og skadedyr i rapsen. Dertil kommer selvfølgelig den positive udvikling på afregningsprisen, som fulgte med en øget efterspørgsel til produktion af biodiesel. Selvom resultaterne i gennemsnit var gode for vinterraps i 2006 dækker det stadig over meget store spredninger, hvilket figur 2 vidner om. Figur 2. Spredning i bruttoudbytte og dækningsbidraget for vinterraps, Kr. pr. ha Gruppe Bruttoudbytte Dækningsbidrag Gruppen med de ringeste resultater havde således kun et dækningsbidrag på kr. pr. hektar, mod godt kr. pr. hektar for gruppen med de bedste resultater. Forskellen stammer, som i vinterhveden, fra bruttoudbyttet, hvor den bedste gruppe havde over dobbelt så højt bruttoudbytte som den ringeste gruppe. For vinterraps er der ikke den samme sammenhæng mellem stykomkostningerne og dækningsbidraget. For vinterraps har alle fem grupper næsten lige høje stykomkostninger på ca kr. pr. hektar. Der er ingen klar tendens til stigende eller faldende stykomkostninger i mellem grupperne. Handelsgødningsomkostningen skiller sig ud ved, at der er en rimelig klar tendens til, at de bedste grupper har højere omkostninger til handelsgødning end de ringeste grupper. 10

11 Frøafgrøder I år er alm. rajgræs og rødsvingel taget med i tabel 1 i stedet for markærter. Arealet, som bliver dyrket med markærter, er faldet meget de sidste år. Arealet med bælgsæd, som ærter udgør en del af, er faldet fra hektar i 2002 til hektar i Derfor er markærter udeladt. Dækningsbidraget for frøafgrøderne ligger i 2006 på niveau med korn og vinterraps, mens det i 2005 lå over kornafgrøderne. Den noget lavere pris i 2006 skyldtes de voksende frølagre, der resulterede i en lavere afregningspris. Så på trods af, at 2006 bød på flotte udbytter i de fleste frøafgrøder, blev det økonomiske resultat ringere end i Ved vurderingen af dækningsbidraget er det interessant at have tankerne på maskinomkostningerne ved frøafgrøderne i forhold til maskinomkostningerne ved kornafgrøderne. Frøafgrøderne bliver typisk sået som udlæg i vårbyg, og der er derfor ikke de samme omkostninger til udsåning. Forventninger til 2007 og 2008 Prisforudsigelserne for korn og raps har som forudsætning at forsyningssituationen bliver afgørende forbedret til efteråret. I forsommeren har tørke i Østeuropa og Ukraine hæmmet afgrødernes udvikling, og det har hævet terminspriserne på korn og raps. Vejrforholdene henover sommeren er afgørende for, hvorvidt kornpriserne falder til et mere normalt niveau eller de fortsat vil være så høje som i foråret Produktionen af korn forventes i at stige med 6,5 procent, mens forbruget forventes at stige med 2,8 procent. Produktionen forventes at stige både på baggrund af bedre høstudbytter og som følge af, at arealet til høst stiger. Produktionen af bioethanol lægger beslag på en stadig større andel af den amerikanske majsproduktion. Den øgede efterspørgsel efter majs i USA har været en af årsagerne til, at kornpriserne i det seneste år er steget. Majsprisen nåede i starten af 2007 op på det højeste niveau i mere end 10 år. Forudsætninger Udbytteskønnet er beregnet som gennemsnit af tre ud af de sidste fem år, hvor de to år med højest og lavest udbytte er sorteret fra. Der er ikke indregnet udbyttefremgang, da kvælstofkvoterne har fået udbytterne til at stagnere. Vejret i dyrkningssæsonen indtil nu er ikke inddraget i prognosen for høståret 2007, da det ikke giver en sikker indikation af udbyttet inden redaktionens afslutning. Prisprognoserne for både faktorpriserne og salgspriserne bygger på forventningerne fra Sektion for Økonomi, Statistik og Analyse i Dansk Landbrug. Der er primært taget udgangspunkt i forventningerne til priserne for tredje og fjerde kvartal for Hvis afgrøden ikke bliver solgt i efteråret bliver den optaget som en statusbeholdning til en handelspris for fjerde kvartal Specialanalyser Der har tidligere været en opgørelse over dækningsbidrag for vinterhvede, vårbyg vinterraps fordelt på lerjord og sandjord. Der er i år ikke nok regnskaber i produktionsgrensdatabasen til, at den kan laves i år. De få regnskaber, der er på sandjord, viser samme tendens som i de tidligere år, nemlig, at dækningsbidragene for sandjord ligger ca procent under dækningsbidragene for lerjord. Det har ikke været muligt at dele regnskaberne op på, hvilke afgrøder som kan vandes og hvilke der ikke kan. Analyserne er et gennemsnit over begge typer. 11

12 Dækningsbidrag - salgsafgrøder AF JAKOB VESTERLUND OLSEN Dækningsbidraget for salgsafgrøder på planteavlsbedrifter og svinebedrifter er opgjort i tabel 2 fordelt på bonitet. Tabellen giver mulighed for at benchmarke det samlede dækningsbidrag for marken mod gennemsnittet af bedrifter indenfor foruddefinerede grupper. Tabellen bruger man ved at finde en bedriftstype, som matcher ens egen bedrift. Nedenfor er karakteristika vist for de foruddefinerede grupper. Definition af dækningsbidrag Bruttoudbytte planteavl - Udsæd - Gødning - Planteværn - Diverse vedr. planteavl = Dækningsbidrag i alt Dækningsbidrag Antal ha = Dækningsbidrag pr. ha Derefter udregner man dækningsbidraget, som vist i boksen og kan nu sammenlignes med gennemsnittet og bedste tredjedel for gruppen. Under punktet Diverse vedr. planteavl indgår blandt andet rense-, tørrings- og certificeringsomkostninger. Udvælgelse af bedrifter Hvis mere end halvdelen af jorden på bedriften er af en vis jordtype, bliver bedriften kategoriseret i den gruppe Det har været målet at udvælge nogle typebedrifter, som kan være repræsentative for mange bedrifter i Danmark, så der er mulighed for at se, hvor stort dækningsbidraget skal være i marken for en given bedriftstype. De udvalgte bedriftstyper er: Kornbedrifter har maksimalt 5 procent af arealet med henholdsvis frø, sukkerroer, kartofler eller specialafgrøder. Frøavlsbedrifter har mindst 15 procent og maksimalt 50 procent af arealet med frøafgrøder. Arealet med sukkerroer, kartofler og specialafgrøder er under 5 procent for hver af afgrøderne. Kartoffelbedrifter har mindst 15 procent og maksimalt 35 procent af arealet med kartofler. Arealet med frø, sukkerroer eller specialafgrøder er under 5 procent for hver af afgrøderne. Roebedrifter har mindst 15 procent og maksimalt 35 procent af arealet med sukkerroer. Arealet med frø eller specialafgrøder er under fem procent for hver af afgrøderne. - Uden frøavl har maksimalt 10 procent af arealet med frøafgrøder. - Med frøavl har minimum 15 procent at arealet med frøafgrøder. For at bedriften kommer til at stå som værende med svin skal mindst en tredjedel af dækningsbidraget komme fra svin og mere end to tredjedele af dækningsbidraget skal komme fra summen af planteavl og svin. 12

13 Tabel 2. Dækningsbidrag for udvalgte bedriftstyper, gennemsnit og bedste tredjedel. Antal bedrifter til beregning af gns. DB pr. ha gennemsnit Hovedproduktion korn Uden svin DB pr. ha Bedste tredjedel Lerjord Finsand Grovsand Med svin Lerjord Finsand Grovsand Hovedproduktion frø Uden svin Lerjord Finsand Grovsand Med svin Lerjord Finsand Grovsand Hovedproduktion kartofler Uden svin Lerjord Finsand Grovsand Med svin Finsand Grovsand Hovedproduktion sukkerroer Lerjord - uden frøavl og uden svin - med frøavl og uden svin - med svin og uden frøavl Resultaterne for 2006 Der er en stor spredning mellem resultaterne. Bedrifterne med de højeste dækningsbidrag har dækningsbidrag, der er væsentlig højere end de resterende bedrifter. Den bedste tredjedel ligger 35 procent over gennemsnittet af alle bedrifter. For udvalgte bedriftstyper ligger den bedste tredjedel mere end en halv gang højere end gennemsnittet. Til beregning af dækningsbidraget for den bedste tredjedel indgår en tredjedel af de anførte regnskaber. Dækningsbidraget er kun udregnet for bedrifter større end 50 hektar Der er overført korn internt på bedriften til 90 kr. pr. hkg. Der er for få bedrifter med hovedproduktion roer på sandjord til at lave et gennemsnit for denne gruppe. 13

14 Maskinomkostninger på planteavlsbrug AF JAKOB VESTERLUND OLSEN Maskinomkostningerne på planteavlsbedrifter er opgjort i tabel 3 fordelt på bonitet. Tabellen giver mulighed for at benchmarke maskinomkostningerne for marken mod gennemsnittet af bedrifter indenfor foruddefinerede grupper. Tabellen bruges ved at finde en bedriftstype, som matcher ens egen bedrift. Nedenfor er karakteristika vist for de foruddefinerede grupper. Derefter udregner man maskinomkostningerne, som vist i boksen og man kan sammenligne med gennemsnittet og bedste tredjedel for gruppen. Definition af maskinomkostnigner Maskinstation (ekskl. løn) + Brændstof + Vedligehold + Afskrivninger maskiner + Forrentning af maskinværdi (5 pct.) = Maskinomkostninger i alt Maskinomk. Antal ha = Maskinomkostninger pr. ha Udvælgelse af bedrifter Hvis mere end halvdelen af jorden på bedriften er af en vis jordtype, bliver bedriften kategoriseret i den gruppe. For at bedriften kommer til at stå som værende med svin, skal mindst en tredjedel af dækningsbidraget komme fra svin og mere end to tredjedele af dækningsbidraget skal komme fra summen af planteavl og svin. Det har været målet at udvælge nogle typebedrifter, som kan være repræsentative for mange bedrifter i Danmark, så der er mulighed for at se, hvor store maskinomkostningerne er for de givne bedriftstyper. De udvalgte bedriftstyper er: Kornbedrifter har maksimalt fem procent af arealet med henholdsvis frø, sukkerroer, kartofler eller specialafgrøder. Frøavlsbedrifter har mindst 15 procent og maksimalt 50 procent af arealet med frøafgrøder. Arealet med sukkerroer, kartofler og specialafgrøder er under fem procent for hver af afgrøderne. Kartoffelbedrifter har mindst 15 procent og maksimalt 35 procent af arealet med kartofler. Arealet med frø, sukkerroer eller specialafgrøder er under fem procent for hver af afgrøderne. Tabel 3. Maskinomkostninger uden arbejde for udvalgte bedriftstyper Antal bedrifter til beregning af gns. Maskinomkostninger uden løn, kr. pr. ha Gennemsnit Hovedproduktion korn Uden svin Bedste tredjedel Lerjord Sandjord Hovedproduktion frø Uden svin Lerjord Hovedproduktion kartofler Uden svin Grovsand

15 Til beregning af maskinomkostningerne for den bedste tredjedel indgår en tredjedel af de anførte regnskaber. Maskinomkostningerne er kun udregnet for bedrifter større end 50 hektar. Resultaterne for 2006 Resultaterne er vist for de grupper af bedrifter, hvor der var nok bedrifter til, at resultatet er pålideligt. Grupperne er inddelt efter samme skabelon som bedriftstyperne i tabel 2 på side 13. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at det ikke nødvendigvis er bedrifterne med de højeste dækningsbidrag, som har de laveste maskinomkostninger. Resultaterne viser, at omkostningsniveauet - selv uden aflønning af maskinerne - er relativt højt. Alle grupper har maskinomkostninger, som i gennemsnit ligger over kr. pr. hektar. Det er forventeligt, at maskinomkostningerne for bedrifterne med stort areal med kartofler ligger højere end de øvrige bedriftstyper, da maskiner til håndtering af kartofler er dyre at køre med. Datasikkerhed Der er en lang række af bedrifter, hvor værdien af maskinomkostningerne ikke er konteret under maskinværdien, men derimod er konteret under andet inventar. Afskrivningerne kan ligeledes være ført under specialinventar. Derfor er der i beregningerne inkluderet både afskrivninger markmaskiner og afskrivninger specialinventar. Bedrifter med maskinstationsindtægter over kr. pr. hektar er sorteret fra. Bedrifter, som har lavet decideret fejlkontering, er udelukkede. Dette er sket, hvis: Værdien af markredskaber + værdien af specialinventar er under kr. pr. hektar eller over kr. pr. hektar. Der ikke er registreret vedligehold på markredskaber eller andet inventar. Det er mod forventning at bedriftstyperne med frø ligger med lige så høje maskinomkostninger som bedriftstyperne med primært kornafgrøder på lerjord. Opgørelserne er dog ikke bedre end de bagvedliggende konteringer, se afsnit om datasikkerhed. 15

16 Økonomien i økologiske planteavlsbrug AF JAKOB VESTERLUND OLSEN I tabellerne 1 til 3 på de foregående sider er økologerne ikke med i analyserne. I tabel 4 bringes hovedtallene for de økologiske planteavlere, som har et produktionsomfang, der giver mere end halvtidsarbejde på bedriften. Bedrifterne er udvalgt efter den produktionsgren, som har hovedvægt på bedriften. Hvis en stor andel af produktionsomfanget er kornafgrøder eller gartneriafgrøder, og bedriften i øvrigt ikke har stort husdyrhold, vil bedriften blive karakteriseret som værende med henholdsvis korn eller gartneriafgrøder. Foto: Michael Tersbøl, Landscentret Havre er en afgrøde, som er brugt meget i den økologiske korndyrkning Kornavlerne I tabel 4 er de økologiske korndyrkere opdelt i tredjedele med faldende driftsresultat. Der er 28 bedrifter i alt, der som gennemsnit har et driftsresultat på knap kr. Spredningen på driftsresultatet er stor med ca kr. i forskel fra gruppe 1 til gruppe 3. Gruppe 1 adskiller sig fra de andre ved at have ca kr. mere i dækningsbidrag pr. ha, mens de samtidig har de laveste kapacitetsomkostninger. Gruppe 3 har omvendt både højere kapacitetsomkostninger og finansieringsomkostninger end gruppe 1. De bagvedliggende tal viser, at det er brændstof, løn, vedligeholdelse og afskrivninger, som har været større poster for gruppe 3 end for gruppe 1. De højere finansieringsomkostninger skyldes blandt andet en højere gældsprocent. Der er ikke nogen grundlæggende forskel på afgrødevalget, som kan betinge, at resultaterne har været så forskellige. Tabel 4. Økologiske korndyrkere opdelt i tre grupper efter driftsresultat. Gruppe Gns Antal bedrifter Dyrket areal DB mark, kr. pr. ha Beløb i kr. Bruttoudbytte i alt Stykomkostninger i alt Dækningsbidrag i alt Kapacitetsomkostninger Resultat af primær drift EU-støtte Finansieringsomkostninger Driftsresultat

17 Producenter med gartneri, frugt og bær I tabel 5 er der vist tal for økologer med gartneri, frugt- og bæravl. Gruppen er meget inhomogen, dvs. i princippet ikke særlig sammenlignelige, da der er meget forskel på at have gartneridrift og bæravl. Fælles for alle avlerne er dog, at de har valgt økologi, og de har valgt afgrøder, som kræver en større arbejdsindsats end den mere almindelige agerdyrkning. Vær i øvrigt opmærksom på, at der kun er fire bedrifter i hver gruppe. Gruppe 1, som har et væsentlig større areal end de øvrige to grupper, skiller sig ud ved, at de har et større kornareal, men også har 26 hektar med økologiske kartofler. Det er desværre ikke muligt i Økonomidatabasen at se fordelingen mellem grønsags-, frugt- og bærareal. Det samlede areal med denne gruppe af afgrøder udgør for grupperne 1 til 3 henholdsvis 20, 43 og 14 procent af arealet. Gruppe 2 med det mindste areal har den højeste lønomkostning, mens gruppe 1 har høje maskinstationsomkostninger. Omkostningerne er på kr. til løn i gruppe 2 og kr. til maskinstation i gruppe1. Foto: Jens Tønnesen, Dansk Landbrugs Medier Der er stor forskel i økonomien i økologisk gartneri-, frugt- og bæravl. For yderligere analyse af den økologiske planteproduktion henvises til temaet: Lovende udsigter for økologisk planteproduktion i denne pjece. Tabel 5. Økologer med gartneri-, frugt- og bæravl. Gruppe Gns Antal bedrifter Dyrket areal DB mark, kr. pr. ha Beløb i kr. Bruttoudbytte i alt Stykomkostninger i alt Dækningsbidrag i alt Kapacitetsomkostninger Resultat af primær drift EU-støtte Finansieringsomkostninger Driftsresultat

18 Totaløkonomien i planteavl AF JAKOB VESTERLUND OLSEN 2006 blev et rimelig godt år for planteavlerne. Det var bedre end 2005, men stadig ikke med god indtjening. Det er de store bedrifter, som har haft den største indtjening i 2006, og det er også dem, som investerer mest. Den aktuelle rentestigning forventes at få finansieringsomkostningerne til at stige i Totaløkonomien for planteavlere er beskrevet ud fra de årsrapporter, der er indberettet til Landscentrets Økonomidatabase. Tallene er i modsætning til de foregående to år vejet, det vil sige de kan opfattes som et landsgennemsnit for, hvordan heltidsplanteavlerne har klaret sig økonomisk i Definition af driftsresultat Driftsresultatet er et begreb, som ikke er defineret i årsrapporten, men er et udtryk, som bruges til at vise resultatet for landbrugsdriften. Det er groft sagt det samme som Resultat efter finansiering, men med fradrag for de private renteindtægter og udgifter samt indtægter fra anden virksomhed. Definition af driftsresultat Resultat af primær drift + EU-støtte - Renteudgifter, landbrug + Renteindtægter, landbrug + Finansieringstilskud - Forpagtningsafgift + Forpagtningsindtægter - Leasing = Driftsresultat Indtjeningen i 2006 Tabel 1 viser resultaterne for de planteavlsbedrifter, hvor der som minimum var heltidsbeskæftigelse på bedriften i 2005 og I 2006 er der bedrifter med 168 hektar i gennemsnit. Bruttoudbyttet er steget med mere end kr. fra 2005 til På bundlinien giver det et resultat på kr. pr. bedrift. Det er en fremgang på kr. i forhold til 2005, svarende til 145 procent. Finansieringsomkostningerne er steget fra kr. i 2005 til kr. i Stigningen forventes at blive væsentlig større i 2007, da den variable rente er steget meget i 2006 og i første halvår af I forhold til den egenkapital og det arbejde, der bør aflønnes af driftsresultatet, er resultatet fra den løbende drift stadig ikke tilstrækkeligt. Ser man på indtjeningen over flere år (se 10 års oversigten bagerst i denne pjece), viser det sig, at resultatet for 2006 ligger på et gennemsnitligt niveau. Tabel 1. Udvikling i resultaterne på heltidsbedrifter med planteavl Antal regnskaber Antal bedrifter Ha i alt Beløb i kr. Bruttoudbytte Stykomkostninger Dækningsbidrag Maskinstation Driftsmæssige afskrivninger Andre kapacitetsomkostninger Driftsresultat før renter Afkoblet EU-støtte Finansieringsomkostninger Driftsresultat

19 Dækningsbidraget udgør i 2006-årsrapporterne 69 procent af bruttoudbyttet, hvor det i 2005 kun udgjorde 66 procent. Denne procent kaldes også for dækningsgraden. Kapacitetsgraden, som er kapacitetsomkostningerne i forhold til dækningsbidraget var i 2006 på 142 procent, mens den i 2005 kun var på 128 procent. Denne stigning på 14 procentpoint er udtryk for, at der er mere til rest til dækning af finansieringsomkostninger og til overskud. Opdeling efter bedriftsstørrelse I tabel 2 ses driftsresultaterne for de samme bedrifter. Driftsresultatet er stigende med stigende bedriftsstørrelse. Gruppen, som i gennemsnit har 328 hektar, har således et driftsresultat, som er dobbelt så stort som gennemsnittet. Dette er ikke nødvendigvis udtryk for, at de store bedrifter er mere effektive, men at de har en større produktion til at generere overskuddet. For en nærmere analyse af stordriftsfordelene henvises til temaet om stordrift. De tre nederste rækker i tabel 2 viser udvalgte nøgletal for bedrifterne. De samlede aktiver udgør næsten 24 millioner kroner i gennemsnit. Gælden udgør 46 procent heraf. Til sammenligning var der sidste år knap 19 millioner i gennemsnitlig aktivmasse og en gældsprocent på 52 procent. Den store stigning i aktivmassen har ført til et kraftigt fald i gældsprocenten. Selvom der har været en middelmådig indtjening fra den løbende drift er egenkapitalen alligevel steget betragteligt fra 2005 til Tabel 2. Resultater for heltidsbedrifter med planteavl opdelt efter størrelse, Antal ha Gns. alle brug Under Over 250 Antal bedrifter Ha i alt - heraf forpagtet Areal med lerjord, pct. 53% 51% 70% 28% 56% 66% Areal med højværdiafgrøder, pct. 6% 8% 9% 3% 5% 6% Beløb i kr. Bruttoudbytte Dækningsbidrag Lønningsomkostninger Maskinstation Driftsmæssige afskrivninger Andre kapacitetsomkostninger Driftsresultat før renter Afkoblet EU-støtte Finansieringsomkostninger Driftsresultat Aktiver i alt Gældsprocent 46% 46% 42% 54% 39% 50% Lønningsevne, kr. pr. normtime Brugers alder

20 Tabel 3. Investerings- og finansieringsbehov for heltidsbedrifter med planteavl opdelt efter størrelse, Antal ha Gns. alle brug Under Over 250 Investering i: Beløb i kr. Fast ejendom Maskiner Driftsbygninger Øvrigt inventar Besætninger og beholdninger Grundforbedring Øvrige landbrugsaktiver Landbrugsinvesteringer i alt Driftsmæssige afskrivninger Nettoinvestering Finansieringsbehov netto Nettoinvestering, kr. pr. ha Investerings- og finansieringsbehov I tabel 3 ses nøgletal for investeringsomfanget på bedrifterne. Det er de store bedrifter, som investerer mest - både totalt set og i forhold til arealet. De investerer næsten kr. pr. hektar, mens gruppen som helhed investerer godt kr. pr. hektar. Investeringerne for de store bedrifter ligger hovedsageligt i fast ejendom og jord. Det er udtryk for, at de store vil blive endnu større. Gruppen fra 150 til 200 hektar har i gennemsnit solgt fast ejendom. Udover fast ejendom ligger investeringerne indenfor maskiner og øvrigt inventar. Da afskrivningerne er en vurdering af aktivernes værdiforringelse, skal der investeres i samme størrelsesorden som afskrivningerne, for at opretholde samme standard på produktionsapparatet. Den investeringssum, som overstiger afskrivningerne, kaldes nettoinvesteringerne og er en værdiforøgelse på bedriften. De investeringer, som landmanden ikke selv kan finansiere ved den løbende drift, skal finansieres et andet sted, og er i tabel 3 opgivet som finansieringsbehov. 20

21 21

22 Benchmarking i planteavlen AF JAKOB VESTERLUND OLSEN Fra regnskabsåret 2006 er der kommet flere benchmarkingprodukter, som man kan bruge til at finde fokusområder på bedriften - områder, hvor der er størst potentiale for at øge indtjeningen. De tre forskellige produkter, har hver sine fordele og ulemper. Benchmarking er et andet ord for sammenligning. Brugen af sammenligning med andre inden for sit felt er stærkt stigende, og også indenfor planteproduktionen er der efterspørgsel efter produkter til sammenligning af egne resultater med andres. I dette afsnit gives et overblik over, hvilke muligheder der er for at sammenligne resultater i planteavlen. Det er primært indenfor den økonomiske genre, at benchmarking bliver brugt, hvilket også det følgende vil bære præg af. Sammenligning indenfor eget rådgivningscenter I kampagnen Markbrug Mod nye Mål anvendes Analyse af udbytter og indtjening i markbruget til sammenligning af enkeltbedrifter med andre bedrifter indenfor samme rådgivningscenter. Sammenligningen sker på udbytter i afgrøderne, på stykomkostningerne og på maskinomkostningerne. Data til sammenligning stammer fra regnskabssystemet Ø90. Det vil sige, at de udbytter, der sammenlignes, er de udbytter, der Figur 1. Layout på regnearkesværktøjet Analyse af udbytter og indtjening i markbruget. 22

23 er opgjort i årsrapporten. Udbytterne stammer fra de indberettede udbytter på statussedlen. Bedrifterne er inddelt i grupper afhængig af produktionen på bedriften, og man bliver sammenlignet med de bedrifter, som ligger indenfor den gruppe. Hvis man ønsker det, kan man yderligere opdele sammenligningsgruppen efter dominerende jordtype og areal på ejendommen. Krav til deltagelse For at få foretaget sådan en sammenligning er det nødvendigt, at regnskabskontoret har lagt resultaterne fra årsrapporten ind i regnearket. Sammenligningerne af kapacitetsomkostningerne bliver bedre jo større detaljeringsgrad, der er ved kontering af bilag i forbindelse med udarbejdelsen af årsrapporten. Hvis konteringen ikke er detaljeret nok, kan der korrigeres i fordelingerne af kapacitetsomkostningerne mellem mark og stald i regnearket. Sammenligningen foretages af planteavlskonsulenten. I resultatet fra regnearket kan man se sine resultater for udbytter for to år, hvor det seneste år sammenlignes med en sammenligningsgruppe. Dækningsbidrag og maskinomkostninger kan på samme måde ses for to år med sammenligning af det seneste år. Resultaterne fra marken kan ses både i totaltal og pr. hektar. En af styrkerne ved regnearksværktøjet, som er vist i figur 1, er detaljeringsgraden omkring udbytter. I de to andre benchmarkingprodukter beskrevet i dette afsnit, er udbytterne ikke opgjort for så mange afgrøder. Landmanden, som er gengivet i figur 1, brugte benchmarkingen til at sætte fokus på planteværnsomkostningerne. Derudover blev der sat fokus på maskinomkostningerne. Maskinomkostninger ligger kr. over gennemsnittet for gruppen, og der er en meget høj maskinsaldo. Foto: Jens Tønnesen, Dansk Landbrugs Medier Sammenligning med landmænd fra hele landet En anden mulighed for at foretage sammenligning er med Driftsgrensanalyse, hvor man kan sammenligne sine økonomiske resultater mod andre landmænd i hele landet. Sammenligningen sker ud fra årsrapporten, når denne er overført til Landscentrets økonomidatabase. Idéen er, at det er økonomien i den enkelte produktionsgren, som er interessant at sammenligne med andre landmænds resultater. Eksempelvis kan resultaterne fra planteavlen på en svinebedrift blive sammenlignet med resultatet fra planteavlen hos en ren planteavler. Opdelingen mellem mark og stald for svineproducentens økonomiske resultater sker med udgangspunkt i de data, der ligger i Økonomidatabasen. Hvis denne fordeling ikke stemmer overens med de faktiske forhold på bedriften, kan der foretages en korrektion. Sammenligningsgruppen består af resultater fra årsrapporten fra andre landmænd, som også har fået overført årsrapporten til Økonomidatabasen. Man kan selv definere sin sammenligningsgruppe ud fra forskellige udtrækskriterier. De fleste årsrapporter, som er lavet indenfor Dansk Landbrugsrådgivning, med landbrugsmæssig produktion overføres til økonomidatabasen. Med benchmarkingprodukterne kan du blandt andet få svar på, om dine gødnings- og maskinomkostninger er for høje i forhold til andre. 23

24 Krav til deltagelse For at kunne få foretaget sammenligningen er det nødvendigt, at der er lavet en årsrapport, og at denne er overført til Økonomidatabasen på Landscentret. Sammenligningerne af kapacitetsomkostningerne bliver mere korrekte jo større detaljeringsgrad, der ved kontering af bilag i forbindelse med udarbejdelsen af årsrapporten. Sammenligningen foretages af enten planteavlskonsulenten eller økonomikonsulenten. Sammenligning med resultater fra enkeltlandmænd Et tredje produkt til sammenligning af de økonomiske resultater er Business Check Mark. Sammenligningen sker også her for markbruget uafhængig af eventuelle andre aktiviteter på bedriften. De landmænd, som har tilmeldt sig inden deadline bliver inddelt i grupper, afhængig af hvilke afgrøder, der er den dominerende på bedriften. I 2007 er der for markbruget fire grupper: korn, kartofler, roer og frø. De to sidstnævnte er dog meget små grupper. Sammenligningen af de økonomiske resultater pr. hektar kan foretages mod andres økonomiske resultater pr. ha. Sammenligningen sker ikke med en gruppe men mod lige netop den landmand, man selv ønsker at sammenligne sig med. Resultaterne er trykt i en pjece. Du kan købe pjecen for 35 kr. på landscentret.dk. Pjecen indeholder også resultater fra svineproduktionen. Krav for deltagelse Deltagelse er mulig for kunder i Dansk Landbrugsrådgivning, som har minimum 200 hektar eller 50 hektar med specialafgrøder. Landmanden skal indgive samtykke på, at han er villig til at få sine resultater vist, uden at de indgår i en gruppe. De er anonymiseret, men er måske alligevel genkendelige for kendere. Layout på Business Check Mark, hvor resultaterne fra planteavlen på bedrifterne er stillet op enkeltvis. 24

25 Fordele og ulemper ved værktøjerne. Analyse af udbytter og indtjening i markbruget: Driftsgrensanalyse: Business Check Mark: Fordele Nemt at komme i gang. Detaljerede oplysninger om udbytter. Resultater direkte genkendelige fra årsrapporten. Samlet overblik over bedriften. Stor sammenligningsgruppe. Mulighed for selv at vælge sin sammenligningsgruppe. Alle kan være med. Resultaterne fra markbruget er delt op af egen konsulent. Mulighed for at sammenligne sig med andre enkeltlandmænd. Man kan selv sidde med pjecen og studere tallene. Ulemper Lille sammenligningsgruppe i små foreninger. Ikke mulighed for selv at vælge sin sammenligningsgruppe. Omkostningerne fra årsrapporten delt op, og kan være svære at genkende. Udbytter kun vist for udvalgte afgrøder. Kræver at konsulenten kender produktet. Ikke mulighed for selv at vælge sin sammenligningsgruppe. Omkostningerne fra årsrapporten delt op, og kan være svære at genkende. Udbytter kun vist for udvalgte afgrøder. Udbytte Det har hidtil ikke været sædvane i planteavlsrådgivningen at opstille og forfølge økonomiske mål for markbruget på den enkelte bedrift. Planteavlskonsulenterne har ofte ikke noget kendskab til de driftsøkonomiske resultater i de markproduktioner, som de har været med til at planlægge og rådgive om. Det skal ændres for at konsulenterne kan yde en mere forretningsorienteret produktionsrådgivning. Kendskab til de økonomiske resultater i markbruget i de nærmest foregående år er en forudsætning for at kunne opstille økonomiske mål. Det har derfor været et centralt element i markkampagnen, at man starter med at skaffe et overblik over økonomien i markbruget på den enkelte bedrift. Når man ved, hvor man står, er det også nemmere at sætte sig et mål for, hvor man vil hen og nå målet. Samlet set er målet med benchmarkingprodukterne, at man får øjnene op for, hvor man nemmest tjener flere penge på sit markbrug. 25

26 TEMA Lovende udsigter for økologisk planteproduktion AF JACOB WINTHER NYMAND De nuværende gode priser på økologiske produkter er ikke bare en døgnflue. Der vil fremover i hvert fald de kommende fem år - være afsætning for en stor økologisk planteproduktion, og økologerne har udsigt til en betydeligt større indtjening end de konventionelle producenter. Økologiske varer stormer frem i butikkerne og den økologiske landbrugsproduktion vil vokse de kommende år. Stigningen i produktionen er markedsdrevet og skyldes primært, at der afsættes flere økologiske varer, og at eksporten af økologiske varer stiger. Salget af økologiske varer steg med 12 procent i 2005 og med 16 procent i Det første halvår af 2007 ser lovende ud, og Arla melder udsolgt til tyske kunder, som vil købe økologisk mælk (Økologisk Jordbrug, juni 2007). Sektion for Økonomi, Statistik og Analyse, Dansk Landbrug, skønner, at ca. 10 procent af det danske landbrugsareal er økologisk i Det betyder, at ca hektar årligt skal omlægges til økologi i årene fra Foto: Inger Bertelsen, Landscentret Kløvergræs er krumtap i det økologiske sædskifte. i samme takt. Hvis dansk landbrug skal få optimalt udbytte af markedsudviklingen for økologiske produkter vil det kræve, at flere landmænd beslutter sig for at satse økologisk. Mens forbruget stiger, så kniber det med at få landmændene til at omlægge til økologisk drift Tilskud til økologisk drift Ansøgningsperioden for miljøbetinget tilskud (MB-tilskud) og tilskud til omlægning til økologisk jordbrug (OM-tilskud) er fra den 11. juni til den 24. juli Nye økologer, som søger autorisation efter den 25. juli 2007 kan ekstraordinært i år søge tilskud frem til den 1. september Dette gælder også for autoriserede økologer, der tilkøber eller forpagter nye arealer efter den 25. juli. Fra 2008 bliver ansøgningsfristen i april samtidig med ansøgning om enkeltbetaling. For at undersøge disse interessante og positive vinde der blæser for økologisk produktion, har vi kigget bagud i landscentrets Økonomidatabase og undersøgt, hvordan det er gået for de økologiske planteproducenter i sammenligning med de konventionelle producenter. Vi har udarbejdet en prognose for økonomien i økologisk planteproduktion fra med baggrund i data fra Økonomidatabasen. Økonomien i fem års tilbageblik Vi har brugt data fra Landscentrets økonomidatabase og lavet en opgørelse over de seneste fem års driftsresultater for bedrifter med konventionel og økologisk planteproduktion. 26

27 Figur 1. Driftsresultat for økologiske og konventionelle planteproducenter, Driftsresultat, kr Økologisk Konventionel Både økologerne og konventionelle planteproducenter har haft fire rigtigt dårlige år fra 2002 til 2005 (se figur 1). I disse år har et økologisk driftsresultat været negativt og resten svagt positive. På trods af, at økologerne kunne supplere indtjeningen, og hermed driftsresultatet med økologi- og miljøtilskud, havde de i alle fire år et dårligere resultat end de konventionelle. De økologiske priser på afgrøderne faldt i perioden og nærmede sig de konventionelle priser. TEMA Analysen er udført på de bedriftsstørrelser, hvor vi fandt de fleste økologiske enkeltmandsbedrifter, som kan sammenlignes med en tilsvarende konventionel gruppe. Gennemsnitsstørrelsen på de økologiske brug er 90 hektar og på de konventionelle brug 83 hektar. På alle ejendomme er normtimeforbruget større end og ingen bedrifter har anden indtjening fra husdyr på mere end kr. pr. år. Vendepunkt i 2006 Driftsresultaterne for 2006 for økologer viser, at den øgede afsætning af økologiske produkter slår igennem på afregningspriserne (se figur 2). Afregningspriserne for økologiske produkter steg i gennemsnit ca. 25 procent på et år, og det påvirker driftsresultatet, så økologerne i 2006 i gennemsnit fik et driftsresultat på kr. mod de konventionelle producenters på kr. Figur 2. Økologiske puljepriser fra DLG, Kr Økologisk byg Økologisk havre Økologisk hvede Dec Apr Aug Dec Apr Aug Dec Apr Aug Dec Apr Aug Dec Mar

28 TEMA Der er lys forude for de økologiske planteproducenter. Resultaterne i 2006 for økologerne afspejler de trends, som tegner sig for det økologiske marked i de kommende år. Driftsresultaterne for de konventionelle planteproducenter er også steget. Resultatet i 2006 afspejler endnu ikke dette, da prisudviklingen på produkterne er tidsmæssigt forskudt. Prisudvikling på konventionelle afgrøder begynder først rigtigt i september oktober 2006, og medio 2007 har vi allerede oplevet en prisstigning på hvede fra 86 kr. pr. hkg i høst 2006 til 102 kr. pr. hkg en stigning på ca. 18 procent (se tabel 1 på næste side). Økonomien de kommende fem år De økologiske planteproducenter ser ud til at gå en lys fremtid i møde. Den øgede efterspørgsel på økologiske varer, det væsentligt større danske og europæiske marked i de seneste 2 år for økologiske varer gør, hvis alle forhold er lige, økologisk planteproduktion til vinder over de næste 5 år. I tabel 1 ses en prognose for udviklingen. Prognosen i tabel 1 er udregnet med baggrund i følgende faktorer gældende for både konventionelle og økologiske producenter. Omkostningerne forventes at stige med inflationen på 2 procent, væksten i de økologiske og konventionelle udbytter er 1 procent, priserne stiger med 3 procent pr. år og markedsrenten er 5,5 procent. Allerede i 2007 lægger de økologiske planteproducenter afstand til de konventionelle producenter. Driftsresultatet inkl. økologistøtte og miljøtilskud bliver i alt ca kr. større. Det er vigtigt at bemærke, at hvis en økolog undlader at hjemtage økologistøtte og miljøtilskud, så vil hans driftsresultat alligevel blive Foto: Inger Bertelsen, Landscentret Vårtriticale er velegnet som foder til både drøvtyggere og enmavede dyr. ca kr. bedre end den konventionelle planteproducents. I beregningerne er det antaget, at det er muligt at sælge FE græs pr. hektar til 0,75 kr. pr. FE afhentet på marken. I ovennævnte sædskifte betyder det ca kr. pr. år. For økologen vil det være gunstigt, hvis der kan byttes med gylle, og med en pris på 25 kr. pr. m 3 leveret nedfældet i marken, kan der købes tons gylle for kr. 5-års udsigt for konventionelle Med baggrund i Prognosen for taber de konventionelle planteproducenter terræn til fordel for de økologiske planteproducenter. 28

29 Holder de økologiske priser? Der sker ændringer i markbruget efter overgang til økologisk produktion. Danske økologers erfaringer viser, at man ved omlægning skal forvente en udbyttenedgang på procent. Hvor lille udbyttenedgangen bliver, afhænger primært af driftslederens faglige kvalifikationer, det gode sædskifte og jordtypens egnethed til økologisk produktion. I efteråret 2006 udgav Dansk Landbrug en prognose for den økologiske produktion i Danmark, hvor man forudså, at det danske salg af økologiske produkter vil stige fra 6 procent i 2005 til 11 procent i Allerede nu ser det ud til, at det vil gå væsentligt hurtigere, da de seneste tiltag fra detailhandlen tyder på, at de økologiske produkter allerede i 2007 vil udgøre 9 procent af det samlede fødevaremarked i Danmark. Kan de økologiske forbrugerpriser så holdes på et højere niveau end priserne på de konventionelle produkter? Ja forudsigelserne tyder på, at kunderne har accepteret og er klar over, at den økologiske produktionsform betyder øgede produktionsomkostninger med hertil højere priser. TEMA Tabel 1. Prognose for udbytte, priser og driftsresultat. Pris kr./hkg Udbytte hkg/ha Pris kr./hkg Udbytte hkg/ha Pris kr./hkg Udbytte hkg/ha Pris kr./hkg Udbytte hkg/ha Pris kr./hkg Udbytte hkg/ha Økologer: Vinterhvede Vårbyg Havre Vårhvede Triticale Kløvergræs, FE pr. ha 0, , , , , Konventionelle: Vinterhvede Vinterbyg Vårbyg Vinterraps Beløb i kr. Økologer: Bruttoudbytte planteavl Dækningsbidrag i alt Driftsresultat Heraf Ø-støtte + miljøtilskud Konventionelle: Bruttoudbytte planteavl Dækningsbidrag i alt Driftsresultat Priserne for økologer tager udgangspunkt i en gennemsnitspris af puljepriser for 2006 og frem til og med marts Priserne for konventionelle produkter tager udgangspunkt i en markedsanalyse fra firmaernes (Kornbasen, Agrocom og Agromarkets) bud på priser i høst Alle priser er ab gård frit læsset på vogn. 29

30 TEMA Stor sandsynlighed for at prognosen holder Dansk Landbrug forudser, at der årligt skal lægges ca hektar om til økologisk produktion, hvis den danske økologiske produktion skal kunne følge med. Med de nye tal for afsætning, ser det ud til, at der skal omlægges op mod det dobbelte, ca hektar årligt. Hertil kommer, at puljepriserne for økologiske produkter gennem hele 2006 og frem til medio juni 2007 har været konstant stigende. Derfor er det sandsynligt, at afregningspriserne for økologiske produkter fortsat holdes på et forholdsvis højt niveau. Det tager ca. 2 år fra man har taget beslutning om omlægning til økologisk produktion, til man kan sælge sine produkter som økologiske, og det må forventes, at perioden vil være en højpris periode. Selvom flere end hektar lægges om til økologisk drift pr. år de næste år, vil der med den øgede europæiske efterspørgsel kunne forventes høje priser nogle år ud i fremtiden. Figur 3. Prognose for økologiske og konventionelle planteproducenter, *) Driftsresultat, kr Hvor galt kan det gå? Skulle prisudviklingerne for økologiske produkter mod forventning falde, i forhold til konventionel produktion med en negativ prisudvikling på 2 procent, så vil driftsresultaterne se ud som i figur 3. Først i begyndelsen af 2010 ser det ud som om, de konventionelle producenter får et bedre resultat end økologerne. En prognose fra Dansk Landbrugsrådgivning i november 2006 viste, at der kun var udsigt til yderligere hektar i 2007, så hvis ikke der er flere, der vil gå i gang med økologisk produktion, vil der komme til at mangle dansk produktion, og det lukrative økologiske marked i Danmark vil i stigende grad blive dækket af varer fra andre lande. Hvor godt kan det gå? Skulle prisudviklingerne for økologiske produkter stige med en procent mere end de konventionelle priser, og udbytterne stige hvert år med 2 procent i forhold til den konventionelle udbytter, der kun stiger 1 procent, vil økonomien i økologisk produktion se ud som i figur 4. Figur 4. Prognose for økologiske og konventionelle planteproducenter, *) Driftsresultat, kr Økologisk Konventionel *) Inflationen er 2%, væksten i de økologiske udbytter er 2%, og konventionelle udbytter er 1%. Priserne stiger med 1% for konventionelle produkter og stiger med 2% for økologiske produkter. markedsrenten er 5,5% Økologisk Konventionel *) Inflationen er 2%, væksten i de økologiske og konventionelle udbytter er 1%. Priserne stiger med 1% for konventionelle produkter og falder med -2% for økologiske produkter, markedsrenten er 5,5%. 30

31 fordeling mellem afgrøder, så der tages hensyn til både næringsstoffer, ukrudt, sygdomme, skadedyr, jordens mikrobielle liv og naturligvis et vågent øje for afgrøder med et godt indtjeningspotentiale. TEMA Foto: Inger Bertelsen, Landscentret Udgødet havre efter 2 års kløvergræs - i baggrunden vårbyg. Økologi - hvad betyder det for driften? Oveni de generelle regler for landbrugsdrift kommer reglerne for økologisk drift og den kontrol, som Plantedirektoratet gennemfører en gang om året. Dokumentation er et vigtigt nøgleord for økologisk drift. Du skal have bilag og deklaration på alt, hvad der bliver købt, og alt hvad der bliver solgt. En god idé er at få ryddet op i gamle rester af handelsgødning, kemikalier og lignende, umiddelbart før du omlægger. Det gør dokumentationen og kontrollen meget nemmere. Sædskiftet bliver vigtigt Sædskiftet bliver ekstremt vigtigt og er en af nøglerne til succes som økologisk planteproducent. Udfordringen består i at have en optimal Det er de gamle landmandsdyder, der får betydning for, om økologisk planteproduktion kommer til at gå godt. Sædskiftet skal planlægges, så der er tilstrækkeligt med antal frie år mellem afgrøder med sædskiftesygdomme. Det sikre sædskifte består af 4-6 skifter, hvor der indgår et skifte med helårsgrøngødning i form af kløvergræs. Produktionsøkonomisk kan dette sædskifte optimeres, hvis man indleder et samarbejde med en kvægbrugsøkolog, idet det så er muligt at sælge et til to slæt kløvergræs som grovfoder. Alternativt skal man have kvælstoffikserende bælgsæd i sædskiftet. Ændring af afgrødesammensætning Som økologisk planteproducent får du andre afgrøder i markerne. Vinterhvede og vinterbyg bliver mindre dominerende, og der kommer væsentligt flere vårafgrøder. Havre er en af de store økologiske afgrøder sammen med vårbyg. Rug, triticale og havre er på grund af deres hurtige og kraftige vækst og mange blade konkurrencedygtige mod ukrudt, og ukrudt i disse afgrøder er sjældent et problem. Vårbyg, vinterhvede og vårhvede er mindre konkurrencedygtig overfor ukrudt og kræver derfor mekanisk ukrudtsbekæmpelse. Som økolog stilles der store faglige og tekniske krav til dig som landmand, og du skal kende og udnytte Sådan kommer du i gang som økolog Sædskiftet bliver vigtigt Ændring af afgrødesammensætning Du får mere travlt om foråret Ikke alle jordtyper egner sig til økologi Hvor får jeg gødning fra til økologisk jordbrug? Hvornår skal jeg lægge om? Er jeg klar til en 5 års bindingsperiode? 31

32 TEMA afgrødernes naturligt stærke sider. Afgrødernes svagheder skal der også tages højde for, så tabsgivende sygdomme undgås. Endvidere er vigtigt at kende afgrøderne følsomhed overfor sygdomme, konkurrenceevne over for ukrudt, behov for næringsstoffer og værdi som forfrugt. Visse afgrøder vil man som økolog simpelthen undgå. Du får mere travlt om foråret Som konventionel planteproducent i 2007 ligger den største arbejdsbyrde om efteråret idet en meget væsentlig del af afgrøderne er vintersæd. Som økolog vil du opleve, at arbejdsbyrden ligger i februar/marts/april på grund af et vårsædsbaseret sædskifte. Kravene til dig som driftsleder bliver anderledes; du skal forvente at bruge mere tid i marken med at vurdere det helt rigtige tidspunkt for ukrudtsharvning og såning. Det gode håndværk får en meget vigtig betydning. Der er færre chancer for reparationsarbejde - du kan jo ikke bare strigle dybere, hvis ukrudtet er blevet for stort, uden at det samtidigt får alvorlige konsekvenser for afgrøden. Ikke alle jordtyper egner sig til økologi Generelt kan alle jordtyper dyrkes økologisk, når afgrødevalget og markteknikken tilpasses forholdene. Humusjord er svær at dyrke med almindelige kornafgrøder, som byg og hvede pga. et meget højt indhold af ukrudtsfrø. Derfor skal man overveje sædskiftet en ekstra gang, hvis man overvejende har humusjorde. Hvor får jeg gødning fra til økologisk jordbrug? Der gælder særlige regler for kvælstoftildeling og harmoni for alle autoriserede økologiske bedrifter. Du må udbringe op til 140 kg total kvælstof i gennemsnit pr. hektar, og heraf må de 70 kg kvælstof være konventionel husdyrgødning. Harmonikravet er på 1,4 DE pr. hektar for alle økologiske bedrifter. Bedriftens kvælstofkvote beregnes på samme måde som i konventionelt landbrug. Gødningen skal som udgangspunkt være økologisk, men kan også være ikke-økologisk husdyrgødning eller særlige mineralske gødninger, som f.eks. kalium og mangan. Foto: Inger Bertelsen, Landscentret Hestebønne, en af de betydelige kvælstofleverandører i økologisk planteproduktion. Hvornår på året skal jeg lægge om? Du kan omlægge bedriften til økologisk produktion hele året rundt med start den 1. i måneden. Valget af det rigtige tidspunkt på året afhænger af, hvilken type bedrift du har, og hvilke afgrøder du dyrker på dine marker. Du kan både omlægge marker du ejer og marker, du forpagter, men du skal råde over dem både for at lægge dem om og for at få tilskud til dem. 32

33 Figur 5. Eksempel på omlægning af en planteavlsbedrift fra den 1. august / / / Høst 2010 TEMA Salg af afgrøder Konventionel pris Omlægningspris Økopris Start omlægning. Alle regler skal overholdes, men der må gerne være en konventionel afgrøde på arealet, som ikke er høstet endnu. Afgrøder, der høstes efter 1/8 2008, kan bruges/sælges som omlægningsfoder. Prisen er næsten den samme som fuldt økologiske afgrøder. En-årige afgrøder, der sås efter den 1/8 2009, kan bruges/sælges som økologiske. Alle afgrøder økologiske. Som tommelfingerregel vil det være en fordel for planteavlere at omlægge pr. 1. august (se figur 5). I figur 5 ses et eksempel på omlægning af en planteavlsbedrift, og hvornår det er muligt at sælge afgrøderne som økologiske. Det mest almindelige omlægningstidspunkt for planteavlsbedrifter er den 1. august eller den 1. september. Er jeg klar til en 5-års bindingsperiode? For at få tilskud til økologisk drift binder man sig til en 5-års periode. Det betyder, at hvis man indenfor den 5-årige periode skulle fortryde sin tilmelding, skal man betale alle ansøgte tilskud tilbage til staten igen. Figur 6. Tilskud til økologisk produktion. Kr. pr. ha Det er muligt at omlægge en større eller mindre del af bedriften til økologisk drift og fortsætte med konventionel produktion på den del af bedriften, som evt. ikke er egnet til at lægge om. Som det fremgår, er der spændende økonomiske perspektiver i økologisk planteproduktion. Dansk Landbrugsrådgivning vil tage udfordringen op, og rådgivningstjenesten er parat til at yde alle, der kan have interesse for økologisk produktion grundig rådgivning om mulighederne både driftsmæssigt og økonomisk. Hold døren åben Vi har i de økonomiske beregninger holdt omlægningstilskud (OM-tilskud) og miljøbetinget tilskud (MB-tilskud) på en linje for sig (se tabel1) Når disse tilskud trækkes ud af driftsresultatet er økologisk planteproduktion stadig mere økonomisk attraktiv end konventionel produktion. Derfor søg tilskuddet hjem, sæt pengene ind på en højt forrentet bankkonto og lad den stå der indtil du finder ud af om økologisk produktion er noget for dig eller ikke. Du har den helt klare fordel, at du er frit stillet til at ændre driftsformen tilbage til konventionel uden, det koster andet end papirarbejde og tilbageførsel af tilskud År 1 År 2 År 3 År 4 År 5 Miljøbetinget tilskud Omlægningstilskud 33

34 Kernemajs til svin TEMA AF JAKOB VESTERLUND OLSEN Beregninger viser, at den samlede omkostning ved at erstatte en del af kornet i svinefoderblandingen med kernemajs er den samme som at fodre med korn. Om der for den enkelte bedrift med andre forudsætninger, er en økonomiske gevinst, afhænger af mange ting, ikke mindst udbytteniveauet. Derudover er indholdet af fusariumtoksiner i majsen også afgørende for det økonomiske resultat. Temperaturen i Danmark er steget med ca. 1 o C siden 60 erne. Temperaturen er forskellig fra den ene til den anden region, men generelt gælder det, at det er køligere i det indre Jylland. Derudover er der siden 1980 kommet omkring 175 flere solskinstimer, så vi i starten af dette århundrede har ca solskinstimer pr. år. Antallet af solskinstimer svinger fra region til region med op til 300 timer flere solskinstimer i Kattegat og ved Bornholm i forhold til det indre Jylland. I takt med de stigende temperaturer og med nye sorter er det blevet interessant at se på nye afgrøder i dansk planteproduktion. Derfor vil vi i dette tema se på økonomien i dyrkning af kernemajs til brug som svinefoder. Anvendelse af kolbemajs og kernemajs Kolbemajs bliver høstet med en finsnitter med plukkebord, hvor majskolben inkl. svøbeblade bliver snittet. Resten af majsplanten efterlades på marken. Kolbemajs høstes 2-3 uger efter majs til helsædsensilage. Kolbemajs er et energirigt fodermiddel og kan erstatte hvede i svinefoder, og det kan bruges til kvægfoder. Majsen bliver typisk opbevaret lufttæt som ensilage Foto: Poul Henning Petersen, Landscentret Stigende temperaturer kan gøre kernemajs til en interessant afgrøde. Kernemajs bliver høstet med en mejetærsker med plukkebord, hvor kun kernerne fra majsplanten bliver anvendt. Resten af majsplanten efterlades på marken. Majsen høstes ca. 4-5 uger efter høst af majs til helsædsensilage. Kernemajsen kan erstatte hvede i svinefoderblandinger, da den har de samme egenskaber som hvede til svinefoder. Kernemajs kan også bruges til kvægfoder. Majsen bliver enten opbevaret lufttæt som ensileret crimpet majs, eller den bliver tørret ned til ca. 15 procent, så den er lagerfast. I dette tema sættes fokus på kernemajs, da det er det mest interessante som svinefoder. På kvægbrug vil man typisk dyrke kolbemajs, da det giver nogle flere foderenheder (FE). Drøv- 34

35 tyggende husdyr har muligheden for at udnytte svøbebladene og spindlen i midten af kolben, hvilket enmavede husdyr ikke så godt kan. Scenarieberegninger For at lave en sammenlignelig økonomiberegning laves scenarieberegninger, hvor scenarierne løber helt fra mark til foderanlæg. Hvis ikke håndteringsomkostningerne medtages, så kan det være svært at sammenligne økonomien i kernemajs med økonomien i foderkorn. Crimpet majs skal håndteres på en anden måde end lagerfast foderkorn. kan opfodres FE. Scenarierne er konstrueret sådan, at dyrkning af et traditionelt sædskifte baseret på korn sammenlignes med et sædskifte, hvor der kan dyrkes FE i majs svarende til 79 hektar. I scenariet med korn avles FE på de 79 hektar, mens de resterende godt FE indkøbes. I scenariet med korn er valgt byg, da det egner sig bedst til de sandede jorder, mens det vil være mest naturligt at erstatte majs med hvede i svinefoderblandingerne. Resultatet bliver det samme, hvis landmanden kan få leveret hvede til samme pris pr. FE, som byg sælges til ab gård. TEMA Beregningerne er foretaget for en modelejendom. De fire scenarier, som er sammenlignet er dyrkning af: Korn, som hidtidig praksis. Kernemajs opbevaret i en plansilo. Kernemajs, opbevaret i en silopose. Tørret majs til opbevaring i stålsilo. Beregningerne er lavet ud fra, at omkostningerne er blevet tilpasset den nye situation på bedriften. Dette vil ikke være tilfældet første år, hvor man dyrker kernemajs, men det er den situation man vil havne i, efter at have tilpasset maskinparken. I tabel 1 (på næste side) ses de fire scenarier stillet op ved siden af hinanden, og resultaterne af scenarieberegningerne viser, at det er økonomisk neutralt at dyrke kernemajs i forhold til at dyrke byg. Omkostningen pr. FE, når majsen ligger i vådfodertanken, er den samme ved opbevaring i silopose i forhold til at dyrke byg. I scenariet med dyrkning af kernemajs med opbevaring i køresilo er der indregnet forrentning og afskrivning af køresiloen. Hvis den omkostning ikke indregnes, falder prisen pr. FE i det scenario med 14 øre pr. FE, hvilket dermed gør det til det billigste. Det kan være relevant at undlade indregning af den omkostning, hvis Modelejendom Ejendommen, som er brugt i modelberegningen, er en ejendom med slagtesvin, hvor der produceres slagtesvin om året, og hvor der er 200 ha jord. Slagtesvinene fodres med vådfoder, og alt foderet blandes fra bunden på ejendommen. En del af kornet dyrkes på ejendommen, resten indkøbes. Jorden på ejendommen er sandjord (JB nr. 1 og 3), og der kan ikke vandes. Majs indgår i blandingen med 40 procent, hvilket betyder, at der til produktion af slagtesvin Foto: Jakob Vesterlund Olsen, Landscentret Opbevaring af crimpede kernemajs i silopose er økonomisk konkurrencedygtigt. 35

36 TEMA Tabel 1. Fire scenarier for fodermidler til slagtesvin. Korn Kernemajs, crimpet i plansilo Kernemajs, crimpet i siloposer Tørrede majs Samlet opbevaring, hkg Udbytte i FE pr. ha Udbytte, hkg pr. ha Kroner pr. ha Stykomkostninger *) Arbejds- og maskinomkostninger Omkostninger fra marken Øre pr. FE Omkostninger fra marken -76,4-63,3-63,3-63,3 Crimpning inkl. indlægning -23,1-24,7 Forrentning, afskrivning og drift af tørringsanlæg -8,0-29,4 Lager- og tørringsomkostninger -8,0-37,1-24,7-29,4 Transport, lager - buffer (gummiged + arbejde) -0,8-4,7-4,7 Omkostninger til buffer -3,4-3,4 Valsning eller formaling -4,6-13,5 Håndteringsomkostninger -5,4-8,0-8,0-13,5 I vådfodertanken -96,0-108,0-96,0-106,0 *) Halmindtægter er fratrukket under kornscenariet. der på ejendommen er en køresilo, der ikke bruges, eller man alternativt har adgang til en eksisterende køresilo. 1 øre billigere foder betyder et højere dækningsbidrag på bedriften på kr. De tørrede majs, som koster 106 øre pr. FE betyder altså et lavere dækningsbidrag på kr. på bedriften i eksemplet. Lageromkostninger En af de poster, der adskiller scenariet med korn fra scenarierne med majs, er lageromkostningen. Den primære årsag til det, er omkostningen til crimpning inkl. læsning i crimperen og inkl. syre til konservering af majsen. Omkostningen til crimpning er 10 kr. pr. hkg og syre udgør 3 kr. pr. hkg. Læsning i crimperen er indregnet til 500 kr. pr. time med en kapacitet på 270 hkg i timen. Samlet set koster crimpningen 20 øre pr. FE med en vandprocent på 35. Derudover er indregnet omkostninger til plastic og evt. forrentning af køresilo. I scenariet med korn er forudsætningen, at kornet kan høstes med 18 procent vand, og at det lægges ind og tørres i en stålsilo. Samlet set betyder det, at lageromkostningen udgør 8 øre pr. FE. Hvis kornet høstes med 15 procent vand i stedet for, koster lageret 5 øre pr. FE. Håndteringsomkostninger I håndteringsomkostningerne er indeholdt de omkostninger, der er forbundet med at få fodermidlet fra lageret til vådfodertanken. For kornet indgår også omkostninger til formaling 36

37 i håndteringsomkostningerne. Omkostningsberegningen er forbundet med en del usikkerhed, blandt andet fordi det er svært at sige, hvor meget tid der går med at føre tilsyn. I øvrigt skal der under alle omstændigheder være opbevarings- og transportfaciliteter til den resterende del af kornet, som også vil indgå i foderblandingen. Forudsætninger til beregning af håndteringsomkostninger for majsen er, at den skal transporteres fra lageret til et fodermagasin. Magasinet kan fungere som buffer med indhold til 3-4 dages forbrug. Transporten foregår med læssemaskine eller gummiged. Omkostningen til gummigeden er indregnet til 500 kr. pr. time ekskl. arbejdsløn. Investeringen i fodermagasin af rustfrit stål, samt gummibånd til transport til vådfodertanken er på kr. Fodermagasinet forventes fyldt op to gange om ugen, med et tidsforbrug på en time pr. uge. Samlet set beløber det sig til 7 øre pr. FE. Håndteringsomkostningen for korn er meget afhængig af, hvordan lageret er placeret i forhold til fodersiloer. Derudover afhænger omkostningen af, om anlægget til korn bliver dimensioneret mindre, hvis der indgår majs i foderplanen i forhold til, hvis der ikke gør. Beregningerne er foretaget med den forudsætning, at omkostningerne til håndtering af korn vil være mindre, hvis der indgår majs i foderblandingen. Foto: A. From Nielsen, Landscentret Der eksisterer meget lidt viden om, hvor stor risiko der er, for at modne majs dyrket i Danmark indeholder fusariumtoksiner i et, for grise, skadeligt omfang. I 2006 er der dog lavet monitorering af majs, for at følge fusariumtoksinindholdet. I kernemajs blev udtaget syv prøver, hvor gennemsnittet lå over grænseværdierne for svinefodring, hvilket kan findes i Planteavlsorientering Nr (2007). Ifølge eksperter i svinefodring er det et forhold, man er nødsaget til at interessere sig for, hvis man vil benytte moden majs, dyrket i Danmark, til svinefodring. Fusariumtoksiner gør kernemajs risikabel at anvende som svinefoder. Den økonomiske konsekvens af, at søer bliver fodret med foder med for højt fusariumtoksinindhold er væsentlig større end konsekvensen af at fodre slagtesvin med det samme foder. Tabet kan i begge tilfælde nemt overstige værdien af at have billigt foder. TEMA Dyrkningssikkerhed og risiko for fusarium Selvom klimaet er blevet varmere, er det ikke alle steder i Danmark det er muligt at dyrke kernemajs. Det er primært i det sydligste Jylland og på Øerne, at det kan være interessant med dyrkning af kernemajs. Hvis man er på de lokaliteter, er der ifølge svineproducenter, som har dyrket kernemajs i flere år, ikke problemer med dyrkningssikkerheden. I et koldt år vil majsen have et lavere tørstofindhold, og udbyttet vil være lavere. Da der ikke er den store tradition for fodring af svin med moden majs i Danmark, er der ikke lavet forsøg, som kan afdække vejrforholdenes indflydelse på niveauet af fusariumtoksiner i majsen. Det er dog rimelig sikkert, at majssorterne har forskellig tilbøjelighed til at blive smittet med fusariumtoksiner. Derudover har høsttidspunktet indflydelse på risikoen for, om der er mange eller få fusariumtoksiner. Jo tidligere majsen bliver høstet, desto større sikkerhed er 37

38 TEMA der for, at der ikke er for mange toksiner i. Derfor bør man vælge sorter, som modner tidligt. Der er et behov for at få belyst risikoen ved at dyrke majs. For at belyse følsomheden i forhold til udbytterne, er der lavet følsomhedsberegninger, hvor omkostningen i vådfodertanken vises i forhold til omkostningen på byg på 96 øre pr. FE: Ved et udbytte på FE pr. ha er omkostningen 85 øre pr. FE. Ved et udbytte på FE pr. ha er omkostningen 115 øre pr. FE. Ved et udbytte på FE pr. ha er omkostningen 96 øre pr. FE. Hvis det derimod ikke er udbyttet, men fusariumtoksinerne der er et problem, da bliver det mere kompliceret at lave følsomhedsberegningerne. Den økonomiske konsekvens afhænger af, hvor meget ekstra korn, der skal blandes i, for at komme ned på et acceptabelt niveau som gennemsnit i hele foderblandingen. Hvis der er høje niveauer af fusariumtoksiner i kernemajsen, kan det eventuelt afsættes til en mælkeproducent, da grænseværdierne for køer er væsentlig højere. Belastning i dyrkningssæsonen Hvis man får majs ind i dyrkningsplanen, er der mulighed for at få udnyttet sine maskiner bedre, end hvis man har et traditionelt sædskifte med overvejende korn. For eksempel bliver forårsarbejdet fordelt over en længere periode. Høsten bliver også delt ud over en længere periode, dvs. kapaciteten på mejetærskeren kan udnyttes langt bedre. Disse fordele er ikke indregnet i scenarieberegningerne. Udover bedre kapacitetsudnyttelse er der også mulighed for Foto: Jens Tønnesen, Dansk Landbrugs Medier Majs i dyrkningsplanen strækker forårsarbejdet over en længere periode. 38

39 at få udnyttet arbejdskraften bedre, når arbejdet er spredt udover året, i stedet for at være samlet i de traditionelle sæsoner. Hvis man kan nøjes med en mejetærsker, hvor nyprisen er kr. lavere fordi høstsæsonen er delt ud over en længere periode, kan man forvente at spare i omegnen af kr. pr. år i forrentning og afskrivning på mejetærskeren. Men omvendt skal plukkebordet forrentes og afskrives. Derudover vil der være besparelser på andre maskiner, som også kan opnå bedre kapacitetsudnyttelse. bedrift, afhænger af en masse parametre. Ikke mindst hvordan forholdet er mellem kerneudbyttet i majs og korn, samt hvordan hele logistikken håndteres. Hvis der i forvejen er nogle af de maskiner, der skal til for at håndtere majsen, kan der være en økonomisk gevinst ved at dyrke kernemajs til svinefoder. Omvendt skal man også være opmærksom på den risiko der er, for at foderet kan få et for højt indhold af fusariumtoksiner. TEMA Sammendrag Beregninger tyder på, at det er økonomisk neutralt at bruge moden majs til svinefoder på modelejendommen brugt i dette tema. Hvorvidt eksemplet er retvisende for en anden konkret 39

40 Miljøregulering for planteavleren TEMA AF JAKOB VESTERLUND OLSEN Miljøreguleringen af husdyrbrug har også betydning for planteavleren. Det er særligt ved gylleaftaler, at du som planteavler skal være opmærksom på, om leverandøren af gylle er omfattet af den nye miljøregulering. Miljøreguleringen forventes ikke at have den store effekt på jordprisen, da der her er forskellige muligheder for ikke at blive ramt hårdt af reguleringen. Miljøreguleringen af husdyrbrug trådte i kraft til nytår Loven gælder for etablering, udvidelse og ændring af husdyrhold. Selv om loven hedder Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, så har loven også stor indvirkning på planteproduktionen. Såfremt en eller flere af følgende forhold er gældende, skal du som planteavler i nogle tilfælde have udarbejdet en miljøgodkendelse, hvis du modtager husdyrgødning fra en husdyrproduktion, der er miljøgodkendt efter 1. januar 2007: defineret som den tilførte mængde fosfor minus den fraførte mængde fosfor. Fraførslen af fosfor beregnes ud fra et standardsædskifte. Udbringningsarealet ligger i oplande til Natura 2000-områder, der er overbelastet med fosfor. Udbringningsarealet afvander til særligt sårbare Natura 2000-områder, og er dermed omfattet af nitratklasserne I-III. Udbringningsarealet ligger i nitratfølsomme indvindingsområder i forhold til grundvand. I Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug er der desuden fastsat en række andre krav til beliggenhed og drift af husdyrproduktionen. I dette tema fokuseres på, hvordan de krav, som har indflydelse på markdriften, kan imødekommes billigst muligt. Foto: Torkild S. Birkmose, Landscentret Løsningerne på problemer med fosfor skal findes i fodringstiltag i stalden eller ved andre tekniske hjælpemidler, som for eksempel gylleseparering. Tiltag til opfyldelse af fosforkrav I loven stilles krav til det maksimale fosforoverskud på drænede lerjorder og lavbundsarealer, herunder drænede og grøftede sandjorder, der afvander til Natura 2000-vandområder, som er overbelastet med fosfor. Fosforoverskuddet er For at leve op til kravene er det kun muligt at reducere tilførslen af fosfor, da fraførslen ikke ændres væsentligt ved at ændre sædskiftet. Det er primært et problem for husdyrproduktionen at nedsætte udbringningen af fosfor for at overholde kravene. 40

41 Tiltag til opfyldelse af nitratkrav i forbindelse med overfladevand For at reducere tilførslen af kvælstof til særligt sårbare Natura 2000-vandområder er der i lovgivningen omkring miljøregulering af husdyrbrug indført såkaldte nitratklasser. Hele Danmarks landbrugsareal er kortlagt med henblik på at inddele jorden efter, hvor meget kvælstof jorden fjerner, inden overfladevandet havner i Natura 2000-vandområderne. Hvis landbrugsjorden ikke falder i nitratklasse I-III, er det de generelle regler, der gælder, mens der er skrappere regler for udbringning af husdyrgødning, hvis landbrugsjorden falder i nitratklasserne I- III. Tabel 1. Maksimalt antal dyreenheder, der må udbringes husdyrgødning fra, angivet som dyreenheder pr. hektar for de tre nitratklasser. Nitratklasser Udenfor nitratklasser Nitratklasse I Nitratklasse II Nitratklasse III Udbringning af husdyrgødning Generelle regler (1,4 DE/hektar for svin og fjerkræ) 85 pct. af generelle regler (1,19 DE/hektar for svin og fjerkræ) 65 pct. af generelle regler (0,91 DE/hektar for svin og fjerkræ) 50 pct. af generelle regler (0,70 DE/hektar for svin og fjerkræ) For at overholde denne del af lovgivningen er der i marken flere tiltag, som kan medføre, at reduktionen ikke bliver så kraftig: Ændret sædskifte. Brug af efterafgrøder. Reduktion af kvælstoftilførslen. Med disse tiltag er det i de fleste tilfælde muligt at nedbringe udvaskningen så meget, at det stadig er muligt at udbringe husdyrgødning fra 1,4 DE pr. hektar. Som udgangspunkt kan man få lov at udbringe husdyrgødning fra 1,4 DE, hvis miljøbelastningen ikke er højere end ved udbringning af handelsgødning. Økonomien i de enkelte tiltag beskrives senere i dette tema. Tiltag til opfyldelse af nitratkrav i forbindelse med grundvand Lovgivningen omkring nitratkrav til beskyttelse af grundvandet er noget løsere formuleret end lovgivningen vedrørende overfladevand. Hvis der er lavet indsatsplaner i relation til nitratfølsomme områder, skal miljøreguleringen og de deri fastsatte vilkår udarbejdes, så de lever op til indsatsplanerne. Der er ikke lavet indsatsplaner for alle nitratfølsomme områder. Der vil derfor som overgangsordning i disse områder gælde, at der ikke må tillades nogen merbelastning, hvis udvaskningen fra rodzonen overstiger 50 mg nitrat pr. liter i efter-situationen, eller at kvælstofudvaskningen ikke forøges i forhold til nudrift. Der kan på husdyrsiden være muligheder for at reducere kvælstofindholdet i husdyrgødningen ved at sammensætte og dokumentere fodringen skrappere, end hvad der er påkrævet. Denne løsning afhænger dog af, hvilke dyr der er tale om. Denne del vil ikke blive behandlet mere i dette tema. Der er desuden ved opfyldelsen af dette krav mulighed for at benytte sig af de samme tre tiltag, som ved krav i forbindelse med overfladevand. Økonomi ved ændring af sædskifte Det økonomiske resultat ved ændring af sædskifte er svært at beregne. Ved behandlingen af ansøgningen tager man i reguleringen ikke udgangspunkt i det aktuelle sædskifte på bedriften, men i noget, som man kalder et standardsædskifte, der er fundet ved hjælp af boniteten, husdyr på bedriften og andelen af lovpligtige efterafgrøder. Derfra kan man opgive et ansøgt sædskifte, som kan indeholde en større andel med frøafgrøder, roer eller kartofler. Med disse afgrøder vil der være en anden udvaskning end i standardsædskiftet. TEMA 41

42 TEMA Hvis man i før-situationen havde frøafgrøder, roer eller kartofler, kan det i realiteten vise sig unødvendigt at ændre sit sædskifte for at få lov at udbringe husdyrgødning fra 1,4 DE pr. hektar. For nogle planteavlere vil det altså ikke betyde nogen meromkostning at falde indenfor nitratklasserne I-III, mens det for andre vil betyde en ændring af sædskiftet med en økonomisk konsekvens til følge. Brug af efterafgrøder Der er mange forskellige måder at etablere efterafgrøder på. En metode, der har vist sig billig, er såning efter stubharvning, jf. farmtest planteavl nr. 46 (2006). Det kan enten gøres med en universalspreder til ca. 125 kr. pr. hektar, eller det kan gøres med såmaskine til ca. 250 kr. pr. hektar. Inklusiv frø bliver det ca. 300 til 400 kr. pr. hektar Hvor stort et efterafgrødeareal der er nødvendig på den enkelte ejendom, afhænger af, hvor megen jord, der ligger inden for nitratklasserne, og i hvilke nitratklasser, de ligger. For en bedrift med 100 procent af jorden beliggende i nitratklasse III skal der procent ekstra efterafgrøder til. Efterafgrøderne følger Plantedirektoratets regler om reduktion af kvælstoftilførslen på den efterfølgende afgrøde. Reduktionen er på 17 kg N pr. hektar, hvis man udbringer under 0,8 DE pr. ha, og 25 kg N pr. hektar, hvis der udbringes 0,8 eller flere DE pr. hektar. Reduktionen af kvælstoftilførslen er indregnet i effekten af efterafgrøder. For en bedrift med 200 hektar vil det årligt koste ca. 12 procent ekstra efterafgrøder på 200 hektar. Dette svarer til 24 hektar, som koster kr. pr. hektar. Det vil sige kr. til kr. Deles det med de 200 ha beliggende i nitratklasse III, er det en årlig omkostning på kr. pr. hektar for jorden beliggende indenfor nitratklassen. Der skal laves en individuel beregning for den enkelte bedrift, der viser, hvor stor stigning i efterafgrødearealet, der er nødvendig for at få lov at udbringe ligeså stor mængde husdyrgødning som efter de generelle regler. Foto: Torkild S. Birkmose, Landscentret Gul sennep udlagt som efterafgrøde er et godt tiltag til at nedbringe udvaskningen. For planteavlere med meget vintersæd, er det ikke muligt at øge arealet med efterafgrøder 12 procent, uden at skulle ændre sædskiftet, så der indgår mere vårsæd i sædskiftet. Det økonomiske resultat efter vårbyg til foder er ifølge standardkalkulerne kr. ringere end vinterhvede til foder på JB nr For eksempel betyder det for planteavleren med 24 hektar ekstra efterafgrøder, hvoraf de 15 hektar måske kræver omlægning til vårsæd, en mistet indtjening på kr. Samlet set et tab på kr. til kr. svarende til ca. 300 kr. pr. hektar. 42

43 Reduktion af kvælstoftilførslen Et andet tiltag, der kan bruges, er, at man forpligter sig til at reducere kvælstoftilførslen på sine arealer. Forsøg viser, at så længe man holder sig i nærheden af udbytternes udbytteoptimum, er det rimeligt billigt at tage dette tiltag i anvendelse. Et eksempel med en 2. års vinterhvede på JB nr. 6 viser, at en reduktion i kvælstoftilførslen på 15 procent koster netto 291 kr. inkl. eftervirkninger i de følgende år procent reduktion i kvælstoftilførslen i forhold til normen er typisk det, der skal til, for at reducere udvaskningen så meget, at det er tilladt at udbringe husdyrgødning fra 1,4 DE pr. hektar. Dette er dog under forudsætning af, at de 1,4 DE pr. hektar ikke overstiger de 85 procent af normen for afgrøden, som man har forpligtet sig til at overholde. På den enkelte bedrift skal der dog laves en individuel beregning af, hvor stor reduktion, der er nødvendig for at få lov at udbringe husdyrgødning fra 1,4 DE pr. hektar. Hvad skal man være opmærksom på, inden man laver forpagtnings- og gylleaftaler? I forhold til at lave forpagtningsaftaler er der ikke noget, man skal være særlig opmærksom på som bortforpagter, da det er forpagter, der skal overholde alle regler i forbindelse med udbringning af husdyrgødning på jorden. Hvis man laver gylleaftaler med en landmand med husdyr, som falder ind under reglerne for miljøreguleringen, og gyllen køres på naturfølsomme områder, kræves der en 16-godkendelse. I en sådan situation skal man være opmærksom på, at det er ejeren af jorden, der er ansvarlig for, at reglerne for udbringning af husdyrgødning bliver overholdt. Hvordan påvirker nitratklasserne jordprisen? Som udgangspunkt har nitratklasserne stor indflydelse på jordprisen. Dette kan måske afbødes ved at bruge et eller flere af ovenstående tiltag, men for at kunne afgøre, hvad der er billigst, regnes først på værdifaldet på jord som skyldes nitratklasserne, hvis der ikke iværksættes andre tiltag. Det antages, at jordprisen afhænger af disse tre elementer: Muligheden for at dyrke planteavl. Produktionsrettighed til husdyrhold. Investeringsobjekt, hvor prisen kan stige (eller falde). Her er det alene nødvendigt at se på, hvad produktionsrettigheden er værd for den enkelte producent for at få et indtryk af et evt. værdifald, mens det vil være nødvendigt, at se på alle tre delelementer, hvis den samlede jordpris skal beregnes. Hvis det antages, at en slagtesvineproducent er villig til at overføre 20 kr. pr. slagtesvin til forrentning af produktionsrettigheden, svarer det til 700 kr. pr. DE eller 980 kr. pr. hektar (1,4 DE pr. hektar * 700 kr. pr. DE). Med en realrente på to procent vil det betyde, at værdien af produktionsrettigheden for den landmand er på kr. pr. hektar jord. Produktionsrettigheden af jord, som er beliggende i nitratklasse III, med tilladelse til udbringning af 0,7 DE pr. hektar, kan forrente 490 kr. pr. hektar (0,7 DE pr. hektar * 700 kr. pr. DE), og har en værdi på kr. pr. hektar. Dette er kr. lavere end jord beliggende i robuste områder. For landmænd, som er villige til at overføre 20 kr. pr. slagtesvin er jord i nitratklasse III altså mindre værd end jord i robuste områder. TEMA 43

44 TEMA Er landmanden derimod villig til at overføre et eventuelt overskud på 40 kr. pr. slagtesvin fra stalden til forrentning af produktionsrettigheden, så vil værdien af produktionsrettigheden være kr. pr. DE. Denne fordobling slår direkte igennem på værdien af produktionsrettigheden, så den for denne landmand er kr. pr. hektar for jord i de robuste områder. Faldet vil være på kr. pr. hektar, hvis jorden ligger i nitratklasse III. Figur 1. Værdifald på jord, hvis ingen tiltag kan finde anvendelse på jord i nitratklasser. *) kr. pr. ha kr. pr. sl. svin 40 kr. pr. sl. svin Nitratklasse I Nitratklasse II Nitratklasse III *) Værdifaldet afhænger af værdien af produktionsrettigheden, og realrenten er sat til 2 pct. som i forvejen har frøgræs nok til at få godskrevet en lavere kvælstofudvaskning, koster det ikke noget at have fået lov til at udbringe husdyrgødning fra 1,4 DE pr. hektar på jord, som ligger inden for nitratklasserne. For landmænd, som har et rent kornsædskifte, vil det være meget individuelt, hvad det koster at ændre til et sædskifte, som er godkendt til at have lavere kvælstofudvaskning. Hvis man som landmand med husdyr kan forpligte sig til at reducere kvælstofforbruget, og det dermed giver mulighed for at udbringe husdyrgødning fra 1,4 DE pr. hektar, vil værdien af jorden kun falde så meget, som tiltaget kan forrente. Det vil sige 291 / 0,02 = kr. ved en realrente på 2 procent i eksemplet med 2. års vinterhvede i nitratklasse III. Hvis det i det enkelte tilfælde ikke er interessant at bruge dette tiltag, kan man bruge ordningen vedrørende forøgelse af arealet med efterafgrøder. Jorden vil da falde med 300 kr. / 0,02 = kr. pr. hektar ved en realrente på 2 procent i det eksempel, der blev vist ovenfor. Hvor det var nødvendigt at gå ned i andelen med vintersæd. En eventuel prisstigning på jord kan desuden være påvirket af, at det ikke er tilladt at have så mange husdyr pr. hektar, når jorden ligger i nitrat- og fosforfølsomt område. Hvis det i fremtiden giver nogle restriktioner på brugsværdien af jord, kan det betyde at jorden, som ligger indplaceret i nitratklasserne, ikke har den samme prisstigning som den øvrige landbrugsjord. Figur 2. Værdifald på jord ved brug af tiltagene efterafgrøde og kvælstofreduktion kr. pr. ha Efterafgrøder Kvælstofreduktion Effekt på jordprisen, når tiltag finder anvendelse Jo billigere, det er at opfylde betingelserne for at udbringe 1,4 DE pr. hektar, desto mindre effekt har nitratklasserne på værdien af jord. Det er svært generelt at sige, hvad et ændret sædskifte koster en landmand. For de landmænd, Nitratklasse I Nitratklasse II Nitratklasse III 44

45 Sammendrag Det er muligt at gøre brug af tiltag, der gør det muligt at følge de generelle regler for udbringning af husdyrgødning, selv om jorden ligger inden for nitratklasserne I-III. Det vil være individuelt fra landmand til landmand, hvilke tiltag, der er de bedste at bruge. Samlet set vil jordens værdi ikke blive påvirket væsentligt, selv om den er placeret inden for nitratklasse I-III. Der vil typisk være så mange andre forhold, der påvirker jordprisen, at effekten af nitratklasserne ikke vil have den store effekt. TEMA Skal der laves gylleaftale med en landmand, som er omfattet af den miljøregulering, der trådte i kraft 1. januar 2007, er det vigtigt at være opmærksom på, at det er ejeren af jorden, der har ansvaret for, at reglerne for udbringning af husdyrgødning bliver overholdt. Foto: Torkild S. Birkmose, Landscentret Nedfældning af gylle kan være med til at reducere ammoniakfordampningen, som også bliver reguleret i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. 45

46 TEMA Stordrift i planteavlen - er det vejen til bedre økonomi? AF ERIK MAEGAARD Jo større ens produktion er desto bedre indtjening kan man opnå! Et stort areal giver mulighed for at udnytte den økonomiske gevinst, der kan opnås ved at have mange hektar, store maskiner med høj udnyttelse mv. Gennemsnitsstørrelsen af planteavlsbedrifterne er kraftigt stigende. Ikke nødvendigvis i antal hektar pr. bedrift, når man ser i statistikken, men når man opgør det antal hektar, der drives fra en bedrift eller fra et fællesskab, så er det et større og større areal, der drives af den enkelte driftsleder. Årsagen til stigningen skyldes mange ting, dels arealkravet til husdyrgødning, og dels udnyttelsen af de størrelsesøkonomiske fordele, der er ved en stor produktion med mulighed for at have en bedre og mere moderne maskinpark. Mulighed for at styre den enkelte afgrøde/ mark bliver mindre (sværere at optimere, hvornår den enkelte afgrøde skal behandles). Rettidighed får større betydning ved relativ større anvendelse af maskinerne (sværere at udføre arbejdet på det optimale tidspunkt). Maskiner og arbejdskraft Faldende maskinomkostninger pr. hektar, når de kan fordeles på et større areal. Faldende omkostninger til arbejdskraft pr. hektar ved stigende kapacitet på maskiner. Mange begrunder deres ønske om at udvide produktionen med, at der kan opnås en bedre økonomi ved bedre udnyttelse af maskiner, arbejdskraft og så videre. Det antages, at økonomien er bedre ved større bedrifter end ved mindre bedrifter på grund af de størrelsesøkonomiske effekter. Der er mange forhold, der har indflydelse på, om der er størrelsesøkonomiske gevinster eller ikke. Nedenfor er listet en række faktorer der kan påvirke disse forhold: Dækningsbidrag Indtægter fra salg af produkter kan øges som følge af store kvanta, der sælges på én gang. Omkostninger til hjælpemidler (gødning, kemikalier mv.) kan reduceres ved store indkøb. Foto: Jens Tønnesen, Dansk Landbrugs Medier Kan jeg ikke få råd til en større traktor? Driftsledelse og andre forhold Større mulighed for at få topkompetent driftsleder medfører at omkostningerne til driftsledelse relativt set kan reduceres. Større risiko for tab som følge af ansættelse af de forkerte folk. Omkostninger til administration reduceres i kr. pr. hektar. 46

47 Omkostninger til personledelse øges. Kræver et større finansielt beredskab at kunne handle på det rigtige tidspunkt. Især er der fokus på, at maskin- og arbejdsomkostningerne falder ved stigende areal. Omkostningerne til maskiner består dels af faste omkostninger, der vil være ens, uanset hvor meget de anvendes og dels af variable, der er en direkte funktion af, hvor mange hektar man dyrker. Figur 1. Princip for maskinomkostninger ved stigende anvendelse. Kr. pr. ha. Maskinsæt 1 Maskinsæt 2 maskinparken end bedrifter med mindre arealer. Endvidere forventer man, at der opnås et bedre dækningsbidrag pr. hektar ved store end ved mindre arealtilliggender. Hvad siger regnskaberne? Ud fra Landscentrets Økonomidatabase er økonomien vurderet på godt bedrifter (årsrapporter). Ikke alle årsrapporter er opgjort på basis af ensartede og detaljerede registreringer. Derfor er de ejendomme blevet sorteret fra, hvor der af den ene eller anden grund er mistanke om dette er tilfældet. Data fortæller ikke hele sandheden. Dog må vi formode, at de fejl, der er i regnskaberne, er ens uanset arealtilliggendet, således at statistikken trods alt kan give en indikation af, om der opnås størrelsesøkonomiske fordele. TEMA Hektar I tabel 1 (på næste side) ses de økonomiske resultater for godt bedrifters årsrapporter for I figur 1 er vist det principielle omkostningsforløb for maskiner ved stigende dyrket areal. Der er vist forløbet ved maskinsæt 1 og maskinsæt 2. Omkostningerne falder ved stigende areal, men på et eller andet tidspunkt vil et givet maskinsæt ikke være tilstrækkeligt til at nå arbejdet på et optimalt tidspunkt. Hvis man indregnede de negative effekter, der ville være i rettidighed, ville omkostningerne stige i form af tabt udbytte. Dette medfører, at man i praksis skifter til et andet maskinsæt, der i starten er dyrere end det mindre sæt egentlig fordi, der er en overkapacitet. Figuren viser kun principperne. Forløbet af kurverne vil afhænge af hvilke maskiner, der er tale om, forudsætninger for anvendelse, arbejdskraft. mv. Ud fra figuren forventer man, at bedrifter med store arealtilliggender har en bedre økonomi i Der er en tendens til, at dækningsbidraget målt i kr. pr. hektar er af næsten samme størrelse. Der er en svag tendens til, at det stiger ved store arealer, men falder for ejendomme over 600 hektar (kun opgjort for 3 bedrifter). Se figur 2 herunder. Figur 2. Dækningsbidrag ved forskelligt arealtilliggende, inkl. EU-støtte. Kr. pr. ha o.600 Areal, ha 47

48 Tabel 1. Dækningsbidrag ved stigende areal. TEMA Bedriftsstørrelser i ha Gns. alle Over 600 Antal Landbrugsareal, ha Beløb i kr. Bruttoudbytte Planteavl Stykomkostninger Mark Dækningsbidrag Mark Kr. pr. ha Dækningsbidrag Afkoblet EU-støtte Dækningsbidrag inkl. EU-støtte Dækningsbidraget består dels af udbytte og stykomkostninger. Sammensætningen af disse varierer afhængig af afgrøde, men kunne også være forskellige målt i kr. pr. hektar ved forskelligt arealtilliggende. I tabel 2 er sammensætningen af dækningsbidragene vist. Der er ikke væsentlig forskel på sædskiftet fra bedriftsstørrelse til bedriftsstørrelse, så det kan ikke forklare de mindre forskelle, der er i dækningsbidraget og dets sammensætning mellem bedrifterne. Udbyttet mål i kr. pr. hektar er, bortset fra gruppen hektar, stort set konstant for bedrifter op til gruppen hektar, hvorefter Tabel 2. Sammensætning af dækningsbidrag ved varierende arealtilliggende. Udbytte Hkg. korn pr. ha Udbytte, kr. pr. ha Stykomkostninger Udsæd Gødning Planteværn Diverse vedr. planteavl Bedriftsstørrelser i ha Gns. alle Over , , , , Kr. pr. ha 59, , , , I alt stykomkostninger Dækningsbidrag EU-støtte Dækningsbidrag inkl. støtte

49 det stiger så noget kunne tyde på, at de store bedrifter har et lidt større dækningsbidrag end de mindre. De samlede stykomkostninger i kr. pr. hektar er stort set på samme niveau. Der er en svag tendens til, at omkostningerne til planteværn er lidt større målt i kr. pr. hektar ved større arealer end ved mindre arealer. F.eks. udgør omkostninger til planteværn 647 kr. pr. hektar for ejendomme i størrelsen hektar, mod 460 kr. pr. hektar for ejendomme i størrelsesgruppen hektar. Måler vi omkostningerne til planteværn i forhold til udbytteværdien, udgør disse mellem 11,5 og 13,5 procent, uden hverken at være lavere eller højere ved stigende arealtilliggende. Forskellen mellem grupperne kan skyldes andre ting end arealstørrelsen, f.eks. forskelle i afgrødevalg. Det ses samtidig, at omkostningerne til gødning er lidt lavere ved stigende arealtilliggende. Dette skyldes næppe lavere gødningstilførsel, da vi må antage, at alle gødsker i henhold til normen. Forskellen må primært skyldes indkøb til en lavere pris pga. større kvantum ved indkøb. Det kan også skyldes, at der er flere af de store planteavlsbrug, der modtager husdyrgødning. Foto: Jens Tønnesen, Dansk Landbrugs Medier Store maskiner kræver høj udnyttelse. Maskiner og arbejdskraft Dækningsbidraget er naturligvis et interessant nøgletal i produktionsøkonomien, men det er i sidste ende bundlinien, der tæller. Dækningsbidraget skal anvendes til dækning af alle andre omkostninger, som især er maskinomkostninger, arbejdskraft og jordleje. I tabel 3 er vist omkostninger til maskiner i de forskellige grupper af bedrifter. Omkostningerne er opgjort ud fra brændstof, vedligehold og afskrivning på maskiner. Dertil er lagt omkostninger til forrentning af investeret kapital i maskiner idet der er regnet med 4 procent i rente. Sammensætningen af omkostningerne til maskiner og arbejdskraft er vist i figur 3 på næste side. TEMA Tabel 3. Maskinomkostninger ved stigende arealstørrelse. Brændstof Vedligehold Forrentning og afskrivning Bedriftsstørrelser i ha Gns. alle Over Kr. pr. ha I alt excl. arbejde Arbejdsomkostninger I alt incl. arbejde

50 TEMA Figur 3. Maskinomkostninger afhængigt af arealtilliggende. Kr. pr. ha o.600 Areal, ha Brændstof Arbejdsomkostninger Vedligehold Forrentning og afskrivning De større bedrifter vil typisk have betalt arbejdskraft til arbejdet. Der skal ved vurdering af arbejdslønnen tages hensyn til, om der evt. skal betales overarbejde i travle perioder, og om arbejdstimerne i de mere stille perioder skal kunne sælges til andre opgaver i bedriften, for at nå den estimerede gennemsnitlige timeløn. På de mindre bedrifter er det typisk ejeren selv, der skal udføre arbejdet. Her må man alt andet lige skulle regne med en højere timeløn, da arbejdstiden ofte er i konkurrence med arbejdet i husdyrproduktionen. De samlede maskinomkostninger varierer, men der er ikke umiddelbart en klar tendens til at de er faldende med stigende arealtilliggende. Der er forsøgt taget hensyn til arbejdsforbruget, som i tabel 3 er vist som omkostninger i kr. pr. hektar ud fra en timeløn på 150 kr. Arbejdsforbruget ved hektar er skønnet til at være 10 timer pr. hektar. Faldende til godt 6,5 timer pr. hektar over 600 ha. Grundlaget for arbejdsforbruget er ud fra generelle normer og ikke eksakte tidsregistreringer. Vurderingen af arbejdsforbruget skal derfor tages med en del forbehold. Dette kan skyldes flere ting: De store bedrifter vil typisk have nyere maskiner, hvor afskrivning og forrentning er større men dette burde alt andet lige modsvares af lavere vedligeholdelsesudgifter. Målt som gennemsnit burde de store bedrifter have lavere omkostninger til forretning. De små bedrifter har ældre maskiner, som de selv vedligeholder. Tabel 4. Den samlede økonomi i planteproduktionen. Bedriftsstørrelser i ha Gns. alle Over 600 Kr. pr. ha Udbytte Dækningsbidrag inkl. støtte Maskinomkostninger, excl. arbejde Resultat før arbejde Arbejdsomkostninger Resultat af planteproduktionen efter arbejde

51 For at få et indtryk af den samlede økonomi er denne opgjort i tabel 4 på forrige side. Som gennemsnit betragtet opnås et resultat efter maskin- og arbejdsomkostninger på kr. pr. hektar, hvilket er det, der er tilbage til betaling af jordlejen. Regnes med en realrente på 3 procent kan overskuddet forrente en investering på godt kr. svingende fra til knap kr. for henholdsvis de grupper af bedrifter, der har det laveste og det største overskud pr. hektar. Driftsledelse og andre forhold I det foregående er søgt undersøgt, om der på de ejendomme, der indgår i Landscentrets Økonomidatabase, er forskelle i dækningsbidrag, maskin- og arbejdsomkostninger ved forskelligt arealtilliggende. Dette er gennemført for at se, om de størrelsesøkonomiske forskelle, der burde være, også bliver udnyttet. Det er derimod vanskeligt/umuligt, at udpege om driftsledelse har en effekt. Det kan meget vel være, at der er en effekt i positiv retning, men den kan også have negativ effekt, fordi de størrelsesøkonomiske fordele er større end regnskabsanalysen umiddelbart viser. Konklusion I dette tema er undersøgt, om vi, ud fra oplysninger fra årsrapporter, kan sige noget om, hvorvidt der er bedre økonomi i større planteavlsbedrifter end i mindre. Analyserne bygger på et relativt usikkert grundlag, da der bl.a. er et ret lille antal bedrifter i grupperne med store arealer. Men ud fra det grundlag, der nu engang findes, tyder analyserne på, at de store bedrifter alt andet lige opnår en bedre økonomi, både hvad angår udbytte og hvad angår lavere omkostninger, således at der opnås et bedre resultat på bundlinien. TEMA Foto: Jens Tønnesen, Dansk Landbrugs Medier Er der bedre økonomi ved store arealer? 51