Nationaløkonomisk Forening 5. maj 2011 Økonomi og lykke nogle resultater

Transkript

1 Nationaløkonomisk Forening 5. maj 2011 Økonomi og lykke nogle resultater

2 For aught I see, they are as sick that surfeit with too much as they that starve with nothing (The merchant of Venice, Act 1, Scene 2) Lykken er hverken gods eller guld (gammel sentimental sang) Hellere rig og rask end syg og fattig (gammelt kynisk udtryk)

3 Oversigt: Hvad er det vi måler som lykke? Hvad er (nogle) af hovedspørgsmålene? Er der sammenhæng med indkomsten? Er der sammenhæng med arbejdsmarkedsstatus? Andre baggrundsfaktorer? Hvad er baggrunden? Easterlin paradokset Forholdet til økonomisk teori Resultater fra to undersøgelser Relevans for økonomisk politik?

4 Hvad måler vi? Typisk intervalopdelte spørgsmål, af typen: hvor tilfreds er du generelt med det liv du fører? Kobling med baggrundsvariable Databaggrund: Store surveys, cross-section f.eks. Eurobarometer Surveys, cross section, panelegenskab, og i et enkelt tilfælde også cross country, ECHP

5

6

7

8 Stutzer and Frey: Does marriage make people happy or do happy people get married?

9 Stutzer and Frey: Does marriage make people happy or do happy people get married?

10 Easterlin paradokset (Clark et al., J. of Ec. Lit., 2008)

11 Et kontraeksempel: Tysklands genforening, de første 10 år i Øst (Clark et al., 2008)

12 To hovedforklaringer på Easterlinparadokset: Aspirationer, set point teori Økonomisk basis: relative faktorer i nyttefunktionen, indkomst for referencegruppe

13 Stylized facts i mange post-easterlin undersøgelser: Mikro, cross-section, enkelte lande, typisk signifikant koefficient til indkomst Paneldata, ændring i lykke korrelerer med ændring i indkomst, fixed effect Makro, tidsserie/cross country, lykke var. covarierer med makrovariable

14 Udvidelse af standard nyttefunktion: U t = U(u 1 (Y t ), u 2 (Y t /Y t* ), u 3 (T l t, Z 1t ) Højere individuel indkomst medfører stigning i forbrug og status Men status er nul-sum spil og grænsenytten er stærkt aftagende i rigt samfund Konsekvens: flad lykkeprofil over tid konsistent med signifikant effekt fra indkomst i cross-section analyser

15 To konkrete undersøgelser: Makro orienteret Analyzing trends in subjective well-being in 15 European countries, Christian Bjørnskov, Nabanita Datta Gupta & Peder J. Pedersen. Journal of Happiness Studies, 2008 (af alle steder!) Mikro, paneldata Happiness in Europe. Cross-country differences in the determinants of satisfaction with main activity. & Torben Dall Schmidt. Journal of Socio-Economics, 2010

16 Makro papiret Data, 15 lande, eurobarometer over knap 30 år, mikro cross section uden panelegenskab Venstreside variabel: trend konverteret gns værdi af Eurobarometer svar på lykke spørgsmålet

17 Forklarende variable: Ændring i BNP per cap. Acceleration i BNP per cap. Ændring i bet.bal. saldo Ændring i forventet levetid Acceleration i forventet levetid Ændring i G Acceleration i G

18 Resultater, summarisk: Acceleration i BNP per cap., signifikant Acceleration i forventet levetid, signifikant Acceleration BNP per cap. i forhold til nabolande, signifikant Fortolkning: Aspirationsteorien Duesenberry forbrugs teori i makroforklædning

19 Mikropapiret Data, unik kombination af panel- og cross country data, samme batteri af spørgsmål i (op til) 15 EU lande Samme omfattende batteri af spørgsmål stillet i samtlige lande (obs Tyskland og UK) Kontrol imod registerdata i Finland og Danmark støtter validiteten af de data som har register modstykke

20 Hypoteser: Økonomi og lykke Lykke, indkomst niveau Lykke niveau forklarende var. mix af niveau og ændringer Effekt fra forskel individuel indk ændring ift gns ændring i pågældende land Effekt fra acceleration i individuel indkomst (mikro analogi til Bjørnskov et al.) Lykke, ændring, mod ændring i forklarende variable

21 Resultater, fixed effect est., summarisk: Indkomst niveau, relative indkomstændring og acceleration i indkomsten, signifikant men kun i 4 sydeuropæiske lande Selvvurderet finansiel situation sammenlignet med året før, signifikant

22 Arbejdsløshed og skift mellem beskæftigelse og arbejdsløshed, stærk signikans Selvvurderet helbredstilstand og ændringer i denne, stærk signifikans Alder, typisk signifikans for 60+ Øvrige batteri af variable, varierende, gennemgående beskedne forklaringsbidrag

23 Knaster på teori- og data siden Reducere endogenitetsproblemet Timing af forklarende variable, i.e. hvornår sker ændring i f.eks. indkomsten ift registrerede ændringer i respons på lykke spørgsmål Relevans for økonomisk politik? lykke som målvariabel og/eller intrumentalt? CESifo. DICE REPORT. Journal for Institutional Comparisons. Winter Policy relevans analyseres i en række korte artikler

24 Eksempler: Stiglitz kommissionen (Sarkozy) Institutioner Målingsmetoder for Public Goods (konkret luftforurening, støj fra lufthavn) Arbejdsløshed Skattepolitik/omfordeling Jobtilfredshed, HR, skift af status, tilbagetrækning

25

26

27