Praktisk Kulturfag (PKF)
|
|
- Augusta Lange
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Praktisk Kulturfag (PKF) Projektbeskrivelse Projektets baggrund og mål Den længere skoledag og øgede faglige krav, gør at en gruppe elever har brug for en anderledes, varieret og helhedsorienteret undervisning. Folkeskolen skal altså tilbyde et bredere udvalg af undervisningstilbud, således alle elever oplever en skoledag, der er tryg, god og lærerig. Undervisningstilbud der udfordrer eleverne fagligt, personligt og socialt og motiverer til livslang læring, og hvor eleverne oplever en større helhed i den forlængede skoledag. År 1 af folkeskolereformen er gennemført, og efter en løbende evaluering, sidder vi som undervisere tilbage med en oplevelse af, at især én elevgruppe, har oplevet en større og stigende frustration, der udmønter sig i manglende motivation og forståelse. Disse elever efterspørger en skoledag med flow og helhed, der kan knytte de tillærte skolekompetencer sammen til en helhedsforståelse. Eleverne er drop-out truede og der ligger en stor opgave i, at få motivation og lyst til læring i højsædet igen hos denne gruppe, der hovedsageligt består af drenge i udskolingen. Med udgangspunkt i et af reformens store indsatsområder - det tværprofessionelle samarbejde er ønsket om en mere gennemsigtig og struktureret helhedsoplevelse for den unge i fokus. En helhedsoplevelse, der omhandler og fordrer et konstruktivt samarbejde mellem skole, klub, foreningsliv, lokal erhvervsliv og uddannelsessteder. I den længere skoledag har der vist sig et stigende behov for og tegn på, at især drengene i udskolingen, hvis de modtager en individuel tilrettelagt undervisning, der tilgodeser behovet for en mere praktisk tilgang til skolefagene, blomstrer op og får en følelse af motivation og flow i deres skoleliv. En følelse af, at de ressourcer de besidder, kan bruges og sågar være et grundlæggende fundament i hele deres tilgang til skolen og alle dens fag, og ikke mindst i deres videre uddannelsesforløb! Mål Med folkeskolereformen ser vi store muligheder for at få en bredere palet af ressourcer og kompetencer i spil. Disse drop-out truede udskolingsdrenge besidder ud fra vores
2 erfaring en masse kompetencer, der i den åbne skoles tanker og med PKF-faget i ryggen, får langt større mulighed for at komme i spil, og tilmed kan integreres og styrke fagligheden i kulturfaget. Vi vil gerne give disse unge drenge de optimale rammer for at udfolde førnævnte kompetencer og ressourcer så deres rolle som kulturbærer i lokalområdet dyrkes og styrkes. Vi ønsker gennem temaforløb - med udgangspunkt i elevens interesser/kompetencer/ressourcer - at skabe en motivation for læring og ad den vej skabe grobund for en stabil skoledag, hvor den unge bliver set/hørt og indtager en rolle både i de enkelte fag, i sin klasse og som kammerat. En rolle som eleven har oparbejdet gennem anerkendelse af sin viden som kulturbærer, og som eleven glæder sig til at udføre, og som kommer til udtryk i form af selvværd, flow og motivation. Det er ligeledes målet, at undervisningstilgangen og temaundervisningen på PKF er med til at understøtte undervisningen i de eksamensbundne fag på hjemskolen. PKF skal på sigt gennem videndeling underbygge den pædagogiske praksis på samarbejdsskolerne, så vi i samarbejde med UU og Ungdomsskolen bliver bedre til at rumme og udfordre de elever, der har brug for et supplerende tilbud til den traditionelle skoledag. Igennem oparbejdelsen af selvværdet, flow-oplevelsen og motivationen ønsker vi, at eleven tilegner sig menneskelige egenskaber, der manifesteres i en livsduelighed, der gør eleverne som minimum bliver i stand til at gennemføre en kompetencegivende ungdomsuddannelse. Hvad er PKF? Den praktiske kulturfagsundervisning tager udgangspunkt i faggrupperne; historie, samfundsfag, kristendomskundskab, geografi og biologi. Undervisningens tilgang til faget er hovedsagligt temabaseret. Eleverne skal herigennem tilegne sig en forståelse, der gør det muligt for dem at identificere tværfagligheden i temaerne. I PKF sigter vi efter at lave en praktisk undervisning, med en solid teoretisk baggrund, der skal give eleverne mulighed for at erfare teorien i hverdagen og bruge denne i deres udvikling på vej mod at blive en ansvarsfuld demokratisk borger i samfundet.
3 PKF-faget er tænkt som et fag, der er i samspil med følgende indsatsområder: Den åbne skole Ungerådet Grøn flag Grøn skole konceptet Understøttende undervisning UU-vejledning Demokratiindsatsen i Aalborg Kommune. PKF læner sig op ad af Skoleforvaltningens visioner og mål , og har som målsætning med en målrettet indsats, at også denne elevgruppe får noget at have det i. Fagdidaktiske overvejelser Den røde tråd i valget af temaer er temaets relation til uddannelses- og erhvervsmuligheder samt det omgivende demokratiske samfund, således der til temaerne kan indgå besøg og gæstelærere med relation til hverdagen. Eleverne skal altså kunne se egne muligheder i temaet, ligesom de skal kunne genkende arbejdet med temaet i egne fremtidsmuligheder vedrørende uddannelse, erhverv og samfundsborger. Den røde tråd i det daglige arbejde skal være praksisbetonet, hvor fagfaglighedens teori tager afsæt i problemstillinger og spørgsmål i praksis. Det daglige arbejde skal således gøres så konkret og praksisbetonet/hverdagsbetonet som muligt. Alle temaer afsluttes på en sådan måde, at eleverne bliver bevidste om det, de har lært. Evalueringen tager overordnet udgangspunkt i kompetenceområderne i fagene samfundsfag, historie og kristendom i henhold til fælles forenklede mål. Som redskab for bedst muligt at synliggøre elevens læring, bruges Google Docs og Prezi. Disse to værktøjer rummer samme evalueringsmuligheder. Google Docs er primært tiltænkt som det skriftlige arbejdsredskab, hvor Prezi vil være en stor del af de daglige undervisningssituationer mhp. at visualisere og skabe sammenhæng ifht. de synlige tegn på læring, repetition samt evalueringen i de enkelte temaer. Begge værktøjer er desuden tiltænkt som både evalueringsværktøj, elevlog, tværprofessionelt mellem lærere/pædagoger/ledere, og ikke mindst faglig skole-hjem orientering. Vi ønsker ad den vej at skabe en stor kronologi og sammenhæng, som eleven kan drage nytte af i andre fag, undervisningsaktiviteter og evt. i
4 et videre uddannelsesforløb. Slutteligt vil Prezi/Docs også danne grobund for de sideløbende læringssamtaler. Kompetencemål i PKF: Eleven kan i et givent tema identificere de involverede fag (historie, samfundsfag, kristendom) og dermed tage stilling til at handle ifht. de sociale, kulturelle, historiske, religiøse sammenhænge og problemstillinger. Lærings- og vidensmålene finder vi i fællesskab med eleven, og der tages her udgangspunkt i en didaktisk model, hvor følgende punkter vægtes; Hvad kan og ved jeg? Hvad ønsker jeg at kunne og vide? Hvordan vil jeg lære det? Hvordan kan jeg se, om jeg har lært det? En stor del af målsætningen for PKF-fagene tager udgangspunkt i praktisk erfaring, hvor konkrete praktiske undervisningsaktiviteter er hovedelement i temaforløbet. Vi ønsker via ovenstående at sikre et stort medejerskab til undervisningsforløbet, da vi mener dette vil synliggøre elevens lærings- og vidensmål og derved give de bedste forudsætninger for at opnå kompetencemålene. Temaer og prøveafvikling Alle temaer skal i videst muligt omfang hente inspiration i efterfølgende uddannelser/erhverv/ samfund. Der arbejdes ud fra 6-10 temaforløb på et skoleår, hvor eleverne skal arbejde teoretisk og praktisk med afgrænsede opgaver eller problemstillinger. Temaforløbenes varighed kan variere. Det afsluttende temaforløb bliver afviklet mhp. en afsluttende PKF-prøve. Dette sidste temaforløb er derfor rammesat som en opsummerende alternativ afgangsprøve for 9. kl. eleverne, hvori alle gennemgåede temaer fungerer som pensum. For kl. eleverne er denne prøveafvikling at sidestille med terminsprøver. Eksempler på temaforløb I PKF har de foruden samarbejds-/tillidsøvelser, elevlog, statussamtaler og forskellige idrætslige aktiviteter arbejdet med flg. temaer i løbet af det første halve år: Globalisering - Det multietniske samfund.
5 Grupper og identitet - Subkulturer. Politik - Partier, ideologier og samfundssystemer. Medier og ytringsfrihed. Demokrati, medborgerskab og menneskerettigheder. Ungdomskriminalitet - Grundlov og retssystem. Rig og fattig - Klassekamp og revolution. Arkivkundskab - Kildekritik og håndtering af kilder. Politiske mål og midler - Det økonomiske kredsløb, budgetlære og velfærdsstat. Historiske kanonpunkter. Endvidere påtænkes et længerevarende brobygningsforløb på Tech College Aalborg. Forløbet foregår delvist uddannelsesafklarende og -informerende, men er også med henblik på at afmystificere små som store praktiske udfordringer, der kommer i kølvandet ved at starte på en videregående uddannelse. Ligeledes betyder drivkraften/motivationen også meget for elevernes udbytte af temaundervisningen. Forældrene har stor indflydelse på dette. Derfor ønsker vi at have et tæt samarbejde med forældrene og såvel deres, som den enkelte elevs forventninger, afklares ved starten af skoleåret. Klasselærerne på hjemskolerne opfordres til at kontakte PKF-lærerne, såfremt de savner information eller andet om deres elever. PKF lærerne overvejer, om de skal lave et Åbent Hus arrangement for interessenter fra hjemskolerne. Målgruppe PKF henvender sig primært til drenge klasse, der taber pusten i den forlængede skoledag, hvilket i høj grad knytter sig til drengenes selvværd og selvtillid. PKF kan genåbne døren til succesoplevelser for denne elevgruppe i de enkelte skolefag.
6 Profilen på en PKF-elev: -Søger motivation til at dygtiggøre sig, få en ungdomsuddannelse og indgå i samfundet som en ansvarlig demokratisk borger. -Søger et læringsforum, hvor der er plads til mig og mine styrker. -Søger anerkendelse for "min" kulturbaggrund og læringsstil. -Et åndehul for en normalt begavet elev. -Mangler ro til fordybelse og det seje træk. -Har behov for at få styrket troen på egne evner. Typisk elev i primærgruppen: Manglende motivation for traditionel skoleundervisning. Elever i normalklasser. Frafaldstruede elever. Hvad er behovet hos eleven: Praksisbaseret undervisning. Undervisning med tæt kontakt til nærværende voksne. Samvær med plads til at beskæftige sig med den enkelte elev. Erhvervsrelateret. Prøvefritagelse Nærmere bestemmelser vedr. prøvefritagelse for PKF-elever er præciseret i dialog med Bengt Bengtsson (Skoleforvaltningen), Liz Nyman Lausten (Undervisningsministeriet), Dorte Møller Jensen (Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Kontor for Prøver, Eksamen og Test) og Jette Hansen (Leder Mou Skole)
7 Vær opmærksom på: Elever deltager kun på PKF, såfremt det er aftalt med eleven, forældrene og skolens leder. Eleverne bliver på Mou Skole undervist i dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi, og eleverne skal som minimum aflægge folkeskolens 9.-klasseprøver i disse fag. De prøver eleverne skal gå op til i forbindelse med deres afgangsprøve i 9. kl. skal afspejle den undervisning, de har modtaget. PKF-elever kan derfor af skolens leder blive fritaget for at aflægge prøve i udtræksfag, såfremt det ikke vil være hensigtsmæssigt for eleven. Skolens leder træffer beslutning om evt. fritagelse for aflæggelse af prøve i udtræksfag på baggrund af indstilling fra klasselæreren og efter samråd med elevens forældre og lærere i de berørte fag. Elevens synspunkter høres inden afgørelse træffes. Afgørelse om fritagelse for aflæggelse af prøve i udtræksfag ledsages af en beslutning om, hvordan elevens udbytte af undervisningen kan evalueres på anden vis jf prøvebekendt-gørelsens 34. Afgørelse om fritagelse for prøveaflæggelse træffes med forbehold inden 1. december. Endelig afgørelse vil blive truffet inden 1. marts. Skolens leder sørger for redegørelse og registrering på elevniveau jf. 37 og 38 i Bekendtgørelse om folkeskolens prøver. PKF-eleverne skal aflægge en særligt tilrettelagt prøve i Praktisk KulturFag. På baggrund af prøven får eleven en udtalelse. Til dig, som ønsker at komme på gymnasiet efter folkeskolen: Du skal have aflagt folkeskolens obligatoriske prøver efter 9. klasse i henhold til folkeskolelovens regler, og herunder aflægge prøve i tysk eller fransk, hvis faget er blevet udtrukket til prøve. Muligheder for videreuddannelse efter 9. kl. Eleverne i den primære målgruppe kan efter 9. kl. umiddelbart komme i 10. kl. eller på erhvervsuddannelserne.
8 Succeskriterier Eleverne viser faglig fremgang på skolen. Eleverne er mere motiveret i skolen. Eleverne trives bedre i den forlængede skoledag. Eleverne er mødestabile. Eleverne har fået mere mod på at tage en ungdomsuddannelse. Højere positiv deltagelse i alle skolefag. Positiv feedback fra forældre, lærere og skoleleder. Eleverne udviser større forståelse for, og evne til, at agere i demokratiske fællesskaber. Drop-out truede elever fastholdes i udskolingen, bliver uddannelsesparate og gennemfører FSA. PKF eleven er i stand til at knytte forståelse mellem eksamensbundne og ikke eksamensbundne fag og kan anvende denne forståelse i sit videre uddannelsesforløb. Projektet inddrager den omkringliggende verden i skolen og omvendt, så eleverne styrker deres forudsætning for at forstå sammenhæng mellem teori og praksis i hverdagen. PKF er en stærk samarbejdspartner med lærerne på PKF-elevens hjemskole, så eleven kan bruge den tillærte viden og individuelle arbejdsværktøjer i fagene på hjemskolen. Interesse fra elever, lærere og leder fra Mou og andre skoler mhp. udbredelse af PKF-faget. Organiseringen af undervisningen Eleverne undervises på egen skole minimum i fagene: Dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi. Evt. også i tysk/fransk, som er tilbudsfag. Derudover opfyldes undervisningspligten ved deltagelse i et særligt undervisningsforløb i ungdomsskolen, som vi i det flg. betegner som temaundervisning.
9 Et tema indledes med en fælles oplevelse fx en ekskursion, et virksomhedsbesøg eller andet, som kan vække elevernes motivation for emnet. Undervisningen bliver en vekselvirkning mellem praksis og teori og vil foregå i Mou Ungdomsklub, eller uden for dette på relevante steder. Eleverne deltager i terminsprøverne (8. kl.) på deres egen skole, hvor de også går op til Folkeskolens afgangsprøve i dansk, matematik, engelsk, fysik/kemi og evt. tysk/fransk efter 9. kl. Eleverne skal have 280 timers undervisning i Mou Ungdomsklub incl. evt. ekstra timer til bl.a. teambuilding, særlige arrangementer ifm. temadage og lignende. Eksempel på skema Mødetid i Mou Ungdomsklub: Fredag kl Ex fra 2015/2016 Lektion Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 1. Idræt Engelsk Engelsk Tysk PKF 2. Idræt Engelsk Geografi Dansk PKF 3. Fysik Matematik *Samfundsfag Dansk PKF 4. Fysik Matematik *Samfundsfag Dansk PKF 5. Dansk Dansk Fysik UU PKF 6. Dansk *Historie Matematik Valgfag PKF 7. Dansk *Kristendom Matematik Valgfag PKF *Udvidet tilbud til faglærer i de prøvebundne fag + understøttende undervisning i henhold til temaundervisningen i PKF. Eleverne får således 28 lektioner på egen skole (evt. + tysk/fransk) og 7 lektioner i ungdomsskolen.
10 Da der på de fleste skoler arbejdes i selvstyrende team og lærerne er på helhedsaftale, har vi en forventning om, at dette medfører mulighed for fleksibel skemalægning, hvorfor ovenstående anses for værende muligt. Undervisere Der skal altid som minimum være to lærere til stede i den daglige undervisning. Den daglige undervisning forestås af to gennemgående lærere med mulighed for at inddrage forskellige fagpersoner, der deltager i relevante temaer. For at eleverne tilegner sig den nødvendige viden, bliver det vigtigt, at de får den fortalt af engagerede lærere frem for, at de selv nødvendigvis skal læse stoffet. Dagligdag PKF-dagen startes med fælles morgenmad. Eleverne skal fredag møde kl Mødetidspunkterne søges på sigt tilpasset NT s køreplaner. De elever, som ankommer med bus før de andre eller som skal vente på bussen, når de skal hjem, vil fx få til opgave at forberede morgenmaden eller hjælpe med andre praktiske opgaver. Pauser indlægges efter behov og det tilstræbes, at der altid indgår fysiske aktiviteter i mindst en pause pr. dag. De eksisterende muligheder for fysiske udfoldelser i og omkring Mou Ungdomsklub integreres i dagligdagen. Der vil fx være adgang til Mou Hallen, der ud over i det daglige, at kunne bruges til diverse fysiske aktiviteter og samarbejde med det lokale foreningsliv, også vil kunne lægge lokaler til de planlagte instruktøruddannelser. Eleverne skal ringe og give besked, såfremt de pga. af sygdom eller andet ikke kan komme i skole. Ved ulovligt fravær bliver eleverne så vidt muligt afhentet på hjemmeadressen. PKF-lærerne fører protokolblad via Mou skoleintra (KMD Elev Fravær).
11 Lokaler Temaundervisningen foregår med base i Mou Ungdomsklub. Transport i forbindelse med temaundervisningen Ungdomsskolens busser kan bruges i forbindelse med besøg på virksomheder, ekskursioner m.m. Visitering Elever i den primære gruppe, som ønsker at deltage i PKF undervisningen. De elever der ønsker at benytte sig af PKF-tilbuddet, skal via klasselærer, skoleleder, og forældre gøre opmærksom på interessen for at deltage i undervisningen. Herefter etableres kontakten til PKF lærerne, der aftales opstartsdato og eventuelle spørgsmål vedr. den pågældende PKF-elevs deltagelse afklares. Det tilstræbes at elevgruppen max. må være på 16 elever. Dette af hensyn til transport og den undervisning, der ønskes at tilbyde, en tættere relation med udgangspunkt i en coachende og uddannelsesvejledende tilgang. Personale tilknyttet PKF Den daglige undervisning i PKF varetages af to lærere. De to lærere Nicolaj Schaumann (Mou skole) og Michael Kent Larsen (UngAalborg) dækker tilsammen linjefagene; dansk, historie, samfundsfag, idræt, sløjd, samt undervisnings- og prøveerfaring i fagene engelsk, kristendom og latin. Desuden har begge lærere gennemgået coachinguddannelsen i UngAalborg (efterår 2015) og har instruktørbeviser i henholdsvis klatring og kano samt DGI-instruktør.
12 Begge lærere har stor erfaring med lignende projekter, er engageret i UngAalborgs ungdomsklubber, tovholdere på demokratiindsatsen i nærområdet og undervisere i flere valgfag såsom udeliv/bevægelse, teambuilding og motionshold. Første undervisningsdag på PKF-holdet er rammesat til fredag d. 11/9. På nuværende tidspunkt har vi 7 elever indmeldt og har yderligere dialog i gang med 3 potentielle PKFelever. Undervisningslokalet er klargjort og 1. tema planlagt (Miljø - værdipolitisk aktør herunder affaldssortering). Der er desuden orienteret om tilbuddet i netværk 3 og på Mou Skoles udskolings fælles forældremøde. Der er derudover udarbejdet en skrivelse til Mou Skoles hjemmeside med præsentation af tilbuddet, hvor forældre, elever og andre interessenter kan søge information og vejledning om vilkår, fysiske rammer, præsentation af undervisere samt generelle forventninger til nuværende og kommende PKF-elever. I forlængelse heraf er der påbegyndt forældre og elevsamtaler med henblik på optagelse på holdet. Planen er herfra at PKF-undervisningen kører fra 11/9 og frem til jul, hvor en midtvejsevaluering allerede er i kalenderen med konsulent fra skoleforvaltningen Rikke Møller Larsen. De to PKF-undervisere Nicolaj & Michael har i denne forbindelse udarbejdet en handlingsplan via Mål-pilen med Rikke Møller Larsen. Status pr. 10/9-15: 12 elever og fremmødeprocent den første måned (4 undervisningsdage) på 95,83 %. PKF-projektbeskrivelsen er stadig under udvikling i samarbejde med konsulent for læring og pædagogik Rikke Møller Larsen, der kan derfor løbende komme tilføjelser og præciseringer. Senest opdateret d. 9. oktober 2015 Michael Kent Larsen og Nicolaj Schaumann, undervisere på PKF.
Fra værested til lærested
Fra værested til lærested Et undervisningstilbud to dage om ugen på Sejlflod Ungdomscenter til elever i 7. 9. kl. Målet er, at du via en praktisk tilgang til tværfaglige temaer skal motiveres for det boglige
Læs mereFra værested til lærested
Fra værested til lærested Et undervisningstilbud to dage om ugen på Sejlflod Ungdomscenter til elever i 7. 9. kl. Målet er, at du via en praktisk tilgang til tværfaglige temaer skal motiveres for det boglige
Læs mereForældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens
Læs mereAssentoftskolen skoleåret 2014-2015.
Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end
Læs mereNordbyskolens evalueringsplan
Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål (http://ffm.emu.dk/) Lærere Årsplanen er tilgængelig i personale-
Læs merePrincip for Undervisningens organisering
Princip for Undervisningens organisering Status: Dette princip omhandler flere forhold vedrørende undervisningens organisering. Mål: Det er målet at dette princip rammesætter skolens arbejde med de forhold,
Læs mereNy Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.
Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen
Læs merePIXI: FOLKESKOLEN AFGANGSPRØVER, EKSAMEN M.V.
August 2018 Revideret senest 14.august 2018 PIXI: FOLKESKOLEN AFGANGSPRØVER, EKSAMEN M.V. Indledende forudsætninger: Lbk nr 1510 af 141217 - Folkeskoleloven Lov 1746 ( 13) af 271216 indførelse af folkeskolens
Læs mereFleXklassen - indhold
FleXklassen er en ny begyndelse på skolelivet for elever i 8. og 9. klasse. Vi har den nødvendige tid og mulighed for at bygge relationer ved en praktisk tilgang til undervisningen. FleXklassen FleXklassen
Læs mere10.klasse. Dragør kommune 2008/2009
10.klasse Dragør kommune 2008/2009 Til dig og dine forældre 9. klasse og hva så? Du er snart færdig med 9. klasse og står nu over for at skulle tage en beslutning om, hvad der skal ske efter 9. klasse.
Læs mereTilbudsfag 2012-13. Prøveforberedende fag til FSA eller FS10 Tysk. Fransk 3 t. Fysik/Kemi. Ikke prøveforberedende fag Ekstra Dansk.
Tilbudsfag 2012-13 Prøveforberedende fag til FSA eller FS10 Tysk 3 t Fransk 3 t. Fysik/Kemi Ikke prøveforberedende fag Ekstra Dansk Vi arbejder her med nogle af dine svage sider i dansk såsom læsetræning,
Læs merePrincipper for skolehjemsamarbejdet
Principper for skolehjemsamarbejdet Skole-hjemsamarbejdet tager udgangspunkt i folkeskolelovens formål: 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder
Læs mereVærdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Læs mereFolkeskolereform 2014 Fynslundskolen
Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold
Læs mereSkolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016
Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik Vision Mål for Dragør skolevæsen Prioriteter for skolevæsenet Lokal sammenhængskraft
Læs mereFolkeskolens afsluttende prøver Prøver og censur 2006/07
Gladsaxe Kommune Bilag BUU december 2006 Børne- og kulturforvaltningen LA Folkeskolens afsluttende prøver Prøver og censur 2006/07 Indhold: Side Oversigt over folkeskolens obligatoriske afgangsprøver 3
Læs mereNY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE
NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE 1. august 2014 træder en ny folkeskolereform i kraft på alle landets skoler. Det betyder en længere skoledag for vores elever, nye fag, mere bevægelse, mulighed for lektiehjælp
Læs mereFOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014
FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes
Læs mereSpørgsmål og svar om den nye skole
Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret
Læs mereHer kan du få et spændende, aktivt og afvekslende skoleår med faglige udfordringer, praktik og fællesskab. Et fedt ungemiljø!!
10. KLASSE? Her kan du få et spændende, aktivt og afvekslende skoleår med faglige udfordringer, praktik og fællesskab. Et fedt ungemiljø!! IKAST - BRANDE UNGDOMSCENTER INTRODUKTION OM OS Søger du et anderledes
Læs mereForpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen
Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Folkeskoleloven pålægger kommuner at sikre, at der finder samarbejder og partnerskaber sted mellem de kommunale skoler og andre institutioner og
Læs mere10.kl. 2010/2011. Nordstrandskolen. Dragør
10.kl. 2010/2011 Nordstrandskolen Dragør Til dig og dine forældre 9. klasse og hva så? Du er snart færdig med 9. klasse og står nu over for at skulle tage en beslutning om, hvad der skal ske efter 9. klasse.
Læs mereFolkeskolereform 2014
Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
Læs mereDEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?
DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK
Læs mereAnsøgning om tilskud til etablering af en projektklasse, Skolestyrelsen, december 2009
Ansøgning om tilskud til etablering af en projektklasse, Skolestyrelsen, december 2009 1. Generelle informationer Indsatsområde der søges tilskud indenfor Erhvervsklasser Forsøgsarbejdets titel Projektklassen
Læs mereNaturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk
Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:
Læs mereViby Skole & folkeskolereformen. Hvad betyder Folkeskolereformen for Viby Skole og dit barn?
Viby Skole & folkeskolereformen Hvad betyder Folkeskolereformen for Viby Skole og dit barn? Dagsorden Hvorfor ny Folkeskolereform? Den længere og mere varieret skoledag Bevægelse i skolen Nye fag og nye
Læs mereSkole-hjem kommunikation. Udskoling på Malling Skole
Skole-hjem kommunikation Udskoling på Malling Skole Skolen ønsker en tæt og åben dialog med forældrene. Derfor inviterer vi til samtaler og forældremøder i løbet af skoleåret. Kommunikationen foregår fortrinsvist
Læs mereProcesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag
Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag 5/12/2015 Til det undervisende personale April 2016 Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag Til det undervisende personale
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...
Læs mereElevplaner i Meebook. Vejledning. Københavns kommune
Elevplaner i Meebook Vejledning Københavns kommune Vejledning til elevplaner i Meebook 1. Introduktion til vejledningen Denne vejledning søger at guide ledere og pædagogisk personale til, hvordan arbejdet
Læs mereSpørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole
Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever
Læs mereGÅ GLAD I SKOLE - GÅ GLAD HJEM
Velkommen til Sproghuset, Søndre Skole og MF10 side 2 Undervisningen side 3 Brobygning og Praktik side 4 UU-vejleder og mentor side 4 Ungdomsskolen side 4 Gensidige forventninger side 6 Samarbejde mellem
Læs mereForældre information om LERGRAVSPARKENS SKOLE. skolereformen
LERGRAVSPARKENS Forældre information om SKOLE 2014 skolereformen FORMÅL MED REFORMEN At gøre folkeskolen endnu bedre At øge det faglige niveau At understøtte at flere unge får en ungdomsuddannelse Den
Læs mereFør-gymnasial 10. klasse på Dyhrs Skole
Før-gymnasial 10. klasse på Dyhrs Skole Styrk din faglighed med 10. klasse på Dyhrs Skole Dyhrs Skole er en privat skole, som lægger vægt på høj faglighed og solid kvalitet i undervisningen. Vi tilbyder
Læs mereOrientering om implementering af Meebook
Orientering om implementering af Meebook På skolerne i Esbjerg Kommune har vi fra skoleåret 2018-2019 valgt at anvende læringsplatformen Meebook. Tidligere har læringsplatformen Educa været andvendt. Som
Læs mereIndeværende notat er et bud på, hvordan en første udfoldelse af dette samarbejde og partnerskab kan se ud - set i lyset af folkeskolereformen.
Emne: Partnerskab og samarbejde ml. folkeskole og ungdomsskole i Vejle Kommune. Dato 03-03-2014 Sagsbehandler Erik Grønfeldt Direkte telefonnr. 76815068 Journalnr. 17.00.00-A00-1-13 1.0 Indledning Med
Læs mereOrientering om nye regler for folkeskolen April 2008
Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 203 Offentligt Til Skoleforvaltninger Skoleledere m.fl. Ungdommens Uddannelsesvejledning Orientering om nye regler for folkeskolen April 2008 Nedenfor
Læs mereSELVEVALUERING: SKOLENS PROFIL OPDATERET JANUAR 2017
Pkt. Evaluerings område 1. a Skolens værdigrundlag Her og nu (beskrivelse af praksis) Se beskrivelse 1.a. Målsætning At drive privat grundskole, hvor elevens lyst til læring styrkes i et miljø, hvor den
Læs mereVision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i
Læs mere10. klasse 2015-16 Dragør Kommune
10. klasse 2015-16 Dragør Kommune Tilbudsfag 2015-16 Prøveforberedende fag til FSA eller FS10 Tysk Fysik 3 t Ikke prøveforberedende fag Ekstra Dansk Vi arbejder her med nogle af dine svage sider i dansk
Læs mereInformation til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om
Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om forestående skolebestyrelsesvalg Folkeskolereformen Mål og Indhold
Læs mereEt år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse
Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse 10.Vest Østergade 63 Tlf.: 74722910 www.10vest.dk 6270 Tønder Fax.: 74722919 10vest@10vest.dk Hvilken linje - og hvorfor?
Læs mereEn ny udskoling. udskoling 2014/15
En ny udskoling TemaLINJER udskoling 2014/15 En ny udskoling Efter sommerferien skal vi, på Jyllinge Skole, i gang med en ny måde at gå i udskolingen på. I det kommende skoleår tilbyder vi fire udskolingslinjer
Læs mereSærligt tilrettelagte undervisningsforløb i 8. og 9. klasse
Særligt tilrettelagte undervisningsforløb i 8. og 9. klasse Indhold: 1. Indledning/baggrund 2. Lovgivning og præsentation af de særlige forløb 3. Oversigt over de særlige forløb 4. Procedure 5. Aftale
Læs mereUdskolingen. indhold og fakta R Ø E N N B Æ L O
Udskolingen indhold og fakta R Ø E N N B Æ K S K L O Udskolingen V ærdigrundlag og værdier I det følgende giver vi et indblik i dagligdagen på Rønbækskolen. Men først fortæller vi lidt om den tænkning,
Læs mere#Spørgsmål og svar om den nye skole
#Spørgsmål og svar om den nye skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? (3/7-2014) Alle elever får en
Læs mereVurdering af folkeskolelæreres undervisningskompetence værktøjer til inspiration
Vurdering af folkeskolelæreres undervisningskompetence værktøjer til inspiration Indhold 1. Baggrund og formål... 1 1.1. Undervisningskompetence eller kompetencer svarende hertil... 2 2. Nærmere om de
Læs mere10. KLASSE. Før-gymnasial 10. klasse på Dyhrs Skole giver fagligt. overskud, glæde ved at lære, personlig modenhed...
10. KLASSE Før-gymnasial 10. klasse på Dyhrs Skole giver fagligt overskud, glæde ved at lære, personlig modenhed... HØJT FAGLIGT NIVEAU - ET SOLIDT FODFÆSTE VIDERE... Man skal ville noget med sig selv
Læs merePrincip for undervisningens organisering:
Brændkjærskolen. Princip for undervisningens organisering: Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der giver eleverne de bedste muligheder for at tilegne sig kundskaber og færdigheder, der
Læs mereMål for SFO. Overordnede mål for 6-10 årige børn i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerland skal have et godt børneliv
Mål for SFO Overordnede mål for 6-10 årige børn i Vesthimmerlands Kommune Alle børn i Vesthimmerland skal have et godt børneliv 1 2 Børnesyn Overordnede Mål for Dagtilbud/Landsbyordninger/ Skolefritidsordninger
Læs mereEvalueringsdesign for realisering af skolereformen
GLADSAXE KOMMNE Skoleafdelingen Den 17. oktober 2014 Mads Aagaard og Kasper Willems Evalueringsdesign for realisering af skolereformen Den 19. marts 2014 besluttede Byrådet grundlaget for Realisering af
Læs mereVelkommen til Otterup Realskole Faglighed ansvarlighed og gensidig respekt
Velkommen til Otterup Realskole Faglighed ansvarlighed og gensidig respekt Vi er 239 elever fra børnehaveklasse til 10. kl. o Max 20 i bhkl til 6. kl. Dog kan der i 7.- 9. klasse være 24 elever. Det udløser
Læs mereLINJER I UDSKOLINGEN DIT VALG
4 LINJER I UDSKOLINGEN DIT VALG GILBJERGSKOLEN INTERNATIONAL IDRÆT MEDIE & KOMMUNIKATION SCIENCE VI HAR SOM SKOLE EN AMBITION OM TIL STADIGHED AT GØRE EN GOD SKOLE BEDRE PÅ GILBJERGSKOLEN ORGANISERER VI
Læs mere10. klasse Dragør Kommune
10. klasse 2017-18 Dragør Kommune Tilbudsfag 2017-18 Prøveforberedende fag til FSA eller FS10 Tysk Fysik Ikke prøveforberedende fag Ekstra Dansk Vi arbejder her med læsetræning, grammatik, stavetræning,
Læs mereForord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger
Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde
Læs mereFokus på Vordingborgskolens indholdsplan optimerer brugen af denne som styringsredskab for den pædagogiske gøremåls-praksis.
Vordingborgskolens selvevaluring 2014/2015. Tese: Fokus på Vordingborgskolens indholdsplan optimerer brugen af denne som styringsredskab for den pædagogiske gøremåls-praksis. Def. på gøremål: Ud af huset
Læs mereLæringsCamp 2018 Jammerbugt Ungdomsskole
LæringsCamp 2018 Jammerbugt Ungdomsskole LæringsCamp 2018 Jammerbugt Ungdomsskole LæringsCampen er et intensivt læringsforløb med Jammerbugt Ungdomsskole. Campen afvikles lokalt i Jammerbugt i et samarbejde
Læs mereHØJVANGSKOLEN !!!!!!!!!! Skolereform 2014. Højvangskolen 2014 Forældreudgave !!!
HØJVANGSKOLEN Skolereform 2014 Højvangskolen 2014 Forældreudgave 1 HØJVANGSKOLEN Højvangskolen 2014 3 Folkeskolens formål & Højvangskolens vision 4 Nye begreber i reformen 6 Motion og bevægelse 9 Fra børnehave
Læs mereDen nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1
Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole
Læs mereEvalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan:
1 Evalueringsplan for Landsbyskolen 1/6 Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1. Med denne evalueringsplan redegøres for en samlet plan over, hvordan vi arbejder med evaluering. Planen skal dels
Læs mereProcesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag
Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag Til skoleledere 5/12/2015 April 2016 Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag Til skoleledere Redaktion: Design: Fotografi:
Læs mereVi glæder os til at se dig!
Vi glæder os til at se dig! IKAST - BRANDE UNGDOMSCENTER IUC - 10. KLASSE Kongevejen 61, 7430 Ikast ikast.ungdomscenter@skolekom.dk Tlf. 9960 4630 www.iuc.dk DE 6 FYRTÅRNE Fællesskab Vi er meget optaget
Læs mereKloden. Ringetider. -klar til folkeskolereformen
Ringetider Kloden -klar til folkeskolereformen 1. time 8.00-8.45 2. time 8.45-9.30 Pause 3. time 10.00-10.45 4. time 10.45-11.30 Pause 5. time 12.00-12.45 6. time 12.45-13.30 Pause 7. time 13.45-14.30
Læs mereRinge Kost- og Realskole har i mere end 60 år tilbudt skolegang og undervisning som står mål med hvad der normalt forventes i folkeskolen.
Evaluering af skolens samlede undervisning for Ringe Kost- og Realskole, Afdeling Kostskolen. Baggrund: I henhold til Lov om frie grundskoler 1 b. stk. 3, skal frie grundskoler regelmæssigt foretage en
Læs mereSønderborg. Skoleåret 2015-16. Læringsdøren åbnes. 1
Sønderborg Skoleåret 2015-16 https://www.facebook.com/10eren.sonderborg?ref=aymt_homepage_panel 10 eren på Sønderskov-Skolen er det fælles kommunale 10. klasses tilbud. Det er således Sønderskov- Skolens
Læs mereTillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole
læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Hårslev Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.
Læs mereSkolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre
Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af
Læs mereJammerbugt Ungdomsskole LÆRINGSCAMP 2019
Jammerbugt Ungdomsskole LÆRINGSCAMP 2019 LÆRINGSCAMP 2019 Jammerbugt Ungdomsskole LæringsCampen er et intensivt læringsforløb med Jammerbugt Ungdomsskole. Campen afvikles lokalt i Jammerbugt i et samarbejde
Læs mereForældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl. 18.30 20.00 Programmet for aftenen: 1. Næstformand i skolebestyrelsen Susanne Grunkin byder velkommen 2. Skoleleder Kirsten Kryger giver
Læs mereBørn og Unge i Furesø Kommune
Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø
Læs mereSkolebestyrelsens principper
Skolebestyrelsens principper Indhold Indledning... 3 Skolens drift... 3 1. Undervisningens organisering... 3 2. Dækning af undervisning ved undervisers fravær... 4 3. Skolens arbejde med elevernes læringsmål...
Læs mereSkolebestyrelsens principper
Indledning... 2 Skolens drift... 3 1. Undervisningens organisering... 3 2. Dækning af undervisning ved undervisers fravær... 3 3. Skolens arbejde med elevernes læringsmål... 4 4. SFO og Puk... 4 5. Arbejdets
Læs mereFor dig der vil tænke VÆLG 10. KLASSE PÅ HERNINGSHOLM
For dig der vil tænke VÆLG 10. KLASSE PÅ HERNINGSHOLM 10. klasse på Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier For dig der vil have et år til at blive afklaret med valget af ungdomsuddannelse, hvad enten du
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-
Læs mereFolkeskolereform 2014
Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
Læs mereDistrikt Hjallerup. Klokkerholm Skole. Information til forældre Juni 2018
Klokkerholm Skole Information til forældre Juni 2018 Distrikt Hjallerup Klokkerholm udgør sammen med Hjallerup og Flauenskjold skoler distrikt Hjallerup. På ledelsessiden er der to niveauer distriktsleder
Læs mereUDSKOLINGEN 7. 9. årgang
UDSKOLINGEN 7. 9. årgang Kære elever og forældre. Velkommen til Bryrup Skole. Skolen er inddelt i tre områder indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen. Skolens lærere har valgt hvilket alderstrin af
Læs mereSkolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015
Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Hvem, hvad, hvor og hvordan? Juni 2014 Indledning I dette skrift vil vi forsøge at give et billede af hvordan hverdagen kommer til at se ud på Borup Skole
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen
FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Læs mereUndervisningsministeriet Afdelingen for Folkeskole og Internationale opgaver Att. Mette Ploug Kølner AFIKP@uvm.dk
Undervisningsministeriet Afdelingen for Folkeskole og Internationale opgaver Att. Mette Ploug Kølner AFIKP@uvm.dk 3. marts 2015 Jour.nr: 201575300/0001 Høringssvar lovforslag om folkeskolens prøver Danmarks
Læs mereDen fastlagte evaluering - dansk Klasse Staveprøve Læseprøve Ansvarlig Klasselæsekonference. VM Forår: Ordkendskabsprøve 0.- LH 1.kl.
Kapitel 2: af elevernes udbytte af undervisningen På Forberedelsesskolen er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter i
Læs mereSå er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår.
Kære forældre Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår. Som vi skrev ud før ferien, så vil vi for fremtiden jævnligt sende informationsbreve
Læs mereTilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008
1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger både på data, som jeg
Læs mereFrydenhøjskolens udskoling
Frydenhøjskolens udskoling 7.-9. klasse 2011/12 Indledning Med denne lille folder vil vi gerne informere lidt om Frydenhøjskolens udskoling. Vi arbejder hele tiden på at udvikle udskolingen og på at gøre
Læs mereMed denne evalueringsplan, ønsker vi på Ryslinge Friskole, at strukturere og opkvalificere vores daglige arbejde med evaluering.
EVALUERINGSPLAN FOR RYSLINGE FRISKOLE Med denne evalueringsplan, ønsker vi på Ryslinge Friskole, at strukturere og opkvalificere vores daglige arbejde med evaluering. Evaluering er vores interne værktøj,
Læs mereFolkeskolerne i Lolland Kommune
Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet
Læs mereSelvevaluering på Helsinge Realskole: Kapitel 1 Skolens profil
Evaluering af kapitel 1: Skolens profil Skolens ledelse bestående af skoleleder Jeppe Møller Tobberup, viceinspektør Alice Bach Andersen, SFO-leder Pernille Hossy, afdelingsleder Helle Lindgaard, afdelingsleder
Læs mereOplæg for deltagere på messen.
1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt
Læs mereKloden. -klar til folkeskolereformen
Kloden -klar til folkeskolereformen læs om: primærgrupper, længere skoledag, understøttende undervisning, lektiecafe, skole/hjemsamarbejde, ringetider, gode læringsmiljøer, nye fag og navne Indhold Årsplanen:
Læs mereHierarki. Folkeskoleloven Bekendtgørelse om folkeskolens prøver
Folkeskolens prøver Hierarki Ansvar for prøverne Prøvebekendtgørelsens opbygning Folkeskolens prøver Hvilke prøver? Hvem retter? Afholder ikke prøver Bestå-krav Elektroniske beviser Prøvemappens opbygning
Læs mereKvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen
Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)
Læs merePrincip for skole/hjem-samarbejdet på Ishøj Skole
Formål: Dette princip har til formål at skabe overordnede rammer for kommunikation og information i samarbejdet mellem skole og hjem. Hensigten er ikke i at gå i detaljer, da der skal være plads til at
Læs mereMen det nye skoleår er ikke hvilket som helst skoleår men det første år med en ny skolereform og en ny arbejdstidsaftale for lærerne.
Baggesenskolen skoleåret 2014/2015 Kære forældre og elever på Baggesenskolen Sommeren er så småt begyndt at indfinde sig, og afgangselevernes sidste skoledag nærmer sig. Dette betyder at et skoleår går
Læs mereSelvevaluering på RpR
Side 1 af 6 Selvevaluering på RpR Roskilde private Realskole er gået over til Selvevaluering. Dette erstatter det tidligere tilsyn med skolen, som en ekstern tilsynsførende har udført, og udgivet rapporter
Læs mere12.10-12.55 Partnerskaber for fremtiden ved UU-Herning Lars Larsen og pædagogisk konsulent Anne Helen Hvelplund
12.00-12,10 Velkomst 12.10-12.55 Partnerskaber for fremtiden ved UU-Herning Lars Larsen og pædagogisk konsulent Anne Helen Hvelplund 12.55-13.05 Pause 13.10-13.25 Inspiration til udvikling af UEA - forløb
Læs mereEkstraordinært skolebestyrelsesmøde
Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde Dag og år 23.februar 2015 Kl. Kl. 16.30 18.00 Sted Skolen lokale A4 (1.sal) Dato for uds./ref Formand Finn Pretzmann Blad nr. Fraværende: Rene Rosenkrans, Hanne Jørgensen,
Læs mereSKOLENS EVALUERING AF DEN SAMLEDE UNDERVISNING
1. Evaluering af trinmål Vi forventer, at Roser Skolens elever til enhver tid har mulighed for at opnå kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til uden problemer at kunne fortsætte i folkeskolen.
Læs mere10. klasse Dragør Kommune. [Skriv titlen på dokumentet] Introaften den 23. januar 2018 kl. 17
10. klasse 2018-19 Dragør Kommune [Skriv titlen på dokumentet] Introaften den 23. januar 2018 kl. 17 Til dig og dine forældre 9. klasse og hva så? Du er snart færdig med 9. klasse og står nu over for at
Læs mereSøndervangskolen Profilskole. Nærhed Innovation Globalt udsyn
Søndervangskolen Profilskole Nærhed Innovation Globalt udsyn Vision for profilen Nærhed Innovation Globalt udsyn Søndervangskolen i Hammel Hvert år sender vi unge mennesker fra Søndervangskolen ud i den
Læs mere