Beskæftigelsesplan 2015

Transkript

1 Beskæftigelsesplan januar 2015

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Indledning Beskæftigelsesministeriets mål for Arbejdsmarkedet i Egedal De vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer Mål og strategi for indsatsen Flere unge skal have en uddannelse Færre personer på offentlig forsørgelse Langtidsledigheden skal bekæmpes En tættere kontakt og styrket dialog med virksomhederne Budget Bilag 1: Samlet oversigt over resultatmål

3 1. INDLEDNING Beskæftigelsesplan 2015 er den overordnede plan for, hvorledes Jobcenter Egedal vil imødekomme de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Med planen sikres det, at de politiske mål og prioriteringer for beskæftigelsesindsatsen bliver tydelige og omsat til målsætninger og strategier, som indsatsen bygges op omkring. I Beskæftigelsesplan 2015 beskrives Jobcenter Egedals konkrete strategier for at få unge ufaglærte til at påbegynde og gennemføre en uddannelse, at langvarige modtagere af offentlig forsørgelses bevarer tilknytningen til arbejdsmarkedet, at bekæmpe langtidsledigheden samt at servicere de lokale virksomheder. Jobcenter Egedal har valgt at lave en beskæftigelsesplan med få, klare mål. Dette betyder dog ikke, at Jobcenteret kun har fokus på disse områder. Der er tale om en prioritering, således at kun de vigtigste mål er præsenteret. Jobcentret har naturligvis løbende fokus på hele området og er opmærksomme på, at der som følge af blandt andet konjunkturændringer kan opstå nye fokusområder, som kræver en særlig indsats. Jobcentrets omsorg for at rumme alle målgrupper, kommer til udtryk i det uformelle motto: Vi drifter på det hele. I Jobcenter Egedal lægges der stor vægt på at følge borgerne til dørs. For at kunne leve op til denne målsætning sættes borgeren i centrum af beskæftigelsesindsatsen. Således præsenterer Jobcenteret hver enkelt borger for en individuelt tilrettelagt indsats med det formål at få borgeren tilbage på arbejdsmarkedet eller i gang med en uddannelse så hurtigt som muligt. Alt dette ud fra devisen om, at der ikke er job til alle, men der er til den enkelte. Jobcenter Egedal har løbende fokus på, at medarbejderne udstyres med de rette kompetencer til at kunne løse opgaverne i dagligdagen. Derfor lægges der også vægt på at sikre en løbende kompetenceudvikling af medarbejderne. I lighed med de tidligere år har Jobcenteret gennemført en række kurser og arrangementer for medarbejderne igennem Udover den årligt tilbagevendende temadag om resultatrevisionen har medarbejderne fra Aktivteam i flere omgange deltaget i kompetenceforløb i forbindelse med indfasningen af kontanthjælpsreformen. Medarbejderne fra Sygedagpenge- og Fleksjobteam har deltaget i kompetenceudvikling i forhold til den nye Sygedagpengereform, ligesom der på fleksjob- og ledighedsydelsesområdet har været gennemført kompetenceudvikling af medarbejderne. I centerets Arbejdsmarkedsteam har medarbejderne deltaget i flere interne kurser henover året. Jobcenteret planlægger at afholde et forløb for alle medarbejdere omkring Den vanskelige samtale i anden halvdel af 2014, ligesom det er planen at afholde et internt kursus om de forvaltningsretslige principper i samme periode. Herudover deltager medarbejderne fra centeret løbende i temadage ved Beskæftigelsesregion Hovedstaden- og Sjælland, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, KL mv. I de nye reformer på beskæftigelsesområdet er der i høj grad fokus på resultatstyring og effekter. Det er vigtigt, at medarbejderne integrerer tankesættet om resultatbaseret styring i deres praksis, således at de ser deres indsats som et led i borgernes skridt frem mod beskæftigelse eller uddannelse via en række delmål. Medarbejderne skal kunne navigere i forhold til de redskaber, der er til rådighed, for at fremme borgernes progression. De skal kunne føre resultatskabende samtaler med inddragelse af de mest relevante indsatsområder 3

4 og vurdere, hvilke redskaber, der er relevante. Jobcentret vil i denne forbindelse arbejde på at styrke medarbejdernes kompetencer indenfor de ovennævnte felter via en dialog med medarbejderne om tilrettelæggelsen af relevante kompetenceudviklingsforløb. Jobcenteret bruger mange ressourcer på at styrke samarbejdet på medarbejderniveau, både internt i jobcenteret og på tværs af centrene i kommunen. Internt i jobcenteret fremmes tværfagligheden igennem en styrkelse af samarbejdet mellem de enkelte teams, mens samarbejdet på tværs af centrene, herunder med Center for Sundhed og Omsorg, Center for Social Service og Center for Borgerservice, giver mulighed for at tilbyde borgerne en tværgående og helhedsorienteret indsats. For at styrke samarbejdet yderligere planlægger Jobcenteret en temadag om dette i efteråret Tilgangen er i overensstemmelse med konceptet om En styrket kultur, som gennemsyrer Egedal Kommune, hvor fokus er på tværfagligt samspil og god sammenhængende service over for borgeren. I efteråret 2014 flytter Jobcenteret ind på Egedal Kommunes nye fælles rådhus. Ved flytningen samles medarbejderne på kommunens tre rådhuse under et tag, hvilket er med til at fremme såvel samarbejdsmulighederne som tilgængeligheden til medarbejderne i de andre centre i kommunen yderligere. Egedal Kommune er kommunens største arbejdsplads. Jobcenteret arbejdet fortsat på at udbrede kendskabet til de beskæftigelsesrettede ordninger som virksomhedspraktik, løntilskud, fleksjob med videre internt i Kommunen. For at fremme denne viden har Jobcenteret i samarbejde med personalelederen fra Center for Administrativ Service gennemført et roadshow på tværs af alle centre i kommunen. Som led i en videreudvikling af den tværfaglige indsats i kommunen er der ligeledes fokus på medarbejdernes trivsel internt i kommunen, herunder fokus på at forebygge stress på arbejdspladsen. Der er fokus på at sikre en løbende effektivisering og optimering af indsatsen internt i Jobcenter Egedal. I praksis sker der en løbende gennemgang og tilpasning af arbejdsgangene internt i centeret. Ledelsen i Jobcenteret har ligeledes haft fokus på social kapital, herunder tillidsbaseret ledelse, i 2014, hvilket sikrer, at medarbejdernes ressourcer inddrages og udnyttes effektivt. Det lokale beskæftigelsesråd (LBR) og Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland (BRHS) har haft beskæftigelsesplanen i høring. 4

5 2. BESKÆFTIGELSESMINISTERIETS MÅL FOR 2015 Beskæftigelsesministeren har udmeldt fire beskæftigelsespolitiske mål for Disse mål tager udgangspunkt i en række væsentlige arbejdsmarkedspolitiske udfordringer, som kommunerne står over for, i forbindelse med det fortsat høje antal af personer, der ikke har fodfæste på det danske arbejdsmarked. Således fokuseres der på en aktiv beskæftigelsesindsats, som understøtter de ledige borgeres vej i varig beskæftigelse, og på at virksomhederne får den arbejdskraft og de kompetencer, som de efterspørger. I forhold til 2014 er alle fire beskæftigelsespolitiske mål videreført. Beskæftigelsesministeren har dog valgt at præcisere det andet mål således, at der ikke længere udelukkende er fokus på forebyggelse af førtidspension, men at Jobcentrene generelt skal styrke indsatsen over for alle langvarige modtagere af offentlig forsørgelse, således at flere borgere opnår en tilknytning til arbejdsmarkedet. De fire beskæftigelsespolitiske mål for 2015 er følgende: 1. Mål: Flere unge skal have en uddannelse Jobcentrene skal have maksimalt fokus på at sikre implementeringen af kontanthjælpsreformen og dermed understøtte, at unge ikke bare påbegynder, men også gennemfører en ordinær uddannelse, samt at unge med komplekse problemstillinger af faglig-, social- eller helbredsmæssig karakter får den nødvendige hjælp og støtte, så vi sikrer, at flere unge kommer i varig beskæftigelse. Det skal ses i lyset af, at en uddannelse er en afgørende forudsætning for, at den enkelte er rustet til fremtidens arbejdsmarked. 2. Mål: Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats, der har sigte på en større tilknytning til arbejdsmarkedet Det er regeringens mål, at færre skal modtage offentlig forsørgelse, og at flere skal opnå en tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er derfor vigtigt, at kommunerne understøtter implementeringen af både reformen af førtidspension og fleksjob, kontanthjælpsreformen og reformen af sygedagpenge. Kommunerne skal prioritere en forebyggende, tværfaglig og sammenhængende indsats, så den enkelte borger kan blive hjulpet til en tilknytning til arbejdsmarkedet. Målet vil ligeledes sætte fokus på vigtigheden af, at der gøres en tidligere og bedre indsats for at bringe langtidssygemeldte tilbage i job, ligesom målet vil understøtte integrationsindsatsen, idet ikke-vestlige indvandrere er overrepræsenteret i gruppen af langvarige modtagere af offentlig forsørgelse. 3. Mål: Langtidsledigheden skal bekæmpes Det er afgørende, at jobcentrene har fokus på bekæmpelsen af langtidsledighed ikke mindst set i lyset af den løbende indfasning af en 2-årig dagpengeperiode. Det er vigtigt, at jobcentrene har fokus på at sikre en tidlig og forebyggende indsats 5

6 over for de ledige, der er i risiko for at blive langtidsledige, således at flere igen får fodfæste på arbejdsmarkedet. 4. Mål: En tættere kontakt og styrket dialog med virksomhederne Der er behov for et øget fokus på virksomhedssamarbejdet. Jobcentrene skal levere en proaktiv og systematisk hjælp til rekruttering af arbejdskraft, uddannelse og opkvalificering samt fastholdelse af medarbejdere fx i forbindelse med længerevarende sygemelding. Som led i en afbureaukratisering af processen for de kommunale beskæftigelsesplaner har Beskæftigelsesministeren valgt ikke at fastsætte centralt definerede kvantitative mål for de fire ministermål i de kommunale beskæftigelsesplaner for

7 I Egedal Kommunes tilfælde er der opsat følgende mål: Mål 1: Flere unge skal have en uddannelse Fastholdelse af unge i og forebyggelse af frafald i uddannelse. Mål 2: Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats, der har sigte på en større tilknytning til arbejdsmarkedet Samarbejde med Center for Social Service og Center for Sundhed og Omsorg omkring borgere med forskellige psykiske lidelser for at reducere det stigende antal sygemeldinger. Formaliseret samarbejde med Center for Administrativ Service omkring forebyggelse af sygdom blandt de ansatte i Egedal Kommune, herunder stress. Mål 3: Langtidsledigheden skal bekæmpes En tidlig individuelt tilrettelagt indsats over borgere, der er i risiko for at blive langtidsledige eller er langtidsledige, herunder i samarbejde med A- kasserne. Mål 4: En tættere kontakt og styrket dialog med virksomhederne Tværgående promovering af Egedal over for nye og eksisterende virksomheder med inddragelse af erhvervskoordinator. Opfølgning på tilfredshedsundersøgelse blandt virksomhederne om samarbejdet med Jobcenter Egedal Målene er opsat i forhold til kommunens et-årige tværgående mål, der i sig selv er knyttet op på de politisk vedtagne 4-årige strategiske mål for Egedal Kommune. 7

8 3. ARBEJDSMARKEDET I EGEDAL Lavkonjunkturen, der for alvor slog igennem i Egedal Kommune i løbet af 2009, og som stabiliserede sig igennem 2010, præger stadig arbejdsmarkedet i kommunen. Ledigheden ligger på et stabilt niveau i perioden 2010 til 2012, men er til gengæld faldet i 2013 og ind i Som tabel 1 illustrerer, faldt ledigheden med 32 fuldtidspersoner fra udgangen af 2012 til udgangen af 2013, således at ledigheden udgjorde 744 fuldtidspersoner i december Ledigheden er fortsat med at falde i 2014 og udgør 658 fuldtidspersoner i april 2014, svarende til et fald på yderligere 86 fuldtidspersoner fra december 2013 til april Tabel 1: Udvikling i bruttoledigheden i Egedal Kommune, dec apr Bruttoledige og bruttoledighedsprocent. Dec Dec Dec Dec April 2014 Bruttoledige fuldtidspersoner A-dagpengemodtagere Kontanthjælpsmodtagere Bruttoledighedsprocent 3,6 % 3,7 % 3,7 % 3,5 % 3,1 % Bruttoledighedsprocent i Region Hovedstaden Kilde: Danmarks Statistik 6,1 % 6,01 % 6,2 % 5,8 % 5,3 % En sammenligning af bruttoledigheden i Egedal Kommune med ledigheden i Region Hovedstaden viser, at Egedal Kommune fortsat har en relativt lav ledighed. Bruttoledighedsprocenten i kommunen udgør således blot 3,5 pct. i december 2013, mod 5,8 pct. i Region Hovedstaden under et. En sammenligning af bruttoledighedsprocenten i henholdsvis december 2010 og december 2013 viser, at Egedals udvikling i ledigheden matcher udviklingen i Region Hovedstaden. Således oplevede Egedal et fald i ledigheden på 0,1 procentpoint fra 2009 til 2012, mens ledigheden i Region Hovedstaden faldt med 0,3 procentpoint i samme periode. Størstedelen af de ledige udgøres af A-dagpengemodtagere. Der er dog sket en kraftig stigning i antallet af kontanthjælpsmodtagere i Egedal Kommune i perioden december 2012 til december Årsagen til den store stigning er, at borgere, der har opbrugt deres dagpengeret i 2013 og som overgår til den særlige uddannelsesydelse en af de akutpakker, som blev indført i 2013 som reaktion på det store antal borgere, der faldt ud af dagpengesystemet rent opgørelsesmæssigt tælles med i gruppen af kontanthjælpsmodtagerne. Med afsæt i en prognose, som Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland har udarbejdet på baggrund af Økonomisk Redegørelse fra maj 2014, og med inddragelse af de lokale omstændigheder, der præger arbejdsmarkedet i Egedal Kommune, forventes der et fald i ledigheden på omkring 10 procent fra udgangen af 2013 til udgangen af 2015, svarende til 75 fuldtidspersoner. Det bemærkes dog, at de nævnte forhold er forbundet med endog meget stor usikkerhed som følge af de nationale og internationale konjunkturer. Som følge af udfasningen af den særlige uddannelsesydelse i perioden forventes der hovedsageligt et fald i antallet af kontanthjælpsmodtagere, mens antallet af A-dagpengemodtagere kun forventes at falde en anelse frem imod udgangen af

9 Tabel 2 viser en oversigt over arbejdsstyrken og bruttoledigheden i Egedal Kommune fordelt på køn og alder. Med hensyn til arbejdsstyrken er der generelt tale om en meget ligelig fordeling på køn. Den største gruppe i arbejdsstyrken er de årige, der udgør 57 pct. af den samlede arbejdsstyrke. Aldersgruppen fra 50 til 59 år udgør 22 pct., mens 14 pct. af borgerne er mellem 16 og 29 år. Den mindste gruppe er de årige, der i alt blot udgør 7 pct. af den samlede arbejdsstyrke. Fokuseres der på bruttoledigheden er billedet noget mere nuanceret. Overordnet set ligger ledigheden blandt kvinder 0,2 procentpoint højere end blandt mænd. Ledighedsprocenten for de årige ligger under gennemsnittet for både mænd og kvinders vedkommende, og den laveste bruttoledighedsprocent overhovedet er hos mænd mellem 30 og 49 år. Den højeste ledighed blandt mænd findes blandt de årige med 4,2 pct., mens ledigheden i den samme gruppe blandt kvinder ligger lige under gennemsnittet. For kvinders vedkommende findes den højeste ledighed i aldersgruppen fra 50 til 59 år med en bruttoledighed på 4,1 pct., mens ledigheden for mænd i denne aldersgruppe ligger en halv procent over gennemsnittet. Sidst men ikke mindst ligger ledigheden blandt de over 60-årige 0,6 procent over gennemsnittet for mænd, mens den tilsvarende ledighed blandt kvinder blot ligger 0,2 procent over gennemsnittet. Tabel 2: Arbejdsstyrke og bruttoledighed i Egedal Kommune fordelt på køn og alder, apr Arbejdsstyrke og bruttoledighed fordelt på køn og alder Arbejdsstyrke* Antal bruttoledige** Bruttoledighedsprocent I alt ,1 % Mænd ,0 % - heraf år ,2 % - heraf år ,4 % - heraf år ,5 % - heraf 60 år og derover ,6 % Kvinder ,2 % - heraf år ,1 % - heraf år ,9 % - heraf år ,1 % - heraf 60 år og derover ,4 % Kilde: Danmarks Statistik *Tal for arbejdsstyrken er fra ** Bemærk at summen af bruttoledige fordelt på køn og aldersgrupper ikke nødvendigvis stemmer overens med det samlede antal af bruttoledige grundet afrundinger. Et andet centralt parameter for arbejdsmarkedet i Egedal Kommune er udviklingen i beskæftigelsen. Figur 1, der beskriver udviklingen i samt en prognose for beskæftigelsen i Egedal Kommune fra udgangen af 2009 til udgangen af 2015, afslører, at arbejdsmarkedet i Egedal Kommune stadig er mærket af den lavkonjunktur, der ramte Danmark i efteråret Hertil kommer den demografiske udvikling, som betyder, at et større antal ældre borgere trækker sig ud af arbejdsmarkedet i disse år. Antallet af fuldtidsbeskæftigede, der lå i underkanten af personer ultimo 2009, faldt således til ca personer i Antallet af beskæftigede i Egedal Kommune stabiliserede sig dog på dette niveau igennem 2013, og forventes at stige frem imod udgangen af

10 Figur 1: Udviklingen i samt prognose for den samlede beskæftigelse for personer med bopæl i Egedal Kommune og fra december 2009 til december 2015: Kilde: Mploy A/S Tabel 3 fokuserer på udviklingen i beskæftigelsen blandt Egedal Kommunes borgere fra 3. kvartal 2011 til 3. kvartal 2013 fordelt efter branche. Tabellen viser, at de brancher, der beskæftiger flest borgere i Egedal Kommune, er henholdsvis offentlige service, privat service samt handel & transport, mens industri og bygge/anlæg indtager fjerde- og femtepladsen. Tabel 3: Udviklingen i antallet af fuldtidslønmodtagere og berørte lønmodtagere bosat i Egedal kommune fordelt efter branche fra 3. kvartal 2011 til 3. kvartal 2013 Kilde: Mploy A/S Bemærk: Der er tale om antallet af fuldtidslønmodtagere samt antallet af berørte lønmodtagere, hvorfor tallene adskiller sig fra Figur 1, der angiver den samlede beskæftigelse. Set over hele perioden har Egedal Kommune oplevet et fald på 0,7 pct. i såvel antallet af fuldtidslønmodtagere som i antallet af berørte lønmodtagere. Blandt de 10

11 forskellige brancher har landbruget oplevet den største stigning på ikke mindre end 13 pct. i antallet af lønmodtagere - denne gruppe beskæftiger dog kun ganske få personer. Ligeledes er der sket en stigning i antallet af lønmodtagere inden for industrien og den offentlige service på henholdsvis 3 pct. og 1 pct., mens antallet af lønmodtagere indenfor handel og transport har ligget konstant fra 2011 til For industriens vedkommende har der været tale om en positiv udvikling i såvel 2012 som i 2013, mens den positive udvikling inden for offentlig service er begrænset til den sidste halvdel af perioden. Inden for den private service er der sket et fald i antallet af beskæftigede på 2 pct. fra 2011 til 2013, mens det største fald overhovedet findes i bygge- og anlægsbranchen, der har oplevet et fald på 5 pct. i perioden. For begge branchers vedkommende har der været tale om en tilbagegang i antallet af lønmodtagere i såvel 2012 som i Erhvervsstrukturen i Egedal Kommune er præget af mange små og mellemstore virksomheder og få store virksomheder. Alt i alt er der aktive virksomheder, der hører hjemme i kommunen. Arbejdsmarkedet er samtidig kendetegnet ved, at hovedparten af arbejdsstyrken i kommunen er beskæftigede uden for kommunegrænsen. Figur 2, der viser ind- og udpendlingen i Egedal Kommune, afslører, at der i 2012 var personer, der pendlede ud af kommunen, mens der var personer, der pendlede ind i kommunen. Heraf arbejder mere end af Egedal Kommunes borgere i Københavns Kommune, mens lige over borgere er beskæftiget på en arbejdsplads, der er hjemmehørende i Ballerup Kommune. Figur 2: Ind- og udpendling i Egedal på kommuneniveau i 2013: Udpendling Indpendling Kilde: Danmarks Statistik Figur 3 er baseret på en opgørelse af antallet af jobåbninger i og omkring Egedal Kommune i 2012, og illustrerer vigtigheden af, at borgerne i Egedal Kommune er villige til at påtage sig et arbejde uden for kommunens grænser. Figuren opgør specifikt, hvor mange personer, der påbegyndte et arbejde i årets løb, og viser at over en en kvart million personer startede i et arbejde i Hovedstadsområdet eller i Nordsjælland i løbet af

12 Figur 3: Antallet af jobåbninger i og omkring Egedal Kommune i 2012: Kilde: Mploy A/S Langt hovedparten af jobåbningerne findes i eller i umiddelbar nærhed af København. Således var der alene jobåbninger i eller i umiddelbar nærhed af København og yderligere jobåbninger i Københavns omegn. Antallet af jobåbninger i og omkring København kombineret med andelen af borgere, der pendler ud over Egedals kommunegrænse illustrerer, at arbejdsstyrken i Egedal Kommune er tæt forbundet med resten af arbejdsmarkedet i hovedstadsområdet. Ikke mindre end en sjettedel af kommunens borgere er ansat på en arbejdsplads, der er hjemmehørende i Københavns Kommune, hvorfor en analyse af arbejdsmarkedet i Egedal såvel som kontakten til virksomhederne - ikke stopper ved kommunegrænsen. 12

13 4. DE VIGTIGSTE BESKÆFTIGELSESPOLITISKE UDFORDRINGER På trods af, at den kraftige stigning i ledigheden, der ramte Egedal igennem 2009 og 2010, er blevet afløst af et lille fald i bruttoledigheden i 2013 og i den første del af 2014, står Egedal Kommune fortsat overfor en række udfordringer i det kommende år, både i forhold til at begrænse tilgangen til ledigheden og i forhold til at hjælpe de allerede ledighedsberørte tilbage på arbejdsmarkedet. Den samlede vurdering af beskæftigelsesindsatsen i Jobcenter Egedal er, at der er opnået gode resultater 1. Den faldende beskæftigelse og stigende ledighed har sat dele af indsatsen under pres, men på en række områder går udviklingen i den rigtige retning. Nedenfor opsummeres de væsentligste resultater: Resultatrevisionen for 2013 viser, at jobcenteret har opnået gode resultater på en række områder: Den økonomiske krise, som for alvor satte ind i slutningen af 2008, medførte en stigning i antallet af offentligt forsørgede i Egedal. I de seneste 3-4 år har det gennemsnitlige antal af offentligt forsørgede i Egedal været stort set konstant på knap fuldtidspersoner dog med mindre udsving. Samlet set lever Egedal op til kravene om rettidighed på alle områder, da mindst 90 pct. har fået deres samtaler eller aktive tilbud til tiden. Antallet af førtidspensionister i Egedal er faldet med 5 pct. fra 2012 til Samlet set var der ca. 900 personer på permanent offentlig forsørgelse i december Samtidig er tilgangen til førtidspension faldet markant i 2013 som følge af førtidspensionsreformen. Resultatrevisionen viser samtidig, at den faldende beskæftigelse og stigende ledighed har sat dele af indsatsen under pres: I Egedal er antallet af unge på offentlig forsørgelse steget kraftigt siden midten af 2008 og er stadig svagt stigende. I december 2013 var der ca. 380 unge på offentlig forsørgelse i Egedal, hvilket er en stigning på 7 pct. siden december Antallet af langtidsledige har været kraftigt stigende i Egedal fra midten af 2009 til midten af Derefter er udviklingen stagneret. I december 2013 var der 221 langtidsledige i Egedal, hvilket er et fald på 16 pct. sammenlignet med december Det faldende antal langtidsledige dækker over et stort fald i antallet af langtidsledige dagpengemodtagere og en stigning i antallet af kontanthjælpsmodtagere og personer på særlig uddannelsesydelse. 1 Kilde: Resultatrevision 2013 for Egedal Kommune 13

14 I forhold til de fire udmeldte beskæftigelsesmål, står Egedal Kommune over for en række udfordringer: Mål 1 Flere unge skal have en uddannelse: Det første ministermål sigter mod at få flere ufaglærte unge til at starte på og gennemføre en uddannelse, der kan give dem de nødvendige erhvervsmæssige kvalifikationer og kompetencer til at få fodfæste på arbejdsmarkedet. En analyse fra Rambøll om sammenhængen mellem uddannelse og forsørgelse blandt unge i Østdanmark viser, at hele 68 procent af de ledige unge under 30 år i Østdanmark i oktober 2010 ikke havde en erhvervskompetencegivende uddannelse 2. Det er derfor vigtigt at fokusere på udviklingen i denne gruppe. Egedal Kommune har oplevet en vækst i antallet af unge under 30 år på offentlig forsørgelse. Antallet af unge mellem 16 og 29 år er steget fra 353 fuldtidspersoner i december 2012 til 373 fuldtidspersoner i december 2013, svarende til 6 procent. Kontanthjælpsmodtagerne udgør med 195 fuldtidspersoner den største ydelsesgruppe blandt de unge, og er samtidig den gruppe, der har oplevet den største stigning fra 2012 til Tabel 4. Udvikling i unge på offentlige forsørgelsesydelser, dec dec dec-12 Antal dec-13 Udvikling dec-12 til dec-13 Unge på offentlig forsørgelse ,7 % - heraf kontanthjælpsmodtagere ,8 % - heraf a-dagpengemodtagere ,2 % - heraf førtidspensionister ,0 % - heraf sygedagpengemodtagere ,5 % - heraf i fleksjob & ledighedsydelsesmodtagere ,5 % Kilde: Beskæftigelsesregionen og Jobindsats.dk Der er tre udfordringer i forhold til målet om at flere unge under 30 år skal have en uddannelse. For det første skal de påbegynde en uddannelse, for det andet skal de fastholdes i uddannelsen og sidst men ikke mindst skal de gennemføre deres uddannelse. Mål 2 Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats, der har sigte på en større tilknytning til arbejdsmarkedet: Det andet ministermål er rettet mod at sikre, at flere langvarige modtagere af offentlig forsørgelse opnår tilknytning til arbejdsmarkedet. En indikator for tilknytningen til arbejdsmarkedet er antallet af førtidspensionister i Egedal Kommune. Tabel 5 opgør udviklingen i tilgangen til førtidspension i 2012 og Konkret måles der på antallet af årige, der har fået bevilget førtidspension for første gang. Egedal Kommune har oplevet et kraftigt fald i tilgangen til førtidspension i 2013 i forhold til det foregående år. Således fik 25 personer tilkendt 2 Kilde: Rapport Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, April

15 førtidspension i løbet af 2013, hvilket er hele 47 personer færre end i 2012, svarende til et fald på 65 procent. Tabel 5. Udvikling i tilgangen til førtidspension, dec dec dec-12 Antal dec-13 Udvikling dec-12 til dec-13 Førtidspension ,3 % Kilde: Beskæftigelsesregionen og Jobindsats.dk Tilgangen til førtidspension er dog i sig selv ikke en udtømmende indikator for tilknytningen til arbejdsmarkedet. Andre relevante indikatorer omfatter blandt andet antallet af langvarige sygedagpengeforløb, hvor mange fleksjob, der bliver oprettet til borgere med en begrænset arbejdsevne samt antallet af ledige fleksjobvisiterede. Udfordringen i forhold til at sikre langvarige modtagere af offentlig forsørgelse en større tilknytning til arbejdsmarkedet, er for det første at begrænse antallet af nytilkendelser til førtidspension, og for det andet at bringe de ikke-jobklare borgere tættere på arbejdsmarkedet og derved modvirke, at de på et senere tidspunkt ender på førtidspension. Mål 3 Langtidsledigheden skal bekæmpes: Det tredje ministermål dækker over en bekæmpelse af langtidsledigheden. Gruppen af langtidsledige udgøres af a-dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere med mere end 80 procents ledighed over de sidste 52 uger. Antallet af langtidsledige er faldet fra 263 personer i december 2012 til 224 personer i december 2013, svarende til et fald på 15 pct. Tabel 6. Udvikling i langtidsledigheden i fuldtidspersoner, dec dec dec-12 Antal dec-13 Udvikling dec-12 til dec-13 Langtidsledigheden ,6 % - heraf a-dagpengemodtagere ,4 % - heraf kontanthjælpsmodtagere ,0 % Kilde: Jobindsats.dk A-dagpengemodtagere udgør største gruppe blandt de langtidsledige med lidt over halvdelen. Til gengæld oplevede gruppen af kontanthjælpsmodtagere en stigning i perioden på ikke mindre end 150 procent fra december 2012 til december 2013, mens antallet af a-dagpengemodtagere i samme periode faldt med ca. 45 pct. Årsagen til den store stigning i antallet af kontanthjælpsmodtagere er, at modtagere af den særlige uddannelsesydelse der blev indført i 2013 som reaktion på det store antal borgere, der faldt ud af dagpengesystemet - tæller med i gruppen af kontanthjælpsmodtagere. Ordningen giver de personer, der opbrugte deres ret til dagpenge i 2013 ret til at modtage uddannelsesydelse i op til et år. Antallet af uddannelsesydelsesmodtagere udgjorde 73 fuldtidspersoner i december Modregnes denne gruppe i det samlede antal kontanthjælpsmodtagere afslører der sig i stedet et fald i antallet af langtidsledige kontanthjælpsmodtagere fra december 2012 til december

16 Udfordringen i forhold til dette mål er for det første at begrænse tilgangen til gruppen og for det andet at hjælpe de ledige, der allerede er en del af gruppen af langtidsledige, tilbage på arbejdsmarkedet. Mål 4 En tættere kontakt og styrket dialog med virksomhederne Det fjerde og sidste ministermål retter sig mod en styrkelse af samarbejdet mellem jobcenteret og de lokale virksomheder. Tabel 7 opgør, hvor mange virksomheder i Egedal Kommune, der har haft mindst en borger i et tilbud hen over året. Tilbuddene omfatter virksomhedspraktik, offentligt og privat løntilskud, voksenlærlinge, jobrotationsvikarer, skånejob, fleksjob, opkvalificeringsjob, mentor, personlig assistance, samt nyttejob. Tabel 7. Samarbejdsgraden mellem jobcentre og virksomheder i Egedal Kommune, dec dec Samarbejdsgrad dec-12 dec-13 Udvikling dec-12 til dec-13 Samarbejdsgrad 33,8 29,9-3,9 % - Det lokale jobcenters samarbejdsgrad 19,6 18,7-0,9 % - Andre jobcentres samarbejdsgrad 21,6 18,0-3,6 % Kilde: Jobindsats.dk Samarbejdsgraden med virksomheder beliggende i Egedal Kommune udgør 29,9 procent i december 2013, hvilket er et fald på 3,9 procent i forhold til december Jobcenter Egedal samarbejder med lige under 19 procent af virksomhederne i Egedal Kommune, mens de andre jobcentres samarbejdsgrad udgør 18 procent. Det bemærkes, at den samlede samarbejdsgrad ikke er lig med summen af det lokale jobcenters og øvrige jobcentres samarbejdsgrad, da nogle virksomheder samarbejder med såvel Jobcenter Egedal som med andre jobcentre. Samarbejdsgraden er i sig selv ikke dækkende for den virksomhedsrettede indsats i Jobcenter Egedal. Således medregner samarbejdsgraden ikke den rekrutteringsindsats, som Jobcenteret yder i forhold til virksomhederne i og omkring Egedal Kommune, men fokuserer udelukkende på de afgivne tilbud ved virksomhederne. Den virksomhedsrettede indsats har som udgangspunkt fokus på såvel rekruttering som ordinære ansættelser, hvorfor en stigning i antallet af borgere i tilbud ved virksomhederne ikke er et mål i sig selv. Udfordringen i forhold til dette mål er flersidet. For det første er det vigtigt, at jobcenteret optræder som en professionel samarbejdspartner over for virksomhederne, og eksempelvis ikke tager kontakt til virksomheder, der ikke er interesserede heri. For det andet er det nødvendigt, at jobcenteret har indgående viden om det lokale erhvervsliv - herunder virksomhedernes behov for arbejdskraft - og er i stand til at foretage og formidle det rette match mellem den ledige og virksomheden. Kendskab til virksomhedernes behov er sidst men ikke mindst nødvendigt for at kunne målrette aktiveringsindsatsen og uddannelsestilbuddene således, at de matcher virksomhedernes efterspørgsel. 16

17 5. MÅL OG STRATEGI FOR INDSATSEN Med henblik på at sikre opfyldelse af beskæftigelsesministerens fire mål har Jobcenter Egedal valgt at opstille en række mål for indsatsen i Målene for indsatsen viderefører og udbygger strategien om at kæde den borgerrettede og den virksomhedsrettede indsats sammen. Generelt videreføres mange af hovedelementerne i den indsats, der blev beskrevet i sidste års beskæftigelsesplan - dog således, at de er tilpasset den nye lovgivning og de udfordringer, der har vist sig på arbejdsmarkedet igennem det seneste år. 5.1 Flere unge skal have en uddannelse Indsats Opgaven med at sikre at flere unge ledige uden uddannelse gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse, spiller en central rolle i beskæftigelsesindsatsen. Det er ikke tilstrækkeligt at bygge en succesfuld strategi op omkring at få de unge i gang med en erhvervskompetencegivende uddannelse. Skal strategien lykkes, er det nødvendigt, at de unge fastholdes i og gennemfører deres uddannelse, og der er derfor behov for en strategi, der omfatter hele uddannelsesforløbet. Indsatsen over for de unge, der er i risikogruppen for ikke at få påbegyndt eller gennemført en uddannelse, begynder ikke i jobcenteret. Det er vigtigt, at der sættes ind over for denne gruppe allerede i skolesystemet, eksempelvis igennem praktiske tiltag eller en anden undervisningstilgang. En tidlig og målrettet indsats kan således være med til at nedbringe antallet af unge, der forlader folkeskolen uden at have bestået folkeskolens afgangsprøve. Det er generelt vigtigt at sikre en differentieret indsats, der tager udgangspunkt i de unges ressourcer og barrierer. På denne baggrund vil der blive iværksat en række initiativer for at øge andelen af unge, der påbegynder og gennemfører en uddannelse. For at sikre kvalitet i indsatsen har Jobcenter Egedal valgt at oprette en visitationsenhed, der gennemfører en tværfaglig screening af de unge for herigennem at sikre en tidlig og helhedsorienteret indsats. Screeningen foretages af fagpersoner fra Jobcenterets Aktivteam med deltagelse af Ungdommens Uddannelsesvejledning suppleret med deltagere fra andre relevante aktører fra de øvrige enheder herunder misbrugskonsulent, støtteperson og EGU-vejleder i relevant omfang. Formålet er at indplacere de unge i den korrekte målgruppe ved visitationen og herigennem målrette og tilpasse indsatsen efter den enkelte unges behov. En række af initiativerne skal ses i sammenhæng med den kontanthjælpsreform, der trådte i kraft den 1. januar Reformen indeholder en række initiativer, der skal få flere unge under 30 år til at påbegynde og gennemføre en uddannelse. Kontanthjælpen til alle unge under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse er blevet afskaffet, og er i stedet erstattet af uddannelseshjælp på niveau med SU. Derudover er aldersgruppen for uddannelsespålæg udvidet med de 25 til 29 årige, således at alle unge under 30 år uden uddannelse fremover får et uddannelsespålæg. I forhold til de unge, der ikke umiddelbart har forudsætningerne 17

18 for at starte på en uddannelse, sættes der ind med indsats, som er rettet mod uddannelse. I forbindelse med kontanthjælpsreformen skal unge uddannelsesparate fremover deltage i den såkaldte nytteindsats. Nytteindsatsen gives med det formål, at borgeren skal arbejde for sin ydelse. Egedal kommune arbejder på at etablere flere nytteindsatspladser for de åbenlyst uddannelsesparate modtagere af uddannelsesydelse via et samarbejde med de øvrige enheder i kommunen. Derudover har Jobcenter Egedal valgt at videreføre og udbygge en række allerede implementerede initiativer, der har vist sig effektive over det seneste år: Der er fortsat fokus på et tæt samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning et samarbejde, som er centralt i forhold til at fastholde de unge i uddannelse. Derfor er det Jobcenter Egedals holdning, at UU på sigt bør forankres i jobcenterregi. Det bemærkes, at der er tale om et langsigtet mål, men at overvejelsen er vigtig, idet en sådan konstruktion er med til at fremme fælles værdier og en fælles tilgang i forhold til at bringe de unge i uddannelse og ud på arbejdsmarkedet. Uden et frugtbart samarbejde mister kommunen et vigtigt redskab i forhold til at begrænse forsørgelsesudgifterne som følge af, at de unge ikke gennemfører en uddannelse og i stedet ender på offentlig forsørgelse. Jobcenteret benytter sig derudover fortsat af mentorordninger som et redskab til at støtte og fastholde de aktivitetsparate unge i uddannelse eller arbejde. Et andet centralt element er at sikre et fortsat godt samarbejde på tværs af centrene i Egedal Kommune. Jobcenteret arbejder på at styrke den helhedsorienterede indsats for borgere med komplekse problemstillinger yderligere på tværs af centrene i kommunen. En succesfuld indsats over for gruppen af unge med komplekse problemstillinger kræver, at der tænkes tværfagligt, og at der er både er plads til nytænkning og til at inddrage erfaringer fra indsatsen fra andre områder. Jobcenteret stiller sig derfor også løbende til rådighed for et øget tværfagligt samarbejde med de andre centre i kommunen. Jobcenteret arbejder fortsat på at udvide og styrke samarbejdet med erhvervsskolerne. Oprettelse af praktikpladser er et fokusområde. Jobcenter Egedal har som en af fire kommuner i Danmark deltaget i Route 25 projektet, der løb frem til marts Målgruppen for projektet er unge med psykiske, sociale eller indlæringsmæssige vanskeligheder, som ikke er klar til at starte en uddannelse eller gå direkte i job, og formålet med projektet er at sikre et tæt samarbejde internt i kommunen og med de lokale virksomheder. Virksomhederne kan gøre en forskel, fordi de unge i praksis kan få kendskab til arbejdslivet og få stiftet bekendtskab med forskellige brancher. Herved får de mulighed for at finde ud af, hvilken uddannelse de skal vælge, ligesom praktikken også er med til at øge de unges motivation for at gennemføre deres uddannelse. Deltagelsen i projektet har udstyret jobcenteret med en værdifuld viden, som jobcenteret har integreret i den almindelige drift. Jobcenteret har indgået en aftale med HF & VUC Nordsjælland om månedlige læse-, skrive- og regnetests for borgere i målgruppen. 18

19 Jobcenter Egedal er i gang med at udvikle det kommunale beskæftigelsesprojekt. Målet er at kunne trække på en bredere vifte af kompetencer og tilbud til de unge aktivitetsparate borgere. Dette indebærer blandt andet et samarbejde med socialpsykiatrien, misbrugsenhed, kriminalforsorgen, sundhedsvæsenet og øvrige relevante aktører. Der er fokus på en tværgående og helhedsorienteret indsats, som kan bringe de unge tættere på uddannelse/beskæftigelse. Mål Med udgangspunkt i den ovennævnte indsats, opstiller Jobcenter Egedal følgende mål: Flere unge skal have en uddannelse: Fastholdelse af unge i og forebyggelse af frafald i uddannelse. 5.2 Færre personer på offentlig forsørgelse Indsats Der er tilknyttet nogle helt specielle udfordringer til indsatsen i forbindelse med det andet ministermål. Idet Jobcenteret ikke har direkte indflydelse på de borgere, der allerede har fået tilkendt permanent forsørgelse, er det essentielt, at der sættes ind med en effektiv forebyggende indsats. Målet om, at Jobcenteret skal styrke indsatsen over for alle langvarige modtagere af offentlig forsørgelse, så flere opnår en tilknytning til arbejdsmarkedet, faldet fint i tråd med Egedal Kommunes egen tilgang. Således lægger kommunen stor vægt på ikke at pensionere sig ud af eventuelle problemer, og opererer derfor også med en restriktiv praksis i forhold til tilkendelser af førtidspension. Det er dog ikke tilstrækkeligt at begrænse tilgangen til de permanente forsørgelsesordninger. Ligeså vigtigt er det at bringe de ikke-jobklare tættere på arbejdsmarkedet og derved modvirke, at de ender på permanent offentlig forsørgelse. Der tages udgangspunkt i en helhedsorienteret indsats, hvor der fokuseres på henholdsvis de unge og de psykisk syge. Målgruppen for indsatsen er unge under 40 år med ADHD, depression og personlighedsforstyrrelser kombineret med misbrug. Der er hovedsageligt tale om borgere, der enten modtager sygedagpenge eller kontanthjælp. Jobcenter Egedal har gjort sig en række erfaringer på baggrund af reformen på førtidspension- og fleksjobområdet, der trådte i kraft den 1. januar 2013: Egedal Kommune er kommet godt i gang med arbejdet i Rehabiliteringsteamet. Rehabiliteringsteamet er det tværfaglige forum, som afgiver en indstilling i alle sager inden der træffes beslutning om tilkendelse af ressourceforløb, førtidspension eller fleksjob, og er bemandet af relevante medarbejdere fra Jobcenteret, Center for Sundhed og Omsorg og Center for Social Service samt en sundhedskoordinator fra Region Hovedstaden. På møderne i rehabiliteringsteamet bliver der foretaget en grundig gennemgang af hver enkelt sag, ligesom at borgeren selv deltager på en del af mødet. 19

20 Der foretages løbende justeringer af indsatsen i rehabiliteringsteamet efter behov. I forbindelse med rehabiliteringsindsatsen er der fokus på, at kommunerne arbejder langt mere tværfagligt, og dermed udfordrer den traditionelle silotænkning imellem faggrupper. Der er flere vigtige forudsætninger for at kunne høste gevinster af en fremrykket rehabiliteringsindsats. Eksempelvis skal det være muligt at sætte ind så tidligt som muligt med indsatsen for at forebygge langvarig offentlig forsørgelse. Jobcenter Egedal har særligt fokus på en tidlig og tværgående indsats, og har i denne forbindelse erfaret, at behandlingstiderne spiller en væsentlig rolle i forhold til at sikre en fremrykning af indsatsen. Konkret kan det her nævnes, at ventetiden i forbindelse med en henvisning til Socialmedicinsk enhed (klinisk funktion) ligger på 6 til 8 uger medio Derudover kan der nævnes øvrige ventetider indenfor sundhedsområdet og/eller servicelovens foranstaltninger, som ikke altid harmonerer med beskæftigelseslovens intentioner og dermed ikke bidrager til forebyggelse af langvarig offentlig forsørgelse. Jobcentret har siden reformen igangsat en proces, der styrker det tværfaglige samarbejde mellem de forskellige enheder, og indgår løbende i en dialog med Socialmedicinsk enhed. Reformen har ligeledes åbnet op for, at et større antal af borgere kan visiteres til et fleksjob. Jobcenter Egedal har en relativ høj andel af ledighedsydelsesmodtagere i forhold til de kommuner, som jobcenteret normalt sammenlignes med. Idet der er tale om en gruppe, som er i risiko for at ende på førtidspension, har Jobcenteret for statslige midler ansat to fleksjobambassadører, der har til opgave at hjælpe ledighedsydelsesmodtagerne i arbejde. Midlerne nedsættes ved årsskiftet således, at der kun er en fleksjobambassadør ansat for statslige midler ved årsskiftet 2014/ Sideløbende sættes der ind med en særlig indsats over for de modtagere af ledighedsydelse, der ikke umiddelbart er klar til at påtage sig et arbejde. Reformen på førtidspension- og fleksjobområdet har medført et fald i tilgangen til førtidspension på ikke mindre end 65 procent i Reformen skal dog ikke opfattes som en erstatning for en tidlig og individuelt tilrettelagt indsats. Denne indsats er bygget op omkring en række initiativer: I forhold til de sygemeldte sættes der fortsat ind med en tidlig og målrettet indsats for enten at bringe dem tilbage på arbejdsmarkedet eller fastholde dem i deres job. Jobcenteret arbejder samtidig på at kunne sætte ind med endnu mere tidlig indsats over for de sygemeldte. Derudover arbejdes der på at implementere den nye Sygedagpengereform, hvor dele af reformen træder i kraft pr. 1. juli 2014, mens de resterende dele træder i kraft pr. 1. januar I Jobcenteret ses der et stort behov for at afholde samtaler med borgere, der er sygemeldt på grund af stress. Derudover er der behov for en tværfaglig og rehabiliterende indsats for borgere med psykiske lidelser. På sygedagpengeområdet er der fortsat fokus på arbejdsfastholdelse. De to fastholdelseskonsulenter sikrer en tæt opfølgning af de borgere, der er delvist i arbejde, og giver mulighed for hurtigere kontakt til borgere, som endnu ikke er vendt delvist tilbage i arbejde. Der er også hensigten, at fastholdelseskonsulenterne varetager en forebyggende indsats på området. Dette indbefatter kontakt til virksomheder - både lokale og udenfor Egedal 20

21 Kommune hvor der rådgives og vejledes om hvilken forebyggende indsats, en arbejdsgiver kan sætte ind med, før en eventuel sygemelding bliver aktuel. Jobcenteret lægger stor vægt på at stå til rådighed for virksomheder, før en sygemelding bliver aktuel, så der kan sættes tidligt ind i med en forebyggende indsats over for borgeren med det formål at undgå en sygemelding. Der ses her et behov for et tværfagligt samarbejde i Egedal Kommune i forhold til de sygemeldte borgere, der er ansat i kommunen. Egedal Kommune er den største arbejdsgiver i kommunen, og cirka 12 procent af de sygemeldte borgere kommer fra Egedal Kommune som arbejdsplads. I 2015 vil der derfor være fokus på at udbygge det tværfaglige samarbejde i Egedal Kommune over for denne gruppe. Sygedagpengeteamet arbejder internt på at udvikle samarbejdet i kommunen. Jobcenteret indgår allerede i et samarbejde med Center for Sundhed og Omsorg på sygedagpengeområdet, men der arbejdes på at justere dette således, at tilbuddene passer endnu bedre til målgruppen. Jobcenter Egedal har fortsat fokus på det projektorienterede arbejde i Der vil blive sat ind med en omfattende indsats over for visse grupper af borgere. Det drejer sig specifikt om de unge under 40 år samt unge med psykiske lidelser, herunder ADHD. I forbindelse med ændringer i lovgivningen tilpasses indsatsen overfor borgere på sygedagpenge- og fleksjobområdet. På sygedagpengeområdet tilpasser og justerer Jobcenteret det allerede eksisterende tværfaglige samarbejde med Center for Sundhed og Omsorg. Derudover etableres der et tværfagligt samarbejde med Center for Social Service omkring borgere med egentlige psykiske lidelser. Indsatsen har fokus på at lære de sygemeldte at tackle job og sygdom, håndtering af stress samt håndtering af smerter, træt- og netrykthed. På fleksjob- og ledighedsydelsesområdet har der i det seneste år været fokus på at udvikle de ledige fleksjobberes arbejdsevne således, at de ikke bliver marginaliseret på og udstødt fra arbejdsmarkedet. Jobcenteret har blandt andet gennemført et innovationsprojekt i samarbejde med Center for Sundhed og Omsorg med det formål at styrke de ledige fleksjobberes empowerment og facilitere netværksdannelse. Derudover afholdes der hver torsdag en Jobcafe for de ledige fleksjobbere med oplæg omkring skiftende emner, ligesom at der er blevet oprettet en Facebook-gruppe, hvor ledighedsydelsesmodtagere kan dele erfaringer og jobopslag. Et andet initiativ er lanceringen af hjemmesiden hvortil der er blevet udarbejdet film om de ledige fleksjobbere, som efterfølgende er offentliggjort på hjemmesiden sammen med de lediges CV. Sidst men ikke mindst er det blevet gennemført en virksomhedsevent. Indsatsen over for kontanthjælpsmodtagerne bygger også på en vifte af forskellige initiativer. Der lægges vægt på en tidlig screening af og en effektiv indsats over for borgerne, og herudover benyttes alle de redskaber, der stilles til rådighed i Lov om en Aktiv Beskæftigelsesindsats. Jobcenteret fokuserer ligeledes på at sikre et effektivt tværgående samarbejde med de øvrige centre i kommunen med henblik på forebyggelse og overvindelse af barrierer på det sociale plan. Denne indsats er særligt relevant i sager med misbrug, psykiske lidelser og lignende. Sidst men ikke mindst er et velfungerende samarbejde med de praktiserende læger også en vigtig bestanddel af indsatsen. Egedal Kommune har i de seneste år oplevet en stigning i kvorten af flygtninge, som kommunen modtager hvert år. Således er Egedal Kommunes andel af kvoteflygtninge steget fra 12 personer i 2010 til 43 21

22 personer i 2014, svarende til mere end en tredobling. For at opprioritere indsatsen over for denne gruppe har Jobcenter Egedal i 2014 fået en opnormering på en stilling på integrationsområdet. Dette muliggør en styrkelse af integrationsindsatsen fra 2015 og frem. Der lægges herudover fortsat vægt på at sikre et fortsat tæt samarbejde internt i jobcenteret. Der er vigtigt, at der skabes plads og rammer til uformel sparring og videndeling mellem jobcenterets medarbejdere - en proces der sideløbende understøttes på det formelle plan via temadage, hvor interessenter fra andre centre i kommunen også har mulighed for at deltage. Mål Jobcenteret forventer, at det fortsatte fokus på initiativer rettet mod en tidlig og effektiv indsats overfor både nysyge og personer med længerevarende sygdomsforløb kombineret med en fortsat restriktiv praksis i forhold til tilkendelsen af førtidspension, kan være med til at begrænse antallet af langvarige modtagere af offentlig forsørgelse. På denne baggrund har Jobcenter Egedal opstillet følgende mål: Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats, der har sigte på en større tilknytning til arbejdsmarkedet: Samarbejde med Center for Social Service og Center for Sundhed og Omsorg omkring borgere med forskellige psykiske lidelser for at reducere det stigende antal sygemeldinger. Formaliseret samarbejde med Center for Administrativ Service omkring forebyggelse af sygdom blandt de ansatte i Egedal Kommune, herunder stress. 5.3 Langtidsledigheden skal bekæmpes Indsats I overensstemmelse med ministerens mål for 2015 anser jobcenteret det fortsat som en af sine væsentligste opgaver at begrænse antallet af langtidsledige i Egedal Kommune. Gennemgangen af arbejdsmarkedet i Egedal Kommune afslørede, at der er rigeligt med jobåbninger i og omkring Egedal Kommune til at absorbere antallet af langtidsledige i kommunen. Udfordringen er derfor at udstyre de ledige med de rette værktøjer og kompetencer samt motivation til at blive en del af denne rotation. Personkredsen for dette mål er dagpengemodtagere samt jobklare kontanthjælpsmodtagere, der har været ledige i mere end 80 pct. af tiden inden for de seneste 52 uger. Målet søges opfyldt igennem en tostrenget strategi, der for det første søger at begrænse tilgangen til gruppen af langtidsledige, og for det andet søger at bringe de personer, der allerede er langtidsledige, tilbage på arbejdsmarkedet. 22