Beskæftigelsesplan 2013

Transkript

1 Beskæftigelsesplan februar 2013

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Indledning Beskæftigelsesministeriets mål for Arbejdsmarkedet i Egedal De vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer Mål og strategi for indsatsen Flere unge skal have en uddannelse Færre personer på førtidspension Langtidsledigheden skal bekæmpes En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Strategi for brug af jobrotation Budget Bilag 1: Samlet oversigt over resultatmål Bilag 2: LBR s plan for virksomhedsrettede initiativer Bilag 3: Organisationsdiagram for Jobcenter Egedal

3 1. INDLEDNING Beskæftigelsesplan 2013 er den overordnede plan for, hvorledes Jobcenter Egedal vil imødekomme de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Med planen sikres det, at de politiske mål og prioriteringer for beskæftigelsesindsatsen bliver tydelige og omsat til målsætninger og strategier, som indsatsen bygges op omkring. I Beskæftigelsesplan 2013 beskrives Jobcenter Egedals konkrete strategier for at få unge ufaglærte i gang med en uddannelse, at fastholde de sygemeldte borgeres tilknytning til arbejdsmarkedet, at få ledige tilbage i arbejde hurtigst muligt samt at servicere de lokale virksomheder. Jobcenter Egedal har valgt at lave en beskæftigelsesplan med få, klare mål. Dette betyder dog ikke, at jobcentret kun har fokus på disse områder. Der er tale om en prioritering, således at kun de vigtigste mål er præsenteret. Jobcentret har naturligvis løbende fokus på hele området og er opmærksomme på, at der som følge af blandt andet konjunkturændringer kan opstå nye fokusområder, som kræver en særlig indsats. Jobcentrets omsorg for at rumme alle målgrupper, kommer til udtryk i det uformelle motto: Vi drifter på det hele. I Jobcenter Egedal lægges der stor vægt på at følge borgerne til dørs. For at kunne leve op til denne målsætning sættes borgeren i centrum af beskæftigelsesindsatsen. Således præsenterer Jobcenteret hver enkelt borger for en individuelt tilrettelagt indsats med det formål at få borgeren tilbage på arbejdsmarkedet eller i gang med en uddannelse så hurtigt som muligt. Alt dette ud fra devisen om at der ikke er job til alle, men der er til den enkelte. Et andet af fokusområderne i Jobcenter Egedal er, at de ansatte udstyres med de rette kompetencer til at løse opgaverne i dagligdagen. Derfor lægges der også vægt på at sikre en løbende kompetenceudvikling af medarbejderne. I slutningen af 2011 blev der således gennemført et kursus i LAB-loven - lovgrundlaget for den aktive beskæftigelsesindsats - for alle medarbejdere i Jobcenteret. De ansatte deltager også i en årlig temadag, hvor resultatrevisionen for jobcenteret gennemgås. Temadagen er med til at udbrede viden om jobcenterets udfordringer og resultater på tværs af de enkelte teams. Herudover bliver der afholdt en temadag om kommunikation i anden halvdel af Jobcenteret bruger mange ressourcer på at styrke tværfagligheden, både internt i jobcenteret og på tværs af forvaltningerne i kommunen. Internt i jobcenteret fremmes tværfagligheden igennem en styrkelse af samarbejdet mellem de enkelte teams, mens samarbejdet på tværs af forvaltningerne, eksempelvis med Egedal Kommunes Center for Sundhed og Omsorg, giver mulighed for at tilbyde en borger en række tilbud, som ligger ud over, hvad jobcenteret kan tilbyde internt. Tilsammen er det tværfaglige samarbejde med til at sikre en helhedsorienteret tilgang til og indsats over for den enkelte borger. Tilgangen er i overensstemmelse med det koncept om En styrket kultur, som gennemsyrer Egedal Kommune, hvor fokus er på tværfagligt samspil og god service over for borgeren. Det lokale beskæftigelsesråd (LBR) og Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland (BRHS) har haft beskæftigelsesplanen i høring. 3

4 2. BESKÆFTIGELSESMINISTERIETS MÅL FOR 2013 Beskæftigelsesministeren har udmeldt fire beskæftigelsespolitiske mål for Disse mål tager udgangspunkt i en række væsentlige arbejdsmarkedspolitiske udfordringer, som kommunerne står over for i forbindelse med den høje ledighed, der stadig kendetegner det danske arbejdsmarked. Således fokuseres der på en aktiv arbejdsmarkedspolitik, der hjælper de ledige med at finde et nyt job, og som hjælper dem, der mangler de rette kvalifikationer med et relevant uddannelsestilbud. Det prioriteres fortsat, at også de svagere ledige bibeholder tilknytningen til arbejdsmarkedet i stedet for at ende på permanente forsørgelsesydelser, og sidst men ikke mindst er der fortsat fokus på kontakten til og dialogen med de lokale virksomheder. De beskæftigelsespolitiske indsatsområder og mål sigter mod en aktiv og tidlig indsats for at få de ledige hurtigt tilbage på arbejdsmarkedet. I forhold til 2012 er to af de beskæftigelsespolitiske mål justeret, mens der for de resterende to måls vedkommende er tale om helt nye ministermål. De fire beskæftigelsespolitiske mål for 2013 er følgende: 1. Mål: Flere unge skal have en uddannelse Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse 2. Mål: Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres 3. Mål: Langtidsledigheden skal bekæmpes Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt. 4. Mål: En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen. For de tre første ministermåls vedkommende er der tale om kvantitative mål, der er sat op fra centralt hold, mens kommunen selv skal opstille og formulere et konkret mål i det fjerde måls tilfælde. 4

5 I Egedal Kommunes tilfælde er der konkret opsat følgende mål: Flere unge skal have en uddannelse Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse Uddannelsesgraden for unge uden uddannelse i jobcenteret skal i december 2013 (år til dato) være på 25 pct., svt. en stigning på 2,9 procentpoint fra december 2011 til december Bedre hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre mennesker på førtidspension Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres Tilgangen af personer til førtidspension skal begrænses til 57 personer i december 2013 (rullende år), svt. en stigning på 12 pct. fra december 2011 til december Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt Antallet af langtidsledige dvs. ledige, der har været ledige i min. 80 pct. af tiden inden for de sidste 52 uger skal begrænses til 325 personer (antal personer) i december 2013, svt. en stigning på 32 pct. fra december 2011 til december En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen. På kontanthjælpsområdet skal der løbende være 60 virksomhedspraktikker hver måned. Afholdelse af årlige netværksmøder med virksomhederne. Kvartalsvise oplæg for jobkonsulenterne om arbejdsmarkedet i Egedal Kommune. Spørgeskemaundersøgelse om virksomhedernes ønsker og forventninger til Jobcenter Egedal gennemføres blandt virksomheder i Egedal Kommune. I forbindelse med udarbejdelsen af de konkrete niveaumål for Egedal Kommune har der været en drøftelse af måltallene på et dialogmøde med Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland den 21. maj

6 3. ARBEJDSMARKEDET I EGEDAL Lavkonjunkturen, der for alvor slog igennem i Egedal Kommune i løbet af 2009, og som fortsatte igennem 2010, præger stadig arbejdsmarkedet i kommunen. Som tabel 1 illustrerer, er bruttoledigheden således mere end tredoblet fra 251 fuldtidspersoner i december af 2008 til 788 fuldtidspersoner i december Ledigheden har dog stabiliseret sig igennem 2011, hvilket illustreres af, at antallet af fuldtidsledige steg med mindre end 30 personer fra udgangen af 2010 til udgangen af Tabel 1: Udvikling i bruttoledigheden i Egedal Kommune, dec mar Bruttoledige og bruttoledighedsprocent. Dec Dec Dec Dec Marts 2012 Bruttoledige fuldtidspersoner A-dagpengemodtagere Kontanthjælpsmodtagere Bruttoledighedsprocent 1,2 % 3,0 % 3,7 % 3,8 % 4,0 % Bruttoledighedsprocent i Region Hovedstaden Kilde: Danmarks Statistik 3,3 % 5,5 % 6,2 % 6,1 % 6,5 % En sammenligning af bruttoledigheden i Egedal Kommune med ledigheden i Region Hovedstaden viser, at Egedal Kommune fortsat har en relativt lav ledighed. Bruttoledighedsprocenten i kommunen var således blot 3,8 pct. i december 2011, mod 6,1 pct. i Region Hovedstaden under et. Tages der i stedet udgangspunkt i en sammenligning af bruttoledighedsprocenten i henholdsvis december 2008 og december 2011, har Egedal oplevet mere end en tredobling på dette parameter, mens Region Hovedstaden blot har oplevet en fordobling. Det skal i denne sammenhæng pointeres, at en væsentlig årsag til den kraftige stigning er det meget lave udgangspunkt, som Egedal havde før konjunkturskiftet grundet det meget lave antal ledige er den procentvise stigning i ledigheden betydelig mere markant. Med udgangspunkt i de økonomiske konjunkturer i ind- og udland, udviklingen i det offentlige forbrug samt de særlige lokale omstændigheder, der præger arbejdsmarkedet i Egedal Kommune, skønnes det, at beskæftigelsen i Egedal Kommune stort set vil være uændret i 2013, og det er ligeliges forventningen, at ledigheden først vil falde svagt i løbet af Det bemærkes dog, at de nævnte forhold er forbundet med endog meget stor usikkerhed som følge af de nationale og internationale konjunkturer. Egedal Kommune oplevede da også en stigning i bruttoledigheden fra december 2011 og til marts 2012, med en bruttoledighedsprocent på 4,0 pct. ved udgangen af perioden. Tabel 2 viser en oversigt over arbejdsstyrken og bruttoledigheden i Egedal Kommune fordelt på køn og alder. Med hensyn til arbejdsstyrken er der generelt tale om en meget ligelig fordeling fordelt på køn. Den største gruppe i arbejdsstyrken er de årige, der udgør 58 pct. af den samlede arbejdsstyrke. Aldersgruppen fra 50 til 59 år udgør 20 pct., mens 14 pct. af borgerne er mellem 16 til 29 år. Den mindste gruppe er de årige, der i alt blot udgør 7 pct. af den samlede arbejdsstyrke. 6

7 Fokuseres der på bruttoledigheden er billedet noget mere nuanceret. For det første er ledigheden blandt kvinder 0,2 procentpoint højere end blandt mænd. Herudover ligger ledighedsprocenten for de årige under gennemsnittet for både mænd og kvinders vedkommende. Den laveste bruttoledighedsprocent overhovedet findes blandt kvinder over 60 år med 2,5 pct., mens ledigheden i den samme gruppe blandt mænd ligger lige over gennemsnittet. Den største ledighed for både mænds og kvinders vedkommende findes i aldersgruppen fra 16 til 29 år med en hvor bruttoledighed på henholdsvis 6,5 pct. og 5,2 pct, mens ledigheden for de årige ligger mellem en halv og en hel procent over gennemsnittet for hele gruppen af ledige. Tabel 2: Arbejdsstyrke og bruttoledighed i Egedal Kommune fordelt på køn og alder, mar Arbejdsstyrke og bruttoledighed fordelt på køn og alder Arbejdsstyrke* Antal bruttoledige** Bruttoledighedsprocent I alt ,0 % Mænd ,9 % - heraf år ,5 % - heraf år ,0 % - heraf år ,4 % - heraf 60 år og derover ,1 % Kvinder ,1 % - heraf år ,2 % - heraf år ,8 % - heraf år ,9 % - heraf 60 år og derover ,5 % Kilde: Danmarks Statistik *Tal for arbejdsstyrken er fra ** Bemærk at summen af bruttoledige fordelt på køn og aldersgrupper ikke nødvendigvis stemmer overens med det samlede antal af bruttoledige grundet afrundinger. Et andet centralt parameter for arbejdsmarkedet i Egedal Kommune er udviklingen i beskæftigelsen. Figur 1, der beskriver udviklingen i antallet af beskæftigede lønmodtagere fra januar 2008 til november 2011, afslører, at arbejdsmarkedet i Egedal Kommune stadig er mærket af den lavkonjunktur, der ramte Danmark i efteråret Antallet af beskæftigede, der nåede op i underkanten af personer i anden halvdel af 2008, faldt således til omkring personer ved udgangen af Ligesom i bruttoledighedens tilfælde har antallet af beskæftigede dog stabiliseret sig over det seneste år, og Egedal Kommune oplevede faktisk en lille vækst i antallet af beskæftigede personer i anden halvdel af

8 Figur 1: Udviklingen i antallet af beskæftigede lønmodtagere med bopæl i Egedal Kommune: Kilde: Mploy A/S Tabel 3 fokuserer på udviklingen i beskæftigelsen blandt Egedal Kommunes borgere fra oktober 2008 til oktober 2011 fordelt på brancheniveau. Tabellen viser, at de brancer, der beskæftiger flest borgere i Egedal Kommune, er henholdsvis den offentlige branche, privat service og handel & transport. Tabel 3: Udviklingen i antallet af lønmodtagere bosat i Egedal kommune fordelt efter branche Antal oktober I alt (08-11) Antal oktober 2011 Landbrug % 3% -10% -19% 99 Industri % -1% 2% -5% Byggeri % -3% 5% -8% Handel/ transport Øvrig private service Offentlige brancher Udvikling % -1% -2% -8% % 5% 0% 4% % -6% -2% -9% I alt ,8% -1,5% -0,8% -4,9% Kilde: Mploy A/S - Bemærk: Der er tale om en branche- og ikke sektormæssig opdeling. Det betyder, at de offentlige brancher også indeholder privatansatte. Det største fald i beskæftigelsen hvis der ses bort fra landbruget, der beskæftiger ganske få personer har fundet sted inden for byggeriet, handel & transport samt blandt de offentlige brancher, hvor beskæftigelsen i alle tilfælde er faldet mellem 8 og 9 pct., mens der er sket et mindre fald på 5 pct. i beskæftigelsen inden for 8

9 industrien. Udviklingen dækker dog over store forskelle mellem de enkelte brancher. Fra 2010 til 2011 oplevede både industrien og byggeriet således en vækst i antallet af ansatte, mens der inden for handel & transport samt inden for de offentlige brancher var et fald i beskæftigelsen henover alle årene. Det er også værd at bemærke, at der inden for den øvrige private service er sket en vækst i antallet af beskæftigede på 4 pct. fra 2008 til Erhvervsstrukturen i Egedal kommune er præget af mange små og mellemstore virksomheder og få store virksomheder. Alt i alt er der næsten virksomheder, der hører hjemme i kommunen. Tabel 4 viser en oversigt over antallet af beskæftigede på arbejdspladser beliggende i Egedal Kommune fordelt på branche. Samlet er der lidt over arbejdspladser i Egedal Kommune, hvoraf den største gruppe er placeret i offentligt regi. Således ligger lidt over en tredjedel af arbejdspladserne primo 2011 indenfor offentlig administration, undervisning og service. Herefter følger handel og transport, industri og forsyningsvirksomhed samt bygge og anlæg. I forhold til 2010 er der sket et lille fald i antallet af arbejdspladser inden for industrien og erhvervsservice, mens der til gengæld er sket en stigning i antallet inden for offentlige administration mv. Tabel 4: Antal beskæftigede på arbejdspladser beliggende i Egedal Kommune fordelt på branche primo 2010 primo 2011: Branche Primo 2010 Primo 2011 I alt Landbrug, skovbrug og fiskeri Industri og forsyningsvirksomhed Bygge og anlæg Handel og transport mv Information og kommunikation Finansiering og forsikring Ejendomshandel og udlejning Erhvervsservice Offentlig administration, undervisning og sundhed Kultur, fritid og anden service Uoplyst aktivitet Kilde: Danmarks Statistik Figur 2 viser ind- og udpendlingen i Egedal Kommune, og afslører at en stor del af borgerne arbejder uden for kommunens grænser. I 2010 var der ikke mindre end personer, der pendlede ud af kommunen, mens der var personer, der pendlede ind i kommunen. Det store antal pendlere i Egedal Kommune betyder, at en analyse af arbejdsmarkedet i Egedal ikke stopper ved kommunegrænsen. Således arbejder af Egedal Kommunes borgere i Københavns Kommune, mens borgere er beskæftiget på en arbejdsplads, der er hjemmehørende i Ballerup Kommune. 9

10 Figur 2: Ind- og udpendling i Egedal på kommuneniveau: Kilde: Mploy A/S Figur 3 stiller skarpt på udviklingen i antallet af beskæftigede på kommuneniveau. Med udgangspunkt i december 2008 fokuseres der på, hvorledes antallet af beskæftigede med bopæl i Egedal Kommune har udviklet sig i henholdsvis Egedal, de tre kommuner hvor flest borgere pendlede til samt i Hovedstaden-Sjælland under et. Figur 3: Indekseret udvikling i antallet af beskæftigede med bopæl i Egedal samt i kommunerne, hvortil flest beskæftigede med bopæl i kommunen pendler til Kilde: Mploy A/S 10

11 Som figuren illustrerer, er antallet af beskæftigede faldet med ca. 5 pct. fra udgangen af 2008 til november 2011 i Egedal og Ballerup Kommuner samt i Hovedstaden-Sjælland. Derimod nåede antallet af borgere med et arbejde i Københavns Kommune i november 2011 igen på højde med den tilsvarende beskæftigelse i ultimo Således spiller arbejdspladsens geografiske placering altså en rolle for borgernes beskæftigelse. 4. DE VIGTIGSTE BESKÆFTIGELSESPOLITISKE UDFORDRINGER Egedal Kommune har oplevet en opbremsning i stigningen i bruttoledigheden, der kendetegnede arbejdsmarkedet i 2009 og Således er bruttoledigheden blot steget med 0,1 procentpoint i løbet af fra 3,7 pct. i december 2010 til 3,8 pct. i december Trods en næsten uændret bruttoledighed står Egedal Kommune fortsat overfor en række udfordringer i det kommende år, både i forhold til at begrænse tilgangen til ledigheden og i forhold til at hjælpe de allerede ledighedsberørte tilbage på arbejdsmarkedet. Resultatrevisionen for 2011 viser, at jobcenteret har opnået gode resultater på en række områder: Antallet af permanent forsørgede i Egedal har været stort set uændret siden Samlet set var der ca personer på permanent offentlig forsørgelse i december Det er fald på 2 pct. ift. december Tilgangen til permanent offentlig forsørgelse har været på 83 personer i Det er et fald på 25 pct. ift Det er således lykkedes Egedal at begrænse tilgangen. Samlet set lever Egedal op til kravene om rettidighed på alle områder, da mindst 90 pct. har fået deres samtaler eller aktive tilbud til tiden. Samtidig har Egedal forbedret rettidigheden på alle områder. Egedal Kommune opstillede i Beskæftigelsesplan 2012 et lokalt mål i forhold til de krav omkring rettidighed, der opstilles i lovgivningen. Som Resultatrevisionen afslører, har disse initiativer bevirket, at Egedal har en flot rettidighed på alle områder. Idet initiativerne er forankrede i Jobcenteret, er der ikke behov for at videreføre det lokale mål omkring rettidighed i Beskæftigelsesplan Resultatrevisionen viser samtidig, at den faldende beskæftigelse og stigende ledighed har sat dele af indsatsen under pres: Antallet af unge under 30 år på offentlig forsørgelse har været kraftigt stigende i Egedal fra midten af 2008 til midten af Derefter er udviklingen stagneret. I december 2011 var der 325 unge på offentlig forsørgelse i Egedal, hvilket er et fald på 1 pct. sammenlignet med december Siden midten af 2008 er antallet af offentligt forsørgede i Egedal med ikkevestlig baggrund steget. Det er især antallet af dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere, der er steget, mens de øvrige grupper har været stort set konstante. Udviklingen viste en faldende tendens i starten af 2011, men senere på året steg antallet igen. I december 2011 var der ca

12 personer med ikke-vestlig baggrund på offentlig forsørgelse i Egedal. Det er en stigning på 10 pct. i forhold til december I forhold de fire udmeldte beskæftigelsesmål, står Egedal Kommune over for en række udfordringer: Mål 1 Flere unge skal have en uddannelse Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse: Det første ministermål sigter mod at få ufaglærte unge til at starte på uddannelse, som kan give dem erhvervsmæssige kvalifikationer og kompetencer, der øger deres muligheder for at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Konkret måles der på uddannelsesgraden, dvs. hvor stor en del af perioden som ledig, hvor de unge dagpenge- eller kontanthjælpsberørte under 30 år uden en kompetencegivende uddannelse i jobcenteret gennemsnitligt er i uddannelse. Idet der er tale om et nyt ministermål, er der udelukkende data til rådighed fra 2011 og fremad. Det er derfor ikke muligt at sætte udviklingen i uddannelsesgraden i forhold til 2010, men er blot muligt at oplyse, at uddannelsesgraden i december 2011 samlet set var på 22,1 pct. med en uddannelsesgrad på 11,4 pct. blandt de 32 a-dagpengemodtagere og 23,3 pct. for de 233 kontanthjælpsmodtagere. Der er tre udfordringer i forhold til målet om at øge uddannelsesgraden blandt de ledige unge under 30 år. For det første skal de påbegynde en uddannelse, for det andet skal de fastholdes i uddannelsen og sidst men ikke mindst skal de gennemføre deres uddannelse. Mål 2 Bedre hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension: Det andet ministermål er rettet mod at begrænse tilgangen til førtidspension. Målingen opgør antallet af årige, der inden for en given periode har fået bevilget førtidspension for første gang. Til forskel fra ministermålet i 2012 fokuseres der udelukkende på tilgangen til førtidspension - således er tilgangen til fleksjob og ledighedsydelse ikke medregnet i ministermålet. Derimod er tilgangen til førtidspension fra henholdsvis fleksjob og ledighedsydelse inkluderet i dette års mål, hvilket ikke var tilfældet i sidste års ministermål. Egedal Kommune har oplevet et fald i tilgangen til førtidspension i 2011 i forhold til det foregående år. Således fik 51 personer tilkendt førtidspension i løbet af 2011, hvilket er 15 personer færre end i 2010, svarende til et fald på 22,7 pct. Udfordringen i forhold til at begrænse tilgangen til førtidspension er for det første at begrænse antallet af nytilkendelser, og for det andet at bringe de ikke-jobklare borgere tættere på arbejdsmarkedet og derved modvirke, at de ender på førtidspension. Tabel 5. Udvikling i ministermål 2 begrænsning af tilgangen til førtidspension, dec dec dec-10 Antal dec-11 Udvikling dec-10 til dec-11 Førtidspension ,7 % Kilde: Beskæftigelsesregionen og Jobindsats.dk 12

13 Mål 3 Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt: Det tredje ministermål dækker over en begrænsning af antallet af personer med mere end 80 procents ledighed over de sidste 52 uger. Gruppen, der udgøres af a- dagpengemodtagere og jobklare kontanthjælpsmodtagere, har oplevet en næsten uændret udvikling fra 241 personer i december 2010 til 246 personer i december 2011, svarende til en stigning på 2,1 pct. A-dagpengemodtagerne udgør over 85 pct. af de langtidsledige. Samtidig oplevede denne gruppe en stigning på lidt over 3 pct. fra december 2010 til december 2011, mens antallet af kontanthjælpsmodtagere i samme periode faldt med 6 pct. Udfordringen i forhold til dette mål er for det første at begrænse tilgangen til gruppen og for det andet at hjælpe de ledige, der allerede er en del af gruppen af langtidsledige, tilbage på arbejdsmarkedet. Tabel 6. Udvikling i ministermål 3 begrænsning i langtidsledigheden, dec dec dec-10 Antal dec-11 Udvikling dec-10 til dec-11 Langtidsledigheden ,1 % - heraf a-dagpengemodtagere ,4 % - heraf kontanthjælpsmodtagere ,1 % Kilde: Beskæftigelsesregionen og Jobindsats.dk Mål 4 En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Det fjerde og sidste ministermål retter sig mod en styrkelse af samarbejdet mellem jobcenteret og de lokale virksomheder. Udfordringen i forhold til dette mål er flersidet. For det første er det vigtigt, at jobcenteret optræder som en professionel samarbejdspartner over for virksomhederne. Derudover er det nødvendigt, at jobcenteret har indgående viden om det lokale erhvervsliv - herunder virksomhedernes behov for arbejdskraft - og er i stand til at foretage og formidle det rette match mellem den ledige og virksomheden. Kendskab til virksomhedernes behov er sidst men ikke mindst nødvendigt for at kunne målrette aktiveringsindsatsen og uddannelsestilbuddene således, at de matcher virksomhedernes efterspørgsel. Jobcenter Egedal har derudover valgt at opstille et lokalt mål for anvendelsen af jobrotation. Jobrotationsordningen giver mulighed for at opkvalificere ansattes kompetencer igennem kurser og anden uddannelse, mens deres arbejdsopgaver i mellemtiden overtages af ledige. Der er tale om en ordning, som er gavnlig for begge parter. Således får de ansatte mulighed for at tilegne sig ny viden, som de efterfølgende kan benytte i deres arbejde, mens de ledige kan opbygge erfaring og vedligeholde deres kompetencer, hvilket er med til at øge muligheden for, at de efterfølgende kan komme i ordinær beskæftigelse. På denne baggrund har Jobcenter Egedal valgt at igangsætte initiativer for at fremme brugen af jobrotation. 13

14 5. MÅL OG STRATEGI FOR INDSATSEN Med henblik på at sikre opfyldelse af beskæftigelsesministerens fire mål har Jobcenter Egedal valgt at opstille en række mål for indsatsen i Hvor der i Beskæftigelsesplan 2012 blev skelnet mellem henholdsvis den borgerrettede og den virksomhedsrettede indsats, er de to indsatser blevet kædet sammen til en fælles strategi for 2013 som følge af, at kontakten til virksomhederne er blevet et ministermål i sig selv. 5.1 Flere unge skal have en uddannelse Indsats Opgaven med at sikre at flere unge ledige uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse, spiller en central rolle i beskæftigelsesindsatsen. Det skal i denne forbindelse bemærkes, at det ikke er tilstrækkeligt at bygge en succesfuld strategi op omkring at få de unge i gang med en erhvervskompetencegivende uddannelse. Skal strategien lykkes er det nødvendigt, at de unge fastholdes i og gennemfører deres uddannelse, og der er derfor behov for en strategi, der omfatter hele uddannelsesforløbet. Indsatsen over for de unge, der er i risikogruppen for ikke at få påbegyndt eller gennemført en uddannelse, starter ikke i jobcenteret. Det er vigtigt, at der sættes ind over for denne gruppe allerede i skolesystemet, eksempelvis igennem praktiske tiltag eller en anden undervisningstilgang. En tidlig og målrettet indsats kan således være med til at nedbringe antallet af unge, der forlader folkeskolen uden at have bestået folkeskolens afgangsprøve. Det er vigtigt sikre en differentieret indsats, der tager udgangspunkt i de unges ressourcer og barrierer. På denne baggrund vil der blive iværksat en række initiativer for at øge andelen af unge, der starter en uddannelse, ligesom at en række allerede implementerede initiativer, som allerede har bevist deres værd, vil blive videreført: For det første er der fokus på at bygge videre på det tætte samarbejde, som jobcenteret har opbygget med Ungdommens Uddannelsesvejledning. Der er indgået et samarbejde med UU, således at UU er fysisk til stede 3 timer i jobcenteret hver uge med henblik på udarbejdelse af uddannelsesplaner for de unge. Herigennem sikres de bedste vilkår for, at de unge kommer i gang med og bliver fastholdt i uddannelse. Samarbejdet med UU er centralt i forhold til at fastholde de unge i uddannelse. Derfor er det Jobcenter Egedals holdning, at UU på sigt bør forankres i jobcenterregi. Det bemærkes, at der er tale om et langsigtet mål, men at overvejelsen er vigtig, idet en sådan konstruktion er med til at fremme fælles værdier og en fælles tilgang i forhold til at bringe de unge i uddannelse og ud på arbejdsmarkedet. På kortere sigt arbejdes der på at skabe et forpligtende samarbejde mellem jobcenteret og UU. Uden et frugtbart samarbejde mister kommunen et vigtigt redskab i forhold til at begrænse forsørgelsesudgifterne som følge af, at de unge ikke gennemfører en uddannelse og i stedet ender på offentlig forsørgelse. Et andet centralt element er at sikre et godt samarbejde på tværs af forvaltningerne i Egedal Kommune. Jobcenteret har ikke ressourcer eller 14

15 kompetencer til løfte alle opgaver selv, og det er derfor vigtigt, at der er mulighed for at trække på eksterne ressourcer, eksempelvis ved Center for Social Service i form af støttekontaktpersoner. Jobcenteret stiller sig således gerne til rådighed for et øget tværfagligt arbejde. Jobcenteret arbejder herudover på at styrke samarbejdet med erhvervsskolerne. Jobcenteret også benytter sig ligeledes af mentorordninger som et redskab til at støtte de unge. Brug af dette redskab er dog omfattet af ressourcemæssige hensyn. Jobcenter Egedal deltager som en af fire kommuner i Danmark i Route 25 projektet. Målgruppen er unge med psykiske, sociale eller indlæringsmæssige vanskeligheder, og som ikke er klar til at starte en uddannelse eller gå direkte i job. Formålet med projektet er at sikre et tæt samarbejde internt i kommunen og med de lokale virksomheder. Virksomhederne kan gøre en forskel, fordi de unge i praksis kan få kendskab til arbejdslivet og få snust til forskellige brancher. Herved får de mulighed for at finde ud af, hvilken uddannelse de skal vælge, ligesom praktikken også er med til at øge de unges motivation for at gennemføre deres uddannelse. I forbindelse med Route 25 projektet har Jobcenter Egedal valgt at oprette et ungeteam for kontanthjælpsmodtagere mellem 15 og 30 år. Formålet er at udvikle og afprøve den virksomhedsrettede og koordinerende indsats over for unge med psykiske, sociale eller indlæringsmæssige vanskeligheder, som ikke er klar til at starte en uddannelse eller gå direkte i arbejde. Jobcenteret benytter sig af eksisterende værktøjer og lovgivning til at sikre et tæt samarbejde internt i kommunen på tværs af de enkelte centre, UU og med de lokale virksomheder med fokus på metodeudvikling inden for det tværgående og tværfaglige samarbejde. Jobcenteret har valgt at implementere en strategi, hvori der foretages en screening af de unges læse- og skriveevner i det kommunale beskæftigelsesprojekt kombineret med en særlig motivationsindsats over for denne gruppe af ledige. Jobcenter Egedal har til forskel fra en række andre kommuner valgt at bibeholde det kommunale beskæftigelsesprojekt. Dette åbner op for muligheden om at iværksætte en særlig indsats overfor gruppen af unge ledige uden uddannelse i eget regi. Med udgangspunkt i hvor stor betydning det har for de unges beskæftigelsesperspektiv, at de gennemfører en uddannelse, er jobcenteret sidst men ikke mindst meget opmærksom på at benytte uddannelsespålæg overfor de unge. Uddannelsespålægget kan benyttes over for dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere under 25 uden en kompetencegivende uddannelse med det formål at få de unge i gang med en uddannelse hurtigst muligt. Mål Med udgangspunkt i den ovennævnte indsats, opstiller Jobcenter Egedal følgende mål: Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse: Uddannelsesgraden for unge uden uddannelse i jobcenteret skal i december 2013 (år til dato) være på 25 pct., svt. en stigning på 2,9 procentpoint fra december 2011 til december

16 5.2 Færre personer på førtidspension Indsats Der er tilknyttet nogle helt specielle udfordringer til indsatsen i forbindelse med det andet ministermål. Idet Jobcenteret ikke har direkte indflydelse på de borgere, der allerede har fået tilkendt permanent forsørgelse, er det essentielt, at der sættes ind med en effektiv forebyggende indsats. I forhold til målet om at begrænse tilgangen til førtidspension faldet dette fint i tråd med Egedal Kommunes egen tilgang. Således lægger kommunen stor vægt på ikke at pensionere sig ud af eventuelle problemer, og opererer derfor også med en restriktiv praksis i forhold til tilkendelser af førtidspension en praksis, der er blevet endnu mere restriktiv i forhold til tidligere. Det er dog ikke tilstrækkeligt at begrænse tilgangen til de permanente forsørgelsesordninger. Ligeså vigtigt er det at bringe de ikke-jobklare tættere på arbejdsmarkedet og derved modvirke, at de ender på permanent offentlig forsørgelse. Der tages udgangspunkt i en helhedsorienteret indsats, hvor der fokuseres på henholdsvis de unge og de psykisk syge. Målgruppen for indsatsen er unge under 40 år med ADHD, depression og personlighedsforstyrrelser kombineret med misbrug. Der er hovedsageligt tale om borgere, der enten modtager sygedagpenge eller kontanthjælp. Selve indsatsen er bygget op omkring en række initiativer: I forhold til de sygemeldte sætter Jobcenter Egedal ind med en tidlig og målrettet indsats for enten at bringe dem tilbage på arbejdsmarkedet eller fastholde dem i deres job. Sygedagpengeteamet består således af 2 teams: Team 1, der beskæftiger sig med borgere, der er sygemeldt fra 0-39 uger, og Team 2, der håndterer borgere, der har været sygemeldt mere end 40 uger. Herigennem sikres fokus på indsatsen over for både de nysyge og de langvarigt syge. I Team 1 sættes således ind med en tidlig, hurtig og effektiv indsats, hvor alle sygemeldte borgere bliver indkaldt til en opfølgningssamtale direkte hos jobkonsulenten eller alternativt pr. telefon. Er borgeren ikke allerede vendt delvist tilbage til arbejdspladsen tages der kontakt til arbejdsgiveren efter den første opfølgning, mens der følges tæt op, hvis borgeren allerede er delvist raskmeldt. Team 2 arbejder målrettet med lægefaglig og arbejdsmarkedsrettet afklaring af de langvarige sygemeldte borgere. På sygedagpengeområdet er der endvidere fokus på arbejdsfastholdelse. Der er ansat en fastholdelseskonsulent, som muliggør en endnu tættere opfølgning af de borgere, der er delvist i arbejde, og som giver mulighed for hurtigere kontakt til borgere, der endnu ikke er vendt delvist tilbage i arbejde. Der er også hensigten, at fastholdelseskonsulenten varetager en forebyggende indsats på området. Dette indbefatter kontakt til virksomheder - både lokale og udenfor Egedal Kommune hvor der rådgives og vejledes om hvilken forebyggende indsats, en arbejdsgiver kan sætte ind med, før en eventuel sygemelding bliver aktuel. Jobcenteret lægger stor vægt på at stå til rådighed for virksomheder før en sygemelding bliver aktuel, så der kan sættes tidligt ind i med en forebyggende indsats over for borgeren med det formål at undgå en sygemelding. På sygedagpengeområdet har der de seneste par år været erfaring med et tværfagligt samarbejde med andre centre i kommunen, eksempelvis med 16

17 Center for Sundhed og Omsorg, herunder Genoptræningen og Livsstilsværkstedet. Det er tanken at udvide dette samarbejde. Konkret er der planer om at borgere med diffuse smerteproblemer kan tilbydes smertebehandling. Der arbejdes også på at etablere et samarbejde med Distriktspsykiatrisk Center Ballerup og Center for Social Service. Formålet er at optimere indsatsen over for borgere med ADHD, depression og personlighedsforstyrrelser således, at der opnås en fælles referenceramme med borgeren i centrum for et beskæftigelsesrettet forløb. Indsatsen over for kontanthjælpsmodtagerne bygger også på en vifte af forskellige initiativer. Der lægges vægt på en tidlig og effektiv indsats over for borgerne, og herudover benyttes alle de redskaber, der stilles til rådighed i Lov om en Aktiv Beskæftigelsesindsats. Jobcenteret fokuserer ligeledes på at sikre et effektivt tværgående samarbejde med de øvrige centre i kommunen med henblik på forebyggelse og overvindelse af barrierer på det sociale plan. Denne indsats er særligt relevant i sager med misbrug, psykiske lidelser og lignende. Sidst men ikke mindst er et velfungerende samarbejde med de praktiserende læger også en vigtig bestanddel af indsatsen. I Jobcenter Egedal er der en relativ høj andel af ledighedsydelsesmodtagere i forhold til de kommuner, som jobcenteret normalt sammenlignes med. Der er tale om en gruppe, som er i risiko for at ende på førtidspension, og det er derfor jobcenterets strategi at iværksætte målrettede forløb for disse borgere. Forløbene skal bidrage til, at borgerne bevarer deres arbejdsevne og til at styrke deres mulighed for at få ansættelse i et fleksjob. Der lægges herudover vægt på at sikre et fortsat tæt samarbejde internt i jobcenteret med fokus på optimering og en helhedsorienteret indsats over for borgerne. Jobcenteret er nået et godt stykke i forhold til dette, men det er vigtigt at pointere, at der er tale om en fortløbende opgave. Herudover er kommunen også opmærksom på de borgere, der ikke har en ren straffeattest. Denne gruppe af borgere kan være svære at få ud på arbejdsmarkedet, og jobcenteret samarbejder derfor både med Kriminalforsorgen samt med High Five. Sidstnævnte er en organisation, der har specialiseret sig i at bringe de unge tilbage på arbejdsmarkedet eller i uddannelse. Jobcenteret arbejder samtidig på at foretage en opsplitning af det kommunale beskæftigelsesprojekt i to dele. Den ene del skal udelukkende beskæftige sig med jobklare kontanthjælpsmodtagere med fokus på hurtig tilbagevenden til arbejdsmarkedet, mens den anden del skal fokusere på mere komplicerede borgersager - herunder sager, der involverer psykisk sygdom mv. For at kunne løfte opgaven med de mere komplicerede sager arbejder jobcenteret på at tilføre ressourcer til projektet, eksempelvis en misbrugskonsulent. Herved bliver der mulighed for at kunne tilbyde hjælp til alle borgernes problemstillinger, i stedet for at de som nu skal søge hjælp flere forskellige steder. På sigt er det jobcenterets mål at oparbejde kompetencer og viden ved projektets medarbejdere omkring håndteringen af en parallelindsats i forhold til psykiske problemer og misbrug. Mål Jobcenteret forventer, at den fortsatte fokus på initiativer rettet mod en tidlig og effektiv indsats overfor både nysyge og personer med længerevarende sygdomsforløb kombineret med en restriktiv praksis i forhold til tilkendelsen af 17

18 førtidspension, kan være med til at begrænse tilgangen af personer til førtidspension. På denne baggrund har Jobcenter Egedal opstillet følgende mål: Bedre hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre mennesker på førtidspension: Tilgangen af personer til førtidspension skal begrænses til 57 personer i december 2013 (rullende år), svt. en stigning på 12 pct. fra december 2011 til december Langtidsledigheden skal bekæmpes Indsats I overensstemmelse med ministerens mål for 2013 anser jobcenteret det som en af sine væsentligste opgaver at begrænse antallet af langtidsledige i Egedal Kommune. Personkredsen for dette mål er dagpengemodtagere samt jobklare kontanthjælpsmodtagere, der har været ledige i mere end 80 pct. af tiden inden for de seneste 52 uger. Målet søges opfyldt igennem en tostrenget strategi, der for det første søger at begrænse tilgangen til gruppen af langtidsledige, og for det andet søger at bringe de personer, der allerede er langtidsledige, tilbage i job. Jobcenter Egedal valgt at bygge videre på den allerede eksisterende indsats over for henholdsvis de forsikrede og ikke-forsikrede ledige, for herigennem at begrænse nytilgangen til gruppen af langtidsledige: For begge gruppers vedkommende er der fokus på en tidlig indsats. Der lægges på den ene side vægt på at identificere de borgere, som har behov for en ekstra håndsrækning for at komme tilbage på arbejdsmarkedet, og på den anden side på at motivere de borgere, der blot har behov for et lille skub for at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Således lægges stor vægt på hjælp til selvhjælp, men også på at indsatsen skræddersyes efter målgruppe og individuelle behov. Desuden søges det at påvirke de ledige med jobcenterets holdninger og værdier allerede ved det første møde i jobcenteret. De ledige informeres ved den første kontaktsamtale om regler og tidsfrister for aktivering. Herigennem inddrages og motiveres borgeren til at tage ansvar for sin egen situation ved selv at tage kontakt til eventuelle virksomheder i forbindelse med at få arrangeret en virksomhedspraktik eller et løntilskud, hvis det skulle vise sig at være nødvendigt. I forhold til kontant- og starthjælpsmodtagerne lægges der stor vægt på en tidlig indsats over for denne gruppe med fokus på hurtig kompetenceafklaring af de ledige og på at sikre en så hurtig tilbagevenden til ordinær beskæftigelse som muligt. Jobcenteret afholder således informationsmøder for nyledige kontanthjælpsmodtagere inden for en uge efter tilmelding med henblik på at kunne tilbyde råd og vejledning ved første henvendelse. I forhold til de forsikrede ledige, der udgør størsteparten af de langtidsledige, lægger jobcenteret stor vægt på et fortsat godt samarbejde med A-kasserne. 18

19 Blandt de forsikrede ledige er der stor fokus på nytilmeldte, der kommer direkte fra en anden type offentlig forsørgelse - her tænkes i særlig grad på netop raskmeldte borgere, der tidligere har modtaget sygedagpenge. Idet denne gruppe borgere allerede har været væk fra arbejdsmarkedet i en periode, er det ekstra vigtigt at få genoprettet denne tilknytning så hurtigt som muligt ved hjælp af en tidlig indsats fra jobcenterets side. En mulighed for at udbygge indsatsen over for de forsikrede ledige er at benytte virksomhedspraktik tidligere i ledighedsforløbet. Der er dog en række økonomiske konsekvenser knyttet til dette initiativ. Således bliver de virksomhedspraktikker, som de ledige ikke selv finder, i hovedreglen oprettet i forbindelse med et tilbud ved en jobcenterets leverandører. En øget satsning på virksomhedspraktik kræver derfor, at de ledige aktiveres tidligere med en merudgift til aktivering som følge. Omvendt vil en succesfuld fremrykning af aktiveringsindsatsen bringe de ledige hurtigere i ordinær beskæftigelse, hvilket på sigt mindsker udgifterne til den kommunale medfinansiering af forsørgelsesudgifterne. Indsatsen kræver dog, at der på forhånd sættes ressourcer af til den fremrykkede aktivering. Jobcenteret har valgt at fortsætte med et projekt, som jobcenteret iværksatte i samarbejde med PH Consulting med finansiering fra Det lokale Beskæftigelsesråd. Projektet er bygget op omkring et fire ugers kompetenceafklaringsforløb rettet mod at få de ledige i ordinær beskæftigelse via en mellemliggende virksomhedspraktik, hvis en sådan skønnes at være fremmende for deres muligheder. Som en del af forløbet følger PH Consulting op i løbet af virksomhedspraktikken. Jobcenter Egedal har valgt at gennemføre et projekt rettet mod forsikrede ledige, der er i risiko for at ende i langtidsledighed. Projektet, der er medfinansieret af LBR, vil blive varetaget af Marselisborg - Center for Udvikling, Kompetence & Viden, og tager udgangspunkt i en kravspecifikation, som Jobcenter Egedal i 2011 udviklede og afprøvede i samarbejde med jobcentrene Rødovre og Ballerup. Jobcenter Egedal har valgt at afprøve kravspecifikationens endnu en gang, dog således at forløbet er tilpasset lovgivningen i 2012 og i endnu højere grad er individuelt tilrettelagt. Projektet vil blive gennemført i efteråret 2012, og Jobcenter Egedal vil herefter forankre eventuelle erfaringer, som den efterfølgende evaluering afdækker. Derudover har Jobcenteret valgt at sætte ind med en særlig indsats over for gruppen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. Denne gruppe har en højere risiko for at blive langtidsledige og vil på sigt også være i risiko for at miste dagpengeretten og ende på kontanthjælp. Jobcenteret har erfaring med, at det på det tidspunkt er meget svært at få de ledige tilbage i ordinært arbejde, og har derfor sat ind med en særlig indsats, der kombinerer uddannelse i mindre grad med en strategi bygget op omkring en parallelindsats tilpasset den enkelte. Sidst men ikke mindst har jobcenteret også valgt at trække på jobrotation som et redskab til at forebygge langtidsledighed. Via jobrotation får nyuddannede ledige mulighed for at samle erfaring på arbejdsmarkedet, mens ledige, der ikke har benyttet deres uddannelse inden for et område i en periode, får mulighed for at få genopfrisket kompetencerne. Jobcenter Egedal har i denne forbindelse valgt at opstille et lokalt mål for brug af jobrotation. 19

20 Jobcenteret benytter sig derudover af en række værktøjer for at hjælpe de borgere, der allerede er en del af arbejdskraftreserven, tilbage på arbejdsmarkedet: Den stigende ledighed over de seneste år har generelt set vanskeliggjort de lediges tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Jobcenteret vil derfor fortsætte indsatsen med styrket virksomhedsrettet indsats via virksomhedspraktikker, privat og offentligt løntilskud, virksomhedssamarbejder og partnerskabsaftaler, idet netop disse redskaber har vist sig at have den største effekt. Et centralt element i den styrkede virksomhedsrettede indsats er et godt samarbejde med virksomhederne. Grundet den konjunktursituation, der præger arbejdsmarkedet med den tilhørende høje ledighed, ansætter virksomhederne i højere grad de stærke ledige på bekostning af de lidt svagere ledige på arbejdsmarkedet. Det er derfor vigtigt, at jobcenteret og virksomhederne samarbejder om at skabe et rummeligt arbejdsmarked med plads til alle og ikke marginaliserer visse grupper af ledige. Jobcenter Egedal tilbyder i mindre omfang ufaglærte borgere opkvalificering og kompetenceafklaring. For eksempel sendes borgere til studievejledning på Erhvervsakademiet Nordsjælland med henblik på afdækning af eksisterende kompetencer og udarbejdelse af uddannelsesplan for borgeren. Korte vikariater er et andet redskab i forhold til at få de langtidsledige tilbage på arbejdsmarkedet. Fordelen ved vikariaterne er, at de giver mulighed for at de ledige kan bevise deres værd i en arbejdssituation, og derved øge muligheden for efterfølgende at får et ordinært arbejde i virksomheden. Sidst men ikke mindst er det nødvendigt med et særligt fokus på den gruppe af personer, der er i risiko for at miste deres dagpengeret på grund af den forkortelse i dagpengeperioden fra fire til to år, der blev gennemført i løbet af For at gennemføre en ekstra indsats overfor denne gruppe har Jobcenter Egedal valgt at videreføre på en indsats baseret på en række forskellige elementer: For det første har arbejdsmarkedsteamet, der har ansvaret for indsatsen over for de forsikrede ledige, valgt at trække på de ressourcer, som ligger ved den virksomhedskonsulent teamet har fået tilknyttet, med det formål at etablere offentlige løntilskudsjob i kommunen. For det andet benyttes det tilbud, der er blevet etableret i samarbejde med PH Consulting, også over for denne gruppe. Årsagen er i begge tilfælde, at løntilskud har vist sig at være et af de bedste redskaber til at sikre den lediges tilbagevenden til arbejdsmarkedet. For det tredje er det nødvendigt at være særlig opmærksom på den trafik af borgere, der er mellem a-dagpenge og sygedagpenge. Jobcenteret forventer, at en afledt problemstilling af den forkortede dagpengeperiode bliver, at en del af de forsikrede ledige hvis dagpengeret udløber, sygemelder sig. Idet en sådan sygemelding er medvirkende til at bringe en person endnu længere væk fra arbejdsmarkedet, er det blot endnu mere vigtigt at have fokus på netop denne gruppe. Mål Antallet af langtidsledige stiller jobcenteret over for en stor udfordring i forhold til at begrænse den fremtidige tilgang til arbejdskraftreserven og få de allerede langtidsledige tilbage i ordinær beskæftigelse. Jobcenter Egedal forventer, at kunne 20

21 begrænse den fremtidige tilgang ved fortsat at have fokus på en tidlig indsats over for de ledige, der har behov for en ekstra indsats, samt ved at lægge vægt på den virksomhedsrettede indsats. På denne baggrund opstilles følgende mål: Langtidsledigheden skal bekæmpes: Antallet af langtidsledige dvs. ledige, der har været ledige i min. 80 pct. af tiden inden for de sidste 52 uger skal begrænses til 325 personer (antal personer) i december 2013, svt. en stigning på 32 pct. fra december 2011 til december En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Indsats Jobcenter Egedals strategi for den virksomhedsrettede indsats tager afsæt i, at det er jobcentrenes hovedopgave at få de ledige i job og at dette samtidig er den bedste service, som jobcenteret kan yde over for virksomhederne. Jobcenter Egedal arbejder på at have et aktuelt og relevant vidensniveau i forhold til arbejdsmarkedet og virksomhedernes arbejdskraftbehov via arbejdsmarkedsbalancen. Informationerne danner grundlag for planlægningen af jobcenterets indsats med hensyn til synliggørelse af jobåbninger og formidlingsindsatsen. Jobcentret vil have fokus på, at jobbene skal være synlige inden for områder med mangel på arbejdskraft. Jobcenteret har valgt at organisere den virksomhedsrettede indsats på følgende måde: Den virksomhedsrettede indsats for Aktivteam og Sygedagpengeteam er forankret på tværs således, at virksomhedskonsulenterne organisatorisk er forankret i de enkelte teams men fysisk er samlet på et fælles kontor. Denne organisation er valgt ud fra et ønske om at få det bedste fra to verdener: Ved at tilknytte virksomhedskonsulenterne direkte til de enkelte teams, opnår de en langt større viden om de borgere, som de skal formidle, ligesom at eventuelle snitfladeproblematikker mellem virksomhedskonsulenterne og teamet elimineres. Samtidig sikrer den fælles fysiske placering et højt fagligt og professionelt samarbejdsklima, hvor den enkelte virksomhedskonsulent har mulighed for at udvikle sine kompetencer igennem faglig sparring med kollegaer. For de forsikrede lediges vedkommende varetages opgaven med at formidle de ledige til virksomhederne af eksterne leverandører. Her er tale om en bevidst strategi, der forhindrer virksomhedskonsulenterne i jobcenteret i at oversvømme de lokale virksomheder med henvendelser. Ligeledes forhindres det, at de forholdsvis mere ressourcestærke forsikrede ledige ikke overtager arbejdspladserne i kommunen fra kontanthjælps- og sygedagpengemodtagerne. Den interne indsats mod de forsikrede ledige er af derfor primært rettet mod virksomhedspraktikker og løntilskud i offentlige virksomheder. 21