RAPPORT. Statusrapport for 'Bedre Budgetbalance' på Voksenområdet

Transkript

1 RAPPORT Statusrapport for 'Bedre Budgetbalance' på Voksenområdet

2 Indholdsfortegnelse Baggrund...3 Delprojekt 1 den økonomiske styring...3 Den økonomiske udvikling på området...3 Prognoser, ledelsesinformation og budgetlægning...6 Opsummering af delprojekt Delprojekt 2 sagsbehandling, visitation og forebyggende indsatser...10 Sagsbehandling og visitation...10 Forebyggende indsatser og tilbudsvifte...12 Opsummering af delprojekt Konklusioner /15

3 Baggrund Det specialiserede socialområde har igennem de sidste år haft udfordringer med at overholde budgettet, hvilket har ført til, at området har modtaget tillægsbevilliger eller har overskredet budgettet. Området er senest i budgettet for 2018 tilført ekstra 14 mio. kr. på baggrund af en ekstraordinær høj tilgang af sager til botilbud i I forbindelse med budgetfastlæggelsen blev det vurderet, at området på baggrund af kendte sager per 30. juni 2017 sigtede mod en budgetmæssig ubalance i 2018 på 24 mio. kr. Der blev i tillæg forventet besparelser på 5 mio. kr. ved dedikeret gennemgang af 300 sager samt antaget yderligere afgang af sager med en reduktion på 5 mio. kr. På baggrund af Deloittes analyse af det specialiserede socialområde i 2014, der konstaterede højt serviceniveau og mange brugere af tilbuddene, har myndighedsfunktionen, dvs. Voksenafdelingen, gennemgået en omfattende udviklingsproces. Projektet Omstilling af det specialiserede socialområde til nye tider blev gennemført fra 2014 til 2015 og havde fokus på overgange fra barn til voksen, tilpasning af tilbudsviften, styrket visitationsproces og etablering af en særlig Task Force til opfølgning på dyre sager. Med disse fire indsatser er Voksenafdelingen godt på vej men er ikke i mål. I budgetforliget for indgik en række yderligere tiltag på det specialiserede voksenområde, der skulle sikre et lavere udgiftsniveau samt et bedre budgetgrundlag. Der blev udarbejdet et kommissorium for dette projekt med to overordnede delprojekter: 1. Overblik og prognoser ifm. den økonomiske udvikling 2. Mere effektiv opgaveløsning og visitation af mindre indgribende indsatser. Arbejdet med projektet startede i foråret 2017 og har udviklet sig undervejs med fokus på flere mulige forklaringer på det høje udgiftsniveau. I slutningen af rapporten fremgår konklusioner samt anbefalinger til at skabe en større robusthed og reduktion af udgifterne på det specialiserede socialområde. I perioden er der desuden vedtaget politiske principper for indsatser på voksenområdet samt kvalitetsstandarder, der fastlægger for serviceniveauet for disse indsatser. Delprojekt 1 den økonomiske styring Den økonomiske udvikling på området Budget og udgifter til myndighedsfunktionen Ud af samlede udgifter til social service på knap 250 mio. kr. udgør myndighedsfunktionen mere end 80 pct. af udgifterne. De øvrige udgifter omfatter administration, specialiseret bistand, misbrug samt takstfinansierede institutioner. Udgifterne til myndighedsfunktionen er gennem de seneste år steget. Siden 2013 er serviceudgifterne til myndighedsfunktionen steget fra 193 mio. kr. til et forventet regnskab for 2017 på 210,1 mio. kr. svarende til en stigning på 9 pct. 3/15

4 Udgifter til myndighedsfunktionen , mio. kr. mio. kr (forventet) Ændring fra 2013 til 2017 i pct. STU 9,8 10,3 14,2 15,0 15,4 57% 96, 84 4,3 4,3 5,6 7,7 8,5 98% 107,108, 85 botilbudslign. 147,2 147,7 152,0 150,4 157,4 7% 103, ,7 28,6 29,4 28,0 28,8-9% Myndighed i alt 193,0 190,9 201,3 201,0 210,1 9% Noter: Driftsudgifter er opgjort i faste priser (2017 p/l). 96: Borgerstyret personlig assistance 84: Aflastning til familie, der passer en person med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne 107: Midlertidigt Botilbud 108: Længerevarende botilbud 85 botilbudslign: Botilbud der er etableret efter Lov om Almene Boliger 105, stk : Beskyttet beskæftigelse 104: Aktivitets- og samværstilbud Da budgettet til 85 socialpædagogisk støtte i egen bolig (socialpsykiatrien) opgøres som en fast ramme, afspejles udgiftspresset på området ikke i disse udgifter og derfor indgår denne udgift ikke i ovenstående tabel. Udgifter til botilbud udgør en stor del af budgettet, og forbruget er siden 2013 øget med 6,6 mio. Det skal bemærkes, at 36,5 mio. kr. af det samlede forbrug på botilbud i 2017 (omkring ¼ af alle udgifter til botilbud) vedrører borgere, hvor Frederikssund ikke er handlekommune. Lovgivningen på området fastlægger, at man som betalingskommune som udgangspunkt ikke kan indhente oplysninger fra handlekommunen omkring de borgere. Dog er det muligt at indhente samtykke fra borgeren for at få oplysninger om udgifternes indhold, de faglige vurderinger etc. Men Frederikssund har kun mulighed for at overtage handleansvaret for disse borgere, såfremt nuværende handlekommune vælger at flytte borgere til tilbud i Frederikssund Kommune. Siden 2013 har udgifter til STU (Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov) også været stigende, men fra 2016 til 2017 er der sket et lille fald, som formentlig skyldes de ændringer der er gennemført i processen forud for visitation til STU. Herudover har der været stigende udgifter til 96 og 84, som dækker over hhv. tilskud til ansættelse af hjælpere til personer med nedsat funktionsevne og afløsning, aflastning samt tilbud om midlertidigt ophold til personer der i en periode har særligt behov for omsorg og pleje. Udgifter til beskyttet beskæftigelse ( 103) og aktivitets- og samværstilbud ( 104) har siden 2013 været svagt aftagende. Hvor det først i perioden især var på STU og 96 og 84, at udgifterne steg, har udgiftspresset det seneste år været på botilbud. Som det fremgår af nedenstående tabel er der de seneste to år blevet indarbejdet reduktioner i budgettet som følge af indsatserne i projektet Omstilling af det specialiserede område til nye tider samt øvrige tilpasninger af området. Samtidig har de stigende serviceudgifter udfordret budgettet og har nødvendiggjort tillægsbevillinger. Bevægelser i budget til myndighedsfunktionen , mio. kr. 4/15

5 mio. kr Oprindeligt budget 173,5 184,0 186,2 184,6 197,6 Tillægsbevillinger 11,8 2,5 9,7 17,4 4,0 Korrigeret budget 183,7 186,3 196,0 201,5 201,7 Regnskab 184,2 183,3 197,0 198,9 Note: Tal er i løbende priser og ikke sammenlignelige mellem år. Udvikling i botilbudssager Hovedparten af serviceudgifterne til myndighedsfunktionen anvendes til botilbud, og det er også på dette område, der det seneste år har været udgiftspres. Det er derfor interessant at se på udviklingen i antal sager til botilbud. Botilbud omfatter dels midlertidigt botilbud under Servicelovens 107, længerevarende botilbud under 108 samt botilbudslignende tilbud under 85, hvor der ydes supplerende støtte til en borger i bolig opført efter almenboligloven. Fra 2013 til 2016 har forholdet mellem tilgangssager og afgangssager været nogenlunde konstant. Efter en netto afgang i 2014 og 2015 var der en moderat tilgang af botilbudssager i Tilgang og afgang af botilbudssager under 107 og /- tallet viser netto tilgangen af sager Tilgang familie Netto tilgang Note: 1) Viser alene antal sager under 107 og 108 pga. manglende sagsstatistik før 2015 for 85. 2) Revisitation fra fx 108 til 107 vil tælle både som afgang og tilgang Stigning i antal tilgangssager fra 2015 til 2016 er fortsat og tiltaget i Frem til udgang af november måned 2017 har der været en netto tilgang på 16 sager under 107 og 108 ud af en samlet sagsmængde på 183 sager, hvor Frederikssund både er betalings- og handlekommune. Det svarer til en nettotilgang på ca. 10 procent. Udgiftsniveauet sammenlignet med andre kommuner 5/15

6 Når vi sammenligner Frederikssund Kommunes udgiftsudvikling til botilbud med andre kommuner er der store forskelle kommunerne imellem. I bilag 1 fremgår diagram over 11 kommuners udvikling i udgifter til botilbud per årig fra Udgifterne dækker over serviceudgifter til 85 (botilbudslignende), 107 og 108. Diagrammet viser, at der er stor spredning i udgiftsniveauet mellem kommunerne, og der ses både betydelige stigninger og fald i perioden. I Frederikssund såvel som i Hillerød, Halsnæs og Helsingør har udgifterne været jævnt stigende fra 2013 til Andre kommuner (Ballerup, Rudersdal, Hørsholm og Gladsaxe) er begyndt at knække kurven. Glostrup skiller sig ud, idet de har opnået markante reducerede udgifter i perioden. I Ballerup Benchmark undersøgelsen for 2016, fremgår også modtagerandel og enhedspris for de enkelte udgiftsområder (bilag 1): STU: Frederikssund har en høj modtagerandel, dvs. mange borgere der modtager STU, mens enhedsprisen er gennemsnitlig sammenlignet med andre kommuner. Midlertidigt botilbud 107: Frederikssund har en høj modtagerandel, dvs. mange borgere i midlertidigt botilbud, og betaler samtidig en høj gennemsnitlig enhedspris for 107 tilbud. Længerevarende botilbud 108: Frederikssund betaler en relativ høj enhedspris for 108 tilbud og ligger lidt højere end gennemsnittet i forhold til modtagerandelen. Botilbudslignende støtte 85: Frederikssund ligger lavt på botilbudslignende tilbud under 85. Støtte i eget hjem 85: Frederikssund har mange borgere, der får 85 socialpædagogisk støtte i eget hjem. Til gengæld er kommunens enhedspris lav sammenlignet med andre kommuner. Prognoser, ledelsesinformation og budgetlægning I kommissoriet efterlyses mere systematik og et bedre løbende overblik over udviklingen på området samt omfanget af udgifter og sager på vej. Det handler om at være på forkant med udviklingen, dels for at undgå overraskelser, dels for at give området mulighed for at handle på evt. budgetoverskridelser i det omfang det er muligt. For at sikre dette, har der været arbejdet med følgende elementer: Kvalificeringen af oplysninger om sager, der kommer fra Familieområdet samt viden om øvrige tilgangssager Styrke ledelsesinformationen, så den tydeligt viser afvigelser fra budget samt viden om kommende udgifter Prognoser og viden om tilgang af sager Tilgangen af unge, der overgår direkte fra familieområdet til et botilbud, når de fylder 18 år, har siden 2013 været faldende og udgjorde i 2016 mindre end 25 pct. af den samlede tilgang af borgere til botilbud. 1 Data er hentet fra den såkaldte Ballerup Benchmark, der sammenligner udgiftsudviklingen på det specialiserede voksenområde i kommunerne i hovedstadsregionen. 6/15

7 Fordeling af tilgangsager til botilbud ( 107 og 108) Tilg Tilg Tilgang af borgere der overgår fra familieområdet til voksenområdet Ovenstående tabel viser tilgangen af nye borgere der visiteres til botilbud 107 og 108. Der vil herudover være borgere der overgår fra støtte på familieområdet til 85, 103 og 104. Alle disse unge er kendt i Familieafdelingen, og der har gennem flere år været fokus på at sikre en rettidig overlevering af oplysninger om de unge, der forventes at overgå fra støtte på familieområdet til støtte på voksenområdet. I forbindelse med delprojektet Overgang fra barn til voksen, som var en del af Omstillingsprojektet på Voksenområdet i , blev det besluttet, at der to gange årligt skulle afholdes møder, hvor overgangssager blev drøftet med henblik på at fastlægge kommende udgifter på voksenområdet. I juni 2017 blev denne proces evaluereret for at finde ud af om der var behov for yderligere kvalificering. Der var enighed om at indføre enkelte ændringer i proceduren for møderne: Der er udarbejdet en revideret skabelon til listen med unge, hvor bl.a. forventet udgift på voksenområdet er tilføjet. Det er de relevante ledere i Familie- og Voksenafdelingen der mødes og gennemgår listen. Herefter sendes listen til økonomikonsulenterne, der bruger den som grundlag for budgetlægningen. Der er kun behov for ét årligt listemøde frem for to årlige møder. Mødet afholdes i maj måned, så de anslåede udgifter på voksenområdet kan indgå i budgetlægningen for det kommende år. I perioden gennemfører kommunen et frikommuneforsøg for ca. 50 unge udsatte borgere i alderen år med psykosociale udfordringer, hvor der arbejdes med én fælles handleplan, en samlet helhedsorienteret indsats og én fast sagsbehandler pr. ung - på tværs af Familieafdelingen, Voksenafdelingen og Jobcenteret. Disse unge vil fremgå af listen men markeret som frikommuneforsøg. Tilgang af øvrige borgere Nye botilbudssager, der ikke kommer fra familieområdet, jf. diagram med fordelingen af botilbudssager, dækker også over borgere, der revisiteres fra en type botilbud til en anden type botilbud, eller borgere, hvor 85 støtte ikke længere er tilstrækkeligt. Men det kan være svært at forudse tilgangen af helt nye borgere, der skal have botilbud eller anden støtte, og ikke kommer direkte fra familieområdet. 7/15

8 Via sagsgennemgang af de nye botilbudssager i 2017 har der dog vist sig at være nogle borgere, som Voksenafdelingen fremadrettet skal være opmærksomme på. Blandt de nye borgere der har haft behov for botilbud i 2017, er unge med handicap, hvor forældrene hidtil har håndteret det uden støtte fra Familieområdet, eller borgere hvis problematik (typisk psykisk sygdom) er forværret så meget, at de ikke længere kan bo i egen bolig. I 2017 var der 18 nye borgere, der havde behov for et botilbud. 7 af dem var unge handicappede, der havde gået i et specialskoletilbud i kommunen. Det har givet anledning til at sikre en tættere koordinering mellem skoleområdet, særligt PPR, og voksenområdet. Det undersøges pt., hvorvidt denne koordinering kan foregå ved, at PPR deltager i Ungekoordineringen, som er det mødefora, hvor unge på Familieområdet drøftes med henblik på overlevering til Voksenafdeling og Jobcenter. Sagsgennemgangen har også vist, at der er unge, der har været i en efterværnsindsats (forlængelse af den unges anbringelse eller støttekontaktperson på børneområdet frem til det 23. år), og får behov for støtte når efterværnet stopper, enten ved det 23. år eller tidligere. I løbet af 2015, 2016 og 2017 var der i alt 11 borgere (hvor Frederikssund er handlekommune), der overgik fra en efterværnsindsats til en støtteindsats på voksenområdet. I nogle af sagerne har en anden kommune end Frederikssund været betalingskommune før ophør af efterværn. Der kan være mange årsager til, at den unge har brug for yderligere støtte efter ophør af efterværn. Men det er fremadrettet et vigtigt opmærksomhedspunkt i forbindelse med overgangen fra barn til voksen. Generelt er der en del af de borgere, der får støtte på voksenområdet, der har fået støtte fra familieområdet tidligere i deres liv. I november 2016 blev der lavet et datatræk i FLIS på de årige voksne, der fik 107, 108 eller 85 tilbud for at se hvor mange af dem, der tidligere havde fået en eller anden form for støtte på børne- og ungeområdet (tabel fremgår af bilag). Det viste, at lidt over halvdelen af borgerne havde fået støtte på familieområdet på et eller andet tidspunkt i deres liv. Revidering af ledelsesinformationen Efter drøftelser og dialog mellem relevante økonomikonsulenter og ledelse/stab på Voksenområdet er der udarbejdet en revideret version af den månedlige ledelsesinformation, hvor information om budgetforudsætninger fremgår mere tydeligt, og hvor bevilgede sager på vej også indgår. Nedenfor er eksempel på den side, der fremover vil vise udviklingen for hvert paragrafområde. 8/15

9 Budgetopfølgning Det vurderes ikke, at der er behov for at ændre på materiale og proces ifm. budgetopfølgningen, idet ledelsesinformationen skaber en tættere kobling mellem den månedlige ledelsesinformation og budgetopfølgningen. Formidling af materiale om budgetopfølgning og ledelsesinformation Til det politisk niveau formidles fortsat: Uddrag af ledelsesinformationsnotat til orientering hvert kvartal Budgetopfølgning hvert kvartal Årlig benchmark ift. andre kommuner (nøgletalsnotat) Til direktion og ledelse af voksenområdet formidles fortsat: Ledelsesinformationsnotat hver måned Månedlig afrapportering i 2018 Budgetopfølgning hvert kvartal Årlig benchmark ift. andre kommuner (nøgletalsnotat) Medarbejderne i Voksenafdelingen vil fortsat få tilsendt den månedlige ledelsesinformation samt det årlige nøgletalsnotat. Der vil blive etableret en fysisk tavle, hvor der løbende opsættes udvalgt ledelsesinformation (i et tydeligt grafisk format) om udviklingen på området. Medarbejdere i Socialpsykiatrien vil fremover få tilsendt den del af ledelsesinformationsnotatet, der vedrører 85 støtte i eget hjem, da det giver et overblik over udviklingen samlet set. Opsummering af delprojekt 1 Den økonomiske udvikling på området Undersøgelsen af den økonomiske udvikling viser, at forbruget på det specialiserede voksenområde generelt er steget de seneste år. I følge Ballerup Benchmark undersøgelse fra 2016 ligger vi særlig højt på antal borgere i STU, 107 og 85 i egen bolig. Enhedsprisen for 107 og 108 er høj, gennemsnitlig for STU men til gengæld lav for 85 støtte i egen bolig. 9/15

10 Dette indikerer, at der med fordel kan iværksættes tiltag som nedbringer antallet af borgere i tilbud efter 107 og 85. Nedbringelsen af antal borgere i disse tilbud kan både foregå ved at bremse tilgangen af nye borgere og ved at sikre et yderligere fokus på progression og opfølgning i forhold til at flytte borgere til mindre indgribende indsatser. I delprojekt 2 gennemgås en række tiltag hertil. Bedre økonomisk styring Grundlaget for prognosticering af unge, der skal overgå fra familieområdet er forbedret yderligere, og der er igangsat bedre koordinering mellem skole- og voksenområdet omkring de unge der får specialskoletilbud men ikke støtte fra familieområdet. Der er desuden gennemført en række forbedringer af ledelsesinformationen på området, der sikrer et bedre overblik over udviklingen og sammenhæng mellem forbrug og budget. Delprojekt 2 sagsbehandling, visitation og forebyggende indsatser I delprojekt 2 beskrives, hvad der allerede er gjort for at sikre en mere effektiv sagsbehandling og visitation på myndighedsområdet samt muligheden for at tilpasse tilbudsviften så den giver mulighed for flere forebyggende eller mindre indgribende indsatser. Sagsbehandling og visitation Tæt sagsopfølgning og forhandling af aftaler med tilbud (læring fra Task Force) I 2015 blev der i forbindelse med projektet Omstilling af det specialiserede socialområde oprettet en Task Force bestående af en jurist og en socialrådgiver (opnormering) samt pædagogiske konsulenter på hhv. psykiatri- og handicapområdet. Task Forcen gennemgik 44 komplekse og dyre enkeltsager på socialområdet og opnåede de forventede besparelser. I sagsgennemgangen var der et stærkt fokus på hyppig og tæt opfølgning, motivation af borgere og pårørende til skift af tilbud samt forhandling af priser og takster med tilbuddene. På baggrund af de gode erfaringer fra Task Forcen er der som del af projektet blevet lavet en systematisk gennemgang af 300 sager samt gennemført en kompetenceudviklingsdag for rådgiverne i Voksenafdelingen vedr. forhandling af kontakter og aftaler. I løbet af 2017 blev der gennemgået 300 sager. I mange tilfælde har gennemgangen været en del af den forventelige sagsopfølgning, og derfor har det været svært at finde besparelser, der ikke allerede er indregnet i budgetforudsætningerne som forventet afgang. Gennemgangen af de udvalgte sager har pr. november 2017 medført reducerede udgifter på godt 1,2 mio. kr. i 2017 og 2,6 mio.kr. i I januar 2018 har Voksenafdelingen gennemgået et endagskursus om forhandling af særtakster samt indhold i kontrakterne. Et af de vigtige fokuspunkter på kurset var, at effekten af indsatsen og forventet progression for borgeren også skal indgå i kontrakten og aftalen med tilbuddet. Herudover er der blandt kommunerne i Nordsjælland nedsat en arbejdsgruppe, der skal undersøge mulighederne for etablering af en fælles tværkommunal Task Force, der kan understøtte kommunernes kompetencer og handlemuligheder i forbindelse med dyre og komplekse sager. Forslag om et muligt samarbejde forventes forelagt til politisk godkendelse i efteråret Frigørelse af ressourcer til tæt sagsopfølgning og fokus på borgerens progression Som nævnt er erfaringerne fra Task Force-arbejdet, at en tæt sagsopfølgning er vigtig for at sikre, at borgere ikke bliver for længe i en indsats, der ikke har den rette effekt. Derfor er det 10/15

11 væsentligt at alle rådgivere i Voksenafdelingen har et stærkt fokus på borgerens progression og følger op på effekten af den aktivitet, som borgeren er i gang med. Den største barriere for dette er, at rådgiverne oplever et stort opgavepres og et højt sagstal (dvs. antal borgere pr. rådgiver), hvilket gør det svært at få gennemført tætte og hyppige sagsopfølgninger. I nov.-dec foretog leder af Voksenafdelingen en spørgerunde blandt myndighedsledere i 12 kommuner i hovedstadsregionen vedrørende sagstal samt organisering af ressourcer og sagsfordeling i myndighedsafdelingerne. Den viste at Frederikssund Kommune har et højt sagstal sammenlignet med andre kommuner, også når der tages højde for opgaver udover sagsbehandlingen. Der har været nedsat en række ad hoc arbejdsgrupper til at undersøge, hvad der kan gøres for at frigøre flere ressourcer blandt rådgiverne, samt hvorvidt der er behov for kompetenceudvikling vedr. øget fokus på borgerens progression. Arbejdsgrupperne har også haft fokus på hvilke løsninger, der samtidig kan være med til at styrke arbejdsmiljøet og trivslen blandt medarbejderne i Voksenafdelingen. Følgende elementer er der blevet arbejdet med: Prioritering af tid og opgaver for den enkelte medarbejder I december 2017 afholdte HR en workshop for medarbejderne om personlig effektivitet. Prioritering af opgaver og tid i afdelingen Der er blevet arbejdet med hvorvidt en ny organisering i Voksenafdelingen i højere grad vil kunne understøtte rådgivernes arbejde med sagsopfølgning, bl.a. inspireret af andre kommuners erfaringer med organisering. Det forventes, at der i løbet af første kvartal 2018 implementeres en ny organisering hvor der udover handicap- og psykiatriteam bliver et modtagerteam til modtagelse og screening af nye ansøgninger. Viden og vejledning Der har vist sig behov for nye arbejdsvejledninger, som vil kunne undgå at rådgivere skal opsøge samme viden hos kollegaer eller leder. Disse arbejdsvejledninger forventes færdiggjort i første kvartal Optimering af processer i fagsystemet Sensum Der har været kigget på om nogle af sagsprocesserne i fagsystemet kunne gøres mere enkle. Mulighederne for tilpasning af systemet har dog vist sig at være meget begrænsede, og da der indføres et nyt fagsystem fra februar 2019 giver det ikke mening at investere i udvikling af systemet. Kompetencer/viden omkring effekt og progression Der har i Voksenafdelingen tidligere været afholdt kompetenceudviklingsforløb omkring arbejdet med opsætning af målbare mål for borgeren samt den motiverende samtale. Der planlægges en temadag for afdelingen i foråret 2018, hvor der gøres status på arbejdet med borgernes progression og effektopfølgning. Ledelsen i Voksenafdelingen vil løbende følge op på om disse tiltag har haft en positiv effekt i forhold til at frigøre ressourcer, udvikle medarbejdernes kompetencer og forbedre arbejdsmiljøet i afdelingen. Visitationsmodel og serviceniveau I foråret 2017 blev der implementeret en ny visitationsmodel i Voksenafdelingen, hvor sagerne tages op på et sparringsudvalg før de behandles i visitationsudvalget. I sparringsudvalget sidder leder og faglig koordinator i Voksenafdelingen, leder af Socialpsykiatrien samt visitator fra Visitationen. Her gives input til borgerens samlede behov for støtte, f.eks. træning af kørsel, netværksdannelse, ledsagelse eller mulige bidrag fra andre fagområder. Der peges evt. på konkrete indsatser og tilbud. Når en sag har været på sparringsudvalg, arbejder rådgiver videre med sagen og herefter indstilles evt. til 11/15

12 visitationsudvalg, der træffer endelig afgørelse om, hvorvidt borgeren er i målgruppen for den foranstaltning, der indstilles til. En revideret version af Principper, serviceniveauer og kvalitetsstandarder for det specialiserede voksenområde blev godkendt af Byrådet i december Serviceniveaubeskrivelserne er forenklet og præciseret, så de bedst muligt kan bruges i forventningsafstemningen med borgerne. Forebyggende indsatser og tilbudsvifte Delprojekt 1 viste, at Frederikssund Kommune har en høj modtagerandel både i 107 og 85 støtte i eget hjem sammenlignet med andre kommuner i hovedstadsregionen. Forskellige kommuner har arbejdet med indsatser til at nedbringe antallet af borgere i 107 og 85 gennem forebyggende indsatser og omlægning af tilbudsviften. Forebyggende modtager- og rådgiverenhed I Esbjerg og Fredericia har man med succes etableret nye organisatoriske enheder, der har fokus på tidlig forebyggende rådgivning og vejledning til voksne borgere med lettere støttebehov. Fælles for kommunernes indsatser er hurtig handlekraft, korte tidsafgrænsede forløb, tæt koordinering mellem myndighed og udfører samt fokus på borgerens mål/ambitioner samt effekt/progression. Erfaringerne i de to kommuner er, at de nye enheder (bestående af både myndighedspersoner og udførere) kan tilbyde nogle borgere mere målrettede og lettere tilbud end at henvise dem til 85 støtte. F.eks. et kort samtaleforløb mellem medarbejder og borger eller forløb i et frivilligt tilbud. Især i Esbjerg har etableringen af den nye enhed, Kraftcenteret, betydet at nogle af de borgere der var i 85 før, nu får støtte i deres Kraftcenter, som er organiseret under 79 i Serviceloven (generelle tilbud med aktiverende og forebyggende sigte). I Esbjerg har man i tilknytning til Kraftcenteret også udvidet 85-støtten, så den også giver borgere mulighed for støtte i aften- og nattetimerne. Det har betydet, at borgere der tidligere har fået 107-tilbud, nu får 85-støtte i eget hjem, og derved er antallet af borgere i 107- tilbud er reduceret markant. Med revisionen af voksenbestemmelserne af Serviceloven, der trådte i kraft 1. januar 2018, er der indført bestemmelser, som giver kommunerne nye muligheder for i højere grad at arbejde med forebyggende indsatser, der er mindre indgribende og tidsbegrænsede. Brug af mentorstøtte vs. 85 støtte Det har i løbet af projektet været drøftet, i hvilket omfang nogle borgere i Frederikssund Kommune får både 85 støtte og mentorstøtte under beskæftigelseslovgivningen, og om man i nogle situationer kunne bruge mentorstøtte fremfor 85 støtte. I efteråret 2017 blev der lavet en optælling af, hvor mange borgere der både får mentorstøtte fra jobcenteret og 85 socialpædagogisk støtte på det psykiatriske område. Optællingen viste, som det fremgår af tabellen nedenfor, at der på det tidspunkt var 22 borgere, der fik mentorstøtte (intern eller ekstern) og 85 støtte samtidig. Mentorstøtte Jobcenter 85 Støtte Overlap mentorstøtte og 85 (socialpsykiatrien) Støtte For at finde ud af, hvorvidt der er et potentiale i en bedre koordinering eller ændret brug/organisering af de to støtteformer, igangsættes i første kvartal 2018 en undersøgelse på tværs af det specialiserede socialområde og beskæftigelsesområdet. Undersøgelsen skal afdække nuværende brug af de to støtteformer samt mulige optimeringer, både økonomisk og fagligt. 12/15

13 Opsummering af delprojekt 2 Omdrejningspunktet for delprojekt 2 har været at pege på, hvordan sagsbehandlingen og visitationsprocessen på myndighedsområdet kan kvalificeres yderligere. Arbejdet undervejs i projektet har givet anledning til også at pege på ændringer på tilbudssiden. Sagsbehandling og visitation Der er gennemført en systematisk gennemgang af udvalgte sager, hvilket indtil videre har givet reduktioner på 2,6 mio. i Voksenafdelingens medarbejdere er blevet yderligere opkvalificeret i forhandling af aftaler med tilbud. Der er iværksat en række administrative tiltag for at frigøre ressourcer og effektivisere sagsbehandlingen i Voksenafdelingen. Ny visitationsmodel er implementeret med foreløbig god effekt og en revideret version af servicestandarderne for området er politisk besluttet. Indsatser og tilbudsvifte Esbjerg og Fredericia har gode erfaringer med etablering af ny forebyggende enhed til håndtering af de borgere der før ville have fået et 85-tilbud. Esbjerg har desuden omlagt deres 85 støtte, så den giver mulighed for støtte i aftenog nattetimerne og dermed kan rumme nogle af de borgere der før ville være i et 107-tilbud. Enkelte borgere i Frederikssund Kommune får 85-støtte og Jobcenterets mentorstøtte samtidig hvilket har givet anledning til at igangsætte en tværgående undersøgelse af snitflader og brug af de to støtteformer for borgere der er i målgruppen for begge typer støtte. Konklusioner I rapportens del 1 er det fremlagt, hvordan budget og forbrug på det specialiserede voksenområde har udviklet sig over tid, og hvordan niveauet er sammenlignet med andre kommuner. Der er også igangsat en række tiltag til forbedring af proces og datagrundlag til at sikre den bedst mulige økonomiske styring af området, så ledelsen kan være på forkant med udviklingen. Men det bidrager ikke i sig selv til at reducere de høje udgifter på området. Der er brug for proaktive handlinger, som vurderes at kunne reducere udgifterne både på kort og lang sigt. Der er allerede igangsat en række administrative tiltag i Voksenafdelingen, der løbende vil blive fulgt op på, for at styrke en effektiv og kvalificeret opgaveløsning. Der er også iværksat ny visitationsmodel og revision af områdets servicestandarder. Endelig er der foretaget en systematisk gennemgang af udvalgte sager for at finde mulige reduktioner i sagerne, der kan give en besparelse med det samme. Det vurderes dog, at der er behov for at igangsætte yderligere handlinger, der vil kunne sikre en mere robust økonomi på lang sigt. Handlinger der kan bidrage til at reducere antallet af borgere i de støttetilbud, hvor vi ligger højt og reducere udgifterne i hver enkelt botilbudssag. Det drejer sig således både om at reducere tilgangen af nye borgere samt sikre at borgere, der lige nu får støtte og som har et udviklingspotentiale, følges tæt så deres støtte afsluttes eller nedjusteres i det øjeblik der ikke længere er behov for den. 1. Tilgangen af nye borgere skal reduceres Mulige handlinger: 13/15

14 Etablering af et forebyggende tilbud der på en mere effektiv måde kan håndtere nogle af de borgere, der får et relativt lavt 85 støtteniveau. Omlægning af 85-støtten så den kan håndtere flere borgere der pt. er eller ville komme i 107-tilbud. Det drejer sig om støtte i aften- og nattetimerne samt flere gruppetilbud. 2. Tættere og hyppigere opfølgning med fokus på progression Erfaringerne, både fra Task Force arbejdet og fra andre kommuner, peger på, at en vedholdende og tæt sagsopfølgning med fokus på progression reducerer udgifterne, både for modtagerandelen og enhedsprisen. En af de største barrierer for en tæt sagsopfølgning er manglende ressourcer i voksenafdelingen. Mulige handlinger: Ansættelse af to ekstra socialrådgivere i en periode på 2 år. I løbet af den 2-årige periode vil implementeringen af de øvrige tiltag have nået at få en effekt, så det samlede sagstal på det tidspunkt vil være markant reduceret. 14/15

15 UDVIKLINGSAFDELINGEN Torvet Frederikssund Telefon: /15