Referat. Aalborg Byråd/Forvaltning. Handicaprådet. Mødet den , kl. 15:00

Transkript

1 Referat AALBORG BYRÅD/AALBORG KOMMUNE Aalborg Byråd/ Mødet den , Teknik- og Miljøforvaltningen, Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby, lokale 158

2 1. Godkendelse af dagsorden Godkendelse af referat Vejledning og krav til boliger Orientering fra Tilgængelighedsudvalget Budgetfordeling 2014 indenfor sektor "Serviceydelser for ældre" - orientering Budgetfordeling 2014 indenfor sektor "Tilbud for mennesker med handicap" Orientering fra Skole- og Kulturforvaltningen Orientering fra Teknik- og Miljøforvaltningen Orientering fra Ældre- og Handicapforvaltningen Orientering fra Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Orientering fra for Sundhed og Bæredygtig Udvikling Eventuelt Lukket

3 Referat AALBORG BYRÅD/AALBORG KOMMUNE Tid Mødet den , Sted Teknik- og Miljøforvaltningen, Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby, lokale 158 Fraværende Annette Stevn Jensen, Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Jane Siewertsen-Petitjean, en for Sundhed og Bæredygtig Udvikling Til stede Ulla Ringgren Nielsen (DH) formand Lotte Mørkhøj (DH) Bodil Hovmark (DH) Asghar Azizi (DH) Asger Brændgaard (DH) Birthe Hvolbæk (DH) Henrik N. Jensen (DH) Thomas Kastrup-Larsen (A) næstformand Jakob K. Svendsen (V) Brian Balle, Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen, stedfortræder for Anette Stevn Jensen Jens Martin Sletting Hansen, Ældre- og Handicapforvaltningen Anne Sophie Valbjørn, Skole- og Kulturforvaltningen Susanne Pedersen, Teknik- og Miljøforvaltningen Jørn Hviid Carlsen, en for Sundhed og Bæredygtig Udvikling Møde slut kl Åben Punkt 1. Godkendelse af dagsorden. Beslutning: Godkendt. Møde den Side 1

4 Punkt 2. Godkendelse af referat. Beslutning: Godkendt. Møde den Side 2

5 Punkt 3. Vejledning og krav til boliger Ældre- og Handicapforvaltningen indstiller, at Ældre- og Handicapudvalget godkender, at at at vedhæftede Vejledning og krav til Boliger med tilhørende bilag godkendes af Udvalget som høringsgrundlag, Vejledning og krav til Boliger sendes til høring i Ældrerådet den 11. december 2013 og til høring i den 17. december 2013, og Høringsgrundlagene forelægges Udvalget til beslutning primo 2014, hvorefter Vejledning og krav til Boliger lægges på Klik som grundlag for kommende byggesager i Ældre- og Handicapforvaltningen. Sagsbeskrivelse Den 4. juni 2013 havde Udvalget en temadrøftelse af Ny Vejledning og de overordnede retningslinjer. Udvalget havde input omkring følgende emner: A. Velfærdsteknologi. Der var bred opbakning fra Udvalget til, at velfærdsteknologi indarbejdes i Ny Vejledning. B. Boligantal og størrelser. Der var divergerende opfattelser af størrelsen af den enkelte bolig i forhold til mængden af fælles boligarealer. C. Ældreboliger. Der var generel opbakning til at ældreboliger udgår af Vejledningen. D. Ægtefælleboliger og wellnes-rum. Udvalget havde divergerende opfattelser om det bør være en del af Vejledningen eller blot medtages som muligheder i forhold til specifikke målgrupper. E. Nye overordnede krav. Der var almindelig opbakning til de nye overordnede krav. Efterfølgende har ovenstående været forelagt forvaltningsledelsen den 6. august Her besluttedes det, at anmode Ældre- og Handicapafdelings chefgrupper om at udarbejde fagspecifikke bilag til Ny Vejledning med fokus på de enkelte målgruppers helt specifikke behov. Således at Vejledningen og krav til Boliger indeholder de overordnede generelle krav til en plejebolig, og bilagene kun indeholder fagspecifikke oplysninger om de enkelte målgrupper: 1. Ældre, demente og gerontopsykriatiske Møde den Side 3

6 2. Udviklingshæmmede 3. Erhvervet hjerneskade 4. Socialpsykriatrien 5. Særlige Tilbud 6. Autisme og ADHD. Ovenstående er indarbejdet i vedhæftede bilag 1, Vejledning og krav til Boliger. Vejledning og krav til Boliger med tilhørende bilag udgør et samlet hele for udarbejdelse af det Overordnede Byggeprogram og den efterfølgende skitsering og projektering. Det Overordnede Byggeprogram og Dispositionsforslag forelægges som hidtil for Udvalget. Licitationsresultatet og det endelige byggeregnskab forelægges ligeledes som hidtil for Udvalget, såfremt der er væsentlige afvigelser i forhold til det godkendte. Tidsplan FL 26.november 2013 Udvalget 4. december 2013 Ældrerådet 11. december december 2013 Udvalget januar 2014 Høringssvar mener, at Ældre- og Handicapforvaltningen skal have stor ros for deres vilje til og arbejde med at udforme en Vejledning og krav til boliger. Den er meget udførlig og et godt stykke arbejde. har dog nogle kommentarer til vejledningen. Værdigrundlaget boliger frem for institutioner Vi vil gerne rådgive Ældre- og Handicapudvalget vedrørende, hvad vi kalder en del af værdigrundlaget, som ligger til grund for vejledningen. mener, at kunne se en tendens til institutionalisering af botilbud til mennesker med handicap, hvilket er afskaffet for mange år siden. Plejeboliger for mennesker med handicap skal i videst muligt omfang ligne boliger for mennesker uden handicap. For eksempel står der på side 42: Mennesker med udviklingshæmning har generelt behov for et byggeri, som signalerer tryghed og genkendelighed. Byggeriet skal ligeledes have aktiviteter som fælles- og aktivitetsrum, placeret så tæt ved lejlighederne som muligt. Byggeriet skal invitere til socialt samvær, da mange borgere ikke af sig selv opsøger det sociale fællesskab, med mindre de er midt i det. Møde den Side 4

7 Det vil sige, at man samler hele borgerens liv i sammenhæng med boligen. Dermed bliver mennesker med udviklingshæmning ikke inkluderet i det resterende samfund. Boligen bliver i stedet en arbejdsplads frem for et hjem, hvor den enkelte selv kan bestemme over sin dagligdag. Endvidere vejledes der i forhold til antallet af boliger på samme matrikel for eksempel på side 42: Det samlede antal boliger bør være boliger opdelt i boenheder med 6-12 beboere i hver gruppe og gerne store sociale fællesskaber i direkte tilknytning til boligerne. Danske Handicaporganisationer (DH) anbefaler, at man ikke bygger mere end boliger på samme matrikel. Endvidere at man skal være opmærksom på at uanset støtten i, størrelsen af og kvaliteten af den enkelte bolig, kan alle boliger opleves som værende institutioner, hvis de institutionelle rammer, fx ledelse og vagtplan, bliver snævre og dermed indskrænker den enkeltes frihed. Og videre Kulturen har også stor betydning for, hvorvidt der er tale om boliger eller institutioner. Det er ikke ligegyldigt, om unge og ældre bor sammen eller ej, fordi det er ikke ligegyldigt, om der er tale om et miljø for unge eller ældre. I forlængelse heraf vil også advare imod, at Aalborg Kommune sammensætter beboere med meget forskellige funktionsnedsættelser, herunder at placere boliger meget tæt ved eller i direkte sammenhæng med boliger for ældre, for eksempel plejehjem. Plejeboliger for hvem? synes, at vejledningen i højere grad skal beskrive plejeboliger for mennesker med handicap i alle aldre. Der mangler for eksempel en forståelse af livet for yngre mennesker med handicap, som er i en situation, hvor det er bedst at bo i en plejebolig. For eksempel kan et yngre menneske med et handicap også kan have en hjælper ud over hvad plejeboligen kan tilbyde. I givet fald kan der være brug for et værelse, hvor hjælperen kan overnatte eller trække sig tilbage i. Et yngre menneske med handicap kan også have samvær med sine børn eller have en kæreste/slægtninge/venner på besøg. Det skal der også være plads til, herunder overnatningsmuligheder. Et gæsteværelse med toilet ville i ovennævnte situationer delvist kunne løse dette problem. Spørgsmålet om gæsteværelse tages op i det enkelte byggeprojekt. Et andet eksempel er, hvis et ægtepar ønsker at bo sammen, hvor den ene part er nødt til at bo i en plejebolig. Her er en ægteparbolig nødvendig. Et yngre menneske med handicap vil også gerne kunne lave mad med sine venner hjemme hos sig selv. Derfor er et thekøkken for lidt køkkenplads. Og køkkenskabene skal være på hjul, så de kan fungere som en bakke. Overskabene skal undgås, hvis ikke de kan trækkes ned til en kørestolsbrugerhøjde. Yngre mennesker vil også gerne have filmaften, madaftener, spilaftner etc. hvorfor størrelsen på aktivitetsrummet er vigtig, herunder at kunne skabe aflukkede arealer for et selskab. Der kan være brug for botilbud kun for unge mennesker med handicap. Aalborg Kommune skal også huske, at plejeboligerne ikke kun skal leves i de sidste år af ens liv, men livet skal leves der i et langt liv. Møde den Side 5

8 Byggeprocessen mener, at det vil være en fordel for Aalborg Kommune og for beboerne i plejeboligerne, at Aalborg Kommunes tilgængelighedskonsulent er med i starten af et byggeprojekt. mener også, at der skal være et DH-medlem fra i projektgruppen til hvert anlægsprojekt. Således sikres det, at der i videst muligt omfang tages højde for det levede liv med et handicap. Ikke kun det rent tilgængelighedstekniske. anbefaler, at projektgruppen udarbejder en beskrivelse af, hvor vejledningen ikke er fulgt, herunder give en forklaring. Konkrete bemærkninger Punkt 2.2 Velfærdsteknologi: Alt hvad der fra start kan lægges ind i væggene og tages frem efter behov, skal lægges ind i væggene fra start. Således sikrer man, at plejeboligerne kan bruges af alle uanset funktionsniveau. Der ved undgår man også, at beboerne søger om boligændringer efter Serviceloven. Endvidere oplever beboeren, uden behov for nogle af boligens velfærdsteknologier, også boligen som et hjem i stedet for en hjælpemiddelcentral. Punkt 2.3 Miljøhensyn og energibesparelser: Når der bygges med store vinduesflader, skal man huske solafskærmning. Nogle mennesker med handicap kan ikke tåle meget varme og dermed er bolig ubrugelig for denne gruppe borgere. Solafskærmningen skal kunne styres af beboeren, så vedkommende ikke skal flyttes i forhold til solens retning og styrke. Punkt 3 Arealer: Se venligst ovenstående afsnit Plejeboliger for hvem?. er noget bekymret over, at man påtænker, at nogle mennesker skal have en 1 rums bolig. Hvem er denne målgruppe? vil gerne anbefale, at man gør plads til en vicevært. vil gerne gøre opmærksom på, at når vaskeriets areal beregnes som fællesareal, og der dermed skal betales husleje af dette areal, så kan kun ting, som direkte vedrører beboerne, vaskes i dette vaskeri. Der kan derfor være behov for et areal til vaskeri af for eksempel personalets tøj. Eller hvis man i dette tilfælde bruger beboernes vaskeri, skal dette indregnes som et fradrag i huslejen. Punkt 3.2 Fællesarealer: Det skal sikres, at fælles arealerne ikke bliver for stor, da store fællesarealer er lig med en højere husleje og måske også en husleje, som ingen har råd til at bo i. Punkt 4.2 Parkering og cykler: Mennesker med handicap bosiddende i en plejebolig har ret til at søge om en handicapbil. mener derfor, at det er for lidt med 2 handicapparkeringspladser. Der skal minimum være 6 handicapparkeringspladser. Punkt 4.3 Fodgængerarealer: Koter skal slet ikke være til stede. De skal udjævnes. Opmærksomhedsfelter skal være i farver / dupper. Man kan få lyssten. Opmærksomhedsfelter må aldrig være brosten. Der skal være lave lyskilder for at få sikre gangarealer. Punkt 4.5 Udendørs opholdsarealer Illustration: Der skal være afskærmning i gårdhaven, så beboerne kan være alene med deres gæster. Dette i tilfældet af, at deres egen terrasse er for lille til selskabet. Møde den Side 6

9 Punkt 4.6 Terrasse / altan ved hver bolig: Ved en terrasse skal der sikres afskærmning i forhold til andre boliger etc. Dette kan med fordel gøres ved en kanapløsning i stedet for det traditionelle hegn / hæk. Punkt 4.7 Skure og andre bygninger på grunden: Der skal altid være overdækning fra beboerskure til hovedindgangen for at undgå sne og is på gangarealet. Og de skal ligge tæt på hovedindgangen. Punkt 5.0 Adgangsforhold: Det skal undgås, at beboerne skal bevæge sig langt for at komme fra egen bolig/terrasse til resten af boligtilbuddets udearealer. Der skal være fuld adgang fra egen terrasse til fælles udearealer. Man skal sikre sig, at sengeliggende beboere kan bevæges fra egen bolig til egen terrasse, fælles arealerne og fælles udearealer. Punkt 5.2 Gangarealer: Der skal ikke kunne aftales smallere gange. Plejeboligerne skal udformes ud fra princippet Design for alle. Således kan gangene altid bruges, hvis beboerne får et ændret behov. For eksempel bliver kørestolsbrugere eller bliver sengeliggende i perioder. Punkt 5.3 Elevator: Der skal altid være mindst en stor elevator i et botilbud. Plejeboligerne skal udformes ud fra princippet Design for alle. Således kan gangene altid bruges, hvis beboerne får et ændret behov. For eksempel bliver kørestolsbrugere i perioder. Punkt 6.0 Plejeboliger: Hvilken målgruppe har Ældre- og Handicapudvalget tænkt sig skal have en 1 rums bolig? En 1 rums bolig skal være en vinkelbolig, ikke flytbare vægge, da disse er problematiske i forhold til lyd. Gulvet er det samme, så når bare man flytter en stol, kan det høres over alt. Punkt 6.2 Plads til at færdes i boligen: Plejeboligerne skal udformes efter princippet Design for alle. Derfor skal der ikke bygges efter, hvis mobile beboere, kan der i særlige tilfælde aftales en vendediameter på minimum 150 cm. Punkt 6.3 Forstue: Der skal være et køkken med 2 kogezoner, mobile skabe, overskabe der kan trækkes ned og 1 kombineret ovn og mikroovn. Køleskabet skal placeres, så kørestolsbrugere selv kan nå hylderne, ikke kun kan åbne og lukke køleskabet. Køle- og fryseskabet skal derfor ikke stå på en 40 cm. sokkel. Det står i vejledningen, at I byggerier for handicappede kan der være behov for et større køkken. Der skal stå vil der være behov for. Selv mennesker med handicap i plejeboliger skal have en bolig, der sikrer mulighed for så meget selvhjulpethed som muligt. Punkt 6.6 Generelt vedrørende bad: I nogle tilfælde er det nødvendigt at være to personer til at håndtere en loftlift. For eksempel ved mennesker med spasmer og udadreagerende adfærd. Punkt 6.6 Toilet og håndvask: Toilet og vask skal være bevægelig, jævnfør princippet om Design for alle og størst mulig selvhjulpethed. Punkt 7.0 Skabe: Skabe skal helst være ved gulvet og være mobile. Punkt 11.2 Kaldeanlæg og punkt Ringeanlæg: Såvel kaldeanlæg som ringeanlæg skal kunne indstilles individuelt grundet forskellige kognitive ressourcer hos beboerne. Møde den Side 7

10 Punkt Elinstallationer: Stikkontakter skal være flytbare, jævnfør Design for alle. Eller som minimum placeret således, at kørestolsbrugere kan nå dem. Dette for at sikre så stor selvhjulpethed som muligt. Bilagene: Selvom personalet ikke skal bære uniform, skal der være et personalebad. Dette af hygiejniske forhold. Bilag 3 Målgruppe: Fysisk handicappede: Denne gruppe ønskes bedre og bredere beskrevet. Endelig støtter op omkring Kirsten Algrens bemærkninger, dog tages der konkret vurdering i det enkelte byggeprojekt. Thomas Kastrup-Larsen og Jakob K. Svendsen tog forbehold. Bemærkninger fra Kirsten Algren Byggevejledning - ny udgave Beslutning: Godkendt. Møde den Side 8

11 Punkt 4. Orientering fra Tilgængelighedsudvalget. Beslutning: Til orientering. Susanne Pedersen gennemgik tilgængelighedsbestemmelserne i bygningsreglementet samt eksempler på adgang til aftenskoler og lignende undervisningssteder. Susanne Pedersen udsender præsentationen til. Møde den Side 9

12 Punkt 5. Budgetfordeling 2014 indenfor sektor "Serviceydelser for ældre" - orientering Ældre- og Handicapforvaltningen indstiller til Ældre- og Handicapudvalget, at at at budgetfordeling 2014 for sektor Serviceydelser for ældre godkendes (uddybende beskrivelse ses i bilag 1) styringsprincipper for budgetstyret og aktivitetsstyret område godkendes (uddybende beskrivelse ses i bilag 2), og Administrationsafdelingen får kompetence til at foretage eventuelle budgettekniske omfordelinger. Sagsbeskrivelse 1.Budgetfordeling 2014 for sektor Serviceydelser for ældre Det samlede budget i Ældre- og Handicapforvaltningen til sektor Serviceydelser for ældre er i 2014 på netto 1,6 mia. kr. og udgør et selvstændigt bevillingsområde. I det vedtagne budget 2014 er der foretaget en vejledende opdeling af budgettet på otte serviceområder ud fra de beskrevne budgetforudsætninger. I budgetfordelingen for 2014 fordeles budgettet på Myndighedsafdelingen, Ældre- og Sundhed samt øvrige afdelinger. I bilag 1 ses budgetfordelingen på de enkelte serviceområder og afdelinger. Budgetfordeling 2014: Budgetfordeling 2014 (1.000 kr.) Myndighedsafdelingen Ældre og Sundhed Øvrige afd. Total Serviceudgifter Hjemmepleje Madservice Serviceydelser på plejehjem Hjemmesygepleje Aktivitetstilbud Træningstilbud Hjælpemidler og kørsel Øvrige områder Nettobudget Fordelingskriterier Møde den Side 10

13 Budgetfordelingsmodellen har tidligere været baseret på objektive kriterier, som normtal pr. borger i hjemmeplejen og normtal pr. plejebolig, til fordeling mellem bevillingsenheder og mellem ældreområder. Som følge af ny organisering, er budgetfordelingen for 2014 ændret indenfor de enkelte serviceområder. I Myndighedsafdelingen er budgettet indenfor flere serviceområder fordelt vejledende mellem de 2 visitationsenheder (Visitation afklaring og forebyggelse samt Visitation støtte og omsorg). Fordelingen er sket på baggrund af historiske tal for borgere med pleje under/over 3 måneder. I Ældre og Sundhed er budgettet indenfor de enkelte serviceområder fordelt til de respektive funktionschefer og støttefunktioner. Væsentlige elementer i budgetfordelingen for Væsentlige elementer der ligger til grund for budgetfordelingen for 2014: Elementer i forbindelse med det vedtagne budget 2014: Nye tilbud I budget 2014 er afsat midler til 5 sygeplejersker på plejehjem, pilotprojekt med madservice på plejehjem samt opgangsfællesskab for yngre demente. Innovation I budget 2014 er afsat et rammebeløb til innovation og investeringer som giver merværdi. Innovations- og investeringsrammen udgør 4,9 mio.kr., og besparelsespotentialet udgør -9,1 mio. kr. Samtidig er afsat 1 mio. kr. til opnormering af innovationsenheden. Myndighedsafdelingen samt Ældre og Sundhed har ansvar for at realisere besparelsespotentialet på 9,1 mio. kr. i dialog med innovationsenheden, og disponering af investeringsrammen på 4,9 mio.kr. sker på baggrund af konkrete projektbeskrivelser. Moderniseringsaftalen Moderniseringsaftalen er indarbejdet under de enkelte serviceområder i forhold til lejemål, befordring, indkøb og teknologiske effektiviseringer. Demografi 2014 Ældre- og Handicapforvaltningen fik i budget 2014 tilført 5 mio. kr. til demografi. Budgettet er midlertidigt placeret under øvrige områder, og vil først på et senere tidspunkt blive udmøntet efter konkret indstilling. Budgetforudsætninger i hjemmeplejen I hjemmeplejen sker der en række ændringer fra 2013 til 2014, og i budget 2014 er der således 334,0 mio. kr. til afregning af hjemmeplejetimer. Budgettet til afregning af hjemmeplejetimer reduceres blandt andet som følge af nye plejeboliger, træning før pleje, rehabilitering Aalborg og mellemkommunale refusioner. Møde den Side 11

14 Tabel: Andel af hjemmeplejebudgettet der anvendes til køb af timer ved intern og ekstern leverandør Oprindeligt budget BPA Træning før pleje indsats Øvrige botilbud Rehabiliteringscenter Aalborg Budget til hjemmepleje Negativ overførsel fra Efterbetaling til private leverandører Efterbetaling til private leverandører Indefrosne midler Underskud på BPA Restbudget I budget 2014 indgår nedenstående budgetforudsætninger, som er en teknisk beregning på baggrund af budgettet til hjemmepleje. Tabel: Budgetforudsætninger 2014 i hjemmeplejen Timer Dækningsgrad pr. uge antal brugere antal timer Værdi Pleje 9,66 4, Praktisk hjælp 21,75 0, I alt Ændringer i budgetfordelingen 2014: Udvalgets pulje Der er i budgetfordelingen for 2014 afsat 4,9 mio. kr. til Udvalgets pulje med finansiering via tidligere omprioriteringer. Puljen kan bl.a. indgå som investeringspulje til innovation og teknologi. Disponeringer af Udvalgets pulje skal godkendes af Ældre- og Handicapudvalget. Gerontoboliger Budgettet til 32 gerontoboliger er øget med virkning fra 2014, hvilke skal ses i lyset af de senere års udgiftsniveau, hvor beboerne er blevet generelt tungere. Boligerne får, som hidtil, et budget svarende til somatiske plejeboliger på i alt 10,5 mio. kr. Der til kommer et tillæg på 9,3 mio.kr. i Derudover kan Myndighedsafdelingen og Ældre og Sundhed indgå aftaler om finansiering af konkrete beboere på geronto p.t. afregnes ca. 2 mio. kr. årligt på eksisterende aftaler. Møde den Side 12

15 Nye plejeboliger I 2014 starter Fremtidens Plejehjem med 75 boliger i januar 2014 og Lundbyesgade med 66 boliger pr. 1. juni I budgetfordelingen er de nye plejeboliger tildelt budget ud fra normtallet for somatiske boliger. Budgettildelingen til Lundbyesgade revurderes, når forholdene omkring indflytning og beboersammensætning kendes nærmere. Ombygningen af Skipper Klement er i gang, og plejehjemmet er i budgetfordelingen tildelt budget til 48 demensboliger fra den 1. januar 2014, hvilket drøftes med funktionschefen med henblik på en eventuel justering. Akuttilbuddet på Vestergaarden er kompenseret for manglende indtægter for mad, vask og patientbefordring på 0,7 mio. kr. Finansieringen er sket via budgettet til somatiske plejeboliger (-400 kr. årligt pr. somatisk plejebolig). Som følge af senere igangsætning af plejeboliger og konvertering af ældreboliger tilbageføres budget til Myndighedsafdelingen i størrelsesordenen 9 mio. kr. Tekniske omfordelinger Der er indarbejdet omfordelinger mellem serviceområder, som følge af ældreområdernes egne omprioriteringer i 2013 og tidligere. Jf. tidligere styringsprincipper kunne ældreområderne omprioritere mellem serviceområder bl.a. som følge af stigende udgifter til bygninger, betaling af it-udgifter på fælleskonto m.m. I budgetfordelingen 2014 med den nye organisering i Ældre- og Sundhed, er disse omprioriteringer indarbejdet for at imødegå udgiftsniveauet i støttefunktionerne til bygninger o. lign. I bilag 1 ses omfordelingerne under de enkelte serviceområder. 2. Styringsprincipper for aktivitetsstyret og budgetstyret område en indstiller, at de nuværende styringsprincipper justeres i overensstemmelse med den ny organisering i Myndighedsafdelingen samt i Ældre og Sundhed. De økonomiske styringsprincipper er opdelt i 2 hovedområder: De aktivitetsstyrede områder med afregning efter BUM modellen Myndighedsafdelingen: Ved budgetoverskridelser skal der ske en revurdering af kvalitetsstandarderne med politisk godkendelse. Myndighedschefen har den fulde overførselsafgang mellem de enkelte serviceområder og visitationsenheder indenfor egen afdeling. Ældre og Sundhed Ældre og Sundhed modtager afregning ud fra leverede ydelser. Der kan ikke ske overførsler af overskud/underskud mellem serviceområder inden for frit valg og uden for frit valg samt træningstilbud. Der kan ikke ske overførsler af overskud/underskud mellem hjemmepleje, madservice og træning. De budgetstyrede områder. Møde den Side 13

16 Myndighedschefen har den fulde overførselsadgang mellem de enkelte serviceområder og visitationsenheder inden for egen afdeling. Ældre og Sundhedschefen har fuld overførselsadgang mellem funktionsområderne. Styringsprincipperne er uddybet i bilag 2 Efterfølgende vil der administrativt blive udarbejdet en beskrivelse af økonomiske rammer og retningslinier i 2014 på ældre- og handicapområdet. I dokumentet kan læses om budgetfordelingen, styringsprincipper samt tiltag og områder som er i fokus på budgettet for ældre- og handicapområdet i De mere varige spilleregler findes på KLIK. 3. Administrationsafdelingens kompetence til eventuelle budgettekniske omfordelinger. Der kan opstå behov for efterfølgende at ændre placering af enkelte budgetposter. Derfor indstilles det, at Administrationsafdelingen får kompetence til budgettekniske omfordelinger mellem Myndighedsafdelingen, Ældre og Sundhed samt øvrige afdelinger. 4. Tidsplan FL (indledende drøftelse) FL Ældre- og Handicapudvalget FMU-ÆH (til information og drøftelse) Ældreråd (til orientering) Handicapråd (til orientering) ANNULLERET Bilag 1 og 2 til Udvalgets indstilling vedr. budgetfordeling 2014 på sektor Serviceydelser for ældre Beslutning: Til orientering. Bo Blicher Pedersen gennemgik sagen og besvarede spørgsmål. Møde den Side 14

17 Punkt 6. Budgetfordeling 2014 indenfor sektor "Tilbud for mennesker med handicap" Ældre- og Handicapforvaltningen indstiller til Ældre- og Handicapudvalget, at budgetfordeling 2014 for sektor Tilbud for mennesker med handicap godkendes (uddybende beskrivelse ses i bilag 1), at budgetstyringsprincipper for sektor Tilbud for mennesker med handicap godkendes (uddybende beskrivelse ses i bilag 2), og at Administrationsafdelingen får kompetence til at foretage eventuelle budgettekniske omfordelinger. Sagsbeskrivelse 1. Budgetfordeling 2014 for sektor Tilbud for mennesker med handicap Det samlede budget i Ældre- og Handicapforvaltningen til sektor Tilbud for mennesker med handicap er i 2014 på netto 711,6 mio. kr. fordelt på en udgiftsramme på kr ,1 mio. kr., og en indtægtsramme på 385,5 mio. kr. Budgetrammen er et selvstændigt bevillingsområde. Budgetfordelingen, der fremgår af bilag 1 fastlægger fordelingen af budgetrammen imellem Myndighedsafdelingen og Handicapafdelingen. Myndighedsafdelingen har ansvaret for køb (internt og eksternt) og salg af pladser. Desuden er der i Myndighedsafdelingen afsat budget til bl.a. Borgerstyret Personlig Assistance og færdigbehandlede psykiatriske patienter, ligesom budgettet vedrørende statsrefusion er placeret i Myndighedsafdelingen. I Handicapafdelingen er der bl.a. afsat budget til fagcentrenes fælles drift, Handicapchefens sekretariat, innovationsramme til velfærdsteknologi, nye akutboliger og uvisiterede dagtilbud. De enkelte tilbud finansieres gennem salg af pladser til Myndighedsafdelingen, der køber pladserne på vegne af Aalborg Kommune og andre kommuner, og herefter videreformidler salget til andre kommuner og andre afdelinger i Aalborg Kommuner. Væsentlige elementer der ligger til grund for budgetfordelingen for 2014: Udviklings- og omstillingsstrategi Der er med budget iværksat en udviklings- og omstillingsstrategi med et besparelseskrav på 34,7 mio. kr., der skal realiseres over en fireårig periode frem mod I 2014 er der afsat et rammebeløb på 10 mio. kr. som en ekstra budgetsikkerhed. Innovation Ved vedtagelsen af budget 2014, er der afsat en innovationsramme på Handicapområdet på 2,1 mio. kr. til velfærdsteknologi. Samtidig er der vedtaget et besparelsespotentiale på 3,9 mio. kr. Besparelsen er indarbejdet i takstafregningen imellem Myndighedsafdelingen og Handicapafdelingen. Handicapafdelingens anvendelse af innovationsrammen skal ske på Møde den Side 15

18 baggrund af konkrete projektbeskrivelser godkendt af sledelsen. Moderniseringsaftalen Som følge af Moderniseringsaftalen er indarbejdet en besparelse på 0,9 mio. kr. vedrørende fremmede lejemål, porto, indkøb og effektiviseringer som følge af teknologi. Besparelsen er indarbejdet i takstafregningen imellem Myndighedsafdelingen og Handicapafdelingen. Nye tilbud I budget 2014 er afsat midler til fem nye akutboliger, projekt til borgere med selvmordstruende adfærd samt projekt VAMiS et Videnscenter for Afhjælpning af Misbrug blandt Særlige målgrupper. Yderligere er der ekstra afsat kr. 7 mio. vedr. Borgerstyret Personlig Assistance. Region Nordjyllands Taleinstitut overdrages pr. 1. januar 2014 til Aalborg Kommune. Taleinstituttets opgaver vedrørende hjerneskadeområdet placeres i Ældre- og Handicapforvaltningen. De endelige budgetforudsætninger er endnu ikke kendt, men området er fuldt takstfinansieret, og indgår derfor i budgetfordelingen med netto nul. Demografi 2014 Ældre- og Handicapforvaltningen fik i budget 2014 tilført 7 mio. kr. vedrørende Borgerstyret Personlig assistance, samt 27 mio. kr. til demografi. Tildelingen skal dog ses i sammenhæng med den vedtagne udviklings- og omstillingsstrategi. Effektivisering På den aktivitetsstyrede afregning vedrørende botilbud, er indarbejdet et krav om effektiviseringer på ca.1,19 %, svarende til manglende lønfremskrivning. 2. Styringsprincipper for sektor tilbud for mennesker med handicap Styringsprincipperne for 2014, der fremgår af bilag 2, skitserer budgetstyringsprincipper, ansvarsfordeling og håndtering af betalingsstrømme vedrørende bevillingen på sektor tilbud for mennesker med handicap. 3. Administrationsafdelingens kompetence til eventuelle budgettekniske omfordelinger Der kan opstå behov for efterfølgende at ændre placering af enkelte budgetposter. Derfor indstilles det, at Administrationsafdelingen får kompetence til budgettekniske omfordelinger mellem Myndighedsafdelingen og Handicapafdelingen. 4. Tidsplan FL (indledende drøftelse) FL Ældre- og Handicapudvalget FMU-ÆH (til information og drøftelse) Ældreråd (til orientering) Handicapråd (til orientering) Møde den Side 16

19 Budgetstyringsprincipper 2014 for Sektor tilbud for handicappede Oplæg til budgetfordeling inkl noter Beslutning: Til orientering. Bo Blicher Pedersen og Henriette Schmidt Nielsen gennemgik sagen og besvarede spørgsmål. Møde den Side 17

20 Punkt 7. Orientering fra Skole- og Kulturforvaltningen. Opfølgning på spørgsmål fra : Inklusion fra specialskole til normalskole, og herunder spørgsmål som - Hvordan går det? Hvad er status? Kan eleverne flyttes tilbage, hvis eleven ikke trives? v/sven Thomsen, Chefpsykolog, Skole- og Kulturforvaltningen Beslutning: Til orientering. Det blev oplyst, at der ikke er sket besparelser på området. Sven Thomsen orienterede bl.a. fordeling af timerne, henvisning til spørgeskemaundersøgelse om inklusion. I samarbejde med universitetet har Skole- og Kulturforvaltningen udarbejdet en interviewundersøgelse med børnene og deres familie. 16 børn har mulighed for at deltage i undersøgelsen hvert år over 2 år. Orienteringen blev taget til efterretning. ønsker at følge udviklingen på området. Møde den Side 18

21 Punkt 8. Orientering fra Teknik- og Miljøforvaltningen. Beslutning: Intet. Punkt 9. Orientering fra Ældre- og Handicapforvaltningen. Opfølgning på s spørgsmål på mødet den 27. november Beslutning: Til orientering. Kropbårne hjælpemidler skal bestilles over nettet. Dog vil ansøgninger på den traditionelle måde fortsat blive modtaget, da IT systemet endnu ikke er på plads. Vedrørende træning henvender man sig til egen rådgiver, som er bekendt med funktionsopdelingen. Spørgsmål om status på Gruppetræning. Svar. Det fungerer godt. Møde den Side 19

22 Punkt 10. Orientering fra Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen. Beslutning: Til orientering. Brian Balle gennemgik mail vedr. afgørelse fra Ankestyrelsen og besvarede spørgsmål. Mailen blev udsendt til medlemmerne inden mødet. Punkt 11. Orientering fra for Sundhed og Bæredygtig Udvikling. Evaluering af i indenværende byrådsperiode v/ Jørn Hviid Carlsen Beslutning: Til orientering. Sekretariatet fremsender evalueringsskema til medlemmerne af med følgende spørgsmål: 1. Hvad er gået godt i s arbejde i den forgangne periode? Herunder i forhold til behandling af sager og samarbejde. 2. Hvad kan blive bedre? 3. Hvad kan medlemmerne gøre for at forbedre s arbejde? Sekretariatet fremsender resultatet til både de nuværende og det kommende Handicapråd. Møde den Side 20

23 Punkt 12. Eventuelt. Mødekalender 2014: Onsdag d. 29. januar kl Onsdag d. 26. februar kl Onsdag d. 26. marts kl Onsdag d. 30. april kl Onsdag d. 28. maj kl Onsdag d. 25. juni kl Onsdag d. 27. august kl Onsdag d. 24. september kl Onsdag d. 29. oktober kl Onsdag d. 26. november kl Onsdag d. 17. december kl Jens Martin Sletting Hansen orienterede om en sag, der handler om en kvinde, som har modtaget en handicapbil.. Vedkommende bor hos et Boligselskab. Spørgsmålet handler om handicapparkering. 1. Hvis Boligselskabet etablerer en handicap p-plads, kan alle benytte pladsen uden at betale afgift? 2. Hvis Boligselskabet laver en handicap p-plads til den enkelte beboer, kan vedkommende komme til at betale. Udgiften kan ansøges dækket hos kommunen. I begge tilfælde skal politiet godkende handicap-pladsen. Beslutning: Til orientering. Møde den Side 21

24 Møde den Side 22