Fut i fagudvalgene

Transkript

1 Fut i fagudvalgene Dagen i dag Hvordan kan man i fagteams arbejde med udvikling af fagene når it er omdrejningspunktet? Eftermiddagen byder på indgangsvinkler der kvalificerer fagteamets arbejde og giver inspiration til at komme i gang. 2 1

2 Reformens it-perspektiv (vision og mål) Digitale kompetencer og digital understøttelse af undervisningen skal i forbindelse med præciseringen af Fælles Mål tænkes ind i alle fag og understøttende undervisningsopgaver i folkeskolen. En øget og kvalificeret brug af it i undervisningen kræver, at it ikke betragtes isoleret, men som en integreret del af undervisningen og som et pædagogisk og didaktisk redskab til at øge udbyttet af undervisningen. (Fra aftaleteksten) 2 oktober 2014 Slide 3 De gode spørgsmål Hvilke kompetencer er en forudsætning for at læreren kan integrere it i sine fag? Hvordan har de lærere som besidder disse kompetencer tilegnet sig dem? Hvordan spredes denne viden i skolen? Hvordan spredes denne viden i kommunen? Kompetenceudviklingsstrategier Lokalt Kommunalt 2

3 Forudsætninger Et opdateret fagsyn En fagdidaktisk kompetence En undervisningspraktisk kompetence Tilstrækkelige teknologiske ressourcer 2 oktober 2014 Forudsætninger Et opdateret fagsyn En fagdidaktisk kompetence En undervisningspraktisk kompetence Tilstrækkelige teknologiske ressourcer Teknologiforståelse! 3

4 Teknologiforståelse Teknologier er hverken neutrale eller har iboende egenskaber. Digitale læremidler og digitale teknologier mere bredt kan indeholde nogle potentialer for mulige handlinger og de kan medvirke til at begrænse mulige handlinger. Brugen af digital teknologi kan derfor både forbedre undervisning, forringe undervisning, eller de kan have uændret målbar effekt på det faglige niveau. Teknologiforståelse For at kunne udnytte potentialerne i digitale teknologier i pædagogisk sammenhæng er det nødvendigt, at gøre op med deterministiske forståelser af IT, som i forskellige former, findes overalt i samfundet. 4

5 Teknologiforståelse - potentialet Digitale teknologier kan være medier, som på baggrund af et nyt sprog (tegnsystem) kan simulere de fleste andre sprog, og som kan danne nye medieformer: Viden kan dermed repræsenteres og distribueres på nye måder med henblik på at flere kan forstå mere. Digitale teknologier kan være værktøjer, som kan understøtter effektive eksperimentelle læreprocesser med fokus på produktion af vidensforståelse og forståelsesrefleksion. Digitale teknologier kan være digitale læringsmiljøer, som kan understøtte interaktion, kollaboration og netværksdannelse. Teknologiforståelse - potentialet (Formidlings- og kommunikationsperspektiv). Digitale teknologier kan være medier, som på baggrund af et nyt sprog (tegnsystem) kan simulere de fleste andre sprog, og som kan danne nye medieformer: Viden kan dermed repræsenteres og distribueres på nye måder med henblik på at flere kan forstå mere. Digitale teknologier kan være værktøjer, som kan understøtter effektive eksperimentelle læreprocesser med fokus på produktion af vidensforståelse og forståelsesrefleksion. Digitale teknologier kan være digitale læringsmiljøer, som kan understøtte interaktion, kollaboration og netværksdannelse. (Refleksions- og produktionsperspektiv). (Socialicerings- og samarbejdsperspektiv). 5

6 Et tegnsystem og dets radikale konsekvenser Alfabetet er ikke neutralt, men det har heller ikke iboende egenskaber. Et tegnsystem og dets radikale konsekvenser Alfabetet er ikke neutralt, men det har heller ikke iboende egenskaber. Men det indeholder som alle ved enorme potentialer som kun kan indløses, hvis en række mekanismer er på plads. 6

7 Nye læremidler Tre nye typer af digitale fagspecifikke læremidler/-ressourcer har inden for de sidste 5 år fundet vej til skolerne: Gratis, netbaserede, faglige ressourcer (ex. wiki) Fagspecifikke digitale værktøjer og programmer (ex. geogebra) Digitale fagsystemer med abonnement (ex. vild med dansk) Lærerne anvender meget tid på at finde, lære at bruge, planlægge, hvordan de skal anvendes og efterfølgende inddrage dem i undervisningen Slide 13 Undersøgelser viser Den opdaterede lærer anvender ikke forskellen mellem bøger og digitale læremidler som brugbart kriterium for valg af læremidler. Mediet i sig selv indeholder for læreren ikke nogen selvstændige faglige potentialer. Fagene er for lærerne den optik, de bruger, når de mange nye læremiddelmuligheder skal vurderes. Lærernes grundlæggende læreridentitet er deres fag, og de finder, vurderer og vælger læremidler ud fra faglige og fagdidaktiske overvejelser 7

8 15 Kompetenceudviklingsstrategier HVIS Lærerne anvender faglige og fagdidaktiske kriterier som baggrund for valg af læremidler: Hvordan har de lærere, som allerede har denne kompetence tilegnet sig den? Spredes denne viden til andre kollegaer på skolerne, og arbejder skolen systematisk og strategisk med at understøtte dette? 8

9 Kompetenceudviklingsstrategier Lærernes uformelle strategier: At søge og eksperimentere selv Deltagelse i netbaserede, faglige fora og websites Uformel kollegial videndeling på skolen Skolens/kommunens formaliserede Støtte- og videndelingsstrukturer: Kurser It-vejleder funktionen Skolebiblioteket De faglige vejledere Fagudvalg/fagteams Ressource- og vejledningsstrategier Skolernes primære ressourcefunktioner på læremiddelområdet er skolebiblioteket og it-vejlederne Begge er etableret med udgangspunkt i en almen læremiddelkompetence og de to funktioner har indbyrdes lavet en arbejdsdeling mellem sig med udgangspunkt i en medietypologi: bog og/ eller it 9

10 It-vejlederne og skolebiblioteket Engelsklæreren er langt bedre til at vurdere det pædagogiske og det faglige indhold i et engelskprogram. Vi kan se om det kan køre på maskinerne (it-vejleder) Biblioteket har mest bøger og itmaterialerne ligger mest hos it-vejlederne, så det holder vi os udenfor her på skolen (skolebibliotekar) EN FÆLLES STRATEGI 10

11 21 EN FÆLLES STRATEGI 11

12 En simpel implementeringsopgave? 24 12

13 Digitalt didaktisk design It-didaktiske Læremiddelfaglig Fagdidaktisk 13

14 Fejlslagne it-integrationsforsøg eksemplificeret med en model for lærerkompetencer Teknologi (alfabetet) Pædagogik Fag Fejlslagne it-integrationsforsøg eksemplificeret med en model for lærerkompetencer Teknologi (alfabetet) Pædagogik Fag 14

15 Fejlslagne it-integrationsforsøg eksemplificeret med en model for lærerkompetencer Digital teknologi (IT) Første IT - integrationsforsøg Pædagogik Fag Fejlslagne it-integrationsforsøg eksemplificeret med en model for lærerkompetencer Pædagogik Digital teknologi (IT) Fag Første IT - integrationsforsøg Pejlemærke: a) Virksomheders teknologibrug b) Hverdagslivets gadget-bølger (Konsekvens: laptops, IWB, ipads, robotteknologi) 15

16 Fejlslagne it-integrationsforsøg eksemplificeret med en model for lærerkompetencer Digital teknologi (IT) Første IT - integrationsforsøg Andet ITintegrationsforsøg Pædagogik Fag Fejlslagne it-integrationsforsøg eksemplificeret med en model for lærerkompetencer Andet ITintegrationsforsøg Digital teknologi (IT) Første IT - integrationsforsøg Pejlemærke: a) Generelt: civilsamfundets mediebrug b) Specifikt: børns uformelle mediebrug Pædagogik Konsekvens: Satsning på IT-vejledere og medie(elev)-patruljer Fag 16

17 Fejlslagne it-integrationsforsøg eksemplificeret med en model for lærerkompetencer Andet ITintegrationsforsøg Digital teknologi (IT) Første IT - integrationsforsøg Pædagogik Tredje ITintegrationsforsøg Fag Fejlslagne it-integrationsforsøg eksemplificeret med en model for lærerkompetencer Andet ITintegrationsforsøg Digital teknologi (IT) Første IT - integrationsforsøg Pædagogik Tredje ITintegrationsforsøg Fag Pejlemærke: Fagdidaktisk udvikling med fokus på skolefagenes basisfag (basisfaglig fagdidaktik) 17

18 Der er ikke kun én vej Design er en plan for at tilrettelægge elementer således, at de bedst imødekommer et bestemt formål - Charles Eames Hvornår har du sidst haft en fælles refleksion dine fagfæller? 18

19 Hvad nu? 37 På med arbejdstøjet

20 Digital forandringsledelse problem med at downloade Hvis skolelederne: Blot downloader det andre gør (best practice). Køber det som smarte it virksomheder sælger (IWB, IPads mv.). Eller implementerer det, som omvandrende itpædagogiske frontløbere prædiker (Elev-patruljer /IT-medie-patruljer, eleven som producent, mv.) Forslag til design Plan for forløb Skitse til kompetenceudvikling Optimeringmuligheder Forandringsmuligheder Gode idéer Plan for digital ressource Hvad vil du gerne have tid til? Hvad skal væk? 40 20

21 Forløbsmodel Praksis Kursus Refleksion Kursus Vision Team Evaluer 41 Typisk medieevolution Teknologi Teknologi Åbning Åbning Modstand Modstand Glem Glem Panik Panik Forbud Håndhæv Håndhæv Ignorer Ignorer Regler Regler Tid Tid 42 21

22 Ikke HELT ned i niveau 43 User participation Web

23 Web Tankesæt og ikke teknologi 45 Visual Turn Günther Kress & Carey Jewitt: Vi befinder os i en ny tidsalder og oplever et skifte fra: The medium of the page towards the medium of the screen 23

24 Visuelt Måske med video? 47 Den gode video Hachmann & Holmboe,

25

26

27 53 Jeg er glad for 27

28 Jeg er glad for (ipad) Hosting 28

29 Screencasting-prep Kend dit budskab Kend dit mål Gør dig klart hvad dine seere skal gøre Kend dit publikum Lav et manus eller mindmap Find billeder og baggrunde Tjek lydkilder ventilation, trafikstøj etc. Ryd på på skrivebord (fysisk og virtuelt) Ryd op i browser (hvis den skal bruges) Knud Illeris Læring opfattes som et bredt og kompliceret anliggende der må beskrives gennem mange forskellige 58 29

30 Inspiration IT og Digitale Læremidler i Vordingborg Kommunes skoler /07/ LaeremiddelNet.pdf Den digitale skole