Foreløbig opsummering af tematiske kernefelter i vidensyntesen om vækst, udvikling og integritet i den økologiske sektor

Transkript

1 Foreløbig opsummering af tematiske kernefelter i vidensyntesen om vækst, udvikling og integritet i den økologiske sektor Oplæg til Det Økologiske Fødevareråds møde den 8. oktober 2007 Med enkelte rettelser og med respons fra DØFR tilføjet, 31. okt Fødevareministeriet har bedt FØJO om at gennemføre et udredningsarbejde, som skal klarlægge de fremtidige muligheder for udvikling og markedsbaseret vækst i den danske produktion, forarbejdning og omsætning af økologiske produkter. Baggrunden er blandt andet at efterspørgslen på økologiske fødevarer stiger, og det skaber stor interesse for at producere og eksportere økologiske produkter både i Danmark og i mange andre lande. Den øgede efterspørgsel og den stigende internationale handel med økologiske produkter giver både nye muligheder og et mere konkurrencepræget marked. En af forudsætningerne for at fastholde den danske økologiproduktion er, at kvaliteten og udbuddet af de økologiske fødevarer opfylder forbrugernes ønsker og forventninger. En anden forudsætning er, at forbrugerne har tillid til den måde, som fødevarerne produceres på at produktionen lever op til de økologiske principper. Formålet med udredningsarbejdet er således at syntetisere viden om muligheder og barrierer for fortsat vækst i den økologiske produktion både primærproduktion og forarbejdning under hensyntagen til de økologiske principper og tilfredsstillelse af forbrugernes ønsker og behov samt ønsket om høj kvalitet. Delmålene for udredningsarbejdet er at: 1. Identificere og vurdere baggrunden for en stærk fremdrift i efterspørgslen efter økologiske produkter. 2. Identificere og vurdere de væsentligste drivere og barrierer for omlægning til eller engagement i økologisk produktion, forarbejdning og distribution. 3. Identificere og vurdere konsekvenser af øget import eller eksport. 4. Opstille og vurdere alternative strategier til fremme af fortsat vækst i den økologiske sektor under hensyntagen til opretholdelse af høj forbrugertillid, stor troværdighed og høj produktkvalitet. Med dette afsæt er FØJO gået i gang med vidensyntesen, som udføres i dialog med aktører i økologisektoren. Arbejdet foregår i fire arbejdsgrupper der primært forfølger delmål 1-3, samt en scenariegruppe der skal arbejde med forskellige scenarier for det fremtidige økologiske marked som kan give en robust baggrund for at opstille alternative strategier for vækst, med henblik på at opfylde delmål 4. En oversigt over det komplekse felt som vidensyntesen arbejder med, er vist i Figur 1. Vidensyntesen vil resultere i en slags hvidbog. Arbejdet forventes afsluttet medio 2008 og kan følges på FØJO's hjemmeside 1

2 Arbejdsgruppe 4 Udviklingen i Delmål 3 det økologiske marked fremtidsscenarier for det økologiske marked globalisering og markedsdannelse import og eksport EU CAP og WTO politik og regulering markeder for konv. fødevarer, energi Scenariegruppen Delmål 4 Aktørernes tilgange til økologi Tre arketypiske strategier: hovedstrøm alternativ bevarende alternativ innovativ Arbejdsgruppe 2 Delmål 2 Alternative strategier til fremme af fortsat vækst i økologien Produktion og udvikling af økologiske produkter muligheder og barrierer landbrug, forarbejdning og distribution miljø, sundhed og velfærd regulering, lovgivning og regeldannelse konkurrenceevne og troværdighed omlægning og engagement Arbejdsgruppe 1 Delmål 1 Efterspørgsel efter økologiske varer forbrugertillid forbrugertyper holdninger og adfærd markedsføring fødevarekæder Arbejdsgruppe 3 Delmål 2 Økologiske ideer og værdier -IFOAMsfireprincipper Figur 1 En oversigt over det komplekse felt som der arbejdes med i vidensyntesen om vækst, udvikling og integritet i den danske økologisektor En tematisk opsummering af kendt og nyt Med henblik på bredt at inddrage sektorens ideer og forslag til det videre arbejde i vidensyntesen har FØJO afholdt et stormøde på Den Økologiske Landbrugsskole på Kalø den 27. september Mødet blev holdt i samarbejde med halvårsmødet i Økologisk Landsforening (ØL), som organiserer alle kategorier af aktører inden for den økologiske sektor. Udover målet om at få værdifulde indspil til arbejdet med vidensyntesen, har målet også været at give deltagerne inspiration til udviklingen af fremtidsorienterede bedrifts-, branche- og virksomhedsstrategier. Det fælles mål er, at der skabes optimale rammer for sektorens udvikling, og at økologisektoren får den bedst mulige viden i forhold til at træffe de nødvendige strategiske valg. Som forberedelse for mødet og det videre arbejde i vidensyntesen har de fire arbejdsgrupper lavet foreløbige opsummeringer af de væsentligste elementer i forhold til de tre første delmål. På baggrund af dette indledende arbejde og inputtet fra stormødet den 27. september giver dette papir en foreløbig samlet opsummering af tematiske kernefelter i vidensyntesen, opdelt efter delmål. Arbejdsgruppernes opsummeringer, indlæg på stormødet, mere detaljerede referater fra workshops med aktørerne, mv. kan findes på vidensyntesens hjemmeside I det følgende er de felter der blev identificeret i forbindelse med formuleringen af udredningsarbejdet og det indledende arbejde i de fire arbejdsgrupper, skrevet med normal skrift, mens nye input og prioriteringer fra stormødet den 27. september er skrevet med kursiv. 2

3 Delmål 1 Identificere og vurdere baggrunden for en stærk fremdrift i efterspørgslen efter økologiske produkter. Det er arbejdsgruppe 1: "Efterspørgsel, forbrugerholdninger og forbrugeradfærd" der primært skal forfølge delmål 1. Hvorfor køber forskellige forbrugere økologi En segmentering i forbrugertyper med udgangspunkt bl.a. i tillid og særlige økologiske ideer om omsorg for verden er et godt udgangspunkt for at forstå det økologiske forbrug (O'Doherty Jensens præsentation). Sammenhængen mellem det økologiske forbrug og generelle trends mod øget velstand, urbaniseringsgrad og uddannelsesniveau peger på en stabil drivkraft bag en fortsat vækst i den økologiske efterspørgsel. De forskellige segmenter påvirkes forskelligt af forskellige strategier (O'Doherty Jensens præsentation). o For at kunne sige noget om markedsudviklingen er det nødvendigt at se dels på dynamikken i segmenterne (tilgang, afgang, skift forbrugeren er ikke nødvendigvis altid i det samme segment, afhængig af fx tidspunkt og typen af måltid) og dels på hvordan forbruget påvirkes indenfor de enkelte segmenter (herunder afsmittende effekter mellem segmenterne). o Kan man samtidig gå i alle de tre retninger som de arketypiske strategier skitserer, så man overfor nogle segmenter satser på en strategi og overfor andre segmenter satser på andre strategier? Tillid, viden og mærker 88% af de økologiske varer købes den halvdel af forbrugere der er karakteriseret ved at de har tillid til de økologiske producenter (O'Doherty Jensens præsentation). Forbrugerne har et meget svagt vidensfundament og alligevel har de tårnhøje forventninger til ø-mærket og kontrollen der er ikke nogen entydig sammenhæng mellem viden og tillid o Der er behov for at have aktører med indsigt i kontrolsystemet med i arbejdet o Tillid er afgørende, men hvad er tillid, hvad skaber tillid, det kunne være nyttigt at se på tillid som begreb [tillid er en måde at reducere kompleksitet på, Niklas Luhmann 1979] Hvad ved forbrugerne egentlig om økologi? Er der forskel på segmenterne med hensyn til viden og hvad vil øget viden betyde (fx livscyklusanalyser, bæredygtighedsvurderinger, sundhed, viden om stordriften)? o Er forskellen til det konventionelle stor nok for alle produktionsgrene, og bliver den mindre? o Forbrugerne ved ikke hvad økologi rent faktisk bidrager med, fordi de ved for lidt om hvordan den konventionelle produktion foregår (sprøjtning, dyrevelfærd, etc.) o Troværdighed af økologiske varer er en kædebetragtning hvordan foregår bearbejdningen (tilsætningsstoffer, emballage, energibehov, m.m.) og hvordan er arbejdsmiljøet for dem der producerer og bearbejder produkterne i ind- og udland. I hvilken grad baserer tilliden sig på ø-mærket og i hvilken grad på nærhed/at det er dansk? Skal fair-trade ind i ø- mærket? Hvilken betydning vil harmoniseringen og ændringerne i EU-reguleringen få? 3

4 Storforbrugere og indkøbere Antalsmæssigt har de økologiske fødevarekæder (som de konventionelle) en 'timeglas' form med en indsnævret midte, hvor det er ganske få indkøbere i supermarkedskæder og ganske få grossister og ret få indkøbere i catering, storkøkkener og offentligt indkøb De store forbrugere og især det offentlige adskiller sig fra almindelige forbrugere og må betragtes særskilt. o Hvis markedet skal firedobles er det vigtigt også at fokusere på catering-området (der er for nylig lavet en detaljeret rapport om økologisk catering der kan belyse denne del). o Der er mere end en vare direkte til forbrugeren, der er andre efterspørgsler til landbruget. o De nye storkommuner vil måske agere anderledes end de tidligere kommuner, fordi de i højere grad vil være interesseret i, og i stand til, at integrere mange forskellige hensyn i deres indkøb (fx miljø, beskæftigelse, sundhed) Indkøberne i supermarkedskæderne har afgørende indflydelse på udbud og efterspørgsel i denne del af markedet, og markedsudviklingen kan påvirkes ved at arbejde specielt med denne 'flaskehals' (Økologisk Landsforening) o Der er også brug for at se på nye distributionskanaler, fx take-away. o Hvilken rolle kan rene økologiske kæder spille (økologiske supermarkeder)? Delmål 2 Identificere og vurdere de væsentligste drivere og barrierer for omlægning til eller engagement i økologisk produktion. Det er arbejdsgruppe 2: "Husdyrproduktion og animalske produkter" og arbejdsgruppe 3: "Planteproduktion, vegetabilske produkter og miljøforhold" der primært skal forfølge delmål 2. Kampen om jord Hvem har ret til at bruge jorden til hvad konkurrence om jorden, jordpriser, jord og landskab som samfundsgoder, værdisætning Øget pres på jordressourcerne globalt til såvel fødevareproduktion som bioenergi o Højere priser på landbrugsråvarer (problem for husdyr, mulighed for planteprod.) o Hvad betyder global ansvarlighed i forhold til harmoni mellem husdyr- og planteproduktion, manglen på mad, øget kødforbrug og fødevarepriser? Konkurrence om jorden med konventionel produktion og harmonikrav o Ud fra en ren arealbetragtning er der et stort potentiale for vækst i den økologiske produktion (Dalgaards præsentation). o Men behovet for halm kan være en væsentlig barriere for omlægning af konventionelle kvæggårde. o Højere priser på korn og lign. betyder stærkere konkurrenceevne for konventionel produktion i kraft af markante højere udbytte og stærkere stigning i kornudbyttet (Hermansens præsentation). o Krav til udnyttelsesprocent på 100 %? o Løsning af problemer med konv. gylle (fx afbrænding, ) vil give mere plads til økologi. o Konv. svineproduktion skal afkobles fra jorden, og flyttes ind i industriområderne. Anerkendelse og værdisætning af de samfundsgoder økologien producerer o Der er en øget almen opmærksomhed på 'jordressourcen' (pres på regnskove, biodiversitetsaspekter, jordkvalitet) (Hermansens præsentation). o Gode muligheder for kombination med bevaring og nyskabelse af naturværdier, bioenergiproduktion, recirkulering af næringsstoffer mv. (Dalgaards præsentation). 4

5 Økologien er i høj grad udbredt i de områder, hvor der også er ønske om naturpleje. Hvis braklægningen bliver ophævet er nye muligheder, disse arealer kunne omlægges til økologi. o Vækst og udvikling i den økologiske sektor skal samtænkes med politikken for udvikling i landdistrikterne (Dalgaards præsentation). o Miljøregulering i følsomme områder kan sænke jordprisen og økologisk drift kan leve op til kravene. o Værdisætning af de samfundsgoder/eksternaliteter som økologien producerer (biodiversitet, naturværdier og landskab, CO2-lagring, jordkvalitet, erosion, husdyrvelfærd, osv.), kan spille en rolle i kampen om jord Fx via formidling af værdi for eksternaliteter, landbrugspolitikken (modulerede midler, omlægningsstøtte), pesticidafgifter Den økologiske driftsform er i gennemsnit bedre end den konventionelle mht. at lagre CO2 i jorden, hvilket vil kunne indregnes i den danske stats CO2-regnskab. Afhængighed af det konventionelle system Økosektoren er for afhængig af konventionel input og output et problem for troværdigheden o Afhængigheden er på mange fronter, indkøb af dyr, sæd, kyllinger, gylle, halm, osv.; afsætning af ikke godkendt kød, tyrekalve, jerseykalve; prisafhængighed priser fastsat som konv. plus merpris; forarbejdning såsom slagt, pakning mm.; forbrugerforventninger, fx omkring mørhed og tilberedning, frugt og udseende. Hvordan får vi næringsstofkredsløbet til at hænge sammen uden afhængighed af det konventionelle? I den overordnede næringsstofbalance for det økologiske jordbrug er der ingen problemer med forsyningen af kvælstof (men der er problemer med tab i visse situationer), mens forsyningen med især kalium, men også fosfor og muligvis mikronæringsstoffer er problematisk, specielt når muligheden for at importere konventionel gødning fjernes. Det er vigtigt at have tidshorisonterne for øje i forhold til ikke-fornybare ressourcer, og i forhold til muligheder for recirkulering. Afhængigheden af konventionelt halm kan udgøre et særligt problem, fx for kvæggårde og gulerodsproducenter En stærkt stigende vækst vil kunne gøre afhængigheden mindre. Globalisering, troværdighed og konkurrenceevne De forskellige produktionsgrene kræver meget forskellige merpriser (til primærproducenten) for at være rentable. Fx mælk meget lille merpris, svinekød mere end 50 % merpris. Det er nødvendigt med miljøforbedrende tiltag og bedre muligheder for at udøve naturlig adfærd i svine- og ægproduktionen for at bevare troværdigheden. Der er mulighed for forbedret troværdighed og konkurrenceevne gennem innovative, tværgående løsninger som kombinerer fx landskabspleje i ådale, produktion af bioenergi og produktion af økologisk gødning ud fra økologiske principper. Indenfor frugt og væksthusproduktion kan man diskutere om en international arbejdsdeling vil være mere troværdig og i overensstemmelse med målet om integritet. o Selv med fælles internationale regler er det muligt at globaliseringen, (herunder konkurrenceforhold knyttet til prisen på arbejde) og forskelle i dyrkningsbetingelser vil arbejde i retning af en international arbejdsdeling, som det ses i det konventionelle frugterhverv. o For væksthuse er energiforbrug og næringsstofbalancer ikke regellagt, på den anden side er der mulighed for innovation omkring energi, biogas og lignende. Øget import kan ødelægge den indenlandske troværdighed Proteinafgrøder dyrkes næsten ikke mere i Danmark, da billig øko-soja hentes i det centrale Kina, det kan blive et troværdighedsproblem: o sporbarhed o energiforbrug (selve skibstransporten er mindre væsentlig) 5

6 o mindre mangfoldighed i danske marker/sædskifter o Der er dog også social ansvarlighed i at købe produkter af fattige landmænd i Kina, Bolivia, osv. Specialisering og stordrift Kvægbedrifterne er store og specialister i mælkeproduktion. Der er ikke "plads" til at skabe økologisk synergi med andre produktioner. De seneste års strukturudvikling bevirker at afgræsning bliver mere besværlig og har formentlig formindsket miljøværdier og dyrevelfærd Det kan være vanskeligt at opskalere ægproduktionen og få større stordriftsfordele pga. begrænsede flokstørrelser (Hermansens præsentation) Specialisering er dominerende og skaber nogle problemer mht. sårbarhed, der indgås kompromisser, manglende synergi. Specialisering set fra de tre strategier: o Hovedstrøm: Specialisering og industrialisering er en løsning på de krav og vilkår der stilles af marked, lovgivning, mv. o Alternativ bevarende: Specialisering er et problem i forhold til idealet om bedriften som en levende, mangfoldig "organisme". o Alternativ innovativ: Hvordan kan specialiserede bedrifter udvikle alsidighed, fx gennem samarbejde med andre bedrifter? Der er for lidt natur på de store effektive øko-landbrug. Viden, erfaring og videndeling Der er behov for mere kendskab til barrierer for omlægning hos landmænd Der er behov for mere kendskab til forarbejdningsvirksomheders ønsker til produktionen. Der er behov for mere kendskab til regulering af økologisk produktion og harmonisering af reglerne i Europa Der er mangel på erfarne landmænd på nogle områder til erfaringsudveksling (fx fjerkræ). Der mangler uddannelse af økologiske landmænd og økologiske linjer på alle landbrugsskoler Der er mangel på rådgivning på nogle områder (fjerkræ, svin, får og geder) Der mangler en uafhængig rådgivning om økologi for forbrugere Der mangler uddannelse af økologiske rådgivere og dyrlæger med indsigt i de økologiske produktionsmetoder Der mangler viden om mulige teknologier til at takle praktiske barrierer ved frilandsproduktion. Hvorfor kan økologisk forskning i teknologi ikke finansieres (fx i samarbejde med TechTrans)? Der mangler indsats (forskning, rådgivning) på blandede produktioner. Der mangler viden om hvor stor manglen på avlsmateriale til økologisk produktion er. Der mangler forskning i raceegnethed for kvæg, svin, fjerkræ Der mangler viden om hvor afhængige de forskellige produktgrene er af konventionel primærproduktion, forarbejdning (inkl. slagt) og distribution. Der mangler dialog mellem producenter og forbrugere, hvad ønsker forbrugerne? Regulering Der er behov for at inkludere det EU-perspektiv der betyder at vi snart ikke længere kan lave nationale særregler i Danmark Regelsættet skal være dynamisk og ændres med tiden alt efter teknologisk udvikling og forbrugerbehov Særligt for æble- og pæreproduktion tillader reglerne i andre europæiske lande brug af sprøjtemidler der er forbudt i Danmark (pga. den generelle miljølovgivning), hvilket betyder at produktionen ikke er konkurrencedygtig. 6

7 Produktionssikkerhed, skadedyr og sygdomme Der er særlige problemer med skadedyr og sygdomme i nogle produktionsgrene. o Produktionen af frugt og bær (især æble og pære) er i en meget vanskelig situation, på trods af en voldsomt stigende efterspørgsel. Det skyldes bl.a. at der er tale om en permanent afgrøde der ikke kan drage nytte af sædskifte, samt at visse sygdomme og skadedyr kan have store konsekvenser for udbyttet. For især jordbær og ribs er det derimod muligt at lave dansk produktion, hvis man bruger de rigtige sorter. Der er særlige problemer med zoonoser og fødevaresikkerhed i nogle produktionsgrene, såsom fjerkræ og svin. Generelt kan manglende adgang til sundt og rent sortsmateriale, samt til sorter med særlige kvalitets- og produktionsegenskaber blive en barriere for den fremtidige udvikling i økologisk planteproduktion. Innovation, øget produktion og produktdifferentiering Der er gode muligheder for øget produktion og differentierede mælkeprodukter (fx øget indhold af "sundt fedt" og phytoøstrogener gennem mere fodring med kløvergræs). Der er et stort potentiale for øget produktion og produktdifferentiering af oksekød gennem mere fokus på kombineret mælke- og kødproduktion gennem samarbejde mellem mælkeproducenter og andre økologer (fx gennem krydsning med kødkvægsracer, stude/kvier på "græs", ændret fodring og styring af udskiftning og reproduktion). Der er gode muligheder for øget produktion og kvalitet af æg og svinekød (forudsat mere økologisk foder, især protein, og bedre styring af 'mørhed' for svin). Størrelsen af den danske produktion af cerealier til konsum afgøres i høj grad af forskelle i pris og konkurrenceforhold i relation til andre (især nabo) lande, af konkurrenceforholdet mellem korn til dyrefoder og til konsum, samt af mulighederne for at tegne kontrakt på produktionen. Der er gode muligheder for innovation og øget produktion af: o mejeriprodukter fra geder og får o fisk o slagtekyllinger og gede- og fårekød (med slagtefaciliteter er en meget væsentlig barriere der mangler infrastruktur) o grøntsager. Her har producenterne fundet innovative måder at håndtere de kendte problemer på ved at placere produktionen i andre bedrifters sædskifte (effektiviseringen kan dog give problemer i forhold til integriteten). En større dansk produktion vegetabilske produkter til human konsum kunne måske baseres på at der lægges specielle kvalitetsmål omkring smag og sundhed ind i produkterne. o Men nye sorter bliver ensidigt vurderet ud fra udbytte. En øget dansk produktion af frugt (især æbler og pærer) vil være afhængig af langsigtet forædlingsarbejde og/eller innovative produktionsformer (med mindre flere sprøjtemidler tillades). Der kan være andre barrierer for innovation, fx at fjerkræ i opstart kan ikke få kredit fra bankerne. Mange forskellige kvaliteter kan tilbydes indenfor økologi uden at selve ø-mærket udvandes. Der er mulighed for at specielt økologisk jordbrug kan være drivkraft i udviklingen af innovative bioenergi-systemer baseret på biogas. Dette har potentiale til at gøre økologisk jordbrug mindre afhængig af fossil energi, og samtidig producere en flytbar gødning (til fx grøntsagsproduktion) og opveje den negative næringsstofbalance (nye næringsstoffer kan fx hentes fra engområder, knogler fra økologiske slagtninger og andre affaldsressourcer). Potentialet kan realiseres på kort sigt, og vil muligvis oven i købet være rentabelt. 7

8 Delmål 3 Identificere og vurdere konsekvenser af øget import eller eksport. Det er arbejdsgruppe 4: "Markedsdannelse og globalisering" og scenariegruppen der primært skal forfølge delmål 3 i vidensyntesen. Som grundlag for vidensyntesearbejdet er der etableret et overblik over markedet i form af statistikker for salg, import, dansk produktion og eksport for forskellige produkter. Marked, vækst og det offentliges rolle Det stigende salg kan enten skyldes større mængder eller højere pris på varerne o eller stigning i salget af andre, dyrere produkter indenfor samme produktgruppe. Endvidere er der muligheder for øget import og eksport. Der er derfor ikke nogen entydig sammenhæng mellem vækst i markedet og vækst i den danske produktion. Selve opgavens fokus på markedsbaseret vækst er måske ikke det rigtige, for i virkelighedens verden er der altid et samspil mellem det offentlige og det private erhvervsliv i udviklingen af markedet. Der er behov for at gå lidt mere i dybden med den markedsbaserede vækst, der er ikke noget frit marked på landbrugsområdet i dag. Markedet kan reguleres og bliver det også i dag. Scenarier kunne være et helt frit marked og et mere reguleret marked. Den generelle landbrugsstøtte er under forandring, og dette vil få stor betydning for mulighederne for vækst og udvikling af den økologiske sektor. Markedsandel og muligheder for øget afsætning Mulighederne for øget afsætning på det danske marked er forskellig for forskellige produkttyper alt efter nuværende markedsandel. Fx har økologisk mælk en høj markedsandel og afsætningen kan næppe mere end fordobles, mens svinekød, slagtekyllinger og andre produkter med meget lille markedsandel kan mangedobles. Tilsvarende for gulerødder kontra grøntsager hvor den økologiske produktion er en lille niche eller ikke eksisterende. Hvad er mulighederne for eksport for forskellige produkttyper? Delmål 4 Opstille og vurdere alternative strategier til fremme af fortsat vækst i den økologiske sektor under hensyntagen til opretholdelse af høj forbrugertillid, stor troværdighed og høj produktkvalitet. Scenariegruppens arbejde er et væsentligt grundlag for at opfylde delmål 4, og strategigruppen træffer beslutninger om den endelige fremstilling i hvidbogen. Fremtidsscenarier for det økologiske marked I vidensyntesen er det planlagt at arbejde med fire scenarier for den fremtidige udvikling. "Dansk Landbrugs prognose", der er et scenarium med et fordoblet marked i 2015 (i forhold til 2005), baseret på en fremskrivning af væksten i årene frem til To scenarier med et firedobbelt marked i 2015, baseret bl.a. på den høje vækstrate fra 2005 til nu. De to scenarier, "Lokalt marked" og "Globalt marked" adskiller sig ved hvorvidt væksten hovedsageligt er baseret på dansk produktion eller om den i 8

9 høj grad dækkes af varer fra det globale marked. Det sidste scenarium, "Kollaps", viser en drastisk reduktion i det økologiske marked pga. et massivt tab af forbrugertillid. Der er brug for bæredygtighedsvurderinger af de forskellige scenarier (inkl. energi, drivhusgasser, osv.) efter anerkendte metoder (fx 'framework' udviklet på APS i Wageningen). Fra et lille "scenariespil" i scenariet "Globalt marked": En voldsom vækst vil medføre øget differentiering af udbuddet og af de økologiske forbrugere på "masse"- og convenience produkter, specielle kvalitetsvarer og lokale varer. Der kommer en opdeling af øko-mærket i basis og plus. Det vil blive væsentligt at holde fast på leverandører for at undgå at blive afhængige af nogle få store. Producenterne flytter til Polen og producerer Input til arbejdsprocessen i vidensyntesen Generelt Repræsentanterne i arbejdsgrupperne mangler viden fra landmændene. Detail-leddet mangler i høj grad i arbejdsgrupperne fokus er især på primærproduktionen og forbrugerne. Vi skal passe på at de tre arketypiske aktørstrategier ikke kommer til at overstyre arbejdet. Det er en fejl at sætte tre strategier op, sådan er det ikk.e Hovedstrøm- strategien er den dominerende antalsmæssigt, men ideologisk er det dem, som kunne betragtes som de innovative der er dominerende. Det er ikke økologerne, men forskellige dele af sektoren, som har forskellige strategier og interaktionen giver en dynamik. De innovative er en blanding af ideologer og teknologifreaks. Vi har fundet de tre arketypiske strategier meget nyttige i vores diskussion og opsummering af muligheder og barrierer, fordi der faktisk findes vidt forskellige synsvinkler og vurderinger af dette og de tre strategier giver os et redskab til at håndtere det. Scenariearbejdet Der er behov for at mere bredt at afsøge hvilke eksterne begivenheder der kunne have en væsentlig indflydelse på udviklingen i det økologiske marked, og deriblandt fokusere på de der er størst usikkerhed om. Andre eksterne begivenheder (stød) kunne være et nyt fokus på miljø, miljøets betydning har skiftet meget i de sidste år. Respons fra DØFR på ovenstående opsummering Punkt 3 om vidensyntesen fra referatet fra mødet i DØFR den 8. oktober Ad. 3 Vidensyntese om vækst, udvikling og integritet i den danske økologisektor - Oplæg ved Thomas Harttung: Opsummering af tematiske kernefelter i Vidensyntesen Thomas Harttung præsenterede det udsendte oplæg, der skal ses som en foreløbig samlet opsummering eller bruttoliste af tematiske kernefelter i vidensyntesen, opdelt efter delmål. Han nævnte forskellige "highlights": Forbrugertillid viden Nye kommuner bredere ansvarsområde Kampen om jorden "Enheds"-Ø-mærket under pres i en markant større økosektor 9

10 Thomas Harttung lagde derefter op til en debat om det foreløbige arbejde om vidensyntesen, særligt ønskede han at vide om Rådets medlemmer mente, der manglede noget på "bruttolisten". Paul Holmbeck mente, at muligheden for strategisk omlægning af arealer bør komme tydeligere frem. Endvidere nævnte han spørgsmålet om genetiske ressourcer hvordan kan vi bedre anvende genetiske ressourcer til at sikre en større mangfoldighed indenfor økologien. I dag ligner det økologiske og det konventionelle jordbrugs produkter hinanden meget genetisk set. Endelig nævnte han eksport af viden som et område, hvor Danmark skal arbejde med at markere sig stærkere. Johannes Nebel gav udtryk for, at der i Thomas Harttungs fremlæggelse manglede vægt på det markedsbaserede element. Derudover mente han, at det er en begrænsning, at arbejdet ligger indenfor rammerne af de fire scenarier frem til 2015 (kollaps, fordobling, 4-dobling lokalt marked og 4-dobling globalt marked). Han ønskede i stedet, at der blev givet mere frie hænder i arbejdet med vidensyntesen. Endelig nævnte han, at multifunktionalitet ikke er tydeligt nok med i papiret. Spørgsmålet om differentieret moms på økologiske varer blev nævnt. Thomas Roland gav udtryk for, at det er urealistisk at tro, at der kommer differentieret moms på økologiske varer, det bliver snarere på sunde fødevarer. Flere rådsmedlemmer savnede effekten af en aktiv natur- og miljøpolitik. Thomas Harttung forklarede hertil, at i arbejdet med de forskellige scenarier indtænkes alle aktørers arbejde, herunder også natur- og miljøaspekter. Dette er en væsentlig del af scenarie-arbejdet. Morten Lautrup-Larsen understregede ligeledes, at natur- og miljøaspekter er vigtige, bl.a. for forbruger-tilliden, og at disse aspekter vil inddrages i stort omfang i vidensyntesarbejdet. Klaus Loehr-Petersen nævnte, at han oplever en "økologisk tendens" til at lægge sig for meget op af det konventionelle. Han ønsker i stedet, at man i højere grad søger en egen økologisk vej, hvor man f.eks. tænker i fordobling/fire-dobling af kvalitet, ikke nødvendigvis af markedsandel. Vi skal være forsigtige med ikke at udvikle det økologiske jordbrug til at være et for høj-effektivt økosystem, der "kører på Epo", fordi vi sammenligner os med det konventionelle. Jesper Lund-Larsen udtrykte tilfredshed med, at både arbejdsmiljø og uddannelsesbehov vil blive belyst. Derudover foreslog han, at man belyser problematikken omkring CO2 belastningen, som blandt andet Soil har meddelt, at de muligvis vil inddrage, f.eks. hvilken betydning det vil få for dansk eksport/import. Der blev udtrykt uklarhed om, hvorledes fordobling/fire-dobling af markedet skal måles. Det blev fastslået af Thomas Harttung, at det skal måles i markedsandele i kroner og ører. Ligeledes var der uklarhed omkring hvorvidt arbejdet med vidensyntesen inddrager udlandet i høj nok grad eller om vi tager for meget udgangspunkt i det danske marked. Der var udbredt støtte til at vidensyntesen også skal se på import-eksport. Thomas Harttung forklarede, at eksport ikke er udelukket i arbejdet, at det er et åbent system, der vil blive analyseret på. Bruno Sander anmodede FØJO om at hanke op i processen for at sikre, at arbejdsgrupperne leverer kvalificerede input til den videre proces til tiden. Endelig angav Thomas Harttung, at det var nyttigt med de mange input til vidensyntesens videre arbejde. Det gør vidensyntesen mere robust og relevant for hele sektoren. 10