Undersøgelse af sprogvurdering i Ringsted kommune

Transkript

1 Undersøgelse af sprogvurdering i Ringsted kommune Resulta, anbefalinger og databehandling Oktober 2010

2 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING Læsevejledning RESULTATER AF UNDERSØGELSEN ANBEFALINGER DATABEHANDLING Prioriing af sprogindsatsen Institutionernes arbejde med sprogindsatsen Ledelsesmæssig støtte til sprogvejledere og pædagoger Leders påvirkning af personalets holdninger og viden Udbytte af sprogvejleder på institutionen Lån af sprogvejleder til institutioner uden sprogvejledere ansat Organisering af arbejdet med sprogvurderinger Gennemførelse af sprogvurderinger Støtte og opbakning til arbejdet med sprogvurderinger Opdaing med ny forskning og erfaringsbaseret viden Sprogvurderingsarbejdet med ét og tosprogede børn Handleplaner for særlig indsats Handleplaner for fokuseret indsats Sprogstimulerende arbejde indarbejdet i pædagogisk praksis Organisering af sprogarbejdet Forældresamarbejde Overgang fra ét dagtilbud til et andet Overgang fra dagtilbud til skole Undersøgelse af sprogvurdering i Ringsted kommune Resulta, anbefalinger og databehandling oktober 2010 Side 2

3 4.19 Ringsted kommunes understøttende aktivite Tværfagligt samarbejde i kommunen om sprogvurderingerne Inddragelse af UPPR s konsulen og samarbejde med institutionerne BørneIntra Resulta og effek af sprogindsatsen Dokumentation og evaluering Succeser og barrierer i sprogindsatsen Forbedringsforslag BILAG: UDTRÆK AF SAMTLIGE BESVARELSER Undersøgelse af sprogvurdering i Ringsted kommune Resulta, anbefalinger og databehandling oktober 2010 Side 3

4 1. Indledning I forbindelse med Ringsted kommunes indsats vedr. sprogstimulering og sprogvurdering på daginstitutionsområdet, har CUBION bistået med en undersøgelse af mål og rammer for sprogindsatsen. Undersøgelsen er gennemført som en elektronisk spørgeskemaundersøgelse blandt institutionsledere, sprogpædagoger, sprogvejledere, øvrigt pædagogisk personale, pædagogmedhjælpere, samt sprogkonsulen i forvaltningen. Undersøgelsens spørgsmål har været målrettet og tilpasset til de forskellige respondentgrupper. Til at kvalificere og nuancere de indkomne kvalitative resulta fra undersøgelsen, er der gennemført fokusgruppeinviews med hhv. institutionsledere, sprogvejledere og sprogpædagoger, samt forældre. Undersøgelsen er gennemført i september Det elektroniske spørgeskema er udsendt til samtlige daginstitutioner i kommunen og alle medarbejdere er blevet bedt om at deltage i undersøgelsen. Svarprocenne for de 6 adspurgte stillingsbetegnelser er som følger: 23 institutionsledere har besvaret spørgeskemaet ud af en samlet populationsstørrelse på 29 institutionsledere i kommunen, hvilket giver en svarprocent på sprogvejledere har besvaret ud af en samlet populationsstørrelse på 18 sprogvejledere i kommunen, hvilket giver en svarprocent på sprogpædagoger har besvaret ud af en samlet populationsstørrelse på 19 sprogpædagoger i kommunen, hvilket giver en svarprocent på pædagoger har besvaret ud af en samlet populationsstørrelse på 132 pædagoger i kommunen, hvilket giver en svarprocent på pædagogmedhjælpere har besvaret ud af en samlet populationsstørrelse på 75 pædagogmedhjælpere, hvilket giver en svarprocent på konsulen i UUPR har besvaret ud af en samlet populationsstørrelse på 6 konsulen, hvilket giver en svarprocent på 50. Der bliver i databehandlingen i afsnit 4 taget forbehold for resultane fra denne respondentgruppe, grundet det lille respondentantal. CUBION har forestået den tilfældige udvælgelse af inviewpersoner til fokusgruppeinviewene med hhv. 8 daginstitutionsledere ledere, og 4 sprogpædagoger og 4 sprogvejledere. Udvælgelsen blev foretaget så følgende parametre blev dækket ind: om institutionen har en sprogvejleder ansat eller ej, om institutionen er stor eller lille, om den er placeret i Ringsted by eller på landet. Via CUBION s kontaktperson i kommunen, blev de udvalgte personer inviet til at deltage i inviewene. Til fokusgruppeinviewet med institutionsledere deltog 6 personer. Til fokusgruppeinviewet med Sprogvejledere og sprogpædagoger deltog 3 personer. Rekruting af inviewpersoner til fokusgruppeinview med forældre har kommunen stået for. Udvælgelsen af de 8 deltagere er sket tilfældigt ud fra liste over børn født i maj 2006, dvs. børn, for hvem det på undersøgelsestidspunktet var ca. 6 måneder siden, at de ef planen skulle have fået Undersøgelse af sprogvurdering i Ringsted kommune Resulta, anbefalinger og databehandling oktober 2010 Side 4

5 sprogvurderingen tilbudt. Til fokusgruppeinviewet deltog kun 2 forældre, hvorfor CUBION i nærværende afrapporing har valgt at se bort fra dette meget spinkle datamaiale. 1.1 Læsevejledning Dette notat præsener i afsnit 2 de væsentligste resulta af undersøgelsen, mens de anbefalinger som resultane giver anledning til fremlægges i afsnit 3. I afsnit 4 behandles og kommenes samtlige de indsamlede data fra såvel den kvantitative del (spørgeskema) som den kvalitative del (fokusgruppeinviews) af undersøgelsen i en række temaer. I bilaget findes et udtræk af samtlige resulta af undersøgelsen. Undersøgelse af sprogvurdering i Ringsted kommune Resulta, anbefalinger og databehandling oktober 2010 Side 5

6 2. Resulta af undersøgelsen Undersøgelsens hovedresulta præsenes nedenfor i et kort resumé: Resulta og effek af sprogarbejdet Sprogarbejdet er indarbejdet i samtlige de deltagende institutioners pædagogiske læreplaner. Knap to tredjedele af de adspurgte sprogvejledere, sprogpædagoger, pædagoger og pædagogmedhjælpere oplever i meget høj grad eller i høj grad, at arbejdet med sprogstimulering er indarbejdet i den daglige pædagogiske praksis. Knap halvdelen af de adspurgte institutionsansatte vurderer, at sprogarbejdet i nogen grad har et øget fokus på sprog i det daglige pædagogiske arbejde i institutionen, knap hver tredje svarer i høj grad og knap 20 % svarer, at de har samme fokus på sprog nu som tidligere (dvs. inden lov om sprogvurdering). Godt hver tredje af de adspurgte sprogvejledere, sprogpædagoger og ledere vurderer at kvaliteten af det pædagogiske arbejde med sprog i institutionen er højnet i meget høj grad eller i høj grad, mens halvdelen vurderer at kvaliteten i nogen grad er højnet. Knap to tredjedele af de institutionsansatte oplever i høj grad eller i meget høj grad at den pædagogiske dagligdag tilrettelægges så alle børn har mulighed for at udvikle deres sprog gennem hverdagens aktivite. Knap to tredjedele af de institutionsansatte oplever i meget høj eller i høj grad, at den pædagogiske dagligdag tilrettelægges så alle børn har mulighed for at udvikle deres sprog gennem hverdagens aktivite. Knap 6 ud af 10 institutionsansatte oplever i høj grad eller i meget høj grad at de børn, som har behov for en øget indsats i fht. deres sproglige udvikling, opfanges tidligt De resulta som de institutionsansatte kan se af indsatsen kan opdeles i en bedre sprogforståelse og sprogmestring blandt børnene; en ændring i organisering og tilrettelæggelse af det pædagogiske arbejde; øget faglighed og kompetence blandt pædagoger til at arbejde med sprog; og tidlig og målrettet sproglig indsats for de børn, der har behov. Kun hver tredje af de adspurgte institutionsansatte oplever i høj grad eller i meget høj grad, at de opdager børn med særlige sproglige behov som de ellers ikke ville have opdaget. Organisering af sprogarbejdet Sprogarbejdet er indarbejdet i de pædagogiske læreplaner i samtlige institutioner, der har deltaget i undersøgelsen. Langt størstedelen af de adspurgte sprogvejledere og sprogpædagoger svarer, at sprogarbejdet i institutionen i meget høj grad, i høj grad eller i nogen grad koncentreres i børnenes gruppetid/samlingstid. Undersøgelse af sprogvurdering i Ringsted kommune Resulta, anbefalinger og databehandling oktober 2010 Side 6

7 Godt hver fjerde svarer ja til, at sprogarbejdet på institutionen er koncentreret på særlige stuer, i etablerede sproggrupper eller i to-sprogsgruppen, mens godt hver tredje svarer nej og knap 4 ud af 10 svarer til dels. Den største barriere eller udfordring i arbejdet med sprogstimulering og sprogvurdering angives af både ledere, sprogpædagoger og sprogvejledere til at være mangel på tid og ressourcer. Lederes opbakning og prioriing af indsatsen 87 % af institutionslederne vurderer, at sprogindsatsen fylder tilpas på institutionen ift. de ressourcer, der er afsat til arbejdet. Støtte til sprogpædagoger og sprogvejledere: Knap 3 ud af 4 af de deltagende institutionsledere svarer, at de i meget høj grad eller i høj grad sørger for, at personalet har tid til arbejdet og sørger for, at der er fokus på det sprogstimulerende arbejde i vores generelle pædagogiske arbejde i institutionen. Påvirkning af det øvrige pædagogiske personales holdninger og viden om børn med forskellige forudsætninger og baggrund: Godt 3 ud af 4 af de deltagende institutionsledere svarer, at de i meget høj grad eller i høj grad giver ledelsessparring, støtte og vejledning i fht. tackling af det enkelte barn og forsøger at være tydelig overfor personalet i fht. accept af børns forskelligheder, hvad angår forudsætninger og baggrund. Gennemførelse af sprogvurderinger 81,6 % af de adspurgte svarer, at de på deres institution tilbyder sprogvurderingen til alle børn. Det er typisk sprogvejleder eller sprogpædagog, der tager initiativ til at gennemføre sprogvurderingen med det enkelte barn. De responden, der angiver, at de gennemfører sprogvurderinger, føler sig generelt meget godt klædt på til at varetage dette arbejde. Således svarer eksempelvis 85 % at de føler sig meget godt eller godt klædt på til at anvende sprogvurderingsmaialet og til at gennemføre sprogvurderingerne. Omkring 75 % føler sig meget godt eller godt klædt på til at udarbejde fagligt kvalificerede og individuelt målrettede handleplaner til det enkelte barns behov, til at indarbejde det sprogstimulerende arbejde i den almindelige pædagogiske praksis i institutionen og til at give konkrete forslag til sine kolleger, så de kan støtte og stimulere det enkelte barn ef dets behov. Også i forhold til samarbejdet med forældrene omkring sprogvurderingerne føler et stort flertal af respondenne sig godt klædt på. Således svarer omkring 85 % af de responden, der gennemfører sprogvurderinger, at de føler sig meget godt eller godt klædt på til at samarbejde med forældrene om sprogvurderingerne og til at give konkrete forslag til forældre, så de kan støtte og stimulere barnet. De responden, der har angivet, at de gennemfører sprogvurderinger, oplever i høj grad støtte og opbakning til arbejdet med sprogvurderingerne. Således svarer godt 3 ud af 4 at de i meget høj grad eller i høj grad oplever støtte og opbakning til arbejdet fra institutionslederen, mens to tredjedele i meget høj grad eller i høj grad oplever støtte og opbakning fra det øvrige pædagogiske personale. Undersøgelse af sprogvurdering i Ringsted kommune Resulta, anbefalinger og databehandling oktober 2010 Side 7

8 I forhold til de eksne konsulen oplever godt hver anden af de responden, der gennemfører sprogvurderinger, i meget høj grad eller i høj grad støtte og opbakning til arbejdet fra talehørepædagog, mens godt 4 ud af 10 i meget høj grad eller i høj grad oplever støtte og opbakning til arbejdet fra tosprogskonsulent. Handleplaner for særlig og fokuseret indsats Det er oftest den sprogvejleder eller sprogpædagog, der har gennemført sprogvurderingen, der udarbejder en evt. handleplan for den særlige indsats eller fokuserede indsats. Opfølgning på handleplaner for både særlig og fokuseret indsats sker oftest ved at integrere handleplanen i den pædagogiske praksis eller ved møder med forældre og/eller møder med en konsulent fra UPPR. Ifht. den særlige indsats, er det oftest primærpædagogen som angives at være ansvarlig for, at institutionen gennemfører de tiltag, som det beskrives i handleplanen, mens det for den fokuserede indsats oftest angives at være sprogvejleder og institutionsleder. Sprogvurderingsarbejdet med ét og tosprogede børn Der er en række forskelle i sprogvurderingsarbejdet af hhv. ét og tosprogede børn. Forskellene består primært i, at det er et andet sprogvurderingsmaiale, der skal bruges til de tosprogede børn, at sprogtræningen af de tosprogede børn ofte har et andet fokus, fordi de har andre sprogproblemer end de étsprogede; at forvaltningens konsulen ofe drages ind i arbejdet end det er tilfældet i vurderingen af de étsprogede; og at kommunikationen om sprogvurderingen med forældrene til tosprogede kan være mere besværlig pga. forældrenes manglende danskkundskaber. Udbytte af sprogvejleder Ledere på institutioner med en sprogvejleder ansat vurderer, at udbyttet af sprogvejlederen er højt. Det er særligt sprogvejlederens funktion som person med særlig viden og kompetence på feltet, der fremhæves, samt deres rolle som vejleder og sparringspartner på sprogområdet i forhold til både kolleger og leder/ledelse. Endvidere væg flere institutionsledere det højt, at sprogvejlederen fungerer som tovholder og påtager sig et ansvar i institutionen. Forældresamarbejde Tilbuddet om sprogvurdering formidles oftest til forældrene ved personlig henvendelse. Tilbagemeldingen på 3 års-sprogvurderingen formidles oftest ved individuelle samtaler med forældrene. Forældrenes reaktioner på sprogarbejdet vurderes af de adspurgte sprogpædagoger, sprogvejledere og institutionsledere meget positivt. Således svarer næsten samtlige, at forældrenes reaktioner har været meget positive, positive eller overvejende positive på arbejdet med sprogvurderingerne; på det øgede pædagogiske fokus på sprog og sprogstimulering, samt på råd og vejledning vedr. det fortsatte arbejde med sprogstimulering derhjemme. Undersøgelse af sprogvurdering i Ringsted kommune Resulta, anbefalinger og databehandling oktober 2010 Side 8

9 Der peges af de adspurgte sprogpædagoger, sprogvejledere og institutionsledere på, at samarbejdet med forældre til de to-sprogede børn kan byde på særlige vanskeligheder i de tilfælde, hvor forældre ikke snakker eller snakker meget dårligt dansk. Flere oplever at de eksempelvis kan have svært ved at forstå, hvad de skal med forældredelen af sprogvurderingen. Det påpeges dog også af flere, at forældrene meget gerne vil samarbejde med institutionen på trods af de særlige sproglige udfordringer, der måtte være. Kommunens understøttende indsatser og det tværfaglige samarbejde Knap hver tredje er helt enig eller enig i at det tværfaglige samarbejde i kommunen om arbejdet med sprogvurderingerne er velfungerende. 75 % svarer, at de ved hvor de skal henvende sig, hvis de står med en usikkerhed i arbejdet med sprogvurderinger. De oftest benyttede fagpersoner på det sprogpædagogiske område er talehørepædagog og psykolog som 50 % af de adspurgte institutionsansatte angiver, at de benyt i meget høj eller i høj grad. Næsten 3 ud af 4 af de adspurgte sprogvejledere og sprogpædagoger oplever at få et højt eller et meget højt udbytte af at deltage i sprognetværket, mens godt halvdelen vurderer, at deres deltagelse heri i meget høj eller i høj grad ændrer ved deres pædagogiske praksis. Godt 2 ud af 3 af de adspurgte sprogvejledere og sprogpædagoger oplever at få et højt eller et meget højt udbytte af at deltage i koordineringskonferencen, mens knap halvdelen vurderer, at deres deltagelse heri i meget høj eller i høj grad ændrer ved deres pædagogiske praksis. Dokumentation og evaluering Sprogindsatsen er genstand for en årlig evaluering, da den indgår som et element i de pædagogiske læreplaner. Kun 16 % af de adspurgte angiver, at det ville være relevant at kunne sammenligne resultane af det sprogpædagogiske arbejde på deres institution med andre institutioners resulta. Der gives generelt udtryk for en evaluerings- og dokumentationstræthed. Overlevering af viden ved overgang fra ét dagtilbud til et andet og fra dagtilbud til skole Det er som oftest afsenderdagtilbuddets leder eller ansvarlige pædagog, der tager initiativ til overlevering af viden om et barns sproglige udvikling og evt. tiltag til sprogunderstøttende indsatser, ved overgang fra ét dagtilbud til et andet Knap 20 % svarer, at der ikke sker en overlevering af viden herom ved overgang fra ét dagtilbud til et andet. Overlevering af viden om et barns sproglige udvikling vurderes at fungere bedst ved et barns overgang fra vuggestue til børnehave i integrerede institutioner, mens overlevering af viden om sprogudvikling og evt. indsatser vurderes at være mere mangelfuld fra dagpleje til børnehave. Det er oftest afsenderdagtilbuddets leder eller ansvarlige pædagog, der er ansvarlig for overlevering af viden om et barns sproglige udvikling ved overgang mellem dagtilbud og skole Undersøgelse af sprogvurdering i Ringsted kommune Resulta, anbefalinger og databehandling oktober 2010 Side 9

10 3. Anbefalinger Undersøgelsens resulta giver anledning til en række anbefalinger til det fortsatte arbejde med sprogindsatsen i Ringsted kommune. Det anbefales at Børne- og Kulturforvaltningen overfor daginstitutionerne (ledelserne) præciserer forvaltningens forventninger til tilbuddet om sprogvurdering. Serviceniveauet bør være eksplicit af hensyn til ledelserne og borgerne iværksæt tværgående arbejdsgangsanalyse med henblik på at optimere de administrative procedurer samt udbyttet af sprogindsatsen generelt og sprogvurderingerne specifikt præciserer snitflader og mandat i forhold til sprogkonsulenne Det anbefales at udviklingsnetværket PPR fortsat arbejder med at udvikle og udbrede konkrete redskaber og ideer, der understøt at sprogstimuleringsarbejdet integreres som en naturlig del af det daglige pædagogiske arbejde i daginstitutionerne tager skridt til at imødekomme de institutionsansattes ønske om i højere grad at kunne trække på fagpersoners ekspertise, vejledning og sparring i den daglige pædagogiske praksis ude på institutionerne frem for hovedsagligt ved møder. Ved at fagpersonerne i højere grad kan vejlede pædagoger i praksis end om praksis, reduceres den barriere, der kan være i viden og vejledning fra et møde skal oversættes til og implemenes i praksis hjemme i institutionen tager skridt til at ordningen til institutioner uden sprogvejledere om at kunne låne en sprogvejleder bliver kendt og at oplevede barrierer for at bruge ordningen fra institutionernes side om ikke at ville forstyrre og ikke ville kontakte én man ikke kender etc. forsøges imødegået understøt institutionerne i samarbejdet med tosprogede forældre generelt, samt tager skridt til at mindske de barrierer, der fra institutionerne opleves i samarbejdet om sprogvurderinger til forældre med ringe eller ingen danskkundskaber. Dette kunne eksempelvis være at tilvejebringe værktøjskasser om forældresamarbejdet og udforme en informationspjece på relevante sprog om sprogindsatsen og tilbud om sprogvurdering herunder institutionens forventninger til forældrene og til deres del af arbejdet med sprogvurderingen, samt tager skridt til at højne kendskabet blandt de institutionsansatte til den række af fagpersoner og ressourcer i Ringsted kommune som kan kvalificere og understøtte sprogindsatsen ude i daginstitutionerne. Dels skal det i højere grad udbredes, hvilken viden og hvilke kompetencer de forskellige fagpersoner besidder, dels skal der arbejdes på at nedbryde oplevede strukturelle og mentale barrierer for at udnytte disse fagpersoner og ressourcer. tager skridt til at sikre, at overlevering af viden om et barns sproglige udvikling er et obligatorisk aspekt i overleveringen for alle børn ved overgang fra dagpleje til børnehave eller fra ét dagtilbud Undersøgelse af sprogvurdering i Ringsted kommune Resulta, anbefalinger og databehandling oktober 2010 Side 10

11 til andet. Et skridt kunne være at koble dette arbejdet til arbejdet med konsultativ praksis og inklusion tager skridt til yderligere at forbedre samarbejdet og institutionernes udbytte af samarbejdet med konsulen i UUPR. Dette kunne eksempelvis ske ved at realisere de institutionsansattes forbedringsforslag om i højere grad at kunne kalde på konsulennes ekspertise og vejledning ude i den daglige praksis i institutionen som et supplement til eller delvis erstatning af de møder, der afholdes Det anbefales at ledere i daginstitutioner fortsat arbejder på at øge forståelsen blandt det øvrige pædagogiske personale af vigtigheden og den høje prioriing af det sprogstimulerende arbejde. Sigtet er at sprogvejledere og sprogpædagoger i fremtiden i endnu højere grad skal opleves støtte og opbakning til både deres, men også hele institutionens indsats, på området. Dette kan eksempelvis ske gennem udvikling af idékatalog, legekatalog, årshjul med lege- og sprogaktivite, øget videndeling i personalegruppen mv. fortsat arbejder på at højne kompetencerne i hele medarbejdergruppen til at arbejde kvalificeret med sprogstimulering. Dette både for at tilstræbe et yderligere fagligt løft i den generelle sprogindsats, men også for at sikre kontinuitet og mindske sårbarhed ved sygdom eller personaleudskiftning. Det anbefales at sprogarbejdet integreres i institutionernes strategier for rekruting og kompetenceudvikling i højere grad priorier, at der er de fornødne ressourcer og rammer til arbejdet med opfølgning på handleplaner til særlig og fokuseret indsats, så systematik og kontinuitet i opfølgningen sikres for alle børn i højere grad igangsæt en systematisk opsamling på forældrenes tilbagemeldinger på det generelle sprogarbejde og sprogvurderingerne som afsæt for et endnu bedre samarbejde med forældrene om sprogindsatsen Det anbefales at netværket for sprogvejledere og sprogpædagoger finder løsninger på, hvordan det fremover kan gøres nemmere for sprogpædagoger og sprogvejledere at holde sig opdaet med ny forskning og erfaringsbaseret viden diskuer hvordan ønsket om i højere grad end i dag at kunne supplere det sprogarbejde, der finder sted i børnenes gruppetid/samlingstid, med at tage enkelte børn med særlige sproglige behov fra og gøre en målrettet sprogindsats for dem, kan realiseres inden for de ressourcer og rammer, der er for arbejdet i dag. Disse bud bør effølgende diskues i UUPR og blandt institutionsledere Undersøgelse af sprogvurdering i Ringsted kommune Resulta, anbefalinger og databehandling oktober 2010 Side 11

12 4. Databehandling 4.1 Prioriing af sprogindsatsen Institutionsledere er blevet stillet en række spørgsmål til afdækning af deres prioriing af indsatsen. 87 % af institutionslederne vurderer, at sprogindsatsen fylder tilpas på institutionen ifht. de ressourcer, der er afsat til arbejdet, mens 13 % oplever, at indsatsen fylder for meget. Endvidere er lederne blevet spurgt, hvor vigtigt de synes, at arbejdet med sprogstimulering i daginstitutioner er. På en skala fra 1 til 10, hvor 1 er slet ikke vigtig og 10 er meget vigtig, opnår sprogstimuleringsindsatsen en gennemsnitlig score på 8,7, hvilket indikerer, at sprogarbejdet i høj grad opleves som vigtigt. Lederne oplever, at det pædagogiske arbejde med sprogstimulering er allervigtigst for børnene (87 % svarer børnene) og dernæst forældrene (30,4 % svarer forældrene) (Obs. det var muligt at sætte 2 kryds). Under andre har en enkelt leder svaret: regeringen. De afgivne svar fremgår af nedenstående tabeller: Hvor meget oplever du, at sprogindsatsen fylder på din institution ifht. de ressourcer, der er afsat til arbejdet? (n=23) Alt for meget For meget Tilpas For lidt Alt for lidt 0% 0% 13% 87% Undersøgelse af sprogvurdering i Ringsted kommune Resulta, anbefalinger og databehandling oktober 2010 Side 12

13 På en skala fra 1-10, hvor vigtigt synes du, at arbejdet med sprogstimulering i daginstitutioner er? (hvor 1 er slet ikke vigtigt og 10 er meget vigtigt) (n=23) 60,00% 50,00% 40,00% 30,00% 20,00% 10,00% 0,00% 10 - Meget vigtigt Slet ikke vigtigt 100,00% 90,00% 80,00% 70,00% 60,00% 50,00% 40,00% 30,00% 20,00% 10,00% 0,00% Hvem oplever du, at det pædagogiske arbejde med sprogstimulering er vigtigst for? (sæt max 2 kryds) (n=23) 4.2 Institutionernes arbejde med sprogindsatsen Institutionslederne er endvidere stillet en række spørgsmål om institutionernes arbejde med sprogindsatsen. Undersøgelse af sprogvurdering i Ringsted kommune Resulta, anbefalinger og databehandling oktober 2010 Side 13

14 Heraf fremgår det, at sprogarbejdet er indarbejdet i samtlige deltagende institutioners pædagogiske læreplaner. Godt 6 ud af 10 ledere svarer bekræftende på, at sprogarbejdet løbende er et tema på dagsordenen til personalemøder, temadage mv. De afgivne svar fremgår af nedenstående tabeller: 120,00% Er sprogarbejdet indarbejdet i institutionens pædagogiske læreplan? (n=23) 100,00% 80,00% 60,00% 40,00% 20,00% 0,00% Ja Nej Er sprogarbejdet løbende et tema på dagsordenen til personalemøder, temadage mv.? (n=23) 39% Ja Nej 61% 4.3 Ledelsesmæssig støtte til sprogvejledere og pædagoger Undersøgelse af sprogvurdering i Ringsted kommune Resulta, anbefalinger og databehandling oktober 2010 Side 14

15 Institutionslederne er blevet stillet en række spørgsmål om, hvad de som ledere gør for at støtte sprogpædagoger og sprogvejledere i arbejdet med sprogindsatsen. De 4 svarmuligheder som lederne ra højest er: Jeg sørger for, at personalet har tid til arbejdet (73,9 % svarer i meget høj grad eller i høj grad) Jeg sørger for, at der er fokus på det sprogstimulerende arbejde i vores generelle pædagogiske arbejde i institutionen (73,9 % svarer i meget høj grad eller i høj grad) Jeg medvirker til at omsætte kommunens mål og rammer for sprogvurdering i den daglige praksis (65,2 % svarer i meget høj grad eller i høj grad) Jeg sørger for, at der er tid til opkvalificering, deltagelse i netværk etc. (65,2 % svarer i meget høj grad eller i høj grad) Dernæst kommer i rækkefølge: Jeg skaber rammer for den løbende pædagogiske drøftelse om børns sproglige udvikling (43,5 % svarer i meget høj grad eller i høj grad) Jeg giver ledelsessparring, støtte og vejledning ifht. forældresamarbejde om sprogvurderinger og handleplaner (39,1 % svarer i meget høj grad eller i høj grad) Jeg sikrer sprogarbejdets kontinuitet og videreførelse - også ved sprogpædagogs og/eller sprogvejleders fravær (34,8 % svarer i høj grad) Jeg forsøger at være tydelig overfor forældrene i fht. institutionens forventninger til samarbejde om sprogvurderingerne (30,4 % svarer i meget høj grad eller i høj grad) Jeg sørger for, at personalet bliver aflastet i fht. andre opgaver (30,4 % svarer i høj grad) Jeg giver ledelsessparring, støtte og vejledning i fht. udførelsen af sprogvurderingerne (17,3 % svarer i meget høj grad eller i høj grad) De afgivne svar fremgår af nedenstående tabeller: Hvad gør du som institutionsleder for at støtte sprogpædagoger og sprogvejledere i arbejdet med sprogindsatsen? (n=23) 70,00% 60,00% 50,00% 40,00% 30,00% 20,00% Jeg medvirker til at omsætte kommunens mål og rammer for sprogvurdering i den daglige praksis Jeg sørger for, at personalet har tid til arbejdet 10,00% 0,00% I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Jeg sørger for, at der er tid til opkvalificering, deltagelse i netværk etc. Undersøgelse af sprogvurdering i Ringsted kommune Resulta, anbefalinger og databehandling oktober 2010 Side 15

16 60,00% 50,00% 40,00% 30,00% 20,00% 10,00% 0,00% I meget høj grad Hvad gør du som institutionsleder for at støtte sprogpædagoger og sprogvejledere i arbejdet med sprogindsatsen? (n=23) I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Jeg sørger for, at personalet bliver aflastet i fht. andre opgaver Jeg giver ledelsessparring, støtte og vejledning i fht. udførelsen af sprogvurderingerne Jeg giver ledelsessparring, støtte og vejledning ifht. forældresamarbejde om sprogvurderinger og handleplaner 60,00% Hvad gør du som institutionsleder for at støtte sprogpædagoger og sprogvejledere i arbejdet med sprogindsatsen? (n=23) 50,00% 40,00% 30,00% 20,00% 10,00% Jeg forsøger at være tydelig overfor forældrene i fht. institutionens forventninger til samarbejde om sprogvurderingerne Jeg skaber rammer for den løbende pædagogiske drøftelse om børns sproglige udvikling 0,00% I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Undersøgelse af sprogvurdering i Ringsted kommune Resulta, anbefalinger og databehandling oktober 2010 Side 16

17 Hvad gør du som institutionsleder for at støtte sprogpædagoger og sprogvejledere i arbejdet med sprogindsatsen? (n=23) 70,00% 60,00% 50,00% 40,00% 30,00% 20,00% 10,00% Jeg sikrer sprogarbejdets kontinuitet og videreførelse - også ved sprogpædagogs og/eller sprogvejleders fravær Jeg sørger for, at der er fokus på det sprogstimulerende arbejde i vores generelle pædagogiske arbejde i institutionen 0,00% I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke 4.4 Leders påvirkning af personalets holdninger og viden Institutionslederne er blevet spurgt, hvad de som ledere gør for at påvirke det øvrige pædagogiske personales holdninger og viden om børn med forskellige forudsætninger og baggrund. De 3 svarmuligheder som lederne ra højest er: Jeg giver ledelsessparring, støtte og vejledning i fht. tackling af det enkelte barn (78,3 % svarer i meget høj grad eller i høj grad) Jeg forsøger at være tydelig overfor personalet i fht. accept af børns forskelligheder, hvad angår forudsætninger og baggrund (78,2 % svarer i meget høj grad eller i høj grad) Jeg skaber rammer for den løbende pædagogiske drøftelse af emnet (69,5 % svarer i meget høj grad eller i høj grad) Dernæst kommer Jeg sørger for, at der er tid til personalets opkvalificering, deltagelse i kurser etc. om emnet (56,5 % svarer i meget høj grad eller i høj grad) Jeg skaber rammer for kollegial supervision og sparring (43,5 % svarer i meget høj grad eller i høj grad) De afgivne svar fremgår af nedenstående tabeller: Undersøgelse af sprogvurdering i Ringsted kommune Resulta, anbefalinger og databehandling oktober 2010 Side 17

18 Hvad gør du som institutionsleder for at påvirke det øvrige pædagogiske personales holdninger og viden om børn med forskellige forudsætninger og baggrund? (n=23) 60,00% 50,00% 40,00% 30,00% 20,00% Jeg sørger for, at der er tid til personalets opkvalificering, deltagelse i kurser etc. om emnet Jeg skaber rammer for den løbende pædagogiske drøftelse af emnet 10,00% 0,00% I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Jeg skaber rammer for kollegial supervision og sparring Hvad gør du som institutionsleder for at påvirke det øvrige pædagogiske personales holdninger og viden om børn med forskellige forudsætninger og baggrund? (n=23) 60,00% 50,00% 40,00% 30,00% Jeg giver ledelsessparring, støtte og vejledning i fht. tackling af det enkelte barn 20,00% 10,00% 0,00% I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Jeg forsøger at være tydelig overfor personalet i fht. accept af børns forskelligheder, hvad angår forudsætninger og baggrund 4.5 Udbytte af sprogvejleder på institutionen Institutionsledere er i et åbent spørgsmål blevet spurgt om, hvilket udbytte de oplever af at have en uddannet sprogvejleder tilknyttet. OBS: kun ledere for de institutioner med en sprogvejleder er blevet stillet spørgsmålet. Det er en gennemgående oplevelse i besvarelserne, at udbyttet vurderes til at være højt. Det går igen i ledernes besvarelser, sprogvejlederen ses som et fagligt løft på institutionen en ekspert med særlige kompetencer indenfor feltet. Dette udtrykkes eksempelvis således: - Fint udbytte - Der er en person med en specifik kompetence, der kan understøtte indsatsen, og ligeledes kan stille sig til rådighed for sine kolleger i det pædagogiske arbejde. - Kæmpe udbytte, hun gør et stort arbejde for de børn der har behov, og sørger samtidig for at vi andre bruger sprogstimuleringen som en naturlig del af dagligdagen. Undersøgelse af sprogvurdering i Ringsted kommune Resulta, anbefalinger og databehandling oktober 2010 Side 18

19 Det fremhæves endvidere gentagne gange, at sprogvejlederen fungerer som vejleder og sparringspartner på institutionen både i forhold til kolleger og leder/ledelse. Endvidere fremhæves det af flere som et væsentligt udbytte, at sprogvejlederen i institutionen fungerer som tovholder, der sørger for at holde fokus på sprogarbejdet, sikrer kontinuitet i institutionens arbejde med området og holder sig fagligt opdaet. Som det bl.a. udtrykkes: - Jeg er glad for, at jeg som leder, har én, der tager medansvar. - At hun har "ansvaret" for vurderinger og at hun går til møder så hun er opdaet. Konsulen i forvaltningen er i undersøgelsen blevet bedt om at svare på i hvilken grad de oplever at De uddannede sprogvejledere har højnet det faglige niveau af det sprogstimulerende arbejde i institutionerne. På dette spørgsmål svarer 1 konsulent i høj grad, mens 2 konsulen svarer i nogen grad. I fokusgruppeinviewet med institutionsledere understøttes dette positive billede af sprogvejledernes udbytte for indsatsen på institutionerne. Der udtrykkes stor tilfredshed med den indsats de gør i fht. sprogarbejdet og den viden og kompetencer de besidder, samt det ansvar sprogvejlederne påtager sig i institutionen. 4.6 Lån af sprogvejleder til institutioner uden sprogvejledere ansat Ledere og sprogpædagoger i institutioner uden sprogvejledere er blevet spurgt om de gør brug af muligheden for at etablere et samarbejde med en sprogvejleder og lejlighedsvis "låne" sprogvejlederen til deres institution. Undersøgelsen viser, at det er en mulighed, der stort set ikke udnyttes, idet 12 ud af de 15 responden, der har svaret på spørgsmålet, svarer slet ikke, 2 svarer i mindre grad og 1 respondent svarer andet og uddyber: har overvejet at få oplæg på personalemøde. I fokusgruppeinviewet med institutionsledere, er ledere fra institutioner uden en sprogvejleder ansat, blevet spurgt om der er kompetencer, viden, indsatser eller andet de savner, og som en sprogvejleder ville kunne udfylde. Det gives der ikke udtryk for, idet der er stor tilfredshed med de ansatte sprogpædagoger og deres indsats. Som en mulig forklaring på den ringe inesse for at låne en sprogvejleder, som undersøgelsens tal giver udtryk for, nævnes ligeledes, at sprogpædagogen i institutionen opleves som værende dygtig nok og at der derfor ikke er behov for yderligere kvalificering. I fokusgruppeinviewet med sprogpædagoger og sprogvejledere blev deltagerne spurgt om, hvad de ser som mulige forklaringer på, at ordningen med at kunne låne en sprogvejleder bruges så sjældent. Der bliver i svarene for det første peget på, at der er et manglende kendskab til ordningen. For det andet tales der om en mulig mental barriere, at skulle kontakte én som man måske ikke kender og bede denne komme ud på institutionen. Så er det mere oplagt at kalde på talepædagogen, som man i forvejen har samarbejde med på bl.a. konferencerne. De afgivne svar fremgår af nedenstående tabeller: Undersøgelse af sprogvurdering i Ringsted kommune Resulta, anbefalinger og databehandling oktober 2010 Side 19

20 Gør I brug af muligheden for at etablere et samarbejde med en sprogvejleder og lejlighedsvis "låne" sprogvejlederen til jeres institution? (n=15) 0% 0% 0% 7% 13% I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Andet 80% 4.7 Organisering af arbejdet med sprogvurderinger Sprogvejledere og sprogpædagoger er spurgt om, hvem der typisk tager initiativ til at gennemføre sprogvurderingen med det enkelte barn i institutionen. ne kunne sætte op til 2 kryds. Dem, der typisk tager initiativ til at gennemføre sprogvurderingen med det enkelte barn, er i lige høj grad sprogvejleder og sprogpædagog, som 57,7 % har sat kryds ved. Dernæst kommer primærpædagogen, som 30,8 % har sat kryds ved, og endelig institutionens leder, som blot 7,7 % har sat kryds ved. Ledere, sprogpædagoger og sprogvejledere er spurgt om, hvem sprogvurderingerne tilbydes til. ne kunne sætte flere kryds. Heraf fremgår det, at 81,6 % svarer, at de tilbyder sprogvurderingen til alle børn. 16,3 % svarer, at de kun tilbyder sprogvurderingen til de børn, som de vurderer har sproglige vanskeligheder. 10,2 % svarer, at de tilbyder sprogvurderingen til alle tosprogede børn. 2 responden har uddybet deres svar under Andet. OBS: Det var muligt at afgive flere svar. I de opfølgende fokusgruppeinviews med hhv. institutionsledere og sprogpædagoger/sprogvejledere, blev dette resultat diskuet. Set i lyset af, at tilbud om sprogvurdering ifølge lovgivningen er et obligatorisk tilbud til alle børn, var den helt enslydende holdning blandt de inviewede i begge inviews, at det ikke er i orden at ikke alle børn får tilbuddet. Det var enighed om, at så længe institutionerne er lovgivningsmæssigt forpligtet til at tilbyde sprogvurdering til alle børn, så er det en opgave som de ude på institutionerne skal kunne løfte også selvom det er ressourcekrævende og kan føles som en byrde. Af inviewet med sprogpædagoger/sprogvejledere fremgår det dog også, at hvis en forælder søger råd og vejledning, om hvorvidt de skal tage imod tilbuddet, så rådes de til ikke at gøre det, i de tilfælde hvor sprogvejleder/sprogpædagog klart vurderer, at der ikke er et behov herfor hos barnet. Undersøgelse af sprogvurdering i Ringsted kommune Resulta, anbefalinger og databehandling oktober 2010 Side 20

21 Der udtrykkes blandt flere af de inviewede endvidere en oplevelse af, at tilbuddet om sprogvurdering kan skabe et kunstigt behov hos forældrene. De afgivne svar fremgår af nedenstående tabeller: 70,00% Hvem tager typisk initiativ til at gennemføre sprogvurderingen med det enkelte barn i institutionen? (sæt max 2 kryds) (n=26) 60,00% 50,00% 40,00% 30,00% 20,00% 10,00% 0,00% 90,00% 80,00% 70,00% 60,00% 50,00% 40,00% 30,00% 20,00% 10,00% 0,00% Hvem tilbydes sprogvurderingen til? (n=49) OBS: Det var muligt at sætte flere kryds Vi tilbyder sprogvurderingen til alle børn Vi tilbyder sprogvurderingen til alle tosprogede børn Vi tilbyder kun sprogvurderingen til de børn, som vi vurderer har sproglige vanskeligheder Andet - beskriv venligst Undersøgelse af sprogvurdering i Ringsted kommune Resulta, anbefalinger og databehandling oktober 2010 Side 21

22 4.8 Gennemførelse af sprogvurderinger Knap 70 % af institutionslederne svarer, at 1-2 personer er i stand til at gennemføre sprogvurderingen. På godt hver femte er 3-4 personer i stand til at gennemføre sprogvurderingerne, mens der på 9 % af de adspurgte institutioner er 5 personer eller flere, der er i stand til at gennemføre sprogvurderingen. Af de 190 adspurgte institutionsansatte svarer 25,3 % af respondenne ja og 74,7 % nej på spørgsmålet om, hvorvidt de gennemfører sprogvurderinger på deres institution. De 25,3 % (svarende til 48 responden), der gennemfører sprogvurderinger, er derpå blevet spurgt om, hvor godt de føler sig klædt på til de forskellige sider af arbejdet med sprogvurderinger. Heraf fremgår det at omkring 85 % føler sig meget godt eller godt klædt på til at: anvende sprogvurderingsmaialet gennemføre sprogvurderingerne Mens omkring 75 % føler sig meget godt eller godt klædt på til at: Udarbejde fagligt kvalificerede og individuelt målrettede handleplaner til det enkelte barns behov Indarbejde det sprogstimulerende arbejde i den almindelige pædagogiske praksis i institutionen I forhold til videreformidling og vejledning af kolleger omkring sprogvurderingerne fremgår det, at: 77 % føler sig meget godt eller godt klædt på til at give konkrete forslag til sine kolleger, så de kan støtte og stimulere det enkelte barn ef dets behov 71 % føler sig meget godt eller godt klædt på til at give sine kolleger konkrete forslag, der kan kvalificere arbejdet med sprogstimulering og sprogudvikling for hele børnegruppen 65 % føler sig meget godt eller godt klædt på til at inspirere og motivere det øvrige pædagogiske personale i institutionen til at arbejde med sprog 63 % føler sig meget godt eller godt klædt på til at videreformidle de udarbejdede handleplaner til sine kolleger 61 % føler sig meget godt eller godt klædt på til at overlevere generel viden og vejledning om sprog til sine kolleger I forhold til samarbejdet med forældrene omkring sprogvurderingerne fremgår det, at omkring 85 % føler sig meget godt eller godt klædt på til at: Informere forældrene om sprogvurderingerne Samarbejde med forældrene om sprogvurderingerne Samarbejde med forældre om det opfølgende arbejde Give konkrete forslag til forældre, så de kan støtte og stimulere barnet 13 responden har benyttet sig af muligheden for at uddybe deres besvarelser af ovenstående spørgsmål. Flere peger på, at det kniber med at få tid til at informere og formidle til kolleger, mens en anden skriver: Jeg oplever at det har været en større mundfuld end jeg havde regnet med, at videreformidle til og motivere mine kollegaer. En enkelt udtrykker, at det kniber med tiden til at udføre forarbejdet på en tilfredsstillende måde. Et par responden har valgt at uddybe deres svar med at påpege, at der er gode muligheder for samarbejde og sparring hos fx PPR ved tvivlsspørgsmål. Undersøgelse af sprogvurdering i Ringsted kommune Resulta, anbefalinger og databehandling oktober 2010 Side 22

23 De afgivne svar fremgår af nedenstående tabeller: Hvor mange personer på din institution er i stand til at gennemføre sprogvurderingen? (n=23) 9% 0% 22% 69% Ingen 1-2 personer 3-4 personer 5 personer eller flere 80,00% 70,00% 60,00% 50,00% 40,00% 30,00% 20,00% 10,00% 0,00% Gennemfører du sprogvurderinger på din institution? (n=190) Ja Nej Undersøgelse af sprogvurdering i Ringsted kommune Resulta, anbefalinger og databehandling oktober 2010 Side 23

24 50,00% 45,00% 40,00% 35,00% 30,00% 25,00% 20,00% 15,00% 10,00% 5,00% 0,00% Meget godt Godt Mindre godt Hvor godt føler du dig klædt på til at: (n=48) Dårligt Ved ikke Anvende sprogvurderingsmaialet Gennemføre sprogvurderingerne 50,00% 45,00% 40,00% 35,00% 30,00% 25,00% 20,00% 15,00% 10,00% 5,00% 0,00% Meget godt Godt Mindre godt Hvor godt føler du dig klædt på til at: (n=48) Dårligt Ved ikke Udarbejde fagligt kvalificerede og individuelt målrettede handleplaner til det enkelte barns behov Indarbejde det sprogstimulerende arbejde i den almindelige pædagogiske praksis i institutionen Undersøgelse af sprogvurdering i Ringsted kommune Resulta, anbefalinger og databehandling oktober 2010 Side 24

25 50,00% Hvor godt føler du dig klædt på til at: (n=48) 45,00% 40,00% 35,00% 30,00% 25,00% 20,00% 15,00% 10,00% Give konkrete forslag til dine kolleger, så de kan støtte og stimulere det enkelte barn ef dets beho Give dine kolleger konkrete forslag, der kan kvalificere arbejdet med sprogstimulering og sprogudvikling for hele børnegruppen Inspirere og motivere det øvrige pædagogiske personale i institutionen til at arbejde med sprog Indarbejde det sprogstimulerende arbejde i den almindelige pædagogiske praksis i institutionen Overlevere generel viden og vejledning om sprog til dine kolleger 5,00% 0,00% Meget godt Godt Mindre godt Dårligt Ved ikke Undersøgelse af sprogvurdering i Ringsted kommune Resulta, anbefalinger og databehandling oktober 2010 Side 25

26 Hvor godt føler du dig klædt på til at: (n=48) 50,00% 45,00% 40,00% 35,00% 30,00% 25,00% 20,00% 15,00% 10,00% 5,00% 0,00% Meget godt Godt Mindre godt Dårligt Ved ikke Informere forældrene om sprogvurderingerne Samarbejde med forældrene om sprogvurderingerne Samarbejde med forældre om det opfølgende arbejde Give konkrete forslag til forældre, så de kan støtte og stimulere barnet sprogligt derhjemme 4.9 Støtte og opbakning til arbejdet med sprogvurderinger De responden, der har angivet, at de gennemfører sprogvurderinger, er endvidere blevet spurgt om i hvilken grad de oplever støtte og opbakning til arbejdet med sprogvurderinger fra en række kolleger og ressourcepersoner i og uden for institutionen. Af disse besvarelser fremgår det at: 77 % i meget høj grad eller i høj grad oplever støtte og opbakning til arbejdet fra institutionslederen 67 % i meget høj grad eller i høj grad oplever støtte og opbakning fra det øvrige pædagogiske personale I forhold til de eksne konsulen fordeler svarene sig således: 54 % oplever i meget høj grad eller i høj grad oplever støtte og opbakning til arbejdet fra talehørepædagog 42 % oplever i meget høj grad eller i høj grad oplever støtte og opbakning til arbejdet fra tosprogskonsulent 12,5 % oplever i meget høj grad eller i høj grad oplever støtte og opbakning til arbejdet fra læsekonsulent ne er endvidere blevet spurgt om, hvem de spørger, hvis de har brug for et godt råd i forbindelse med et barns sproglige udvikling. OBS: Det var muligt at sætte flere kryds. Heraf fremgår det, at allerflest angiver, at de spørger talehørepædagogen i distriktet til råds (72,9 %) og dernæst kommer tosprogskonsulenten (37,5 %). 23 % spørger en sprogpædagog i anden institution, mens omkring 17 % spørger hhv. en sprogvejleder i anden institutionen eller på koordineringskonferencen. Undersøgelse af sprogvurdering i Ringsted kommune Resulta, anbefalinger og databehandling oktober 2010 Side 26

27 Knap hver tredje har sat kryds ved andet og af de uddybende svar fremgår det, at sprogpædagog og sprogvejleder i egen institution ofte spørges til råd, ligesom også både øvrige kolleger og institutionsleder nævnes flere gange. I fokusgruppeinviewet med sprogpædagoger og sprogvejledere bliver de spurgt til, hvilken type opbakning til sprogarbejdet de oplever at få fra institutionens leder. Generelt opleves der anerkendelse og opbakning til sprogarbejdet fra både leder og øvrige kolleger. I tidspressede situationer fx ved meget sygdom, er der dog flere der oplever, at det tit er sprogarbejdet, der må skæres ned på for at få det hele til at løbe rundt. Andre oplever modsat, at der fra leders side holdes fast i sprogarbejdet og den afsatte tid til det, også når det er ekstra hektisk. Det fremgår af inviewet med sprogpædagoger og sprogvejledere, at det opleves som meget vigtigt at lederen/ledelsen arbejder på at skabe kontinuitet i sprogarbejdet. I nogle institutioner sker dette fortrinsvist ved, at der gøres en del ud af vidensoverførsel og udbredelse af kompetencer til flere end én eller få personer. Så bliver det ikke så sårbart i tilfælde af sygdom eller når nogen skif job. I andre institutioner ligger det meste arbejde på én person som så har afsat fx 1 fast time om ugen til sprogarbejdet. De afgivne svar fremgår af nedenstående tabeller: 50,00% I hvilken grad oplever du opbakning og støtte til arbejdet med sprogvurderinger fra: (n=48) 40,00% 30,00% 20,00% Institutionens leder (ledelse) Det øvrige pædagogiske personale Talehørepædagog 10,00% Tosprogskonsulent 0,00% Læsekonsulent I meget høj grad I høj grad I nogen grad Mindre grad Slet ikke Ved ikke Undersøgelse af sprogvurdering i Ringsted kommune Resulta, anbefalinger og databehandling oktober 2010 Side 27

28 En sprogvejleder i anden institution En sprogpædagog i anden institution Talehørepædagog i distriktet Tosprogskonsulent Koordineringskonferencen Andre - beskriv venligst Hvis du har brug for et godt råd i forbindelse med et barns sproglige udvikling, hvem spørger du så? (n=48) 80,00% 70,00% 60,00% 50,00% 40,00% 30,00% 20,00% 10,00% 0,00% 4.10 Opdaing med ny forskning og erfaringsbaseret viden De responden, der angiver, at de gennemfører sprogvurderinger, er blevet spurgt om, i hvilket omfang de holder sig opdaet med ny forskning og erfaringsbaseret viden inden for det sproglig-pædagogiske område. Det fremgår heraf, at knap 40 % i meget høj grad eller i høj grad holder sig opdaet, mens 46 % svarer i nogen grad og 15 % svarer i mindre grad. Blandt de responden, der angiver, at de i meget høj grad, i høj grad eller i nogen grad holder sig opdaet, fordeler svarene sig på de anvendte kilder til ny viden således: 68 % svarer Jeg er selv opsøgende i fht. fagblade mv. 51,2 % svarer Talehørepædagog 46,3 % svarer Sprognetværket 31,7 % svarer Tosprogskonsulent Under andre steder nævnes: sprogpædagog og sprogvejleder øvrige kolleger sprogmøder bøger, på nettet efuddannelse Decibelhøreforening Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Cen for børnesprog Undersøgelse af sprogvurdering i Ringsted kommune Resulta, anbefalinger og databehandling oktober 2010 Side 28

29 De afgivne svar fremgår af nedenstående tabeller: I hvilket omfang holder du dig opdaet med ny forskning og erfaringsbaseret viden inden for det sproglig-pædagogiske område? (n=48) 0% 46% 15% 14% 25% I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke 80,00% Hvor erhverver du ny viden fra? (sæt gerne flere kryds) (n=41) 70,00% 60,00% 50,00% 40,00% 30,00% 20,00% 10,00% 0,00% Jeg er selv opsøgende i fht. fagblade mv. Sprognetværket Tosprogskonsulent Talehørepædagog Andre stederbeskriv venligt Undersøgelse af sprogvurdering i Ringsted kommune Resulta, anbefalinger og databehandling oktober 2010 Side 29

30 4.11 Sprogvurderingsarbejdet med ét og tosprogede børn I et åbent spørgsmål er sprogvejledere og sprogpædagoger blevet spurgt om, hvorvidt de vurderer, at der er forskel i deres arbejde med sprogvurdering af ét- og tosprogede børn. 38 responden har valgt at besvare spørgsmålet. Næsten halvdelen af respondenne giver i deres besvarelser udtryk for, at der ingen eller meget få tosprogede børn er i institutionen, og de derfor ikke har tilstrækkelig erfaringsbaggrund til at besvare spørgsmålet. I besvarelserne fra de responden, der har erfaringer med sprogvurdering af både ét og tosprogede børn, nævnes en række forskelle: at det er et andet sprogvurderingsmaiale, der skal bruges til de tosprogede børn, der ikke kan så meget dansk, at arbejdet af nogen opleves som mere omstændeligt og kræver et større forarbejde (primært pga. at det er et andet vurderingsmaiale, som man ikke er så vant til); at sprogproblemerne ofte ikke er de samme for hhv. de ét- og tosprogede børn, hvilket betyder at sprogtræningen derfor ofte har forskellige foki, at forvaltningens konsulen ofe drages ind i arbejdet end det er tilfældet i vurderingen af de étsprogede; at kommunikationen om sprogvurderingen med forældrene kan være mere besværlig pga. forældrenes manglende danskkundskaber I inviewet med sprogpædagoger og sprogvejledere peges der ligeledes på, at kommunikationen med forældrene kan være sværere, hvis de taler dårligt eller intet dansk. En enkelt oplever, at de tosprogedes sproglige behov ofte er større end for de etnisk danske børn, og det tackles på hendes institution ved, at de ofe laver sprogarbejde med de tosprogede børn i mindre grupper. Konsulenne i forvaltningen er spurgt om, hvorvidt de vurderer, at der er forskel i institutionernes arbejde med sprogvurdering af ét- og to-sprogede børn. Hertil svarer 2 ud af de 3 responden i nogen grad, mens en ud af 3 svarer i mindre grad Handleplaner for særlig indsats Sprogvejledere, sprogpædagoger og ledere er spurgt om, hvem der som regel udarbejder handleplaner til de børn, som viser sig at have behov for en særlig indsats. OBS: Det var muligt at sætte flere kryds. Det viser sig, at det hovedsageligt er den sprogvejleder eller sprogpædagog, der har gennemført sprogvurderingen, der som regel udarbejder handleplanen (83,7 %), mens også knap hver anden svarer primærpædagog. Endvidere er de spurgt, hvordan der følges op på handleplanen i praksis. OBS: Det var muligt at sætte flere kryds. Heraf fremgår det, at 85 % svarer, at det sker ved at integrere handleplanen i den pædagogiske praksis, mens omkring 7 ud af 10 svarer, at det sker ved møder med forældrene eller ved møder med konsulent fra UPPR. Omkring halvdelen svarer, at opfølgningen sker ved, at sprogpædagog eller sprogvejleder udarbejder en liste over de særlige lege, tiltag mv., der skal til for at styrke det enkelte barn, og ved møder i personalegruppen. Undersøgelse af sprogvurdering i Ringsted kommune Resulta, anbefalinger og databehandling oktober 2010 Side 30