Undersøgelse af sprogvurdering i Ringsted kommune

Transkript

1 Undersøgelse af sprogvurdering i Ringsted kommune Resulta, anbefalinger og databehandling Oktober 2010

2 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING Læsevejledning RESULTATER AF UNDERSØGELSEN ANBEFALINGER DATABEHANDLING Prioriing af sprogindsatsen Institutionernes arbejde med sprogindsatsen Ledelsesmæssig støtte til sprogvejledere og pædagoger Leders påvirkning af personalets holdninger og viden Udbytte af sprogvejleder på institutionen Lån af sprogvejleder til institutioner uden sprogvejledere ansat Organisering af arbejdet med sprogvurderinger Gennemførelse af sprogvurderinger Støtte og opbakning til arbejdet med sprogvurderinger Opdaing med ny forskning og erfaringsbaseret viden Sprogvurderingsarbejdet med ét og tosprogede børn Handleplaner for særlig indsats Handleplaner for fokuseret indsats Sprogstimulerende arbejde indarbejdet i pædagogisk praksis Organisering af sprogarbejdet Forældresamarbejde Overgang fra ét dagtilbud til et andet Overgang fra dagtilbud til skole Undersøgelse af sprogvurdering i Ringsted kommune Resulta, anbefalinger og databehandling oktober 2010 Side 2

3 4.19 Ringsted kommunes understøttende aktivite Tværfagligt samarbejde i kommunen om sprogvurderingerne Inddragelse af UPPR s konsulen og samarbejde med institutionerne BørneIntra Resulta og effek af sprogindsatsen Dokumentation og evaluering Succeser og barrierer i sprogindsatsen Forbedringsforslag BILAG: UDTRÆK AF SAMTLIGE BESVARELSER Undersøgelse af sprogvurdering i Ringsted kommune Resulta, anbefalinger og databehandling oktober 2010 Side 3

4 1. Indledning I forbindelse med Ringsted kommunes indsats vedr. sprogstimulering og sprogvurdering på daginstitutionsområdet, har CUBION bistået med en undersøgelse af mål og rammer for sprogindsatsen. Undersøgelsen er gennemført som en elektronisk spørgeskemaundersøgelse blandt institutionsledere, sprogpædagoger, sprogvejledere, øvrigt pædagogisk personale, pædagogmedhjælpere, samt sprogkonsulen i forvaltningen. Undersøgelsens spørgsmål har været målrettet og tilpasset til de forskellige respondentgrupper. Til at kvalificere og nuancere de indkomne kvalitative resulta fra undersøgelsen, er der gennemført fokusgruppeinviews med hhv. institutionsledere, sprogvejledere og sprogpædagoger, samt forældre. Undersøgelsen er gennemført i september Det elektroniske spørgeskema er udsendt til samtlige daginstitutioner i kommunen og alle medarbejdere er blevet bedt om at deltage i undersøgelsen. Svarprocenne for de 6 adspurgte stillingsbetegnelser er som følger: 23 institutionsledere har besvaret spørgeskemaet ud af en samlet populationsstørrelse på 29 institutionsledere i kommunen, hvilket giver en svarprocent på sprogvejledere har besvaret ud af en samlet populationsstørrelse på 18 sprogvejledere i kommunen, hvilket giver en svarprocent på sprogpædagoger har besvaret ud af en samlet populationsstørrelse på 19 sprogpædagoger i kommunen, hvilket giver en svarprocent på pædagoger har besvaret ud af en samlet populationsstørrelse på 132 pædagoger i kommunen, hvilket giver en svarprocent på pædagogmedhjælpere har besvaret ud af en samlet populationsstørrelse på 75 pædagogmedhjælpere, hvilket giver en svarprocent på konsulen i UUPR har besvaret ud af en samlet populationsstørrelse på 6 konsulen, hvilket giver en svarprocent på 50. Der bliver i databehandlingen i afsnit 4 taget forbehold for resultane fra denne respondentgruppe, grundet det lille respondentantal. CUBION har forestået den tilfældige udvælgelse af inviewpersoner til fokusgruppeinviewene med hhv. 8 daginstitutionsledere ledere, og 4 sprogpædagoger og 4 sprogvejledere. Udvælgelsen blev foretaget så følgende parametre blev dækket ind: om institutionen har en sprogvejleder ansat eller ej, om institutionen er stor eller lille, om den er placeret i Ringsted by eller på landet. Via CUBION s kontaktperson i kommunen, blev de udvalgte personer inviet til at deltage i inviewene. Til fokusgruppeinviewet med institutionsledere deltog 6 personer. Til fokusgruppeinviewet med Sprogvejledere og sprogpædagoger deltog 3 personer. Rekruting af inviewpersoner til fokusgruppeinview med forældre har kommunen stået for. Udvælgelsen af de 8 deltagere er sket tilfældigt ud fra liste over børn født i maj 2006, dvs. børn, for hvem det på undersøgelsestidspunktet var ca. 6 måneder siden, at de ef planen skulle have fået Undersøgelse af sprogvurdering i Ringsted kommune Resulta, anbefalinger og databehandling oktober 2010 Side 4

5 sprogvurderingen tilbudt. Til fokusgruppeinviewet deltog kun 2 forældre, hvorfor CUBION i nærværende afrapporing har valgt at se bort fra dette meget spinkle datamaiale. 1.1 Læsevejledning Dette notat præsener i afsnit 2 de væsentligste resulta af undersøgelsen, mens de anbefalinger som resultane giver anledning til fremlægges i afsnit 3. I afsnit 4 behandles og kommenes samtlige de indsamlede data fra såvel den kvantitative del (spørgeskema) som den kvalitative del (fokusgruppeinviews) af undersøgelsen i en række temaer. I bilaget findes et udtræk af samtlige resulta af undersøgelsen. Undersøgelse af sprogvurdering i Ringsted kommune Resulta, anbefalinger og databehandling oktober 2010 Side 5

6 2. Resulta af undersøgelsen Undersøgelsens hovedresulta præsenes nedenfor i et kort resumé: Resulta og effek af sprogarbejdet Sprogarbejdet er indarbejdet i samtlige de deltagende institutioners pædagogiske læreplaner. Knap to tredjedele af de adspurgte sprogvejledere, sprogpædagoger, pædagoger og pædagogmedhjælpere oplever i meget høj grad eller i høj grad, at arbejdet med sprogstimulering er indarbejdet i den daglige pædagogiske praksis. Knap halvdelen af de adspurgte institutionsansatte vurderer, at sprogarbejdet i nogen grad har et øget fokus på sprog i det daglige pædagogiske arbejde i institutionen, knap hver tredje svarer i høj grad og knap 20 % svarer, at de har samme fokus på sprog nu som tidligere (dvs. inden lov om sprogvurdering). Godt hver tredje af de adspurgte sprogvejledere, sprogpædagoger og ledere vurderer at kvaliteten af det pædagogiske arbejde med sprog i institutionen er højnet i meget høj grad eller i høj grad, mens halvdelen vurderer at kvaliteten i nogen grad er højnet. Knap to tredjedele af de institutionsansatte oplever i høj grad eller i meget høj grad at den pædagogiske dagligdag tilrettelægges så alle børn har mulighed for at udvikle deres sprog gennem hverdagens aktivite. Knap to tredjedele af de institutionsansatte oplever i meget høj eller i høj grad, at den pædagogiske dagligdag tilrettelægges så alle børn har mulighed for at udvikle deres sprog gennem hverdagens aktivite. Knap 6 ud af 10 institutionsansatte oplever i høj grad eller i meget høj grad at de børn, som har behov for en øget indsats i fht. deres sproglige udvikling, opfanges tidligt De resulta som de institutionsansatte kan se af indsatsen kan opdeles i en bedre sprogforståelse og sprogmestring blandt børnene; en ændring i organisering og tilrettelæggelse af det pædagogiske arbejde; øget faglighed og kompetence blandt pædagoger til at arbejde med sprog; og tidlig og målrettet sproglig indsats for de børn, der har behov. Kun hver tredje af de adspurgte institutionsansatte oplever i høj grad eller i meget høj grad, at de opdager børn med særlige sproglige behov som de ellers ikke ville have opdaget. Organisering af sprogarbejdet Sprogarbejdet er indarbejdet i de pædagogiske læreplaner i samtlige institutioner, der har deltaget i undersøgelsen. Langt størstedelen af de adspurgte sprogvejledere og sprogpædagoger svarer, at sprogarbejdet i institutionen i meget høj grad, i høj grad eller i nogen grad koncentreres i børnenes gruppetid/samlingstid. Undersøgelse af sprogvurdering i Ringsted kommune Resulta, anbefalinger og databehandling oktober 2010 Side 6

7 Godt hver fjerde svarer ja til, at sprogarbejdet på institutionen er koncentreret på særlige stuer, i etablerede sproggrupper eller i to-sprogsgruppen, mens godt hver tredje svarer nej og knap 4 ud af 10 svarer til dels. Den største barriere eller udfordring i arbejdet med sprogstimulering og sprogvurdering angives af både ledere, sprogpædagoger og sprogvejledere til at være mangel på tid og ressourcer. Lederes opbakning og prioriing af indsatsen 87 % af institutionslederne vurderer, at sprogindsatsen fylder tilpas på institutionen ift. de ressourcer, der er afsat til arbejdet. Støtte til sprogpædagoger og sprogvejledere: Knap 3 ud af 4 af de deltagende institutionsledere svarer, at de i meget høj grad eller i høj grad sørger for, at personalet har tid til arbejdet og sørger for, at der er fokus på det sprogstimulerende arbejde i vores generelle pædagogiske arbejde i institutionen. Påvirkning af det øvrige pædagogiske personales holdninger og viden om børn med forskellige forudsætninger og baggrund: Godt 3 ud af 4 af de deltagende institutionsledere svarer, at de i meget høj grad eller i høj grad giver ledelsessparring, støtte og vejledning i fht. tackling af det enkelte barn og forsøger at være tydelig overfor personalet i fht. accept af børns forskelligheder, hvad angår forudsætninger og baggrund. Gennemførelse af sprogvurderinger 81,6 % af de adspurgte svarer, at de på deres institution tilbyder sprogvurderingen til alle børn. Det er typisk sprogvejleder eller sprogpædagog, der tager initiativ til at gennemføre sprogvurderingen med det enkelte barn. De responden, der angiver, at de gennemfører sprogvurderinger, føler sig generelt meget godt klædt på til at varetage dette arbejde. Således svarer eksempelvis 85 % at de føler sig meget godt eller godt klædt på til at anvende sprogvurderingsmaialet og til at gennemføre sprogvurderingerne. Omkring 75 % føler sig meget godt eller godt klædt på til at udarbejde fagligt kvalificerede og individuelt målrettede handleplaner til det enkelte barns behov, til at indarbejde det sprogstimulerende arbejde i den almindelige pædagogiske praksis i institutionen og til at give konkrete forslag til sine kolleger, så de kan støtte og stimulere det enkelte barn ef dets behov. Også i forhold til samarbejdet med forældrene omkring sprogvurderingerne føler et stort flertal af respondenne sig godt klædt på. Således svarer omkring 85 % af de responden, der gennemfører sprogvurderinger, at de føler sig meget godt eller godt klædt på til at samarbejde med forældrene om sprogvurderingerne og til at give konkrete forslag til forældre, så de kan støtte og stimulere barnet. De responden, der har angivet, at de gennemfører sprogvurderinger, oplever i høj grad støtte og opbakning til arbejdet med sprogvurderingerne. Således svarer godt 3 ud af 4 at de i meget høj grad eller i høj grad oplever støtte og opbakning til arbejdet fra institutionslederen, mens to tredjedele i meget høj grad eller i høj grad oplever støtte og opbakning fra det øvrige pædagogiske personale. Undersøgelse af sprogvurdering i Ringsted kommune Resulta, anbefalinger og databehandling oktober 2010 Side 7

8 I forhold til de eksne konsulen oplever godt hver anden af de responden, der gennemfører sprogvurderinger, i meget høj grad eller i høj grad støtte og opbakning til arbejdet fra talehørepædagog, mens godt 4 ud af 10 i meget høj grad eller i høj grad oplever støtte og opbakning til arbejdet fra tosprogskonsulent. Handleplaner for særlig og fokuseret indsats Det er oftest den sprogvejleder eller sprogpædagog, der har gennemført sprogvurderingen, der udarbejder en evt. handleplan for den særlige indsats eller fokuserede indsats. Opfølgning på handleplaner for både særlig og fokuseret indsats sker oftest ved at integrere handleplanen i den pædagogiske praksis eller ved møder med forældre og/eller møder med en konsulent fra UPPR. Ifht. den særlige indsats, er det oftest primærpædagogen som angives at være ansvarlig for, at institutionen gennemfører de tiltag, som det beskrives i handleplanen, mens det for den fokuserede indsats oftest angives at være sprogvejleder og institutionsleder. Sprogvurderingsarbejdet med ét og tosprogede børn Der er en række forskelle i sprogvurderingsarbejdet af hhv. ét og tosprogede børn. Forskellene består primært i, at det er et andet sprogvurderingsmaiale, der skal bruges til de tosprogede børn, at sprogtræningen af de tosprogede børn ofte har et andet fokus, fordi de har andre sprogproblemer end de étsprogede; at forvaltningens konsulen ofe drages ind i arbejdet end det er tilfældet i vurderingen af de étsprogede; og at kommunikationen om sprogvurderingen med forældrene til tosprogede kan være mere besværlig pga. forældrenes manglende danskkundskaber. Udbytte af sprogvejleder Ledere på institutioner med en sprogvejleder ansat vurderer, at udbyttet af sprogvejlederen er højt. Det er særligt sprogvejlederens funktion som person med særlig viden og kompetence på feltet, der fremhæves, samt deres rolle som vejleder og sparringspartner på sprogområdet i forhold til både kolleger og leder/ledelse. Endvidere væg flere institutionsledere det højt, at sprogvejlederen fungerer som tovholder og påtager sig et ansvar i institutionen. Forældresamarbejde Tilbuddet om sprogvurdering formidles oftest til forældrene ved personlig henvendelse. Tilbagemeldingen på 3 års-sprogvurderingen formidles oftest ved individuelle samtaler med forældrene. Forældrenes reaktioner på sprogarbejdet vurderes af de adspurgte sprogpædagoger, sprogvejledere og institutionsledere meget positivt. Således svarer næsten samtlige, at forældrenes reaktioner har været meget positive, positive eller overvejende positive på arbejdet med sprogvurderingerne; på det øgede pædagogiske fokus på sprog og sprogstimulering, samt på råd og vejledning vedr. det fortsatte arbejde med sprogstimulering derhjemme. Undersøgelse af sprogvurdering i Ringsted kommune Resulta, anbefalinger og databehandling oktober 2010 Side 8

9 Der peges af de adspurgte sprogpædagoger, sprogvejledere og institutionsledere på, at samarbejdet med forældre til de to-sprogede børn kan byde på særlige vanskeligheder i de tilfælde, hvor forældre ikke snakker eller snakker meget dårligt dansk. Flere oplever at de eksempelvis kan have svært ved at forstå, hvad de skal med forældredelen af sprogvurderingen. Det påpeges dog også af flere, at forældrene meget gerne vil samarbejde med institutionen på trods af de særlige sproglige udfordringer, der måtte være. Kommunens understøttende indsatser og det tværfaglige samarbejde Knap hver tredje er helt enig eller enig i at det tværfaglige samarbejde i kommunen om arbejdet med sprogvurderingerne er velfungerende. 75 % svarer, at de ved hvor de skal henvende sig, hvis de står med en usikkerhed i arbejdet med sprogvurderinger. De oftest benyttede fagpersoner på det sprogpædagogiske område er talehørepædagog og psykolog som 50 % af de adspurgte institutionsansatte angiver, at de benyt i meget høj eller i høj grad. Næsten 3 ud af 4 af de adspurgte sprogvejledere og sprogpædagoger oplever at få et højt eller et meget højt udbytte af at deltage i sprognetværket, mens godt halvdelen vurderer, at deres deltagelse heri i meget høj eller i høj grad ændrer ved deres pædagogiske praksis. Godt 2 ud af 3 af de adspurgte sprogvejledere og sprogpædagoger oplever at få et højt eller et meget højt udbytte af at deltage i koordineringskonferencen, mens knap halvdelen vurderer, at deres deltagelse heri i meget høj eller i høj grad ændrer ved deres pædagogiske praksis. Dokumentation og evaluering Sprogindsatsen er genstand for en årlig evaluering, da den indgår som et element i de pædagogiske læreplaner. Kun 16 % af de adspurgte angiver, at det ville være relevant at kunne sammenligne resultane af det sprogpædagogiske arbejde på deres institution med andre institutioners resulta. Der gives generelt udtryk for en evaluerings- og dokumentationstræthed. Overlevering af viden ved overgang fra ét dagtilbud til et andet og fra dagtilbud til skole Det er som oftest afsenderdagtilbuddets leder eller ansvarlige pædagog, der tager initiativ til overlevering af viden om et barns sproglige udvikling og evt. tiltag til sprogunderstøttende indsatser, ved overgang fra ét dagtilbud til et andet Knap 20 % svarer, at der ikke sker en overlevering af viden herom ved overgang fra ét dagtilbud til et andet. Overlevering af viden om et barns sproglige udvikling vurderes at fungere bedst ved et barns overgang fra vuggestue til børnehave i integrerede institutioner, mens overlevering af viden om sprogudvikling og evt. indsatser vurderes at være mere mangelfuld fra dagpleje til børnehave. Det er oftest afsenderdagtilbuddets leder eller ansvarlige pædagog, der er ansvarlig for overlevering af viden om et barns sproglige udvikling ved overgang mellem dagtilbud og skole Undersøgelse af sprogvurdering i Ringsted kommune Resulta, anbefalinger og databehandling oktober 2010 Side 9

10 3. Anbefalinger Undersøgelsens resulta giver anledning til en række anbefalinger til det fortsatte arbejde med sprogindsatsen i Ringsted kommune. Det anbefales at Børne- og Kulturforvaltningen overfor daginstitutionerne (ledelserne) præciserer forvaltningens forventninger til tilbuddet om sprogvurdering. Serviceniveauet bør være eksplicit af hensyn til ledelserne og borgerne iværksæt tværgående arbejdsgangsanalyse med henblik på at optimere de administrative procedurer samt udbyttet af sprogindsatsen generelt og sprogvurderingerne specifikt præciserer snitflader og mandat i forhold til sprogkonsulenne Det anbefales at udviklingsnetværket PPR fortsat arbejder med at udvikle og udbrede konkrete redskaber og ideer, der understøt at sprogstimuleringsarbejdet integreres som en naturlig del af det daglige pædagogiske arbejde i daginstitutionerne tager skridt til at imødekomme de institutionsansattes ønske om i højere grad at kunne trække på fagpersoners ekspertise, vejledning og sparring i den daglige pædagogiske praksis ude på institutionerne frem for hovedsagligt ved møder. Ved at fagpersonerne i højere grad kan vejlede pædagoger i praksis end om praksis, reduceres den barriere, der kan være i viden og vejledning fra et møde skal oversættes til og implemenes i praksis hjemme i institutionen tager skridt til at ordningen til institutioner uden sprogvejledere om at kunne låne en sprogvejleder bliver kendt og at oplevede barrierer for at bruge ordningen fra institutionernes side om ikke at ville forstyrre og ikke ville kontakte én man ikke kender etc. forsøges imødegået understøt institutionerne i samarbejdet med tosprogede forældre generelt, samt tager skridt til at mindske de barrierer, der fra institutionerne opleves i samarbejdet om sprogvurderinger til forældre med ringe eller ingen danskkundskaber. Dette kunne eksempelvis være at tilvejebringe værktøjskasser om forældresamarbejdet og udforme en informationspjece på relevante sprog om sprogindsatsen og tilbud om sprogvurdering herunder institutionens forventninger til forældrene og til deres del af arbejdet med sprogvurderingen, samt tager skridt til at højne kendskabet blandt de institutionsansatte til den række af fagpersoner og ressourcer i Ringsted kommune som kan kvalificere og understøtte sprogindsatsen ude i daginstitutionerne. Dels skal det i højere grad udbredes, hvilken viden og hvilke kompetencer de forskellige fagpersoner besidder, dels skal der arbejdes på at nedbryde oplevede strukturelle og mentale barrierer for at udnytte disse fagpersoner og ressourcer. tager skridt til at sikre, at overlevering af viden om et barns sproglige udvikling er et obligatorisk aspekt i overleveringen for alle børn ved overgang fra dagpleje til børnehave eller fra ét dagtilbud Undersøgelse af sprogvurdering i Ringsted kommune Resulta, anbefalinger og databehandling oktober 2010 Side 10

11 til andet. Et skridt kunne være at koble dette arbejdet til arbejdet med konsultativ praksis og inklusion tager skridt til yderligere at forbedre samarbejdet og institutionernes udbytte af samarbejdet med konsulen i UUPR. Dette kunne eksempelvis ske ved at realisere de institutionsansattes forbedringsforslag om i højere grad at kunne kalde på konsulennes ekspertise og vejledning ude i den daglige praksis i institutionen som et supplement til eller delvis erstatning af de møder, der afholdes Det anbefales at ledere i daginstitutioner fortsat arbejder på at øge forståelsen blandt det øvrige pædagogiske personale af vigtigheden og den høje prioriing af det sprogstimulerende arbejde. Sigtet er at sprogvejledere og sprogpædagoger i fremtiden i endnu højere grad skal opleves støtte og opbakning til både deres, men også hele institutionens indsats, på området. Dette kan eksempelvis ske gennem udvikling af idékatalog, legekatalog, årshjul med lege- og sprogaktivite, øget videndeling i personalegruppen mv. fortsat arbejder på at højne kompetencerne i hele medarbejdergruppen til at arbejde kvalificeret med sprogstimulering. Dette både for at tilstræbe et yderligere fagligt løft i den generelle sprogindsats, men også for at sikre kontinuitet og mindske sårbarhed ved sygdom eller personaleudskiftning. Det anbefales at sprogarbejdet integreres i institutionernes strategier for rekruting og kompetenceudvikling i højere grad priorier, at der er de fornødne ressourcer og rammer til arbejdet med opfølgning på handleplaner til særlig og fokuseret indsats, så systematik og kontinuitet i opfølgningen sikres for alle børn i højere grad igangsæt en systematisk opsamling på forældrenes tilbagemeldinger på det generelle sprogarbejde og sprogvurderingerne som afsæt for et endnu bedre samarbejde med forældrene om sprogindsatsen Det anbefales at netværket for sprogvejledere og sprogpædagoger finder løsninger på, hvordan det fremover kan gøres nemmere for sprogpædagoger og sprogvejledere at holde sig opdaet med ny forskning og erfaringsbaseret viden diskuer hvordan ønsket om i højere grad end i dag at kunne supplere det sprogarbejde, der finder sted i børnenes gruppetid/samlingstid, med at tage enkelte børn med særlige sproglige behov fra og gøre en målrettet sprogindsats for dem, kan realiseres inden for de ressourcer og rammer, der er for arbejdet i dag. Disse bud bør effølgende diskues i UUPR og blandt institutionsledere Undersøgelse af sprogvurdering i Ringsted kommune Resulta, anbefalinger og databehandling oktober 2010 Side 11

12 4. Databehandling 4.1 Prioriing af sprogindsatsen Institutionsledere er blevet stillet en række spørgsmål til afdækning af deres prioriing af indsatsen. 87 % af institutionslederne vurderer, at sprogindsatsen fylder tilpas på institutionen ifht. de ressourcer, der er afsat til arbejdet, mens 13 % oplever, at indsatsen fylder for meget. Endvidere er lederne blevet spurgt, hvor vigtigt de synes, at arbejdet med sprogstimulering i daginstitutioner er. På en skala fra 1 til 10, hvor 1 er slet ikke vigtig og 10 er meget vigtig, opnår sprogstimuleringsindsatsen en gennemsnitlig score på 8,7, hvilket indikerer, at sprogarbejdet i høj grad opleves som vigtigt. Lederne oplever, at det pædagogiske arbejde med sprogstimulering er allervigtigst for børnene (87 % svarer børnene) og dernæst forældrene (30,4 % svarer forældrene) (Obs. det var muligt at sætte 2 kryds). Under andre har en enkelt leder svaret: regeringen. De afgivne svar fremgår af nedenstående tabeller: Hvor meget oplever du, at sprogindsatsen fylder på din institution ifht. de ressourcer, der er afsat til arbejdet? (n=23) Alt for meget For meget Tilpas For lidt Alt for lidt 0% 0% 13% 87% Undersøgelse af sprogvurdering i Ringsted kommune Resulta, anbefalinger og databehandling oktober 2010 Side 12

13 På en skala fra 1-10, hvor vigtigt synes du, at arbejdet med sprogstimulering i daginstitutioner er? (hvor 1 er slet ikke vigtigt og 10 er meget vigtigt) (n=23) 60,00% 50,00% 40,00% 30,00% 20,00% 10,00% 0,00% 10 - Meget vigtigt Slet ikke vigtigt 100,00% 90,00% 80,00% 70,00% 60,00% 50,00% 40,00% 30,00% 20,00% 10,00% 0,00% Hvem oplever du, at det pædagogiske arbejde med sprogstimulering er vigtigst for? (sæt max 2 kryds) (n=23) 4.2 Institutionernes arbejde med sprogindsatsen Institutionslederne er endvidere stillet en række spørgsmål om institutionernes arbejde med sprogindsatsen. Undersøgelse af sprogvurdering i Ringsted kommune Resulta, anbefalinger og databehandling oktober 2010 Side 13

14 Heraf fremgår det, at sprogarbejdet er indarbejdet i samtlige deltagende institutioners pædagogiske læreplaner. Godt 6 ud af 10 ledere svarer bekræftende på, at sprogarbejdet løbende er et tema på dagsordenen til personalemøder, temadage mv. De afgivne svar fremgår af nedenstående tabeller: 120,00% Er sprogarbejdet indarbejdet i institutionens pædagogiske læreplan? (n=23) 100,00% 80,00% 60,00% 40,00% 20,00% 0,00% Ja Nej Er sprogarbejdet løbende et tema på dagsordenen til personalemøder, temadage mv.? (n=23) 39% Ja Nej 61% 4.3 Ledelsesmæssig støtte til sprogvejledere og pædagoger Undersøgelse af sprogvurdering i Ringsted kommune Resulta, anbefalinger og databehandling oktober 2010 Side 14

15 Institutionslederne er blevet stillet en række spørgsmål om, hvad de som ledere gør for at støtte sprogpædagoger og sprogvejledere i arbejdet med sprogindsatsen. De 4 svarmuligheder som lederne ra højest er: Jeg sørger for, at personalet har tid til arbejdet (73,9 % svarer i meget høj grad eller i høj grad) Jeg sørger for, at der er fokus på det sprogstimulerende arbejde i vores generelle pædagogiske arbejde i institutionen (73,9 % svarer i meget høj grad eller i høj grad) Jeg medvirker til at omsætte kommunens mål og rammer for sprogvurdering i den daglige praksis (65,2 % svarer i meget høj grad eller i høj grad) Jeg sørger for, at der er tid til opkvalificering, deltagelse i netværk etc. (65,2 % svarer i meget høj grad eller i høj grad) Dernæst kommer i rækkefølge: Jeg skaber rammer for den løbende pædagogiske drøftelse om børns sproglige udvikling (43,5 % svarer i meget høj grad eller i høj grad) Jeg giver ledelsessparring, støtte og vejledning ifht. forældresamarbejde om sprogvurderinger og handleplaner (39,1 % svarer i meget høj grad eller i høj grad) Jeg sikrer sprogarbejdets kontinuitet og videreførelse - også ved sprogpædagogs og/eller sprogvejleders fravær (34,8 % svarer i høj grad) Jeg forsøger at være tydelig overfor forældrene i fht. institutionens forventninger til samarbejde om sprogvurderingerne (30,4 % svarer i meget høj grad eller i høj grad) Jeg sørger for, at personalet bliver aflastet i fht. andre opgaver (30,4 % svarer i høj grad) Jeg giver ledelsessparring, støtte og vejledning i fht. udførelsen af sprogvurderingerne (17,3 % svarer i meget høj grad eller i høj grad) De afgivne svar fremgår af nedenstående tabeller: Hvad gør du som institutionsleder for at støtte sprogpædagoger og sprogvejledere i arbejdet med sprogindsatsen? (n=23) 70,00% 60,00% 50,00% 40,00% 30,00% 20,00% Jeg medvirker til at omsætte kommunens mål og rammer for sprogvurdering i den daglige praksis Jeg sørger for, at personalet har tid til arbejdet 10,00% 0,00% I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Jeg sørger for, at der er tid til opkvalificering, deltagelse i netværk etc. Undersøgelse af sprogvurdering i Ringsted kommune Resulta, anbefalinger og databehandling oktober 2010 Side 15

16 60,00% 50,00% 40,00% 30,00% 20,00% 10,00% 0,00% I meget høj grad Hvad gør du som institutionsleder for at støtte sprogpædagoger og sprogvejledere i arbejdet med sprogindsatsen? (n=23) I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Jeg sørger for, at personalet bliver aflastet i fht. andre opgaver Jeg giver ledelsessparring, støtte og vejledning i fht. udførelsen af sprogvurderingerne Jeg giver ledelsessparring, støtte og vejledning ifht. forældresamarbejde om sprogvurderinger og handleplaner 60,00% Hvad gør du som institutionsleder for at støtte sprogpædagoger og sprogvejledere i arbejdet med sprogindsatsen? (n=23) 50,00% 40,00% 30,00% 20,00% 10,00% Jeg forsøger at være tydelig overfor forældrene i fht. institutionens forventninger til samarbejde om sprogvurderingerne Jeg skaber rammer for den løbende pædagogiske drøftelse om børns sproglige udvikling 0,00% I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Undersøgelse af sprogvurdering i Ringsted kommune Resulta, anbefalinger og databehandling oktober 2010 Side 16

17 Hvad gør du som institutionsleder for at støtte sprogpædagoger og sprogvejledere i arbejdet med sprogindsatsen? (n=23) 70,00% 60,00% 50,00% 40,00% 30,00% 20,00% 10,00% Jeg sikrer sprogarbejdets kontinuitet og videreførelse - også ved sprogpædagogs og/eller sprogvejleders fravær Jeg sørger for, at der er fokus på det sprogstimulerende arbejde i vores generelle pædagogiske arbejde i institutionen 0,00% I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke 4.4 Leders påvirkning af personalets holdninger og viden Institutionslederne er blevet spurgt, hvad de som ledere gør for at påvirke det øvrige pædagogiske personales holdninger og viden om børn med forskellige forudsætninger og baggrund. De 3 svarmuligheder som lederne ra højest er: Jeg giver ledelsessparring, støtte og vejledning i fht. tackling af det enkelte barn (78,3 % svarer i meget høj grad eller i høj grad) Jeg forsøger at være tydelig overfor personalet i fht. accept af børns forskelligheder, hvad angår forudsætninger og baggrund (78,2 % svarer i meget høj grad eller i høj grad) Jeg skaber rammer for den løbende pædagogiske drøftelse af emnet (69,5 % svarer i meget høj grad eller i høj grad) Dernæst kommer Jeg sørger for, at der er tid til personalets opkvalificering, deltagelse i kurser etc. om emnet (56,5 % svarer i meget høj grad eller i høj grad) Jeg skaber rammer for kollegial supervision og sparring (43,5 % svarer i meget høj grad eller i høj grad) De afgivne svar fremgår af nedenstående tabeller: Undersøgelse af sprogvurdering i Ringsted kommune Resulta, anbefalinger og databehandling oktober 2010 Side 17

18 Hvad gør du som institutionsleder for at påvirke det øvrige pædagogiske personales holdninger og viden om børn med forskellige forudsætninger og baggrund? (n=23) 60,00% 50,00% 40,00% 30,00% 20,00% Jeg sørger for, at der er tid til personalets opkvalificering, deltagelse i kurser etc. om emnet Jeg skaber rammer for den løbende pædagogiske drøftelse af emnet 10,00% 0,00% I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Jeg skaber rammer for kollegial supervision og sparring Hvad gør du som institutionsleder for at påvirke det øvrige pædagogiske personales holdninger og viden om børn med forskellige forudsætninger og baggrund? (n=23) 60,00% 50,00% 40,00% 30,00% Jeg giver ledelsessparring, støtte og vejledning i fht. tackling af det enkelte barn 20,00% 10,00% 0,00% I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Jeg forsøger at være tydelig overfor personalet i fht. accept af børns forskelligheder, hvad angår forudsætninger og baggrund 4.5 Udbytte af sprogvejleder på institutionen Institutionsledere er i et åbent spørgsmål blevet spurgt om, hvilket udbytte de oplever af at have en uddannet sprogvejleder tilknyttet. OBS: kun ledere for de institutioner med en sprogvejleder er blevet stillet spørgsmålet. Det er en gennemgående oplevelse i besvarelserne, at udbyttet vurderes til at være højt. Det går igen i ledernes besvarelser, sprogvejlederen ses som et fagligt løft på institutionen en ekspert med særlige kompetencer indenfor feltet. Dette udtrykkes eksempelvis således: - Fint udbytte - Der er en person med en specifik kompetence, der kan understøtte indsatsen, og ligeledes kan stille sig til rådighed for sine kolleger i det pædagogiske arbejde. - Kæmpe udbytte, hun gør et stort arbejde for de børn der har behov, og sørger samtidig for at vi andre bruger sprogstimuleringen som en naturlig del af dagligdagen. Undersøgelse af sprogvurdering i Ringsted kommune Resulta, anbefalinger og databehandling oktober 2010 Side 18

19 Det fremhæves endvidere gentagne gange, at sprogvejlederen fungerer som vejleder og sparringspartner på institutionen både i forhold til kolleger og leder/ledelse. Endvidere fremhæves det af flere som et væsentligt udbytte, at sprogvejlederen i institutionen fungerer som tovholder, der sørger for at holde fokus på sprogarbejdet, sikrer kontinuitet i institutionens arbejde med området og holder sig fagligt opdaet. Som det bl.a. udtrykkes: - Jeg er glad for, at jeg som leder, har én, der tager medansvar. - At hun har "ansvaret" for vurderinger og at hun går til møder så hun er opdaet. Konsulen i forvaltningen er i undersøgelsen blevet bedt om at svare på i hvilken grad de oplever at De uddannede sprogvejledere har højnet det faglige niveau af det sprogstimulerende arbejde i institutionerne. På dette spørgsmål svarer 1 konsulent i høj grad, mens 2 konsulen svarer i nogen grad. I fokusgruppeinviewet med institutionsledere understøttes dette positive billede af sprogvejledernes udbytte for indsatsen på institutionerne. Der udtrykkes stor tilfredshed med den indsats de gør i fht. sprogarbejdet og den viden og kompetencer de besidder, samt det ansvar sprogvejlederne påtager sig i institutionen. 4.6 Lån af sprogvejleder til institutioner uden sprogvejledere ansat Ledere og sprogpædagoger i institutioner uden sprogvejledere er blevet spurgt om de gør brug af muligheden for at etablere et samarbejde med en sprogvejleder og lejlighedsvis "låne" sprogvejlederen til deres institution. Undersøgelsen viser, at det er en mulighed, der stort set ikke udnyttes, idet 12 ud af de 15 responden, der har svaret på spørgsmålet, svarer slet ikke, 2 svarer i mindre grad og 1 respondent svarer andet og uddyber: har overvejet at få oplæg på personalemøde. I fokusgruppeinviewet med institutionsledere, er ledere fra institutioner uden en sprogvejleder ansat, blevet spurgt om der er kompetencer, viden, indsatser eller andet de savner, og som en sprogvejleder ville kunne udfylde. Det gives der ikke udtryk for, idet der er stor tilfredshed med de ansatte sprogpædagoger og deres indsats. Som en mulig forklaring på den ringe inesse for at låne en sprogvejleder, som undersøgelsens tal giver udtryk for, nævnes ligeledes, at sprogpædagogen i institutionen opleves som værende dygtig nok og at der derfor ikke er behov for yderligere kvalificering. I fokusgruppeinviewet med sprogpædagoger og sprogvejledere blev deltagerne spurgt om, hvad de ser som mulige forklaringer på, at ordningen med at kunne låne en sprogvejleder bruges så sjældent. Der bliver i svarene for det første peget på, at der er et manglende kendskab til ordningen. For det andet tales der om en mulig mental barriere, at skulle kontakte én som man måske ikke kender og bede denne komme ud på institutionen. Så er det mere oplagt at kalde på talepædagogen, som man i forvejen har samarbejde med på bl.a. konferencerne. De afgivne svar fremgår af nedenstående tabeller: Undersøgelse af sprogvurdering i Ringsted kommune Resulta, anbefalinger og databehandling oktober 2010 Side 19

20 Gør I brug af muligheden for at etablere et samarbejde med en sprogvejleder og lejlighedsvis "låne" sprogvejlederen til jeres institution? (n=15) 0% 0% 0% 7% 13% I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Andet 80% 4.7 Organisering af arbejdet med sprogvurderinger Sprogvejledere og sprogpædagoger er spurgt om, hvem der typisk tager initiativ til at gennemføre sprogvurderingen med det enkelte barn i institutionen. ne kunne sætte op til 2 kryds. Dem, der typisk tager initiativ til at gennemføre sprogvurderingen med det enkelte barn, er i lige høj grad sprogvejleder og sprogpædagog, som 57,7 % har sat kryds ved. Dernæst kommer primærpædagogen, som 30,8 % har sat kryds ved, og endelig institutionens leder, som blot 7,7 % har sat kryds ved. Ledere, sprogpædagoger og sprogvejledere er spurgt om, hvem sprogvurderingerne tilbydes til. ne kunne sætte flere kryds. Heraf fremgår det, at 81,6 % svarer, at de tilbyder sprogvurderingen til alle børn. 16,3 % svarer, at de kun tilbyder sprogvurderingen til de børn, som de vurderer har sproglige vanskeligheder. 10,2 % svarer, at de tilbyder sprogvurderingen til alle tosprogede børn. 2 responden har uddybet deres svar under Andet. OBS: Det var muligt at afgive flere svar. I de opfølgende fokusgruppeinviews med hhv. institutionsledere og sprogpædagoger/sprogvejledere, blev dette resultat diskuet. Set i lyset af, at tilbud om sprogvurdering ifølge lovgivningen er et obligatorisk tilbud til alle børn, var den helt enslydende holdning blandt de inviewede i begge inviews, at det ikke er i orden at ikke alle børn får tilbuddet. Det var enighed om, at så længe institutionerne er lovgivningsmæssigt forpligtet til at tilbyde sprogvurdering til alle børn, så er det en opgave som de ude på institutionerne skal kunne løfte også selvom det er ressourcekrævende og kan føles som en byrde. Af inviewet med sprogpædagoger/sprogvejledere fremgår det dog også, at hvis en forælder søger råd og vejledning, om hvorvidt de skal tage imod tilbuddet, så rådes de til ikke at gøre det, i de tilfælde hvor sprogvejleder/sprogpædagog klart vurderer, at der ikke er et behov herfor hos barnet. Undersøgelse af sprogvurdering i Ringsted kommune Resulta, anbefalinger og databehandling oktober 2010 Side 20

21 Der udtrykkes blandt flere af de inviewede endvidere en oplevelse af, at tilbuddet om sprogvurdering kan skabe et kunstigt behov hos forældrene. De afgivne svar fremgår af nedenstående tabeller: 70,00% Hvem tager typisk initiativ til at gennemføre sprogvurderingen med det enkelte barn i institutionen? (sæt max 2 kryds) (n=26) 60,00% 50,00% 40,00% 30,00% 20,00% 10,00% 0,00% 90,00% 80,00% 70,00% 60,00% 50,00% 40,00% 30,00% 20,00% 10,00% 0,00% Hvem tilbydes sprogvurderingen til? (n=49) OBS: Det var muligt at sætte flere kryds Vi tilbyder sprogvurderingen til alle børn Vi tilbyder sprogvurderingen til alle tosprogede børn Vi tilbyder kun sprogvurderingen til de børn, som vi vurderer har sproglige vanskeligheder Andet - beskriv venligst Undersøgelse af sprogvurdering i Ringsted kommune Resulta, anbefalinger og databehandling oktober 2010 Side 21

22 4.8 Gennemførelse af sprogvurderinger Knap 70 % af institutionslederne svarer, at 1-2 personer er i stand til at gennemføre sprogvurderingen. På godt hver femte er 3-4 personer i stand til at gennemføre sprogvurderingerne, mens der på 9 % af de adspurgte institutioner er 5 personer eller flere, der er i stand til at gennemføre sprogvurderingen. Af de 190 adspurgte institutionsansatte svarer 25,3 % af respondenne ja og 74,7 % nej på spørgsmålet om, hvorvidt de gennemfører sprogvurderinger på deres institution. De 25,3 % (svarende til 48 responden), der gennemfører sprogvurderinger, er derpå blevet spurgt om, hvor godt de føler sig klædt på til de forskellige sider af arbejdet med sprogvurderinger. Heraf fremgår det at omkring 85 % føler sig meget godt eller godt klædt på til at: anvende sprogvurderingsmaialet gennemføre sprogvurderingerne Mens omkring 75 % føler sig meget godt eller godt klædt på til at: Udarbejde fagligt kvalificerede og individuelt målrettede handleplaner til det enkelte barns behov Indarbejde det sprogstimulerende arbejde i den almindelige pædagogiske praksis i institutionen I forhold til videreformidling og vejledning af kolleger omkring sprogvurderingerne fremgår det, at: 77 % føler sig meget godt eller godt klædt på til at give konkrete forslag til sine kolleger, så de kan støtte og stimulere det enkelte barn ef dets behov 71 % føler sig meget godt eller godt klædt på til at give sine kolleger konkrete forslag, der kan kvalificere arbejdet med sprogstimulering og sprogudvikling for hele børnegruppen 65 % føler sig meget godt eller godt klædt på til at inspirere og motivere det øvrige pædagogiske personale i institutionen til at arbejde med sprog 63 % føler sig meget godt eller godt klædt på til at videreformidle de udarbejdede handleplaner til sine kolleger 61 % føler sig meget godt eller godt klædt på til at overlevere generel viden og vejledning om sprog til sine kolleger I forhold til samarbejdet med forældrene omkring sprogvurderingerne fremgår det, at omkring 85 % føler sig meget godt eller godt klædt på til at: Informere forældrene om sprogvurderingerne Samarbejde med forældrene om sprogvurderingerne Samarbejde med forældre om det opfølgende arbejde Give konkrete forslag til forældre, så de kan støtte og stimulere barnet 13 responden har benyttet sig af muligheden for at uddybe deres besvarelser af ovenstående spørgsmål. Flere peger på, at det kniber med at få tid til at informere og formidle til kolleger, mens en anden skriver: Jeg oplever at det har været en større mundfuld end jeg havde regnet med, at videreformidle til og motivere mine kollegaer. En enkelt udtrykker, at det kniber med tiden til at udføre forarbejdet på en tilfredsstillende måde. Et par responden har valgt at uddybe deres svar med at påpege, at der er gode muligheder for samarbejde og sparring hos fx PPR ved tvivlsspørgsmål. Undersøgelse af sprogvurdering i Ringsted kommune Resulta, anbefalinger og databehandling oktober 2010 Side 22

23 De afgivne svar fremgår af nedenstående tabeller: Hvor mange personer på din institution er i stand til at gennemføre sprogvurderingen? (n=23) 9% 0% 22% 69% Ingen 1-2 personer 3-4 personer 5 personer eller flere 80,00% 70,00% 60,00% 50,00% 40,00% 30,00% 20,00% 10,00% 0,00% Gennemfører du sprogvurderinger på din institution? (n=190) Ja Nej Undersøgelse af sprogvurdering i Ringsted kommune Resulta, anbefalinger og databehandling oktober 2010 Side 23

24 50,00% 45,00% 40,00% 35,00% 30,00% 25,00% 20,00% 15,00% 10,00% 5,00% 0,00% Meget godt Godt Mindre godt Hvor godt føler du dig klædt på til at: (n=48) Dårligt Ved ikke Anvende sprogvurderingsmaialet Gennemføre sprogvurderingerne 50,00% 45,00% 40,00% 35,00% 30,00% 25,00% 20,00% 15,00% 10,00% 5,00% 0,00% Meget godt Godt Mindre godt Hvor godt føler du dig klædt på til at: (n=48) Dårligt Ved ikke Udarbejde fagligt kvalificerede og individuelt målrettede handleplaner til det enkelte barns behov Indarbejde det sprogstimulerende arbejde i den almindelige pædagogiske praksis i institutionen Undersøgelse af sprogvurdering i Ringsted kommune Resulta, anbefalinger og databehandling oktober 2010 Side 24

25 50,00% Hvor godt føler du dig klædt på til at: (n=48) 45,00% 40,00% 35,00% 30,00% 25,00% 20,00% 15,00% 10,00% Give konkrete forslag til dine kolleger, så de kan støtte og stimulere det enkelte barn ef dets beho Give dine kolleger konkrete forslag, der kan kvalificere arbejdet med sprogstimulering og sprogudvikling for hele børnegruppen Inspirere og motivere det øvrige pædagogiske personale i institutionen til at arbejde med sprog Indarbejde det sprogstimulerende arbejde i den almindelige pædagogiske praksis i institutionen Overlevere generel viden og vejledning om sprog til dine kolleger 5,00% 0,00% Meget godt Godt Mindre godt Dårligt Ved ikke Undersøgelse af sprogvurdering i Ringsted kommune Resulta, anbefalinger og databehandling oktober 2010 Side 25

26 Hvor godt føler du dig klædt på til at: (n=48) 50,00% 45,00% 40,00% 35,00% 30,00% 25,00% 20,00% 15,00% 10,00% 5,00% 0,00% Meget godt Godt Mindre godt Dårligt Ved ikke Informere forældrene om sprogvurderingerne Samarbejde med forældrene om sprogvurderingerne Samarbejde med forældre om det opfølgende arbejde Give konkrete forslag til forældre, så de kan støtte og stimulere barnet sprogligt derhjemme 4.9 Støtte og opbakning til arbejdet med sprogvurderinger De responden, der har angivet, at de gennemfører sprogvurderinger, er endvidere blevet spurgt om i hvilken grad de oplever støtte og opbakning til arbejdet med sprogvurderinger fra en række kolleger og ressourcepersoner i og uden for institutionen. Af disse besvarelser fremgår det at: 77 % i meget høj grad eller i høj grad oplever støtte og opbakning til arbejdet fra institutionslederen 67 % i meget høj grad eller i høj grad oplever støtte og opbakning fra det øvrige pædagogiske personale I forhold til de eksne konsulen fordeler svarene sig således: 54 % oplever i meget høj grad eller i høj grad oplever støtte og opbakning til arbejdet fra talehørepædagog 42 % oplever i meget høj grad eller i høj grad oplever støtte og opbakning til arbejdet fra tosprogskonsulent 12,5 % oplever i meget høj grad eller i høj grad oplever støtte og opbakning til arbejdet fra læsekonsulent ne er endvidere blevet spurgt om, hvem de spørger, hvis de har brug for et godt råd i forbindelse med et barns sproglige udvikling. OBS: Det var muligt at sætte flere kryds. Heraf fremgår det, at allerflest angiver, at de spørger talehørepædagogen i distriktet til råds (72,9 %) og dernæst kommer tosprogskonsulenten (37,5 %). 23 % spørger en sprogpædagog i anden institution, mens omkring 17 % spørger hhv. en sprogvejleder i anden institutionen eller på koordineringskonferencen. Undersøgelse af sprogvurdering i Ringsted kommune Resulta, anbefalinger og databehandling oktober 2010 Side 26

27 Knap hver tredje har sat kryds ved andet og af de uddybende svar fremgår det, at sprogpædagog og sprogvejleder i egen institution ofte spørges til råd, ligesom også både øvrige kolleger og institutionsleder nævnes flere gange. I fokusgruppeinviewet med sprogpædagoger og sprogvejledere bliver de spurgt til, hvilken type opbakning til sprogarbejdet de oplever at få fra institutionens leder. Generelt opleves der anerkendelse og opbakning til sprogarbejdet fra både leder og øvrige kolleger. I tidspressede situationer fx ved meget sygdom, er der dog flere der oplever, at det tit er sprogarbejdet, der må skæres ned på for at få det hele til at løbe rundt. Andre oplever modsat, at der fra leders side holdes fast i sprogarbejdet og den afsatte tid til det, også når det er ekstra hektisk. Det fremgår af inviewet med sprogpædagoger og sprogvejledere, at det opleves som meget vigtigt at lederen/ledelsen arbejder på at skabe kontinuitet i sprogarbejdet. I nogle institutioner sker dette fortrinsvist ved, at der gøres en del ud af vidensoverførsel og udbredelse af kompetencer til flere end én eller få personer. Så bliver det ikke så sårbart i tilfælde af sygdom eller når nogen skif job. I andre institutioner ligger det meste arbejde på én person som så har afsat fx 1 fast time om ugen til sprogarbejdet. De afgivne svar fremgår af nedenstående tabeller: 50,00% I hvilken grad oplever du opbakning og støtte til arbejdet med sprogvurderinger fra: (n=48) 40,00% 30,00% 20,00% Institutionens leder (ledelse) Det øvrige pædagogiske personale Talehørepædagog 10,00% Tosprogskonsulent 0,00% Læsekonsulent I meget høj grad I høj grad I nogen grad Mindre grad Slet ikke Ved ikke Undersøgelse af sprogvurdering i Ringsted kommune Resulta, anbefalinger og databehandling oktober 2010 Side 27

28 En sprogvejleder i anden institution En sprogpædagog i anden institution Talehørepædagog i distriktet Tosprogskonsulent Koordineringskonferencen Andre - beskriv venligst Hvis du har brug for et godt råd i forbindelse med et barns sproglige udvikling, hvem spørger du så? (n=48) 80,00% 70,00% 60,00% 50,00% 40,00% 30,00% 20,00% 10,00% 0,00% 4.10 Opdaing med ny forskning og erfaringsbaseret viden De responden, der angiver, at de gennemfører sprogvurderinger, er blevet spurgt om, i hvilket omfang de holder sig opdaet med ny forskning og erfaringsbaseret viden inden for det sproglig-pædagogiske område. Det fremgår heraf, at knap 40 % i meget høj grad eller i høj grad holder sig opdaet, mens 46 % svarer i nogen grad og 15 % svarer i mindre grad. Blandt de responden, der angiver, at de i meget høj grad, i høj grad eller i nogen grad holder sig opdaet, fordeler svarene sig på de anvendte kilder til ny viden således: 68 % svarer Jeg er selv opsøgende i fht. fagblade mv. 51,2 % svarer Talehørepædagog 46,3 % svarer Sprognetværket 31,7 % svarer Tosprogskonsulent Under andre steder nævnes: sprogpædagog og sprogvejleder øvrige kolleger sprogmøder bøger, på nettet efuddannelse Decibelhøreforening Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Cen for børnesprog Undersøgelse af sprogvurdering i Ringsted kommune Resulta, anbefalinger og databehandling oktober 2010 Side 28

29 De afgivne svar fremgår af nedenstående tabeller: I hvilket omfang holder du dig opdaet med ny forskning og erfaringsbaseret viden inden for det sproglig-pædagogiske område? (n=48) 0% 46% 15% 14% 25% I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke 80,00% Hvor erhverver du ny viden fra? (sæt gerne flere kryds) (n=41) 70,00% 60,00% 50,00% 40,00% 30,00% 20,00% 10,00% 0,00% Jeg er selv opsøgende i fht. fagblade mv. Sprognetværket Tosprogskonsulent Talehørepædagog Andre stederbeskriv venligt Undersøgelse af sprogvurdering i Ringsted kommune Resulta, anbefalinger og databehandling oktober 2010 Side 29

30 4.11 Sprogvurderingsarbejdet med ét og tosprogede børn I et åbent spørgsmål er sprogvejledere og sprogpædagoger blevet spurgt om, hvorvidt de vurderer, at der er forskel i deres arbejde med sprogvurdering af ét- og tosprogede børn. 38 responden har valgt at besvare spørgsmålet. Næsten halvdelen af respondenne giver i deres besvarelser udtryk for, at der ingen eller meget få tosprogede børn er i institutionen, og de derfor ikke har tilstrækkelig erfaringsbaggrund til at besvare spørgsmålet. I besvarelserne fra de responden, der har erfaringer med sprogvurdering af både ét og tosprogede børn, nævnes en række forskelle: at det er et andet sprogvurderingsmaiale, der skal bruges til de tosprogede børn, der ikke kan så meget dansk, at arbejdet af nogen opleves som mere omstændeligt og kræver et større forarbejde (primært pga. at det er et andet vurderingsmaiale, som man ikke er så vant til); at sprogproblemerne ofte ikke er de samme for hhv. de ét- og tosprogede børn, hvilket betyder at sprogtræningen derfor ofte har forskellige foki, at forvaltningens konsulen ofe drages ind i arbejdet end det er tilfældet i vurderingen af de étsprogede; at kommunikationen om sprogvurderingen med forældrene kan være mere besværlig pga. forældrenes manglende danskkundskaber I inviewet med sprogpædagoger og sprogvejledere peges der ligeledes på, at kommunikationen med forældrene kan være sværere, hvis de taler dårligt eller intet dansk. En enkelt oplever, at de tosprogedes sproglige behov ofte er større end for de etnisk danske børn, og det tackles på hendes institution ved, at de ofe laver sprogarbejde med de tosprogede børn i mindre grupper. Konsulenne i forvaltningen er spurgt om, hvorvidt de vurderer, at der er forskel i institutionernes arbejde med sprogvurdering af ét- og to-sprogede børn. Hertil svarer 2 ud af de 3 responden i nogen grad, mens en ud af 3 svarer i mindre grad Handleplaner for særlig indsats Sprogvejledere, sprogpædagoger og ledere er spurgt om, hvem der som regel udarbejder handleplaner til de børn, som viser sig at have behov for en særlig indsats. OBS: Det var muligt at sætte flere kryds. Det viser sig, at det hovedsageligt er den sprogvejleder eller sprogpædagog, der har gennemført sprogvurderingen, der som regel udarbejder handleplanen (83,7 %), mens også knap hver anden svarer primærpædagog. Endvidere er de spurgt, hvordan der følges op på handleplanen i praksis. OBS: Det var muligt at sætte flere kryds. Heraf fremgår det, at 85 % svarer, at det sker ved at integrere handleplanen i den pædagogiske praksis, mens omkring 7 ud af 10 svarer, at det sker ved møder med forældrene eller ved møder med konsulent fra UPPR. Omkring halvdelen svarer, at opfølgningen sker ved, at sprogpædagog eller sprogvejleder udarbejder en liste over de særlige lege, tiltag mv., der skal til for at styrke det enkelte barn, og ved møder i personalegruppen. Undersøgelse af sprogvurdering i Ringsted kommune Resulta, anbefalinger og databehandling oktober 2010 Side 30

31 Knap hver tredje svarer at primærpædagog er ansvarlig for, at institutionen gennemfører de tiltag til den særlige sprogunderstøttende indsats for det enkelte barn, som det beskrives i handleplanen, mens godt hver fjerde skriver institutionsleder. Kun % svarer hhv. sprogvejleder og sprogpædagog. De afgivne svar fremgår af nedenstående tabeller: Hvem udarbejder som regel handleplaner til de børn, som viser sig at have behov for en særlig indsats? (sæt gerne flere kryds) (n=49) 90,00% 80,00% 70,00% 60,00% 50,00% 40,00% 30,00% 20,00% 10,00% 0,00% Undersøgelse af sprogvurdering i Ringsted kommune Resulta, anbefalinger og databehandling oktober 2010 Side 31

32 Hvordan følges op på handleplanerne i praksis? (Sæt gerne flere kryds) (n=49) 90,00% 80,00% 70,00% 60,00% 50,00% 40,00% 30,00% 20,00% 10,00% 0,00% Undersøgelse af sprogvurdering i Ringsted kommune Resulta, anbefalinger og databehandling oktober 2010 Side 32

33 Fortsat: Hvordan følges op på handleplanerne i praksis? (Sæt gerne flere kryds) (n=49) 18,00% 16,00% 14,00% 12,00% 10,00% 8,00% 6,00% 4,00% 2,00% 0,00% Undersøgelse af sprogvurdering i Ringsted kommune Resulta, anbefalinger og databehandling oktober 2010 Side 33

34 Hvem er ansvarlig for, at institutionen gennemfører de tiltag til den særlige sprogunderstøttende indsats for det enkelte barn, som det beskrives i handleplanen? (sæt kun ét kryds) (n=49) 35,00% 30,00% 25,00% 20,00% 15,00% 10,00% 5,00% 0,00% 4.13 Handleplaner for fokuseret indsats Sprogvejledere, sprogpædagoger og ledere er spurgt om, hvem der som regel udarbejder handleplaner til de børn, som viser sig at have behov for en fokuseret indsats. Knap halvdelen svarer, at den sprogvejleder eller sprogpædagog, der har gennemført sprogvurderingen, der som regel udarbejder handleplanen, mens hver fjerde svarer primærpædagog. Opfølgning på handleplanerne i praksis sker oftest ved, at handleplanen integreres i den daglige pædagogiske praksis (81,6 %), ved møde med forældre (67,3 %) og ved at sprogpædagog eller sprogvejleder udarbejder en liste over de særlige lege, tiltag mv., der skal til for at styrke det enkelte barn (63,3 %). OBS: det var muligt at sætte flere kryds. Endvidere er sprogvejledere, sprogpædagoger og ledere blevet spurgt om, hvem der er ansvarlig for, at institutionen gennemfører de tiltag til den fokuserede sprogunderstøttende indsats for det enkelte barn, som det beskrives i handleplanen. Hver fjerde svarer hhv. institutionsleder og sprogvejleder. Hver femte svarer sprogpædagog, mens 10 % svarer øvrigt pædagogisk personale. Under andet nævnes: Primærpædagog Leder og sprogvejleder Fælles ansvar og alle medarbejdere Det er et samarbejde mellem flere par Undersøgelse af sprogvurdering i Ringsted kommune Resulta, anbefalinger og databehandling oktober 2010 Side 34

35 På spørgsmålet om opfølgning på handleplaner for både særlig og fokuseret indsats, svarer sprogpædagoger og sprogvejledere i inviewet, at det kan være svært at få tid til og at der ikke altid følges fuldstændig op på handleplanerne som der burde. Det nævnes som et generelt problem at få tid til at arbejde med opfølgningen på handleplanerne. De afgivne svar fremgår af nedenstående tabeller: Hvem udarbejder som regel handleplaner til de børn, som viser sig at have behov for en fokuseret indsats? (n=49) 50,00% 45,00% 40,00% 35,00% 30,00% 25,00% 20,00% 15,00% 10,00% 5,00% 0,00% Undersøgelse af sprogvurdering i Ringsted kommune Resulta, anbefalinger og databehandling oktober 2010 Side 35

36 Hvordan følges op på handleplanerne i praksis? (Sæt gerne flere kryds) (n=49) 90,00% 80,00% 70,00% 60,00% 50,00% 40,00% 30,00% 20,00% 10,00% 0,00% Undersøgelse af sprogvurdering i Ringsted kommune Resulta, anbefalinger og databehandling oktober 2010 Side 36

37 16,00% 14,00% 12,00% 10,00% 8,00% 6,00% 4,00% 2,00% 0,00% Fortsat: Hvordan følges der op på handleplanerne i praksis? (Sæt gerne flere kryds) (n=49) 30,00% Hvem er ansvarlig for, at institutionen gennemfører de tiltag til den fokuserede sprogunderstøttende indsats for det enkelte barn, som det beskrives i handleplanen? (sæt kun ét kryds) (n=49) 25,00% 20,00% 15,00% 10,00% 5,00% 0,00% Undersøgelse af sprogvurdering i Ringsted kommune Resulta, anbefalinger og databehandling oktober 2010 Side 37

38 4.14 Sprogstimulerende arbejde indarbejdet i pædagogisk praksis Sprogvejledere, sprogpædagoger, pædagoger og pædagogmedhjælpere er spurgt i hvilken grad de oplever, at arbejdet med sprogstimulering er indarbejdet i den daglige pædagogiske praksis. 61 % svarer, at de i meget høj grad eller i høj grad oplever, at arbejdet med sprogstimulering er indarbejdet i den daglige pædagogiske praksis, hver tredje svarer i nogen grad, mens kun 5 % svarer i mindre grad og 1 % svarer ved ikke. De afgivne svar fremgår af nedenstående tabel: I hvilken grad oplever du, at arbejdet med sprogstimulering er indarbejdet i jeres daglige pædagogiske praksis? (n=167) 1% 5% 19% I meget høj grad 33% I høj grad I nogen grad I mindre grad 42% Slet ikke 4.15 Organisering af sprogarbejdet Sprogvejledere og sprogpædagoger er blevet stillet spørgsmål til afdækning af organiseringen af sprogarbejdet. Heraf fremgår det at to tredjedele svarer, at sprogarbejdet i institutionen i meget høj grad eller i høj grad koncentreres i børnenes gruppetid/samlingstid, mens knap hver tredje svarer i nogen grad. 3,8 % svarer slet ikke. Godt hver fjerde svarer ja til, at sprogarbejdet på institutionen er koncentreret på særlige stuer, i etablerede sproggrupper eller i to-sprogsgruppen, mens godt hver tredje svarer nej og knap 4 ud af 10 svarer til dels. 13 responden har benyttet muligheden for at komme med uddybende kommentarer til de ovenstående to spørgsmål til organiseringen. Nogle af disse kommentarer lyder: Vi vil starte sproggruppe op for de store tosprogede børn, der skal i skole næste sommer. Overordnet har vi brug for at få mere fokus på sprog. Det er sjældent med sprog som fokus der bliver lavet aktivite. Jeg oplever at devisen i min inst. er, at der jo er sprog i alt hvad vi laver". Ef min mening mangler vi fuldstændig en fælles og bevidst holdning til dette arbejde. Undersøgelse af sprogvurdering i Ringsted kommune Resulta, anbefalinger og databehandling oktober 2010 Side 38

39 Vi arbejder mest med sproget i samlinger på stuen. Men har sproggrupper for børn med særlige behov på tværs af stuerne. Desværre er der dog sjældent tid og personale til at samles i disse grupper. Vi arbejder med sprogstimulering i det daglige arbejde - i de situationer der spontant opstår gennem dagen. Vi laver sprogarbejde til samling på stuerne, men nogle få er yderligere i en etableret sproggruppe, hvor fokus er på specifikke vanskeligheder. I fokusgruppeinviewet med sprogpædagoger og sprogvejledere giver flere udtryk for, at det i en presset dagligdag ikke er muligt at tage enkelte børn ud og gøre en særlig sproglig indsats for dem. Flere vurderer, at det ofte ville være hensigtsmæssigt at kunne gøre det for at kunne adressere særlige sproglige udfordringer, men tiden og ressourcerne er for begrænsede til at det kan lade sig gøre. De afgivne svar fremgår af følgende tabeller: Koncentrerer I i din institution sprogarbejdet i børnenes gruppetid/samlingstid? (n=26) 0% 4% 11% I meget høj grad 31% I høj grad I nogen grad I mindre grad 54% Slet ikke Er sprogarbejdet i din institution koncentreret på særlige stuer, i etablerede sproggrupper eller i to-sprogsgruppen? (n=26) 35% 27% Ja Til dels Nej 38% Undersøgelse af sprogvurdering i Ringsted kommune Resulta, anbefalinger og databehandling oktober 2010 Side 39

40 4.16 Forældresamarbejde Ledere, sprogpædagoger og sprogvejledere er blevet stillet en række spørgsmål til afdækning af praksis vedrørende forældresamarbejdet. Tilbuddet om sprogvurdering formidles oftest til forældrene ved personlig henvendelse (95,5 %), dernæst til forældrekonsultationer eller forældresamtaler (42,9 %), ved 3-månederssamtalen (42,9 %), på forældremøder (24,5 %) og ved opslag på institutionen (8,2 %). OBS. Det var muligt at sætte flere kryds. Tilbagemeldingen til forældrene på 3-års sprogvurderingen formidles som regel oftest ved individuelle samtaler (85,7 %) og i mindre grad ved 3-månederssamtalen (40,8 %). OBS. Det var muligt at sætte flere kryds. En enkelt respondent skriver uddybende: Når sprogvurderingen er udført skriver jeg et kort resume til forældrene, som de får sammen med en hurtig snak. Uddybning ved 3-måneders samtaler. Forældrenes reaktioner sprogarbejdet vurderes af de adspurgte meget positivt. Således svarer næsten samtlige, at forældrenes reaktioner har været meget positive, positive eller overvejende positive på: Arbejdet med sprogvurderingerne Det øgede pædagogiske fokus på sprog og sprogstimulering Råd og vejledning vedr. det fortsatte arbejde med sprogstimulering derhjemme På institutionerne samles der på forskellig måde op på forældrenes tilbagemeldinger på deres oplevelse af sprogvurderingsindsatsen. OBS. Det var muligt at sætte flere kryds. Flest svarer at vi beder om en mundtlig tilbagemelding når vi møder dem (59,2 %), dernæst at det er et fast punkt til forældrekonsultation eller forældresamtaler (38,8 %). 8,2 % svarer at de udleverer et evalueringsskema. Under andet uddybes det af flere, at det er et punkt i bestyrelsesarbejdet. I et åbent spørgsmål er de adspurgte ledere, sprogpædagoger og sprogvejledere blevet spurgt om forældrenes tilbagemeldinger har givet anledning til, at forældresamarbejdet om sprogvurderingerne gribes an på en anden måde. 31 responden har valgt at svare på spørgsmålet, og heraf beskriver kun 3 en ændring af praksis mens de resende svarer nej: Ja vi udarbejder kun sprogvurderinger på de børn som vi eller forældrene er det MINDSTE i tvivl om. Dette i en tæt dialog med forældrene Ja, vi er blevet mere obs på at være grundig i vores tilbagemelding. Forældrene vil meget gerne inddrages, og vi giver små opgaver med hjem som forældrene kan bruge i leg sammen med deres barn I et åbent spørgsmål er de adspurgte ledere, sprogpædagoger og sprogvejledere blevet bedt om at svare på, hvorvidt de oplever særlige udfordringer i samarbejdet med tosprogede forældre om sprogvurderingerne. Sproget fremhæves af flere som en hindring i nogle tilfælde, hvilket for eksempel giver sig udslag i at de ikke altid forstår hvad de skal og det kan være svært at få dem til at udfylde forældredelen og få den afleveret. Af yderligere udfordringer nævnes: Ja især hvor forældrene ikke taler eller forstår dansk. Her kræver det en ekstra indsats at beskrive hvad vurderingen bruges til og hvordan de kan blive en del af den sproglige udvikling. Vi bruger lidt ekstra tid på at forklare det og indkalder en tolk til møder og to-sprogskonsulenten hvis det er nødvendigt Undersøgelse af sprogvurdering i Ringsted kommune Resulta, anbefalinger og databehandling oktober 2010 Side 40

41 Nogle peger på, at det kan være nødvendigt med brug af tolk og en enkelt respondent svarer, at nogle forældre har en modstand mod at bruge tolk. Flere giver dog også udtryk for en oplevelse af, at forældre til de tosprogede børn meget gerne vil samarbejde trods de vanskeligheder der er. Det beskrives bl.a. således: sproget kan være en hindring, men generelt vil de tosprogede forældre meget gerne samarbejde med os, og prøver alt det de kan ja, kommunikationsproblemer, men forældrene er ofte meget positive Enkelte responden har yderligere kommentarer eller forbedringsforslag til forældresamarbejdet om sprogstimuleringsarbejdet: I tale sproggruppen giver vi lektier for, hvilket forældrene synes er en god ide. Vi skal blive bedre til at få lavet en skriftlig plan for arbejdet. Det skal ikke nødvendigvis være frivilligt at få sit barn sprogvurderet Vi ser gode muligheder for at støtte sproglig støtte til forældrene ved almindelig dialog og marte meo forløb - vi ønsker ikke formaliseret procedure, men arbejdet må afhænge af den enkelte familie I fokusgruppeinviewet med sprogpædagoger og sprogvejledere giver flere udtryk for, at tilbagemeldingen på sprogvurderingen opleves som en god lejlighed til at tale om sprog med forældrene og vejlede dem om, hvad de selv kan gøre for at styrke deres barns sproglige udvikling. Det understreges, at der naturligvis også tidligere, er blevet snakket sprog med forældre til de børn, der har haft særlige vanskeligheder, men flere oplever alligevel at sprogvurderingen og tilbagemeldingen herpå - giver en større systematik i forældresamtalen. Sprogpædagoger og sprogvejeledere giver i inviewet udtryk for, at de generelt oplever at forældre tager meget positivt imod sprogarbejdet i det hele taget også imod råd, vejledning, lege etc. til stimulering af barnets sproglige udvikling. De vil gerne være med til at samarbejde med institutionen om sprogstimulering af barnet. Enkelte gør også opmærksomme på, at de laver et vist skøn ifht. forældrene hvis det er en meget presset familie, hvor pædagogen vurderer, at forslag til lege, øvelser etc. vil give (endnu mere) dårlig samvittighed, så lader de hellere være. De afgivne svar fremgår af følgende tabeller: Undersøgelse af sprogvurdering i Ringsted kommune Resulta, anbefalinger og databehandling oktober 2010 Side 41

42 Ved personlig henvendelse til forældrene På forældremøder Til forældrekonsultationer eller forældresamtaler Ved 3-månederssamtalen Ved opslag på institutionen Andet - beskriv venligst 120,00% 100,00% 80,00% 60,00% 40,00% 20,00% 0,00% På hvilke måder formidler I tilbuddet om sprogvurdering til forældrene? (Sæt gerne flere kryds) (n=49) På hvilken måde formidles som regel tilbagemeldingen til forældrene på 3-års sprogvurderingen? (Sæt gerne flere kryds) (n=49) 90,00% 80,00% 70,00% 60,00% 50,00% 40,00% 30,00% 20,00% 10,00% 0,00% Undersøgelse af sprogvurdering i Ringsted kommune Resulta, anbefalinger og databehandling oktober 2010 Side 42

43 Hvordan har forældrenes reaktioner generelt været på: (n=49) 60,00% 50,00% 40,00% 30,00% 20,00% 10,00% 0,00% Arbejdet med sprogvurderingerne Det øgede pædagogiske fokus på sprog og sprogstimulering Råd og vejledning vedr. det fortsatte arbejde med sprogstimulering derhjemme 70,00% Hvordan samler I op på forældrenes tilbagemeldinger på deres oplevelse af sprogvurderingsindsatsen? (Sæt gerne flere kryds) (n=49) 60,00% 50,00% 40,00% 30,00% 20,00% 10,00% 0,00% Vi beder om en mundtlig tilbagemelding når vi møder dem Vi udleverer evalueringsskema Det er et fast punkt til forældrekonsultation eller forældresamtaler På anden måde - beskriv venligst 4.17 Overgang fra ét dagtilbud til et andet Sprogvejledere og sprogpædagoger er blevet spurgt om, hvem der ved overgang fra ét dagtilbud til et andet som regel tager initiativ til overlevering af viden om et barns sproglige udvikling og evt. tiltag til særlige sprogunderstøttende indsatser? OBS. Det var muligt at sætte flere kryds. Undersøgelse af sprogvurdering i Ringsted kommune Resulta, anbefalinger og databehandling oktober 2010 Side 43

44 Godt tre ud af fire har svaret, at afsenderdagtilbuddets leder eller ansvarlige pædagog som regel tager initiativ til overlevering; knap 40 % svarer forældrene, mens omkring hver tredje svarer modtagerdagtilbuddets leder eller ansvarlige pædagog. Knap 20 % svarer, at der ikke sker en overlevering af viden herom, mens knap 5 % svarer kommunens konsulent. 4 responden har valgt at uddybe deres svar under andet : Planlagt overleveringsmøde med skolen, sker i mindre grad fra dagpleje til børnehavegruppen Det finder vi først ud af når barnet er begyndt i [institutionsnavn] primærpædagog Sker kun hvis barnet står overfor nogle specielle udfordringer eller hvis vi oplever at barnet måske har godt af nogle af de redskaber som er blevet brugt i dets gamle institution. Ellers mener jeg det er en god ide at starte på en frisk og med nye øjne. Af fokusgruppeinviewet med institutionsledere fremgår det, at samarbejdet mellem institutionerne ved overgang generelt opleves som velfungerende, herunder også den overleverede viden om sprog. Det fremhæves at overdragelsen er specielt vellykket i de integrerede institutioner (overgang mellem vuggestue og børnehave), mens der gives udtryk for at sprogarbejdet og overleveringen heraf i dagplejen er mere mangelfuldt. De afgivne svar fremgår af nedenstående tabel: 90,00% 80,00% 70,00% 60,00% 50,00% 40,00% 30,00% 20,00% 10,00% 0,00% Hvem tager ved overgang fra ét dagtilbud til et andet som regel initiativ til overlevering af viden om et barns sproglige udvikling og evt. tiltag til særlige sprogunderstøttende indsatser? (Sæt gerne flere kryds) (n=26) Afsenderdagtilbuddets leder eller ansvarlige pædagog Forældrene Modtagerdagtilbuddets leder eller ansvarlige pædagog Der sker ikke en overlevering af viden herom Andet - beskriv venligst Kommunens konsulent 4.18 Overgang fra dagtilbud til skole Sprogvejledere og sprogpædagoger er blevet spurgt om, hvem der ved overgang fra dagtilbud til skole er ansvarlig for overlevering af viden om et barns sproglige udvikling og evt. tiltag til særlige sprogunderstøttende indsatser. Langt hovedparten, nemlig knap 3 ud af 4 svarer, at afsender-dagtilbuddets leder eller ansvarlige pædagog er ansvarlig for overlevering af et barns sproglige udvikling, mens godt 10 % svarer forældrene. Undersøgelse af sprogvurdering i Ringsted kommune Resulta, anbefalinger og databehandling oktober 2010 Side 44

45 3 responden har valgt at uddybe deres svar under andet : vi har en fast skriftlig aftaleprocedure ved overgang i mellem skole og dagtilbud gerne sammen med forældrene primærpædagog Af fokusgruppeinviewet med institutionsledere fremgår det, at samarbejdet mellem daginstitution og skole generelt opleves som velfungerende og at skolerne generelt er inesserede i en overlevering af viden om barnets sproglige udvikling. Dog sender nogle institutioner børn videre til mange forskellige skoler, og her poines det, at der ikke er tale om et samarbejde med alle skoler, men om de mest gængse indenfor distriktet. De afgivne svar fremgår af nedenstående tabeller: Hvem er ved overgang fra dagtilbud til skole ansvarlig for overlevering af viden om et barns sproglige udvikling og evt. tiltag til særlige sprogunderstøttende indsatser? (Sæt kun ét kryds) (n=26) 80,00% 73,10% 70,00% 60,00% 50,00% 40,00% 30,00% 20,00% 10,00% 11,50% 7,70% 0,00% 0,00% 0,00% Undersøgelse af sprogvurdering i Ringsted kommune Resulta, anbefalinger og databehandling oktober 2010 Side 45

46 4.19 Ringsted kommunes understøttende aktivite I forbindelse med indførslen af sprogvurderinger og sprogindsatsen i det hele taget, har Ringsted kommune etableret en række understøttende aktivite målrettet sprogvejledere og sprogpædagoger, eksempelvis et sprognetværk, samt udvidet de eksisende aktivite til også at omfatte sprogindsatsen. Det drejer sig eksempelvis om distriktssamarbejdet og koordineringskonferencen. Sprogvejledere og sprogpædagoger er i undersøgelsen blevet bedt om at vurdere deres faglige udbytte af at deltage i en række af disse aktivite, samt i hvilken grad de vurderer, at deres deltagelse ændrer ved deres pædagogiske praksis. Det viser sig at sprognetværket og koordineringskonferencen er de understøttende aktivite som flest sprogpædagoger og sprogvejledere oplever at få et udbytte ud af og hvis deltagelse heri i højest grad vurderes til at ændre ved deres pædagogiske praksis. Af undersøgelsens besvarelser fremgår det at næsten 3 ud af 4 oplever at få et meget højt eller et højt udbytte af at deltage i sprognetværket, mens godt halvdelen vurderer at deres deltagelse heri i meget høj grad eller i høj grad ændrer ved deres pædagogiske praksis. Godt 2 ud af 3 oplever at få et meget højt eller et højt udbytte af deres deltagelse i koordineringskonferencen, mens omkring 45 % i meget høj grad eller i høj grad vurderer at deres deltagelse heri ændrer ved deres pædagogiske praksis. Omkring 25 % svarer ved ikke /har ikke deltaget på de to spørgsmål. Angående samarbejdet i distrikne oplever kun omkring 15 % et højt udbytte, mens godt hver tredje oplever at få et lavt eller et meget lavt udbytte. Hele 50 % svarer ved ikke/har ikke deltaget. Besvarelserne fordeler sig næsten ens på spørgsmålet om hvorvidt deltagelsen ændrer ved den pædagogiske praksis. Her svarer godt 10 % i høj grad, mens 38 % svarer i mindre grad eller meget lille grad. Halvdelen svarer ved ikke/har ikke deltaget. Besvarelserne på spørgsmålene vedr. lederforum viser at godt 80 % svarer ved ikke eller har ikke deltaget. 4 % oplever at få et højt udbytte af lederforum, mens 11 % oplever at få et lavt udbytte. 18 % oplever at deltagelsen i lederforum i mindre grad eller i meget lille grad ændrer ved deres pædagogiske praksis. Sprogvejledere og sprogpædagoger er endvidere blevet spurgt om, hvorvidt de formilder viden fra netværksmøderne til deres kolleger. Godt hver tredje sprogvejleder og sprogpædagog svarer, at de i meget høj grad eller i nogen grad formidler viden fra netværksmøderne til deres kolleger, knap en tredjedel svarer i nogen grad, mens hver femte svarer i mindre grad. I inviewet med sprogpædagoger og sprogvejledere bliver samarbejdet om sprogindsatsen i distrikne kort diskuet. Der opleves primært at være et samarbejde på lederniveau. Flere ytrer, at de godt kunne tænke sig et større samarbejde i distrikne omkring sproget, men at det tager tid at få planlagt og den tid har de ikke. De afgivne svar fremgår af nedenstående tabeller: I forbindelse med indførslen af sprogvurderinger har Ringsted kommune etableret en række understøttende aktivite. I det følgende bedes du angive om du oplever at få et højt eller lavt Undersøgelse af sprogvurdering i Ringsted kommune Resulta, anbefalinger og databehandling oktober 2010 Side 46

47 sprogfagligt udbytte af at deltage i disse - og i hvilken grad din deltagelse ændrer ved din pædagogiske praksis. I det følgende bedes du angive om du oplever at få et højt eller lavt sprogfagligt udbytte af at deltage i disse - Sprognetværk (n=26) 70,00% 60,00% 50,00% 40,00% 30,00% 20,00% 10,00% 0,00% Meget højt udbytte Højt udbytte Lavt udbytte Meget lavt eller intet udbytte Ved ikke/har ikke deltaget 60,00% I det følgende bedes du angive i hvilken grad din deltagelse i aktivitene ændrer ved din pædagogiske praksis - Sprognetværk (n=26) 50,00% 40,00% 30,00% 20,00% 10,00% 0,00% I meget høj grad I høj grad I mindre grad I meget lille grad eller slet ikke Ved ikke/har ikke deltaget Undersøgelse af sprogvurdering i Ringsted kommune Resulta, anbefalinger og databehandling oktober 2010 Side 47

48 70,00% 60,00% 50,00% 40,00% 30,00% 20,00% 10,00% 0,00% I det følgende bedes du angive om du oplever at få et højt eller lavt sprogfagligt udbytte af at deltage i disse - Koordineringskonference (n=26) Meget højt udbytte Højt udbytte Lavt udbytte Meget lavt eller intet udbytte Ved ikke/har ikke deltaget 50,00% I det følgende bedes du angive i hvilken grad din deltagelse i aktivitene ændrer ved din pædagogiske praksis - Koordineringskonference (n=26) 40,00% 30,00% 20,00% 10,00% 0,00% I meget høj grad I høj grad I mindre grad I meget lille grad eller slet ikke Ved ikke/har ikke deltaget 60,00% 50,00% 40,00% 30,00% 20,00% 10,00% 0,00% I det følgende bedes du angive om du oplever at få et højt eller lavt sprogfagligt udbytte af at deltage i disse - Samarbejdet i distrikne (n=26) Meget højt udbytte Højt udbytte Lavt udbytte Meget lavt eller intet udbytte Ved ikke/har ikke deltaget Undersøgelse af sprogvurdering i Ringsted kommune Resulta, anbefalinger og databehandling oktober 2010 Side 48

49 60,00% I det følgende bedes du angive i hvilken grad din deltagelse i aktivitene ændrer ved din pædagogiske praksis - Samarbejdet i distrikne (n=26) 50,00% 40,00% 30,00% 20,00% 10,00% 0,00% I meget høj grad I høj grad I mindre grad I meget lille grad eller slet ikke Ved ikke/har ikke deltaget 100,00% 80,00% 60,00% 40,00% 20,00% 0,00% I det følgende bedes du angive om du oplever at få et højt eller lavt sprogfagligt udbytte af at deltage i disse - Lederforum (n=26) Meget højt udbytte Højt udbytte Lavt udbytte Meget lavt eller intet udbytte Ved ikke/har ikke deltaget 100,00% 80,00% 60,00% 40,00% 20,00% 0,00% I det følgende bedes du angive i hvilken grad din deltagelse i aktivitene ændrer ved din pædagogiske praksis - Lederforum (n=26) I meget høj grad I høj grad I mindre grad I meget lille grad eller slet ikke Ved ikke/har ikke deltaget Undersøgelse af sprogvurdering i Ringsted kommune Resulta, anbefalinger og databehandling oktober 2010 Side 49

50 I hvilken grad formidler du viden fra netværksmøderne til dine kolleger? (n=26) 35,00% 30,00% 25,00% 20,00% 15,00% 10,00% 5,00% 0,00% I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke/ har ikke deltaget 4.20 Tværfagligt samarbejde i kommunen om sprogvurderingerne Ledere, sprogpædagoger, sprogvejledere, pædagoger og konsulen i forvaltningen er blevet bedt om at svare på, hvordan de oplever det tværfaglige samarbejde i kommunen om arbejdet med sprogvurderingerne. Knap hver tredje er helt enige eller enige i, at det tværfaglige samarbejde i kommunen om arbejdet med sprogvurderinger er velfungerende, mens en anden tredjedel af respondenne er overvejende enige. Tre ud af fire svarer helt enig eller enig på udsagnet Jeg ved, hvor jeg skal henvende mig, hvis jeg står med en usikkerhed i arbejdet med sprogvurderinger, Yderligere 17 % svarer overvejende enig. Yderligere er ledere, sprogpædagoger, sprogvejledere og pædagoger blevet spurgt i hvilken grad de gør brug af kommunens fagpersoner og ressourcer på det sprogpædagogiske område. Det fremgår af besvarelserne, at de oftest benyttede fagpersoner er: Talehørepædagog, som 52 % bruger i meget høj eller i høj grad Psykolog, som 48% bruger i meget høj eller i høj grad De knap så benyttede fagpersoner og ressourcer er: Kommunens bibliotek, som 21 % bruger i meget høj eller i høj grad Tosprogskonsulent, som 19 % bruger i meget høj eller i høj grad Kollega fra anden institution, som 12 % bruger i meget høj eller i høj grad Endvidere viser resultane, at skolernes læsevejledere, Konsulent for specialpædagogik og læsning samt sundhedsplejersker så godt som aldrig benyttes af de institutionsansatte. Undersøgelse af sprogvurdering i Ringsted kommune Resulta, anbefalinger og databehandling oktober 2010 Side 50

51 Enkelte af de adspurgte institutionsansatte har yderligere kommentarer eller forbedringsforslag til det tværfaglige samarbejde om sprogstimuleringsarbejdet I INSTITUTION og/eller I KOMMUNEN: Måske at vide hvem der er hvem og hvad og hvornår vi kan bruge dem. Jeg tænker det skal være et krav "oppe fra" at der skal være en ugentlig dag som er sat af til sprogarbejdet (som sprog-pædagogen står for). Det tværfaglige samarbejde med talepædagog og psykolog er sat i system. Vi mødes jævnligt til konferencer i institutionen, hvilket jeg synes er fint og brugbart. Desværre tager det ofte alt for lang tid, hvis det overhovedet lykkes, at skaffe den nødvendige hjælp til et givent barn. Det er hårdt at sidde inde med en viden om, hvilken hjælp et barn har brug for, når virkeligheden ikke giver os rammerne til at udføre arbejdet. I forhold til sprog ved vi, at det "window of opportunity", altså der hvor indlæringspotentialet er allerbedst, overskrides meget. Dermed gøres barnets muligheder for at udvikle sig alderssvarende, og dermed klare sig godt senere i livet, meget mindre. Det finder jeg dybt urimeligt. Den form for sprogstimuleringsarbejde, der oftest er plads til i institutionen er det som er fælles for alle i eksempelvis samlinger, ved højtlæsning, dukketea osv., og det er her de sprogsvage børn har det sværest. Det er rigtig fint, at vi kan bruge eksempelvis tosprogskonsulent og sundhedsplejerske, som kan give os ny viden og input, men ressourcerne er de samme, uanset hvor mange børn vi har med sprogvanskeligheder (eller andre vanskeligheder for den sags skyld). Altså tidlig og hurtig indsats, og mulighed for rent faktisk at udføre arbejdet!!!!!! Af fokusgruppeinviewet med sprogpædagoger og sprogvejledere bliver det også diskuet, at samarbejdet mellem konsulenne og institutionerne med fordel kunne styrkes. De barrierer der fremhæves i samarbejdet er: manglende viden om hvad de forskellige konsulen præcis kan oplevelse af at mange har travlt og man vil ikke forstyrre svært at tage kontakt til nogle man måske ikke kender Endvidere bliver det fremhævet af flere, at konferencerne ikke altid giver den mest hensigtsmæssige udnyttelse af konsulennes tid og kompetencer. Flere har oplevet, hvordan forskellige faggrupper indkaldes til konferencerne, men ikke altid kommer i spil, fordi det er afhængigt af det og de børn, der er i fokus på konferencen. Det betyder, at det ikke altid er nødvendigt at have alle med. En siger: Jeg synes det er spild at have talepædagoger med ud på konferencer. De ting som er oppe, har ikke rigtigt noget at gøre med talepædagoger. En anden siger: Der er forskellige pædagoger, talepædagoger, psykologer osv. [med] Folk keder sig til koordineringskonferencerne. Men man kan nogle gange bruge tiden bedre, hvor man ikke altid har brug for alles hjælp. Det skal være et mere fleksibelt system. I stedet eller som supplement kunne flere af de inviewede forestille sig at kompetencerne blev bedre anvendt, hvis de i højere grad kunne få konsulenne (særligt talepædagogerne) ud til rådgivning og vejledning i den daglige praksis på institutionen. Det er en generel opfattelse, at konsulennes viden og kompetencer langt bedre kommer i spil i de dagligdags situationer end ved møder. Det understreges endvidere i inviewet, at der ofte bruges al for lang tid på møder. Nogle har oplevet flere gange, at det kan være svært at få talepædagogerne til at komme ud på institutionerne. Det fremgår endvidere af inviewet med sprogpædagoger og sprogvejledere, at der er en lang række ressourcepersoner omkring sprog, som de ikke benyt sig af ude på institutionerne. Der er enighed om, at ressourcepersoner som eksempelvis læsekonsulent og sundhedsplejerske ikke er relevante for dem at bruge og de oplever derfor ikke noget behov for at de er tilgængelige. Undersøgelse af sprogvurdering i Ringsted kommune Resulta, anbefalinger og databehandling oktober 2010 Side 51

52 Det kommer frem i inviewet, at der ikke er særlig stor viden om, hvad de forskellige ressourcepersoner kan og at man ikke i særlig høj grad ved, hvad det er for en rådgivning og støtte de forskellige ressourcepersoner kan tilbyde til daginstitutionerne og daginstitutionernes målgruppe af 3-6 årige børn. De afgivne svar fremgår af følgende tabeller: Hvordan oplever du det tværfaglige samarbejde i kommunen om arbejdet med sprogvurderingerne? - Det tværfaglige samarbejde i kommunen om sprogvurderingerne er velfungerende (n=132) 23% 5% Helt enig Enig 2% 1% 8% 26% Overvejende enig Overvejende uenig Uenig 35% Helt uenig Ved ikke/ikke relevant Hvordan oplever du det tværfaglige samarbejde i kommunen om arbejdet med sprogvurderingerne? - Jeg ved, hvor jeg skal henvende mig, hvis jeg står med en usikkerhed i arbejdet med sprogvurderinger (n=132) 2% 1% 5% 0% Helt enig Enig 17% 41% Overvejende enig Overvejende uenig Uenig 35% Helt uenig Ved ikke/ikke relevant Undersøgelse af sprogvurdering i Ringsted kommune Resulta, anbefalinger og databehandling oktober 2010 Side 52

53 I hvilken grad gør du brug af kommunens fagpersoner og ressourcer på det sprogpædagogiske område? (n=129) 70,00% 60,00% 50,00% 40,00% 30,00% 20,00% 10,00% Konsulent for specialpædagogik og læsning Skolernes læsevejledere Tosprogskonsulent Talehørepædagog 0,00% I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke / ikke relevant I hvilken grad gør du brug af kommunens fagpersoner og ressourcer på det sprogpædagogiske område? (n=129) 45,00% 40,00% 35,00% 30,00% 25,00% 20,00% 15,00% 10,00% 5,00% 0,00% I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke / ikke relevant Psykolog Kommunens bibliotek Sundhedsplejerske Kollega fra anden institution 4.21 Inddragelse af UPPR s konsulen og samarbejde med institutionerne Konsulen i forvaltningen er blevet stillet en række spørgsmål til at afdække deres oplevelse af inddragelse og samarbejde med institutionerne 1. Konsulenne er blevet spurgt, hvordan de bliver inddraget i det generelle sprogstimulerende arbejde i institutionerne. OBS. Det var muligt at sætte flere kryds. Alle 3 responden har krydset af ved På koordineringskonferencer og Ved direkte henvendelse fra pædagoger eller institutionsledere. 1 respondent har sat kryds ved Via indstillingsskemaer og 1 har sat kryds ved Via en kollega i UPPR. Endelig har 1 respondent sat kryds ved andet og uddybet: koordinator for den overordnede indsats på området. 1 Som beskrevet indledningsvist skal der tages forbehold for det meget lavet respondentantal for respondentgruppen konsulen i forvaltningen. Undersøgelse af sprogvurdering i Ringsted kommune Resulta, anbefalinger og databehandling oktober 2010 Side 53

54 Endvidere er konsulenne blevet bedt om at angive, hvor enig eller uenig de er i en række udsagn om deres samarbejde med institutionerne om det sprogstimulerende arbejde. Alle 3 responden svarer, at de er enige i udsagnet Jeg oplever generelt, at der er ledelsesmæssig opbakning til arbejdet med sprogstimulering ude på institutionerne Alle 3 responden svarer, at de er enige i udsagnet Jeg oplever generelt, at der er en positiv tilgang blandt det pædagogiske personale til arbejdet med sprogstimulering ude på institutionerne Alle 3 responden svarer, at de er enige i udsagnet Jeg oplever generelt stor villighed til samarbejde fra sprogvejledere 1 respondent svarer enig og 2 responden svarer overvejende enig i udsagnet Jeg oplever generelt stor villighed til samarbejde fra sprogpædagogerne 1 respondent er meget enig, 1 er enig og 1 er overvejende enig i udsagnet Jeg oplever, at min ekspertise er efspurgt på institutionerne Alle 3 responden svarer, at de er uenige i udsagnet Jeg bliver ofte inddraget når sprogpædagog/sprogvejleder skal formulere handleplaner for et barn med behov for en særlig eller fokuseret indsats Endvidere er konsulen i forvaltningen blevet bedt om at vurdere deres mulighed for at formidle viden, afholde relevante kurser, give sparring til sprogpædagoger og sprogvejledere etc. Besvarelserne på disse spørgsmål er som følger: 2 responden vurderer deres muligheder for At formidle ny viden om sprogstimulering af børn til institutionerne som gode, mens 1 respondent svarer ved ikke/ikke relevant Alle 3 responden vurderer deres muligheder for At afholde kurser, der er relevante for sprogpædagoger og sprogvejledere som gode Alle 3 responden vurderer deres muligheder for at give sparring til sprogpædagoger og sprogvejledere i fht. enkelte børn som meget gode eller gode 1 respondent vurderer sine muligheder for At gennemføre en årlig evaluering af dagtilbudsområdets arbejde med børns sproglige udvikling som gode mens 2 responden svarer ved ikke/ikke relevant 1 respondent vurderer sine muligheder for At medvirke til at fremme distriknes samarbejde for sprogvejledere og sprogpædagoger som gode mens 2 responden svarer ved ikke/ikke relevant 1 respondent vurderer sine muligheder for At medvirke til at etablere samarbejde mellem sprogvejledere og sprogpædagoger som gode mens 2 responden svarer ved ikke/ikke relevant 1 respondent vurderer sine muligheder for At medvirke til at etablere samarbejde mellem institutionerne og læsevejledere og -konsulen som gode mens 2 responden svarer ved ikke/ikke relevant Undersøgelse af sprogvurdering i Ringsted kommune Resulta, anbefalinger og databehandling oktober 2010 Side 54

55 2 responden vurderer deres muligheder for At medvirke til et tæt tværfagligt samarbejde mellem dagtilbudsområdet og øvrige fagområder og ressourcer i kommunen på sprogområdet som gode eller overvejende gode, mens 1 respondent svarer ved ikke/ikke relevant Endelig er konsulenne blevet bedt om at vurdere, i hvilken grad de oplever, at institutionerne tager imod deres råd og vejledning og omsæt det i praksis. Det vurderer alle 3 responden, at institutionerne gør i meget høj eller i høj grad BørneIntra Konsulenne er blevet spurgt om, hvorvidt oplever du, at BørneIntra er en anvendelig platform for formidling af relevant maiale for kommunens sprognetværk. 3 konsulen har svaret: 1 svarer i høj grad og 2 svarer i nogen grad Resulta og effek af sprogindsatsen Undersøgelsens forskellige målgrupper er blevet stillet en række spørgsmål til indkredsning af de oplevede resulta af sprogindsatsen i form af øget fokus på sprog, højnet kvalitet af det pædagogiske arbejde med sprog, samt øgede kompetencer til at arbejde med sprogstimulering blandt det øvrige pædagogiske personale i institutionen. Sprogvejledere, sprogpædagoger, pædagoger og pædagogmedhjælpere og ledere er blevet bedt om at vurdere, hvorvidt arbejdet med sprogvurderinger og sprogstimulerende indsats har øget fokus på sprog i det daglige pædagogiske arbejde i deres institution. Knap halvdelen af de adspurgte vurderer, at de i nogen grad har et øget fokus på sprog i det daglige pædagogiske arbejde i institutionen, mens knap hver tredje svarer i høj grad. Knap hver femte vurderer, at de har samme fokus på sprog nu som tidligere (dvs. inden lov om sprogvurdering). Konsulenne i forvaltningen er spurgt om det samme. De 3 responden vurderer alle i høj grad eller i meget høj grad at fokus på sprog i det daglige pædagogiske arbejde i institutionerne er øget. Sprogvejledere, sprogpædagoger og ledere er blevet bedt om at vurdere i hvilken grad sprogindsatsen har højnet kvaliteten af det pædagogiske arbejde med sprog i institutionen. Godt hver tredje vurderer at kvaliteten af det pædagogiske arbejde med sprog er højnet i meget høj grad eller i høj grad, mens halvdelen vurderer at kvaliteten i nogen grad er højnet. 14 % svarer i mindre grad eller slet ikke. Konsulenne i forvaltningen er spurgt om det samme. 2 ud af 3 responden svarer i høj grad men 1 ud af de 3 svarer i nogen grad. Sprogvejledere, sprogpædagoger og ledere er endvidere blevet bedt om at vurdere i hvilken grad sprogindsatsen har øget kompetencerne til at arbejde med sprogstimulering blandt det øvrige pædagogiske personale i institutionen (dvs. personalet ud over sprogpædagoger og sprogvejledere). Til det svarer godt her tredje i høj grad og en tilsvarende andel i nogen grad. Hver fjerde svarer i mindre grad eller slet ikke. Konsulenne i forvaltningen er spurgt om det samme. 1 ud af de 3 responden svarer i nogen grad, mens 3 svarer ved ikke. Undersøgelse af sprogvurdering i Ringsted kommune Resulta, anbefalinger og databehandling oktober 2010 Side 55

56 Endvidere er alle institutionsansatte og konsulen i forvaltningen blevet stillet en række spørgsmål om i hvilken grad de oplever at sprogindsatsen har betydet ændringer i tilrettelæggelsen af den pædagogiske dagligdag, et fagligt løft i sprogarbejdet etc. samt hvordan de selv og/eller andre kan bidrage til at gøre indsatsen mere effektiv. Institutionsansatte (ledere, sprogpædagoger, sprogvejledere, pædagoger, pædagogmedhjælpere) Besvarelserne fra de institutionsansatte angående resulta og effek af sprogindsatsen følger her: De ændringer som følge af sprogindsatsen, der i højest grad opleves af de institutionsansatte er: at den pædagogiske dagligdag tilrettelægges så alle børn har mulighed for at udvikle deres sprog gennem hverdagens aktivite - dette svarer 62,1 % at de oplever i høj grad eller i meget høj grad, mens 30 % svarer i nogen grad at de børn, som har behov for en øget indsats i fht. deres sproglige udvikling, opfanges tidligt dette svarer 59 % at de oplever i høj grad eller i meget høj grad, mens 27,9 % svarer i nogen grad De ændringer som følge af sprogindsatsen, der i mindst grad opleves af de institutionsansatte er: at den sprogunderstøttende indsats er blevet kvalificeret, så alle børns forudsætninger og behov tilgodeses dette svarer 35,2 % at de oplever i høj grad eller i meget høj grad, mens 45,8 % svarer i nogen grad at I opdager børn med behov for en øget sproglig indsats, som I ellers ikke ville have opdaget dette oplever hver tredje i høj grad eller i meget høj grad, mens 30,5 % svarer i nogen grad Besvarelserne indikerer, at de institutionsansatte på den ene side i høj grad oplever, at indsatsen har betydet, at de har ændret på tilrettelæggelsen af den pædagogiske dagligdag, så der arbejdes med sprog for alle børn igennem hverdagens aktivite, men på den anden side kun i mindre grad oplever, at indsatsen er blevet kvalificeret, så alle børns forudsætninger og behov tilgodeses. Det sidste kan tolkes som, at det pædagogiske arbejde på institutionerne også inden den særlige sprogindsats vurderes til at imødekomme særlige forudsætninger og behov hos det enkelte barn. Ligeledes indikerer de institutionsansattes besvarelser på den ene side, at de i høj grad oplever, at de børn, der har behov for en særlig indsats opfanges tidligt, men på den anden side oplever de kun i mindre grad, at de opdager børn med særlige sproglige behov som de ellers ikke ville have opdaget. 30 institutionsansatte har besvaret det åbne spørgsmål: Hvordan kan du se resulta af jeres sprogindsats og hvilke? - beskriv venligst. Det fremgår af disse besvarelser, at resultane opleves på forskellige niveauer: Bedre sprogforståelse og sprogmestring blandt børnene eksempelvis udtrykt således: Børnene er gode til at synge, fortælle historier, rette hinanden ved forkert udtale, de kan forklare sig, de kender inden skolestart de fleste bogstaver, de er gode til at formulere sig. bl.a. At børnene tidligt bliver opmærksomme på f.eks. rim og bogstaver Børnene har fået mere fokus på sproget som helhed, de leger mere med sproget. Undersøgelse af sprogvurdering i Ringsted kommune Resulta, anbefalinger og databehandling oktober 2010 Side 56

57 at vi har flere børn der kan rime, børn der kan læse de andre børns navne, generelt en bedre sprogforståelse. børnene som har sprogproblemer bliver hurtigere trygge ved at sige noget i bl.a. samlinger, ved spisning og i legen. At børnene får et større ordforråd og udtrykker sig mere præcist Ændring i organisering og tilrettelæggelse af det pædagogiske arbejde eksempelvis udtrykt således: vi har haft etableret en lille sproggruppe (det har vi gjort mange gange tidligere, og det bærer frugt. 20 min om dagen i ca. 12 uger) At vi tidligere sæt pædagogiske tiltag i gang omkring sprog Sprogarbejdet er mere tydelig som tema på eks. Personalemøder vi tænker mere bredt og alnativt for at få sproget i fokus Øget faglighed og kompetence blandt pædagoger til at arbejde med sprog eksempelvis udtrykt således: Pædagogerne øger implicit deres viden om nerulogiske/kognitive modning/udvikling jf. sprogstimulerings effekt Personalet har mere fokus på arbejdet. Gennem brug af blandt andet UPLA skemaer arbejder vi på at øge fagligheden. Tidlig og målrettet indsats for de børn, der har behov eksempelvis udtrykt således: De børn som har scoret lavt i sprogvurderingen, har fået intensiv støtte. Og det samt samarbejdet mellem hjem og institution har i langt de fleste tilfælde gjort at børnene har rykket sig enormt Vi opdager evt. sprogproblemer tidligere og laver en målrettet indsats Tidligere indsats overfor de børn der har sproglige vanskeligheder Vi er hurtigere til at opfange evt. problemer og derigennem øge fokus på udvikling af barnets sprog Man sæt ind hurtigere i forhold til det enkelte barns behov og kan få barnet på ret kurs i tide I fokusgruppeinviewet med institutionsledere blev de oplevede resulta af sprogindsatsen diskuet. De primære resulta for medarbejderstaben, der fremhæves er, at den viden som pædagogerne har om sprog via uddannelse og erfaring, er blevet mere bevidst, og at sprogpædagoger og sprogvejledere qua deres særlige indsigt og forudsætninger har højnet niveauet i sprogarbejdet yderligere. Muligheden for at tilkalde yderligere ekspertise fra talepædagogen fremhæves også. Institutionslederne vurderer, at der mere er tale om en italesættelse, bevidstgørelse og professionalisering af det sprogpædagogiske arbejde, end om en egentlig ændring af det pædagogiske arbejde eller praksis i institutionerne. Det fremhæves dog også, at sprogvurderingen og det opfølgende arbejde med handleplanen har gjort den særlige indsats overfor det enkelte barn mere konkret end tidligere. I inviewet blev der endvidere talt om resulta på børne- og forældreniveau. Flere udtrykte, at den sproglige bevidstgørelse smittede af på børnene, som fx blev bevidste om dét at lære nye ord og også husker hinanden på nye ord de fx har lært ved eventyrfortællinger. Sprogindsatsen har for forældrene resulet i, at de i højere grad får fokus på sprog og i højere grad aktivt inddrages i sprog-arbejdet med fx forslag til højtlæsningsbøger og øvelser, der kan trænes hjemme med deres børn. På den positive side, kan dette resule i et større fokus på vigtigheden af den direkte snak mellem forældre og barn, frem for envejskommunikationen fra TV og compu. Af mere negative resulta oplever nogle institutionsledere, at nogle forældre får for meget fokus på sprog og evt. mangler ved barnets udtale, ordforråd eller lignende. Nogle oplever hvordan dette kan give sig udtryk i, at nogle forældre gør for meget ud af det og at barnet følgende paces for meget på det sproglige område, med risiko for at få negative konsekvenser for barnets selvtillid. Undersøgelse af sprogvurdering i Ringsted kommune Resulta, anbefalinger og databehandling oktober 2010 Side 57

58 I inviewet med lederne understreges det igen og igen, at et øget fokus ét sted i dette tilfælde på sproget betyder mindsket fokus andre steder. Når tiden og ressourcerne er de samme (eller færre) ses dette i ledernes øjne som en naturlig konsekvens af disse fokuserede indsatser. Institutionslederne blev i fokusgruppeinviewet bedt om at vurdere, hvorvidt sprogindsatsen har betydet, at der opdages flere børn med sprogunderstøttende behov nu i forhold til tidligere. Det er den helt gennemgående vurdering, at det ikke er tilfældet. Institutionslederne medgår, at nogle børn med behov måske opdages lidt tidligere pga. sprogvurderingen end de tidligere ville, fordi de før fik lidt længere tid til at vænne sig til den nye dagligdag i børnehaven inden de blev udpeget til at have et særligt behov. Men det er generelt institutionsledernes klare vurdering, at de børn der har behov også blev fundet inden lov om sprogvurdering, fordi de også tidligere var opmærksomme på børns sprogudvikling som en del af den pædagogiske opgave. I fokusgruppeinviewet blev resulta og effek af sprogindsatsen også diskuet. Der var delte opfattelser af, hvilke resulta der kunne henregnes til sprogindsatsen. Flere fremførte, at der altid havde været et fokus på sprog i deres institutioner og at dette fokus ikke var blevet højnet som følge af indsatsen og at der heller ikke er blevet lavet noget om i dagligdagen. Vedrørende resultane af selve sprogvurderingen, så vurderer nogle at værktøjet kan give ny viden om et barn. En siger: Nogle gange bliver man overrasket over resultane. Børn man ikke regnede med havde problemer viser sig at have problemer, og omvendt. Andre mener ikke, at man kan tilskrive sprogvurderingen at opdage børn med sprogproblemer, man ellers ikke ville have opdaget, eller at opdage børnene tidligere. Der bliver også peget på, at sprogvurderingen er et øjebliksbillede og ikke siger om den sproglige udvikling som barnet gennemgår effølgende. Af inviewet fremgår det endvidere, at de fleste mener, at sprogindsatsen har højnet kvaliteten af sprogarbejdet på institutionerne, primært pga. uddannelsesindsatsen ifht. sprogvejledere. Konsulen i forvaltningen Konsulenne i forvaltningen er blevet stillet den samme række af spørgsmål. Med forbehold for det meget lille respondentantal på 3, fremgår det, at den ændring de i højest grad oplever af indsatsen er: at de børn, som har behov for en øget indsats i fht. deres sproglige udvikling, opfanges tidligt som alle 3 responden svarer i meget høj grad eller i høj grad til. Mens det resultat, der i mindst grad opleves af konsulenne at have fundet sted er: at den sprogunderstøttende indsats er blevet kvalificeret, så alle børns forudsætninger og behov tilgodeses, som alle 3 responden svarer i nogen grad til I øvrigt er det værd at bemærke at 2 ud af 3 konsulen i høj grad oplever, at sprogindsatsen betyder, at børn med behov for en øget sproglig indsats, som tidligere ikke ville være blevet opdaget, nu bliver opdaget, mens den sidste svarer ved ikke. En enkelt konsulent har valgt at besvare det åbne spørgsmål: Hvordan kan du se resulta af sprogindsatsen og hvilke? - beskriv venligst: Gennem de årlige evalueringer samt gennem minisprogkonference. Der mangler pt. konkret opfølgning på institutionsniveau Undersøgelse af sprogvurdering i Ringsted kommune Resulta, anbefalinger og databehandling oktober 2010 Side 58

59 De afgivne svar fra spørgeskemaundersøgelsen fremgår af nedenstående tabeller: Vurderer du, at arbejdet med sprogvurderinger og sprogstimulerende indsats har øget fokus på sprog i det daglige pædagogiske arbejde i din institution? (n=190) 1% Ja, i høj grad 18% 32% Ja, i nogen grad 49% Nej, vi har samme fokus på sprog nu som tidligere (dvs. inden lov om sprogvurdering) Ved ikke 60,00% I hvilken grad vurderer du, at sprogindsatsen har højnet kvaliteten af det pædagogiske arbejde med sprog i institutionen? (n=49) 50,00% 40,00% 30,00% 20,00% 10,00% 0,00% I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Undersøgelse af sprogvurdering i Ringsted kommune Resulta, anbefalinger og databehandling oktober 2010 Side 59

60 I hvilken grad vurderer du, at sprogindsatsen har øget kompetencerne til at arbejde med sprogstimulering blandt det øvrige pædagogiske personale i institutionen (dvs. personalet ud over sprogpædagoger og sprogvejledere)? (n=49) 40,00% 35,00% 30,00% 25,00% 20,00% 15,00% 10,00% 5,00% 0,00% I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke 50,00% 45,00% 40,00% 35,00% 30,00% 25,00% 20,00% 15,00% 10,00% 5,00% 0,00% I meget høj grad I hvilken grad oplever du, at sprogindsatsen betyder: (n=190) I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke At den pædagogiske dagligdag tilrettelægges så alle børn har mulighed for at udvikle deres sprog gennem hverdagens aktivite At det generelle sprogpædagogiske arbejde er blevet løftet fagligt som følge af det øgede fokus på sprog At den sprogunderstøttende indsats er blevet kvalificeret, så alle børns forudsætninger og behov tilgodeses Undersøgelse af sprogvurdering i Ringsted kommune Resulta, anbefalinger og databehandling oktober 2010 Side 60

61 I hvilken grad oplever du, at sprogindsatsen betyder: (n=190) 50,00% 45,00% 40,00% 35,00% 30,00% 25,00% 20,00% 15,00% 10,00% 5,00% 0,00% I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke At de børn, som har behov for en øget indsats i fht. deres sproglige udvikling, opfanges tidligt At I opdager børn med behov for en øget sproglig indsats, som I ellers ikke ville have opdaget At det pædagogiske personale i institutionen løbende kvalificerer deres pædagogiske arbejde med børns sproglige udvikling 4.24 Dokumentation og evaluering Institutionsledere er spurgt om sprogarbejdet i institutionsarbejdet er genstand for systematisk evaluering en gang årligt. Næsten lige mange ledere svarer hhv. ja og nej på spørgsmålet. I det opfølgende fokusgruppeinview med institutionsledere tolkes dette resultat som et udtryk for at spørgsmålet er uklart formuleret, for hvad vil en systematisk evaluering sige. De inviewede institutionsledere vurderer, at indsatsen kan siges at blive evalueret systematisk i kraft af, at det er en del af de pædagogiske læreplaner og at disse er genstand for en årlig evaluering. Endvidere foregår evalueringen af indsatsen eksempelvis på personalemøder, løbende i hverdagen, pædagogiske dage mv. Det understreges, at en del af denne evaluering ikke er skriftlig, men alligevel kan kaldes systematisk. Der gives i fokusgruppeinviewene med hhv. institutionsledere og sprogpædagoger/sprogvejledere udtryk for en vis træthed ifht. evaluerings- og dokumentationsarbejdet, da det indimellem kan føles som tids- og ressourcerøvere fra den primære pædagogiske opgave med børnene. Der stilles af nogle spørgsmålstegn om det er evalueringsarbejdet, der reelt løf børnene, eller om det er det pædagogiske arbejde, der går forud. Institutionsledere, sprogpædagoger og sprogvejledere er i undersøgelsen spurgt om, hvorvidt det ville være relevant for deres institution at kunne sammenligne institutionens resulta af det sprogpædagogiske arbejde med andre institutioners resulta. Det er der kun lille inesse for. Således svarer hver fjerde, at det slet ikke ville være relevant, hver femte svarer i mindre grad, 27 % i nogen grad, mens kun 16% svarer i høj grad eller i meget høj grad. I det opfølgende fokusgruppeinview med institutionsledere, er der i tråd hermed ikke nogen opbakning til en eventuel mulighed for sammenligning af sprogarbejdets resulta institutionerne i mellem. Det understreges, at det vil være umuligt at sammenligne institutionernes resulta (eksempelvis andel børn med behov for særlig eller fokuseret indsats), da institutionerne er vidt forskellige mht. eksempelvis børnegruppens socioøkonomisk og etnisk-kulturelle baggrund. Til gengæld kan lederne se en stor værdi i videndeling institutionerne imellem, mht. metoder, redskaber mv. i sprogarbejdet. Enkelte synes også, at Undersøgelse af sprogvurdering i Ringsted kommune Resulta, anbefalinger og databehandling oktober 2010 Side 61

62 det kunne være inessant om indsatsens resulta på kommuneplan kunne måles, og effekten af arbejdet således kunne dokumenes. I det opfølgende fokusgruppeinview med sprogvejledere og sprogpædagoger er der heller ikke opbakning til ideen om at kunne sammenligne institutionerne hvad angår sprogarbejdet. De inviewede kan ikke se, hvad ideen skulle være i det, og mener at institutionerne er alt for forskellige til at en sammenligning af resultane ville give mening. Der bliver også rejst spørgsmål om, hvad det er der skal måles og sammenlignes: indsatsen, metoderne, andelen af børn med særlige sproglige behov eller hvad? De afgivne svar kan aflæses af nedenstående tabeller: Er sprogarbejdet i institutionen genstand for systematisk evaluering en gang årligt? (n=23) 48% 52% Ja Nej Ville det være relevant for din institution at kunne sammenligne jeres resulta af det sprogpædagogiske arbejde med andre institutioners resulta? (n=49) 12% 6% 10% I meget høj grad I høj grad 25% 27% I nogen grad I mindre grad Slet ikke 20% Ved ikke 4.25 Succeser og barrierer i sprogindsatsen Undersøgelse af sprogvurdering i Ringsted kommune Resulta, anbefalinger og databehandling oktober 2010 Side 62

63 Ledere, sprogpædagoger og sprogvejledere er er i et åbent spørgsmål blevet bedt om at beskrive, hvad der ef deres vurdering er den største succes i arbejdet med sprogstimulering og sprogvurdering. Svar fra ledere (18 ledere har svaret): Vurderingen af succes måles i ledernes besvarelser ud fra mange forskellige parametre. Nogle fremhæver tilstedeværelsen af en sprogvejleder/sprogmedarbejder i institutionen og deres evne og lyst til at arbejde med sprogudvikling, eksempelvis: - Uddannelse af en sprogvejleder i institutionen - Sprogvejlederen hos mig sprudler af energi og lyst til at arbejde mere med sprog, det smit af på vores børn. - At vores sprogmedarbejdere er blevet så dygtige, at de kan imødekomme de mange og forskellige behov der stilles. Andre fremhæver løftet i hele personalegruppen og det øgede sprogfokus i det daglige arbejde, eksempelvis: - Øget viden hos samtlige pædagogiske medarbejdere. - Øget opmærksomhed og fokus på sprogstimulering i det daglige arbejde. - Et øget fokus på opgaven - Når vi får en god faglig snak, som udmunder i fælles indsats. At andre påpeger den tidlige indsats og den effekt i den sproglige udvikling, der kan registreres hos børnene, eksempelvis: - Det er den tidlige og målrettet indsats - ( ) at se børnene udvikle et ordentligt sprog. - Børnene trives rigtig godt med det øgede opmærksomhed. - ( ) når børns sproglige udvikling flyt sig. Endelig nævnes sprogvurderingsmaialet som en succes: - At der er kommet et anerkendt maiale til at kvalificere det sproglige arbejde. - Sprogvurderingen har kvalificeret vores arbejde i forhold til talehøre pædagog. Vi har fået et redskab der hjælper os i at være mere præcise i vores beskrivelser. Svar fra sprogvejledere (10 har svaret): Det går igen i besvarelserne fra sprogvejlederne, at den største succes i arbejdet med sprogstimulering er, at børnene bliver bedre til sproget, og får de fordele der følger med at have et veludviklet sprog, som eksempelvis selvtillid, udvikling, et godt socialt liv og at klare sig godt når det star i skolen. Samtidig nævnes det af flere som en succes når sprogindsatsen bliver noget som man kan arbejde målrettet sammen med forældrene om. Det nævnes også som en succes når man i kraft af det tidlige fokus, opdager flere børn med vanskeligheder, som man måske ikke ville have opdaget, eller først have opdaget senere. Svar fra sprogpædagoger (10 har svaret): I besvarelserne fra sprogpædagogerne nævnes flere forskellige dele af arbejdet med sprog som en succes. Flere nævner, at det er børnenes, især de svage sprogbrugeres, udvikling som er den største succes, men også at man nu opdager flere børn med vanskeligheder end tidligere. Undersøgelse af sprogvurdering i Ringsted kommune Resulta, anbefalinger og databehandling oktober 2010 Side 63

64 Ledere, sprogpædagoger og sprogvejledere er endvidere i et åbent spørgsmål blevet bedt om at beskrive, hvad der er ef deres vurdering er den største barriere eller udfordring i arbejdet med sprogstimulering og sprogvurdering. Svar fra ledere (18 ledere har svaret): Den overvejende del af besvarelserne nævner tidspresset som en væsentlig barriere, eksempelvis: - Der er for lidt tid og for få ressourcer i dagligdagen. - I perioder med mange 3-årige børn er det klart personaleressourcerne. - Tidsfaktoren. Der er rigtig mange opgaver der fylder meget. Måske ville det være bedre at fokusere på egentlige problemtilfælde frem for at skyde spredt. Det vil gøre at pædagogerne har mere tid til det enkelte barn, og vil medvirke til en mere sammenhængende hverdag for personalet. Af andre svar fremgår det, at indsatsen er prioriet for højt i forhold til det øvrige arbejde i institutionerne, eksempelvis: - At der konstant stilles krav om sprogindsatsen sådan at den skal priories alt for højt herved opstår en dekobling som faktisk har den modsatte effekt. - At få og tage tid til sprogstimulering og sprogvurdering i forhold til alle de øvrige tiltag i en daginstitution. - At vi er så pressede af alle de ting vi også synes er vigtige at arbejde med, daglig drift - normering etc. Svar fra sprogvejledere (12 har svaret): Også i besvarelserne fra sprogvejlederne går manglen på tid og ressourcer igen som en væsentlig barriere i mange af besvarelserne. Eksempelvis: - Tid til børnene, tid til forberedelse, tid til forældresamarbejde, tid til samarbejde med kollegaer. - Prioriing af diverse aktivite ude i institutionen. Vi skal nå rigtig meget.. Og det bliver alt for ofte opdelt i kan og skal opgaver... skal= mad, skiftning, søvn og leg med børnene.. kan: fokus på alle de rigtig gode faglige ting som bliver skubbet i baggrunden i en travl hverdag. En enkelt peger på et trægt samarbejde mellem konsulent, institution og forvaltning: - Tiden inden der kommer hjælp fra talepædagog og institutionen bliver enige med forældre og forvaltningen om hvad tilbuddet skal være. Endelig peger en enkelt på, at det er en udfordring når børnene har modstand mod det og ikke vil deltage. Svar fra sprogpædagoger (10 har svaret): Også i besvarelserne fra sprogpædagogerne går manglen på tid og ressourcer igen som en væsentlig barriere i mange af besvarelserne. Eksempelvis: - Tiden!!!! Kan godt være svært at finde tid til at gå fra med en lille gruppe. - Manglende tid, for mange nye tiltag på en gang, uengagerede pædagoger. Der peges også på, at sprogvurderingerne som et obligatorisk tilbud til alle børn tager ressourcer fra at gøre en indsats for de børn med større behov: - Man skal bruge meget tid på sprogvurderinger der er spild af jeg mener, - alle forældre siger efhånden ja, og det er selvfølgelig ok, men min kostbare tid kunne jeg bruge bedre på de børn der havde behov for det, - så tid er en udfordring. Undersøgelse af sprogvurdering i Ringsted kommune Resulta, anbefalinger og databehandling oktober 2010 Side 64

65 Af andre barrierer eller udfordringer nævnes: - At børnene forbliver motiverede. - Al for meget formalisering og for lidt fokus på samværet og det pædagogiske arbejde med sprogstimulering. I inviewet med institutionslederne gives der udtryk for at enkelte oplever, at der kan være vanskeligheder i at få talepædagogen ud på institutionen. De oplever, at de ind i mellem står med nogle udfordringer i forhold til et enkelt barn som kræver talepædagogens ekspertise og vejledning, men at det kan være svært at få talepædagogen ud på institutionen. De oplever, at det i højere grad er et problem nu end det har været tidligere. I inviewet med institutionsledere blev der endvidere gjort opmærksom på, at kompetenceudvikling af medarbejderne naturligvis er godt, men at der også er en grænse, idet det primære er, at medarbejderne skal bruge deres nye kompetencer mv. hjemme på institutionen i det nære arbejde med børnene/børnegruppen. Det blev understreget, at i de tilfælde, hvor institutionen kompenseres for en medarbejders fravær i forbindelse med kompetenceudvikling, der erstattes den uddannede medarbejder som hovedregel af ikke uddannede vikarer Forbedringsforslag For at kortlægge forbedringsforslag til sprogindsatsen er ledere, sprogpædagoger, sprogvejledere og pædagoger blevet spurgt om, hvem der ef deres opfattelse kunne bidrage til at sprogindsatsen blev mere effektiv samt hvordan de selv kan bidrage til at gøre indsatsen mere effektiv. De er endvidere blevet spurgt om hvilke forslag eller anbefalinger til tiltag de har, der kan fremme arbejdet med sprogvurderinger og den sprogunderstøttende indsats i institutionen og/eller i kommunen yderligere. På spørgsmålet om, hvem der kunne bidrage til at sprogindsatsen blev mere effektiv har godt halvdelen sat kryds ved hhv. øvrigt pædagogisk personale (52,3 %) og ved sprogpædagoger (50,8 %). Dernæst kommer sprogvejledere (43,2 %), forældre (36,4 %), institutionsledere (27,3 %) og Udviklingsnetværket PPR (23,5 %). Under andet bliver der peget på: tosprogskonsulent, politikere og al personale i den enkelte institution. (OBS. Det var muligt at sætte op til 3 kryds). I et opfølgende åbent spørgsmål er respondenne blevet bedt om at uddybe, hvordan ovennævnte kunne bidrage til at gøre indsatsen mere effektiv. Nogle gennemgående bud lyder: Ledelsen på institutionerne: Hvis fokus fra ledelsen blev større ville det også give mere rum og prioriing af sprogarbejdet, og derved brede sig i institutionen. Arbejde målrettet på at få sprogarbejdet implemenet i institutionen via virksomhedsplan og alm. planlægning. Sprogvejledere: Sprogvejlederne kunne indkalde til forældremøde udelukkende med fokus på sprog i hverdagen, dvs. i institutionen og hjemme. Det kunne udmærket være for et enkelt distrikt i kommunen. Jeg har Undersøgelse af sprogvurdering i Ringsted kommune Resulta, anbefalinger og databehandling oktober 2010 Side 65

66 en formodning om, at forældre er mere velvillige indstillede overfor råd og vejledninger ang. sprog, når det kommer fra skole og højere fagpersoner end menige pædagoger. Jeg tænker at de mennesker der, har en specifik viden indenfor dette område, er de mennesker der skal søge for at os på gulvet bliver ved med at få input. Dette medvirker til at der hele tiden er "kog i gryden", så det på den måde kommer ind under huden på os der er tæt på børnene og kan blive mere obs på hvor de er i deres sprogudvikling og vi bliver ved med at bruge de redskaber vi har fået. Sprogpædagoger: Jeg kunne ønske at sprogpædagogerne samlede børnene evt. på bibliotek eller en institution, hvor der er plads og at de arbejdede sammen med barnets pædagog. Det kunne evt. være 3 institutioner på samme tid. Pædagogen kan lære af sprogpædagogen og effølgende arbejde selvstændigt. Pædagogisk personale i institutionerne: Det er i dagligdagen børn lærer mest sprog, så os der er sammen med dem det meste af tiden skal være bevidste om vores sprogbrug, både udtale og mængden af ord, gerne nye ord og flere ord tilpasset barnets alder. At personalet bliver sat ind i de ting sprogpædagogen har lært og hvordan der arbejdes med sprog vurderinger. Indsatsen kunne blive bedre og mere effektiv, tror jeg, hvis det øvrige personale fik mere viden på området. Evt. gennem nogle kurser. Forældre: Forældrene skal være mere bevidste om deres ansvar og medindflydelse. Forældrene ved at støtte op om de metoder vi gør brug af, så det for børnene er den samme indsats fra alle sider. Forældre skal generelt snakke mere med deres børn om ting der optager barnet. Udviklingsnetværket PPR: Konsulen Skolen: PPR kan vejlede om det pædagogiske arbejde med sprogstimulering. UPPR skal være mere udadrettet. Bl.a. at talepædagogerne via PPR kommer ud og "følger op" og kommer med ideer / evt. er med i dagligdagen, og er observante i forhold til at give personalet feedback på hvad gør vi godt, hvad kunne vi gøre mere af eller hvad kunne gøres anderledes. Et tæte samarbejde mellem talepædagog og forældre i de få situationer hvor det virkeligt er nødvendigt. At komme ud i institutionerne og gennemgå maialerne med hele personalegruppen, så alle får indsigt og forstår hvorfor og hvordan man bruger maialet!. Skolen skulle ef fx. 3 mdr. (ef skolestart) give en tilbagemelding, på hvilken ting de oplever børnene har svært ved sprogligt (om vi ser det samme)? Har vores overleveringsskemaer været brugbare?. Undersøgelse af sprogvurdering i Ringsted kommune Resulta, anbefalinger og databehandling oktober 2010 Side 66

67 Politikerne: Det er tvingende nødvendigt, at vores politikere tør invese i børnene, og dermed skabe bedre muligheder for, at alle kan klare sig i livet. I det her tilfælde handler det om sprogindsatsen, hvor jeg tænker det vil være en god invesing at give børnehaverne, og dermed sprogvejlederne ekstra timer til at arbejde med de sprogsvage børn, og vejlede forældre og kolleger. ne er endvidere blevet spurgt om, hvad de selv kan gøre for at indsatsen bliver mere effektiv. Svarene fra de forskellige respondentgrupper lyder således: Svar fra ledere (13 ledere har svaret): I et par af besvarelserne fra lederne fremgår det, at tiden er en vigtigt faktor. Det bliver eksempelvis fremhævet, at det var ønskeligt om det var muligt i hverdagen at afsætte mere tid til arbejdet med sprog. Andre besvarelser peger på, at et fastholdt fokus på sproget fra sproget, vil kunne effektivisere indsatsen: Have mere fokus på det i det daglige og på personale møder. Være ansvarlig for at der hele tiden er fokus på vigtigheden af at arbejde med sproget. Fokus på at der i det daglige pæd. arbejde indtænkes sprogstimulerende aktivite. To ledere peger på deres ansvar ifht. personalets opkvalificering: Jeg kan fagligt opkvalificere personalet. Give mulighed for at mine medarbejdere får uddannelse ( ). Der er også andre forslag til at effektivisere arbejdet: Tæte samarbejde med sprogvejlederne og tydeligere struktur for arbejdet. Blive ved med at hjælpe forældrene frem til den erkendelse. Informere forældrene om hvad vi laver, så de har et udgangspunkt for det fælles tredje med barnet. Det kunne gøres ved at have det som fast punkt på dagsorden. Svar fra sprogvejledere (7 har svaret): Et svar som går igen er, at det kan gøre indsatsen mere effektiv hvis sprogvejlederne selv blev bedre til at formidle deres viden videre især til andre pædagoger, men også til forældrene: Blive bedre til at forklare både kollegaer og forældre hvordan barnets sprog kan udvikles uden det bliver alt for besværligt og tidskrævende, men også sådan at barnet kan følge med aldersmæssigt. Jeg skal være meget bedre til at tage initiativ til at videndele med det øvrige personale. Udbrede min viden. Fortælle hvad jeg kan bidrage med. Det nævnes også, at man skal forsøge ikke at tage sig af at ens kolleger skal arbejde mere mens man selv som sprogvejleder går fra for at koncentrere sig om sprogarbejdet. Endelig skal man: Fortsætte med at søge ny viden, deltage i sprogmøder, bruge min viden i den daglige pædagogiske praksis. Svar fra sprogpædagoger (5 har svaret): Sprogpædagogerne påpeger to ting: at fastholde fokus og den sproglige opmærksomhed i dagligdagen, samt videreuddannelse og at opdae sig fagligt. Undersøgelse af sprogvurdering i Ringsted kommune Resulta, anbefalinger og databehandling oktober 2010 Side 67

68 På et åbent spørgsmål om, hvilke forbedringsforslag eller forslag til andre initiativer, der vil styrke arbejdet med sprogvurderinger i institutionen og/eller i kommunen, lyder svarene fra de forskellige respondentgrupper således: Svar fra ledere (6 ledere har svaret): Med hensyn til mulige forbedringer af arbejdet med sprogvurderingerne, så nævner et par af lederne i deres besvarelser igen tiden til det, men der fremkommer også mere konkrete forslag til tiltag i institutionerne og mellem institutionerne: - Udarbejdelse af meget let læseligt og kortfattet maiale til de øvrige pædagoger i institutionerne. - Udveksling af ideer og metoder institutionerne imellem. I forhold til samarbejdet med konsulenne i forvaltningen, er der et forslag om: - Det kunne være godt med aktive sparringspartnere. Her tænker jeg på bl.a. talepædagoger som er ude i institutioner gennem længere tid. Dette vil give rigtig god mulighed for at bruge en ekstra dimension i konsulentvirksomhed. Svar fra sprogvejledere (3 har svaret): I forbedringsforslagene fra sprogvejlederne fremkommer to konkrete forslag: - at institutionerne får tilbudt en foredragsholder, der kan komme med den basale viden til hele personalegruppen - Sprogvejledere kan støtte op om dagplejen, så de sprogsvage børn findes så tidligt som muligt, samt give ideer til den tidlige sprogstimulering. Svar fra sprogpædagoger (3 har svaret): Sprogpædagogerne foreslår: - Mere politisk fokus på området. - At der bliver sat tid af til arbejdet i institutionerne. - Jeg synes vi skal bruge mindst tid på sprogtest og mest mulig tid på nærværende samvær med børnene. Også i fokusgruppeinviewet med institutionslederne, blev leder-deltagerne spurgt, hvad der kunne gøre indsatsen bedre. Der var bred enighed om, at der ikke var behov for yderligere tiltag ude på institutionerne, men i stedet for tid og ro til at få de ting, der nu er sat i værk, til at virke. Implemeningsro blev det kaldt. Der var enighed om, at det, der rykker i forhold til at stimulere børns sproglige udvikling, er nærværet mellem pædagog og barn/børnegruppe. I inviewet fremkom der forslag om, at sprogkonsulenne gerne i højere grad måtte bruge deres kompetencer ude på institutionerne til råd og vejledning ifht. både det generelle sprogarbejde og ifht. særlige børn, idet det var den generelle oplevelse, at deres særlige viden og kompetencer bedre kommer i spil dér (dvs. ude i den pædagogiske praksis) end ved møder. Ved lederinviewet blev det endvidere indkredset som en central anbefaling til en optimering af ressourceudnyttelsen i sprogindsatsen, fremover kun at tilbyde sprogvurderingen til de børn, der har behov dog med det forbehold, at så længe det er en del af lovgivningen, at det er et obligatorisk tilbud til alle børn i aldersgruppen, så skal institutionerne leve op til det. Undersøgelse af sprogvurdering i Ringsted kommune Resulta, anbefalinger og databehandling oktober 2010 Side 68

69 Øvrigt pædagogisk personale Sprogpædagoger Sprogvejledere Forædre Institutionsledere Udviklingsnetvær ket PPR Andre - beskriv venligst Konsulen i forvaltningen Skoler De afgivne svar i undersøgelsen kan aflæses af denne tabel: 60,00% 50,00% 40,00% 30,00% 20,00% 10,00% 0,00% Hvem kunne ef din opfattelse bidrage til at sprogindsatsen blev mere effektiv? (Sæt max 3 kryds) (n=132) Undersøgelse af sprogvurdering i Ringsted kommune Resulta, anbefalinger og databehandling oktober 2010 Side 69

70 5. Bilag: Udtræk af samtlige besvarelser Hvilken stilling har du? Daginstitutionsleder 23 11,9% Sprogvejleder (pædagog, der har gennemført diplomuddannelsen som sprogvejleder) Sprogpædagog (pædagog med særlig erfaring eller inesse indenfor området børns sproglige udvikling) 14 7,3% 12 6,2% Pædagog 80 41,5% Pædagogmedhjælper 61 31,6% Konsulent i UPPR 3 1,6% I alt ,0% Hvor meget oplever du, at sprogindsatsen fylder på din institution ifht. de ressourcer, der er afsat til arbejdet? Alt for meget 0 0,0% For meget 3 13,0% Tilpas 20 87,0% For lidt 0 0,0% Alt for lidt 0 0,0% I alt ,0% Undersøgelse af sprogvurdering i Ringsted kommune Resulta, anbefalinger og databehandling oktober 2010 Side 70

71 På en skala fra 1-10, hvor vigtigt synes du, at arbejdet med sprogstimulering i daginstitutioner er? (hvor 1 er slet ikke vigtigt og 10 er meget vigtigt) 10 - Meget vigtigt 11 47,8% 9 2 8,7% ,4% 7 1 4,3% 6 1 4,3% 5 0 0,0% 4 1 4,3% 3 0 0,0% 2 0 0,0% 1 - Slet ikke vigtigt 0 0,0% I alt ,0% Hvem oplever du, at det pædagogiske arbejde med sprogstimulering er vigtigst for? (sæt max 2 kryds) Forvaltningen 1 4,3% Konsulen i forvaltningen 3 13,0% Skolen 0 0,0% Institutionsledere 1 4,3% Sprogpædagoger og sprogvejledere 2 8,7% Øvrigt pædagogisk personale 1 4,3% Forældrene 7 30,4% Børnene 20 87,0% Undersøgelse af sprogvurdering i Ringsted kommune Resulta, anbefalinger og databehandling oktober 2010 Side 71

72 Andre 1 4,3 % I alt ,0 % Hvem oplever du, at det pædagogiske arbejde med sprogstimulering er vigtigst for? (sæt max 2 kryds) - Andre regeringen :-) Er sprogarbejdet indarbejdet i institutionens pædagogiske læreplan? Ja ,0% Nej 0 0,0% I alt ,0% Er sprogarbejdet i institutionen genstand for systematisk evaluering en gang årligt? Ja 12 52,2% Nej 11 47,8% I alt ,0% Undersøgelse af sprogvurdering i Ringsted kommune Resulta, anbefalinger og databehandling oktober 2010 Side 72

73 Er sprogarbejdet løbende et tema på dagsordenen til personalemøder, temadage mv.? Ja 14 60,9% Nej 9 39,1% I alt ,0% Hvilket udbytte oplever du, at institutionen har af at have en uddannet sprogvejleder tilknyttet? Hun har været et faglig støtte til det øvrige personale, særligt dem der har med de 2½- 4 årige at gøre. Hun er pt. på barsel Fint udbytte - Der er en person med en specifik kompetence, der kan understøtte insatsen, og ligeldes kan stille sig til rådighed for sine kolleger i det pædagogisek arbejde Kæmpe udbytte, hun gør et stort arbejde for de børn der har behov, og sørger samtidig for at vi andre bruger sprogstimuleringen som en naturlig del af dagligdagen At have en praktiker, der også har ien med. En tovholder der sørger for at vi sæt fokus på sprogarbejde. At der udarbejdes matrialer som personale kan bruge. Kontinuitet i forhold til møder og sprogvurderinger et mere kvalificeret arbejde og mere regelmæssigt. kommer flere børn med sproglige vanskeligheder til gav, særligt dem som måske ikke ellers ville være indstillet til sprogarbejde, men også gruppen som helhed At vi har vores egen ekspert lige ved hånden og selv kan klare sprogopgaverne, samt vejlede resten af personalet. At hun har "ansvaret" for at vurderinger og at hun gå til møder så hun er opdaet. Nye tiltag og rigtig god til at formidle videre. Jeg er glad for at jeg som leder har en der tager medansvar. Kompetence er samlet hos en person Kolleger har mulighed for kompetent og relevant videndeling og sparring mere fokus At have en person der altid er opdaet på det sproglige område. Vi kar fået en person der særligt har kompetencer inden for feltet Vi har en pædagog der har taget et modul. Men har ligeså stor glæde af en pædagog der er Undersøgelse af sprogvurdering i Ringsted kommune Resulta, anbefalinger og databehandling oktober 2010 Side 73

74 optaget af sprogarbejde, det behøver ikke nødvendigvis være sprogvejlederen Hvem tager typisk initiativ til at gennemføre sprogvurderingen med det enkelte barn i institutionen? (sæt max 2 kryds) Institutionens leder 2 7,7% Sprogvejleder 15 57,7% Sprogpædagog 15 57,7% Primærpædagog 8 30,8% Forældrene 0 0,0% Det sker på UPPR's initiativ (tosprogskonsulent, talehørepædagog mv.) 0 0,0% Anden - beskriv venligst 0 0,0% I alt ,0% Hvem tager typisk initiativ til at gennemføre sprogvurderingen med det enkelte barn i institutionen? (sæt max 2 kryds) - Anden - beskriv venligst I hvilken grad oplever du, at arbejdet med sprogstimulering er indarbejdet i jeres daglige pædagogiske praksis? I meget høj grad 31 18,6% I høj grad 70 41,9% I nogen grad 56 33,5% Undersøgelse af sprogvurdering i Ringsted kommune Resulta, anbefalinger og databehandling oktober 2010 Side 74

75 I mindre grad 9 5,4% Slet ikke 1 0,6% I alt ,0% Koncentrerer I i din institution sprogarbejdet i børnenes gruppetid/samlingstid? I meget høj grad 3 11,5% I høj grad 14 53,8% I nogen grad 8 30,8% I mindre grad 0 0,0% Slet ikke 1 3,8% I alt ,0% Er sprogarbejdet i din institution koncentreret på særlige stuer, i etablerede sproggrupper eller i tosprogsgruppen? Ja 7 26,9% Til dels 10 38,5% Nej 9 34,6% I alt ,0% Undersøgelse af sprogvurdering i Ringsted kommune Resulta, anbefalinger og databehandling oktober 2010 Side 75

76 Har du uddybende kommentarer til de foregående spørgsmål? vi vil starte sproggruppe op for de store tosprogede børn, der skal i skole næste sommer. Vi har en kommunal tale-sproggruppe, med børn visiet fra hele kommunen. I denne gruppe foregår sprogstimuleringen hele dagen, men også særligt i samlingstiden. Overordnet har vi brug for at få mere fokus på sprog.. det er sjældent med sprog som fokus der bliver lavet aktivite. Jeg oplever at devisen i min inst. er, "at der jo er sprog i alt hvad vi laver". Ef min mening mangler vi fuldstændig en fælles og bevidst holdning til dette arbejde. Sprogarbejdet i Heimdal foregår på alle stuer. For at give børnene trygge rammer og derved bedre muligheder for at udvikle sproget. Vi arbejder mest med sproget i samlinger på stuen. Men har sproggrupper for børn med særlige behov på tværs af stuerne. Desværre er der dog sjældent tid og personale til at samles i disse grupper. i har i høj grad også indarbejdet sprogarbejdet som noget gennemgående hele dagen og ikke kun i grupperne Både i gruppetiden og i sproggrupper Jeg er sprogvejleder i Tale-sprog gruppen Blå stue i Bneløse Børnehave. De næste spørgsmål kan jeg ikke svarer konkret på da Blå stue arbejder med de særlige børn med tale vanskeligheder og tager et andet udgangspunkt. ved at vi er obs på sprog arbejdet, laver hele huset det i den omfang børnenes aldre tillader Vi arbejder med sprogstimulering i det daglige arbejde - i de situationer der spontant opstår gennem dagen. Vi oplever at sprogstimuleringen og den sproglige støtte giver størst effekt i de situationer der giver størst mening for børnene ef principperne i AVT Vi laver sprogarbejde til samling på stuerne, men nogle få er yderligere i en etableret sproggruppe, hvor focus er på specifikke vanskeligheder. Vi arbejder lige pt med at børn med særlige behov indenfor den sproglige udvikling, sker via inklusion af sprogarbejde i gruppen Hvem tilbydes sprogvurderingen til? Vi tilbyder sprogvurderingen til alle børn 40 81,6% Undersøgelse af sprogvurdering i Ringsted kommune Resulta, anbefalinger og databehandling oktober 2010 Side 76

77 Vi tilbyder sprogvurderingen til alle tosprogede børn 5 10,2% Vi tilbyder kun sprogvurderingen til de børn, som vi vurderer har sproglige vanskeligheder 8 16,3% Andet - beskriv venligst 1 2,0% I alt ,0% Hvem tilbydes sprogvurderingen til? - Andet - beskriv venligst i nogen sammenhænge er det der vi tager udgangspunkt for hele børnegruppen Vi tilbyder sprogscreeening til de 3 årige, samt træning af udtale, mundmotorik og begrebsforståelse i mindre grupper. Hvor mange personer på din institution er i stand til at gennemføre sprogvurderingen? Ingen 0 0,0% 1-2 personer 16 69,6% 3-4 personer 5 21,7% 5 personer eller flere 2 8,7% I alt ,0% Gennemfører du sprogvurderinger på din institution? Ja 48 25,3% Undersøgelse af sprogvurdering i Ringsted kommune Resulta, anbefalinger og databehandling oktober 2010 Side 77

78 Nej ,7% I alt ,0% Hvor godt føler du dig klædt på til at: - Anvende sprogvurderingsmaialet Meget godt 21 43,8% Godt 19 39,6% Mindre godt 5 10,4% Dårligt 1 2,1% Ved ikke 2 4,2% I alt ,0% Hvor godt føler du dig klædt på til at: - Gennemføre sprogvurderingerne Meget godt 21 43,8% Godt 20 41,7% Mindre godt 3 6,2% Dårligt 2 4,2% Ved ikke 2 4,2% I alt ,0% Undersøgelse af sprogvurdering i Ringsted kommune Resulta, anbefalinger og databehandling oktober 2010 Side 78

79 Hvor godt føler du dig klædt på til at: - Informere forældrene om sprogvurderingerne Meget godt 22 45,8% Godt 19 39,6% Mindre godt 4 8,3% Dårligt 1 2,1% Ved ikke 2 4,2% I alt ,0% Hvor godt føler du dig klædt på til at: - Samarbejde med forældre om sprogvurderingen Meget godt 20 41,7% Godt 22 45,8% Mindre godt 3 6,2% Dårligt 1 2,1% Ved ikke 2 4,2% I alt ,0% Hvor godt føler du dig klædt på til at: - Samarbejde med forældre om det opfølgende arbejde Undersøgelse af sprogvurdering i Ringsted kommune Resulta, anbefalinger og databehandling oktober 2010 Side 79

80 Meget godt 17 35,4% Godt 22 45,8% Mindre godt 6 12,5% Dårligt 1 2,1% Ved ikke 2 4,2% I alt ,0% Hvor godt føler du dig klædt på til at: - Udarbejde fagligt kvalificerede og individuelt målrettede handleplaner til det enkelte barns behov Meget godt 14 29,2% Godt 22 45,8% Mindre godt 8 16,7% Dårligt 2 4,2% Ved ikke 2 4,2% I alt ,0% Hvor godt føler du dig klædt på til at: - Videreformidle de udarbejdede handleplaner til dine kolleger Meget godt 10 20,8% Godt 20 41,7% Undersøgelse af sprogvurdering i Ringsted kommune Resulta, anbefalinger og databehandling oktober 2010 Side 80

81 Mindre godt 14 29,2% Dårligt 2 4,2% Ved ikke 2 4,2% I alt ,0% Hvor godt føler du dig klædt på til at: - Give konkrete forslag til forældre, så de kan støtte og stimulere barnet sprogligt derhjemme Meget godt 18 37,5% Godt 22 45,8% Mindre godt 6 12,5% Dårligt 0 0,0% Ved ikke 2 4,2% I alt ,0% Hvor godt føler du dig klædt på til at: - Give konkrete forslag til dine kolleger, så de kan støtte og stimulere det enkelte barn ef dets behov Meget godt 15 31,2% Godt 22 45,8% Mindre godt 7 14,6% Dårligt 2 4,2% Undersøgelse af sprogvurdering i Ringsted kommune Resulta, anbefalinger og databehandling oktober 2010 Side 81

82 Ved ikke 2 4,2% I alt ,0% Hvor godt føler du dig klædt på til at: - Give dine kolleger konkrete forslag, der kan kvalificere arbejdet med sprogstimulering og sprogudvikling for hele børnegruppen Meget godt 12 25,0% Godt 22 45,8% Mindre godt 9 18,8% Dårligt 3 6,2% Ved ikke 2 4,2% I alt ,0% Hvor godt føler du dig klædt på til at: - Inspirere og motivere det øvrige pædagogiske personale i institutionen til at arbejde med sprog Meget godt 11 22,9% Godt 20 41,7% Mindre godt 11 22,9% Dårligt 3 6,2% Ved ikke 3 6,2% I alt ,0% Undersøgelse af sprogvurdering i Ringsted kommune Resulta, anbefalinger og databehandling oktober 2010 Side 82

83 Hvor godt føler du dig klædt på til at: - Indarbejde det sprogstimulerende arbejde i den almindelige pædagogiske praksis i institutionen Meget godt 17 35,4% Godt 20 41,7% Mindre godt 6 12,5% Dårligt 2 4,2% Ved ikke 3 6,2% I alt ,0% Hvor godt føler du dig klædt på til at: - Overlevere generel viden og vejledning om sprog til dine kolleger Meget godt 9 18,8% Godt 20 41,7% Mindre godt 12 25,0% Dårligt 2 4,2% Ved ikke 5 10,4% I alt ,0% Undersøgelse af sprogvurdering i Ringsted kommune Resulta, anbefalinger og databehandling oktober 2010 Side 83

84 Har du uddybende kommentarer til ovenstående? Indimellem kniber det med tiden til at informere og forklare kollegaer. jeg er ikke klædt godt på til at tage testene, men jeg ved hvor jeg søger hjælp til at få taget testene nemlig hos Nermin til de to sprogede. Iøvrigt savner jeg et svar mulighed der hedder nogenlunde, for alt hvad jeg svarer godt til er nødvendigvis ikke så godt, men nogenlunde. Så gør jeg nogen tanker omkring det at svarer på disse spørgsmål, når man er medhjælper og muligvis ikke har forudsætninger til at svare på spørgsmålene. Er spørgsmålene ikke mere tænkt til den sprog ansvarlige. Jeg magler at få klargjort min rolle i forhold til mine kollegaer. Pt står jeg med alt sprogarbejde alene. irrelevant spørgsmål...! Det har jeg ingen forudsætninger for at kunne svare på, det er lagt ud til min sprogvejleder Jeg oplever at det har været en større mundfuld end jeg havde regnet med, at viderformidle til og motivere mine kollegaer. jeg ser barnets udvikling som en helhed og deri ligger alt hvad vi laver i der daglige pædagogiske arbejde m. rim og remser,lege,rytmik,alt hvad der er med til at stimulere den sproglige udvikling! kan ha svært ved at få tid til formidling Omkring nogle af spørgsmålene har vi jo samarbejde med PPR og kan sparre med dem el. få vejledning og råd det kniber rigtig tit med tiden til at lave forarbejdet på en tilfredsstillende måde. Der har ikke været ændringer i forhold til før indførsel af sprogvurdering sprogstimulering er et område vi skal tage os af, men der så mange øvrige opgaver at det kan være vanskeligt at have tid nok til at formidle til kolleger Jeg føler mig godt klædt på til at være sprogligt opmærksom - gennem inteniv vejledning fra Lis Ohman, PPR i forbindelse med 2 børn med store høre problemer - og har fået konkrete redskaber til sprogstøtte og formidling af sproglig opmærksomhed gennem uddannelse til Marte Meo apeut Vi er et team som består af en sprogpædagog og en sprogvejleder (mig) der sammen udgør et team med ansvar for sprog i institutionen. Vi deler opgaven med at vurdere børn, videregiver viden til kollegaer og deltager begge i sprogmøder sammen. VI har samlet sprogmaialet i vores institution således at det er tilgængeligt for alle medarbejdere i inst. Vi har et fast punkt på p-mødet hvor vi videre giver ny viden. I hvilken grad oplever du opbakning og støtte til arbejdet med sprogvurderinger fra: - Institutionens leder (ledelse) Undersøgelse af sprogvurdering i Ringsted kommune Resulta, anbefalinger og databehandling oktober 2010 Side 84

85 I meget høj grad 16 33,3% I høj grad 21 43,8% I nogen grad 3 6,2% Mindre grad 4 8,3% Slet ikke 2 4,2% Ved ikke 2 4,2% I alt ,0% I hvilken grad oplever du opbakning og støtte til arbejdet med sprogvurderinger fra: - Det øvrige pædagogiske personale I meget høj grad 13 27,1% I høj grad 19 39,6% I nogen grad 9 18,8% Mindre grad 5 10,4% Slet ikke 1 2,1% Ved ikke 1 2,1% I alt ,0% I hvilken grad oplever du opbakning og støtte til arbejdet med sprogvurderinger fra: - Talehørepædagog Undersøgelse af sprogvurdering i Ringsted kommune Resulta, anbefalinger og databehandling oktober 2010 Side 85

86 I meget høj grad 9 18,8% I høj grad 17 35,4% I nogen grad 11 22,9% Mindre grad 7 14,6% Slet ikke 2 4,2% Ved ikke 2 4,2% I alt ,0% I hvilken grad oplever du opbakning og støtte til arbejdet med sprogvurderinger fra: - Tosprogskonsulent I meget høj grad 7 14,6% I høj grad 13 27,1% I nogen grad 10 20,8% Mindre grad 5 10,4% Slet ikke 6 12,5% Ved ikke 7 14,6% I alt ,0% I hvilken grad oplever du opbakning og støtte til arbejdet med sprogvurderinger fra: - Læsekonsulent I meget høj grad 1 2,1% I høj grad 5 10,4% Undersøgelse af sprogvurdering i Ringsted kommune Resulta, anbefalinger og databehandling oktober 2010 Side 86

87 I nogen grad 3 6,2% Mindre grad 6 12,5% Slet ikke 12 25,0% Ved ikke 21 43,8% I alt ,0% Hvis du har brug for et godt råd i forbindelse med et barns sproglige udvikling, hvem spørger du så? (sæt om nødvendigt flere kryds) En sprogvejleder i anden institution 8 16,7% En sprogpædagog i anden institution 11 22,9% Talehørepædagog i distriktet 35 72,9% Tosprogskonsulent 18 37,5% Koordineringskonferencen 9 18,8% Andre - beskriv venligst 14 29,2% I alt ,0% Hvis du har brug for et godt råd i forbindelse med et barns sproglige udvikling, hvem spørger du så? (sæt om nødvendigt flere kryds) - Andre - beskriv venligst sprogpædagog i voresinstitution. Vejleder i egen inst. sprogvejleder i egen institution et personale fra huset her, eller nermin irrelevant spørgsmål!min vejleder eller talepædagogen Undersøgelse af sprogvurdering i Ringsted kommune Resulta, anbefalinger og databehandling oktober 2010 Side 87

88 sprogvejleder og sprogpædagog i egen inst. sprogvejleder i ejen institution vores egen sprogvejleder kolleger i egen insti. En sprogvejleder i institution vores egnen sprogpædagog Min leder el. en anden pæd. i inst. Mine kollegaer i institutionen kollega kollegaer I hvilket omfang holder du dig opdaet med ny forskning og erfaringsbaseret viden inden for det sprogligpædagogiske område? I meget høj grad 7 14,6% I høj grad 12 25,0% I nogen grad 22 45,8% I mindre grad 7 14,6% Slet ikke 0 0,0% I alt ,0% Hvor erhverver du ny viden fra? (sæt gerne flere kryds) Jeg er selv opsøgende i fht. fagblade mv ,3% Undersøgelse af sprogvurdering i Ringsted kommune Resulta, anbefalinger og databehandling oktober 2010 Side 88

89 Sprognetværket 19 46,3% Tosprogskonsulent 13 31,7% Talehørepædagog 21 51,2% Andre steder- beskriv venligt 11 26,8% I alt ,0% Hvor erhverver du ny viden fra? (sæt gerne flere kryds) - Andre steder- beskriv venligt sprogpæadagog på nettet sprog møder fra min sprogvejleder mv. sprogvejleder og sprogpædagog i egen inst. bøger vores sprogvejleder fra vores egen sprogvejleder ef uddanner mig bruger kollegaer + sprogvejleder her i institutionen Decibelhøreforening innet Eva instituttet, cen for børnesprog Vurderer du, at der er forskel i jeres arbejde med sprogvurdering af ét- og to-sprogede børn? Hvis ja: Hvori består forskellen og hvorfor tror du, at der er forskel? Der er forskel i arb. m. sprogvurdering, fordi de tosprogede i nogle tilfælde, ikke forstår så meget dansk. så må vi finde andre metoder at sprogvurdere på. Nej ikke specielt... Vi har ikke haft nogen 2 srogede børn. Undersøgelse af sprogvurdering i Ringsted kommune Resulta, anbefalinger og databehandling oktober 2010 Side 89

90 det ville være ønskeligt at have en sprogvurdering rettet mod tosprogede børn. vi har ikke den store erfaring med tosprogede børn Vi har en anden viden om 2 sprogsbørn og der behov for at styrke modersmål og den viden gør vi møder dem i visse konteks på en anden måde. Nej Jeg laver ikke sprogvurdering på tosprogede børn. Det gør Nermin. Ved de 2-sprogede går vi dybere, og inddrager geren Ulla Synes ikke der er den store forskel. Vi har meget få to-sprogede børn - jeg har ikke erfaring / viden til at kunne svare vi har ingen to-sprogede børn De ét-sprogede børn har for det meste kun svært ved udtalen, hvor imod de to-sprogede både kan have svært ved udtalen og sprogforståelsen. Årsagen kan være store kulturelle forskelle. Vi har ingen to-sprogede børn Har ingen to-sprogsbørn vi bruger nogenggange Vis hvad du kan Til stille børn. nej ikke pt med de 2 sprogsbørn vi har pga. sygdom i en længere periode har jeg ikke været på, da jeg havde mulighed for at tilegne mig viden om f.eks. "vis hvad du kan" - da ingen andre har taget over for mig imens jeg var væk på sporgområdet, hal vi selvfølgelig bagef. Vi er mere omhyggelige. De to sproget børn vi har er gode til sproget, men når vi kommer igang med sprogarbejdet ser vi at de mangler vigtig ord i deres sprogudvikling, og det vil vi gerne gøre noget ved. nej vi har sjældent tosprogede- faktisk kun asylbørn i sjældne tilfælde og i kort tid Der er jo klart forskel hvis barnet og forældrene ikke kan det danske sprog. Her har vi brug for ressourcer udefra til at lave sprogvurderingen forskellen her består i, at problemet som regel ikke er det samme. De to sprogede mangler ordfoorråd og de danske har problemer med udtale (generelt). Selve stimuleringen er derfor for de danske børn i lige så høj grad en træning af mund (bevægelser), hvor det for de 2 sprogede gælder om at få ord på en masse ting vi har ikke to sprogede For tiden er der ikke forskel da vi er en institution med meget få tosprogede børn.de tosprogede børn er velfungerende. Vi har ingen to - sprogede Undersøgelse af sprogvurdering i Ringsted kommune Resulta, anbefalinger og databehandling oktober 2010 Side 90

91 .Vi har få to-sprogede børn. Hvis vi er i tvivl om forståelsen bruger vi "Vis hvad du kan". Det er lidt mere omstændeligt end 3-årsvurderingen og kræver lidt tilløb ja i nogen tilfælde skal tosprogede vurderes med andet maiale end 3 årsvurderingsmaialet Vi har stort set aldrig tosprogede børn Vi oplever der ofe er brug for særlig indsats for vore tosprogede børn nej vi har på nuvarende tidspunkt kun haft et to-sprogsbarn. testen var mere omstændig og kræver mere forarbejde. Ved ikke da jeg aldrig har oplevet to sprogede i tale-sproggruppen. ja, fx.der er forskel i bare at skulle formidle det til, forældre der ikke forstår dansk, der bruges tolk. Vi har ikke to sprogede børn i institutionen, men der burde ikke være forskel, hensynet skal vel være til det enkelte menneske. Vi har pt ingen to-sprogede børn nej Vi har ingen 2 sprogede børn Vi har ikke, og har ikke, de sidste 5 år, haft to-sprogede i bh. Derfor kan jeg ikke svare på spørgsmålet. Ja der er en forskel. 3-årsvurderingen siger intet om de tosprogedes modersmål Hvem udarbejder som regel handleplaner til de børn, som viser sig at have behov for en særlig indsats? (sæt gerne flere kryds) Den sprogvejleder eller sprogpædagog, der har gennemført sprogvurderingen 41 83,7% Anden kollega i institutionen 2 4,1% Primærpædagog 24 49,0% Institutionens leder 13 26,5% Det sker på koordineringskonferencen 18 36,7% Undersøgelse af sprogvurdering i Ringsted kommune Resulta, anbefalinger og databehandling oktober 2010 Side 91

92 Konsulent fra UPPR (tosprogskonsulent, talehørepædagog el.a.) 20 40,8% Andre - beskriv venligst 6 12,2% I alt ,0% Hvem udarbejder som regel handleplaner til de børn, som viser sig at have behov for en særlig indsats? (sæt gerne flere kryds) - Andre - beskriv venligst Afhængig af den konkrete sag - inddrages personer vi snakker sammen innt i huset i personalegruppen Blå stue kollegaer Forældrene kan tage det op på åben rådgivning afh af opgaven Hvordan følges op på handleplanerne i praksis? (Sæt gerne flere kryds) Sprogpædagog/sprogvejleder udarbejder ud fra handleplanen en liste over de særlige lege, tiltag mv., der skal til for at styrke det enkelte barn 27 55,1% Handleplanen integreres i den daglige pædagogiske praksis 42 85,7% Ved møder i personalegruppen 24 49,0% Ved møder med deltagelse af konsulent fra UPPR (tosprogskonsulent, talehørepædagog el.a.) 33 67,3% Ved møde med forældre 35 71,4% Skriftlig opfølgning af sprogpædagog/vejleder 7 14,3% Skriftlig opfølgning ved stuepædagog 4 8,2% Undersøgelse af sprogvurdering i Ringsted kommune Resulta, anbefalinger og databehandling oktober 2010 Side 92

93 Skriftlig opfølgning ved primærpædagog 8 16,3% Skriftlig opfølgning ved konsulent fra UPPR (tosprogskonsulent, talehørepædagog el.a.) 5 10,2% Skriftlig opfølging til forældre 6 12,2% På anden måde - beskriv venligst 2 4,1% Ved ikke 1 2,0% I alt ,0% Hvordan følges op på handleplanerne i praksis? (Sæt gerne flere kryds) - På anden måde - beskriv venligst vi har ikke for tiden børn med særlig indsats, men når det sker vil jeg kontakte vores talepædagog, så vi kan samarbejde om planer for både os og forældrene Det bliver kun gjort af mig, når jeg kan finde tid til det gennem daglig sproglig opmærksomhed i det daglige samvær Hvem er ansvarlig for, at institutionen gennemfører de tiltag til den særlige sprogunderstøttende indsats for det enkelte barn, som det beskrives i handleplanen? (sæt kun ét kryds) Institutionsleder 13 26,5% Sprogvejleder 9 18,4% Sprogpædagog 8 16,3% Primærpædagog 15 30,6% Øvrigt pædagogisk personale 0 0,0% Konsulent fra UPPR (tosprogskonsulent, talehørepædagog el.a.) 0 0,0% Anden - beskriv venligst 4 8,2% I alt ,0% Undersøgelse af sprogvurdering i Ringsted kommune Resulta, anbefalinger og databehandling oktober 2010 Side 93

94 Hvem er ansvarlig for, at institutionen gennemfører de tiltag til den særlige sprogunderstøttende indsats for det enkelte barn, som det beskrives i handleplanen? (sæt kun ét kryds) - Anden - beskriv venligst institutionsleder i samarbejde med sprogvejleder det er personalegruppen tilsammen fælles ansvar alle pædagoger er ansvarlig - især sprogpæd fælles leder+sprogvejleder Hvem udarbejder som regel handleplaner til de børn, som viser sig at have behov for en fokuseret indsats? Den sprogvejleder eller sprogpædagog, der har gennemført sprogvurderingen 23 46,9% Primærpædagog 13 26,5% Anden kollega i institutionen 0 0,0% Konsulent fra UPPR (tosprogskonsulent, talehørepædagog el.a.) 2 4,1% Institutionens leder 1 2,0% Det sker på koordineringskonferencen 5 10,2% På anden måde - beskriv venligst 5 10,2% I alt ,0% Hvem udarbejder som regel handleplaner til de børn, som viser sig at have behov for en fokuseret indsats? - På anden måde - beskriv venligst Undersøgelse af sprogvurdering i Ringsted kommune Resulta, anbefalinger og databehandling oktober 2010 Side 94

95 pt. sprogvejlederen, men med forventning om at talepædagogen involverer sig sprogvej. og pæd. sammen de udarbejdes i samarbejde med hinanden sprogvejleder, leder, konsulent, forældre og barnets pædagog Her kunne jeg åbenbart kun sætte 1 kryds, men det sker også nogle gange med talehørepæd. på et møde kun for et enkelt barn afhængigt af den enkelte opgave afh af opgaven Hvordan følges op på handleplanerne i praksis? (Sæt gerne flere kryds) Sprogpædagog/sprogvejleder udarbejder ud fra handleplanen en liste over de særlige lege, tiltag mv., der skal til for at styrke det enkelte barn 31 63,3% Handleplanen integreres i den daglige pædagogiske praksis 40 81,6% Ved møder i personalegruppen 26 53,1% Ved møder med deltagelse af konsulent fra UPPR (tosprogskonsulent, talehørepædagog el.a.) 27 55,1% Ved møde med forældre 33 67,3% Skriftlig opfølgning af sprogpædagog/vejleder 7 14,3% Skriftlig opfølgning ved stuepædagog 1 2,0% Skriftlig opfølgning ved primærpædagog 5 10,2% Skriftlig opfølgning ved konsulent fra UPPR (tosprogskonsulent, talehørepædagog el.a.) 3 6,1% Skriftlig opfølging til forældre 2 4,1% På anden måde - beskriv venligst 4 8,2% I alt ,0% Undersøgelse af sprogvurdering i Ringsted kommune Resulta, anbefalinger og databehandling oktober 2010 Side 95

96 Hvordan følges op på handleplanerne i praksis? (Sæt gerne flere kryds) - På anden måde - beskriv venligst Brug af TRAS forældresamtale det bliver ikke gjort konferencer Det hele i tale-sproggruppen Hvem er ansvarlig for, at institutionen gennemfører de tiltag til den fokuserede sprogunderstøttende indsats for det enkelte barn, som det beskrives i handleplanen? (sæt kun ét kryds) Institutionsleder 12 24,5% Sprogvejleder 12 24,5% Sprogpædagog 10 20,4% Øvrigt pædagogisk personale 5 10,2% Konsulent fra UPPR (tosprogskonsulent, talehørepædagog el.a.) 0 0,0% Anden - beskriv venligst 10 20,4% I alt ,0% Hvem er ansvarlig for, at institutionen gennemfører de tiltag til den fokuserede sprogunderstøttende indsats for det enkelte barn, som det beskrives i handleplanen? (sæt kun ét kryds) - Anden - beskriv venligst primærpædagog leder og sprogvejleder sammen Undersøgelse af sprogvurdering i Ringsted kommune Resulta, anbefalinger og databehandling oktober 2010 Side 96

97 som regel primær pædagog det er sammen i inst. fælles ansvar igen er det et samarbejde mellem flere par Primærpædagog afhængig af opgaven ALLE MEDARB leder+sprogvejleder Vurderer du, at arbejdet med sprogvurderinger og sprogstimulerende indsats har øget fokus på sprog i det daglige pædagogiske arbejde i din institution? Ja, i høj grad 60 31,6% Ja, i nogen grad 94 49,5% Nej, vi har samme fokus på sprog nu som tidligere (dvs. inden lov om sprogvurdering) 34 17,9% Ved ikke 2 1,1% I alt ,0% I hvilken grad vurderer du, at sprogindsatsen har højnet kvaliteten af det pædagogiske arbejde med sprog i institutionen? I meget høj grad 5 10,2% I høj grad 12 24,5% Undersøgelse af sprogvurdering i Ringsted kommune Resulta, anbefalinger og databehandling oktober 2010 Side 97

98 I nogen grad 25 51,0% I mindre grad 6 12,2% Slet ikke 1 2,0% Ved ikke 0 0,0% I alt ,0% I hvilken grad vurderer du, at sprogindsatsen har øget kompetencerne til at arbejde med sprogstimulering blandt det øvrige pædagogiske personale i institutionen (dvs. personalet ud over sprogpædagoger og sprogvejledere)? I meget høj grad 0 0,0% I høj grad 18 36,7% I nogen grad 18 36,7% I mindre grad 8 16,3% Slet ikke 4 8,2% Ved ikke 1 2,0% I alt ,0% Har arbejdet med sprogvurderinger og sprogstimulerende indsats ef din vurdering øget fokus på sprog i det daglige pædagogiske arbejde i institutionerne? Ja, i høj grad 2 66,7% Ja, i nogen grad 1 33,3% Undersøgelse af sprogvurdering i Ringsted kommune Resulta, anbefalinger og databehandling oktober 2010 Side 98

99 Nej, der er samme fokus på sprog nu som tidligere (dvs. inden lov om sprogvurdering) 0 0,0% Ved ikke 0 0,0% I alt 3 100,0% I hvilken grad vurderer du, at sprogindsatsen har højnet kvaliteten af det pædagogiske arbejde med sprog i institutionerne? I meget høj grad 0 0,0% I høj grad 2 66,7% I nogen grad 1 33,3% I mindre grad 0 0,0% Slet ikke 0 0,0% Ved ikke 0 0,0% I alt 3 100,0% I hvilken grad vurderer du, at sprogindsatsen har øget kompetencerne til at arbejde med sprogstimulering blandt det øvrige pædagogiske personale i institutionerne (dvs. personalet ud over sprogpædagoger og sprogvejledere)? I meget høj grad 0 0,0% I høj grad 0 0,0% I nogen grad 1 33,3% Undersøgelse af sprogvurdering i Ringsted kommune Resulta, anbefalinger og databehandling oktober 2010 Side 99

100 I mindre grad 0 0,0% Slet ikke 0 0,0% Ved ikke 2 66,7% I alt 3 100,0% Vurderer du, at der er forskel i institutionernes arbejde med sprogvurdering af ét- og to-sprogede børn? I meget høj grad 0 0,0% I høj grad 0 0,0% I nogen grad 2 66,7% I mindre grad 1 33,3% Slet ikke 0 0,0% I alt 3 100,0% Hvori består forskellen og hvorfor tror du, at der er forskel? Der er forskellig praksis fra institution til institution Ved ikke. Hvad gør du som institutionsleder for at støtte sprogpædagoger og sprogvejledere i arbejdet med sprogindsatsen? - Jeg medvirker til at omsætte kommunens mål og rammer for sprogvurdering i den daglige praksis Undersøgelse af sprogvurdering i Ringsted kommune Resulta, anbefalinger og databehandling oktober 2010 Side 100

101 I meget høj grad 1 4,3% I høj grad 14 60,9% I nogen grad 5 21,7% I mindre grad 3 13,0% Slet ikke 0 0,0% I alt ,0% Hvad gør du som institutionsleder for at støtte sprogpædagoger og sprogvejledere i arbejdet med sprogindsatsen? - Jeg sørger for, at personalet har tid til arbejdet I meget høj grad 4 17,4% I høj grad 13 56,5% I nogen grad 6 26,1% I mindre grad 0 0,0% Slet ikke 0 0,0% I alt ,0% Hvad gør du som institutionsleder for at støtte sprogpædagoger og sprogvejledere i arbejdet med sprogindsatsen? - Jeg sørger for, at der er tid til opkvalificering, deltagelse i netværk etc. I meget høj grad 7 30,4% I høj grad 8 34,8% Undersøgelse af sprogvurdering i Ringsted kommune Resulta, anbefalinger og databehandling oktober 2010 Side 101

102 I nogen grad 7 30,4% I mindre grad 1 4,3% Slet ikke 0 0,0% I alt ,0% Hvad gør du som institutionsleder for at støtte sprogpædagoger og sprogvejledere i arbejdet med sprogindsatsen? - Jeg sørger for, at personalet bliver aflastet i fht. andre opgaver I meget høj grad 0 0,0% I høj grad 7 30,4% I nogen grad 13 56,5% I mindre grad 2 8,7% Slet ikke 1 4,3% I alt ,0% Hvad gør du som institutionsleder for at støtte sprogpædagoger og sprogvejledere i arbejdet med sprogindsatsen? - Jeg giver ledelsessparring, støtte og vejledning i fht. udførelsen af sprogvurderingerne I meget høj grad 1 4,3% I høj grad 3 13,0% I nogen grad 12 52,2% I mindre grad 6 26,1% Undersøgelse af sprogvurdering i Ringsted kommune Resulta, anbefalinger og databehandling oktober 2010 Side 102

103 Slet ikke 1 4,3% I alt ,0% Hvad gør du som institutionsleder for at støtte sprogpædagoger og sprogvejledere i arbejdet med sprogindsatsen? - Jeg giver ledelsessparring, støtte og vejledning ifht. forældresamarbejde om sprogvurderinger og handleplaner I meget høj grad 1 4,3% I høj grad 8 34,8% I nogen grad 10 43,5% I mindre grad 4 17,4% Slet ikke 0 0,0% I alt ,0% Hvad gør du som institutionsleder for at støtte sprogpædagoger og sprogvejledere i arbejdet med sprogindsatsen? - Jeg forsøger at være tydelig overfor forældrene i fht. institutionens forventninger til samarbejde om sprogvurderingerne I meget høj grad 1 4,3% I høj grad 6 26,1% I nogen grad 10 43,5% I mindre grad 6 26,1% Slet ikke 0 0,0% Undersøgelse af sprogvurdering i Ringsted kommune Resulta, anbefalinger og databehandling oktober 2010 Side 103

104 I alt ,0% Hvad gør du som institutionsleder for at støtte sprogpædagoger og sprogvejledere i arbejdet med sprogindsatsen? - Jeg skaber rammer for den løbende pædagogiske drøftelse om børns sproglige udvikling I meget høj grad 2 8,7% I høj grad 8 34,8% I nogen grad 12 52,2% I mindre grad 1 4,3% Slet ikke 0 0,0% I alt ,0% Hvad gør du som institutionsleder for at støtte sprogpædagoger og sprogvejledere i arbejdet med sprogindsatsen? - Jeg sikrer sprogarbejdets kontinuitet og videreførelse - også ved sprogpædagogs og/eller sprogvejleders fravær I meget høj grad 0 0,0% I høj grad 8 34,8% I nogen grad 10 43,5% I mindre grad 5 21,7% Slet ikke 0 0,0% I alt ,0% Undersøgelse af sprogvurdering i Ringsted kommune Resulta, anbefalinger og databehandling oktober 2010 Side 104

105 Hvad gør du som institutionsleder for at støtte sprogpædagoger og sprogvejledere i arbejdet med sprogindsatsen? - Jeg sørger for, at der er fokus på det sprogstimulerende arbejde i vores generelle pædagogiske arbejde i institutionen I meget høj grad 3 13,0% I høj grad 14 60,9% I nogen grad 6 26,1% I mindre grad 0 0,0% Slet ikke 0 0,0% I alt ,0% Hvad gør du som institutionsleder for at påvirke det øvrige pædagogiske personales holdninger og viden om børn med forskellige forudsætninger og baggrund? - Jeg sørger for, at der er tid til personalets opkvalificering, deltagelse i kurser etc. om emnet I meget høj grad 5 21,7% I høj grad 8 34,8% I nogen grad 8 34,8% I mindre grad 2 8,7% Slet ikke 0 0,0% I alt ,0% Undersøgelse af sprogvurdering i Ringsted kommune Resulta, anbefalinger og databehandling oktober 2010 Side 105

106 Hvad gør du som institutionsleder for at påvirke det øvrige pædagogiske personales holdninger og viden om børn med forskellige forudsætninger og baggrund? - Jeg skaber rammer for den løbende pædagogiske drøftelse af emnet I meget høj grad 5 21,7% I høj grad 11 47,8% I nogen grad 7 30,4% I mindre grad 0 0,0% Slet ikke 0 0,0% I alt ,0% Hvad gør du som institutionsleder for at påvirke det øvrige pædagogiske personales holdninger og viden om børn med forskellige forudsætninger og baggrund? - Jeg skaber rammer for kollegial supervision og sparring I meget høj grad 2 8,7% I høj grad 8 34,8% I nogen grad 12 52,2% I mindre grad 1 4,3% Slet ikke 0 0,0% I alt ,0% Undersøgelse af sprogvurdering i Ringsted kommune Resulta, anbefalinger og databehandling oktober 2010 Side 106

107 Hvad gør du som institutionsleder for at påvirke det øvrige pædagogiske personales holdninger og viden om børn med forskellige forudsætninger og baggrund? - Jeg giver ledelsessparring, støtte og vejledning i fht. tackling af det enkelte barn I meget høj grad 8 34,8% I høj grad 10 43,5% I nogen grad 4 17,4% I mindre grad 1 4,3% Slet ikke 0 0,0% I alt ,0% Hvad gør du som institutionsleder for at påvirke det øvrige pædagogiske personales holdninger og viden om børn med forskellige forudsætninger og baggrund? - Jeg forsøger at være tydelig overfor personalet i fht. accept af børns forskelligheder, hvad angår forudsætninger og baggrund I meget høj grad 13 56,5% I høj grad 5 21,7% I nogen grad 4 17,4% I mindre grad 0 0,0% Slet ikke 1 4,3% I alt ,0% Undersøgelse af sprogvurdering i Ringsted kommune Resulta, anbefalinger og databehandling oktober 2010 Side 107

108 Hvordan bliver du inddraget i det generelle sprogstimulerende arbejde i institutionerne? (sæt gerne flere kryds) På koordineringskonferencer 3 100,0% Ved direkte henvendelse fra pædagoger eller institutionsledere 3 100,0% Via indstillingsskemaer 1 33,3% Via en kollega i UPPR 1 33,3% Ved forældrehenvendelse 0 0,0% Andet - beskriv venligst: 1 33,3% I alt 3 100,0% Hvordan bliver du inddraget i det generelle sprogstimulerende arbejde i institutionerne? (sæt gerne flere kryds) - Andet - beskriv venligst: koordinator for den overordnede indsats på området Du bedes angive, hvor enig eller uenig du er i følgende udsagn om dit samarbejde med institutionerne om det sprogstimulerende arbejde - Jeg oplever generelt, at der er ledelsesmæssig opbakning til arbejdet med sprogstimulering ude på institutionerne Helt enig 0 0,0% Enig 3 100,0% Overvejende enig 0 0,0% Overvejende uenig 0 0,0% Uenig 0 0,0% Helt uenig 0 0,0% Undersøgelse af sprogvurdering i Ringsted kommune Resulta, anbefalinger og databehandling oktober 2010 Side 108

109 I alt 3 100,0% Du bedes angive, hvor enig eller uenig du er i følgende udsagn om dit samarbejde med institutionerne om det sprogstimulerende arbejde - Jeg oplever generelt, at der er en positiv tilgang blandt det pædagogiske personale til arbejdet med sprogstimulering ude på institutionerne Helt enig 0 0,0% Enig 3 100,0% Overvejende enig 0 0,0% Overvejende uenig 0 0,0% Uenig 0 0,0% Helt uenig 0 0,0% I alt 3 100,0% Du bedes angive, hvor enig eller uenig du er i følgende udsagn om dit samarbejde med institutionerne om det sprogstimulerende arbejde - Jeg oplever generelt stor villighed til samarbejde fra sprogvejledere Helt enig 0 0,0% Enig 3 100,0% Overvejende enig 0 0,0% Overvejende uenig 0 0,0% Uenig 0 0,0% Helt uenig 0 0,0% Undersøgelse af sprogvurdering i Ringsted kommune Resulta, anbefalinger og databehandling oktober 2010 Side 109

110 I alt 3 100,0% Du bedes angive, hvor enig eller uenig du er i følgende udsagn om dit samarbejde med institutionerne om det sprogstimulerende arbejde - Jeg oplever generelt stor villighed til samarbejde fra sprogpædagogerne Helt enig 0 0,0% Enig 1 33,3% Overvejende enig 2 66,7% Overvejende uenig 0 0,0% Uenig 0 0,0% Helt uenig 0 0,0% I alt 3 100,0% Du bedes angive, hvor enig eller uenig du er i følgende udsagn om dit samarbejde med institutionerne om det sprogstimulerende arbejde - Jeg oplever, at min ekspertise er efspurgt på institutionerne Helt enig 1 33,3% Enig 1 33,3% Overvejende enig 1 33,3% Overvejende uenig 0 0,0% Uenig 0 0,0% Helt uenig 0 0,0% Undersøgelse af sprogvurdering i Ringsted kommune Resulta, anbefalinger og databehandling oktober 2010 Side 110

111 I alt 3 100,0% Du bedes angive, hvor enig eller uenig du er i følgende udsagn om dit samarbejde med institutionerne om det sprogstimulerende arbejde - Jeg bliver ofte inddraget når sprogpædagog/sprogvejleder skal formulere handleplaner for et barn med behov for en særlig eller fokuseret indsats Helt enig 0 0,0% Enig 0 0,0% Overvejende enig 0 0,0% Overvejende uenig 0 0,0% Uenig 3 100,0% Helt uenig 0 0,0% I alt 3 100,0% Hvordan vurderer du dine muligheder for: - At formidle ny viden om sprogstimulering af børn til institutionerne Meget gode 0 0,0% Gode 2 66,7% Overvejende gode 0 0,0% Overvejende dårlige 0 0,0% Dårlige 0 0,0% Meget dårlige 0 0,0% Undersøgelse af sprogvurdering i Ringsted kommune Resulta, anbefalinger og databehandling oktober 2010 Side 111

112 Ved ikke/ikke relevant 1 33,3% I alt 3 100,0% Hvordan vurderer du dine muligheder for: - At afholde kurser, der er relevante for sprogpædagoger og sprogvejledere Meget gode 0 0,0% Gode 1 33,3% Overvejende gode 0 0,0% Overvejende dårlige 0 0,0% Dårlige 0 0,0% Meget dårlige 0 0,0% Ved ikke/ikke relevant 2 66,7% I alt 3 100,0% Hvordan vurderer du dine muligheder for: - At give sparring til sprogpædagoger og sprogvejledere i fht. enkelte børn Meget gode 1 33,3% Gode 2 66,7% Overvejende gode 0 0,0% Overvejende dårlige 0 0,0% Undersøgelse af sprogvurdering i Ringsted kommune Resulta, anbefalinger og databehandling oktober 2010 Side 112

113 Dårlige 0 0,0% Meget dårlige 0 0,0% Ved ikke/ikke relevant 0 0,0% I alt 3 100,0% Hvordan vurderer du dine muligheder for: - At gennemføre en årlig evaluering af dagtilbudsområdets arbejde med børns sproglige udvikling Meget gode 0 0,0% Gode 1 33,3% Overvejende gode 0 0,0% Overvejende dårlige 0 0,0% Dårlige 0 0,0% Meget dårlige 0 0,0% Ved ikke/ikke relevant 2 66,7% I alt 3 100,0% Hvordan vurderer du dine muligheder for: - At medvirke til at fremme distriknes samarbejde for sprogvejledere og sprogpædagoger Meget gode 0 0,0% Gode 1 33,3% Undersøgelse af sprogvurdering i Ringsted kommune Resulta, anbefalinger og databehandling oktober 2010 Side 113

114 Overvejende gode 0 0,0% Overvejende dårlige 0 0,0% Dårlige 0 0,0% Meget dårlige 0 0,0% Ved ikke/ikke relevant 2 66,7% I alt 3 100,0% Hvordan vurderer du dine muligheder for: - At medvirke til at etablere samarbejde mellem sprogvejledere og sprogpædagoger Meget gode 0 0,0% Gode 1 33,3% Overvejende gode 0 0,0% Overvejende dårlige 0 0,0% Dårlige 0 0,0% Meget dårlige 0 0,0% Ved ikke/ikke relevant 2 66,7% I alt 3 100,0% Hvordan vurderer du dine muligheder for: - At medvirke til at etablere samarbejde mellem institutionerne og læsevejledere og -konsulen Undersøgelse af sprogvurdering i Ringsted kommune Resulta, anbefalinger og databehandling oktober 2010 Side 114

115 Meget gode 0 0,0% Gode 1 33,3% Overvejende gode 0 0,0% Overvejende dårlige 0 0,0% Dårlige 0 0,0% Meget dårlige 0 0,0% Ved ikke/ikke relevant 2 66,7% I alt 3 100,0% Hvordan vurderer du dine muligheder for: - At medvirke til et tæt tværfagligt samarbejde mellem dagtilbudsområdet og øvrige fagområder og ressourcer i kommunen på sprogområdet Meget gode 0 0,0% Gode 1 33,3% Overvejende gode 1 33,3% Overvejende dårlige 0 0,0% Dårlige 0 0,0% Meget dårlige 0 0,0% Ved ikke/ikke relevant 1 33,3% I alt 3 100,0% Har du uddybende kommentarer til ovenstående spørgsmål? Undersøgelse af sprogvurdering i Ringsted kommune Resulta, anbefalinger og databehandling oktober 2010 Side 115

116 I hvilken grad oplever du at: - Institutionerne tager imod råd og vejledning fra dig og omsæt det i praksis I meget høj grad 1 33,3% I høj grad 2 66,7% I nogen grad 0 0,0% I mindre grad 0 0,0% Slet ikke 0 0,0% I alt 3 100,0% I hvilken grad oplever du at: - De uddannede sprogvejledere har højnet det faglige niveau af det sprogstimulerende arbejde i institutionerne I meget høj grad 0 0,0% I høj grad 1 33,3% I nogen grad 2 66,7% I mindre grad 0 0,0% Slet ikke 0 0,0% I alt 3 100,0% Oplever du, at BørneIntra er en anvendelig platform for formidling af relevant maiale for kommunens sprognetværk? Undersøgelse af sprogvurdering i Ringsted kommune Resulta, anbefalinger og databehandling oktober 2010 Side 116

117 I meget høj grad 0 0,0% I høj grad 1 33,3% I nogen grad 2 66,7% I mindre grad 0 0,0% Slet ikke 0 0,0% Ved ikke 0 0,0% I alt 3 100,0% Har du yderligere kommentarer eller forbedringsforslag til kommunikation, samarbejde og arbejdsgange mellem institutioner og forvaltning i forbindelse med det sprogstimulerende arbejde? Tæte og mere formaliseret samarbejde mellem konsulen og forvaltningsleder og pædagogisk administrativ konsulent Har du forslag til, hvordan det tværfaglige samarbejde mellem dagtilbudsområdet og øvrige fagområder og ressourcer i kommunen vedr. børns sprogudvikling kan forbedres? Har du forslag til, hvad du, forvaltningen og/eller institutionerne kan gøre for i højere grad at bidrage til det sprogstimulerende arbejde? Samarbejde om indsatsen Hvem tager ved overgang fra ét dagtilbud til et andet som regel initiativ til overlevering af viden om et barns sproglige udvikling og evt. tiltag til særlige sprogunderstøttende indsatser? (Sæt gerne flere kryds) Afsender-dagtilbuddets leder eller ansvarlige pædagog 20 76,9% Undersøgelse af sprogvurdering i Ringsted kommune Resulta, anbefalinger og databehandling oktober 2010 Side 117

118 Modtager-dagtilbuddets leder eller ansvarlige pædagog 8 30,8% Kommunens konsulent 1 3,8% Forældrene 10 38,5% Der sker ikke en overlevering af viden herom 5 19,2% Andet - beskriv venligst 5 19,2% I alt ,0% Hvem tager ved overgang fra ét dagtilbud til et andet som regel initiativ til overlevering af viden om et barns sproglige udvikling og evt. tiltag til særlige sprogunderstøttende indsatser? (Sæt gerne flere kryds) - Andet - beskriv venligst Planlagt overleveringsmøde med skolen, sker i mindre grad fra dagpleje til børnehavegruppen Det finder vi først ud af når barnet er begyndt i Fristedet. primærpædagog Sker kun hvis barnet står overfor nogle specielle udfordringer eller hvis vi oplever at barnet måske har godt af nogle af de redskaber som er blevet brugt i dets gamle institution. Ellers mener jeg det er en god ide at starte på en frisk og med nye øjne. Hvem er ved overgang fra dagtilbud til skole ansvarlig for overlevering af viden om et barns sproglige udvikling og evt. tiltag til særlige sprogunderstøttende indsatser? (Sæt kun ét kryds) Afsender-dagtilbuddets leder eller ansvarlige pædagog 19 73,1% Modtager-dagtilbuddets leder eller ansvarlige pædagog 2 7,7% Kommunens konsulent 0 0,0% Forældrene 3 11,5% Der sker ikke en overlevering af viden herom 0 0,0% Andet - beskriv venligst 2 7,7% Undersøgelse af sprogvurdering i Ringsted kommune Resulta, anbefalinger og databehandling oktober 2010 Side 118

119 I alt ,0% Hvem er ved overgang fra dagtilbud til skole ansvarlig for overlevering af viden om et barns sproglige udvikling og evt. tiltag til særlige sprogunderstøttende indsatser? (Sæt kun ét kryds) - Andet - beskriv venligst vi har en fast skriftlig aftaleprosedure ved overgang i mellem skole og dagtilbud gerne sammen emd forældrene primærpædagog I forbindelse med indførslen af sprogvurderinger har Ringsted kommune etableret en række understøttende aktivite. I det følgende bedes du angive om du oplever at få et højt eller lavt sprogfagligt udbytte af at deltage i disse - og i hvilken grad din deltagelse ændrer ved din pædagogiske praksis - Kommunens sprognetværk - Vurdering af dit sprog-faglige udbytte af at deltage i aktivitene Meget højt udbytte 4 15,4% Højt udbytte 15 57,7% Lavt udbytte 2 7,7% Meget lavt eller intet udbytte 1 3,8% Ved ikke/har ikke deltaget 4 15,4% I alt ,0% I forbindelse med indførslen af sprogvurderinger har Ringsted kommune etableret en række understøttende aktivite. I det følgende bedes du angive om du oplever at få et højt eller lavt sprogfagligt udbytte af at deltage i disse - og i hvilken grad din deltagelse ændrer ved din pædagogiske praksis - Kommunens sprognetværk - Vurdering af i hvilken grad din deltagelse i aktivitene ændrer ved din pædagogiske praksis Undersøgelse af sprogvurdering i Ringsted kommune Resulta, anbefalinger og databehandling oktober 2010 Side 119

120 I meget høj grad 1 3,8% I høj grad 13 50,0% I mindre grad 7 26,9% I meget lille grad eller slet ikke 0 0,0% Ved ikke/har ikke deltaget 5 19,2% I alt ,0% I forbindelse med indførslen af sprogvurderinger har Ringsted kommune etableret en række understøttende aktivite. I det følgende bedes du angive om du oplever at få et højt eller lavt sprogfagligt udbytte af at deltage i disse - og i hvilken grad din deltagelse ændrer ved din pædagogiske praksis - Koordineringskonference - Vurdering af dit sprog-faglige udbytte af at deltage i aktivitene Meget højt udbytte 2 7,7% Højt udbytte 16 61,5% Lavt udbytte 0 0,0% Meget lavt eller intet udbytte 2 7,7% Ved ikke/har ikke deltaget 6 23,1% I alt ,0% I forbindelse med indførslen af sprogvurderinger har Ringsted kommune etableret en række understøttende aktivite. I det følgende bedes du angive om du oplever at få et højt eller lavt sprogfagligt udbytte af at deltage i disse - og i hvilken grad din deltagelse ændrer ved din pædagogiske praksis - Undersøgelse af sprogvurdering i Ringsted kommune Resulta, anbefalinger og databehandling oktober 2010 Side 120

121 Koordineringskonference - Vurdering af i hvilken grad din deltagelse i aktivitene ændrer ved din pædagogiske praksis I meget høj grad 1 3,8% I høj grad 11 42,3% I mindre grad 6 23,1% I meget lille grad eller slet ikke 1 3,8% Ved ikke/har ikke deltaget 7 26,9% I alt ,0% I forbindelse med indførslen af sprogvurderinger har Ringsted kommune etableret en række understøttende aktivite. I det følgende bedes du angive om du oplever at få et højt eller lavt sprogfagligt udbytte af at deltage i disse - og i hvilken grad din deltagelse ændrer ved din pædagogiske praksis - Samarbejdet i distrikne - Vurdering af dit sprog-faglige udbytte af at deltage i aktivitene Meget højt udbytte 0 0,0% Højt udbytte 4 15,4% Lavt udbytte 6 23,1% Meget lavt eller intet udbytte 3 11,5% Ved ikke/har ikke deltaget 13 50,0% I alt ,0% Undersøgelse af sprogvurdering i Ringsted kommune Resulta, anbefalinger og databehandling oktober 2010 Side 121

122 I forbindelse med indførslen af sprogvurderinger har Ringsted kommune etableret en række understøttende aktivite. I det følgende bedes du angive om du oplever at få et højt eller lavt sprogfagligt udbytte af at deltage i disse - og i hvilken grad din deltagelse ændrer ved din pædagogiske praksis - Samarbejdet i distrikne - Vurdering af i hvilken grad din deltagelse i aktivitene ændrer ved din pædagogiske praksis I meget høj grad 0 0,0% I høj grad 3 11,5% I mindre grad 7 26,9% I meget lille grad eller slet ikke 3 11,5% Ved ikke/har ikke deltaget 13 50,0% I alt ,0% I forbindelse med indførslen af sprogvurderinger har Ringsted kommune etableret en række understøttende aktivite. I det følgende bedes du angive om du oplever at få et højt eller lavt sprogfagligt udbytte af at deltage i disse - og i hvilken grad din deltagelse ændrer ved din pædagogiske praksis - Lederforum - Vurdering af dit sprog-faglige udbytte af at deltage i aktivitene Meget højt udbytte 0 0,0% Højt udbytte 1 3,8% Lavt udbytte 3 11,5% Meget lavt eller intet udbytte 0 0,0% Ved ikke/har ikke deltaget 22 84,6% I alt ,0% Undersøgelse af sprogvurdering i Ringsted kommune Resulta, anbefalinger og databehandling oktober 2010 Side 122

123 I forbindelse med indførslen af sprogvurderinger har Ringsted kommune etableret en række understøttende aktivite. I det følgende bedes du angive om du oplever at få et højt eller lavt sprogfagligt udbytte af at deltage i disse - og i hvilken grad din deltagelse ændrer ved din pædagogiske praksis - Lederforum - Vurdering af i hvilken grad din deltagelse i aktivitene ændrer ved din pædagogiske praksis I meget høj grad 0 0,0% I høj grad 0 0,0% I mindre grad 3 11,5% I meget lille grad eller slet ikke 2 7,7% Ved ikke/har ikke deltaget 21 80,8% I alt ,0% Har du forbedringsforslag eller forslag til andre initiativer, der vil styrke arbejdet med sprogvurderinger I DIN INSTITUTION og/eller I KOMMUNEN? det ville være dejligt med tid til forberedelse, når der kommer nye tiltag, og når arbejdet skal udbredes til f. eks kollegaer Det ville være dejligt hvis der var papir der fulgte børn fra dagpleje til børnehave... På den måde star vi ikke på et blankt stykke papir, men har noget konkret med på barnet, og ikke kun det vi får af vide af forældre eller dagplejer. sprogarbejdet med 2sprogsbørn bør styrkes med sprogvurderinger rettet mod 3 årige tosprogsbørn. Flere uddannede spogvejledere Opfølgningsdage for sprogvejledere Lederne skal klædes bedre på, så der bliver klargjorte roller for sprogvejlederen. Det er svært at stå med noget man brænder for, men ikke ved hvad man skal gøre ved det i en travl hverdag... Mere tid til sprogarbejdet og hjælp udefra til at formidle lov/krav og forventninger til leder og det øvrige personale Det vil i høj grad styrke arbejdet med vurderingerne og den effølgende handleplan, hvis der blev givet tid til dette arbejde. Som det er nu skal jeg nærmest snige mig til at gå fra min stue for at udføre vurderinger og arbejdet med sproggrupper. )Derfor bliver arbejdet med sproggrupperne meget sporadisk). Mine kollegaer kan godt se formålet med det, men må løber endnu hurtigere end vi gør i forvejen. Tid (mere personale) er den eneste vej frem hvis vi vil Undersøgelse af sprogvurdering i Ringsted kommune Resulta, anbefalinger og databehandling oktober 2010 Side 123

124 dette arbejde. Og det vil vi gerne, hvis vi får de rette betingelser! de tiltag der er i kommunen er tilstrækkelige,men tiden til at lave sprogarbejdet i er for ringe og kommunen skal undgå at sætte os på flere pilotprocek, når de ikke vil give os tiden til det. Bruge hinandens viden i institutionerne. Vidensdeling Nej Jeg ønsker øget fokus på hvordan børnene bruger sproget i hverdagen i samværet med andre og i deres egen indre dialog - fremfor hvad de præser til en test. Vi har oplever, at der er forskel på hvad man kan præse til en test og hvad man kan præse i samværet med andre Nej I hvilken grad formidler du viden fra netværksmøderne til dine kolleger? I meget høj grad 1 3,8% I høj grad 8 30,8% I nogen grad 8 30,8% I mindre grad 5 19,2% Slet ikke 0 0,0% Ved ikke/ har ikke deltaget 4 15,4% I alt ,0% Gør I brug af muligheden for at etablere et samarbejde med en sprogvejleder og lejlighedsvis "låne" sprogvejlederen til jeres institution? I meget høj grad 0 0,0% I høj grad 0 0,0% Undersøgelse af sprogvurdering i Ringsted kommune Resulta, anbefalinger og databehandling oktober 2010 Side 124

125 I nogen grad 0 0,0% I mindre grad 2 13,3% Slet ikke 12 80,0% Andet 1 6,7% I alt ,0% Gør I brug af muligheden for at etablere et samarbejde med en sprogvejleder og lejlighedsvis "låne" sprogvejlederen til jeres institution? - Andet har overvejet at få oplæg på personalemøde Hvordan oplever du det tværfaglige samarbejde i kommunen om arbejdet med sprogvurderingerne? - Det tværfaglige samarbejde i kommunen om sprogvurderingerne er velfungerende Helt enig 7 5,3% Enig 34 25,8% Overvejende enig 47 35,6% Overvejende uenig 10 7,6% Uenig 3 2,3% Helt uenig 1 0,8% Ved ikke/ikke relevant 30 22,7% I alt ,0% Hvordan oplever du det tværfaglige samarbejde i kommunen om arbejdet med sprogvurderingerne? - Jeg ved, hvor jeg skal henvende mig, hvis jeg står med en usikkerhed i arbejdet med sprogvurderinger Undersøgelse af sprogvurdering i Ringsted kommune Resulta, anbefalinger og databehandling oktober 2010 Side 125

126 Helt enig 54 40,9% Enig 46 34,8% Overvejende enig 22 16,7% Overvejende uenig 2 1,5% Uenig 1 0,8% Helt uenig 0 0,0% Ved ikke/ikke relevant 7 5,3% I alt ,0% I hvilken grad gør du brug af kommunens fagpersoner og ressourcer på det sprogpædagogiske område? - Konsulent for specialpædagogik og læsning I meget høj grad 1 0,8% I høj grad 3 2,3% I nogen grad 10 7,8% I mindre grad 16 12,4% Slet ikke 66 51,2% Ved ikke / ikke relevant 33 25,6% I alt ,0% Undersøgelse af sprogvurdering i Ringsted kommune Resulta, anbefalinger og databehandling oktober 2010 Side 126

127 I hvilken grad gør du brug af kommunens fagpersoner og ressourcer på det sprogpædagogiske område? - Skolernes læsevejledere I meget høj grad 0 0,0% I høj grad 0 0,0% I nogen grad 0 0,0% I mindre grad 11 8,5% Slet ikke 78 60,5% Ved ikke / ikke relevant 40 31,0% I alt ,0% I hvilken grad gør du brug af kommunens fagpersoner og ressourcer på det sprogpædagogiske område? - Tosprogskonsulent I meget høj grad 8 6,2% I høj grad 16 12,4% I nogen grad 22 17,1% I mindre grad 25 19,4% Slet ikke 43 33,3% Ved ikke / ikke relevant 15 11,6% I alt ,0% Undersøgelse af sprogvurdering i Ringsted kommune Resulta, anbefalinger og databehandling oktober 2010 Side 127

128 I hvilken grad gør du brug af kommunens fagpersoner og ressourcer på det sprogpædagogiske område? - Talehørepædagog I meget høj grad 32 24,8% I høj grad 35 27,1% I nogen grad 32 24,8% I mindre grad 14 10,9% Slet ikke 13 10,1% Ved ikke / ikke relevant 3 2,3% I alt ,0% I hvilken grad gør du brug af kommunens fagpersoner og ressourcer på det sprogpædagogiske område? - Psykolog I meget høj grad 19 14,7% I høj grad 43 33,3% I nogen grad 29 22,5% I mindre grad 18 14,0% Slet ikke 17 13,2% Ved ikke / ikke relevant 3 2,3% I alt ,0% Undersøgelse af sprogvurdering i Ringsted kommune Resulta, anbefalinger og databehandling oktober 2010 Side 128

129 I hvilken grad gør du brug af kommunens fagpersoner og ressourcer på det sprogpædagogiske område? - Kommunens bibliotek I meget høj grad 8 6,2% I høj grad 19 14,7% I nogen grad 35 27,1% I mindre grad 23 17,8% Slet ikke 34 26,4% Ved ikke / ikke relevant 10 7,8% I alt ,0% I hvilken grad gør du brug af kommunens fagpersoner og ressourcer på det sprogpædagogiske område? - Sundhedsplejerske I meget høj grad 1 0,8% I høj grad 3 2,3% I nogen grad 24 18,6% I mindre grad 35 27,1% Slet ikke 50 38,8% Ved ikke / ikke relevant 16 12,4% I alt ,0% Undersøgelse af sprogvurdering i Ringsted kommune Resulta, anbefalinger og databehandling oktober 2010 Side 129

130 I hvilken grad gør du brug af kommunens fagpersoner og ressourcer på det sprogpædagogiske område? - Kollega fra anden institution I meget høj grad 3 2,3% I høj grad 12 9,3% I nogen grad 18 14,0% I mindre grad 30 23,3% Slet ikke 54 41,9% Ved ikke / ikke relevant 12 9,3% I alt ,0% Har du yderligere kommentarer eller forbedringsforslag til det tværfaglige samarbejde om sprogstimuleringsarbejdet I DIN INSTITUTION og/eller I KOMMUNEN? nej Måske at vide hvem der er hvem og hvad og hvornår vi kan bruge dem. Vi arbejder i institutionen med ICDP - relationspædagogik og inklusion generelt. Ville ønske jeg kunne skabe en bedre ressourceramme for arbejdet - måske bør jeg overveje ambitionsniveau i forhold til muligheder. nej nej Jeg bruger vores sprogpædagog på arbejdspladsen, når jeg er itvivl omkring et barns sprogudvikling.det er min sprogpædagog der går videre, hvis vi ikke selv kan finde en løsning. Jeg tænker det skal være et krav "oppe fra" at der skal være en ugentlig dag som er sat af til sprogarbejdet (som sprog-pædagogen står for). Det tværfaglige samarbejde med talepædagog og psykolog er sat i system. Vi mødes jævnligt til konferencer i institutionen, hvilket jeg synes er fint og brugbart. Desværre tager det ofte alt for lang tid, hvis det overhovedet lykkes, at skaffe den nødvendige hjælp til et givent barn. Det er hårdt at sidde inde med en viden om, hvilken hjælp et barn har brug for, når virkeligheden ikke giver os rammerne til at udføre arbejdet. I forhold til sprog ved vi, at det "window of opportunity", altså der hvor indlæringspotentialet er allerbedst, overskrides meget. Dermed Undersøgelse af sprogvurdering i Ringsted kommune Resulta, anbefalinger og databehandling oktober 2010 Side 130

131 gøres barnets muligheder for at udvikle sig alderssvarende, og dermed klare sig godt senere i livet,meget mindre. Det finder jeg dybt urimeligt. Den form for sprogstimuleringsarbejde, der oftest er plads til i institutionen er det som er fælles for alle i eksempelvis samlinger, ved højtlæsning, dukketea osv, og det er her de sprogsvage børn har det sværest. Det er rigtig fint, at vi kan bruge eksempelvis tosprogskonsulent og sundhedsplejerske, som kan give os ny viden og input, men ressurserne er de samme, uanset hvor mange børn vi har med sprogvanskeligheder(eller andre vanskeligheder for den sags skyld). Altså tidlig og hurtig indsats, og mulighed for rent faktisk at udføre arbejet!!!!!! nej vidensdeling/sparing med andre kolegaer På hvilke måder formidler I tilbuddet om sprogvurdering til forældrene? (sæt gerne flere kryds) Ved personlig henvendelse til forældrene 47 95,9% På forældremøder 12 24,5% Til forældrekonsultationer eller forældresamtaler 21 42,9% Ved 3-månederssamtalen 21 42,9% Ved opslag på institutionen 4 8,2% Andet - beskriv venligst 0 0,0% I alt ,0% På hvilke måder formidler I tilbuddet om sprogvurdering til forældrene? (sæt gerne flere kryds) - Andet - beskriv venligst I vores læreplaner i velkomstpjece På hvilken måde formidles som regel tilbagemeldingen til forældrene på 3-års sprogvurderingen? (Sæt gerne flere kryds) Undersøgelse af sprogvurdering i Ringsted kommune Resulta, anbefalinger og databehandling oktober 2010 Side 131

132 Ved individuelle samtaler 42 85,7% På forældremøder 0 0,0% Gruppevist 0 0,0% Ved 3-månederssamtalen 20 40,8% Andet - beskriv venligst 2 4,1% I alt ,0% På hvilken måde formidles som regel tilbagemeldingen til forældrene på 3-års sprogvurderingen? (Sæt gerne flere kryds) - Andet - beskriv venligst det burde gøres på tre månederssamtalen, men mine kollegaer gør det af uvisse årsager ikk Når sprogvurderingen er udført skriver jeg et kort resume til forældrene, som de får sammen med en hurtug snak. Uddybning ved 3-måneders samtaler. Hvordan har forældrenes reaktion generelt været på: - Arbejdet med sprogvurderingerne Meget positiv 12 24,5% Positiv 28 57,1% Overvejende positiv 8 16,3% Overvejende negativ 1 2,0% Negativ 0 0,0% Meget negativ 0 0,0% Ved ikke/ikke relevant 0 0,0% I alt ,0% Undersøgelse af sprogvurdering i Ringsted kommune Resulta, anbefalinger og databehandling oktober 2010 Side 132

133 Hvordan har forældrenes reaktion generelt været på: - Det øgede pædagogiske fokus på sprog og sprogstimulering Meget positiv 11 22,4% Positiv 24 49,0% Overvejende positiv 11 22,4% Overvejende negativ 0 0,0% Negativ 0 0,0% Meget negativ 0 0,0% Ved ikke/ikke relevant 3 6,1% I alt ,0% Hvordan har forældrenes reaktion generelt været på: - Råd og vejledning vedr. det fortsatte arbejde med sprogstimulering derhjemme Meget positiv 11 22,4% Positiv 27 55,1% Overvejende positiv 8 16,3% Overvejende negativ 1 2,0% Negativ 0 0,0% Meget negativ 0 0,0% Undersøgelse af sprogvurdering i Ringsted kommune Resulta, anbefalinger og databehandling oktober 2010 Side 133

134 Ved ikke/ikke relevant 2 4,1% I alt ,0% Hvordan samler I op på forældrenes tilbagemeldinger på deres oplevelse af sprogvurderingsindsatsen? (Sæt gerne flere kryds) Vi beder om en mundtlig tilbagemelding når vi møder dem 29 59,2% Vi udleverer evalueringsskema 4 8,2% Det er et fast punkt til forældrekonsultation eller forældresamtaler 19 38,8% På anden måde - beskriv venligst 10 20,4% I alt ,0% Hvordan samler I op på forældrenes tilbagemeldinger på deres oplevelse af sprogvurderingsindsatsen? (Sæt gerne flere kryds) - På anden måde - beskriv venligst Gør vi ikke. PÅ en med forældrene aftalt måde Primært via møder i bestyrelsen hvor holdningen klart er at det er overflødigt at udarbejde testen på alle børn.samt via den daglige kontakt. I forhold til de børn der har sproglige vanskeligheder oplever kun positive tilbagemeldinger det gør vi ikke ved individuel samtale Vi har altid haft høj focus på sprog og sprogstimulering, så den er ikke øget mere end det vi selvfølgelig udvikler ops, og det gør vi jo hele tiden, men jeg svarer positiv for det har forældrene altid været posotive overfor Bestyrelsespunkt Undersøgelse af sprogvurdering i Ringsted kommune Resulta, anbefalinger og databehandling oktober 2010 Side 134

135 Hvis der viser sig noget, taler vi om det. Har forældrenes tilbagemeldinger givet anledning til, at I griber forældresamarbejdet om sprogvurderingerne an på en anden måde? - beskriv venligst nej. nej Der er ikke ændret praksis på nuværende tidspunkt. nej Nej.Ingen tilbagemeldinger Ja, vi er blevet mere obs på at være grundig i vores tilbagemelding. Nej nej Nej det har det ikke. Nej. nej Ja vi udarbejder kun sprogvurderinger på de børn som vi eller forældrene er det MINDSTE i tvivl om. Dette i en tæt dialog med forældrene nej nej Nej nej nej Nej Næh! nej nej nej Undersøgelse af sprogvurdering i Ringsted kommune Resulta, anbefalinger og databehandling oktober 2010 Side 135

136 nej Nej nej Nej Nej - vi vurderer ikke sprogvurderinger som vigtige, og det gør forældrene som regel heller ikke Nej Nej Forældrene vil meget gerne inddrages, og vi giver små opgaver med hjem som forældrene kan bruge i leg sammen med deres barn Oplever I særlige udfordringer i samarbejdet med tosprogede forældre om sprogvurderingerne? - beskriv venligst ja, sproget kan være en hindring, men generelt vil de tosprogede forældre meget gerne samarbejde med os, og prøver alt det de kan. nej der er endnu ikke lavet sprogvurdering på 2sprogsbørn. Vi har mange erfaringer med tosprogede børn nej, vi har mange arabiske børn, men er heldige og have en arabiske medarbejder som hånde mange dagligsdagssamtaler Nej Sprogbarriere og modstand mod brug af tolk fra forældres side. Nej, vi har kun haft børn hvor en af forældrene var dansk Nej pas, vi har ingen vi skal bruge tolk Ja det gør vi, da de ikke altid forstår hvad de skal. Har ingen to sprogede børn. ja, konunikationsproblemer, men forældrene er ofte meget positive Nej ikke for tiden, da vi desværre ikke har ret mange 2 sprogsbørn. Dem vi har er sprogligt velfungerende. Vi har ansat en tyrkisk medarbejder som til tider bliver brugt hvis vi har børn Undersøgelse af sprogvurdering i Ringsted kommune Resulta, anbefalinger og databehandling oktober 2010 Side 136

137 hvis forældre ikke er så sprogligt stærke. Vores fældre vil gerne deltage nej Nej Kun sproglige og forståelsesmæssige udfordringer. Brug for hjælp udefra ja, at få dem til at udfylde forældredelen vi har ikke to sprogsproblemet Nej Nej. Vi har endnu ikke oplevet det. Men skal i gang med det nu. Er igang med at læse op på problematikken. Forældrenes manglende syn på at det er et problem for deres barn. Har ikke testet tosprogede børn Ja især hvor forældrene ikke taler eller forstår dansk. Her kræver det en ekstra indsats at beskrive hvad vurderingen bruges til og hvordan de kan blive en del af den sproglige udvikling De får ikke altid afleveret "forældre delen" af sprogvurderingerne tilbage. Man skal til tider, minde dem om det mange gange. vi bruger lidt ekstra tid på at forklare det og indkalder en tolk til møder og tosprogskonsulenten hvis det er nødvendigt Nej de er for det meste positive ja den sprog mæssigee barrierer, brug af tolk Nej Nej. Vi har ikke 2- sprogede børn Vi har ikke to-sprogs børn Har du yderligere kommentarer eller forbedringsforslag til forældresamarbejdet om sprogstimuleringsarbejdet? - beskriv venligst nej I tale sproggruppen giver vi lektier for, hvilket forældrene synes er en god ide Nej Vi skal blive bedre til at få lavet en skriftlig plan for arbejdet Undersøgelse af sprogvurdering i Ringsted kommune Resulta, anbefalinger og databehandling oktober 2010 Side 137

138 nej Vi har kun haft et par stykker som ikke har "lavet" det der hjemme også er det svært. nej Nej nej Nej det skal ikke nødvendigvis være frivilligt at få sit barn sprogvurderet nej Nej Vi ser gode muligheder for at støtte sproglig støtte til forældrene ved alm dialog og marte meo forløb - vi ønsker ikke formaliseret procedurer, men arbejdet må afhænge af den enkelte familie Nej I hvilken grad oplever du, at sprogindsatsen betyder: - At den pædagogiske dagligdag tilrettelægges så alle børn har mulighed for at udvikle deres sprog gennem hverdagens aktivite I meget høj grad 35 18,4% I høj grad 83 43,7% I nogen grad 57 30,0% I mindre grad 10 5,3% Slet ikke 2 1,1% Ved ikke 3 1,6% I alt ,0% Undersøgelse af sprogvurdering i Ringsted kommune Resulta, anbefalinger og databehandling oktober 2010 Side 138

139 I hvilken grad oplever du, at sprogindsatsen betyder: - At det generelle sprogpædagogiske arbejde er blevet løftet fagligt som følge af det øgede fokus på sprog I meget høj grad 19 10,0% I høj grad 56 29,5% I nogen grad 81 42,6% I mindre grad 20 10,5% Slet ikke 5 2,6% Ved ikke 9 4,7% I alt ,0% I hvilken grad oplever du, at sprogindsatsen betyder: - At den sprogunderstøttende indsats er blevet kvalificeret, så alle børns forudsætninger og behov tilgodeses I meget høj grad 16 8,4% I høj grad 51 26,8% I nogen grad 87 45,8% I mindre grad 24 12,6% Slet ikke 4 2,1% Ved ikke 8 4,2% I alt ,0% Undersøgelse af sprogvurdering i Ringsted kommune Resulta, anbefalinger og databehandling oktober 2010 Side 139

140 I hvilken grad oplever du, at sprogindsatsen betyder: - At de børn, som har behov for en øget indsats i fht. deres sproglige udvikling, opfanges tidligt I meget høj grad 26 13,7% I høj grad 86 45,3% I nogen grad 53 27,9% I mindre grad 16 8,4% Slet ikke 6 3,2% Ved ikke 3 1,6% I alt ,0% I hvilken grad oplever du, at sprogindsatsen betyder: - At I opdager børn med behov for en øget sproglig indsats, som I ellers ikke ville have opdaget I meget høj grad 12 6,3% I høj grad 51 26,8% I nogen grad 58 30,5% I mindre grad 37 19,5% Slet ikke 20 10,5% Ved ikke 12 6,3% I alt ,0% Undersøgelse af sprogvurdering i Ringsted kommune Resulta, anbefalinger og databehandling oktober 2010 Side 140

141 I hvilken grad oplever du, at sprogindsatsen betyder: - At det pædagogiske personale i institutionen løbende kvalificerer deres pædagogiske arbejde med børns sproglige udvikling I meget høj grad 20 10,5% I høj grad 73 38,4% I nogen grad 67 35,3% I mindre grad 17 8,9% Slet ikke 8 4,2% Ved ikke 5 2,6% I alt ,0% I hvilken grad oplever du, at sprogindsatsen betyder: - At den pædagogiske dagligdag tilrettelægges så alle børn har mulighed for at udvikle deres sprog gennem hverdagens aktivite I meget høj grad 0 0,0% I høj grad 0 0,0% I nogen grad 2 66,7% I mindre grad 0 0,0% Slet ikke 0 0,0% Ved ikke 1 33,3% I alt 3 100,0% Undersøgelse af sprogvurdering i Ringsted kommune Resulta, anbefalinger og databehandling oktober 2010 Side 141

142 I hvilken grad oplever du, at sprogindsatsen betyder: - At det generelle sprogpædagogiske arbejde er blevet løftet fagligt som følge af det øgede fokus på sprog I meget høj grad 0 0,0% I høj grad 2 66,7% I nogen grad 1 33,3% I mindre grad 0 0,0% Slet ikke 0 0,0% Ved ikke 0 0,0% I alt 3 100,0% I hvilken grad oplever du, at sprogindsatsen betyder: - At den sprogunderstøttende indsats er blevet kvalificeret, så alle børns forudsætninger og behov tilgodeses I meget høj grad 0 0,0% I høj grad 0 0,0% I nogen grad 3 100,0% I mindre grad 0 0,0% Slet ikke 0 0,0% Ved ikke 0 0,0% I alt 3 100,0% Undersøgelse af sprogvurdering i Ringsted kommune Resulta, anbefalinger og databehandling oktober 2010 Side 142

143 I hvilken grad oplever du, at sprogindsatsen betyder: - At de børn, som har behov for en øget indsats i fht. deres sproglige udvikling, opfanges tidligt I meget høj grad 1 33,3% I høj grad 2 66,7% I nogen grad 0 0,0% I mindre grad 0 0,0% Slet ikke 0 0,0% Ved ikke 0 0,0% I alt 3 100,0% I hvilken grad oplever du, at sprogindsatsen betyder: - At børn med behov for en øget sproglig indsats, som tidligere ikke ville være blevet opdaget, nu bliver opdaget I meget høj grad 0 0,0% I høj grad 2 66,7% I nogen grad 0 0,0% I mindre grad 0 0,0% Slet ikke 0 0,0% Ved ikke 1 33,3% I alt 3 100,0% Undersøgelse af sprogvurdering i Ringsted kommune Resulta, anbefalinger og databehandling oktober 2010 Side 143

144 I hvilken grad oplever du, at sprogindsatsen betyder: - At det pædagogiske personale i institutionerne løbende kvalificerer deres pædagogiske arbejde med børns sproglige udvikling I meget høj grad 0 0,0% I høj grad 1 33,3% I nogen grad 2 66,7% I mindre grad 0 0,0% Slet ikke 0 0,0% Ved ikke 0 0,0% I alt 3 100,0% Hvordan kan du se resulta af sprogindsatsen og hvilke? - beskriv venligst Gennem de årlige evalueringer samt gennem minisprogkonference. Der mangler pt. konkret opfølgning på institutionsniveau Hvordan kan du se resulta af jeres sprogindsats og hvilke? - beskriv venligst Børnene er gode til at synge, fortælle historier, rette hinanden ved forkert udtale, de kan forklare sig, de kender inden skolestart de fleste bogstaver, de er gode til at formulere sig. bl.a. vi er blevet meget mere bevidste om sprogtilegnelsen end før Der kommer et andet syn på barnet. At børnene tidligt bliver opmærksomme på f.eks rim og bogstaver De børn som har scoret lavt i sprogvurdringen, har fået intensiv støtte. Og det samt samarbejdet mellem hjem og institution har i langt de fleste tilfælde gjort at børnene har rykket sig enormt. Børnene har fået mere fokus på sproget som helhed, de leger mere med sproget. Sprogarbejdet mere tydelig som tema på eks. personalemøder Undersøgelse af sprogvurdering i Ringsted kommune Resulta, anbefalinger og databehandling oktober 2010 Side 144

145 vi tænker mere bredt og alnativt for at få sproget i fokus vi leger med sproget Vi opdager evt sprogproblemer tidligere og laver en målrettet indsats. Bedre forældresamarbejde ift sprogproblemer. At vi i vores bh ikke har børn der er 4-5 år som ikke taler og forstår det danske. Børnene udvikler et hurtigere og bedre sprog at vi har flere børn der kan rine, børn der kan læse de andre børns navne, generelt en bedre sprogforståelse. Børnene kommunikerer bedre sammen. Børnene bliver mere selvbevidste. Tidligere indsats overfor de børn der har sproglige vanskeligheder. Børnenes sproglige/kommunikative kompetencder øges Pædagogerne øger implicit deres viden om nerulogiske/kognitive modning/udvikling jf. sprogstimulerings effekt Vi er hurtigere til at opfange evt. problemer og derigennem øge fokus på udvikling af barnets sprog. vi har haft etableret en lille sprogruppe ( det har vi gjort mange gange tidligere, og det bærer frugt. 20 min om dagen i ca 12 uger Vi har velfungerende børn. Når vi har haft tid (ex.:få børn i sommerferien)er der tid til det enkelte barn med sproglige problemer, og i denne periode er barnets sprog styrket betydeligt.for at dykke igen når hverdag og mange børn/få voksne melder sig. man sæt ind hurtigere i forhold til det enkelte barns behov og kan få barnet på ret kurs i tide krydserne på forrige side er sat lidt???. sprogvuderingerne har ikke været med til at højne vores faglige nivau, Vi havde et højt fagligt nivau før, og fokus sproglig udvikling har altid været noget vi har prioriet neget højt. Når nu de er der bruger vi dem selvfølgelig som redskab og det er ok. Vi har hele tiden fokus på om børn rykker sig i forhold til den indsats vi gør. Jeg ser ikke en speciel ændring i indsatsen. Vores pædagoggik ser barnet som et individ der skal have de optimale muligheder både, socialt, følelsesmassigt og her er kommunikation/sprog en væsentlig del børnene som har sprogproblemer bliver hurtigere trygge ved at sige noget i bla. samlinger, ved spisning og i legen. ja børnene synes ofte det er sjovt at "lege"med sproget og mine kolleger kommer ofte med spørgsmål vedr et barn,på den måde kan jeg se at sprogindsatsen virke, da alle børn bliver opdaget et sted i deres udvikling her. Det kan ses på børnene. Børn der star i bhv. uden at kunne dansk. Når de skal i skole taler de dansk. Det er et barome. Når de enkelte børn tager sproglige"spring" når der har været særlige fokus. Undersøgelse af sprogvurdering i Ringsted kommune Resulta, anbefalinger og databehandling oktober 2010 Side 145

146 Børnene bliver bedre til sproget,udtale,at lyd-skelne. At vi tidligere sætte pædagogiske tiltag igeng omkring sprog Den sproglige indsats er i vores inst ganske uafhængig af sprogvurderingerne Personalet har mere fokus på arbejdet. Gennem brug af bl.andet Upla skemaer arbejder vi på at øge fagligheden. At børnene få et større ordforråd og udtrykker sig mere præcist Ville det være relevant for din institution at kunne sammenligne jeres resulta af det sprogpædagogiske arbejde med andre institutioners resulta? I meget høj grad 3 6,1% I høj grad 5 10,2% I nogen grad 13 26,5% I mindre grad 10 20,4% Slet ikke 12 24,5% Ved ikke 6 12,2% I alt ,0% Hvem kunne ef din opfattelse bidrage til at sprogindsatsen blev mere effektiv? (sæt max 3 kryds) Institutionsledere 36 27,3% Sprogvejledere 57 43,2% Sprogpædagoger 67 50,8% Øvrigt pædagogisk personale 69 52,3% Undersøgelse af sprogvurdering i Ringsted kommune Resulta, anbefalinger og databehandling oktober 2010 Side 146

147 Konsulen i forvaltningen 11 8,3% Udviklingsnetværket PPR 31 23,5% Forædre 48 36,4% Skoler 3 2,3% Andre - beskriv venligst 14 10,6% I alt ,0% Hvem kunne ef din opfattelse bidrage til at sprogindsatsen blev mere effektiv? (sæt max 3 kryds) - Andre - beskriv venligst mere tid pr barn Al personale i den enkelte institutionen Jeg synes allerede den er meget effektiv kun dem der har brug for sprogvurderinger politikere. ved ikke har ikke brug for mere effektivitet kurser for alle der kort fortæller om børns sproglige udvikling Syntes den indsats der er nu er ok så længe vi har faglig ekspertie vi kan trække på at have fokus på vores tosprogede Ved ikke tosprogskonsulent Uddyb gerne, hvordan de ovennævnte kunne bidrage til at gøre indsatsen mere effektiv Det er i dagligdagen børn lærer mest sprog, så os der er sammen med dem det meste af tiden skal være bevidste om vores sprogbrug, både udtale og mængden af ord, gerne nye ordog flere ord tilpasset barnets alder mere tid til at snakke om det enkelte barn Undersøgelse af sprogvurdering i Ringsted kommune Resulta, anbefalinger og databehandling oktober 2010 Side 147

148 Den behøver ikke fylde mere end den gør. Vi udvikler vores sprøglige arbejde på lige fod med barnets andre kompentencer. Det er vigtigt at vi også har ressourcer til at udvilker andet end sprog Jeg kunne ønske at sprogpædagogern samlede børnene evt på bibliotek eller en inst. hvor der er plads og at de arbejdede sammen med barnets pædagog. Det kunne evt være 3 inst på samme tid. Pædagogen kan lære af sprøg pædagogen og effølgende arbejde selvstændig. Hvis fokus fra ledelsen blev større ville det også give mere rum pg prioriing af sprogarbejde, og derved brede sig i institutionen. ved at uddanne kollegaer og give os endnu flere værktøjer Vores sprogvejleder har godt indblik i børnenes behov, men det kan være svært at videre formidle i en travl hverdag. Vi er i hele institutionen midt i en proces omkring sprogarbejdet og uddannelseforløb for inklusionspædagoder, her kan alle bidrage med deres individulle indsats. Forældrene skal være mere bevidste om deres ansvar og medindflydelse jeg bryder mig ikke om ordvalget : effektivisering i forhold til at arbejde med børn, man kunne måske optimere arbejdet, men som det fungerer p.t. har vi ikke behov for yderligere i forhold til de alm. sprogbørn. derimod burde der være være ekstra indsats omkring de meget tunge sprogbørn hvor særlig indsats er nødvendigt. Særligt også i forhold til mæmngden af ressourcer øget fokus og at personalet bliver sat ind i de ting sprog pædagogen har lært og hvordan der arbejdes med sprog vurderinger. Alle os der arbejder meget med det, kan vel altid bliver bedre. samarbejds, vejledning til forældre få forældrene og de andre personaler mere med på banen i hverdagen, ved at lytte og snakke langsommere med og til børnene Der bliver gjort en rigtig god indsats Indsatsen kan forfines, gennem den relation vi indgår med barnet/børnene. Jeg tænker at de mennesker der, har en specifik viden indenfor dette område, er de mennesker der skal søge for at os på gulvet bliver ved med at få input. Dette medvirker til at der heletiden er "kog i gryden", så det på den måde kommer ind under huden på os der er tæt på børnene og kan blive mere obs på hvor de er i deres sprog udvikling og vi bliver ved med at bruge de redskaber vi har fået. Faren ved at have uddannede sprogpædagoger er, at vi andre ikke er så fokuserede på opgaven som vi tidligere var.det bliver lagt over på en enkelt medarbejder i vores inst. Bla. at talepædagogerne via PPR kommer ud og "følger op" og kommer med ideer / evt. er med i dagligdagen, og er observante iforhold til at give personalet feelback på hvad gør vi godt, hvad kunne vi gøre mere af eller hvad kunne gøres anderledes. Tænker det kunne være en god ide, at alle medhjælpere (evt. pædagoger) blev tilbud et kort kursus, med sprog som fokus. Skolen skulle ef fx. 3 mdr (ef skolestart) give en tilbagemeldning, på hvilken ting de oplever Undersøgelse af sprogvurdering i Ringsted kommune Resulta, anbefalinger og databehandling oktober 2010 Side 148

149 børnene har svært ved sprogligt (om vi ser det samme)? Har vores overleveringsskemaer været brugbare? Vi kan altid gøre vores arbejde bedre, ved at blive ved med at have fokus på sprog, og ved løbende at blive udfordret og uddannet. Forældrene ved at støøte op om de metoder vi gør brug af, så det for børnene er den samme indsats fra alle sider ved at være mere bevidste om sproget og dets betydning - samt sætte mere fokus på hvordan man kan styrke det Forældre følge op,derhjemme, på den sproglige indsats, der praktiseres i børnehaven. Arbejde målrettet på at få sprogarbejdet implemenet i institutionen via virksomhedsplan og alm planlægning. Et tæte samarbejde mellem talepædagog og forældre i de få situationer hvor det virkeligt er nødvendigt. Eventuelt temaaftner i distrikgrupper for forældrene. Det er tvingende nødvendig, at vores politikere tør invese i børnene, og dermed skabe bedre muligheder for, at alle kan klare sig i livet. I det her tilfælde handler det om sprogindsatsen, hvor jeg tænker det vil være en god invesing at give børnehaverne, og dermed sprogvejlederne ekstra timer til at arbejde med de sprogsvage børn, og vejlede forældre og kolleger. vi har ikke brug for mere effektivitet på det område Ved et samarbejde melleminstitution og hjemmet.. Øget fokus på sprog i f.eks. i form af flere kurser, evt. forældremøde m.m. At komme ud i institutionerne og gennemgå maialerne med hele personale gruppen så alle for indsigt og forstår hvorfor og hvordan man bruger maialet! Hvis der kunne blive fastsat timer hver uge der skulle bruges til sprogarbejdet, så det ikke skulle gå tid fra de øvrige børn. mere arbejde på inst. omkring sprog Fast punkt på personalemøderne med emnet sprog. UPPR skal være mere udadrettet. flere hænder i visse tilfælde hvis de havde mere til Flere redskaber til " alm pædagoger" Forældre skal generelt snakke mere med deres børn om ting der optager barnet Ud af de 3 valgte er de 2 primær personer for barnet,og ville i et fællesskab med sprogpædagogen kunne hjælpe barnet. Vejledere er uddannet og vil gerne give gode ideer til sprogarbejde m.m. 1:at de alle forstå betydningen af arb tiden til dette. 2:det samme 3:så vi kunne få indblik i hvad Undersøgelse af sprogvurdering i Ringsted kommune Resulta, anbefalinger og databehandling oktober 2010 Side 149

150 de ligger vægt på ved evt skolestart. Indsatsen kunne blive bedre og mere effektiv, tror jeg, hvis det øvrige personale fik mere viden på området. Evt. gennem nogle kurser Tværfagligt samarbejde, og at systemet kunne arbejde hurtigere end nu. Vi har oplevet ved at inddrage forældre og låne dem maiale af børnehaven, de kan læse og lege med hjemme PPR kan vejlede om den pædagogiske arbejde med sprogstimulering Svært at definiere ' mere effektiv'. Vi arbejder i det daglige rigtig meget med børns udvikling. Heraf er sproget noget der fylder meget. Vi er bl. andet begyndt med inddragelse af motorik og sang. Det er min oplevelse at langt det største flertal af børnene har en sprogudvikling som matcher deres alder. tid og hænder fra det øvrige personale og leder, så man har tiden til sprogarbejde. Sprogvejlederne kunne indkalde til forældremøde udelukkende med fokus på sprog i hverdagen, dvs. i institutionen og hjemme. Det kunne udemæreket være for et enkelt distrikt i kommunen. Jeg har en formodning om, at forældre er mere velvillige indstillede overfor råd og vejledninger ang. sprog, når det kommer fra skole og højere fagpersoner end menige pædagoger. Hvad kan du selv gøre for at indsatsen blev mere effektiv? Blive bedre til forklare både kollegaer og forældre hvordan barnets sprog kan udvikles uden det bliver alt for besværligt og tidskrævende, men også sådan at barnet kan følge med aldersmæssigt Blive ved med at have fokus på det :) være endnu mere fokuceret på det sproglige, men der er jo osse andet, der skal arbejdes med Have det med som en overvejelse i aktivite. Vi kunne synge mere videreuddannelse og flere muligheder i dagligdagen for at tilgodese sprogsvage børn. Være mere obs på de børn der skal støttes Jeg kan sørge for at dette er min vigtigste arbejds opgave og tage mig 1 og en halv time fast om ugen. Det gør jeg også med obbakning fra personalet, men det er ud fra de forudsætninger jeg har. Jeg skal være meget bedre til at tage initiativ til at videndele med det øvrige personale. Men hvordan, og hvornår er der rum til det?? at spørge mine sprogkompetente kollegaer Undersøgelse af sprogvurdering i Ringsted kommune Resulta, anbefalinger og databehandling oktober 2010 Side 150

151 Tja, jeg ville gerne skabe mere tid, men syntes det er svært at putte mere end 24 timer ind i et døgn Tæte samarbejde med sprogvejleder og tydeligere struktur for arbejdet. læse mere for børnene og være mere bevidst om at lytte og snakke med børnene jeg ønsker ikke at effektivisere! ved at tilrettelægge aktivite med formålet og i daglig tale med børnegruppen. Have mere fokus på det i det daglige og på personale møder. mere personale arbejde mere med bogstavlyde end det vi gør i forvejen, selvom vi gør det hverdag til samling Jeg kan fagligt opkvalificerer personalet. Gøre brug at vores viden, altså udfører det i praksis. Ved f.eks. at sætte ord på børnene, sætte ord på os selv som voksne, læse børger og spille spil der stimulere sproget. At være med til at sætte ord på over for mine kollegaer (studernede, medhjælper især) hvordan de kunne hjælpe børnene med/uden sprogproblemer. At det blev oplevet som en hjælpende hånd. Være ansvarlig for at der hele tiden er fokus på vigtigheden af at arbejde med sproget. Samt give mulighed for at mine medarbejdere får uddannelse og tid til planlægning af det pædagogiske arbejde. Involvere forældrene og sørge for de forstår vigtigheden af at støtte op om vores metoder Gøre brug af sprogvejleder/pædagog arbejde bevidst med det :-)og være en god rolle model Give forældre mere konkrete opgaver at arbejde med derhjemme. Tænke det mere ind i hverdagen Fokus på at der i det daglige pæd. arbejde indtænkes sprogstimulerende aktivite. Få et udvidet samarbejde med talepædagogen i de situationer hvor det virkeligt er nødvendigt. Jeg læser om børns sprogudvikling, taler med vores sprogvejleder, forældre og talepædagoger og inklusionspædagoger fra UPPR om den nødvendige indsats. Udfra dette, arbejder jeg med børnegruppen for at udvikle sprog, krop og bevægelse,personlige kompetencer, sociale kompetencer, natur og naturfænomener og kultur og kulturelle udtryksformer. I alt dette skal der være plads til eksempelvis at spille billedloti, læse historie osv med de sprogsvage børn(da dette spørgeskema jo handler om sprog) Som oftest foregår det på stuen, hvor der er uendelig mange ting, som kan forstyrre barnets opmærksomhed, alene støjniveauet gør det svært eksempelvis at høre rigtig udtale af ord. Giv mig bedre arbejdsvilkår, så jeg kan gøre det bedre, og arbejde udfra den viden jeg har. Jeg vil gerne, og jeg prøve dagligt, at se muligheder frem for begrænsninger. Undersøgelse af sprogvurdering i Ringsted kommune Resulta, anbefalinger og databehandling oktober 2010 Side 151

152 ? vi har ikke brug for mere effektivitet på det område Bare fortsat være opmærksom på børnenes sprogudvikling.. Arbejde med min allerede eksisende viden og gøre mig klogere på området Få mere tid!!!!! Være ligeglad med at mine kollegaer løber hurtigt, når jeg skal lave sprogarbejde.måske på personalemøder slå mere på tromme for sprogarbejdet, både det jeg selv skal udføre med enkelte børn og det som skal formidles videre til de enkelte stuer. bruger digte og sangelege/sange med musik Altid at være bevidst om sprogets vigtighed for barnet. få mere tid til formidling sætte mig mere ind i hvordan det køre så man den vej kan støtte op om det Ved hele tiden at være obs på børns sproglige udvikling, og opdae sig rent faglig. Blive ved med at hjælpe forældrene frem til den erkendelse. Informere forældrene om hvad vi laver, så de har et udgangspunkt for det fælles tredje med barnet prioe vores egne små sproggrupper højere og forsøge at se bort fra den dårlige samvittighed jeg får ved ikke at være på stuen som stuepæd. Gøre mere brug af vores sprogpædagog i det daglige arbejde, hvilke forudsæt at sprogpædagogen får tiden til at løfte opgaven. Udbrede min viden. Fortælle hvad jeg kan bidrage med. Jeg kan effektivisere indsatsen ved selv at være mere opsøgende på området At man snakker mere om det på p-møde så der hele tiden er fokus. Vi fortsæt fuld fokus på den sproglig indsats med gruppe af børn vi har for øjeblikket Hvis det var muligt i hverdagen at afsætte mere tid til arbejdet med sprog Øge min sproglige opmærksomhed i dagligdagen Det kunne gøres ved at have det som fast punkt på dagsorden. Her vælger jeg dog at inddrage pædagogik og faglighed som helhed, da vi desværre ikke har meget tid til møderne. Fortsætte med at søge ny viden, deltage i sprogmøder, bruge min viden i den daglige pædagogiske praksis Har du forslag til forbedringer eller anbefalinger til tiltag, der kan fremme arbejdet med Undersøgelse af sprogvurdering i Ringsted kommune Resulta, anbefalinger og databehandling oktober 2010 Side 152

153 sprogvurderinger og den sprogunderstøttende INDSATS I INSTITUTIONEN og/ eller I KOMMUNEN yderligere? - beskriv venligst bedre normering nej bedre normeringer mere politisk fokus på området. nej Det kan evt være at vi gør det i fællesskab med andre institutioner og det er fast en gang om ugen. Sprog pædagogerne kan stå for arrangementet Lige som vi deltager i svømning. skrifteligt maial som der fx kunne arbejdes med i før-skole-grupperne fælles temadage med undervisere, hvor trænes i 'sprog-lege' Udarbejdelse af meget let læseligt og kortfattet matriale til de øvrige pædagoger i institutionerne. Indsatsen for sprogvejl./pæd. er helt fin. Ik i vuggestueafdelingen, da mange a dem endnu ik har et sprog, men prøver at stimulere på diverrse måder feks. ved at ta tøj på, hvor jeg siger "bukser", "bluse" osv. uddannelse og kursuser af mere personale i sprog. ikke p.t vi snakker med vores børn hele dagen,så på den måde arbejder vi. Alle pædagoger burde uddannes så de matcher kommunens krav. Da der kom mere fokus på sprog og der begyndte at blive uddannede sprogvejledere, var der "opstart" af sproggrupper sammen med talepædagoger gennem PPR, det var en god måde at få et samarbejde på. Samt "de alm. pædagoger"... Mere tværfaglig samarbejde mellem institutionerne, og PPR. Ja giv os flere timer i døgnet I vores inst. har vi "altid" arbejdet meget effektivt med sprogunderstøttende indsats og har udarbejdet sprogvurderinger lige siden vi blev præcenet for den! Vores "blå stue" (Sproggruppen)har nok en stor del af æren for at det altid har været et stort fokus på det sprogstimulerende arbejde. Så mit eneste forslag til forbedringer er at vi får færre børn indskrevet i børnehaven. Og undgå overbelægning, så vi pædagoger har mere tid til at "nå rundt om" alle børn. Udveksling af ideer og metoder institutionerne imellem. Iøvrigt mener jeg at sprogarbejde for de fleste børns vedkommende kan integreres som en naturlig del af det pædagogiske arbejde i dagligdagen. En opgave som det er meget væsentligt at have fokus på ved planlægning af det pædagogiske arbejde udfra læreplanen Vi har stor viden på området i dette samfund, men vi mangler de gode rammer, der giver os mulighed for at bruge den viden til det gode sprogarbejde, som hjælper børnene på de rigtige Undersøgelse af sprogvurdering i Ringsted kommune Resulta, anbefalinger og databehandling oktober 2010 Side 153

154 tidspunk. Tidlig indsats. Tid til indsats!! Min oplevelse er at den tid vi skal bruge til det pædagogiske arbejde på alle områder skal oppriories. vi ved godt hvad vi skal og hvad der vil være godt, vi har bare ikke tiden til at gøre det hele... Ja flere ressourcer, så der er tid til at gå fra og lave sprog vurderinger m.m. At vi selv vuderer om det er nødvendigt at lave sprogtest og derved får mere tid til at arbejde med de børn hvor det er nødvendigt med en fokuseret indsats At det kun er børn med sprog problemer der testes Som sagt mere tid/personale i institutionerne. ro og tid faglighed at institutionerne for tilbudt en foredragsholder der kan komme med den basale viden til hele personalegruppen Mere tid til dette da det tager rigtig meget tid for at man kan gøre det med virkene eftkt Jeg synes bestemt at sprogunderstøttende indsats er vigtig. Jeg mener ikke vi på nuværende tidspunkt skal sætte flere skibe i vandet, men arbejde på at få inplemenet det allerede igangsatte at der bliver sat tid af til arbejdet i institutionerne Når man som kommune har så mange dygtige sprogpædagoger ude på institutionerne, ville man kunne lave flere forbyggende tiltag,men en forudsætning ville være at der blev givet tid i forhold til forberedelse og evaluering. Sprogvejdere kan støtte op om dagplejen så de sprogsvage børn findes så tidligt som muligt samt give ideer til den tidlige sprogstimulering. Mener vi i dagligdagen gør rigtig meget i forhold til den sproglige udvikling. Vi er pressede pga manglende tid. Vil rigtig gerne udvikle og synes også vi hele tiden udvikler nye måder at arbejde på. Her tænker jeg også på generel pædagogisk udvikling og ikke kun på sproget Har ikke nogen forslag Jeg synes vi skal bruge mindst tid på sprogtest og mest mulig tid på nærværende samvær med børnene Det kunne være godt med aktive sparringspatnere. Her tænker jeg på bl. andet talepædagoger som er ud i institutioner gennem længere tid. Dette vil give rigtig god mulighed for at bruge en ekstra dimension i konsulentvirksomhed. Har du forslag til forbedringer eller anbefalinger til tiltag, der kan fremme arbejdet med sprogvurderinger og den sprogunderstøttende INDSATS I INSTITUTIONERNE yderligere? - Undersøgelse af sprogvurdering i Ringsted kommune Resulta, anbefalinger og databehandling oktober 2010 Side 154

155 beskriv venligst Har du forslag til forbedringer eller anbefalinger til tiltag, der kan fremme arbejdet med sprogvurderinger og den sprogunderstøttende INDSATS I KOMMUNEN yderligere? - beskriv venligst Hvad er ef din vurdering den STØRSTE SUCCES i arbejdet med sprogstimulering og sprogvurdering? - beskriv venligst At vi for at vide fra skolen at vores børn har klaret sig godt, da det startede i skolen ved ikke At vi alle har fået et fælles afsæt.? Svært at vudere da jeg er nyansat. At alle personale er mere fokuseret på dette. At børn bliver bedre til at kommunikere. De bliver bedre til at ingå i relationer med andre børn og vokse. At kunne give udtyk for egne følelser og behov. Kunne fungere socialt. vi havde et projekt over 6 uger med sprog som fokus og det var meget struktureret og børnene fik meget ud af det jeg har inge vurdering da jeg ikke har noget med sproget af gøre At der er en medarbejder i institutionen der har en større parat viden og kan støtte os andre i arbejdet. At der bliver tilrettelagt flere sprogforløb i hverdagen. mere indsigt i sprogvurderingsmaialet. Jeg oplever at alle børn, der er i institutionen og som har et særligt behov i forhold til deres sprog, bliver "samlet op" således at der ikke er nogen der går igennem istitution med et sprogbesvær, uden at der har været fokus på dette og der er sket forbedringer. Når børnene lykkes med at lave nogle af de lyde, de har rigtig svært ved og de opdager at det lykkes at vi opdager børnene tidligere og er mere opmærksomme på at støtte deres fremtidige udvikling. man tar udgangspunkt i det enkelte barn.man har fokus på begraber At flere børn bliver testet, så ma også opdager de mere stille børn Undersøgelse af sprogvurdering i Ringsted kommune Resulta, anbefalinger og databehandling oktober 2010 Side 155

156 At der er kommet et anerkendt maiale til at kvalifisere det sproglige arbejde. At opleve barnet motiveret for at arbejde med sproget at der er smil og lat og barnet gerne vil deltage. jeg tror det er det samme, da vi også havde fokus før at børnene få den støte og behov til at udvikle deres sprog og selvtilled at se de børn tidligere end før så der bliver gjort en indsats den fokuserede indsats på de flersprogede børn gode redskaber til de børn med særlige behov og effektiv hjælp fra sprogpædagoger til øvrige ansatte. Jeg har lært ting, jeg kan arbejde med i hverdagen af vores sprogvejleder. Sprogvejlederen hos mig sprudler af energi og lyst til at arbejde mere med sprog, det smit af på vores børn. at få enesamtaler med børnene. vi er blevet mere opmærksomme på barnets sproglige udvikling, men ikke i så høj grad at jeg kan svare " i høj grad " på nogen af de forrige spørgsmål.men alene det at der er større opmærksomhed omkring sproget, har i sig selv en stor betydning. gør børnene trygge og være nærværende. tale med børnene. Gi dem oplevelsen af de bidrager og er med i fælleskabet, så kommer sproget og de mange historier. Krydder det med at læse bøger for og med børnene. Sproglege, tealege, tale med dem om deres hverdag. når man ser det går fremad for hver dag der går Min egen øgede fokus på arbejdet - har fået flere redskaber til at sprogstimulere børnene. Det er en daglig leg at "snakke" sprog med børnene.de børn der ikke vil testes bliver nu opdaget tidliger og på en bedre måde. At det gør en forskel for barnet, når der arbejdes systematisk med sprogstimulering. Uddanelse af en sprovejleder i institutionen når børnene begynder at efligne ord. At man tidligt har focus på barnets sprog. Jeg ser børn der bliver bedre til at klare deres konflik og samspil med andre børn spogligt. at vores sprogmedarbejdere er blevet så dygtige, at de kan imødekomme de mange og forskellige behov der stilles Det er den tidlige og målrettet indsats og at vi har egen sprogpædagog At personale og forældre får bevidstgjort hvilke sprogvankeligheder børnene har og har Undersøgelse af sprogvurdering i Ringsted kommune Resulta, anbefalinger og databehandling oktober 2010 Side 156

157 mulighed for at samarbejde mere målrettet. At vi har fået uddannet en sprogpædagog. Den største succes,er at se børnene udvikle et ordentligt sprog. Man har et, konkret ting at vise forældrene ved ikke har jeg har ikke lavet nogle, at vi arbejder meget med bogstav lyde og skolen siger at det kan de mærke på børnene. At der sættes focus på sprog Det store engagement fra sprogvejlederne ef endt uddannelsesforløb, det forøgede fokus samt det at vi i højere grad fanger børn i risikogruppen med henblik på tidlig indsats Når vi fåren god faglig snak, som udmunder i fælles indsats. at vi har fået uddannet en sprogpædagog, der er tilgængelig i huset og besidder en stor viden på dette område, vi andre kan trække på. Jeg sidder ikke selv med sprogstimuleringer og vudrderinger. Så det er svært at svare på. Det er at børn med sprogproblemer kan spottes hurtigere. En mere kompetent sprogvejleder i institutionen, ef endt sprog uddannelse! Mere fokus på sprog generalt. Den tidlige indsats focus på sproget Når man kan følge udviklingen og se hvordan barnet profier af dette tidlig indsats. at man tidligst muligt bliver istand til at støtte op om det enkelte barns sprog"problemer" At jeg som pæd har fået større indsigt i sprogarbejdet - det gør en forskel i mit daglige arbejde Øget opmærksomhed på barnets sprog, samt tidlig indsats.sproggrupper etableres for de børn med sporglige udfordringer. At forældre og pædagoger har taget så godt imod vuderingen At de børn vi ellers ikke ville ha` brugt tid på, bliver lidt mere tilgodeset. At vi får fat på de børn, der ligger lige i "gråzonen" mht evt ekstra sproglig indsats. Og at vi får højnet fagligheden omkring sprogarbejdet. At sproget er en naturlig del af hverdagen Der bliver tidligt fokus på da børn som ikke har ret stort ordforråd. Øget viden hos samtlige pædagogiske medarbejdere Undersøgelse af sprogvurdering i Ringsted kommune Resulta, anbefalinger og databehandling oktober 2010 Side 157

158 Øget opmærksomhed og fokus på sprogstimulering i det daglige arbejde at børnenes sprogproblemer bliver opdaget Det er altid meget vigtigt at rette fokus på børns sprogudvikling. Have et tæt samarbejde med forældrene og finde fælles mål. En samlet indsats for barnet giver den bedste udvikling. At sproget er blevet inkluderet i det daglige pædagogiske arbejde. at vi kan høre på børnene at sprogvejl. har haft fat i dem At vi har en kollega som ved en masse om sprogstimulering. Her hen vi hjælp når vi har brug for det. Det er godt, at kommunen har uddannet sprogvejledere. Vi kan altid bruge viden, og med sprogvejlederne har vi større mulighed for at få den nyeste viden. At man hurtigt kan sætte ind på præsis det sted barnet mangler færdigheder. Vi kan træne specifike problematikker. At alle børn testes, så eventuelle problemer kan tages i opløbet. At børnene bliver mere trykke og udadvendte. At personalet er blevet mere obs. på de børn der har vanskelighedder med sproget. vi har altid haft focus på sprogstimulering, med succes for det enkelte barns trivsel, bla. sociale fællesskab, når barnet bedre føler sig forstået af de andre børn7voksne og selv bedre kan sætte ord på sine handlinger/følelser. Om den succes kan tilskrives sprogvuderinger m.v er jeg ikke sikker på. Den største susses er helt klart, at vi som personale har fået nogle brugbare redskaber, til at støtte barnets sprogudvikling i det daglige arbejde, og at den faglige viden bliver brugt, vist og fortalt så alle i personalegruppen kan bruge det i deres arbejde børnene trives rigtig godt med det øgede opmærksomhed At gå fra med et enkelt barn, uden andet at tænke på..smil Flere ide fra talepædagogen, og at vi personalet imellem snakker mere om de enkelte børn, samt drøf aktivite. At få mere viden om sprogstimulering og sprogvurdering. Den sprog pædagogiske uddannelsen at det sprogpædagogiske arbejde har fået et løft i hverdagen. Man kommer tæt på det enkelte barn og man opdager at selv velfungerende børn kan på nogle områder have et behov. at vi som personale får lete ved at fange børn i fremtiden men sprog problemer.. der hvor vi kan se at børnene vokser og bliver gladere og forældrene ditto de børn vi igennem tiden har sendt på Benløse Børnehave og i sprog gruppe - Der oplevede vi Undersøgelse af sprogvurdering i Ringsted kommune Resulta, anbefalinger og databehandling oktober 2010 Side 158

159 en stor forandring. Jeg se ikke nogen forandring ef sprog testen er indført. den gerelle forståelse for hvor vigtigt et godt sprog er for barnets generelle udvikling og sociale liv At vi trods alt har fået større fokus på sproget. At vi kan se det nyt. Vi har haft et projekt med Halfdan Rasmussens ABC, hvor alle (børn og voksne)fik kanon meget ud af det. Der blev virkelig arbejdet sprog. Ved vurderingerne har vi fanget nogle børn, med vanskeligheder vi ikke havde set. Og de vanskeligheder kan vi nu i samarbejde med forældrene arbejde målrettet med. Når man kan høre på børnene at det hjælper på deres sprog, når vi hjæpler og støt dem i det sproglige udvikling at der tages sprogtest tidlig at børnene føler glæde og kunnen omkring sprog man kan se glæden i deres ansig over at blive forstået med det samme At når vi mener der er behov, sæt tid af til at etablere en sproggruppe for de børn der har størst behov. at midlerne virker Successen er, når et barn sprogvurderes og man kan præcisere hvor i sproget barnet har sine vanskeligheder, og derved arbejde mere målrettet med barnets sprogudvikling. man "fanger" nogle børn i testen som man måske ikke havde gjort hvis testen ikke havde været til og kan sætte ind tidligt med hjælp at vi får hjulpet det enkelte barb Når man arbejder med sprogstimulering er den største succes vel at det er godt for børnene... Sprogvurderingen har kvalificeret vores arbejde i forhold til talehøre pædagog. Vi har fået et redskab der hjælper os i at være mere præcise i vores beskrivelser Vi har en sprog vejleder på stedet at man kan se en fremgang hos børnene hurtig at vi får hjulpet det enkelte barn At du har mere tid sammen med det rnkelte barn,sammen med max.3 til 4 børn,som har brug for ekstra sprogstilulering at man har noget meget konkret maiale at arbejde, som giver et godt billed af hvor man skal arbejde hen imod At sætte ord på det der er omkring dig og gentagende gange At der er fokus på det, og man "opdager" nogle børn med sprogvanskeligheder At man iværksæt en tidlig indsats. Undersøgelse af sprogvurdering i Ringsted kommune Resulta, anbefalinger og databehandling oktober 2010 Side 159

160 de kurser og uddannelser som personalet har mulighed for at tag. Focus tidligt. Der kan gøres noget tidligt. at vi får en større indsigt i de forskellige dele af sproget samarbejdet med kollegaer ved ikke. Er ikke sprogpæd. Den støste succes er naturligvis, når børnene begynder at profie af vores indsats Tid til nærvær, som giver børnene mulighed for at udtrykke sig eller gå i dybden med en pågældende aktivitet At man opdager børn i tide og måske også børn man ellers ikke ville opdage. Det er oplevelsen af arabiske forældre som rigtig gerne vil at deres børn kan dansk og selvfølgelig når børns sproglige udvikling flyt sig Når vi kan se at den enkelte barn har rykket sig fra nærmest intet sprog til at kunne sige sætninger og til at kunne forstå kollektive beskeder. At børnene bliver bedre til sproget,at de får nogle gode oplevelser,når vi er i sproggruppe,og atde er og forbliver motiverede til at være i sproggruppen. et øget fokus på opgaven Den største succes er at opleve at "sprogsvage" børn tager fra på sprogstimulering i samværet med de andre børn og i deres selvopfattelse Når man kan se en udvikling At børnene udtrykker sig friere og får større selvtillid godt personalets bevidsthed, fokus At børnene udvikler sprog og sprogforståelse At vi opdager nogle børn med sproglige vanskeligheder som vi ikke fandt før. Og at vi har kunnet ændre indholdet af vores praksis,hvis vi har manglet berøring med dele at sprogudviklingen Hvad er ef din vurdering den STØRSTE BARRIERE ELLER UDFORDRING i arbejdet med sprogstimulering og sprogvurdering? - beskriv venligst tid til børnene, tid til forberedelse, tid til forældresamarbejde, tid til samarbejde med kollegaer det var en god udfordring. Undersøgelse af sprogvurdering i Ringsted kommune Resulta, anbefalinger og databehandling oktober 2010 Side 160

161 Tid og hænder. at finde tid til det enkelte barn Det samme som ovenfor Tit og ofte forældresamarb. At der ikke er personale nok til at tage sig af disse børn der har behov for at de voksne har tid til at tale med børnene. det tager tid fra andre emner som skal berøres kan ikke svare En alt for dårlig normering, især når man tænker på hvad det forebyggende arbejde betyder på langt sigt arbejdet med sprogstimulering og sprogvurdering mangler opmærksomhed, så ressourcerne kan tilpasses den enkelte institution. At få de kompetancer der er institutionen delt, således at alle medarbejdere er i stand til at deltage aktiv i forbedringen af et barns sprog. At børnene har modstand, ikke vil deltage for lidt tid tid og uddannelse i alle børnehaver Det tager tid At der konstandt stilles krav om sprogindsatsen sådan at den skal prioriet alt for højt. herved opstår en dekobling som faktisk har den modsatte effekt Det kan være når barnet ikke vil med men allermest at finde tid. Det er også lidt irriende at gå ef handle planer at det ikke kan være spontant. At forhåbentligt at få alle med Prioriing af diverse aktivite ude i institutionen. Vi skal nå rigtig meget.. Og det bliver alt for ofte opdelt i kan og skal opgaver... skal= mad, skiftning, søvn og leg med børnene.. akn: fokus på alle de rigitg gode faglige ting som bliver skubbet i baggrunden i en travl hverdag. at jeg kvalicere mig selv til at give den rigtig støte tid, penge og kompetencer til dem der ikke er sprogpædagoger eller vejledere tid, tid og at tid Vi mangler tid! Manglende tid! ta få åbnet op til barnet, så de føler sig trygge. Undersøgelse af sprogvurdering i Ringsted kommune Resulta, anbefalinger og databehandling oktober 2010 Side 161

162 I en travl hverdag, kan det ofte være svært at få tiden til ekstra sprogstimulering. Det kan være en enkelt fraværende kollega, der gør, at det ikke kan lade sig gøre at lave den planlagte aktivitet med børnrne. tiden der mangler tid Tiden!!!! Kan godt være svært at finde tid til at gå fra med en lille gruppe.. Det kan også være vanskeligt at få forældrene til de 2 sprogede børn i tale. Arbejdsmæssig er det at jeg er medhjælper og derfor ikke kan komme med på kursus/uddandelse og derfor ikke er klædt lige så godt på som mine kolegaer og derfor heller ikke kan teste. Tiden til at arbejde i små grupper, som ef min mening giver det bedste udbytte for børn med sprogvanskeligheder. Bruge sprogvejleder optimalt ud fra de givne ramer / ressourcer. at mange af dem enndu ik har et sprog udover babypludder. Det kan være en stor udfordring når der skal arbejdes med en særlig indsats for det enkelte barn TID Der er for lidt tid til at en person kan fordybe sig sammen med det enkle barn. tid, tid og mere tid... Forældrenes fastholdelse af babyrollen hos den mindste søskende JEG SYNES DET ER SVÆRT AT FÅ SPROGPÆDAGOGENS FUNKTION OP AT KØRE,VI HAR FÅET NY TRE GANGE,DET KRÆVER LANG TID AT SÆTTE SIG IND SPROGARBEJDET,SÅ JEG SYNES DESVÆRE IKKE VI HAR KUNNET BRUGE SROGPÆDAGOGEN TIL SÆRLIG MEGET.? hvis arbejdet ikke bliver fulgt op. For lidt tid Tid der er for lidt tid og for få ressourcer i dagligdagen. At få tid og at få opbakning fra forældrene at få alle børn med på banen, da der altid er nogen der er bedre end andre til at snakke Manglende personale Samarbejdet i forvaltningen, forskellen mellem instituionerne, det manglende konkrete opfølgning, at få løftet alle institutioner med udgangspunkt i de gode eksempler Tiden Undersøgelse af sprogvurdering i Ringsted kommune Resulta, anbefalinger og databehandling oktober 2010 Side 162

163 Sprogvurderingerne er tidskrævene. Jeg sidder ikke selv med sprogstimuleringer og vudrderinger. Så det er svært at svare på. Tiden til at gøre den indsats kan være svær at finde. Det bliver meget sårbart når der er en medarbejder der har ansvaret alene. Det er ikke nødvendigvis den voksne der er tættest på barnet, det kan derfor tage unødvendigt meget tid at få lavet test. TIDEN!!! Når sprogvejlederen går fra mangler vi de ekstra hænder, og sprogvejlederen har brug for tid til "planlægning" samt effølgende praktisk arbejde. At vi ikke altid har den fornødne tid til at arbejde koncenet med sprogarbejdet.det er en kendsgerning at vi har en landets dårligste normeringer i Ringsted. normering Manglende tid, for mange nye tiltag på en gang, uengagerede pædagoger At nogle børn ikke har så stort fremmøde i inst.som vanskeliggør sprogstimulleringen. At vi mangler tid til at gøre alt det arbejde vi gerne vil. Det kan være lidt svært, hvis vi har både tosprogede og danske børn med I vores arbejde med sproget, måske bår vi så ikke hele vejen rundt. Manglende opbakning fra talepædagoger i Ringsted kommune! Målrettet sprogstimulering kræver god planlægning. Og det kan somme tider knibe med tid til dette. Ser ingen problemer mht selve sprogvurderingen, da denne er overskuelig og ikke så tidskrævende tid og forberedelse Gamle vaner og hverdag. Vi er nødt til at være opmærksomme på at tænke det meget mere ind i hverdagen og de daglige aktivite. Ser pt. ingen I perioder med mange 3 - årige børn er det klart personalerossourcerne. Vi er meget få ansatte og indtil nu er det kun sprogpædagoger der har lavet sprogvurderinger. Vi har ikke en sprogvejleder. Vores sprogpæd. har her i efåret måttet afbryde sin uddannelse pga. manglende personaleressourcer i institutionen. at det ikke altid er at man er enig med testen At det er svært at finde tid til planlægning af ovenstående manglende tid vi har for få resurser.mange børn på stuen. Tid, eller MANGEL PÅ TID!!! Undersøgelse af sprogvurdering i Ringsted kommune Resulta, anbefalinger og databehandling oktober 2010 Side 163

164 Den største udfordring er at finde den helt rigtige måde at hjælpe barnet på. manglende personaleressourser. Vi vil nemlig meget gerne!! at det krever noget tid som vi ikke har for meget af i forvejen. Udfordringen er at få sagt til stue pæd. eller sprogvejlederen hvad jeg har af bekrymninger for et barn fx. og at jeg på lige fod med pædagogerne skal være obs. på det enkle barn. At man tilbyder sprogtest til alle børn, det medføre at vi skal bruge unødige pæd. resurcer på de sproglige velfungerende børn. tid den største barriere i arbejdet med sprogstimulering i vores daglige arbejde, er at der ofte ikke er tid nok til at sætte sig ordentligt ind i stoffet tidspresset Syns stadig at vi med vores uddannelse og erfarring opdagede de børn der havde brug for hjælp, inden vi skulle sprogvurderer lige så kompetent..men spørgeskemaet gør indimellem måske forældrene mere opmærksomme på deres barnes sprog.. (jeg har tidligere udført sprogvurderinger, men gør ikke pt) Tiden Min udfordring er nok at jeg ikke har særlig meget viden om sprogstimulering og sprogvurdering. Tid og reesourcer Hvis et barn som har brug for sprogtræning,ikk har stabilt fremmøde. Normeringen. Det er svært at finde rum og ro til det enkelte barn Tid! At finde tiden i dagligdagen. kender den ikke da jeg ikke er den der har med dette af gøre, og det er ikke fuldt indarbejdet i vores instititon endnu.. dette er min personlig opfattelse at få tiden til de ekstra opgaver der ligger i arbejdet og få de to sprogede forældre til at tage det alvorligt og bakke op om arbejdet der hjemme Jeg kunne godt tænke mig at der var mere ro i inst. Så ville vi kunne sankke OG høre hvad alle sagde. For mange børn på for lidt plads giver meget larm. At finde tiden til det Som beskrevet mange gange før: tid/personaletimer jeg syntes det er rigtig fustreret, at man kan høre at et barn er dårligt til at tale, men barnet har et udemærket sprog forståelse, man så kan man ikke få hjælp fra en talepædagog, til at hjælpe barnet med at lære at udtale orderne rigitg at der i det daglige arbejde godt kunnecvære mere tid til det Undersøgelse af sprogvurdering i Ringsted kommune Resulta, anbefalinger og databehandling oktober 2010 Side 164

165 tiden at man ikke når børnene viden At få og tage tid til sprogstimulering og sprogvurdering i forhold til alle de øvrige tiltag i en daginstitution. tiden til det Den størtste udfordring er at de børn der har vanskeligheder allerede inden de fylder 3 år ikke betegnes som vigtige at sprogvurderes og de derfor får lov at gå alt for længe med sprog problemer. til til at udføre og tid til at kunne sætte sig ind i tingene at skelne mellem det egentlige sprogproblem eller evt. scocialt problem. Man skal bruge meget tid på sprogvuderinger der er spild af til jeg mener, - alle forældre siger efhånden ja, og det er selvfølgelig ok, men min kostbare tid kunne jeg bruge bedre på de børn der havde behov for det, - så tid er en udfordring. Ellers kan jeg ikke se at vi har nogle barriere her i huset, vi syntes alle det er vigtigt. At vi er så pressede alle de ting vi også synes er vigtige at arbejde med, daglig drift - normering etc Tiden er en udfordring der er meget papir arbejde ef følgende tiden til at udføre det. Tiden til møder og videndeling - Hver gang vi sæt punktet på personalemødet, så er der andre vigtige kompetencer. der er i fare for at blive nedtonet. Barriere er tid. Men se det enkelte barn, når sætningerne kommer,er virkelig en stjernestund,og barnet er lykkelig. TIDEN At have tiden til at fordybe sig i det enkelte barn Tiden Tid tid tid tid tid, vi har folkene til at udføre opgaven. det er at der ikke er nok personale på hver stue til at fokusere på det enkelt barn og dens behov for sprogstimulering. Tiden inden der kommer hjælp fra talepædagog og institutionen bliver enige med forældre og forvaltningen om hvad tilbudet skal være. at der skal afsættes tid fra det daglige arbejde hvis du skal kunne opfylde alle drømme og behov Mange forskellige vigtige opgaver (tid) ved ikke. Er ikke sprog pæd. Undersøgelse af sprogvurdering i Ringsted kommune Resulta, anbefalinger og databehandling oktober 2010 Side 165

166 En god udfordring i arbejdet med sprogstimulering er vores normeringer i institutionen. den største udfordring er at få arbejdsro i den daglige praksis Tid Det er at sprog kan indtænkes i al det daglige arbejde og tid, tid tid til planlægning af arbejdet. At nå ind til det enkelte barn. og finde de metoder der virker netop på det barn. En stor udfordring er for mig at kunne "knække" koden til hvorfor der kan være besvær med sproget. Er det eks. hørelsen eller hvad er det der spiller ind? At børnene forbliver motiverede. Manglende tid. Al for meget formalisering og for lidt fokus på samværet og det pædagogiske arbejde med sprogstimulering Tidsfaktoren. Der er rigtig mange opgaver der fylder meget. Måske ville det være bedre at fokusere på egentlige problemtilfælder fremfor at skyde spredt. Det vil gøre at pædagogerne har mere tid til det enkelte barn, og vil medvirke til en mere sammenhængende hverdag for personalet. At skabe tid til det. tid For få hænder til det daglige arbejde tiden Regeringens forslag om at det skal være op til den enkelte pædagog og vurdere om barnet har behov for at blive sprogvurderet. Undersøgelse af sprogvurdering i Ringsted kommune Resulta, anbefalinger og databehandling oktober 2010 Side 166