Møde i uddannelsesudvalget 17. januar 2012 kl

Transkript

1 Dato & tid 23. januar 2012 Sted Thøgers kontor Ansvarlig Lise Hogstad Afbud Jens Hall-Andersen, Helen Zachariassen, Pil Paltorp, Birgit Henriksen Se nedenfor Deltagere Institut for Skole og Læring Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet Nyelandsvej Frederiksberg Tlf. nr CVR Møde i uddannelsesudvalget 17. januar 2012 kl Irenes dokumenter\my Dropbox\Metropolweb\Indhold\Uddannelsesudvalg\Referater-word\2012_01.docx Deltagere: Camilla Sløk, Kirsten Cornelius, Gorm Bagger Andersen, Niels Christophersen, Jimmy Harder, Mette Qwist, Elisabeth Justesen, Pernille Henriques, Thøger Johnsen, Anette Hestbæk, Lars Kettel og Lise Hogstad Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden 2. Godkendelse af referat af 22. september 2011 (er tidligere udsendt, men vedlægges igen) Godkendt 3. Akkreditering. Viceinstitutchef Anette Juul Jørgensen orienterer om akkrediteringsresultatet. Akkrediteringen er herefter til drøftelse. Uddannelsen ønsker specielt en rådgivning omkring praktikområdet. Anette gjorde indledningsvist opmærksom på, at det er institutionen (udbudsstedet) der er blevet positivt akkrediteret - ikke uddannelsen. 1

2 Akkrediteringsansøgningen blev meget stor og omfangsrig og det har været en god øvelse for uddannelsen. Evalueringsinstituttet har givet mange positive tilbagemeldinger på praktikområdet, men der skal specielt ses på, hvordan vi kan kvalitetssikre praktikken på skolerne, som er blevet betinget godkendt. Lars der er uddannelsesleder kunne orientere om at uddannelsen ikke oplever praktikken på skolerne som et gennemgående problem, men at de studerende der har indgået i akkrediteringen tilsyneladende har haft dårlige oplevelser i praktikken. Problemet er ikke nyt og kommer ikke bag på uddannelsen, og derfor vil praktiklederne på læreruddannelsesstederne mødes for at finde nye veje til at kvalitetssikre praktikken. Kvalitetssikring har været emne på et studierådsmøde og skolelederne vil drøfte problemet på et møde den 1. februar. Fra 2007 er praktikskolernes antal fordoblet til 107 skoler. Instituttet har procedurer for kvalitetssikring af praktikken, men praktiklærernes kompetencer matcher ikke altid procedurer og retningslinjer. DLF, KL og Uddannelsesministeriet skal ind over, da der er en uklar ansvarsplacering af praktikken som et fag. Der mangler et stykke i loven om at skolerne skal stå til rådighed. Gorm mente, at læreruddannelsen må erkende, at praktikanter er et perifert område for skolerne og at ansvaret for praktikken påhviler læreruddannelsen. Mente endvidere at en forventningsafstemning kunne løse en del problemer. Handler også om strukturelle forhold. Praktik fylder ikke meget på skoler, der kun har 2-3 grupper pr. år. Der skal opbygges tættere relationer til læreruddannelsesstedet og få lærere skal tilknyttes. Camilla kunne oplyse, at praktik på CBS var ganske anderledes. Studerende her har selv ansvar for at få noget ud af praktikken. De skal selv finde en praktikplads. De skal selv sørge for, at de lærer noget og skal skrive en opgave, som de går til eksamen i. Camilla mener at ansvarsspørgsmålet er uklart på læreruddannelsen. Uddannelsen tager ansvar, men kan ikke tage ansvaret for skolerne. Niels mente at skolerne har et ansvar, når der er betalt for opgaven. Skolelederne får pengene, men kan ikke løse opgaven pga. tidsmangel. Mener ikke der skal betales, hvis opgaven ikke løses godt. Skolerne er nødt til at have lærere der brænder for at 2

3 tage praktikanter - helst uddannede praktiklærere ligesom det forventes, at de studerende tager praktikken alvorligt. Lars mener ikke at der er skoler nok, hvis der kun skal betales for de skoler der yder en indsats. Pernille udtalte at skolerne ikke altid er gode til praktikforløbet. Thøger ville gerne vide, om man skal til at arbejde med professionelle praktikskoler og om det er vejen frem? Anette ville gerne vide, om det ville betyde noget, hvis vores undervisere kommer mere ud og besøger praktikanterne på skolerne? Og om det er idé, at de studerende har været længere tid på uddannelsen, før de kommer ud i praktik og så er ude i længerevarende forløb? Camilla mente, at det handler om at få fat i nogle lærere, der er ildsjæle og som har lyst til at tage praktikanterne. På CBS er arbejdspladserne glade for at få inspiration fra studerende i praktik. Blandt de eksterne medlemmer af udvalget var der enighed om at længerevarende praktikforløb senere i uddannelsen ville styrke uddannelsen og samtidig give skolerne den gevinst at kunne regne med arbejdskraften. De studerende vil ved længerevarende forløb på skolerne blive knyttet til lærerteams. Jimmy ser gerne, at skolerne har beskrevne retningslinjer for, hvordan man agerer, når man har studerende i praktik. Samtidig skal der afstemmes forventninger og lægges en klar linje fra ledelse og vejledere. Elisabeth ser meget gerne længere praktikperioder. Som det er nu føler man, at man er på besøg. Ønsker stadig at "smage" på praktikken med 1 uge på 1. og 2. årgang. Gorm ønsker at der findes modeller for partnerskabsaftaler.. Thøger konkluderede efter en god debat, at man vil arbejde videre sammen med UCC for at finde frem til, hvad der kan og skal ændres for at skabe bedre praktikforløb. Konsensus i udvalget om at længere praktikperioder i uddannelsesforløbet vil være godt og at der skal være "noget i det" for skolerne, udover penge for praktikanterne. 3

4 Gorm vil gerne stille børn fra Frederiksberg kommune til rådighed til forsøg med særlige fagdidaktiske undervisningsforløb. Thøger nævnte, at instituttet p.t. arbejder med blended learning over nettet. Herved udvides praktikformen med en virtuel form. 4. Studieordning Uddannelsesleder Lars Kettel orienterer om den forestående studieordningsrevision Uddannelsen ønsker at uddannelsesudvalget tager stilling til, om det foreliggende notat lever op til uddannelsesudvalgets tidligere udmeldinger vedr. studieordningen. Bilag. Lars orienterede om at arbejdet for at sikre de studerendes retssikkerhed nu er så langt fremme, at det skrives ind i den kommende studieordning. Der har været forventningsafstemningsdebatter i forskellige mødefora på uddannelsen og indstillingskravene til fagene bliver nu tydeliggjort i forhold til, hvad der som minimum skal præsteres for at komme igennem uddannelsen. Gorm var tilfreds med at se, at indstillingsgrundlaget til eksamen nu kommer helt på plads. De studerende skal vide, hvad de bliver bedømt efter. Man skal ikke lave studieordning efter de dårligste studerende, men man er forpligtet på at lave en eksamen, hvor man bliver bedømt. Eksamen er testen. Thøger orienterede om at både studerende og undervisere ønsker en mere håndfast studieordning med krav til de studerende. Derfor vil det ikke fremover være muligt at gå til eksamen, hvis man har afleveret indstillingsopgaver for sent. Andre opgaver der afleveres for sent, vil ikke fremover blive bedømt, mens alle opgaver der afleveres til tiden vil få respons. Respons kan være af mundtlig eller af skriftlig karakter, ikke godkendt/godkendt eller andre kommentarer. Lars kan give dispensation for afleveringsfrister såfremt der foreligger helt særlige grunde. Gorm gør opmærksom på, at censorformandsskabet tidligere har udtalt, at de ikke ville acceptere, at der i studieordningen stod, at der skulle afleveres et antal opgaver indenfor de og de områder. Det kan give problemer, at skrive det ind i studieordningen, så Gorm foreslår, at det skrives ind som aftale mellem underviserne og de studerende. 4

5 Den nye studiedisciplin behandles på Foreningsrådsmødet (tidl. Brugerrådsmøde) den 18. januar. 5. Nye PD retninger Præsentation af nye diplomretninger med henblik på udvalgets tilkendegivelse af retningernes relevans i en moderne skolepraksis. (OBS: bilag til punktet vedlagt. Der vedlægges en oversigt over de samlede moduler, samt landsudvalgets ansøgning til ministeriet. PD-retningerne er på nuværende tidspunkt godkendt til udbud. Ansøgningerne er pt. de eneste officielle beskrivelser, hvorfor det er dette der danner baggrund for punktet). Da Pil var sygemeldt overvejedes det at udsætte punktet, men da der er frist 1. april for ansøgninger om PD, blev det besluttet at drøfte punktet. Niels mener at Lærerfaglighed og skoleudvikling hører til på ledelsesniveau og vil ikke sende sine lærere på dette. Så hellere sende lærerne på PD i ledelse. Gorm enig i at Lærerfaglighed og skoleudvikling ikke er attraktivt. Innovation i uddannelse ser mere interessant ud med nye teknologier og innovationsdel, ligesom det er relevant med fagene og vejlederkurser. Niels uddeler stor ros til EVU-kataloget. Det fineste og mest overskuelige der er lavet. Hvis lærerne tager en PD betaler skolen uddannelsen, mens lærerne selv betaler tiden. Både Niels og Gorm gør opmærksom på, at der ligger et kommunalbestyrelsesprincip der siger, at man ikke sender lærere af sted på ugekurser samt at dagskurser skal lægges efter kl , hvis lærere fra Frederiksberg skal deltage. Rekvirerede kurser på skolerne vil blive løsningen på dette problem. Evalueringsdelen - evidensdelen - står ikke stærkt nok. Bør opprioriteres. Både i del-moduler og hele moduler. Niels beklager at priserne på efteruddannelseskurser er steget voldsomt efter at professionshøjskolerne er kommet til. 6. Orientering om situationen på Institut på Skole og Læring v/institutchef Thøger Johnsen 5

6 Thøger: om nye retningslinjer for lærernes arbejdstid, som direktionen har udstukket. Arbejdstiden efter den gamle model er opgjort pr og resten af året er fordelt på de 2 kvartaler. Hver underviser har fået en arbejdsplan. Stor arbejdsbyrde der har ligget på Anette. Godt samarbejde mellem ledelse og TR og suppleant. Det gode i de nye retningslinjer er, at undervisningen bliver fordelt mere ligeligt over året, så underviserne får en mere jævn arbejdsbyrde. Aftalen skal give mere undervisning, men det frygtes at kvaliteten på uddannelsen falder, da der bliver mindre tid til forberedelse, ligesom det heller ikke bliver muligt at tage individuelle hensyn til studerende. I den nye arbejdstid skal 20 % af arbejdstiden bruges på udvikling. Det vil være muligt at bruge udviklingstimer på skolerne så længe det er uddannelses- og praksisnært, og hvor studerende er med. Gorm og Kirsten deltager gerne i et projekt omkring udskoling. I Campus Frederiksberg regi har et nyt projekt set dagens lys: Innovation i uddannelserne. Projektet tænkes sammen med Frederiksberg kommune som innovativ vidensby. En folkeskole repræsentation mangler stadig, mens Konservatoriet gerne vil være med. Derudover deltager Falkonergårdens gymnasium, Hærens officersskole og Institut for Skole og Læring. Til undervisningsbrug udstyres 22 lærere med smartphones og/el. I- pads og et stort undervisningsprojekt sættes i gang, hvor vi udstyrer forsøgsklasser med I-pads, så vi kan teste og udvikle undervisning sammen med folkeskoler og Frederiksberg kommune. Åben invitation fra Thøger om eksperimenter fx virtuel praktik (venskabsklasser). Thøger inviterer til møde om udviklingsprojekter først i februar. La Cour Vej og Bülowsvej har konkrete projekter. Frederiksberg Ny skole får PC ere næste år. Thøger takkede for de gode indspark og et godt møde. 7. Eventuelt Intet. 6