Referat af møde i uddannelsesudvalget

Transkript

1 Dato & tid 24. januar 2013 Referent Iben Hasselstrøm Afbud Birgit Henriksen, Pil Paltorp, Camilla Sløk Se nedenfor Deltagere Referat af møde i uddannelsesudvalget Tirsdag den 15. januar 2013 kl Deltagere: Kirsten Cornelius, Catrine Peulecke, Mia Andersen, Anja Hyldgaard Løgtholt, Mette Qwist, Jimmy Harder, Niels Christophersen, Thøger Johnsen, Anette Hestbæk Juul Jørgensen, Lars Kettel, Lise Hogstad og Iben Hasselstrøm. Gorm Bagger Andersen deltog fra punkt 4. Institut for Skole og Læring Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet Nyelandsvej Frederiksberg Tlf. nr info@phmetropol.dk CVR :\Irenes dokumenter\my Dropbox\Metropolweb\Indhold\Uddannelsesudvalg\Referater-word\2013_01.docx 1. Godkendelse af dagsorden Godkendt. 2. Godkendelse af referat af (er tidligere udsendt) Godkendt. 3. Korte meddelelser Thøger har meddelt at han går af som institutchef 1. maj, men at han holder dimissionstalen og uddeler beviser den 26. juni. Den nye institutchef tiltræder 1. maj Reception for Thøger holdes 30. april kl Lise har meddelt at hun går på pension samtidig. Reception for Lise holdes 15. maj kl Forskning og Udvikling og b. Metropols udviklingskontrakt (bilag) og handleplaner for Strategi 12 a. Instituttets 3 prioriteringer i Forskning og Udvikling: Science didaktik tidlig matematikindsats mv Digitale læringsressourcer Inkluderende læringsmiljøer b. Drøftelse af handleplanernes relevans for 1

2 praksistilknytningen og vores F&U prioriteter c. Hvad hæfter Uddannelsesudvalget sig ved at læreruddannelsen skal arbejde med i forhold til Metropols Udviklingskontrakt eksempelvis brobygning med gymnasier og bachelorforløb.. Undervisningsministeriet har bevilliget mange forskningspenge til professionshøjskolerne. Med pengene følger nye krav på Forsknings & Udviklingsområdet. Frascati modellen beskriver krav til forskning og Udvikling. Der er afsat 4,5 million over tre år. Sammenlagt 13,5 millioner. Stor indsats på området. Vores 3 indsatsområder er behandlet i råd og udvalg. Vi bygger ovenpå tidligere indsatser. Det er 3 områder som ligger tæt op ad den tidligere indsats. Det er områder der modsvarer nogle af de samfundsmæssige problemer. 20 % af børnene i folkeskolen kommer ikke videre i uddannelsessystemet, hvilket er et stort problem. Inkluderende læringsmiljøer er derfor et af vores indsatsområder. Digitale læringsressourcer er et andet indsatsområde. Hvordan arbejder skolen meningsfuldt med digitale medier som læringsressource? Danmark har et problem med at tiltrække studerende til naturfaglige fag. Hvordan kan vi få flere unge til at interessere sig for teknik? En mulighed kunne være at gymnasier og universiteter blev strategiske partnere. På nuværende tidspunkt har vi 4 ph.d.er, men på relativt kort tid kommer der flere. Halvdelen af underviserne skal på sigt have en ph.d. Hvordan inddrages vores praksissektor og universiteterne bedst? Gorm spurgte hvordan punkterne understøtter folkeskolen og det liv der føres her? Han mener, at det er vigtigt at indsatsområderne bliver knyttet til folkeskolen med et ønske til konkrete områder, hvor børnene lærer mere. Gorm finder de 3 områder spændende, men kunne også godt komme med andre forslag til indsatsområder. Thøger fortalte, at der fokuseres på Science, tidlig matematisk indsats og uddannet matematikvejledere. 2

3 Der bliver investeret meget i digitale ressourcer. Understøttelse af lektorer og studerende. Sammen med skoler laves it-patruljer. Der er flere projekter i gang bl.a. Albertslund. Anette gjorde opmærksom på, at de 3 områder skal ses separat, men at de selvfølgelig skal spille sammen og tænkes ind i praksis. Gorm pointerede, at det er vigtigt at vise, at de digitale arbejdsredskaber/metoder giver en merværdi. Der skal tages fat i konkrete sager, hvor det kan ses at børnene lærer mere. Det skal give noget mere læring. Det er den vinkling, der skal lægges ind i det. De studerende undrede sig over flere ting i udviklingskontrakten. Thøger forklarede, at læreruddannelsen står nævnt mange gange i udviklingskontrakten. Der vil være flere midler såfremt kontrakten opfyldes/målene opfyldes. Det har intet at gøre med forskningsmillionerne. Vi har fået 1 million til implementering af ny læreruddannelse. Positivt problem pengene skal bruges i Lærerne er fyldt op med arbejde og projekter. Kontrakten er udsprunget af forhandling mellem de enkelte professions højskoler og ministeriet. Instituttet har ikke haft indflydelse på kontrakten eller været hørt. Thøger mente, at det vil være vanskeligt at opfylde målene i udviklingskontrakten. Anette sagde i forlængelse heraf, at det i forbindelse med ny læreruddannelse ikke er realistisk at opfylde målene i udviklingskontrakten samtidig med at mindske frafaldet. Thøger mente, at tiltag med flere prøver vil øge frafaldet. Udviklingskontraktens handleplaner indebærer arbejde hen mod professionsuniversitetet. Der skal arbejdes frem mod at lave en helt ny strategi, som indeholder 7 byggesten, hvor hvert institut skulle vælge tre. Institut for Skole og Læring har valgt: 1. Øget integration af praksis i undervisningen 2. Lærings- og undervisningsmiljøer Praksisrelevante forsknings- og udviklingsmiljøer 3. Praksisrelevante forsknings- og udviklingsmiljøer 1. Øget integration af praksis i undervisningen: Mål: I studieordningen for LU2013 beskrives i alle moduler at praksis er en integreret og naturlig del og at praktikken afvikles i stærk sammenhæng med kommuner såvel som den enkelte skole. 3

4 2. Lærings- og undervisningsmiljøer. Praksisrelevante forsknings- og udviklingsmiljøer: Mål: Tydeliggøre træning og øvelse i læreruddannelsen samt at understøtte den studerendes udvikling fra studerende til professionel lærer. Mere performativitet i uddannelsen. Kandidater dygtige, men halter med forældresamarbejde og det at påtage sig lærerrollen. Halter med evnen til at begejstre det narrative. Arbejde mere med træning af lærerrollen og adfærd. Retorik skal opprioriteres igen. Mere praksis i undervisningen. De studerende skal kobles tættere til skolen, hvor de f.eks. følger klasser og laver lektiecafe med børnene. Koble praksis mere til undervisningen. 3. Praksisrelevante forsknings- og udviklingsmiljøer Mål: i 2013 at få skabt en velfungerende organisering af F&U samt iværksat 3 F&U miljøer indenfor Digitale læringsressourcer, Science didaktik og Inkluderende læringsmiljøer. Lærere der forsker. Undervisning og forskning skal kobles og være praksisnært. Kobles mod udviklingsplan og resultatkontrakt. Mia fortalte, at de studerende mener at de har mange forskellige undervisere. Anette forklarede, at mange undervisere er og vil blive tilknyttet forskningsprojekter, og at der derfor er ansat timelærere til at undervise. Anja spurgte til udviklingskontrakten og minimumstimetal - om det var ambitiøst nok? Anette fortalte, at der tages udgangspunkt i 28 uger, hvortil der kommer praktik. Der er ingen ændring i forhold til nu. Anja spurgte til, hvordan de studerende bliver stærke (jf. udviklingskontrakten)? Anette er enig og svarede i forlængelse af Anja. Hvad er et talentforløb? Er talent noget du kan udvikle eller er det noget man har eller bliver? Vi har ikke fundet de vise sten. Anja spurgte endvidere til den uheldige akademisering hvordan vil det undgås? Der er udarbejdet et forventningsskema, en gensidig forventningsafstemning, hvor der stilles konsekvente krav til de studerende. At de bl.a. skal indgå konstruktivt i undervisningen. 4

5 De studerende skal have mindst 7 i gennemsnit for at komme ind på uddannelsen ellers skal de til en optagelsesprøve. Lars svarede i henhold til tidligere spørgsmål stillet fra Mia. Med ny læreruddannelse skal man tænke fag på en ny og anden måde. Der vil blive tilknyttet mange undervisere pga. moduler. Det vil være en anden uddannelseslogik med studieaktivitetsmodellen, som er en mere nuanceret måde at opgøre timer på. Aktiviteterne - hvor der ikke nødvendigvis er undervisere til stede - skal synliggøres. Der skal ske en opstramning af studiekulturen for at få sorteret de svage studerende fra. Vi skal være mere skarpe på deadlines og frister, så vi hurtigere kan sortere de dårligste studerende fra. Gorm undrede sig over den ene af byggestenene performativitet hvad menes der med det? Den kræver flere detaljer. Gorm var endvidere skeptisk over for, at alle undervisere skal forske. Han mener at der både er dygtige undervisere og forskere, så han er spændt på om det er muligt. Kommunerne vil gerne med i diskussionen om hvad der skal forskes i. At det ikke kun er empiri indsamling, men at de og skolerne også får noget relevant ud af det. Niels syntes, at det var fint med en opstramning. Specielt de mandlige studerende når ikke de kvindelige til sokkeholderne. De ender i udkants Danmark. Vi skal være mere skarpe på hvem der lukkes igennem. Der ønskes en kraftigere sortering. Kirsten foreslog, at de gerne ville se på, hvad og hvilke områder der skal undersøges. Det er oplagt at se på om skolerne har noget de gerne vil have undersøgt. Niels gjorde opmærksom på, at når antallet er forskere vil komme til at stige, så vil der være mange der ikke er egnet. Mia undrede sig over, hvad det er, der giver mere kvalitet i udviklingskontrakten. Hvad har ledelsen tænkt sig? Dårligere lærere er det kun herfra, eller er det generelt for hele landet? Selvom der indføres optagelsessamtaler i ny læreruddannelse, vil problemet stadig være, at de dårlige alligevel lukkes ind, da der er plads. Frafaldet skal ske først på uddannelsen. Jimmy fortalte, at han som censor dumper en del studerende, når de ikke kan det de skal. Vi bliver udsat for en ny styringsmekanisme. Hvordan kan det give mening? Noget kommer til at give mening andet gør ikke. 5

6 Det er at være en dygtig forsker versus en dygtig underviser det indebærer ikke de samme krav og forudsætninger. Det er to forskellige ting. Det gør noget ved medarbejdergruppen. Snobberi er det nu bedre at være forsker frem for underviser. Gorm og Niels siger at der er forskel på om man tager del i forskning eller om man bliver gjort som objekt for forskning. Hvad får institutionen ud af at deltage i forskningen?. Gorm understreger, at der ikke er mange ressourcer til at deltage. De problemstillinger der skal arbejdes med skal kunne anvendes og være praksisrettet. Niels understreger, at det skal være med til at optimere børnenes læring. Thøger understregede, at det er nødvendigt med overvejelser omkring, hvordan vi får stillet de rette forskningsspørgsmål Det skal kunne omsættes i konkrete undervisningsforløb i folkeskolen. Og efteruddannelses forløb. Gerne advisoryboard tæt på, hvor trykker skoen. Hvad forestiller vi os ved performativitet? Vi vil lægge mere vægt på, at eleverne kommer ud og får en vurdering og en selvvurdering som lærer. På kropssprog, retorik, hvordan påtager jeg mig lærerrollen. Evt. udstyre læreren med klikkameraer, så deres undervisning kan analyseres og evalueres. Arbejde meget mere med deres sprog. Niels understreget, at det vigtigste er at optimere børnenes læring. Mia understreger, at problemet er praktiklærerne. De skal kvalitetssikres. 5. Ny læreruddannelse Udkast til Bekendtgørelse vedlægges Thøger gennemgik nogle af de største ændringer i ny læreruddannelse. Tidsmæssigt er praktikken bliver mindre. Det gælder om at skabe den sociale tryghed og skabe et socialt tilhørssted. Man skal vælge dansk eller matematik her på Metropol så det bliver et af de studerendes tre fag. Lars gjorde opmærksom på, at bekendtgørelsen stadig er i høring indtil ultimo januar. Thøger refererede til den lokale udmøntning. Niels: Problem at det er frivilligt jf. 5 med cykelkurser mv. 6

7 Gorm fortalte om høringssvaret og at der overordnet er mange frihedsgrader og at strukturen fortjener ros. Modulisering er godt for evu muligheder, hvis de ligger udenfor skolernes åbningstid. Fagbeskrivelser der erstatter CKF er overkill i detaljeringsgrad og er demotiverende for læreruddannelsen. Mener det er den forkerte vej at gå. Der er ikke noget frirum spillerum. Det her afspejler niveauet for, hvad der førhen normalt ved studieordninger. De nationale faggrupper har arbejdet med kompetencemålene. Forsker og embedsmænd har taget magten over læreruddannelsen, hvor man fjerner det professionelle råderum. Curriculum tænkning. Jimmy pointerede, at undervisningsmålene og kompetencemålene er udvisket. Anja udtrykte bekymring, hvis det får karakter af en tjekliste. Mange ting der ikke kan være plads til, hvis der opstår en tjeklistementalitet. Det kommer til at virke styrende for undervisningen er det det der styrker kvaliteten? Udbud og adgang Der er et krav om et gennemsnit på 7. Gennemsnit bestemt for at komme ind på et undervisningsfag. Realkompetencevurdering en mulighed. Moduler på 10 ETCS. 6 moduler plus praktik samt eksamen. Der skal afholdes prøver på hvert modul og alt skal bestås. Nu skal alle fag have to prøver. Stk årgang skal evaluere udbytte. Hvad hvis eleven ikke opstår tilstrækkelig udbytte? Hvad så hvad skal der så ske? Gorm pointerede, at prøvefiksering er et helt klart tilbageskridt, som ikke giver den ønskede effekt. Det vil være nødvendigt, at kigge på andre evalueringsformer? Gorm: Hvad er argumentet for den eksterne censor i praktikken? Hvad er han garant for? Praktikskolen og læreren er der. Det er voldsomt med så mange prøver. Det er et prøvehelvede. 7

8 Thøger understregede jf. 13, at praktikskolerne skal kvalitetssikres, men Metropol har ikke myndighed over dem det hænger ikke sammen. Det skal være muligt at udvikle kvalitetskrav til praktikskolerne og lave en kvalitetsmanual til, hvad vi kræver. Niels understregede, at der skal være konsekvenser, hvis der ikke leves op til kravene. Der skal udarbejdes en konkrakt og hvis den bliver misligholdt kommer der en økonomisk straf. Jimmy understregede, at der skal være et øget krav til de studerende og mindre frafald. Hvordan kan vi lave en læreruddannelse, som det er til at holde ud at være i? Mener ikke det bliver verdens bedste uddannelse. Gorm udtrykte, at han indholdsmæssigt savner tre ting. 1) Praksis tilknytning. Hvad betyder det konkret i de enkelte fag? 2) Inklusionsudfordring. Arbejdsdifferentiering kommer ikke til udtryk. 3) IT udfordringer. Hvad er det IT kan i mit fag? Der mangler en pædagogisk didaktisk vinkel. Talent er blevet et modeord i ministeriet. Udvikling af talenter. Savner man lærere, der er blevet talentudviklet? Hvordan skal det gøres? 6. Eventuelt Der må påregnes et møde til behandling af Studieordningen medio august. Iben Hasselstrøm Konsulent ihas@phmetropol.dk 8