Anbefalinger for god behandling af selvskadende adfærd hos primært unge med psykiatriske lidelser
|
|
- Anne Marie Simonsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Center for Børn, Unge og Specialrådgivning Anbefalinger for god behandling af selvskadende adfærd hos primært unge med psykiatriske lidelser Region Midtjylland Center for Kvalitetsudvikling 2_AMK_Anbefalinger_selska_2_ indd :46:55
2 Anbefalinger for god behandling af selvskadende adfærd for primært unge med psykiatriske lidelser Hæftet er udarbejdet af Center for Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Konsulent Anne-Mette Kamper Isager Tlf: Hæftet kan rekvireres hos Regionshuset Viborg Center for Børn, Unge og Specialrådgivning Postboks 36 Tingvej 15 A, 3.th, 8800 Viborg Tlf Bestillingsnr: 172 Center for Kvalitetsudvikling Oktober _AMK_Anbefalinger_selska_2_ indd :46:55
3 Kort om anbefalingerne 3 Grundlaget for iværksættelse af behandling 5 Udviklingsplansarbejdet 7 De behandlingsmæssige rammer 9 Behandling 13 Medicinering 14 Miljøpersonale og behandlers kompetencer og vilkår 15 Samarbejde med forældre/nære pårørende 17 Litteratur- og hjemmesidehenvisning 18 2_AMK_Anbefalinger_selska_2_ indd :46:55
4 2_AMK_Anbefalinger_selska_2_ indd :46:55
5 Kort om anbefalingerne Center for Børn, Unge og Specialrådgivning, Psykiatri og Social, Region Midtjylland (CBUS) gennemførte i 2008 en audit af behandlingen af unge med selvskadende adfærd på afdeling Viborg og afdeling Engen, Holmstrupgård og afdeling Babuska, Himmelbjergets Børn og Unge Center. Desuden deltog to ressourcepersoner fra Afsnit U, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center som ressourcepersoner i forløbet. Formålet med auditforløbet har været at styrke og udvikle behandlingsindsatsen og dokumentationen heraf. Auditpanelet har foruden de anbefalinger, som beskrives i dette hæfte, udarbejdet en beskrivelse af den forståelse af selvskadende adfærd og den behandlingstilgang, som ligger til grund for anbefalingerne. Den type selvskadende adfærd, som anbefalingerne knytter sig til, defineres på følgende måde: En bevidst social uacceptabel handling, hvor den unge påfører sig selv skade og/eller smerte uden intention om selvmord, men med det bevidste eller ubevidste formål at opnå psykisk lettelse i form af intrapsykisk og/ eller interpersonel forandring. (Bo Møhl, 2006) Anbefalingerne er grupperet under følgende hovedtemaer: 1. Grundlaget for iværksættelse af behandling 2. Udviklingsplansarbejdet 3. De behandlingsmæssige rammer 4. Behandling 5. Medicinering 6. Miljøpersonale og behandleres kompetencer og vilkår 7. Samarbejde med forældre/nære pårørende Anbefalingerne kan ikke ses som udtømmende i forhold til emnet. Der vil være hjørner af institutionernes praksis og behandling, som auditpanelet ikke har haft mulighed for at belyse og forholde sig til. Dog er det panelets vurdering, at anbefalingerne udgør et kvalificeret udgangspunkt for den fortsatte faglige drøftelse og udvikling af behandlingspraksis. Dette betyder samtidig, at anbefalingerne med mellemrum må tages op til overvejelse og udvikles i takt med at mere viden og flere erfaringer opbygges. Side 3 2_AMK_Anbefalinger_selska_2_ indd :46:55
6 I dette hæfte præsenteres anbefalingerne kort. Hæftet er udarbejdet som et praktisk arbejdsredskab til brug i det daglige pædagogiske arbejde på institutionerne. For en uddybende beskrivelse af den forståelse af selvskadende adfærd og den behandlingstilgang, som ligger til grund for anbefalingerne, anbefalingernes tilblivelse samt forslag til, hvordan der kan arbejdes med dem, henvises til rapporten: Hvad er en god behandling af selvskadende adfærd hos primært unge med psykiatriske lidelser? Et auditforløb om behandlingsindsatsen over for unge på to specialinstitutioner under Center for Børn, Unge og Specialrådgivning i Region Midtjylland. I rapporten findes der også plancher figurer m.v., som kan anvendes direkte i arbejdet med de unge, f.eks. i forbindelse med arbejdet med mestringsstraegier, psykoedukation, m.v. Desuden henvises til relevant litteratur bagest i publikationen. Side 4 2_AMK_Anbefalinger_selska_2_ indd :46:55
7 Grundlaget for iværksættelse af behandling Anbefalinger til den kommunale handleplan/ 50-undersøgelse (de tidligere 38-undersøgelser) særligt i forhold til unge med selvskadende adfærd at den kommunale handleplan og 50-undersøgelse indeholder følgende: Så konkret beskrivelse som muligt af den selvskadende adfærd (hvori adfærden består, og hvor lang tid, det har stået på). Om muligt beskrivelse af den unges perspektiv på sine problemstillinger, herunder på den selvskadende adfærd og holdning og forventninger til anbringelsen. Om muligt beskrivelse af forældres/nære pårørendes perspektiv på den unges problemstillinger, herunder på den selvskadende adfærd og holdning og forventninger til anbringelsen. Beskrivelse af eventuelle tidligere behandlingstiltag i forhold til den selvskadende adfærd. Konkretisering af den opgave kommunen ønsker, at institutionen skal løfte (at man undgår generelle vendinger som f.eks. at den unge skal få det bedre med sig selv ). Hvis den unge f.eks. er indskrevet til observation, skal det være tydeligt, hvad skal der konkret observeres for, og hvor lang tid observationsperioden er. Generelle anbefalinger til overlevering af den unge at det såfremt den unge har været indskrevet og udredt på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center overvejes, at der deltager en person med viden og kendskab til den unge herfra på et overleveringsmøde. at der såfremt den unge kommer fra en anden behandlingsinstitution, familiepleje eller andet behandlingstilbud, deltager en person med viden og kendskab til den unge herfra på et overleveringsmøde. Anbefaling om diagnostisk udredning af den unge at institutionen ved mistanke om, at selvskadende adfærd er udtryk for ubehandlet psykose, klinisk depression eller anden ubehandlet psykisk sygdom, hvor medicinering vil være en grundlæggende del af behandlingen, tager initiativ til, at videreformidle behovet for, at der foretages en psykiatrisk udredning. Side 5 2_AMK_Anbefalinger_selska_2_ indd :46:55
8 Side 6 2_AMK_Anbefalinger_selska_2_ indd :46:55
9 Udviklingsplansarbejdet Generelle anbefalinger til udviklingsplansarbejdet*) at der altid foreligger en udviklingsplan, som beskriver konkrete mål og delmål for behandlingen af den unge. Udviklingsplanen skal være handlingsanvisende i forhold til opnåelse af disse mål med beskrivelse af de metoder, som tænkes anvendt. at den første udviklingsplan foreligger senest 3 måneder efter indskrivning af en ung, i forbindelse med det lovpligtige opfølgningsmøde med kommunen. at udviklingsplanen udarbejdes på baggrund af en nuanceret, sammenhængende og overskuelig psykiatrisk/psykologisk/pædagogisk beskrivelse af den unges ressourcer og vanskeligheder. Beskrivelsen udarbejdes på baggrund af relevante udredninger, test samt institutionens observationer af den unge. at udviklingsplanen kontinuerligt vurderes og eventuelt justeres i forhold til den unges udvikling, ressourcer og behov. at udviklingsplanen er et særskilt dokument, som tjener som redskab til at styre og koordinere behandlingsindsatsen. at det løbende dokumenteres i dagbogssystemet, hvordan der konkret arbejdes med de opstillede mål og delmål i forhold til den enkelte unge. at dagbogsnotater indeholder iagttagelser og overvejelser om den pædagogiske indsats og resultatet heraf i konkrete situationer med den unge. at det bør tilstræbes, at løbende iagttagelser og overvejelser beskrives objektivt, så man undgår indforstået og værdiladet sprogbrug om den unge. *) Udviklingsplanen betegner i denne sammenhæng, den plan, der udarbejdes på institutionen og beskriver den konkrete behandlingsindsats som planlægges i forhold til den unge. Udviklingsplanen udarbejdes med udgangspunkt i den kommunale 141 handleplan, og så vidt muligt i samarbejde med den unge. Udviklingsplanen kan have forskellige betegnelser fra institution til institution, andre betegnelser kan være behandlingsplan eller pædagogisk plan. I auditpanelet er der enighed om, at betegnelsen udviklingsplan signalerer et konstruktivt og fremadrettet udgangspunkt i samarbejdet med den unge, i hvor behandling giver associationer til sygdom og pædagogisk betegner en bestemt faglige tilgang til arbejdet. Side 7 2_AMK_Anbefalinger_selska_2_ indd :46:55
10 Specifikke anbefalinger til arbejdet med udviklingsplaner for unge med selvskadende adfærd at arbejdet med den selvskadende adfærd indgår som et selvstændigt delmål i afdelingens udviklingsplan, hvor den valgte behandlingsstrategi beskrives og evalueres løbende med faste intervaller. at den valgte behandlingsstrategi så vidt muligt skrives sammen med den unge og formuleres konkret Hvad gør vi? Hvad er formålet med at gøre sådan her? Hvornår evaluerer vi på, om det fungerer? at der altid tages stilling til og beskrives inden for hvilke rammer, der tales med den unge om den selvskadende adfærd. Hvem har samtalerne? Hvor ofte? Hvor? osv. at gennemgå materialet på den unge mindst én gang årligt med henblik på at skabe sig overblik og træde et skridt tilbage og overveje den valgte behandlingsstrategi. Dette kan med fordel gennemføres med hjælp fra en intern psykolog eller en ekstern person, evt. en fagperson fra en af de andre regionale institutioner. at der løbende er opmærksomhed på, om den selvskadende adfærd erstattes af andre uhensigtsmæssige strategier, f.eks. misbrug, frem for mere konstruktive alternative mestringsstrategier. at afdelingens personale (eller den unge selv) systematisk registrerer de episoder, hvor den selvskadende adfærd kommer til udtryk, også selv om den selvskadende adfærd ikke vurderes som den mest dominerende problemstilling for den unge. Det kan indsættes som fast punkt i den daglige registrering i dagbogssystemet. at det systematisk noteres i dagbogssystemet, hvordan den valgte behandlingsstrategi konkret søges udmøntet og fungerer, samt faglige refleksioner herover. Det kan f.eks. dreje sig om indgåede aftaler med den unge, fastholdelse af opstillede rammer for samtaler med den unge om den selvskadende adfærd, afdækning af eventuelle mønstre osv. Side 8 2_AMK_Anbefalinger_selska_2_ indd :46:56
11 De behandlingsmæssige rammer Anbefalinger til den miljøterapeutiske behandlingstilgang at der etableres en tydelig ugestruktur med aktiviteter, som er relevante i forhold den enkelte unge og behandlingen af den selvskadende adfærd, herunder faste en-til-en samtaler med den unge om den selvskadende adfærd, f.eks. med kontaktpædagog. at strukturer og aftaler er nedskrevet og tydelige for både den unge og personalet. at miljøpersonalet er vedholdende i forhold til venligt med bestemt at fastholde aftaler og strukturer i miljøet over for den selvskadende unge. Anbefalinger vedrørende rammer for samtaler om den selvskadende adfærd at der altid tilbydes faste en-til-en samtaler med en faguddannet medarbejder, som modtager supervision. Det vil ofte være den unges kontaktperson på afdelingen. Alternativt kan samtalerne varetages af en psykolog, psykiater eller anden relevant behandler. Det er vigtigt, at den person, der varetager samtalerne kan udgøre en stabil samtalepartner, og derfor bør f.eks. vikarer ikke have denne funktion. at der er tydelige rammer for, hvem den unge har en-til-en samtaler med, hvornår disse samtaler foregår, og hvad formålet med samtalerne er. at det er klart for både miljøpersonale og den unge, at samtaler ikke er fortrolige, forstået på den måde, at relevant indhold fra samtalerne vil blive inddraget i den samlede miljøterapeutiske indsats. at informationer fra samtaler med den unge, som er relevante for det øvrige miljøpersonale og behandlere, noteres i dagbogssystemet. at der så vidt muligt i samarbejde med den unge udarbejdes en dagsorden, en fast struktur, for samtalerne. at det, hvor den unge indgår i flere samtalerum, f.eks. både har samtaler med kontaktpersonen og indgår i terapeutiske samtaler med en psykolog, så vidt muligt sikres, at disse rum spiller sammen i forhold til en overordnet udviklingsplan, og at formål og sammenhæng er synlig for både den unge, miljøpersonalet og behandleren. Side 9 2_AMK_Anbefalinger_selska_2_ indd :46:56
12 Anbefalinger til miljøpersonalets/behandleres overordnede tilgang til behandling af selvskadende adfærd at miljøpersonale og behandler løbende reflekterer over den professionelle relation til den selvskadende unge. Se punkter til faglig refleksion. at der arbejdes hen imod et mål om, at den unge bliver mere bevidst om, at der er en forbindelse mellem begivenheder, følelser og den selvskadende adfærd f.eks. ved hjælp af dynamisk kædeanalyse, og gradvist bliver i stand til selv at vælge alternative mere hensigtsmæssige mestringstrategier. at personalet bruger dagbogsmaterialet og kontakten med den unge til at være kloge på den unges vegne og analysere, om der er sammenhænge mellem begivenheder og selvskadende adfærd, som den unge ikke selv ser, og lempeligt bringe dette ind i dialogen med den unge om den selvskadende adfærd. Side 10 2_AMK_Anbefalinger_selska_2_ indd :46:56
13 Inspiration til faglig refleksion vedrørende den professionelle relation til den selvskadende unge Indtag en neutral undersøgende holdning. Ikke ligeglad, ikke indifferent, men neutral. Vær nøgtern og ikke-dømmende. Vær bevidst om de følelser, der er til stede i relationen til den unge. Den menneskelige kontakt mellem den unge og den professionelle er bærende for behandlingen og et instrument i behandlingen og skal derfor løbende gøres til genstand for faglig refleksion. Giv tid, og gå lidt forsigtigt frem. Det er vigtigt at opbygge en tryghed og en kontakt, for at kunne opbygge en bærende behandlingsalliance. Spørg åbent og direkte og vis således, at det er muligt, i orden og velkendt at snakke om selvskadende adfærd, men anerkend også at det kan være svært at tale om for den unge. Vis interesse for hvordan den unge har det følelsesmæssigt. Spørg konkret ind til selve den selvskadende adfærd og de handlinger, overvejelser og beslutninger, den unge måske traf undervejs i den selvskadende akt, så man kan få afdækket og få den unge bevidstgjort om de overvejelser og beslutninger, de uværgerligt træffer undervejs, men som de ikke lægger mærke til selv. At tale om det skaber mulighed for bevidsthed. Bed om at se sår/ar. De fleste unge er vant til at skjule disse ting eller blive mødt med afsky fra andre. Derudover er det også vigtigt, at man laver en skadesvurdering, hvor man også kan overveje at hjælpe den unge med at tage sig ordentligt af f.eks. betændte sår. Accepter og anerkend den unge, men ikke den selvskadende handling som en løsning på lang sigt. Vis forståelse for, at den selvskadende handling har en funktion og en mening for den unge, som man gerne vil prøve at hjælpe den unge med at finde ud af, hvad handler om. Vis den unge respekt for, at deres handlinger har en funktion, og at deres motivation er væsentlig for, at en ændring kan lykkes, men vær også ærlig omkring de eventuelle konsekvenser, det kan have. F.eks. hvis den unge har skåret meget voldsomt i sig selv, eller andet. Giv information, eventuelt i form af psykoedukation. Signaler tro og håb om, at det kan lykkes at komme af med den selvskadende adfærd og lære andre strategier, men vær også ærlig om, at indfrielsen af håbet vil kræve noget af den unge. Side 11 2_AMK_Anbefalinger_selska_2_ indd :46:56
14 Reflekter sammen med den unge, og giv tid. Hold ud, at den unge skader sig selv. Undgå at re-agere. De unge vækker ofte mange følelser hos andre, og det er meget svært over længere tid, ikke at blive påvirket og få lyst til at handle og reagere. Man er i skarp konkurrence med et system som fungerer for dem, og i konstant dialog med deres angst, som kan gå hen og blive miljøpersonalets/behandlerens angst. Der bliver stillet store krav til den professionelles rummelighed, den professionelles tålmodighed samt den professionelles evne til at kunne udholde smerte og frustration sammen med den unge. Side 12 2_AMK_Anbefalinger_selska_2_ indd :46:56
15 Behandling Anbefalinger vedrørende systematisk registrering af episoder med selvskadende adfærd at miljøpersonalet systematisk registrerer den unges episoder med selvskadende adfærd, samt refleksioner over og hypoteser om adfærdens sammenhæng mellem begivenheder og følelser. Dette skal gøres i det fælles dagbogssystem. Den unges kontaktperson er ansvarlig for, at registreringerne anvendes i (sam)arbejdet med den unge om behandling af den selvskadende adfærd, måske i form af hypotesedannelse. Anbefalinger vedrørende alternative mestringsstrategier at den unge støttes i at registrere og rumme egne følelser. at den unge støttes i at registrere forvarsler til selvskadende adfærd, hvor en hjælp for den unge i denne proces kan være brug af dynamisk kædeanalyse. at der sammen med den unge findes alternative og mere hensigtsmæssige mestringsstrategier, som kan erstatte den selvskadende adfærd. Der kan f.eks. udarbejdes en liste over alternative strategier, som giver mest mulig mening for den enkelte unge, og der kan arbejdes med udgangspunkt i en mestringsplanche. at alternative mestringsstrategier evalueres sammen med den unge, og at der arbejdes med dem, som nogle den unge kan eksperimentere med, for at finde ud af, om de kan bruges og hvordan. at miljøpersonalet er informeret om, hvilke alternative strategier den unge arbejder med, så personalet kan deltage i kan støtte op om afprøvningen og registreringen af, hvordan det går. Anbefalinger vedrørende psykoedukation at den unge modtager psykoedukation om selvskadende adfærd, gerne med udgangspunkt i et overskueligt og godt formidlet materiale, f.eks. modeller eller lignende. Om muligt gives psykoedukation til flere selvskadende unge sammen. Dermed gives der mulighed for, at den unge kan dele sine oplevelser og erfaringer med selvskadende adfærd. at psykoedukation og relevant materiale om dynamikkerne i den selvskadende adfærd anvendes som udgangspunkt for dialog og undersøgelse af genkendelighed hos den unge. Side 13 2_AMK_Anbefalinger_selska_2_ indd :46:56
16 Medicinering Anbefalinger vedrørende medicinering i forbindelse med behandling af selvskadende adfærd at milljøpersonalet/behandler så vidt muligt sammen med den unge kontinuerligt reflekterer over medicinens betydning i forhold til og som del af behandlingen af den selvskadende adfærd. at det kontinuerligt observeres, hvordan medicinen virker i forhold til den selvskadende adfærd. Dette er især vigtigt i forbindelse med indkøring af medicin og ændringer i medicineringen. at de løbende observationer af medicinens virkning og betydning i forhold til behandlingen af den selvskadende adfærd beskrives i udviklingsplanen og registreres løbende under et særligt punkt i dagbogssystemet. at der etableres et tæt samarbejde med den ordinerende psykiater eller evt. den unges egen læge med mulighed for at præsentere og drøfte institutionens observationer og overvejelser. at det er fast personale, der sikrer, at der løbende sker opfølgning på den medicinske behandling ved den ordinerende psykiater eller eventuelt den unges egen læge. Side 14 2_AMK_Anbefalinger_selska_2_ indd :46:56
17 Miljøpersonale og behandlers kompetencer og vilkår Anbefalinger i forhold til miljøpersonale og behandleres kompetencer og vilkår at personalet har opdateret viden og indsigt i de særlige fysiologiske og psykiske dynamikker, som personer med selvskadende adfærd indgår i og styres af. at personalet har kendskab til og kan anvende konkrete redskaber i arbejde med at støtte den unge i at blive mere bevidst om sammenhængen mellem den selvskadende adfærd og følelser og at finde frem til og afprøve andre og mere hensigtsmæssige mestringsstrategier. Det vil dreje sig om redskaber som dynamisk kædeanalyse, psykoedukation, kendskab til alternative mestringsstrategier m.v. at både afdelingsledelse og personalet kontinuerligt arbejder aktivt med at skabe og fastholde en kultur i personalegruppen, hvor der er åbenhed og rummelighed omkring både den samlede personalegruppes påvirkning af og den enkelte medarbejders følelsesmæssige reaktioner i forbindelse med arbejdet og omgangen med unge med selvskadende adfærd. at der sikres løbende adgang til supervision for, at personalet har mulighed for at arbejde med de følelser, som selvskadende unge vækker i personalet, og ikke brænder ud i arbejdet. at ledelse og faste medarbejdere er bevidste om, at de har et særligt ansvar i forhold til at støtte og vejlede vikarer i arbejdet med selvskadende unge. Det vil bl.a. sige at italesætte og vise, at der er åbenhed i personalegruppen i forhold til at tale om de følelsesmæssige reaktioner i relation til arbejdet og omgangen med unge med selvskadende adfærd, samt en udtalt forventning om, at det tages op, hvis en medarbejder har været en del af eller overværet en svær og problematiske situation. Side 15 2_AMK_Anbefalinger_selska_2_ indd :46:56
18 Anbefalinger vedrørende håndtering af akutte situationer at den enkelte medarbejder får mulighed for aktivt at forholde sig til, at arbejdet med målgruppen selvskadende unge, indebærer risiko for praktisk og følelsesmæssigt at skulle håndtere akutte situationer, hvor den unge i værste fald kan blive svært skadet eller dør. at afdelingens miljøpersonale får mulighed for sammen at forholde sig til de praktiske og følelsesmæssige udfordringer, som er forbundet med at arbejde med selvskadende unge, som ind imellem udviser risikoadfærd. F.eks. som opfølgning på akutte episoder på personalemøder og i supervision. at institutionen/afdelingen udarbejder en generel instruks i forhold til akutte situationer, herunder selvskadende adfærd og selvmordsforsøg og trusler om dette. at institutionen sikre sig, at alle medarbejdere har kendskab til gældende instrukser ved akutte situationer, det vil sige både fast personale, nye medarbejdere og vikarer. at der udarbejdes konkrete handlestrategier i forhold til den enkelte unges selvskadendes adfærd. Det beskrives, hvordan miljøpersonalet skal forholde sig ved optakt til selvskadende adfærd, i forbindelse hermed og efter, at den unge har været selvskadende. Handlestrategien udarbejdes så vidt muligt i samarbejde med den unge. Er dette ikke muligt, informeres den unge om handlestrategien. Handlestrategien indskrives i udviklingsplanen, og det sikres, at miljøpersonalet er informeret herom og - så vidt situationen og det det tilstedeværende personales faglige skøn tillader det - handler i overensstemmelse hermed. at at der er mulighed for, at miljøpersonalet kan kontakte ledelsen, hvis man er i tvivl om håndtering af en konkret akut situation. at der for personalet er udarbejdet en procedure, som sikrer relevant opfølgning i forhold til medarbejdere, der har haft ansvar for håndteringen af en akut situation. at der tages stilling til, hvordan der skal følges op med den unge efter en akut situation. Side 16 2_AMK_Anbefalinger_selska_2_ indd :46:56
19 Samarbejde mellem forældre/nære pårørende Anbefalinger vedrørende samarbejde mellem forældre/nære pårørende og institutionen om den unges selvskadende adfærd at der ved indskrivning lægges vægt på at formidle institutionens ønske om forældresamarbejde og -inddragelse samt at informere om rammer og vilkår for samarbejdet på institutionen. I den forbindelse aftales og beskrives det, i hvilken grad forældrene ønsker/magter at indgå i et samarbejde med institutionen samt, konkrete aftaler med forældrene om samarbejdet. at milljøpersonalet løbende gør relevante notater i dagbogssystemet om forældresamarbejdet, eventuelt under et særligt punkt. at miljøpersonalet jævnligt vurderer samarbejdet med forældrene. Især i begyndelsen af et forløb er det vigtigt, at samarbejdets form og indhold løbende drøftes med forældrene og den unge og internt i personalegruppen. På den baggrund foretages eventuelt justeringer i samarbejdet. Ændres der f.eks. i aftaler m.v. noteres dette, og det sikres, at relevant miljøpersonale er opdateret. at miljøpersonalet i de tilfælde, hvor unge mellem 15 og 18 år ikke ønsker/ modsætter sig, at der er et samarbejde mellem institutionen og forældre, løbende tager en faglig vurdering og drøftelse af den måde, situationen konkret håndteres på. i forbindelse med den unges 18-års fødselsdag skal der indhentes samtykke fra den unge til forældreinddragelse. Vurderes det, at der efter den unges 18. år stadig er behov for forældresamarbejde, bør man på institutionen være opmærksom på at prioritere dette. at der altid er mulighed for, at forældre/nære pårørende kan modtage generel information og psykoedukation vedrørende selvskadende adfærd. Side 17 2_AMK_Anbefalinger_selska_2_ indd :46:56
20 Litteratur- og hjemmesidehenvisninger Arnold, L. & Magill, A.: Arbeid med selvskading. Stiftelsen Psykiatrisk Opplysning, Briere, J. & Gil, E.: Self-Mutilation in Clinical and General Population Samples: Prevalence, Correlates and Functions. American Journal of Orthopsychiatry, vol 160, s , Favazza, A.R.: Bodies under Siege. The John Hopkins university press, Baltimore, Fonagy, P.; Gergely, G.; Jurist, E.L. & Target, M.: Affektregulering og selvets udvikling. Akademisk Forlag, Gabbard, Glenn O. & Wilkinson, Sally M.: Borderlinebehandling og modoverføring. Hans Reitzels forlag Goffman, E.,: Anstalt og menneske. Forlaget Jørgen Paludan, 2001 (udg. 1961) Hart, Susan & Schwartz, Rikke: Fra interaktion til relation. Hans Reitzels forlag Jørgensen, Carsten René: Personlighedsforstyrrelser. Akademisk forlag Keller, Katrine: Når smerten vender indad. Psykolog Nyt 15, 2008 (eller Kjølbye, Morten: Borderline personlighedsforstyrrelse II. Månedsskrift for praktisk lægegerning, vol 12, December Levenkron, S.: Cutting. Understanding and overcoming self-mutilation. W.W. Norton and Company, NY/London, Linehan, M.M.: Manual til dialektisk adfærdsterapi. Dansk Psykologisk Forlag, Lorentzen, Steinar: Miljøterapi af borderlinepasienter. Fokus på motoverføringsreaksjoner i staben. Nordisk Psykiatrisk tidsskrift, vol 37, Møhl, Bo: At skære smerten bort. Psykiatrifondens forlag Side 18 2_AMK_Anbefalinger_selska_2_ indd :46:56
21 Møhl, Bo: At skære smerten bort: Om cutting som drug. Psyke og Logos 2005, 26, Mørch, M. & Fabricius, A.: Kognitiv terapi af unge med impulsforstyrrelser. Tidsskrift for norsk lægegerning, vol 38, 2001, s Rygård, Niels Peter: Børn og unge med tilknytningsforstyrrelse tidlig frustration. Forfatterforlaget Schjødt, T. & Heinskou, T. (red.): Miljøterapi på dynamisk grundlag. Hans Reitzel, Simeon, D. & Favazza, A.R.: Self-injurious behaviors. Phenomenology and assessment. I Simeon, D.; Hollander, E. (ed): Self-injorious behaviors and treatment. American psychiatric Publishing Inc., Washington DC, Stephensen, I.: Sociale relationer en beskyttende faktor for børn og unge. Center for selv-mordsforskning, Odense, Stephensen, I.: Sociale relationer betydning for børn og unges trivsel. Social kritik, hæfte 97, s , Suyemoto, Karen L.: The functions of selfmutilation. Clinical Psychology Review, vol 18,1998, s Thorgård, L. Norge: Relationsbehandling i psykiatrien bind I-V. Hertevig Forlag, Walsh, B.W.: Treating Self-injury. A Practical Guide. The Guilford Press NY, Side 19 2_AMK_Anbefalinger_selska_2_ indd :46:56
22 Auditrapporter om behandling på specialinstitutioner under Børn, Unge og Specialrådgivning, Psykiatri og Social i Region Midtjylland Hvad er god behandling af selvskadende adfærd hos primært unge med psykiatriske lidelser? Et auditforløb om behandlingsindsatsen over for unge på to specialinstitutioner under Børn, Unge og Specialrådgivning, Psykiatri og Social i Region Midtjylland. Center for Kvalitetsudvikling,Region Midtjylland, Hvad er god behandling af selvskadende børn og unge med nedsat psykisk funktionsevne? Et auditforløb om behandlingsindsatsen over for selvskadende børn og unge på specialinstitutioner under Børn, Unge og Specialrådgivning i Region Midtjylland. Center for Kvalitetsudvikling,Region Midtjylland, Hvad er god behandling af seksuelt krænkede børn og unge? Et auditforløb om behandlingsindsatsen over for børn og unge på specialinstitutioner under Børn, Unge og Specialrådgivning i Region Midtjylland. Center for Kvalitetsudvikling,Region Midtjylland, Hvad er god ADHD-behandling? Et auditforløb om ADHD-behandling på specialinstitutioner for børn og unge anbefalinger og implementering. Center for Kvalitetsudvikling,Region Midtjylland, Side 20 2_AMK_Anbefalinger_selska_2_ indd :46:56
23 Side 21 2_AMK_Anbefalinger_selska_2_ indd :46:56
24 Olof Palmes Allé Århus N 2_AMK_Anbefalinger_selska_2_ indd :46:59
Anbefalinger for ADHD. -behandling på specialinstitutioner for børn og unge. Region Midtjylland Center for Kvalitetsudvikling
ADHD Anbefalinger for -behandling på specialinstitutioner for børn og unge Region Midtjylland Center for Kvalitetsudvikling Anbefalinger for ADHD - behandling på specialinstitutioner for børn og unge Hæftet
Læs mereHvad er selvskadende handlinger? Fænomen. Af Katrine Keller Sørensen
MODELFOTO: BAM/SCANPIX Fænomen Af Katrine Keller Sørensen Selvskadende handlinger og selvskadende adfærd er et aktuelt tema i ungdomsdebatten. Problemets omfang blandt unge har vakt opsigt og er blevet
Læs merePræsentation. Hanne Holm: afdelingssygeplejerske i Q1. Ida Dam: sygeplejerske i Q1
Præsentation Hanne Holm: afdelingssygeplejerske i Q1 Ida Dam: sygeplejerske i Q1 Ressourcerne Tre senge Case manager (læge) KISS-team med 6 medarbejdere (sygeplejersker, sosu-ass og ergoterapeuter) Psykoterapeuter
Læs mereKvalitetsstandarder for arbejdet med børn i familiepleje
Kvalitetsstandarder for arbejdet med børn i familiepleje Denne informationspjece henvender sig til sagsbehandlere, politikere og andre interesserede i børn- og ungeområdet i kommunerne. Informationspjecen
Læs merePsykiatri. INFORMATION til pårørende
Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld
Læs mereDialogguide til recovery-orientering Psykiatrisk Center Frederiksberg, juli 2009 Centerledelsen
Dialogguide til recovery-orientering Modelfoto Psykiatrisk Center Frederiksberg, juli 2009 Centerledelsen 2 Baggrund I Region Hovedstadens Psykiatriplan 2007 har regionsrådet meldt følgende politiske hensigtserklæring
Læs mereForældrerådgivning et tilbud til kommuner og forældre til børn med specielle behov
Forældrerådgivning et tilbud til kommuner og forældre til børn med specielle behov Det er sjovere at fejre små sejre end at fordybe sig i store nederlag! Løsningen ligger ofte i hjemmet vi skal bare have
Læs mereInklusionsstrategi for Galten/Låsby Dagtilbud
Inklusionsstrategi for Galten/Låsby Dagtilbud Inklusion er det bærende princip i Salamanca-erklæringen, som Danmark tiltrådte i 1994, og i FNkonventionen som Danmark ratificerede den 13. juli 2009. Samlet
Læs mereStation Victor. Statusrapport 2013
Station Victor Statusrapport 2013 Udarbejdet af Pernille Hovaldt og Ellen Støve, februar 2013 Redigeret af: Anne Mette Michelsen, februar 2014 1 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Målgruppe... 4 3. Mål for behandlingsindsatsen...
Læs mereHandleplan for elever, hvor der er iværksat særlige indsatser eller støtte
Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige er eller støtte NOTAT 19. september 2013 I forbindelse med arbejdet med inklusion i Frederikssund kommunes skoler, er det besluttet at der på alle kommunens
Læs mereSkiftesporet Et socialpædagogisk dagtilbud til unge mellem 18 og 25 år i Thisted Kommune
Skiftesporet Et socialpædagogisk dagtilbud til unge mellem 18 og 25 år i Thisted Kommune Hvad er Skiftesporet? Skiftesporet et socialpædagogisk dagtilbud til unge mellem 18 og 25 år, som har behov for
Læs mereVærd at vide om Åben Dialog
Værd at vide om Åben Dialog Videnscenter for Socialpsykiatri Indhold Denne pjece vil gøre dig lidt klogere på, hvad Åben Dialog er, hvordan det foregår, og hvad du som borger eller pårørende overordnet
Læs mereTALEPAPIR. Det talte ord gælder. Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske. bocentre på Amager. Sundhedsudvalget, tirsdag den 1.
Sundhedsudvalget SUU alm. del - Svar på Spørgsmål 57 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Folketingets Sundhedsudvalg Anledning: Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske bocentre på
Læs merePraktikmappe. For Pæd. Stud. Socialrådgiver stud. SSA elever
Praktikmappe For Pæd. Stud. Socialrådgiver stud. SSA elever Indledning Kraftcentrets vision, mission og formål Denne praktikmappe er et redskab for studerende, elever og de daglige praktikvejledere I Kraftcentret.
Læs mereIllness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen
Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen - Integreret behandlingstilbud til mennesker med dobbeltdiagnoser Psykiatrisk Center Ballerup og Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter Autisme 2% Mental
Læs merePlejehjemstilsyn på Ishøj Kommunes Plejehjem 2010
Plejehjemstilsyn på Ishøj Kommunes Plejehjem 2010 Der blev den 15. december 2010 udført tilsyn på Ishøj Kommunes plejehjem, Torsbo og Kærbo. Ifølge lovændring om regelforenkling i kommunerne, skal der
Læs mereServicedeklaration for Center for Misbrug og Socialpsykiatri Flydedokken
Servicedeklaration for Center for Misbrug og Socialpsykiatri Flydedokken Praktiske oplysninger Center for Misbrug og Socialpsykiatri - tlf. 99442200 Centerleder: Susanne Peyk Vicecenterleder: Helle Friedrichsen
Læs mereÅrsrapport for tilsyn 2012 / børne- og ungeområdet. Frørupskolen. Oplysninger om tilbuddet
Årsrapport for tilsyn 2012 / børne- og ungeområdet Oplysninger om tilbuddet Frørupskolen Tilbuddets navn: Opholdsstedet Frørupskolen, Skovrupvej 6, Frørup, 6070 Christiansfeld. Tlf.:73 26 86 00 E-mail:fs@ungsommens-vel.dk
Læs mereBeredskabsplan Ved viden eller mistanke om overgreb på børn i Distrikt Bremdal.
Beredskabsplan Ved viden eller mistanke om overgreb på børn i Distrikt Bremdal. Bremdal Dagtilbud, SFO og Skole. Indledning Dette beredskabs- skriv retter sig mod alle medarbejdere og ledere ansat på Bremdal
Læs mereSOLRØD KOMMUNE VISITATIONS- OG KOORDINATIONSENHEDEN. Tilsynsrapport. Anmeldt tilsyn den 1. oktober 2008 Plejecenter Christians Have, Aleris
SOLRØD KOMMUNE VISITATIONS- OG KOORDINATIONSENHEDEN Tilsynsrapport Anmeldt tilsyn den 1. oktober 2008 Plejecenter Christians Have, Aleris Solrød kommune aflagde den 1. oktober 2008, anmeldt tilsyn på Plejecenter
Læs mereTilsynsrapport. For. Opholdsstedet Tao
Tilsynsrapport For Opholdsstedet Tao Anmeldt tilsyn den 7. februar 2011 Gennemført af Marie Winther, tilsynskonsulent Henrik Volmer, tilsynskonsulent Indledning Tilsynskonsulenter Marie Winther og Henrik
Læs mereEt spørgsmål om tillid
PsykiatriNyt SÆRNUMMER Leder Et spørgsmål om tillid I fredags kom Sundhedsstyrelsen med den længe ventede vurdering af medicineringspraksis på Psykiatrisk Center Glostrup. Beskeden er klar: Der er sket
Læs mereUnderretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung
Underretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung Indholdsfortegnelse 1. OM UNDERRETNINGSGUIDEN Indholdsfortegnelse... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.2 Indledning... 3 Underretningsguidens
Læs merePædagogisk udviklingskonsulent
Praksisfortællinger Indhold Indledning Fase 1: Udvælgelse af tema - og læg en plan - en trinvis guide Fase 2. At skrive en fortælling Fase 3. Analyse af de udvalgte data. Fase 4. Opsamling i relation til
Læs mereMiddelfart Kommune Tilsyn på Handicap- og Psykiatriområdet 2010
Middelfart Kommune Tilsyn på Handicap- og Psykiatriområdet 2010 Indledning Middelfart Kommune har overdraget os opgaven med at udføre de lovpligtige kommunale tilsyn med tilbud til kommunens brugere. Konkret
Læs mereTrivselspolitik for Støttecentret for Senhjerneskadede
Social- og Sundhedsforvaltningen Støttecenter for Senhjerneskadede Trivsels for Støttecentret for Senhjerneskadede -Værdier, hensyn og arbejdstilrettelæggelse med henblik på at sikre trivsel og forebygge
Læs mereSammen kan vi mere. - Tværfaglig og tværsektoriel funktionsevnevurdering med mennesket i centrum
Sammen kan vi mere - Tværfaglig og tværsektoriel funktionsevnevurdering med mennesket i centrum Ergoterapifagligt Selskab for Psykiatri og Psykosocial Rehabilitering 14. november 2012 Hvad er rammerne?
Læs mereDefinitioner og begreber selvmordsadfærd & selvskader
Definitioner og begreber selvmordsadfærd & selvskader Farum Kulturhus 31. august 2016 Gert Jessen, Livsmod & Signe Storr, BUC Definitioner og begreber Hvad er Selvskade / selvtilføjet skade (herunder cutting)
Læs mereL Æ R I N G S H I S T O R I E
LÆRINGS HISTORIE LÆRINGS HISTORIE Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en
Læs mereTil medarbejdere i behandlings- og socialpsykiatri
Til medarbejdere i behandlings- og socialpsykiatri Bedre tværfaglig indsats for børn og unge i familier med misbrug eller sindslidelse Samarbejdsmodel Handlevejledninger Redskaber www.tvaerfaglig-indsats.dk
Læs mereNotat: Tidlig indsats i nærmiljøet ved mistanke om psykiske sygdomme hos børn og unge
Afdeling: Planlægning Journal nr.: 12/3359 Dato: 16. februar 2012 Udarbejdet af: Anja Stentoft Reilev E mail: Anja.Stentoft.Reilevn@psyk.regionsyddanmark.dk Telefon: 5146 9456 Notat: Tidlig indsats i nærmiljøet
Læs mereWorkshop 4 Kulturforandring
Workshop 4 Kulturforandring v/projektleder Helle Høgh CFK-Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Marts 2015 1 Vi løser ikke problemer ved at bruge de tænkemåder, der skabte dem. Vi må lære
Læs mereAmmepolitik i Region Syddanmark. Temamøde om Amning 8. oktober 2012
Ammepolitik i Region Syddanmark Temamøde om Amning 8. oktober 2012 Fødeplanen i Region Syddanmark Udarbejdet på baggrund af Sundhedsstyrelsens Anbefalinger for Svangreomsorgen af 2009 og seneste specialeplan.
Læs mereInddragelse af barn, ung og forældremyndighedsindehaver under hele indsatsen
Standarder for sagbehandling Del II- den Sammenhængende Børn og Unge Politik Overordnet målsætning Forældrene spiller en central rolle for barnet og den unges trivsel og udvikling, og forældrene har altid
Læs mereKolding Misbrugscenter
1 Årsrapport for tilsyn 2012 Voksenområdet Kolding Misbrugscenter Oplysninger om tilbuddet Tilbudets navn: Kolding Misbrugscenter Tilbudstype: SEL. 101. Misbrugscentret yder dagbehandling til alkohol-og
Læs mereOverordnede retningslinier. Forebyggelse af seksuelle krænkelser og overgreb brugere / beboere imellem. Voksen handicap og psykiatriområdet
Overordnede retningslinier Forebyggelse af seksuelle krænkelser og overgreb brugere / beboere imellem Voksen handicap og psykiatriområdet Dag- og døgntilbud - Handicap & Psykiatri - Ballerup Kommune 1
Læs mereForord Opsamling fra inspirationsdagen Information og viden viden videnscenter Undervisning Inddragelse reel indflydelse
Idékatalog Pårørende i psykiatrien Opsamling fra inspirationsmøde 9. juni 2011 Forord I Region Hovedstadens Psykiatri arbejder vi for at øge inddragelsen af pårørende i behandlingen. Vores ønske er et
Læs mereLautrupgårdskolens handleplan for inklusion.
Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion. 1. Lautrupgårdskolen udarbejder handleplan for inklusion. Mål: Inklusionsstrategien skal implementeres som en naturlig del af hverdagen. Succeskriteriet: At
Læs mereKompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang
Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland Kærvang Kompetenceprofilens formål Medarbejderne er den vigtigste ressource i Specialsektoren. Det er afgørende
Læs mereMentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen?
Mentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen? Af psykolog Maja Nørgård Jacobsen Jeg vil i denne artikel kort skitsere, hvorfor
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.2 Brugerinddragelse
4.1.2010 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.2 Brugerinddragelse Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område -Egely- Standarder: Kommunikation Standard: Den enkelte unges kommunikative ressourcer skal afdækkes 1. Den enkelte unge udredes pædagogisk og skolemæssigt af
Læs mereBostedet Welschsvej. V.F. Welschsvej 11, 13, 15 og 17, samt Sportsvej 6-8 7500 Holstebro
Bostedet Welschsvej V.F. Welschsvej 11, 13, 15 og 17, samt Sportsvej 6-8 7500 Holstebro Klinisk underviser er Kirsten Kienke Mikkelsen, tlf. 9611 4719. Klinisk undervisning på Bostedet Welschsvej foregår
Læs mere! "#$%&'( )!* ( * #$%& * ( * +, -+* ( -
"#$%& ) #$%&,. / " # $ "$0 1 1 $" 2 3/ "$ 4 / 5 / 6 / 1 2 3 X X $ %", 6 b) Sætte sig ind i den enkeltes beboers livssituation ved at læse og reflektere over gældende handleplan, psykiatriske udredninger
Læs merePsykiatrisk Afdeling Kolding-Vejle Praktikstedsbeskrivelse Gerontopsykiatrisk Team Lillebælt
Psykiatrisk Afdeling Kolding-Vejle Praktikstedsbeskrivelse Gerontopsykiatrisk Team Lillebælt kontaktperson Susanne Vakker Maass, uddannelseskoordinator Voksenpsykiatrisk afd. Kolding-Vejle Januar 2013
Læs mereAktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk
VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3 Aktionslæring Hvad er aktionslæring? Som fagprofessionelle besidder I en stor viden og kompetence til at løse de opgaver, I står over for. Ofte er en væsentlig del af den
Læs mereServicedeklaration Individuel behandling: stof og alkohol. Brønderslev Rusmiddelcenter, SOCIALPSYKIATRIEN
Servicedeklaration Individuel behandling: stof og alkohol. Brønderslev Rusmiddelcenter, SOCIALPSYKIATRIEN Adr.: Jyllandsgade 5 By: 9700 Brønderslev Telefon: 9945 4464 Afdelingsleder: Rikke Jæger Pedersen
Læs mereAnmeldt tilsyn på CSV Kollegierne, Svendborg Kommune. Bykollegierne i Jernbanegade og Vestergade i Svendborg & Carlsminde Kollegiet i Nyborg
TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på CSV Kollegierne, Svendborg Kommune Bykollegierne i Jernbanegade og Vestergade i Svendborg & Carlsminde Kollegiet i Nyborg Mandag den 7. november 2011 fra kl. 13.00 Indledning
Læs mereGældende fra den 26. november 2015. Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?
Antimobbestrategi for Frederiksværk skole Gældende fra den 26. november 2015 På Frederiksværk skole er det et fælles ansvar, at alle trives. Alle er derfor forpligtet til at bidrage til god trivsel på
Læs mereIndholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29
Indholdsfortegnelse Del 1 Indledning 7 Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11 Indholdsfortegnelse Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Kapitel 3 Kognitive grundbegreber og udviklingspsykologi
Læs mereFaglig ramme om fælles gravidteam for sårbare gravide. 1. Baggrund. Bilag til samarbejdsaftale om fælles gravid team for sårbare gravide
Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Bilag til samarbejdsaftale om fælles gravid team for sårbare gravide Faglig
Læs mereEkstern evaluering 2013 Neurofysisk center Bofællesskabet Mallinglund, Aarhus Kommune
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2013 Neurofysisk center Bofællesskabet Mallinglund, Aarhus Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg...
Læs merePsykiatri Kompetencecenter for Dobbeltdiagnoser. Psykiatribrugere med misbrug
Psykiatribrugere med misbrug Socialpædagogik i psykiatrien Katrine Schepelern Johansen 1 Lille, selvstændig forsknings- og udviklingsenhed under centerledelsen på PC Sct. Hans Arbejder med rådgivning,
Læs mereBilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole
Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en
Læs mereEt tilbud til dig, der lider af stress, angst eller depression
Et visionært og nyskabende partnerskabsprojekt Vi skaber et sammenhængende sundhedsvæsen Et tilbud til dig, der lider af stress, angst eller depression www.integratedcare.dk Et hurtigere og mere sammenhængende
Læs mereBilag E er bilag til kontrakt af 1. september 2014 mellem Danske Regioner og leverandøren.
N O T A T Bilag E til kontrakt mellem Danske Regioner og leverandører der udfører hurtig udredning vedr. udredningsforløb i børne- og ungdomspsykiatrien 1.9.2014 Dette bilag gælder for private leverandører,
Læs mereBørneterapien Odense Team A. Klinisk undervisning foregår på Specialbørnehaven Platanhaven
Børneterapien Odense Team A Klinisk undervisning foregår på Specialbørnehaven Platanhaven Platanvej 15 6375 4100 platanhaven@odense.dk www.platanvej.dk Kontakt oplysninger Leder af Børneterapien: Malene
Læs mereAnmeldt tilsyn på Støtte- og Aktivitetscentret, Ringsted Kommune. Onsdag den 2. november 2011 fra kl. 09.00
TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Støtte- og Aktivitetscentret, Ringsted Kommune Onsdag den 2. november 2011 fra kl. 09.00 Indledning Vi har på vegne af Ringsted Kommune aflagt tilsynsbesøg på Støtte- og
Læs mereKære medarbejdere, beboere og pårørende
Ringbo projektet Kære medarbejdere, beboere og pårørende Alle os på Ringbo skal i den kommende tid være med til at udvikle det psykiatriske behandlingstilbud. Vi er udvalgt og sammen med en række dygtige
Læs mereKlinik Børn og Unge. Velkommen til Ambulatorium for Autisme og Psykose
Klinik Børn og Unge Velkommen til Ambulatorium for Autisme og Psykose Denne pjece er til dig, der skal have et forløb i Ambulatorium for Autisme og Psykose og dine forældre. Pjecen indeholder forskellige
Læs mereBehandling DEPRESSION
Behandling & DEPRESSION Dette hæfte er det fjerde i en skriftserie, der udkommer i løbet af 2001, og som behandler forskellige emner med relation til depression. Planlagte udgivelser er: Fakta & depression*
Læs mereAnmeldt tilsyn på Hjortøhus, Svendborg Kommune. torsdag den 10.april 2008 fra kl. 13.00
TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Hjortøhus, Svendborg Kommune torsdag den 10.april 2008 fra kl. 13.00 Indledning Vi har på vegne af Svendborg Kommune, sammen med en repræsentant her fra, aflagt tilsynsbesøg
Læs mereINDSATSKATALOG FOR Rådgivning for Stofmisbrugere i NÆSTVED KOMMUNE
INDSATSKATALOG FOR Rådgivning for Stofmisbrugere i NÆSTVED KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse. Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Næstved Kommune... 3 Lovgrundlag for kvalitetsstandarden... 3 Ambulant
Læs merePsykiatri og Handicap
Psykiatri og Handicap Tilsynsrapport Bofællesskabet Bregnerødvej 55-57 28. maj 2008 1 A. Faktiske oplysninger, vurdering, anbefalinger m.v. Tilbuddet. Bofællesskabet Bregnerødvej 55 Bregnerødvej 55 3460
Læs merePsykiatrisk Afdeling Kolding-Vejle Praktikstedsbeskrivelse Team for Selvmordsforebyggelse
Psykiatrisk Afdeling Kolding-Vejle Praktikstedsbeskrivelse Team for Selvmordsforebyggelse kontaktperson Susanne Vakker Maass, uddannelseskoordinator Voksenpsykiatrisk afd. Kolding-Vejle Maj 2014 1 Præsentation
Læs mereENDELIG RAPPORT UANMELDT TILSYN CENTER ØST
Sagsbehandler Christel Hübschmann Direkte telefon 99 74 12 96 E-post christel.hubschmann@rksk.dk Dato 26. marts 2013 Sagsnummer 2013030008EA ENDELIG RAPPORT UANMELDT TILSYN 2013 CENTER ØST Center Øst:
Læs mereFREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE
FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE KORTLÆGNING AF KOMMUNERNES TILBUD 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK KORTLÆGNING AF KOMMUNERNES TILBUD INTRODUKTION Som led i Satspuljeprojektet Fremme af mental sundhed hos
Læs mereTilsynsenhedens Årsrapport 2013. Center for børn og forebyggelse Plejefamilier
TILSYNSENHEDEN Tilsynsenhedens Årsrapport 2013 Center for børn og forebyggelse Plejefamilier Afdelingsleder Pia Strandbygaard Tilsynsførende Else Hansen Tilsynsførende Dorthe Noesgaard Tilsynsførende Joan
Læs mereForældrekompetenceundersøgelser i CAFA
Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Denne artikel beskriver, hvordan forældrekompetenceundersøgelser gennemføres i CAFA. Indledningsvis kommer der lidt overvejelser om betegnelsen for undersøgelsestypen,
Læs mereB A R N E T S K U F F E R T
BARNETS kuffert BARNETS KUFFERT Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en
Læs mereKvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141, Sundhedsloven 142 og Serviceloven 101
Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141, Sundhedsloven 142 og Serviceloven 101 Introduktion Greve Kommune skal tilbyde gratis alkoholbehandling til alle greveborgere
Læs mereTidlig indsats i forhold til børn, unge og familier med behov for særlig støtte
Overordnet målsætning Alle medarbejdere i Furesø Kommune er forpligtet til at gøre en indsats overfor børn og unge, der viser tegn på behov for særlig støtte. Det forebyggende arbejde og en tidlig identificering
Læs mereDe kommunale muligheder
De kommunale muligheder Børn og unge med psykiske problemer kommunale løsningsmuligheder KL har gennemført i alt 11 telefoninterviews med de 7 deltagende kommuner i projektet, for at klarlægge, hvordan
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Børne- og Ungepolitik Ringsted Kommune Indledning Byrådet i Ringsted har vedtaget en samlet børne- og ungepolitik som gælder alle de kommunale institutioner, der har kontakt med børn og unge samt deres
Læs mereKlinik Børn og Unge. Velkommen til Ambulatorium for ADHD
Klinik Børn og Unge Velkommen til Ambulatorium for ADHD Denne pjece er til dig, der skal have et forløb i Ambulatorium for ADHD og dine forældre. Pjecen indeholder forskellige praktiske oplysninger, og
Læs mereRødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen
Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads
Læs mereU&B-afdelingen Undervisnings- og behandlingstilbud
U&B-afdelingen Undervisnings- og behandlingstilbud Beskrivelse af målgruppen: Til U&B-afdelingen visiteres normaltbegavede elever med svære personligheds- og kontaktmæssige vanskeligheder, som kræver længerevarende
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Hald Ege, Region Midtjylland
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Hald Ege, Region Midtjylland Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2
Læs merePatientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion
Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.
Læs mereÅrsrapport for tilsyn 2012 / børn- og ungeområdet
Årsrapport for tilsyn 2012 / børn- og ungeområdet Opholdsstedet Solsikken Oplysninger om tilbuddet Tilbuddets navn: Opholdsstedet Solsikken, Stenskrovej 71, 6100 Haderslev. Tlf.: 74 56 32 02 E-mail:solsikken@mail.dk
Læs mereTOP - hurtig udredning og behandling af unge med psykose
TOP - hurtig udredning og behandling af unge med psykose Psykose er en psykisk tilstand, hvor man ikke kan skelne fantasi fra virkelighed. Psykosen kan komme pludseligt eller udvikle sig langsomt. Der
Læs mereDerudover er der en række nøgleord som kendetegner det pædagogiske arbejde ved Den selvejende institution Under Kastanien:
STILLINGSBESKRIVELSE Fælles stillingsbeskrivelse for pædagogisk ansat ledelsespersonale ved Den selvejende institution Under Kastanien. Generelt skal det slås fast at du som leder har ansvaret for de dispositioner
Læs meretrivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune
trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune 1 2 Indhold trivsel er velvære og balance i hverdagen Indledning... 4 Hvad er trivsel?... 6 Grundlag for trivselspolitikken... 7 Ledelses- og administrative
Læs mereBruger-, patientog pårørendepolitik
Bruger-, patient- og pårørendepolitik Oktober 2008 Region Hovedstaden Region Hovedstaden Bruger-, patientog pårørendepolitik Hvorfor en bruger-, patientog pårørendepolitik? Inddragelse af brugere, patienter
Læs mereForord s. 3. Familien i Centrum en samarbejdsmodel s. 4. 1. Mål og værdier i Familien i Centrum s. 5. 2. Forløbet i Familien i Centrum s.
Indholdsfortegnelse: Forord s. 3 en samarbejdsmodel s. 4 1. Mål og værdier i s. 5 2. Forløbet i s. 7 3. Om møderne i Familieteamfasen s. 10 4. Indkaldelse og referater s. 10 5. Barnet flytter s. 10 6.
Læs mereUanmeldt tilsyn. Molevitten Vestergade 82, afd. Ny Møllevej 51, Herning Kirsten Andersen. Joan Dahl Nørgaard. Mia Gry Mortensen
TILSYNSENHEDEN HERNING KOMMUNE Uanmeldt tilsyn Dagtilbud i Børn og unge forvaltningen Dato: 01-06-2015 Tilbud: Adresse: Leder: Tilsynsførende: Tilsynsførende: Molevitten Vestergade 82, afd. Ny Møllevej
Læs merePRAKTIK- STUDERENDE. Afdeling: HASSELVEJ 3B. Handicap Løgumgård
PRAKTIK- STUDERENDE Afdeling: HASSELVEJ 3B Handicap Løgumgård Introduktion: Velkommen til Handicap Løgumgård, Hasselvej 3B, 6240 Løgumkloster. Hasselvej 3B er en del af tilbuddet Løgumgård. På afdelingen
Læs mereTidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens
TEAMLEDERE Et projekt der levendegør viden i handling Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb med fokus på anvendelse af viden i
Læs mereINFORMATION TIL FAGPERSONER
PilotPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL FAGPERSONER Et udviklings- og forskningsprojekt målrettet børn og unge med symptomer på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. Mind My Mind et udviklings-
Læs mereDet forudsættes, at kommunens tilbud til børn og unge med særlige behov skal baseres på aktuel viden og dokumentation af effekt.
Standarder for sagsbehandlingen vedrørende opfølgning og evaluering af resultaterne af den konkrete indsats Politisk målsætning vedr. opfølgning og evaluering af resultaterne af den konkrete indsats Det
Læs mereADHD UNGE PÅ KANTEN ANNE LINDHARDT FORMAND PSYKIATRIFONDEN
ADHD UNGE PÅ KANTEN ANNE LINDHARDT FORMAND PSYKIATRIFONDEN HVAD ER ADHD? En klinisk diagnose. (amerikansk ) En betegnelse for en tilstand som har været kendt til alle tider i alle kulturer og som kendetegner
Læs mereINFORMATION TIL FAGPERSONER
PILOTPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL FAGPERSONER Et udviklings- og forskningsprojekt målrettet børn og unge med symptomer på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. MIND MY MIND et udviklings-
Læs merePortfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen
Projekttitel: Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Ansøgning om ressourcer til kompetenceudvikling inden for formativ evaluering i matematik undervisningen. Dette er en ansøgning
Læs mereBørnehaven Stribonitten - 1 -
Børnehaven Stribonitten - 1 - Profil Børnehaven Stribonitten her har hjertet plads. Børnehaven Stribonitten har til huse i to dejlige afdelinger, afdeling Münstervej med 22 børn og afdeling Øster Allé
Læs mereVelkommen til børne- og ungdomspsykiatrien
Klinik Børn og Unge Velkommen til børne- og ungdomspsykiatrien Dag- og Sengeafsnit BU1 Denne pjece er til dig, der skal indlægges i Klinik Børn og Unge, enten i vores dag- eller sengeafsnit og dine forældre.
Læs mereUanmeldt tilsyn. Bybørnehaven Asylet Skolegade 28, 7400 Herning Marianne Horslund Vorre. Pia Strandbygaard. Mia Mortensen
TILSYNSENHEDEN HERNING KOMMUNE Uanmeldt tilsyn Dagtilbud i Børn og unge forvaltningen Dato: 26-02-2015 Tilbud: Adresse: Leder: Bybørnehaven Asylet Skolegade 28, 7400 Herning Marianne Horslund Vorre Tilsynsførende:
Læs mereDe pædagogiske pejlemærker
De pædagogiske pejlemærker Sorø Kommune De pædagogiske pejlemærker På de næste sider præsenteres 10 pejlemærker for det pædagogiske arbejde i skoler og daginstitutioner i Sorø Kommune. Med pejlemærkerne
Læs mereAuditorrapport - audit på ansøgersted
Auditorrapport - audit på ansøgersted Akkreditering Danmark c/o Kvalitetssekretariatet Emdrupvej 115 A, 4, sal, 2400 Kbh. NV - Akkreditering Danmark er fortsættelsen af akkrediteringsarbejdet i LOS Auditoplysninger:
Læs mereHvad er god behandling af seksuelt krænkede børn og unge?
Center for Børn, Unge og Specialrådgivning Hvad er god behandling af seksuelt krænkede børn og unge? Et auditforløb om behandlingsindsatsen over for børn og unge på specialinstitutioner under Center for
Læs mereELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION
ELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION Århus Kommune Børn og Unge ELEVPLANENS FORMÅL OG INDHOLD Skoleåret 2006/2007 er et læreår for arbejdet med elevplaner, hvor skolen skal arbejde med at finde en model
Læs mere