Det Teknisk-Naturvidenskabelige og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Uddannelsessekretariatet Niels Jernes Vej Aalborg Øst

Transkript

1 Deltagere: Lars Døvling Andersen, Prodekan (Ordstyrer) Michael Tophøj Sørensen, Studieleder Louise Hartmann, Skolesekretær Claus Lassen, Studienævnsformand Peter Bak Frigaard, Institutleder Lars Bodum, Institutleder Sebastian Bue Rakov, Kvalitetskonsulent Christina Buhl, Fuldmægtig (referent) Det Teknisk-Naturvidenskabelige og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Uddannelsessekretariatet Niels Jernes Vej Aalborg Øst Sagsbehandler: Christina Buhl Telefon: Dato: Sagsnummer: Referat af møde om implementering af selvevalueringshandlingsplaner for Studienævn for Planlægning og Geografi Indledende Mødet tager udgangspunkt i statusrapporteringerne vedr. implementering af selvevalueringshandlingsplanerne (år 2 af selvevalueringsprocessen) samt opmærksomhedspunkterne vedr. årets studienævnsrapport identificeret pba. bl.a. fakultetets grænseværdier. Dagorden, møde og referat er opbygget på baggrund af den udarbejdede statusrapportering vedr. implementering af selvevalueringshandlingsplanerne, hvor skole, studienævnsformand og næstformand for studienævnet har beskrevet, hvilke strategiske tiltag eller konkrete handlinger der er gennemført, under gennemførelse eller som foreslås justeret/tilføjet til handlingsplanen (fx pba. årets studienævnsrapport). Status for hvert punkt i handlingsplanen drøftes på mødet. Til sidst drøftes nøgletalsvurderingen vedr. studienævnsrapporten for studienævnet, hvor opmærksomhedspunkter for både uddannelser, der har gennemgået selvevaluering (i relation til statusrapporteringerne i handlingsplanerne) og uddannelser som ikke har været igennem selvevaluering, drøftes. Mødets konklusioner udmøntes i en eventuel justering af det konkrete studienævns handlingsplan (herunder pba. årets studienævnsrapport) samt eventuelt opfølgning på opmærksomhedspunkter i studienævnsrapporten for uddannelser, der ikke har været igennem selvevaluering. For punkterne hvor der i referatet ikke fremgår yderligere bemærkninger, er statusrapporteringen/handlingsplanen godkendt/taget til efterretning. Dagsorden 1. Status for implementering af handlingsplan for bachelor- og kandidatuddannelsen i Geografi 2. Status for implementering af handlingsplan for bachelor- og kandidatuddannelsen i by, energi og miljøplanlægning samt kandidatuddannelsen i bæredygtig byudvikling 3. Status for implementering af handlingsplan for Diplomuddannelsen i Humanøkologi 4. Studienævnsrapport 2015 a. Giver opmærksomhedspunkterne vedr. Studienævnsrapport 2015 anledning til justering af handlingsplanerne? b. Drøftelse af opmærksomhedspunkter vedr. Studienævnsrapport 2015 for uddannelser, der ikke er under selvevaluering 5. Konklusion og videre proces 6. Evaluering af processen Referat 1. Status for implementering af handlingsplan for bachelor- og kandidatuddannelsen i Geografi 1) Revision af KA i geografi med specialisering i kulturgeografi, så den bliver mere tiltrækkende. Under dette punkt blev problematikken om fastlærerdækning diskuteret. For uddybning se handlingspunkt 5. 1

2 2) Opgør med at registrere studerende på gymnasielæreruddannelsen på lige fod med andre KOT-optagne. Udfordringen er, at de studerende på gymnasielæreruddannelsen tæller på samme måde i statistikkerne, som bachelorstuderende. Det betyder, at tallene bliver misvisende. Disse studerende vil f.eks. trække effektiviteten ned, fordi de kun tager en del af bacheloruddannelsen. MTS fortæller, at tallene er misvisende. Nogle gymnasielærerstuderende kommer ind via. supplering, mens andre optages gennem KOT. Udfordringen er, at de tal, vi anvender som målestok, er forurenet af, at gymnasielærerstuderende tæller med. I forhold til dimensioneringen kan det have stor betydning, at vi anvender misvisende tal. F.eks. bliver frafaldstallene kunstigt høje på bacheloruddannelsen i geografi højere ud pga. disse studerende. Fakultetet melder udfordringen med gymnasielærerstuderende tilbage til statistik. 3) BA-uddannelsens indhold skal ses efter i sømmene, jf. studentertilbagemeldingerne - herunder skal der kigges på balancen mellem natur- og kultur-/erhvervs-/regionalgeografiske emner. Revideringen af studieordningen er lavet, og studieordningerne er blevet afleveret ved Fakultetet. Om et år kan vi se, om ændringerne har virket. Dette skal bl.a. monitoreres via. styregruppemøder og undervisnings/semesterevalueringer i Den nye BA-studieordning træder i kraft den 1. september, ) BA i Geografi trænger til justeringer. Revideringen af studieordningen er lavet, og studieordningerne er blevet afleveret ved Fakultetet. Om et år kan vi se, om ændringerne har virket. Det skal undersøges, om revideringen har virket, bl.a. via. styregruppemøder og undervisnings/semesterevalueringer i FAK opfordrer til, at det skrives ind i handlingsplanen, hvordan der følges op på studieordningsændringen. 5) Forskningsmiljøet bag geografiuddannelserne er meget lille og sårbart, hvorfor det bl.a. også har været vanskeligt at overkomme arbejdet med at igangsætte kandidatspecialiseringen i kulturgeografi. LB indledte med at fortælle om et planlægningsmøde på geografi, hvor alle vejledninger og undervisningstimer blev besat ved første møde, hvilket var en positiv oplevelse. Der er flere folk, der leverer undervisning på uddannelsen, som ikke har gjort det tidligere. CL og MTS fastholdte, at der fortsat er store problemer med forskningsdækningen. CL fremhæver, at det er et problem, at der ikke er et forskningsmiljø, der ledes af en professor. Der er endvidere kun én person, der dækker kulturgeografi. LB informerede om, at instituttet slår to stillinger op til næste år. Han fortalte, at instituttet er opmærksomt på problemstillingen, men han er optimistisk, da han synes det går i den rigtige retning. LDA foreslog, at der afholdes et møde om problematikken omkring bemandingen med dekanatet (inkl. dekanen) primo

3 MTS bad om at se stillingsplanen og bemandingsplanen for det kommende semester. PF sagde, at der er tale om et organisatorisk problem snarere end et fagligt. Han har selv været vejleder for 5-6 geografigrupper. Geografi er en bred uddannelse, hvor der rekvireres undervisning fra flere forskellige institutter. Derfor vil ét forskningsmiljø ikke kunne rumme al undervisningen. F.eks. lægger Torben Larsen (professor) stort set hele sin energi indenfor geografi, afholder kurser og laver mange projekter. Derfor er det organisatorisk mere end fagligt. PF mener, at folkene er der på PLAN. CL påpegede, at der er tale om et problem ift. at sikre kvaliteten af uddannelsen, og at det er vigtigt ikke at devaluere geografiuddannelsen ved at sige, at alle er geografer det er nødvendigt, at der er nogen geografer i fagmiljøet. LDA understregede, at der skal være en faglig kerne omkring geografiuddannelsen. Der kan også være en tværfaglig kreds omkring den faglige kerne men den faglige kerne er det vigtigste. MTS fremhævede, at der er dokumentation for, at forskningsdækningen ikke er i orden. Det seneste semester meddelte koordinatoren flere gange, at der er problemer med at dække to kurser og navnlig ét kursus, der bliver der ikke afholdt de kursusgange, der skal. CL forholdt sig også tvivlsomt over for, at det går i den rigtige retning. Problemet ligger primært på kulturgeografi. Den eksternt faglige ekspert ifm. selvevalueringsmødet fremhævede, at der mangler kulturbærere på uddannelsen. MTS medgav, at PF har taget hånd om problemet. Der er dog stadig en geografikerne i uddannelsen, der er bekendtgørelsesfastsat og som kræver, at der i det mindste er én geograf eller geografikyndig som koordinator/kulturbærer. LDA supplerede med, at der skal være en koordinator med fagligt kendskab. Konklusion: LDA beslutter, at dekanatet afholder et møde og gransker mulighederne for at opnå forskningsdækning på geografi. Som oplæg til mødet efterspørger fakultetet oversigter over bl.a. undervisende VIP er (efter modellen for Handlingsplan for forskningsopbygning på CIP i København), der udfyldes af IL og fremsendes til dekanatet inden mødet 6) Der bør nok stilles lidt øgede krav, herunder om arbejdsindsats, til de studerende på geografiuddannelsen (BA og KA med specialisering i kultur- geografi). Øget fokus på eksamensformer, karakterer og kursusindhold. Arbejdsbelastningen for de studerende på BA i Geografi er øget, dels i og med den nye studieordning, og dels gennem en italesættelse af behovet for en mere intensiv studieaktivitet blandt både undervisere og studerende. Det blev diskuteret, om den lave arbejdsbelastning bl.a. skyldes de eksterne studerende, der tager enkelte fag på geografiuddannelsen, og derfor måske kun er der en fjerdedel af tiden. PF fortalte, at nogle studerende underviser eller har andet job ved siden af og disse studerende blandes med de andre studerende, hvilket muligvis har indflydelse på kulturen. MTS sagde, at det ikke er muligt at skille det ad i semesterevalueringen. SBR sagde, at det ville være nemmere, hvis det var muligt at se, hvor mange af besvarelserne, der kommer fra tofagsstuderende. 3

4 MTS sagde, at praksis for indskrivning af disse studerende er ændret. De skal indskrives gennem tompladsordningen og ikke gennem KOT, fordi de ellers vil få problemer ift. fremdriftsreformen (tilmeldingskravet). 7) Status for implementering af handlingsplan for bachelor- og kandidatuddannelsen i by, energi og miljøplanlægning samt kandidatuddannelsen i bæredygtig byudvikling 1. Igangsættelse af reformarbejde med BEM BA og KA. I samarbejde med GEO og LAND Der er blevet inddraget aftagere i forbindelse med studieordningsrevisionen. Studieordningsrevisionen er lavet, og der skal næste år følges op på, om revisionen virker. Det bør tilføjes i handlingsplanen, hvordan der følges op på, om revisionen af studieordningerne har virket. Revision af kandidatuddannelsen sker, når det nye studienævn er sammensat. Man kunne med fordel tilføje nogle milepæle for, hvornår revisionen skal være klar. Fakultetet foreslår, at det skrives ind i handlingsplanen, således at man kan sikre progressionen. 2. Der er store problemer med at afvikle undervisning via videokonference mellem Aalborg og København. MTS sagde, at der bliver kørt så lidt video som muligt, så længe teknikken ikke fungerer bedre, end den gør på nuværende tidspunkt. Det er dog hans indtryk, at der er fremdrift på området, og skole og studienævn følger fortsat med i udviklingen. Fremadrettet (når teknikken bliver bedre) skal der gives frihed til forskningsmiljøerne til at vurdere, om det giver mening at flytte folk fra Aalborg til København. 3. Der er utilfredshed med grupperumsfaciliteterne og enkelte andre fysiske forhold (i Aalborg og København). LB forklarede, at der har været nogle udfordringer med de fysiske forhold i Aalborg, fordi der var 12 grupperum færre. Det betød, at det ikke var muligt at give hver gruppe et grupperum, så der blev lavet et bookingsystem. Dette skete desværre lidt sent i processen, og det var uhensigtsmæssigt. Instituttet har dog lært af dette. Der kan godt laves en ordning, hvor de studerende skal booke grupperum, men instituttet er nu blevet opmærksomt på, at der ikke arbejdes ens på tværs af uddannelserne. I foråret får instituttet de 12 grupperum tilbage. Instituttet havde en forventning om, at der ville være mindre run på grupperummene i efteråret, fordi mange på kandidatuddannelsens tredje semester skriver projekter hos virksomheder. LDA påpegede, at ovenstående oplysninger har haft den betydning, at grupperumsfaciliteterne er forværrede, siden kommentarerne i handlingsplanen (der er lavet pba. dimittendundersøgelser). CL fortalte, at de studerende er tilfredse med bookingsystemet efter det er sat i system. CL sagde, at det ikke er miljøerne, der skal stå på mål for de forventninger, der ikke bliver opfyldt ift. 4

5 grupperum. (Det bør være rektor/prorektor for uddannelse)- da det er en politisk beslutning, hvor mange penge, der skal anvendes på grupperumsfaciliteter. MTS fortalte, at der ikke er evalueret på bookingsystemet nu. Han har dog bidt mærke i to ting: 1) Der skal fastholdes grupperum til landinspektørerne, resten skal i et bookingssystem. 2) Der skal være adgang til lockers. Det bør instituttet afsætte penge til. Der skal være plads til det i byggeriet. MTS mente, at bookingsystemet vil blive accepteret af de studerende, hvis ovenstående er på plads. LB informerede om, at der er sat penge af til lockers. 4. Det seneste møde med aftagerne efterlader klart det indtryk, at både Bachelor- og Kandidatuddannelsen i by-, energi- og miljøplanlægning har behov for en ganske gennemgribende revision, hvor der luges ud i mindre relevante emner, og hvor nye eller eksisterende emner indføres eller betones yderligere. Se kommentarerne til handlingspunkt Forskningsmiljøet bag UPM-specialiseringen er meget lille og sårbart; derfor rummer denne specialisering latent risiko for at miste kvalitet i form at tabt forskningshøjde, mangel på ankerpersoner mv. Der er ressourcer, men folkene er uklare på, hvilke uddannelser de skal dække. Så en del af løsningen er at prioritere for dem. LDA spurgte, om der på lignende vis skal laves en forskningsgruppe omkring undervisningen på BEM og så derefter undersøge, hvad der mangler, for at forskningsdækningen er tilstrækkelig. LB påpegede vigtigheden af også at inddrage SBI, da de også leverer undervisning til uddannelserne. CL fortalte, at der mangler en kortlægning af forskningsdækningen. Noget, der har chokeret ham, er at VIP/DVIP-ratio er meget lave. BEM-bacheloruddannelsen i København bliver primært kørt af seks eksterne lektorer og én fastansat, hvilket er problematisk for forskningsdækningen. CL mente, at der burde kunne ansættes en professor og en lektor, der kan bygge et miljø op. Det burde det sagtens kunne bære med antallet af studerende på uddannelsen. Han fremhævede det problematiske ved, at der ikke er kernepersoner på uddannelsen, og at det ikke er godt nok kvalitetsmæssigt, at de studerendes chancer for at møde en fastansat lektor/professor er meget lille. LDA foreslog, at man i en overgangsperiode laver bemandingsplaner, som skolen og studienævnet får tilsendt. CL erkendte, at studienævnet og skolen ikke har været hardliner nok på dette punkt. Skole og studienævn skal inddrages i stillingsplanlægningen, og det er ikke sket. Det er en generel udfordring på Fakultetet og ikke særegent for denne skole. Der skal være mere fødselshjælp fra dekanatet for at sikre, at dialogen finder sted. LDA foreslog, at stillingsplanlægning drøftes på de månedlige møder mellem institutleder og skoleleder. 5

6 LB udtrykte, at han er fortrøstningsfuld, fordi mange af de, der dækker undervisningen, har erfaring til at dække området. Der er otte professorer ansat i København, og nogle af dem er også involverede i uddannelsen. LDA understregede, at der er behov for monitorering af den faktuelle bemanding. Hvis alle institutter bemander med eksterne lektorer på en bestemt uddannelse, så har det en negativ betydning for VIP/DVIP-ratioen. LB sagde, at der er ressourcer, de er bare skævt fordelt. Nogle har mange timer, og andre har næsten ingen. Det skal være synligt for alle, at det er noget, der skal løses i fællesskab. CL sagde, at der mangler topfolk indenfor forskningen. Topforskere, der ikke længere er til stede, er ikke blevet erstattet med forskere på samme niveau. Man har ladet nogle miljøer med international topklasse skrumpe. Det, de studerende møder, er at de ikke har den samme mulighed for at møde den samme kvalitet. LB sagde, at der er PLAN-folk, der har forskningserfaring. Der er også mange med erfaring i SBI. Det kunne være rigtig fint, hvis der skete en bedre koordinering. CL anerkendte, at der er noget kompetence, der ikke bliver brugt, og som også bør adresseres. Der er nogle organisatoriske problemer også: Det bør være muligt at se, hvem der er kerneprofessorer og kernelektorer på den pågældende uddannelse. LDA sagde, at hvis det ikke er ressourcemæssigt muligt at skabe ordentlig forskningsdækning på en uddannelse, kan uddannelsen blive nødt til at lukke. CL mente, at der er mulighed for at reorganisere, lave nye strukturelle rammer, booste et forskningsmiljø mv. MTS: der er sket en flytning af kernen i Institut for Planlægning fra et fokus på byplanlægning til et større fokus på miljø- og energiledelse. CL gav et eksempel: Forskningen på transportområdet er spredt ud over flere forskellige institutter. Det er et problem, når der skal skaffes eksterne midler. Kompetencerne er til stede, men det er svært at dokumentere, når den er så spredt. Konklusion Ovenstående kommentarer fra studienævn, studieleder, institutleder og dekanat skal indgå som opmærksomhedspunkter ift. mødet med dekanatet, og når der udarbejdes en plan for forskningsopbygningen (eller lignende plan) jf. pkt VIP-/DVIP-ratioerne for både Kandidatuddannelsen i by-, energi- og miljøplan-lægning og for Kandidatuddannelsen i bæredygtig byudvikling er ualmindeligt lave. Se kommentarerne til handlingspunkt De studerende på Bacheloruddannelsen i by-, energi- og miljøplanlægning skal stilles overfor en større og mere intensiv arbejdsindsats, da deres ugentlige arbejdstid ligger noget under gennemsnittet. Det er der taget højde for ifm. studieordningsrevisionen. Denne evalueres næste år, når den nye studieordning er trådt i kraft. 6

7 8. De studerende på kandidatuddannelsen i bæredygtig byudvikling synes at arbejde væsentligt mere end en gennemsnitlig/normal arbejdsuge. Der har været opmærksomhed på at italesætte det ved studiestart og gennem vejledning. CL tjekkede op på det inden mødet, og det skulle være løst. Skole og studienævn holder dog fortsat øje med det. Det blev diskuteret, hvorvidt det er et problem, om man arbejder mere end gennemsnittet. LDA påpegede, at gruppearbejde kan presse studerende, hvis der i nogle grupper er en forventning om, at man skal arbejde f.eks. 60 timer om ugen. Der køres fortsat studenterevalueringssamtaler. Konceptet er ikke blevet evalueret endnu, det bliver det inden næste gang. 8) Status for implementering af handlingsplan for Diplomuddannelsen i Humanøkologi Efter høring i PLAN s centrale fagmiljøer september/oktober, hvorefter der ikke var nogen, der meldte sig på banen mhp. at reformere uddannelsen med sigte på genudbud; og efter drøftelse i PG-sn (senest på mødet d. 27. november 2014), indstiller skole og studienævn i forening, at der træffes beslutning om at lukke diplomuddannelsen i humanøkologi på mødet med dekanatet d. 11. december Konklusion: Uddannelsen er lukket. Fakultetet indsendte lukkebrev til styrelsen i 2015 pba. SEHPmødet sidste år. 9) Studienævnsrapport 2015 a. Giver opmærksomhedspunkterne vedr. Studienævnsrapport 2015 anledning til justering af handlingsplanerne? Optag, geografiuddannelserne: Der er en bekymrende høj brug af DVIP men det er også et punkt i handlingsplanen. Effektivitet, naturgeografi MTS spurgte til effektivitetstallene på naturgeografi: er tallene fra naturgeografi overført fra SES til SADP? MTS spurgte, om tofagsstuderende tæller ind på kandidatuddannelsen og det kan forklare tallene. Der er ikke 14 på naturgeografi. Når det er gået godt, har der været en 3-4 studerende. 7

8 Fakultetet følger op på, hvor disse tal kommer fra (der er ikke tal for 14/15 på kulturgeografi). Masteruddannelserne: LDA spurgte, om masteruddannelserne skal fortsætte. CL sagde, at det bør være en refleksion om udbud af efter- og videreuddannelser, der ikke skal ske i studienævnet. Debatten om robuste uddannelser gælder også for masteruddannelser. MTS sagde, at der er forudsætninger for at lægge sig op af en model i Aarhus, hvor man har en masteruddannelse bygget op af nogle moduler, hvor man ved at sammensætte moduler kan opnå en mastergrad. CL foreslog, at man kunne lave nogle pakker i stedet. Han tror ikke, at masteruddannelserne bliver bæredygtige. Både MTS og CL gav udtryk for, at de var positive over for at masteruddannelserne blev mere fleksible. MA i bæredygtig omstilling: LDA spurgte til kommentaren om, at det er acceptabelt kvalitetsmæssigt og økonomisk, at der ikke er optag på uddannelsen? MTS svarede, at det er acceptabelt ikke at optage studerende, så længe der ikke er større efterspørgsel. Den startes først op igen, når kvaliteten og økonomien er i orden. CL påpegede, at der er nødt til at være en større indsats og mere markedsføring, hvis masteruddannelserne skal have et øget optag. Miljøerne kan ikke løfte mere. LDA understregede, at der i øjeblikket er fokus på at lukke uddannelser frem for at lave flere. Det skal derfor med i overvejelserne, om der skal lukkes masteruddannelser. BEM (København) - frafald: Allerede 23,1% er frafaldet i 2014 (9 studerende). Der har tidligere været argumenteret for, at frafaldet skyldtes personlige problemer hos de studerende, men problemet ser ud til stadig at være gældende. Der mangler forskningsdækning, så de studerende møder et forskningsmiljø. CL sagde, at der mangler rollemodeller i forskningsmiljøet. Gennemførelse (bæredygtig byudvikling KA): LDA påpegede, at begrundelsen om, at det er den første årgang ofte bliver brugt, når studerende gennemfører hurtigt. Den lave gennemførelse giver anledning til, at man kigger på markedsføringen af uddannelsen, hvis denne skaber forkerte forventninger. LDA påpegede, at det gælder om at give de studerende de rigtige forventninger. MTS fortalte, at der allerede bliver brugt mange ressourcer på dette. 8

9 Effektivitet Integrerede fødevarestudier: Der var til mødet uenighed om, hvorvidt effektiviteten er under grænseværdien eller på grænseværdien. LDA påpegede dog, at der meget gerne må kommenteres på tallene uanset om tallet er under grænseværdien eller på grænseværdien. JEMES: CL spurgte, om vi måler på alle studerende, eller kun de studerende, der er indskrevet på AAU. SBR fortalte, at tallene er lavet pba. tallene i STADS, så kun de studerende, der er indskrevet her, indgår. Tallene er dog så høje, at de må være for alle de internationale studerende og ikke kun dem, der er i Aalborg. Fakultetet følger op på dette med Eksamenskontoret og Statistik. Ledighed MTS spurgte, hvorfor grænseværdien for ledighed er defineret som den er (for andet kvartal) SBR gjorde klart, at den definition, der anvendes i ministeriet, men at det naturligvis også er relevant at se på, om ledigheden falder de efterfølgende kvartaler. CL påpegede vigtigheden af, at vi hele tiden reflekterer over de grænseværdier, vi anvender. b. Drøftelse af opmærksomhedspunkter vedr. Studienævnsrapport 2015 for uddannelser, der ikke er under selvevaluering Ikke relevant. 10) Konklusion og videre proces Der er punkter, hvor studienævn, institut og skole har handlet for langsomt og ikke har fulgt op endnu. 11) Evaluering af processen CL efterspurgte en procedure for, hvordan studienævnet skal agere, hvis der opstår en krisesituation. Efterspørgslen kommer, efter studienævnet har oplevet et konkret eksempel med en studerende, der tog livet af sig selv. CL mente, at der skal være en fast aftale med en psykolog, der kan rykke ud med kort varsel. LDA informerede om, at der sker noget i forhold til et psykisk beredskab. CL spurgte videre til mulighederne for at understøtte svært handicappede studerende. Giver det ekstra ressourcer? Han mente, at det bør stå i normsæt. CL bemærkede, at det er meget vigtigt at overveje definitionen af de nøgletal, der anvendes i studienævnsrapporterne. Det blev bl.a. bemærket, at studienævnet har kigget på de samme nøgletal sidste år. SBR og CBU gør opmærksom på, at det forhåbentlig bliver sådan fremadrettet, at der fokuseres på nøgletallene fra det seneste år. MTS foreslog, at der laves hjælpespørgsmål til studienævnsrapporten, så studienævnene og skolerne ved, hvordan de skal kommentere tallene. 9