Abstract. English. Dansk

Transkript

1 Abstract English We seek to examine which understandings and perspectives are prevalent in the debate on prostitution. We strive to depict the moral issues in prostitution as neutral as possible, although we do engage the field with a normative presupposition of an existing over homogenization towards a heterogeneous group. Thus, we have examined the historical elements of prostitution in a Danish context and gathered applicable research in the field of prostitution. Furthermore, we have conducted: A focus group interview consisting students of social science in Roskilde University; an interview with a clinic prostitute; as well as an analysis on a discussion forum in Eroguide.DK. Our theoretical framework to analyse these were Howard S. Beckers theory on outsiders, Margaretha Järvinen and Marie Heinskou s theoretical approaches to prostitution and finally intersectional thinking. Based on our analysis, we conclude three main points: There were genuine divergent experiences by the prostitutes between the different arenas; that our focus group labeled the prostitutes by stereotypical associations, in which the prostitutes also had experienced; and that the predominant debate on prostitution in the Danish society was primarily based on two inimical polarized approaches. Dansk I dette projekt søger vi at undersøge, hvilke forståelser og holdninger, der florerer i prostitutionsdebatten. Vi tilstræber at være neutrale i forhold til prostitutions moralske problematikker, men opererer med en normativ forforståelse af, at der forekom en uhensigtsmæssig overhomogisering af en heterogen gruppe. For at komme dette nærmere har vi undersøgt den historiske forståelse af prostitution og indsamlet relevant empiri på området. Endvidere har vi interviewet en fokusgruppe bestående af samfundsstuderende på Roskilde Universitet, foretaget et interview med en klinikprostitueret, samt inddraget en analyse af et debatforum på Eroguide.DK. Til dette har vi benyttet Howard S. Beckers teori om outsiders, Margaret Järvinen og Marie Heinskous tilgange til prostitution, samt intersektionalitetstænkning. Ud fra vores analyse kunne vi konkludere, tre hovedpointer: At der var særdeles divergerende erfaringer med at prostituere sig alt efter, hvilken arena de prostituerede tilhørte; at vores 1

2 fokusgruppe stereotypificerede og stemplede de prostituerede, der ligeledes oplevede at være stigmatiseret; samt at den herskende samfundsdebat er tendenserer til at være uhensigtsmæssigt polariseret. 2

3 Indholdsfortegnelse Abstract... 1 English... 1 Dansk... 1 Indholdsfortegnelse Introduktion Problemfelt Problemformulering Afgrænsning Begrebsafklaring Et socialkonstruktivistisk funderet projekt Kapitelgennemgang Delkonklusion Redegørelse Historisk Lovgivning og social indsats Den danske befolkning SFI Prostitution i Danmark Delkonklusion Teori Howard S. Becker Prostitution i mange facetter Intersektionalitetstænkning Delkonklusion Kvalitetssikring og empiriske overvejelser Kvalitativ empiri Kvantitativ empiri Delkonklusion Analyse Analysestrategi Analyse af fokusgruppen Analyse af Lene

4 5.4 Analyse af Eroguide.DK Sammenfattende analyse Diskussion Konklusion Litteraturliste

5 1. Introduktion 1.1 Problemfelt Prostitution er unægteligt et særdeles omdiskuteret erhverv, hvor synet på salg af kvindekroppen afføder stærke holdninger, komplekse spørgsmål, men også vidt forskellige svar på, hvad man som samfund bør stille op. I 1999 vedtog Sverige en lov, der forbød sexkøb med udgangspunkt i, at prostitution var symptomatisk for et patriarkalsk samfund, der udøvede strukturel vold mod kvinder (8. marts-initiativet A, 2014). I 2000 vedtog Holland en lov, der muliggjorde bordeldrift med formålet at give de prostituerede større kontrol og forbedre deres trivsel (SIO nyheder, 2013). Danmark placerer sig med den nuværende lovgivning og sociale indsats i en ambivalent midterposition mellem anerkendelse og fordømmelse, hvilket også afspejles i den særdeles polariserede tone, der finder sted i samfundsdebatten (Heinskou, 2009: 57). Begge sider argumenterer for at ville de prostituerede det bedste, men med indiskutabelt divergerende målsætninger. I dette limbo opstår mange væsentlige spørgsmål om, hvordan vi ser samfundets ansvar og individets frihed: har kvinder egentlig ubetinget retten til at bestemme over egen krop? Kan samfundet tillade, at kvindens krop bliver vareliggjort? Hvor meget er det kvindens frie valg at prostituere sig, og hvor meget er det strukturelt determineret? Det bliver derfor interessant, hvilke forståelser og normer, formelle såvel som uformelle, eksisterer omkring kvinders krop og selvstændighed i grænselandet repræsenteret ved prostitution. I Danmark kan det argumenteres, at der har og måske til stadighed florerer et sammenspil af et patriarkalsk, funktionalistisk moralsk perspektiv overfor kritisk feministiske tilgange, hvorigennem de kvindelig prostituerede bliver offerliggjort. Sexkøbere har derimod en anonymitet, der gør, at de ikke oplever sociale eller juridiske konsekvenser ved transaktionen. Røde partier i Folketinget har overvejende traditionelt set stillet sig særdeles positive over for diverse forbud mod køb af sex, med begrundelsen, at det er tvivlsomt om det skulle være et frit valg at blive prostitueret. De henviser til, at der er fysiske og psykiske konsekvenser ved at sælge sex (KvindeRådet, 2011). Dette bakkes op af 8. marts-initiativet, der læner sig op af, at EUparlamentet i januar 2014 definerede prostitution som vold mod kvinder (8. marts-initiativet C, 2014). Ydermere opstiller de det som et socialt, såvel som et kønspolitisk spørgsmål, hvor de 5

6 mener, at det influerer ulighedsskabende på forholdet mellem kønnene og normer omkring krop og seksualitet. Derimod hersker der på den anden fløj en anderledes forståelse af problematikken. De mener, at staten bør afholde sig fra at moralisere igennem et sexkøbsforbud, og der lægges i højere grad vægt på den prostitueredes frie ret til at vælge erhvervet til. I forlængelse heraf ønskes flere rettigheder og anerkendelse af prostitution som et legitimt erhverv (Danner, 2011). Fælles for Folketingets partier er et ønsket om en stærk social indsats. Den halve lovgivning på området kan tilskrives som et forsøg på et kompromis mellem disse to parter: I Danmark har prostitution været afkriminaliseret siden 1999 (Socialstyrelsen A, 2014), det har betydet, at det siden da har været lovligt både at købe og sælge sex. Rufferi - altså at tjene på at sælge andres seksuelle ydelser - er dog ulovligt. På trods af at prostitution ikke er ulovligt, synes der at blive reproduceret et alment accepteret diskursivt billede af de prostituerede i en offerrolle, politisk såvel som i den generelle meningsdannelse (Heinskou, 2009: 56). Denne forståelse af prostituerede ses også i de offentlige tilbud, der kategoriserer prostitution som et socialt problem (Socialstyrelsen A, 2014). Endvidere, til trods for afkriminaliseringen, er de prostituerede stadigvæk afskåret fra blandt andet velfærdsgoder som A-kasse, de fleste fagforeninger, sygedagpenge, orlov og pension. Den moralske undertone, som er at spore i en paradoksal politisk og lovmæssig agenda, bliver bekræftet i en undersøgelse udarbejdet i et samarbejde mellem Epinion og Rådet for Socialt Udsatte (RSU). Undersøgelsen kortlægger, ud fra adspurgte danskere, danskernes holdning og erkendelser omkring prostitution. Her står det klart, at prostitution, bliver forbundet med penge, misbrug, kvinder og tvang (Epinion & RSU, 2013). Denne undersøgelse må igen pointeres at være udarbejdet af blandt andre Rådet for Socialt Udsatte, hvilket allerede dér bevidner en kategorisering af prostituerede som værende i en gråzone mellem et anerkendt og ulovligt erhverv. Prostitutionsdebatten synes ifølge Sexarbejdernes interesseorganisation, SIO, helt at overse det perspektiv, at kvinder har ret til egen krop og selvbestemmelse heraf, og at manglende rettigheder er udtryk for misforstået formynderi (SIO nyheder, 2013). Debatten står altså imellem, at prostitution kan forstås som andet end en offerposition og måske endda som udtryk for en stærk kvinde, der råder over egen krop, mod at det er udtryk for strukturel undertrykkelse og vold mod kvinder. Den nyligt opblomstrende debat omkring sugardating, hvor ressourcer fra privatsfæren udlægges til et kapitalistiske marked, bevæger sig i grænselandet til prostitution og bevidner om en seksuel lyst og selvbestemmelse hos kvinderne, 6

7 på trods af, at den forekommer på baggrund af en materiel transaktion (Information, 2014). Betoningen af lyst og valg inden for fænomenet sugardating, synes overset i den herskende debat om prostitution, men er måske netop en øjenåbner og et middel til at få diskuteret den ellers så fastlåste idé om den prostituerede som udelukkende et offer uden nogen forbundet kvindelig seksuel lyst, selvstændighed eller frihed - eller at denne form for prostitution i hvert fald også kan forekomme. En kritik kan lyde, at den danske prostitutionsdebat kan siges at have været med til at konstruere, reproducere og portrættere mænd og kvinder i simplificerede og unuancerede stereotypiske karakterer. Der synes ydermere en blindhed overfor den diskursive homogenisering af gruppen fra alle sider i samfundsdebatten, hvor der bliver opstillet frit valgt og lyst / tvang og undertrykkelses dikotomier. Det er med udgangspunkt i ovenstående tematikker, at vi ønsker at undersøge, hvorledes sådanne opfattelser, fordomme og stigmatiseringer opstår, og videre ud fra hvilke rationaler de legitimeres gennem. Vi vil med denne opgave således bevæge os ind i en analyse, af de forståelser, som eksisterer omkring prostitution og de prostituerede, samt hvilke forskellige argumenter som bruges til at forsvare og legitimere disse forestillinger. Således lyder vores problemformulering, som følgende: 1.2 Problemformulering Hvad er fokusgruppens forståelse af prostitution, og hvorledes legitimerer de denne forståelse? Hvilke konsekvenser får disse forståelser og normer, som fokusgruppen opstiller, for de prostituerede og samfundet? Refleksioner om positionering og forforståelse Som allerede afdækket er prostitution et særdeles polemiseret emne, hvor der er en sand pluralisme af argumenter for og imod det moralsk forkastelige ved prostitution. Vores ambition er at udforske en eventuel stempling, ved at afdække, hvorledes selve debatten og dens florerende holdninger i sig selv kommer til udtryk i vores empiri og indvirker stigmatiserende på de prostituerede. Vi er klart opmærksomme på, at det er overordentligt udfordrende at forholde sig til emnet uden at positionere sig til spørgsmålet om, hvorvidt prostitution er korrekt eller forkert, da feltet er så ekstremt politiseret. I stedet var vores interesse dog, at fremstille et billede af, 7

8 hvordan vores fokusgruppe anskuede prostitution, og hvilke potentielle konsekvenser det kunne medføre ved stigmatisering. For at udforske konsekvenserne nærmere, vil vi med udgangspunkt i vores indsamlede empiri, undersøge hvorledes den klinikprostituerede Lene, og vores interaktion med brugerne og glædespigerne på debatforummet Eroguide.DK, forstår både prostitution som koncept, samt deres egen position i samfundet. Vi er opmærksomme på, at det kan være problematisk, da de til gengængelige informationer ofte er værdiladet. Derfor har vi inddraget teorier, interviews og undersøgelser af prostitution for at afdække, hvorledes sympatier og undersøgelser spiller sammen og skaber en konstrueret virkelighed. Vi søger ikke at tage normativt stilling til de moralske aspekter af prostitutionsdebatten, men blot at problematisere polarisering. En normativ tilstræbelse har dog gået på at søge at afdække mulighederne for en mere nuanceret debat, og gennem et intersektionalitetsperspektiv skabe fokus på heterogeniteten indenfor kategorien. Vi finder det problematisk, at de prostituerede hovedsageligt skæres over én kam og plæderer for, at der er forskellige arenaer og erfaringsgrundlag, samt forskellige grader af pres for at indgå i dette felt. Da vi tidligt i processen erkendte, at prostitutionsdebatten, var et felt stærkt præget af på forhånd etablerede ideer om, hvad prostitution indebærer, besluttede vi, at tilstræbe os en selvrefleksion over egne overvejelser. Vi opdagede, at vi selv også bar rundt på en masse fordomme, og som forskere har vi metodisk igennem projektets faser diskuteret vores forforståelser og vores før-teoretiske fordomme. Vores intention blev dermed, at vi var bevidste om disse, og kunne tøjle dem i vores interaktion med feltet. For lige så vigtigt, som det har været for os at vedkende os vores fordomme, lige så vigtigt har det været for os, at de ikke uhensigtsmæssig hæmmer argumentationen og validiteten af vores undersøgelse. Således begyndte en længere erkendelsesrejse, der ville følge os igennem projektet. 1.3 Afgrænsning Prostitution og hertil relaterede problematikker er som benævnt et særdeles omfattende fænomen. I vores analyse har vi gjort os nogle nødvendige afgrænsninger af hensyn til henholdsvis ressourcemæssige begrænsninger, samt for at have et skarpere fokus på stigmatiseringsproblematikken. Tidsmæssigt ligger vores hovedfokus på forholdene for de prostituerede ved dags dato, men med et politisk, juridisk og historisk tilbageblik til midten af 1800-tallet. Dette har vi fundet 8

9 relevant for perspektivering, og fordi normer og moralpolitik fra tidligere tider til stadighed influerer i den samtidige debat. Vi har valgt at fokusere på den kvindelige prostituerede, dels fordi majoriteten af prostituerede er kvindelige, men også grundet inddragelse af teori, der problematiserer prostitutions med et underforstået kønsproblematisk blik. Her gælder, at forståelsen af prostitution bygger på tanken om den kvindelige prostituerede, samt at mandlige prostituerede er anderledes påvirket af samfundets seksualmoral. Det må forstås ud fra begrebsdefinitionen og inddragelsen af undersøgelsen: Prostitution i Danmark - en kortlægning udarbejdet af Det Nationale Forskningscenter for Velfærds (SFI), at vi har en bred forståelse af den prostituerede, men analysens udgangspunkt bliver danske klinikprostituerede, da vores interview er med en klinikprostitueret. Yderligere refleksioner omkring udvælgelse af informanter i prostitution- og fokusgruppeinterviews vil blive uddybet i kapitlet Kvalitetssikring og empiriske overvejelser. Videre afgrænser vi os til det danske samfund, fordi der opstår afgørende kulturelle forskelligheder på tværs af landegrænser, samt et tidsmæssigt perspektiv. Ydermere ligger fokus på de danske prostituerede, samt en afgrænsning fra at se på traffickingsproblematikker. Dette er dels ønskværdig grundet mørketal på dette område grundet, dels at trafficking indgyder til undersøgelsen af juridiske og globale problematikker, der ikke er aktuelle for vores analyse. 1.4 Begrebsafklaring Prostitution For at undersøge et særdeles tabuiseret område som prostitution, er det nødvendigt at afgrænse definition af begrebet for at specificere vores fokus (SFI, 2011: 23). Vi har valgt at anvende begrebet prostitution, som vi finder mere neutralt end værdiladede begreber som eksempelvis sexarbejdere, ludere osv. Vi definerer prostitution ud fra SFIs beskrivelse, hvor prostitution defineres som:... en handling, hvor mindst to handlende personer på markedsmæssige betingelser køber og sælger en seksuel ydelse mod betaling. (SFI, 2011: 23). Betalingen af en seksuel ydelse består i fleste tilfælde i form af kontanter, men betaling gennem materielle omsættelige modydelser er også beregnet med. At den seksuelle ydelse skal være omsættelig kan eksempelvis forstås som modtagning af narkotika som betaling, men ikke som at låne en sofa imod betaling (SFI, 2011: 9

10 24). For at det kan klassificeres som et prostitutionstilfælde, skal aftalen om betaling som hovedregel være på plads inden akten (SFI, 2011: 23). En seksuel ydelse skal, ifølge SFI, ikke kun forstås med penetration. Der er flere former for seksuelle akter, som bliver medregnet i statistikken omkring prostitution. Nogle eksempler kan være champagnepiger, hvor køberen kan drikke champagne af pigernes bryster og dominaers korporal afstraffelse. Grundet den brede definition af prostitution, oplevede SFI naturligvis, at flere af dem som de forstod som prostituerede ikke selv betragtede sig som prostituerede (SFI, 2011: 24-25). Prostitutionsarenaer Der er forskellige arenaer, de prostituerede kan agere i. SFI har skelnet mellem fem hovedarenaer, som vi også anvender til vores projekt for at danne et fyldestgørende overblik. SFI skelnede mellem klinikprostition, privat/diskret, udendørsprostitution (gadeprostitution), escortprostitution og barprostitution (SFI, 2011: 25). Klinikprostitution forekommer, da kunden opsøger den prostituerede et sted, som er indrettet til det samme. Privat/diskret prostitution minder om klinikprostitution, men her er et privat sted aftalt mellem parterne. Udendørsprostitution refereres til en kontakt på et offentligt sted typisk parker, gader, offentlige toiletter osv. Escortprostitution sker hyppigst gennem telefon eller internettet, hvor kunden modtager en escortpige hos sig selv. Til sidst benævnes barprostitution, hvor kontakten typisk forekommer i en stripbar eller lignende (ibid.). Erhverv I projektet vil vi hovedsageligt benytte ordet erhverv i forbindelse med prostitution. Det skal forstås med jf. til den danske ordbogs definition: beskæftigelse som man tjener penge ved eller modtager en anden ydelse for (Den Danske Ordbog, 2014). Stigmatisering/stempling Vi forstår stigmatisering i overensstemmelse med teoretikeren Howard S. Beckers (jf. teori kapitlet) forståelse af stempling. Stigmatisering forstås således som en negativ konsekvens af sociale interaktioner, der opstår ved at en person anslås som mindreværdene på baggrund af hendes/hans handlinger, karakteristika og egenskaber 10

11 Vi er opmærksomme på, at der kan opstå forskellige former for stigmatisering på forskellige niveauer, som eksempelvis institutionel, social og symbolsk. Vi har dog valgt at afgrænse os fra at gå i dybden med disse forskellige definitioner og betragter stigmatisering/stempling på et overordnet niveau. Sociale regler Begrebet sociale regel skal forstås ud fra Beckers forståelse af en uformel social regel. Uformelle sociale regler, skabes af sociale grupper, hvor et bestemt adfærdskodeks etableres og afgøre, hvad der er korrekt eller forkert at gøre (Becker, 1963: 2). Disse er typisk bygget løst op af traditioner og kulturelle værdier (ibid.). 1.5 Et socialkonstruktivistisk funderet projekt Projektets forståelse trækker på den videnskabsteoretiske retning socialkonstruktivismen. Vores problemformulering ønsker at undersøge det spændingsfelt, der eksisterer mellem de prostituerede og vores fokusgruppe repræsenteret ved samfundsstuderende. I relation til denne vidensrejse anlagde vi en socialkonstruktivistisk tilgang til vores forståelse af viden, videnskaben og virkeligheden. Projektet bygger nemlig ud fra en nysgerrighed om de etablerede konceptualiseringer i samfundet, og hvorledes disse kan forstås, dekonstrueres og udfordres. Således anlægger vi en socialkonstruktivistisk forståelse af, hvorledes sociale kategorier og fænomener udvikles. Vi forstår interaktion mellem befolkningen og den stigmatiserede gruppe, normer og forestillinger, som særligt udslagsgivende for, hvordan prostituerede opfattes, og ligeledes som afgørende for menneskers adfærd. Prostitution som konstruktion i et postmoderne perspektiv Med vores socialkonstruktivistiske udgangspunkt afviser vi epistemologisk og ontologisk, at der kan opnås objektiv viden om sociale fænomener og strukturer (Juul, 2012: 209). Vi afviser derved, at der eksisterer en objektiv virkelighed, men at sandheden om den oplevede virkelighed derimod er en vedvarende definitionskamp i konstant udvikling mellem mennesker, interesser og magtstrukturer. (Juul, 2012: 190) Det bliver dermed muligt at problematisere fænomenet prostitution, samt interessant at undersøge de eksisterende normer, forestillinger og rationaler, der legitimerer de dominerende sandhedsforståelser. En yderligere 11

12 postkonstruktivistisk tilgang kan afkode naturlige eller reificerings logikker, som kobles til prostitution. Postkonstruktivismen skaber grundlag for, at subjekter anskues diskursive, som ustabile konstruktioner (Lykke, 2008: 141) og kritiserer samtidig den dikotomi og ureflekterede brug af kategoriseringer, som er udgangspunkt for megen videnskab (Lykke, 2008: 140). Postkonstruktivismen yder også en kritik af de store metafortællinger, og har derimod fokus på de små kontekstspecifikke fortællinger, i overensstemmelse med, at disse kontekstuelle teorier undgår generelle og ekskluderende kategoriseringer og dermed sandsynlighed for en undertrykkende funktion (Lykke, 2008:142). Intet kan endeligt siges at være objektivt sandt og enhver fortolkning eller forståelse er en afspejling af de socialt konstruerede strukturer og sociale fænomener. Det får selvfølgelig en til at stille spørgsmålet: hvis intet kan bevises, hvordan vurderes traditioner og normer så kritisk? Det er her, at oplysning og vidensudveksling bliver essentiel for vores kritiske indgangsvinkel til feltet. Vores overbevisning er, at traditioner og fænomener er socialt-historisk og kontekstuelt forankret, hvilket tillader os at sætte kritisk spørgsmålstegn ved disse, og hvorvidt de kan vurderes som bevaringsværdige og i så fald, på hvilket grundlag eller hvorfor ikke? Denne samfundskritik hævder på ingen måde at være sand, men agiterer blot en kritik af de eksisterende idealer og værdier knyttet til prostitutions fænomen. I dette perspektiv er vi af den overbevisning, at det senmoderne menneske har et kritisk potentiale, (Juul, 2012: 197) der sætter os i stand til at vurdere de sociale fænomener, som vi skaber og er indlejret i. 1.6 Kapitelgennemgang I det følgende gennemgås indholdet af projektets kapitler. I kapitel 1, Indledning, præsenterede vi problemfeltet og problemformuleringen. Endvidere gjorde vi klart hvorledes vores problemformulering afgrænsede sig, samt klargjorde opgavens forståelse af essentielle begreber. Vi har også udfoldet vores videnskabsteoretiske tilgang, og hvorledes vi anskuer og forstår prostitution. I kapitel 2, Redegørelse, fremlægger vi først kort for udviklingen i prostitution siden det 18. århundrede og op til i dag. Dette leder videre til en præsentation af lovgivningen, samt den sociale indsats som er gældende i dag, Efterfølgende præsenteres essentielle tal og observationer lavet af henholdsvis SFI, Epinion og RSU. 12

13 I kapitel 3, Teori, udfolder vi opgavens teoretiske overvejelser og rationaler. Herefter gennemgås henholdsvis Howard S. Becker, Margaretha Järvinen (herunder 8. marts-initiativet), Marie Heinskou og Nina Lykke, som hovedteoretikere, der med vores fokus prostitution retter deres opmærksomhed herimod. I kapitel 4, Kvalitetssikring og empiriindsamling, fremlægger vi vores empiriske og metodiske overvejelser omkring vores indsamlede materiale, kvalitativt såvel som kvantitativt og selvproduceret såvel som sekundært empiri. I kapitel 5, Analyse, analyserer vi henholdsvis vores fokusgruppe, interview med Lene og debat fra forummet Eroguide.DK, ud fra de teoretiske rationaler projektets ramme er opbygget af. Afslutningsvis, forholder vi os til de samlede analysepointer, og hvorledes disse skaber et samspil og videre forståelse, imellem og ud fra de tidligere analyser. I kapitel 6, Diskussion, diskuterer vi de konsekvenser der er opstået i løbet af analysen, og undersøge de forskellige perspektiver der kan være herom. I kapitel 7, Konklusion, vil vi konkludere på de vigtigste pointer, der er opstået i løbet af vores undersøgelse, og afslutningsvist udarbejde en samlet konklusion, der samtidigt vil besvare vores problemformulering, som vores projektet har været styret af. 13

14 Figur 1 14

15 1.7 Delkonklusion Vi har fra start af projektet været yderst opmærksomme på udfordringen i at arbejde med et emne som prostitution, uden at positionere os til spørgsmålet om hvorvidt prostitution er rigtigt eller forkert. Vi har heraf bestræbt os på, ikke at beskæftige os med at moralisere i prostitutionsdebatten. Det er således vores ambition, at udforske om en eventuel stempling kommer til udtryk i vores empiri. Fra start af, har det været af betydning at vedkende os vores fordomme, med henblik på at arbejde konstruktivt med dem for at undgå uhensigtsmæssige faldgruber. For at opnå et fyldestgørende blik på vores problematik har vi afgrænset os til det danske samfund. Vi valgte ikke at arbejde med traffickingsproblematikker grundet de mørketal, der findes på dette område, samtidig med at det indgyder til undersøgelse af juridiske og globale problematikker, som ikke er vores fokus. For at arbejde nøgternt med vores opstillede problematik har vi derfor begrebsafklaret, hvordan vi anskuer kernebegreberne: prostitution, stempling og regler, samtidig med at vi er opmærksomme på de arenaer de prostituerede bevæger sig i. Vi har med udgangspunkt i en socialkonstruktivistisk forståelse, fandt vi det interessant at undersøge de eksisterende normer, forestillinger og rationaler, som dominerende sandhedsforståelserne. 15

16 2. Redegørelse I dette kapitel vil vi først og fremmest starte med at beskrive den udvikling, der har været i håndteringen af prostitution i Danmark. Udviklingen, som vi beskriver, går fra midt 1800-tallet, frem til i dag, således at der fremføres et kontekstualiseret og historisk forankret perspektiv på den håndtering og det samfundsblik, som kan afkodes i dag. Efterfølgende vil det prostitutionsfelt, som vi ser i dag, blive uddybet. Vores fokus hér vil særligt være befolkningens forståelser og fordomme omkring prostitution og de prostituerede, sat i opposition til hvorledes prostitutionsfeltet reelt udtrykkes. Første del vil blive beskrevet ved hjælp af undersøgelsen Holdninger til socialt udsatte svar fra danskere udarbejdet af Epinion og RSU, oktober Vi ser denne del særligt vigtig i forhold til arbejdet med fordomme, stigmatisering og vores fokusgruppe. Derefter vil der, med SFIs rapport Prostitution i Danmark en kortlægning, blive redegjort for omfanget af prostitution i Danmark, hvilke årsager der ligger til grund for prostitutionsdebut og hvilke potentielle konsekvenser det kan medføre at være i branchen. 2.1 Historisk Prostitution har til alle tider været et særdeles omdiskuteret erhverv og i Danmark har dette givet sig til udtryk i omskiftelige love og stærke samfundsholdninger til det samme. Ifølge forfatter Nils Johan Ringdal skal prostitution ses som et fænomen, som er mest udbredt i evolutionære mellemfaser, som eksempelvis stærk befolkningstilvækst, urbanisering osv. (Jørgensen og Vindum, 2012). Derved foregår handel med seksuelle ydelser forskelligt afhængig af kulturen, lovgivning, tiden og økonomiske forhold (ibid.). Med det i mente, er det lettere at forstå, hvorfor prostitution eksempelvis i nordiske lande har en række fællestræk, men at den kommer anderledes til udtryk i eksempelvis Thailand, som i højere grad er præget af en sexturisme (ibid.). Hele den sociale forståelse af prostitution gennemgik nogle helt basale forandringer gennem de historiske faser, fra at være moralsk forkasteligt i Romerriget, til et nødvendigt onde i middelalderen, til en syndig gerning mod det hellige ægteskab under reformationen, til en darwinistisk tanke om prostitution som en medfødt tendens hos enkelte kvinder (ibid.). Vi vil overfladisk belyse prostitution i Danmark fra 1800-tallet frem til år 2000 for at give et mere overblik over politiske tanker, værdistrømninger og de lovbestemmelser, der er blevet foretaget for og imod prostitution. Dette giver også en mulighed for at gøres 16

17 opmærksomme på de historiske tilgange til prostitution, der stadig er gældende i samfundsdebatten i dag. I 1700 tallet blev udenomsægteskabelig sex set som syndigt og kønssygdomme som guds straf. I dette perspektiv blev den prostituerede set som en falden kvinde, der truede ægteskabet som institution og folkets heldbred, hvilket førte til skarp kontrol og afstraffelse af prostituerede (Københavns Bymuseum et al, 2008). I 1815 indførte kong Frederik VI et uofficielt politiregulativ, som betød at prostituerede månedligt skulle undersøges og afgive en forklaring om deres sundhedstilstand for at stoppe spredningen af kønssygdomme, som eksempelvis syfilis. Effekten blev den, at prostitution var nu lovliggjort (Jørgensen og Vindum, 2012). Selvom prostitution var lovliggjort, var der en tydelig arv fra reformationen til stede, hvor den religiøse moral og kvindesyn var dominerende. Det kunne bl.a. ses i 1840, hvor de prostituerede skulle skrives op til 'offentligt fruentimmer', hvor de kun kunne slettes fra protokollen, hvis de indgik ægteskab, eller kunne dokumentere, at de ville ophøre med prostitution. Den håndhævende magt, politiet, var særdeles involveret, og fra 1844 til 1863 skulle de prostituerede til ugentlig tilsyn af en politilæge, men fra 1863 blev tilsynet med de prostituerede ophævet med lov. Det varede dog ikke lang tid før en ny lovliggørelse om prostitution skulle træde i kraft. Fra 1866 blev der i Danmark indført en ny straffelov, hvormed prostitution blev ulovligt (ibid.). Loven var dog til stadighed særdeles tvedelt, fordi de prostituerede stadig havde mulighed til at udføre deres erhverv, hvis de indskrev sig som offentlige fruentimmere. Dette var således et tydeligt eksempel på at forholdet til prostitution stadig var ambivalent (ibid.). Formålet med loven havde et dualistisk sigte: dels skulle den beskytte samfundet fra kønssygdomme, dels mod det samfundsnedbrydende problem og moralske fordærv som de prostituerede udgjorde (Københavns Bymuseum et al., 2008). På trods af ambivalensen blev tilsynet skærpet, og fra 1877 havde politiet myndighed til at føre tilsyn over de prostitueredes bolig, færden på gaderne og bordellerne. Endvidere skulle de nu bære en genkendelig uniform, så de kunne spottes af politiet, således at de kunne udføre deres tilsyn uden større bestræbelser. Hermed fremgår det, at denne del af prostitutionens historie er præget af kontrol over de prostituerede (Jørgensen og Vindum 2012). Denne ambivalens i forhold til prostitution som erhverv kom sig også af en i samfundet herskende forestilling om, at dette tjente som en sikkerhedsventil for de naturlige drifter, der lå i samfundet. Heraf kan vi forstå, at prostitution ifølge én stærk stemme i debatten, tjente en nødvendig funktion. Allerede 17

18 dengang var dette postulat dog til voldsom debat, og fremtrædende kvinder hævdede den anke, at det var en uretfærdighed, at kvinder forventedes at kunne tæmme egen seksualitet, hvor manden var styret af drifterne (Københavns Bymuseum et al., 2008). Ydermere blev prostitution bekæmpet af Dansk Kvindesamfund, der gik til kamp for dydige ægtemænd og ægteskabets ukrænkelighed (Ibid.). Der var altså allerede i disse tider en sand pluralisme af moralske perspektiver og præsenterede problemstillinger. Dette afspejlede det fokus, der med sædelighedsfejden 1 kom omkring samfundets moral. I de første 7 år i 1900-tallet var der gennemført en hel del lovbestemmelser, som eksempelvis forbud mod bordeller, afskaffelsen af indskrivningen som offentlige fruentimmer og politiets tilsyn. Der blev med andre ord et mindre tilsyn med og en øget kriminalisering af prostitutionsvirksomheden (Jørgensen og Vindum, 2012). Straffen for brud af loven var fængsel, tvangs- eller tugthusarbejde. Lovgivningsmæssigt blev det mere og mere tydeligt, at for at mindske prostitution, skulle en kriminalisering af erhvervet iværksættes, men der var stadig en tvetydighed i lovgivningen, som viser prostitutionens følsomme og komplekse status i samfundet (ibid.). For i 1930 ændredes loven igen, således at prostitution kun var ulovligt som hovederhverv, men lovligt som bierhverv. I 1999 var den sidste ændring i lovgivningen af prostitution, hvormed prostitution blev afkriminaliseret. Hensigten var mere at beskytte den enkelte prostituerede end en accept af branchen, hvilket også er afspejlet af de sociale tilbud til de prostituerede (ibid.). 2.2 Lovgivning og social indsats Følgende information er skaffet fra socialstyrelsens egen hjemmeside og søger at give et klart billede af de aktuelle forhold omkring den danske lovgivning og social indsats på prostitutionsområdet. Til trods for at prostitution i dag er blevet afkriminaliseret i Danmark, opfattes det som et socialt problem og er ikke et anerkendt erhverv. Det betyder, at staten har mulighed for at regulere forholdene og reglerne omkring prostitution. Dette indbefatter sociale tilbud samt 1 sædelighedsfejden fandt sted i 1880 erne og omhandlede en særdeles polemisk debat omkring samfundets forhold til seksualitet og frigjorthed. Bl.a. gik debatten på menneskes naturlige seksuelle drifter og samfundets regulering af denne (Københavns Bymuseum et al., 2008) 18

19 lovgivning. Dog er den manglende anerkendelse af erhvervets legitimitet ensbetydende med, at man som prostitueret bl.a. ikke har mulighed for at blive medlem af en A-kasse. Den prostituerede er dog forpligtet til at registrere sig som selvstændig erhvervsdrivende hos SKAT, samt svare skat af hele dennes indkomst i forbindelse med prostitution. Ydermere er man som prostitueret forpligtet til at svare moms af indkomst skulle denne overskrive de kr. om året. Prostituerede fungerer som selvstændige, eftersom det ikke er lovligt at være ansat som prostitueret, da dette ville være rufferi. Dette defineres som at udnytte, drive virksomhed med eller være mellemmand for, at en anden prostituerer sig. Ydermere er det ulovligt at udleje værelse i hotel intentionelt for prostitutionsformål. Rufferi straffes ifølge straffelovens 233 med fængsel i op til 4 år, og op mod 6 år såfremt den prostituerede er under 18. Det er ifølge straffelovens 224 imod loven at købe sig til seksuelle ydelser af personer under 18 år, straffen herfor er 2 år (Socialstyrelsen B, 2014). Ifølge Serviceloven bliver prostituerede opfattet som socialt udsatte på linje med eksempelvis hjemløse og misbrugere. Derfor bliver de prostituerede omfanget af Servicelovens 10 vedrørende kommunernes generelle rådgivningsforpligtelse, om: at forebygge sociale problemer og at hjælpe borgeren over øjeblikkelige vanskeligheder og sætte borgeren i stand til at løse opståede problemer ved egen hjælp (ibid.). Kommunerne har en særlig opgave i at tilbyde hjælp til prostitutionsophør. Tilbuddene gælder for de prostituerede, der selv oplever deres erhverv som et socialt problem. Her er erfaringerne, at disse individer ofte har problematikker inde på livet, der rækker ud over det erhvervsmæssige (Socialstyrelsen B, 2014). Derfor skal den tilbudte rådgivning til den prostituerede indeholde en afklaring af den enkeltes personlige forhold og ressourcer og evt. behov for psykologbistand eller andre behandlingstilbud (ibid.). Ydermere er der mulighed for støtte til undersøgelsen af alternative indtægtsgrundlag (ibid.). Den aktuelle social indsats rettet mod prostituerede kaldes Exit prostitution. Metoden bag dette tilbud er et såkaldt Critical Time Intervention, CTI (Socialstyrelsen B, 2014). Denne metode er empirisk funderet og tager udgangspunkt i den prostitueredes egen opfattelse af behov for støtte. Den bygger på massiv social støtte fra de sociale myndigheder, kræver ikke kvalificering gennem krav om forandringsvillighed og er 100 % frivillig (ibid.). 19

20 Erfaringer herfra er, at prostituerede ofte modtager tilbud fra kommunen i forbindelse med andet end deres erhverv. Dette kunne være i forbindelse med misbrug, hjemløshed og ringe eller manglende tilknytning til arbejdsmarkedet. To gange årligt besøges danske massageklinikker over hele Danmark af Socialstyrelsen, ydermere er der også telefonisk kontakt til en række prostituerede (Socialstyrelsen C, 2014). 2.3 Den danske befolkning I dette afsnit vil vi redegøre for den nyeste undersøgelse produceret af Epinion & RSU. For at undersøge, hvordan vores udvalgte fokusgruppe forstår prostitution, ser vi nærmere på den generelle holdning i Danmark med henblik på at give en øget empirisk forståelse af, hvordan befolkningen oplever fænomenet prostitution. Vi vægter dog den unge befolknings respons, da denne er forklarende for fokusgruppen. Et repræsentativt udsnit på danskere, blev bl.a. spurgt ind til, hvorfor nogle bliver socialt udsatte, hvem der bærer ansvaret for dette, m.m. (Epinion & RSU, 2013: 2). Under grupperingerne af socialt udsatte forekom prostitution, og informanterne blev da spurgt ind til deres holdninger til emnet. Indledningsvis blev de spurgt ind til de associationsord som de knyttede til prostitution. Her blev prostitution især forbundet med penge, misbrug, kvinder, tvang, menneskehandel m.m. (se figur 2 2 ). Figur 2 2 Desto større ordet er, desto flere gange har ordet optrådt. 20

21 Det fremstår således forholdsvis tydeligt, at prostitution i overvejende grad, bliver forbundet med negative associationer. Associationen med penge og kvinder er ikke nødvendigvis negativt værdiladet, men det er iøjnefaldende, at de overvejende positive associationsord som eksempelvis selvvalg og frivillig, er markant mindre. I undersøgelsen viser det sig, at de yngre informanter, i højere grad oplever følelser som dårlig samvittighed, frastødt og utryg i association med prostitution (se figur 3, ibid.: 44). Endvidere synes godt 39 % af den yngre gruppe, at det er trist, at samfundet ikke tilstrækkeligt kan hjælpe de prostituerede. Her ligger implicit, at informanterne har en forståelse af prostitution som noget negativt.. Figur 3 21

22 Hvordan den yngre målgruppe anskuer prostitution er interessant, fordi det til en vis grad forudsætter, at vores fokusgruppe har en overvejende kritisk tilgang til prostitution. Det er dog vigtigt at have for øje, at undersøgelsen ikke har taget højde for, hvad befolkningen egentlig forstår ved prostitutionsarenaer, hvorfor det er muligt at forestille sig forskellige følelser og holdninger til gadeprostitution, escortprostituerede osv. Den yngre målgruppe har en særdeles skeptisk forståelse af prostitution, og det forekommer også tydeligt, da de skal give et bud på, hvorfor prostituerede vælger at gå ind branchen. Hele 80 % af den yngre målgruppe valgte at pege på en finansiering af narkotika som årsag til indgangen til prostitution. Endvidere valgte 84 % at påpege, at det var grundet trafficking, mens 59 % også fremhævede, at de prostituerede har været misbrugt i deres barndom (se figur 4). Figur 4 Det er dog højst iøjnefaldende, at aldersgruppen, som er mere tilbøjelig over for at knytte positive aspekter til prostitution, også er den yngre målgruppe. Dette lader sig gøre grundet 22

23 multiple choice muligheder i svarkategorien, hvor de unge både i forhold til de negative og positive konsekvenser svarer i de ydere kategorier. Det skal dog forstås med visse forbehold, da de kun er relativt mere enige, og procentvist er det stadigt i den lavere ende. De tillægger altså de negative konsekvenser langt højere vægt end de positive. Denne ambivalens kan dog være en indikator på en befolkningsgruppe, som i overvejende grad stadig kan opfatte prostitution med nuancerede tanker. Det økonomiske aspekt synes også at være en dominerende faktor, som den yngre målgruppe hæfter sig meget op på. 2.4 SFI Prostitution i Danmark SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, igangsatte i 2010 en undersøgelse for at kortlægge omfanget af prostitution i Danmark, samt udforskede de prostitueredes forhold. Med udgangspunkt i SFIs undersøgelse, vil vi nu redegøre for omfanget af prostitution i Danmark, hvilke årsager der ligger til grund for prostitueredes debut og hvilke potentielle konsekvenser det kan medføre at være i branchen. Omfang af prostitution i Danmark: At vurdere omfanget af prostitution har vist sig at være problematisk, og de fleste estimater har også været varierende i det seneste årti. Rigspolitiet vurderede i 2006, at der var omtrent prostituerede på landsplan (Rigspolitiet, 2006: 3), mens værestedet Reden anslog, at der var flere end (Information, 2011). Reden er dog efterfølgende blevet kritiseret for deres optællingsmetoder, da flere hjemløse og stofmisbrugere, som ikke var prostituerede, var blevet inkluderet (ibid.). Ifølge SFI, er det en kompliceret affære, at vurdere og måle omfanget af prostitution, som den gængse fremgangsmåde ikke formår at rumme 3 (SFI, 2011: 65). Gennem en grundig undersøgelse, hvor de var nødsaget til at anvende flere alternative metoder, konkluderede SFI, at omfanget af prostituerede i Danmark var omkring 3200, hvilket er betydeligt færre end tidligere anslået. Ud fra undersøgelsen konkluderede SFI, at klinikprostitution var det mest udbredte, hvor de estimerede at antallet var (SFI 2011: 13). Antallet af udenlandske gadeprostituerede fastlagde de til 595, samt kvindelig escortprostituerede til 903 (ibid.). Aldersspredningen mellem de prostituerede synes ud fra 3 Den normale fremgangsmåde er at trække en tilfældig stikprøve af populationen og derefter interviewe dem. Se endvidere evt. bilag med vurdering af SFI indsamlingsmetode. 23

24 rapporten at være relativ stor, men det er værd at bemærke, at ca. en tredjedel var over 40 år, især koncentreret i escortbranchen (se figur 5). Endvidere, er det værd at bemærke, at det var relativ få, kun ca. 5-6 %, der starter helt unge (17-20 år). Figur 5 Hvilke faktorer, der kan føre til prostitutionsdebut: Ud fra undersøgelsen kan det konkluderes, at det finansielle aspekt har en betragtelig betydning for prostitutionsdebut, men dog ud fra forskellige motiver. Det kan være for at dække helt basale leveomkostninger, anvendes som betaling til familie i hjemlande, dække et misbrug osv. (SFI, 2011: 10). Selve introduktionen til prostitution forekommer med stor variation. Den opstår ved alt fra en introduktion gennem familie og bekendte, tilfældigt tilbudt penge af fremmede, til at kvinderne selv uden forudgående viden om området har opsøgt prostitutionsmiljøet (SFI, 2011: 166). Menneskehandel er en faktor, som hyppigt bliver benævnt i takt med prostitution (jf. Epinion), men SFI mødte kun vage indikationer fra få af de prostituerede på, at menneskehandel var årsagen, og kunne derfor ikke konkludere, i hvilken grad den forekommer (SFI, 2011: 150). Menneskehandel kan ikke udelukkes, men omfanget af menneskehandel er ikke muligt at estimere foreløbigt. Ud fra de kvantitative og kvalitative undersøgelser fremhæver kvindelige klinikprostituerede, at det i fleste tilfælde har været gennem eksempelvis en bekendt eller et 24

25 familiemedlem, at de startede, hvor de så senere hen selv startede med at rekruttere (SFI, 2011: ). Ud fra det kvantitative materiale viste det sig, at økonomien havde den afgørende rolle i påbegyndelsen. Hele 85 % angav grundlaget for påbegyndelsen skyldtes økonomiske incitamenter (Se figur 6). Som set i figur 6 er der en stor varians i forbindelse med de forskellige arenaer. Det kan eksempelvis ses, at 54 % af gadeprostituerede prostituerer sig, for at finansiere deres misbrug (SFI, 2011: 169) Opsigtsvækkende er det også, at 67 % af kvindelige escortprostituerede og 51 % af de kvindelige klinikprostituerede påpeger en seksuel nysgerrighed som en af de vigtigste grunde til påbegyndelsen. Det er opsynsvækkende, at ingen af de gadeprostituerede, har sat kryds her, hvorfor der således synes stor forskel mellem disse arenaer (SFI, 2011: 17). Figur 6 (SFI, 2011: 168) En af SFIs hypoteser for prostitutionsdebut var, at springet fra at have flere sexpartnere og one night stands til at tage penge for sex, ikke var langt. Denne hypotese argumenterer SFI 25

26 for at være bekræftet af det kvantitative materiale, hvorfor eksempelvis 46 % af kvindelige escortprostituerede angiver, at de startede at sælge sex, fordi at de allerede havde sex med flere partnere. Dette forekom dog i mindre grad hos klinikprostituterede og gadeprostituerede, hvor det henholdsvist var 17 % og 3 % (SFI, 2011: 294). Ud fra den eksisterende litteratur omkring prostitution fastslår SFI, at overgreb el. lign. i barndommen ofte har en direkte forbindelse med, hvorfor de kvindelige prostituerede starter. Disse teorier har SFI også genfundet under undersøgelsen, men understreger, at de også er stødt på tidligere og nuværende prostituerede, som ikke har oplevet overgreb i barndommen (SFI, 2011: 173). Det er, ifølge SFI, svært at konkludere, at de prostitueredes barndom har en direkte korrelation med deres valg af at blive prostitueret 4 (SFI, 2011: 175). Konsekvenser som følge af prostitution: I den eksisterende litteratur om prostitution er der flere indikatorer på jævnlige voldsepisoder og overskridelser af de prostitueredes grænser, hvorfor de oplever psykiske problemer som konsekvens af dette (SFI, 2011: 296). Ud fra undersøgelsen SFI foretog, viser gennemsnittet, at ca. 82 % ikke oplevede voldsepisoder i 2010, men den gennemsnitlige statistik er dog ikke dækkende for de forskellige arenaer. Kun 3 % af klinikprostituerede havde oplevet vold, mens at det var 33 % af kvindelig escortprostituerede og helt op til 41 % af de gadeprostituerede (SFI, 2011: ). Videre havde 11 % af klinikprostituerede og 12 % af kvindelig escortprostituerede oplevet overskridelse af grænser, mens tallet for gadeprostituerede var helt oppe på 57 % 5 (SFI, 2011: 297). Det forekommer således tydeligt, at voldsepisoder og overskridelser af grænser varierer meget ud fra hvilken arena, der undersøges. Ud fra de kvantitativ indsamlede data som SFI foretog, var der også spurgt ind til symptomer om koncentrationsbesvær og depression, hvilke kunne relateres til psykiske problemer. Det mest iøjefaldende er variationen mellem arenaerne, hvorfor gadeprostituerede (75 %) i højere grad oplever symptomer, i forhold til klinikprostituerede (11 % og 33 %) og kvindelig escortprostituerede (19 % og 18 %) (SFI, 2011: 300). Det er dog vigtigt at have for øje, 4 De understreger dog, at de ikke har nogen kvantitativ data at bygge det op på, men baserer det ud fra flere kvalitative interviews (SFI 2011: ) 5 71 % af gadeprostituerede oplever risikoen for vold som høj eller meget høj 26

27 at det ikke nødvendigvis er grundet de seksuelle oplevelser, at gadeprostituerede i højere grad oplever symptomerne, da de i flere tilfælde også har et misbrugsproblem som ud fra tidligere forskning kan kædes med psykiske problemer 6 (SFI, 2011: 300). Stigmatisering 7 er en hyppig tematik i den eksisterende litteratur om prostitution (SFI, 2011: 32). Ud fra undersøgelsen oplever flertallet af de prostituerede på tværs af arenaerne også en stigmatisering på flere forskellige niveauer (SFI, 2011: 297). Ifølge SFI beretter de prostituerede, at stigmatiseringen forekommer på alle niveauer i samfundet: I lovgivningen, den offentlige institutionelle behandling og håndering af prostituerede, i sociale relationer med nærværende, samt mediernes unuanceret fremstilling af prostitution (SFI, 2011: 297). Herved er en af konsekvenserne for prostitution fordømmelse af vennerne, frygt for tab af forældremyndighed, at børnene vil slå hånden af dem og en frygt for at miste deres job (SFI, 2011:297). 2.5 Delkonklusion Den konstant ændrede lovgivning og moralisering over for de prostituerede afspejler en stærk ambivalens og dominans af polariserede interessegrupper. Den nuværende lovgivning og social indsats på området kan afspejle en til stadig uafklarethed omkring de prostitueredes position i samfundet. De er som udgangspunkt i systemets italesættelse forstået som socialt udsatte og som havende behov for praktisk, såvel som social hjælp til et liv uden prostitution. Videre blev det også fremstillet hvorledes, at befolkningen i særdeleshed associerer prostitution med penge, kvinder, misbrug og tvang. Det fremgik, at den yngre målgruppe i høj grad tilknyttede prostitution med negative associationer, hvorfor de kan betragtes som særlig skeptiske for de prostitueredes motiver og forhold. Samtidigt, var de unge dog også de som relativt set tillagde de positive associationer stærkest værdi, der var altså en vis ambivalens i denne aldersgruppe. Afslutningsvis angiver undersøgelser, at der er mellem 3200 og 6000 prostituerede i Danmark. Dette afspejler, at det er et svært målbart miljø, hvor især udsatte grupper som 6 Statistikken over disse symptomer skal dog tages med forbehold, da det ikke er en stillet diagnose 7 : Hermed skal SFIs forståelse af en stigmatiseret person forstås ud fra Erving Goffmans definition, som et menneske, som i andre menneskers bevidsthed er blevet reduceret fra et almindeligt til et mindreværdigt individ (SFI, 2011: 32) 27

28 handlede kvinder er svære at få valide undersøgelser ud af. Motivationen til at starte i prostitution, oplevelser af vold og psykiske konsekvenser, er særdeles betonet af, hvilken arena de prostituerede tilhører. 28

29 3. Teori I dette teoretiske kapitel udfoldes den teori som projektet gør brug af. Med henholdsvis Howard S. Becker, Margaretha Järvinen og Marie Heinskou som hovedteoretikere retter vi vores blik mod prostitutionsfeltet for at undersøge dimensionerne i den stigmatisering, som potentielt kan argumenteres at ligge herindenfor. Først udfoldes Howard S. Beckers interaktionistiske tilgang med fokus på begreberne stempling, neutraliseringsteknikker og afvigere. Det giver nogle analytiske redskaber i forhold til at forstå den proces og interaktion eller manglen på samme - som eksisterer mellem vores fokusgruppe internt, og i forhold til de prostituerede. Efterfølgende vil, i overensstemmelse med Margaretha Järvinen, blive identificeret to måder at anskue prostitution på: funktionalisme og feminisme. Herindenfor, under feminisme, vil der blive redegjort for Marie Bruvik Heinskous nyere feministiske udgangspunkt. Til sidst redegøres for intersektionalitetstænkningen, eftersom dennes perspektiver kan bidrage til vores analytiske forståelse af prostitutionsfeltet og stigmatisering. Førend de dybere teoretiske redegørelser udfoldes, indledes et metodisk overvejende afsnit omkring teoriernes relevans og deres anvendelse i undersøgelsen. 3.1 Howard S. Becker Introduktion Howard S. Becker skabte med bogen Outsiders (1963) et nyt fokus i den sociologiske teori (Järvinen, 2005: 9). Margaretha Järvinen beskriver endda bogen som en klassiker, som var startskuddet til en ny tradition: Stemplingsteorien. Bogen fik ifølge Järvinen hurtigt en stor indflydelse, da den ikke kun bidrog ny viden til forskningsverdenen, men kom til at præge den samfundsmæssige forståelse af sociale afvigelser (Järvinen, 2005: 9). I følgende afsnit vil vi redegøre for de relevante træk i Beckers teori: Hvad er en Outsider, hvordan sociale regler etableres, hvorledes sociale afvigere typisk reagerer på disse, samt hvilke konsekvenser stemplingen af afvigere kan medføre. 29

30 En outsider Alle sociale grupper etablerer regler og forsøger i visse situationer at håndhæve dem. Ved fastsættelsen af disse sociale regler bliver adfærd defineret. Nogle handlinger bliver specificeret som korrekte, mens andre afvises og kategoriseres som værende forkerte. Hvis en person bryder en regel, eller i hvert fald virker til at have brudt en regel, vil personens handling blive anset som særlig. Hvis reglen tilsyneladende er brudt, kan personen blive udstødt fra gruppen, da han/hun ikke retter sig efter de etablerede regler og derfor mister sin troværdighed. Personen er nu betragtet som en outsider (Becker, 1963: 1). Der er ifølge Becker ikke en absolut forklaring på afvigelse, men at afvigelse bliver skabt i sociale sammenhænge, hvorfor han/hun opfordrer forskere til at belyse situationens kompleksitet (Becker, 1963: 3). Personen, som bliver blevet stemplet som en outsider kan have et helt andet perspektiv på sagen. Han/hun kan anskue dem, der har konstrueret reglen for, hverken at have kompetencen eller legitimiteten til at afgøre hvilke regler, som han/hun skal arbejde under (Becker, 1963: 2). Denne problematisering af regler og regelbrud lægger naturligt op til spørgsmålet, hvorledes en regel egentlig skal forstås? En regel kan have mange forskellige definitioner og varierer i dens form. De kan være basale formelle love, som politiet eksempelvis håndhæver. En regel kan også repræsentere uformelle aftaler, som er løst bygget op af traditioner og kultur (Becker, 1963: 2). Ifølge Becker, er den centrale pointe, at afvigelse er skabt af samfundet. Sociale grupper skaber således en afvigelse ved at konstituere regler. Det er overtrædelse af disse regler, der skaber afvigelser, dette vil blive belyst nærmere i næste afsnit. Det er gennem formelle såvel som uformelle regler, at sociale grupper kan identificere afvigere og stemple dem som outsiders (Becker, 1963: 9). Ud fra dette synspunkt står det klart, at afvigelse ikke er en egenskab, som afvigeren besidder, men snarere en følge af anvendelsen af regler og sanktioner mod afvigeren (Becker, 1963: 9). Med Beckers egne ord: "...social groups create deviance by making rules whose infraction creates deviance, and by applying those rules to particular people and labeling them as outsiders. From this point of view, deviance is not a quality of the act the person commits, but rather a consequence of the application by other of rules and sanctions to an 'offender.' The deviant is one to whom that label has been successfully applied; deviant behavior is behavior that people so label. (Becker, 1963: 9). 30

31 Det er yderligere vigtigt ikke at forstå afvigelse i ental og homogeniseret, men at afvigelse kan optræde på forskellig vis. Der kan samtidig være mange, der er blevet stemplet som afvigere, trods disse reelt aldrig har brudt den pågældende sociale regel (Becker, 1963: 9). Denne stempling sker hyppigt gennem stereotyper, som sociale grupper opstiller, hvorfor uskyldige kan komme i krydsilden (ibid.). Moralske entreprenører og skabelsen af regler Regler, formelle som uformelle, er et produkt af nogens initiativ. De som skaber reglerne kalder Becker for moralske entreprenører (Becker, 1963: 147). De eksisterende regler er ikke tilfredsstillende for den moralske entreprenør, som deraf har en følelse af, at der må og skal en regelændring til for at rette op på det forkerte. Det kan også belyses som, at han/hun menes at arbejde med en absolut etik (Becker, 1963: ). Belysningen af disse reformatorer er en grov skitse af nogle, der betragter deres mission som værende hellig. Mange af disse arbejder med stærke humanitære overtoner, hvorfor de ikke kun er interesserede i at få afvigeren til at gøre, hvad reformatoren synes er korrekt (ibid.). De tror fuldt og fast på, at hvis afvigeren gør det som er korrekt, så vil det i sidste ende være godt for ham/hende (ibid.: ). Deres gode gerninger argumenterer de for at have positive følger for den næste generation, da disse opsatte regler forhindrer en potentiel afviger at foretage de samme forkerte handlinger (ibid.). Det vil med andre ord sige, at disse skabte regler har en forebyggende intention. Disse moralske entreprenører vil typisk prøve at hjælpe de dårligere stillede til at opnå en bedre tilværelse og højere status i samfundet. Synes afvigeren ikke om de regler de er underlagt, må de typisk indstille sig på at blive overhørt i debatten. Grundet de moralske korsfarer 8 typisk er øverst i den sociale struktur, og dermed dominerer afvigeren, kan det betyde, at disse kan legitimere deres moralske position med magt (ibid.: 149). Denne holdning og tilgang til problemet betyder således, at afvigerens røst ofte underkendes, da de ikke besidder magten til at artikulere eller agere politisk med en social gennemslagskraft. Det betyder, at det moralske korstog til et vist omfang i flere tilfælde har frit lejde. Det er ifølge Becker problematisk, da de bekymrer sig mere om endemålet og resultatet 8 En moralsk korsfarer er en forkæmper for en moral, og opfatter denne mission som hellig (Becker, 1963: 149). 31

32 end metoden til at løse problemet (ibid.: 150). Det kan med andre ord betyde, at det moralske korstog kan resultere i, at afvigeren bliver skubbet længere ud i kulden og får sværere ved en fremtidig social deltagelse. Afvigere: Afvigere, som har overtrådt det opstillede adfærdskodekset, har til trods, en stærk følelse for at skulle overholde de sociale regler, og har derfor ofte en trang til at retfærdiggøre eller neutralisere sin afvigelse. Med andre ord vil den pågældende person prøve at neutralisere sin afvigelse (Becker, 1963: 28). Ifølge Gresham M. Sykes og David Matza kan denne proces identificeres ud fra fire overordnede teknikker. Neutraliseringsteorien er baseret på afvigere med kriminel adfærd, men eftersom en afviger er følsom over for sociale adfærdskodekser, kan disse teknikker også omfavne uformelle lovbrydere som i vores tilfælde de prostituerede. Nedenfor præsenteres de fire neutraliseringsteknikker: Først og fremmest kan afvigeren opfatte sig selv, som havende manglende ansvar for hans/hendes afvigende handlinger, som en billardkugle, der magtesløst skydes ind og ud af nye situationer. Således bliver afvigeren skubbet væk fra det normative system, uden at direkte selv at angribe normerne (ibid.). Endvidere kan rationalet om, hvorvidt afvigerens handlinger og afvigelse, reelt er til skade for nogen, bruges som argument i neutraliseringsprocessen. Hvorvidt afvigelsen er skadelig står naturligvis åbent til fortolkning (ibid.). En tredje teknik kan være at argumentere, at afvigelsen, med de specifikke omstændigheder taget i betragtning, ikke er forkerte og skadelige, men snarere en form for retmæssig gengældelse (ibid.: 29). Den fjerde teknik er en fordømmelse af fordømmerene. Dette opstår ved, at afvigeren heri opfatter fællesskabet som hyklere. Afvigeren kan derfor neutralisere egen afvigelse, ved at angribe og udstille fællesskabets hykleri (ibid.). Ovennævnte teknikker kan anvendes til at neutralisere for sin afvigelse, men skal ikke læses som de eneste former for neutraliseringsteknikker. Der findes flere forskellige måder at retfærdiggøre sine beslutninger, men Sykes og Matzas opstillinger, kan anvendes som pejlemærker for en undersøgelse af afvigelse og dennes adfærd. 32

33 3.2 Prostitution i mange facetter Der findes flere forskellige perspektiver og teoretiske måder at angribe prostitutionsfeltet på. Vi har identificeret to forskellige tilgange, som vi har valgt at benytte i projektet: et funktionalistisk perspektiv og et feministisk. Det skal ydermere tilføjes, at en nyere feministisk tilgang, præsenteret ved Heinskou vil virke supplerende. De to sidste perspektiver er udviklet i modposition til det funktionalistiske perspektiv, men på forskellig vis. Funktionalisme Indenfor det funktionalistiske perspektiv hersker en specifik forståelse af kønslig seksualitet, og det er også her, at vi finder udtrykket prostitution som kvinders ældste erhverv (Järvinen, 1993: 17). Seksualitet bliver forstået kønsligt, det vil sige, at prostitution vil blive set som et uundgåeligt og naturligt fænomen, som er uafhængig af tidsmæssig udvikling og sociale strukturer. Forklaringsmodellen herfor bunder i mandens naturlige og evige seksuelle behov og frustrationer, hvis afskåret fra seksuel aktivitet. Prostitution vil siges at udfylde en afgørende og nødvendig rolle i forhold til at sikre samfundet overfor mænds seksualitet, der på flere måder må lide under forhold, som gør dem seksuelt afskåret. (ibid.) Til trods for at prostitution opfattes som naturligt, må det måske mere ses som et nødvendigt onde for mandens behov, eftersom de prostituerede beskrives i den funktionalistiske litteratur, som mentalt afvigende, hyper-seksuelle væsener, lesbiske, social udsatte ift. opvækst med incest, misbrug mm. og/eller socioøkonomisk svage. Således eksisterer et paradoksalt og ulige forhold mellem prostitution som en nødvendighed og de prostituerede som anormale (Järvinen, 1993: 18). I forhold til at kontrollere prostitution i et funktionalistisk perspektiv kan identificeres tre teser: 1) udryddelse af prostitution vil være umulig og et urealistisk mål for offentlig politik, eftersom det er universelt og naturligt; 2) En eventuelt kriminalisering vil kun afføde negative konsekvenser så som øget volds - og voltægtshandlinger; 3) Kontrollen bør i stedet holdes med de sociale problematikker, som opstår i kølevandet med prostitution: vold, misbrug og sundhedsproblemer blandt andre (ibid.). 33

34 Feminisme Forholdet til prostitution opdeler feministisk teori i flere lejre: der er den klassiske tilgang, hvilken vi vil referere til under navnet feministisk teori, hvor man ser prostitution som et produkt af det patriarkalske samfunds vareliggørelse af kvindekroppen og strukturelle vold, og derfor ønsker det afskaffet. En senere udviklet tilgang, her præsenteret ved Heinskou, er mere åben for, at prostitution kan være udtryk for et frit valg og lystbetonet. Først vil vi beskrive den feministiske teori mere uddybende og efterfølgende Heinskous: Inden for den feministiske tilgang til prostitution er overbevisningen, at prostitution unægtelig er forbundet med den generelle ulighed mellem mænd og kvinder, som kan spores på flere niveauer i samfundet; socialt, økonomisk og politisk. Således ses disse skævvridninger reflekteret i seksualiseringen og prostitueringen af det svage køn (Järvinen, 1993: 19). Prostitution er ikke set som et universelt og naturligt fænomen, og der arbejdes her ikke med et universelt menneskesyn, men med at prostitution er et resultat af magtrelationer og dermed et foranderligt samfundsfænomen (ibid.). I det feministiske perspektiv ses prostitution som et resultat af en patriarkalsk forståelse af seksualitet, hvor mænd opfattes som seksuelle væsener og kvinder som aseksuelle. Den mandlige seksualitet er ikke underordnet ægteskab eller familiære forhold, mens kvinder derimod netop ses, hvis ikke som frigide så i hvert fald monogame. Dette kommer til at betyde at prostituerede, som repræsenterer en aktiv seksualitet bliver degraderet og set på med foragt. Et andet perspektiv i problematiseringen af prostitution inden for det feministiske syn er den erhvervsmæssig udnyttelse af kvinders kroppe: de kan købes, sælges og handles (Järvinen, 1993:20). Denne forståelse bliver i dansk kontekst bl.a. præsenteret ved 8. marts initiativet, der er en interesseorganisation, der kæmper for afskaffelsen af prostitution ved kriminalisering køb af sex. Disse anser prostitution som symptomatisk for et samfund, der stadig anser mænds seksualitet som ukontrollabel, dyrisk og langt stærkere end den kvindelige seksualitet. De lægger vægt på, at visse undersøgelser beskriver grælle konsekvenser ved at sælge sig selv, samt at lovgivning på området vil være med til at mindske efterspørgslen markant (8.marts initiativet A, 2014). Der kan identificeres flere forklaringsmodeller for prostitution i feminismen: 1) Prostituerede kommer fra dårlige økonomiske kår; 2) de prostituerede er ensomme eller på anden vis socialt marginaliserede; 3) seksuel udnyttelse og vold anses som værende årsager til, at 34

35 kvinder prostituerer sig selv. Linket mellem de ovenstående årsager og prostitution, findes indirekte i den kønspatriarkalsk dominerende samfundsnorm, hvor kvindekroppen ses som en vare og mænd som havende krav på seksuelle ydelser (ibid.). Omvendt har vi forklaringsmodeller for mænds benyttelse af de prostituerede: 1) Det er ikke kun de mentalt, fysisk og socialt handicappede mænd, som benytter prostituerede. Prostitutionskunder er fra alle klasser og har derudover også vist sig at have generel mere seksuel erfaring end ikkeprostitutionskunder; 2) Købet har ikke udelukkende et seksuelt formål, der kan også have et terapeutisk virke. Mænd får således tilfredsstillet andre mere emotionelle anliggende; 3) Sidst, kan prostitution også ses som et resultat af de kønsstrukturer, som forventer, at manden er økonomisk, socialt og seksuelt overlegen. Dermed tilbyder prostitution en mulighed for, at mændene kan bekræftes i, at den traditionelle kønsorden stadig er intakt (Järvinen, 1993: 21-22). Der eksisterer flere aspekter i feminismen i diskussionen om kontrol af prostitution, heraf er to af dem som Margaretha Järvinen fremhæver: kontrol og afvigende kvinder og kontrol og kvindelig seksualitet. Feministisk forskning, som analyserer kontrollen af prostitution, kan først og fremmest analysere det i et perspektiv, hvorved kvinderne bliver gjort til afvigende i den forstand, at kontrolformer som oftest er skruet sammen, således at de sygeliggøre de prostituerede og ikke køberne (manden). Det er altså kvinder, der straffes af samfundet af transaktionen, hvor mændene bevarer en anonymitet (Järvinen, 1993: 22). Denne kontrol med prostitution kan yderligere også analyseres, som en måde hvorved samfundet kan kontrollere den kvindelige seksualitet; hvad der er acceptabelt og ikke (Järvinen, 1993: 23). Marie Bruvik Heinskou Marie Heinskou repræsenterer her den senere feministiske tilgang. Hun argumenterer for, at et forbud mod sexkøb portrætterer, ikke kun kvinder, men også mænd i unuancerede seksualitetsforståelser. Forbud mod sexkøb kan medvirke til, at der tegnes et billede af alle mænd som sexmonstre og ude af stand til selv at tøjle deres seksualitet. For kvindekønnet kan et forbud plante en ide om kvinders seksualitet uden noget begær; prostitution kan ikke være frivilligt, kvinder kan ikke tænkes at have sex med flere mænd på samme dag og det vil give varige negative psykiske men. Således vil et forbud, ifølge Heinskou, overskygge nuanceringerne i 35

36 seksualiteten kønnene imellem og i stedet underlægge de to køn essentielle egenskaber (Heinskou, 2009: 56). Heinskou låner Browyn Davies begreb om fortællerspor og forståelsesspor. Fortællerspor skal forstås som de diskurser og strukturer, der resulterer i de forståelser, begær og ønsker kvinder har. Det er dette fortællerspor, der skal gøres plads til kan redefineres og brydes til fordel for nye (Heinskou, 2009: 57). Heinskou understreger ydermere, med inspiration fra pragmatikeren John Dewey, at vores tanker omkring prostitution og i det hele taget bør forankres i spørgsmålet om hvad og hvilket som netop bekræfter denne tanke. Således er tilgængelig information nødvendigt i forhold til den rettelig handling. Det er således også ved at tilføje denne pragmatisme til prostitutionsdebatten, at Heinskou argumentere for en yderligere nuancering af debatten samt mulighed for, at der kan opstår nye fortællerspor (Heinskou, 2009: 58). Heinskou pointerer også, hvordan disse entydige fortællinger om kønslige seksualitet fremmedgør og påvirker selvopfattelser, som især falder udenfor disse stereotypiske fortællinger (ibid.). Heinskou problematisere ydermere, hvordan en kriminalisering af prostitution i Sverige, har været med til at prostitutionsarbejdet nu foregår i et skjult og ukontrolleret miljø 9 (Information, 2006). Derimod har Hollands legalisering resulteret i en organisering af de prostituerede som De Rode Draad, samt et mere sikkert arbejdsmiljø. I de prostitueredes kamp for at blive behandlet ligeværdigt og som andre almindelige arbejdere, er termen sex workers også blevet essentielt i normaliseringsprojektet (ibid.). Med dette i mente sætter Heinskou spørgsmålstegn ved den danske ligestillingskamp og de simplificeringer, hun ser, der gør prostitution til undertrykkende og udnyttelse. Heinskou åbner op for en prostitutionsdebat, der giver de prostituerede eller sexarbejderne en mere selvstændig og stærk kvindelig identitet end der ellers synes at udtrykkes i den danske debat og håndtering af prostitution. Hun argumenterer for, at hun ikke er blind overfor de potentielle ofre i branchen, men blot plæderer for at andet kan være tilfældet (ibid.). 3.3 Intersektionalitetstænkning Intersektionalitetstænkning er et analytisk redskab, der benyttes til at forstå samspillet mellem flere sociale kategorier. Begrebet har sine rødder i post-kolonistisk feministisk tænkning, og kan benyttes til flere kompleksitetsudvidende analyser, med dette forstået, at man inddrager 9 Der skal dog gøres opmærksomt på, at dette er Marie Heinskous fortolkning, og ikke vores. 36

37 flere perspektiver i ellers simple analyser. Formålet med introduktionen af dette redskab er at gøre forskeren i stand til at identificere kategoriers magtforhold, undertrykkelsesformer, men især hvordan disse influerer på - og skaber hver anden. Hvor det oprindelige fokus har været påforhold mellem køn og race, kan også flere kategorier introduceres i analysespektret, dette værende, klasse, generation, funktion, seksualitet, osv. (Lykke, 2005: ). Lykke skildrer i Kønsforskning - en guide til feministisk teori, metodologi og skrift former for feministisk intersektionalitetstænkning. Crenshaw benytter intersektionalitetstænkning i et mere politisk øjemed. Det bliver i denne forståelse tænkt som en imødegåelse af den postmodernistiske socialkonstruktivisme, der insisterer på dekonstruktion af de enkelte kategorier. Crenshaw plæderer for, at samfundet til stadighed bygger på indbyggede magtuligheder, fungerer i gruppefællesskaber, samt må favne det senmoderne individs multiple identiteter. Løsningen herpå bliver en strukturel og politisk intersektionalitetstænkning, da komplekse problemstillinger må favne løsninger baseret på lige så komplekse analyser for at være effektiv (Crenshaw, 2006: 6-11). Endnu en vigtig pointe i intersektionalitetstænkningen er, at sammentænke, at for eksempel kategorien kvinde indeholder flere subgrupper, at der ikke nødvendigvis er tale om homogene fællesskaber. Trods at individer kan tilhøre den samme kategori kan de qua andre tilhørsforhold være undertrykkende såvel som undertrykte afhængig af de divergerende magtforhold (Lykke, 2008: 106). Kategorier som kvinde og prostituerede bør altså undersøges i et samspil, vil man forstå de magtforhold, der er på spil til fulde, ligesom at man bør have for øje, at dette er heterogene kategorier. Dette er en forståelse, der deles bredt i kønsforskningen (Lykke, 2008: 106). Også den afroamerikanske, kvindelige og homoseksuelle, sociolog og poet Audre Lorde opererer med intersektionalitetstænkning. Denne tilgang insisterer på, at vi må være opmærksomme på det faktum, at vi som individer rummer multiple identiteter 10. Dette er essentielt for identitetsforståelsen, og anerkendelse leder, ifølge Lorde, til energi og kreativitet. Positiv identifikation med undertrykte kategorier er i denne forståelse magtforandrende redskaber, der er med til at skabe positiv begrebsliggørelse af disse. Manglende anerkendelse af 10 Det at tilhøre flere kategorier samtidig for eksempel: sort, tysk, lesbisk, studerende, kvinde og ikke blot kategorien kvinde 37

38 de multiple identiteter virker handikappende, hæmmende og er en fornægtelse af hele selvet (Lorde, 1984: ). 3.4 Delkonklusion Howard S. Becker leverer med sit negative perspektiv på opstilling af kategoriseringer og sociale regler, en mulighed for at se på forståelser af prostituerede og prostitution, som kommer til udtryk i vores indsamlede empirimateriale, samt hvilke kobling dette kan have til stempling. Denne analytiske opmærksomhed kan endvidere behjælpes af Beckers forståelse af Master traits og Auxilitary traits. Begreberne moralske entreprenør og korsfarer giver mulighed for at belyse og analysere rationalerne bag hovedsageligt fokusgruppens forståelse, samt positionering af dem selv og de prostituerede. Vores teoretiske tilgange til prostitution, repræsenteret ved Margaretha Järvinen og Marie Heinskou, bruges til at åbne op for, at forstå de forskellige deltageres rationaler og menneskesyn. Dette giver os en dybere forståelse af de konsekvenser, som vi ved hjælp af Becker kan analysere os frem til. Endelig finder intersektionalitetstænkningen sin vej, i dennes forståelse af multiple identiteter, og kan supplere Beckers negative forståelse af begrænsende sociale regler gennem fokus på konsekvenserne herfor. 38

39 4. Kvalitetssikring og empiriske overvejelser Efter at have været igennem projektets teoretiske afsæt, vil vi nu gennemgå de veje, der har ført os til vores empirisk indsamlede materiale, samt hvilke overvejelser, der før, under og efter har været udformende for vores empiri. Afsnittet vil indeholde overordnede refleksioner om vores empiri, og vil have til hensigt at vise, hvorledes processen har udfoldet og udviklet sig. Kapitels formål vil således være at rationalisere vores valg, der har været fremgangsmåden til den opnåede empiri herunder både kvalitativt og kvantitativt materiale. Vores endeligt indsamlede materiale består af et fokusgruppeinterview med seks samfundsstuderende fra Roskilde universitet; et telefonisk, enkeltpersonsinterview med glædespigen Lene; samt forumsdebatten på Eroguide.DK. Derudover består vores kvantitative materiale af en mindre redegørelse af SFIs rapport om prostitution i Danmark, samt en undersøgelse udarbejdet i et samarbejde mellem Epinion og RSU. I de to efterfølgende afsnit vil de empiriske refleksioner udfolde sig i en todelt analyse af henholdsvis det kvalitative og kvantitative indsamlet materiale. 4.1 Kvalitativ empiri Vores forskning er baseret på en række forskellige empirikilder, men især ved kvalitative interviews har vi tilnærmet os ny viden i vores forskningsproces. I følgende afsnit vil vi undersøge de metodiske refleksioner, som vi har haft i løbet vores interviewprocesser, både før, under og efter selve interviewene. I takt med vores fokus, har det været relevant at foretage to typer af interviews i vores empiriindsamling; et fokusgruppeinterview og et semistrukturerede enkeltpersonsinterview. Fokusgruppeinterview Et fokusgruppeinterview er som metodefænomen et koncept, hvor typisk 6-10 personer deltager i en blanding af et semistruktureret gruppeinterview og et forskningseksperiment (Dahler-Larsen, 1999: 2-3). I en fokusgruppe indgår der de to typiske aktørformer; interviewerne og interviewpersonerne. Hertil antager vi som forskere rollen som interviewer. Vores funktion er at facilitere, vejlede og igangsætte en gruppedynamik omkring en samtale omhandlende et givent fokusområde, i vores tilfælde prostitution (ibid.: 2). Dernæst har vi interviewpersonerne, hvis 39

40 rolle idealt set er, at indgå i en selvkørende gruppedynamik, ved i en vekselvirkning at sparre, udfordre og inspirere hinanden. Målet ved denne proces er, at alle deltagerne får muligheden for at kunne: give sit bidrag til den mosaik af data, der opstår (ibid.: 2). En fokusgruppe kan herved fremføre et datasæt med mange iboende facetter og perspektiver. Denne interviewform var interessant i vores forskningsproces ud fra flere vinkler. Som beskrevet i teorikapitlet, arbejder Howard S. Becker med, hvorledes fællesskaber af individer i en interaktion med hinanden nedsætter, både officielle og/eller uofficielle, normative regler og love, og derved i en vekselvirkning stedfæster norm og afvigelse (jf. Becker). Dertil giver fokusgruppeinterviewet os muligheden for at analysere, hvordan en mindre gruppe i praksis sætter netop sådanne sociale regler op for hvad der er okay at gøre og sige, i og omkring et givet felt. Dette gøres muligt qua fokusgruppeinterviewets dualistiske format, hvor der både opstår et eksperiment og interview (Dahler-Larsen & Dahler-Larsen, 1999: 2-3). Herved tilføjer fokusgruppeinterviewet os et unikt aspekt i forhold til andre empiriindsamlingsmetoder, da det skaber muligheden for, at vi kan undersøge den sociale interaktion og dets dynamikker, der kan udvikles. Gennemgående har vi i vores selvproducerede empiri arbejdet ud fra seks tematikker (Bilag 1: Interviewguide). Disse dannede baggrund for spørgsmålene, som vi ville undersøge vores fokusgruppes fordomme og holdninger til prostitution med. Vi spurgte dem hovedsageligt ind til deres syn på prostitution, både i forhold til de prostitueredes hverdag og følelser, samt i forhold til prostitution som erhverv og etisk dilemma. Vi klarlagde disse tematikker ud fra de fokusområder vi mødte i SFIs rapport omkring prostitution. Denne interviewform, gør det videre muligt for os at undersøge den bagvedliggende årsag til, hvorfor disse holdninger er gældende, og hvordan de opstår. Denne tilgang stemmer overens med vores ønske om at skabe ny viden på et socialt felt, der er kendt ved fordomme og stigmatisering, hertil fandt vi videre interessant at undersøge spørgsmålet: hvad bunder de fordomme, som florerer omkring prostitution, i? Fokusgruppen tillader os at spejle vores egne fordomme, da det er en gruppe, vi i høj grad kan identificere os med. Dette ruster os til at analysere empirien, Lene samt forumsdebatten med en mere reflekteret tilgang omkring egen position. Ydermere giver det os også en forståelse af, hvorledes brugerne har, måtte møde os, da det bliver klart, at den gruppe vi såvel som fokusgruppen tilhører, måtte besidde en række fordomme, der virker stemplende på deltagerne i forumsdebatten. 40

41 Hvem, og hvorfor disse, vi ville interviewe var de næste metodiske overvejelser, der opstod i vores fokusgruppeproces. Vi udvalgte fokusgruppen som værende bestående af seks samfundsvidenskabelige studerende fra Roskilde Universitet, der var på første semester. Dette blev besluttet ud fra flere nøje gennemtænkte refleksioner. For det første hedder fokusgruppemetodens ideal-regel i udvælgelsesfasen, at det bør være personer, som allerede inden interviewet har en vis interesse indenfor det pågældende område. Hertil var samfundsvidenskabelige studerende fra Roskilde Universitet et oplagt valg, eftersom de må kunne tilskrives en interesse for samfundets forskellige sociale felter og problematikker. Det kan dog argumenteres med, at særligt nogle af deltagerne kun i begrænset omfang havde funderet over feltet og derfor med risiko kan være lettere påvirkelige overfor vores og de andres deltagerens argumentation. Det var især to deltagere i fokusgruppen, som på forhånd havde en større viden om prostitution, hvor de kunne argumentere ud fra kendskab til lovgivning og rapporter. Derudover fandt vi også et økonomisk argument i denne udvælgelse i takt med, at vi selv studerer på Roskilde Universitet, vil udvælgelsen automatisk blive mere effektivt, da vi allerede kender relevante platforme og kanaler til fremskaffelse af interesserede deltagere. Dernæst var denne udvælgelse også velbegrundet, ud fra den antagelse, at en gruppe bestående af elever fra en videregående uddannelse kan vurderes som: 1) At de har en interesse inde for samfundsmæssige problematikker; 2) der kan argumenteres for, at de har en forholdsvis stor mulighed for at påtage sig en mere velstillet position i samfundet. Udvælgelsen af sådan karaktertræk stemmer overens med Beckers teori, hvor det er især eliten, som skaber normerne for afvigelse. Hertil er vores fokusgruppedeltagere yderligere interessante i samspil med Becker i analysen. Videre bestemte vi også, at udforme en realgruppe, da dette igen vil styrke vores analyse i relation til vores brug af Becker, i takt med at de i nærmere forstand gengiver et naturligt fællesskab. Dog skal man være opmærksom på at et sådan naturligt fællesskab er umuligt at reproducere til fuldstændighed i en interviewsituation (Dahler-Larsen & Dahler-Larsen, 1999: 9). Vi overvejede også i processen hvorledes interviewernes rolle skulle fungere. Især vores interventionsgrad var vi meget opmærksomme på. Vores rolle blev at fremlægge fokusgruppens spilleregler og med få spørgsmål guide deltagerne. Vi klargjorde derfor overfor fokusgruppen, at dette var et trygt forum, hvor der ikke fandtes nogen dumme spørgsmål eller forkerte holdninger. 41

42 Videre forklarede vi, hvorledes at uenighed i denne sammenhæng, ikke skulle ses som en negativ egenskab, men derimod som en styrke som kun kan medføre en bedre oplysning af problematikken. Vi prøvede at fremstille dem som eksperterne, for at undgå at deltagerne ville holde sig tilbage, som konsekvens af en eventuel intimidering. Rent teknisk var dette også at fremstille, at vi efterspurgte repræsentant-spørgsmål, og ikke information-spørgsmål (Dahler- Larsen & Dahler-Larsen, 1999: 12). I afslutningen af fokusgruppeinterviewet forsøgte vi også, at undgå at drage, og derved fastsætte, nogle fælles konklusioner, men at holde plads til de frie perspektiver og holdninger. For at sikre os det maximale udbytte af interviewet, udarbejdede vi en interviewguide, hvis formål var at sikre en klar formulering af formålet og tematisere de aspekter vi ønskede at belyse. Interviewguiden var et redskab til at forberede os på interviewsituationen, og var en hjælp til at sikre os et dybdegående interview. Alle disse refleksioner blev udformet til et to og en halv times langt fokusgruppeinterview med de 6 interviewpersoner. Processen forløb forholdsvist succesfuldt, især i forhold til den gruppedynamik, der blev skabt i interviewet. Deltagerne var gennemgående engagerede og ivrige for at komme til orde, og der opstod mange interessante sociale fænomener og mekanismer. Hvis vi skulle kritisere denne proces, så var vi i nogle dele af interviewet lidt for italesættende, hvor vi igennem en diskurs, kunne tænkes at have påvirket deltagernes holdninger og perspektiver. Dette var også en klar konsekvens af, at vi ikke havde udvalgt interviewpersoner med en forudsat ekspertviden om prostitutionsfeltet. Videre skal det dog gøres klart, at en komplet eliminering af sådanne tilfælde er utopi, da der altid vil fremgå en eller anden form for påvirkning af interviewpersoner (Dahler-Larsen & Dahler-Larsen, 1999: 6). Vi vurderer ikke, at dette har nogen markant konsekvens for validiteten af vores fokusgruppeinterview, men har dog blot været opmærksomme på dette i vores analyse af materialet. Et andet aspekt, hvor vi kan kritisere vores fokusgruppeinterview var i forhold til tidsstyringen. I takt med, at vi nærmede os slutningen af fokusgruppeinterviewet falmede koncentrationen og motivationen blandt vores deltagere en smule på grund af træthed og tidspres. Dette resulterede i, at besvarelsen af vores to sidste tematikker, blev mindre dybdegående end de tidligere temaer. Heldigvis, for vores tilfælde kom deltagerne selv ind på mange af lignende besvarelser tidligere i interviewet. 42

43 Enkeltpersonsinterview Den anden type af interview vi benyttede i vores empiriindsamling, var det semistrukturerede enkeltpersonsinterview over telefon med en kvindelig prostitueret (Bilag 3: Interviewguide med Lene). Den semistrukturerede interviewform tillader os, med en mindre struktureret ramme, at undersøge vores bevågenhed for de forskelligrettede opfattelser, der opstår hos den involverede aktør. Derfor skal vores interviewguide heller ikke forstås som en spiseliste, men som et redskab, der klæder os på til at gennemføre et dybdegående og lærerigt interview igennem dialogen mellem os og respondenten. Hvis vi skal kritisere vores udførelse af dette interview, så kan det siges, at vi måske havde udpenslet vores interviewguide og introduktion i interviewet for direkte, da interviewpersonen reagerede på den kontante start, og derved kunne antages at gå i defensiv. Derudover havde ingen af os større erfaring med telefoniske interviews, hvilket også må ses som en udfordring for vores dataindsamling og dets kvalitet. Der var tilfælde, ligesom i relation til fokusgruppeinterviewet, hvor vi italesatte forskellige retninger, og derved risikerede at påvirke interviewpersonen i en retning. Dette mener vi dog, ikke svækker validiteten af interviewet afgørende, da vi er særligt opmærksomme på dette i analysearbejdet. Afsluttende må det også pointeres, at Lene ikke kan eller har til hensigt at repræsentere alle eller endog hendes egen prostitutionsarena. Lene kan give os et indblik i én af de virkelighedsoplevelser som eksisterer. Debatforum Vi henvendte os til Eroguide.DK 11 i håbet om at nogle af de prostituerede ville indvillige i at deltage i et forholdsvist åbent interview. Forummet bestod både af prostituerede, samt brugere, der kom med anbefalinger, spørgsmål, osv. Der var altså et online fællesskab omkring prostitutionsområdet. Her ville de få mulighed for at udfolde deres oplevelser og tanker omkring deres hverdag som prostituerede. Herigennem fik vi kontakt til Lene, der kontaktede os gennem en privatbesked. På dette tidspunkt var opgaven vinklet henimod de prostitueredes synspunkter, og hvordan de anskuede, at deres arbejdsmiljø kunne forbedres. Processen hvorved vi fik kontakt til Lene, fandt vi særdeles interessant, både selve den feedback vi fik tilbage ved vores indlæg, men også det faktum, at vi kun kunne få fat i én prostitueret, som havde lyst til at tale med os. Vi fandt, at debatforummet var en interessant arena 11 Vi henvendte os endvidere flere andre steder eksempelvis Reden, SIO, diverse klinikker, osv. 43

44 at analysere, da der her kan siges at eksistere et autentisk og implicit adfærdskodeks, som ikke er muligt at konstruere og undersøge gennem vores interview med henholdsvis Lene eller fokusgruppen. De reaktioner vi fik på vores indlæg i forummet på Eroguide.DK blev således en måde, hvorved vi kunne komme nærmere en forståelse af hvilke rationaler og adfærd, som gælder herindenfor dette formodede prostitutionssympatiske miljø. Transskribering: Det var generelt vigtigt, at interviewene blev transskriberet kort tid efter interviewene fandt sted. Det vurderes (Brinkmann & Tanggaard, 2010: 43), til at give den bedste rekonstruktion af interviewet eftersom stemning og andet usagt står klart i hukommelsen og dermed ikke går tabt. Transskriberingen, samt lydoptagelserne bidrager yderligere til en offentlig sikring af vores empiriske data og analytiske håndtering af denne. Validiteten af vores udsagn kan så at sige bekræftes, vurderes og kritiseres på baggrund af reel dokumentation. Ydermere noterede to gruppemedlemmer under fokusgruppeinterviewet, ved tilfælde hvor de observerede ikke-verbale interaktion mellem deltagerne interessante. Anonymisering og etiske overvejelser Grundet prostitutions polemiske karakter har det været vigtigt at gøre os nogle etiske overvejelser omkring inddragelsen af informanternes holdninger. Vi har lagt vægt på at sikre, at disse følte en rummelighed og tryghed ved at deltage i projektet, således at vores interviews blev af behagelig karakter. En vigtig etisk overvejelse er gået på at sikre anonymitet i de benyttede citater, både i forhold til vores fokusgruppeinterview, enkeltpersonssinterview og forumsdebatten. Dette er især grundet, at emnet prostitution er særdeles værdiladet, og diverse sympatier og antipatier potentielt kan have sociale konsekvenser, hvis offentligt kendt. Anonymisering har også været efter specifikke ønsker fra de interviewede, og i vores interview med Lene var dette et område, som den involverede interviewperson var meget påpasselig med. I en overvejelse omkring sikring af dennes anonymitet, lod vi ét gruppemedlem udføre interviewet, for derefter at have interviewpersonens stemme forvrænget inden de andre gruppemedlemmer eller vejleder kom i kontakt med interviewet. Med fokusgruppen kontaktede vi dem efter selve interviewet med et tilbud omkring anonymisering, hvortil de takkede ja. I forhold til forumsdebatten har vi haft flere etiske overvejelser omkring brugen af disse kilder, da 44

45 de ikke har tilkendegivet et ønske om at deltage i projektet. Dog fandt vi, at det var forsvarligt at inddrage forumsbrugernes ytringer, da disse blev tilkendegivet på et offentligt forum, hvor til der var fri adgang. Disse havde allerede alternative onlinebrugernavne, vi har dog stadig valgt at anonymisere yderligere, da brugernavnene kan være udtryk for disses internetpersona. 4.2 Kvantitativ empiri SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd For at undersøge de prostitueredes forhold anvendte SFI kvalitative interviews med nuværende og tidligere prostituerede, observationer og en gennemgang af journaler fra sociale tilbud, der var rettet mod udenlandske prostituerede. For at undersøge prostitueredes vilkår er det også vigtigt at have en idé om omfanget af prostitution, således at det er muligt at estimere sociale og sundhedsmæssige indsatser, samt danne et billede af fænomenets udbredelse (SFI, 2011: 9). Under SFIs indsamling af de kvalitative og kvantitative data havde de flere metodiske udfordringer, som er vigtige at tage i betragtning. Det er givetvis, at de prostituerede, som deltog i undersøgelsen ikke kan repræsentere alle prostituerede. Ved kortlægning af omfanget af prostitution har der hovedsageligt været en overrepræsentation af de prostituerede, der ofte sælger sex. Dette er grundet i, at undersøgelserne primært er foretaget i områder, hvor prostitution foregår, hvorfor de der sjældent prostituerer sig, ikke er tilspurgte. Generelt set er de foretagne interviews og udstedte spørgeskemaundersøgelser besvaret af personer, der aktivt har valgt at være med, som således kan være overrepræsenteret af ressourcestærke prostituerede (SFI, 2011: 20-21). Det kan endvidere være muligt, at de prostituerede, som aktivt har ladet sig interviewe har haft en interesse eller agenda med besvarelsen. Dette har forskerne bagved undersøgelsen dog forsøgt at modgå med en datatrianguleringen, hvor empirien er bygget på observationer, interviews samt tekstmaterialer. Grundlaget for denne tilgang er, at den i højere grad muliggør, at forskeren kan danne et indblik i, hvorledes prostitution bliver anset forskelligt gennem de tre dataindsamlinger (SFI, 2011: 21 og SFI, 2011: 50). Selvom SFI postulerer i de fleste tilfælde at have formået at indsamle en repræsentativ mængde data, har de haft vanskeligheder med at undersøge feltet udenlandske prostituerede og thailandske klinikprostituerede. Det er et område, som ifølge SFI er svært tilgængeligt. Samtidig 45

46 med, at der var flere tilfælde, hvor der opstod sprogvanskeligheder, da respondenterne eksempelvis ikke forstod basale engelske spørgsmål (SFI, 2011: 21). Disse metodiske udfordringer kan være et tydeligt eksempel på, at det er et komplekst og svært tilgængeligt område at undersøge, hvorfor SFI har været nødt til at indsamle deres data gennem flere alternative metoder for at validere empiriindsamlingen, eksempelvis gennem annoncer, diverse internetsider osv. Empirisk rummer SFIs undersøgelse et relativt stort kritikpunkt med deres optællingsmetode af de danske gadeprostituterede. De estimerede tallet at være på ca danske gadeprostituerede, men optællingen var kun baseret på to døgnoptællinger. Selvom der er kritikpunkter i deres kortlægning, og at deres 95-procents-konfidensintervaller varierer forholdsvis meget i forhold til det samlede antal af prostituerede 12, fremviser deres optællinger en statistisk gyldighed, hvorfor vi kan antage at deres opdelinger af omfanget i prostitutionsarenaerne er valide (SFI, 2011: 69). Rådet for socialt udsatte og Epinion RSU henvendte sig til Epinion i oktober 2013, med et ønske om en undersøgelse om hvordan den danske befolkning anskuede socialt udsatte, heriblandt hjemløse, stofmisbruger, alkoholikere og prostituerede. Stikprøvens størrelse, danskere, er repræsentativ for en vurdering populationens holdning. Benarbejdet til undersøgelsen er dog ikke tilgængelig, hvorfor vi ikke kan vurdere, hvorvidt fordelingen af køn og aldersgrupper er repræsentative. Undersøgelsen var baseret på holdningsspørgsmål, som gør det relevant at se nærmere på, hvilke spørgsmål befolkningen havde at vælge imellem. I flere af graferne (se figur 3 og 4) forekommer der en overvægt af valgmuligheder med negative associationer til prostitution, som muligvis har været med til at farve besvarelsen. Endvidere var der %, som ikke følte, at de kunne associere med de valgmuligheder (se figur 3), de fik præsenteret, hvilket kan være en indikator på en spørgeskemaundersøgelse, som ikke har haft en tilstrækkelig variation af svarmuligheder. Undersøgelsen er baseret på generelle holdninger til prostitution, som kan være med til fastholde diskussionen i et relativt unuanceret perspektiv, da spørgsmålene eksempelvis ikke adskilte divergerende prostitutionsarenaer. Det er således muligt at sætte spørgsmålstegn 12 Dette kan eksempelvis ses hos klinikprostituerede hvor 95-procents-intervallen lå på (1.019; 2.247) 46

47 ved opsætningen og opdelingen af nogle spørgsmål, men undersøgelsen må siges at fremvise et godt fingerpeg om den danske befolknings holdning til prostitution. 4.3 Delkonklusion Det har været en vigtig proces for os løbende at gøre os overvejelser omkring vores benyttede empiri har været valid, da denne er essentiel for analysen, der gør sig gældende omkring prostitution. Fokusgruppeinterviewet giver os mulighed for at analysere med vores teori, og særligt Becker, hensigtsmæssigt for at belyse, hvorledes holdninger dannes i grupper. Vi er os opmærksomme på, at den indhentede såvel som den selvproduceret empiri er formet af informanterne, heraf har vi også gjort os grundige overvejelser omkring udvælgelsen af fokusgruppen. Her har vi også haft Beckers teori in mente, og kan spejle egne forforståelser, samt hvordan vi måtte opfattes af Lene og forumsdebatten, da vi er fokusgruppen meget lig. Dette er et eksempel på, at vi har lagt vægt på sammenspil mellem empirien, og ydermere da vi lod interviewspørgsmålene til fokusgruppen forme af den øgede empiriske forståelse, som vi fik omkring emnerne fra SFI rapporten. Mange af disse overvejelser har gjort sig gældende, også for vores semistrukturerede enkeltpersonsinterview. Vi har lagt vægt på de etiske overvejelser omkring at sikre anonymitet i vores selvproducerede interviews, såvel som i forumsdebatten. I de kvantitative data er vi blevet opmærksomme på flere kritikpunkter ved de tilgængelige rapporter, der er blevet udarbejdet på prostitutionsområdet. Her lyder især mørketal og problemer omkring at skabe repræsentative undersøgelser som særligt problematiske for en egentlig klarlæggelse af diverse erfaringer i divergerende prostitutionsarenaer. Desuden står det også klart, at visse undersøgelser kan blive produceret med et normativt perspektiv. Desuagtet anerkender vi dog også afsenderenes legitimitet, og at disse har relativt mange ressourcer til rådighed for udarbejdelsen af undersøgelserne. Ydermere kan samme kritikpunkter som her fremstillet gøre sig gældende for flere andre undersøgelser, der præger samfundsdebatten. 47

48 5. Analyse Socialkonstruktivismen vægter det betydningsfulde i at lade empirien bane vejen og være udgangspunkt for undersøgelsen. Som redegjort for i tidligere afsnit er det problemformuleringens karakter og mål, der har været skabende for vores empirisk indsamlede materiale. De tematiske nedslag og begrebsliggørelser som vi slår ned på i analysen, er således sket i en kobling mellem teori og empiri og tager udgangspunkt i gentagne gennemlæsninger af henholdsvis interviews og debatforum. I det følgende afsnit vil vi forklarer analysens kronologi og intentioner. Først analyseres fokusgruppen, herefter interviewet med Lene og slutteligt forumsdebatten. 5.1 Analysestrategi Fokusgruppe Det dominerende spørgsmål i denne del af analysen har været: hvorledes deltagerne i fokusgruppen konstruerer deres forståelse af prostitution? Det indebærer en analyse af først, deres forståelse af prostituerede og dernæst, en analyse af interaktionerne herimellem. Med dette undersøgelsesfokus, bringes de teoretisk anskuelser af prostitution i spil, repræsenteret ved Margaretha Järvinen og Marie Heinskou. Disse kan assistere en belysning af deltagernes rationaler og legitimering bag deres forståelse af prostituerede. I denne proces bliver endvidere Beckers begreber Master traits og Auxiliary traits, anvendelige, da de gør det muligt, at anskue og beskrive forestillingerne om, hvilke egenskaber der tillægges de prostituerede. I den supplerende analyse af interaktionsprocessen, anvendes Becker til at afkode den definitionskamp som forekommer. Således analyseres, hvilke interesser deltagere arbejder ud fra: er disse eksempelvis af personlig eller humanitær karakter. Essensen i denne analyse bliver således at afkode både, hvilke og hvordan sociale regler omkring de prostituerede opstår, og hvordan de etableres i interaktioner i fokusgruppen. Undersøgelsen af de sociale regler skal afhjælpe en senere kortlægning af, hvorvidt der kan ses en negativ stempling og stereotypisering af de prostituerede.. 48

49 Lene I denne analyse vil vi rette blikket mod afvigeren - den prostituerede - med henblik på at afdække de normer og auxiliary traits, hvorved Lene definerer sig selv som prostitueret. Det er igen hvem og hvordan, at man kan være prostitueret som undersøges, nu blot fra den anden side da vi fandt dette essentielt for at belyse stemplingen fyldestgørende. Det blev gjort med udgangspunkt i vores interview med Lene. Formålet er at give mulighed for at gennemskue de forskelle og samspil, der måtte opstå mellem fokusgruppen og Lenes forståelser af auxiliary traits hæftet på prostituerede. Endvidere undersøger vi ligeledes, hvilke teoretiske anskuelser, der var fremtrædende i Lenes opfattelse af fænomenet prostitution. Afsluttende ønskede vi, ved hjælp af Becker som styrende teoretiker, at undersøge hvordan Lene anvender neutraliseringsteknikker i retfærdiggørelsen af sin afvigelse. Eroguide.DK Ligesom ved vores analyse af Lene har vi i vores tilgang til analysen af Eroguide.DK opereret ud fra præmissen om, at deltagerne i dette kunne antages at for at være en del af en afvigergruppe. Vi har derfor også benyttet os af Beckers teori, for at søge at identificere, hvorledes disse neutraliserer deres handlinger, tilknytning til og bevægelse i prostitutionsmiljøet. Vi søgte at se, hvorledes de vendte stemplingen imod os og det akademiske miljø. Her kiggede vi både på kommentarsporet og support af meningstilkendegivelse gennem likes for at afgøre, hvilke holdninger, der syntes at være gennemgående. Slutteligt gør vi os nogle overvejelser omkring, hvorvidt den teoretiske tilgang kan vendes, da vi indtræder i outsidernes arena. Sammenfattende I den sidste del af analysen vil vi se på måder, hvorpå de tre analyser kan siges at optræde i et gensidigt samspil. Det er således her, at deres interaktion analyseres omkring, hvorvidt der kan spores mekanismer jf. Becker, der skaber en distancering, gensidig stempling, afvigeradfærd og stigma mellem fokusgruppen og Lene. Vores sidste analytiske spørgsmål, tager således hul på problemformuleringens andet spørgsmål, nemlig at undersøge: hvilke konsekvenser forståelserne af prostituerede kan have? Dermed skal analyserne ikke ses isoleret, men som tværgående og sammenkoblende, hvilket klæder os på til en videre og udvidet diskussion af stigmatiseringens konsekvenser og eventuelle nødvendighed. Den metodologiske tilgang 49

50 intersektionalitetstænkning vil her og i diskussionen blive benyttet som et analytisk værktøj, der betyder, at vi har de komplekse identifikations problematikker in mente. 5.2 Analyse af fokusgruppen Prostitution - et ekstremt erhverv Deltagernes perspektiver, holdninger og erkendelser i relation til prostitution, blev diskuteret og udviklet i en dynamisk proces under fokusgruppeinterviewet. Samtalen udviklede sig i takt med gensidig sparring, samtale og refleksion, men vi kunne til trods spore nogle særlige og gentagne karakteristika, hvorved deltagerne forstod prostitution. Gennemgående blev prostitution associeret med kvinder af anden etnisk baggrund, særligt sorte immigranter, en følge af menneskehandel, ufrivillighed, tvang, usund livsstil og tabu, samt et ekstremt, og ifølge de fleste, forkert erhverv. Disse egenskaber som prostitution blev associeret med, vil nedenfor blive yderligere klargjort ved at hjælp af Howard S. Beckers begreber master traits som værende prostitution og auxiliary traits, de konnotationer og egenskaber som tilknyttes. Der er nogle egenskaber auxiliary traits som er mindre til diskussion, og deltagerne hurtigt kommer til enighed om er karakteristika for prostitution: kvinde, af anden etnicitet end dansk, samt ufrivilligt. Nedenfor ses udtalelser fra deltagerne, der viser en klar forestilling om de prostituerede: Helt klart udlændinge. Jeg tænker jo faktisk immigranter så tænker jeg sådan en sort dame (Bilag 2: s. 4, l. 10; s. 3, l. 6; s. 3, l. 11) Det er påfaldende hvordan prostitution, uden italesættelse fra vores side, mere eller mindre ureflekteret bliver tilkoblet det kvindelige køn. Fokusgruppen opfatter altså som udgangspunkt den prostituerede i en kvindelig identitet, og det er oftest kun hvis køn eksplicit bliver sat i spil, at denne opfattelse udfordres. Ufrivillighed er samtidig et af de mest dominerende karakteristika, som deltagerne forbinder med prostitution. Ord som udnyttet, tvang, ufrivilligt, ikke fri vilje og pres bliver gentagne gange omtalt. Prostitution bliver fremstillet som en piges sidste udvej (Bilag 2: s. 6, l. 2). Udtalelser som følgende afspejler, hvorledes fokusgruppen ser prostitution som ufrivilligt, og 50

51 hvordan det i deres øjne er utænkelig at forestille sig, at man kunne være prostitueret af lyst og/eller interesse:... fordi jeg forbinder det med noget ufrivilligt, som der også var nogle andre der sagde før. Det er ikke noget, man gør af egen fri vilje, men det er noget, som man bliver tvunget ud i. (Bilag 2: s. 4, l ) Denne opfattelse ligger også i forlængelse af deres direkte associationer mellem prostitution, menneskehandel, og deres forståelse af de prostituerede som immigranter. Deltagerne har yderligere forestillinger om de prostituerede som ressourcesvage, økonomisk dårligt stillet, og ofre med manglende selvtillid. Som deltagerne formulerer det:.. er en fællesnævner for mange det er, at de er ressourcesvage. (Bilag 2: s. 11, l. 27) og de har nogle selvtillidsproblemer, nogle meget store selvtillidsproblemer. (Bilag 2: s. 18, l. 1-2). Den økonomiske situation er også afgørende for at ende som prostitueret: Jeg tror der er en tendens til, at folk der er fattige, der kommer fra fattigere vilkår, at de er, at de bliver prostituerede. (Bilag 2: s. 19, l ). Denne forståelse af prostituerede, bliver også grundlaget til at forstå prostitution som et ikke normalt, ikke ordentligt og ualmindeligt arbejde/erhverv (Bilag 2: s. 6, l. 13; s. 18, l. 1; s. 28, l. 14). Prostitution bliver forstået som en glidebane imod et usundt liv, der indebærer et skadeligt miljø, kendetegnet ved vold, misbrug og kønssygdomme. Miljøet bliver også opfattet som psykisk usundt, og prostituerede bliver hurtigt associerede som følelsesmæssigt hæmmede mennesker. Nedenstående citat udtrykker, hvordan en af deltagerne, særligt ser de psykiske konsekvenser som prostitutionserhvervet fører med sig: man får nok sådan lidt et distanceret forhold til sex som... En fremmedgørelse. Det sådan en ret central ting i sådan, mennesket og leve ikke også? Og på den måde tror jeg, det kan være rimelig forfærdeligt at være prostitueret, fordi så central del af en, som bliver til noget trivielt arbejde i stedet for, som hun ikke rent følelsesmæssigt kan connecte til mere. (Bilag 2: s. 26, l ) Generelt hersker der en enighed om, at prostituerede ofte har et andet forhold til seksualitet og måske endda er blevet misbrugt som barn på den ene eller den anden måde. Disse associationer kan også ses som rationale for at nogle af deltagerne udtrykker, at prostitution i deres øjne er grundlæggende forkert (Bilag 2: s. 17, l. 29; s. 42, l ), og at der generelt er en enighed om, at det er en ekstrem måde at sælge sig selv på, et ekstremt erhverv (Bilag 2: s. 36, l. 4). 51

52 Således kan de prostituerede også falde under andre afvigende kategorier, så som fattige, skøre og stofmisbrugere. Dette kan have konsekvenser for de prostituerede, idet at det forstærker den afvigelse og stempling, som de bliver udsat for, En anden måde at være prostitueret på Det var tydeligt, at der i fokusgruppen blev skabt en gensidig enighed om, at prostitution er en sidste udvej (Bilag 2: s. 3, l. 20; s. 6, l. 2; s. 17, l. 15; s. 53, l. 41) og et negativt associeret fænomen. På trods af dette fandt vi op til flere gange interessante og anderledes aspekter i deltagernes samtale. Der opstod nemlig en anden måde at være prostitueret på i vores fokusgruppes erkendelse, som vores ene deltager formulerede det (Bilag 2: s. 4, l. 1-2). Denne form for prostitution indebærer nogle andre og ofte en smule kontrastfyldte karakteristika så som: danske kvinder, uddannede og i stand til at tage reflekterede valg. Denne anden form for prostitution er frivillig og består af et andet segment: unge kvinder som har en vis uddannelse og refleksionsniveau. Hertil var en af deltagerne særligt opmærksom på, at debatten om prostitution, ifølge ham, fortjente et mere nuanceret billede af de prostituerede og deres motiver (Bilag 2: s. 6, l ). En anden af deltagerne anerkender også, at man skal passe på at putte dem i offerrollen (Bilag 2: s. 29, l ). Den frivillige, eller anden form for prostitution, nævnes også som værende i begyndelsen eller indslusningen til prostitution, hvorefter situationen bliver mere ufrivillig (Bilag 2: s. 17, l ). Til trods for, at de generelt erkender, at der er prostituerede, som har valgt erhvervet af egen lyst, så er de skeptiske overfor denne konstellation, og som en af dem siger så er: Det bare svært at forestille sig, i et land som Danmark, hvor der er mange muligheder for at tage en uddannelse. (Bilag 2: s. 18, l. 5-6). Endvidere kan deres besværligheder med, at forestille sig de kvindelige prostitueredes lyst, afspejles i det kvindebillede de italesætter, nemlig som skrøbelig og fysisk underlegne (Bilag 2: s. 52, l ). En af deltagerne reflekterer også eksplicit over om, hvorvidt denne lykkelige luder ikke nærmere er undtagelsen, der bekræfter reglen, og om man ikke bare bedst kan lide at finde de gode eksempler (Bilag 2: s. 6, l ). Gruppen udtrykker også en vis skeptisk overfor, hvorvidt dette frie valg reelt er frit eller mere en konsekvens af nogle strukturelle organiseringer, der ubevidst får de prostituerede til at tro at det er et valg og en lyst, og at det derfor må anses som en patologi (Bilag 2: s. 5, l ). 52

53 Således forstår gruppen prostitution binært, men til dels også en smule tvetydigt. Selvom der eksisterer en dominerende forståelse af prostituerede som et ufrivilligt og usundt liv, florerer også tanker og erkendelser af, at det ikke nødvendigvis altid er sådan, fordi deltagerne ikke selv kan forestille sig prostitution som et valg. Tilgange til prostitution Som det står klart efter ovenstående afsnit, var der en vis ambivalens at tyde i deltagernes binære tilgang til prostitution. For bedre at kunne identificere og dissekere dette data, vil vi nu kigge på deltagernes synspunkter, ud fra vores teoretiske prostitutionstilgange. Det funktionalistiske mantra Der opstod i fokusgruppen en række forskellige udtalelser, der kunne tolkes som værende et udtryk for en funktionalistisk tilgang til prostitution. Der kunne eksempelvist tydes et funktionalistiske menneskesyn flere steder i processen. Dette kom bl.a. til udtryk i deres forståelse af hvilke mennesker, der bliver prostituerede. Som ovenfor beskrevet var der blandt fokusgruppen en udbredt enighed om, at det oftest var kvinder fra lavtstående og udsatte socioøkonomiske miljøer. En af deltagerne var desuden af den forståelse, at det er kvinder som er i en situation hvor:... der er ingen anden mulighed, og de skal have nogle penge. Derfor er de nødt til at gøre det. (Bilag 2: s. 19, l. 6-7). Frederik ytrede i forlængelse af denne tilgang, at hvis dette ikke var tilfældet, så måtte det være fordi, at det var en rigsmandsdatter eller -søn, der var blevet skør i hovedet (Bilag 2: s. 19. l ). Dette stemmer igen overens med bl.a. det funktionalistiske syn på de prostituerede som afvigere på den ene eller anden måde. Et andet kerneeksempel på funktionalistiske argumenter i fokusgruppens samtale, kan også illustreres ved en af deltagernes anekdote om en enkemand, der havde mistet sin kone og i reaktion til den dybe sorg benyttede sig af prostituerede.... det der med dyb sorg, men omvendt er der også et eller andet fysisk behov. ( ) Og der er der måske, nu ved jeg jo ikke hvordan hun (red.: den prostituerede) har følt. Men der var det for ham i hvert fald ikke en dårlig ting. Og der ser jeg jo så selvfølgelig igen bort for alle de forfærdelige eksempler der er, men der må jo også være en grund til at det eksisterer. Udover det bare er en pengemaskine. (Bilag 2: s. 10, l. 9-14) Et interessant aspekt i denne udtalelse er sætningens afslutning, som spørgende fremsætter, at der vel er en årsag til, at prostitution finder sted. En årsag der bunder i mandens 53

54 fysiske behov, eller måske krav på samme. Dette bliver også understreget senere i forløbet, i relation til deres samtale om legalisering kontra illegalisering.... det er vel også et udtryk for et behov der er, og jeg forestiller mig også, at det har en eller anden præventiv effekt, i relation til, at der er mange mænd, der får afløb for et eller andet, der potentielt set godt kunne være farligt, hvis de ikke gjorde. (Bilag 2: s. 43, l. 1-3). Denne holdning kan siges at være et tydeligt udtryk for et funktionalistisk rationale. Selvom denne til en vis grad blev afmonteret af Frederik. I takt med, at han havde hørt om en undersøgelse, der modsagde dette argument, blev argumentet stadigvæk genkendt hos gruppen (Bilag 2: s. 43, l. 5-6). Disse argumenter trækker i høj grad, bevidst eller ubevidst, på den funktionalistiske forklaringsmodel i relation til prostitution. Samme funktionalistiske vinkel var også at spore i andre tilfælde, som Olivias udtalelse også gengiver: det er jo et ældgammelt erhverv. Og det har altid eksisteret, jeg tror ikke man kan fjerne og ulovliggøre det. (Bilag 2: s. 42, l ). Denne udtalelse er i sin grundessen dybt funktionalistisk og blev også præsenteret af Frederik:... folk som handikappede, som aldrig kan få noget andet, som er desperate, og de har jo også et lorte liv, hvis de aldrig kan få noget sex nogensinde (Bilag 2: s. 33. l ). Afsluttende kan det vurderes, at der har været en gennemgående tendens til funktionalistiske synspunkter, men disse er dog også blevet udfordret løbende. Feminisme Der blev i løbet af interviewet ydermere identificeret udtalelser, der lægger sig op ad den feministiske forståelse af prostitutionsproblematikken. Den feministiske forståelse af prostitution lægger sig op af den funktionalistiske offerliggørelse af den prostituerede og perceptionen af, at det er skadeligt for kvinden at indlede sig i erhvervet. Der er dog også en klar opfattelse af, at det er en kønspolitisk problematik. Denne forståelse bliver taget op, af én af deltagerne, der i løbet af en diskussion hævder den underliggende kønsspecifikke forståelse af prostitution som et kvindeligt erhverv. Der er selvfølgelig også mænd, men det er typisk kvinder, der gør det. Og derfor bliver de også set som en del af en større feministisk debat, hvor det er manden, der køber ydelsen og kvinden, der bliver undertrykt (Bilag 2: s. 50, l. 4-6) Her udtrykkes klart en forståelse for, at der hersker en kønsgeneralisering i debatten. Citatet afspejler yderligere den feministiske opfattelse af, at det patriarkalske samfund 54

55 kommodificerer kvinden. Dette leder efterfølgende til en diskussion blandt deltagerne omkring, hvad der måtte ligge til grund for denne forståelse af den undertrykte kvinde. Ane plæderer for, at kvinder i særlig grad er skrøbelige, og at mænd ikke i samme grad ville tage skade af at have prostitution som erhverv (Bilag 2: s. 52, l ). Dette afspejler en klar forståelse af forskellige forventninger til kønnene. I samme regi taler Casper for, at der kan være tale om et tab og brud på et æres-kodeks, hvis en kvinde prostituerer sig (Bilag 2: s. 60, l. 12). Ydermere bekræfter han den generelle forståelse af, at der ikke var mange, der i samme grad ville se mandlige prostituerede som ofre (Bilag 2: s. 52, l. 1-2). I den feministiske tilgang er der som nævnt en forståelse af, at det ofte er kvinder fra trange sociale kår, der vælger at prostituere sig, som det også gav sig til udtryk i analysen af deres associationer til prostitution. Denne forståelse kunne vi også genkende i flere udtalelser fra gruppen, bl.a. Casper giver udtryk for, at størstedelen af de, der måtte vælge erhvervet er ressourcesvage, både emotionelt og kapitalmæssigt (Bilag 2: s. 11, l ). Ideen om prostituerede som værende anormale, støttes videre op af Frederik, der mener, at det ikke nødvendigvis er ud fra lyst, men i stedet af nød og sociale problemer, at man prostituerer sig: Det er folk som på en eller anden måde bliver rykket ud i det og som ikke er i stand til at have et ordenligt arbejde, ikke er i stand til at interagere med andre mennesker rigtigt... Og føler måske de bliver bekræftet ved at prostituere sig selv... (Bilag 2: s , l. 35-2) Det må understreges, at der som ved den funktionelle tilgang også i den feministiske optræder flere modsatrettede synspunkter. Generelt synes gruppen at berøre, at der hersker en dobbeltmoral i forhold til forventningerne til kønnene, samt at der sker en vareliggørelse af kvindekroppen i prostitution. Nyere feminisme Den nyere feminisme præsenteret ved Heinskou er kendetegnet ved en mere konstruktivistisk tilgang til prostitution og fortællerspor. På trods af at konstruktivistiske argumenter ikke fandt sted flertallige gange i løbet af fokusgruppen, var der i enkelte tilfælde en snert af konstruktivistiske aspekter at spore. Fokusgruppen konstruktivistiske strømninger kan først og fremmest, ses i deres vurdering af prostitution som værende kontekstuelt afhængigt. Deltagerne pointerer flere gange, at prostitution er meget forskelligt både i sin essens og sit udtryk, men også i forhold til måden det 55

56 bliver opfattet og anerkendt på. Som deltagerne pointerer, er prostitution i Danmark, noget helt andet end i Thailand eller Afrika eksempelvis (Bilag 2: s. 19, l ). Endvidere kan Caspers udtalelse nedenfor fremhæves, da han her udtrykker, hvorledes vi som samfund, såvel som internt i fokusgruppen, har tendens til at sætte prostituerede i en offerrolle: hvis jeg blev mødt med så mange holdninger fra folk, der sagde til mig, at det du gør det er dårligt og synd for dig. Du er et offer. Det et udtryk for, at du har haft en hård opvækst og sådan noget, så ville jeg føle mig super devalueret - at folk skulle pådutte mig det, og som slet ikke kender mig. Og det tror jeg omvendt også er en holdning som nogen må have. (Bilag 2: s. 6, l ). Denne udtalelse indeholder nogle af de samme træk som Heinskous tilgang til prostitution repræsenterer, da denne netop kan ses som en kritik af de herskende diskurser eller fortællerspor, der findes i fællesskabet. Mere overordnet kan Heinskous nyere feministiske og konstruktivistiske aner spores i deres refleksioner om debattens ensidighed, samt de overvejelser de gør sig omkring de lovmæssige forhold. I citatet nedenfor kan en af deltagernes holdning til kriminalisering aflæses i overensstemmelse med Heinskou refleksioner omkring, hvorvidt kriminalisering er løsningen på prostitution i et ligestillingsperspektiv:... jeg er helt enig, altså at det skaber dårligere vilkår for kvinderne, hvis det bliver ulovliggjort, hvis de kunne ryge i fængsel, det ville bare være oveni, hvis man allerede ikke har haft et særligt godt liv (Bilag 2: s. 43, l ) I denne udtalelse problematiseres kriminaliseringen altså i forhold til kvindens position og eventuelle forværring af hendes sociale situation. Dette er forholdsvist i tråd med den nuancering, som Heinskou ønsker at tilføje den skandinaviske debat i forhold til kriminalisering af sexkøb som vejen frem i ligestillingens tegn. Også hvordan Casper påpeger, hvorledes de prostituerede ofte beskrives som ofre i den generelle debatten og dette i følge dem kræver en nuancering, kan læses i tråd med Heinskou (Bilag 2: s. 46, l. 4-6). Lignende træk kunne også ses i takt med, at fokusgruppen nærmede sig en definition af prostitution. Her sammenlignede de prostituerede og pornoskuespillere. Hertil blev der fremsat et perspektiv som flere af deltagerne så sig enige i. Det blev bl.a. af dele af fokusgruppen fremlagt, at det at være pornoskuespillere var et mere rent og acceptabelt erhverv end prostitution, som var et mere snusket og lyssky erhverv. Dette kan altså siges, at være et udtryk for, at flere havde en divergerende holdning til prostitution og porno, på trods af begge erhverv har en lignende fokus på salg af sex og besidder en vis handlingsmæssige lighed (Bilag 2: s. 9, l. 5-7). Samtidigt, var 56

57 der i fokusgruppen en konsensus om, at der var lille forskel imellem de to erhverv. Videre blev prostitution også sammenlignet med børnearbejde og andre erhverv i gråzonen. Hertil kunne der anses en vis form for forståelse af relativisme og konstruktivisme hos deltagerne. En sådan vinkel blev dog aldrig eksplicit uddybet mere systematisk. Det var igen også en forståelse af de eventuelle konflikter, der kan opstå i takt med at sådanne fortællerspor kan nedsætte en moral over en gruppe. Dette illustreres også af Olivias udtalelse omkring befolkningens holdning til prostitution: Men jeg tænker, at det jeg mente med, at man skulle anerkende det mere, bunder i at skelne personen fra, det personen gør. Jeg synes det er synd at se ned på personen og devaluere det som menneske, fordi personen er prostitueret. De er jo ikke, det de gør. (Bilag 2: s. 68, l. 3-6). Dette synspunkt var der dog ikke enighed om i gruppen, og fokusgruppen var generelt mere henvisende til henholdsvist det funktionalistiske og feministiske syn på prostitution. Tabuiseret og usynligt Det kan ses tydeligt, at prostitution vurderes inden for fokusgruppen egne erfaringer og viden, som de har tilegnet sig gennem forskellige, mere eller mindre, tilfældige informationskilder. Således bliver deres første indtryk af prostitution, det som de selv har mødt, og som Ane udtrykker det: Jeg tror bare ofte man associerer det (red. prostitution) med det, som man kan se for sig. f.eks. på Istedgade. (Bilag 2: s. 4, l. 5-6). Det kommer mere konkret til at betyde, at den prostituerede bliver forstået inden for rammerne af, hvad eksempelvis Frederik har erfaret på Istedgade:... når du siger prostitueret, så tænker jeg sådan en sort dame på Istedgade. For det er lige som dér, jeg har set det selv. Så det er der, jeg får det indtryk af, hvad en prostitueret er, i Danmark. (Bilag 2: s. 3, l ). Samtidig med at prostitution generelt set forstås begrænset til en offeridentitet, italesætter de også den tabuisering, som lægger sig hen over debatten om prostitutionsfeltet og prostitution som en del af ens identifikation. Deltageren Olivia benævner bl.a., hvordan prostitution er en lyssky ting (Bilag 2: s. 9, l. 5), hvilket sammen med deres begrænsede viden om fænomenet, kommer til at bekræfte en dominerende forståelse af prostitution som endimensionel. Som sagt tidligere opstiller gruppen et modsvar til deres egen umiddelbare offer forståelse af prostitution, nemlig et billede af den lykkelige, ofte unge og reflekterede prostituerede, som en anden form for prostitution, til trods for de har svært ved at overbevise sig selv om denne, som værende reel. Prostitution som værende et erhverv 57

58 hovedsageligt domineret af negative associationer sætter de prostituerede i en afvigende rolle og gør det svært at vedkende sig offentligt som erhverv. Netop denne form for tabuisering er problematisk ud fra et intersektionalitetsperspektiv. Eftersom tabuisering forhindrer en åben italesættelse, kan denne fordre en reproduktion af eventuelle undertrykkende, uhensigtsmæssige og stigmatiserede strukturer. I tråd med Audre Lorde: By ignoring the past, we are encouraged to repeat its mistakes (Lorde, 1984:117), vil tabuet omkring prostitution risikere at gentage usynlige fejlopfattelser. I tråd med tidligere præsenterede citat omkring den prostituerede ikke nødvendigvis var sit erhverv, og den umiddelbare skepsis fra de resterende informanter omkring dette postulat, ser vi netop denne overskyggende association med det tabuiserede erhverv. Dette kan med Lordes teori belyse, hvor problematisk tilknytningen til den stærkt ladte kategori er, da dette kan betyde en underkendelse af den prostitueredes multiple identitetsforståelse. Fokusgruppens samspil I denne analyse søger vi at komme dybere ind i gruppedynamikken og dennes forhold for fokusgruppens udtalelser og debattens retning. Som understreget i den metodiske beskrivelse af fokusgruppeinterviewet var vores funktion mere igangsættende end styrende. Der var derfor en relativ autonomi i fokusgruppen til at udtrykke holdninger, hvilket også bevirkede, at der ikke var nogen, der nødvendigvis sad med den rigtige viden, det var altså argumenternes tyngde og de enkelte interviewpersoners autoritet, der blev udslagsgivende for vægtningen af argumenterne. Der var visse sociale faktorer, der gjorde sig gældende. I begyndelsen af interviewet blev det nævnt at Frederiks fader havde begået et studie omkring prostitution (Bilag 2: s. 5, l. 6). Herved vandt han også en smule etos overfor de andre. Peter viste sig også ved flere lejligheder at være særdeles vidende omkring mere specifikke områder inden for prostitutionslovgivningen (Bilag 2: s. 38, l ). Altså kunne ses, at visse deltagere bruger deres etos og faktuelle viden omkring prostitution, til at legitimere og rationalisere deres forståelse af erhvervet. Ydermere virkede de etiske problemstillinger til at skabe visse opdelinger i blandt deltagerne. Frederik, Olivia og Casper var hurtige til at pege på det naturlige og historiske ved prostitutionsspørgsmålet, selvom alle i gruppen til en vis grad kunne nikke genkendende til ideen om, at prostitution ikke kunne udryddes i komplet grad på baggrund af et underliggende behov. Eva, Peter og Ane havde gennemgående en forholdsvis feministisk tilgang til problematikken, og 58

59 lagde argumentatorisk vægt på at intervenere i prostitution. Især Peter plæderede for, at man fokuserer indsatsen imod køberne, og forsøgte at provokere de andre til at sætte spørgsmålstegn ved deres indstilling til sexkøb (Bilag 2: s. 36, l ). Der blev således identificeret dels, et naturligt rationale for prostitution, dels et mere forebyggende og feministisk perspektiv. På trods af ovenstående splittelse kunne vi tyde, at der generelt i fokusgruppen en tendens til, at alle deltagerne kunne acceptere og forstå langt de fleste af fremsatte perspektiver. Deltagerne var særdeles dygtige til at udfordre, provokere og uddybe hinandens argumenter, umiddelbare holdninger og perspektiver, som debatten omkring sugardating eksempelvis viser. Her bevæger de sig fra en bredere forståelse til mere konkrete eksempler, der lægger sig i grænselandet (Bilag 2: s ). Selvom denne positive tendens var gennemgående, oplevede vi til stadighed flere tilfælde af, at der var forforståelser hos deltagerne, der gik tabt i situationer, hvor gruppen indgik i konsensus. Dette forekom især i situationer, hvor for eksempel især Ane, fremlagde sine holdninger via en facon, hvor hun efter at have fremført sit argument, understregede, at det kun var hendes holdning, og derfor ikke skulle tolkes som noget nærtliggende en absolut sandhed (Bilag 2: s. 19, l. 6-8). Omend at denne intention var god, resulterede det ofte i, at hendes holdninger blev frakendt noget af deres legitimitet i resten af deltagernes øjne. I modsætning til denne fremgangsmåde, blev postulater, der blev præsenteret som sandheder mødt med en højere grad af respekt. Dette kom bl.a. til udtryk ved, at de var hurtige til at acceptere postulater som faktum, hvis det præsenteres af én, der siger sådan er det jo eller det viser sig jo. Et eksempel på dette var Peters præsentation af fakta i deres samtale om prostitutionskunder: Men det viser sig jo, at åbenbart, at dem, der er størstedelen, der går hos de prostituerede er standard middelklasse mænd. Og dem har vi jo ret mange af her i Danmark. (Bilag 2: s. 20, l ). Ikke at det nødvendigvis var usande postulater, men det var symptomatisk for en debat præget af usikkerhed omkring fakta, at deltagerne accepterede argumentation fremført ved denne facon som valid information. Denne måde at fremføre konsensus og legitimitet via retoriske evner, prægede debatten i en række tilfælde. Der var også eksempler på, at deltagerne lod mere normative debatter præsentere som en faktuel problematik. Dette gjorde sig for eksempelvis gældende, da Eva udtalte sig om, hvorfor de havde en fordom om, at det sandsynligvis var ulovligt at være prostitueret: Vi tænker nok, det er ulovligt, fordi det er sådan ikke okay. (Bilag 2: s. 40, l. 19). En på sin vis ret normativ udtalelse, der ikke som sådan vækker debat, trods det berører et ret centralt emne omkring erhvervets moralske perspektiver. Endvidere som 59

60 nævnt tidligere, blev deres billede af prostituerede også meget ofte forstået gennem personlige erfaringer med prostitutionsmiljøet, her værende primært udenlandsk gadeprostitution, samt andre eksemplificeringer gennem medierne eller erfaringer. Det er sådanne uimodsagte sandheder, der udstiller, hvor stærkt forforståelser farver debatten omkring prostitutionsproblematikken. På trods af disse ovenstående tendensers prægning af fokusgruppen, formår de at være forholdsvist nuanceret alene gennem præsentation af argumenter, trods stærke holdninger til de moralske problematikker. 5.3 Analyse af Lene Interviewet med Lene var, som nævnt i det metodiske afsnit, foretaget over telefonen, hvor vi spurgte ind til hendes holdninger til prostitution. Lenes oprindelige holdninger til, hvilke egenskaber - auxiliary traits - der tilhørte prostitution blev hurtig udfordret, da hun bevægede sig ind i branchen. Hun var med andre ord igennem en erkendelsesrejse, hvor de fordomme hun havde til prostitution ikke blev opfyldte. Hendes umiddelbare fordomme var i overensstemmelse med den generelle holdning hos befolkningen (jf. Epinion), hvor hun eksempelvis tænkte prostitution i forbindelse med kokain og misbrugte piger (Bilag 4: s. 4, l. 1). Efter hun havde undersøgt et større antal klinikker, ændrede hendes konklusion sig, og det gik langsomt op for hende, at de prostituerede, som hun selv udtrykte det, var helt normale piger (Bilag 4: s. 4, l. 9-10). Vi spurgte hende også ind til, hvordan hendes billede af en prostitueret så var på nuværende tidspunkt, og det billede der dernæst blev tegnet, så markant anderledes ud:... der kommer i hvert fald velsoigneret ik? Og så.. Jeg tror mere det er udstrålingen end det er en bestemt hårfarve, eller højde eller drøjde, eller.. Det mere sådan hendes udstråling. (Bilag 4: s. 2, l. 7-9) Den prostitueredes egenskaber forekommer i Lenes optik i form af en udstråling snarere end fysisk udseende. Hun uddyber også senere, at udstrålinger kommer til udtryk i:... selvsikkerhed, og at hun er bevidst om sin egen seksualitet, og at hun ved hvad hun gerne vil. Og at hun ikke sådan bukker under for andres pres. (Bilag 4: s. 2, l ). Lenes billede af den prostituerede fremstiller en stærk person, med bevidste og reflekterede handlinger, som virker i stand til at træffe beslutninger ud fra selvvalgte holdninger, og ikke som et offer presset ud i prostitution af euforiserende stoffer eller sociale strukturer. Den opfattelse må siges til en vis grad, at stå i kontrast til den generelle holdning hos befolkningen (jf. Epinion). 60

61 Flertydige fortællerspor Lene oplevede, som forklaret ovenover, et holdningsskifte, hvori hendes fordomme blev afkræftet ved indslusning i prostitutionsfeltet. For at undersøge, hvordan Lene anskuede prostitution i forhold til de tre dominerende tilgang (jf. funktionalisme, feminisme og Heinskous) spurgte vi ind til hendes motiver for prostitutionsdebut, hvortil hun forklarede: Det startede egentlig lidt som en fantasi, og lidt som i, at jeg knaldede med rigtig mange og gik i svingerklub, og havde det sjovt. Og så blev jeg tilbudt penge for det en dag, og der startede jeg egentlig med at sige nej og blev egentlig rimelig offended... Jeg blev rimelig fornærmet over det. (Bilag 4: s. 3, l ) Lene havde oprindeligt en klar negativ holdning til prostitution, hvor hendes fordomme var i overensstemmelse med den offerliggørelse, som findes i funktionalisme og feminisme, som følge af, at den prostituerede primært lider af misbrug fra barndommen og er afhængig af narkotika. Denne holdning blev dog ændret markant i takt med, at Lene selv indgik i prostitutionsmiljøet. Dette kan bl.a. ses i hendes tilgang til, hvorvidt prostitution skal forbydes eller legaliseres: det er min krop, og det er mit valg. Jeg kan ikke forklare det på så mange andre måder. Der er fandeme ikke nogen, der skal bestemme, hvad jeg gør ved min krop. (Bilag 4: s. 7, l. 9-11) En frihed til at bestemme over sin egen krop og kunne vælge uden, at en dom skal falde over hende, belyser i virkeligheden et modsvar til den forståelse, at hun er et offer for strukturelle forhold. I hendes optik, er hendes vej ind i prostitution et valg hun har truffet ud fra lyst og vilje, og ikke et resultat af en uheldig situation eller manglende ressourcer. (ibid.). Denne udtalelse lægger sig op af en senere feminisme, som blandt andet Heinskou ønsker at tilføje til den danske debat omkring prostitutionsfeltet. Da vi spurgte ind til, hvordan de prostituerede er belyst i samfundet, forekom det tydeligt for os, at Lene i bund og grund advokerede for, at fortællersporet skulle skiftes. Den generelle holdning hos befolkningens er i følge Lene skadende for de prostituerede og er bygget på skrækeksempler. Problemet bliver ifølge hende, at Stigmatisering i samfundet og tabuet (Bilag 4: s. 11, l. 6) gør, at flere af de prostituerede er bange for at blive fordømt socialt (Bilag 4: s. 11, l ). Hun fastholdte i løbet af interviewet, at hun ikke er en af dem, som lider under stigmatiseringen, men at hun kender til flere kollegaer, som har det svært. Disse lever på en løgn i frygt for omverdenens fordømmelse, hvorfor de således lever et såkaldt dobbeltliv, bag en 61

62 skjult identitet (ibid.). Vi spurgte hertil nærmere ind til om hun mente, at befolkningens synspunkt skulle ændres, og til det svarede Lene med et konkret og prompte: Ja. (Bilag 4: s. 11, l. 28). I forlængelse af Heinskous arbejde med prostitution, stemmer Lenes holdning til den generelle samfundsdebat godt overens, hvorfor der skal åbnes op for et anderledes fortællerspor, da det mest dominante er for unuanceret og bygger på stereotypiske negative associationer. Neutraliseringsteknikker Ud fra Beckers teori vil en afviger i de fleste tilfælde føle en trang til at retfærdiggøre eller neutralisere sin afvigelse, da han/hun føler en trang til at overholde de sociale regler, som er etableret i samfundet. For at undersøge om Lene føler en trang til samme, undersøges de overordnede fire neutraliseringsteknikker (jf. Becker) en afviger vil anvende i neutraliseringensprocessen. Umiddelbart anvender Lene ikke direkte nogle teknikker i retfærdiggørelse af sin afvigelse. Dette er muligvis fordi hun ikke føler, at det er en afvigelse. Denne reaktion kan måske også afspejle, hvorledes hun gennem en italesat normalisering og benægtelse af afvigelse ønsker, at neutralisere den afvigelse hun trods alt, forbinder med prostitution. Hendes reaktion er ikke i direkte overensstemmelse med de fire neutraliseringsteknikker, men kan analyseres som et modsvar til og neutralisering af hendes, efter andres opfattelse, afvigende adfærd. Nedenfor ses hendes respons på vores spørgsmål, hvorvidt hun mærkede nogle konsekvenser af befolkningens syn på prostitution: Der er jeg en rigtig dum en at spørge, fordi for mig er konsekvenserne ikke de store, fordi jeg jo er åben og ærlig omkring det. Min familie ved hvad jeg laver, mine veninder ved hvad jeg laver. (Bilag 4: s. 11, l ). Lene føler, med andre ord, ikke en direkte konsekvens af sin afvigelse, da hun er mødt med positiv respons fra hendes tættere relationer. Men som belyst længere oppe, har Lene også sine klare holdninger til, at der må gøres op med den mere generelle stigmatisering af de prostituerede. For hende var valget at gå ind i branchen baseret på et simpelt rationale: Det startede egentlig lidt som en fantasi, og lidt som i at jeg knaldede med rigtig mange og gik i svingerklub Så deltog jeg i det der arrangement senere hen, og så hvorfor egentlig ikke tage penge for det? Når jeg alligevel gjorde det og synes det var fedt. Hvorfor ikke? (Bilag 4: s. 3, l ; s. 3, l ) Rationalet er altså her; at penge ikke som sådan ville ændre noget, men blot blev en bonus, for en adfærd som Lene allerede praktiserede af egen interesse. Men tilsyneladende virker 62

63 det i Lenes optik, som om at folk syntes, at det er mere acceptabelt at være løs på tråden, end hvis man kommercialiserede sex. Denne retfærdiggørelse af afvigelsen bygger, således på tesen om, at det først er forkert i det øjeblik, at pengene kommer i spil. Lene kan også siges, til en vis grad, at benytte sig af den tredje neutraliseringsteknik, i takt med følgende udtalelser omkring henholdsvis følelser og sex i prostitution, og tanken om at en bekendt også ville blive prostitueret: Fordi du, hver gang du jo er sammen med en, kan du ikke undgå at give noget af dig selv - det er klart. At give denne lille bid af dig selv kan være en rigtig rigtig god ting, hvis du er glad ved det. Men hvis du ikke er glad ved det, så har man lige pludselig følelsen af, at man giver, og giver uden at få noget igen. Og så kan det være enormt hårdt. Det kommer meget an på hvem det var. Som vi snakkede om før, der er nogle mennesker, der ser sex og kærlighed sammen, og hvis det var et af de mennesker, så ville jeg bestemt fraråde det. (Bilag 4: s. 6, l ; s. 10, l ) Dette kan tolkes som værende en neutralisering af en afvigelse ved, at hun her fremhæver, at det i hendes situation er legitimt på trods af, at det kan være skadeligt og usundt for andre, netop pga. af hendes givne omstændigheder og personlighed. Det skal dog bemærkes, at vi her har tolket den tredje neutraliseringsteknik til vores projekt, og ikke som i retmæssig gengældelse, som det står formuleret i redegørelsen (jf. Becker). Lenes holdninger og refleksioner kan også delvist spores tilbage i den fjerde neutraliseringsteknik. Hun påpeger, at prostitution egentlig ikke er en afvigelse, men at grunden til, at det er et stigmatiseret fænomen skal findes i befolkningens berøringsangst. Således sætter hun spørgsmålstegn ved deres fordømmelse og dennes legitimitet, da hun ikke mener, at de har ret til at bestemme over hendes krop og skære de prostituerede over samme kam. Ifølge Lene, skubber befolkningens fordømmende blik de prostituerede væk fra samfundet. Dette resulterer i et liv i gråzonen, hvor flere af hendes kollegaer ufrivilligt er tvunget til at lyve om deres arbejde, for at undgå uretmæssige og misvisende påklistrede identiteter (Bilag 4: s. 11, l ). 63

64 5.4 Analyse af Eroguide.DK Kære Eroguide.dk Vi er en gruppe bachelorstuderende fra Roskilde Universitet, der er igang med at undersøge den politiske debat om sexarbejde. Vi ønsker at skrive om sexarbejdernes forhold, da vi oplever, at den nuværende viden og debat mangler sexarbejdernes egen stemme. Vi mener, at det kunne være ekstremt værdifuldt, hvis vi kunne inddrage sexarbejdernes eget syn. Vi søger derfor forbindelser til kvindelige sexarbejdere, der kunne være interesserede i at hjælpe os. Derfor henvender vi os til jer, Eroguide.dk. Vi tænkte i måske kunne pege os i en retning af hvor vi kan henvende os til sexarbejderne? Måske er der endda en af de aktive kvindelige sexarbejdere her på siden, som kunne være interesserede i at give sin stemme tilkende? Vi forestiller os en række forholdsvis åbne interviews, der omhandler, hvordan sexarbejderne selv ser på deres egen hverdag og hvilke tiltag, der ville forbedre/forværre deres hverdag. Vi tilbyder gerne the, kaffe, kage eller lignende som tak for interview. Hvis der ikke ønskes et personligt interview eller møde, ville vi også være yderst taknemlige for et telefon eller skriftligt interview. Dette er en fantastisk mulighed for sexarbejderne selv at bidrage til debatten! Det skal selvfølgelig også understreges, at alle de oplysninger som vi bliver betroet er dækket af fuld anonymitet, skulle dettes ønskes. Dette vil der i særdeleshed være meget opmærksomhed på. Vi glæder os meget til at høre fra jer. (Bilag 5: s. 1, l. 3-23). Som det ses fra vores besked fra Eroguide.DK (ovenstående billede), gjorde vi meget ud af at italesætte miljøet og agenterne heri på en måde, som vi følte var imødekommende, og vi forventede derfor en positiv respons på. Samtidigt var vi dog forberedt på at blive mødt af en skepsis. Vi benyttede altså vores egne fordomme aktivt til at kommunikere en sympati over for erhvervet, blandt andet ved at betegne de prostituerede som sexarbejdere, en betegnelse, der implicit indikerer en støtte til at prostitution bliver anerkendt som erhverv. Responsen vi fik på forummet var mere blandet end forventet. Den umiddelbare respons kom til at fremstå som en på forhånd klar forsvarstale fra de mandlige brugere og glædespiger, hvor vi hurtigt blev stemplet som unge, uvidende og uopfindsomme studerende (Bilag 5: s. 2, l. 26). Endvidere blev vores henvisning diskuteret og sat i forbindelse med korrupte moraliserende politikere (Bilag 5: s. 8, l. 1-14). Med en forholdsvis uforsonlig respons, er det muligt at se korrelationen med Beckers tese om, at afvigende grupper (i dette tilfælde også mandlige brugere), vil forsøge at vende stemplingen tilbage på akademikerne og politikerne. 64

65 Den umiddelbare respons vi fik, var fra mandlige brugere (disse vil blot blive benævnt som brugere herfra), og prostituerede (disse vil blive benævnt som glædespiger i dette afsnit, da dette er titlen de har på Eroguide.DK) var i høj grad negativ, hvor vi blev forbundet med:... manglende opfindsomhed, som alle de andre studerende de andre år, som feglagtigt, trode de havde fundet de vise sten... hvor er det dog keeeeedeligt..... godt blåøjede.... Det tyder på at i ikke er gamle nok til berette om den her branche, da i simpelthen ikke ved nok om livet til at kunne gennemskue og dermed dokumenterer branchen på en ordentlig måde. (Bilag 5: s. 3, l. 2-3; s. 3, l. 15; s. 3, l ). En stor del af de første svar udtrykte endvidere, at indlægget ikke var klart nok, og at vores hensigter var utydelige. Vores henvisning blev direkte forbundet med, at vi ville arbejde med det klassiske eksempel den lykkelige luder (Bilag 5: s. 3, l. 16), men pudsigt nok havde vores indlæg slet ikke dette fokus. Brugerne fik hurtigt vendt debatten til, at tilgangen var udvandet og allerede gennemarbejdet af utallige studerende og akademikere (Bilag 5: s. 2, l. 19). Vores henvisning blev med andre ord meget hurtigt tilknyttet til deres forrige erfaringer til lignende forskningsprojekt, hvorfor vi som akademikere ikke kunne se den virkelige verden (Bilag 5: s. 4, l. 11). Ved nærmere undersøgelse af Eroguide.DK blev det også tydeligt, at flere forsøgte at neutralisere debatten om prostitution. En glædespige forsøgte at få vores blik vendt mod et andet erhverv: Jeg har kun kørt med en kvindelig taxichauffør her i DK.. Skriv dog om dem.. (Bilag 5: s. 3, l. 17), mens en mandlig bruger lettere sarkastisk henviser til den:... glade P-vagt, de findes. (Bilag 5: s. 3, l. 12). De prøver med andre ord, at sætte spørgsmålstegn ved den heftige interesse for prostitution, og hvorfor det skal være anderledes fra andre erhverv. En anden bruger reagerede også lettere provokativt med udtalelsen om de moraliserende danskere: Men det tør de ikke, så bliver "moralske" Danmarks forargede mens de knalder kollegaen eller har profiler på diverse sites mens deres partner lever i lykkelig uvidenhed! (Bilag 5: s. 10, l ) Her henviser han til, at vi ikke tør tage diskussionen op om, at prostitution bør legaliseres, og at vi derfor ikke tør gå imod den herskende diskurs, som brugeren menes at have identificeret. Han skyder videre skylden tilbage, og fordømmer den moraliserende og hykleriske danske befolkning. Brugeren prøver med andre ord at retfærdiggøre for, at udenforstående ikke har legitimitet til at dømme dem. 65

66 Den respons vi fik fra forummet var dog ikke udelukkende fjendtlig. Vi oplevede også positiv respons, hvor brugere prøvede at undskylde for de negative og lidt mere angribende reaktioner. Eksempelvis pointerede en bruger, at han ikke opfattede oplægget som stigmatiserende, som flere ellers havde opfattet det. Han fortsatte ved at pointere: Men der er en del alfa-hanner der liiiige skal pisse territoriet af som pigerenes og branchens beskyttere... street-credit you know. (Bilag 5: s. 17, l ). Det er her værd, at bide mærke i, at denne respons har fået flere likes 13 som kan være et udtryk for, at de resterende som har læst og ikke kommenteret, har været enige, men ikke udtalt sig. Reaktionerne fra Eroguide.DK gav således et godt indblik i, hvor hurtige paraderne kom op, da vi prøvede at komme i kontakt med de prostituerede. Brugerne og glædespigerne var hurtigt ude med skarpt skyts for at forsvare deres situation og afvise vores, ifølge dem, forudindtagede klassiske og kedelige agenda. De forforståelser og erfaringer de havde haft i forhold til henvendelsen, syntes at overskygge indholdet i vores oplæg, hvor vi hurtigt blev stemplet som akademikere, som var forudsigelige og uforstående omkring virkeligheden. Ved disse eksempler forekom det for os, at de i høj grad forsøgte at retfærdiggøre og neutralisere prostitueredes underlegne position, hvor det akademiske og politiske fokus på prostitution var anset som uberettiget. Vores indblik i forummet kan således være et klart billede på, hvorledes brugerne og glædespigerne har haft negative erfaringer med Danmarks dømmende blikke, hvorfor de i flere tilfælde kommer med hård kritik, som tilsyneladende er, for at underminere vores formodede tilgang og retfærdiggøre deres eget perspektiv og deltagelse. En yderligere analysetilgang kunne være at forstå os som afvigerne i Eroguide.DKs øjne. En afvigelse bliver konstrueret i sociale sammenhænge, således er det os som forskere, der træder ind i deres arena med anderledes perspektiver og moral i forhold deres fællesskab. Regler bliver socialt konstrueret og her er det et socialt forum, der har konstrueret en anden forståelse af, hvem der måtte være outsiders. Der er altså i dette perspektiv anderledes magtforhold på spil, hvor de bliver dem, der har magten til at diktere den sande forståelse. Vi kan identificere os med fokusgruppens karakteristika, hvorfor det er forståeligt, at brugerne havde samme fordomme om os, som vi identificerede i fokusgruppen. Dette perspektiv 13 : Det var kun en anden kommentar, der havde fået over 10 likes, som var skrevet af en glædespige, hvor hun også havde henvendt sig kritisk til vores oplæg. De resterende negative henvisninger fik generelt ikke mere end 3-4 likes. 66

67 er dog ikke hovedhensigten med denne analyse, men en indsigtsgivende overvejelse. Det understreger, at vi analyserer ud fra en bestemt position, hvilket også viser det situerede blik, som vi opererer med jævnfør vores videnskabsteoretiske perspektiv. Heri ligger, at vi bevidstgøres om, at vi bringer egne fordomme ind i analysen. 5.5 Sammenfattende analyse I dette afsnit vil vi forsøge at sammenflette aspekter fra samtlige forrige analyser i en sammenfattende analyse. Vi vil tilstræbe at undersøge det samspil, der kan afkodes ud fra de involverede aktøres holdninger, perspektiver og adfærd. Det vil vi gøre ved at identificere sammenhænge mellem de sociale regler, mekanismer og normer, som opstod ud fra de ovenstående analyser. Ved analysen af dette kan vi fra et mere kvalificeret udgangspunkt forholde os til konsekvenserne af selve forståelsen af problematikken, i forhold til de prostitueredes tildelte samfundsposition. Vi har hovedsageligt arbejdet med tre aktører i analysen: Fokusgruppen, bestående af seks samfundsstuderende; et enkeltpersonsinterview, med glædespigen Lene; og brugere og glædespigerne på forummet Eroguide.DK. Med ovenstående tilgang, vil vi dernæst undersøge, hvorledes denne interaktion kan analyseres med stempling som konsekvens. Hvorvidt fokusgruppen skabte sociale regler og normer omkring prostitution, fremkom som en kompleks affære at kortlægge. Vi opnåede i vores analyse en velfungerende kategorisering, ved henholdsvist funktionalisme, en abolitionistisk feminisme og en nyere feminisme repræsenteret ved Heinskou, som gav os redskaber til at forstå og udpensle de regler og normer, der blev fremsat i forløbet. Fokusgruppen udviklede i overvejende grad konsensus om, at prostitution var et unormalt erhverv, hvor hovedsageligt kvinder med lavere grad af social kapital opererede. Dette kunne være en konsekvens af, at det funktionalistiske og abolitionistisk feministiske syn på prostitution var dominerende i processen. Det var også gennemgående, at prostituerede blev opfattet som ofre af strukturelle og sociale forhold, der uden egne frie valg, befandt sig i en uønsket og selvskadende situation. Denne negative kategorisering af prostitution, etablerer en forståelse af prostitution som et mindre socialt acceptabelt erhverv. Der opstod flere steder en distancering imellem fokusgruppen og prostitution som koncept, hvilket vi tolkede som netop en konsekvens af denne vurdering af erhvervet og de involverede som værende udtryk for 67

68 en social deroute. Set fra Beckers perspektiv, kan denne distancering fremstå som et udtryk, for en begyndende stemplingsproces. Herved er fokusgruppen også som socialt fællesskab, uafhængigt af dets begrænsede størrelse, med til at definere, hvilken adfærd der bør lægges for dagen, i samfundet. Dette kan altså siges, at være et tydeligt tegn på en eksisterende stempling mellem fællesskabet og afvigeren, i vores tilfælde fokusgruppen og Lene. Det skal dog også understreges, at vi opfangede mange andre perspektiver og tilgange til prostitution i løbet af processen. Dette udbygges ved at inddrage de analytiske elementer fra henholdsvist vores analyse af Lenes interview og Eroguide.DK. Eksempler på dette var, hvorledes Lene var meget fokuseret på ikke at fremstille prostitutionserhvervet i et dårligt lys; var stærk fortaler for en ændring af den eksisterende stigmatisering, som hun oplevede i samfundet; eller ved at hun i situationer benyttede sig af neutraliseringsteknikker, såsom at legitimere prostitution ved, at det under hendes specifikke omstændigheder var i orden. Derudover fremstillede Lene her det andet syn på prostitution. Denne tilgang lægger sig op af Heinskous forståelse af prostitutionserhvervets problematikker. Dette bliver yderst interessant i et samspil med fokusgruppens holdninger til prostitution. Fokusgruppen havde også til tider meninger, der kunne tolkes som værende konstruktivistiske, men denne tilgang var klart fra lige så dominerende som de andre tilgange. Det interessante opstår ved, at denne difference illustrerer netop de forskelle, der er imellem de sociale normer og regler, som fokusgruppen og Lene opsætter. Ligeledes var der lignende tendenser i debatten på Eroguide.DK, der var præget af en stærk defensiv tone, hvad man kunne tolke som, en neutralisering af afvigelsen, både blandt brugere og glædespiger. Lene havde dog også en positiv oplevelse i relation til ærligheden omkring prostitutionen i forhold til sin familie. Enkelte brugere var også med til at afvæbne nogle af de mest defensive indlæg på forummet. Således tilføjer Lene og enkelte brugere på Eroguide.DK, da også mere nuancerede perspektiver. Alle disse ovenstående forudsætninger kan tages som et udtryk, for et indirekte samspil mellem aktørerne, hvori de alle medvirker til en vis form for stempling af prostitutionserhvervet. Således fremsætter fokusgruppen en række sociale regler, og dernæst som konsekvens, stempling af prostitutionserhvervet, hvis medlemmer så i modsvar, påbegynder at neutraliserer afvigelsen. Vi ser således fokusgruppens opfattelser, reflekteret i de forsvar som både Lene og debatforummet kommer med. Selvfølgeligt kan disse forskellige aktører, i og med at de ikke har haft nogen direkte interaktion, ikke forstås i et så 68

69 simpelt samspil. På trods af dette, kan det indirekte samspil til stadighed ses som en plausibel proces, der kunne opstå i en større og bredere målestok. Dette argument kan også underbygges af bl.a. Epinion og SFIs undersøgelser (jf. Epinion & SFI). 69

70 6. Diskussion Som et naturligt næste skridt i projektets erkendelsesrejse vil vi nu indgå, i forlængelse af den forestående analyse, i en diskussion af stempling. Spørgsmålet bliver således, hvorvidt at denne stempling henholdsvist kan ses som: Et nødvendigt onde for at kunne redde de kvinder, der ender i prostitution grundet direkte eller indirekte tvang; eller blot leder til generaliserende, ekskluderende forhold og vilkår for et erhverv, der ikke per automatik er socialt udsat og etisk uforsvarligt. Forinden diskussionen er det vigtigt at have i sinde, at vi er af den holdning, at endegyldige sandheder i et samfundsvidenskabeligt felt såsom prostitution er umulige at producere. Det er derfor også vigtigt for os som forskere at klargøre, at vi ikke ønsker at advokere for en enkelt ideologisk argumentation. Derimod har vi en ambition om at bidrage til den fælles erkendelsesrejse, som alle engagerede parter, må formodes at deltage i. Som følge af vores redegørelse, empiri og analyse, kan vi antage, at en vis form for stempling af prostituerede eksisterer. Igennem vores analyse, blev det også klart, at der i flertallige tilfælde forekom sociale mekanismer, der kan siges at lede til netop en sådan stempling. I vores indsamlede empiri viste opfattelsen af prostitution sig overordnet i et binært fortællerspor, repræsenteret ved en offerliggørelse af de prostituerede, overfor en mere frivillig og lyst betonet prostitution. Vores analyse kan selvfølgelig ikke generaliseres, grundet vores begrænsede empiriindsamling. Til trods kan den dog siges at rumme relevante gruppedynamikker, der fremkom genkendelige statistisk, både i Epinion og SFI-rapporten. Denne viden stemte også forholdsvist overens med vores motivation om at undersøge, hvorvidt der forekom en stigmatisering og ekskludering af de prostituerede. Et spørgsmål, der opstår i kølvandet på analysens erkendelser er, hvad er konsekvenserne af denne stempling? Ved assistance fra Becker og intersektionalitetstænkning kan vi frembringe en mere dækkende forståelse af de negative aspekter af processen. Becker opfatter individet eller gruppers afvigelse fra fællesskabet og samfundet som en negativ bivirkning af sociale mekanismer. Videre kunne man, ud fra Beckers perspektiv, fremføre hvorledes, at denne 70

71 stempling medvirker til, at afvigere bliver ekskluderet og spejler sig i dette til en sådan grad, at en reintegrering kan synes at være svær eller næsten uopnåelig. Derudover resulterer sådanne processer også i, at enkeltindivider, der ikke nødvendigvis tilhører den stemplede kategori, kan blive stemplet som afvigere som en konsekvens af de stereotypificeringer, som fællesskabet har opstillet. Samtidigt, så vi også i vores analyse, hvorledes de prostituerede typisk blev underlagt flere andre afvigende karakteristika og kategorier, herunder stofmisbrug, fattige og skøre. Konsekvensen, ud fra et intersektionalitetsperspektiv, kan derfor være at de prostituerede bliver underlagt flere minoritetsidentiteter, som yderligere usynliggør dem på flere forskellige niveauer. Altså bliver de underlagt alle de stempling, som forbindes med diverse minoriteter. Endvidere kan denne stempling, samt frygten for at blive pålagt samme, føre til, at der er en frygt for at fremstå i den offentlige debat, hvilket udelader en central stemme fra samfundsdebatten. Dette kan plæderes for, at være uhensigtsmæssigt i en samtaledemokratisk forståelse. Hertil vil den abolitionistiske feminisme hævde, at prostitution er et så samfundsskadeligt fænomen, med en lang række undertrykkende og negative konsekvenser for den prostituerede, at et forbud og en generel skeptisk tilgang må stå som en nødvendighed. Med dette menes der ikke, at stemplingen bliver retfærdiggjort, men at den hårde tilgang til erhvervet igen er nødvendig, på baggrund af prostitutionens horrible konsekvenser. Denne forståelse af prostitution bliver også bakket op af statistiske undersøgelser om, koncentrationsbesvær, depression, vold og overskridelse af personlige grænser inde for prostitutionsmiljøet (jf. SFI). Denne argumentation og påtale af prostituerede som værende socialt udsatte, udfoldes ligeledes i fokusgruppen, og findes som argumentation i deres, dog flertydige, holdninger til lovgivningen. Heinskou ville i modsvar til disse synspunkter sætte spørgsmålstegn ved, hvorvidt denne debat ikke er mere nuanceret end som så, da sådanne argumenter, arbejder ud fra en præmis, hvor prostituerede anskues som ofre. Lignende synspunkt bakkes bl.a. op af Anders Arnfreds 14 udtalelse i Politiken (8. marts-initiativet B, 2014). Et andet syn på dette kan dog eksemplificeres ved Hanne Helths respons til Arnfreds indlæg 15. I indlægget modargumenterer Helth, at Arnfreds vurdering er fejlagtig. Videre fastlægger hun at: Flertallet af kvinder i dansk prostitution er fra udlandet og sælges i høj grad fra bordeller i provinsen, hvor de ofte befinder sig alene og kan være under kontrol af kriminelle 14 Freelance forsker for Statens Institut for Folkesundhed, og tidligere praktikant i SIO 15 talsperson for 8. marts-initiativet. 71

72 netværk. Ingen har forsket i deres forhold (8. marts-initiativet B, 2014) Dermed illustrerer Helth, hvorledes at prostitution som koncept er så domineret af mørketal og så skadeligt, at offerliggørelsen af de prostituerede ikke blot kan underkendes ved en kritik af den stempling eller mangel på nuancering den bibringer. Audre Lorde problematiserer dog underkendelsen af multiple identiteter, som bliver et resultat af stempling og stereotypiske kategoriseringer. Individer som identificerer sig med prostitutionsmiljøet, bliver derved frakendt den kompleksitet og pluralisme enhver identitet besidder. Dermed kan kritiseres, det potentielt problematiske ved, at kategorien prostitueret synes særdeles værdiladet. Blindes det omgivende samfund af en stærk kategori, kan det opleves som en underkendelse af ens multiple identiteter, hvilket er skadende for individets selvforståelse. Dette skyldes, at de kræfter, de multiple identiteter indebærer, bliver benægtet. I tråd hermed påtaler Casper fra fokusgruppen hvordan en påklistret identitet kan virke enormt devaluerende for individet (jf. analyse). På den anden side: Kan man fra et moralsk og etisk standpunkt ignorere den socioøkonomiske undertrykkelse og generelle ulighed, som kan forbindes med prostitution? Som 8. marts-initiativet også plæderer, må man ikke glemme de gadeprostituerede, der er ramt af mange hårde skæbner (8. marts-initiativet B, 2014). For eksempel var 41 % af gadeprostituerede ramt af voldsepisoder i 2010 (SFI, 2011: 296). Må dette ikke, som 8. marts-initiativet beskriver det, kræve: en ny prostitutionspolitik, en dansk model, hvor sociale tilbud, der støtter mennesker i at komme ud af prostitution går hånd i hånd med en lov, der gør det forbudt at købe sex i Danmark (8. marts-initiativet C, 2014). Dette kan også bakkes op af statistikker som, at 75 % af gadeprostituerede oplevede symptomer på koncentrationsbesvær og depression i 2010, samt at 71 % af samme gruppe opfattede deres situation som værende høj eller meget høj risiko for vold (SFI, 2011: 297: 300). Disse konsekvenser af et hårdt prostitutionsmiljø, bakkes også op af Winnie Jørgensen, tidligere prostitueret: Følelsen var rædselsfuld; jeg følte intet andet end lede. Det var modbydeligt at gå i seng med en mand, jeg ikke kendte, og jeg lovede mig selv, at den dag, jeg ville få metadon, ville jeg al-drig no-gen-sin-de prostituere mig igen. (Politikken, 2012) Endnu et anderledes perspektiv på denne tilgang kan eksemplificeres ved hjælp fra Becker. Ifølge Beckers tese kan folkene bag 8. marts-initiativet eller lignende netop ses som 72

73 moralske korsfarer. Problematikken ved sådanne er, at moralske korsfarer er kendetegnet ved at legitimere deres moral som værende overlegen, og derved underkende visse afvigeres stemme. Dette opstår bl.a. ud fra, at de moralske korsfarer, som folkene bag 8. marts-initiativet, kan formodes at befinde sig i en stærk position i samfundsdebatten, hvori der også fremkommer en stor form for autoritet (jf. Becker). Denne autoritet kommer af deres anerkendelse og virke i den politiske debat omkring prostitution. Med denne pointe, argumenterer Becker igen for, at resultatet bliver, at afvigeren får sværere ved at reintegrere sig. Denne stempling kan også tydes i lovgivninger, som generelt har en mindre anerkendende tilgang til prostitutionserhvervet. Dette kan bl.a. ses ved, at lovgivningen tilgår erhvervet via sociale exit prostitution programmer med strategier, der henvender sig til socialt udsatte. Sådanne tendenser til manglende anerkendelse af prostitution som selvvalgt erhverv kan Lilli, en kvindelig escortprostitueret fra SFI-rapporten, også nikke genkendende til i medierne: Jeg tænker hver evig eneste gang [jeg ser noget om prostitution i medierne] altså nu kan jeg jo ikke tale om alt og alle, for det kan jeg ikke vide, men for mig, der tænker jeg hold op, hvor tager I fejl. Hold op, hvor er der mange af de ting, der ikke passer (SFI, 2011: 181) Dette perspektiv supplerer Lenes kritik af den manglende nuance i samfundsdebatten, hvor der er en anerkendelse af, at nogle er tvungne stakler, mens andre har valgt erhvervet til og trives i det. Modsat må man også være opmærksom på, at både Lilli og Lene er henholdsvis escort- og klinikprostitueret. Dermed er de en del af en prostitutionsarena, der generelt set har bedre forhold end gadeprostituerede. Man kunne derfor stille spørgsmålstegn ved, hvorvidt konsekvenserne for de lykkelige eller tilfredse prostituerede, opvejer de konsekvenser som mange andre, og især de gadeprostituerede, udsættes for. Et eksempel på sådanne konsekvenser kan også aflæses i den gadeprostituerede Frederikkes beskrivelse af en normal arbejdsdag:... man prøver at distancere sig fra det, og jeg prøver ligesom på at trænge helt ud af min krop, når det er... jeg prøver på ikke at være til stede, selvom overfor dem (kunderne, red.), dér ligner det, at jeg er til stede. Men jeg prøver på at lade være, fordi det er sgu ikke særlig rart. Fordi i virkeligheden har jeg jo ikke lyst til at ligge sammen med ham der. Det er jo bare noget, som jeg gør, fordi jeg håber på, eller jeg glæder mig til de penge, jeg får, og til det coke, jeg får bagefter. (SFI-rapporten, 2011: 142) Herved udtrykker Frederikke den fremmedgørelse af egen krop og mangel på lyst, som nogle prostituerede oplever, ved at prostituere sig. 73

74 Det er således muligt at anskue den abolitionistiske feminisme som en potentiel offerliggørelse, hvorfor frivillige prostituerede ikke anerkendes. Derved kan den forklaringsmodel virke stemplende, da den autonome kvinde ikke bliver udelukket af tanken om den svage og undertrykte kvinde. Samme undertrykkende tendenser er at finde i den pragmatiske tilgang med dens tendenserede fokus på seksuel frigørelse, hvorfor ulighed og socioøkonomiske undertrykkelse delvist bliver negligeret. I denne forstand, magter den nyere feminisme, præsenteret ved Heinskou, ikke at give plads til samme nuancer, som den plæderer for at være fraværende i den abolitionistiske feminisme. Generelt kan der siges at eksistere velfunderede argumentationer på begge sider af denne diskussion, og det er med nuværende empiriske viden problematisk at underkende eller vægte nogle af disse vinkler til debatten. På trods af dette må der også skabes en konsensus om, at det er vigtigt ikke at fortabe prostitution i en unuanceret debat, men også udfordre forståelsen af, hvordan det opfattes problematisk. En sådan observation bakkes også op i vores fokusgruppe, hvor Casper også udtaler, hvorledes debatten mangler nuance (jf. analyse). Problemet ligger dog i at fastlægge, hvad der er nuanceret og unuanceret. Sådanne definitioner mener vi må udformes igennem empiriske undersøgelser og erfaringer. Problemet herved er, at store dele af prostitutionsmiljøet befinder sig i en verden, hvor samfundsvidenskabens måske ellers lange arm, ikke altid kan få adgang. Videre er der en lang liste af metodiske overvejelser, som kan diskuteres i en sådan rapport. Her kan nævnes, at det er et felt præget af mørketal, samt at det er usikkert, hvorvidt de sociale problemer mange prostituerede har, er skyld i eller grundet, at de prostituerer sig. SFI-rapporten er i vores øjne det bedste bud på en sådan udpensling af prostitution i Danmark, men vi har også måtte erkende, at der også er en række problemer ved denne. Denne problematik deles af fokusgruppen og Lene, hvor de lægger vægt på den individuelle forståelse af, hvad der sundt og et godt liv, både fysisk og psykisk. I vores erkendelsesrejse er vi konstant blevet udfordret ved disse synspunkter, som vi her har fremlagt i diskussionen. Der blev i relation til denne proces, via vores empiri og analyse, etableret en forståelse om, at prostitutionsdebatten ville tjenes vel af en mere nuanceret debat. Især en bedre opdeling af erhvervet, imellem de forskellige arenaer, så vi som en god start. Dette begrunder vi ved, at der i projektet opstod tegn på, at stemplinger på tværs af hele prostitutionserhvervet var problematisk og havde negative konsekvenser for nogle prostitutionsarenaer grundet en uhensigtsmæssigt, ikke nødvendigvis korrekt association til vold 74

75 og misbrug. Herved kan en bedre italesættelse af de individuelle årsager til prostitution være med til at afhjælpe uhensigtsmæssige stereotypificeringer. Hovedessens må være, at det er problematisk at generalisere problematikker på en heterogen gruppe, med dertilhørende heterogene subgrupper. Videre kan det diskuteres, hvorvidt at det er muligt, at skabe en mellemvej, hvor man ligegyldigt, hvorvidt man legaliserer eller kriminaliserer prostitution, ikke skaber en afvigelse og stempling af de prostituerede. Hvis dette kan antages som værende muligt, så ville denne erkendelsesrejse ende ved starten på en ny erkendelsesrejse. En ny rejse, hvor det næste afgørende spørgsmål er, hvorvidt prostitution er moralsk og etisk forsvarligt eller ej? 75

76 Konklusion Ud fra et historisk perspektiv står det klart, at prostitution er et komplekst fænomen. Vi har således haft for øje, at prostitution var et samfundsområde, der var problematisk at undersøge. Det var tydeligt, at det var et fænomen med mange aspekter, og dette blev også tydeligere i takt med, at vi undersøgte lovgivningen og forskningen om feltet. Lovgivningen bærer præg af en ambivalens, hvor prostitution til dels bliver anerkendt i det, at det ikke er ulovligt at prostituere sig eller købe sex, samtidigt med, at prostitution stadigvæk bliver opfattet som et samfundsproblem og prostituerede som socialt udsatte. Forskningen er også kendetegnet ved samme tvetydighed, dog også som konsekvens af, at prostitution er et felt med mange mørketal og tavse stemmer. Dette er de florerende synspunkter i debatten også vidnesbyrd om, da holdningerne bindes op på rapporter og undersøgelser, der tolkes ud fra de polariserede tilgange. Tolkning og indsamling af empiri fandt vi politiserede i en sådan grad, at det er problematisk ikke at se præsenterede argumenter for og imod prostitution, som normativt. Vi har derfor været højst opmærksomme på, at vi ikke ønskede at positionere os i forhold til, hvorvidt prostitution var korrekt eller forkert. Vi valgte derimod at undersøge de forståelser og holdninger ved hjælp af henholdsvis SFI rapporten og Epinion undersøgelsen, da vi syntes at kunne spore et simplificeret og unuanceret billede af de prostituerede i samfundsdebatten. Vi valgte derfor at udforme en fokusgruppe, for at undersøge selvsamme nærmere. Denne tilgang stemmer også i overens med vores videnskabsteoretiske forståelse, da vi arbejdede ud fra en opfattelse af, at de dominerende forståelser af prostitution i samfundet, er socialt konstituerede og derfor kan udfordres. Ud fra redegørelsen kan vi konkludere, at befolkningen har overvejende negative associationer til prostitution, hvorfor prostitution primært er hægtet op på penge, misbrug, tvang, menneskehandel osv. Især den yngre målgruppe knyttede prostitution til disse negative forståelser. Vi kan videre konkludere, at fokusgruppens stereotypificeringer stemte overens med Epinions undersøgelse. 76

77 Der optrådte i fokusgruppen en binær opfattelse af prostitution. Dette kom til udtryk igennem forståelserne, der henholdsvist forstod prostituerede som: ofre for strukturelle mekanismer og undertrykkelse; eller frivillige og autonome individer, i stand til at træffe egne beslutninger. Dog var forståelsen af de prostituerede som ofre dominerende i gruppen. Legitimeringen af disse argumenter blev valideret ved følgende tilgange i fokusgruppen: deres egne oplevelser i mødet med prostituerede i gadebilledet; deres overbevisning af det moralsk forkastelige ved prostitution; deres forståelse af prostitution som et naturligt fænomen; eksemplificeringer ved tænkte eksempler; eller fremlæggelse af faktuelle informationer, der i deres forstand var valid. Disse forskellige syn på prostitution, blev identificerede via vores teoretiske forståelser af prostitution, henholdsvist, funktionalismen, den abolonistiske feminisme og nyere feminisme, der hjalp os til bedre at forstå fokusgruppens motiver og legitimationer.. Sat i samspil med vores redegørelse og indsamlede empiri, ved interviewet med Lene og debatten fra Eroguide.DK, opstod der tendenser til, at fokusgruppen skabte sociale regler omkring prostitution. Dette fremkom dog som en kompleks affære at kortlægge. Set ud fra Becker, kunne vi tolke en begyndende stempling af prostitutionsmiljøet og de prostituerede. Det kan altså siges, at være et tydeligt tegn på en eksisterende stempling mellem fællesskabet og afvigeren, i vores tilfælde fokusgruppen og Lene. Dette blev også bekræftet ved, at de stereotypificeringer, der fremkom hos fokusgruppen, også kunne spores i Lenes holdninger til prostitution. Lenes stereotypificeringer var fokusgruppens meget lig, men efter at hun selv indgik i erhvervet, blev hendes forståelse af prostitution dog markant anderledes og overvejende positiv. I diskussionen kunne vi konkludere, at den abolitionistiske og nyere feminisme (jf. Heinskou) på hver deres måde var med til at negligere den anden sides argumenter, og derved skabe en polarisering af debatten mod stereotypiske definitioner af kvinderne. Hvor den abolitioniske primært ikke anerkender den frivillige og selvstændigt, reflekterende prostituerede, tillægger den nyere feministiske tilgang et tendenseret fokus på seksuel frigørelse, som delvist negligerer tilfældene af ulighed og socioøkonomisk undertrykkelse. Videre diskuteres ud fra vores teoretiske grundlag med Becker og intersektionalitetstænking, en mere fyldestgørende italesættelse af de forskellige prostitutionsarenaer, samt de forhold de er under (jf. SFI), kan være med til at afhjælpe uhensigtsmæssige stereotypificeringer. Derfor vil vi konkludere, at det 77

78 problematiske ligger i at generalisere problematikker nedover en heterogen gruppe, med dertilhørende heterogene subgrupper. Afsluttende kan det konkluderes, at vi afslutningsvist kan sætte spørgsmålstegn ved, hvorvidt, ligegyldigt om man ønsker at legalisere eller kriminalisere prostitution, ikke skaber en afvigelse og stempling af de prostituerede. Det synes, at den herskende samfundsdebat har en tendens til at være uhensigtsmæssigt polariseret. Endvidere ses således divergerende erfaringer med det at prostituere sig, alt afhængig af prostitutionsarena. Derudover stereotypificerede og stemplede fokusgruppen de prostituerede, hvorfor de prostituerede ligeledes opfattede at blive stigmatiseret. 78

79 8. Litteraturliste Becker, Howard Saul (1963). Outsiders - Studies in the sociology of deviance. New York: The Free Press Brinkmann, Svend & Tanggaard, Lene (red.), 2012 [2010]: Kvalitative metoder - en grundbog. Hans Reitzels Forlag, 1122 København K Crenshaw, Kimberlé W. (2006): Mapping the margins Intersectionality, Identity Politics and Violence Against Women of Color. Kvinder, køn & forskning, nr. 2-3, 2006 Dahler-Larsen, Anne Marie & Dahler-Larsen, Peter (1999): Fokusgrupper i Teori og Praksis. Politologiske Skrifter, Syddansk Universitet (2/1999): 1-18 Danner, : Prostitution - hvad mener partierne? [online] Tilgængelig på: Den Danske Ordbog, 2014, definitionen af: erhverv; Epinion & Rådet for Socialt Udsatte, oktober 2013: Holdninger til socialt udsatte - svar fra danskere [online] Tilgængelig på: grafer-tilhjemmesiden-final.pdf Heinskou, Marie, 2009: Prostitution set fra et vinterkoldt Danmark. Kvinder, køn og forskning, nr. 1 Information, Heinskou, Marie, : Prostitution set fra et tropevarmt Amsterdam. [online] Tilgængelig på: Information, Holten, Lisbeth, : Sugardating er den intime deleøkonomis næste udviklingstrin [online] Tilgængelig på: Information, Skov, Maria, : P-pillen fylder 50 år og provokerer stadig [online] Tilgængelig på: Information, Sperling, Anna, : S og SF sår tvivl om undersøgelse om prostitution [online] Tilgængelig på: 79

80 Juul, Søren, Pedersen, Kirsten (red.), 2012: Samfundsvidenskabernes videnskabsteori - en indføring. 1122, København K: Hans Reitzels Forlag Järvinen, Margaretha, Forord v/margaretha Järvinen. I Becker, Howard Saul (2005) Outsidere studier i afvigelsessociologi. 1122, København K: Hans Reitzels Forlag Järvinen, Margaretha, 1993: Of Vice and Woman: Shades of Prostitution, Scandinavian. University Press, N-0608 Oslo, Norway Jørgensen, Nanna Dissing Bay & Vindum, Anne, 2012: Prostitutionen historisk set, Faktalink, 2750 Ballerup [online] Tilgængelig på: KvindeRådet, : Hvad mener dit parti, der skal gøres for at minimere prostitution? [online] Tilgængelig på: mener-dit-parti-der-skal-g%c3%b8resminimere-prostitutionen Københavns Bymuseum, Københavns Stadsarkiv & Skoletjenesten, 2008: Prostitution før og nu, Historisk blik [online] Tilgængelig på: Lorde, Audre (1984, org.1980): Age, Race, Class, and Sex: Women Redefining Difference. I: Lorde, Audre: Sister Outside. Essays & Speeches by Audre Lorde: The Crossing Press Feminist Series Lykke, Nina, 2008 [2010]: Kønsforskning. En guide til feministiske teori, metodologi og skrift. Frederiksberg: Samfundslitteratur Lykke, Nina, 2005: Nya perspektiv på intersektionalitet: problem och möjligheter Intersektionalitet. Kvinnovetenskaplig tidskrift, 2005 (26): 2/3: 7-17 Politikken, Sheikh, Jakob, : Eks-luder om Istedgade: Det er mere råt, end da jeg trak for heroin. [online] Tilgængelig på: luder-om- istedgade-det-er- mere-raat-end-da-jeg-trakfor-heroin/ Rigspolitiet, : Strategi for en styrket politimæssig indsats mod prostitutionens bagmænd. Politiafdeling: 1780 København V [online] Tilgængelig på: 80

81 SFI, Kofod, Jens et. al., 2011: Prostitution i Danmark en kortlægning. SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 1052, København K, Rosendahls - Schultz Grafisk A/S SIO Nyheder, 2013: SIOs tale til Faglig Dag på jura. Århus Sexarbejdernes Interesse Organisation. Udgivet [online] Tilgængelig på: Socialstyrelsen A, 2014: Udsatte, Prostitution Socialstyrelsen B, 2014: Udsatte, Om prostitution, Relevant lovgivning [online] Tilgængelig på: Socialstyrelsen C, 2014: Om os, Viden der virker, Mennesker, der prostituerer sig [online] Tilgængelig på: 8.marts-initiativet, A, 2014: Effekter af den svenske sexkøbslov. Folder [online] Tilgængelig på: 8. marts initiativet B, : Debat uden nuancer. Debat indlæg bragt i Politikken d [online] Tilgængelig på: 8. marts initiativet C, 2014: Om os [online] Tilgængelig på: 81