SKREVET AF ANDERS SCHUNK

Transkript

1 Et inspirationshæfte til din undervisning SKREVET AF ANDERS SCHUNK 1. UDGAVE 2016 andersschunk.dk 1

2 INTRODUKTION Da jeg begyndte at arbejde med Flipped Classroom i min egen undervisning på Elev Skole i Aarhus, var der ikke mange steder, hvor jeg kunne finde dansk inspiration og vejledning. Jeg gik derfor på jagt efter inspiration på amerikanske hjemmesider og YouTube-kanaler, og jeg brugte samtidig Twitter som et medie til at sparre med danske kolleger. Langsomt fik jeg tilpasset den amerikanske inspiration til en dansk kontekst, og jeg fik udviklet nogle gode og nemme metoder til at arbejde med Flipped Classroom i min undervisning. Jeg kunne samtidig se, at Flipped Classroom havde en god effekt i min undervisning. Mine elever var mere arbejdsomme, de var mere selvstændige og de klarede sig bedre rent fagligt. Derfor har jeg de sidste år arbejdet på at sprede kendskabet til Flipped Classroom i Danmark. Jeg har holdt snart 100 kurser og foredrag rundt i hele landet, produceret et hav af vejledningsvideoer om metoden, skrevet en god portion blogindlæg, fået oversat to bøger om emnet til dansk, været redaktør og forfatter på en dansk antologi om Flipped Classroom, udtalt mig til flere store danske aviser, blade, tv-stationer og radioprogrammer, vejledt forlag i at flippe deres undervisningsmaterialer, startet et facebooknetværk med snart 3000 undervisere og meget, meget mere. Dette hæfte er skrevet med det formål at give en kort og inspirerende introduktion til Flipped Classroom. Hæftet tager udgangspunkt i mit arbejde med at vejlede om metoden og hæftet henvender sig til alle undervisere, der søger mere viden om emnet. Jeg håber, at du med hæftet kan finde ny inspiration til din undervisning, og jeg ønsker dig rigtig god læsning. Anders Schunk, januar andersschunk.dk

3 DE SOCIALE MEDIER Nu har du jo dette hæfte, men du vil også kunne finde en masse inspiration om Flipped Classroom på de sociale medier. Hvis du er på Twitter, så kan du kigge under hashtagget #flipdk På facebook kan du følge min facebookside Flipped Classroom v/anders Schunk hvor jeg regelmæssigt deler materialer, idéer, tips og tricks om Flipped Classroom. Du kan også blive en del af facebookgruppen Flipped Classroom i Danmark, hvor flere danske undervisere deler erfaringer om emnet. BLOG OG NYHEDSBREV På min hjemmeside skriver jeg også regelmæssigt om Flipped Classroom, og jeg forsøger desuden at samle interessante nyheder om emnet. Hvis du tilmelder dig mit nyhedsbrev, får du opdateringer et par gange om året med nogle af tophistorierne fra bloggen. KURSER OG OPLÆG Siden 2013 har jeg holdt kurser og oplæg om Flipped Classroom i det meste af Danmark. Jeg har undervist mere end 3500 undervisere på snart 100 kurser på alt fra grundskoler og efterskoler til gymnasier og erhvervsskoler. Mine kurser er praksisorienterede, og de fokuserer på, hvordan du som lærer nemt kan komme i gang med at bruge Flipped Classroom i din undervisning. Det kan du læse mere om på min hjemmeside BOGUDGIVELSE I 2015 lykkedes det mig at samle nogle af landets eksperter og bedste praktikere til at skrive antologien Flip din undervisning - en antologi om Flipped Learning/Flipped Classroom. Antologien, som er udgivet på Turbine forlaget (april 2016), præsenterer foruden praksisorienterede artikler om at arbejde med Flipped Classroom en række didaktiske modeller, som er interessante at arbejde med, når vi begynder at implementere Flipped Classroom i vores undervisning. Jeg optræder i bogen som redaktør og forfatter. andersschunk.dk 3

4 INTRODUKTION TIL FLIPPED CLASSROOM Med Flipped Classroom flyttes lærerens oplæg fra det kollektive rum til det individuelle rum for derved at forvandle det kollektive rum til et dynamisk og aktivt læringsrum, hvor eleverne er i centrum med mulighed for at lære i fællesskab og med kyndig vejledning fra deres lærer. Traditionelt er Flipped Classroom blevet introduceret som en metode, der lader eleverne modtage undervisning hjemme igennem videooplæg, så lektierne kan laves i skolen med hjælp fra deres lærer. Men Flipped Classroom er mere end blot undervisning på video og lektielæsning i skolen. Det centrale ved Flipped Classroom er ikke den video, som skal introducere et emne for eleverne, eller som skal give en instruktion i forhold til en opgave. Det væsentlige ved metoden er derimod den måde, eleverne bliver sat i centrum for den læring, der finder sted på baggrund af videooplægget. Vi flipper ikke vores undervisning ved at lave en video. Eleverne bliver ikke dygtige til faget, fordi de har set video. Eleverne kan dog tilegne sig kompetencer i forhold til et emne gennem de aktiviteter, videoen danner grundlag for. Derfor bør videoen opfattes som et redskab, vi som lærere kan bruge som en del af den undervisning, der ud over video består af elevaktiverende, undersøgende og skabende aktiviteter. Tilsammen kan vi kalde det Flipped Classroom. Når vi laver en video til vores undervisning, er vi interesserede i at igangsætte den del af et læringsforløb, som giver eleverne mulighed for at bevæge sig videre i en læreproces ved hjælp af introducerende begreber, teori, informationer, vejledninger eller andre grundlæggende kompentencer i forhold til et emne. Det er, hvad en video er god til. Videoen kan hjælpe eleven med at huske og forstå fakta, som kan være en forudsætning for at bevæge sig dybere ind i et fagligt emne. Ved traditionel tavleundervisning, er denne del af et læringsforløb ofte placeret i begyndelsen af en time. Her står vi som lærere ved tavlen og bruger den første del af lektionen på at lave en undervisning, hvor eleverne sidder mere eller mindre passive i klasselokalet. Det er hverken en optimal udnyttelse af lærerens eller elevernes tid. Ved den traditionelle tavleundervisning er læreren i centrum for aktiviteten, og det er svært at skabe et læringsrum, som inkluderer alle elever. I et læringsrum, der er bundet op på en traditionel tavleundervisning, kan vi opleve, at nogle elever kommer til at kede sig, da de allerede har en større forforståelse af emnet end andre elever i klassen. Samtidig kan vi opleve, at andre elever føler sig utrygge, fordi de ikke kan følge med i eller forstå den fælles gennemgang på klassen. 4 andersschunk.dk

5 Når vi bruger Flipped Classroom, fjerner vi denne del af undervisningen fra det kollektive rum, og vi lader i stedet eleverne se en video i det individuelle rum, inden de møder ind til time. Derved kan vi, når vi er samme i klassen, fokusere på den del af læringen, som bringer eleverne i centrum for undervisningen, og som derved kan være mere elevaktiverende og dynamisk. De elever, der har svært ved at forstå emnet, har mulighed for at se en video flere gange inden timen, og hvis de stadig har vanskeligheder med emnet, når de møder ind i det kollektive rum, har vi gode muligheder for at strukturere en undervisning, der er bygget op i differentierede forløb. Det har vi blandt andet fordi, vi får mere tid til aktiviteter, hvor elevernes ressourcer bringes i spil i forhold til hinanden, ved at inddrage den tid, som vi normalt bruger på tavleundervisningen. Derudover kommer vi som lærere til at erfare, at vi med flere aktiviteter, hvor eleverne arbejder sammen med hinanden (istedet for at være afhængige af lærerens hjælp til gennerelle spørgsmål), kan få et bedre kendskab til elevernes forskellige svagheder og styrker. Vi kommer simpelthen i større omfang til at møde vores elever i de læreprocesser, som de er i. I nedenstående reviderede udgave af Blooms taksonomi finder vi denne del af undervisningen i de fire øverste taksonomiske niveauer. Det er her, at eleverne får lov til at anvende den viden, de er blevet introduceret for på videoen og bringe den i spil i forhold til hinanden. Det er også her, at kompleksiteten er størst i et læringsforløb, hvorfor lærerens rolle er afgørende i forhold til at guide og motivere eleverne i deres arbejde. Når vi inddrager Blooms taksonomi i vores forberedelse af undervisningen er vores udgangspunkt, at læreprocesser starter med, at eleverne skal huske og forstå noget i forhold til et emne, hvilket ved Flipped Classroom finder sted på video. Derefter kan eleverne bevæge sig længere op i taksonomien, hvor læringen bliver mere kompleks men også mere anvendelig. Det er altså først når eleverne kan begynde at anvende, analysere, vurdere og skabe på baggrund af en bestemt viden, at de kan bruge hvad de har lært. Det er den del af læreprocessen, som vi ved Flipped Classroom fokuserer på i det kollektive rum. Selvom det centrale ved Flipped Classroom ikke er videoen, så er videoen alligevel en væsentlig del af arbejdet i forhold til at lave en god og effektiv undervisning. Videoen er den del af metoden, som kan gøre det muligt at flytte opmærksomheden i timen fra de to nederste taksonomiske niveauer til de øverste mere krævende niveauer. Derfor må vi som lærere også forstå hvordan, vi bedst muligt bruger videoen som et redskab i vores undervisning, så den kan fungere som afsæt for det videre forløb. Det kræver, at vi sætter os ind i, hvad en video kan og skal bruges til i sammenhæng med undervisning. Min hensigt med dette hæfte er, at give gode idéer til hvordan du bedst muligt implementerer Flipped Classroom i undervisningen og arbejder hensigtsmæssigt med videoproduktion, videodeling og undervisningsstrukturering. Hvis du er interesseret i mere baggrundsviden om den didaktik, som vi kan knytte til Flipped Classroom, vil jeg henvise til antologien Flip din undervisning - en antologi om Flipped Learning/Flipped Classroom, som jeg også refererer til på side 3. SKABE AT SÆTTE INDHOLD SAMMEN PÅ EN KREATIV OG INNOVATIV MÅDE VURDERE ANALYSERE ANVENDE FORSTÅ AT KUNNE TAGE BESLUTNINGER OM EN FREMGANGSMÅDE AT BRYDE ET EMNE OP I DELE OG FORSTÅ HVORDAN HVER DEL HØRER SAMMEN AT BRUGE DEN VIDEN, MAN HAR FÅET, I RELATION TIL NYE EMNER AT FORSTÅ HVAD BESTEMT FAKTA BETYDER AT GENKENDE OG HUSKE FAKTA HUSKE andersschunk.dk 5

6 VIDEO TIL UNDERVISNING En video til undervisning kan være en gennemgang af fakta om et emne. En video kan også være en konkret vejledning i forhold til, hvordan eleven skal løse en bestemt opgave. På en video kan vi som lærere selv være med på optagelsen, men vi kan også holde os ude af billedet og i stedet filme et stykke papir, som vi skriver og tegner på. Videoer kan laves ved hjælp af traditionelle digital- og mobiltelefonskameraer, men de kan også laves ved hjælp af programmer på computeren eller ipad en, som giver mulighed for animation og brug af andre modaliteter, end hvad vi traditionelt kan bruge, når vi laver et oplæg til undervisningen i klassen. Når vi laver video til undervisningen, skal vi ikke levere indholdet på samme måde, som vi ville gøre ved et traditionelt tavleoplæg i klassen. Principperne for indholdet bør ændres. Med en video får vi mulighed for at iscenesætte det indhold, vi gerne vil formidle til eleverne i langt højere grad, end vi har mulighed for i klassen. Vi kan lave en formidling, der er mere præcis og komprimeret. Det vil sige en formidling, der i større omfang kan støtte elevernes læring. Videoer kan se ud på mange forskellige måder, og videoer kan have mange forskellige formål. Fælles for alle videoer er dog, at de er tilrettelagt til undervisning. Vi kan altså tale om didaktiserede videoer. Helt grundlæggende kan vi arbejde på den måde, at vi 1) producerer en video til vores elever i forbindelse med, at vi forbereder vores undervisning. Derefter 2) lægger vi videoen på nettet, hvor 3) eleverne så kan finde og se videoen inden timen. Alt det gøre vi (som jeg beskriver nærmere på side 4 og 5) for at give mulighed for 4) et mere elevaktiverende og dynamisk læringsrum, når vi er sammen med eleverne i klassen VIDEOENS LÆNGDE Hvis der er noget vi flippere (altså, vi lærere, der arbejder med Flipped Classroom) kan være uenige om, så er det, hvor lang en undervisningsvideo må være. Mange bruger som tommelfingerregel, at fem minutter er den maksimale længde på en video. Det skyldes i høj grad et hensyn til elevernes tålmodighed. Det kan dog godt fungere med længere videoer, hvis vi er gode til at inddele vores videoer i tydelige afsnit, så eleven ved hvornår, der kan holdes pause. Jeg vælger dog hellere at lave to korte videoer frem for én lang video. På den måde bliver det helt tydeligt for eleven, at et emne er delt op i flere underemner. 6 andersschunk.dk

7 VIDEOENS OPBYGNING Det er forskelligt, hvordan vi strukturerer vores videoer. Alt efter emne og omfang af information, vil vi vælge forskellige opbygninger af vores videoer. På side 8 og 9 gennemgår jeg nogle af de videotyper, som kan være gode at tage udgangspunkt i, når vi begynder at arbejde med Flipped Classroom. To meget brugte videotyper er den instruerende og informerende video, som jeg her på siden præsenterer i to standardopbygninger. Den instruerende video laver vi med henblik på, at eleverne skal løse en opgave på en bestemt måde, mens vi laver den informerende video med henblik på at informere om fakta i forhold til et emne. INDLEDNING Videoen indledes med en kort velkomst med en overskift for emnet. LÆRINGSMÅL Læringsmål for emnet præsenteres, så eleverne ved, hvad de kan forvente. INSTRUERENDE INFORMERENDE PRÆSENTATION De materialer, redskaber eller metoder, der skal bruges for at løse en opgave, præsenteres. EMNETS KATEGORI Præsentation af emnets kategori. Handler det f.eks. om skønlitterære tekster, handler det om faktatekster eller handler det om skriftlig fremstilling? ARBEJDSGANG Der gives vejledning til, hvordan en opgave løses. F.eks. eksempler på en regnemetode i anvendelse. OPGAVE ELLER SPØRGSMÅL Nogle videoer afsluttes med et spørgsmål eller en opgave, som skal aktivere eleverne, mens de ser videoen. Formålet vil være at få eleverne til at reflektere over det, de lige har set. INFORMATION OM EMNET Der gives information om emnet ud fra forskellige underkategorier. I forhold til et emne i danskfaget om fiktive tekster kunne det f.eks. være: Komposition, personer, handlingsforløb og synsvinkler. PERSPEKTIVERING I informerende videoer kan det være en god idé at præsentere muligheder for mere information om emnet. Det kan være tekstbøger, hjemmesider eller andre videoer. OPSUMMERING Hvad var det vigtige? Hvad er det, eleverne skal huske? Hvilken del af videoen skal ses igen, hvis en bestemt pointe ikke er forstået? andersschunk.dk 7

8 VIDEOTYPER Når vi laver en video til vores undervisning, må vi være bevidste om, hvad videoens funktion er. Det vil sige, at vi skal være klar over, hvad det er, vi gerne vil have, at eleverne får ud af videoen. En god video er tydelig i sin kommunikation, og det er den blandt andet fordi, videoens funktion er forudbestemt af læreren. Der er nemlig stor forskel på, om vi vil vise eleverne hvordan, man kan bruge en berettermodel til at analysere eventyr, eller om det, vi vil, er at fortælle om genretræk for eventyr. Den første video er en instruktion i forhold til hvordan eleverne kan arbejde med tekstanalyse, og den anden er en informativ video, hvis funktion er at fortælle eleverne om bestemte begreber eller faktiske oplysninger. Det er altså to forskellige typer video. Den gode video blander ikke disse to videotyper, da det derved kan blive forvirrende for eleven at navigere i indholdet. Derfor skal vi i vores planlægning beslutte, hvilke læringsmål en bestemt video skal arbejde med. Følgende to sider er en gennemgang af nogle af de videotyper, som vi kan bruge ved Flipped Classroom. INFORMERENDE Informerende videoer kan vi sammenligne med informerende fagtekster. Det vil sige videoer, som vi bruger til at formidle en bestemt viden. Vi kender denne formidling fra den traditionelle tavleundervisning, hvor vi gerne vil præsentere nogle bestemte begreber eller en bestemt teori for eleverne. På undervisningsportalen ReStudy, ser vi rigtig mange af denne slags videoer, og videoerne fungerer godt som udgangspunkt for, at eleverne i ro og mag kan finde viden om et emne. Som vist i modellen på side 7, indledes informerende videoer med, at der fortælles hvilken kategori, emnet tilhører. Det kunne for eksempel være litterære tekster. Dernæst gives der i en række underkategorier information om emnet. Det kan være information om handlingsforløb, synsvinklers betydning for historien osv. INSTRUERENDE Instruerende videoer er populære i relation til Flipped Classroom, og man ser især, at mange matematiklærere bruger videotypen til at gennemgå eksempelvis regnemetoder. Instruerende videoer skal hjælpe eleverne med at gennemføre bestemte handlinger. Det kan være i forhold til at bruge noget bestemt software, bruge et bestemt arbejdsredskab eller som instruktion til hvordan man løser en opgave. Som vist i modellen på side 7, så bygger vi ofte en instruerende video op på den måde, at vi starter med at beskrive mål. Derefter beskriver vi de materialer, der skal bruges for at løse opgaven, og kommer så frem til at beskrive arbejdsgangen punkt for punkt. Instruerende videoer er rigtig gode til at vise, hvordan man kommer fra A til B, og en matematiklærer vil både kunne vise hvordan et regnestykke skrives op samt give nogle eksempler på udregninger. 8 andersschunk.dk KOMPRIMERENDE Komprimerende videoer kan vi beskrive som et resume. Det er videoer, der skal støtte op om hukommelse og hjælpe til forståelse. Når vi laver en komprimerende video, må vi først vælge de informationer ud, som er vigtige for forståelsen. Derefter skal informationerne sættes sammen i en ny form, som eksempelvis kan bestemmes efter en prioritering af væsentlighed. En komprimerende video kan eksempelvis bruges som afsæt for et læseforløb. Hvis videoen tager fat om centrale pointer i en tekst, som eleverne skal læse, kan den bruges som en hjælp til at udvælge information og forstå en tekst. Især samfundsfagslærere bruger komprimerende videoer som et supplement til de tekster, eleven skal læse til faget.

9 INTRODUCERENDE En introducerende video kan være mange ting, men typisk vil vi bruge introducerende videoer til at sætte gang i et fagligt forløb ved at skabe en spænding om emnet og vække en nysgerrighed hos eleven. Vi kan altså se på introducerende videoer som en slags faglig appetitvækker. Videoen begynder med at emnet introduceres. Dernæst kan vi gennemgå de overordnede mål for emnet, hvor vi også kan tale om, hvorfor disse mål er vigtige. Hvis emnet inviterer til, at vi giver en demonstration eller stiller et spørgsmål, kan det være med til at skabe spænding og nysgerrighed. Introducerende videoer må gerne være muntre i deres udtryk, og der kan efter evne leges med videomediets muligheder. Nogle lærere arbejder med at lave et videougebrev, der hver uge sendes ud til eleverne, som en introducerende appetitvækker. EVALUERENDE Evaluerende videoer kan bruges til at give en mundtlig, individuel feedback på afleveringer eller andre produktioner, som en elev har lavet. Det gode ved den her type video er, at eleverne får en mundtlig forklaring til de rettelser, som vi har foreslået til en opgave, de har lavet. Evaluerende videoer kan også gives til en gruppe af elever, som eksempelvis har lavet en fremlæggelse eller et studieprodukt sammen. Der findes software til computeren, der gør det muligt at optage en video samtidig med, at vi retter i et dokument. Den software, vi skal bruge til det, er en såkaldt skærmoptager, som jeg beskriver næremere på side 22. Et trick er at sætte skærmoptageren på pause, mens opgaven læses. Når, det er nødvendigt at rette eller kommentere, aktiveres skærmoptageren, og der gives en forklaring til rettelsen. Derefter læses videre med skærmoptageren på pause. EKSEMPLARISK Som med de introducerende videoer kan den eksemplariske video bruges som appetitvækker til et emne. I tilfældet med den eksemplariske video er formålet i høj grad at give nogle retningslinjer eller forslag til en bestemt måde at arbejde på, som skal inspirere eleverne i deres arbejde. Indholdsmæssigt kan vi eksempelvis tage udgangspunkt i en eksemplarisk analyse af en tekst, som vi selv har lavet. Vi kan også bruge videoer som andre har lavet om et emne. Eksemplariske videoer kan også være en faglig samtale mellem to lærere, der diskuterer en problemstilling i forhold til et emne. Med sådan en video kan eleverne få en idé om, hvad der eksempelvis forventes af dem til en afgangsprøve eller eksamen, hvor de skal have en faglig samtale med deres lærer og censor. DISKUTERENDE En diskuterende video konkluderer ikke nødvendigvis noget i forhold til et emne. Med den diskuterende video vil vi gerne introducere nogle spørgsmål og problemstillinger i forhold til emnet. Samtidig vil vi gerne vise eleverne, at et emne kan forståes på flere måder. I historiefaget kan vi eksempelvis præsentere de danske modstandsfolks kamp mod besættelsesmagten som heltemodig og glorificerende for derefter at diskutere selvsamme modstandfolks behandling af tyskere og danske nazister i kølvandet på krigen. Den diskuterende video kan også bruges til at perspektivere emner, hvor man gerne vil sætte nuværende samfundsfold i relation til tidligere. andersschunk.dk 9

10 BRUG ANDRES VIDEOER Et af de gode spørgsmål, jeg altid får, når jeg er ude og lave kurser om Flipped Classroom, er, om vi skal lave alle vores videoer selv, eller om vi godt kan bruge videoer, som andre har lavet. En af de overvejelserne, der ligger til grund for det spørgsmål, er, hvorvidt eleverne får mere ud af at blive undervist af deres egen lærer på video fremfor en anden. Mange mener, at det giver en mere autentisk undervisning, hvis det er elevernes egen lærer, der præsenterer indholdet i en video. Som elevernes egen lærer kan vi referere til materialer, som eleverne kender, perspektivere til emner som eleverne tidligere har arbejdet med, og samtidig kender vi elevgruppen på en måde, så vi ved, om nogle emner kræver en bestemt type forklaring. Alt det er en fordel for eleven. Derudover er det nemmere for os som lærere at præsentere præcis det indhold, som er relevant for et emne, hvis vi selv sætter indholdet sammen. Men vi ved alle, at der ikke er meget tid til forberedelse, og det kan tage lang tid at lave videoer til alle emner. Derudover vil det næsten være fjollet at lave en video om et emne, som der i forvejen er forklaret eksemplarisk i en anden video. Derfor skal vi gøre begge dele. Vi skal lave vores egne videoer, og vi skal bruge andres. Jeg har i min undervisning brugt mange videoer som andre lærere har lavet, og mine elever har aldrig brokket sig over det. Hvis det er muligt, kan vi inden videoen sendes ud til eleverne præsentere, hvem det er, der skal undervise dem. YOUTUBE RESTUDY Mange lærere bruger YouTube som platform til deres videoer. Derfor kan YouTube bruges som en videobank, hvor vi kan finde videoer om forskellige emner, som vi kan bruge i vores undervisning. Vi vælger selv, når vi lægger en video på YouTube, om den skal være offentlig eller skjult. Ved at lade den være offentlig, bidrager vi til andre læreres forberedelse. På side 25 skriver jeg lidt mere om, hvordan vi lægger videoer på YouTube. Restudy er en dansk platform, der er udviklet til skoler. Restudy har mere end 1400 undervisningsvideoer, der er produceret til de gymnasielle uddannelser og grundskolens ældste klasser. Det betyder, at vi kan finde en lang række informerende videoer til de fleste af skolens fag. Derudover har vi som lærere mulighed for at supplere Restudys videoer med vores egne. Du får adgang til Restudy til grundskolen ved køb af Alineas udskolingsportaler. FAGTEAMS FORLAG I skolen taler vi tit om, hvordan vi som lærere kan dele de materialer, som vi udvikler, med hinanden. Video er et rigtig fint materiale at dele, og det vil give god mening at samarbejde om at producere video til undervisningen i et fagteam. Hvis vi har lavet en video, der forklarer genretræk for noveller til vores klasse, vil vores kollega i parallelklassen sikkert 10 også andersschunk.dk kunne bruge den i sin undervisning. Forlagene satser lige nu stort på digitale læremidler. De laver ibøger og læringsportaler som aldrig før. Derfor er forlagene også begyndt at satse på video, og mange af de større forlag har fået deres egen medieafdeling, der producerer videoer i samarbejde med forfatterne. Det betyder, at der efterhånden findes rigtig mange gode videoer, som er knyttet direkte til forlagsproducerede læringsforløb.

11 ELEVERNE SKAL LÆRE AT SE VIDEO Når vi begynder at flippe vores undervisning, forestiller vi os ikke, at eleverne skal lære at se en video. Mange af dem ser jo i forvejen flere timers video hver dag, så de burde jo kende mediet. Men når vi arbejder med Flipped Classroom, så skal eleverne ikke bare se en video - de skal interagere med videoen. Derfor skal de lære hvad, der forventes af dem, når de forbereder sig med undervisningsvideoen. Tal eventuelt om følgende punkter sammen med eleverne. SÆT VIDEOEN PÅ PAUSE Pauseknappen er afgørende i forhold til at interagere med indholdet i videoen. Ved at sætte læreren på pause, får eleven mulighed for at bearbejde videoens information i eget tempo. Det er en knap, der skal bruges, når det er nødvendigt at skrive en note eller reflektere over noget, der er blevet sagt. Videoen sættes også på pause, hvis tekst på skærmen skal læses eller skrives ned. STIL SPØRGSMÅL OG SKRIV NOTER Vi kan også bede eleverne om at finde på spørgsmål til videoen. Oplagte spørgsmål er til dele af videoen, som eleven simpelthen ikke forstår. Men det kan også være spørgsmål, som eleven forestiller sig at læreren vil spørge om i den efterfølgende time. Nogle lærere beder også eleverne om at skrive bestemte noter ned eller simpelthen at skrive det ned, de ser på skærmen. SPOL VIDEOEN TILBAGE Når, eleven vælger at sætte en video på pause, er næste skridt sikkert at spole videoen lidt tilbage. Som med pauseknappen kan det at spole en video tilbage være en handling i forhold til at forstå noget, som er vanskeligt. Vi kan bede eleven om at se en forklaring flere gange, og eleven kan derved igen behandle informationerne i eget tempo. SE VIDEOER SAMMEN I KLASSEN Når vi introducerer Flipped Classroom for eleverne, kan vi begynde med at se nogle videoer sammen i klassen. Bed en elev om at styre afspilnings- og pauseknap og bed så resten af klassen om at sige til, hvis de har brug for, at der bliver trykket pause eller spolet tilbage. Ofte bliver det en stressende oplevelse for alle, og de fleste vil se fordelene ved selv at kunne kontrollere tempoet. SVAR PÅ SPØRGSMÅL For at aktivere eleverne mens de ser en video, kan vi sammen med videoen give eleverne nogle spørgsmål, som de skal tage stilling til undervejs. Spørgsmålene vil typisk have det formål at få eleverne til at stoppe op og reflektere over bestemte begreber eller pointer. Eleverne kan få spørgsmål direkte i videoen, men kan også få dem skriftligt på et stykke papir eller digitalt. AFSÆT TID TIL AT SE VIDEOEN Selvom en video kun varer fem minutter, tager det jf. ovenstående længere tid at se en video. Gør det derfor klart for eleven, at det måske ikke altid er hensigtsmæssigt at se en video i bussen på vej i skole eller mens eleven spiser morgenmad. Eleven skal som med alle andre lektier afsætte tid til at arbejde med videoen. andersschunk.dk 11

12 MÅDER AT FLIPPE Flipped Classroom behøver ikke at være en fast defineret metode. Vi kan flippe vores undervisning på mange forskellige måder og tilpasse metoden til det, der fungerer bedst i vores klasseværelse. Enhver lærer kan dermed gøre sin tilgang til Flipped Classroom personlig og tilpasse metoden til undervisningsforløb og elevgrupper. Her har jeg samlet eksempler på nogle af de konkretiseringer, som er udviklet med udgangspunkt Flipped Classroom-tilgangen. EXPLORE FLIP APPLY Explore Flip Apply er udviklet med tanken om, at et flippet læringsforløb ikke skal starte med en video, men ved en undren hos eleven. Det vil sige, at læreren begynder med at præsentere eleverne for en problemstilling, der skal gøre dem nysgerrige i forhold til et emne. Eleverne arbejder så den første lektion (Explore) med at diskutere emnet og forholde sig analytisk til problemstillingen. Det kan være ved at lave forsøg eller rollespil, og det kan være ved at søge viden om emnet på nettet, i artikler eller fagbøger. Læreren er undervejs med til at fastholde nysgerrigheden ved at motivere eleverne i deres arbejde. Derefter producerer eller udvælger læreren den video (Flip), som eleverne skal bruge for at komme videre med emnet. Det kan være en informerende video, der tilbyder fakta om emnet, en instruerende video, der giver vejledninger til arbejdsmetoder eller en komprimerende video, der forsøger at samle op på det arbejde, som eleverne allerede har lavet. I den sidste del af metoden (Apply) skal eleverne sætte deres eget arbejde sammen med de videoer, som læreren har præsenteret dem for og arbejde med opgaver på de øverste trin af Blooms taksonomi. WSQ WSQ, som står for Watch-Summarize-Question, er en model, der arbejder med at engagere eleverne i deres forberedelse med en video. Først (Watch) får eleverne til opgave at se en bestemt video. Imens de ser videoen, skal de arbejde efter principperne med at sætte videoen på pause, spole tilbage, tage noter og svare på spørgsmål, som jeg også har beskrevet på side 11. Derefter (Summarize) bliver eleverne bedt om skriftligt at opsumere, hvad de har lært. Her er tanken, at eleverne får reflekteret over videoens indhold og udtrykt sig akademisk om et emne. Til sidst (Question) skal eleverne formulere spørgsmål til videoen. Det skal være spørgsmål til de dele af videoen, som de ikke har forstået, og det skal også være spørgsmål, som kan føre til en god gruppediskussion. Alle spørgsmål medbringes i klassen og læreren kan så bruge spørgsmålene som afsæt for at arbejde med emnet. 12 andersschunk.dk

13 IN-CLASS FLIP In-class flip er en metode, der kan bringe videoer i spil, som en del af det læringsforløb, der finder sted i klassen. Her bliver videoen en ressource, vi som lærere kan benytte for at skabe mere rum til, at vi nemmere kan bevæge os rundt i klassen og vejlede eleverne i deres arbejde. Inclass flip kunne eksempelvis afvikles ved at forberede en række arbejdsstationer, som eleverne skal igennem i et forløb. Hver station består af et bestemt sæt opgaver, som eleverne skal løse. Alle opgaver knytter sig til emnet, og hver station er mere eller mindre afhængig af elevernes kendskab til emnet. På nærværende illustration har jeg lavet fem stationer, som klassens elever er fordelt på. Lad os sige, at eleverne har dansk og skal arbejde med noveller. Vores mål med undervisningen er, at eleverne lærer nogle genretræk for noveller. Først fordeles klassens elever på station 2, 3, 4 og 5. Station 1 lader vi i første omgang stå tom. På station 2 beder vi eleverne om lave et fælles mindmap, hvor de skriver om noveller de kender. På station 3 læser eleverne en novelle sammen. På station 4 spiller eleverne et spil (f.eks. et memory-spil) hvor forskellige begreber for emnet bruges. Disse tre stationer kan køre selvstændigt uden den store hjælp fra læreren. På station 5 bliver eleverne undervist om genretræk for noveller igennem en video, hvor de samme principper, som jeg skriver om på side 11, i forhold til hvordan man skal interagere med en video, anvendes. Efter et forudbestemt stykke tid skal alle elever gå videre til næste station. Nu sker der så det, at alle elever fra station 5 havner på station 1, og det er her, det egentlige flip finder sted. På station 1 skal eleverne arbejde med en række opgaver, hvor de skal anvende den viden, som de blev introduceret for på station 5. Som lærer vil vi nu bruge størstedelen af vores tid på station 1. Det er her, at vi vil stille eleverne spørgsmål til deres arbejde og vejlede dem i forhold til opgaverne. FLIPPED MASTERY Flipped Mastery er en model, der lader elever arbejde mod individuelle og differentierede mål i eget tempo indenfor det samme emne. Tanken er, at eleverne ser en video, arbejder med et læringsforløb og slutter af med en quiz, hvor de bliver evalueret i deres viden om emnet. Hvis de i quizzen viser, at de har forstået første del af emnet, kan de gå videre i emnet, og gentage arbejdesmetoden. For de elever, der ikke mestrer et givent mål, ydes den fornødne hjælp og vejledning. Det kan være krævende for læreren at navigere i et klassserum, hvor eleverne er spredt ud over mange dele af et emne, men det giver mulighed for, at nogle elever på egen hånd og ved hjælp af lærerens videooplæg kan bevæge sig rundt i et emne, mens andre elever kan bruge længere tid på dele af et emne, som de har behov for at arbejde yderligere med. Man kan eventuelt sætte elever sammen, så de arbejde to og to i et forløb. Det kan minde lidt om et computerspil, hvor man er nødt til at løse nogle bestemte opgaver før, man kan komme til næste bane. andersschunk.dk 13

14 NYUNDERVISNING NY FORBEREDELSE LÆRINGSMÅL SAMMENHÆNG EMNE EVALUERING FUNKTION TEKNIK AKTIVITETER Det er nødvendigt at tænke en ny forberedelse til en ny undevisning. Når vi som lærere skal planlægge en undervisning med udgangspunkt i Flipped Classroom, giver det mening at tage udgangspunkt i Blooms taksonomi, som jeg gennemgik på side 4 og 5. De nederste to niveauer af taksonomien, der handler om at få eleven til at huske og forstå, er den del af et forløb, som vi gerne vil præsentere eleverne for via en video. Når vi laver en video, er vi nødt til at tage højde for videoens funktion samt hvilke tekniske muligheder vi har for at levere indholdet på den bedste måde. Derfor har jeg tilføjet de to kategorier til nærværende relationsmodel. Videoens funktion er en præcisering af, hvilken videotype vi vil bruge til vores forløb (på side 8 og 9 har jeg gennemgået nogle af de videotyper, som man ofte ser anvendt). Når vi vælger videotype, må vi spørge os selv, hvilken funktion videoen har i undervisningen. Hvad er det, eleverne skal få ud af at se videoen? Skal de lære hvordan man bruger et bestemt arbejdsredskab, skal de lære om teori, som de skal anvende, når vi arbejder med emnet i klassen, eller skal de bruge videoen som en støtte til at forstå en tekst, som vi arbejder med i undervisningen? Det er spørgsmål som vi fastslår videoens funktion efter. Vores valg af teknik har en didaktisk betydning, men afhænger også af vores tekniske formåen og adgang til produktionsmuligheder. Hvis vi vælger at lave en skærmoptagelse, så er det fordi, at vi med skærmoptagelsen kan præsentere emnet på en mere klar måde, end hvis vi vælger at filme os selv med et kamera. Ligeledes kan vi bruge forskellige modaliteter til at iscenesætte vores video og derved bruge videomediet til at give mere tydelige forklaringer til eleverne. Teknikken er altså en del af vores kommunikation og bliver derved et didaktisk element, som skal overvejes. Når vi ikke fokusere på videoen, er det centrale ved Flipped Classroom, at vi har fået frigjort tid i klasserummet til at arbejde med elevaktiverende aktiviteter i klassen. Målet for aktiviteterne i klassen er, at eleverne skal arbejde på et højere taksonomisk niveau med udgangspunkt i samme emne, som videoen har behandlet. Alt efter videoens funktion, kan vi udvælge aktiviteter, der lader eleverne arbejde med den viden, som de har tilegnet sig i deres forberedelse. Her handler det om at få eleverne til at bruge deres viden på måder, hvor de kommer til at anvende, analysere, vurdere og skabe på baggrund af emnet. Her kan strukturer fra Cooperative Learning, projektorienterede forløb, andre former for kollaborativ læring og undersøgelsesbaseret læring være gode bud på, hvordan vi kan opnå høj grad af aktivitet hos eleven. De tre ovenstående kategorier (funktion, teknik, aktiviteter) har jeg her fremhævet som særlige fokusområder ved en forberedelse med udgangspunkt i Flipped Classroom. Stadig handler det selvfølgelig også om at planlægge ud fra kendte didaktiske kategorier som læringsmål, sammenhæng, emne og evaluering når undervisningen forberedes. 14 andersschunk.dk

15 DREJEBOG TIL VIDEOPLANLÆGNING Når vi begynder at lave video til vores undervisning, kan vi gøre videoproduktionen mere overskuelig for os selv ved at lave en drejebog, som vi kan støtte os til. Det behøver ikke at være et meget udførligt dokument, hvor vi ord for ord skriver ned, hvad vi skal sige hvornår. Det er dog en god ide at have en idé om hvilken rækkefølge, vi præsenterer emnet i. Samtidig kan vi bruge drejebogen som et holdepunkt i vores beslutning om hvilken videotype, vi vil lave til emnet - altså, hvilken funktion videoen har (se side 8 og 9). Når jeg laver kurser om Flipped Classroom, plejer jeg at anbefale deltagerne at lave et stykke papir i stil med nærværende illustration. Det er en simpel drejebog, der har overskifter, som refererer til relationsmodellen på side 14. Overskrifterne inviterer til at vi træffer nogle valg, når vi planlægger videoen. Ved punktet gennemgang skriver vi stikord og punkter, som vi vi gennemgå igennem i videoen. Ved punktet opsummering skriver vi ned, hvordan vi afslutter videoen, så eleverne ved, hvad det vigtigste i videoen har været. Opsummeringen er en perspektivering af læringsmålene til konkrete eksempler fra det aktuelle emne. andersschunk.dk 15

16 TIPS TIL FLIPS 1 5 ONE TAKE Det skal ikke tage lang tid at optage en video til sin undervisning. Men i begyndelsen er vi forfængelige i forhold til resultatet, vi accepterer ikke fejl i videoen, og så har vi det med at optage den samme video igen og igen, til vi er helt tilfredse. Det er der ingen grund til. Vi skal bygge skibet mens det sejler og lære af vores fejl. Tag derfor ikke videoer om! 2 6 BEGRÆNS BOLDE I LUFTEN Når vi står og taler til eleverne i klassen, kan vi bedre hoppe fra det ene emne til det andet, men det kan vi ikke på sammen måde på video. En videos indhold skal være komprimeret og tydeligt. Derfor er det en god idé, at vi kun beskæftiger os med et enkelt emne i hver video. Hvis vi gerne vil sige mere, så er det bedre, at vi laver to videoer. 3 7 BEGRÆNS TEKNISKE LED Ønsket om at lave flotte videoer, kan ofte få os til at drukne i tekniske muligheder. Men vi skal tænke os om. For vi kan hurtigt bruge meget tid på noget, der sagtens kunne laves hurtigere og i lige så god kvalitet med færre tekniske led. Behøver vi eksempelvis en PowerPoint-præsentation, når vi bare kan filme et stykke papir, hvor vi har skrevet samme oplysninger? 4 8 VI ER IKKE WARNER BROS. STUDIOS...og det er helt OK. Vores videoer til undervisning kommer aldrig til at ligne professionelle produktioner, og det er der heller ingen, der forventer - udover os selv. Vi skal dog ikke have høje forventninger til den visuelle del af arbejdet, men i stedet for fokusere på at være gode formidlere. Det ved vi, hvordan man er, og det er det, vi skal være p å videoerne. SKRIV STIKORD Det kan være fristende at skrive et manuskript, som vi ord for ord kan følge, når vi gennemgår et emne på video. Med et manuskript ved vi, at vi har fået sagt alt på den rigtige måde. Men den slags videoer virker ikke autentiske og bliver hurtigt kedelige. I stedet for skal vi skrive stikord ned, som vi taler frit henover. Det giver en mere dynamisk og interessant video. LAV GENERELLE VIDEOER Vi skal bruge vores videoer igen og igen. Derfor skal vi gøre dem generelle. Det vil sige, at det ikke altid er hensigtsmæssigt eksempelvis at henvende os direkte til bestemte klasser i videoen. Gennerelle videoer kan bruges i flere klasser år efter år. Derudover er gennerelle videoer gode at dele i et fagteam, hvor flere lærere kan bruge samme video. EDIT KUN NÅR DET ER NØDVENDIGT For det meste har vi ikke brug for et videoredigeringsprogram. Der er som sådan ingen grund til at klippe i en video. Men videoredigering kan til tider gøre det nemmere for os at forklare et emne. I stedet for at skulle gennemføre et helt kemiforsøg i one take, kan vi filme små bider over længere tid og klippe det sammen til sidst. GÅ IKKE OP I UDSTYR Vi skal ikke lade os begrænse af vores udstyr. Gode videoer til undervisning kræver ikke nødvendigvis det bedste kamera, det dyreste redigeringsprogram og den smarteste mikrofon. Hvis vi har en mobiltelefon med et kamera, så begynder vi bare at lave videoer med den. Se dog næste side hvis du alligevel går lidt op i udstyr. 16 andersschunk.dk

17 UDSTYR BORDSTATIV Med et lille bordstativ (en tripod), der har en klemme til montering af mobiltelefonen, kan vi nemmere lave optagelser af os selv, der taler til eleverne. Når telefonen er monteret på et stativ, undgår vi også, at optagelserne bliver rystede, hvilket kan medvirke til, at billedet bliver sløret eller forvirrende at kigge på. De fleste fotobutikker har den her slags udstyr til ganske få penge. MIKROFON Lyd er 60% af en videooplevelse. Selvom billedet er godt, vil en video med dårlig lyd ikke fungere. De fleste telefoner, computere og ipads har ikke specielt gode mikrofoner. Det betyder, at vi skal tale højt når vi optager for at få bedst mulig lyd. Vi kan dog også vælge at bruge en ekstern mikrofon til vores optagelser. Den eksterne mikrofon har størst effekt, hvis vi har den tæt ved munden. Til mobiltelefonen, kan vi eventuelt bruge mikrofonen i telefonens headset. Til en computer, kan vi købe en mikrofon med et USB-stik, som vi tilslutter computeren. TEGNEPLADE En tegneplade er en mus, som vi kan sætte til computeren. Tegneplader kan vi bruge til at skrive på skærmen, som vi så optager. Vi bruger tegnepladen ved at flytte en pen rundt på selve tegnepladen, og vi kan derved skrive meget mere intuitivt, end hvis vi skulle have brugt en almindelig mus. Gå efter mærket Wacom, hvis du vil anskaffe dig en tegneplade. HOLDERE For at filme direkte ned på et stykke papir, skal vi montere telefonen på en holder, der giver den rette vinkel. Vi kan godt købe holdere, der kan det, men en populær løsning er, at bruge et stativ fra fysik/kemi-lokalet og på den måde arrangere en anordning, der gør det muligt at filme direkte ned på et stykke papir. andersschunk.dk 17

18 VIDEO MED MOBILEN Det er forholdsvis nemt at lave en video, hvis vi har en mobiltelefon med et kamera. Det giver nogle muligheder for at lave enkle og hurtige optagelser, som vi kan bruge i vores undervisning. Det samme gør sig selvfølgelig gældende med kameraet på en ipad eller et ganske almindeligt digitalkamera. Tablets og mobiltelefoner har dog den fordel, at vi kan uploade videoen direkte fra enheden til nettet, hvilket vi får brug for, når vi skal dele videoen med eleverne (se mere om det på side 24-27). Med kameraet i telefonen kan vi optage virkeligheden. Vi kan filme en kollega, der står foran en tavle og fortæller. Vi kan også filme os selv, der står foran en tavle og fortæller. Vi kan filme ned i en bog, hvor vi gerne vil forklare en model, der er vist på siderne, og vi kan filme et stykke papir, som vi tegner og skriver på. Derudover kan optagelsen være en gennemgang af et eksperiment, en vejledning til et bestemt arbejdesredskab eller måske en undervisningssekvens, der viser hvordan, man tager bestemte akkorder på et klaver. Det gode ved at bruge et kamera er, at vi ikke kommer ud i at skulle beherske en masse teknologi for at få lavet en optagelse. På mine kurser om Flipped Classroom har jeg set lærere, der har brugt lang tid på at bygge en PowerPoint-præsentation op, som de havde til hensigt at optage med et skærmoptagerprogram på computeren, for så at droppe deres PowerPoint-præsentation og i stedet lave den samme gennemgang på fem stykker papir. Det kan vi kalde en analog PowerPoint-præsentation, og fordelene er, at det for de fleste er hurtigere at skrive overskrifter, tegne modeller og klistre billeder på et stykke papir, end det er at lave en slidepræsentation på computeren, som efterfølgende skal optages med en skærmoptager. De fleste vil simpelthen hurtigere kunne producere en video på den analoge måde. Papirerne kan så enten lægges på et bord eller hænges op på en opslagstavle. Fremgangsmåde er at filme papirerne tæt på, mens man selv er uden for billedet og forklarer emnet. På de fleste enheder med et kamera, er det efter endt optagelse ret nemt at uploade videoen til nettet. Det kunne for eksempel være til et sted som YouTube. Vi gør det i de fleste tilfælde på den måde, at vi på mobilen vælger vores billed-/videomappe og trykker på den video, der skal uploades. Så trykker vi på del-knappen (som ser forskellig ud på forskellige enheder, men som ofte er et ikon med en pil, der peger op i luften eller ud af en firkant). Her kan vi så vælge at uploade til YouTube og bliver herefter bedt om at indtaste vores YouTube-brugeroplysninger - altså, den mail og adgangskode, som vi har brugt til at oprette en konto på YouTube. YouTube har også lavet en app til de fleste telefoner. App en gør det nemmere at se videoer fra YouTube, men kan også bruges til at uploade fra. Før vi får den mulighed, skal vi logge ind med den og adgangskode, som vi har brugt til at oprette en YouTube-kanal samt give adgang til, at app en må bruge vores billeder, når den spørger efter det. Hvis intet af dette virker, kan vi også uploade til YouTube igennem browseren på telefonen. 18 andersschunk.dk

19 HORISONTALE OPTAGELSER Når vi optager video på mobiltelefonen, er det vigtigt, at vi laver en horisontal optagelse. Vertikale optagelser medfører et meget smalt billede midt på skærmen, når vi efterfølgende ser optagelsen på computeren eller på en digital tavle. Ligeledes vil en vertikal optagelse fremstå meget lille, når vi uploader den til en videoplatform og efterfølgende ser optagelsen på en mindre enhed. De bedste optagelser er horisontale, så vi skal huske at vende telefonen rigtigt. GOD BELYSNING Lys er ofte en udfordring, når vi laver optagelser med et kamera. Hvis vi eksempelvis filmer et stykke papir, som vi skriver på, er det en god idé at sætte sig ved siden af en lampe, som kan give ekstra lys til optagelsen. Det kan være mere vanskeligt at få godt lys, hvis vi står foran en tavle, som vi skriver på. For meget lys kan give genskin i tavlen og for lidt lys kan gøre det svært at se, hvad der står på tavlen. Det handler om at prøve sig frem og eventuelt skifte placering med kameraet. GOD LYD Lyd er 60% af oplevelsen, når man ser en video. Hvis lyden er dårlig, kan det fjerne fokus fra indholdet. Vi skal derfor komme tæt på mikrofonen, hvis det er muligt, og vi skal tale højt og tydeligt. De fleste mobiltelefoner sælges med et headset, som har en lille mikrofon. Det headset kan vi eventuelt sætte til telefonen og tage ledningen om nakken så mikrofonen hænger tæt ved vores mund. Vi kan dog også købe gode mikrofoner til mobiltelefonen, og blandt andet firmaet Røde har nogle gode løsninger. PAS PÅ MODLYS Vi får uden tvivl de bedste optagelser med en mobiltelefon, når vi filmer ude. Naturligt dagslys giver en meget bedre optagelse end almindelige lamper. Men vi skal passe på, at vi ikke stille os, så vi filmer os selv i modlys. Det kan vi nemt kontrollere, når vi er ude, ved ikke at stå med ryggen til solen. Men når vi står inde, er det fra vinduer, at vi vil opleve modlys. Det vil sige, at det er svært at lave en optagelse, hvor vi filmer os selv med ryggen til et vindue. Det skal vi være opmærksomme på, når vi planlægger vores optagelse. andersschunk.dk 19

20 VIDEO PÅ IPAD Med ipad en har vi selvfølgelig den mulighed, at vi kan optage videoer med ipad ens kamera. Men der findes også en lang række apps, som kan bruges til den type optagelser, man kan kalde tavlecasts. Det er apps, hvor vi kan skrive og tegne på ipad ens skærm samtidig med, at vi taler ind over optagelsen. Det minder rigtig meget om det, vi kender fra den traditionelle tavleundervisning, når vi står og skriver og tegner på tavlen i klassen, mens vi gennemgår et emne. Jeg præsenterer her to tavlecast-apps, som jeg synes er de bedste til ipad en. Når vi arbejder i en app, foregår videooptagelsen i selve app en. Det betyder, at vi ikke umiddelbart kan vise indhold fra en hjemmeside, som vi klikker os rundt på, eller vise funktioner i en anden app. For at gøre disse ting har vi brug for noget, der optager ipad ens skærm. Der findes nogle programmer, som lægger op til den slags optagelser, men mine erfaringer med dem er ikke gode. Det, der fungere bedst, er, hvis vi har en nyere ipad, og hvis vi også har en Mac-computer. Ved at sætte ipad en til computeren med ledning og stik, kan vi i programmet QuickTime, som ligger på alle Mac-computere, vælge at optage ipad ens skærm. Det fungerer rigtig godt, og vi bruger på den måde din computer som optager (se mere om QuickTime på side 23). EXPLAIN EVERYTHING Explain Everything er en app til ipad, der koster ca. 30 kr. i AppStore (app en findes også til Windows-tablets). Vi kan bruge app en til videoproduktioner, hvor vi gerne vil vise nogle billeder frem, og hvor vi gerne vil kunne tegne, skrive og fortælle. Det er altså ikke en app, som vi umiddelbart vil bruge, hvis vi gerne vil lave liveoptagelser af eksempelvis en lærer, der står foran en tavle og gennemgår et emne. App en er bygget op som en interaktiv tavle, som vi kan føje indhold til. Når vi har lavet en optagelse, gemmer vi den på selve ipad en, og kan så efterfølende uploade den til YouTube, Skoletube, ReStudy eller andre videoplatforme. Vi har også den mulighed, at vi kan uploade vores video direkte fra app en til forskellige platforme. Til venstre for tavlen har vi en række redskaber, som vi bruger til at lave indholdet. Det er for eksempel et blyantsredskab, som vi kan bruge, når vi vil tegne og skrive. Derudover kan vi bruge ipad ens tastatur til at skrive på skærmen, vi kan lave figurer, tilføje billeder, modeller og en masse andet. Under tavlen finder vi de redskaber, som lader os optage og tilrettelægge videoen. Vi kan tilføje tavlesider, som fungerer efter samme princip, som når vi har flere slides i en PowerPoint-præsentation. På den måde kan vi forberede vores tavlesider, så grundelementer står klar, inden vi begynder at optage. 20 andersschunk.dk

21 EDUCREATIONS Educreations er i modsætning til Explain Everything gratis. Vi kan dog lave tilkøb i app en, men det er slet ikke nødvendigt i forhold til helt almindelig brug. App en hentes i AppStore. Educreations er nem at bruge og fungerer i princippet på samme måde som Explain Everything. Den afgørende forskel er, at vi ikke kan gemme vores færdige video på ipad en eller uploade videoen til for eksempel YouTube. Det skyldes, at Educreations har sin egen videoplatform, hvor vores færdige videoer gemmes. Det gør som sådan ikke noget, da vi stadig får muligheden for at dele videoen med eleverne efterfølgende i form af et link, der henviser til det sted på educreations.com, hvor vores video ligger. Linket kan vi så kopiere og dele der, hvor vi er digitale med vores elever. IMOVIE imovie er et simpelt og effektivt videoredigeringsprogram til ipad en. Vi kan anvende programmet, når vi har brug for at sætte flere forskellige videooptagelser sammen. Lad os sige, at vi har tre videoklip, som vi gerne vil have sat sammen til én lang video. Hvis de tre videoklip ligger i ipad ens kamerarulle, kan vi nemt klippe dem sammen i den rækkefølge, som vi gerne vil have dem vist i. Det kunne være en rækkefølge, hvor vi først har et klip, som vi har optaget med ipad ens kamera, hvor vi giver en introduktion til emnet. Det klip vil vi så gerne sætte sammen med en instruktion, som vi har lavet i Explain Everything, og som afslutning vil vi gerne vise noget, som vi har tegnet på et stykke papir. imovie kan også bruges til at klippe i enkeltoptagelser. Det kan vi bruge, hvis vi, mens vi optager, laver en fejl. I stedet for at stoppe op i vores optagelse og begynde forfra, retter vi os selv i gennemgangen, og klipper efterfølgende fejlen ud, når vi redigerer videoen i imovie. Det tager ikke lang tid, og vil ofte være langt mere effektivt, end at skulle tage optagelsen om. andersschunk.dk 21

22 VIDEO PÅ COMPUTEREN Ved en computer er det oplagt at lave en video, hvor vi bruger en skærmoptager til at optage en præsentation, som vi eksempelvis har lavet i PowerPoint. En skærmoptager er et program, der optager alt, hvad der sker på vores computerskærm. På en video, der er optaget med en skærmoptager, kan vi se hvor på skærmen, vi peger med musens cursor, de programmet vi har åbne på computeren eller det, at vi klikker os rundt på en hjemmeside. I princippet svarer det til at sætte et kamera op foran computeren og lade kameraet filme alt, hvad der sker på skærmen. Skærmoptagelser af PowerPoint-præsentationer er forholdsvis nemme at lave. Vi starter med at bygge vores præsentation op og aktiverer derefter vores skærmoptager. Når vi har sat skærmoptageren til at optage, kan vi klikke os igennem præsentationen samtidig med, at vi forklarer emnet. Skærmoptageren optager også alt, hvad vi siger, via computerens mikrofon. Det er selvfølgelig en god idé, at vi gør os nogle overvejelser om hvordan, vi bygger vores PowerPointpræsentation bedst muligt op. Det er ikke godt at have en masse oplysninger på skærmen på én gang. Derfor skal vi dele indholdet ud på flere slides eller bruge effekter til at lade indholdet dukke op i takt med, at vi gennemgår det. Udover PowerPoint kan vi bruge KeyNote, Google Slides, Prezi, Slide Maker eller andre præsentationsprogrammer. Skærmoptagelser kan også bruges til at give instruktioner til forskellige programmer på computeren for på den måde at undgå lange livepræsentationer i klassen. Det kan være i forhold til hvordan eleverne skal bruge Excel, hvordan de sender beskeder på skolens intranet eller hvordan de finder oplysninger om et emne på en bestemt hjemmeside. EN POPULÆR SKÆRMOPTAGER Screencast O Matic er en rigtig fin, online skærmoptager, som vi gratis kan bruge på Programmet har til tider problemer med at køre i nogle browsere. Det fungerer dog fint i browseren FireFox. Vi behøver ikke at downloade ScreencastOMatic til vores computer, men vi skal downloade et lille program, som skærmoptageren kører igennem. Det bliver vi automatisk bedt om at downloade første gang, vi bruger skærmoptageren. Når vi kommer ind på trykker vi bare start recording og derefter record screencast, hvor vi så får mulighed for at downloade det lille program, som skærmoptageren kører igennem. Vi kan efter en optagelse uploade direkte til YouTube fra programmet, hvis vi har en YouTube-kanal. Vi kan også gemme vores optagelse på computeren og uploade til andre platforme. 22 andersschunk.dk

23 SCREENCAST PÅ SKOLETUBE CAMTASIA Rigtig mange grundskoler og gymnasier har adgang til På Skoletube kan vi tilgå skærmoptageren ScrenncastOMatic via vores UNI login. Hvis vi bruger skærmoptageren igennem Skoletube, gemmer vi efterfølgende vores videoer på Skoletube i stedet for YouTube. Hvis vi bruger Chromebooks, kan vi ikke bruge ScreencastOMatic, men der har vi så muligheden for at bruge skærmoptageren Screencastify, som kan installeres i enhver Chrome-browser. Screencastify ligger også på Skoletube. Camtasia er en skærmoptager, der giver os flere redigeringsmuligheder end ScreencastOMatic. Når vi har optaget vores skærm, kan vi blandt andet zoome ind på forskellige dele af skærmen, lave pile og cirkler til at rette opmærksomheden mod bestemte dele af skærmbilledet og klippe i optagelsen, som vi har behov for. Camtasia installerer vi på vores computer. Programmet koster ca. 700 kroner og kan til Mac findes i AppStore og ellers på hvor vi kan få en gratis prøveperiode på 30 dage. WEBCAM QUICKTIME De fleste skærmoptagere giver os mulighed at aktivere computerens webcam. På den måde kan vi optage os selv samtidig med, at vi optager skærmen. Det kan vi bruge, hvis vi gerne vil vise nogle fysiske genstande frem under optagelsen som f.eks. en bog, et arbejdsredskab eller andet. Nogle lærere synes, at det er rart ikke at have et webcam aktiveret, da de derved ikke skal fokusere så meget på, at henvende sig til kameraet samtidig med, at de skal præsentere indholdet i videoen. Andre lærere synes, at videoen bliver mere autentisk, når eleverne kan se deres lærer samtidig med, at de ser videoen. På en Mac-computer har vi mulighed for at lave skærmoptagelser med det program, der hedder QuickTime. Vi finder nemmest programmet ved at søge efter QuickTime vha. forstørrelsesglasset øverst i højre hjørne af vores skærm. Når progammet åbnes, vil der i øverste venstre hjørne af skærmen stå QuickTime Player. Vi trykker så på Arkiv og dernæst på Ny skærmoptagelse. Derefter trykker vi på den lille pil til højre for optageknappen og vælger Indbygget mikrofon for at aktivere computerens mikrofon. For at optage, trykker vi på den røde optageknap. andersschunk.dk 23

24 FRA LÆRER TIL ELEV - DEL VIDEOEN Når vi har lavet en video til vores elever, skal vi efterfølgende give eleverne mulighed for at se videoen. Det kan vi gøre på flere måder, og de næste fire sider er bud på gode løsninger. Når vi optager en video på for eksempel vores mobiltelefon, ligger der efterfølgende en videofil på telefonen. Sådan en fil kan godt fylde rigtig mange megabytes, og vi skal defor ikke begynde at sende vores videoer ud til eleverne over mailsystemer som en vedhæftet fil. De fleste mailsystemer vil slet ikke acceptere så store filer, og det kan også give komplikationer, når eleverne så skal hente mailen ned på deres computer eller telefon. Måske har de ikke plads nok på deres enhed til at hente filen, og måske er filen af et format, deres enhed ikke kan læse. I stedet for skal vi uploade vores videoer til skyen. Altså, til en platform på internettet, som kan håndtere vores video. Når videoen ligge på nettet, får videoen en unik placering, som vi kan henvise eleverne til. Den placering henviser vi til, ved at dele videoens URL-adresse med eleverne. Vi linker altså til videoen. På den måde er vi sikre på, at eleverne via deres enheder har mulighed for at tilgå den undevisning, som vi deler med dem. Det er forskelligt fra skole til skole hvordan, man arbejder online med sine elever. De fleste skoler har dog en eller anden form for intranet, og det er typisk her, at de fleste vil vælge at linke til den video, som er placeret på en videoplatform et andet sted på nettet. Sammen med det link, som vi deler med eleverne, kan vi også skrive nogle spørgsmål, som eleverne skal forholde sig til eller henvise til litteratur, som eleverne skal læse. På side 29 skriver jeg om andre muligheder for at lave den her slags online deling af de links, som vi får, når vi lægger en video på nettet. Men først er her en gennemgang af tre gode løsninger, når det handler om at lægge undervisningsvideoer på nettet. 24 andersschunk.dk

25 YOUTUBE Vi kan bruge YouTube til vores videoer, når vi har en YouTubekonto. Alle kan oprette en YouTube-konto med deres adresse, og det er gratis. Når vi har en YouTube-konto, får vi også en YouTube-kanal, og det er på den kanal, vi lægger vores videoer. Når vi lægger en video på YouTube, skal vi vælge, om den skal være offentlig eller skjult. Offentlig betyder, at alle der søger efter ord, der relaterer sig til titlen eller beskrivelsen på vores video, vil kunne finde videoen. Derudover vil alle, der går ind på vores YouTube-kanal kunne se de videoer, som vi har til at ligge offentligt. Hvis vi lægger videoen skjult på YouTube, så er det kun os selv og de personer, som vi deler linket til videoen med, som kan se videoen. Den kommer altså hverken til syne ved Googleeller YouTube-søgninger. en blog eller andre steder. Men vi kan også dele videoen ved at indlejre den det sted, hvor eleverne finder deres lektie. Når vi indlejrer en video, bliver eleverne ikke sendt videre til YouTube, men får vist videoen i en player der, hvor videoen er indlejret. Vi indlejrer videoen ved at kopiere den indlejringskode, som vi kan finde under videoen på YouTube. Efterfølgende sætter vi den så ind i en html-boks, der hvor eleverne skal se den. Vi kan dele en video fra YouTube på to måder. Enten deler vi videoen som et link, hvor vi placerer videoens URL-adresse det sted, hvor vores elever skal finde deres lektie. Altså, på intranettet, SKOLETUBE De fleste danske grundskoler og rigtig mange gymnasier har adgang til portalen Skoletube.dk via deres UNI login. Skoletube har en masse programmer, som vi kan bruge med eleverne i vores undervisning, men Skoletube fungerer også som en videoplatform. Det smarte ved Skoletube er, at vi kan oprette kanaler, som vi kan tilføje vores klasser til. Det vil sige, at eleverne i vores klasse, kan logge ind på Skoletube, med deres UNI login og på den måde få adgang til de videoer, som de skal se igennem den kanal, som vi har oprettet. Vi kan også vælge at at dele vores video ved hjælp af et link eller en indlejringskode. Det gør vi på Skoletube på samme måde, som vi gør det på YouTube. Når vi lægger en video på Skoletube, bliver der desuden genereret en QR-kode, som vi også kan bruge, når vi vil dele videoen. QRkoder kender vi fra blade og magasiner som en lille sort- og hvidternet firkant, som vi kan scanne med vores telefon. Når vi scanner en QR-kode svarer det til at klikke på et link. QR-koder kan vi printe ud og hænge op i klassen. Jeg har set lærere, der ved hjælp af QR-koder, har lavet interaktive opslagstavler, som eleverne kan scanne med deres enheder. Hvis vi eksempelvis har en række grammatikvideoer liggende på Skoletube, kan vi printe videoernes QR-koder ud og hænge dem sammen med en planche, der forklarer samme emne. andersschunk.dk 25

26 RESTUDY Videoplatformen Restudy er udover et stort arkiv af nye, danskproducerede undervisningsvideoer, også en videoplatform, hvor vi som lærere kan uploade vores egne videoer. Det giver rigtig god mening at blande professionelle videoer med lærerproducerede videoer på samme platform. På den måde kan vi supplere Restudys videoer med vores egne, når vi gerne vil uddybe et emne lidt mere, eller når vi gerne vil relatere en af Restudys videoer til et konkret forløb i vores undervisning. De lærerproducerede videoer, der ligger på Restudy er en ekstra ressource, som vi kan benytte i vores undervisning. Både vi lærere og vores elever er via UNI login koblet til Restudy, når vores skole har købt adgang. Det betyder, at vi kan lave online forløb, som vi tilpasser bestemte klasser og elevgrupper. Alle forløb kan indeholde videoer, quizzer, powerpointpræsentationer og andre materialer, som eleverne kan bruge i forberedelsen og undervisningen. Vi kan både uploade videoer til Restudy fra vores computer og fra vores mobile enheder. Vi gør det ved at gemme en video, som vi gerne vil dele med eleverne lokalt på vores enhed for så at logge ind og uploade på Restudy via vores browser. Når vi lægger vores videoer på Restudy, får videoen, som på alle andre platforme, en unik placering på nettet. Det betyder, at vi får en URL-adresse til vores video, så vi også kan dele vores video uafhængigt af Restudys platform. Det kunne være på skolens intranet, en blog, sociale medier eller andre steder, hvor kolleger eller elever skal tilgå videoen. På modsatte side gennemgår jeg nogle af de funktioner og muligheder, der gør Restudy til en ret god platform for Flipped Classroom. SAMARBEJDET MED ALINEA Restudy begyndte i 2015 et samarbejde med undervisningsforlaget Alinea. Rigtig mange skoler har adgang til Alineas undervisningsportaler, og når vi har det, kan Restudys videoer og quizzer bruges sammen med de forløb, som Alineas redaktører og forfattere har lavet. Tanken er, at videoerne og quizzerne kan bruges som introduktion for et forløb på eksempelvis Alineas danskportal eller som supplement til opgaverne i timen. 26 andersschunk.dk

27 UPLOAD TIL RESTUDY Når vi uploader en video til Restudy, kan vi vælge, at videoen kun skal være synlig for os selv, at den også skal være synlig for vores klasse, eller at den skal være synlig for alle på Restudy. Det sidste vil vi gøre, når vi uploader generelle videoer, som vi tænker også kan komme andre lærere og elever til gavn. Sådan en video kategoriserer vi i Restudys arkiv, og kan blandt andet vælge at knytte videoen direkte til en af Restudys egne videoer. MERE END 1400 VIDEOER Restudy har mere end 1400 videoer liggende, som de selv har produceret i løbet af de sidste par år. Heraf er mere end 300 videoer rettet mod grundskolen. Restudys videoer er informerende videoer, der gennemgår emner, som er knyttet til de fleste af skolens fag. Underviserne på videoerne er alle lærere, der til daglig arbejder i skolen. Videoerne kan vi som lærere bruge i undervisningsforløb, som vi selv sammensætter, men vi kan også bruge dem i relation til Alineas undervisningsportaler. Vores elever kan også selv klikke sig rundt i videoerne for selv at finde mere viden om et emne eller i forbindelse med forberedelse til en afgangsprøve eller eksamen. FLAGMAKERING En af de smarte funktioner ved Restudys videoplayer er, at vi kan inddele videoen i kapitler. Det gør vi efter, at vi har uploadet vores video til portalen ved at sætte flagmakeringer i videoens tidslinje. Flagene markerer, at vi begynder at tale om noget nyt. På den måde får vi lavet en slags indholdsfortegnelse, så eleverne nemt kan overskue videoen. Det er en fordel, hvis eleverne har brug for at hoppe frem og tilbage i dele af præsentationen, som de eventuelt har brug for at få gentaget. Det samme har Restudy gjort i deres egne videoer. FORLØB Restudy har lavet en række forløb, som vi kan give eleverne for som lektier og som vi kan bruge som aktivitet i timen. Et forløb er sammensat af blandt andet videoer og quizzer, som eleverne kan arbejde med trin for trin. Vi kan også lave vores egne forløb, som vi kan bygge op af videoer og quizzer som Restudy har lavet, som vi selv laver og som andre lærere har lagt frit på Restudy. QUIZZER Udover videoer kan vi også udgive quizzer på Restudy. Quizzerne kan bruges til at aktivere eleverne og til at teste deres viden om et emne. En quiz kan bygges op af forskellige slags spørgsmål, der enten kan udformes som multiple choice, spørgsmål hvor eleven skal sætte svar i rigtig rækkefølge og spørgsmål hvor tomme felter skal udfyldes. Til hvert spørgsmål kan vi knytte livliner, der f.eks. henviser til en video med yderligere forklaring. Restudy har allerede lavet en lang række quizzer, der passer til deres egne videoer. andersschunk.dk 27

28 Jeg har tidligere i dette hæfte skrevet, at det er en god idé, at vi aktiverer eleverne, mens de ser en video (se blandt andet side 11). Hensigten er at hjælpe eleverne med at fokusere på vigtige pointer i videopræsentationen. Det kan vi gøre ved at give eleverne nogle fokusspørgsmål, som knytter sig til det emne, der bliver gennemgået i videoen. Fokusspørgsmål kan vi give eleverne på et stykke papir, som vi deler ud i klassen, men vi kan også vælge at lave spørgsmålene digitalt. Det findes der mange forskellige programmer til, men et af de mere effektive er Googles program til spørgeskemaer. Det hed tidligere Google Forms, men har skiftet navn til Google Analyse. Vi kan lave et spørgeskema med Google Analyse, når vi har en googlekonto. Sådan en får vi ved at oprette en Gmail på Google. Med en googlekonto får vi adgang til en lang række værktøjer, som vi tilgår via Google Drev. Et af de værktøjer er Google Analyse. Et spørgeskema i Google Analyse kan bygges op af flere forskellige spørgsmålstyper. Det kan f.eks. være multiple choice-spørgsmål, men det kan også være spørgsmål, hvor man skal svare ved at skrive med egne ord i en tekstboks. Derudover kan vi sætte en video ind i spørgeskemaet ved at indlejre den fra YouTube. Jeg laver typisk spørgeskemaer på den måde, at jeg først vælger den video, eleverne skal se. Videoen placerer jeg øverst i spørgeskemaet, så det er det første, som eleverne skal forholde sig til. Efterfølgende sætter jeg en tekstboks ind, som eleverne skal skrive deres navn i. På den måde ved jeg efterfølgende, hvem der har svaret hvad. Efter tekstboksen med navn laver jeg en række forskellige spørgsmål til videoen, som knytter sig til den præsentation, eleverne lige har set. Typisk laver jeg mellem fire og otte forskellige spørgsmål. Jeg tilføjer som de sidste to punkter i spørgeskemaet to tekstbokse, hvor eleverne enten kan kommentere generelt på indholdet eller stille spørgsmål til indholdet. Når spørgeskemaet er lavet, deler vi det med eleverne. Det gør vi på samme måde, som vi deler en video. Altså, ved hjælp af den URL-adresse, der bliver genereret til spørgeskemaet. Vi sætter URL-adressen ind det sted, hvor vi er online med vores elever, og linker på den måde både til video og spørgeskema. Vi kan også indlejre spørgeskemaet, og det gør vi på samme måde, som jeg har beskrevet i forhold til indlejring fra YouTube på side 25. Elevernes besvarelser bliver automatisk gemt i et regneark, som ligger på vores Google Drev. Der kan vi se, hvornår eleverne har besvaret spørgeskemaet samt alle deres besvarelser. 28 andersschunk.dk

29 DET DIGITALE KLASSEVÆRELSE Når vi begynder at arbejde online med vores elever, kommer vi hurtigt til at mangle et sted på nettet, som kan være udgangspunkt for vores undervisning. Det er et sted hvor vi kan skrive lektier til næste time, hvor vi kan linke til bestemte dele af digitale læremidler, eller hvor vi kan ligge vores videoer. I stedet for at eleverne skal navigere mellem flere forskellige digitale platforme, er det hensigtsmæssigt at lavet det, som vi kan kalde et digitalt klasseværelse. Mange skoler har intrasystemer, som sagtens kan bruges til den slags, men jeg har altid været tilhænger af, at vi som lærere bygger vores egen hjemmeside, som vi dedikerer til vores undervisning. Det giver os langt flere muligheder, i forhold til at tilrettelægge indhold og forløb. På et digitalt klasseværelse skal vi lægge de videoer, som vi arbejder med igennem året. Videoerne ligger i forvejen på en videoportal, men vi bruger det digitale klasseværelse som det kartotek, som eleverne navigerer i. Det kommer på længere sigt til at give eleverne et godt overblik over hvad, vi har arbejdet med hvornår og hvilke materialer vi brugte i det arbejde. Sammen med videoerne lægger vi nemlig også de dokumenter, som eleverne bruger i timerne, links til de hjemmesider eleverne arbejder på og de spørgeskemaer, som vi har brugt sammen med videoerne. I min undervisning på grundskolens mellemtrin, har jeg brugt Skoleblogs, som er knyttet til vores UNI login. Derved bliver det nemt også at bede eleverne om at skrive, uploade og på andre måder interagere med indholdet på siden ved at de bruger deres login. HVOR BYGGER VI VORES DIGITALE KLASSEVÆRELSE? SKOLEBLOGS.DK Skoleblogs er en del af Skoletube, og vi har adgang igennem UNI login. På skoleblogs bygger vi hjemmesider i WordPress. BLOGGER.COM Blogger er Googles simple blogsystem, som er hurtigt at komme i gang med at bruge. WORDPRESS.COM På wordpress.com kan vi gratis bygge blogs og hjemmesider. Det kan tage lidt tid at lære, hvordan vi bruger WordPress, men vi får til gengæld en masse muligheder i forhold til design, funktioner og opbygning. SKOLENS INTRANET De fleste skoler har en eller anden form for intranet, hvor vi kan kommunikere med eleverne. Hele idéen med et digitalt klasseværelse kan også ofte gennemføres der. andersschunk.dk 29

30 OFTE STILLEDE HVAD GØR MAN, HVIS EN ELEV IKKE HAR SET EN VIDEO? Når vi laver Flipped Classroom, vil vi, som med alt anden undervisning, uden tvivl opleve, at en elev møder uforberedt op til timen. Vi har så den mulighed, at vi kan bede eleven, der ikke har set videoen, om at se den i begyndelsen af timen på sin telefon eller ved en af skolens computere. På den måde kan vi sammen med resten af klassen begynde dagens arbejde. Den uforberedte elev kan efter videoen er set blive sluset ind i arbejdet og deltage på lige fod med resten af klassen. FJERNER MAN IKKE SAMTALEN MED ELEVERNE VED AT FJERNE DEN INDLEDENDE TAVLEUNDERVISNING? Tværtimod er det muligt at skabe mere dialog og samtale i klasselokalet ved at lave en undervisning, der bringer eleverne i centrum for læringen. Det er dog værd stadig at prioritere den fælles samtale på tværs af klassen ved at lave små stop i eventuelt gruppearbejde og samle op på elevernes arbejde igennem kollektiv samtale og diskussion. Den traditionelle tavleundervisning kan indbyde til dialog og samtale, men det er sjældent det bærende, og derfor er der ingen grund til at frygte mindre kollektiv samtale ved at fjerne denne del af undervisningen. BLIVER LÆREREN IKKE OVERFLØDIG, NÅR UNDERVISNINGEN LIGGER SOM VIDEO? Jo, det gør læreren, hvis man forestiller sig, at en lærers eneste opgave er at dosere viden fra tavlen. Men det er jo langt fra det eneste eller det vigtigste ved lærerjobbet. Som lærere skal vi i langt højre grad vejlede og motivere vores elever i deres arbejde med at lære, og det får vi meget mere tid til, når vi bruger en video til den del af opgaven, som lige så godt kan ligge som video. 30 andersschunk.dk

31 SPØRGSMÅL ER FLIPPED CLASSROOM IKKE BARE GAMMEL VIN PÅ NYE FLASKER? Jo, hvis vi kun tænker Flipped Classroom som videoer, så minder det meget om almindelig forberedelse til undervisning. Men vi skal huske, at intet begynder eller slutter med videoproduktion, når vi taler Flipped Classroom. Vi flipper ikke vores undervisning ved at lave en video. Eleverne bliver ikke dygtige til faget, fordi de har set video. Eleverne kan dog tilegne sig kompetencer i forhold til emnet gennem de aktiviteter, videoen danner grundlag for. Derfor bør videoen opfattes som et redskab, vi kan bruge som en del af den undervisning, der ud over video består af elevaktiverende, undersøgende og skabende aktiviteter. Tilsammen kan vi kalde det Flipped Classroom. HAR VI OVERHOVEDET FORBEREDELSESTID NOK TIL AT LAVE VIDEO TIL VORES UNDERVISNING? Det vil være meget tidskrævende at flippe hele sin undervisning. Derfor skal vi ikke starte skoleåret ud med at lave videoer til hele vores årsplan. I stedet for skal vi bringe videoer ind der, hvor det giver mening. Langsomt får vi så opbygget et videoarkiv, som vi kan genbruge år efter år. Det arkiv vil bestå af vores egne videoer, andre læreres videoer og forlagsproducerede videoer. KAN MAN BRUGE ANDRES VIDEOER? Vi skal bruge andres videoer. Det vil være dumt andet. Når vores kollega i parallelklassen har lavet en glimrende video om sammensatte navneord, er der ingen grund til, at vi selv begynder at producere en. HVAD ER FORSKELLEN PÅ FLIPPED CLASSROOM OG FLIPPED LEARNING? Det afhænger af, om vi kigger på de to begreber med danske eller amerikanske øjne. Det viser sig nemlig, at de danske lærere, der taler om Flipped Classroom, taler om det samme som de danske lærere, der taler om Flipped Learning. Det skyldes, at de to begreber blev introduceret i Danmark på nogenlunde samme tidspunkt. Der er altså opstået en dansk sammenblanding af de to begreber. I USA taler man derimod om, at Flipped Classroom er udgangspunktet for den model, der i sidste ende gerne skulle føre til Flipped Learning. Flipped Learning er for amerikanske lærere altså en videreudvikling af Flipped Classroom. andersschunk.dk 31

32 KURSER OM FLIPPED CLASSROOM I dette hæfte beskriver jeg en lang række muligheder for at implementere Flipped Classroom i undervisningen. Det er dog begrænset, hvor meget jeg kan gå i dybden med alle dele af flipperiet i et hæfte på denne størrelse. Jeg laver til gengæld jævnligt kurser om Flipped Classroom, og jeg kan bookes både af kommuner, skoler, pædagogiske læringscentre og alle andre interesserede. Mine kurser er praksisorienterede, hvilket betyder, at du går fra mine kurser med konkrete redskaber i forhold til at flippe din undervisning. Du er altid velkommen til at kontakte mig, og du kan læse meget mere om kurser og Flipped Classroom på min hjemmeside eller på Facebook. andersschunk.dk facebook.com/flipmedschunk [email protected] andersschunk.dk